Iværksættere og nye virksomheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Iværksættere og nye virksomheder"

Transkript

1 Tema 5 Iværksættere og nye virksomheder Af Dorte Koch og Peter Bøegh Nielsen Flest nye virksomheder bliver etableret i 2000 Nye virksomheder udvikler nye produkter Figur 1 I perioden 1990 til 2000 blev der etableret nye virksomheder i Danmark. Det svarer til i gennemsnit pr. år, men det faktiske antal varierede en del mellem årene. I 1990 blev der etableret færrest, nemlig Siden 1995 har antallet stort set været stigende, og i 2000 blev det højeste antal etableret, nemlig nye virksomheder. Det svarer til 11 pct. af samtlige eksisterende virksomheder. Der er således tale om en betydelig nytilførsel. Denne nytilførsel er væsentlig for erhvervslivet. De nye virksomheder er med til at skabe nye job, forny produktionsprocesser og udvikle nye produkter, der kan give forbrugerne billigere varer samt dække nye eller ændrede behov. Dynamikken kan illustreres ved, at der i perioden skete en indbyrdes forskydning imellem brancherne. I løbet af 1990 erne faldt antallet af nye industrivirksomheder, hvilket sammenholdt med en fordobling i antallet af nye virksomheder i videnservice, kan ses som et tegn på skiftet fra industri- til vidensamfund. Nye virksomheder fordelt på udvalgte brancher Indeks 1990= Industri 200 Bygge & anlæg 150 Videnservice 100 I alt Politisk ønske om at fremme iværksætterlysten De nye virksomheder er med andre ord med til at sikre samfundets økonomiske udvikling og vækst. Derfor er der i Danmark ja i hele EU fokus på, hvordan det er muligt at fastholde og allerhelst fremme etableringen af nye virksomheder. I begyndelsen af 1990 erne var iværksætterpolitikken primært et middel til at nedsætte arbejdsløsheden bl.a. ved anvendelse af tilskud. Mod slutningen af tiåret har det generelle erhvervspolitiske fokus været på konkurrenceevne, vækst og bæredygtighed. Iværksætterpolitikkens primære mål blev at skabe gode rammevilkår for iværksætterne. På den måde kunne man sikre, at iværksætternes personlige målsætninger som fx øget indtjening eller et mere spændende arbejdsindhold overskyggede startvanskeligheder i form af finansieringsproblemer, administrativt arbejde mv. Danmarks Statistik har med finansiering fra Erhvervs- og Boligstyrelsen udviklet statistik, der kombinerer informationer om såvel de nye virksomheder som personerne bag, og med mulighed for at følge de nye virksomheder over tid. Definition En ny virksomhed Reelt ny er en virksomhed, der er nyregistreret for moms, og som ikke på nogen måde har været drevet før. Der må altså ikke være tale om genstart, omregistrering eller lign. Desuden skal der have været afgiftsangivet køb eller salg i de første fire kvartaler, for at sikre, at der er tale om en aktiv virksomhed.

2 6 Tema 2. Ti års tilgang af nye virksomheder Nye brancher erstatter traditionelle I 1990 blev der etableret flest nye virksomheder i detailhandel, nemlig Ti år efter var det i videnservice, der blev skabt flest med nye virksomheder. I detailhandel skabtes i 2000 næst flest med nye virksomheder. Konjunkturpåvirkning betyder flere nye virksomheder i bygge og anlæg Flere nye virksomheder i operationel service skyldes erhvervspolitisk initiativ Tredjeflest blev skabt i bygge og anlæg. Da bygge og anlæg er en konjunkturfølsom branche, skal udviklingen i andelen af nye virksomheder ses i relation til den generelle samfundsøkonomiske udvikling. Fra 1990 til 1993, der var en periode med lavkonjunktur og stagnation, udgjorde de nye virksomheder i bygge og anlæg en stort set uændret andel af den samtlige nye virksomheder. I den efterfølgende højkonjunktur steg andelen af nye virksomheder i branchen og endte med at udgøre 13 pct. i Tilgangen af nye virksomheder påvirkes også af særlige erhvervspolitiske tiltag. Det er udviklingen i antallet af nye rengøringsvirksomheder et eksempel på. I 1994 blev Hjemmeserviceordningen startet som en forsøgsordning. Den blev gjort permanent i Ordningen gav private husholdninger mulighed for at få tilskud til køb af bl.a. rengøringsydelser og blev dermed en støtteordning til bl.a. rengøringsvirksomheder. Effekten af ordningen kan delvist ses i årene for operationel service, hvor rengøringsvirksomhed indgår som langt den største branche. Tabel 1 Antal nyetablerede virksomheder fordelt på branchegrupper antal nyetablerede virksomheder I alt I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Industri 9,0 8,5 8,6 7,5 6,8 6,2 6,5 6,4 6,3 5,8 6,0 Bygge og anlæg 7,2 8,2 7,0 7,1 7,8 8,7 9,8 11,4 11,8 12,2 13,0 Engroshandel mv. 15,9 19,4 17,6 17,0 14,6 14,5 13,0 13,0 11,3 11,0 10,0 detailhandel 19,6 16,3 20,0 22,4 22,6 21,1 20,5 20,3 19,3 17,8 16,6 Hotel og rest. 5,9 5,7 6,3 5,8 7,1 6,3 6,5 7,0 6,7 7,1 5,7 Transport mv. 4,2 4,3 3,6 4,1 5,2 5,7 5,5 4,7 5,3 4,7 4,3 Videnservice 17,5 18,7 25,1 22,2 20,1 20,5 21,5 22,8 24,1 25,0 29,0 Operationel service 11,6 10,7 3,9 6,2 8,7 10,1 9,2 6,9 7,6 7,9 6,7 Øvrige serviceerhverv 9,1 8,1 8,1 7,8 6,9 6,9 7,5 7,4 7,7 8,4 8,6 pct. De ti brancher med flest nye virksomheder De samme tendenser kan også ses, når man betragter det mest detaljerede brancheniveau. Figur 2 viser de ti brancher, hvor der blev etableret flest nye virksomheder i 2000 og disse branchers placering på top-10 listen for Øverst på listen for 2000 kommer forventeligt en it-branche. Branchen lå på en andenplads i Den branche, hvor der blev etableret næstflest i 2000, er ligeledes en branche inden for videnservice nemlig virksomhedsrådgivning. På fjerde- og tiendepladsen finder man bygge- og anlægsrelaterede brancher, der er brancher med tradition for iværksætterkultur. De er dog rykket op på listen i løbet af de ti år som følge af bedre konjunkturer i perioden. Rengøringsbranchen er i 2000 nummer fem på top-10 listen, hvilket må ses som et resultat af støtten under Hjemmeserviceordningen. Branchen er på de ti år rykket fire pladser frem i forhold til Anden detailhandel, restauranter samt formgivning og

3 Tema 7 industrielt design er højdespringerne. Der blev startet relativt få eller ingen virksomheder inden for disse brancher i I 2000 ligger de på hhv. tredje-, ottende- og niendepladsen. Figur 2 Top-10 brancher i forhold til antal nye virksomheder i 1992 og 2000 Udvikling og konsulentbistand i f.m. software 2 1 Anden virksomhedsrådgivning 35 2 Anden detailhandel 3 Tømrer- og bygningssnedkerforretninger 15 4 Alm. rengøring 9 5 Vognmandsvirksomhed (ikke taxakørsel) Cafeterier, pølsevogne, grillbarer, isbarer mv Restauranter Formgivning og industrielt design Bygge- og anlægsentreprenører Flest nye virksomheder i hovedstadsområdet Skæv fordeling mellem amterne Hovedstadsområdet dominerer Etableringen af nye virksomheder har betydning for regionernes erhvervsliv og vækst. Der er imidlertid ikke lige stor tilgang i alle dele af Danmark, og der er store branchemæssige forskelle i tilgangen. De fleste nye virksomheder startes i Københavns Kommune, Københavns Amt og Århus Amt. Sættes antallet i forhold til virksomhedsbestanden i amterne som et mål for dynamikken, er det kun Københavns og Frederiksberg Kommuner, amterne omkring hovedstaden samt Århus Amt, der er over landsgennemsnittet på 11 pct. I den anden ende af skalaen findes Ringkøbing og Viborg Amter med andele på omkring 7 pct.

4 8 Tema Figur 3 Nye virksomheder i forhold til hhv. virksomhedsbestanden og indbyggertallet 2000 Kort & Matrikelstyrelsen (G. 5-00) Anm. I venstre figur er antallet af nye virksomheder i de enkelte amter sat i forhold til virksomhedsbestanden. I den højre er antallet sat i forhold til indbyggere i alderen 16 til 66 år i amterne. Denne aldersgruppe er valgt, da det er her, de potentielle iværksættere primært skal findes. Sætter man antallet af nye virksomheder i forhold til indbyggertallet, jf. figur 3, får man et andet mål for de regionale forskelle. Ideen bag dette mål er, at indbyggertallet har betydning som rekrutteringsgrundlag for iværksættere og dermed for antallet af potentielle nye virksomheder. Flest nye virksomheder pr. indbygger i hovedstadsområdet Specialiserede amter Figur 4 Der bliver etableret flest nye virksomheder i forhold til indbyggertallet i hovedstadsområdet. Ingen amter uden for hovedstadsområdet kommer over landsgennemsnittet på 5,2 nye virksomheder pr indbyggere. De fleste nye virksomheder startes i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, nemlig 9,2 og 8,5 pr indbyggere. De færreste nye virksomheder findes i Ringkøbing Amt og Bornholms Amt, hvor der etableres godt 3 nye virksomheder pr indbyggere mellem 16 og 66 år. Det geografiske lokaliseringsmønster er stabilt i perioden , med hovedstadsområdet som de dominerende, efterfulgt af Århus Amt, mens den laveste etablering finder sted i Ringkøbing, Viborg og Bornholms amter. Der er endvidere en klar tendens i retning af, at amterne er specialiseret inden for forskellige brancher. Dette lokaliseringsmønster kan skyldes en række faktorer som fx eksistensen af et lokalt marked, erhvervsstrukturen i amtet eller en arbejdsstyrke med de rette kvalifikationer. Branchernes andel af de nye virksomheder (procentpoint) Industri Detailhandel Videnservice Operationel service

5 Tema 9 Kort & Matrikelstyrelsen (G. 5-00) Anm. Figuren er konstrueret ved at beregne branchernes andel af de nye virksomheder for hele perioden ( ) i hvert amt i forhold til gennemsnittet af branchen for resten af amterne. Traditionelle erhverv uden for de store byer Nye servicevirksomheder i Århus og omkring København De mere traditionelle erhverv er lokaliseret uden for hovedstadsområdet og Århus Amt. Nye virksomheder i detailhandel og industri har således stor vægt i Jyllands vestlige amter. Til gengæld placeres nye servicevirksomheder i de store byområder omkring København og Århus. Operationel service er koncentreret om de to store byer København og Århus, hvor fx brugerne af Hjemmeserviceordningen er lokaliseret. Det er ligeledes i Århus, men specielt i København og det nordlige Sjælland, at de fleste nye virksomheder inden for videnservice er placeret. Det kan skyldes nærheden af universiteter og højere læreranstalter, men det kan også skyldes, at der er et større potentielt kundegrundlag i de store byer. 2.3 Job i de nye virksomheder Flest job inden for videnservice i 2000 I 2000 bliver de fleste job skabt inden for videnservice, nemlig Det er en stigning på syv en halv gang siden 1990 og den største stigning blandt samtlige brancher. Hotel og restauration skaber det næststørste antal job (1.453) og har i øvrigt ligget relativt højt mht. antallet af ansatte igennem hele perioden. Beskæftigelsen i bygge og anlæg ligger ligeledes højt med ansatte i 2000 og er ligesom videnservice steget kraftigt - med tre en halv gang fra 1990 til I detailhandel er antallet af job faldet fra at udgøre ca. ¼ af samtlige job i de nye virksomheder til under 15 pct. i Tabel 2 Antal ansatte ult. november i etableringsåret i de nye virksomheder antal ansatte I alt Industri Bygge og anlæg Engroshandel mv detailhandel Hotel og rest Transport mv Videnservice Operationel service Øvrige serviceerhverv

6 10 Tema Kun 15 pct. af de nye virksomheder har ansatte Mange virksomheder med ansatte i hotel og restauration Figur 5 Det er imidlertid langt fra alle de nye virksomheder, der har ansatte i etableringsåret. I 1990 var det 10 pct., og i 2000 er det 15 pct. - eller hhv og nye virksomheder. Andelen af nye virksomheder der har ansatte, er i løbet af 1990 erne steget i stort set alle brancherne. Den største andel af virksomheder med ansatte, findes inden for hotel og restauration. Her har omkring en tredjedel af de nyetablerede virksomheder ansatte både i 1990 og i 2000, jf. figur 5. De næsthøjeste andele findes i industri samt bygge og anlæg, hvor henholdsvis 19 pct. og 18 pct. af virksomhederne har ansatte i I bunden ligger operationel service. Her har knap 10 pct. af virksomhederne ansatte. Andel af nye virksomheder med ansatte fordelt på branche i 1990 og 2000 Procent Industri Bygge og anlæg Engroshandel mv. Hotel og rest. Detailhandel Transport mv. Videnservice Operationel service Øvrige serviceerhverv I alt Forskellene skyldes blandt andet, at der ikke er de samme betingelser for at drive forretning i de enkelte brancher. For eksempel er det muligt for en ejer i videnservice at drive sin virksomhed alene, mens det i hotel og restauration, industri samt bygge og anlæg ofte vil være nødvendigt for ejeren at ansætte yderligere arbejdskraft. De største virksomheder med ansatte er i operationel service... industri samt hotel og restauration De nyetablerede virksomheder, hvor der var ansatte i 2000, havde tilsammen ansatte, hvilket svarer til 3,2 ansatte pr. virksomhed. Bag dette tal er der dog store forskelle. Således viser det sig, at de største virksomheder i 2000 findes inden for operationel service med gennemsnitlig 4,5 ansatte pr. virksomhed. Der er altså samlet set ikke mange ansatte i branchen, men dér, hvor der er ansatte, er der mange. Der er ligeledes mange i industri og i hotel og restauration - henholdsvis 4,2 og 3,8 ansatte pr. virksomhed. De mindste virksomheder findes inden for engroshandel mv. samt videnservice, hvor virksomhederne med ansatte i gennemsnit har 2,6 og 2,9 ansatte i Iværksætterne i 1990 og 2000 Hvem er det, der vover springet, og adskiller de sig fra resten af befolkningen? Er det den samme type mennesker, der bliver iværksættere i 2000, som blev det i 1990? Definition Iværksætterne er typisk mænd under 35 år En iværksætter En iværksætter er en person, der etablerer en reelt ny virksomhed som enkeltmandsejet firma. For hovedparten af de nye virksomheder er der et betydeligt sammenfald mellem virksomheden og personen bag på grund af virksomhedernes beskedne størrelse i startfasen. Iværksætterne er relativt unge, jf. figur 6. Kun ca. 30 pct. af iværksætterne er kvinder. I befolkningen mellem 16 år og 66 år balancerer kønsfordelingen med 49 pct. kvinder

7 Tema 11 og 51 pct. mænd. Til sammenligning kan det nævnes, at der kun er 21 pct. af arbejdsgiverne i den samlede virksomhedsbestand, der er kvinder i I 1990 var det 17 pct. Det er tillige karakteristisk, at kvinder starter egen virksomhed på et senere tidspunkt end mænd. Således var halvdelen af de kvindelige iværksættere i år eller derover mod 40 pct. af de mandlige. Figur 6 Iværksætterne og befolkningen år fordelt efter alder i 2000 Procent 20 Befolkningen år 15 Iværksættere Forholdsvis mange indvandrere blandt iværksætterne Iværksætterne er bedre uddannede end befolkningen generelt Langt den største del af de nye iværksættere ni ud af ti er af dansk oprindelse. Der er dog relativt mange indvandrere, der starter ny virksomhed, i forhold til hvor stor en andel, de udgør af befolkningen. De udgør således 10 pct. af iværksætterne i 2000, mod 6 pct. af befolkningen mellem 16 og 66 år. Iværksætterne har generelt et højere uddannelsesniveau end befolkningen som helhed. Der er relativt mange yngre iværksættere, der har en erhvervsfaglig uddannelse, og relativt mange over 40 år, der har en videregående uddannelse. For begge aldersgrupper gælder det desuden, at andelen uden erhvervsuddannelse ligger betydeligt lavere blandt iværksætterne end i befolkningen.

8 12 Tema Tabel 3 Kendetegn hos iværksættere i 1990 og 2000 Iværksættere i 1990 Iværksættere i 2000 Befolkningen (16-66 år) i 2000 Gennemsnitlig alder Kvinder Indvandrere Uddannelse - Ingen erhvervsudd (iværksætter < 40 år) - Erhvervsfaglig Videregående udd Uddannelse - Ingen erhvervsudd (iværksætter > 40 år) - Erhvervsfaglig Videregående udd Beskæftigelse året før Arbejdsløs året før Privat ansat Branchekendskab Formue (iværksætter < 40 år) Formue - over kr over kr (iværksætter > 40 år) Anm. Enkelte kendetegn er opdelt på to grupper; Under 40 år samt 40 år og derover. Det er gjort for at korrigere for den aldersforskel, der er i forhold til den øvrige befolkning. pct. Højt kompetenceniveau har betydning for overlevelsen Mange ledige iværksættere i 1990 og mange fra den private sektor Formue vigtig for overlevelsen Iværksætterne har et højt kompetenceniveau, hvilket er vigtigt for virksomhedernes overlevelse, som det senere vil blive vist. En anden vigtig faktor i den sammenhæng er, at iværksætteren har branchekendskab. Det vil i denne forbindelse sige, at iværksætteren har etableret sin virksomhed i den branche, som vedkommende var beskæftiget i året før. I 1990 var der relativt mange iværksættere, der kom fra arbejdsløshed. Den andel er faldet betydeligt i løbet af 90 erne. Det kan skyldes bedre konjunkturer, men det kan også hænge sammen med, at erhvervspolitikken i slutningen af 1990 erne i mindre omfang er kædet sammen med arbejdsmarkedspolitikken. Henholdsvis 73 og 77 pct. af iværksætterne var ansat i den private sektor året inden etablering af egen virksomhed. Det gjaldt kun 65 pct. af den beskæftigede del af befolkningen. Der er stor aldersmæssig forskel på, om iværksætterne har opsparet en formue eller ej. Formue er en vigtig faktor for iværksætterens succes, da det giver bedre finansieringsmulighed i etableringsfasen. 3.2 Iværksætternes uddannelsesniveau er stigende Flest med erhvervsfaglige uddannelser Iværksætternes fordeling på de enkelte uddannelsesniveau er stort set uændret fra 1990 til Der sker dog en forskydning mod flere iværksættere med videregående uddannelser. I 2000 er der fx 734 iværksættere med en kort videregående uddannelse. Det er en stigning på 42 pct. i forhold til Derimod er andelen af iværksættere uden erhvervsuddannelse faldende i samme periode. Det skal dog understreges, at den stadig udgør næsten 40 pct. af iværksætterne i 2000.

9 Tema 13 Tabel 4 Iværksætterne fordelt efter uddannelsesniveau i 1990 og Antal Pct. Antal Pct. Pct. I alt , ,0 7,0 Ingen erhvervsuddannelse , ,3 3,0 Erhvervsfaglig uddannelse , ,0 3,7 Kort videregående 517 4, ,4 42,0 Mellemlang videregående, bachelor , ,2 19,3 Lang videregående, ph.d. mv , ,1 13,8 I boks 1 ses, at det er en meget lille andel af befolkningen, der bliver iværksættere inden for hvert uddannelsesniveau mellem 0,3 pct. og 0,7 pct. Det vil fx sige, at selvom knap 40 pct. af iværksætterne har en erhvervsfaglige uddannelse, er det kun 0,4 pct. af alle erhvervsfaglærte, der bliver iværksættere. Boks 1 Iværksætternes og befolkningen s højeste fuldførte uddannelse r i 2000 Iværksættere Befolkningen Iværksættere (16-66år) (16-66år) i procent af Antal Pct. Antal Pct. befolkningen Erhvervsfaglige , ,4 0,4 - detailhandel 738 5, ,2 0,4 * Kontoruddannet 632 4, ,2 0,3 Korte vider egående 734 5, ,0 0,5 - El-installatør m.fl. 96 0, ,4 0,7 * Laborant 40 0, ,5 0,2 Mellemlange videregående , ,3 0,3 - Folkeskolelærere 158 1, ,4 0,2 Bachelorer 239 1, ,0 0,7 - Erhvervsøkonomi, HA 111 0, ,4 0,8 Lange videregående 783 5, ,4 0,5 - Erhvervsøkonomi, cand.merc. 84 0, ,4 0,5 * Læge, cand. med. 24 0, ,4 0,2 Forskeruddannelser 41 0, ,2 0,7 - Ph.d., civilingeniør 21 0, ,1 1,1 I alt På hvert uddannelsesniveau er fundet den uddannelse, hhv. flest iværksættere har, og flest personer i befolkningen (16-66 år) har. * angiver den hyppigste uddannelse i befolkningen, hvor den er forskellig fra iværksætternes, dvs. under erhvervsfaglige, korte og lange videregående uddannelse. Hvis der ses bort fra niveau og personer uden erhvervsuddannelse, er der flest iværksættere, der har en detailhandelsuddannelse. Herefter følger kontoruddannet, mekaniker, tømrer, smed, maskinarbejder, frisør, elektriker, maler og murer listet i rangorden. Mange handels- og kontoruddannede blandt iværksætterne Den hyppigste uddannelse blandt iværksætterne er en erhvervsfaglig uddannelse inden for detailhandel. De udgør 5,4 pct. af samtlige iværksættere. Det er dog kun 0,4 pct. af samtlige handelsuddannede i befolkningen, der bliver iværksættere. I befolkningen er der flest, der har gennemført en kontoruddannelse. Det er den næststørste gruppe blandt iværksætterne. Der er således kun mindre forskelle i uddannelsesstrukturen blandt iværksættere og i befolkningen. Der er flere erhvervsfaglige iværksættere og færre uden uddannelse end i befolkningen, ligesom der også er en større andel af iværksætterne med en lang videregående uddannelse.

10 14 Tema 3.3 Et portræt af iværksætterne fordelt på brancher i 1990 og 2000 Flest mandlige iværksættere i videnservice Figur 7 Størstedelen af iværksætterne starter virksomhed i servicesektoren, som omfatter videnservice, operationel service og øvrige serviceerhverv, jf. figur 7. Selvom der antalsmæssigt er flere mænd end kvinder i servicesektoren, er der en større andel af kvinderne, der vælger at etablere en servicevirksomhed, nemlig 48 pct. Til sammenligning er der kun 42 pct. af de mandlige iværksættere, der etablerer en servicevirksomhed. Iværksættere fra 2000 fordelt på køn og branche Antal Mænd Kvinder Industri Bygge & anlæg Engroshandel mv. Hotel og rest. Detailhandel Transport mv. Videnservice Operationel service Øvrige serviceerhverv og flest kvindelige i detailhandel Tabel 5 Der er kvindelige iværksættere i alle brancherne også i de traditionelt mandsdominerede som bygge og anlæg og transport mv. I de fleste brancher er de mandlige iværksættere imidlertid i overtal. Det gælder dog ikke inden for detailhandel, operationel service og øvrige serviceerhverv, hvor der stort set er lige mange mænd og kvinder, der starter virksomhed. Iværksætterprofiler Udvalgte variable fordelt på branche Industri Hotel og rest. Bygge Engroshandel og anlæg Detailhandel Transport mv. Videnservice Operationel service Øvrige serviceerhverv Mand 0,98 1,36 1,16 0,72 0,88 1,27 1,07 0,77 0,78 Indvandrer 0,45 0,21 1,02 1,32 4,13 1,00 0,48 1,43 1,08 Arbejdsløs 1,13 0,84 1,05 0,93 2,29 1,10 0,71 1,26 1,02 Bruttoindk. > kr. 0,99 1,27 1,09 0,83 0,62 1,04 1,12 0,82 0,89 Formue > kr. 1,35 0,98 1,24 0,83 0,65 0,68 1,21 0,77 0,87 Erhvervsfaglig udd. 1,15 1,54 1,33 1,10 0,88 0,94 0,61 0,80 1,05 Videregående udd. 0,98 0,45 0,68 0,71 0,42 0,22 1,87 0,96 0,85 Branchekendskab 0,64 2,12 1,05 0,58 1,06 0,93 0,76 0,90 1,11 Anm. Tabellen er konstrueret ved at sammenholde iværksætternes fordeling på de valgte baggrundsvariable i hver branche med gennemsnittet i brancherne. Inden for fx bygge og anlæg har 48,31 pct. af iværksætterne branchekendskab, mens andelen samlet set er 22,76 pct. Det giver værdien 2,12 (48,31/22,76). Værdier over 1 i tabellen betyder, at der er relativt mange iværksættere med den pågældende egenskab i branchen. Det omvendte gælder for værdier under 1. Værdierne kan kun sammenlignes på tværs af brancherne. Iværksætteren i bygge og anlæg besidder vigtige karakteristika... Tabel 5 viser en række vigtige kendetegn om iværksætterne i de enkelte brancher. En typisk iværksætter i bygge og anlæg er en dansk mand, der har været i beskæftigelse året inden og haft en relativ god indkomst. Iværksætteren er erhvervsfagligt uddannet og har et godt kendskab til branchen inden starten af egen virksomhed. Iværksætteren besidder samlet set kompetencer, der er vigtige for at virksomheden overlever. Som det senere vil blive vist, er karakteristika som uddannelse, branchekendskab og formue vigtige for de nye virksomheders overlevelse.

11 Tema det gør iværksætteren i videnservice også... men ikke iværksætterne i detailhandel... eller hotel og restaurant samt transport Personer, der starter virksomhed i videnservice, besidder næsten de samme stærke kompetencer blot er de ikke erhvervsfagligt uddannet men har en videregående uddannelse. De har ikke den samme grad af branchekendskab, men til gengæld har de oftere formue end gennemsnittet. Iværksætterne i detailhandel har et meget lavere kendskab til branchen, og de kommer oftere end gennemsnittet fra arbejdsløshed. Økonomisk set ligger de også under gennemsnittet både når det drejer sig om bruttoindkomst og formue. En fjerde interessant branchemæssig forskel er, at der er to brancher hotel og restaurant samt transport mv., der domineres af iværksættere med en lavere uddannelsesmæssig baggrund. Specielt hotel og restaurant adskiller sig derudover fra de øvrige brancher ved, at der er mange af iværksætterne, der har været ledige året før, og at der er en meget høj andel med indvandrerbaggrund. Billedet var på en række punkter anderledes i Der var større branchemæssig forskel på andelen af iværksættere, der var ledige året før, hvilket skyldes en generelt højere ledighed. Der er relativt flere indvandrere, der etablerer virksomhed i specielt hotel og restauration men også i transport. Desuden er andelen af iværksættere i videnservice med vigtige kompetencer relativ lavere i 2000 end i Motiver og barrierer De tidligere afsnit er baseret på data fra Iværksætterdatabasen, hvis grundlag er registerbaseret statistik. Data herfra kan belyse strukturelle og faktuelle forhold, men ikke mere kvalitative og bløde emner som motiver og barrierer for start af egen virksomhed. For at belyse disse emner gennemførte Danmarks Statistik en spørgeskemaundersøgelse for Erhvervs- og Boligstyrelsen i 1999, hvor iværksættere fik tilsendt spørgeskema, hvoraf svarede. 4.1 Motiverne er selvstændighed, udfordringer og arbejdstid Iværksættere mere motiveret af lyst end af nød Figur 8 Resultaterne fra undersøgelsen viser, at for fire ud af fem iværksættere er de vigtigste motiver for at starte egen virksomhed et ønske om selvstændighed, et behov for nye udfordringer, eller en mulighed for bedre at kunne tilrettelægge sin arbejdstid, se figur 8. Arbejdstidsplanlægningen er vigtigere for kvinderne end mændene, hvilket også gælder et ønske om bedre at kunne kombinere familie- og arbejdsliv. Omvendt har bedre indtjeningsmuligheder større betydning for de mandlige iværksættere. Motiver for start af egen virksomhed Procent Ville have "foden under eget bord" Behov for nye udfordringer Bedre tilrettelæggelse af arbejdstid Ville tjene mere Mænd Kvinder Bedre kombinere familie-/arbejdsliv Utilfredsstillende arbejdssituation Ville gøre hobby til levevej Ville undgå arbejdsløshed Ville realisere idé om nyt produkt/ydelse

12 16 Tema Hver tredje iværksætter har ideer om nyt produkt eller serviceydelse For de fleste iværksættere er det ikke et mål at forny erhvervslivet. Den mindst vigtige årsag er således ønsket om at ville realisere en idé om et nyt produkt eller en ny type serviceydelse. Det er dog en vigtig forklaring for 40 pct. af de mandlige og 35 pct. af de kvindelige iværksættere. For en stor del af iværksætterne er der slet ikke et nyt produkt at lancere. Det gælder fx inden for detailhandel, hotel og restauration samt bygge og anlæg. 4.2 Administrativt arbejde er den største barriere Moms- og skatteregnskab er en væsentlig byrde Figur 9 Iværksætterne blev også spurgt om hvilke problemer, de var stødt på i opstartsfasen. Lidt over halvdelen af iværksætterne angav, at den væsentligste barriere er administrative byrder i form af moms- og skatteregnskaber. En nærmere analyse viser, at det især er iværksættere med ansatte, der oplever det administrative arbejde som et problem. Barrierer for etablering af egen virksomhed Procent 50 Kvinder Mænd Skat, regnskaber mv. At være alene om virksomheden At få kontakt til kunder/ marked At skaffe kapital At prisfastsætte produktet Brug af informationsteknologi At finde egnede lokaler At finde egnede leverandører At få opbakning fra ægtefælle Mænd har større startvanskeligheder end kvinder Men kvinder har større problemer med informationsteknologi Kun de administrative byrder oplever mere end 50 pct. af iværksætterne som et problem. De øvrige svarmuligheder har kun 30 pct. eller derunder anset som en byrde. Det er fx et problem for knapt hver tredje iværksætter at være alene om at drive virksomheden eller at få kontakt med markedet og kunderne. Det er vanskeligt at skaffe kapital for godt 25 pct. af mændene og 18 pct. af kvinderne. Det viser sig i øvrigt i undersøgelsen, at godt 30 pct. af iværksætterne har brugt egen opsparing til finansiering af deres nye virksomhed. Det er en gennemgående tendens, at flere mandlige end kvindelige iværksættere har oplevet vanskeligheder ved de forskellige opgaver, der er forbundet med at starte egen virksomhed. Den markante undtagelse herfra er, at næsten hver fjerde (23 pct.) af de kvindelige iværksættere har fundet brugen af informationsteknologi vanskelig, mod kun 17 pct. af de mandlige iværksættere. 5. De nye virksomheders overlevelse Det grundlæggende succeskriterium for iværksætteren er, at den nye virksomhed overlever. Set i et samfundsøkonomisk perspektiv er det imidlertid i højere grad værdi- og jobskabelsen, der er af afgørende betydning. De to kriterier er ofte sammenkædet, således at overlevelse betragtes som første niveau i et vækstforløb. En sådan sammenhæng gælder dog ikke for alle iværksætterne.

13 Tema 17 Definition Flest virksomheder ophører i løbet af de første to år Figur 10 En overlevet virksomhed En virksomhed er overlevet fra år 1 til år 2, hvis der er økonomisk aktivitet i virksomheden i år 2 - i form af omsætning eller køb af varer og ydelser til brug for virksomheden. De virksomheder, der er startet i hhv. 1990, 1994 og 1998, er fulgt til år I figur 10 er der for hver af de tre grupper af overlevende virksomheder beregnet den andel, der år for år har overlevet. Udgangspunktet er i år 0 etableringsåret alle de nye, dvs. 100 pct. Overlevelseskurverne udvikler sig stort set ens. Der sker en forholdsvis hurtig nedgang i antallet af virksomheder i løbet af de første to år, hvor antallet reduceres med ca. 40 pct. Herefter er der en stadig mindre andel af virksomhederne, der falder fra. Overlevelsen er på lang sigt på pct. af det oprindelige antal nye virksomheder. Dog ligger 1990-virksomhederne over 1994-virksomhederne med en lidt højere overlevelsesandel i alle årene. Overlevelsesandele for nye virksomheder , og Procent virksomheder 1990-virksomheder 1998-virksomheder 0 0. år 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år 6. år 7. år 8. år 9. år 10. år Anm. Det har ikke været muligt at sammenkæde 1990-virksomhederne for de første 3 år. Virkning fra konjunkturer og politik Boks 5 Det kunne forventes, at virksomheder, der blev startet i lavkonjunkturåret 1990, ville være lukket hurtigere end virksomheder, der blev startet i Nedgangen i antallet af 1994-virksomheder synes tværtimod at ske en anelse hurtigere end 1990-virksomhederne. Antallet af 1994-virksomheder er således reduceret til 50 pct. efter 2½ år, mens det tager 3½ år for 1990-virksomhederne. En årsag hertil kan være nedsættelsen af støtteperioden fra 3½ år til 2½ år i iværksætter-/etableringsydelsen i Iværksætterpolitik i 1990 erne Iværksætterpolitikken var i 1990 erne domineret af to slags ordninger. Den ene var i virkeligheden en arbejdsmarkedspolitik, som havde til formål at få flere i arbejde. Langtidsledige, der startede egen virksomhed, kunne få økonomisk støtte i en periode på 2½-3½ år. Det andet var en rådgivningsordning. Personer, der ønskede at starte egen virksomhed, kunne få tilskud til rådgivning og uddannelse i etableringsfasen. Herudover blev der i 1998 etableret en række innovationsmiljøer, der havde til formål at hjælpe iværksættere med videnbaserede ideer med en kommercialisering. Hjemmeserviceordningen startede i Den havde bl.a. til formål at fremme beskæftigelsesmulighederne for især ufaglærte samt formindske incitamentet til at efterspørge sort arbejde.

14 18 Tema Derudover blev der vedtaget en række andre love, der skulle forbedre iværksætternes vilkår. Det gjaldt bl.a. en lettere adgang til kapital, og der blev fjernet et antal gebyrer, der især belastede mindre virksomheder. 5.1 Overlevelse afhænger af størrelse og branche Størrelse og selskabsform har betydning for overlevelsen... og branchen Figur 11 Nogle virksomheder har en højere grad af overlevelse end andre. Det viser sig fx, at virksomheder med 5-9 ansatte i etableringsåret har en større overlevelsesgrad end både mindre og større virksomheder. Nye virksomheder, der er etableret som aktieeller anpartsselskab, har ligeledes en højere overlevelse end de enkeltmandsejede. Således er 54,4 pct. af selskaberne, der blev etableret i 1994, overlevet frem til og med Det tilsvarende tal for enkeltmandsvirksomhederne er 42 pct. Der er også store branchemæssige forskelle på virksomhedernes overlevelse. Virksomhederne i bygge og anlæg har den højeste overlevelse, mens den laveste overlevelse findes i detailhandel, jf. figur 11. Overlevelsesandele i bygge og anlæg, detailhandel og i alle brancher Procent Detailhandel Bygge & anlæg I alt Bedst overlevelse i bygge og anlæg Det er især de første år efter etableringen, der er afgørende for overlevelsen i de forskellige brancher. Andelen af virksomheder, der er ophørt efter de to første år, svinger således fra 46 pct. inden for detailhandel til 24 pct. inden for øvrige serviceerhverv. De senere år er andelen af virksomheder, der ophører, nogenlunde ensartet brancherne imellem. 5.2 Iværksætterens baggrund influerer på virksomhedens overlevelse De nye virksomheders overlevelse afhænger altså af branchen og ejerformen, hvilket kan skyldes strukturelle og markedsmæssige forskelle. En yderligere årsag kan være iværksætternes forskellige baggrund. Årsagerne til overlevelse kan isoleres Branchevalg og formue har stor betydning for overlevelsen Det er muligt med en statistisk model at beregne de faktorer, der har betydning for overlevelsen, samt isolere deres effekter fra hinanden. Med udgangspunkt i de nye virksomheder i 1994 beregnes faktorernes indflydelse på sandsynligheden for, at iværksætterens virksomhed overlever frem til og med Den faktiske overlevelse er på 32 pct. det vil sige, af de oprindelige 1994-virksomheder er 32 pct. stadig i drift i Iværksætterens valg af branche er den mest afgørende faktor for overlevelsen. En iværksætter inden for enten videnservice eller bygge og anlæg har således højere overlevelsessandsynlighed end en iværksætter inden for detailhandel. En formue over kr. inden start af egen virksomhed, er den faktor, der har næststørst betyd-

15 Tema 19 ning for iværksætternes overlevelse. Endelig har branchekendskab markant indflydelse på overlevelsen. mens alder, uddannelse og køn har mindre betydning Boks 3 Alder og uddannelse har lidt mindre betydning for overlevelsen. De ældre iværksættere har en større overlevelsessandsynlighed end de yngre. Uddannelse øger ligeledes chancen for overlevelse. Her giver erhvervsfaglig uddannelse den største overlevelsessandsynlighed - større end videregående uddannelse. Den beregnede effekt på iværksætter nes overlevelse Faktor Art Effekt Branche Industri Bygge og anlæg Engroshandel mv. Detailhandel Hotel og restauration Transport mv. Videnservice Operationel service Øvrige serviceerhverv Familietype Alder Uddannelse Branchekendskab Formue Enlig Parforhold Under 30 år år 40 (+) år Ingen uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Uden branchekendskab Med branchekendskab Gæld Formue under kr. Formue over kr. For iværksættere med de egenskaber, der giver den laveste overlevelse, er den beregnede overlevelsessandsynlighed på 8 pct. Iværksættere der derimod har alle de bedste egenskaber, får en beregnet overlevelsessandsynlighed på 75 pct. Der kan ikke beregnes nogen selvstændig effekt fra køn og herkomst. Det betyder, at mandlige og kvindelige iværksættere har lige stor sandsynlighed for at overleve. Ligeledes har indvandrere og danskere samme overlevelsessandsynlighed alt andet lige. Iværksætterstøtte giver bedre overlevelse Det er også muligt at beregne effekten af offentlige iværksætterordninger på overlevelsen. De to rådgivningsordninger - Klippekortsordningen og ordningen med Gratisrådgivning har begge en positiv indflydelse. Konklusionen er, at det er vigtigt for virksomhedens overlevelse, at iværksættere besidder en række kompetencer som uddannelse og branchekendskab, og at de har opsparet formue. Dertil kommer, at rådgivning har stor betydning. 5.3 Fire virksomhedstyper Overlevelse og vækst afgør typen Iværksættere, der etablerede virksomhed i 1994, og hvor virksomheden stadig er i drift i 2000, kan opdeles i fire typer. Typerne adskiller sig fra hinanden med hensyn til virksomhedernes udvikling i økonomi og beskæftigelse. De afgørende kriterier for opdelingen er for det første, om omsætningen er stor nok til at skabe en indtjening, som iværksætteren kan leve af. For det andet om der er an-

16 20 Tema satte i virksomheden seks år efter etableringen. Dette kriterium er baseret på en antagelse om, at der er en grundlæggende forskel mellem de enkelte iværksættere og deres motiver for virksomhedsstart, når det drejer sig om at have ansatte i virksomheden eller ej. Årsagen til, at denne forskel anses for helt central, er, at arbejdsgiverstatus medfører en række økonomiske, juridiske og administrative forpligtelser, som nævnt i afsnit 4. Boks 4 Iværksættertyper Ansatte Under bagatelgrænsen Omsætning 2000 Over bagatelgrænsen 0 ansatte (alle år): Deltidsiværksættere Livsstiliværksættere 1-9 ansatte (alle år): Arbejdsgivere 10(+) ansatte (2000): Vækstiværksættere Ingen ansatte lille omsætning Ingen ansatte kontrolleret vækst Højst ni ansatte og vækstpotentiale Ti eller flere ansatte og stor vækst To af iværksættertyperne har ikke ansatte i årene Den ene type betegnes Deltidsiværksættere og er defineret ved, at omsætningen i virksomheden i 2000 er af så beskedent omfang, at den ikke opfylder Danmarks Statistiks krav til aktivitetsniveauet for en heltidsvirksomhed. Det betyder, at iværksætteren ikke kan leve af indtægten fra virksomheden. Den anden type består af virksomheder med et så stort omsætningsniveau i 2000, at iværksætterne kan leve af det. De betegnes Livsstiliværksættere, hvilket dækker over, at det vigtigste motiv for dem antages at være at få fod under eget bord. De vil selv bestemme deres arbejds- og livsbetingelser, som beskrevet i afsnit 4. De er yderligere karakteriseret ved, at de driver deres virksomhed alene og uden ansatte medarbejdere. Det antages, at iværksætterne prioriterer selvstændighed højere end arbejdsgiverstatus, som vil medføre øgede administrative byrder. De to sidste typer har ansatte i 2000 men på forskelligt niveau. Den tredje type betegnes Arbejdsgivere og er kendetegnet ved, at de har haft ansatte tilknyttet deres virksomhed i løbet af de seks år, og at de har højst ni ansatte i Iværksætterens virksomhed er for stor til, at iværksætteren kan stå for driften alene. Den fjerde og sidste gruppe af iværksættere betegnes Vækstiværksættere. Disse iværksættere er karakteriseret ved, at deres virksomhed har mindst ti ansatte i Dette kriterium er højt sat - det er til sammenligning kun 14,6 pct. af den samlede firmabestand i de private byerhverv i 2000, der har 10 ansatte eller derover. Det må derfor antages, at vækst- og indtjeningsmotiver er den drivende kraft bag denne type af iværksættere. 5.4 Få iværksættere opnår stor vækst og mange ansatte Flest Livsstiliværksættere Der blev i 1994 etableret personligt ejede virksomheder, der fortsat er i drift i af disse virksomheder er drevet af Livsstiliværksættere, svarende til en andel på 41 pct., jf. figur 12. Der er Arbejdsgivere og 952 Deltidsiværksættere. Den sidste gruppe af virksomheder er drevet af blot 63 Vækstiværksættere.

17 Tema 21 Figur 12 Overlevende virksomheder fordelt efter type af iværksætter Vækstiværksættere 1 pct. Deltidsiværksættere 22 pct. Arbejdsgivere 35 pct. Livsstiliværksættere 41 pct. Næsten ingen omsætning i Deltidsiværksætternes virksomheder Tabel 6 Den gennemsnitlige omsætning i Deltidsiværksætternes virksomheder er i 2000 på kr., hvilket er lavt sammenlignet med gennemsnittet blandt samtlige overlevende virksomheder, der omsætter for 1.3 mio. kr., jf. tabel 6. Modsat de øvrige grupper af iværksættere falder den gennemsnitlige omsætning i Deltidsiværksætternes virksomheder fra etableringsåret 1994, hvor omsætningen var på kr. i gennemsnit, til Det skyldes, at Deltidsiværksætterne er identificeret ud fra virksomhedens status i I gruppen af Deltidsiværksættere indgår derfor også virksomheder, der er startet som heltidsvirksomheder med en større omsætning, men efterfølgende er reduceret til deltidsvirksomheder. Gennemsnitlig omsætning i overlevende virksomheder fordelt på iværksættertyper kr. I alt Deltidsiværksættere Livsstiliværksættere Arbejdsgivere Vækstiværksættere men stor omsætningsstigning i de øvrige I de tre øvrige grupper af iværksættere stiger den gennemsnitlige omsætning i virksomhederne kraftigt fra 1994 til Blandt Livsstiliværksættere mere end fordobles omsætningen fra i 1994 til i Den største vækst i omsætningen findes i Vækstiværksætternes virksomheder, hvor omsætningen øges fra 1.8 mio. kr. i 1994 til 24.5 mio. kr. i og stor stigning i antal ansatte Af tabel 7 ses udviklingen i antallet af ansatte blandt Arbejdsgivere og Vækstiværksætterne. Der var i alt ansatte i 1994 i de overlevende enkeltmandsejede virksomheder. I 2000 var antallet af ansatte mere end tre gange så højt, nemlig ansatte i virksomhederne. I begge år var der tre gange så mange ansatte i de små virksomheder som hos Vækstiværksætterne, der dog kun omfatter 63 iværksættere.

18 22 Tema Tabel 7 Antallet af ansatte og det gennemsnitlige antal ansatte fordelt på iværksættertyper Antal ansatte Antal ansatte pr. virksomhed med ansatte I alt ,5 4,0 Arbejdsgivere ,2 3,0 Vækstiværksættere ,7 19,3 antal Den gennemsnitlige Vækstiværksætter mere end tredobler beskæftigelsen Tabellen viser, at der i 1994 var gennemsnitligt 2,2 ansatte hos Arbejdsgiverne, hvilket i 2000 er steget til 3,0 ansatte. I Vækstiværksætternes virksomheder skabes der langt flere job, da antallet af ansatte her vokser fra et gennemsnit på 5,7 til et gennemsnit på 19,3 ansatte. I 1994 var der 2½ gang så mange ansatte pr. virksomhed i Vækstvirksomhederne som i de mindre Arbejdsgivervirksomheder. I 2000 er der mere end seks gange så mange ansatte pr. virksomhed. Vækstiværksætterens virksomheder er vigtige for jobskabelsen Vækstiværksætternes virksomheder er ikke alene store sammenlignet med de øvrige overlevende virksomheder, men også sammenlignet med erhvervslivet generelt. I 2000 var det kun 6,7 pct. af virksomhederne i de private byerhverv i Danmark, der havde mere end 20 ansatte. De virksomheder, der etableres af Vækstiværksætterne, er derfor relativt store virksomheder i dansk erhvervsliv. Hvis du vil vide mere om iværksættere Statistik Politik De nye virksomheder Handlingsplan for iværksættere 4. statistiske portræt af iværksættere og Vækst med vilje Iværksætterkvinders vilkår Økonomi- og Erhvervsministeriet Erhvervs- og Boligstyrelsen Dansk Økonomi, forår 2003 Nye virksomheder Det Økonomiske Råd Danmarks Statistik Starthjælp Global Entrepreneurship Monitor Tilgang af nye virksomheder Generel Erhvervsstatistik Statistiske Efterretninger Finansiering/Administration

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

Iværksættere og nye virksomheder. Nøgletal 2006

Iværksættere og nye virksomheder. Nøgletal 2006 Iværksættere og nye virksomheder Nøgletal 2006 August 2006 Iværksættere og nye virksomheder, Nøgletal 2006 Udgivet af: Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø

Læs mere

Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen april 2010

Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen april 2010 Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen 2001-2007 16. april 2010 Statistik om kvindelige iværksættere udviklingen 2001-2007 viser udviklingen inden for en række områder relateret til kvindelige

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

IT-branchen har vokseværk it-konsulenter og iværksættere trækker væksten

IT-branchen har vokseværk it-konsulenter og iværksættere trækker væksten IT-branchen har vokseværk it-konsulenter og iværksættere trækker væksten Særligt it-konsulenter og iværksættere skal tilskrives æren for, at hele it-sektorens fuldtidsbeskæftigelse er i fremgang ovenpå

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Iværksættere i 1990 erne Statistisk portræt nr. 3

Iværksættere i 1990 erne Statistisk portræt nr. 3 Iværksættere i 1990 erne Statistisk portræt nr. 3 Erhvervsfremme Styrelsen Erhvervsministeriet 2001 1 2 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Hovedresultater... 7 1. Indledning... 13 1.1 Datagrundlag og fremgangsmåde...

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Iværksættere i Business Region Aarhus

Iværksættere i Business Region Aarhus Iværksættere i Business Region Aarhus 1 Iværksætteri i Business Region Aarhus 1. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af nye virksomheder i Business Region Aarhus stiger med 1,6 procent fra 2013

Læs mere

Iværksætter- statistik

Iværksætter- statistik Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7

Læs mere

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Sammenfatning Denne analyse af -ordningen i 1997 beskæftiger sig med udbudssiden i, det vil sige -virksomhederne og især virksomhedernes ejere og deres ansatte.

Læs mere

Vækst og dynamik i nye virksomheder

Vækst og dynamik i nye virksomheder Vækst og dynamik i nye virksomheder 5. statistiske portræt Juni 2005 Vækst og dynamik i nye virksomheder 5. statistiske portræt Forord Nye virksomheder har stor betydning for vækst og beskæftigelse i det

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE - et statistisk portræt Juli 2011 1 Fakta om statistikken Kvindelige Iværksættere - et statistisk portræt indeholder en række statistikker om henholdsvis en typisk kvindelig og

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Udvalgte nøgletal for vagt og sikkerhedsbranchen

Udvalgte nøgletal for vagt og sikkerhedsbranchen Udvalgte nøgletal for vagt og sikkerhedsbranchen Om statistikken Kilder Statistikken er udarbejdet på baggrund af data fra henholdsvis Danmarks Statistik og Experian. Kilden fremgår ved hver figur. Definitioner

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene It-erhvervene 69 7. It-erhvervene Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene. 2-24 1. 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Anta 588 596 576 597 169 177 1641 1639 198 23 232 244 6565 663 6623 6445 584 1515 279 771 2

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Beskæftigelsen i bilbranchen

Beskæftigelsen i bilbranchen Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Faktaark: Iværksætternes fortrop

Faktaark: Iværksætternes fortrop Juni 2014 Faktaark: Iværksætternes fortrop Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvem der bliver iværksættere,

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

5. Beskæftigelsen i IT-erhvervene

5. Beskæftigelsen i IT-erhvervene Beskæftigelsen i IT-erhvervene 67 5. Beskæftigelsen i IT-erhvervene 5.1 Indledning IT-erhvervenes voksende økonomiske betydning medfører også en stigende beskæftigelse inden for erhvervene, især inden

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Velkommen til foredrag om et faktabaseret grundlag for den midtjyske iværksætterpolitik Hvad ved vi om iværksætterne i Ringkøbing-Skjern?

Velkommen til foredrag om et faktabaseret grundlag for den midtjyske iværksætterpolitik Hvad ved vi om iværksætterne i Ringkøbing-Skjern? Velkommen til foredrag om et faktabaseret grundlag for den midtjyske iværksætterpolitik Hvad ved vi om iværksætterne i Ringkøbing-Skjern? www.estatistik.dk 04-05-2009 Disposition for faktabaseret iværksætterpolitik

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang ANALYSENOTAT i fremgang AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG KONSULENT MALENE JÆPELT Efter en række stagnationsår har rengøringsbranchen oplevet fremgang i 2014, 2015, og i første halvår af 2016. Der er dog

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Service skaber forretning i alle brancher. November 2012

VÆKST BAROMETER. Service skaber forretning i alle brancher. November 2012 VÆKST BAROMETER November 2012 skaber forretning i alle brancher til kunderne er en del af hverdagen i det store flertal af regionens virksomheder. Det gælder de traditionelle serviceerhverv, hvor service

Læs mere

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Antallet af konkurser var 4.049 i 2014. Dermed faldt konkurstallet for fjerde år i træk og ligger 2.412 under konkurstallet i 2010. De traditionelle

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Konkurser og jobtab 2013

Konkurser og jobtab 2013 14.814 tabte arbejdsplader ved konkurser i 2013 Efter et konstant konkursniveau i 2011 og 2012 faldt antallet af konkurser igen i 2013. Der kan samtidig konstateres et beskedent fald i antal tabte fuldtidsstillinger,

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under

Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under 1. Antallet af konkurser i tredje kvartal 214 faldt til det laveste niveau i seks år. Det seneste kvartals fald trækkes af bygge- og anlægssektoren

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland.

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland. Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland Januar 2017 Den Sociale Kapitalfond Management ApS Baggrund Den gennemsnitlige

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik Oktober 2014

Erhvervsnyt fra estatistik Oktober 2014 Laveste konkurstal i seks år jobtab halveret siden 21 Antallet af konkurser i tredje kvartal 214 faldt til det laveste niveau i seks år. Det seneste års fald er især sket øst for Storebælt og trækkes af

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

Iværksætterledere: Gå på mod er afgørende

Iværksætterledere: Gå på mod er afgørende 23. juni 2011 Iværksætterledere: Gå på mod er afgørende Iværksætteri. Gå på mod er et afgørende karaktertræk for iværksættere. Det mener hver fjerde virksomhedsleder i Region Midtjylland, hvis de da ikke

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

antal % antal % antal % Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark

antal % antal % antal % Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 4. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Kvalitetsdeklaration: Iværksætterdatabasen - Danmarks Statistik. Seneste opdatering. 08. maj Indholdsfortegnelse

Kvalitetsdeklaration: Iværksætterdatabasen - Danmarks Statistik. Seneste opdatering. 08. maj Indholdsfortegnelse Side 1 af 5 Iværksætterdatabasen 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn Iværksætterdatabasen 0.2 Emnegruppe Tværgående produkter 0.3 Ansvarlig myndighed, kontor, person m.v. Erhvervslivets

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland

Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland NOTAT 8. august 2016 Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland J.nr. AMK Øst Baggrund Fremskrivningen af beskæftigelsen

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Erhvervslivet på tværs

Erhvervslivet på tværs Virksomheder generelt Virksomhedernes udvikling Regnskaber Globalisering Virksomheder generelt De fleste arbejdssteder er små I Danmark er der knap 286.000 arbejdssteder. Næsten halvdelen af arbejdsstederne

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Statistik om unge i alderen år i København. Københavns Kommune Statistisk Kontor

Statistik om unge i alderen år i København. Københavns Kommune Statistisk Kontor Statistik om unge i alderen 18-29 år i København Københavns Kommune Statistisk Kontor September 24 Statistik om unge i København København er en by med mange unge. Der er 126. unge 18-29 årige i København,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE - en statistik om udviklingen 2001-2008 Juli 2011 Fakta om statistikken Statistikken 2001-2008 viser udviklingen inden for en række områder relateret til kvindelige og mandlige

Læs mere

FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE

FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE 1. november 2008 af Sigrid Dahl og specialkonsulent Mie Dalskov tlf. 33 55 77 20 FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE Højkonjunkturen fra 2004 og frem har fået flere indvandrere og ind på arbejdsmarkedet.

Læs mere