VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

Transkript

1 VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet

2 I 2009 bevilgede Social- og Integrationsministeriet penge til en opkvalificering af de ansatte på småbørnsområdet i Vollsmose, Odense Kommune. Projektet hed Børn på tværs af grænser og løb fra fagpersoner har været igennem en grundig gennemgang af de forhold og konsekvenser, som projektets egentlige målgruppe lever under, nemlig børnene fra traumatiserede familier. FLYGTNINGE MED TRAUMER Cirka flygtninge i Danmark lever med traumer efter krigshandlinger, flugt og tortur. Som følge af de voldsomme oplevelser i hjemlandet får mange flygtninge diagnosen PTSD - posttraumatisk stressforstyrrelse. Diagnosen rammer også børnene. Med denne pjece ønsker vi at forankre den nye viden i kommunen i håbet om, at flere vil være opmærksomme på problematikken, løsninger, samarbejde - og selvfølgelig især børnene. God læselyst! Ulla Hartvig På vegne af styregruppen for projekt Børn på tværs af grænser, oktober 2012 PTSD OG TRAUMER Ekstremt traumatiske oplevelser som krig, naturkatastrofer, tortur og voldtægt kan resultere i PTSD. De fleste mennesker udvikler en akut stressreaktion efter en alvorlig og voldsom begivenhed. I modsætning til denne naturlige reaktion er PTSD en vedvarende stresslidelse, der påvirker alle aspekter i livet, og som kræver behandling. Et er at blive udsat for en ulykke, der medfører tab og sorg. Noget andet er at blive udsat for andre menneskers overlagte og systematiske ondskab. Det komplicerer reaktionerne, og gør dem sværere at forstå og bearbejde. Man taler om en relationsskade. Det er karakteristisk for PTSD, at den traumatiske hændelse genopleves i tilbagevendende mareridt og påtrængende minder. Genoplevelsen præges af angst, søvnløshed og stærke muskulære spændinger, og de skræmmende erindringer melder sig på vilkårlige tidspunkter og uden forklaring. PTSD kan blandt andet forårsage koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer, personlighedsforandring og resultere i sociale problemer og undvigelsesadfærd, hvor personen forsøger at undgå situationer, som kan minde om traumet.

3 BØRN I TRAUMATISEREDE FAMILIER Forældreevnen hos mennesker med traumer og PTSD er ofte nedsat til et punkt, der minder om det, man ser i misbrugsfamilier. Forældrene kan have svært ved at give børnene den følelsesmæssige omsorg, de har brug for, og børnene har derfor svære opvækstvilkår. I nogle tilfælde har børnene selv oplevet traumatiserende begivenheder. I andre tilfælde er der tale om sekundær traumatisering. Sekundær traumatisering sker, når børnene bliver så påvirkede af forældrenes psykiske problemer, at de selv begynder at udvise de samme symptomer, som forældrene har. Den manglende evne til at aflæse egne og andres følelser er et udpræget problem hos børn i familier, der er præget af PTSD og traumer. Det betyder, at børnene har svært ved at indgå i sociale sammenhænge og reagere konstruktivt i situationer, hvor deres følelser bliver sat på spil. Børnenes stresssymptomer gør dem ofte impulsstyrede og ufokuserede eller meget triste og indadvendte. Psykologer taler om, at børn i traumatiserede familier kan få en udviklingsmæssig traumeforstyrrelse. LEGEN SOM REDSKAB Børn er individer i vækst: fysisk, neurologisk, kognitivt, fysiologisk, emotionelt, socialt. Symptomerne, som børn overtager fra deres traumatiserede forældre, kan de hverken styre eller sætte ord på. Legen er barnets vigtigste virksomhedsfelt, og nyere forskning viser, at børn lærer bedst gennem leg. Strukturerede lege aktiverer barnets evne til at aflæse egne og andres følelser gennem handlinger. Samtidig udvikler barnet et sprog til at sætte ord på følelserne. Med den rette støtte fra voksne kan leg hele børns psykiske sår, styrke deres sociale kompetencer og give barnet energi til at møde livets udfordringer med et positivt afsæt.

4 Struktur og forudsigelighed Forældresamarbejde Lars Gustafsson er en svensk børnelæge, som har udviklet en model ved navn STOP. Det primære mål med modellen er at skabe struktur og forudsigelighed i børnenes liv som modvægt til den utryghed og det kaos, der ofte præger både deres dagligdag og deres indre. Ifølge Gustafsson kan man hjælpe børnene ved at have fokus på at: Strukturere - deres hverdag og altid være den voksne sammen med dem Taletid give barnet mulighed for at udtrykke sig ved behov Organisere barnets aktiviteter og deltage nærværende i dem. Barnet har brug for genkendelige ritualer og rutiner Pårørendekontakt/samarbejde skal styrkes gennem tydelig kommunikation mellem forældre og daginstitution med barnets tarv som fællesnævner Traumer påvirker både forældreevnen og de generelle sociale færdigheder. Derfor er samarbejdet med traumatiserede forældre ofte en stor udfordring for fagpersoner. Det er vigtigt at forstå, at traumer påvirker den ubevidste del af hjernen. Derfor er det svært for et menneske med traumer at styre og kontrollere sine handlinger. Når forældrene overfører deres angst til børnene, er det, fordi frygten er reel nok i deres tanker. De gør det for at beskytte barnet. Ifølge børnepsykolog Eva Malte kan forældresamarbejdet bedst lykkes, hvis man har fokus på: Enigheder frem for uenigheder, f.eks. vil alle barnet det bedste Klare dagsordener for møder, og gerne ét dags ordens punkt per møde At mistillid ikke har noget med dig at gøre vær tålmodig Italesættelse af tanker, problematikker og bekymringer deres og dine At forældrenes verdensbillede kan være formet af nogle helt andre livserfaringer end dine

5 Bang, Susanne; Christiansen, Lars Koberg, Heap, Ken: Undskyld, men det er min første krig: om psykosocial træning under vanskelige forhold. Dafolo 1999 Bovbjerg, Anne; Kahler, E.M.: Det traumatiserede barn. Frydenlund 2007 Gustafsson, Lars H.; Lindkvist, Agneta; Böhm, Birgitta: Krigens barn. Kommuneforlaget, 1989 Hagelquist, J.Ø.: Mentalisering i mødet med udsatte børn. Hans Reitzel 2012 Lauritzen, Marianne; Nørgaard, Stinne Marie (red.): Når det almindelige bliver ualmindelig vigtigt. Special-Pædagogisk Forlag 2002 Levine, P.; Kline, M.: Traumer set med barnets øjne. Dansk Psykologisk Forlag 2012 Montgomery, Edith: Flygningebørn. Dansk Psykologisk Forlag 2000 Perry, Bruce: Drengen der voksede op som en hund. Hans Reitzel 2012 Se også: Børn på tværs af grænser er finansieret af midler fra Social- og Integrationsministeriet