Evaluering 2014 Bæredygtighed og Klima
|
|
- Jacob Juhl
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering 2014 Bæredygtighed og Klima I 2014 var der afsat 1,87 mio. kr. på driftsbudgettet, under udgiftsområdet natur og miljø. Desuden er der afsat 0,64 mio kr. til den Grønne Guides løn og aktiviteter. Midlerne bruges til at gennemføre initiativer i Bæredygtighed og Klima Handlingsplan Fonde og puljer har bevilliget knap 4,315 mio. kr. Arbejdet er forankret i kommunens Natur- og Miljøafdeling, hvor der er ansat en klimaprojektleder, en ambassadør koordinator og en grøn guide. Nedenstående er en evaluering af initiativerne i Handlingsplan for Bæredygtighed og Klima, der realiserer mål beskrevet i Miljø- og Klimapolitik Dato: Sags id: Dok.nr.: Kommunen har i 2014 fornyet klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening. I aftalen har Furesø Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % om året frem til Reduktionen gælder både i kommunen som virksomhed og i kommunen som geografisk område. Kommunen udarbejder Grønt Regnskab for den kommunale virksomhed hvert år, og i 2014 er der også udarbejdet CO 2 -regnskab for den geografiske Kommune. I perioden er der afsat 30 mio. kr. til at renovere de tekniske anlæg. I 2014 blev der gennemført forbedringer for 8,3 mio. kr. Indsatsen har været rettet mod varmeanlæg, belysning, ventilation og automatik i både små og store bygninger. Forvaltningen vurderer, at indsatsen vil kunne reducere det samlede energiforbrug fra den kommunale virksomhed med 2 % CO 2 pr. år. Det Grønne Regnskab for den kommunale virksomhed Det Grønne Regnskab 2013 viser, at den kommunale virksomhed har reduceret CO 2 -udledningen med 13 %, fra 2012 til Vandforbruget er reduceret med ca m 3, svarende til 6 %, strømforbruget er reduceret med ca. 290 MWh svarende til 3,7 % og det klimakorrigerede varmeforbrug er reduceret med ca MWh. svarende til 6 %. Resultatet skyldes klimarigtig adfærd og tekniske investeringer i kommunens fem største bygninger, belysning, fjernvarme og lignende. På arbejdspladser hvor der ikke er lavet tekniske forbedringer, er CO 2 - udledningen reduceret med 3,8 % fra 2012 til 2013, ved at tilskynde til klima-
2 rigtig adfærd. Udledningen af CO 2 er sammenlagt reduceret med 39 % fra CO 2 -regnskab for den geografiske kommune og fornyelse af klimakommuneaftale Furesø Kommune har fået beregnet den geografiske kommunes CO 2 -udledning i CO 2 -udledningen er beregnet til ca tons CO 2, svarende til ca. 9 Samlet CO2-emission i tons i henholdsvis 2009 og 2013 fra Furesø Kommune som geografisk område fordelt på hovedsektorer - Kilde: CO2 regnskab 2013 for Furesø Kommune, rapport fra COWI, oktober tons CO 2 pr. borger i I den fireårige periode fra 2009 til 2013 er den samlede CO 2 -udledning fra den geografiske kommune reduceret med ca. 10 %. Strømforbruget er reduceret med 3 % og varmeforbruget er reduceret med 10 %, hvilket dels skyldes at flere bruger fjernvarme, har anlagt solceller eller jordvarme. CO 2 -udledningen fra kommunen som geografisk område opgøres indtil videre kun hvert 4. år, idet der er en del usikkerhed i de eksisterende opgørelsesmetoder. Energirenovering i private boliger I 2014 har Furesø Kommune understøttet private boligejere i at energirenovere deres boliger med følgende tiltag. Borgere har fået vejledning om energibesparelser af Energitjenesten ved Energirådgivningscafeer, der er afholdt seks gange fordelt på alle Furesø Kommunes biblioteker. Side 2 af 11
3 På bibliotekerne har borgerne kunnet låne energisparekufferter og klimapistoler. Fra november måned har de også kunnet låne IC-metre til at kontrollere deres indeklima, eksempelvis temperatur, CO 2 og luftfugtighed. Energisparekufferter og klimapistolerne er udlånt ca. 10 gange. Furesø Kommune og Energistyrelsen har sammen udviklet en model, der understøtter grundejerforeninger i at lave fælles energitiltag i deres boligmasse. To grundejerforeninger har afprøvet denne model Sammen om Energimodernisering. På baggrund af de to grundejerforeningers erfaringer er modellen blevet revideret og hedder nu Sammen om Bedre Bolig Furesø Kommune har afholdt tre store borgerrettede arrangementer målrettet boligejere, ca. 900 borgere deltog. I januar 2014 var Furesø Kommune vært for et møde om Udfasning af Oliefyr hvor Bolius og Energistyrelsen informerede boligejerne om, at de har mulighed for at udskifte deres oliefyr med andre varmekilder. Boligejerne havde mulighed for at tale med sagsbehandlere fra Furesø Kommune og medarbejdere i Energitjenesten om mulighederne for, at spare energi i deres bolig. Bolig og Livsstils Messen i Farum Arena blev afholdt i februar. Forvaltningen deltog sammen med Energitjenesten og formidlede information om energibesparelser i egen bolig til gæsterne på messen. I november blev der afholdt Energimarkedsplads. Boligejere kunne få viden om muligheder for at energirenovere deres hus, med Energistyrelsens nyudviklede koncept Bedre Bolig. Otte lokale håndværkere og rådgivere, to forsyningsselskaber, en bank, samt repræsentanter fra Energistyrelsen og Statens Byggeforsknings Institut deltog i Energimarkedspladsen. I 2014 har 196 grundejerforeninger fået tilsendt Furesø Kommunes nyhedsbrev om energibesparelser seks gange. Grundejerforeninger - Ambassadørnetværk I 2013 modtog Furesø Kommune kr. fra Miljøstyrelsens Pulje til Grønne Ildsjæle. I 2014 er midlerne brugt til at etablere et ambassadørnetværk blandt borgere og til at gennemføre minimum 2-3 større borgerarrangementer og 10 mindre workshops. Udgangspunktet for at etablere ambassadørnetværket var, at ambassadørerne skulle findes i de grundejerforeninger, hvor arrangementerne skulle holdes. I Furesø Kommune har mange grundejerforeninger imidlertid en formel karakter, hvor der ikke foregår fælles aktiviteter. Derfor blev rekrutteringsgrundlaget for ambassadørnetværket udvidet til andre fællesskaber fx forældre i daginstitutioner, teenagere i Farum Midtpunkt, kjole-bytte-klub, aktivitetscenteret Gedevasevang mv. Det er lykkedes ambassadørerne, at nå ud til målgrupper der normalt ikke deltager i kommunens tilbud om miljø. Side 3 af 11
4 I ambassadørnetværket er der afholdt tre større arrangementer i form af foredrag om energi, madspild samt en energimarkedsplads. Lokalt er der afholdt 15 arrangementer og kurser, hvoraf seks kurser blev afholdt over flere gange. Temaerne for disse lokale arrangementer spænder fra energirådgivningsoplæg og kurser til foredrag om klimatilpasning, madspild, events, kurser i redesign samt kurser i klimarigtig madlavning. Følgende blev afholdt om energirådgivning Energitjenesten har været ude i fire grundejer- og andelsboligforeninger, hvor de har holdt oplæg om energirenovering i foreningens boliger. Energitjenesten har afhold to For enden af vejen arrangementer hos to forskellige grundejerforeninger. Ved disse arrangementer er der gennemført to grundige energitjek, samt energitjek light i 12 huse. Energitjenesten og aftenskolen Netop har afholdt kurset Bliv din egen energikonsulent. På kurserne har borgere fået viden om energirenovering og de har kunnet få deres huse termograferet af en professionel. Borgerne har fået viden om og praktisk erfaring med, hvilke energiforbedringer de selv kan udføre og hvilke de ikke selv bør udføre. Der er afholdt kurser i foråret og igen i efteråret, i alt tre kurser i Energi og erhvervsfremme De private erhvervsdrivende har kunnet deltage i erhvervsnetværkene Byggeri & Energi et netværk for byggebranchens parter samt Energi & Erhverv Furesø. Netværket har fået tilbud om deltagelse i netværksaktiviteter og en branding indsats med Del ud af Furesø Sharing Copenhagen. I netværket Byggeri & Energi et netværk for byggebranchens parter har håndværkere kunnet deltage i et tværkommunalt netværksmøde i Gladsaxe. Deltagerne kunne høre foredrag om Bedre Bolig og effekten af energirenovering vurderet ud fra et økonomisk perspektiv. Der deltog ca. 50 håndværkere fra Gladsaxe, Albertslund, Ballerup, Egedal og Lyngby-Taarbæk. Byggeri & Energi-netværket med Furesø Energivejledere som kernegruppe var flot repræsenteret på Energimarkedsplads I alt 8 lokale virksomheder deltog. På trods af forholdsvis få deltagende borgere forventes der samlet set at være en pæn omsætning blandt håndværkerne. Del ud af Furesø Sharing Copenhagen Furesø Kommune har udnævnt sig selv til Europæisk Miljøforstad i forbindelse med, at Københavns Kommune markerede, at de er Europæisk Miljøhovedstad Sharing Copenhagen blev afholdt med det formål, at brande Furesø Kommune ved at profilere kommunens muligheder indenfor natur og bæredygtig livsstil, Side 4 af 11
5 gourmet og cyklisme. Dette er sket igennem store og små events, med deltagelse af i alt ca. 250 borgere. Gourmetrute 1 Smagen af Furesø. Deltagerne cyklede rundt og besøgte forskellige lokale råvareproducenters efterfulgt af et besøg på Restaurant Furesø Marina, hvor de fik en gourmet middag tilberedt af råvarer fra de besøgte lokale leverandører. Sø brunch. Deltagerne spiste en brunch på søbredden ved Furesø Bad, tilberedt af lokale råvarer. Laketours har guidet cykelture på Flyvestationen i kombination med besøg på Rokkedyssegård. Foredrag om cykelundervisningsprojektet Folkeskolen cykler med tilhørende udstilling, med deltagelse fra bl.a. Vejdirektoratet og et par kommuner. Ca. 20 foreninger, organisationer og erhvervsvirksomheder har medvirket ved de forskellige events. Furesø Kommune afholder hvert år mange events, der er blevet opreklameret via Sharing Copenhagen. Dette gælder eksempelvis Høstmarkedet på Skolelandbruget, Store Cykeldag og Gourmetdage på Farum Bytorv. De deltagende foreninger, organisationer og erhvervsvirksomheder har evalueret projektet Sharing Copenhagen Furesø som europæisk miljøforstad har skabt samarbejder på kryds og tværs i det lokale erhvervs- og foreningsliv. Der er idéer og stor interesse for at fortsætte samarbejdet om en fremadrettet indsats, både mellem de medvirkende foreninger og erhvervsdrivende og med Furesø Kommune. Der efterlyses en målrettet og stram kommunikationsindsats og projektledelse, og et samarbejde med andre kommuner om opgaven. I evalueringen konkluderede deltagerne, at det kan lade sig gøre at profilere Furesø Kommune på områderne gourmet, cyklisme, natur og bæredygtig livsstil. Indsatsen kan gentages, dog ønskes en bedre ekstern og intern kommunikationen. Grøn mobilitet Trafikplan konkretiserer Furesø Kommunes Strategi for grøn mobilitet med visioner og mål og er desuden en del af miljø- og klimapolitik Indsatsen for grøn mobilitet har været rettet mod infrastrukturprojekter, kampagner og events for voksne og børn i kommunen. Supercykelstier Farumruten er blevet evalueret, og resultatet viser en betydelig stigning i antallet af cyklister. På strækningen i Furesø Kommune er antallet af daglige pendle- Side 5 af 11
6 re steget fra ca. 776 cyklister i 2012 til ca cyklister i 2014, hvilket svarer til 2 ½ gange flere cyklister. Borgmester Ole Bondo Christensen er blevet interviewet om Furesø Kommunes indsats på Farumruten og i Supercykelsti-samarbejdet til det amerikanske onlinemagasin for byplanlæggere Cityscope. Cykelparkeringspladser Furesø Kommune har fået midler af Region Hovedstaden og Vejdirektoratets Cykelpulje til at udvikle et cykelstativ, hvor brugerne hurtigt kan låse cykelstellet fast til stativet, så cykler kan parkeres mere tyverisikkert. I oktober blev det nye cykelparkeringsanlæg i krydset mellem Frederiksborgvej og Farum Hovedgade-Stavnsholt vej indviet. Cykelparkeringsanlægget har 99 cykelparkeringspladser med det nyudviklede tyverisikrede cykel stativ, cykelservice, siddepladser, beplantning og belysning. Ca. 250 borgere lagde vejen forbi arrangementet. Midlerne fra Region Hovedstaden og Vejdirektoratets Cykelpulje er også brugt til at forbedre de eksisterende cykelparkeringspladser på Farum Station og Værløse Station. På Værløse Station er der opstillet 27 nye stativer, under overdækning. Cykelstativerne står langs trappen til Stationen fra Fiskebækvej. På Farum Station er der ryddet op og placeret 26 af de nyudviklede cykelstativer. Børn Cykler I 2014 har 17 miljø- og klimaambassadører i daginstitutionerne, tilmeldt deres institution til Furesø Kommunes lokale kampagne Alle Børnehave-Børn Cykler. Fire miljø- og klimaambassadører har valgt at udvide kampagnen til at omfatte både vuggestuebørn og børnehavebørn. Ca børn og deres forældre har ladet bilen stå og taget cyklen til eller fra daginstitution. Børn og deres forældre har ca. taget cykelture i kampagneperioden som følge af indsatsen. 113 klasser var tilmeldt Cyklistforbundets kampagne Alle Børn Cykler i Eleverne cyklede ca ture i kampagneperioden. Klimacykler Klimacykler bruges i arbejdstiden som erstatning for bilkørsel og til at fremme cyklisme på arbejdspladser. I 2014 er der indkøbt 20 klimacykler. Sammenlagt har Furesø Kommunes arbejdspladser 57 klimacykler. Klimacyklerne har kørt ca km fra første januar 2014 til november Side 6 af 11
7 Den Mobile Cykelbane Den Mobile Cykelbane er udviklet i 2014 og blev indviet d. 19. august. Den har været sat op i 19 daginstitutioner, på to skoler og ved tre events fra august til december. Miljø- og klimaambassadørerne har givet positive tilbagemeldinger efter lån af cykelbanen. Folkeskolen Cykler Cykelundervisningsprojektet Folkeskolen cykler er udviklet for midler fra Vejdirektoratets cykelpulje. Målgruppen er 6. klasses elever, Folkeskolen Cykler er blevet gennemført på Lyngholmskolen og Søndersøskolen i Evalueringerne viser, at eleverne er glade for projektet. Folkeskolen Cykler er blevet omtalt i fagbladet Folkeskolen, og en omtale vil indgå i årsberegningen for Vejdirektoratets cykelpulje Store Cykeldag Store Cykeldag er afholdt på Flyvestationen i et samarbejde mellem mere end 20 foreninger og erhvervsvirksomheder. Furesø Kommune arrangerede Store Cykeldag i samarbejde med Motionscykelløbet Bastrup Sø Rundt og Liggecykelforeningen. Deltagerne i Bastrup Sø Rundt, havde Store Cykeldag som endestation, derfor var der flere deltagere end tidligere år. Arrangementet foregik på pladsen foran og i Hangar 72. Foreningerne, virksomhederne og kommunen havde sammen skabt en markedsplads over cykeltemaet, hvor deltagerne kunne prøve el cykler, MTB-cykler, sjove hjemmebyggede cykler, velomobiler, Furesø Kommunes Cykelbane. På pladsen var der information om supercykelstier, Cyklistforbundet og Furesø Kommunes indsats for at få flere til at vælge cyklen som transportmiddel. Der var musik ved arrangementet og servering, bl.a. fra lokale gourmetvirksomheder. De involverede firmaer, organisationer og cyklister var positive i deres tilbagemelding om arrangementet. Ca personer deltog i Store Cykeldag. Miljø- og klimaambassadører Miljø- og klimaambassadørordningen dækker alle kommunens egne arbejdspladser, repræsenteret af 95 ambassadører. Deres indsats for klimarigtig adfærd er individuel og tager udgangspunkt i den enkelte arbejdsplads og dens kultur, de konkrete besparelser på de enkelte arbejdspladser opgøres i Grønt Regnskab. Ambassadørernes Konkurrencer Konkurrencer er et effektivt redskab for ambassadørerne i arbejdet med klimarigtig adfærd. Ambassadørerne aftaler individuelle konkurrencer med en præmie, der tilpasses indsatsen og honorerer resultatet. Konkurrencerne har resulteret i besparelser på % i konkurrenceperioden, sammenlignet med den samme periode i Der er afholdt over 60 konkurrencer. Side 7 af 11
8 Miljøpulje til ambassadørernes natur-, miljø- og klimainitiativer I 2014 er der givet støtte til 10 natur-, miljø- og klimatiltag, eksempelvis har ambassadøren på Solbjerghaven fået midler til at opsætte propeller der flytter varm luft fra loftshøjde ned i brugerhøjde. Klimarigtig indretning Miljø- og klimaambassadørerne gør en stor indsats for at spare varme på arbejdspladserne. På ti arbejdspladser er der igangsat pilotprojekter, hvor miljøog klimaambassadørerne har indrettet lokaler klimarigtigt. Eksempelvis flyttes møbler så som reoler og sofaer væk fra radiatorer. Siddepladser, senge, stole og lignende flyttes væk fra kolde ydervægge og vinduer. Vindueskarme sidder mange steder over radiatorer og forhindrer den varme luft i at stige op. I 2014 afprøves forskellige typer riste, der sættes i vindueskarmene så den varme luft kan komme op og ud i rummet igennem huller i ristene. Reduktion af Vandforbrug Vandforbruget er reduceret via tre indsatser i Servicevagten og servicelederne fortsætter indsatsen for at sætte perlatorer på alle egnede vandhaner, derved reduceres den mængde vand, der kommer ud af vandhanen pr. minut fordi perlatoren blander luft i vandet. På Lyngholmskolen er drikkevandet varmt, idet de rør det kolde vand løber i, ligger ved siden af de rør, det varme vand løber i. Elever og lærere skal derfor lade vandet løbe længe før det er koldt og kan drikkes. I 2014 har skolens miljøog klimaambassadør igangsat et forsøg, hvor elever og lærere kan få drikkevand fra koldtvandsbeholdere, derved undgås vandspild. På Driftsgården er der etableret et klimatilpasningsprojekt, hvor regnvand opsamles og erstatter postevand til toiletskyl, tøjvask, trævanding og maskinelt brug i eksempelvis fejemaskine. Arrangementer for miljø- og klimaambassadører Ambassadørerne har kunnet deltage i 16 erfagruppe-, frokost- og fyraftensarrangementer, hvor de inspireres til konkrete tiltag, der fremmer klimarigtig adfærd. Derudover er der afholdt to større arrangementer, hvor henholdsvis Grønt Regnskab 2013 blev præsenteret og ambassadørernes resultater blev fejret. Og en Temadag om økologi, hvor resultaterne i omlægningen til økologisk kost blev præsenteret. Miljø- og klimaambassadørernes borgerrettede arrangementer Ambassadørerne på Furesø Kommunes biblioteker, har afholdt tre familie miljødage, hvor borgerne har fået inspiration til selv at handle miljørigtigt indenfor Side 8 af 11
9 temaerne, miljøvenlig have, genbrug og økologi. Arrangementerne er besøgt af omkring borgere. Data fra solceller i undervisningen Alexandrainstituttets, udvikler it-redskaber i små og mellemstore virksomheder, deres it-eksperter, designere og antropologer har i samarbejde med naturfaglige lærere udviklet en app, med data fra solcelleanlæg og data om el, vand og varme fra Furesø kommunes egne bygninger til brug i undervisningen. Alexandrainstituttet og lærerne er i gang med at afprøve denne app på to skoler. Økologiske Skolehaver Furesø Kommune har fået økologiske skolehaver delvist finansieret af Friluftsrådet og Nordea fonden. I 2014 har ca. 300 elever fra Stavnsholtskolen og Lyngholmskolen gennemgået et forløb i De Økologiske Skolehaver i Furesø. Økologi Furesø Kommunes er omlagt til økologisk mad i 2013 og Køkkenerne har pr. 1. december 2014 gennemsnitligt 55,1 % økologi, dette tal dækker over at alle daginstitutioner har mere end 60 % økologi. I alt har 21 køkkener mellem 30- og 60 % økologi, 17 køkkener har mellem 60 % og 90 % økologi og 19 køkkener har mellem 90 % og 100 % økologi. Økologiomlægningen er blevet understøttet med tilskud til 28 projekter, der bidrager til at gøre økologien synlig og relevant på arbejdspladserne ved at anlægge økologiske højbede, drivhuse, køkkenhaver og lignende. Køkkenerne har desuden fået støtte til at anskaffe hjælpemidler, der understøtter arbejdet med økologi i køkkenerne, som eksempelvis grøntsagssnittere der bidrager til at øge økologiprocenterne. Økologiomlægningen er blevet formidlet til borgerne på Familie Økologidag, der blev afholdt af miljø- og klimaambassadører i samarbejde med Kultur og Foreningsfestival De besøgende fik viden om økologiomlægningen i Furesø Kommunes køkkener og der blev uddelt smagsprøver. Ca. 500 deltagerne fik tips og tricks til selv at lave mere økologisk mad og reducere madspild. Økologisk havekursus foregik i et forløb over tre aftener, hvor deltagerne fik viden om, hvorfor man bør dyrke sin have økologisk. Kurset blev fyldt og der deltog 28 kursister. Fødevareudbud med fokus på økologi og lokale fødevarer Furesø Kommune er i gang med at udbyde økologiske og konventionelle fødevarer til storkøkkener, kantiner og til større daginstitutioner. Udbuddet gennem- Side 9 af 11
10 føres sammen med Ballerup og Allerød kommuner og forventer afsluttet omkring 1. maj Udbuddet lægger vægt på, at den kommende leverandør har et stort udvalg af økologiske varer, men også kan levere konventionelle varer hvor dette ønskes. Når leverandøren er fundet, er det muligt for rekvirenter at have fokus på varer efter årstid. Udbuddet er udformet således, at der også er mulighed for at købe lokale fødevarer, hvis leverandøren kan godkendes af kommunen. Den Grønne Guides aktiviteter for børn Den Grønne Karavane Den Grønne Karavane er et tværkommunalt projekt. I Furesø besøgte Den Grønne Karavane Solvangskolens 4-6. klasser med i alt 227 deltagende elever. Til at understøtte undervisningen deltager der både forældre og frivillige borgere i forløbet. Udover Solvangskolen i Furesø Kommune, besøgte Den Grønne Karavane også en skole i hhv. Allerød og Gladsaxe kommuner. Den Grønne Karavane forløb godt med opbakning fra ledelse og lærere på skolen. De grønne aktivitetskasser De Grønne aktivitetskasser er kasser med div. aktivitetsmaterialer tilpasset børnehavebørn inden for emnerne Vand, Energi, Affald og Genbrug og Uderummet. Kasserne har i 2014 været udlånt til daginstitutioner, skoler og spejdergrupper i ca. 42 uger og tilbagemeldingerne har været meget positive. Ca. 270 børn samt deres pædagoger/lærere har haft glæde af kasserne. Affaldsindsamling for børn I forbindelse med Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamlingskampagne i uge 17, afholdt den grønne guide en lokal konkurrence for alle daginstitutioner og skoleklasser. Der blev indsamlet næsten 1 ton affald i naturen i Furesø Kommune heraf indsamlede Børnehuset Lyngholm mere end 800 kg. I alt deltog mere end 130 børn i indsamlingen. I forbindelse med indsamlingen lavede den grønne guide desuden affaldsundervisning for flere 0. klaser. Formidling En stor del af den grønne guides arbejde er at sørge for, at forskellige miljø- og klimabudskaber samt viden på området bliver formidlet bredt ud til kommunens borgere. Det har i 2014 resulteret i 12 artikler til Det Grønne Hjørne, 14 øvrige artikler i lokalaviserne samt 15 nyheder på hjemmesiden og kommunens Facebookside. Som traditionen byder afholdt Skolelandbruget, miljøforeningen Furesø Agenda 21 og den grønne guide Høstmarked på Skolelandbruget i august. I år deltog 26 Side 10 af 11
11 forskellige lokale småproducenter og foreninger det største antal til dato. Trods meget vådt vejr besøgte mere end borgere Høstmarkedet. Fundraising I 2014 har kommunen fået tilsagn om følgende tilskud til bæredygtighed og klima. Vejdirektoratets Cykel- og Supercykelstipulje har bevilliget ca. 3,7 mio. kr. til Farum hovedgade og til cykelparkering ved Farum Kaserne Friluftsrådet har bevilliget til økologiske skolehaver, bålhytter, højbede mm Nordea fonden - har bevilget kr. til Den grønne Karavane og ydelser for kr. til opstart af økologiske skolehaver. Side 11 af 11
CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed
CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.
Læs mereNatur og Miljø. Bæredygtighed og Klima Handlingsplan 2016-2017
Natur og Miljø Bæredygtighed og Klima Handlingsplan 2016-2017 Handlingsplan 2016-2017 for bæredygtighed og klima Handlingsplan 2016-2017 for bæredygtighed og klima i Furesø Kommune bygger videre på kommunens
Læs mereÅrsrapport fra Den Grønne Guide 2011
Årsrapport fra Den Grønne Guide 2011 Nedenfor er de arbejdsopgaver, jeg som grønne guide i Furesø Kommune har lavet i 2011, beskrevet. Rapporten og tidsopgørelsen er lavet den 1. december og derfor er
Læs mereIndholdsfortegnelse. Udgivelsesår: 2015 Foto: Gentofte Kommune
Bæredygtigt Gentofte 2014 Indholdsfortegnelse Udgivet af Gentofte Kommune Natur og Miljø Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Telefon: 3998 8575 E-mail: miljoe@gentofte.dk www.gentofte.dk Facebook.com/klimaogbaeredygtighed
Læs mereCO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur
CO2-REGNSKAB 2013 August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur Udvikling i Assens Kommunes CO2- udledning Assens Kommune blev klimakommune i marts 2009. Som Klimakommune er Assens Kommune forpligtet
Læs mereGrønt Regnskab Brændstofforbruget reduceret med 52 % CO2-udledningen reduceret med 1,9 % Vandforbruget reduceret med 9 % Økologi i køkkener 64 %
Furesø Kommune Grønt Regnskab 2017 Brændstofforbruget reduceret med 52 % CO2-udledningen reduceret med 1,9 % Vandforbruget reduceret med 9 % Økologi i køkkener 64 % 2 3 KLIMA OG ØKOLOGI Furesø Kommune
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet
GRØNT REGNSKAB 214 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.
Læs mereSagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250
Status for energirenoveringer i kommunale ejendomme Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250 Sagsfremstilling Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget orienteres om centrets arbejde
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereÅrsplan for miljøarbejdet
Årsplan for miljøarbejdet 2015 Udgivet af miljøgruppen i Valby Lokaludvalg Foto: Dorte Grastrup-Hansen Indholdsfortegnelse 1. Forord side 4 2. Vision og overordnede mål side 5 3. Sådan arbejder vi i Valby
Læs mereGOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...
GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GO2GREEN Svendborg Kommune er partner i GO2Green. GO2Green er en nonprofitorganisation, som arbejder for den grønne omstilling. Organisationen finansieres
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om københavnerne og kommunen Egen miljøindsats Vurdering af kommunens miljøindsats Holdningen til miljømål Økologi Miljøledelse Renhold Økologi Baggrund for data om økologiforbrug
Læs mereCO2 Regnskab for Ikast-Brande
CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.
Læs mereBilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2
Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Evalueringsplan Evalueringsplanen indeholder en: n skal give et billede af, hvor mange der ved projektstart cykler i Herning Kommune fordelt
Læs mereAllerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel
Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset
Læs mereForslag. Handlingsplan 2011 for klimaindsatsen i Furesø Kommune. Indledning
Forslag Handlingsplan 2011 for klimaindsatsen i Furesø Kommune Indledning Dette forslag til handlingsplan og disponering af de afsatte midler til klimaindsatsen i Furesø Kommune i 2011 er udarbejdet med
Læs mereEVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015
EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereNotat om behandling af høringssvar på forslaget til Strategi for Grøn mobilitet
Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Centrene for Drift og Teknik, By, Miljø og Erhverv, Sundhed og Kultur & Idræt, Dagtilbud og Skole Notat om behandling af høringssvar på forslaget
Læs mereKlimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.
Læs mereSolceller og Miljø- og klimaambassadører I Furesø Kommune
Solceller og Miljø- og klimaambassadører I Furesø Kommune Miljø- og klimaambassadørordningen i Furesø Kommune 63 Miljø- og klimaambassadører på 48 arbejdspladser Ledere fra skoler, kulturhuse, haller,
Læs mereFormålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.
Idékatalog Brug Vi cykler til arbejde til at få liv på din arbejdsplads. Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland
GRØNT REGNSKAB 214 VA 57 Blokland Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 57 Blokland. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.
Læs merePlan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan
Forslag Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Agenda 21 handlingsplan 2009 for Furesø Kommune omfatter 34 initiativer inden for områderne klima, ressourcer, invasive arter og natur samt
Læs mereÅrsrapport fra Den Grønne Guide 2012
Årsrapport fra Den Grønne Guide 2012 Nedenfor er de arbejdsopgaver, jeg som grøn guide i Furesø Kommune har lavet i 2012, beskrevet. Tidsforbruget på de enkelte aktiviteter er opgjort pr. 26. november
Læs mereTag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå.
Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. 1. Få personer med balanceproblemer til at cykle på 3-hjulet el-cykler frem for ikke at cykle eller
Læs mereGrønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009
Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab 2009 Kommunale ejendomme Ballerup Kommune har i mange år udarbejdet grønne regnskaber. Der er et for den geografiske enhed Ballerup Kommune,
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereProjektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg
Læs mereCO 2 opgørelse 2010. Tårnby Kommune
Tårnby Kommune CO 2 opgørelsen er udarbejdet af Freddy Christensen & Heidi Tiedgen Svejgaard, Tårnby Kommune, Teknisk Forvaltning. Spørgsmål til opgørelsen kan rettes til Heidi Tiedgen Svejgaard på hts.tf@taarnby.dk
Læs mereStatus for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013
Center for Teknik & Miljø, oktober 2013 Status for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013 Byrådet vedtog 23. august 2012 en klima- og energihandleplan for Faxe Kommune 2010-2020. Handleplanen
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereKlima- og miljøregnskab 2015
Klima- og miljøregnskab 2015 Status på vej mod 65% -reduktion Siden lanceringen af Nykredits klima- og miljøstrategi frem mod 2020 er vi i Nykredit nået knap halvdelen af vejen i forhold til den interne
Læs mereKlimakommune Allerød 2012
Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereCykelsuperstier. Styregruppemøde 24. september 2013
Cykelsuperstier Styregruppemøde 24. september 2013 Dagsorden 1.Velkommen 2.Projektplan 2014-2015 Leverancer, set-up og økonomi 3.Vejdirektoratets deltagelse v. Ivan Christensen 4.Underskriftsceremoni v.
Læs mereÅrsberetning. Grøn Guide Gentofte 2011
Årsberetning Grøn Guide Gentofte 2011 1 Styregruppen og Foreningen Grøn Guide Gentofte Bag den Grønne Guide står Foreningen Grøn Guide Gentofte. Foreningen, som blev stiftet i 2000, består af enkeltpersoner
Læs mereREFERAT. for. Det Grønne Råd
GLADSAXE KOMMUNE By- og Miljøforvaltningen REFERAT for Det Grønne Råd Torsdag den 28.08.2014, kl. 16.30 startede Rådet på ekskursion i Høje Gladsaxe Parken og hørte om VandPlus projektet v/bo Brøndum fra
Læs mereEnergirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre
Livsstil 20.02.2016 kl. 11:10 Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre AF Anita Jensenius Hos familien Simonsen i Albertslund har en ambitiøs energirenovering ført til forbedret indeklima, æstetisk
Læs mereNotat. Evaluering af Store Cykeldag den 7. juni 2015
BALLERUP KOMMUNE Dato: 27. juli 2015 Tlf. dir.: 44 77 33 08 Sagsid: 29.09.00-P20-2-15 Notat Evaluering af Store Cykeldag den 7. juni 2015 Evalueringen er udarbejdet på baggrund af tilbagemeldinger fra:
Læs mereUdvalgets sammenfatning og vurdering
REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.28. Øvrige miljøforanstaltninger mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering Opgaverne i årets løb, herunder de behandlede miljøsager, er
Læs mereØkonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013
Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup
GRØNT REGNSKAB 215 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for
Læs mereROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER
ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke
Læs mereBilag 1: Projektbeskrivelse for Test en elcykel et storskala elcykelprojekt
Projektbeskrivelse for Test en elcykel et storskala elcykelprojekt Bilag 1: Projektbeskrivelse for Test en elcykel et storskala elcykelprojekt 1.1 Baggrund Elcyklen er et nyt transportmiddel i Danmark,
Læs mereDanskerne og energibesparelser adfærd og holdninger
Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser
Læs mereKlimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup
Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning
Læs mereCO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed
CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.
Læs mereCSR og Målsætninger hos Privatbo
CSR og Målsætninger hos Privatbo Historie Privatbo blev etableret i 1993 som et samarbejde mellem Frederiksberg Boligfond og 10 københavnske fonde PrivatBo ejes af Frederiksberg Boligfond og Københavnerfondene
Læs merePendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management
Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større
Læs mereCO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012
CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål
Læs mereStamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Adfærd omkring forbrug affaldssortering Grønne indkøb Bemærkninger Jetsmark skole har været
Læs mereDagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen
Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende
Læs mereGrøn energi til område fire
Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje
Læs mereKlimafamilier i Faurskov Kommune
Klimafamilier i Faurskov Kommune Udarbejdet af Lea Munkholm, Energitjenesten Midt- og Østjylland og Torkil Forman. 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Projektforløb... 3 3. Registrering af
Læs mereBILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER
BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER Agenda 21- planen er i lighed med kommuneplanen en rammeplan, som indeholder en række indsatser (mål og aktiviteter), hvortil der i forbindelse med planens politiske
Læs mereinspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne
inspiration REN BESKED om REN ENERGI Jeg bruger stort set ingen energi Pump varmen op af jorden Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne Få ny energi Miljørigtig
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vadebrovej 27 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-005973 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs merefor Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18
CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2
Læs mereSupercykelstier den korte version
4. september 2014 Supercykelstier Et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne skal gøre det let, fleksibelt og trygt
Læs mereEldelebiler på hospitaler
Eldelebiler på hospitaler Baggrund for projektet Efter at Glostrup Hospital havde været med i Formel M projektet omkring grøn mobilitet, ønskede hospitalet at få testet, hvordan en grøn mobilitets ordning
Læs mereDagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium
Læs mereFORENINGEN GRØN GUIDE I ALLERØD
FORENINGEN GRØN GUIDE I ALLERØD PROJEKTPLAN 2016 - side 1 - INDHOLD INDLEDNING... 3 BESTYRELSEN... 4 ÅRSRAPPORT 2015... 5 Miljøkontoret på det nye Allerød Bibliotek/SKOVEN 4... 5 Projekter... 6 Konklusion...
Læs mereUddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VAND. Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima
Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VAND Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima HVORFOR SKAL VI SPARE PÅ VANDET? Det koster fra 20 til 80 kr. pr. m 3 Ressourcer Vandløb løber tør om
Læs mereGreen Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs mereOrientering til Fysisk Plan maj 2015. Aktuelle projekter og aktiviteter i Miljøpunkt Amager
Orientering til Fysisk Plan maj 2015 Aktuelle projekter og aktiviteter i Miljøpunkt Amager Klimatilpasning Vejledning Arbejdet med vejledningen til medfinansiering til grøn klimavej er stadig sat mere
Læs mereENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER
ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER FORMÅLET MED ENERGI- MÆRKNINGSORDNINGEN Gavnligt for miljø, indeklima og økonomi Formålet med energimærkningsordningen er at motivere bygningsejere til at bruge mindre
Læs mereTema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere
Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere Miljørigtig opvarmning og rentable varmebesparelser Fokus på: Energimærke Hvad er aktuelt? Energibesparelser Fremtiden Uvildigt oplæg ved Carsten Sohl Energitjenesten,
Læs mereBilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4
Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4 Baggrund og formål Herning Kommune igangsatte i 2011 projekt Herning Cykler, med støtte fra cykelpuljen. Projektet er et storstilet og ambitiøst projekt,
Læs mereFællesmøde for Grøn Generation koordinatorer 30. September 2015
BÆREDYGTIGE SAMMEN Fællesmøde for Grøn Generation koordinatorer 30. September 2015 Marianne Bjerre Projektleder Bæredygtighedssekretariatet Odense Kommune ODENSE KOMMUNES POLITIKHIERAKI Odense skal være
Læs mereEgedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport
Egedal Kommunes CO2 regnskab 2017 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes mål... 2 Indsatser i 2017... 3 CO 2 opgørelse 2017... 4 Energiforbrug 2017...
Læs mereProduktbeskrivelse 1. juni 2016
Produktbeskrivelse 2 Indhold Indledning 3 Formål 4 Målgruppen 4 Forberedelse 5 Pris på energitjek 6 Tilskud 6 Opstart af Energitjek 7 Brochure, flyer og opslag 7 Tjeklisten til Energitjek i boligen 8 Fane
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereAnlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent
Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent Tidl. politisk behandling Forventet sagsgang Lovgrundlag BY, 03.05.11, pkt. 57 TM-U, ØK, BY Vejloven SAGENS INDHOLD I budget 2014 er der afsat 4,0 mio.
Læs mereENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT
ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx enfamilieshuse.
Læs mereINTEGRATION AF BEDREBOLIG I KOMMUNENS KLIMAINDSATS - EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE KOMMUNETILGANGE
INTEGRATION AF BEDREBOLIG I KOMMUNENS KLIMAINDSATS - EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE KOMMUNETILGANGE INDLEDNING Cases til inspiration for kommuner og aktører - med udgangspunkt i forskellige kommunetilgange Beskrivelse
Læs mereSupercykelsti får flere pendlere i sadlen
PRESSEMEDDELELSE: Supercykelsti får flere pendlere i sadlen Supercykelstien Farumruten har fået 52 procent flere pendlere til at vælge cyklen frem for bilen. Det viser ny undersøgelse foretaget af COWI
Læs mereBilag 1, Frederikssundsruten, Herlev
Bilag 1, Frederikssundsruten, Herlev Januar 2013 Beskrivelse af projektets indhold 1. Baggrund 22 kommuner og Region Hovedstaden samarbejder om at udarbejde et regionalt dækkende net af cykelpendlerruter
Læs mereSFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår
SFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår Vi har igen i år indgået et bredt budgetforlig. Det samlede resultat er økonomisk i balance vi respekterer aftalen
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup
GRØNT REGNSKAB 214 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt. Formålet er at følge forbrugsudviklingen
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereNotat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.
Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn
Læs mereTransportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune
Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart
Læs mereCTS-guide. Om CTS-guide. Hvorfor CTS-guide. Modellen. Kontakter
CTS-guide Om CTS-guide Hvorfor CTS-guide Modellen Kontakter Kommunale bygherrer, der skal udarbejde en CTS-strategi, eller skal etablere eller renovere CTS, kan hente hjælp i CTS-guidens anbefalinger om
Læs mereAalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Læs mereZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero
Dansk Byggeri Konference i Korsør ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sønderborg-område
Læs mere307. Forslag til Klimatilpasningsplan
307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag
Læs mereEnergi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links
Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn
Læs mereByggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge
Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereIndsamling og dokumentation af viden
1 Indsamling og dokumentation af viden Fonden skal opsamle og systematisere tilgængelig viden og målrettet formidle den videre til måltidsproducenter etc. Viden kan bestå i forskningsresultater, opskrifter,
Læs merePolitikker Handlinger Forventede resultater
Holbæk Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereBLIV GRØN KIRKELIG ORGANISATION
BLIV GRØN KIRKELIG ORGANISATION TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG ORGANISATION GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKELIG ORGANISATION: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-,
Læs mereStamblad for Tranum skole, Uglen og Tranen praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøplan og miljøretningslinjer
Læs mereOvergår 2015 klimamål
Overgår 2015 klimamål Nye tal viser, at Sønderborg-området har nedbragt sin CO2-udledning med hele 30 procent ved udgangen af 2014 altså både tidligere og mere end det oprindelige mål på en 25 procents
Læs mereInviter borgerne på NATURENS DAG. - Skab glæde, livskvalitet og oplevelser på Naturens Dag den 11. september
Inviter borgerne på NATURENS DAG - Skab glæde, livskvalitet og oplevelser på Naturens Dag den 11. september Naturens Dag er den årlige mærkedag for naturoplevelser over hele landet. Naturens dag er den
Læs mereUdmøntningsark 2015-2018 - Drift
Udmøntningsark 2015-2018 - Drift Nr. Forslag 2015 2016 2017 2018 Ansvarlig centerchef Ansvarlig direktør Politisk udvalg MILJØ-, PLAN- OG TEKNIKUDVALGET Budaftale - MPT BA 8 By- bolig erhvervsudv ikling
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mere