Klodens temperatur og drivhuseffekten.
|
|
- Karl Søren Beck
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, ) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes af jorden og dens atmosfære, og ) varmestråling der forlader jord-atmosfære systemet ud i rummet. Når energibalancen forskydes, vil jordens temperatur forandres tilsvarende. Energibalancen kan f.eks. forskydes ved en stigning af mængden af drivhusgassen CO i atmosfæren; dette medfører en opvarmning af jordens temperatur indtil energibalancen er genoprettet. Figur 1. Jordens energibalance. Mængden af indommende stråling fra solen svarer til mængden af varmestråling fra jorden ud i rummet. Energibalancen kan forskydes i kortere tidsrum, men vil med tiden genoprettes med en ændring af jordens temperatur til følge. Alle legemer udsender elektromagnetisk stråling. Stråling er en energiform. Varme legemer som solen- udsender stråling i form af synligt lys, hvorimod koldere legemer udsender varmestråling. Dette kan f.eks. tydeligt observeres når man holder en hånd over en varm kogeplade. Også jorden udsender elektromagnetisk stråling - i form af varmestråling også kaldt IR eller infrarød stråling. Drivhuseffekten Drivhuseffekten skyldes at jordens atmosfære indeholder en række gasser, som kan absorbere varmestråling udsendt af jorden; disse gasser kaldes drivhusgasser. Drivhusgasserne kan sammenlignes med et varmende tæppe, der holder os (jorden) varm på en kold nat ved at holde på kropsvarmen på en kold nat (varmestrålingen fra jorden). Denne varme (varmestråling) ville ellers være undsluppet til det omgivende rum (det ydre rum). Stigningen i atmosfærens indhold af drivhusgasser har virket som om det varmende tæppe er blevet tykkere. absorbere = optage. Når et molekyle absorberer stråling, optages strålingsenergi fra det elektromagnetiske felt og molekylet ender i en tilstand med højere intern energi. Figur. Drivhusgasserne virker som et varmende tæppe lagt omkring jorden som tilbageholder varmestråling fra jorden. Fra: 1
2 Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, ) Kuldioxid (CO ), vanddamp (H O), methan (CH ), lattergas (N O), ozon (O 3 ) og CFCer er alle drivhusgasser. Jordens atmosfære indeholder naturligt væsentlige mængder af CO, vanddamp, methan, ozon og lattergas. Drivhuseffekten består således af en naturlig komponent. Uden drivhuseffekt ville jordens overflade have en temperatur på i gennemsnit -6 C! Den menneskeskabte drivhuseffekt skyldes at vi mennesker siden industrialiseringens begyndelse i slutningen af 1700-tallet har forøget atmosfærens indhold af drivhusgasser. En simpel drivhusmodel Gennemsnitstemperaturen af jordens overflade bestemmes af energibalancen mellem stråling fra solen (mest synligt og infrarødt lys) som opvarmer jordens overflade og varmestråling udsendt fra jorden samt varmestråling fra jordens atmosfære der rammer og opvarmer jordens overflade. * Den simple energibalancemodel er illustreret nedenfor: Jordoverfladens gennemsnitstemperatur uden drivhuseffekt Uden drivhusgassernes opvarmende effekt ville gennemsnitstemperaturen være ca. 6 C. En atmosfære uden drivhusgasser og uden skyer ville resultere i en gennemsnitstemperatur på ca. 18 C. Idag er gennemsnitstemperaturen ca. 1.5 C. Figur 3. Jordens og atmosfærens energibalance illustreret med en meget simpel drivhus-model. Drivhusgasserne er her repræsenteret ved et enkelt lag. S står for den solenergiindstråling, der optages af jordoverfladen, G står for energistrømtætheden som jordoverfladen afgiver som varmestråling, εa står for den energistrømtæthed der udgår fra drivhusgasserne både mod jorden og ud mod rummet. (1-ε)A er den mængde varmestråling der forlader jorden mod rummet uhindret af drivhusgasserne. T s = overfladetemperaturen (s for surface), T a = atmosfærisk temperatur. Inspireret af 1. I modellen er atmosfærens drivhusgasser repræsenteret ved et enkelt lag. Virkeligheden er mere kompliceret med drivhusgasserne fordelt i hele jordens atmosfære. Vi kan konceptuelt forstå drivhusgassernes indflydelse på jordens energibalance og temperatur ved at betragte dem som et enkelt lag. En forstærket drivhuseffekt giver sig udtryk i en øget værdi af atmosfærens emissivítet ε. I det følgende regnes ud, hvordan det påvirker jordens overfladetemperatur T s. Energistrømtæthed: Effekt (energi pr. tidsenhed) af strålingsenergi pr. arealenhed. Enheden er W/m. Kildehenvisninger: Med hævet skrift. F.eks. 1. Kildelisten findes på den sidste side * Konvektion i atmosfæren og omfordeling af varme ved vind og havstrømme komplicerer situationen, men rykker ikke væsentligt ved denne energibalance for jorden betragtet som helhed.
3 Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, ) Energibalancen ved jordoverfladen og for atmosfæren Energistrømtæthederne repræsenteret i modellen er: S = energistrømtætheden af indkommende solenergi absorberet af jordens overflade: 0 (1 ) S S (1), hvor S 0 er solkonstanten = 1370 Wm - og α er jordens albedo; vi dividerer med fire fordi arealet af jordens overflade er fire gange så stort som arealet af jordens skygge vinkelret på solindstrålingen. Med α = 0.3 fås: S = 0 Wm -. G = energistrømtætheden af varmestråling der forlader jordoverfladen. Denne størrelse er givet ved Stefan Boltzmanns lov: G T s (), hvor σ er Stefan-Boltzmann konstanten: σ = 5.67x10-8 Wm - K -. Med en gennemsnitlig overfladetemperatur for jordkloden på ca. 1.5 C = 87.7 K er G = 388 Wm -. ε A er den energistrømtæthed der forlader laget af drivhusgas i både nedadgående og opadgående retning: A T a (3), hvor ε er emissiviteten af det atmosfæriske lag i vores model svarer det til styrken af drivhuseffekten. Bemærk at denne model med et enkelt drivhuslag er meget forsimplet den kan give en kvalitativ forståelse, men hverken T a eller ε repræsenterer faktiske målbare størrelser. For en situation med strålingsligevægt kan vi opskrive: Ligevægt for jordoverfladen: G S A () Ligevægt for det atmosfæriske lag: G G A A (5) Da kan afstrålingsstrømtætheden G for jorden opskrives som funktion af den indkommende solenergi irradians S og emissiviteten af det atmosfæriske lag (styrken af drivhuseffekten) ε: S G Ts (6) 1 Jordens overfladetemperatur T s kan opskrives som funktion af S og ε: S 1/ T s ( ) (7) (1 ) Solkonstanten er energistrømtæthed en af solstråling i jordens middelafstand til solen. Værdien er ca W/m. Albedo: andel af indkommende stråling der bliver reflekteret af overfladen. Den andel, der ikke reflekteres af overfladen vil blive absorberet dvs. optaget. En albedo på 0.3 vil sige at overfladen absorberer = 0.7 = 70%. Emissiviteten: ε = forholdet mellem den mængde energi der bliver udsendt af et legeme ved en given temperatur og den mængde energi som ville udsendes af et sort legeme ved samme temperatur. Emissiviteten ligger således mellem 0 og 1. Jo mere drivhusgas der er i atmosfæren, des tættere er værdien på 1. 3
4 Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, ) Jordens overfladetemperatur som funktion af atmosfærens emissivitet: 9 S 1/.310 K 1/ T s ( ) ( ) (1 ) 1 Jordens overfladetemperatur stiger med stigende emissivitet af atmosfæren dvs. med drivhuseffektens styrke. Se figuren: X: 0.77 Y: 88 T s (K) Figur. Jordens overfladetemperatur T s som function af drivhuseffektens styrke her udtrykt ved drivhuslagets emissivitet ε. Bemærk: Jordoverfladens aktuelle gennemsnitstemperatur er ca. 88 K (15 C); uden drivhusgasser i atmosfæren dvs. ε = 0 - ville jordoverfladen have en gennemsnitstemperatur på ca. 55 K (-18 C). Strålingspåvirkning en ændring i energibalancen En ændring af den globale (strålings-) energibalance skyldes en strålingspåvirkning ΔF. En strålingspåvirkning kan f.eks. være en ændring i den indkommende irradians fra solen S eller skyldes en ændring af koncentrationen af drivhusgasser, hvilket medfører en ændring af emissiviteten ε af atmosfæren. En strålingspåvirkning bringer det globale energibudget ud af balance indtil en ny ligevægt med en ny værdi af temperaturen T s indstiller sig. Ifølge IPCCs definition er strålingspåvirkningen ΔF af overflade-troposfære systemet den forandring i netto (nedadgående minus opadgående) strålingsstrømtæthed ved tropopausen efter at stratosfæren har tilpasset sig til nyt strålingsligevægt, men hvor overflade- og troposfæriske temperaturer er fastholdt ved de uforstyrrede værdier. I vores forsimplede system kan vi betragte strålingspåvirkningen som ændringen i nettoenergistrømtæthed (nedadgående minus opadgående) igennem et lag lige ovenover vores atmosfærelag (se Figur 5): F S (G 0 -A 0 ) (8), udtrykt som funktion af kun ε og S: S0 F S (9) 0 Strålingspåvirkning (ΔF): En forskydning af den globale strålingsenergibalance pga. en forandring af en af de i Figur 3 viste enegistrømme. Engelsk: radiative forcing. IPCC: Intergovernmental Panel on Climate Change (en.) = FNs klimapanel Tropopausen: lag i atmosfæren, hvor temperaturen holder op med at falde med højden. Tropopausen ligger mellem ca. 8km højde ved polerne til ca. 17 km højde ved ækvator.
5 Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, ) Figur 5. Forsimplet atmosfæremodel med strålingspåvirkning. Solindstrålingen er ændret med ΔS og emissiviteten af laget af drivhusgas er ændret med Δε. Den samlede strålingspåvirkning beregnes som ændringen af energifluxtætheden igennem tropopause -laget, hvor mere nedadgående strålingsenergi giver en positiv strålingspåvirkning ΔF. Vi bemærker at en ændring af solindstrålingen ΔS har en analog effekt som en ændring af atmosfærens indhold af drivhusgasser - udtrykt som ændring i emissivitet Δε. Vi kan så beregne effekten af strålingspåvirkningen ΔF på en ændret afstråling fra jorden G +ΔG ved den nye ligevægtstilstand: G G S S F G S A S (10) S 1 (1 ) 1 Strålingspåvirkningen resulterer i en ny ligevægtstemperatur for jordoverfladen T s +ΔT s og ΔT s er: dts 1 F Ts G (11) 3 dg T s 1 Klimasensitiviteten hvor meget varmere bliver det? Klimasensitiviteten λ er normalt defineret som forholdet mellem ændringen af jordens overfladetemperatur T s (til en ny ligevægtstilstand) og den strålingspåvirkning ΔF der forårsager temperaturændringen: T s (1) F FNs klimapanel IPCC bruger en anden definition af klimasensitiviteten (λ IPCC ) : Den temperaturstigning (gennemsnitlig global overfladetemperatur) man kan forvente ved en fordobling af CO -koncentrationen. Man kan konvertere vores klimasensitivitet λ til IPCCs: λ IPCC = λ*3.7wm -. 5
6 Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, ) Et første bud på en klimasensitivitet baseret på vores forsimplede model findes ved brug af ligning (11): forsimplet (13) KW Ts (1 ) Wm K (88 K) (1 ) m 1 Hvor meget varmere vil kloden så blive pga. en fordobling af CO koncentrationen? En detaljeret beregning på grundlag af CO s absorption af infrarød stråling som man kan måle i laboratoriet og den spektrale fordeling af varmestråling der forlader jorden giver følgende sammenhæng mellem CO -koncentrationen [CO ] og strålingspåvirkningen : [ CO ] F 5.35Wm ln( ) (1), ln: [ CO ] 0 hvor [CO ] er den nye CO koncentration og [CO ] 0 er den gamle. En fordobling af CO -koncentrationen vil da føre til en stigning i temperaturen T s : 1 Ts, forsimplet forsimplet FxCO 0.3KW m 5.35Wm ln() 1.1K Disse 1.1 C stigning ligger under intervallet på til.5 C som IPCC bruger fordi der er tilbagekoblingsmekanismer i klimasystemet der virker forstærkende på en primær strålingspåvirkning fra. f.eks CO. F.eks. vil en højere temperatur pga. mere CO føre til et højere vandindhold i atmosfæren pga. mere fordampning fra bl.a. oceanerne. Atmosfæriske målinger har vist at den relative fugtighed er nogenlunde uændret ved en forandret troposfærisk temperatur 3, hvilket resulterer i en forstærket drivhuseffekt: CO + H O giver da en samlet klimasensitivitet på ca. 0.5 KW -1 m, hvilket resulterer i en stigning i ligevægtstemperatur T s på 1.9 C. En anden måde at estimere klimasensitivitet på er at kigge på historiske data: At tage den samlede strålingspåvirkning fra ændringer i solindstråling og atmosfærisk sammensætning igennem f.eks tallet og sammenholde det med den observerede temperaturændring. I løbet af 1900-tallet øgedes indholdet af atmosfæriske partikler (aerosoler), hvilket skønnes at have resulteret i en negativ strålingspåvirkning på ca. 1 Wm -. Vi bør også tage i betragtning at vi ikke befinder os i strålingsligevægt nu fordi oceanernes varmeindhold er stigende. Desværre er de bedste data for ændringen i strålingspåvirkningen og ændringen i ocearnernes varmeindhold behæftet med en ret stor usikkerhed, men Prof. Stefan Rahmstorf kommer med et bud : ΔT s = 0.8 K ΔF ΔCO & andre drivhusgasser =.6 Wm - ΔF Δocean = -0.6Wm - ΔF Δsolar = 0.3Wm - ΔF Δaerosol = -1Wm - Ts 0.8K 1 Rahmstorf 0.6KW m Ftotal ( ) Wm Denne værdi af klimasensitiviteten svarer til en stigning i T s på.3 C for en fordobling af atmosfærens CO -indhold. den naturlige logaritme. F.eks.: ln() 0.7 Relativ luftfugtighed (en.: relative humidity) = forhold mellem vandets aktuelle damptryk p HO og mætningsdamptryk ket p HO,sat ved given temperatur og tryk. P HO,sat er stærkt temperaturafhængi g, se f.eks.: tive_humidity.png 6
7 Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, ) T s ( C) årsgennemsnit 15-års gennemsnit År Figur 6. Udviklingen af den globale gennemsnitlige overfladetemperatur Data fra: FNs klimapanel IPCC kommer på baggrund af et meget stort antal simuleringer med komplekse klimamodeller, som medtager en række tilbagekoblingsmekanismer, frem til et sandsynligt interval for klimasensitiviteten på (0.5 1.) KW -1 m svarende til en stigning i T s på (.5) C for en fordobling af det atmosfæriske CO -indhold. Spørgsmål til stoffet: 1. Højere koncentrationer af drivhusgasser i jordens atmosfære vil føre til: a) en stigning af jordens overfladetemperatur T s b) et fald i jordens overfladetemperatur T s c) ingen påvirkning af jordens overfladetemperatur T s. Når jordens temperatur er stabil, balanceres mængden af absorberet sollys i jord/atmosfæresystemet af hvad? 3. Uden drivhusgasser ville jordens gennemsnitstemperatur T s have hvilken værdi?. Hvilken analogi kan bruges til at forstå drivhusgassernes virkning? a) en tågebanke b) et varmende tæppe c) en sandstorm 5. Hvilke af flg. gasser er drivhusgasser? a) O b) CO c) H O d) N e) N O f) CH 6. Hvilken stråling absorberes af CO og andre drivhusgasser? a) synligt lys b) varmestråling c) både synligt lys og varmestråling 7. En større emissivitet af atmosfæren svarer til: a) større koncentration af drivhusgasser i atmosfæren b) lavere koncentration af drivhusgasser i atmosfæren 8. Hvad er det engelske udtryk for strålingspåvirkning? 7
8 Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, ) 9. Hvilken enhed bruger man almindeligvis til at angive strålingspåvirkning? 10. Opskriv strålingspåvirkningen ΔF som funktion af ΔS, S 0 og ε. 11. Givet en klimasensitivitet på 0.8 KW -1 m (en værdi ca. i midten af IPCCs usikkerhedsinterval for klimasensitiviteten) og en fordobling af CO -koncentrationen, hvor meget vil jordens gennemsnitstemperatur T s (ved ligevægt) stige? Kilder: 1 3 G. A. Schmidt, (007), G. Myhre, E. J. Highwood, K. P. Shine et al., Geophysical Research Letters 5 (1), 715 (1998), B. J. Soden, R. T. Wetherald, G. L. Stenchikov et al., Science 96, 77 (00), S. Rahmstorf, in Global Warming: Looking beyond Kyoto, edited by E. Zedillo (Brookings Institution Press, 008), 8
Hvorfor er jorden så varm?
KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvorfor er jorden så varm? - om energibalance og drivhuseffekt skrevet af Philipp von Hessberg & Prof. Ole John Nielsen, (v. 2.0, 3. 3. 2010) Hvorfor er jorden i snit 15 C varm,
Læs mereNr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009
Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Forklar, hvad der menes med begrebet albedo.
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereDrivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?
Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereElektromagnetisk spektrum
1 4 7 3 3. Bølgelængde nm Varme og kolde farver Af Peter Svane Overflader opvarmes af solen, men temperaturen afhænger ikke kun af absorption og refleksion i den synlige del af spektret. Det nære infrarøde
Læs mereEnergibalance og klimafølsomhed
15 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer. Af Eigil Kaas og Peter L. Langen Klimaet på vores
Læs mereMentale landkort over klimasystemet
KØBENH AV NS UNIVERSITET Mentale landkort over klimasystemet skrevet af Philipp von Hessberg & Ole John Nielsen, (v 1.1, 5. 9. 009) Hvorfor er der så langt mellem 1) klimaforskernes forståelse af de menneskeskabte
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mereGLOBALE KLIMAÆNDRINGER - HVORFOR, HVORDAN OG HVORNÅR?
GLOBALE KLIMAÆNDRINGER - HVORFOR, HVORDAN OG HVORNÅR? Professor Eigil Kaas Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet ATV MØDE KLIMAÆNDRINGERS BETYDNING FOR VANDKREDSLØBET HELNAN MARSELIS HOTEL 4.
Læs mereFigur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.
KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive
Læs mereKlimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereSkitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.
Skitseprojekt Åmosen Bilag 6 til hovedrapporten Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Af Bent Aaby Skov- og Naturstyrelsen (SNS) v. skovrider
Læs mereKlimamodel for en planet. Illustration 1: Foto: Mario Hoppmann.
Klimamodel for en planet Illustration 1: Foto: Mario Hoppmann. Af Michael Andrew Dolan Møller August 2017 Klimamodel for planeter. Af Michael Andrew Dolan Møller. August 2017. side 1/13 Indholdsfortegnelse
Læs mereKlimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet
Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, sk Institut, Københavns Universitet Skyer er en central del af klimasystemet og vandcirkulationen på
Læs mereGlobale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?
Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereMILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Notat om 2-graders målsætningen: Hvad indebærer den,
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereFra miljøsynder til eftertragtet råstof
Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Kapitlet præsenterer eleverne for CO 2 set fra flere vinkler: Som en vigtig kemisk forbindelse både i naturen og industrien og som en livsnødvendig, men også problematisk
Læs mereBevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse
Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33
Læs mereFremtidens klima og ekstremvejr i Danmark
Fremtidens klima og ekstremvejr i Danmark Hvad observationer og modeller fortæller os om fremtidens klima Ole B. Christensen (PhD, seniorforsker) Forsknings- og udviklingsafdelingen Danmarks Meteorologiske
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereStrålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen
Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,
Læs mereDronninglund Gymnasium Fysik skriftlig eksamen 27. maj 2011
Opgave 1. Solfanger Det viste anlæg er et ventilationssystem, som opvarmer luft udefra og blæser den ind i huset. Luften opvarmes idet, den strømmer langs en sort metalplade, der er opvarmet af solstrålingen.
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereOpgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten
Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mere3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil
Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereKlimaændringer. hvordan bliver det i Danmark?
DHI er en selvejende, international rådgivnings- og forskningsorganisation, hvis mission er at fremme teknologisk udvikling og kompetenceopbygning indenfor områderne vand, miljø og sundhed. Instituttet
Læs meremenneskeskabte klimaændringer.
Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.
Læs mereRumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000
Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund
Læs mereSpm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]?
DNA-smeltetemperaturbestemmelse KemiF2-2008 DNA-smeltetemperaturbestemmelse Introduktion Oligonucleotider er ofte benyttet til at holde nanopartikler sammen med hinanden. Den ene enkeltstreng er kovalent
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereSolen - Vores Stjerne
Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.
Læs mereMed andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.
Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder
Læs mereIndledning 2. 1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED) 2 1.1 Udstyr... 3 1.2 Udførelse... 3
Solceller og Spektre Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk August 2012 Indhold Formål 2 Indledning 2 1
Læs mereEvaluering af Soltimer
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning
Læs merePlantørringsanlæg. Kongskilde's gode råd om Plantørring
Plantørringsanlæg Kongskilde's gode råd om Plantørring Kongskilde's gode råd om Plantørring Plananlæg er en meget populær metode til tørring og opbevaring af korn mange steder i verden. De omkostninger,
Læs mereNy vejledning om måling af støj fra vejtrafik
Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Lene Nøhr Michelsen Trafiksikkerhed og Miljø Niels Juels Gade 13 1059 København K lmi@vd.dk Hugo Lyse Nielsen Transportkontoret Strandgade 29 1410 København
Læs merePhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006 I dag: To stikprøver fra en normalfordeling, ikke-parametriske metoder og beregning af stikprøvestørrelse Eksempel: Fiskeolie
Læs mereYann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.
Læs mereOpgaver i solens indstråling
Opgaver i solens indstråling I nedenstående opgaver skal vi kigge på nogle aspekter af Solens indstråling på Jorden. Solarkonstanten I 0 = 1373 W m angiver effekten af solindstrålingen på en flade med
Læs mereAlternative kølegasser
- eller er det hele gas? Alternative refrigerants 1 Gruppe 3 Hus 13.1 Nat-Bas RUC 1. semester efterår 2009 Vejlder: Jens Spanget-Larsen Camilla Knudsen, Iben Dehn Sørensen, Mathias Ottosen og Mikkel G.
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs mereSolindstråling på vandret flade Beregningsmodel
Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.
Læs mereGrundskolen PR15. Undervis med rummet JORDEN UNDER LÅGET. Forstå drivhuseffekten. lærerguide & elevers arbejdsblade
Grundskolen PR15 Undervis med rummet JORDEN UNDER LÅGET Forstå drivhuseffekten lærerguide & elevers arbejdsblade Hurtige fakta side 3 Aktitvitet - resumé Indledning Aktivitet 1: Hvorfor har vi brug for
Læs mereGlobal opvarmning. - feedbacks og polar forstærkning
Global opvarmning - feedbacks og polar forstærkning Morgenstemning i Laptev-havet, september 2005. Bemærk den skarpe farvekontrast mellem is og hav. Sprækkerne i isen, smeltevandet oven på isen og det
Læs mereFUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p
- FUGf 1 FUGT I LUFT UDK 628.83 1.71 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 I kommission hos Teknisk Forlag Fugt i luft riere, og om under hvilke omstændighe- Både almindelig luft og de fleste
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste
August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De
Læs mereProtoner med magnetfelter i alle mulige retninger.
Magnetisk resonansspektroskopi Protoners magnetfelt I 1820 lavede HC Ørsted et eksperiment, der senere skulle gå over i historiebøgerne. Han placerede en magnet i nærheden af en ledning og så, at når der
Læs mereSejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009
Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion Torsdag, den 18.11.2009 1 SEJLER meteorologi definition Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter.
Læs mereStål. Brandpåvirkning og bæreevnebestemmelse. Eksempler september 2015/LC
Stål. Brandpåvirkning og bæreevnebestemmelse. Eksempler september 2015/LC Stål og Brand. 1) Optegn standardbrandkurven. 2) Fastlæg ståltemperaturer for 3 uisolerede profiler efter 30 min. standardbrand:
Læs mereFYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve
FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve Benyttelse af medbragt litteratur, noter, lommeregner og computer uden internetadgang er tilladt. Der må skrives med blyant.
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs mere1. Beregn sandsynligheden for at samtlige 9 klatter lander i felter med lige numre.
NATURVIDENSKABELIG GRUNDUDDANNELSE Københavns Universitet, 6. april, 2011, Skriftlig prøve Fysik 3 / Termodynamik Benyttelse af medbragt litteratur, noter, lommeregner og computer uden internetadgang er
Læs mereOm klimamodeller og satellitma linger
Om klimamodeller og satellitma linger Af Jens Ulrik Andersen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet I diskussionen om den menneskeskabte globale opvarmning spiller klimamodeller en central
Læs mereHvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav Erhvervsforsker, Civilingeniør
Læs merevores dynamiske klima
Odense Højskoleforening, 23/10 2008 Jordens Klima - hvad iskernerne fortæller om vores dynamiske klima Sune Olander Rasmussen centerkoordinator og klimaforsker (postdoc) Center for Is og Klima Niels Bohr
Læs mereJordens overflade. (Kilde: Din verden, 1994).
ATMOSFÆREN Vi starter med at se på atmosfæren, som er en vigtig forudsætning for livet på Jorden. Jordens atmosfære ligger i et tyndt lag omkring Jorden og bliver holdt fast af tyngdekraften. Den ydre
Læs mereIntroduktion. Arbejdsspørgsmål til film
OPGAVEHÆFTE Introduktion Dette opgavehæfte indeholder en række forslag til refleksionsøvelser og aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at forholde sig til nogle af de temaer filmen berører. Hæftet
Læs mereDansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015. Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer
Dansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015 Teoretisk prøve Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 15 spørgsmål fordelt på 5 opgaver. Bemærk, at de enkelte spørgsmål ikke tæller
Læs mereBaggrundsmateriale noter til ppt1
Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste
Læs mereForløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt.
Stoffernes opbygning Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Det er vigtigt overfor
Læs mereBrugsvejledning for 7827.10 dialyseslange
Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og
Læs meretil SF 6 (methan), N 2
KØBENH AV NS UNIVERSITET Drivhusgassernerne fra skrevet af Philipp von Hessberg & Ole John Nielsen, (v 1.2, 14. 7. 2009) Drivhusgasser i jordens atmosfære varmer jorden op. Menneskelig aktivitet har ført
Læs mereDrivhuseffekt og klimaændringer
Drivhuseffekt og klimaændringer - diskussion af en række aktuelle spørgsmål (Foto: Forfatteren) Af Anne Mette K. Jørgensen, divisionschef, DMI De seneste 15 år har den menneskeskabte drivhuseffekt for
Læs mereTeknologi & kommunikation
Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereIndeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
Læs mereFØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER
Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.
Læs mereHvem er EnergiTjenesten?
Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap
Læs mereBæredygtig frikøling af øl på Roskilde festival
Bæredygtig frikøling af øl på Roskilde festival Projekt termodynamik Gruppe 10 Caroline Mariane Rossing - s123581 David Michael Bonde - s123800 Mathias Malmkvist Bahrenscheer - s123999 Nicklas Christian
Læs mereMiljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening
Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over
Læs mereInvesterings- og finansieringsteori
Sidste gang: Beviste hovedsætningerne & et nyttigt korollar 1. En finansiel model er arbitragefri hvis og kun den har et (ækvivalent) martingalmål, dvs. der findes et sandsynlighedsmål Q så S i t = E Q
Læs mereI dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.
GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer
Læs mereNår strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.
For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på
Læs mereByen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen
Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereunderstøtte Herning Kommunes planer
Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning
Læs mereEksamen LOU Geografi C HFe maj Med udgangspunkt i de vedlagte bilag samt ved inddragelse af supplerende materiale skal du:
Spørgsmål 1-2-3 Grundvandsressourcen 1) Redegøre for vandets kredsløb og for grundvandets dannelse. 2) Forklare årsagerne til forskelle i mængde og kvalitet af grundvandet i Vestdanmark (Vestjylland) og
Læs merePrøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer
Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Når du skal indsende prøver af materiale til analyse i Teknologisk Instituts fugtlaboratorium, er det vigtigt, at du har udtaget prøverne
Læs mereKørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)
CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...
Læs mereNye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger
Læs mereLøsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008
Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi
Læs mereThermo Function kvalitets undertøj
Thermo Function kvalitets undertøj Thermo Function kvalitetsundertøj Bevar din normale kropstemperatur i kolde og fugtige vejrforhold med Thermo Function. Thermo Function er en serie isolerende termoundertøj
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs mereDEN GLOBALE OPVARMNING - et resultat af drivhuseffekten og variationer på solen
156 DEN GLOBALE OPVARMNING - et resultat af drivhuseffekten og variationer på solen Bennert Machenhauer og Eigil Kaas Danmarks Meteorologiske Institut 1. Indledning I mere end hundrede år er der på basis
Læs mereOpdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013
N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008. Public
TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-28. april 2008 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 949
Læs mere