Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab"

Transkript

1 Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab Udarbejdet af: Sarah Nordahl-Pedersen og Camilla Tilgreen Bruncke Afleverings dato: Den 17. maj 2010 Vejleder: Marianne Mikkelsen 1

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING MODEL OG METODE DISPOSITION... 8 FORDELE OG ULEMPER VED PERSONLIG VIRKSOMHED VS. SELSKABSFORM OPSTART KONTRA STIFTELSE Opstart af personlig ejet virksomhed Stiftelse af selskab HÆFTELSE Hæftelse ved personlig virksomhed Hæftelse ved et I/S Hæftelse ved selskab ÆNDRINGER I EJERKREDSEN Ændringer i ejerkredsen ved personlig virksomhed Ændringer i ejerkredsen ved selskab BESKATNING Beskatning ved personlig virksomhed Beskatning ved selskab Personlig indkomst kontra aktieindkomst DEN SKATTEPLIGTIGE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE FULDSTÆNDIG ELLER DELVIS AFSTÅELSE OMDANNELSE MED TILBAGEVIRKENDE KRAFT VÆRDIANSÆTTELSE Værdipapirer Goodwill Fast ejendom Driftsmidler Varelager og tilgodehavender Andre tilgodehavender, likvide beholdninger samt deposita Gæld VEDERLÆGGELSE VED OMDANNELSEN, HERUNDER STIFTERTILGODEHAVENDE OG KURSNEDSLAG BESKATNING

3 3.6 SÆRLIGE FORHOLD VED ET I/S DEN SKATTEFRIE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE BETINGELSER FOR SKATTEFRI VIRKSOMHEDSOMDANNELSE Personlig virksomhed Fuld skattepligtig til Danmark Erhvervsmæssig virksomhed En samlet virksomhed Aktier Blandet benyttet aktiver Fast ejendom OMDANNELSE MED TILBAGEVIRKENDE KRAFT VEDERLÆGGELSE VÆRDIANSÆTTELSE Blandet benyttet aktiver UDSKUDT SKAT SKATTEMÆSSIGE UNDERSKUD SELSKABETS ÅBNINGSBALANCE KRAV TIL AKTIERNES ELLER ANPARTERNES SKATTEMÆSSIGE ANSKAFFELSESSUM Forhold i virksomhedsordningen Indskudskonto Konto for opsparet overskud Hensættelse til senere hævning og mellemregning AKTIERNES ELLER ANPARTERNES SKATTEMÆSSIGE ANSKAFFELSESSUM AFSTÅELSE AF AKTIERNE ELLER ANPARTERNE SÆRLIGE FORHOLD VED FLERE EJERE (I/S) Ejerne skal vederlægges i forhold til deres ejerandel Skattemæssige forhold mellem ejere skal udlignes inden omdannelsen INTRODUKTION AF S&S FITNESS I/S OG DETS EJERE INTRODUKTION AF VIRKSOMHEDEN OG EJERNE MOTIVATION FOR OMDANNELSEN OVERVEJELSER I FORBINDELSE MED OMDANNELSEN VÆRDIANSÆTTELSE AF VIRKSOMHEDENS AKTIVER OG PASSIVER GOODWILL EJENDOMMEN DRIFTSMIDLER TILGODEHAVENDE, VARELAGER OG LIKVIDER

4 6.5 GÆLD DEN SKATTEPLIGTIGE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE I PRAKSIS BEREGNING AF AVANCER/TAB Goodwill Ejendom Driftsmidler STIFTERTILGODEHAVENDE KURSNEDSLAG SELSKABETS ÅBNINGSBALANCE SKATTEBEREGNING DEN SKATTEFRIE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE I PRAKSIS SÆRLIGE FORHOLD VED ANVENDELSE AF VIRKSOMHEDSSKATTELOVEN UDLIGNINGER MELLEM STEFAN OG STEFFEN HENSÆTTELSE AF UDSKUDT SKAT ÅBNINGSBALANCE ANPARTERNES SKATTEMÆSSIGE ANSKAFFELSESSUM Goodwill Ejendom Driftsmidler Øvrige aktiver Gæld Opgørelse af anparternes skattemæssige anskaffelsessum SAMMENFATNING AF RESULTATER PERSPEKTIVERING TIL DEN NYE SKATTEREFORM ÆNDRINGER I SKATTESATSERNE FOR Skattepligtig virksomhedsomdannelse Skattefri virksomhedsomdannelse KRAV TIL ANPARTSKAPITAL NEDSÆTTES KONKLUSION LITTERATURLISTE BILAG BILAG

5 Kapitel 1 Indledning Virksomhedsomdannelse er et område, som vi har stiftet bekendtskab med i forbindelse med vores arbejde og videregående uddannelse som revisorer. Det er et område med mange udfordringer og problemstillinger, som kræver indsigt i loven og de regler der gør sig gældende. En virksomhedsomdannelse er helt simpelt en personlig drevet virksomhed, der omdannes til et selskab. Virksomhedsomdannelse vil som oftest fremkomme som et led i en virksomheds livscyklus. En virksomhed gennemgår en række forskellige faser gennem dens levetid, som i hovedtræk kan opdeles i fire overordnede faser; iværksætterfasen, vækstfasen, konsolideringsfasen og afviklingsfasen. Iværksætter fasen tager oftest udspring i at opstarte en virksomhed i personligt regi, hvor ideen og målet med virksomheden modnes. Derefter kommer vækstfasen hvor virksomheden efterhånden formår at oparbejde et overskud og allerede her begynder muligheden for virksomhedsomdannelse at kunne have en betydning for virksomhedens fortsatte livscyklus. Nogen vælger at omdanne allerede her, medens andre vælger at vente og nogen vælger måske aldrig at omdanne. Der kan være en række årsager til at omdanne en virksomhed, men som oftest er det et udtryk for at virksomheden er under vækst. Måske er der et ønske om at globalisere virksomheden, ejeren eller ejerne i virksomheden kunne være interesseret i at begrænse deres hæftelse eller måske kræves det af større kreditorer eller investorer at virksomheden omdannes, før der vil blive investeret yderligere i virksomheden. Virksomhedsomdannelse ses dog ofte også som et led i et generationsskifte. Der er to muligheder, når en virksomhed skal omdannes. Enten kan virksomhedsomdannelsen foretages skattepligtigt, hvor ejeren beskattes en gang for alle, som ved afståelse af virksomheden eller omdannelsen kan foretages skattefrit, hvor skatten udskydes, til den dag hvor aktierne/anparterne afstås. Det er uden tvivl den skattefrie virksomhedsomdannelse, der er den mest anvendte, da den skattepligtige virksomhedsomdannelse som oftest vil medføre et for stort likviditetstræk for ejeren. For at kunne anvende den skattefrie metode er der dog en række betingelser, der skal være opfyldt, for at kunne gennemføre omdannelsen. 5

6 Uanset hvilken metode der anvendes er der en række faktorer der spiller ind. - Har virksomheden anvendt virksomhedsskatteordningen? - Er der en eller flere ejere involveret i virksomheden? - Er der nogle af virksomhedens aktiver som ikke ønskes medtaget i omdannelsen og er dette muligt? - Har der tidligere været blandet benyttet aktiver i virksomheden? - Hvad er virksomhedens fremtidige planer? Alle disse faktorer kan have betydning for hvilken af de to metoder, der ønskes anvendt i forbindelse med en virksomhedsomdannelse. Vi vil med opgaven forsøge at give et indblik i loven omkring virksomhedsomdannelse, herunder omdannelse af et interessentskab, samt hvordan denne anvendes i praksis. Vi vil komme ind på de generelle krav, som stilles til virksomheden, selskabet, ejerne og selve omdannelsen for at kunne gennemføre en skattefri kontra skattepligtig virksomhedsomdannelse. 1.1 Problemformulering For at kunne rådgive omkring en virksomhedsomdannelse fra interessentskab til selskab, har vi fundet det nødvendigt i vores opgave at belyse samt redegøre for en række områder. Når der skal foretages en virksomhedsomdannelse har virksomhedsejerne mulighed for at foretage omdannelsen skattepligtigt eller skattefrit, hvilket leder os til følgende spørgsmål: - Hvad taler for henholdsvis en skattepligtig eller skattefri virksomhedsomdannelse? - Hvilke særlige problemstillinger påstår der i forbindelse med omdannelse af et I/S? Når det er besluttet, hvilken metode der ønskes anvendt, skal selve omdannelsen foretages. Vi skal i denne forbindelse stille følgende spørgsmål: 6

7 - Hvordan værdiansættes virksomhedens aktiver og passiver? - Hvilke skattemæssige konsekvenser kan en virksomhedsomdannelse have for virksomhedens ejere? I forbindelse med vedtagelsen af den ny skattereform den 22. april 2009 er der sket ændringer der kan have betydning for ejernes skattemæssige konsekvenser. Derfor vil vi afslutningsvis stille følgende spørgsmål: - Hvilke konsekvenser vil det have at vente med virksomhedsomdannelsen til 2010? 1.2 Afgrænsning Vi vil i opgaven lægge hovedvægten på de gældende skatteregler i 2009, hvorfor den nye skattereform ikke løbende vil blive inddraget i opgaven, men vil blive behandlet i perspektiveringen. Vi vil kun behandle personer og juridiske enheder, der er fuldt skattepligtige til Danmark. Opgaven vil kun redegøre for omdannelse af enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber til aktie- og anpartsselskaber, hvorfor øvrige virksomhedsformer ikke vil blive behandlet. Der vil blive lagt fokus på skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse. Andre omstruktureringer som aktieombytning, fusion, tilførsel af aktiver, spaltning mv. vil ikke blive behandlet. Derudover vil revisors arbejde i forbindelse med en virksomhedsomdannelse heller ikke blive behandlet. 1.3 Model og metode Opgavens struktur tager udspring i to overordnede dele, hvoraf fordelingen vil være 50/50. Første del af opgaven tager udgangspunkt i en teoretisk beskrivelse og gennemgang af de gældende regler ved henholdsvis den skattepligtige og skattefrie virksomhedsomdannelse. Herudover vil væsentligste fordele og ulemper ved at drive en virksomhed i personlig regi kontra selskabsform blive 7

8 gennemgået. Den teoretiske del skaber grundlag for den grundlæggende forståelse for emnet, samt for hvilke problematikker og muligheder der kan forekomme. Opgavens anden del er en praktisk gennemgang af både den skattepligtige og skattefrie virksomhedsomdannelse med udgangspunkt i en selvvalgt virksomhed. Der vil være en præsentation af den selvvalgte virksomhed og dens ejere, hvorefter den teoretiske del vil blive afprøvet i praksis gennem direkte gennemførelse af begge omdannelsesmetoder. Vi vil herunder finde frem til den mest lønsomme metode, med udgangspunkt i den selvvalgte virksomhed. Som et supplement til den praktiske del af opgaven, vil vi perspektivere vores resultater fra den selvvalgte virksomhed til den nye skattereform og diskutere dennes betydning. 1.4 Disposition Opgaven er opdelt 10 kapitler, Del I udgør kapitel 1-4 og Del II udgør kapitlerne Vi har efter hvert kapitel i den følgende disposition angivet hvem der har skrevet de forskellige kapitler. Camilla angives med C, Sarah med S og Fælles med F. Vi skal gøre opmærksom på at samtlige af beregningerne er foretaget i fællesskab. For at give et overblik over opgavens opbygning, vil vores disposition være følgende: Kapitel 1 Indledning Kapitel 2 Fordele og ulemper ved personlig virksomhed vs. selskabsform Kapitel 3 Den skattepligtige omdannelse Kapitel 4 Den skattefrie omdannelse Kapitel 5 Introduktion af S&S Fitness I/S og dens ejere Kapitel 6 Værdiansættelse af virksomhedens aktiver og passiver Kapitel 7 Den skattepligtige virksomhedsomdannelse i praksis Kapitel 8 Den skattefrie virksomhedsomdannelse i praksis Kapitel 9 Perspektivering til den nye skattereform Kapitel 10 Konklusion F C C S F F S C F F 8

9 Kapitel 2 Fordele og ulemper ved personlig virksomhed vs. selskabsform Vi vil i dette afsnit redegøre for nogle af de grundlæggende fordele og ulemper, der kan være ved at drive sin virksomhed i henholdsvis personligt regi eller selskabsform. Herunder medtager vi også at drive et interessentskab (I/S). Når der træffes en beslutning om at starte egen virksomhed, er der en række faktorer, der kan være afgørende for, hvilken virksomhedsform der er mest hensigtsmæssig og der bør derfor gøres en række overvejelser. De overordnede overvejelser vi vil redegøre for er: 1. Opstart kontra stiftelse 2. Hæftelse 3. Ændringer i ejerkredsen 4. Beskatning 2.1 Opstart kontra stiftelse Allerede når det besluttes at starte en virksomhed, skal der tages stilling til, hvorvidt virksomheden skal drives i personlig regi eller i selskabsform Opstart af personlig ejet virksomhed Det er meget simpelt at opstarte en personligt ejet virksomhed, herunder et I/S. Der skal udfyldes en blanket om registrering, som skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og kort herefter vil virksomhedsejeren modtage et CVR-nummer. Der kræves ingen indskudskapital ved opstart af en personlig drevet virksomhed, hvorfor det er muligt at starte uden væsentlige mængder af kapital. I stedet kan der etableres større kapitalberedskab gennem egen indtjening de første par år Stiftelse af selskab Ved stiftelse af et selskab er der et minimumskrav om indskydelse af selskabskapital. Stiftes der et aktieselskab (A/S) skal der indskydes kr og stiftes der et anpartsselskab (ApS) skal der 9

10 indskydes kr Det kræves altså ved stiftelse af et selskab, at der allerede er kapital tilstede, hvilket kan være en årsag til at denne mulighed udelukkes. Stiftelse af ApS eller A/S sker hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ved registreringen skal der anføres, hvem der er selskabets revisor og her er det et krav at revisoren er autoriseret eller registreret. Revisionen kan dog fravælges. Selskabet er først endeligt stiftet, når tilstedeværelsen af indskudskapitalen er attesteret, herefter tildeles selskabet et CVR-nummer. 2.2 Hæftelse En anden væsentlig forskel mellem den personlige virksomhed og selskabet er måden hvorpå ejeren eller ejerne hæfter. Hæftelse er et udtryk for en forpligtelse til at tilbagebetale en gæld. Denne hæftelse kan påtages i forskellige former af både fysiske og juridiske personer Hæftelse ved personlig virksomhed Når en virksomhed drives i personligt regi, hæfter virksomhedens ejer uden begrænsninger, dvs. at der hæftes for samtlige forpligtelser i virksomheden. En fysisk person hæfter altså med hele sin aktuelle og fremtidige formue, dvs. ikke kun den del af formuen, som ifølge virksomhedsregnskabet tilhører virksomheden, men også den del som tilhører den almindelige private formue. Dette kaldes personlig hæftelse Hæftelse ved et I/S Når en virksomhed drives som et I/S, er der stadig tale om en personligt ejet virksomhed. Den eneste forskel er blot, at der i dette tilfælde er flere ejere, som alle hæfter uden begrænsninger. Når der er flere, som i fællesskab har påtaget sig hæftelsen, hæfter man solidarisk. Ved solidarisk hæftelse kan långiver opkræve det fulde beløb hos en eller flere af de hæftende, uden at tage hensyn til de hæftendes indbyrdes aftale omkring hæftelsen. Den/de hæftende, som overfor långiver har betalt det fulde beløb, kan herefter forsøge at indkræve den for meget betalte andel hos de øvrige 10

11 hæftende. Om de øvrige hæftende har formue nok til at betale deres andel eller ej er långiver uvedkommende Hæftelse ved selskab Når virksomheden drives i selskabsform, hæfter aktionæren/anpartshaveren begrænset, dvs. at der kun hæfter med et begrænset beløb, som er den kapital, der blev indskudt ved stiftelsen. Selskabet hæfter altså med hele den formue, der tilhører selskabet, medens aktionæren/anpartshaverens private formue holdes uden for. Banker mv. vil dog som oftest have stillet sikkerhed for deres engagement hos selskabets aktionær/anpartshaver i form af personlig kaution. 2.3 Ændringer i ejerkredsen Der er en del forskel på de skattemæssige konsekvenser ved optagelse af en ny medejer afhængig af om virksomheden drives i personligt regi eller i selskabsform Ændringer i ejerkredsen ved personlig virksomhed Optagelse af en ny medejer i en personlig drevet virksomhed vil typisk medføre beskatning hos ejeren, når der ses bort fra muligheden om overdragelse med succession. Grunden til dette skyldes at udvidelse af ejerkredsen vil have samme betydning som afståelse af en del af virksomheden 1. Der skal derfor opgøres en købesum på baggrund af virksomhedens aktiver og passiver og derefter opgøres en avance. Avancerne kommer til beskatning hos ejeren som personlig eller kapital indkomst i2. Det at virksomhedens ejer skal beskattes af denne avance, kan ofte være en hindring for at få en ny medejer ind, da der kan være er tale om avancer i en væsentlig størrelse. 1 Materialesamling til Skat 2 2 Revisor Manual 10, side 94, Ophør af virksomhed 11

12 2.3.2 Ændringer i ejerkredsen ved selskab De skattemæssige konsekvenser ved optagelse en ny aktionær/anpartshaver i et selskab, afhænger af strukturen i selskabet, da aktierne enten kan ejes personligt eller via et andet selskab. Optagelsen kan foretages på flere måder, da der både er mulighed for kapitalforhøjelse eller overdragelse eller salg af akier/anparter. Også her ses bort fra overdragelse ved succession. Ved kapitalforhøjelse, tegnes der nye aktier/anparter til handelsværdi, hvilket hverken vil have skattemæssige konsekvenser for aktionæren/anpartshaveren uanset om aktierne/anparterne ejes privat eller via et holding selskab, så længe pengene indskydes i selskabet. Det der taler for denne løsning er, at den kapital den nye aktionær/anpartshaver tilfører selskabet kan anvendes til selskabets videre drift og udvikling. Ved overdragelse eller salg af aktier/anparter, der ejes privat, skal der svares aktieskat af avancen med op til 45 % i skat. Ejes aktierne/anparterne derimod af et selskab, skal der kun svares selskabsskat med 25 %, hvis aktierne/anparterne har været ejet af selskabet i mindre end 3 år. Har aktierne/anparterne været ejet i over 3 år, skal selskabet ikke svare skat af avancen Beskatning Der er også, når vi taler beskatning forskel mellem en personlig virksomhed og et selskab. Dog er der gjort tiltag for at sidestille de to gennem ændringer og tillæg i lovgivningen, men der er stadig betydelige forskelle Beskatning ved personlig virksomhed Når der drives personlig virksomhed, uanset om der er tale om en enkeltmandsvirksomhed eller et I/S, er det personskattelovens (PSL) regler, der gør sig gældende. Der er dog ved personskatteloven mulighed for et tilvalg af regler efter henholdsvis virksomhedsskatteordningen (VSO) eller kapitalafkastordningen (KAO). Begge disse regelsæt ønsker skattemæssigt at sidestille den personlige virksomhed med et selskab. 3 Revisor Manual 10, side 15, Aktiesalg 12

13 Anvendes PSL s regler, medregnes virksomhedens skattepligtige overskud i ejerens personlige indkomst, præcis ligesom ved almindelig lønindkomst. Ved underskud kan det modregnes i anden personlig indkomst. Renterne medtages ikke i den personlige indkomst, men som en del af kapitalindkomsten, jf. PSL 3, stk. 3, litra 1, hvorfor der ikke gives fuldt fradrag herfor (ca. 33 %). Ved anvendelse af VSO s regler, gives der fuld fradragsret for renteudgifter, da virksomhedens nettorenteudgifter fradrages ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst. På den måde opnås en besparelse på AM-bidraget, da renteudgifterne fradrages direkte i den personlige indkomst i stedet for som kapitalindkomst. Derudover giver ordningen mulighed for at udjævne beskatning ved svingende indkomster, ved at lade en del af overskuddet blive i virksomheden, mod betaling af en foreløbig virksomhedsskat på 25 %, jf. VSL 10, stk. 2. Hæves det opsparede overskud, medregnes dette beløb inklusiv den foreløbige virksomhedsskat, ved opgørelsen af den skattepligtiges personlige indkomst. Den foreløbige virksomhedsskat fratrækkes herefter i ejerens slutskat. Ejeren kan på den måde optimere sin egen skat til topskattegrænsen hvert år, ved at opspare overskud i de år med store overskud og hæve en del af det opsparede overskud, i år med lavere eller intet overskud. Optimeringen kan dog kun lade sig gøre, hvis hævningerne i virksomheden ikke er for store. Måtte der opstå år med underskud, er det muligt at fradrage underskuddet i anden personlig indkomst, jf. VSL 13. Ved anvendelse af KAO s regler, er der også her mulighed for at opnå fuldt fradrag for de erhvervsmæssige renteudgifter. Her beregnes et kapitalafkast af virksomhedens erhvervsmæssige aktiver, som herefter fragår i den personlige indkomst og tillægges i kapitalindkomsten. KAO anses som en forenklet udgave af VSO, hvor der ikke stilles så skarpe krav til f.eks. opdeling af privat- og virksomhedsøkonomien. Der er også i KAO mulighed for at udjævne beskatning ved svingende indkomster, ved en foreløbig virksomhedsskat på 25 %. Her skal det opsparede overskud, modsætningsvis VSO, indsættes på en bunden konto, jf. VSL 22 b, stk Beskatning ved selskab Når en virksomhed drives i selskabsform er det ikke længere PSL s regler, der gør sig gældende, men Selskabsskattelovens regler (SEL). Et selskab har fuldt fradrag for renteudgifter ved opgørelsen af selskabets skattepligtige resultat. Et eventuelt overskud beskattes med en selskabsskat 13

14 på 25 %. Kommer selskabet ud med et underskud, kan underskuddet ikke modregnes i aktionærens/anpartshaverens anden indkomst, men i stedet fremføres til modregning i fremtidige overskud i selskabet. Et selskab anses som en selvstændig juridisk enhed, hvorfor selskabets overskud ikke påvirker aktionærens/anpartshaverens personlige indkomst. En væsentlig forskel mellem selskab og personlig virksomhed er, at det i et selskab ikke er muligt at have en privat andel af aktiver som f.eks. en bil. Drives virksomheden i selskabsform skal aktiverne enten holdes helt inde eller ude af selskabet. Ønskes det f.eks. at have en bil inde i selskabet, men den stadig anvendes privat, skal personen med rådighed over bilen beskattes af værdien af fri bil 4. Holdes bilen ude, er der mulighed for at få kørselspenge efter skatterådets satser 5. Når virksomheden drives i selskabsform, kan aktionæren/anpartshaveren blive ansat i selskabet som almindelig lønmodtager, hvorfor lønnen beskattes som almindelig personlig indkomst. Lønnen medtages i selskabet som en udgift. Ud over den almindelig løn har aktionæren/anpartshaveren mulighed for at udtrække udbytte af selskabet, som beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven (ABL). Der er derfor flere muligheder for at optimere den personlige skat når virksomheden drives i selskabsform Personlig indkomst kontra aktieindkomst Når der drives personlig virksomhed bliver årets private hævninger, som tidligere beskrevet, beskattet som personlige indkomst. Den personlige indkomst består af en bundskat (5,04 %), en mellemskat (6 %), en topskat (15 %) samt en gennemsnitlig kommune-, sundheds- og kirkeskat (33,5 %) 6. Den eneste mulighed for at optimere sin skat, når der drives virksomhed i personligt regi, er altså ved at holde sine hævninger under topskattegrænsen og opspare det resterende overskud i virksomheden til en foreløbig virksomhedsskat på 25 %. Overstiger årets private hævninger topskattegrænsen vil marginalskatten blive helt op til 63 %. Holdes hævningerne under grænsen for topskatten vil skattetrækket falde til 49 %. 4 Revisor Manual 10, side 54, Fri Bil 5 Revisor Manual 10, side 72, Kørsel 6 Revisor Manual 10, side 110, Skatteberegning 14

15 Når der drives virksomhed i selskabsform udvides mulighederne for at optimere den private skat, da der her både er mulighed for at udbetale almindelig løn til lige under topskattegrænsen, samt at der er mulighed for at udbetale udbytte fra selskabet til en lav beskatning hos aktionær/anpartshaver. Når skattetrækket skal opgøres på aktieindkomst, er der tre niveauer. Ved udbytte op til kr. beskattes med 28 %, udbytte fra kr. beskattes med 43 % og derover med 45 % 7. Er aktionæren/anpartshaveren gift kan der udloddes det dobbelte. Udbytte udloddes efter at selskabsskatten er indregnet i selskabets resultatopgørelse. Marginalindkomst ved bundskat 2009 Marginalindkomst ved udbytte < Personlig marginalindkomst Aktie marginalindkomst AM-bidrag (8 %) Selskabsskat (25 %) AM-grundlag Indkomst efter skat Indkomstskat (bund 38,54 %) Udbytteskat (28 %) Indkomst efter skat Udbytte efter skat Effektivt skattetræk 43 % Effektivt skattetræk 46 % Marginalindkomst ved mellemskat 2009 Marginalindkomst ved udbytte Personlig marginalindkomst Aktie marginalindkomst AM-bidrag (8 %) Selskabsskat (25 %) AM-grundlag Indkomst efter skat Indkomstskat (bund 38,54 %) Udbytteskat (43 %) Indkomst efter skat Udbytte efter skat Effektivt skattetræk 49 % Effektivt skattetræk 57 % Marginalindkomst ved topskat 2009 Marginalindkomst ved udbytte > Personlig marginalindkomst Aktie marginalindkomst AM-bidrag (8 %) Selskabsskat (25 %) AM-grundlag Indkomst efter skat Indkomstskat (topskat 59,54 %) Udbytteskat (45 %) Indkomst efter skat Udbytte efter skat Effektivt skattetræk 63 % Effektivt skattetræk 59 % Som det fremgår af kapitlet er der en række forskelle og hermed også en række forhold, der skal tages med i overvejelserne inden en virksomhed opstartes. Det er vigtigt at tage virksomhedens 7 Revisor Manual 10, side 13, Aktieindkomst 15

16 ønsker for fremtiden med i sine overvejelser, da disse ønsker kan have en klar betydning for, hvilken af de to alternativer der bør anvendes. Er det første gang en virksomhed opstartes, kan der være en række ting der skal afprøves før det vides om drømmen er realistisk og kan skabe grundlag for en sund forretning. I sådanne situationer synes den personlige virksomhed at virke som det mest fornuftige valg. Som beskrevet i det ovenstående er der ingen krav om indskydelse af kapital, hvilket er en fordel når der stadig er en del usikkerhed om virksomhedens fremtid. Ulempen er dog den personlige hæftelse der følger med. En anden faktor, der taler for at opstarte sin virksomhed i personligt regi, er muligheden for at modregne et evt. underskud i ejerens anden personlige indkomst. Er det første gang virksomheden afprøves er der en del, der taler for at de første år af virksomhedens liv vil give underskud. Lykkedes det at få etableret den sunde forretning kan virksomheden efterfølgende omdannes til selskab. Muligheden for at omdanne den personlige virksomhed på et senere og mere sikkert tidspunkt, gør alternativet om at starte virksomheden i personligt regi langt mere tiltalende. Er der derimod en større sikkerhed om virksomhedens fremtid, vil stiftelse af et selskab være mere fordelagtig, da ejeren/ejerne har gjort sig erfaringer med at drive virksomhed og måske har etableret den nødvendige kapital. Som det fremgår af kapitlet er det langt nemmere at optimere skattemæssigt, når virksomheden drives i selskabsform. En anden væsentlig ting er at den private hæftelse mindskes og adskillelsen mellem selskabets og ejerens private økonomi skærpes. 16

17 Kapitel 3 Den skattepligtige virksomhedsomdannelse Ved en skattepligtig virksomhedsomdannelse anses virksomheden som afstået, hvorfor afståelsesprincippet anvendes. Her overdrages den personligt ejede virksomheds aktiver og passiver til et selskab på grundlag af handelsværdier, samtidig med at eventuelle fortjenester eller tab påvirker ejerens indkomstopgørelse. Selskabet overtager aktiver og passiver til samme værdier. Skattemæssigt sidestilles overdragelsen med salg til en uafhængig tredjemand, hvorfor armslængdeprincippet skal overholdes. Det er derfor virksomhedens aktiver og passiver opgøres til handelsværdier Fuldstændig eller delvis afståelse Ved en skattepligtig omdannelse er der frit valg med hensyn til hvilke aktiver og passiver, som skal indgå i virksomhedsomdannelsen. Det er derfor muligt at omdannelsen kan bestå at enkeltaktiver. I princippet kan der kun ske omdannelse, såfremt der i skattemæssige henseender foreligger en virksomhed 9, men da der er tale om en skattepligtig virksomhedsomdannelse og der udløses skattemæssige konsekvenser uanset hvor meget der afstås, anses det af mindre betydning. Det at foretage en delvis afståelse, kan være at foretrække i situationer hvor ejeren ønsker at holde en del eller et enkelt af aktiverne i personligt regi. Det kunne f.eks. være at ejeren ønskede at holde en ejendom uden for omdannelsen, hvis det var mere lønsomt. Der er ved den skattepligtige virksomhedsomdannelse mulighed for både at omdanne til et nystiftet selskab eller et skuffeselskab. Et skuffeselskab er et selskab, der allerede er registreret, men ikke forud for det tidspunkt, hvor anparterne/aktierne overdrages, har drevet erhvervsmæssig virksomhed. Ønskes omdannelsen gennemført med tilbagevirkende kraft er det dog et krav, at der overdrages en hel virksomhed jf. SEL 4, stk samt at det sker til et nystiftet selskab. 8 Ligningsvejledningen, Afståelse til handelsværdier - Afståelsesprincippet 9 Materialesamling til skat 2, Skattepligtig virksomhedsomdannelse særlige problemer 10 Generationsskifte, kapitel 6.2, Skattepligtig virksomhedsomdannelse 17

18 3.2 Omdannelse med tilbagevirkende kraft Der er ikke noget krav om, at omdannelsen skal ske med tilbagevirkende kraft, men da der ved omdannelsen skal ske en værdiansættelse af samtlige aktiver og passiver, vil det være mest overskueligt samt omkostningsbegrænset, hvis omdannelsen sker med virkning fra dagen efter sidste aflagte regnskab. Opstår der en mellemperiode skal samtlige af virksomhedens aktiver og passiver værdiansættes endnu engang, samt eventuelt overskud eller underskud skal medregnes i ejerens personlige indkomst. Når der ønskes omdannet med tilbagevirkende kraft, er der en række kriterier, som skal være opfyldt. Som nævnt ovenfor skal der være tale om en hel virksomhed i skattemæssige henseender. Derudover skal der være tale om en personligt ejet virksomhed, som f.eks. en enkeltmandsvirksomhed eller et I/S. Overdragelsen skal ske til et nystiftet selskab og virksomheds ejeren skal modtage samtlige aktier/anparter i selskabet. Selskabets regnskabsår skal løbe fra skæringsdatoen og skæringsdatoen skal ligge efter udløbet af sidste aflagte regnskabsår. Stiftelsen skal finde sted senest 6 måneder efter den valgte skæringsdato og ejeren skal senest 1 måned efter omdannelsen indsende genpart af stiftelsesdokumentet, samt dokumentation for at selskabet er registret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Værdiansættelse Værdiansættelsen af virksomhedens aktiver og passiver er væsentlig ved en skattepligtig virksomhedsomdannelse, da der her udløses beskatning som ved salg til en uafhængig tredjemand. I det følgende afsnit vil vi beskrive hvorledes de enkelte aktiver og passiver værdiansættes i forbindelse med en skattepligtig virksomhedsomdannelse Værdipapirer Børsnoterede aktier værdiansættes til kursværdien, svarende til den noterede kurs på skæringsdatoen for omdannelsen 12. Unoterede aktier og anparter værdiansættes til handelsværdien. 11 Generationsskifte, Kapitel 6.2, Skattepligtig virksomhedsomdannelse 12 Efter VSL 1, stk. 2, kan aktier mv. omfattet af ABL ikke indgå i VSO, undtagen konvertible obligationer. 18

19 Kendes denne ikke, kan vurderingen foretages med udgangspunkt i en hjælperegel jf. TSS- Cirkulære Hjælpereglen er et udtryk for et substansprincip, hvor selskabets indre værdi opgøres på baggrund af den sidste aflagte årsrapport med regulering af enkelte regnskabsmæssige poster Goodwill Ved overdragelse af goodwill mellem interesseforbundne parter skal goodwill ansættes til handelsværdien. Handelsværdien værdiansættes efter et skøn under hensyntagen til de konkrete foreliggende omstændigheder. Befinder virksomheden sig i en branche, hvor der eksisterer en fast kutyme for værdiansættelse af goodwill, anerkendes disse kutymer også som grundlag for værdiansættelsen mellem parter med interessefællesskab 14. Værdiansættelsen opgøres oftest på grundlag af skøn, hvor der tages hensyn til samtlige omstændigheder, der er kendt på omdannelsestidspunktet, herunder virksomhedens tidligere resultater. Vi vil i denne opgave anvende Ligningsrådets vejledende anvisning om beregning af goodwill, TSS-Cirkulære Beregningsmodellen er et udtryk for en standardiseret beregning, hvorfor det er af afgørende betydning, at der tages stilling til, hvorvidt beregningen giver et realistisk billede af goodwillens værdi. Det er altså tilladt at foretage justeringer af den beregnede værdi, jf. TSS-Cirkulære , punkt 4, når andre elementer kan have betydning for værdiansættelsen Fast ejendom Ved overdragelse af fast ejendom mellem interesseforbundne parter, skal ejendommen overdrages til en pris, der svarer til, hvad en uafhængig tredjemand ville have givet for ejendommen på tidspunktet for skæringsdatoen. Til denne værdiansættelse anvendes TSS-Cirkulære , hvor den seneste offentlige ejendomsvurdering som udgangspunkt anses som et gyldigt udtryk for ejendommens handelsværdi. 13 Værdiansættelse af aktier og anparter Vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill

20 Giver den offentlige ejendomsvurdering ikke et retvisende billede af ejendommens handelsværdi på omdannelsestidspunktet, er hverken parterne eller ligningsmyndighederne bundet af vurderingen. Der kan i sådanne tilfælde anmodes om at den Told- og Skatteregion, der fører tilsyn med ejendomsvurderingen, om at udtale sig om handelsprisen for den pågældende ejendom på omdannelsestidspunktet Driftsmidler Når handelsværdien for virksomhedens driftsmidler skal opgøres, skal der også her handles efter armslængde princippet. I de fleste tilfælde vil det blive accepteret at anvende virksomhedens regnskabsmæssige bogførte værdier på skæringsdatoen for omdannelsen og i andre tilfælde vil en vurdering af tredjemand være nødvendig Varelager og tilgodehavender Ligeledes når handelsværdien på virksomhedens varelager og tilgodehavender skal opgøres, vil det som oftest blive accepteret at anvende virksomhedens regnskabsmæssige bogførte værdier på skæringsdatoen for omdannelsen, da der i forbindelse med gennemgangen af årsrapporten er vurderet hensættelser til tab og konstateret tab på debitorer samt vurderet ukurans på varelageret Andre tilgodehavender, likvide beholdninger samt deposita Opgørelsen af handelsværdien på disse aktiver vil blive optaget til de regnskabsmæssige værdier på skæringsdatoen for omdannelsen, da der i de fleste tilfælde ikke er nogle vurderingsmæssige problemer i forbindelse med værdiansættelsen Gæld Gælden er typisk en af de simple poster at værdiansætte, da den optages til kursværdien på skæringsdatoen for omdannelsen. 15 Værdiansættelse af fast ejendom ved overdragelse mellem interesseforbundne parter

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 2014 HD(R) Virksomhedsomdannelse og vejen dertil Nina Agnete Jensen HD(R) Afgangsprojekt Dato: 12. maj 2014 Antal anslag: 127.376 Antal normalsider: 56 Censor: Vejleder: Henrik

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse HD 8. semester Virksomhedsomdannelse - af en personlig virksomhed Forfattere: Christina Backer Thomsen René Hedman Vejleder: Henrik R. Nielsen Copenhagen Business School HD(R) 9. maj 2012 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død 1 Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Barnet 1 kan i denne situation vælge mellem at overtage landbruget med eller

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse HD 2. Del HD(R) Afgangsprojekt 13. maj 2013 Virksomhedsomdannelse Vejleder: Anders Lützhøft Studerende: Christina Beier Andersen (xxxxxx-xxxx) Camilla Maria Skibsted Pedersen (xxxxxx-xxxx) Indhold Kapitel

Læs mere

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma 1 Sporskifte - fra lønansat til interessentskab med to eller flere ejere af virksomheden 2 - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder HD Regnskab og Økonomistyring, Handelshøjskolecenteret Valg af virksomhedsform og beskatning En analyse af mindre virksomheders muligheder Afsluttende specialeafhandling fra HD Regnskab og Økonomistyring

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse Virksomhedsbeskatning og Virksomhedsomdannelse skattepligtig contra skattefri Udarbejdet af Rasmus Hemmingsen Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Antal anslag: 145.753 Side 1 af 83 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Virksomhedsetablering

Virksomhedsetablering Virksomhedsetablering Copenhagen IT University, 8 September 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til diskussion Forretningsplanen Præsentation og diskussion Erfaringer fra brug af digital

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

CopenhagenBusinessSchool HD(R)afgangsprojekt. Virksomhedsomdannelse Iet skattemæssigt perspektiv. ChristinaLie Louise Rolighed Frederiksen

CopenhagenBusinessSchool HD(R)afgangsprojekt. Virksomhedsomdannelse Iet skattemæssigt perspektiv. ChristinaLie Louise Rolighed Frederiksen CopenhagenBusinessSchool HD(R)afgangsprojekt Virksomhedsomdannelse Iet skattemæssigt perspektiv ChristinaLie Louise Rolighed Frederiksen Indholdsfortegnelse Forord... 4 Indledning... 5 Problemformulering...

Læs mere

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende HD(R) afhandling forår 2015 Copenhagen Business School Forfatter: Mette Sofie Andersen Vejleder: Henrik Bro Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende Afleveringsdato: 11. maj 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Virksomhedsordningen

Virksomhedsordningen HD 4. semester Erhvervsøkonomisk Institut Afsluttende projekt HD 1. del Forfatter: Lone Gabel Jensen Vejleder: Torben Rasmussen Virksomhedsordningen - med fokus på valg af beskatnings- og selskabsform

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Valg af virksomhedsform set over 20 år

Valg af virksomhedsform set over 20 år Copenhagen Business School 2013 HD Regnskab og Økonomistyring Hovedopgave Valg af virksomhedsform set over 20 år Med fokus på skat som en omkostning Vejleder: Henrik Meldgaard Udarbejdet af: Mette Dahlgaard

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). GEVINST OG TAB AKTIER OG INVESTERINGSFORENINGSBEVISER Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse af den

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen

Virksomhedsskatteordningen Afgangsprojekt HD(R) Virksomhedsskatteordningen Indtrædelse, drift og udtrædelse af virksomhedsskatteordningen Navn: Christian Carsten Ahlmann Vejleder: Jeanne Jørgensen 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Fyraftensmøde om selskaber

Fyraftensmøde om selskaber Fyraftensmøde om selskaber 28. maj 2013 Morten Hyldgaard Jensen Specialkonsulent Jens Faurholt Registreret revisor Agenda Generelt om selskaber Fordele og ulemper ved selskaber Hvornår skal jeg drive min

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed HD(R) Hovedopgave forår 2013 CBS Claus Dahlgaard Vejleder: Marianne Mikkelsen Indhold 1 Indledning...

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2012 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark. Skattemæssige forhold i forbindelse med erhvervelse af investeringsejendomme

Ejendomsforeningen Danmark. Skattemæssige forhold i forbindelse med erhvervelse af investeringsejendomme Ejendomsforeningen Danmark Skattemæssige forhold i forbindelse med erhvervelse af investeringsejendomme Kontakt Morten Schougaard Sørensen KPMG Odense Tlf. 25 29 40 59 Mail: mssoerensen@kpmg.dk Agenda

Læs mere

Skattefri virksomhedsomdannelse

Skattefri virksomhedsomdannelse Afhandling 8. semester HD-R Forfatter: Lene Olsen (410813) Vejleder: Torben Rasmussen Skattefri virksomhedsomdannelse Handelshøjskolen I Århus 2013 Indhold Abstract...1 Forord...1 1. Indledning...1 1.1

Læs mere

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf.

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. Generationsskifte af Udlejningsejendomme Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. 62 22 02 12 Indehavere Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Eva Kristensen

Læs mere

2 Valg af virksomhedsform

2 Valg af virksomhedsform Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den

Læs mere

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL HD 4 Semester Erhvervsøkonomisk institut Forfatter: Janni Fries Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL Handelshøjskolen, Århus Universitet

Læs mere

Videregående skatteret

Videregående skatteret Side 1 af 8 sider SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, januar 2009 Videregående skatteret Mandag den 5. januar 2009 Kl. 9.00-13.00 Alle

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Vejen til det optimale generationsskifte

Vejen til det optimale generationsskifte Vejen til det optimale generationsskifte Økonomikonsulent Kennet Rønfeldt 6. februar 2015 Videncenter Thy-Mors Planlæg i tide Halvdelen af de mindre virksomheder i Danmark har ikke en strategi for ejerskifte,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er

Læs mere

Skattefri virksomhedsomdannelse

Skattefri virksomhedsomdannelse HD-studiet Regnskab og økonomistyring Afhandling 2010 Forfatter: Vejleder: Torben Bagge Skattefri virksomhedsomdannelse Handelshøjskolen, Aarhus Universitet April 2010 Indhold 1. Summary... 1 1.1 Introduction...

Læs mere

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Erhvervsbeskatning. Danske Advokater

Erhvervsbeskatning. Danske Advokater Erhvervsbeskatning v/advokat Jan Børjesson, Lett Advokatfirma 20. september 2012 Danske Advokater Side 1 Opdeling af virksomhedstyper efter hæftelsesform og beskatningsform Hæftelsen Hvad hæftes der MED

Læs mere

valg AF virksomhedsform

valg AF virksomhedsform Særudgave 2011 valg AF virksomhedsform Indledende overvejelser 2 Personligt drevet enkeltmandsvirksomhed 3 Interessentskab (I/S) 3 Anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S) 4 Holdingselskab 5 Selskab

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland

Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland Du betaler 145.000 kr. for at blive ejer af 1/12 af en stor lækker græsk lejlighed, hvor du har adgang til at bruge denne 4 uger om året. Årligt betaler

Læs mere

KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG?

KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG? INDLÆG PÅ KOLDINGFJORD SUCCESSION PASSIVPOSTER - VÆRDIANSÆTTELSE Torsdag, den 16. maj 2013 v/advokat Birte Rasmussen, Aalborg KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG? 2 1 SKM 2011.406: Værdiansættelse

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Anvendelse af selskaber i minkproduktionen og i landbruget

Læs mere

TfS 2007, 671 Overdragelse af aktier med succession en kommentar til TfS 2007, 365

TfS 2007, 671 Overdragelse af aktier med succession en kommentar til TfS 2007, 365 TfS 2007, 671 Overdragelse af aktier med succession en kommentar til TfS 2007, 365 Af Tax partner Per Randrup Mikkelsen og Cand.merc.(jur.) Peter Schmidt På baggrund af skatterådets afgørelse offentliggjort

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb

Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Forfatter: Bent Erik Laursen Antal Sider: 103 Antal Tegn: 179.758 V e j l e d e r : M a r i a n n e M i k k e l s e n C o p e n h a g e n B u s i n

Læs mere

Page 1 of 10 Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl Skatteministeriet J.nr.11.2002-511-0189 Den Skatteudvalget (2. samling) (L 194 - bilag 19) (Offentligt) Til Folketingets Skatteudvalg

Læs mere

Virksomhedsskatteloven

Virksomhedsskatteloven Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD(R) 8. semester Efterår 2013 Virksomhedsskatteloven Konsekvenser ved medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen Casper Christiansen

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Virksomhedsskatteordningen Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Formålet med VS-ordning Fuld fradragsret for renteudgifter Udjævne overskud fra virksomheden over flere år Skattemæssigt at behandle

Læs mere

Fonde skattemæssige forhold

Fonde skattemæssige forhold www.pwc.dk Fonde skattemæssige forhold Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Givers skattemæssige stilling Fondens skattemæssige stilling Vækstplan succession til erhvervsdrivende fonde Opgørelse

Læs mere

GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget

GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget MANDAG DEN 23. FEBRUAR 2015 GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget PALLE HØJ Vicedirektør og chefrådgiver i økonomi 96296650 20249998 pah@hflc.dk SITUATIONEN FOR LANDBRUGET? FINANSMARKEDET

Læs mere

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC Indledning Erhvervsfondsudvalget anfører i deres rapport 1, Den nuværende beskatning ved etableringen af en erhvervsdrivende

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Indholdsoversigt. Del I Skattepligt til Danmark. Del II Den skattepligtige indkomst. Del III Avancebeskatning

Indholdsoversigt. Del I Skattepligt til Danmark. Del II Den skattepligtige indkomst. Del III Avancebeskatning Indholdsoversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark.......................................19 Kapitel 2. Skattepligt for personer....................................................

Læs mere

News & Updates Corporate/Commercial. Generationsskifte af virksomheder og fast ejendom - overblik og status

News & Updates Corporate/Commercial. Generationsskifte af virksomheder og fast ejendom - overblik og status Generationsskifte af virksomheder og fast ejendom - overblik og status Generationsskifte af virksomheder og fast ejendom - overblik og status De fleste virksomhedsejere vil med fordel kunne stille sig

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Skattefri virksomhedsomdannelse

Skattefri virksomhedsomdannelse Skattefri virksomhedsomdannelse Analyse af en færdig omdannet virksomhed Copenhagen Business School, HD(R) Vejleder: Henrik Kofod Dich Udarbejdet af: Limin K. Lauridsen Table of Contents 1. Indledning...

Læs mere

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen

Læs mere

Temahæfte 4 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004. Skattefri spaltning. når din virksomhed står ved en skillevej

Temahæfte 4 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004. Skattefri spaltning. når din virksomhed står ved en skillevej Temahæfte 4 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Skattefri spaltning når din virksomhed står ved en skillevej Indhold Når din virksomhed står ved en skillevej Forord Når din

Læs mere

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat CBS Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat Philip Dalsgaard Jefting Afgangsprojekt HD(R) 12. maj 2014 Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 6 1.1 Problemformulering...

Læs mere

Der er ikke verserende lovnyt mv. Folketingsåret 2009/10 starter først den 6. oktober 2009.

Der er ikke verserende lovnyt mv. Folketingsåret 2009/10 starter først den 6. oktober 2009. NYT Nr. 9 årgang 6 SEPTEMBER 2009 SKAT generationsskifte omstrukturering LOVGIVNING MV. Der er ikke verserende lovnyt mv. Folketingsåret 2009/10 starter først den 6. oktober 2009. SKATs vejledning om værdiansættelse

Læs mere

Selskabsgørelse af kommunale fjernvarmeafdelinger Artikel til Fjernvarmen 2012

Selskabsgørelse af kommunale fjernvarmeafdelinger Artikel til Fjernvarmen 2012 Kommunal omdannelse af fjernvarme-afdelinger til selvstændige selskaber Jess Møller Carlsen, Sekretariatet for Energitilsynet Indledning (beskrivelse af problemstillingen) Kommunale fjernvarmeforsyninger

Læs mere

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser - 1 Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Personer, der driver virksomhed i personligt regi, kan vælge at anvende virksomhedsskatteordningen

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7)

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Beskrivelse af rapporten: Dette regnskab anvendes til at udarbejde den private indkomst- og formueopgørelse for personer. Virksomhedens resultat beskattes

Læs mere

Valg af virksomheds- og beskatningsform

Valg af virksomheds- og beskatningsform Valg af virksomheds- og beskatningsform Afsluttende opgave HD 2. del regnskab og økonomistyring Christian Anthoni Møller Nanna Meldgård Jensen INDLEDNING... 5 PROBLEMFORMULERING... 6 AFGRÆNSNING... 7 METODEVALG...

Læs mere

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003 Holdingselskabet virksomhedens pengetank Indhold Holdingselskaber er ikke kun forbeholdt store koncerner! Hvorfor etablere et

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Undervisningsnotat nr. 9:

Undervisningsnotat nr. 9: HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET, foråret 2004 Undervisningsnotat nr. 9: Kursgevinstbeskatning Valdemar Nygaard KURSGEVINSTBESKATNING: Notatet bygger på kapitel XV i Almen skatteret. Indledning: Reglerne om

Læs mere

Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR

Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR - 1 Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 12/6 2013, ref. i SKM2013.549.ØLR,

Læs mere

DET OPTIMALE GENERATIONSSKIFTE. - generationsskifte i levende live

DET OPTIMALE GENERATIONSSKIFTE. - generationsskifte i levende live DET OPTIMALE GENERATIONSSKIFTE - generationsskifte i levende live GENERATIONSSKIFTE HVAD ER DET? Traditionelt Overdragelse af en virksomhed i levende live eller ved død til yngre slægtning og/eller én

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Skattemæssige forhold ved salg af ejendom. Henrik Hovmøller Christensen Agri Nord Økonomi

Skattemæssige forhold ved salg af ejendom. Henrik Hovmøller Christensen Agri Nord Økonomi Skattemæssige forhold ved salg af ejendom Henrik Hovmøller Christensen Agri Nord Økonomi Emner Strategi Ejendomsavance Provenu Pensioner Hvad vil jeg? Ønsker/drømme Strategi Hvad har jeg? Likviditet? Muligheder?

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2014 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2012 Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed Vejleder: Christen Amby Afleveringsdato:

Læs mere

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Årsrapport 1. juli - 31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den /. Carsten Iversen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 214 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-511-0038 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af

Læs mere

Oversigt over forskellige ejerformer

Oversigt over forskellige ejerformer Oversigt over forskellige ejerformer Juridisk enhed og antal ejere Oprettelse Krav til indskud Enkeltmandsvirksomhed I/S ApS A/S 1 person 2 eller flere 1 selskab, personer som ejes af 1 eller flere anpartshavere

Læs mere

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2009 Afsluttende hovedopgave Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed Forfattere: Afleveringsdato: 9. december 2009 -----------------------

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

SkatteGuiden - Quick Guide

SkatteGuiden - Quick Guide SkatteGuiden - Quick Guide Indhold Navigation Om Indledning SkatteGuiden giver mulighed for at gennemføre en ræe skatterådgivninger fra A-Z lige fra den indledende drøftelse med kunden til udarbejdelse

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse

Køb af virksomhed. Værdiansættelse Køb af virksomhed hvad koster den? Findes der i praksis en værdi man kan sætte to streger under? Ja - hvis man er i besiddelse af alt viden om, hvordan indtjeningen vil være i ubegrænset tid fremover.

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere