Klodens temperatur og drivhuseffekten.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klodens temperatur og drivhuseffekten."

Transkript

1 Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, ) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes af jorden og dens atmosfære, og ) varmestråling der forlader jord-atmosfære systemet ud i rummet. Når energibalancen forskydes, vil jordens temperatur forandres tilsvarende. Energibalancen kan f.eks. forskydes ved en stigning af mængden af drivhusgassen CO i atmosfæren; dette medfører en opvarmning af jordens temperatur indtil energibalancen er genoprettet. Figur 1. Jordens energibalance. Mængden af indommende stråling fra solen svarer til mængden af varmestråling fra jorden ud i rummet. Energibalancen kan forskydes i kortere tidsrum, men vil med tiden genoprettes med en ændring af jordens temperatur til følge. Alle legemer udsender elektromagnetisk stråling. Stråling er en energiform. Varme legemer som solen- udsender stråling i form af synligt lys, hvorimod koldere legemer udsender varmestråling. Dette kan f.eks. tydeligt observeres når man holder en hånd over en varm kogeplade. Også jorden udsender elektromagnetisk stråling - i form af varmestråling også kaldt IR eller infrarød stråling. Drivhuseffekten Drivhuseffekten skyldes at jordens atmosfære indeholder en række gasser, som kan absorbere varmestråling udsendt af jorden; disse gasser kaldes drivhusgasser. Drivhusgasserne kan sammenlignes med et varmende tæppe, der holder os (jorden) varm på en kold nat ved at holde på kropsvarmen på en kold nat (varmestrålingen fra jorden). Denne varme (varmestråling) ville ellers være undsluppet til det omgivende rum (det ydre rum). Stigningen i atmosfærens indhold af drivhusgasser har virket som om det varmende tæppe er blevet tykkere. absorbere = optage. Når et molekyle absorberer stråling, optages strålingsenergi fra det elektromagnetiske felt og molekylet ender i en tilstand med højere intern energi. Figur. Drivhusgasserne virker som et varmende tæppe lagt omkring jorden som tilbageholder varmestråling fra jorden. Fra: 1

2 Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, ) Kuldioxid (CO ), vanddamp (H O), methan (CH ), lattergas (N O), ozon (O 3 ) og CFCer er alle drivhusgasser. Jordens atmosfære indeholder naturligt væsentlige mængder af CO, vanddamp, methan, ozon og lattergas. Drivhuseffekten består således af en naturlig komponent. Uden drivhuseffekt ville jordens overflade have en temperatur på i gennemsnit -6 C! Den menneskeskabte drivhuseffekt skyldes at vi mennesker siden industrialiseringens begyndelse i slutningen af 1700-tallet har forøget atmosfærens indhold af drivhusgasser. En simpel drivhusmodel Gennemsnitstemperaturen af jordens overflade bestemmes af energibalancen mellem stråling fra solen (mest synligt og infrarødt lys) som opvarmer jordens overflade og varmestråling udsendt fra jorden samt varmestråling fra jordens atmosfære der rammer og opvarmer jordens overflade. * Den simple energibalancemodel er illustreret nedenfor: Jordoverfladens gennemsnitstemperatur uden drivhuseffekt Uden drivhusgassernes opvarmende effekt ville gennemsnitstemperaturen være ca. 6 C. En atmosfære uden drivhusgasser og uden skyer ville resultere i en gennemsnitstemperatur på ca. 18 C. Idag er gennemsnitstemperaturen ca. 1.5 C. Figur 3. Jordens og atmosfærens energibalance illustreret med en meget simpel drivhus-model. Drivhusgasserne er her repræsenteret ved et enkelt lag. S står for den solenergiindstråling, der optages af jordoverfladen, G står for energistrømtætheden som jordoverfladen afgiver som varmestråling, εa står for den energistrømtæthed der udgår fra drivhusgasserne både mod jorden og ud mod rummet. (1-ε)A er den mængde varmestråling der forlader jorden mod rummet uhindret af drivhusgasserne. T s = overfladetemperaturen (s for surface), T a = atmosfærisk temperatur. Inspireret af 1. I modellen er atmosfærens drivhusgasser repræsenteret ved et enkelt lag. Virkeligheden er mere kompliceret med drivhusgasserne fordelt i hele jordens atmosfære. Vi kan konceptuelt forstå drivhusgassernes indflydelse på jordens energibalance og temperatur ved at betragte dem som et enkelt lag. En forstærket drivhuseffekt giver sig udtryk i en øget værdi af atmosfærens emissivítet ε. I det følgende regnes ud, hvordan det påvirker jordens overfladetemperatur T s. Energistrømtæthed: Effekt (energi pr. tidsenhed) af strålingsenergi pr. arealenhed. Enheden er W/m. Kildehenvisninger: Med hævet skrift. F.eks. 1. Kildelisten findes på den sidste side * Konvektion i atmosfæren og omfordeling af varme ved vind og havstrømme komplicerer situationen, men rykker ikke væsentligt ved denne energibalance for jorden betragtet som helhed.

3 Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, ) Energibalancen ved jordoverfladen og for atmosfæren Energistrømtæthederne repræsenteret i modellen er: S = energistrømtætheden af indkommende solenergi absorberet af jordens overflade: 0 (1 ) S S (1), hvor S 0 er solkonstanten = 1370 Wm - og α er jordens albedo; vi dividerer med fire fordi arealet af jordens overflade er fire gange så stort som arealet af jordens skygge vinkelret på solindstrålingen. Med α = 0.3 fås: S = 0 Wm -. G = energistrømtætheden af varmestråling der forlader jordoverfladen. Denne størrelse er givet ved Stefan Boltzmanns lov: G T s (), hvor σ er Stefan-Boltzmann konstanten: σ = 5.67x10-8 Wm - K -. Med en gennemsnitlig overfladetemperatur for jordkloden på ca. 1.5 C = 87.7 K er G = 388 Wm -. ε A er den energistrømtæthed der forlader laget af drivhusgas i både nedadgående og opadgående retning: A T a (3), hvor ε er emissiviteten af det atmosfæriske lag i vores model svarer det til styrken af drivhuseffekten. Bemærk at denne model med et enkelt drivhuslag er meget forsimplet den kan give en kvalitativ forståelse, men hverken T a eller ε repræsenterer faktiske målbare størrelser. For en situation med strålingsligevægt kan vi opskrive: Ligevægt for jordoverfladen: G S A () Ligevægt for det atmosfæriske lag: G G A A (5) Da kan afstrålingsstrømtætheden G for jorden opskrives som funktion af den indkommende solenergi irradians S og emissiviteten af det atmosfæriske lag (styrken af drivhuseffekten) ε: S G Ts (6) 1 Jordens overfladetemperatur T s kan opskrives som funktion af S og ε: S 1/ T s ( ) (7) (1 ) Solkonstanten er energistrømtæthed en af solstråling i jordens middelafstand til solen. Værdien er ca W/m. Albedo: andel af indkommende stråling der bliver reflekteret af overfladen. Den andel, der ikke reflekteres af overfladen vil blive absorberet dvs. optaget. En albedo på 0.3 vil sige at overfladen absorberer = 0.7 = 70%. Emissiviteten: ε = forholdet mellem den mængde energi der bliver udsendt af et legeme ved en given temperatur og den mængde energi som ville udsendes af et sort legeme ved samme temperatur. Emissiviteten ligger således mellem 0 og 1. Jo mere drivhusgas der er i atmosfæren, des tættere er værdien på 1. 3

4 Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, ) Jordens overfladetemperatur som funktion af atmosfærens emissivitet: 9 S 1/.310 K 1/ T s ( ) ( ) (1 ) 1 Jordens overfladetemperatur stiger med stigende emissivitet af atmosfæren dvs. med drivhuseffektens styrke. Se figuren: X: 0.77 Y: 88 T s (K) Figur. Jordens overfladetemperatur T s som function af drivhuseffektens styrke her udtrykt ved drivhuslagets emissivitet ε. Bemærk: Jordoverfladens aktuelle gennemsnitstemperatur er ca. 88 K (15 C); uden drivhusgasser i atmosfæren dvs. ε = 0 - ville jordoverfladen have en gennemsnitstemperatur på ca. 55 K (-18 C). Strålingspåvirkning en ændring i energibalancen En ændring af den globale (strålings-) energibalance skyldes en strålingspåvirkning ΔF. En strålingspåvirkning kan f.eks. være en ændring i den indkommende irradians fra solen S eller skyldes en ændring af koncentrationen af drivhusgasser, hvilket medfører en ændring af emissiviteten ε af atmosfæren. En strålingspåvirkning bringer det globale energibudget ud af balance indtil en ny ligevægt med en ny værdi af temperaturen T s indstiller sig. Ifølge IPCCs definition er strålingspåvirkningen ΔF af overflade-troposfære systemet den forandring i netto (nedadgående minus opadgående) strålingsstrømtæthed ved tropopausen efter at stratosfæren har tilpasset sig til nyt strålingsligevægt, men hvor overflade- og troposfæriske temperaturer er fastholdt ved de uforstyrrede værdier. I vores forsimplede system kan vi betragte strålingspåvirkningen som ændringen i nettoenergistrømtæthed (nedadgående minus opadgående) igennem et lag lige ovenover vores atmosfærelag (se Figur 5): F S (G 0 -A 0 ) (8), udtrykt som funktion af kun ε og S: S0 F S (9) 0 Strålingspåvirkning (ΔF): En forskydning af den globale strålingsenergibalance pga. en forandring af en af de i Figur 3 viste enegistrømme. Engelsk: radiative forcing. IPCC: Intergovernmental Panel on Climate Change (en.) = FNs klimapanel Tropopausen: lag i atmosfæren, hvor temperaturen holder op med at falde med højden. Tropopausen ligger mellem ca. 8km højde ved polerne til ca. 17 km højde ved ækvator.

5 Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, ) Figur 5. Forsimplet atmosfæremodel med strålingspåvirkning. Solindstrålingen er ændret med ΔS og emissiviteten af laget af drivhusgas er ændret med Δε. Den samlede strålingspåvirkning beregnes som ændringen af energifluxtætheden igennem tropopause -laget, hvor mere nedadgående strålingsenergi giver en positiv strålingspåvirkning ΔF. Vi bemærker at en ændring af solindstrålingen ΔS har en analog effekt som en ændring af atmosfærens indhold af drivhusgasser - udtrykt som ændring i emissivitet Δε. Vi kan så beregne effekten af strålingspåvirkningen ΔF på en ændret afstråling fra jorden G +ΔG ved den nye ligevægtstilstand: G G S S F G S A S (10) S 1 (1 ) 1 Strålingspåvirkningen resulterer i en ny ligevægtstemperatur for jordoverfladen T s +ΔT s og ΔT s er: dts 1 F Ts G (11) 3 dg T s 1 Klimasensitiviteten hvor meget varmere bliver det? Klimasensitiviteten λ er normalt defineret som forholdet mellem ændringen af jordens overfladetemperatur T s (til en ny ligevægtstilstand) og den strålingspåvirkning ΔF der forårsager temperaturændringen: T s (1) F FNs klimapanel IPCC bruger en anden definition af klimasensitiviteten (λ IPCC ) : Den temperaturstigning (gennemsnitlig global overfladetemperatur) man kan forvente ved en fordobling af CO -koncentrationen. Man kan konvertere vores klimasensitivitet λ til IPCCs: λ IPCC = λ*3.7wm -. 5

6 Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, ) Et første bud på en klimasensitivitet baseret på vores forsimplede model findes ved brug af ligning (11): forsimplet (13) KW Ts (1 ) Wm K (88 K) (1 ) m 1 Hvor meget varmere vil kloden så blive pga. en fordobling af CO koncentrationen? En detaljeret beregning på grundlag af CO s absorption af infrarød stråling som man kan måle i laboratoriet og den spektrale fordeling af varmestråling der forlader jorden giver følgende sammenhæng mellem CO -koncentrationen [CO ] og strålingspåvirkningen : [ CO ] F 5.35Wm ln( ) (1), ln: [ CO ] 0 hvor [CO ] er den nye CO koncentration og [CO ] 0 er den gamle. En fordobling af CO -koncentrationen vil da føre til en stigning i temperaturen T s : 1 Ts, forsimplet forsimplet FxCO 0.3KW m 5.35Wm ln() 1.1K Disse 1.1 C stigning ligger under intervallet på til.5 C som IPCC bruger fordi der er tilbagekoblingsmekanismer i klimasystemet der virker forstærkende på en primær strålingspåvirkning fra. f.eks CO. F.eks. vil en højere temperatur pga. mere CO føre til et højere vandindhold i atmosfæren pga. mere fordampning fra bl.a. oceanerne. Atmosfæriske målinger har vist at den relative fugtighed er nogenlunde uændret ved en forandret troposfærisk temperatur 3, hvilket resulterer i en forstærket drivhuseffekt: CO + H O giver da en samlet klimasensitivitet på ca. 0.5 KW -1 m, hvilket resulterer i en stigning i ligevægtstemperatur T s på 1.9 C. En anden måde at estimere klimasensitivitet på er at kigge på historiske data: At tage den samlede strålingspåvirkning fra ændringer i solindstråling og atmosfærisk sammensætning igennem f.eks tallet og sammenholde det med den observerede temperaturændring. I løbet af 1900-tallet øgedes indholdet af atmosfæriske partikler (aerosoler), hvilket skønnes at have resulteret i en negativ strålingspåvirkning på ca. 1 Wm -. Vi bør også tage i betragtning at vi ikke befinder os i strålingsligevægt nu fordi oceanernes varmeindhold er stigende. Desværre er de bedste data for ændringen i strålingspåvirkningen og ændringen i ocearnernes varmeindhold behæftet med en ret stor usikkerhed, men Prof. Stefan Rahmstorf kommer med et bud : ΔT s = 0.8 K ΔF ΔCO & andre drivhusgasser =.6 Wm - ΔF Δocean = -0.6Wm - ΔF Δsolar = 0.3Wm - ΔF Δaerosol = -1Wm - Ts 0.8K 1 Rahmstorf 0.6KW m Ftotal ( ) Wm Denne værdi af klimasensitiviteten svarer til en stigning i T s på.3 C for en fordobling af atmosfærens CO -indhold. den naturlige logaritme. F.eks.: ln() 0.7 Relativ luftfugtighed (en.: relative humidity) = forhold mellem vandets aktuelle damptryk p HO og mætningsdamptryk ket p HO,sat ved given temperatur og tryk. P HO,sat er stærkt temperaturafhængi g, se f.eks.: tive_humidity.png 6

7 Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, ) T s ( C) årsgennemsnit 15-års gennemsnit År Figur 6. Udviklingen af den globale gennemsnitlige overfladetemperatur Data fra: FNs klimapanel IPCC kommer på baggrund af et meget stort antal simuleringer med komplekse klimamodeller, som medtager en række tilbagekoblingsmekanismer, frem til et sandsynligt interval for klimasensitiviteten på (0.5 1.) KW -1 m svarende til en stigning i T s på (.5) C for en fordobling af det atmosfæriske CO -indhold. Spørgsmål til stoffet: 1. Højere koncentrationer af drivhusgasser i jordens atmosfære vil føre til: a) en stigning af jordens overfladetemperatur T s b) et fald i jordens overfladetemperatur T s c) ingen påvirkning af jordens overfladetemperatur T s. Når jordens temperatur er stabil, balanceres mængden af absorberet sollys i jord/atmosfæresystemet af hvad? 3. Uden drivhusgasser ville jordens gennemsnitstemperatur T s have hvilken værdi?. Hvilken analogi kan bruges til at forstå drivhusgassernes virkning? a) en tågebanke b) et varmende tæppe c) en sandstorm 5. Hvilke af flg. gasser er drivhusgasser? a) O b) CO c) H O d) N e) N O f) CH 6. Hvilken stråling absorberes af CO og andre drivhusgasser? a) synligt lys b) varmestråling c) både synligt lys og varmestråling 7. En større emissivitet af atmosfæren svarer til: a) større koncentration af drivhusgasser i atmosfæren b) lavere koncentration af drivhusgasser i atmosfæren 8. Hvad er det engelske udtryk for strålingspåvirkning? 7

8 Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, ) 9. Hvilken enhed bruger man almindeligvis til at angive strålingspåvirkning? 10. Opskriv strålingspåvirkningen ΔF som funktion af ΔS, S 0 og ε. 11. Givet en klimasensitivitet på 0.8 KW -1 m (en værdi ca. i midten af IPCCs usikkerhedsinterval for klimasensitiviteten) og en fordobling af CO -koncentrationen, hvor meget vil jordens gennemsnitstemperatur T s (ved ligevægt) stige? Kilder: 1 3 G. A. Schmidt, (007), G. Myhre, E. J. Highwood, K. P. Shine et al., Geophysical Research Letters 5 (1), 715 (1998), B. J. Soden, R. T. Wetherald, G. L. Stenchikov et al., Science 96, 77 (00), S. Rahmstorf, in Global Warming: Looking beyond Kyoto, edited by E. Zedillo (Brookings Institution Press, 008), 8

Hvorfor er jorden så varm?

Hvorfor er jorden så varm? KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvorfor er jorden så varm? - om energibalance og drivhuseffekt skrevet af Philipp von Hessberg & Prof. Ole John Nielsen, (v. 2.0, 3. 3. 2010) Hvorfor er jorden i snit 15 C varm,

Læs mere

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Forklar, hvad der menes med begrebet albedo.

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Energibalance og klimafølsomhed

Energibalance og klimafølsomhed 15 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer. Af Eigil Kaas og Peter L. Langen Klimaet på vores

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Elektromagnetisk spektrum

Elektromagnetisk spektrum 1 4 7 3 3. Bølgelængde nm Varme og kolde farver Af Peter Svane Overflader opvarmes af solen, men temperaturen afhænger ikke kun af absorption og refleksion i den synlige del af spektret. Det nære infrarøde

Læs mere

Mentale landkort over klimasystemet

Mentale landkort over klimasystemet KØBENH AV NS UNIVERSITET Mentale landkort over klimasystemet skrevet af Philipp von Hessberg & Ole John Nielsen, (v 1.1, 5. 9. 009) Hvorfor er der så langt mellem 1) klimaforskernes forståelse af de menneskeskabte

Læs mere

GLOBALE KLIMAÆNDRINGER - HVORFOR, HVORDAN OG HVORNÅR?

GLOBALE KLIMAÆNDRINGER - HVORFOR, HVORDAN OG HVORNÅR? GLOBALE KLIMAÆNDRINGER - HVORFOR, HVORDAN OG HVORNÅR? Professor Eigil Kaas Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet ATV MØDE KLIMAÆNDRINGERS BETYDNING FOR VANDKREDSLØBET HELNAN MARSELIS HOTEL 4.

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, sk Institut, Københavns Universitet Skyer er en central del af klimasystemet og vandcirkulationen på

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544

MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Notat om 2-graders målsætningen: Hvad indebærer den,

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Skitseprojekt Åmosen Bilag 6 til hovedrapporten Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Af Bent Aaby Skov- og Naturstyrelsen (SNS) v. skovrider

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

menneskeskabte klimaændringer.

menneskeskabte klimaændringer. Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33

Læs mere

Opgaver i solens indstråling

Opgaver i solens indstråling Opgaver i solens indstråling I nedenstående opgaver skal vi kigge på nogle aspekter af Solens indstråling på Jorden. Solarkonstanten I 0 = 1373 W m angiver effekten af solindstrålingen på en flade med

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund

Læs mere

Global opvarmning. - feedbacks og polar forstærkning

Global opvarmning. - feedbacks og polar forstærkning Global opvarmning - feedbacks og polar forstærkning Morgenstemning i Laptev-havet, september 2005. Bemærk den skarpe farvekontrast mellem is og hav. Sprækkerne i isen, smeltevandet oven på isen og det

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Fra miljøsynder til eftertragtet råstof

Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Kapitlet præsenterer eleverne for CO 2 set fra flere vinkler: Som en vigtig kemisk forbindelse både i naturen og industrien og som en livsnødvendig, men også problematisk

Læs mere

Dronninglund Gymnasium Fysik skriftlig eksamen 27. maj 2011

Dronninglund Gymnasium Fysik skriftlig eksamen 27. maj 2011 Opgave 1. Solfanger Det viste anlæg er et ventilationssystem, som opvarmer luft udefra og blæser den ind i huset. Luften opvarmes idet, den strømmer langs en sort metalplade, der er opvarmet af solstrålingen.

Læs mere

vores dynamiske klima

vores dynamiske klima Odense Højskoleforening, 23/10 2008 Jordens Klima - hvad iskernerne fortæller om vores dynamiske klima Sune Olander Rasmussen centerkoordinator og klimaforsker (postdoc) Center for Is og Klima Niels Bohr

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik

Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Lene Nøhr Michelsen Trafiksikkerhed og Miljø Niels Juels Gade 13 1059 København K lmi@vd.dk Hugo Lyse Nielsen Transportkontoret Strandgade 29 1410 København

Læs mere

Drivhuseffekt og klimaændringer

Drivhuseffekt og klimaændringer Drivhuseffekt og klimaændringer - diskussion af en række aktuelle spørgsmål (Foto: Forfatteren) Af Anne Mette K. Jørgensen, divisionschef, DMI De seneste 15 år har den menneskeskabte drivhuseffekt for

Læs mere

Om klimamodeller og satellitma linger

Om klimamodeller og satellitma linger Om klimamodeller og satellitma linger Af Jens Ulrik Andersen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet I diskussionen om den menneskeskabte globale opvarmning spiller klimamodeller en central

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Alternative kølegasser

Alternative kølegasser - eller er det hele gas? Alternative refrigerants 1 Gruppe 3 Hus 13.1 Nat-Bas RUC 1. semester efterår 2009 Vejlder: Jens Spanget-Larsen Camilla Knudsen, Iben Dehn Sørensen, Mathias Ottosen og Mikkel G.

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006

PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006 PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006 I dag: To stikprøver fra en normalfordeling, ikke-parametriske metoder og beregning af stikprøvestørrelse Eksempel: Fiskeolie

Læs mere

Spm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]?

Spm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]? DNA-smeltetemperaturbestemmelse KemiF2-2008 DNA-smeltetemperaturbestemmelse Introduktion Oligonucleotider er ofte benyttet til at holde nanopartikler sammen med hinanden. Den ene enkeltstreng er kovalent

Læs mere

DEN GLOBALE OPVARMNING - et resultat af drivhuseffekten og variationer på solen

DEN GLOBALE OPVARMNING - et resultat af drivhuseffekten og variationer på solen 156 DEN GLOBALE OPVARMNING - et resultat af drivhuseffekten og variationer på solen Bennert Machenhauer og Eigil Kaas Danmarks Meteorologiske Institut 1. Indledning I mere end hundrede år er der på basis

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI IPCC gennem tiden Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI Viden om drivhuseffekten og menneskets bidrag til at øge den går mere end 100 år tilbage, men over det seneste par årtier

Læs mere

Plantørringsanlæg. Kongskilde's gode råd om Plantørring

Plantørringsanlæg. Kongskilde's gode råd om Plantørring Plantørringsanlæg Kongskilde's gode råd om Plantørring Kongskilde's gode råd om Plantørring Plananlæg er en meget populær metode til tørring og opbevaring af korn mange steder i verden. De omkostninger,

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Indledning 2. 1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED) 2 1.1 Udstyr... 3 1.2 Udførelse... 3

Indledning 2. 1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED) 2 1.1 Udstyr... 3 1.2 Udførelse... 3 Solceller og Spektre Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk August 2012 Indhold Formål 2 Indledning 2 1

Læs mere

Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009

Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009 Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion Torsdag, den 18.11.2009 1 SEJLER meteorologi definition Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter.

Læs mere

Drivhuseffekt og klimaændringer

Drivhuseffekt og klimaændringer Drivhuseffekt og klimaændringer - diskussion af en række aktuelle spørgsmål (Foto: Forfatteren) Af Anne Mette K. Jørgensen, divisionschef, DMI De seneste 15 år har den menneskeskabte drivhuseffekt for

Læs mere

Klimaændringer. hvordan bliver det i Danmark?

Klimaændringer. hvordan bliver det i Danmark? DHI er en selvejende, international rådgivnings- og forskningsorganisation, hvis mission er at fremme teknologisk udvikling og kompetenceopbygning indenfor områderne vand, miljø og sundhed. Instituttet

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Formelsamling i astronomi. November 2015.

Formelsamling i astronomi. November 2015. Formelsamling i astronomi. November 015. Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder: Jordens sideriske

Læs mere

til SF 6 (methan), N 2

til SF 6 (methan), N 2 KØBENH AV NS UNIVERSITET Drivhusgassernerne fra skrevet af Philipp von Hessberg & Ole John Nielsen, (v 1.2, 14. 7. 2009) Drivhusgasser i jordens atmosfære varmer jorden op. Menneskelig aktivitet har ført

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten

Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten TEMA I Klimaviden Hovedparten af verdens klimaforskere tilslutter sig efterhånden teorien om global opvarmning. Også politikerne hælder i stigende grad til ideen om, at den menneskeskabte udledning af

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Global opvarmning et hedt emne

Global opvarmning et hedt emne Global opvarmning et hedt emne Fag: Geografi Vejleder: Karl-Erik Balsvig Udarbejdet af: Morten Nydal 230921 Line Skar 230924 Joachim Kreutzfeldt 220212 Dato: 2. maj 2006 Frederiksberg Seminarium 2006 SKRIFTLIG

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

FUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p

FUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p - FUGf 1 FUGT I LUFT UDK 628.83 1.71 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 I kommission hos Teknisk Forlag Fugt i luft riere, og om under hvilke omstændighe- Både almindelig luft og de fleste

Læs mere

Drilske kulderekorder

Drilske kulderekorder 8 KLIMATLGI Drilske kulderekorder Den offi cielle kulderekord på Jorden er -89,2 grader målt i det antarktiske højland i 1983. Men er det i virkeligheden kulderekorden? g hvorfor er det svært at måle den

Læs mere

Energitekniske grundfag 5 ECTS

Energitekniske grundfag 5 ECTS Energitekniske grundfag 5 ECTS Kursusplan 1. Jeg har valgt energistudiet. Hvad er det for noget? 2. Elektro-magnetiske grundbegreber 3. The Engineering Practice 4. Elektro-magnetiske grundbegreber 5. Termodynamiske

Læs mere

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro OVERSÆTTELSE WLiK Professor i overførsel af varme og stoffer ved Rheinisch-Westfälische techniche Hochschule Aachen, professor Dr. Ing. R. Kneer Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug

Læs mere

Stål. Brandpåvirkning og bæreevnebestemmelse. Eksempler september 2015/LC

Stål. Brandpåvirkning og bæreevnebestemmelse. Eksempler september 2015/LC Stål. Brandpåvirkning og bæreevnebestemmelse. Eksempler september 2015/LC Stål og Brand. 1) Optegn standardbrandkurven. 2) Fastlæg ståltemperaturer for 3 uisolerede profiler efter 30 min. standardbrand:

Læs mere

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på

Læs mere

Teknologi & kommunikation

Teknologi & kommunikation Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand

Læs mere

Bæredygtig udvikling. Sussanne Blegaa Niels Hartling Henry Nørgaard

Bæredygtig udvikling. Sussanne Blegaa Niels Hartling Henry Nørgaard Bæredygtig udvikling af Sussanne Blegaa Niels Hartling Henry Nørgaard 1 Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Forord BÆREDYGTIG UDVIKLING Agenda 21 Indikatorer FODSPOR Det økologiske fodspor Dit eget

Læs mere

Montage- og brugsanvisning PST. plantørringsstyring

Montage- og brugsanvisning PST. plantørringsstyring Montage- og brugsanvisning PST plantørringsstyring Montage- og brugsanvisning for Kongskilde PST plantørringsstyring Generelt Kongskilde PST plantørringsstyring anvendes til automatisk start/stop af lavtryksblæser

Læs mere

AFFUGTER DH10M. Læs venligst denne brugsanvisning og gem den til senere brug

AFFUGTER DH10M. Læs venligst denne brugsanvisning og gem den til senere brug AFFUGTER DH10M Læs venligst denne brugsanvisning og gem den til senere brug Indhold Brug venligst tid på at læse denne manual igennem og gem den til senere brug. Specifikationer Hvordan den virker Placering

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Undervisningsdifferentiering og it

Undervisningsdifferentiering og it Styrk potentialet 15. april 2015 Titel Undervisningsdifferentiering og it Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Differentiering handler om eleverne Man kan differentiere

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger

Læs mere

Drivhuseffekt. Processen, hvor Jordens atmosfære varmes op af langbølget stråling udsendt af Jordens overflade kaldes for Drivhuseffekten.

Drivhuseffekt. Processen, hvor Jordens atmosfære varmes op af langbølget stråling udsendt af Jordens overflade kaldes for Drivhuseffekten. Kompendie om forskellige forhold vedrørende drivhuseffekt. Link til Bogmærker i dokumentet: Hvad er drivhuseffekten, Forrykkelse af balancen, Drivhusgasserne, Gassernes farlighed og levetid, Gassernes

Læs mere

Introduktion. Arbejdsspørgsmål til film

Introduktion. Arbejdsspørgsmål til film OPGAVEHÆFTE Introduktion Dette opgavehæfte indeholder en række forslag til refleksionsøvelser og aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at forholde sig til nogle af de temaer filmen berører. Hæftet

Læs mere

Teknisk forståelse af termografiske

Teknisk forståelse af termografiske Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Termografiske billeder kan, hvis de anvendes rigtigt, være gode som indikatorer for fejl Stol

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Konstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418. Side 1/17 Kilde: Eget katalog - Ydervægge Konstruktion: Træskeletvæg 240, 10 % træ U=0,19

Konstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418. Side 1/17 Kilde: Eget katalog - Ydervægge Konstruktion: Træskeletvæg 240, 10 % træ U=0,19 Konstruktion. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/17 UDE INDE Dette er en skitse Det antages at de bærende elementer krydser hinanden i rette vinkler. Størrelsen af områderne er beregnet som

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2011

Klimaprojekter i Arktis 2011 Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Elementær termodynamik og kalorimetri

Elementær termodynamik og kalorimetri Elementær termodynamik og kalorimetri 1/14 Elementær termodynamik og kalorimetri Indhold 1. Indre og ydre energi...2 2. Varmeteoriens (termodynamikkens) 1. hovedsætning...2 3. Stempelarbejde...4 4. Isoterm

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt.

Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Stoffernes opbygning Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Det er vigtigt overfor

Læs mere

Bæredygtig frikøling af øl på Roskilde festival

Bæredygtig frikøling af øl på Roskilde festival Bæredygtig frikøling af øl på Roskilde festival Projekt termodynamik Gruppe 10 Caroline Mariane Rossing - s123581 David Michael Bonde - s123800 Mathias Malmkvist Bahrenscheer - s123999 Nicklas Christian

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere