Kvalitetsrapport for folkeskolen Skoleafsnit

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport for folkeskolen 2011 2012. Skoleafsnit"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for folkeskolen Skoleafsnit

2 Indholdsfortegnelse Issø-skolen... 3 Nymarkskolen... 6 Rantzausminde Skole Skårup Skole Stokkebækskolen Thurø Skole Tved Skole Tåsingeskolen Vestermarkskolen Vestre Skole Ørkildskolen Byhaveskolen Den ny Heldagsskole Centerafdelingen, Ørkildskolen Læsevejledning Denne rapport med skoleafsnit er en forlængelse af Folkeskolens kvalitetsrapport For at få det rette billede af den enkelte skoles: 1. Faglige niveau, 2. Rammebetingelser, 3. Pædagogiske processer og 4. Resultater skal rapporterne læses under ét. 2

3 Issø-skolen 1. Skolelederens vurdering af det faglige niveau Hvordan vurderer skolelederen det faglige niveau på skolen på baggrund af evalueringer, nationale test og skolens afgangsprøveresultater i skoleåret 2011/12? Generelt svarer det samlede billede af de nationale test til vores forhåndsforventninger i forhold til elevgruppens sammensætning. Sat i relation til de socio-økonomiske faktorer giver det et tilfredsstillende resultat. Tendensen i afgangsprøveresultaterne er tilfredsstillende. Hvordan klarer elever, der har modtaget undervisning i specialklasse eller centerklasse i året op til afgangsprøven klarer sig i forhold til eleverne set under ét? Generelt gælder det at de fleste af de elever der går i skolens specialklasser rent fagligt er så svage at det ikke er muligt for dem at gennemføre Folkeskolens Afgangsprøve. Denne vurdering sker i et tæt samarbejde mellem elever, forældre, PPR og lærerne. I dette skoleår har der ikke været elever på 9. årgang. 2. Rammebetingelser Gennemførelse af undervisningen: Hvor mange planlagte lektioner var der på skolen i 2011/12? Hvor mange planlagte lektioner blev aflyst i skoleåret 2011/12? (lektioner, hvor eleverne fik fri - skriv antal timer - frem til 1. juni 2012). 38 Hvor stor en andel af den samlede undervisning af børn med særlige behov læses af personale med linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil? 100% I hvilket omfang varetages undervisningen af dansk som andetsprog af lærere med linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil? 100% 3. Pædagogiske processer Hvilke principper for pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? (alle principper i forhold til pædagogiske processer, der er vedtaget i skoleåret 2011/12 listes op) Ledelsen og skolebestyrelsen var enige om, at i dette første år som ny sammenlagt skole på to matrikler, skulle fokus være på hvilken organisering, der bedst kunne støtte op om det pædagogiske arbejde med børnenes læringsprocesser. Den helt store udfordring, vi som skole stod overfor i dette første skoleår var således: "Hvordan skal vi organisere os, så sammenlægningen kan blive en gevinst for børnenes læring"? 3

4 Hen over efteråret 2011 havde vi derfor pædagogiske debatter med personale, forældrekreds og bestyrelse om fordele og ulemper ved forskellige organisationsformer. Blandt det pædagogiske personale var der bred enighed om, at parallelklasser ville give nogen gode muligheder i det pædagogiske arbejde. I den brede forældrekreds var der ca. 1/3 der syntes, at vi skulle forblive med et spor på begge matrikler, og der var ca. 2/3 der syntes at vi skulle samle klasserne, så parallelklasserne fysisk var det samme sted. Skolebestyrelsen traf derudfra beslutningen om, at indskolingsklasserne/helhedsskolen fra august 2012 skal samles i Kirkeby og mellemtrin, udskoling og specialklasser skal samles i Stenstrup. De pædagogiske muligheder vi ser i den valgte organisering er et meget tæt samarbejde i årgangsteams, der fysisk samles, ikke kun på matriklen, men også samles i bygningen således at eksempelvis 2 årgang holdes samlet med to store klasselokaler og et ekstra grupperum, som er deres. Det giver gode muligheder for holddeling på tværs af årgangen. Vi tilstræber desuden af lærerne samles mest muligt på årgangen, og læser timer i begge klasser, så de kender alle børn på årgangen og derved kvalificeret kan tilrettelægge undervisningen fleksibelt. Beskriv hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges, herunder hvordan elevplanerne anvendes i samarbejdet? Målet med skolehjem-samarbejdet er, at der fra elevernes skolestart etableres et tæt samarbejde mellem elever, lærere, pædagoger og forældre til gavn for elevens skolegang, fagligt og socialt. Forældrene skal have gode muligheder for at kunne følge med i skolens liv. Dertil bruger vi aktivt Forældreintra i alle klasser. Der afholdes årligt 2 forældremøder og 2 årlige skole-hjemsamtaler i alle klasser. Det forventes at alle hjem er repræsenterede ved forældremøder og skolehjemsamtaler. Klassens kontaktforældre inddrages i planlægningen af forældremøderne. Klasserne kan arrangere fællesaktiviteter af mere social og festlig karakter. Der udarbejdes elevplaner. Disse anvendes som dialogredskab mellem elev, lærer, forældre ved skole-hjemsamtalerne. Elevplanen er udviklet så den også bruges som visitationsgrundlag i samarbejdet med PPR. Beskriv hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt? Den løbende evaluering er forskellig alt efter alder og udviklingsniveau. Aftales i det enkelte lærerteam og drøftes løbende i teamet. Faglige test, såvel nationale som lokalt aftalte, gennemføres og bruges i den løbende evaluering. I forbindelse med skole-hjem samtaler afholdes klassekonferencer. Årlig konference med støttecenteret hvor bekymrende elever mht udbytte af undervisningen drøftes. Årlige re-visitationsmøder for elever med særlige behov. Beskriv hvordan eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse? Drøftes i det enkelte lærerteam og eleverne inddrages i forhold til alder og udviklingstrin. Elevrådet inddrages i forbindelse med temauger. 4

5 Beskriv hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges - herunder holddannelse? Den specialpædagogiske indsats tilrettelægges som kursusforløb, hvor eleverne i en periode og på forskellige hold modtager særlig tilrettelagt undervisning. Baggrunden for at den specialpædagogiske undervisning gives, sker som følge af drøftelser vedr. den enkelte elev på klasseteammøder, SP-møder, møder i ressourcecenteret, og under hele forløbet i et tæt samarbejde med forældrene. Status på og beskrivelse af skolens arbejde med Byrådets indstilling efter seneste kvalitetsrapport - januar Beskriv hvordan skolen har samarbejdet med Familiafdelingen og PPR. Hvordan er KIM-møder blevet implementeret sammen med PPR's konsultative virksomhed? Første skoletirsdag i hver måned er der KIM-møde, SSP-møde og møde i tværfaglig gruppe. KIM-møderne har effektiviseret samarbejdet med PPR. Hvordan understøtter skolen den unges overgang til ungdomsuddannelserne? Ledelse og klasselærere i udskolingen har nært kontinuerligt samarbejde med UU-vejleder. Skolen deltager i UU-aktiviteter som uddannelsesuge for 8. årgang, praktik og brobygningsforløb for 9. årgang. Vi deltager ikke som skole i Svendborgs uddannelsesdag (primært pga. transportudgifter), men vi opfordrer elever og forældre til at deltage. Vi opfordrer elever og forældre til at deltage i uddannelsesstedernes infomøder. Vi deltager som ledelse i sydfynske samarbejdsmøder om ungdomsuddannelser. Ved personligt og fagligt svage elever drøfter og indgår vi i evt. mentorordninger i samarbejde med skolens UU-vejleder. Vi forsøger at indarbejde samfundsfaglige, uddannelsesrelevante og erhvervsmæssige perspektiver i udskolingens undervisning. Se film på hjemmesiden. 5

