Oktober I år har jeg faktisk været både irriteret og temmelig ærgerlig flere gange.

Transkript

1 Dansk Landbrug. Oktober 2007 BERETNING Danske Deltidslandmænds årsmøde Lørdag den 27. oktober på Munkebjerg i Vejle. Indledning: I år har jeg faktisk været både irriteret og temmelig ærgerlig flere gange. Ærgerlig over, at nogle af vore kolleger ikke ønsker at holde sammen på fællesskabet. At nogle af vore kolleger vil smide mere end 150 års demokratisk sammenhold over styr for simpel mammons skyld. En helt uacceptabel holdning, som gør grin med det system, der er skyld i, at de overhovedet har lov at være det landbrug de er i dag. Jeg kan også blive godt gal over, at nogle landmænd føler de er mere end andre, blot fordi de er store. Sætninger som ja, nu skal I jo lige tænke over at vi jo er nogle af de største kunder i rådgivningsselskabet, og det kan ikke være rigtigt, at vi skal betale for, at de små kan få hentet deres dyr eller mælk. Hører vi nogensinde de samme landmænd foreslå, at deres kontingent sættes op til det 3-dobbelte eller 5-dobbelte, så det svarer til den politiske indsats vi alle gør for at sikre disse landbrug gode produktionsbetingelser? Nej vel.

2 Jeg blev også drønærgerlig, da jeg fra sidelinjen kunne se Gert Karkov og vores præsident kæmpe helt urimeligt hårdt for at skabe ordentlige dyrevelfærdsbetingelser hele vejen rundt, og ikke mindst på dyretransportområdet. Det er voldsomt belastende rent menneskeligt, men endnu mere belastende rent politisk. Skulle vi ikke en gang for alle sætte os om på forsmækken? Også på de områder der ikke er så rare. På forsmækken kan man nemlig se, hvad der sker. Der styrer man selv, og der kan man vise, at man er i stand til at styre i den rigtige retning. Jeg tror, at det vil være et kæmpeskridt i den rigtige retning allerede fra dag 1. Nå men de der kender mig ved, at jeg ikke kan være sur ret længe ad gangen, og sådan har det også været i år har jo budt på en lang række af positive oplevelser på deltidsområdet. Den første glade nyhed var meddelelsen om, at Landboforeningerne på Fyn i starten af 2007 gerne ville starte en deltidsfokusgruppe op i de to landboforeninger. Som sagt, så gjort. Jeg var ovre og fortælle om DD. Grethe og jeg har siden været på Fyn til det fællesregionsmøde, som denne gang blev afholdt på Agrogården i Ringe. Det var en positiv start. 1. Deltidslandmændene skaber en masse liv på landet i disse år. Prøv at kigge ud over landskabet, og du vil se mange flotte istandsatte, renoverede deltidsbrug. Her mener jeg deltidsbrug med nogle hektar jord til. Det er de brug, hvor der er nogle muligheder for andet end blot at skulle vedligeholde en stak bygninger. Hvis man lader et pænt areal følge med de bygninger, der skal sælges fra, stiger prisen forholdsvis mere og efterspørgslen vokser. Det har vi nu sagt i flere år, men dejligt er det, at landets ejendomsmæglere også bekræfter den udvikling. Prøv at kigge ud over landskabet en gang til og du vil se flere og flere ammekøer side om side med græssende kalve. Fårene er også synlige i landskabet, og i visse egne er der også større græssende hestehold. Det er livsbekræftende og helt i tråd med vore udmeldinger for få år siden, hvor vi var oppe imod

3 de officielle prognoser, som bl.a. spåede stor nedgang for kødkvæget. Og nu skal man ikke tro, at deltidslandmænd er en flok naive landmænd, der trodser det ene underskud efter det andet næh. Rigtig mange deltidslandmænd har fx skabt sig en fin lille niche med kvalitetskødproduktion, og det er jo helt i tråd med den holdningsændring, der er sket på hele forbrugersiden man efterspørger kvalitet frem for kvantitet. Så alt i alt går vi og glæder os, og vi tror, at rigtig mange andre deler den glæde med os. Senere i beretningen vil vi fortælle om mange af de milepæle, der er nået i år, på bl.a. rådgivningsområdet, skatteområdet, retten til at holde husdyr m.m. Og så er det jo en ren fornøjelse, at vort samarbejde mellem landboforeningernes og familielandbrugets deltidsfolk virker ærligt og fremadrettet. Måske er der lidt misundelse over det rundt omkring, men det kan vi nu ikke bruge til noget. Vi har kun et mål, nemlig at skaffe gode betingelser for deltidslandmænd i god samhørighed og gensidig respekt med hele Dansk Landbrug. Min næstformand Grethe Rasmussen og jeg vil nu gå i gang med at fortælle om årets gang i Danske Deltidslandmænd og senere fortælle lidt om, hvor vi ser nye muligheder i tiden der kommer. 2. Landmand på deltid menneske på heltid Tænk over disse ord, læg mærke til dem, føl på dem, de vil dukke op mange gange i fremtiden. Det er nemlig deltidsrådgivningens nye slogan. Og skal man filosofere lidt, så kan man vel sige, at det slogan fortæller, hvad livet som deltidslandmand handler om. Det er en livsstil, som er fantastisk livsbekræftende og god. Som giver plads til et godt familieliv samtidig med, at man kan nyde stedet hvor man bor og hvis man har lyst, drive sit landbrug professionelt hvad enten det er i lille eller større målestok Mon ikke mange landmænd kunne have gavn af at stoppe op og tænke på ordene menneske på

4 heltid kigge ud af vinduet, kigge ud over landskabet og tænke hvorfor er vi her egentlig? Kigger vi på vore regnskaber rundt omkring, er jeg ret sikker på, at mange ikke behøver at være alt for bekymrede for om de nu også kan klare sig en årrække frem. Til gengæld er jeg sikker på, at rigtig mange synes de har en spændende, udviklende og udfordrende hverdag, og det er helt sikkert det drive, der holder landmænd i gang. Men jeg tror, at det er vigtigere end nogensinde, at stoppe op og tænke over tilværelsen. Og anerkende at tilværelsen er andet end mange dyr og mange hektar. Et lille citat som er taget ud af et digt skrevet af en meget syg, ung kvinde fortæller på en flot måde, det jeg mener vi skal huske at tænke på: Når du farer sådan af sted, mister du halvdelen af glæden ved at nå det. Når du bekymrer og skynder dig hele dagen, er det som en uåbnet gave. Bare smidt væk. - Tag det med ro hør musikken inden sangen er forbi. Livet er ikke et væddeløb Tænk over det, for det næste tema er en af vore store udfordringer: 3. Fremtidens landmænd - og hvem er de? Lad os starte med en række facts: 40 % af alle medlemmer i DL har en omsætning på eller derunder. 23 % har en omsætning på 1,4 mio. og derover. Alle landbrug med en omsætning under 1,4 mio. kr. lægger over 50 % af den samlede omsætning i rådgivningssystemet. Alle landbrug med en omsætning på op til 1,4 mio. kr. indbetaler langt over halvdelen af kontingentet til Dansk Landbrug. Så i vores optik er der ingen tvivl om, hvem der er fremtidens landmænd: Det er både store og små landmænd. Det er både landmænd, der vil udvikle deres bedrift og det er også landmænd, der er glade for deres tilværelse, som den er i dag. I øvrigt er vi fuldstændig enig i, at der skal skabes ordentlige rammer for vort erhverv, så vi også i fremtiden er et betydende erhverv, men det skal ikke ske på bekostning af de mindre og små brug.

5 For os er fremtidens landmænd, også landmænd der behandler deres dyr ordentligt, behandler deres omgivelser med respekt og behandler deres naboer og kolleger med respekt, og det uanset om man er lille eller stor. Hvis vi kan nå frem til en fælles forståelse heraf i vort erhverv, er rigtig meget nået, men det kræver altså, at der tages afstand fra, at fremtidens landbrug kun handler om stordrift ---- Det her handler vel dybest set om, hvad det er for en fremtid man hver især ønsker? Handler det her ikke om, at der skabes gode rammer for os alle med respekt for hinandens synspunkter? Vi skal nu i gang med en rigtig solstrålehistorie fra det virkelige liv. Det er imagepleje, så det basker, og det vil Grethe nu fortælle mere om. 4. Kørekort til husdyrhold Ja, det vil jeg rigtig gerne. Nævn ordet dyrevelfærd og straks er fronterne trukket skarpt op mellem landmænd og det omgivende samfund. Det er i orden, at der bliver holdt øje med, om vi nu behandler vore dyr, så de har et godt dyreliv inden vi slagter og spiser dem. Indimellem dukker der en diskussion op om, hvem der er værst til at misrøgte dyrene. Er det den store landmand eller er det dem, der er flyttet ud fra byerne, som ønsker det gode liv på landet med dyrehold? Den diskussion var aktuel i sommeren Vi havde derfor på vores sommermøde en drøftelse om, hvorledes vi i DD kunne hjælpe de nye på landet, og samtidig bidrage til positiv imagepleje for hele landbruget. En ide blev født på det møde. En form for et kørekort til husdyrhold, hvor alle som holder eller vil til at holde husdyr, større og mindre, ude på landet, skulle kunne komme på et kursus. Her kunne man blive indført i alle de problemstillinger, der hurtigt kan melde sig, hvis man intet kendskab har til store dyr, eller som også kan melde sig hos selv mere erfarne dyreholdere. Vi taler om alt lige fra dyrevelfærd, fodring opstaldning og spørgsmål som: hvornår er der brug for dyrlæge, og om papirmøllen som jo også findes, selvom man fx kun har én ko eller én so. Og endelig er der viden om sikkerhedsregler, når man skal håndtere de store dyr. I vanlig deltidsstil gik vi straks i gang med at sætte sådan et kursus i søen.

6 Vi tog kontakt til Landbrugsskolerne og fik sammensat et kursusforløb som 4 af landets landbrugsskoler: NORDJYLLANDS, BYGHOLM, DALUM og LYNGBY godt kunne tænke sig at udbyde. Og da kurset er blevet godkendt som et AMU-kursus, er egenbetalingen til at overkomme. Resultatet er i hvert fald blevet, at alle 4 landbrugsskoler i foråret 2007 har gennemført mindst en kursusrække. Derudover har Skov- og Naturstyrelse haft sendt et helt hold på et kursus, så de nu ved, hvordan man håndterer de dyr, der skal pleje vores natur. Lyngby Landbrugsskole blev inspireret til også at lave et Kørekort til Hestehold her i efteråret. Så vi er lidt stolte i udvalget for med dette initiativ er vi med til, på en positiv måde, at sætte dyrevelfærd på dagsordenen og være med til at sikre, at også folk der kommer inde fra byerne og flytter ud på landet, kan få viden om, hvordan man bedst passer sine dyr og det er jo ik så ringe endda. Dyrenes Beskyttelse har sågar meddelt, at de synes det er en glimrende ide, som de bakker op om. I forbindelse med lanceringen af kurserne var DD udvalgsmedlemmer meget aktive i medierne, hvilket skaffede mange kursister. Denne medieopmærksomhed kan vi nok ikke opretholde, så det er vigtigt at vores rådgivningssystem og her tænker jeg også på vore ejendomskontorer, kan hjælpe med at gøre opmærksom på kurserne. Eventuelt skrive interesserede folk op på en liste, som landbrugsskolerne så kan henvende sig til. Se det var en solstråle og dem har vi flere af: 5. Endnu en solstrålehistorie: Nu begynder der sørme at følge jord med. Der sker noget positivt inden for ejendomsrådgivningen, fandt Grethe og jeg ud af på et møde med Dansk Landbrugs formandskab. En af formændene nævnte, at i hans område, indgik det nu i ejendomsrådgivningen, at der skal følge nogle hektarer med, når restejendomme sælges fra. Der blev nævnt flere eksempler med op til 10 ha. Denne praksis ser vi gerne udbredt til hele landet. En anden af de store landmænd fra den vestlige del af Danmark sagde til mig for nogle uger siden, at han blev irriteret, når han gang på gang i Landbrugsavisen skulle læse mig gentage mit budskab om, at lade 3-8 ha jord blive tilbage ved ejendommene, inden de sælges fra. Men i dag må han erkende, at jeg havde ret. Det har givet os en enestående mulighed for selv at vælge vore naboer. Der skal nemlig absolut købekraft til for at købe en ejendom med jord til. Det har trukket ressourcestærke personer ind i vort nabolag og betydet et rigtig godt naboskab.

7 Den viden skal vi også have ud til resten af landet, også til de mere konservative dele. Nu begynder vi at tage kontakt til finansieringsinstitutterne for at skabe os nogle alliancepartnere. De er nemlig, udover jordtilliggendet, også meget interesseret i at få fjernet nogle af de overflødige bygninger. De vil nemlig ikke belåne dem, og ser dem som en decideret belastning for køberen. Både vedligeholdelsesmæssig og finansielt. Vi vil i den forbindelse rette skarpt fokus på vort rådgivningssystem, idet vi tror på en ren win-win situation, hvis sælger (med nedrivningsfradragene i baglommen og med udsigt til en bedre salgspris) sørger for nedrivning og bortskaffelse. 6. Naturpleje med succes er det muligt? I Danske Deltidslandmænd satte vi naturpleje med græssende dyr højt på dagsordenen allerede i Vi fik iværksat en række undersøgelser, har skabt en række kontakter og lagt op til et bredt samarbejde i Dansk Landbrugs organisationer om dette vigtige område. Vi holder fortsat fast ved, at der skal skabes et aftalesæt, der sikrer en fornuftig kompensation for at stille dyr til rådighed for naturplejen, og at de forskellige miljøordninger tilpasses virkeligheden, så der fx er mulighed for tilskudsfodring m.m. Og det offentlige burde allerede nu være storaftager af dyr, da de har rigtig mange arealer. Men endnu er der kun kommet få aftaler på plads. Det er vigtigt med en klar holdning til dette punkt. Befolkningen synes, at vi som landmænd har et særligt ansvar for naturen. Derfor får vi hurtigt skylden for tilbagegang i naturen, hvad enten det går ud over fugle-, dyre- og plantearter. Her er det på sin plads at nævne det offentliges store medansvar, når vi taler naturpleje jvf. ovenfor. Det er uholdbart, at bolden spilles rundt for at finde penge, med det resultat at der ikke sker noget. Mediernes interesse for området, er blevet klart skærpet i løbet af 2007, og den seneste GfK-analyse bekræfter i øvrigt det vi siger. Så sent som i oktober har der været ført flere drøftelser, men vi slipper ikke dette vigtige emne, før der ligger nogle fornuftige koncepter til gensidige gode aftaler. De skal sikre, at lodsejer får sin natur plejet og landmanden, hvoraf rigtig mange vil være deltidslandmænd, får en ordentlig aftale.

8 Vi er altså meget optaget af at finde en løsning hurtigst muligt. Vi har dyrene de venter såmænd bare på at komme ud at arbejde, ikke til en urimelig høj løn, nej, men selvfølgelig til en ordentlig løn helt ligesom alle andre, der tilbyder deres arbejdskraft. 7. Oprustning på deltidsområdet. Vi vil starte dette punkt med at rette en stor tak til det politiske og ledelsesmæssige system i DLBR. De har fra DLBR s bestyrelse og DLBR s direktion ved flere lejligheder været udtalt, at deltidsrådgivning er vigtig. Denne anerkendelse er fantastisk vigtig og har stor værdi for os, fordi der hermed er skabt ny dynamik i rådgivningen. Og der er nu stillet en del økonomiske ressourcer til rådighed, så vi er allerede godt i gang. Jeg vil kort gennemgå den nye organisationsplan bag mig, og herefter knytte nogle få kommentarer. Der er nu skabt ideelle muligheder for sammenhængskraft mellem DLBR og den enkelte deltidslandmand, ikraft af den nye Forretningsplan for rådgivning af deltidslandmænd. Forretningsplanen tager udgangspunkt i Strategi 2009 og indeholder en beskrivelse af markedet, markedsføring, succeskriterier, handlinger, drift og økonomi. Planen er godkendt i Partnerrådet. De lokale deltidsudvalg kan på egen opfordring deltage i udarbejdelsen af lokale forretningsplaner i samarbejde med den lokale rådgivning. Og vi ved allerede nu, at flere centre er gået i gang. Markedschef Dorte Marcussen fra DLBR vil i eftermiddag fortælle mere om, hvad der kommer til at ske på rådgivningsområdet. Jeg vil konkludere, at vi i DD er særdeles godt tilfredse med deltidsområdets strategiske løft. Grethe vil nu fortælle om en anden meget vigtig milepæl som er opnået i Retten til at holde husdyr er i hus. Liv på landet kan kun opretholdes, hvis der er mennesker i boligerne og dyr på markerne. Det er derfor vigtigt at sikre, at selv mindre fritidsejendomme har ret til et par dyr eller mere, afhængig af

9 deres areal. Sådan sagde jeg sidste år på dette sted i beretningen. Og det gælder stadig. Nu har jeg så den glæde at kunne sige, at vi har loven med os. Lovforslaget, der var ude i høring sidste efterår, er blevet vedtaget. Det betyder, at alle der har jord til det, nu har ret til at have op til 15 dyreenheder, blot skal dyreholdet anmeldes til kommunen, og naturligvis skal gældende love på husdyr- og miljøområdet overholdes. Hvis man skifter fra en dyreart til en anden, skal det også stadig anmeldes til kommunen. Det er ikke nok med CHR registreringen. Erfaringerne viser, at anmeldelserne for dyrehold mellem 3 og 15 DE glider glat gennem kommunerne, hvilket de jo også bør gøre, hvis intentionerne i loven skal efterleves. For dyrehold mellem 15 og 75 DE er der alene tale om en godkendelse via et enkelt skema. Det er en forenklet ansøgning, som dog kræver klarlægning af afstand til nabo, kortlægning af dræn, tegninger af bygninger m.v.. Det er helt klart en forenkling i forhold til en egentlig miljøgodkendelse, men sagsbehandlingstiden i kommunerne skal ned. Det er glædeligt, at der kan lovgives til fordel for de små landbrug, så mangfoldigheden på landet kan bevares. Men vi i DD er egentlig ikke overraskede. Vi ved, fra vores møder med politikkerne på Christiansborg, at stort set alle partier er positiv indstillet overfor de mindre landbrug og deres rolle i landdistrikterne. 9. Har du fået det gule kort? Overskrifter som Deltidslandmandspar fanget 4 år i skattevæsenets søgelys og SKAT jagter deltidslandmænd, Risiko for ekstra ejendomsskat på deltidsbrug har naturligvis fået DD helt op af stolene, og Skatte- og Vurderingsområdet har derfor været blandt de vigtigste indsatsområder i nu flere år. Nu ser det ud til at give resultater. Vi har fra Deltidsudvalget lagt stor vægt på, at SKAT ved omvurdering af landbrug har foretaget besigtigelse af de konkrete ejendomme, således at der er dialog mellem borger og myndighed. Det har vi ikke fundet gehør for. Derimod har vi fået medhold i, at SKAT skal orienterer borgerne om konsekvenserne ved den ændrede vurderingskode. De, som er blevet omvurderet, bør i samråd med deres konsulent, finde ud af hvordan de skal

10 forholde sig. Start evt. med den seneste opkrævning af ejendomsskat og beregn, hvor stor ejendomsskatten vil være med den nye grundværdi og de satser, der gælder for stuehuset. Vi synes under alle omstændigheder, at disse stigninger med eksempelvis 6-dobling af ejendomsskatten er i strid med regeringens skattestop, hvilket vi har meddelt SKAT og også udtalt til pressen.. Underskudsproblematikken vejer tungest på området. Derfor har vi arbejdet intenst for at SKAT indfører Gult Kort ordningen. Den skal sikre, at underskudsramte deltidslandmænd får et par år til at gøre resultatet positivt. Nu findes det sportslige begreb Gult Kort vist ikke blandt SKATs fagudtryk, så den spiste de ikke råt, men vi mener, at ideen begynder at virke i praksis. På skattecentre med kik på vores gruppe, giver man deltidslandmanden mulighed for at stille med et budget, hvor man kan sandsynliggøre, at man er på rette vej og kan skabe et positivt resultat engang imellem. På den måde trækker man det gule kort. Lad mig samtidig slå fast, at der blandt de mindre bedrifter er enkelte sager, som vi hverken skal eller vil vinde. Sund fornuft vil fortsat være vores indgang til det videre arbejde, og det var også meldingen fra regionerne, da vi var på besøgsrunden i foråret. Det vi fortsat vil arbejde videre for, er at der skabes konsensus mellem landbrugsloven, bogføringsreglen og skattevurderingsreglerne. 10. Fra deltid til heltid. På væggen bag mig ser i et par, som har skabt sig et godt lille levebrød på en deltidsbedrift. Jørgen arbejder nu på fuldtid derhjemme med sine knap 30 ha økologisk planteavl og mellem 20 og 30 økologiske søer. Derudover har de en flok ammekøer, der passer engene og naturarealerne, og kalvene sælges som regel ved fravænning. Hans planer er at øge antallet af søer lidt på bekostning af nogle af ammekøerne. Et andet eksempel er en kødkvægsbedrift som er vokset fra godt 20 ammekøer til omkring 100 ammekøer med det nødvendige jordtilliggende, så han selv kan producere en stor del af foderet. Manden har sagt sit job op, og tjener nu det der svarer til en almindelig løn hjemme på bedriften. Et tredje eksempel er en økologisk grøntsags avler, et fjerde eksempel er vor kyllingeproducent som i måske husker fra sidste års møde. Man kan altså sagtens have et godt lille levebrød på sin lille bedrift.

11 I dag hvor nicheproduktion og kvalitetsvarer og multifunktionalitet er blevet nøglebegreber for den kræsne forbruger, kan et deltidsbrug være en rigtig god investering. Dette blot sagt fordi jeg på Landboungdoms årsmøde 2005 fortalte om, hvordan jeg så mulighederne for dem, der vil starte landmandslivet på en mindre bedrift. Jeg var overrasket over, hvor mange LU ere der bagefter kom hen til mig for at høre mere om emnet. Det har bl.a. været medvirkende til at LU og DD har taget skridtet til at indlede et egentligt samarbejde, nemlig på rekrutteringsområdet, hvilket LU s formand Steffen Damsgaard vil præsentere og fortælle mere om i eftermiddag, men samarbejdet har også et andet sigte, nemlig at åbne øjnene for den mulighed, der ligger og venter derude. Vi ved jo alle, at det kun er en meget lille del, der får foden under eget bord på en stor fuldtidsbedrift fra starten. Men vi ser ressourcer i de mange politisk aktive LU ere, som vi gerne vil udnytte og videreudvikle i vore deltidsudvalg. Det bringer os over i det sidste emne inden jeg vil komme med de afsluttende kommentarer og et lille bud på fremtidens udfordringer, nemlig det gode liv på landet og alle de mange bygninger. Her er der en udvikling i gang, som Grethe nu vil fortælle mere om. 11. Det gode liv på landet og alle de mange bygninger Landbruget har sat en skrotkampagne i gang, altså på gammelt jern. Hvad med alle de gamle udtjente landbrugsbygninger, der ikke længere tjener et landbrugsmæssigt formål. Kan vi også få en skrotkampagne her? Eller skal vi udnytte disse bygninger på en anderledes måde. Som Tage har været inde på tidligere, kan udtjente bygninger være en belastning i forbindelse med handel af ejendomme. Der eksisterer allerede mulighed for sælger. Med nedrivningsfradragene i baglommen og udsigt til en bedre salgspris, kan der sørges for nedrivning og bortskaffelse af den del af bygningssættet, der skæmmer landskabet og hvor det ikke er økonomisk optimalt at sætte bygningerne i brugbar stand. Det er en nem og ligetil løsning. På jordfattige ejendomme river vi bare alle de driftsbygninger ned, som ikke bruges landbrugsmæssigt. Simpelt og effektivt. Men hvad gør det lige ved landdistrikterne!

12 Vi får nogle stuehuse tilbage, ofte utidssvarende, som både er svære at sælge og at leje ud. Dvs. landdistrikterne vil blive affolket og det ønsker vi jo ikke. Tværtimod skal dem, som har lyst, kunne bosætte sig og få del i det gode liv på landet. Men hvad skal de så lave derude på landet? Der er jo langt til arbejdet i storbyerne. Også af den grund er det tvingende nødvendigt, at der følger nogle hektar jord med ved bygningerne. Vi plejer gerne at rose deltidslandmænd for at være kreative og innovative. De pukler for at klare både landbrug og arbejdet ved siden af. Vi ser mange driftige smålandbrug, gårdbutikker, landboturisme og kunstgallerier på landet. Der er deltidslandmænd, der gerne vil etablere en mindre virksomhed på deres ejendom og så længe den ikke forurener eller har mange ansatte er det også lovligt. Men man skal lige tænke på, hvor mange kvadratmeter man har til rådighed. For i det øjeblik man har inddraget de eksisterende bygninger i virksomheden, og ønsker at udvide ved nybyggeri, er man låst. Her er Landzone- og Planloven en barriere. Der er stor forskel på, hvor meget man kan udvikle sin virksomhed ud fra om man har 500 kvm. eller 1000 kvm. til rådighed Det er ikke befordrende, at hvis ens firma bliver en succes, kan man ikke udvide. Det vil klart bremse nogen i at nå drømmen om eget firma på bopælen. Egentlig ganske ulogisk når man tænker på, at ens nabo måske har dobbelt så meget plads uden at have mere jord. Denne problematik har vi drøftet med DL s formandskab og aftalen er, at vi vil diskutere det i Danske Deltidslandmænd og forsøge at finde en model, som kan finde bred opbakning i Dansk Landbrug. Både fødevareministeren og andre ministre ser gerne, at der kommer til at ske noget med alle de overflødige bygninger. Ligeledes er lokalpolitikere positive overfor andet erhverv i landdistrikterne og i de tomme driftsbygninger. 13. Et kig ind i fremtiden. Inden vi bevæger os ind i fremtiden, er det på sin plads her at takke Jens Vibjerg, Venstres arbejdsmarkedspolitiske ordfører samt det arbejdsmarkedspolitiske udvalg i Folketinget. De har

13 givet os en positiv behandling og skabt gode resultater på arbejdsmarkedsområdet til fordel for en stor gruppe af deltidslandmænd. Vi er nu færdige med dette emne i første omgang, og afventer nu at efterlønsreformen kommer på tale inden vi igen går i gang. I Folketinget og i visse dele af befolkningen er man nu begyndt at kræve afvikling af landbrugsstøtten og debatten har kørt på de høje nagler. I DD er vi meget klare i mælet på det punkt. Hvis der er enighed om det i EU og hvis det ikke betyder særlige forringelser for deltidslandmænd, så bakker vi op om en afvikling. Af de foreløbige modeller bakker vi op om den procentvise nedtrapning over en årrække. Altså hvor såvel den koblede som den afkoblede støtte skal afvikles i nogenlunde samme takt. Den tidligere støtte foreslår vi moduleret således at så meget som muligt kommer tilbage til landdistriktsordningen, både til innovation, miljø og natur, herunder naturpleje, men også til at styrke levevilkårene i landdistrikterne. Det sidste har vi alle et stort behov for, hvad enten vi er store eller små et aktivt landdistrikt er ofte også lig med gode forhold for familierne. Her tænker jeg på skoler, pasningsmuligheder og et stærkt foreningsliv og gode naboskaber. Afvikling af landbrugsstøtten ser jeg imidlertid ikke som det største problem for vort erhverv. Den største trussel ligger helt klart i de opbrudstendenser vi ser omkring vore andelsselskaber, og nogle steder i vore rådgivningsselskaber, men så sandelig også blandt en række primærproducenter. Er der nogen der pusler med en tanke om en ny opdeling af landmændene? Er det et første skridt eller forsøg på at dele Dansk Landbrug op i større interessefællesskaber, som fx Danske Deltidslandmænd, DSP, landdistriktsforhold, kvæg m.m., i stedet for som nu i nogle basisforeninger? Det kan da godt være det er vejen frem, men herfra skal endnu engang lyde en kraftig appel til at holde sammen om Dansk Landbrug som alle landmænds organisation. Det har jeg sagt de sidste 7 år, men jeg mener det mere end nogensinde. Som det jo tydeligt er fremgået af beretningen indtil nu, tænker vi i DD meget i samarbejde, og gerne på tværs. Derfor er vi glade for at kunne fortælle, at vi på det seneste har lagt op til yderligere samarbejder, dels med Landboungdom og 4H om kørekortene og rekrutteringsdelen, men også med Dansk Kødkvæg, Dansk Hesteavl og Dansk Fåreavl. Formålet er at skabe synergi på

14 rådgivningsområdet, nu hvor vi har fået samlet deltidsrådgivningen på DLBR med Dorte Marcussen i spidsen. Vi arbejder også udenfor vores kreds, idet Nykredit har præsenteret et oplæg til et samarbejde om forskønnelse af deltidslandbrug og tilpasning af bygningssættet, hvilket i øvrigt er helt i tråd med DDs arbejdsplan,. Planerne indgik herefter i en fællesgruppe mellem DLBR, Nykredit og DD og starter ud med en møderække i alle regioner henover DLBR-deltid er tovholder sammen med de lokale rådgivningscentre i regionerne. Vi tror meget på samarbejde og derfor kan der sagtens også være fællesinteresser med fx DN, LDF og S&N og andre men det må tiden vise. Og så tager vi lige en gammel traver fra 2004: Et citat af Peter Gemælke i Jydske Vestkysten: De store produktionsejendomme er betydeligt bedre tjent med mindre aktive deltidsbrug som naboer end et hus på landet uden jord Yderligere oplysninger formand Tage Hansen, mobil: