Landbrugs-afgrøder Halm TJ (inkl. energieksport) ton/ 241 TJ Energiafgrøder Elefantgræs Pil o.lign Samlet Træ Fra skov.

Transkript

1 Lokale energikilder Nuværende forhold Potentiale Landbrugs-afgrøder Halm TJ (inkl. energieksport) ton/ 241 TJ Energiafgrøder Elefantgræs Pil o.lign Samlet Træ Fra skov Løvtræ Nåletræ Ikke opgjort Afhængig af, hvor stort et areal der udlægges til formålet 917 TJ (anvendes af Dalum Papir) Ha / 72 TJ Fra hegn Ikke opgjort Skal kortlægges Ressourcer til biogas (Opgjort af Renew Energy på foranledning af Naturgas Fyn på nær husdyrgødning som er opgjort af Odense Kommune) Græsarealer lavbundsjord Ikke opgjort m3 biogas / 28,2 TJ Naturpleje affald park Ikke opgjort m3 biogas / 28,2 TJ Husdyrgødning Ikke opgjort m3 biogas / 65 TJ Affald 727 TJ (afbrændes i dag) m3 biogas/ 34,2 TJ (forudsætter mængden ikke afbrændes) Spildevandsslam 51 TJ Alt anvendes i dag Affald (afbrænding) ton / TJ Bør analyseres, affaldsmarkedet er ikke Bionedbrydelig mængde tons / 727 TJ længere så stabilt som tidligere Vind Solenergi Små anlæg Solcelle Solfanger Store anlæg Solcelle Solfanger 16 stk. /11 MW / 64 TJ Ikke opgjort Ikke opgjort Anvendes ikke i dag Anvendes ikke i dag Potentialet er teknisk meget stort, men afgrænses af arealbegrænsninger Potentialet er teknisk meget stort, men afgrænses af arealbegrænsninger Geotermisk energi Anvendes ikke i dag Teoretisk muligt potentiale Varmepumper energi fra omgivelserne 12 TJ 500 TJ Industriel overskudsvarme 473 TJ 40 TJ Potentialet angiver, at vi ved dette er den mænge der produceres lokalt i kommunen, men vi ved ikke om det reelt anvendes til energiproduktion. Nuværende forhold angiver det, som vi ved der bruges i dag i energiproduktionen/energiforsyningen

2 mio. kilo Landbrugsafgrøder Halm og raps Potentialet for udnyttelse af halm og raps er baseret på standardværdier for udbyttet pr. ha der er beregnet på basis af oplysninger fra Danmarks Statistik. Der findes ikke særskilte udbytteniveauer for kommunerne. Det samme gælder oplysninger om den nuværende anvendelse af halm til forskellige formål. Det er ikke hele halmmængden der kan anvendes til energiformål. Blandt andet bruges der en mængde halm til foder og strøelse og noget tilbageføres til jorden igen, dvs. det ikke bliver bjerget. Det samlede areal for vårsæd og vintersæd i Odense er opgjort. Det antages, at dette er det samlede areal med halm. Det har ikke været muligt at trække nyere tal end Tal for Landsdel Fyn er hentet fra Danmarks Statistik, HALM1. Der er brugt data for Korn i alt, da det må antages, at det hovedsageligt er halm, der er relevant i denne sammenhæng. Korn i alt udgør hovedparten af Alle afgrøder. Ud fra HALM1 er der udregnet et nøgletal for halmudbyttet i kg/ha og dette er sammenholdt med det opgjorte areal for Odense Kommune. Mængden af halm til foder og strøelse er fratrukket den samlede mængde halm. I rapporten Energi fra biomasse - Ressourcer og teknologier vurderet i et regionalt perspektiv angiver at det potentielt er muligt at udnytte 80 % af halmmængden til energiformål, efter foder og strøelse er fratrukket. Potentialet: ,23 Halmanvendelse i Odense pr. år ,98 6,8 8,58 0 Til fyring Til foder Til strøelse m.v. Ikke bjærget Som det ses, så produceres der ca tons halm i Odense Kommune. Heraf går ca tons til foder og strøelse. Der er således ca tons halm tilbage, hvoraf det potentielt er muligt at udnytte 80 % til energiformål = ca tons.

3 Antages en brændværdi på 14,5 GJ/ton for halm, så udgjorde potentialet for halm til energiformål i ca. 241 TJ i Fra energiproducenttællingen i 2009 er det angivet, at Fynsværkets blok 8 benyttede 502 TJ halm. År 2009 var et år præget af indkøringsvanskeligheder med den nye blok 8. Det må derfor forventes, at der i de kommende år vil blive benyttet en langt større mængde halm, idet der skal bruges et sted mellem TJ og TJ halm om året, svarende til tons tons halm). Problematikker ved halm som brændsel I 2011 var det langt fra muligt at bjerge den mængde halm man havde regnet med til energiudnyttelse. Dette skyldes, at vejret i bjergningsperioden var særdeles vådt, og at mange landmænd derfor ikke kunne komme ud på marken og bjerge halmen. Mængden af halm til energiudnyttelse er således sårbar overfor vejret når det skal bjerges. Halm bør derfor ikke stå alene som brændsel. Muligheder for forbedring af opgørelsen Eksisterende data på området er behæftet med usikkerhed, da det er regionale tal der er overført til kommuneniveau. En mere detaljeret kortlægning er dog for ressourcekrævende for kommunen at håndtere. Det vil derfor være en fordel for kommunen at indgå i et strategisk samarbejde med de øvrige kommuner på Fyn og udarbejde en kortlægning for Fyn som landsdel.

4 Træ Skove Der er stor usikkerhed forbundet med opgørelse af energiressourcerne fra skovene. Opgørelsen er derfor foretaget på et overordnet niveau med udgangspunkt i data fra Danmarks Statistik. Der er indhentet data fra Danmarks Statistik (SKOV1), data er fra år Hele landet [Ha] Odense [Ha] Skovareal i alt Hjælpearealer Skovbevokset areal i alt Midlertidig ubevokset Løvtræer, areal i alt Bøg Eg Ask Ær (Ahorn) Andre løvtræarter Nåletræer i alt Rødgran Sitkagran mv Nobilis Nordmannsgran Andre ædelgranarter Andre nåletræarter Hededanmark og Force Technology har i forskellige sammenhænge vurderet potentilet for at udtage træ i form af flis og brænde til energiformål fra de danske skove. Vurderingen, der ikke tager hensyn til lokale forhold i skovene, siger at der kan udtages op til 40 GJ biomasse per hektar. Denne vurdering tager hensyn til bæredygtig udnyttelse af træ til energiformål. Antages dette at gælde for hele skovarealet i Odense opnås der et samlet potentiale på 72 TJ. Danmarks nationale skovprogram fra 2002 angiver, at skovarelet i Danmark skal øges således at % af landets areal skal være dækket af skovarealer. Dette skal ske inden for en periode på år, svarende til en trægeneration. Vi skal derfor arbejde med at identificere og udlægge flere områder til skovrejsning, hvilket med fordel kan ske i forbindelse med handlinger der sikre grundvandet (grundvandsbeskyttelse).

5 Biogas Husdyrgødning Vi har i Danmark pt. et stort potentiale for at udnytte husdyrgødning til biogas. I 2010 blev der nedsat et nationalt biogassekretariat, der har til formål at hjælpe kommunerne med at fremme planlægningen for biogas. Ud fra kommunens jordbrugsanalyse har vi kortlagt, hvor mange svine- og kvægbrug der pt. eksistere i kommunen.

6 I 2010 blev der produceret ca dyreenheder (DE), heraf 70 % svin og andet samt 30 % kvæg. Produktionen af gylle er beregnet ud fra normtal for den årlige gyllemængde og fordeler sig således: Kvæg Svin og andet Produktion 2310 DE/år Produktion 5394 DE/år Gylleproduktion 550 m3/de Gylleproduktion 450 m3/de Energiindhold 23,4 MJ/m3 Energiindhold 23,4 MJ/m3 Biogas 30 TJ/år Biogas 57 TJ/år Udnyttelsesgrad 0,75 Udnyttelsesgrad 0,75 Energiproduktion 22 TJ/år Energiproduktion 43 TJ/år Omregnet til energienheder svarer dette til 87 TJ/år. Antages udnyttelsesgrad på 75 % af gasproduktionen (Energi fra biomasse - Ressourcer og teknologier vurderet i et regionalt perspektiv) svare dette til et potentiale på mindst 65 TJ/år. Hertil kan så lægges muligheden for at afbrænde den del af fiberfraktionen, som ikke er omsat til biogas. Såfremt fiberfraktionen afbrændes, er der risiko for tab af fosfor. Kommunekemi i Nyborg arbejder med kemisk oparbejdning af fosfor fra aske, og evt. aske kunne derfor måske sendes til Kommunekemi. Hvorvidt dette er rentabelt økonomisk og miljømæssigt, er ikke vurderet i dette projekt.

7 Affald Affaldsmængderne der anvendes til afbrænding er opgjort på TIER 2 niveau. Data er indhentet fra Odense Renovation og Odense Kommunes affaldsplan Nedenstående tabel viser, hvor meget af det affald der indsamles i Odense der afbrændes til energiproduktion [ton] 2009 [ton] 2010 [ton] Husholdninger Storskrald Erhverv Total Som det ses, er mængden af affald fra Odense Kommune faldende, hvilket skyldes et fald i mængden af erhvervsaffald. Energistyrelsen gav i juli 2010 afslag på en række ansøgninger om udbygning af kapaciteten i forbindelse med renovering/ombygning af affaldsforbrændingsanlæg. Baggrunden var en ny affaldsprognose fra Miljøstyrelsen, som viste en lavere vækst i forbrændingsegnet affald end tidligere antaget, idet lavere vækst giver udslag i mindre affaldsmængder. På basis af nationalt opdaterede vurderinger af affaldets sammensætning, vurderes det, at 58,8 % af affaldet kan betragtes som VE, mens resten er fossilt baseret (plastik). Dette giver følgende fordeling af affaldet i en VE-andel og fossil andel: 2008 [ton] 2009 [ton] 2010 [ton] Fossil andel VE-andel Antages det, at affald har en brændværdi på ca.0,01 TJ/ton udgør energien VE-fraktionen: [TJ] [TJ] [TJ] Da den fossile del ikke kan adskilles fra VE-delen, er den samlede energiressource beregnet: [TJ] [TJ] [TJ]

8 Vind Odense Kommunes Miljøpolitik 2008 og Klimaplan lægger stor vægt på at sikre bedre muligheder for produktion af vedvarende energi herunder af el fra vindmøller. I Odense er der i Kommuneplan er der udpeget 8 områder, hvori der kan placeres vindmøller: Volderslev nordvest max. 2 møller Svenstrup syd/øst max. 1 mølle Birkum nord max. 3 møller Allerup syd max. 3 møller. Rindebæk max. 2 møller Holmstrup vest max. 3 møller Allesø øst max. 2 møller Alle områder er udnyttet maksimalt, og de 16 eksisterende vindmøller har en samlet effekt på 11 MW, dvs. at de har en årlig produktion på ca. 64 TJ. Odense Kommune er en tæt bebygget kommune med begrænsede muligheder for yderligere vindmøller. Vores muligheder for at sikre, at en stor del af den elektricitet, der bruges i kommunen, produceres ved hjælp af vindmøller placeret i kommunen, er derfor dårligere end i fx landkommuner. Opstillingen af vindmøller kan påvirke store dele af det åbne land, der ikke tidligere i samme grad har været påvirket af større tekniske anlæg. Vi er dog også nød til at tage ansvar for udviklingen af en bæredygtig energiforsyning og dette vil indebære nye typer af anlæg som fylder på en anden måde i landskabet end f.eks. Fynsværket. Mulighederne for etablering af yderligere vindmøllekapacitet kan ske gennem bedre udnyttelse af e allerede udlagte vindmølleområder, ved sanering og udskiftning af ældre vindmøller med nye og mere effektive vindmøller, og dels ved at undersøge mulighederne for etablering af nye vindmølleområder. Mht. etablering af nye vindmølleområder skal det bemærkes, at der er åbnet op for muligheden for at placere vindmøller langs trafikanlæg som veje og jernbaner. Energiministeriet og Jernbaneministeriet har belyst mulighederne i Vindmøllers afstand til overordnede veje og jernbaner. Rapporten lægger op til, at møller fremover kan placeres 1 gange møllehøjden fra trafikanlæggene. Dette giver nye muligheder for Odense, idet vi har en lang strækning med både motorvej og jernbane. Langs motorveje og jernbaner er der alligevel et relativt stort areal, der ikke kan udnyttes til byudvikling, rekreative interesser og naturinteresser. Der er også mulighed for, at vi kan anvende el produceret på vindmøller uden for kommunen, men i f.eks. omkringliggende landkommuner. Dette vil kræve et strategisk samarbejde, hvor muligheder og vilkår afklares med relevante kommuner.

9 Solenergi Solcelle anlæg er el-producerende anlæg. Solfangeranlæg er varmeproducerende anlæg. Det tekniske potentiale for solenergi er meget stort. Ved at dække 1,4 % af Danmarks samlede areal med solvarmeanlæg og 5,5 % med solceller kan det samlede danske energibehov dækkes med solenergi (National Handlingsplan for Vedvarende Energi, juni 2010). Odense Kommune er en tæt bebygget kommune med begrænsede muligheder for solenergianlæg. Vores muligheder for at sikre, at en stor del af den energi, der bruges i kommunen, produceres ved hjælp af solenergianlæg placeret i kommunen, er derfor dårligere end i fx landkommuner. Opstillingen af solenergianlæg kan påvirke store dele af det åbne land, der ikke tidligere i samme grad har været påvirket af større tekniske anlæg. Vi er dog også nød til at tage ansvar for udviklingen af en bæredygtig energiforsyning og dette vil indebære nye typer af anlæg som fylder på en anden måde i landskabet end f.eks. Fynsværket. Større kollektivt solcelleanlæg I den nye bydel i Bellinge forventes etableret et kollektivt solcelle anlæg på 7500 m 2 heraf 2000 m 2 i terrænform langs Assensvej og 5000 m 2 integreret i bygninger, men stadig som en del af det samlede kollektive solcelleanlæg. Dette kollektive anlæg bliver dog anlagt således, at den maksimale samlede effekt der i dag kan installeres pr. husstand ikke overskrides. Den maksimale samlede effekt pr. husstand er 6 kw og er fastsat i bek. om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet (BEK 804 af 28/06/2010). Udfordringen ligger dog i, at anlæg af denne type skal være placeret på matriklen, hvilket ikke altid er det bedste rent økonomisk eller produktionsmæssigt.

10 Større kollektivt solfangeranlæg Fjernvarme Fyn A/S har i deres udviklingsplan foretaget beregninger for 3 størrelser solvarmeanlæg: m 2 solvarmeanlæg med m3 varmelager m 2 solvarmeanlæg med m3 varmelager m 2 solvarmeanlæg med sæsonvarmelager på m2 Analysen på m 2 er foretaget for at lave beregningen med en anlægsstørrelse, der kunne etableres som første skridt i en større etablering af solvarmeanlæg omkring Odense. Analysen på m 2 er foretaget, da det kunne svare til et alternativ til at etablere 4 m 2 solvarmeanlæg på huse. Analysen på m 2 er foretaget for at vise en mulig fremtidig vision, hvor varmebehovet om sommeren er dækket 100 % af affaldskraftvarme, overskudsvarme fra industri og solvarme. Som det fremgår af ovenstående vil et solvarmeanlæg af denne størrelse kræve et sæsonvarmelager på m 3. Teknologien bag et sæsonvarmelager af denne størrelse er ikke fuldt udviklet på nuværende tidspunkt, men som nævnt er analysen foretaget for at vise en mulig fremtidig vision. Et stort sæsonvarmelager vil også kunne bruges af Fynsværket til at optimere driften i vinter månederne. Hvis Fynsværket vil kunne bruge sæsonvarmelageret om sommeren skal det være større, da lageret på m 3 i denne simulering når at blive fyldt helt op med sol varme i løbet af sommeren. Det m 2 store solvarmeanlæg vil sandsynligvis skulle deles op i 3-5 anlæg placeret forskellige steder i forhold til Fjernvarme Fyns fjernvarmenet. Solvarmeanlægget på m 2 kan dække 2 % af det nuværende årlige produktionsbehov fra varmecentraler og kraftvarme, m 2 kan dække 5 %, mens m 2 kan dække 22 %. Konkret arbejdes der pt. med etableringen af et anlæg på ca m 2. Mindre individuelle solvarmeanlæg Solvarme kan benyttes som supplement til forsyning af primært varmt vand, samt i mindre grad til opvarmning i bygninger. Solvarme installeres typisk på taget af bygninger. Normalt dimensioneres anlægget således, at det om sommeren kan dække hele varmtvandsforbruget, mens det om vinteren kun dækker en mindre del. Samlet set kan individuelt installerede solfangere dække op mod halvdelen af det samlede behov for varmt vand i almindelige boliger. Solvarme kan være relevant i bygninger uden for nuværende eller fremtidige fjernvarmeområder. I Odense Kommune er disse områder primært forsynet med individuel olie og naturgas. Installation af solvarmeanlæg kan i kommunen således resultere i en fortrængning af naturgas og gasolie. Hvorvidt det er rentabelt, afhænger af prisen på den varme, der fortrænges, orientering af tagfladen samt øvrige installationsforhold. Er der tale om en ældre oliekedel og et sydvendt tag, vil der normalt være god økonomi i at installere solvarme.

11 Det er således borgernes egen økonomi samt lokale forhold der afgør udviklingen i antallet af individuelle solfangeranlæg. Mindre individuelle solcelleanlæg Den maksimale samlede effekt der i dag kan installeres pr. husstand er 6 kw og er fastsat i bek. om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet (BEK 804 af 28/06/2010) Med den rigtige placering af solceller, kan der forventes en produktion på ca. 900 kwh pr. kw installeret. 1 kw solcelleanlæg fylder ca. 7,5m 2 pr. installerede kw ( Antages der et årligt elforbrug på kwh i en gennemsnitlig husstand, kan alle husstande principielt blive selvforsynende med el ved at etablere et individuelt solcelleanlæg på taget. Det er således markedet og priserne på solceller samt el produceret på andre måder der afgør udviklingen i antallet af individuelle solcelleanlæg.

12 Geotermisk energi Energiproduktion ved indvinding af C varmt vand fra dybder større end 200 m (ofte 1-3 km) kaldes geotermi. Erfaringerne i Danmark er små, men potentialet og interessen enorm, og det spås at 15 % af Danmarks husstande ( ) vil kunne få dækket opvarmningsbehovet med energi fra 7-9 geotermiske værker, indenfor de næste 5-10 år 1. Pt. kører 2 anlæg i Danmark, i Thisted og på Amager, og et tredje er på vej i Sønderborg. Princippet i et geotermisk anlæg er, at man pumper varmt vand op fra undergrunden og afkøler det i en varmepumpe, der transformerer varmen om til brugstemperatur. Det afkølede vand ledes herefter til en injektionsboring beliggende i en passende afstand (km) fra indvindingsboringen (ATES). Samme princip kan også anvendes i jordvarmeboringer hvor man så afkøler oppumpet grundvand, som igen skal infiltreres ned i jorden via et andet borehul. For de øvre jordlag har denne metode indtil nu kun været meget lidt anvendt i Danmark. Derimod er der etableret flere anlæg, hvor grundvandet bruges som kølemiddel efter dette princip dvs. det oppumpede grundvand på 8-9 C bruges til afkøling i f.eks et produktionsanlæg, idet det sendes retur til jorden nogle grader varmere. 2 Der er i Danmark meget gode muligheder for at finde de sandstenslag, der kan udnyttes til geotermisk varme-produktion i det meste af Jylland, den nordøstlige del af Fyn, samt hovedparten af Sjælland, Lolland og Falster 3. Disse sandstenslag skal imidlertid også ligge i en rigtig dybde for at være optimale i geotermisk sammenhæng, og det gør de desværre ikke på størstedelen af Fyn, det sydøstlige Sjælland og områder i det vestlige og nordlige Jylland samt hele Bornholm. Udnyttelsen af dybtliggende geotermisk varme kræver meget store anlægsinvesteringer. Det er derfor nødvendigt at mange tusinde husstande forsynes med varme. For at den geotermiske varmepris skal være konkurrencedygtig kræves endvidere at der allerede findes et fjernvarmenet med et årligt varme-aftag større end 400 TJ. Sådan et fjernvarmenet har Odense allerede, men mangler så en egnet geologi, og det er her vigtigt at pointere, at der altså ikke er tale om en egentlig afskrivning af de geotermiske muligheder på Fyn, men alene en konstatering af, at forholdene i Odense-området, med den nuværende viden ikke er optimale. Se i øvrigt oversigtskortet 6 med det geotermiske potentiale i Danmark på næste side. 1 Uffe Bro, formand for Dansk Fjernvarmes Geotermi-selskab (stiftet af Dansk Fjernvarme, og varmeforsyningerne i Viborg, Sønderborg, Thisted og Hjørring 2 Jordvarmeboringer problemstillinger og perspektiver.. Vand & Jord nr. 3, (2010). I. Sørensen. 3 Geotermi varme fra jordens indre Status og muligheder i Danmark. Energistyrelsen (Oktober 2009).

13

14 Varmepumper - Energi fra omgivelserne En forudsætning for overhovedet at kunne udnytte omgivelserne (jord, grundvand, luft mv.) til opvarmning og/eller afkøling, er en varmepumpe. Anlægget får navn efter, hvilket varmekilde varmepumpen benytter: Jord = jordvarmeanlæg Luft = Luft/vand el. luft/luft varmepumpe Sø = søvarmeanlæg Grundvand = grundvandsanlæg Alle varmepumper benytter el til produktion af en del af energien til opvarmning. Afhængig af temperaturniveauet på varmekilden og det ønskede fremløbstemperatur, vil mængden af den leverede varmeenergi (f.eks. fra jorden) være 2-5 gange større end den tilførte energi (el). Dette svare til anlæggets COP (coefficient of performance). Skal der etableres et jordvarmeanlæg er der visse krav der skal overholdes. Et vertikalt anlæg som udgangspunkt etableres udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande, og mindst 300 meter fra almene vandforsyningsanlæg og mindst 50 meter fra andre vandforsyningsanlæg, og afstanden mellem boringer til vertikale anlæg skal være mindst 20 meter. Et horisontalt anlæg (jordvarmeboring) med brine (vand tilsat frostsikringsmiddel) skal etableres mindst 50 meter fra et alment eller ikke-alment vandforsyningsanlæg, og mindst 5 meter fra et andet vandforsyningsanlæg. Et horisontalt anlæg med direkte fordampning skal etableres mindst 10 meter fra almene vandforsyningsanlæg og mindst 5 meter fra ikke-almene vandforsyningsanlæg. Kommunalbestyrelsen kan dog lempe kravene indtil 5 meter for horisontale anlæg og 50 meter for vertikale anlæg, hvis vandforsyningsanlægget kun forsyner den ejendom, hvor jordvarmeanlægget udlægges. I Danmark skønnes der at være plads til jordvarmeanlæg i olie eller naturgasopvarmede parcel- eller rækkehus-områder 4. Men ovenstående begrænsninger in mente har vi i Odense Kommune vurderet, at der er ca ejendomme (ejendomme der i dag er naturgasfyret eller individuelt opvarmet) der kunne overveje et jordvarmeanlæg og ejendomme, hvor et anlæg med én eller flere jordvarmeboringer kunne være en mulighed. Forudsættes det, at disse ejendomme samtidig får dækket 20 % af det årlige varmebehov med solvarme, giver dette et potentiale for jordvarme på knap 500 TJ. I dækker varmepumper ca. 12 TJ af det samlede varmebehov i Odense (BBR). 4 Ny analyse finder plads til én million varmepumpeanlæg. artikel fra Ing.dk af Sanne Wittrup, den 6. maj 2010

15 Overskudsvarme fra virksomheder Energistyrelsen har i 2009 udarbejdet rapporten Virksomhedsrentabel udnyttelse af overskudsvarme. Rapporten giver et overblik over virksomheder med overskudsvarme som med fordel kan udnyttes. I rapporten nævnes Dalum Papir som den vigtigste leverandør af overskudsvarme. Overskudsvarmen fra Dalum Papir udnyttes allerede i dag fuldt ud. Herudover nævner rapporten, at der kan være et potentiale hos Roulunds Energy og NCC Roads på tilsammen knap 40 TJ. Kommunen er endvidere vidende om, at der er et potentiale hos Glud og Marstrand. Potentialet udnyttes ikke i dag, grundet de afgifter der er pålagt udnyttelsen af overskudsvarme.