Den 31. maj 2000 vedtog

Transkript

1 Forbrugerinformationen har taget konsekvensen og er sprunget ud i Open Source-verdenen. Hvilke overvejelser har de gjort sig, og hvordan tackler Forbruger informationen administrationen i et Open Source-miljø? Vi spurgte den ansvarlige webkoordinator om hans meninger og syn på Open Source som et offentligt værktøj Af Jesper Laisen Open Source sparer Forbrugerinformationen har en holdning til, hvad forbrugerne har af produkter, samt hvor oplyste de er om alternativer til de produkter, der findes på markedet Den 31. maj 2000 vedtog Forbrugerinformationens bestyrelse en Open Source-strategi, der skulle gælde for Forbrugerinformationens fremtidige webprojekter. Beslutningen var delvist motiveret af økonomiske hensyn, da det gav mulighed for at lave en skræddersyet løsning til en fornuftig pris. Men beslutningen var også et ønske om at få størst mulig kvalitet og sikkerhed for pengene ved blandt andet at lægge vægt på åbne standarder. Og som forbrugernes kilde til information var det også vigtigt for Forbrugerinformationen at udbrede kendskabet til Open Source ved at demonstrere, at det var en farbar vej. Et år efter den beslutning fik Alt om DATA et interview med Morten Ellegaard, som er webkoordinator hos Forbrugerinformationen og hovedkraften bag Open Sourceløsningen. Forbrugerinformationen Hvad er Forbrugerinformationen egentlig?»forbrugerinformationen er 13 måneder gammel og afløser det, som i gamle dage hed Statens Husholdningsråd. Forbrugerinformationen indsamler og opdaterer den husholdningsfaglige viden. Vi stiller vores faglighed til rådighed for de danske forbrugere og vores ambition er at udstyre forbrugerne med redskaber, der gør dem i stand til at stille krav. Forbrugerinformationen giver værktøjer, så forbrugerne kan vurdere, hvad det bedste køb er til prisen.vi ønsker at sætte den enkelte forbruger i stand til både økonomisk og sundhedsmæssigt at handle på præcis den måde, der er mest fornuftig 24 Alt om DATA 8/2001

2 for ham eller hende. Her er vores håndbøger og forbrugernes Internetportal på www. fi.dk vigtige redskaber.det nye er, at vi også er ved at få en stor viden om og en holdning til IT. Dels har vi et område på vores hjemmeside, hvor vi skriver, hvad forbrugerne skal være opmærksomme på med hensyn til IT-sikkerhed og til det at handle på Nettet, som bliver et stadig større område for os. Og dels i forhold til rets- og pengeområdet.«open Source ser dagens lys Hvem er har fundet på at bruge Open Source i Forbrugerinformationen?»Jeg blev ansat i maj 2000, hvor Forbrugerinformationen kun var fire måneder gammel. Vi stod over for to ret store opgaver, da vi havde fået til opgave af regeringen at lave forbrugernes Internetportal og på et lidt senere tidspunkt at lave en testdatabase, som skal integreres i forbrugerportalen. Jeg blev ansat som ansvarlig webkoordinator for de planer, vi havde.da jeg startede, havde vi en totalt død hjemmeside, som nærmest bare var et slags visitkort for Forbrugerinformationen. Senere fik vi lavet en hjemmeside, som var æstetisk smuk, og som beskrev Forbrugerinformationen og den lov, som er vores udgangspunkt. På det tidspunkt lånte vi serverplads på Forbrugerstyrelsens system, og det er jo et ret ringe udgangspunkt for at skulle hoste en forbrugerportal for hele Danmark. Jeg havde derfor alle muligheder for at definere det tekniske udgangspunkt for denne opgave. Med udgangspunkt i budgettet gik jeg i gang med at lave et estimat over tid og ressourcer samt et idékatalog i forhold til den tekniske platform.«hvorfor lige Open Source?»Jeg har altid selv arbejdet meget med Open Source og har tidligere været IT-ansvarlig i et politisk parti. Jeg har derfor altid interesseret mig for det ideologiske perspektiv, set ud fra en forbrugerbeskyttelsessynsvinkel. Derfor var det naturligt, at vi så nærmere på en Open Source-model.Den formelle proces var, at Forbrugerinformationens bestyrelse sidste sommer vedtog en Open Source-strategi, som man kan se på vores hjemmeside Den tager udgangspunkt i, hvorfor dette er relevant i forhold til forbrugerbeskyttelse. Der er mange aspekter, som bliver forbigået i den forstand, at det ikke er interessant for Forbrugerinformationen ideologisk at tage stilling til, hvilke produkter der er gode, men det er interessant og væsentligt, at Forbrugerinformationen har en holdning til, hvad forbrugerne har af produkter, samt hvor oplyste de er om alternativer til de produkter, der findes på markedet. Vi er simpelthen sat i verden for at skabe god forbrugerinformation. Vi har da blandt andet vurderet, at mange forbrugere bruger utrolig mange penge på software, simpelthen fordi de ikke kender til de alternativer, der findes.«oplysning, pris og sikkerhed Hvad er det, I kan give forbrugerne?»for Forbrugerinformationen er der tre aspekter, som er væsentlige. Det første aspekt drejer sig om oplysning. Vi skal informere forbrugerne om, hvilke produkter der findes, men også om mulige alternativer. Det andet aspekt er pris. Ved at give forbrugerne mulighed for at kende forskellige produkter, har de en reel mulighed for at spare penge. Vi vurderer, at flertallet af almindelige borgere har behov for et styresystem, en tekstbehandler, en browser og et postsystem. Der findes i dag masser af muligheder for at anskaffe den slags programmer som Open Source-produkter. Det er her, prisaspektet kommer ind.det sidste aspekt er sikkerhed. Med Open Sourceprogrammer har man mulighed for at se, hvad der er installeret på ens maskine altså en sikkerhed mod bagdøre i programmerne. Det er lidt akademisk i den forstand, at det kan folk ikke altid selv se, men de har i hvert fald muligheden for at få nogen til at undersøge det for dem. Det er et problem med de proprietære produkter, som er lukkede. Derfor har vi en fjerde pind, der hedder frihedsperspektivet i forhold til vores strategi.det er med udgangspunkt i de tre aspekter, vi lagde vores Open Source-strategi. Vi har efterfølgende fundet det værdifuldt, at vi som institution kan etablere et system, som man kan få glæde af andre steder i det offentlige Danmark. Men det er ikke formålet med vores Open Source-strategi. Formålet er, at det skal gavne forbrugerne. Det er så bare en god sidegevinst, at vi efterfølgende kan stille det til rådighed for andre.«det gode eksempel»et eller andet sted er det jo også et spørgsmål om, at I per definition som»vagthund«ikke kan gå ud og kritikløst vælge hvad som helst.der har vi naturligvis den holdning, at vi godt vil stå frem som et godt eksempel. Selvfølgelig kunne vi nøjes med at fortælle forbrugerne, hvordan de skal forholde sig til de her produkter, men hvis vi ikke selv gør det, har det selvfølgelig ikke den samme effekt. Desuden kan vi budgetmæssigt, teknisk og kvalitetsmæs- er en ren Open Source-løsning. sigt se nogle muligheder i det her. Der tales for tiden meget om, hvilken rolle Open Source skal have i det offentlige.kan jeres løsning bruges af andre myndigheder?vi kan let komme utrolig galt af sted, hvis vi anbefaler det offentlige Danmark, kommunerne, de politiske partier eller hele embedsværket en model, som ikke er tilstrækkelig. Det er muligt, at vi har succes med modellen, men vi vil på ingen måde tvinge det her ned over nogen heller ikke det offentlige Danmark.Uanset hvor nemt det er at betjene, så har myndighederne individuelle behov. Men vi kan i hvert fald vise andre i det offentlige, at ud over muligheden for i mange tilfælde at spare penge er der også et frihedsperspektiv, der kan være interessant for det offentlige Danmark. Man befinder sig i en situation, hvor man ikke længere er underkastet de muligheder og begrænsninger, der ligger i et proprietært produkt. Pludselig står man i en situation, hvor man selvstændigt kan vælge features og definere den IT-infrastruktur, man ønsker at have i en styrelse eller et ministerium. Det stiller på en gang meget Alt om DATA 8/

3 Open Source sparer store krav, men det åbner også for en masse muligheder, hvis man forstår at håndtere situationen rigtigt. Når det er sagt, er der selvfølgelig den fordel ved Open Source, at vi kan vælge at stille vores system til rådighed. Et andet offentligt organ kan bruge elementer eller delelementer af vores produkt og arbejde videre med det, hvis de har en anden problemstilling, eller hvis de skal kunne nogle andre ting med det.«det er i hvert fald svært at forestille sig, at andre kunne overtage ens proprietære løsning. Det ville en leverandør jo ikke acceptere.»netop, og det er helt klart tanken på længere sigt og jeg siger bevidst på længere sigt når vi har dokumenteret vores model, og når vi er tilfredse med den i forhold til installation og kvalitet, så vil vi lægge den ud under GPL på Forbrugerinformationen. Men det er ikke det primære i forhold til den her strategi. Det primære er at bevise, at det kan lade sig gøre i vores hus. Vi vil gerne gøre løsningen offentligt tilgængelig, og vi gør det også på et tidspunkt, men det er lidt problematisk. Dels fordi vi er den institution, som vi er, men også fordi det kan betyde, at vi samtidig bliver nødt til at have et hjælpepanel, som eventuelle brugere af løsningen kan kontakte. Man kan selvfølgelig ikke lægge den slags ud og så overlade det til folk selv at klare de forhindringer og problemer, som dukker op. Så det er noget vi er varsomme med.«drift af løsningen Hvad med support, service og drift?»forbrugerinformationen gik over sommeren sidste år i EU-udbud med de store projekter. I EU-udbuddet formulerede vi kravet om Open Source til de IT-leverandører, som var implicerede. På grundlag af EU-udbudet identificerede vi fem IT-leverandører, som vi vurderede ville være velegnede til at hjælpe os med vores projekter.«hvem er de fem leverandører?»det er Bording Data, Aparte i Århus, CSC, 21st og Netmester. Vi har taget udgangspunkt i dem, som vi har vurderet både er stærke rent teknisk og stærke i forhold til æstetik, grafik og det visuelle. Disse leverandører har alle været parate til at levere under GPL-licensen, da det jo var et kriterium fra vores side. Det har de alle samtykket i.«har det haft nogen indflydelse på prisen?»det er ikke mit indtryk. Jeg tror ikke, at det har haft nogen indflydelse. Det har mere været en situation, som de har skullet tage stilling til som firma, og det har de så valgt at gøre. Og det har ikke nødvendigvis været svært for dem. Jeg tror, de har syntes, at det var spændende. Rent faktisk var der også nogle af firmaerne, som har haft den holdning, at det var en vej, som de selv ville gå, men de var bare ikke kommet så langt endnu. Men det betyder altså, at vi har mulighed for, da det er en del af en rammeaftale, at tage kontakt til et af disse firmaer, aftale en pris med dem og lave opgaven sammen med dem under GPL. Det beviser også den modenhed i forhold til kvalitet og i forhold til produktet, som Open Source har nået, nemlig at man kan få store virksomheder til at arbejde under de vilkår. Det, synes jeg, er et væsentligt skridt. Indtil videre har vi kunnet klare tingene her i huset, men i foråret står vi over for at skulle bruge en del ressourcer på det grafiske udtryk for Forbrugerportalen samt have en del teknisk assistance.«så i virkeligheden er det her en rigtig kommerciel løsning.»ja, fuldstændig. Man kan sige, at udefra betragtet er der ikke nogen forskel. Det har en pris, det er på finansloven, og vi behandler det som ethvert andet udbud. Det er en fuldstændig professionel løsning.«kun webløsningen er Open Source Hvor udbredt er Open Source i jeres organisation?»vi er sekretariatsbetjent for Forbrugerstyrelsen og dermed Erhvervsministeriet. Derfor er det Erhvervsministeriet, der bestemmer, hvad der står på vores skrivebord. Det gælder vores kalender og de fælles data, vi har adgang til i vores intranet. Det er i dag en almindelig Windows-platform, så når vi i Forbrugerinformationen siger, at vi kører en Open Source-strategi, knytter det sig udelukkende til vores webprojekter. Det er vores kommende webprojekter, der er Open Source. Vi er i dag kommet så langt, at er en 100 % Open Source-løsning.Vi har to andre hjemmesider, og Priks.dk er vi meget tæt på at have migreret over på vores Open Sourceplatform, og bliver først udfaset, når vi får etableret testdatabasen, som også kører på en Open Sourcedatabase.«Vi vurderer, at flertallet af almindelige borgere har behov for et styresystem, en tekstbehandler, en browser og et postsystem. Der findes i dag masser af muligheder for at skaffe den slags programmer som Open Sourceprodukter Hvad er det for en testdatabase?»testdatabasen er et erhvervsministerielt projekt. Til november/december i år vil vi være færdige med en prototype, og i juni måned næste år vil den færdige løsning så være klar. Alle de produkter, vi tester, samt de produkter, som vi indkøber eller laver sammen med andre, vil blive indført i databasen. Det er meget i stil med consumerdesk eller pricerunner. Der får forbrugerne mulighed for at være selektive, at gå ind på en side og søge på en masse forskellige kriterier og finde de produkter fra vores test, som passer til deres præferencer. Den kommer som sagt til at ligge på den samme Open Source-platform som Forbrugerportalen.«Hvad med skalering? Hvad nu, hvis en sådan testdatabase bliver et hit? Er databaseløsningen forberedt til de trafikmængder, som en succes vil betyde, og hvilke overvejelser har I gjort jer i den forbindelse?»vi har selvfølgelig estimeret den trafikmængde, som vi regner med at få. Helt konkret forestiller vi os, at vi laver en lille cluster-løsning, så vi simpelthen har en front-end og en back-end med hver én webserver. Back-end en kører så databasen. Hvis front-end en falder ud, kan back-end en tage over og fungere som server. Skulle back-end en falde ud, tager front-end en over. Det vil være en tovejs redundant løsning, som er ret pålidelig. Det forestiller jeg mig ikke, at der vil være nogen problemer med.vi deler servere med Forbrugerstyrelsen, og da vi har vores egen linje, har vi alle vores webservere i kælderen, hvor vi så kan tilgå dem fysisk og ændre på installationen, som vi ønsker det. Desuden har vi en serviceaftale med ICL, hvor der er fire timers service på hardware. Det er ICL, der har»oppetidsgarantien«, når det drejer sig om hardware, og ICL har selvfølgelig ikke nogen problemer med, at det er en Linux-server.«Hvad med jeres eget beredskab?»det er sådan, at vi i dag er fire folk, der udvikler på systemet. Vi har to studenter og en programmør på timer om ugen. Han er fastansat i FI, så inklusive mig selv er vi fire, der er med til at udvikle systemet.«sikkerhed med Microsoft? Man siger jo, at der aldrig er nogen, der er blevet fyret for at vælge Microsoft. Hvad med den sikkerhed, som det ville give?»serveren, der afvikler fik vi for et år siden. Den kører på en Windows NT-platform med en 26 Alt om DATA 8/2001

4 Open Source sparer Priks.dk er meget tæt på at være migreret over på Forbrugerinformationens Open Source-platform. Renthjem.dk kører på en NT-maskine med en Oracle-database. Hjemmesiden bliver først udfaset, når Forbrugerinformationen får etableret testdatabasen, som også kører på en Open Source-database. Open Source Closed Source Software, engangsudgifter Software, løbende udgifter Hardware Content Management System Samlede udgifter Engangsudgifter Løbende udgifter (årligt) Besparelse Besparelse 1. år Derefter årligt Oracle-database, og den har vi haft uventet mange problemer med. Den er ofte nede, og den er simpelthen ikke hurtig nok, mens vores Linux-server endnu aldrig har været nede. Vi har simpelthen ikke haft»nedetid«på Der har kun været planlagt nedetid, hvis vi for eksempel har haft behov for at sætte mere ram eller et nyt netkort i maskinen. Ellers har den en oppetid på 100 dage ad gangen.«sparet Vil det sige, at I fuldstændig har valgt at se bort fra en NTløsning?»Ja, det er rigtigt, men det har vi valgt ud fra en professionel vinkel. De penge, som vi har sparet, er beregnet med udgangspunkt i en alternativ Unix-installation. Vores alternativ har derfor ikke været en NT-løsning. Vi ved ikke helt præcist, hvor meget trafik vi får, men vi får meget. Vi har allerede meget trafik i dag, så derfor har jeg som IT-ansvarlig ikke ment, at det var tilrådeligt at basere løsningen på en NT-maskine. Derfor analyserede vi nogle typiske Unixtilbud baseret på Solaris eller AIX. Altså hvad løsningen ville koste i engangsudgifter til hardware og software, og hvad den ville koste i drift. Det er det regnestykke, som sammenlignet med en Linux- eller for den sags skyld en Free- BSD-løsning giver os den besparelse på en million kroner.«der spares både på udviklere og service I har altså fravalgt en stor server?»man siger jo, at Linux kan køre på almindelig pc-hardware, men det er jo ikke en kontormaskine, vi har stående. Det er en server, som vi har købt hos ICL, og det er en rigtig server med ekstraordinær stor afkøling og den slags. Det er mit indtryk, at den er nøjagtig lige så stabil som en anden Unix-maskine. Det interessante er bare, at jeg kunne købe tre af dem og have dem stående ved siden af hinanden, og det vil stadig koste mig en tredjedel. På den måde ville jeg have en meget mere sikker konstruktion med for eksempel en cluster-løsning, selv om det er med almindeligt udstyr.«er performance den samme?»det er selvfølgelig efterspørgslen, der regulerer prisen på hardware. Og netop fordi der bliver solgt så mange almindelige processorer, er de processorer typisk kraftigere end dem, der sidder i en Unixserver. Men Unix-servere er så typisk meget bedre med hensyn til I/O-performance. Hvis man tager et helt budget, så er det i dag ikke hardware, der er dyrt, og slet ikke i Linux-verdenen. Det er udviklere og service, der er dyrt.«windows- eller Open Source-mandetimer Hvad med udgiften til mandetimer?»det er meget vanskeligt at sige noget om, men vi er fire mennesker i alt. Hvis jeg havde været ude at købe denne løsning, så havde vi ikke behøvet at bruge tid på udvikling. Vi har den fordel, at vi kan ændre på løsningen to gange om dagen, hvis vi vil. Derfor får jeg et bedre produkt end den kommercielle løsning. Hvis jeg skulle ud og have fat i en forhandler, hver gang vi skulle lave en ændring, ville det blive meget dyrt. Det er min vurdering, at selv om vi skulle ansætte en ny medarbejder, ville vi stadig spare penge for den samme kvalitet.«er det vanskeligere at finde Open Source-folk end for eksempel Windows-folk?»Vi har ikke haft svært ved at finde dygtige folk. Open Source-miljøet tiltrækker jo Open Source-programmører. I den forbindelse er der også noget interessant ved Open Source, for hvad er det i virkeligheden, som ansporer en god programmør? Jeg tror, at det som så mange andre steder er anerkendelse. I princippet er det kun inden for Open Source, at en programmør kan opnå anerkendelse i hele verden, da hans navn figurerer i programmets åbne kildekode. Det samme er ikke tilfældet for de kommercielle produkter. Derfor kan man inden for Open Source få programmører til at lave en masse gratis arbejde, som andre kan få gavn af.«blandet IT-miljø Når man ansætter Open Source-folk, er det jo i øjeblikket ofte studerende eller Unix-folk. Er konsulentmiljøet omkring 28 Alt om DATA 8/2001

5 Open Source tilstrækkelig modent?»hvis man skriver under på en samarbejdsaftale med Microsoft, betyder det selvfølgelig, at man har ryggen fri som IT-ansvarlig. Men jeg vil vove den påstand, at man ikke har færre problemer. Microsoftprodukter er langtfra stabile, og de er for eksempel sårbare over for vira og lignende. Som IT-ansvarlig i Forbrugerinformationen vurderer jeg ikke, at jeg løber større risici ved den måde, vi har valgt at gribe tingene an på. Da vi gik i gang for et år siden, havde vi ingenting og måtte starte fra scratch. Vi har derfor haft mulighed for at overvåge processen og har selv været med til at opbygge løsningen. Det er sin sag at sidde i en stor styrelse med et velfungerende NT-anlæg og fra den ene til den anden dag beslutte en omlæggelse af driften. Det vil jeg bestemt ikke anbefale. Jeg tror på et blandingsmiljø. Det giver god mening at blande almindelige kommercielle produkter med Open Source-produkter. På den måde kan man udnytte de styrker og svagheder, som de to typer af produkter har.«open Source er altså et professionelt og ikke blot et ideologisk valg?»ja, det er klart. Alt andet ville være for dumt. Det giver ingen mening at give Open Source-produkter fortrinsret. Heller ikke selv om man lavede en politisk beslutning om det.«der er vel nogle spilleregler, som Open Source og kommercielle produkter skal leve op til som for eksempel åbne standarder?»ja, det drejer sig om at skabe en almindelig konkurrencesituation. Det er det, som forbrugerne og det offentlige er bedst tjent med.«mysql- og Perl-løsninger MySQL er uforlignelig som database i en webserverløsning. Men hvad hvis du havde haft endnu større krav til databasen?»den nye version af MySQL understøtter for eksempel transaktioner, så den kan man godt stille store krav til. Den version af MySQL, som vi bruger, er en lidt ældre udgave, der ikke understøtter transaktioner. Du har selvfølgelig ret i, at det ville være et problem, hvis det vi lavede var missionskritisk. Men det er det ikke, og til webbrug er MySQL ekstremt anvendelig, fordi den er meget, meget hurtig. Jeg synes faktisk, at dem, der har lavet den, burde have en medalje, fordi den er så pålidelig. Vi har aldrig nogensinde haft nedetid på databasesiden, så vi synes den er ekstremt velegnet.«desuden bruger I Perl og Apache?»Systemet er skrevet i Perl, og der er udstrakt brug af Perls objektorienterede faciliteter. I alt er der linjers kode. Vi bruger desuden et stort antal Perl-moduler fra CPAN, der er et omfattende arkiv af Perl-moduler til fri afbenyttelse. Apache-modulerne er indlejret direkte i serveren via mod_perl. Når Apache udfører CGI-scripts skrevet i Perl, overgiver Apache kontrollen til en Perl-fortolker, der dog først skal startes. Med mod_perl integreres Perl i Apache, og afvikling af CGIscripts kan startes væsentlig hurtigere. Løsningen er bundet til Apache, som er den mest benyttede webserver på Internet, men selv om vi bruger Linux som styresystem, kunne vi principielt meget hurtigt»mappe«det over, så vi kunne benytte FreeBSD i stedet for. Der er desuden et Perl- API, som kan benyttes til at manipulere dokumentadatabasen med. Selv om vi bruger MySQL, vil andre SQL-databaser også kunne bruges.«er Linux, MySQL og de andre Open Source-produkter på vej til at blive noget, som man vil kunne bruge i missionskritiske løsninger?»ja, det er mit klare indtryk, at det er på vej, og at man kan bruge Open Source-løsninger på de helt store systemer. FreeBSD er et styresystem, som bliver brugt på de allerstørste systemer. På Netcraft kan man se, at top 50 for hjemmesider med den længste oppetid alle sammen kører Free- BSD. FreeBSD er simpelthen et uovertruffent styresystem. Det er ekstremt godt til at håndtere spidsbelastninger, og det går aldrig ned. Det samme kan man sige om Apache. Helt objektivt må man sige, at det er den ultimative webserver. Så det er den vej, det går.»det er muligt, at vi har succes med modellen, men vi vil på ingen måde tvinge det her ned over nogen heller ikke det offentlige Danmark.«Men det er klart, at selv om der i Open Source-verdenen er produkter, der er gode, er der selvfølgelig også produkter, der er mindre gode. Det kommer an på den udbredelse, som de får, og hvor modne de er.«open Source sikrer et langt liv Der er jo også en række produkter, der ikke længere er en kommerciel succes, og som sikrer deres overlevelse ved at gå Open Source-vejen, idet der altid er nogen, som har behov for at holde liv i produktet.»ja, men det har nu ikke været et vigtigt argument for vores valg. Generelt synes jeg, at den mangfoldighed, som Open Source er med til at skabe, er væsentlig. I IT-vidensamfundet er der brug for den kreativitet, som Open Source sætter i gang. Der kan Closed Source-produkter helt Forbrugerinformationen Forbrugerinformationens egen casestory Forbrugerinformationens hjemmeside om rengøring og miljø Forbrugerlære for børn Linux Online Debian GNU/Linux Apache Perl MySQL Open Source Org GNU General Public License Netcraft GPL FAQ Alt om DATA 8/

6 Open Source sparer klart være en hæmmende faktor. Det er jo også sjovt, når man ser den Amiga-bølge, som bliver ved med at leve. Det er interessant i forhold til mangfoldigheden, men i forhold til kroner og øre, det vil sige skatteydernes penge, er det et mindre væsentligt argument. For mig handler det selvfølgelig også om, at jeg selv, med en baggrund inden for statskundskab, ikke har den tekniske baggrund. Men det har meget stor betydning i mange subkulturer, at de har den frihed, som Open Source kan give.«det visuelle OS Amanda er jo bygget oven på OS/2, hvilket jo har vist sig at være en fejl, da OS/2 ikke udvikles mere. Derfor er man så nødt til at portere løsningen til Windows, hvis man fortsat ønsker at udvikle den. Hvis man havde valgt at bygge på et Open Source-produkt, havde man i det mindste haft muligheden for selv at udvikle videre?»ja, det kunne man nemlig. Det er da ekstremt relevant. I Unibank har de jo valgt at fastholde deres gamle OS/2-maskiner og har så fået installeret Star Office på dem. Det er interessant, og de har mig bekendt sparet et større beløb.«det kunne egentlig være interessant at høre om deres erfaringer. Hvad gør de for eksempel, når de modtager et Worddokument?»Jeg bruger selv Star Office, og noget af det bedste i Star Office er filtrene. Tit fungerer de bedre end Microsofts egne versioner af Word. Microsoft er jo sin egen værste konkurrent, hvilket blandt andet har betydet, at de nye versioner er inkompatible med de gamle.«er det så Star Office på Windows?»Ja, det er det her på kontoret, men derhjemme kører jeg begge dele. Jeg har en Windows-maskine, fordi den er kompatibel med det system, som vi bruger i Forbrugerstyrelsen, og så har jeg en Linuxmaskine, som jeg bruger til andre ting. Jeg synes, at der er fordele og ulemper ved begge systemer i dag. Open Sourceverdenen er ikke altid moden nok med hensyn til brugergrænseflader. Til de lidt smalle programmer, altså dem som ikke alle bruger i modsætning til eksempelvis Word, og til multimedieprogrammer foretrækker jeg en Mac eller en Windows-maskine.Open Source-programmer vil altid være et produkt, der stammer fra de mennesker, som har udviklet dem. Det kan være en styrke, men at de er udviklet af nørder, der tit slet ikke har nogen interesse i det visuelle, fordi de foretrækker en kommandolinje, kan også være et problem. Man får til gengæld nogle meget stabile produkter, fordi de er bygget op omkring det, de skal være gode til, og der er ikke en masse unødig programmel til at forstyrre driftsikkerheden. Men det gør dem også mere kompliceret at bruge for en novice. Den næste bølge inden for Open Source bliver at udvikle programmer, som kan benyttes mere bredt.«vi har simpelthen ikke haft»nedetid«på Dokumentation og medarbejderkompetence Hvad med dokumentationen af systemet?»når man laver alle slags ITsystemer, skal man endelig sørge for at bruge nok penge på dokumentationen. Og man skal sørge for at sikre en kontinuitet i medarbejderstaben, så ingen bliver uundværlige. Når systemet er dokumenteret, så er det dokumenteret, uanset hvilken løsning man har valgt, og så skal det være nemt at gå til for andre brugere. Det gælder ikke specielt for Open Source-verdenen.«Det giver også en del sikkerhed, at I har en rammeaftale, som gør, at I kan indhente konsulentbistand, når I får behov for det. Men I har jo også en intern programmør, som I sparer mange penge ved at have. Hvor lang tid vil det tage jer at finde en erstatning for ham?»det er meget vanskeligt at sige. Men jeg vil tro, at hvis jeg finder en programmør fra Unix-verdenen, vil det ikke tage ham/hende særlig lang tid at sætte sig ind i løsningen. Der går vel 1-2 måneder, før man har sat sig ind i vores system, hvis man kommer som intetanende programmør. Der er jo også en fordel i at være på forkant med udviklingen. Så er det nemmere at finde nogle gode medarbejdere. Og der er jo ikke noget i vejen med at ansætte gode medarbejdere. Det kan man selvfølgelig ikke bruge til noget, hvis man er en gennemsnitlig institution eller kommune. Men det er jo et generelt problem i Danmark, som også gælder, hvis du har en NT-løsning. Og hvis jeg havde valgt en Oracle-løsning, så skulle jeg finde og fastholde en Oracle databaseadministrator, som jo bestemt ikke hænger på træerne.«kunne du have brugt en studerende?»det er nok snarere et spørgsmål om personen. En god studerende kan sagtens styre vores løsning, ligesom en færdig programmør kan have problemer med det. Men i en Closed Source-verden bliver man jo også i høj grad afhængig af sin leverandør. Ofte kan man ikke gå til andre, og så er leverandørerne i en position, hvor de nærmest selv kan bestemme prisen. I Open Source-verdenen vil der nok være en overgangsfase, hvor det sikkert ikke bliver billigere, men på langt sigt vil det give en økonomisk besparelse.«content Manager-løsningen Hvordan fungerer jeres Content Manager?» Udgangspunktet var, at alle funktioner skal kunne betjenes fra en webbrowser. Med administrationsmodulet skal det være let og ubesværet at lægge information ud på Internet, uanset hvilken erfaring brugeren har. Løsningen måtte desuden ikke stille krav til brugerens software-platform eller hardware. Dermed er der heller ikke problemer med skiftende arbejdspladser. Der er en hierarkisk organisering af dokumenterne med et klassifikationssystem, og dokumenterne kan have et vilkårligt antal underdokumenter, ligesom de kan have tilknyttet billeder og emneord. Der er blandt andet mulighed for at tilknytte felter for oplysninger som forældelsestidspunkt og journalnummer. Der er automatisk generering af metatags og mulighed for at uploade dokumenter, der ikke er almindelige tekstfiler, eksempelvis PDF-filer. Systemet kan håndtere flere versioner af samme dokument. Den eksterne fremvisning er skabelonstyret, og der er således fuld adskillelse mellem programmet og fremvisningen. Med andre ord kan dokumenterne fremvises på mange forskellige måder for eksempel i en version til svagtseende eller via WAP eller XML. Løsningen understøtter blandt andet også abonnementer, søgninger og debatfora, ligesom der er mulighed for automatisk at generere et»sitemap«.»administrationssystemet er beskyttet med adgangskode, og der er mulighed for at oprette en krypteret forbindelse. En administrator opretter brugere, og brugernes rettigheder kan afgrænses præcist.«hvilke domæner er foreløbig på Linux-serveren, og hvor stor trafik er der på dem?»vores Linux-server hoster domænerne og Der er så en del forskellige navne, der peger på for eksempel og I marts måned havde vi gennemsnitligt besøgende ( hits) om dagen, men det vokser støt. Der har været mellem 700 og besøgende hver dag. Den største belastning plejer at ligge mellem klokken 11 og klokken 13, hvor vi får lige under hits.«hvor stor er Linux-serveren, og hvilke versioner af softwaren bruger den?»det er en 700 MHz Pentium III med 752 MB ram og to 17 GB SCSI-diske. Linux-distributionen er Debian GNU/Linux med kerne 2.4 Apache , MySQL og Perl 5.6.«Tak skal du have, og fortsat held og lykke med løsningen. 30 Alt om DATA 8/2001