6 Nymarkskolen 1. Skolelederens vurdering af det faglige niveau Hvordan vurderer skolelederen det faglige niveau på skolen på baggrund af evalueringer, nationale test og skolens afgangsprøveresultater i skoleåret 2011/12? Min generelle vurdering er, at resultaterne ved de nationale test er tilfredsstillende. Gennemsnit på såvel fag som årgange er fine, men der er behov for opmærksomhed på ganske få enkelte klasser og fag for at afdække årsager og herefter muligheder for forbedringer. 2. Rammebetingelser Gennemførelse af undervisningen: Hvor mange planlagte lektioner var der på skolen i 2011/2012? Hvor mange planlagte lektioner blev aflyst i skoleåret 2011/12? (lektioner, hvor eleverne fik fri - skriv antal timer - frem til 1. juni 2012)? 252 Hvor stor en andel af den samlede undervisning af børn med særlige behov læses af personale med linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil? 93 % I hvilket omfang varetages undervisningen af dansk som andetsprog af lærere med linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil? 80 % 3. Pædagogiske processer Hvilke principper for pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? (alle principper i forhold til pædagogiske processer, der er vedtaget i skoleåret 2011/12 listes op): Evaluering og elevplaner Lejrskole Mad- og måltidspolitik Omsorgsplan Overgang fra 6.til 7. årgang Samværskultur Teamsamarbejde og fleksibel tilrettelæggelse Timefordeling Trivsel og sundhed Værdigrundlag 6

7 Beskriv hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges, herunder hvordan elevplanerne anvendes i samarbejdet? Samarbejdet foregår indenfor rammerne af nedenstående principper: Udgangspunkt: Vi forventer, at forældrene viser interesse og engagement i forhold til at støtte deres børn i at trives og lære Vi forventer, at forældrene bidrager aktivt til deres børns vigtige fællesskab med andre Vi bygger samarbejdet mellem forældrene og skolens personale på følgende værdier: åbenhed gensidig tillid fællesskab om ansvar ligeværd og respekt for vore forskellige roller i samarbejdet Mål: at sikre alle elever størst muligt udbytte af deres skolegang gennem samarbejdet mellem dem, deres forældre og skolens personale at hjælpe eleverne til at tage størst muligt medansvar for deres egen udvikling Derfor Sørger vi for at give elever og forældre en god introduktion til skolen i forbindelse med skolestarten Har vi til stadighed et højt informationsniveau mellem skole og hjem bl.a. gennem anvendelse af skoleintra Det forventes, at forældre er på Skoleintra minimum to gange om ugen. Lærerne har op til tre hverdage til at svare på mails i Intra Afholder vi trepartsamtaler, møder og arrangementer, hvor elever/forældre/ personale kan lære hinanden at kende udveksle viden og erfaringer drøfte holdninger afklare forventninger til hinanden i samarbejdet Opfordrer vi til, at der omkring alle storgrupper etableres kontaktråd bestående af elev- og forældrerepræsentanter, der sammen med klasselærerne kan planlægge fælles møder og arrangementer Metoder: Aftales og udvikles i samarbejdet mellem elever/forældre/personale omkring den konkrete storgruppe og kan tage udgangspunkt i følgende idékatalog: Information udsendelse af elektroniske nyhedsbreve, opslag, lektiedagbøger, skemaer mv. udveksling af mails telefonsamtaler sms elektronisk logbog Dialog møder hjemmebesøg trepartsamtaler cafémøder Arrangementer sociale arrangementer foredrag/debat 7

8 kulturelle arrangementer fremvisning af elevprodukter (film/teater/musik/udstillinger etc.) åbent hus hvor elever viser rundt/viser frem forældrebank forældre som resursepersoner Vedtaget i skolebestyrelsen Den 4/ Kim Christiansen Birgit Villebro skolebestyrelsesformand skoleleder PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Uddrag af principper vedr. løbende evaluering og elevplaner: ELEV- OG UDDANNELSESPLANER På baggrund af lovgivningen samt Svendborg Kommunes retningsliner udarbejder vi elev- /uddannelsesplaner efter følgende overordnede principper: Alle elev-/uddannelsesplaner udformes ud fra et anerkendende og fremadrettet perspektiv jvfr. skolens overordnede værdigrundlag Det er et vigtigt mål med elev/uddannelsesplanen, at den kvalificerer og supplerer samarbejdet og dialogen mellem elev, forældre og lærere Beskriv hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt? PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles til eleverne. De overordnede mål formidles til forældrene. I teamets årsplan formulerer lærerne faglige mål, som tager udgangspunkt i en konkretisering og prioritering af Fælles mål. I årsplanen formulerer teamet endvidere mål for tværfaglig undervisning samt for arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling. Løbende evaluering er en integreret del af undervisningen, hvor evalueringsresultater anvendes i forbindelse med den efterfølgende målfastsættelse Vi anvender mange forskellige evalueringsformer for at sikre, at alle væsentlige aspekter af elevens faglige og sociale udvikling søges belyst. Vedtaget i skolebestyrelsen den 17/ Kim Christiansen Birgit Villebro Formand skoleleder Beskriv hvordan eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse? Der er ikke lavet særlige aftaler om, hvordan dette krav efterleves - men det praktiseres som oftest i form af elevernes mulighed for at vælge metoder, undertemaer/delemner, fremlæggelsesformer eller produkt. Endvidere kan eleverne i nogle forløb få medindflydelse på, hvem de skal samarbejde med. Endelig inddrages eleverne i tilrettelæggelse af rejsemål og indhold af lejrskoler og andre elevaktiviteter. Beskriv hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges - herunder holddannelse? Den specialpædagogiske indsats sker primært gennem differentiering af den almindelige undervisning. Der er i skoleåret tildelt 170 lekt/uge til holddeling/tolærerordning/supplerende undervisning i de 32 normalklasser - heraf er 53 særligt tiltænkt DSA-indsatser. Disse timeresurser er som udgangspunkt fordelt mellem skolens 5 afdelinger/storgrupper og anvendelsen kan delvis besluttes i de 5 storteam. Vi tilstræber at anvende resursen så fleksibelt som muligt, så det løbende vurderes, hvor indsatser bør prioriteres højest. Denne 8

9 prioritering sker fortrinsvis efter drøftelse i KIM-møder eller efter aftale mellem afdelingsleder og inklusionslærer. Der pågår en proces med at afklare begreber, funktionsbeskrivelser og arbejdsgange vedr. resurser til tolærertimer samt udvikling af en kultur, hvor teamsamarbejde, fælles refleksion, anvendelse af SP-modellen samt kollegial sparring og vejledning er centrale elementer i alle medarbejderes hverdag. Beskriv hvordan undervisningen tilrettelægges i dansk som andetsprog? Det er målet, at undervisningen i dansk som andetsprog skal medtænkes som dimension i alle fag af alle medarbejdere. Der er dog et meget uensartet niveau for indsigt i denne opgave blandt medarbejderne p.g.a. store forskelle i elevsammensætningerne på de skoler, medarbejderne tidligere har arbejdet på. Skolen er derfor tilmeldt det ministerielle projekt "Lav en plan sammen med ministeriets Tosprogstaskforce". Som led i dette projekt er der sket afdækning af hvilke særlige udviklingsområder, der bør arbejdes med for at kvalificere den generelle indsats i forhold til udvikling af viden og praksis vedr. DSA og interkulturel kompetence. De 53 DSA-lektioner er fordelt blandt skolens 5 afdelinger/storteam i forhold til andelen af tosprogede og deres behov. Der er en DSA-lærer, som koordinerer indsatsen i hvert team, og det foregår efter samme principper som for de øvrige særlige inklusionstimer med fokus på fleksibilitet i tilrettelæggelsen samt sparring og samarbejde med lærerne uden særlig DSAkompetence. Status på og beskrivelse af skolens arbejde med Byrådets indstilling efter seneste kvalitetsrapport - januar Beskriv hvordan skolen har samarbejdet med Familiafdelingen og PPR. Hvordan er KIM-møder blevet implementeret sammen med PPR's konsultative virksomhed? Der er indgået samarbejdsaftale med PPR. Denne er udmøntet i, at der ugentligt afholdes KIMmøde. Dog erstattes KIM-mødet hver 5. uge af møde i tværfaglig gruppe. I KIM-møderne deltager 3-5 resursepersoner fra PPR sammen med 1 leder og relevante interne resursepersoner (inklusionskoordinator/dsa-koordinator/læse- /matematikvejleder/socialpædagog). Lærere/team udarbejder forud for møderne skriftlig indstilling og deltager så i møde med resursepersoner sammen med egen afdelingsleder, og der aftales indsatser/handleplaner. Samarbejdet om KIM-møder er godt i gang, men der skal fortsat arbejdes på at bringe de eksterne resursepersoner (fra PPR)i spil også i opgaver vedr. observation og udarbejdelse af konkrete handleplaner samt opfølgning på disse. Der samarbejdes med familieafdeling og sundhedspleje ved møder i tværfaglig gruppe hver 5. uge. Der pågår en drøftelse af, hvilke sager der med størst fordel kan behandles i dette forum. Der er en tendens til at gå direkte til afholdelse af dialogiske underretningsmøder mellem skole, forældre og relevant sagsbehandler. Det er en udfordring for samarbejdet i tværfaglig gruppe, at de 2 sagsbehandlere, der skiftes til at deltage i møderne kun har en brøkdel af de sager/familier, der behandles, idet vores skoledistrikt er meget stort og fordelt på mange sagsbehandlere i familieafdelingen. Der pågår overvejelser om, hvorvidt sundhedsplejerskerne snarere bør deltage på KIM end på tværfaglige møder. Endelig forestår et arbejde med konsekvent at komme til at arbejde efter SP-principperne også i KIM-møder og tværfaglige møder. Hvordan understøtter skolen den unges overgang til ungdomsuddannelserne? Hvordan klarer elever, der har modtaget undervisning i specialklasse eller centerklasse i året op til afgangsprøven klarer sig i forhold til eleverne set under ét? Gennem - UEA-undervisning - ikke mindst de aktiviteter, som arrangeres og tilbydes af UU-centeret såsom praktik, besøg på ungdomsuddannelser, uddannelsesmesse etc. - udarbejdelse af uddannelsesplaner i samarbejde mellem elev, forældre og UU-vejleder - særdeles godt samarbejde mellem UU-vejledere og klasselærere 9

10 Endvidere er der taget en række initiativer både fra skolen og fra ungdomsuddannelsesinstitutionerne i forhold til at øge det direkte samarbejde om konkrete undervisningsforløb, fælles udvikling af metoder, didaktik mm Der er bl.a. konkrete planer om at afvikle science camp/projekt for vore 8. og 9.kl. elever på gymnasiet, etablere forløb vedr. innovation og iværksætteri for 10.årg. sammen med Erhvervsskolen etc. Der vedlægges film om DSA-undervisning. 10

11 Rantzausminde Skole 1. Skolelederens vurdering af det faglige niveau Hvordan vurderer skolelederen det faglige niveau på skolen på baggrund af evalueringer, nationale test og skolens afgangsprøveresultater i skoleåret 2011/12? Samlet set tyder nationale test og afgangsprøveresultater på, at niveauet er overordentlig tilfredsstillende. 2. Rammebetingelser Gennemførelse af undervisningen: Planlagte lektioner: , Aflyste lektioner: 5 Hvor stor en andel af den samlede undervisning af børn med særlige behov læses af personale med linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil? 100% I hvilket omfang varetages undervisningen af dansk som andetsprog af lærere med linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil? 100% 3. Pædagogiske principper Hvilke principper for pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? (alle principper i forhold til pædagogiske processer, der er vedtaget i skoleåret 2011/12 listes op) Klassedannelsesprincipper Principper for overgangsarbejde mellem Vestre og Rantzausminde skoler Beskriv hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges, herunder hvordan elevplanerne anvendes i samarbejdet? Skole-hjem samarbejdet tilrettelægges med forældremøder og 3-partssamtaler to gange årligt med deltagelse af relevante lærere og pædagoger. Den løbende kommunikation mellem skole og hjem foregår via forældreintra, og vi har en meget høj dækningsgrad af forældre, der benytter forældreintra. Elevplanen benyttes ved anden 3-partssamtale, og planen anvendes som et dialogredskab til styrkelse af den løbende evaluering af elevernes læringsudbytte. Beskriv hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt? Elevplanen udarbejdes og anvendes som individuel statusbeskrivelse, samtidig med at den rummer et udviklingsperspektiv for eleven. Samtidig foregår der løbende evaluering og hyppig feed-back til eleverne, som styrker elevernes læringsmotivation. Beskriv hvordan eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse? 11

12 Gennem arbejdet med undervisningens tilrettelæggelse inddrages eleverne med henblik på styrkelse af motivationen og ansvar for læringen. Inddragelse af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse ser vi som en løbende dialog mellem enkelte elever, klasser og lærere i klasserummet. Beskriv hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges - herunder holddannelse? Vi bruger ikke termen Specialpædagogisk indsats, men kommunikerer om at tilstræbe Mere inklusion. Afsættet er Rasmus Alenkjærs tænkning om inklusion, hvor vi jagte synergieffekten ved fysisk tilstedeværelse, trivsel og læring. Skolen har etableret en vejlederkorps, der dels arbejder profylaktisk på følgende områder: - trivsel, læsning, matematik, medialisering,udeskole og handicappede, hvor omdrejningspunktet er velbeskrevne handleplaner, og dels arbejder indgribende ved akut opståede problematikker. Vejlederteamet arbejder både på den direkte arena - altså med elever- og på den indirekte arena - vejledning og indsats i forhold relationer, læringsledelse og klasserumsledelse. I forhold til holddannelse er der tillagt hvert årgangsteam et antal inklusionstimer, som teamet fordeler og bringer i spil i forhold til bl.a holddannelse Status på og beskrivelse af skolens arbejde med Byrådets indstilling efter seneste kvalitetsrapport - januar Beskriv hvordan skolen har samarbejdet med Familieafdelingen og PPR. Hvordan er KIM-møder blevet implementeret sammen med PPR's konsultative virksomhed? Skolens samarbejde med familieafdelingen og PPR, herunder KIM møder er beskrevet i " Samarbejdsaftale mellem PPR og Rantzausminde Skole". Hvordan understøtter skolen den unges overgang til ungdomsuddannelserne? Skolen har et konstruktivt samarbejde med UU-vejlederen, og ledelsen har en tæt dialog med lærerne om elevernes ønsker og ambitioner for fremtiden. Overgangen til Ungdomsuddannelserne støttes ved, at eleven i starten af 9. skoleår fastlægger mål for skoleåret med henblik på valg af Ungdomsuddannelse, og dette integreres i elev/uddannelsesplanen. Skolen prioriterer introduktionskurserne/uddannelsesugen højt og understøtter i øvrigt, hvor det er muligt, at vore elever sammen med forældrene træffer de rigtige valg for den videregående ungdomsuddannelse. Skolens ledelse og skolebestyrelse bakker op omkring praktikforløb på 9. årgang. Endvidere samarbejdes med UU-vejlederen om evt. benyttelse af mentorordning som overgang til ungdomsuddannelserne. Samarbejdet fungerer fortrinligt. Skolen har fremsendt Prezi med nærmere belysning af de pædagogiske processer. 12

13 Skårup Skole 1. Skolelederens vurdering af det faglige niveau Hvordan vurderer skolelederen det faglige niveau på skolen på baggrund af evalueringer, nationale test og skolens afgangsprøveresultater i skoleåret 2011/12? Resultaterne er i store linier tilfredsstillende. Vi har arbejdet meget med elevernes lyst - og fortsatte lyst - til læring og dette prioriteres over alt andet, ligesom et godt undervisningsmiljø prioriteres. Endvidere prioriterer vi at ALLE får en god og lærerig skolegang og at ALLE gennemfører afgangsprøverne, da dette er vigtigt i forhold til videre uddannelse. Set i det lys så er jeg godt tilfreds, især fordi at alle elever gennemførte afgangsprøverne i sommeren 2012, også eleverne med særlige behov. 2. Rammebetingelser Gennemførelse af undervisningen: Hvor mange planlagte lektioner var der på skolen i 2011/12? Hvor mange planlagte lektioner blev aflyst i skoleåret 2011/12? (lektioner, hvor eleverne fik fri - skriv antal timer - frem til 1. juni 2012). 34 Hvor stor en andel af den samlede undervisning af børn med særlige behov læses af personale med linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil? 95% I hvilket omfang varetages undervisningen af dansk som andetsprog af lærere med linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil? 100% 3. Pædagogiske processer Hvilke principper for pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? (alle principper i forhold til pædagogiske processer, der er vedtaget i skoleåret 2011/12 listes op) fagfordelingsprincipper vikardækning lejrskole mad og måltidspolitik værdi- og handlegrundlag er fastlagt ordensprincipper Beskriv hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges, herunder hvordan elevplanerne anvendes i samarbejdet? Dette er pga. skolesammenlægning udsat til indeværende skoleår. Dog skal elevplaner udleveres inden trepartssamtalerne. Der laves én elevplan pr. år, men mange klasser bruger samtidig andre former for målfastsættelsesmaterialer, fx logbog. Elevplanen skal som 13

14 udgangspunkt være holdt i et anerkendende iagttagelsesperspektiv hvor eleverne er medinddraget i de større klasser. Derudover er vi i gang med en større debat både i Pædagogisk Råd og Skolebestyrelsen om Lektier/hjemmearbejde. Denne debat skal gerne munde ud i nogle principper/retningslinjer for hvordan vi som skole ser på dette. Beskriv hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt? Elevplaner Porte folie Logbøger Individuelle samtaler Nationale test Diverse screeninger, LUS Beskriv hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges - herunder holddannelse? Vi har oprettet et Resursecenter med få lærere med mange timer og heriblandt to lærere der kun har timer i resursecenteret, sådan at der er stor fleksibilitet i resursecenteret. Resursecenteret tager sig af alle vanskeligheder omkring det at gå i skole, både fagligt og psyko-socialt. Resursecenteret deltager i KImøder og TværFaglige-møder. Resursecenteret deltager i forældremøder vedr. enkeltelever/grupper og er med i udarbejdelse af statusrapporter, underretninger osv. Resursecenteret har et veluddannet personale: PD i specialpædagogik, i læsning, og en særlig Børn og unge-diplomuddannelse fra den Sociale Højskole. Derudover er der uddannede læse-, matematik- og naturfagsvejledere. Resursecenteret udfører følgende indsatser: I forhold til når vanskelighederne er primært af faglig karakter: Forebyggende læse- og matematikundervisning i kl., særlige indgribende indsatser mht. faglige vanskeligheder i kl. i form af kursusforløb til såvel enkeltelever som grupper/hold. Screeninger af læsekompetencer og matematikkompetencer 20 min Læsebånd for hele skolen hver dag som er finansieret af 5. min fra hvert fag I år er der særligt fokus på faglig læsning i alle fag. Vejledning og rådgivning af kolleger. I forhold til vanskeligheder der er primært af ikke faglig karakter: Opmærksomhedstimer i klasser, fx omkring elever med diagnoser Samtaler, sparring, vejledning og rådgivning af personale (både lærere og pædagoger) Støttende forældresamtaler Børnesamtaler Konkrete støtteforløb af navngivne børn, fx plejeanbragte børn Akutberedskab i forhold til fx problematik omkring hash, tobak, alkohol Akutberedskab til børn som kommer i vanskeligheder med adfærd i fx en time Miniforløb i klasser (fx mobning ol.) Støtte af specifikke elever med faglige vanskeligheder med en psykologisk overbygning Beskriv hvordan undervisningen tilrettelægges i dansk som andetsprog? Enkeltmands forløb målrettet de få børn der har dansk som andetsprog. 14

15 Status på og beskrivelse af skolens arbejde med Byrådets indstilling efter seneste kvalitetsrapport - januar Læsning: Vi arbejder målrettet mod at optimere læsefærdighederne for alle børn ved at have læsebånd. Vi startede dette i og fortsatte i I sættes fokus på faglig læsning, ligesom vores pædagogiske dag også får dette omdrejningspunkt. Vi arbejder bevidst med læsning og medier og med læselyst. Digitalisering: Vi arbejder i dette skoleår med en øget digitalisering hvor den ene 3. klasse som et forsøg alle bliver udstyrede med en Ipad. Vi er fuldt digitaliserede i forhold til skole-hjemsamarbejdet og al kommunikation foregår over forældreintra. Også internt på skolen på personalesiden er vi fuldt digitaliserede og deler ikke papirer ud. Inklusion: Oprettelse af Resursecenter Beskriv hvordan skolen har samarbejdet med Familiafdelingen og PPR. Hvordan er KIM-møder blevet implementeret sammen med PPR's konsultative virksomhed? Vi har holdt møder med PPR med 14 dages intervaller. Disse er kaldt KImøder. Lærere og pædagoger har ud fra SP modellen fremlagt en bekymring som så er blevet bearbejdet på mødet. I nogle tilfælde er der efterfølgende etableret intern konsultation med PPR psykolog og AKT konsulenter. Psykologens rådgivning af personale har været tilfredsstillende. KImøder har været af varierende kvalitet og vi er i gang med at tænke nogle nye former ind i møderne. Samarbejdet med familieafdelingens socialrådgiver er godt og stabilt både mht. faste møder ca 1 gang om måneden. Derudover har vi afholdt flere dialogbaserede underretningsmøder med forældre. Derudover arbejder vi sammen gennem underretninger og vi kan altid få at vide hvordan der arbejdes med de sager hvor vi er indblandede. Hvordan understøtter skolen den unges overgang til ungdomsuddannelserne? UU-centeret gør et godt stykke arbejde. Vi arbejder generelt med elevernes lyst til at lære. 15

16 Stokkebækskolen 1. Skolelederens vurdering af det faglige niveau Hvordan vurderer skolelederen det faglige niveau på skolen på baggrund af evalueringer, nationale test og skolens afgangsprøveresultater i skoleåret 2011/12? Niveauet ligger tilfredsstillende i afgangsprøverne og følger tendenserne på landplan, hvor matematikprøverne i år tilsyneladende var sværere end sidste år! Eleverne klarer sig tilfredsstillende i de nationale test med mindre afvigelser fra klasse til klasse og fra fag til fag. Der er en tendens til, at de nationale test er forholdsvis sværere for de mindre yngre og tilsvarende lettere for de ældre. Niveauet er generelt pænt ud fra en socioøkonomisk betragtning. 2. Rammebetingelser Gennemførelse af undervisningen: Hvor mange planlagte lektioner var der på skolen i 2011/12? lektioner Hvor mange planlagte lektioner blev aflyst i skoleåret 2011/12? (lektioner, hvor eleverne fik fri - skriv antal timer - frem til 1. juni 2012). 24 lektioner Hvor stor en andel af den samlede undervisning af børn med særlige behov læses af personale med linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil? 80% I hvilket omfang varetages undervisningen af dansk som andetsprog af lærere med linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil? 100% 3. Pædagogiske processer Hvilke principper for pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? (alle principper i forhold til pædagogiske processer, der er vedtaget i skoleåret 2011/12 listes op) Da vi er en ny skole med en ny skolebestyrelse, er vi startet fra en ende af: Skolebestyrelsen har vedtaget et fælles værdigrundlag for skolen. Herudover er der vedtaget principper for: Fagfordeling Mad- og måltidpolitik Elevernes fordeling i klasserne Klassedannelse Timefordelingsplan Retningslinjer for evaluering afsluttes september

17 Hvor der endnu ikke er vedtaget principper, støtter vi os til de retningslinjer, som tidligere skolebestyrelser udarbejdede for de 3 skoler. Beskriv hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges, herunder hvordan elevplanerne anvendes i samarbejdet? I alle klasser er der 2 skole-hjem-samtaler om året. Elevplanen udleveres i tilknytning til den ene af disse. Skolen har udarbejdet en fast skabelon, som alle klasser skal følge fremover. Skabelonen ligger i SkoleIntra, så elevplanen kan sendes til forældrene derfra. Der holdes endvidere en lang række ekstra individuelle samtaler omkring elever med særlige behov. Hertil kommer 1-2 forældremøder pr. klasse, som kan være af generel eller tematiseret karakter. Beskriv hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt? Det er vanskeligt at sige noget generelt om, fordi den løbende evaluering er forskellig fra fag til fag og sikkert også fra lærer til lærer. Det handler også meget om undervisningsformer, hvor projektarbejde og produktorienterede arbejdsmetoder på en mere direkte måde fortæller noget om elevens udbytte af undervisningen, mens udbyttet af andre former for undervisning kræver andre evalueringsformer. Alle klasser, der skal deltage i nationale test, SKAL forinden afprøve en frivillig test. Andre klasser, der ikke skal nationale test, bruger også de frivillige test. Læsevejlederne tager løbende læsetest i klasserne og på elever med særlige behov. Noget tilsvarende, men ikke helt i samme omfang, gælder for matematik. På årgang får eleverne løbende karakterer i skriftlige opgaver, ligesom de får standpunktskarakterer og idrætsudtalelser 3 gange i løbet af skoleåret. I skoleåret 2011/12 har eleverne på 9. årgang været til terminsprøve 2 gange. Se i øvrigt afsnit om elevplaners anvendelse. Beskriv hvordan eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse? Det spørgsmål synes jeg ikke, man kan svare på generelt, fordi det helt afhænger af elevernes alder og af faget, men på det generelle plan kan man sige, at vi forsøger at fremme undervisningsformer, hvor eleverne er aktive og selv tager en del af ansvaret for egen læring. Nye IT-baserede undervisningsmidler lægger naturligt op til større medinddragelse end tidligere. Beskriv hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges - herunder holddannelse? Der sker først en harmonisering af specialundervisningsområdet på skolen fra næste skoleår, da vi synes, at det har været vigtigt at inddrage skolens medarbejdere i denne proces sammen med de nye ledere. Derfor har specialundervisningen i dette skoleår været tilrettelagt forskelligt på de 3 matrikler. Vi taler om 6-7 ugentlige lektioner til den generelle specialundervisning af børn med generelle indlæringsvanskeligheder på de 2 små matrikler og godt og vel det dobbelte i Gudme. Hertil kommer et antal øremærkede timer til plejebørn fra andre kommuner, hvor tilrettelæggelsen er meget indiviuel og tilpasset det enkelte barns behov. Vi har uddannet AKT-personale på alle 3 matrikler og i SFO'erne. 17

18 En af skolens afdelingsledere koordinerer den specialpædagogiske indsats på tværs af matriklerne og i forhold til KIM-møder. Fra næste skoleår arbejder inklusionslærere på tværs af matriklerne med henblik på at kunne løse akutte problemstillinger med relativt beskedne midler. Vi fokuserer på at bruge inklusionsmidlerne, hvor der størst behov og fleksibelt i løbet af skoleåret. Der er skriftlige beskrivelser/handleplaner for alt arbejde vedrørende elever med særlige behov. Holddannelse har generelt ikke været et tema med relativt lave klassekvotienter og 3 spor fordelt på 3 matrikler. Beskriv hvordan undervisningen tilrettelægges i dansk som andetsprog? Det har ikke været aktuelt på Stokkebækskolen i indeværende skoleår. Status på og beskrivelse af skolens arbejde med Byrådets indstilling efter seneste kvalitetsrapport - januar Beskriv hvordan skolen har samarbejdet med Familiafdelingen og PPR. Hvordan er KIM-møder blevet implementeret sammen med PPR's konsultative virksomhed? Der ligger en samarbejdsaftale med PPR, som vi arbejder efter. Der holdes KIM-møder en gang om måneden, hvor aktuelle sager drøftes og håndteres - typisk med deltagelse af faglærere og/eller klasselærere og forældre. Hertil kommer, at PPR løfter andre opgaver på skolen i henhold til samarbejdsaftalen. Det kan fx. dreje sig om konsultativ virksomhed i forhold til klasser med særlige problemstillinger (mobning, uro,...) Der holdes ligeledes tværfagligt møde en gang om måneden - af og til oftere - men det passer meget godt til behovet. Ud over de faste medlemmer er lærere og forældre meget ofte med til en drøftelse af konkrete sager. Hvordan understøtter skolen den unges overgang til ungdomsuddannelserne? Det gør vi primært ved at ruste dem bedst muligt personligt, socialt og fagligt og ved at besøge uddannelsesstederne i forskellige sammenhænge. Vi deltager bl.a. i et netværk omkring naturfag med gymnasiet, hvor deres elever i nogle sammenhænge skal undervise vore elever i skolen, og hvor vore klasser kan bruge gymnasiets faciliteter. I de ældre klasser tilrettelægger vi undervisningen, så den i højere grad ligner den undervisning, eleverne vil møde på ungdomsuddannelserne. Vi har fokus på at øge inddragelsen af IT og medier i undervisningen, skriftlige opgaver afleveres digitalt, og der vil fra skoleåret 2012/13 være krav til lærerne om ugeplaner i alle fag, så eleverne i stigende grad vænnes til at tage et større ansvar for egen læring. 18

19 Thurø Skole 1. Skolelederens vurdering af det faglige niveau Hvordan vurderer skolelederen det faglige niveau på skolen på baggrund af evalueringer og nationale test? I dansk og i matematik er niveauet meget tilfredsstillende. Den tidlige læseindsats gør, at eleverne allerede i 0. klasse ligger markant over forventet niveau. Læseløft på 1. klassetrin løfter de svageste elever markant. Generelt opleves der på skolen et højt fagligt niveau. 2. Rammebetingelser Gennemførelse af undervisningen: Hvor mange planlagte lektioner var der på skolen i 2011/12? Hvor mange planlagte lektioner blev aflyst i skoleåret 2011/12? (lektioner, hvor eleverne fik fri - skriv antal timer - frem til 1. juni 2012). 13 Hvor stor en andel af den samlede undervisning af børn med særlige behov læses af personale med linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil? 100% 3. Pædagogiske processer Hvilke principper for pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? (alle principper i forhold til pædagogiske processer, der er vedtaget i skoleåret 2011/12 listes op) Nyt ledelsesgrundlag Thurø skoles nye værdigrundlag: Skolens formulerede mål om at blive en kollektivt orienteret skole har dannet afsæt for debat i skolebestyrelsen om det ønskede fremtidsscenarie, skolens læringssyn og den medfølgende pædagogiske praksis på en klasse skole. Bygherreprogram - Thurø Skoles pædagogiske funktionsprogram til den forestående renovering samt byggeriets 8 pædagogiske formål. Tidsplan for årsplan og evaluering skoleåret 2011/ /13 Princip om lejrskole, skolerejser og ekskursioner Godkendt mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Beslutning om at Thurø Skole fra skoleåret 2012/13 bliver idrætsskole Principper for skoleårets anderledes dage som første + sidste skoledag, motionsdag, juleemnedag,juleafslutning, fastelavn, antimobbedag, 5 fagdage og 2 faguger Thurø skoles kostpolitik er revideret i forlængelse af Svendborg Kommunes ny Mad-og måltidspolitik. Der er afsat timepulje til forsøg kommende skoleår til aktiv kostpolitik på Thurø Skole Principper for fagfordeling Vedtagelse af ny ordning med p-fag på årgang 19

20 Principper for overgangen til 7. klasse udarbejdes i løbet af kommende skoleeår i fællesskab med Nymarkskolens skolebestyrelse Status på og beskrivelse af skolens arbejde med Byrådets indstilling efter seneste kvalitetsrapport - januar 2011 Fokus på læsning i hele skoleforløbet: Skolen har gennem flere år arbejdet med og forfinet vores indsatsplan for læsning. Der er et godt samarbejde mellem dansklærere, læsevejledere og læringscenter om tilrettelæggelsen og gennemførelsen af indsatsplanen, ligesom det er tydeligt hvor initiativ og ansvar er placeret gennem forløbet. (se indsatsplan nedenfor) Indsatsen i år har derfor kredset om den faglige læsning i alle fag. I år har skolen deltaget i Ord til Billede, som har medvirket til, at vi fra 3. klasse har arbejdet med medieunderstøttet læsning. Læsevejledere, læringscenter og skolens deltagere i udviklingsprojekt Ord til billede har tilrettelagt en pædagogisk aften på Thurø Skole med materialepræsentation, faglige oplæg fra læsevejleder og faglærere og præsentation af medieværktøjsprogrammer der kan understøtte læsning. Der er indkøbt mange materialer til at understøtte netop den faglige læsning i fagene. Nogle af læsekurserne på læringscenteret er tilrettelagt som faglig læsning med fokus på at eleverne udvikler før-, under- og efter læsestrategier. På Ord-til-billede temadagen holder Thurø Skole oplæg for følgeforsker Ole Christensen og salen om, hvordan skolen binder medie værktøjsprogrammerne sammen med læsestrategierne. 20

21 Klassetri n 0.kl 1.kl Test og Lus ning Obligatorisk sprogvurderin g September og maj. Alle elever LUS es Maj/juni Alle elever LUS es efterår og forår. Enkelte elever testes på baggrund af dansklæreren s bekymring Indsatsplan for læsning Thurø Skole 2011/12 Ansvarlig: Læsekurser Ansvarlig: Andre tiltag: Læsevejlede r Læsevejlede r Læsevejlede r og dansklærer Læsevejlede r vejleder dansklærer og luser som eksempel ca. 1/3 af eleverne Læsefidusperiode 1. fase April/maj/juni Læsefidusperioder fase Udvalgte elever tilbydes sprogstimulerende undervisning august - oktober Den nye dansklærer i 1.kl Evt. Bh. klasselærer Dansklærer Læsevejleder / dansklærer Læsefolder udleveres til forældrene ved skolestart August Læsefolder udleveres til forældrene August. Ansvarlig: Læsevejleder Læsevejleder Læsekursus til udvalgte elever 20 minutter hver dag (før eller efter skole) Sidste Xtra-periode Ansvarlig: Xtra 2.kl 3.kl Alle elever LUS es efterår og forår. Enkelte elever testes på baggrund af dansklæreren s bekymring Alle elever LUS es efterår og forår. Enkelte elever testes på baggrund af dansklæreren s bekymring Dansklærer Læsevejlede r Dansklærer Læsevejlede r Læseuger Læsekursus faglitteratur Maj : Uge Læsekursus - skønlitteratur Aug/sept: Uge Tid til læseforståelse A Dansklærer Biblioteket Biblioteket Fokus på læsning i fagene. Faglærer, dansklærer og læsevejlederne. 4.kl Alle elever LUS es efterår og forår Enkelte elever testes på baggrund af dansklæreren s bekymring Dansklærer Læsevejlede r Læseuger Læsekursus faglitteratur Januar: Uge Tid til læseforståelse B Biblioteket Læsefolder udleveres til forældrene August Fokus på læsning i fagene. Læsevejleder Faglærer, dansklærer og læsevejlederne. Dansklærer 5.kl Alle elever LUS es April/maj Dansklærer Læsevejlede r Tid til læseforståelse C Læsekursus skøn/faglitteratu r Dansklærer Fokus på læsning i fagene. Faglærer, dansklærer og læsevejlederne. 21

22 Marts Uge kl Læsevejlede r Læsekursus skøn/faglitteratu r Marts Uge Læs med Læsestrategi, læseforståelse og læseteknik Biblioteket Fokus på læsning i fagene. Faglærer, dansklærer og læsevejlederne Læsning i fagene indeholder fagtekster til matematik, natur/teknik og historie foruden to modelleringstekste r til dansk Kl. Dansklærer LUS-ning er som udgangspunkt en klasselæreropgave. Læsevejlederen inddrages på de udvalgte trin og til udvalgte elever for at sikre den faglige vurdering. Læsevejlederen vurderer, om der er brug for yderligere testning og samarbejder med dansklærer og Xtra om hvilken indsats, der skal iværksættes. Der er mulighed for at se klip fra lærere og elevers arbejde med Ord til Billede, medier og læsning på nedenstående links: Præsentation fra skolens oplæg til temadagen på Byskolen: Lærere og elever i aktion med programmet Storybird et samarbejde mellem 0. klasse og deres skolestoresøskende i 5. klasse : Bruger: ordtilbilledeelever Adgangskode: elever Videoklip fra Thurø Skole, hvor forløbet er beskrevet 22

23 Skolen har desuden deltaget i Læs for livet Matematik på klassetrin, hvilket har givet gode konkrete værktøjer til at arbejde med matematikkens sprog og har understøttet elevernes læseforståelse i matematik. Eleverne har arbejdet med faglig læsning i matematik på mellemtrinnet. De har bl.a. fundet eksempler i hverdagen på gangeog divisionsstykker og taget billeder 2x2, 3x5, 16:2 Fagudvalgsformændende i dansk, historie, n/t og matematik+ læsevejledere har deltaget i fælleskommunalt kursus om læsning i alle fag, ligesom faglig læsning har været på dagsordenen på fagudvalgsmøder på skolen. Fokus på kompetenceudvikling for lærere og pædagoger indenfor det naturfaglige område: Skolen har deltaget i Udeskole-kurser, både lærere og pædagoger. Der har været nedsat studiegruppe til forberedelse af Udeskole i forbindelse med helhedsskolens inddragelse. I det pædagogiske funktionsprogram til byggeriet er beskrevet de ønskede rammer for kommende N/t-miljø på skolen og på undervisningssatellitter på Thurø. Vi har prioriteret stor deltagelse i de fælleskommunale kurser kommende skoleår på naturfagsområdet. Fokus på kompetenceudvikling i forhold til vejledningsfunktionen omkring normalundervisningen, herunder SP-vejledere: Det er vigtigt at vores vejledere sætter sig selv i spil, er aktivt opsøgende, har kontakt med eleverne og deltager i undervisningen og i de eksisterende mødefora, eksempelvis stiller deres viden til rådighed i fagudvalg, til teammøder osv. 23

24 Thurø Skole har uddannet 8 SP-vejledere og har i det forløbne skoleår arbejdet med implementering af SP-modellen. SP bruges som udviklingsmetode i skolens arbejde med relationer og til kvalificering af løsningsforslag til skolens udfordringer fagligt og socialt. Ledelsen har struktureret arbejdet, da det ofte er sådan, at struktur skaber kultur og kulturændringer. Derfor har der i hele skoleåret været faste SP-møder i forlængelse af lærermøder, ligesom SFO har afprøvet SP-modellen på deres personalemøder. Som det fremgår af indsatsplan for læsning er læsevejlederne aktivt opsøgende og har afgørende betydning for læseniveauet på skolen. De er hvert år på kurser, der holder dem opdateret. Læringscenteret tilrettelægger undervisningsforløb for klasserne med særligt fokus på understøttelse af læsning og medieundervisning. Kommunens IT-netværk og Netværksmøder for læringscentrene bruges til vidensdeling. Fokus på kompetenceudvikling i forhold til inkluderende undervisning: En AKT-lærer er under uddannelse og bliver færdig kommende skoleår. 2 lærere er ved at tage specialpædagogisk grunduddannelse Udfordringer i forhold til inkluderende undervisning løses ofte på SP-møder hvor SPtovholderne kvalificerer metoden. Helhedsskole: I dette skoleår har vi arbejdet med at skabe rammerne for Helhedsskolen og er begyndt at udvikle det indholdsmæssige. 4 studiegrupper har arbejdet med fokus på hhv Helhedskolens struktur og indhold, Idrætsskole, Udeskole og Sundhed og trivsel. Disse studiegrupper har fremlagt anbefalinger til hele personalegruppen og ledelsen. Ledelsen har herefter indarbejdet anbefalingerne i skoledagens forløb og i skemalægningen. Vi er undervejs bl.a. inspireret af de fælleskommunale kurser og foredrag fra Strandgårdskolen. Fra begyndelsen af skoleåret 2012/13 påbegyndes en forsøgsordning hvor eleverne arbejder aktivt med skolens kostpolitik. I visionen for idrætsskolerne i Svendborg Kommune står: Idrætsskolerne er katalysatorer for at eleverne dyrker mere idræt og danner fundament for, at eleverne udvikler livslange sunde vaner I rammebetingelserne for helhedsskolen beskrives, at eleverne gennem skolegangen skal udvikle selvværd og selvtillid, og at skolerne skal arbejde aktivt med at skabe sundhed og trivsel. Selvværd er én af Thurø Skoles 4 værdier, som vi forstår i sammenhæng med ansvarlige og selvhjulpne elever. Formålet med at inddrage eleverne er: at eleverne udvikler forståelse for sammenhængen mellem kost, idræt og læring at eleverne og skolens personale arbejder aktivt med kostvaner og skolens rammer for måltidskultur at eleverne oplever medansvarlighed og glæde ved at være aktive i forhold til skolens mål at elevernes resurser bringes i spil at vi får erfaringer med, hvordan skolen kan tilbyde et attraktivt supplement til madpakken til en længere og mere aktiv skoledag at understøtte skolens fællesskab at arbejde aktivt med Svendborg Kommunes nye mad- og måltidspolitik 24

25 Medialisering af læringsmiljøet: I Skoleåret er indkøbt ipads til de fleste lærere på skolen og et halvt klassesæt med 12 elev-ipads. Skolen arbejder i retning af en 1:1 løsning og har deltaget på en konference i Odder Kommune, hvor vi har høstet af deres erfaringer med en tabletløsning til alle elever. I samarbejde med skolebestyrelsen lægges en plan for, hvordan skolen hurtigst muligt kan nå en 1:1 løsning fra klasse. Skolen har mange lærere med gode IT-kompetencer og et læringscenter der understøtter at alle elever undervises i og med medier og får mulighed for selv at lave multimedieproduktioner. Et eksempel på hvordan skolen bruger medier i undervisningen er bloggen og nyhedsudsendelserne fra vores faguge Miniby Frihedskøbing : Beskriv hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges, herunder hvordan elevplanerne anvendes i samarbejdet? Thurø Skole har en evalueringsplan, der danner rammen for årsplaner, elevplaner og skolehjemsamtaler. (Se evt. Her vælges "Information" i venstre menuspalte. Herefter vælges "Elevplaner" og så dokumentet "Årsplan og evaluering skoleåret ") Årsplaner udsendes altid til forældrene inden skoleårets 1. forældremøde i klassen. 25

26 Skole-hjem-samtaler afholdes 2 gange årligt for alle elever i 0. og 1. klasse. For de elever der har brug for det afholdes flere. På klasse afholdes 1 skole-hjem-samtale årligt for alle elever. Der afholdes 2 eller flere samtaler for de elever hvor skole eller hjem mener det er gavnligt. Elevplanerne anvendes af lærerne til dels at gøre status på elevens trivsel, faglige og sociale formåen og dels til at understøtte tilrettelæggelse af differentieret undervisning og målsætte elevernes fremtidige læreprocesser. Beskriv hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt? Den løbende evaluering af elevernes udbytte foregår, foruden via elevplaner og skole-hjemsamarbejdet, i den daglige kontakt mellem elev og lærer. Desuden vendes elevernes trivsel og faglige udbytte på klasseteammøder. De nationale test anvendes sammen med skolens eget testprogram. Eleverne MG-testes i matematik. Skolen har et finmasket sikkerhedsnet under elevernes læseudvikling. I 0. klasse er gennemført Obligatorisk Sprogvurdering. Eleverne LUS'es på alle klassetrin (dvs testes i forhold til Læse Udviklings Skema) og der er ekstra indsats i forhold til bekymringselever: dels laves læseløft i Xtra-regi (Xtra er skolens kompetencecenter for AKT og faglig støtte og supplerende undervisning) og dels iværksættes yderligere afdækning af problemfelter og inddragelse af forældrene. Læsevejlederne vejleder desuden lærerne og informerer og inddrager forældrene. I skolens fagudvalg videndeles, så lærerne opnår bedre muligheder for at undervisningdifferentiere og give den enkelte elev udfordringer. Beskriv hvordan eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse? Der er på Thurø Skole en bred vifte af forskellige måder at inddrage eleverne på. Eleverne har i forhold til deres alder forskellig grad af indflydelse på undervisningen. Eksempler på det er: -valgfrihed indenfor en afstukket ramme, f. eks valgfrihed i værksteder på fagdage, i faguger eller i den daglige undervisning -mulighed for at ønske arbejdsområder -mulighed for at vælge forskellige medier til informationssøgning, bearbejdning, produktion og fremlæggelse/fremvisning af elevarbejde -mulighed for at vælge og reflektere over arbejdsform (individuelt, pararbejde, gruppearbejde mm) Beskriv hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges - herunder holddannelse? I skoleåret er AKT og tidligere specialundervisning samlet under overskriften Xtra. Xtra er tænkt som en indsats der skal være fleksibel og målrettet de meget forskellige indsatser eleverne kan have brug for. (Xtra omsorg, Xtra faglig støtte, Xtra social træning, Xtra samtaler, Xtra skole-hjemsamarbejde...) 26

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 203 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...

Læs mere

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK BREUM SKOLE med plads til alle men ikke til alt høj faglighed i trygge rammer skolen ud i verden verden ind i et godt sted at være et godt sted skolen at lære Der tages afsæt i følgende definition: Principper

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt

Læs mere

1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5

1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5 Principper Indholdsfortegnelse 1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5 7. RESSOURCEANVENDELSE 5 8. SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE

Læs mere

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole Nærum Skole Børne- og Skoleudvalget har derfor bedt om en samlet status på deres næste møde d. 3. Juni. Jeg har derfor brug for en kort status fra jer alle i forhold til nedennævnte områder (2-3 linjer

Læs mere

Slotsskolen. Vision og præsentation

Slotsskolen. Vision og præsentation Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted

UDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted UDDANNELSESPLAN 1. Skolen som uddannelsessted Kontaktoplysninger Nordregårdsskolen Tejn Allé 3 2770 Kastrup Tlf.: 32514033 Sygetelefon.: 30760362 Mail: ng.uk@taarnby.dk Skoleleder: Niels Bahn Rasmussen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Slut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling

Slut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling Side 1 af 7 Skolekonsulenterne og Udgår pga. ny arbejdstidsaftale Kommentar Vision og konkret mål Midtvejsevaluering Slut-evaluering 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig

Læs mere

Skoleudvikling. Skoleudvikling 2008/09

Skoleudvikling. Skoleudvikling 2008/09 Skoleudvikling 2008/09 1 Indsatsområder Nørreskov-Skolen Skoleudvikling 2007/08 Det pædagogiske Læringscenter (Skolebiblioteket) Udviklingsindsatsen 2007/08 har synliggjort det pædagogiske læringscenter

Læs mere

Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter?

Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter? Tema 5: Læringsledelse Fase A: Nuværende praksis 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter? Fase B: Analyse og vurdering Hvad kendetegner jeres

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret 2010-11 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved skoleleder Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 KVALITETSRAPPORT Skåde Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 Absalons Skole 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Rammebetingelser 2.1. Lærere med liniefagsuddannelse samt kompetenceudvikling og efteruddannelse

Læs mere

Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder

Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder ! Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder Dokumentnr.: 727-2015-137306 side 1 Uddannelsesplan 1. niveau Saksild Skole og børnehus - Odder Kultur og særkende: Sidst redigeret

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem

Læs mere

Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget

Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen Område Status Endeligt mål Mål 2005-2006 Handlinger Skolen overordnet: Værdier Intranettet Trivselsundersøgelsen Kompetenceudvikling Værdigrundlag for Strandskolen

Læs mere

KULTURDOKUMENT. for. Pædagoger, børnehaveklasseleder og lærere i Lintrup Børnecenter

KULTURDOKUMENT. for. Pædagoger, børnehaveklasseleder og lærere i Lintrup Børnecenter KULTURDOKUMENT for Pædagoger, børnehaveklasseleder og lærere i Lintrup Børnecenter SKOLEÅRET 2014-2015 Indholdsfortegnelse Arbejdstiden side 3 Fællesmøder side 3 Skoleårets begyndelse side 4 Fælles mødefora

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Udfordringer for alle... side 06 Inklusion...

Læs mere

Helhed i Barnets hverdag. et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding.

Helhed i Barnets hverdag. et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding. Helhed i Barnets hverdag et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding. 2012/2013 Bakkeskolen Kære medarbejdere! Kolding d. 13/8-12 Seestvej 6-8, Seest 6000 Kolding Telefon 79 79 79 50 E-mail bakkeskolen@kolding.dk

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget Susålandets Skole Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Susålandets Skole og Børne- og

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne

Læs mere

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig vurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008 5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion

Læs mere

Vision 2010 Vindinge Skole

Vision 2010 Vindinge Skole Vision 2010 Vindinge Skole Sundhed - stikord 2008/2009 2009/2010 Mål Optimale spiseforhold Pladsforhold, omstrukturering af frikvartererne, spærretid Ansvarlighed for rengøring og oprydning SFO kommer

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye

Læs mere

Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen

Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen Kontaktoplysninger Adresse: Egelundsvej 8-10, 2620 Albertslund, tlf.: 43 64 73 50 Praktikansvarlig: Skoleleder Annelise Weng Praktikkoordinator: Nina

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling

Læs mere

Inklusion en fortsat proces

Inklusion en fortsat proces Inklusion en fortsat proces Af Birthe Rasmussen skoleleder på Slotsskolen Slotsskolen er en nybygget kommunal Folkeskole i Horsens, som i 2009 afløste den tidligere Vestbyskole. Skolen er beliggende i

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Naturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.)

Naturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.) Side 1 af 5 Naturfag Skolens navn: H. C. Andersen Skolen Skoleår: 2008 2009 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet

Læs mere

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Skoleleder: Michael Kjær. Hjemmeside: www.ugelboellefriskole.dk Email:info@ugelboellefriskole.dk CVR.nr. 32819087

Læs mere

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede

Læs mere

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen

Læs mere

Arbejdsgrundlag for gruppeordningen Gruppe26/27

Arbejdsgrundlag for gruppeordningen Gruppe26/27 Indledning Hvidovre november 2011 Arbejdsgrundlag for gruppeordningen Gruppe26/27 Gruppe 26/27 (Gr. 26/27) er et undervisningstilbud til børn i Hvidovre Kommune. Børnene i Gr. 26/27 er normaltbegavede

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Strategiplan for undervisning af dygtige elever Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og

Læs mere

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) VELKOMMEN I SKOLE 2016 INDHOLD 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) SAMARBEJDET MELLEM SKOLE

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

Skolebestyrelsen på Ulstrup skole udarbejder principper ud fra følgende grundtanke:

Skolebestyrelsen på Ulstrup skole udarbejder principper ud fra følgende grundtanke: Skolebestyrelsen Ved Ulstrup Skole er skolebestyrelsen sammensat af 7 forældre, 2 medarbejderrepræsentanter valgt af skolens personale og 2 elever valgt af eleverne. Skolens leder og dennes stedfortræder

Læs mere

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser. Skolens navn: Vestre Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Vision for Vestre Skole Kvalitetsrapport Vestre Skole består af en Undervisningsafdeling og en Fritidsafdeling. Det er

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Pilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014

Pilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014 Pilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014 Roskilde Kommune vil være ordentligt forberedt. Derfor gennemfører alle kommunens folkeskoler i 2013-2014 en række forsøg. Forsøgene evalueres første gang i

Læs mere

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Undersøgelse af inklusion i grundskolen Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skolelærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 31 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne

Læs mere

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen

INTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen INTEGRATIONSPOLITIK på Lundergårdskolen Alle elever på Lundergårdskolen har de samme rettigheder og pligter. Det er en fælles forpligtelse for det samlede personale, alle elever og alle forældre at arbejde

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Timring Skole Fuglevænget 1 7480 Vildbjerg Tlf: 96287790 E-mail: timring.skole@herning.dk http://www.timring-skole.dk/ Kvalitetsrapport for Timring Skole - Herning Kommune, Børn

Læs mere

Stavnsholtskolens trivselspolitik ( Skolens Værdiregelsæt, jf. Folkeskoleloven)

Stavnsholtskolens trivselspolitik ( Skolens Værdiregelsæt, jf. Folkeskoleloven) Stavnsholtskolens trivselspolitik ( Skolens Værdiregelsæt, jf. Folkeskoleloven) Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber

Læs mere

Evaluering Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016

Evaluering Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016 Evaluering Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016 Formål På Hellested Friskole og Børnehus arbejder vi løbende med evaluering. Evalueringen sker her dels som led i det enkelte barns udviklingsproces,

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Forord En praktikskoles uddannelsesplan skal godkendes på baggrund af kvalitetskrav. I bekendtgørelse om

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser

Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser marts 2015 Denne masterplan har til formål at fastlægge de indsatser, der skal gennemføres for at overholde de økonomiske

Læs mere

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere