AGGRESSIONER på arbejde

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AGGRESSIONER på arbejde"

Transkript

1 FORSKNING AF ANNIE HØGH AGGRESSIONER på arbejde Mobning, ubehagelige drillerier og vold indgår i mange menneskers arbejdshverdag. Det er tillige emnet for psykolog Annie Høghs aktuelle ph.d.-afhandling. Her har hun foretaget nedslag i det omfattende stof. Aggression synes at være et udbredt fænomen i vores samfund. Medierne er næsten hver dag fyldt med historier om krig, konflikter og terrorisme ude i verden, og skal man tro disse medier, er voldtægter, overfald, røverier osv. næsten dagligdags fænomener herhjemme. I modsætning hertil viste Danmarks Statistiks voldsofferundersøgelse fra 1995/96, at mellem 1,4 % og 1,8 % af befolkningen havde været udsat for vold. Heraf forekom ca. en tredjedel af volden i det danske samfund på arbejdspladsen (Balvig, 1998). Det kan dog være steget siden. Fysisk vold findes primært i job, hvor man arbejder med mennesker: patienter, klienter, kunder, elever mv., hvor en stor del af de ansatte risikerer at blive udsat for vold eller trusler. Således viste en dansk undersøgelse fra 2000, at fx 20 % social- og sundhedshjælpere og 11 % sygeplejersker havde været udsat for fysisk vold på arbejde i sammenligning med 3,3 % blandt kvinder og 2,2 % generelt i den arbejdende befolkning (Hansen, Hansen, Høgh, Kines, & Schibye, 2004). En undersøgelse af medlemmerne af FTF (Forbund af funktionærer og tjenestemænd) viste, at hyppigheden af vold og ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN Nr PSYKOLOG NYT 3

2 trusler var steget fra 11 % i 1993 til 19 % i 2000 (Christiansen, 2001). I de senere år har historier om psykisk aggression som fx mobning også nået medierne med beskrivelser af de alvorlige konsekvenser, det kan have at blive udsat for mobning på arbejdspladsen. Mobning kan potentielt forekomme i alle typer job. At blive udsat for både fysisk og psykisk aggression kan have store helbredskonsekvenser for den, det går ud over. Kun ganske få internationale studier og ingen danske har tidligere undersøgt potentielle ligheder og forskelle i konsekvenserne af at blive udsat for fysisk og psykisk aggression på arbejdspladsen. Det er det, jeg har undersøgt i min ph.d.- afhandling Aggres sion at Work (Hogh, 2005), hvis hovedformål var at undersøge hyppighed og konsekvenser af tre former for aggression: vold/trusler om vold, mobning og ubehagelige drillerier på arbejdspladsen. Et yderligere formål var at undersøge, om forskellige aspekter af arbejdsmiljø, socialt klima og individuelle karakteristika har indflydelse på relationen mellem udsættelse for mobning, ubehagelige drillerier eller vold/trusler om vold og forskellige helbredssymptomer og stressreaktioner. Arbejdsmiljø og aggression Mobning på arbejdspladsen finder sted, når en person regelmæssigt og over længere tid udsættes for ubehagelige eller krænkende handlinger, som personen ikke kan forsvare sig imod. Definitionen, som blev brugt i undersøgelsen, præciserede, at adfærd ikke er mobning, når to personer med samme styrke/magt 4 PSYKOLOG NYT Nr

3 har en konflikt, eller når der er tale om en enkelt handling. En af disse negative handlinger er fx ubehagelige drillerier. En form for provokation ledsaget af sidebemærkninger, som på en spøgefuld måde kommenterer noget, der er relevant for den, det går ud over. Drillerier kan være en behagelig måde at mindske forskelligheder mellem ansatte, men det er kun muligt, hvis alle er enige om, at det er en acceptabel form for kommunikation. Mellem voksne er drillerier som oftest tvetydige, og ofrene oplever ofte drillerierne mere negativt end den, der driller (Keltner, Capps, Kring, Young, & Heerey, 2001). I gentagen form er ubehagelige eller sårende drilleri en hyppig brugt handling i mobning. Den mere ekstreme form for aggression kan komme til udtryk i form af fysisk vold og trusler om vold. Tidligere undersøgelser har vist, at arbejdsmiljø og et negativt socialt klima ofte hænger sammen med aggressioner på arbejdspladsen (Neuman & Baron, 2003). Fx kan (autoritær) ledelse, rollekonflikter og interpersonelle konflikter medføre aggression og mobning gennem øget stress og frustrationer i arbejdsgruppen (fx Einarsen, 2000). Konflikter i en arbejdsgruppe kan også øge risikoen for vold og trusler, og nogle gange eskalerer konflikter til hårde personkonflikter, som kan ende med mobning. Ansatte, der udsættes for aggressioner på arbejdspladsen, mangler ofte støtte og opbakning fra ledelse og kolleger, og det har også vist sig, at mangel på støtte kan hænge sammen med en oplevelse af stress og udbrændthed (fx Lakey, Tardiff, & Drew, 1994). Det er uheldigt, da et støttende arbejdsmiljø fx kan beskytte de ansatte mod nogle af de skadelige effekter af at blive udsat for aggressive handlinger (fx Keashly & Jagatic, 2003; Schat & Kelloway, 2003). Hvor hyppigt? I fire store danske befolkningsundersøgelser af arbejdsmiljø og helbred blev der spurgt om, hvorvidt man havde været udsat for vold, trusler og ubehagelige drillerier. Den Nationale Arbejdsmiljø Kohorte (NAK) består indtil nu af tre tværsnitsundersøgelser af 5.940, og personer i arbejde, repræsentanter for den danske arbejdsstyrke i henholdsvis 1990, 1995 og Den Psykosociale Arbejdsmiljøundersøgelse (PSAU) fra 1997 er en tværsnitsundersøgelse af tilfældigt udvalgte repræsentanter for den danske arbejdsstyrke. I 1990 og 1995 blev spørgsmål om vold, trusler samt om ubehagelige drillerier stillet i nutid og uden tidsbegrænsning og om vold og trusler i samme spørgsmål. I 1997 og 2000 blev der spurgt til udsættelse for vold, trusler og ubehagelige drillerier i de sidste 12 måneder. Vold og trusler om vold i to spørgsmål. I en svensk stressundersøgelse (SSU), en tværsnitsundersøgelse fra 2001 af 437 ansatte i fem svenske virksomheder, blev der spurgt til udsættelse for mobning. Spørgsmålet blev forudgået af en definition af mobning. For at kunne sammenligne resultater fra undersøgelserne blev kun aldersgrupper mellem 20 og 59 inkluderet i analyserne. Tabel 1 på næste side viser, at mere 11 % af respondenterne i de danske undersøgelser havde været udsat for ubehagelige drillerier, vold eller trusler om vold med kun få variationer fra 1990 Nr PSYKOLOG NYT 5

4 Tabel 1. Hyppighed af mobning, ubehagelige drillerier, vold og trusler om vold på arbejdspladsen i 5 forskellige år inkl. kønsforskelle (NAK) (NAK) (PSAU) (NAK) (SSU) % % % % % (N = 5709) (N = 5249) (N = 1847) (N = 5734) (N = 396) Vold & trusler 8.0*** 7.7*** 6.6*** 1 6.7*** 1 Vold 2.7*** 2.2*** Trusler Ubehagelige drillerier *** Vold, trusler & drilleri 11.9** 12.9*** 11.6** 11.4*** Mobning 5.1 *** p <.001, ** p <.01 (signifikansniveau af kønsforskelle) 1 Spørgsmålene om vold og trusler om vold blev lagt sammen i analyserne i 1997 og 2000 for at kunne sammenligne 4 forskellige år til Disse variationer kan sandsynligvis forklares med dels den ændring, der skete i spørgsmålsformuleringen fra 1995 til 1997, dels at der blev inkluderet en tidsfaktor i spørgsmålene fra Kvinder rapporterede mere vold end mænd i alle årene og også mere udsættelse for ubehagelige drillerier i Der var ingen kønsforskelle ved udsættelse for mobning på arbejdspladsen. Op gennem 1990 erne blev der gennemført en del forskellige interventioner med det formål at forebygge vold og trusler om vold på arbejdspladsen (fx Berliner, 1995; Hultengren, 1997; Kuschel & Willerup, 1994). På trods af dette ser det ikke ud til, at færre ansatte blev udsat for vold eller trusler i almindelighed, selv om nogle af studierne fandt lokale fald i hyppigheden. Sådanne lokale fald afspejler sig dog sjældent i befolkningsundersøgelser. Det faktum, at hyppigheden ikke er faldet på trods af forsøgene på at forebygge, kan skyldes den øgede fokus på problemet op gennem 1990 erne. Der sker ofte det, at når der kommer fokus på et problem, er der en tendens til, at der bliver rapporteret mere. Medens dette delvist kan forklare manglen på et generelt fald i hyppigheden fra 1990 til 2000, kunne en anden forklaring fx være, at det synes at have en betydning, om alt personalet deltager i Tabel 2. Risiko for gentagen udsættelse for vold og/eller trusler eller ubehageligt drilleri fra henholdsvis 1990 til 1995 og 1995 til 2000, præsenteret som odds ratio (OR) OR CI95 % OR CI95 % Vold & trusler 12,0 5,5 26,4 10,9 8,1 14,6 Ubehageligt drilleri 4,5 3,1 6,5 4,3 2,99 6,2 OR = Odds ratio, CI = Konfidens interval træningskurser i forebyggelse af vold og trusler eller ej. I et engelsk studie, hvor man evaluerede træning i forebyggelse af vold og trusler, fandt forskerne, at hyppigheden af vold og trusler faldt på de afdelinger, hvor majoriteten af de ansatte deltog, mens den steg på afdelinger, hvor kun en mindre del af de ansatte deltog i træningen (Whittington & Wykes, 1996). Det er imidlertid nødvendigt, at en sådan træning bliver integreret i det daglige arbejde og eventuelt gentaget med jævne mellemrum, samt at alle nye ansatte gennemgår træningen. Ellers vil en efterfølgende nedgang i hyppigheden af vold og trusler være at kort varighed. I lighed med andre undersøgelser af aggression, mobning og vold på arbejdspladsen viser også nærværende undersøgelser, at psykisk aggression er hyppigere forekommende end fysisk aggression (vold). En forklaring på dette kan fx være, at fysisk vold næsten udelukkende forekommer på arbejdspladser, hvor man arbejder med mennesker (Hogh & Viitasara, 2005), hvorimod mobning og ubehagelige drillerier kan forekomme i alle typer job (Zapf & Einarsen, 2005) og dermed har større udbredelsesmuligheder. Gentagen udsættelse Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte indeholdt også to kohortestudier (opfølgningsstudier), hvor den ene følger respondenterne fra 1990 til 1995 og den anden fra 1995 til Herved blev det muligt at analysere risikoen for gentagen udsættelse for henholdsvis vold eller trusler og for ubehagelige drillerier. Disse analyser viste, som det fremgår af Tabel 2, at udsættelse for vold og trusler eller ubehagelige drillerier øger risikoen kraftigt for henholdsvis fremtidig vold og ubehagelige drillerier. En grund til den gentagne vold kan være, at dette primært findes i job, der kræver faglige uddannelser som fx i psy- 6 PSYKOLOG NYT Nr

5 kiatrien, fængsler, plejehjem, i politiet, i banker, på socialkontorer og institutioner for udviklingshæmmede mennesker. Det betyder, at de ansatte i meget høj grad bliver inden for de typer job, de er uddannet til, og hvor risikoen er høj (Hogh et al., 2005). En anden forklaring kunne være, at når man er blevet udsat for negativ adfærd på jobbet, så er man mere opmærksom på potentielle truende situationer. Og når det bliver gentaget, kan det også være lettere at huske senere. Udsættelse for ubehagelige drillerier og mobning er derimod ikke begrænset til bestemte job, og mobning er per definition noget gentaget. Tidligere studier har vist, at mobning generelt foregår over meget lang tid, ofte flere år (fx Leymann, 1996; Einarsen & Skog stad, 1996) og de, som bliver mobbet, bliver ofte i det samme job i stedet for at søge noget andet. I stedet ender de hyppigt med sygemeldinger (Kivimäki, Elovainio & Vahtera, 2000), på førtidspension eller på et rehabiliteringsprogram (Mikkelsen & Einarsen, 2002). Det kan der være forskellige grunde til. Væsentligt er, at det at blive udsat for mobning ofte ødelægger ofrenes basale antagelser om at være værdifulde og kompetente mennesker, som er i stand til at håndtere deres arbejde og omverden. Derfor mener nogle af dem fx, at de ikke vil være i stand til at finde andet arbejde, hvor der ikke forekommer mobning. De kan også frygte for jobinterview, fx at de vil fremstå som usikre mennesker, eller at de vil blive bedt om at forklare, hvorfor de (måske) er uden arbejde (Mikkelsen, 2002). Teoretisk set kan den sociale interaktionsteori bruges som forklaringsmodel for, hvorfor nogle mennesker gentagne gange udsættes for aggressive handlinger. I denne teori hævdes det fx, at stressede og ulykkelige mennesker oftere bliver ofre end andre, fordi mange af dem Nr PSYKOLOG NYT 7

6 får en adfærd, som er uforudsigelig eller overskrider sociale normer (Felson, 1992), hvilket kan irriterer eller provokere andre mennesker og kan fremkalde aggressiv adfærd hos dem (Tedeschi & Felson, 1994). En oversigt over tidligere studier af drilleri viste også, at drillerier ofte finder sted efter normbrud og interpersonelle konflikter (Keltner et al., 2001). En lignende forklaring er blevet foreslået af engelske forskere og er baseret på et observationelt studie af vold mod psykiatriske sygeplejersker. De fandt, at stressreaktioner efter udsættelse for vold påvirker sygeplejerskernes adfærd mod patienterne og at dette kan udløse aggression og vrede hos patienterne. Fx kan copingadfærd med brug af konfronterende og undgåelses strategier komme til at hænge sammen med adfærd, som øger risikoen for mere vold. Konfronterende strategier kan fx være at udtrykke vrede mod patienten åbenlyst eller ved ukorrekt og hyppigere brug af fysisk fastholdelse og tvang. Undgåelsesstrategier kan fx være at reducere kontakten med patienten helt eller delvist (Whittington & Wykes, 1994). Helbred og velbefindende Resultaterne af de forskellige undersøgelser viser, at det at blive udsat for mobning, ubehagelige drillerier og vold kan have både kort- og langsigtede konsekvenser for helbred og velbefindende. De, der havde været udsat for mobning havde flere kortsigtede depressive, somatiske og angst symptomer and andre. De fik ikke så meget social støtte hverken fra leder eller kolleger som andre ansatte, og den manglende støtte fra lederen havde en delvist medierende effekt på sammenhængen mellem mobning og stressreaktionerne. Undersøgelsen er dog et tværsnitsstudie og kan derfor ikke sige noget om årsagssammenhænge. Dette bør derfor testes i et langtidsstudie. De, der havde været udsat for ubehagelige drillerier, rapporterede både om flere kort- og langsigtede symptomer på træthed, manglende energi og et dårligere mentalt helbred, fx nervøsitet og depressive symptomer. De havde også mindre social støtte og flere konflikter og skænderier end andre ansatte, og dette medierede relationen mellem ubehagelige drillerier og et dårligere mentalt helbred 5 år efter hos mænd. Kvinder, som var udsat for ubehagelige drillerier, havde flere symptomer på træthed og manglende energi 5 år efter uafhængig af arbejdsmiljøfaktorerne. Ofrene for vold havde flere kortsigtede stressreaktioner og flere langsigtede symptomer på træthed og manglende energi end andre. Jo mere vold de var udsat for, des flere symptomer havde de 5 år efter. De rapporterede også om mindre støtte fra leder og om flere konflikter og skænderier. Konflikter og skænderier medierede delvist relationen mellem vold og helbredssymptomer. For en diskussion af disse resultater, se Hogh (2005) De tre typer aggression mobning, ubehagelige drillerier og vold syntes at have meget til fælles med hensyn til fx socialt klima på arbejdspladsen, tendens til gentagen udsætte for disse negative handlinger og de alvorlige konsekvenser, dette kan have for ofrenes helbred og velbefindende både på kort og lang sigt. Derfor er det vigtig, at der bliver iværksat forebyggende tiltag i organisationer, og det er også vigtig med jævne mellemrum at undersøge, om disse tiltag har den ønskede effekt. Annie Høgh, cand.psych., ph.d. Forsker på Arbejdsmiljøinstituttet, København 8 PSYKOLOG NYT Nr

7 Baggrund Annie Høgh forsvarede 9. september 2005 sin ph.d.-afhandling Aggression at Work Bullying, Nasty Teasing and Violence. Prevalence, Mediating Factors and Consequences. Afhandlingen undersøger tre former for aggressioner på arbejdspladsen: Fysisk og psykisk vold, ubehagelige drillerier og mobning. Den afdækker, hvor hyppigt ansatte kommer ud for aggressioner, og hvilke følger det har for helbredet på kort og lang sigt. Det undersøges også, om det har en sammenhæng til det psykiske arbejdsmiljø. Afhandlingen kan fås ved henvendelse til Nr PSYKOLOG NYT 9

8 Litteratur i uddrag Balvig, F. (1998). Vold på gaden, i hjemmet og på arbejdet Oversigt over resultater fra voldsofferundersøgelsen 1995/96. København: Rigspolitiets trykkeri. Berliner, P. (1995). Vold og trusler på arbejdet Forebyggelse af vold og trusler mod personalet. København: G.E.C. GAD. Christiansen, J.M. (2001). FTF ernes arbejde er udfordrende men det slider. En undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø. København: FTF Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd. Einarsen, S. (2000). Harassment and bullying at work: A review of the Scandinavian approach. Aggression and Violent Behavior, 5, Einarsen, S. & Skogstad, A. (1996). Bullying at work: Epidemiological fin dings in public and private organiza tions. European Journal of Work and Organizational Psychology, 5, Felson, R.B. (1992). Kick em when they re down : Explanations of the relationship between stress and in-terpersonal aggression and violence. The Sociological Quarterly, 33, Hansen, A.F., Hansen, A.M., Høgh, A., Kines, P., & Schibye, B. (2004). Fysiske og psykiske arbejdsmiljøforhold hos social- og sundhedshjælpere og -assistenter på ældreområdet et litteraturstudie. København: Arbejdsmiljøinstituttet. Hogh, A. (2005). Aggression at work. Bullying, nasty teasing and violence. Prevalence, mediating factors and consequences. Ph.D. Faculty of Social Science, Department of Psychology, University of Copenhagen & Danish Institute of Occupational Health. Hogh, A. & Viitasara, E. (2005). A systematic review of longitudinal studies of non-fatal workplace violence. European Journal of Work and Organizational Psychology, 14, Hultengren, E. (1997). Effektmåling af projekt Bag om volden. Keashly, L. & Jagatic, K. (2003). By another name: American perspectives on workplace bullying. In S. Einarsen, H. Hoel, D. Zapf, & C.L. Cooper (Eds.), Bullying and Emotional Abuse in the workplace. International perspectives in research and practice (pp ). London and New York: Taylor & Francis. Keltner, D., Capps, L., Kring, A.M., Young, R.C., & Heerey, E.A. (2001). Just teasing: A conceptual analysis and emperical review. Psychological Bulletin, 127, Kivimäki, M., Elovainio, M., & Vahtera, J. (2000). Workplace bullying and sickness absence in hospital staff. Occupational Environmental Medicine, 57, Kuschel, R. & Willerup, S. (1994). Nu er det nok! Strategier til bekæmpelse af klientvold i danske primærkommu ner. Nordisk Psykologi, 46, Lakey, B., Tardiff, K.A., & Drew, J.B. (1994). Negative social interactions: social support, cognition, and psychological distress. Journal of Social and Clinical Psychology, 13, Leymann, H. (1996). The content and development of mobbing at work. European Journal of Work and Or-ganizational Psychology, 5, Mikkelsen, E.G. (2002). Bullying at work: Perceived effects on health, well-being and present job situation. In A.P. D. Liefooghe & H. Hoel (Eds.), International Conference on Bullying at Work (pp. 31). London: Birkbeck, University of London. Mikkelsen, E.G. & Einarsen, S. (2002). Basic assumptions and symptoms of post-traumatic stress among victims of bullying at work. European Journal of Work and Organizational Psychology, 11, Neuman, J.H. & Baron, R.A. (2003). Social antecendents of bullying. A social interactionist perspective. In S. Einarsen, H. Hoel, D. Zapf, & C.L. Cooper (Eds.), Bullying and Emotional Abuse in the Workplace. International perspectives in research and practice (1 ed., pp ). London and New York: Taylor and Francis. Schat, A.C. H. & Kelloway, E.K. (2003). Reducing the adverse consequences of workplace aggression and violence: The buffering effects of organizational support. Journal of Occupational Health Psychology, 8, Tedeschi, J.T. & Felson, R.B. (1994). Violence, Aggression & Coercive Actions. American Psychological Association. Whittington, R. & Wykes, T. (1994). An observational study of associations between nurse behavior and violence in psychiatric hospitals. Journal of Psychiatric and Mental Nursing, Whittington, R. & Wykes, T. (1996). An evaluation of staff training in psychological techniques for the manage ment of patient aggression. Journal of Clinical Nursing, Zapf, D. & Einarsen, S. (2005). Mobbing at work: Escalated conflicts in organizations. In S. Fox & P.E. Spector (Eds.), Counterproductive Work Behavior. Investigations of Actors and Targets (pp ). Washington DC: American Psychological Association. 10 PSYKOLOG NYT Nr

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen

Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen Arbejdsmiljøfondens årskonference 2016 Lars Peter Andersen, AMK Herning Charlotte Gadegård, AMK Herning Annie Høgh, Psykologisk Institut, KU. Formål

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred

Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred Ida E. H. Madsen, phd, seniorforsker Stressbehandlingskonferencen, d. 18. januar, 2018 Indhold Oversigt over psykosocialt arbejdsmiljø og depression Komplekse

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden

Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden - overvejelser om, hvad begrebet omfatter Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) København, 30. oktober 2015 Mit foredrag 1. Hvad er

Læs mere

12/11/2015. Mobning og depression, årsag og virkning? Kan mobning på arbejdspladsen medføre sygdom? MODENA projektet 2010-2014

12/11/2015. Mobning og depression, årsag og virkning? Kan mobning på arbejdspladsen medføre sygdom? MODENA projektet 2010-2014 Bispebjerg Mobning og depression, årsag og virkning? Navn oplægsholder Navn KUenhed Jens Peter Bonde Professor, overlæge, dr.med. Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling Bispebjerg Hospital Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Spørgeskema. Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet:

Spørgeskema. Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet: Spørgeskema Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering og kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Når medarbejderne har udfyldt spørgeskemaerne, samles skemaerne

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...

Læs mere

Til kamp mod mobning. Næstved Kommune. 11. november 2010 v/annette Wethje, Rejseholdet fra VFA

Til kamp mod mobning. Næstved Kommune. 11. november 2010 v/annette Wethje, Rejseholdet fra VFA Til kamp mod mobning Næstved Kommune 11. november 2010 v/annette Wethje, Rejseholdet fra VFA Program Præsentation og lidt om VFA Hvad er mobning? Hvorfor arbejde med mobning? Mobning i praksis (video)

Læs mere

Indhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlige. Undervisere

Indhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlige. Undervisere Titel Tovholder Valgfagsansvarlige Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Arbejds- og organisationspsykologi Mobning på arbejdspladsen Module B11: Work and organizational Psychology Workplace

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar

Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Aalborg Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Formålet med denne folder er at give inspiration til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, herunder forebyggelse af mobning.

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)

Læs mere

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt... 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt bibliotekarer... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet

Læs mere

Forebyg mobning på jobbet

Forebyg mobning på jobbet Temadag AMR/FTR kreds Sydjylland Forebyg mobning på jobbet Tirsdag den 3. februar 2015 Kl. 10:45 14:30 v/ Rejseholdskonsulent Stig Erichsen, cand. mag., MEd. Program for temamødet Hvad er mobning? Hvilke

Læs mere

Mobning blandt djøferne

Mobning blandt djøferne Mobning blandt djøferne Resultater fra Djøfs stress- og mobbeundersøgelse 2010 v/chefkonsulent Lisbeth Kjersgård Djøfs Politiske Afdeling Om undersøgelsen Mini stress- og mobbeundersøgelse gennemført i

Læs mere

Øje på arbejdsmiljøet

Øje på arbejdsmiljøet Øje på arbejdsmiljøet Mobning blandt unge i skolen og på arbejdspladsen Analyse af en ungdomsgruppe Øje på arbejdsmiljøet, april 2010 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D Postboks

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

Mobning på offentlige arbejdspladser

Mobning på offentlige arbejdspladser Mobning på offentlige arbejdspladser Ann-Kristina Løkke Møller Institut for Økonomi Aarhus Universitet Fuglesangs Allé 4 8210 Aarhus C Email: aklm@asb.dk Rune Bysted Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv

Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv Afrapportering for projektet Nakke-skuldersmerter og erhvervstilknytning blandt tidligere syersker en opfølgningsundersøgelse. Projekt nr. 02-2015-0920150067117 Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv Danske

Læs mere

De tre nye skemaer Opbygning og indhold

De tre nye skemaer Opbygning og indhold De tre nye skemaer Opbygning og indhold Jan Pejtersen AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø,. maj 006, kl. 6 Tredækker konceptet Forskere Arbejdsmiljøprofessionelle Virksomheder De vigtigste

Læs mere

Kommer du bagud med dit arbejde?

Kommer du bagud med dit arbejde? 1 1 1 1 1 Kommer du bagud med dit arbejde? 1 1 1 Har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Har du indflydelse på mængden af dit arbejde? 1 1 1 1 Har du stor indflydelse på beslutninger omkring dit arbejde?

Læs mere

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference

Læs mere

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge

Læs mere

Mekanismer bag udvikling af negative sociale relationer på arbejdspladsen og langtidskonsekvenser

Mekanismer bag udvikling af negative sociale relationer på arbejdspladsen og langtidskonsekvenser Mekanismer bag udvikling af negative sociale relationer på arbejdspladsen og langtidskonsekvenser et prospektivt registerstudie. AMFF konference 13. januar 2016 Annie Høgh Projektleder Dias 1 Projektets

Læs mere

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan jun-10 Vi har i skoleåret 2009-2010 kortlagt det psykiske arbejdsmiljø på skolen på baggrund

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

Forandringer på arbejdspladsen. Forsker Johan Simonsen Abildgaard, Cand. Psych, Ph.d.

Forandringer på arbejdspladsen. Forsker Johan Simonsen Abildgaard, Cand. Psych, Ph.d. Forandringer på arbejdspladsen Forsker Johan Simonsen Abildgaard, Cand. Psych, Ph.d. Disposition Hvad er forandringer? Hvad er konsekvensen af forandringer og hvordan kan de belaste arbejdsmiljøet? Hvad

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Stress på FTF-arbejdspladsen

Stress på FTF-arbejdspladsen Stress på FTF-arbejdspladsen Juni 2006 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Omfanget af stress... 3 2. Stressrelateret sygefravær... 4 3. Stress er arbejdsbetinget... 4 4. Stresshåndtering på arbejdspladserne...

Læs mere

Vold, trusler, mobning og chikane Forebyggelse og handleplan Revideret juni 2012

Vold, trusler, mobning og chikane Forebyggelse og handleplan Revideret juni 2012 Vold, trusler, mobning og chikane Forebyggelse og handleplan Revideret juni 2012 Formål identificere om der er problemer med vold, trusler, mobning og chikane, forebygge hændelser med vold, trusler, mobning

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

Negative sociale relationer på arbejdspladsen

Negative sociale relationer på arbejdspladsen Negative sociale relationer på arbejdspladsen - Gå-hjem møde 8. maj 2017 i Århus Annie Høgh Projektleder Sponsorer: Det Frie Forskningsråd & Arbejdsmiljøforskningsfonden Mekanismer bag udvikling af negative

Læs mere

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet 5. marts 2015 Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet FOA gennemførte i januar 2015 en undersøgelse, der viste, at hver sjette FOA-medlem inden for de seneste 12 måneder har været udsat for mobning, mens

Læs mere

Overordnede retningslinjer for mobning og chikane

Overordnede retningslinjer for mobning og chikane Overordnede retningslinjer for mobning og chikane Allerød Kommune har udarbejdet rammepolitik for forebyggelse af vold, trusler, mobning og chikane. Disse overordnede retningslinjer er et supplement, der

Læs mere

23. mart s 2015. Afdækning af Professionel Kapital 2015

23. mart s 2015. Afdækning af Professionel Kapital 2015 23. mart s 2015 Afdækning af Professionel Kapital 2015 Dig og dit arbejde I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad 1.1) I hvor høj grad føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats?

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed

Læs mere

Mobning. 8.maj 2012. Annette Skov fra Arbejdstilsynet

Mobning. 8.maj 2012. Annette Skov fra Arbejdstilsynet Mobning 8.maj 2012 Annette Skov fra Arbejdstilsynet 1 Program Kort præsentation Hvad er mobning og hvad ved vi om mobning? Hvordan forebygges mobning? Hotline for mobning Spørgsmål og andet I finder væsentligt

Læs mere

Morgenmøde Trivselsmålingen viser mobning hvad nu?

Morgenmøde Trivselsmålingen viser mobning hvad nu? Morgenmøde Trivselsmålingen viser mobning hvad nu? Bo Frederiksen Erhvervspsykolog Indhold Om fænomenet hvorfor er det svært at arbejde med? Hvad skal vi have på plads for at finde det rette fokus? Model

Læs mere

Sødalskolen - Adm leder APVID: 773

Sødalskolen - Adm leder APVID: 773 Trivselsundersøgelsen 2013 Prioriteringskort Sødalskolen - Adm leder APVID: 773 Jeres niveau sammenlignes her med niveauet for: Skoler_TAP Prioriteringskortet, som I finder på de næste sider, er et hjælpeværktøj

Læs mere

Indhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere

Indhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere Titel Modulbestyrer Valgfagsansvarlige Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Psykotraumatologi Module B11: Psychotraumatology Rikke Holm Bramsen Ask Elklit Studie adm. Uddannelsessekretær Anne-Christina

Læs mere

Workshop om vejlederrollen - når forsvar støder sammen og negative dynamikker opstår. Temaeftermiddag for praktikvejledere d. 29.5.

Workshop om vejlederrollen - når forsvar støder sammen og negative dynamikker opstår. Temaeftermiddag for praktikvejledere d. 29.5. Workshop om vejlederrollen - når forsvar støder sammen og negative dynamikker opstår Temaeftermiddag for praktikvejledere d. 29.5.2013 Program 1) Formålet med workshoppen 2) Når forsvar støder sammen og

Læs mere

Samlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA)

Samlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA) Samlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA) Ida E. H. Madsen, Ph.D, Seniorforsker Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning

Læs mere

Spørgsmålene er inden for rammerne: Arbejdsmiljø, privatliv og familieliv, helbred og velbefindende.

Spørgsmålene er inden for rammerne: Arbejdsmiljø, privatliv og familieliv, helbred og velbefindende. Arbejdsmiljøundersøgelse Arbejdspladsvurdering af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø (APV). Undersøgelsen er rettet mod hele medarbejderstaben (lærere, pedeller, rengøring og teknisk adm. personale),

Læs mere

Rådgivning til almen praksis om langvarig stress + Erfaringer og intervention på AMK

Rådgivning til almen praksis om langvarig stress + Erfaringer og intervention på AMK Rådgivning til almen praksis om langvarig stress + Erfaringer og intervention på AMK v. Morten Vejs Willert (psykolog, ph.d.) ansk Ramazzini Center 2 Inddeling ud fra pjece 1. Hvad er stress? 2. Forløb

Læs mere

Holdninger er mere end det vi blot kan spørge om, og svare på. Laila M. Martinussen Forsker, DTU Transport laima@transport.dtu.dk

Holdninger er mere end det vi blot kan spørge om, og svare på. Laila M. Martinussen Forsker, DTU Transport laima@transport.dtu.dk Holdninger er mere end det vi blot kan spørge om, og svare på Laila M. Martinussen Forsker, DTU Transport laima@transport.dtu.dk Holdningspåvirkning er en udbredt metode, der benyttes til at ændre adfærd

Læs mere

Mordet på Kitty Genovese

Mordet på Kitty Genovese Prosocialitet Prosocialitet opstår som begreb inden for psykologien i starten af 1970 erne (Latane & Darley 1970; Macaulay & Berkowitz 1970; Bar-Tal 1976; Mussen & Eisenberg-Berg 1976). Ifølge en af pionererne

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Arbejdsglæde Perspektiver på ledelse og positive faktorer i arbejdet. Ph.d. Workshop AM2013

Arbejdsglæde Perspektiver på ledelse og positive faktorer i arbejdet. Ph.d. Workshop AM2013 Arbejdsglæde Perspektiver på ledelse og positive faktorer i arbejdet Ph.d. Workshop AM2013 Danske og svenske tandlægers emotionelle arbejde og arbejdsglæde Baggrund: Tandplejer siden siden 1996 Master

Læs mere

RISIKOEN FOR DEPRESSION VED UDSÆTTELSE FOR MOBNING I ARBEJDSLIVET

RISIKOEN FOR DEPRESSION VED UDSÆTTELSE FOR MOBNING I ARBEJDSLIVET Bispebjerg RISIKOEN FOR DEPRESSION VED UDSÆTTELSE FOR MOBNING I ARBEJDSLIVET Jens Peter Bonde Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling Bispebjerg Hospital Dias 1 MODENA projektet 2010-2014 AMK Bispebjerg: Maria

Læs mere

PFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG

PFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG PFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG Mindfulness træner din evne til at være til stede i dit eget liv. Mindfulness

Læs mere

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress... 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Ledelse af videnarbejdere

Ledelse af videnarbejdere Signe Pihl-Thingvad Ledelse af videnarbejdere Selvledelse og psykisk arbejdsmiljø V selvledelse Antagelser om selvledelse og psykisk arbejdsmiljø Selvledelse Signe Pihl-Thingvad Adjunkt ved Institut for

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Arbejdsmiljødage. Stress til trivsel. Den 26. marts 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljødage. Stress til trivsel. Den 26. marts 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø Arbejdsmiljødage Stress til trivsel Den 26. marts 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Magasinet

Læs mere

Work and Organisational Psychology - group members

Work and Organisational Psychology - group members Work and Organisational Psychology - group members Annie Høgh, Professor Ann-Louise Holten, Associate Professor Janne Skakon, Assistant Professor Paul M. Conway, Postdoc Slide 1 The group s main research

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Vold på arbejdspladsen

Vold på arbejdspladsen Vold på arbejdspladsen Oplæg ved Cand. Psych. Phd Lars Peter Andersen Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 1 Baggrund Klinisk psykolog AMK Herning 2004- Forsker AMK Herning 2004- Ekstern lektor PI

Læs mere

1 af 18 03/12/10 08.51

1 af 18 03/12/10 08.51 Brøndby Gymnasium 2010/11 Bruger: TA Forside Hovedmenu Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix Spørgeskema stamoplysninger

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

21. sept ember 2015. Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015

21. sept ember 2015. Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015 21. sept ember 2015 Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015 Introduktion Velkommen til spørgeskemaet om professionel kapital. Ikke alle spørgsmål passer lige godt på dig og dit arbejde, men besvar

Læs mere

Overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen

Overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen Overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen 1 Disposition 1. Hvad ved vi om sammenhængen mellem overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen? 2. Ny viden/to studier 3. Hvad

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m.

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. ODDER KOMMUNE Rådhuset Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. Handleplan: Vold, trusler og chikane Vi ønsker at undgå og forebygge, at ansatte udsættes for voldelige episoder, mens de er på arbejde.

Læs mere

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Sælgerens rolleproblemer en udfordring for salgsledere i Danmark

Sælgerens rolleproblemer en udfordring for salgsledere i Danmark Sælgerens rolleproblemer en udfordring for salgsledere i Danmark Sælgerens rolleproblemer også en udfordring for din organisation! Et par af tidens store temaer er arbejdsgiverens evne til fastholde medarbejdere

Læs mere

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 Spurvelundskolen Spurvelundsvej 16-5270 Odense N Tlf. 63 75 27 00 spurvelundskolen.buf@odense.dk EAN: 5798006606832 Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 FORMÅL Hvad vil

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

FORBYGGE STRESS I ORGANISATIONER

FORBYGGE STRESS I ORGANISATIONER Konference 2016 - Strategisk og psykisk arbejdsmiljø FORBYGGE STRESS I ORGANISATIONER Olu Robbin-Coker Cand.psyk.aut Programmet Baggrund om stress i organisationer Risikofaktorer Vurdering af din organisation

Læs mere

Forbygge Stress i organisationer

Forbygge Stress i organisationer Forbygge Stress i organisationer Konference 2016 - Strategisk og psykisk arbejdsmiljø Olu Robbin-Coker Cand.psyk.aut Programmet Baggrund om stress i organisationer Risikofaktorer Vurdering af din organisation

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Social kapital og arbejdsmiljøet

Social kapital og arbejdsmiljøet Social kapital og arbejdsmiljøet Arbejdsmiljørådet d. 24.11.06 Tage Søndergaard Kristensen & Peter Hasle Danmarks konkurrenceevne 2005 2006 Growth Competitiveness Index: 1. Finland 5,94 4. Danmark 5,65

Læs mere

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. SOLGÅRDEN Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. Denne politik er lavet på baggrund af et overordnet arbejdsmiljømål i Thisted kommunes ældreafdeling for 2006 med overskriften

Læs mere

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11 2. maj Åbne fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

Annie Høgh, Eva Gemzøe Mikkelsen & Åse Marie Hansen

Annie Høgh, Eva Gemzøe Mikkelsen & Åse Marie Hansen 496 Psyke & Logos, 2011, 32, 496-514 Mobning en traumatisk oplevelse? Mobning på arbejdspladsen finder sted, når en eller flere personer gentagne gange udsættes for negative eller krænkende handlinger,

Læs mere

Sådan håndterer du vanskelige forældre (København)

Sådan håndterer du vanskelige forældre (København) Sådan håndterer du vanskelige forældre (København) Underviser Arbejdet som pædagog byder på mange store og små glæder i hverdagen. Desværre har vi, de seneste år, oplevet en voldsom stigning af psykiske

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 211-24 Indhold Forekomst af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 5 Brønderslev

Læs mere