Iværksættere og nye virksomheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Iværksættere og nye virksomheder"

Transkript

1 Tema 5 Iværksættere og nye virksomheder Af Dorte Koch og Peter Bøegh Nielsen Flest nye virksomheder bliver etableret i 2000 Nye virksomheder udvikler nye produkter Figur 1 I perioden 1990 til 2000 blev der etableret nye virksomheder i Danmark. Det svarer til i gennemsnit pr. år, men det faktiske antal varierede en del mellem årene. I 1990 blev der etableret færrest, nemlig Siden 1995 har antallet stort set været stigende, og i 2000 blev det højeste antal etableret, nemlig nye virksomheder. Det svarer til 11 pct. af samtlige eksisterende virksomheder. Der er således tale om en betydelig nytilførsel. Denne nytilførsel er væsentlig for erhvervslivet. De nye virksomheder er med til at skabe nye job, forny produktionsprocesser og udvikle nye produkter, der kan give forbrugerne billigere varer samt dække nye eller ændrede behov. Dynamikken kan illustreres ved, at der i perioden skete en indbyrdes forskydning imellem brancherne. I løbet af 1990 erne faldt antallet af nye industrivirksomheder, hvilket sammenholdt med en fordobling i antallet af nye virksomheder i videnservice, kan ses som et tegn på skiftet fra industri- til vidensamfund. Nye virksomheder fordelt på udvalgte brancher Indeks 1990= Industri 200 Bygge & anlæg 150 Videnservice 100 I alt Politisk ønske om at fremme iværksætterlysten De nye virksomheder er med andre ord med til at sikre samfundets økonomiske udvikling og vækst. Derfor er der i Danmark ja i hele EU fokus på, hvordan det er muligt at fastholde og allerhelst fremme etableringen af nye virksomheder. I begyndelsen af 1990 erne var iværksætterpolitikken primært et middel til at nedsætte arbejdsløsheden bl.a. ved anvendelse af tilskud. Mod slutningen af tiåret har det generelle erhvervspolitiske fokus været på konkurrenceevne, vækst og bæredygtighed. Iværksætterpolitikkens primære mål blev at skabe gode rammevilkår for iværksætterne. På den måde kunne man sikre, at iværksætternes personlige målsætninger som fx øget indtjening eller et mere spændende arbejdsindhold overskyggede startvanskeligheder i form af finansieringsproblemer, administrativt arbejde mv. Danmarks Statistik har med finansiering fra Erhvervs- og Boligstyrelsen udviklet statistik, der kombinerer informationer om såvel de nye virksomheder som personerne bag, og med mulighed for at følge de nye virksomheder over tid. Definition En ny virksomhed Reelt ny er en virksomhed, der er nyregistreret for moms, og som ikke på nogen måde har været drevet før. Der må altså ikke være tale om genstart, omregistrering eller lign. Desuden skal der have været afgiftsangivet køb eller salg i de første fire kvartaler, for at sikre, at der er tale om en aktiv virksomhed.

2 6 Tema 2. Ti års tilgang af nye virksomheder Nye brancher erstatter traditionelle I 1990 blev der etableret flest nye virksomheder i detailhandel, nemlig Ti år efter var det i videnservice, der blev skabt flest med nye virksomheder. I detailhandel skabtes i 2000 næst flest med nye virksomheder. Konjunkturpåvirkning betyder flere nye virksomheder i bygge og anlæg Flere nye virksomheder i operationel service skyldes erhvervspolitisk initiativ Tredjeflest blev skabt i bygge og anlæg. Da bygge og anlæg er en konjunkturfølsom branche, skal udviklingen i andelen af nye virksomheder ses i relation til den generelle samfundsøkonomiske udvikling. Fra 1990 til 1993, der var en periode med lavkonjunktur og stagnation, udgjorde de nye virksomheder i bygge og anlæg en stort set uændret andel af den samtlige nye virksomheder. I den efterfølgende højkonjunktur steg andelen af nye virksomheder i branchen og endte med at udgøre 13 pct. i Tilgangen af nye virksomheder påvirkes også af særlige erhvervspolitiske tiltag. Det er udviklingen i antallet af nye rengøringsvirksomheder et eksempel på. I 1994 blev Hjemmeserviceordningen startet som en forsøgsordning. Den blev gjort permanent i Ordningen gav private husholdninger mulighed for at få tilskud til køb af bl.a. rengøringsydelser og blev dermed en støtteordning til bl.a. rengøringsvirksomheder. Effekten af ordningen kan delvist ses i årene for operationel service, hvor rengøringsvirksomhed indgår som langt den største branche. Tabel 1 Antal nyetablerede virksomheder fordelt på branchegrupper antal nyetablerede virksomheder I alt I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Industri 9,0 8,5 8,6 7,5 6,8 6,2 6,5 6,4 6,3 5,8 6,0 Bygge og anlæg 7,2 8,2 7,0 7,1 7,8 8,7 9,8 11,4 11,8 12,2 13,0 Engroshandel mv. 15,9 19,4 17,6 17,0 14,6 14,5 13,0 13,0 11,3 11,0 10,0 detailhandel 19,6 16,3 20,0 22,4 22,6 21,1 20,5 20,3 19,3 17,8 16,6 Hotel og rest. 5,9 5,7 6,3 5,8 7,1 6,3 6,5 7,0 6,7 7,1 5,7 Transport mv. 4,2 4,3 3,6 4,1 5,2 5,7 5,5 4,7 5,3 4,7 4,3 Videnservice 17,5 18,7 25,1 22,2 20,1 20,5 21,5 22,8 24,1 25,0 29,0 Operationel service 11,6 10,7 3,9 6,2 8,7 10,1 9,2 6,9 7,6 7,9 6,7 Øvrige serviceerhverv 9,1 8,1 8,1 7,8 6,9 6,9 7,5 7,4 7,7 8,4 8,6 pct. De ti brancher med flest nye virksomheder De samme tendenser kan også ses, når man betragter det mest detaljerede brancheniveau. Figur 2 viser de ti brancher, hvor der blev etableret flest nye virksomheder i 2000 og disse branchers placering på top-10 listen for Øverst på listen for 2000 kommer forventeligt en it-branche. Branchen lå på en andenplads i Den branche, hvor der blev etableret næstflest i 2000, er ligeledes en branche inden for videnservice nemlig virksomhedsrådgivning. På fjerde- og tiendepladsen finder man bygge- og anlægsrelaterede brancher, der er brancher med tradition for iværksætterkultur. De er dog rykket op på listen i løbet af de ti år som følge af bedre konjunkturer i perioden. Rengøringsbranchen er i 2000 nummer fem på top-10 listen, hvilket må ses som et resultat af støtten under Hjemmeserviceordningen. Branchen er på de ti år rykket fire pladser frem i forhold til Anden detailhandel, restauranter samt formgivning og

3 Tema 7 industrielt design er højdespringerne. Der blev startet relativt få eller ingen virksomheder inden for disse brancher i I 2000 ligger de på hhv. tredje-, ottende- og niendepladsen. Figur 2 Top-10 brancher i forhold til antal nye virksomheder i 1992 og 2000 Udvikling og konsulentbistand i f.m. software 2 1 Anden virksomhedsrådgivning 35 2 Anden detailhandel 3 Tømrer- og bygningssnedkerforretninger 15 4 Alm. rengøring 9 5 Vognmandsvirksomhed (ikke taxakørsel) Cafeterier, pølsevogne, grillbarer, isbarer mv Restauranter Formgivning og industrielt design Bygge- og anlægsentreprenører Flest nye virksomheder i hovedstadsområdet Skæv fordeling mellem amterne Hovedstadsområdet dominerer Etableringen af nye virksomheder har betydning for regionernes erhvervsliv og vækst. Der er imidlertid ikke lige stor tilgang i alle dele af Danmark, og der er store branchemæssige forskelle i tilgangen. De fleste nye virksomheder startes i Københavns Kommune, Københavns Amt og Århus Amt. Sættes antallet i forhold til virksomhedsbestanden i amterne som et mål for dynamikken, er det kun Københavns og Frederiksberg Kommuner, amterne omkring hovedstaden samt Århus Amt, der er over landsgennemsnittet på 11 pct. I den anden ende af skalaen findes Ringkøbing og Viborg Amter med andele på omkring 7 pct.

4 8 Tema Figur 3 Nye virksomheder i forhold til hhv. virksomhedsbestanden og indbyggertallet 2000 Kort & Matrikelstyrelsen (G. 5-00) Anm. I venstre figur er antallet af nye virksomheder i de enkelte amter sat i forhold til virksomhedsbestanden. I den højre er antallet sat i forhold til indbyggere i alderen 16 til 66 år i amterne. Denne aldersgruppe er valgt, da det er her, de potentielle iværksættere primært skal findes. Sætter man antallet af nye virksomheder i forhold til indbyggertallet, jf. figur 3, får man et andet mål for de regionale forskelle. Ideen bag dette mål er, at indbyggertallet har betydning som rekrutteringsgrundlag for iværksættere og dermed for antallet af potentielle nye virksomheder. Flest nye virksomheder pr. indbygger i hovedstadsområdet Specialiserede amter Figur 4 Der bliver etableret flest nye virksomheder i forhold til indbyggertallet i hovedstadsområdet. Ingen amter uden for hovedstadsområdet kommer over landsgennemsnittet på 5,2 nye virksomheder pr indbyggere. De fleste nye virksomheder startes i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, nemlig 9,2 og 8,5 pr indbyggere. De færreste nye virksomheder findes i Ringkøbing Amt og Bornholms Amt, hvor der etableres godt 3 nye virksomheder pr indbyggere mellem 16 og 66 år. Det geografiske lokaliseringsmønster er stabilt i perioden , med hovedstadsområdet som de dominerende, efterfulgt af Århus Amt, mens den laveste etablering finder sted i Ringkøbing, Viborg og Bornholms amter. Der er endvidere en klar tendens i retning af, at amterne er specialiseret inden for forskellige brancher. Dette lokaliseringsmønster kan skyldes en række faktorer som fx eksistensen af et lokalt marked, erhvervsstrukturen i amtet eller en arbejdsstyrke med de rette kvalifikationer. Branchernes andel af de nye virksomheder (procentpoint) Industri Detailhandel Videnservice Operationel service

5 Tema 9 Kort & Matrikelstyrelsen (G. 5-00) Anm. Figuren er konstrueret ved at beregne branchernes andel af de nye virksomheder for hele perioden ( ) i hvert amt i forhold til gennemsnittet af branchen for resten af amterne. Traditionelle erhverv uden for de store byer Nye servicevirksomheder i Århus og omkring København De mere traditionelle erhverv er lokaliseret uden for hovedstadsområdet og Århus Amt. Nye virksomheder i detailhandel og industri har således stor vægt i Jyllands vestlige amter. Til gengæld placeres nye servicevirksomheder i de store byområder omkring København og Århus. Operationel service er koncentreret om de to store byer København og Århus, hvor fx brugerne af Hjemmeserviceordningen er lokaliseret. Det er ligeledes i Århus, men specielt i København og det nordlige Sjælland, at de fleste nye virksomheder inden for videnservice er placeret. Det kan skyldes nærheden af universiteter og højere læreranstalter, men det kan også skyldes, at der er et større potentielt kundegrundlag i de store byer. 2.3 Job i de nye virksomheder Flest job inden for videnservice i 2000 I 2000 bliver de fleste job skabt inden for videnservice, nemlig Det er en stigning på syv en halv gang siden 1990 og den største stigning blandt samtlige brancher. Hotel og restauration skaber det næststørste antal job (1.453) og har i øvrigt ligget relativt højt mht. antallet af ansatte igennem hele perioden. Beskæftigelsen i bygge og anlæg ligger ligeledes højt med ansatte i 2000 og er ligesom videnservice steget kraftigt - med tre en halv gang fra 1990 til I detailhandel er antallet af job faldet fra at udgøre ca. ¼ af samtlige job i de nye virksomheder til under 15 pct. i Tabel 2 Antal ansatte ult. november i etableringsåret i de nye virksomheder antal ansatte I alt Industri Bygge og anlæg Engroshandel mv detailhandel Hotel og rest Transport mv Videnservice Operationel service Øvrige serviceerhverv

6 10 Tema Kun 15 pct. af de nye virksomheder har ansatte Mange virksomheder med ansatte i hotel og restauration Figur 5 Det er imidlertid langt fra alle de nye virksomheder, der har ansatte i etableringsåret. I 1990 var det 10 pct., og i 2000 er det 15 pct. - eller hhv og nye virksomheder. Andelen af nye virksomheder der har ansatte, er i løbet af 1990 erne steget i stort set alle brancherne. Den største andel af virksomheder med ansatte, findes inden for hotel og restauration. Her har omkring en tredjedel af de nyetablerede virksomheder ansatte både i 1990 og i 2000, jf. figur 5. De næsthøjeste andele findes i industri samt bygge og anlæg, hvor henholdsvis 19 pct. og 18 pct. af virksomhederne har ansatte i I bunden ligger operationel service. Her har knap 10 pct. af virksomhederne ansatte. Andel af nye virksomheder med ansatte fordelt på branche i 1990 og 2000 Procent Industri Bygge og anlæg Engroshandel mv. Hotel og rest. Detailhandel Transport mv. Videnservice Operationel service Øvrige serviceerhverv I alt Forskellene skyldes blandt andet, at der ikke er de samme betingelser for at drive forretning i de enkelte brancher. For eksempel er det muligt for en ejer i videnservice at drive sin virksomhed alene, mens det i hotel og restauration, industri samt bygge og anlæg ofte vil være nødvendigt for ejeren at ansætte yderligere arbejdskraft. De største virksomheder med ansatte er i operationel service... industri samt hotel og restauration De nyetablerede virksomheder, hvor der var ansatte i 2000, havde tilsammen ansatte, hvilket svarer til 3,2 ansatte pr. virksomhed. Bag dette tal er der dog store forskelle. Således viser det sig, at de største virksomheder i 2000 findes inden for operationel service med gennemsnitlig 4,5 ansatte pr. virksomhed. Der er altså samlet set ikke mange ansatte i branchen, men dér, hvor der er ansatte, er der mange. Der er ligeledes mange i industri og i hotel og restauration - henholdsvis 4,2 og 3,8 ansatte pr. virksomhed. De mindste virksomheder findes inden for engroshandel mv. samt videnservice, hvor virksomhederne med ansatte i gennemsnit har 2,6 og 2,9 ansatte i Iværksætterne i 1990 og 2000 Hvem er det, der vover springet, og adskiller de sig fra resten af befolkningen? Er det den samme type mennesker, der bliver iværksættere i 2000, som blev det i 1990? Definition Iværksætterne er typisk mænd under 35 år En iværksætter En iværksætter er en person, der etablerer en reelt ny virksomhed som enkeltmandsejet firma. For hovedparten af de nye virksomheder er der et betydeligt sammenfald mellem virksomheden og personen bag på grund af virksomhedernes beskedne størrelse i startfasen. Iværksætterne er relativt unge, jf. figur 6. Kun ca. 30 pct. af iværksætterne er kvinder. I befolkningen mellem 16 år og 66 år balancerer kønsfordelingen med 49 pct. kvinder

7 Tema 11 og 51 pct. mænd. Til sammenligning kan det nævnes, at der kun er 21 pct. af arbejdsgiverne i den samlede virksomhedsbestand, der er kvinder i I 1990 var det 17 pct. Det er tillige karakteristisk, at kvinder starter egen virksomhed på et senere tidspunkt end mænd. Således var halvdelen af de kvindelige iværksættere i år eller derover mod 40 pct. af de mandlige. Figur 6 Iværksætterne og befolkningen år fordelt efter alder i 2000 Procent 20 Befolkningen år 15 Iværksættere Forholdsvis mange indvandrere blandt iværksætterne Iværksætterne er bedre uddannede end befolkningen generelt Langt den største del af de nye iværksættere ni ud af ti er af dansk oprindelse. Der er dog relativt mange indvandrere, der starter ny virksomhed, i forhold til hvor stor en andel, de udgør af befolkningen. De udgør således 10 pct. af iværksætterne i 2000, mod 6 pct. af befolkningen mellem 16 og 66 år. Iværksætterne har generelt et højere uddannelsesniveau end befolkningen som helhed. Der er relativt mange yngre iværksættere, der har en erhvervsfaglig uddannelse, og relativt mange over 40 år, der har en videregående uddannelse. For begge aldersgrupper gælder det desuden, at andelen uden erhvervsuddannelse ligger betydeligt lavere blandt iværksætterne end i befolkningen.

8 12 Tema Tabel 3 Kendetegn hos iværksættere i 1990 og 2000 Iværksættere i 1990 Iværksættere i 2000 Befolkningen (16-66 år) i 2000 Gennemsnitlig alder Kvinder Indvandrere Uddannelse - Ingen erhvervsudd (iværksætter < 40 år) - Erhvervsfaglig Videregående udd Uddannelse - Ingen erhvervsudd (iværksætter > 40 år) - Erhvervsfaglig Videregående udd Beskæftigelse året før Arbejdsløs året før Privat ansat Branchekendskab Formue (iværksætter < 40 år) Formue - over kr over kr (iværksætter > 40 år) Anm. Enkelte kendetegn er opdelt på to grupper; Under 40 år samt 40 år og derover. Det er gjort for at korrigere for den aldersforskel, der er i forhold til den øvrige befolkning. pct. Højt kompetenceniveau har betydning for overlevelsen Mange ledige iværksættere i 1990 og mange fra den private sektor Formue vigtig for overlevelsen Iværksætterne har et højt kompetenceniveau, hvilket er vigtigt for virksomhedernes overlevelse, som det senere vil blive vist. En anden vigtig faktor i den sammenhæng er, at iværksætteren har branchekendskab. Det vil i denne forbindelse sige, at iværksætteren har etableret sin virksomhed i den branche, som vedkommende var beskæftiget i året før. I 1990 var der relativt mange iværksættere, der kom fra arbejdsløshed. Den andel er faldet betydeligt i løbet af 90 erne. Det kan skyldes bedre konjunkturer, men det kan også hænge sammen med, at erhvervspolitikken i slutningen af 1990 erne i mindre omfang er kædet sammen med arbejdsmarkedspolitikken. Henholdsvis 73 og 77 pct. af iværksætterne var ansat i den private sektor året inden etablering af egen virksomhed. Det gjaldt kun 65 pct. af den beskæftigede del af befolkningen. Der er stor aldersmæssig forskel på, om iværksætterne har opsparet en formue eller ej. Formue er en vigtig faktor for iværksætterens succes, da det giver bedre finansieringsmulighed i etableringsfasen. 3.2 Iværksætternes uddannelsesniveau er stigende Flest med erhvervsfaglige uddannelser Iværksætternes fordeling på de enkelte uddannelsesniveau er stort set uændret fra 1990 til Der sker dog en forskydning mod flere iværksættere med videregående uddannelser. I 2000 er der fx 734 iværksættere med en kort videregående uddannelse. Det er en stigning på 42 pct. i forhold til Derimod er andelen af iværksættere uden erhvervsuddannelse faldende i samme periode. Det skal dog understreges, at den stadig udgør næsten 40 pct. af iværksætterne i 2000.

9 Tema 13 Tabel 4 Iværksætterne fordelt efter uddannelsesniveau i 1990 og Antal Pct. Antal Pct. Pct. I alt , ,0 7,0 Ingen erhvervsuddannelse , ,3 3,0 Erhvervsfaglig uddannelse , ,0 3,7 Kort videregående 517 4, ,4 42,0 Mellemlang videregående, bachelor , ,2 19,3 Lang videregående, ph.d. mv , ,1 13,8 I boks 1 ses, at det er en meget lille andel af befolkningen, der bliver iværksættere inden for hvert uddannelsesniveau mellem 0,3 pct. og 0,7 pct. Det vil fx sige, at selvom knap 40 pct. af iværksætterne har en erhvervsfaglige uddannelse, er det kun 0,4 pct. af alle erhvervsfaglærte, der bliver iværksættere. Boks 1 Iværksætternes og befolkningen s højeste fuldførte uddannelse r i 2000 Iværksættere Befolkningen Iværksættere (16-66år) (16-66år) i procent af Antal Pct. Antal Pct. befolkningen Erhvervsfaglige , ,4 0,4 - detailhandel 738 5, ,2 0,4 * Kontoruddannet 632 4, ,2 0,3 Korte vider egående 734 5, ,0 0,5 - El-installatør m.fl. 96 0, ,4 0,7 * Laborant 40 0, ,5 0,2 Mellemlange videregående , ,3 0,3 - Folkeskolelærere 158 1, ,4 0,2 Bachelorer 239 1, ,0 0,7 - Erhvervsøkonomi, HA 111 0, ,4 0,8 Lange videregående 783 5, ,4 0,5 - Erhvervsøkonomi, cand.merc. 84 0, ,4 0,5 * Læge, cand. med. 24 0, ,4 0,2 Forskeruddannelser 41 0, ,2 0,7 - Ph.d., civilingeniør 21 0, ,1 1,1 I alt På hvert uddannelsesniveau er fundet den uddannelse, hhv. flest iværksættere har, og flest personer i befolkningen (16-66 år) har. * angiver den hyppigste uddannelse i befolkningen, hvor den er forskellig fra iværksætternes, dvs. under erhvervsfaglige, korte og lange videregående uddannelse. Hvis der ses bort fra niveau og personer uden erhvervsuddannelse, er der flest iværksættere, der har en detailhandelsuddannelse. Herefter følger kontoruddannet, mekaniker, tømrer, smed, maskinarbejder, frisør, elektriker, maler og murer listet i rangorden. Mange handels- og kontoruddannede blandt iværksætterne Den hyppigste uddannelse blandt iværksætterne er en erhvervsfaglig uddannelse inden for detailhandel. De udgør 5,4 pct. af samtlige iværksættere. Det er dog kun 0,4 pct. af samtlige handelsuddannede i befolkningen, der bliver iværksættere. I befolkningen er der flest, der har gennemført en kontoruddannelse. Det er den næststørste gruppe blandt iværksætterne. Der er således kun mindre forskelle i uddannelsesstrukturen blandt iværksættere og i befolkningen. Der er flere erhvervsfaglige iværksættere og færre uden uddannelse end i befolkningen, ligesom der også er en større andel af iværksætterne med en lang videregående uddannelse.

10 14 Tema 3.3 Et portræt af iværksætterne fordelt på brancher i 1990 og 2000 Flest mandlige iværksættere i videnservice Figur 7 Størstedelen af iværksætterne starter virksomhed i servicesektoren, som omfatter videnservice, operationel service og øvrige serviceerhverv, jf. figur 7. Selvom der antalsmæssigt er flere mænd end kvinder i servicesektoren, er der en større andel af kvinderne, der vælger at etablere en servicevirksomhed, nemlig 48 pct. Til sammenligning er der kun 42 pct. af de mandlige iværksættere, der etablerer en servicevirksomhed. Iværksættere fra 2000 fordelt på køn og branche Antal Mænd Kvinder Industri Bygge & anlæg Engroshandel mv. Hotel og rest. Detailhandel Transport mv. Videnservice Operationel service Øvrige serviceerhverv og flest kvindelige i detailhandel Tabel 5 Der er kvindelige iværksættere i alle brancherne også i de traditionelt mandsdominerede som bygge og anlæg og transport mv. I de fleste brancher er de mandlige iværksættere imidlertid i overtal. Det gælder dog ikke inden for detailhandel, operationel service og øvrige serviceerhverv, hvor der stort set er lige mange mænd og kvinder, der starter virksomhed. Iværksætterprofiler Udvalgte variable fordelt på branche Industri Hotel og rest. Bygge Engroshandel og anlæg Detailhandel Transport mv. Videnservice Operationel service Øvrige serviceerhverv Mand 0,98 1,36 1,16 0,72 0,88 1,27 1,07 0,77 0,78 Indvandrer 0,45 0,21 1,02 1,32 4,13 1,00 0,48 1,43 1,08 Arbejdsløs 1,13 0,84 1,05 0,93 2,29 1,10 0,71 1,26 1,02 Bruttoindk. > kr. 0,99 1,27 1,09 0,83 0,62 1,04 1,12 0,82 0,89 Formue > kr. 1,35 0,98 1,24 0,83 0,65 0,68 1,21 0,77 0,87 Erhvervsfaglig udd. 1,15 1,54 1,33 1,10 0,88 0,94 0,61 0,80 1,05 Videregående udd. 0,98 0,45 0,68 0,71 0,42 0,22 1,87 0,96 0,85 Branchekendskab 0,64 2,12 1,05 0,58 1,06 0,93 0,76 0,90 1,11 Anm. Tabellen er konstrueret ved at sammenholde iværksætternes fordeling på de valgte baggrundsvariable i hver branche med gennemsnittet i brancherne. Inden for fx bygge og anlæg har 48,31 pct. af iværksætterne branchekendskab, mens andelen samlet set er 22,76 pct. Det giver værdien 2,12 (48,31/22,76). Værdier over 1 i tabellen betyder, at der er relativt mange iværksættere med den pågældende egenskab i branchen. Det omvendte gælder for værdier under 1. Værdierne kan kun sammenlignes på tværs af brancherne. Iværksætteren i bygge og anlæg besidder vigtige karakteristika... Tabel 5 viser en række vigtige kendetegn om iværksætterne i de enkelte brancher. En typisk iværksætter i bygge og anlæg er en dansk mand, der har været i beskæftigelse året inden og haft en relativ god indkomst. Iværksætteren er erhvervsfagligt uddannet og har et godt kendskab til branchen inden starten af egen virksomhed. Iværksætteren besidder samlet set kompetencer, der er vigtige for at virksomheden overlever. Som det senere vil blive vist, er karakteristika som uddannelse, branchekendskab og formue vigtige for de nye virksomheders overlevelse.

11 Tema det gør iværksætteren i videnservice også... men ikke iværksætterne i detailhandel... eller hotel og restaurant samt transport Personer, der starter virksomhed i videnservice, besidder næsten de samme stærke kompetencer blot er de ikke erhvervsfagligt uddannet men har en videregående uddannelse. De har ikke den samme grad af branchekendskab, men til gengæld har de oftere formue end gennemsnittet. Iværksætterne i detailhandel har et meget lavere kendskab til branchen, og de kommer oftere end gennemsnittet fra arbejdsløshed. Økonomisk set ligger de også under gennemsnittet både når det drejer sig om bruttoindkomst og formue. En fjerde interessant branchemæssig forskel er, at der er to brancher hotel og restaurant samt transport mv., der domineres af iværksættere med en lavere uddannelsesmæssig baggrund. Specielt hotel og restaurant adskiller sig derudover fra de øvrige brancher ved, at der er mange af iværksætterne, der har været ledige året før, og at der er en meget høj andel med indvandrerbaggrund. Billedet var på en række punkter anderledes i Der var større branchemæssig forskel på andelen af iværksættere, der var ledige året før, hvilket skyldes en generelt højere ledighed. Der er relativt flere indvandrere, der etablerer virksomhed i specielt hotel og restauration men også i transport. Desuden er andelen af iværksættere i videnservice med vigtige kompetencer relativ lavere i 2000 end i Motiver og barrierer De tidligere afsnit er baseret på data fra Iværksætterdatabasen, hvis grundlag er registerbaseret statistik. Data herfra kan belyse strukturelle og faktuelle forhold, men ikke mere kvalitative og bløde emner som motiver og barrierer for start af egen virksomhed. For at belyse disse emner gennemførte Danmarks Statistik en spørgeskemaundersøgelse for Erhvervs- og Boligstyrelsen i 1999, hvor iværksættere fik tilsendt spørgeskema, hvoraf svarede. 4.1 Motiverne er selvstændighed, udfordringer og arbejdstid Iværksættere mere motiveret af lyst end af nød Figur 8 Resultaterne fra undersøgelsen viser, at for fire ud af fem iværksættere er de vigtigste motiver for at starte egen virksomhed et ønske om selvstændighed, et behov for nye udfordringer, eller en mulighed for bedre at kunne tilrettelægge sin arbejdstid, se figur 8. Arbejdstidsplanlægningen er vigtigere for kvinderne end mændene, hvilket også gælder et ønske om bedre at kunne kombinere familie- og arbejdsliv. Omvendt har bedre indtjeningsmuligheder større betydning for de mandlige iværksættere. Motiver for start af egen virksomhed Procent Ville have "foden under eget bord" Behov for nye udfordringer Bedre tilrettelæggelse af arbejdstid Ville tjene mere Mænd Kvinder Bedre kombinere familie-/arbejdsliv Utilfredsstillende arbejdssituation Ville gøre hobby til levevej Ville undgå arbejdsløshed Ville realisere idé om nyt produkt/ydelse

12 16 Tema Hver tredje iværksætter har ideer om nyt produkt eller serviceydelse For de fleste iværksættere er det ikke et mål at forny erhvervslivet. Den mindst vigtige årsag er således ønsket om at ville realisere en idé om et nyt produkt eller en ny type serviceydelse. Det er dog en vigtig forklaring for 40 pct. af de mandlige og 35 pct. af de kvindelige iværksættere. For en stor del af iværksætterne er der slet ikke et nyt produkt at lancere. Det gælder fx inden for detailhandel, hotel og restauration samt bygge og anlæg. 4.2 Administrativt arbejde er den største barriere Moms- og skatteregnskab er en væsentlig byrde Figur 9 Iværksætterne blev også spurgt om hvilke problemer, de var stødt på i opstartsfasen. Lidt over halvdelen af iværksætterne angav, at den væsentligste barriere er administrative byrder i form af moms- og skatteregnskaber. En nærmere analyse viser, at det især er iværksættere med ansatte, der oplever det administrative arbejde som et problem. Barrierer for etablering af egen virksomhed Procent 50 Kvinder Mænd Skat, regnskaber mv. At være alene om virksomheden At få kontakt til kunder/ marked At skaffe kapital At prisfastsætte produktet Brug af informationsteknologi At finde egnede lokaler At finde egnede leverandører At få opbakning fra ægtefælle Mænd har større startvanskeligheder end kvinder Men kvinder har større problemer med informationsteknologi Kun de administrative byrder oplever mere end 50 pct. af iværksætterne som et problem. De øvrige svarmuligheder har kun 30 pct. eller derunder anset som en byrde. Det er fx et problem for knapt hver tredje iværksætter at være alene om at drive virksomheden eller at få kontakt med markedet og kunderne. Det er vanskeligt at skaffe kapital for godt 25 pct. af mændene og 18 pct. af kvinderne. Det viser sig i øvrigt i undersøgelsen, at godt 30 pct. af iværksætterne har brugt egen opsparing til finansiering af deres nye virksomhed. Det er en gennemgående tendens, at flere mandlige end kvindelige iværksættere har oplevet vanskeligheder ved de forskellige opgaver, der er forbundet med at starte egen virksomhed. Den markante undtagelse herfra er, at næsten hver fjerde (23 pct.) af de kvindelige iværksættere har fundet brugen af informationsteknologi vanskelig, mod kun 17 pct. af de mandlige iværksættere. 5. De nye virksomheders overlevelse Det grundlæggende succeskriterium for iværksætteren er, at den nye virksomhed overlever. Set i et samfundsøkonomisk perspektiv er det imidlertid i højere grad værdi- og jobskabelsen, der er af afgørende betydning. De to kriterier er ofte sammenkædet, således at overlevelse betragtes som første niveau i et vækstforløb. En sådan sammenhæng gælder dog ikke for alle iværksætterne.

13 Tema 17 Definition Flest virksomheder ophører i løbet af de første to år Figur 10 En overlevet virksomhed En virksomhed er overlevet fra år 1 til år 2, hvis der er økonomisk aktivitet i virksomheden i år 2 - i form af omsætning eller køb af varer og ydelser til brug for virksomheden. De virksomheder, der er startet i hhv. 1990, 1994 og 1998, er fulgt til år I figur 10 er der for hver af de tre grupper af overlevende virksomheder beregnet den andel, der år for år har overlevet. Udgangspunktet er i år 0 etableringsåret alle de nye, dvs. 100 pct. Overlevelseskurverne udvikler sig stort set ens. Der sker en forholdsvis hurtig nedgang i antallet af virksomheder i løbet af de første to år, hvor antallet reduceres med ca. 40 pct. Herefter er der en stadig mindre andel af virksomhederne, der falder fra. Overlevelsen er på lang sigt på pct. af det oprindelige antal nye virksomheder. Dog ligger 1990-virksomhederne over 1994-virksomhederne med en lidt højere overlevelsesandel i alle årene. Overlevelsesandele for nye virksomheder , og Procent virksomheder 1990-virksomheder 1998-virksomheder 0 0. år 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år 6. år 7. år 8. år 9. år 10. år Anm. Det har ikke været muligt at sammenkæde 1990-virksomhederne for de første 3 år. Virkning fra konjunkturer og politik Boks 5 Det kunne forventes, at virksomheder, der blev startet i lavkonjunkturåret 1990, ville være lukket hurtigere end virksomheder, der blev startet i Nedgangen i antallet af 1994-virksomheder synes tværtimod at ske en anelse hurtigere end 1990-virksomhederne. Antallet af 1994-virksomheder er således reduceret til 50 pct. efter 2½ år, mens det tager 3½ år for 1990-virksomhederne. En årsag hertil kan være nedsættelsen af støtteperioden fra 3½ år til 2½ år i iværksætter-/etableringsydelsen i Iværksætterpolitik i 1990 erne Iværksætterpolitikken var i 1990 erne domineret af to slags ordninger. Den ene var i virkeligheden en arbejdsmarkedspolitik, som havde til formål at få flere i arbejde. Langtidsledige, der startede egen virksomhed, kunne få økonomisk støtte i en periode på 2½-3½ år. Det andet var en rådgivningsordning. Personer, der ønskede at starte egen virksomhed, kunne få tilskud til rådgivning og uddannelse i etableringsfasen. Herudover blev der i 1998 etableret en række innovationsmiljøer, der havde til formål at hjælpe iværksættere med videnbaserede ideer med en kommercialisering. Hjemmeserviceordningen startede i Den havde bl.a. til formål at fremme beskæftigelsesmulighederne for især ufaglærte samt formindske incitamentet til at efterspørge sort arbejde.

14 18 Tema Derudover blev der vedtaget en række andre love, der skulle forbedre iværksætternes vilkår. Det gjaldt bl.a. en lettere adgang til kapital, og der blev fjernet et antal gebyrer, der især belastede mindre virksomheder. 5.1 Overlevelse afhænger af størrelse og branche Størrelse og selskabsform har betydning for overlevelsen... og branchen Figur 11 Nogle virksomheder har en højere grad af overlevelse end andre. Det viser sig fx, at virksomheder med 5-9 ansatte i etableringsåret har en større overlevelsesgrad end både mindre og større virksomheder. Nye virksomheder, der er etableret som aktieeller anpartsselskab, har ligeledes en højere overlevelse end de enkeltmandsejede. Således er 54,4 pct. af selskaberne, der blev etableret i 1994, overlevet frem til og med Det tilsvarende tal for enkeltmandsvirksomhederne er 42 pct. Der er også store branchemæssige forskelle på virksomhedernes overlevelse. Virksomhederne i bygge og anlæg har den højeste overlevelse, mens den laveste overlevelse findes i detailhandel, jf. figur 11. Overlevelsesandele i bygge og anlæg, detailhandel og i alle brancher Procent Detailhandel Bygge & anlæg I alt Bedst overlevelse i bygge og anlæg Det er især de første år efter etableringen, der er afgørende for overlevelsen i de forskellige brancher. Andelen af virksomheder, der er ophørt efter de to første år, svinger således fra 46 pct. inden for detailhandel til 24 pct. inden for øvrige serviceerhverv. De senere år er andelen af virksomheder, der ophører, nogenlunde ensartet brancherne imellem. 5.2 Iværksætterens baggrund influerer på virksomhedens overlevelse De nye virksomheders overlevelse afhænger altså af branchen og ejerformen, hvilket kan skyldes strukturelle og markedsmæssige forskelle. En yderligere årsag kan være iværksætternes forskellige baggrund. Årsagerne til overlevelse kan isoleres Branchevalg og formue har stor betydning for overlevelsen Det er muligt med en statistisk model at beregne de faktorer, der har betydning for overlevelsen, samt isolere deres effekter fra hinanden. Med udgangspunkt i de nye virksomheder i 1994 beregnes faktorernes indflydelse på sandsynligheden for, at iværksætterens virksomhed overlever frem til og med Den faktiske overlevelse er på 32 pct. det vil sige, af de oprindelige 1994-virksomheder er 32 pct. stadig i drift i Iværksætterens valg af branche er den mest afgørende faktor for overlevelsen. En iværksætter inden for enten videnservice eller bygge og anlæg har således højere overlevelsessandsynlighed end en iværksætter inden for detailhandel. En formue over kr. inden start af egen virksomhed, er den faktor, der har næststørst betyd-

15 Tema 19 ning for iværksætternes overlevelse. Endelig har branchekendskab markant indflydelse på overlevelsen. mens alder, uddannelse og køn har mindre betydning Boks 3 Alder og uddannelse har lidt mindre betydning for overlevelsen. De ældre iværksættere har en større overlevelsessandsynlighed end de yngre. Uddannelse øger ligeledes chancen for overlevelse. Her giver erhvervsfaglig uddannelse den største overlevelsessandsynlighed - større end videregående uddannelse. Den beregnede effekt på iværksætter nes overlevelse Faktor Art Effekt Branche Industri Bygge og anlæg Engroshandel mv. Detailhandel Hotel og restauration Transport mv. Videnservice Operationel service Øvrige serviceerhverv Familietype Alder Uddannelse Branchekendskab Formue Enlig Parforhold Under 30 år år 40 (+) år Ingen uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Uden branchekendskab Med branchekendskab Gæld Formue under kr. Formue over kr. For iværksættere med de egenskaber, der giver den laveste overlevelse, er den beregnede overlevelsessandsynlighed på 8 pct. Iværksættere der derimod har alle de bedste egenskaber, får en beregnet overlevelsessandsynlighed på 75 pct. Der kan ikke beregnes nogen selvstændig effekt fra køn og herkomst. Det betyder, at mandlige og kvindelige iværksættere har lige stor sandsynlighed for at overleve. Ligeledes har indvandrere og danskere samme overlevelsessandsynlighed alt andet lige. Iværksætterstøtte giver bedre overlevelse Det er også muligt at beregne effekten af offentlige iværksætterordninger på overlevelsen. De to rådgivningsordninger - Klippekortsordningen og ordningen med Gratisrådgivning har begge en positiv indflydelse. Konklusionen er, at det er vigtigt for virksomhedens overlevelse, at iværksættere besidder en række kompetencer som uddannelse og branchekendskab, og at de har opsparet formue. Dertil kommer, at rådgivning har stor betydning. 5.3 Fire virksomhedstyper Overlevelse og vækst afgør typen Iværksættere, der etablerede virksomhed i 1994, og hvor virksomheden stadig er i drift i 2000, kan opdeles i fire typer. Typerne adskiller sig fra hinanden med hensyn til virksomhedernes udvikling i økonomi og beskæftigelse. De afgørende kriterier for opdelingen er for det første, om omsætningen er stor nok til at skabe en indtjening, som iværksætteren kan leve af. For det andet om der er an-

16 20 Tema satte i virksomheden seks år efter etableringen. Dette kriterium er baseret på en antagelse om, at der er en grundlæggende forskel mellem de enkelte iværksættere og deres motiver for virksomhedsstart, når det drejer sig om at have ansatte i virksomheden eller ej. Årsagen til, at denne forskel anses for helt central, er, at arbejdsgiverstatus medfører en række økonomiske, juridiske og administrative forpligtelser, som nævnt i afsnit 4. Boks 4 Iværksættertyper Ansatte Under bagatelgrænsen Omsætning 2000 Over bagatelgrænsen 0 ansatte (alle år): Deltidsiværksættere Livsstiliværksættere 1-9 ansatte (alle år): Arbejdsgivere 10(+) ansatte (2000): Vækstiværksættere Ingen ansatte lille omsætning Ingen ansatte kontrolleret vækst Højst ni ansatte og vækstpotentiale Ti eller flere ansatte og stor vækst To af iværksættertyperne har ikke ansatte i årene Den ene type betegnes Deltidsiværksættere og er defineret ved, at omsætningen i virksomheden i 2000 er af så beskedent omfang, at den ikke opfylder Danmarks Statistiks krav til aktivitetsniveauet for en heltidsvirksomhed. Det betyder, at iværksætteren ikke kan leve af indtægten fra virksomheden. Den anden type består af virksomheder med et så stort omsætningsniveau i 2000, at iværksætterne kan leve af det. De betegnes Livsstiliværksættere, hvilket dækker over, at det vigtigste motiv for dem antages at være at få fod under eget bord. De vil selv bestemme deres arbejds- og livsbetingelser, som beskrevet i afsnit 4. De er yderligere karakteriseret ved, at de driver deres virksomhed alene og uden ansatte medarbejdere. Det antages, at iværksætterne prioriterer selvstændighed højere end arbejdsgiverstatus, som vil medføre øgede administrative byrder. De to sidste typer har ansatte i 2000 men på forskelligt niveau. Den tredje type betegnes Arbejdsgivere og er kendetegnet ved, at de har haft ansatte tilknyttet deres virksomhed i løbet af de seks år, og at de har højst ni ansatte i Iværksætterens virksomhed er for stor til, at iværksætteren kan stå for driften alene. Den fjerde og sidste gruppe af iværksættere betegnes Vækstiværksættere. Disse iværksættere er karakteriseret ved, at deres virksomhed har mindst ti ansatte i Dette kriterium er højt sat - det er til sammenligning kun 14,6 pct. af den samlede firmabestand i de private byerhverv i 2000, der har 10 ansatte eller derover. Det må derfor antages, at vækst- og indtjeningsmotiver er den drivende kraft bag denne type af iværksættere. 5.4 Få iværksættere opnår stor vækst og mange ansatte Flest Livsstiliværksættere Der blev i 1994 etableret personligt ejede virksomheder, der fortsat er i drift i af disse virksomheder er drevet af Livsstiliværksættere, svarende til en andel på 41 pct., jf. figur 12. Der er Arbejdsgivere og 952 Deltidsiværksættere. Den sidste gruppe af virksomheder er drevet af blot 63 Vækstiværksættere.

17 Tema 21 Figur 12 Overlevende virksomheder fordelt efter type af iværksætter Vækstiværksættere 1 pct. Deltidsiværksættere 22 pct. Arbejdsgivere 35 pct. Livsstiliværksættere 41 pct. Næsten ingen omsætning i Deltidsiværksætternes virksomheder Tabel 6 Den gennemsnitlige omsætning i Deltidsiværksætternes virksomheder er i 2000 på kr., hvilket er lavt sammenlignet med gennemsnittet blandt samtlige overlevende virksomheder, der omsætter for 1.3 mio. kr., jf. tabel 6. Modsat de øvrige grupper af iværksættere falder den gennemsnitlige omsætning i Deltidsiværksætternes virksomheder fra etableringsåret 1994, hvor omsætningen var på kr. i gennemsnit, til Det skyldes, at Deltidsiværksætterne er identificeret ud fra virksomhedens status i I gruppen af Deltidsiværksættere indgår derfor også virksomheder, der er startet som heltidsvirksomheder med en større omsætning, men efterfølgende er reduceret til deltidsvirksomheder. Gennemsnitlig omsætning i overlevende virksomheder fordelt på iværksættertyper kr. I alt Deltidsiværksættere Livsstiliværksættere Arbejdsgivere Vækstiværksættere men stor omsætningsstigning i de øvrige I de tre øvrige grupper af iværksættere stiger den gennemsnitlige omsætning i virksomhederne kraftigt fra 1994 til Blandt Livsstiliværksættere mere end fordobles omsætningen fra i 1994 til i Den største vækst i omsætningen findes i Vækstiværksætternes virksomheder, hvor omsætningen øges fra 1.8 mio. kr. i 1994 til 24.5 mio. kr. i og stor stigning i antal ansatte Af tabel 7 ses udviklingen i antallet af ansatte blandt Arbejdsgivere og Vækstiværksætterne. Der var i alt ansatte i 1994 i de overlevende enkeltmandsejede virksomheder. I 2000 var antallet af ansatte mere end tre gange så højt, nemlig ansatte i virksomhederne. I begge år var der tre gange så mange ansatte i de små virksomheder som hos Vækstiværksætterne, der dog kun omfatter 63 iværksættere.

18 22 Tema Tabel 7 Antallet af ansatte og det gennemsnitlige antal ansatte fordelt på iværksættertyper Antal ansatte Antal ansatte pr. virksomhed med ansatte I alt ,5 4,0 Arbejdsgivere ,2 3,0 Vækstiværksættere ,7 19,3 antal Den gennemsnitlige Vækstiværksætter mere end tredobler beskæftigelsen Tabellen viser, at der i 1994 var gennemsnitligt 2,2 ansatte hos Arbejdsgiverne, hvilket i 2000 er steget til 3,0 ansatte. I Vækstiværksætternes virksomheder skabes der langt flere job, da antallet af ansatte her vokser fra et gennemsnit på 5,7 til et gennemsnit på 19,3 ansatte. I 1994 var der 2½ gang så mange ansatte pr. virksomhed i Vækstvirksomhederne som i de mindre Arbejdsgivervirksomheder. I 2000 er der mere end seks gange så mange ansatte pr. virksomhed. Vækstiværksætterens virksomheder er vigtige for jobskabelsen Vækstiværksætternes virksomheder er ikke alene store sammenlignet med de øvrige overlevende virksomheder, men også sammenlignet med erhvervslivet generelt. I 2000 var det kun 6,7 pct. af virksomhederne i de private byerhverv i Danmark, der havde mere end 20 ansatte. De virksomheder, der etableres af Vækstiværksætterne, er derfor relativt store virksomheder i dansk erhvervsliv. Hvis du vil vide mere om iværksættere Statistik Politik De nye virksomheder Handlingsplan for iværksættere 4. statistiske portræt af iværksættere og Vækst med vilje Iværksætterkvinders vilkår Økonomi- og Erhvervsministeriet Erhvervs- og Boligstyrelsen Dansk Økonomi, forår 2003 Nye virksomheder Det Økonomiske Råd Danmarks Statistik Starthjælp Global Entrepreneurship Monitor Tilgang af nye virksomheder Generel Erhvervsstatistik Statistiske Efterretninger Finansiering/Administration

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune ERHVERVSPROFIL KALUNDBORG Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Kalundborg Kommune til brug for

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Erhvervsprofil for Næstved Kommune

Erhvervsprofil for Næstved Kommune ERHVERVSPROFIL NÆSTVED Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Næstved Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Næstved Kommune til brug for det erhvervsstrategiske

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Krisen påvirker praktikpladssituationen

Krisen påvirker praktikpladssituationen 22. marts 2010 Krisen påvirker praktikpladssituationen Praktikpladssituationen. Mulighederne for at finde beskæftigelse i regionen til lærlinge og elever er påvirket negativt af finanskrisen. 34 procent

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Early Warning evaluering 2013

Early Warning evaluering 2013 Early Warning - en evaluering af programmets indsats overfor kriseramte danske virksomheder Early Warning evaluering Udarbejdet af estatistik for Erhvervsstyrelsen 1 Baggrund Early Warning har til formål

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Om undersøgelsen fra Match-online.dk

Om undersøgelsen fra Match-online.dk Køberanalyse Introduktion Med en baggrund som HD i regnskabsvæsen og afsætningsøkonomi etableredes CBN Finance & Consult as i 1990. Siden har vi medvirket ved næsten 500 opgaver inden for formidling af

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

HJEMMESERVICE STATUS OG FREMTID

HJEMMESERVICE STATUS OG FREMTID i:\marts-2000\erhv-c-02-00.doc Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 26. april 2000 RESUMÈ HJEMMESERVICE STATUS OG FREMTID Da hjemmeserviceordningen efterhånden lægger beslag på 600 mill.kr.

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år.

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 6 - Erhvervsstruktur og erhvervsbyggeri Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Faktaark: Den generelle iværksætter i 2012

Faktaark: Den generelle iværksætter i 2012 11. november 214 /agnela og marrat Sag Faktaark: Den generelle iværksætter i 212 Den generelle iværksætter i Danmark i 212 er en dansk mand på mellem 36-4. Han er gift og har ingen børn. Han kommer fra

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

IVÆRKSÆTTER TAL for AARHUS KOMMUNE BILAG

IVÆRKSÆTTER TAL for AARHUS KOMMUNE BILAG IVÆRKSÆTTER TAL for AARHUS KOMMUNE BILAG 2011 Introduktion til iværksætterprofil for Aarhus Kommune Formålet med denne iværksætterprofil er at give et overblik over iværksætterne i Aarhus Kommune og herigennem

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009 Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere December 2008 Indholdsfortegnelse Indledning...1 1. Konjunkturbaggrunden...1

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015 VÆKST BAROMETER Maj 2015 Mangel på koster på omsætningen Det begynder at koste for de små- og mellemstore syddanske virksomheder, at det fortsat er svært at rekruttere kvalificeret. Hver fjerde virksomhed

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere