Entreprenørskabsundervisning og foretagsomhed i den danske befolkning: Belyst via Global Entrepreneurship Monitor 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Entreprenørskabsundervisning og foretagsomhed i den danske befolkning: Belyst via Global Entrepreneurship Monitor 2014"

Transkript

1 Entreprenørskabsundervisning og foretagsomhed i den danske befolkning: Belyst via Global Entrepreneurship Monitor 2014 November 2014 Thomas Schøtt og Maryam Cheraghi Syddansk Universitet, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Kolding tel Undersøgelsen er støttet af Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Indhold DEL 1. Indledning: Dansk sammenfatning 2 Executive summary 3 Indledning: Entreprenørskabsundervisning og foretagsomhed 4 Global Entrepreneurship Monitor projektet 5 Undersøgelsesmetoden: Survey i 2010 or 2014 af landets årige 6 DEL 2. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen: A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen og specielt blandt unge 7 B. Er nedarvet fra forældres uddannelse og beskæftigelse? 9 C. Entreprenørskabsundervisning fremmer entreprenørielle kompetencer 11 D. Entreprenørskabsundervisning fremmer intention, start og drift af egen virksomhed 13 E. Piger og drenges, kompetencer og intentioner 15 F. Entreprenørskabsundervisning øger indkomsten 16 DEL 3. Skift i ens effekter på kompetencer og opstart: G. Skift fra 2010 til 2014 i kompetencer baseret på 17 H. Skift fra 2010 til 2014 i intention baseret på 20 DEL 4. Entreprenørskabsundervisningens indflydelse på intraprenørskab og ledelse: I. Entreprenørskabsundervisning fremmer entreprenant arbejde blandt ansatte 22 J. Entreprenørskabsundervisning fremmer kompetencer til ledelse 24 DEL 5. Konklusioner: Entreprenørskabsundervisningens effekter 26 Bibliografi 27 1

2 Dansk sammenfatning Formålet med denne undersøgelse er at redegøre for befolkningens undervisning i entreprenørskab, især hvordan undervisningen er udbredt blandt folk nu og tidligere og blandt unge og ældre, at redegøre for undervisningens sammenhæng med entreprenørielle kompetencer og med foretagsomheden i befolkningen, som den kommer til udtryk i intentioner om at starte ny virksomhed, i opstart og i drift, og også i entreprenant arbejde blandt ansatte i de eksisterende virksomheder og i foretagsom ledelse. Undersøgelsen baseres på den årlige spørgeskemaundersøgelse af den danske befolkning, som foretages på Syddansk Universitet i projektet Global Entrepreneurship Monitor, i 2010 og i 2014 med fokus på og med støtte af Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise. Entreprenørskabsundervisningen er nu langt mere udbredt i befolkningen end for få år siden. De unge har cirka dobbelt så hyppigt som de ældre modtaget undervisning i entreprenørskab i grundskolen, i gymnasiale uddannelser, i erhvervsuddannelser, i videregående uddannelser, uden for skolerne og også i konkurrencer, der træner foretagsomhed. Med den stigende synes at følge et skifte i den retning, at foretagsomhed er ved at blive en del af ungdomskulturen frem for at baseres på livserfaring. Entreprenørskabsundervisningen er i beskeden grad socialt nedarvet fra forældrene i den forstand, at folk særlig ofte får, hvis forældrene har været selvstændige, men er mere uafhængig af om forældrene er erhvervsuddannede. Undervisningen vægter teoretisk indhold langt højere end praktisk indhold, men hænger positivt sammen med entreprenante kompetencer såsom selvsikkerhed vedrørende egen evne til at starte et foretagende, årvågenhed for forretningsmuligheder, risikovillighed, kendskab til opstartere der kan blive rollemodeller og kilder til tavs viden og know-how om opstart. Entreprenørskabsundervisning hænger også positivt sammen med folks intention om at starte egen virksomhed, med engagement i opstart og med ejer-ledelse af etablerede virksomheder. Entreprenørskabsundervisning hænger også sammen med ansatte medarbejderes engagement i entreprenant arbejde, oftest med sigte på at forsætte det nye arbejde på arbejdspladsen snarere end at flytte det over i ny egen virksomhed. Entreprenørskabsundervisningen hænger også positivt sammen med interesse og kompetence for ledelse blandt voksne og specielt blandt ansatte i virksomhederne. Entreprenørskabsundervisning styrker således bredt nyttige kompetencer og øger derigennem indkomsten. 2

3 Executive Summary The aim of this study is to account for the Danish population s education in entrepreneurship, especially as this education is expanding in the population, and especially in the young generation, to account for the coupling of entrepreneurship education with entrepreneurial competencies and with entrepreneurial pursuits in the population as expressed in intention to start new enterprises, in starting, and in running enterprises, and also expressed in entrepreneurial work by employees in enterprises and in entrepreneurial management. The study is based on the annual questionnaire survey of the population in Denmark, which is conducted by University of Southern Denmark in the Global Entrepreneurship Monitor project, in 2010 and 2014 with focus on entrepreneurship education, and with funding from the Danish Foundation for Entrepreneurship. The study shows that entrepreneurship education is now far more widespread in the population than a few years ago. The young generation has about twice as frequently as the older generation received entrepreneurship education in primary school, in high school, in vocational education, in higher education, outside the educational system, and also in competitions that train entrepreneurship. With the expansion of entrepreneurship education seems to follow a shift: entrepreneurial culture is becoming prevalent in the young generation, rather than a matter of life experience. Entrepreneurship education is to a modest extent socially inherited from parents in that people especially often receive entrepreneurship education if their parents have been self-employed, but entrepreneurship education is rather independent of whether parents have business education or higher education. Entrepreneurship education is more theoretical than practical, but it is positively coupled with entrepreneurial competencies such as self-efficacy, opportunity-alertness, risk-propensity and role-modeling of entrepreneurs who may become sources of tacit knowledge about how to start. Entrepreneurship education is also beneficial people s intention to start an enterprise, with engagement in starting, and with owning-managing an established enterprise. Entrepreneurship education also benefits for entrepreneurial work by employees, which typically is to be continued within the work-place rather than to be spun-off as their own enterprise. Entrepreneurship education also enhances management competences among adults and specifically among employees in enterprises. Thus entrepreneurship education builds broadly useful competences and thereby raises personal income. 3

4 Indledning: Entreprenørskabsundervisning og foretagsomhed Danmark investerer i undervisning, og specielt også i undervisning i entreprenørskab, ligesom det gøres jorden rundt. Hensigterne er at motivere flere unge til at blive iværksættere, både undervejs i deres uddannelser men også uden for og bagefter deres uddannelser, og at give de motiverede kompetencer til at starte virksomheder, der får succes (World Economic Forum, 2009). For et årti siden haltede Danmark langt bagefter de fleste andre lande i udbredelsen af i skolesystemet og især i de videregående uddannelser. Om end Danmark startede bagerst i feltet ekspanderede Danmark hastigt, måske hastigere end andre lande øgede deres (Schøtt, 2009). Ekspansionen af i Danmark, såvel som i udlandet, baseres på en tro på, at dette var en god investering i fremskridt, og en tro på at fremmer motivation og kompetencer, der øger etablering af nye virksomheder, som innoverer, eksporterer, vækster og skaber arbejdspladser. Med troen følger evaluering og forskning, der teoretiserer og afprøver troen. En strøm af undersøgelser har fokuseret på ens konsekvenser for de studerendes motivation, kompetencer og intention om at starte ny virksomhed (Cheraghi og Schøtt, 2014, 2015; Levie et al., 2015). Undersøgelsen i denne rapport er mere omfattende i tre henseender. Her undersøges ikke blot unge, men voksenbefolkningen - landets voksne i alderen 15 til 64 år. Her undersøges ikke blot intention, men også opstart og drift af virksomheder. Her undersøges ikke blot entreprenørskab som etablering af egen virksomhed, men bredere som en foretagsomhed, der også omfatter entreprenant arbejde udført af ansatte på eksisterende arbejdspladser og også omfatter entreprenant ledelse. Spørgsmålene er derfor: hvordan er befolkningens undervisning i entreprenørskab, især som undervisningen er udbredt blandt folk nu og tidligere, blandt piger og drenge og blandt unge og ældre? Og hvad er undervisningens sammenhæng med entreprenørielle kompetencer og med foretagsomheden i befolkningen, som den kommer til udtryk i intentioner om at starte ny virksomhed, i opstart og i drift, og også i entreprenant arbejde blandt ansatte i de eksisterende virksomheder og i foretagsom ledelse? 4

5 Global Entrepreneurship Monitor projektet Denne undersøgelse er en spørgeskemaundersøgelse af den danske voksenbefolkning, i alderen 15 til 64 år, hvoraf en tilfældig stikprøve udspurgtes i 2010 og en anden vilkårlig stikprøve udvalgtes i 2014, som blev spurgt om deres, uddannelse, kompetencer og foretagsomhed i form af intentioner og opstart, i entreprenant arbejde som ansat og i foretagsom ledelse. Undersøgelsen indgår i et større forskningsprojekt, Global Entrepreneurship Monitor (GEM), der i Danmark udføres på Syddansk Universitet i et team, der er en del af det globale konsortium Global Entrepreneurship Research Association, der udfører det globale GEM program. GEM er verdens største undersøgelse af entreprenørskab. GEM gennemfører en årlig spørgeskemaundersøgelse af voksenbefolkningen i hvert deltagende land og også af rammevilkårene for entreprenøriel aktivitet. GEM er beskrevet på hjemmesiden hvorfra både data og rapporter kan downloades. Den årlige spørgeskemaundersøgelse spørger ind til befolkningens entreprenørielle kompetencer, holdninger omkring iværksætteri og intentioner om eventuelt at starte virksomhed. Derved udforskes problemstillinger omkring befolkningens involvering i iværksætteri, især omkring unges vej til en karriere som iværksættere. Spørgeskemaundersøgelsen spørger også ind til iværksætteres opstart og drift af virksomhed, og også til ansattes involvering i entreprenant arbejde på arbejdspladsen. Derved udforskes problemstillinger omkring arbejdet med at opdage og udnytte muligheder for virksomheder for at skabe værdier som værdsættes og erhverves af andre, arbejde der udføres i eksisterende virksomheder og udføres ved at starte nye virksomheder. GEM surveyet havde i 2008 fokus på rundt omkring i verden og dokumenterede bl.a. hvordan Danmark da haltede bagefter, men ekspanderede hurtigere end andre lande (Coduras et al, 2010; Levie et al., 2015; Schøtt, 2009). GEM surveyet har i 2014 fokus på unges involvering i entreprenørskab, og dette fokus vil nok afspejles i den globale GEM rapport, der offentliggøres i februar 2015, og senere i 2015 i en særlig rapport fra GEM om ungdommens involvering i iværksætteri, hvor en af forfatterne nok bliver denne danske rapports forfatter. 5

6 Undersøgelsesmetoden: Survey af de årige Den danske GEM-undersøgelses population er landets voksne i alderen 15 til 64 år. En stikprøve udtrækkes vilkårligt ud fra befolkningens telefonnumre af et survey-firma, som gennemfører et telefoninterview med mindst 2000 voksne. I denne analyse er stikprøvens størrelse 4208 voksne, nemlig 2000 voksne udspurgt i året 2010 og 2208 voksne udspurgt i året 2014, med en blot lidt større stikprøve (Schøtt, 2011). Den danske GEM spørgeskemarunde har i 2010 og 2014 haft fokus på og har derfor indeholdt en række spørgsmål herom. Problemstillingerne her er især, hvorvidt befolkningens unge har modtaget undervisning i entreprenørskab i deres uddannelser, og hvorvidt ens indhold har været mest teoretisk eller praktisk. Problemstillingerne drejer sig også om ens sammenhæng med karrierer i foretagsomt arbejde. Blandt andet belyses hvorvidt hænger sammen med entreprenørielle kompetencer, og hvorvidt hænger sammen med entreprenant arbejde, både ift. ansatte i eksisterende virksomheder og ift. iværksættere der har intention om at starte, starter, og driver egen virksomhed, og også ift. virksomhedsledere der måske har modtaget undervisning i entreprenørskab og anden ledelse, og måske er motiverede for videre udvikling af deres kompetencer. De følgende afsnit A til J dokumenterer ens forhold i kortfattet form. Hvert afsnit uddybes med mere detaljerede statistiske analyser i Appendiks A til Appendiks J på siderne

7 A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen og specielt blandt unge Problematikken er her hvorvidt undervisning i at starte virksomhed er udbredt i landets befolkning, og specielt hvorvidt en er skiftende hen over generationerne. Surveyet i 2014 spurgte alle respondenter om undervisning i opstart med fem spørgsmål: Fik du i grundskolen (eller i folkeskolen, privatskole, efterskole) nogen træning i at starte en virksomhed? Fik du i din erhvervsfaglige uddannelse nogen træning i at starte en virksomhed? Fik du i din uddannelse på gymnasieniveau nogen træning i at starte en virksomhed? Fik du i din videregående uddannelse nogen træning i at starte en virksomhed? Imens du var under uddannelse, har du da uden for skolen fået nogen træning i at starte en virksomhed? Udbredelsen af angives ved den procentdel af en aldersgruppe, der har fået undervisning, Tabel A1. Tabel A1. Entreprenørskabsundervisning i start af virksomhed, opdelt efter alder (923 unge, 1278 ældre) Signifikans årige årige Fik i grundskolen 6,3% 2,0% *** Fik i erhvervsfaglig uddannelse 36,5% 14,9% *** Fik i gymnasieniveau-uddannelse 14,4% 6,9% *** Fik i videregående uddannelse 18,8% 10,5% *** Fik træning uden for skolen, mens under uddannelse 7,9% 4,8% ** Fik ingen 74,0% 84,2% Fik 1 type 19,0% 11,2% Fik 2 typer 5,7% 3,8% Fik 3 typer 1,2% 0,7% Fik 4 typer 0,1% 0,1% Fik alle 5 typer 0,0% 0,0% I alt 100% 100% *** signifikant ved 0,0005 niveauet. ** signifikant ved 0,005 niveauet. * signifikant ved 0,05 niveauet. Tabellen viser, at langt flere i den unge generation fået end i den ældre generation, endda i enhver kontekst (hver af de seks forskelle er signifikant). Dog er det kun en lille del af den unge generation, der har fået. Der skal nok endnu en ny generation til, førend størstedelen af befolkningen har modtaget 7

8 . Alderens effekt på er undersøgt nærmere i Appendiks A (side 27). Den mere detaljerede analyse viser, at undervisning er mest udbredt blandt de unge aldersgrupper, blandt mænd og blandt uddannede. Problematikken er her også hvorvidt en er mest teoretisk eller praktisk, og om vægten er skiftende. De underviste respondenter spurgtes om en: Var det du lærte af undervisningen i at starte virksomhed mest teoretisk eller mest praktisk? Vægten på det teoretiske versus det praktiske angives for hver aldersgruppe i Tabel A2. Tabel A2. Teoretisk eller praktisk årige årige Læring mest teoretisk 63,4% 72,0% Læring lige teoretisk og praktisk 24,6% 22,0% Læring mest praktisk 12,0% 6,1% I alt 100% 100% N underviste respondenter Tabellen viser, at en har været langt mere teoretisk end praktisk, i både den unge generation og den ældre generation. Tabellen indikerer dog også, at en er skiftet i retning af mere praktisk træning, den unge generation er måske mere praktisk trænede end den ældre generation. Denne forskel i stikprøven er dog så lille, at den ikke tillader os at drage nogen konklusion med rimelig sikkerhed. Effekten af alder på den teoretiske versus praktiske vægtning i er undersøgt nærmere i Appendiks A (side 27). Den nærmere analyse kan ikke afsløre nogen tendens til, at vægten på teori i kontrast til praksis afhænger af alder eller køn. Konklusionerne af ovenstående analyser er, at: - i befolkningen endnu ikke er vidt udbredt - den unge generation har fået langt mere end den ældre generation - et skift er undervejs til langt mere udbredt - en har været langt mere teoretisk end praktisk. Skift gennem årene undersøges nærmere nedenfor, i afsnittene G og H. 8

9 B. Er påvirket af forældres uddannelse og beskæftigelse? Problematikken er her hvorvidt er påvirket eller socialt nedarvet i den forstand, at personers afhænger af om deres forældre har været erhvervsuddannede og beskæftiget som selvstændige erhvervsdrivende. Alle respondenter spurgtes om deres forældres uddannelse: Jeg vil lige spørge til dine forældres uddannelse. Har nogen af dine forældre en erhvervsuddannelse, eller en videregående uddannelse, eller ikke nogen erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse? Hvorvidt folks hænger sammen med forældres uddannelse angives i Tabel B1. Tabel B1. Entreprenørskabsundervisning, afhængig af forældres uddannelse. Forældre har en erhvervsuddannelse Forældre har en videregående uddannelse Ingen forælder har nogen erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse Har fået 20,6% 22,6% 17,8% Ingen 79,4% 77,4% 82,2% I alt 100% 100% 100% N respondenter Tabel B1 viser, at uanset hvad folks forældres uddannelse er, så er det de færreste folk, der har fået nogen. Tabellen antyder, at er lidt hyppigere blandt personer med erhvervsuddannede eller videreuddannede forældre end blandt personer uden erhvervsuddannede eller videreuddannede forældre. Men denne indflydelse fra forældrenes uddannelse er svag (og er ikke statistisk signifikant). Så er kun i svag grad afhængig af forældres uddannelse. Effekten på personers fra forældrenes uddannelse er undersøgt nærmere i Appendiks B (side 31). Den mere detaljerede analyse viser, at folks ikke afhænger væsentligt af forældrenes uddannelse, også når der kontrolleres for folks alder, uddannelse, køn og forældres beskæftigelse. 9

10 Problematikken her er også, om folks afhænger af forældrenes beskæftigelse. Alle respondenter spurgtes om deres forældres beskæftigelse: Har nogen af dine forældre været selvstændig erhvervsdrivende; din far, eller din mor, eller begge? Hvorvidt folks hænger sammen med forældres beskræftigelse angives i Tabel B2. Tabel B2. Folks, afhængig af forældres beskæftigelse. Forældre har været selvstændige Ingen forælder har været selvstændig Har fået 23,2% 17,7% Ingen 76,8% 82,3% I alt 100% 100% N respondenter Tabellen viser, at er hyppigere blandt personer med selvstændige forældre end blandt personer uden selvstændige forældre (forskellen er statistisk signifikant). Men indflydelsen fra forældrenes beskæftigelse er lille. Så er kun i lille grad social nedarvet fra forældrenes beskæftigelse. Effekten på personers fra forældrenes beskæftigelse er undersøgt nærmere i Appendiks B (side 31). Den nærmere analyse viser, at folks afhænger af forældrenes beskæftigelse - folk med selvstændige forældre har hyppigere end folk uden selvstændige forældre fået, også når folks alder, uddannelse, køn og forældres uddannelse tages i betragtning. Konklusionerne af ovenstående analyser er, at folks - ikke i væsetlig grad fremmes af forældres erhvervsuddannelse og videreuddannelse - i lille grad fremmes af forældres beskæftigelse som selvstændige 10

11 C. Entreprenørskabsundervisning fremmer entreprenørielle kompetencer Problematikken er her hvorvidt fremmer kompetencer til at blive iværksætter. Alle respondenter spurgtes om deres entreprenørielle kompetencer, i form af - selvsikkerhed vedrørende evnen til at starte en virksomhed (self-efficacy på engelsk) - årvågenhed for forretningsmuligheder (opportunity-alertness i engelsk faglitteratur) - risikovillighed (risk-propensity i den engelsksprogede litteratur om iværksætteri) - rollemodel i form af at kende en opstarter, der kan være et forbillede (role-modelling) Selvsikkerhed indikeres ved spørgsmålet: Mener du, at du har den viden, de kvalifikationer og den erfaring, der skal til for at starte ny virksomhed? Årvågenhed for forretningsmuligheder spurgtes til: Mener du, at der inden for det næste halve år vil være gode muligheder for at starte en ny virksomhed i det område, hvor du bor? Risikovillighed måles ved at spørge: Tænker du, at frygt for fiasko ville kunne afholde dig fra at starte egen virksomhed? Rollemodel, som at have et forbillede for at starte virksomhed, måles ved spørgsmålet: Kender du personligt nogen der har startet en virksomhed inden for de seneste to år? Kompetencernes afhængighed af alder angives i Tabel C1. Tabel C1. Entreprenørielle kompetencer, afhængig af alder (1700+ respondenter) årige årige Signifikans Årvågenhed for forretningsmuligheder 63,4% 55,7% ** Rollemodel 37,2% 27,5% *** Risikovillighed 52,3% 58,5% ** Selvsikkerhed 25,9% 38,4% *** *** signifikant ved 0,0005 niveauet. ** signifikant ved 0,005 niveauet. * signifikant ved 0,05 niveauet. Hver kompetence er signifikant forskellig mellem de to generationer, men ikke i samme retning. Den unge generation, sammenlignet med den ældre generation: - er hyppigere årvågne - har hyppigere rollemodeller - er sjældnere selvsikre - er sjældnere risikovillige Effekten af alder på kompetencerne er undersøgt nærmere i Appendiks C (side 32). Også den nærmere analyse viser, at de unge, sammenlignet med de ældre, hyppigere er årvågne og har 11

12 rollemodeller, men sjældnere er selvsikre og risikovillige, også når deres køn og alder tages i betragtning. Problematikken er især, hvorvidt kompetencerne er knyttet til. Hver kompetences sammenhæng med og alder angives i Tabel C2. Tabel C2. Folks entreprenørielle kompetencer, afhængig af og alder. Har fået Ingen Signifikans Årvågenhed årige 70,3% 60,6% * årige 58,5% 55,0% Rollemodel årige 47,7% 33,4% *** årige 38,1% 25,4% *** Selvsikkerhed årige 38,5% 21,6% *** årige 52,8% 35,7% *** Risikovillighed årige 53,9% 51,6% årige 57,9% 58,6% *** signifikant ved 0,0005 niveauet. ** signifikant ved 0,005 niveauet. * signifikant ved 0,05 niveauet. Entreprenørskabsundervisning, for hver aldersgruppe, hænger positivt sammen med - rollemodellering - selvsikkerhed Men ikke med risikovillighed og heller ikke markant med årvågenhed, der er mere uafhængig af. Effekterne af og alder på kompetencer er undersøgt nærmere i Appendiks C (side 33). Den nærmere analyse viser, at folks fremmer deres rollemodellering og selvsikkerhed, men ikke risikovillighed og heller ikke deres årvågenhed, også når deres køn og alder tages i betragtning. Konklusionerne af disse analyser er, at: - årvågenhed og rollemodellering er mere udbredt blandt unge end ældre - selvsikkerhed og risikovillighed er mindre udbredt blandt unge end ældre - rollemodellering og selvsikkerhed, i hver aldersgruppe, hænger positivt sammen med - risikovillighed og årvågenhed er mere uafhængig af 12

13 D. Entreprenørskabsundervisning fremmer intention, start og drift af egen virksomhed Problematikken er her, hvorvidt entreprenørskabsunderviste personer hyppigere end ikkeunderviste personer har tidligere erfaring med opstart, har en intention om at starte, er ved at starte eller driver egen virksomhed. Hver respondent spurgtes om tidligere erfaring med opstart: Har du tidligere i dit liv startet en virksomhed? Hver respondent spurgtes om intention om at starte egen virksomhed: Forventer du at blive selvstændig eller starte ny virksomhed, alene eller sammen med andre, inden for de næste tre år? Enhver spurgtes om opstart af egen virksomhed: Er du, selv eller sammen med andre, for tiden i færd med at starte en ny virksomhed, enten som selvstændig eller ved at sælge varer eller serviceydelser til andre? Er du, selv eller sammen med andre, for tiden i færd med at starte en ny virksomhed eller et nyt forretningsområde sammen med din arbejdsgiver - som en del af dit nuværende job? Enhver spurgtes om drift af egen virksomhed: Er du, selv eller sammen med andre, ejer af en virksomhed, som du er med til at lede, er du selvstændig, eller sælger du varer eller serviceydelser til andre? Folks alder og s sammenhæng med deres tidligere opstart, intention om opstart, opstart og drift af virksomhed er angivet i Tabel D1. Tabel D1. Folks tidligere opstart, intention om opstart, opstart og drift af virksomhed, afhængig af og alder. Har fået Ingen Signifikans Tidligere opstart år 7,9% 2,8% ** år 32,8% 17,6% *** Har intention år 16,3% 8,9% ** år 12,6% 5,8% *** Starter virksomhed år 6,7% 2,6% ** år 5,5% 2,6% * Driver virksomhed år 6,2% 2,6% * år 15,3% 7,3% *** *** signifikant ved 0,0005 niveauet. ** signifikant ved 0,005 niveauet. * signifikant ved 0,05 niveauet. 13

14 Tabel D1 viser, at de underviste personer har hyppigere end de ikke-underviste personer tidligere opstart, intention, igangværende opstart og drift af virksomhed, uanset alder. Endvidere ses, at de ældre hyppigere har haft tidligere opstart (selvfølgeligt) og hyppigere driver virksomhed, men at de unge hyppigere har intention og opstart, næsten uanset. Sammenhængen mellem og tidligere opstart, intention, opstart og drift, og også alder er undersøgt nærmere i Appendiks D (side 34). Også den nærmere analyse viser, at unge hyppigere end ældre har intention og igangværende opstart, men sjældnere har erfaring fra tidligere opstart og sjældnere driver virksomhed, og analysen viser også, at hænger positivt sammen med enhver form for entreprenøriel aktivitet. 14

15 E. Piger og drenges, kompetencer og intentioner Problematikken er her, hvorvidt piger og drenge er ens eller forskellige i deres, entreprenørielle kompetencer og intentioner om at blive iværksætter. Kønsulighed vokser op igennem karrierer som iværksættere (Cheraghi & Schøtt, 2015), så her er spørgsmålet, hvorvidt kønsuligheden er betydelig allerede i teenageårene. Pigers og drenges forskelligheder vises i Tabel E1. Tabel E1. Pigers og drenges, kompetencer og intentioner. Baseret på 402 respondenter i alderen år udspurgt i 2010 eller Piger Drenge Signifikans Har fået 12,7 % 28,3 % *** Har selvsikkerhed 15,9 % 24,7 % ** Har årvågenhed 41,9 % 52,0 % ** Har risikovillighed 49,2 % 60,1 % ** Har rollemodel 27,0 % 31,0 % Har intention om at starte virksomhed 4,2 % 13,3 % ** *** signifikant ved 0,0005 niveauet. ** signifikant ved 0,005 niveauet. * signifikant ved 0,05 niveauet. Drengene får langt oftere end pigerne undervisning i entreprenørskab, har langt oftere kompetencer såsom selvsikkerhed, årvågenhed og risikovillighed (men har måske ikke oftere en rollemodel), og har langt hyppigere intention om at starte egen virksomhed. Effekterne af køn er nærmere undersøgt i diverse Appendikser. 15

16 F. Entreprenørskabsundervisning øger indkomsten Problematikken er her, hvorvidt folks hænger sammen med deres egen indkomst. Voksne spurgtes om deres årlige personlige indkomst før skat. Sammenhængen mellem folks indkomst og indikeres ved gennemsnitsindkomsten for de underviste og gennemsnitsindkomsten for de ikke-underviste, Tabel F1. Tabel F1. Voksnes indkomst, afhængig af. Har fået Ingen Indkomst, gennemsnit DKK DKK N respondenter Tabellen antyder, at folks og deres egen indkomst hænger sammen, på den måde at entreprenørskabsunderviste folk ser ud til at tjene lidt mere end ikkeunderviste folk. Effekten af folks på indkomst er nærmere undersøgt i Appendiks F (side 35). Den nærmere analyse viser, at folks har en positiv effekt på deres egen indtægt, også når deres uddannelse, køn, alder, og beskæftigelse i den private sektor og i den offentlige sektor tages i betragtning. En tidligere analyse af personlig indkomst fandt også en positiv sammenhæng mellem og indkomst (Schøtt 2011). Denne nye analyse er lidt anderledes idet den tager folks beskæftigelsessektor i betragtning, og den nye analyse er derfor bedre og mere sikker i sin konklusion. Konklusionen af den nærmere analyse af indkomst er, at effekten af på indtægten er ganske betydelig, også når andre forhold tages i betragtning. 16

17 G. Skift fra 2010 til 2014 i kompetencer baseret på Problematikken er her, hvorvidt der fra 2010 til 2014 er sket et skift i kompetencer, og hvorvidt der er sket et skift i kompetencernes basering på. Både i 2010 og i 2014 spurgtes de underviste respondenter om vægten på teori og praksis i en: Var det du lærte af undervisningen i at starte virksomhed mest teoretisk eller mest praktisk? Hvorvidt et skift er sket i vægten på teori eller praksis antydes i Tabel G1. Tabel G1. Teoretisk og praktisk læring, blandt unge (15-34 år) Læring mest teoretisk 66,2% 63,4% Læring lige teoretisk og praktisk 23,4% 24,6% Læring mest praktisk 10,4% 12,0% I alt 100% 100% Tabel G1 viser, at i både 2010 og 2014 har vægten været på teori. Tabellen antyder, at der måske er sket et skift fra 2010 til 2014 i retning af mindre vægt på teoretisk læring og mere vægt på praktisk læring. Effekten af tiden fra 2010 til 2014 på vægten af teori og praksis er undersøgt nærmere i Appendiks G (side 36). Den nærmere undersøgelse viser, at det tilsyneladende skifte i stikprøven er så lille, at det ikke med rimelig sikkerhed kan konkluderes at være sket. Problematikken er også, hvorvidt der er sket et skift fra 2010 til 2014 i kompetencerne. Som nævnt i det tidligere afsnit om kompetencer, spurgtes alle respondenter om deres entreprenørielle kompetencer. Årvågenhed for forretningsmuligheder spurgtes til: Mener du, at der inden for det næste halve år vil være gode muligheder for at starte en ny virksomhed i det område, hvor du bor? Rollemodel, som en mulighed, måles ved spørgsmålet: Kender du personligt nogen, der har startet en virksomhed inden for de seneste to år? Risikovillighed måles ved at spørge: Tænker du, at frygt for fiasko ville kunne afholde dig fra at starte egen virksomhed? Selvsikkerhed indikeres ved spørgsmålet: 17

18 Mener du, at du har den viden, de kvalifikationer og den erfaring, der skal til for at starte ny virksomhed? Skift i kompetencer angiver i Tabel G2. Tabel G2. Entreprenørielle kompetencer, blandt unge og ældre, spurgt i 2010 og Årvågenhed årige 49,7% 63,4% årige 45,2% 55,7% Rollemodel årige 49,1% 37,2% årige 40,1% 27,5% Risikovillighed årige 56,2% 52,3% årige 66,6% 58,5% Selvsikkerhed årige 32,9% 25,9% årige 46,4% 38,4% *** signifikant ved 0,0005 niveauet. ** signifikant ved 0,005 niveauet. * signifikant ved 0,05 niveauet. Tabellen viser adskillige skift fra 2010 til 2014: - årvågenhed er steget - rollemodellering er faldet - risikovillighed er faldet - selvsikkerhed er faldet Omskifteligheden i kompetencerne er undersøgt nærmere i Appendiks G (side 36). De nærmere analyser viser, at også når andre forhold tages i betragtning, så har tiden medført en stigning i årvågenhed og fald i rollemodellering, risikovillighed og selvsikkerhed. Problematikken er også, hvorvidt kompetencerne baseres på. Sammenhænge mellem folks kompetencer og deres alder og undervisning, og også tiden, er angivet i Tabel G3. 18

19 Tabel G3. Entreprenørielle kompetencer, afhængig af, blandt unge og ældre, spurgt i 2010 og Årvågenhed Rollemodel Selvsikkerhed Risikovillighed Har fået Ingen Har fået Ingen ,6% 47,0% 70,3% 60,6% ,6% 43,0% 58,5% 55,0% ,8% 40,9% 47,7% 33,4% ,2% 34,7% 38,1% 25,4% ,9% 24,4% 38,5% 21,6% ,8% 39,4% 52,8% 35,7% ,2% 54,5% 53,9% 51,6% ,5% 66,6% 57,9% 58,6% Tabellen viser, at hænger sammen med: - selvsikkerhed på positiv vis, dvs. underviste er hyppigere selvsikre end de ikke-underviste - årvågenhed på positiv vis, dvs. underviste er hypiggere årvågne end de ikke-underviste; - rollemodellering på positiv vis, dvs underviste har hyppigere rollemodeller end ikkeunderviste - risikovillighed på positiv vis, for de unge, dvs. underviste unge, er hyppigere risikovillige end ikke-underviste unge - for de ældre er riskovillighed mere urelateret til Effekterne af på kompetencer er nærmere undersøgt i Appendiks G (side 36). Den mere detaljerede analyse viser, at fremmer selvsikkerhed og rollemodellering, men ikke har nogen synlig effekt på årvågenhed og risikovillighed (når andre forhold tages i betragtning). Alder fremmer selvsikkerhed og risikovillighed, men reducerer årvågenhed og rolle-modellering. Uddannelse fremmer selvsikkerhed, årvågenhed og rollemodellering, men har ingen synlig effekt på risikovillighed. Mænd, oftere end kvinder, rapporterer at besidde enhver kompetence. Med tiden fra 2010 til 2014 er der sket adskillige skift. Risikovillighed og rollemodellering er aftaget med tiden. Men årvågenhed over for forretningsmuligheder er øget (at den økonomiske krisen er aftaget, er nok grunden hertil). 19

20 H. Skift fra 2010 til 2014 i intention baseret på Problematikken er her, hvorvidt intentioner om at starte er skiftet fra 2010 til 2014, både blandt unge og blandt ældre, og om baseringen på er skiftet. Hvorvidt der er sket et skift i tiden i unges og ældres intentioner om opstart antydes i Tabel H1. Tabel H1. Entreprenøriel intention, blandt unge og ældre, spurgt i 2010 og 2014 Intention om at starte virksomhed årige 8,7% 10,8% årige 7,4% 6,8% Tabellen indikerer, at intentionerne om at starte er faldet blandt de ældre, men er steget blandt de unge i befolkningen. Tidligere, omkring 2010, var der kun lille forskel mellem generationerne i deres intentioner. Men nu, omkring 2014, er der større forskel på generationerne i intentionerne. Det ser ud som om intentioner er blevet et ungdomsfænomen. Effekterne af tid og alder er undersøgt nærmere i Appendiks H (side 39). Den mere detaljerede analyse viser, at intentioner nu er mere af et ungdomsfænomen end det var tidligere. Problematikken er også, hvorvidt intentioners basis i er skiftet. Intentioner, som de afhænger af, aldersgruppen og tid, 2010 og 2014, er angivet i Tabel H2. Tabel H2. Entreprenøriel intention, afhængig af, blandt uge og ældre, spurgt i 2010 og Intention om at starte virksomhed årige årige Har fået entreprenørskabs -undervisning Ingen entreprenørskabs -undervisning Har fået entreprenørskabs -undervisning Ingen entreprenørskabs -undervisning 12,7% 5,7% 16,3% 8,7% 10,6% 5,9% 12,1% 5,8% 20

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Effektmåling af entreprenørskabs- undervisning i Danmark

Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Effektmåling af entreprenørskabs- undervisning i Danmark Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Effektmåling af entreprenørskabs- undervisning i Danmark 4 Rapporten er udgivet af: Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Ejlskovsgade 3D, 5000 Odense C, Danmark

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

DI Den 9. november 2009 SGA

DI Den 9. november 2009 SGA DI Den 9. november 2009 SGA I det seneste år har der været en debat om behovet for internationale skoler. For at kvalificere den debat har DI spurgt en række danske virksomheder om deres behov for internationale

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983 Torben Bager Professor, Head of Centre, Professor IDEA Entrepreneurship Centre Department of Entrepreneurship and Relationship Management Postal address: Universitetsparken 1 6000 Kolding Denmark Postal

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Retail trade and repair work, except motor vehicles

Retail trade and repair work, except motor vehicles Antallet af ny-registrerede virksomheder har været let stigende gennem de sidste tre år. Figure 5.1 Number of new registrations and employees, 1992-1997 Den klare tendens i dette skema er, at antallet

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Forventninger til 2013

Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel er et repræsentativt panel af mere end 1000 borgere over 15 år i Region Syddanmark. Region Syddanmark gennemfører undersøgelsen

Læs mere

Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark

Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark Sammenligninger med andre lande Thomas Schøtt Ph.d., Professor MSO Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse Syddansk Universitet 6000 Kolding Shahamak

Læs mere

Fonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise

Fonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise April 2012 Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Støttet af Større danske erhvervsvirksomheder og organisationer

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Indledning På vegne af Dansk Erhverv har Capacent Epinion i marts 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om danskernes globaliseringsparathed. Emnet er

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

ODENSE SOM VÆKSTMOTOR? Realdania Privat Boligforum 12. oktober 2016

ODENSE SOM VÆKSTMOTOR? Realdania Privat Boligforum 12. oktober 2016 ODENSE SOM VÆKSTMOTOR? Realdania Privat Boligforum 12. oktober 2016 1 REG LAB REG LAB = REGIONAL LÆRING, ANALYSE OG BEST PRACTICE. ET MEDLEMSBASERET LABORATORIUM DER INDSAMLER, UDVIKLER OG FORMIDLER GOD

Læs mere

Aalborg Universitet. Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter

Aalborg Universitet. Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter Aalborg Universitet Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter Publication date: 2012 Document Version Peer-review version

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre

Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre KL TOPMØDE 2016 AALBORG Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre Professor Ole Sejer Iversen Aarhus Universitet & University of Technology, Sydney @sejer Source: http://www.fastcoexist.com/1680659/the-beam-toothbrush-knows-if-youre-not-brushing-enough

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Motivation for selvstændighed

Motivation for selvstændighed Motivation for selvstændighed Aspekter af opstart af virksomhed ASE har spurgt ca. 900 selvstændigt erhvervsdrivende om forskellige omstændigheder ved at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen indeholder

Læs mere

HOLDNINGER OG IVÆRKSÆTTERE RESUMÉ

HOLDNINGER OG IVÆRKSÆTTERE RESUMÉ HOLDNINGER OG IVÆRKSÆTTERE RESUMÉ 1 INDHOLD 3 Forord 4 Indledning 4 Konklusioner 5 Metode og datagrundlag 6 Karaktertræk hos iværksættere, lønmodtagere og deres forældre 7 Motivation hos iværksættere,

Læs mere

FRI undersøgelse i forbindelse med Erhvervsskolereformen Udført i perioden d.03.09-12.092013.

FRI undersøgelse i forbindelse med Erhvervsskolereformen Udført i perioden d.03.09-12.092013. FRI undersøgelse i forbindelse med Erhvervsskolereformen Udført i perioden d.03.09-12.092013. Størstedelen er besvaret skriftligt, 3 er besvaret telefonisk. 16 respondenter som repræsenterer 79% af medarbejderstaben

Læs mere

How to enhance the level of competences within the maritime sector

How to enhance the level of competences within the maritime sector How to enhance the level of competences within the maritime sector Henriette Dybkær, Projektleder Konference: Maritime competences in the future effects from the Danish Maritime Cluster Project København,

Læs mere

Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI

Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI 1 OPI Offentlig Privat Innovation Forbedre velfærd og behandling af borgerne Mere effektive og billigere sygehuse

Læs mere

Virksomheder i klynger

Virksomheder i klynger Virksomheder i klynger Deltagelse, organisering, udbytte og innovation Rapport 2010 Thomas Schøtt, Ph.d., Lektor Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse Syddansk Universitet 6000 Kolding Virksomheder

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Hovedstadens skoler føder flest iværksættere

Hovedstadens skoler føder flest iværksættere Hovedstadens skoler føder flest iværksættere Skoler fra Solrød og Greve kommuner syd for København topper listen over kommuner, hvor flest afgangselever fra 9. klasse siden 1980 er blevet iværksættere.

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse?

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Forfatter: Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier Emneplacering: Godstransport og Logistik, transportknudepunkter Indledning

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

AFTAGERNES BEHOV FOR VIDEN

AFTAGERNES BEHOV FOR VIDEN AFTAGERNES BEHOV FOR VIDEN ved Forskningsdirektør Per Falholt Novozymes A/S Novozymes har produkter indenfor en række forskellige industrier Food and Beverages Biofuels and biomass conversion Household

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

Studiestøtte og social mobilitet i Norge

Studiestøtte og social mobilitet i Norge Studiestøtte og social mobilitet i Norge Notatet samler norske og internationale undersøgelser om det norske studiestøtte- og uddannelsessystem, særligt med fokus på social mobilitet og gennemførelse.

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har i december 2012 spurgt ca. 800 selvstændige erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey 2012

www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey 2012 www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey Agenda Fakta og tal Udfordringer Tal med vores eksperter Mere information jagten på den rette medarbejder Slide 2 Fakta og tal

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

MIKROLEGATER. Effekter og værdiskabelse

MIKROLEGATER. Effekter og værdiskabelse MIKROLEGATER Effekter og værdiskabelse Indholdsfortegnelse Executive Summary 3 Introduktion.4 Om undersøgelsen 6 Effekter af Mikrolegatordningen. 7 Mikrolegatmodtagere driver deres start-up hurtigere frem

Læs mere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Lederne December 2013 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke lederroller der er de vigtigste for en topchef, hvad der er forudsætningerne

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006 Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Domestic violence - violence against women by men

Domestic violence - violence against women by men ICASS 22 26 august 2008 Nuuk Domestic violence - violence against women by men Mariekathrine Poppel Email: mkp@ii.uni.gl Ilisimatusarfik University of Greenland Violence: : a concern in the Arctic? Artic

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA Hvorfor afholder vi Danish Entrepreneurship Award - DNA Med Danish Entrepreneurship Award vil vi skabe inspiration og motivation til

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Handlingsplan for Kvindelige Iværksættere

Handlingsplan for Kvindelige Iværksættere Handlingsplan for Kvindelige Iværksættere November 2009 FORORD Vi skal alle være med til at sikre fremtidens vækst og velstand i Danmark. Alle har et ansvar og en rolle at spille, for at vi fortsat kan

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt 925 selvstændigt erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen blevet lavet i forlængelse

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den

Læs mere

IVÆRKSÆTTER- INDBLIKKET

IVÆRKSÆTTER- INDBLIKKET Senest opdateret oktober 216 IVÆRKSÆTTER- INDBLIKKET Iværksætterindblikket er en samling af aktuel viden om dansk iværksætteri set i dansk og international sammenhæng og med fokus på både de etablerede

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Talentudvikling i sportens verden

Talentudvikling i sportens verden Talentudvikling i sportens verden Konference 22.9.2008 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 Kort præsentation - MA Cand. mag. (samfundsfag idræt) Adjunkt og

Læs mere

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering Digital revolution Torben Stolten Thomsen Projektleder og kvalitetskonsulent Medlem af NMC ekspertpanelet 2014-2015 tt@hansenberg.dk Telefon 79320368 eller 21203610 Dagens tema Hvilken revolution? Her

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere