Nyt fag i 10. klasse. Ivær ksætter
|
|
- Birgit Michelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nyt fag i 10. klasse Ivær ksætter Formål for faget ivær ksætter Formålet med undervisningen i iværksætter er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de bliver bekendt med uddannelses og erhvervsmæssige fagområder, som faget kan relateres til. Gennem undervisningen opnår eleverne kendskab til fagets praksis ved at beskæftige sig med metoder, redskaber, materialer og værktøj, der kendetegner relaterede fagområder. Elevernes egne iagttagelser, ideer og eksperimenter står centralt i undervisningen, for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Undervisningen indeholder uddannelses og erhvervsafklarende elementer med henblik på, at eleverne bliver afklarede og motiverede til valg af ungdomsuddannelse. Slutmål for faget ivær ksætter Idepr ocesser Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gennemføre forskellige former for ideudviklingsforløb afprøve og vurdere egne og andres ideer eksperimentere med og afprøve de udviklede ideer reflektere over egen arbejdsproces. Produkt og konceptudvikling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at planlægge en arbejdsproces med udgangspunkt i det valgte ideoplæg udvikle prototyper og projektoplæg, herunder foretage vurdering af økonomi og afsætning opbygge netværk og etablere samarbejde med erhvervsliv og relevante uddannelsessteder gennemføre konkrete projekter. 1
2 For midling og mar kedsføring Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udvikle strategier i relation til markedsføring af egne produkter og koncepter præsentere og afsætte egne og andres produkter anvende it til research og formidling bruge iværksættererfaringer som kompetenceafklaring i forbindelse med valg af fremtidige uddannelsesforløb. 2
3 Læseplan for faget iværksætter Valgfagsundervisningen i iværksætter tilrettelægges i 10. klasse. Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Elevernes oplevelser og erfaringer med iværksætter fra andre fag, tværgående projekter og praksisforløb er en del af grundlaget for undervisningen i valgfaget. Omdrejningspunktet for undervisningen og indholdet i faget er det praktiske og konkrete arbejde. I faget iværksætter arbejder eleverne med at udvikle og afprøve ideer og gennemføre konkrete iværksætterforløb. Forløbene kan varieres, og undervisningen kan spænde fra enkle og korte forløb til længerevarende og mere komplekse forløb med produktion og etablering af egen virksomhed. Eleverne arbejder med iværksætter som et oplevelses- og praksisrelateret fag. Der lægges vægt på glæden og udfordringen ved at planlægge og gennemføre iværksætterprojekter, der tager udgangspunkt i elevernes egne ideer. Undervisningen omfatter grundlæggende processer i forbindelse med iværksætterforløb, herunder forløb hvor ideudvikling, opfindelser og erfaringer fra hverdagen anvendes som grundlag for iværksætterforløbet. De centrale kundskabs- og færdighedsområder indgår på varieret måde og med forskellig vægtning som en helhed i undervisningen, som tilrettelægges således, at undervisningen lever op til slutmålene. Undervisningen organiseres forskelligt afhængigt af elevernes forudsætninger og iværksætterprojekternes indhold og karakter. Herved kan eleverne tilegne sig kundskaber og færdigheder inden for alle tre områder. Ideprocesser Det centrale i dette område er, at eleverne udvikler deres evner til at indgå i forskellige former for ideudviklingsforløb. Der lægges vægt på, at eleverne får erfaringer i at samarbejde om udvikling, afprøvning og vurdering af ideer gennem eksperimenter, fantasi og fordybelse. Eleverne skal arbejde med at styrke koncentration og fantasi gennem igangsættende idegenereringsteknikker anvende metoder og opøve evner til at vurdere ideers bæredygtighed udvikle evner til nytænkning og brydning med vanetænkning udtrykke egne oplevelser og erfaringer. Produkt- og konceptudvikling Det centrale i området er, at eleverne i praksis arbejder med planlægning og styring af en arbejdsproces, der muliggør omsætning fra ide til produkt. Der arbejdes med at udvikle elevernes forudsætninger for at etablere samarbejdsrelationer, der kan kvalificere processen. Eleverne skal arbejde med at beskrive, diskutere og vurdere elementerne i arbejdsprocessen bruge deres fantasi og kreativitet til fremstilling af prototyper eller scenarier udføre research og få kendskab til potentielle samarbejdspartnere igangsætte en konkret produktion eller et konkret projekt. 3
4 Formidling og markedsføring Det centrale i området er, at eleverne præsenteres for enkle begreber og strategier i relation til markedsføring. Der lægges vægt på at udvikle elevernes kreativitet og evne til bevidst at anvende relevante og nytænkende formidlingsformer og metoder. Eleverne skal arbejde med at få erfaringer med markedsføring anvende og vurdere præsentationsformer og teknikker anvende it i deres strategier vurdere egne kompetencer. Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer Gennem arbejdet med konkrete iværksætterprojekter opnår eleverne indsigt i de kompetencer, som har betydning for at være iværksætter kendskab til arbejdsområder og uddannelsesretninger med relation til iværksætterområdet. 4
5 Undervisningsvejledning for valgfaget iværksætter Indledning Undervisningsvejledningen indledes med et generelt afsnit om det didaktiske rum for faget. Herefter belyses tanker og muligheder i forhold til hvert af de fire hovedområder, fortrinsvis gennem eksempler. Vejledningens sidste del omfatter overvejelser og ideer vedrørende et sammenhængende iværksætterforløb, herunder undervisningsdifferentiering, evaluering og tværgående samarbejde med andre fag. En iværksætter er, som ordet siger, en person der sætter ting i værk. Det, der kendetegner iværksættere, er, at de følger deres drømme om at skabe nye produkter eller serviceydelser. Ofte starter iværksættere virksomheder for at få gjort deres ideer til virkelighed. Det unikke ved iværksætter som fag er elevernes muligheder for at udvikle og arbejde med egne ideer med henblik på at føre ideer ud i livet i en tilgængelig form, som er anvendelig for andre. Iværksætter er en konkret udmøntning af elevernes arbejde med kreativitet og innovation, hvor det er den enkelte elevs forudsætninger og motivation, der sammenholdt med slutmålene og læseplanen danner udgangspunkt for planlægning og gennemførelse af undervisningen. Det er fagets grundlæggende antagelse, at alle elever hver især indeholder de nødvendige ressourcer og har potentiale til at nå de ønskede mål. Det didaktiske rum Iværksætter danner sammen med innovation og kreativitet det entreprenante læringsrum. Kreativiteten søger at bryde den traditionelle vanetænkning gennem idegenerering og opstilling af nye problemstillinger. Muligheder, der ligger uden for den forestillede mulighedshorisont, foldes ud, og det er her, ideer skabes. Innovation skal forstås som kreativitet og ideer, der gives retning. Innovation er en ide, der kan skabe værdi for andre. Værditilskrivningen er ikke kun tænkt som en økonomisk værdi, men som en generel værdi til glæde for andre. I det innovative læringsrum opstilles operationelle løsninger, der forkastes eller forfines for til sidst at udmøntes i et færdigt produkt. Iværksætter er et udadvendt handlende aspekt, hvor innovationen gives konkret form med henblik på at føre ideen ud i livet. Et iværksætterforløb består af disse processer. Der skal gennem hele forløbet være fokus på at skabe rammer for, at eleverne kan arbejde med at udvikle selvstændighed og kreativitet. Elevernes faglige nysgerrighed skal fremmes, så der bliver gjort op med vanetænkning, rutiner og automatikløsninger. Eleverne skal motiveres til at undres, stille spørgsmål og bruge deres intuition og kreativitet i løsninger, således at deres selvstændighed og handlekompetence øges. Dette kan ske ved at bryde med de traditionelle undervisningsmetoder og -situationer, da vante omgivelser kan blokere for nytænkning. Eksterne samarbejdspartnere bør inddrages i form af samarbejde med virksomheder, uddannelsessteder eller iværksættere, så elevernes nysgerrighed og lyst til at lære fremmes gennem en praksisnær tilgang. Elevernes egne oplevelser og erfaringer bør ligeledes anvendes. I faget lægges der således op til et integreret samarbejde med andre elever, andre fag og eksterne samarbejdspartnere. Skolen og lokalsamfundet fungerer som ressourcer for hinanden. 5
6 Det er vigtigt at være opmærksom på, at kreativitet og det at stille spørgsmål til det bestående er en anderledes opfattelse af læreprocessen end den gængse, hvor eleven ofte er vant til at stille spørgsmål, som underviseren har det rigtige svar på. Det kræver derfor opmærksomhed fra såvel underviseren som eleverne at arbejde med disse undervisningsformer. Der vil i en sådan arbejdsproces være tale om flere forskellige typer af læring og undervisning, hvor nogle elever yderligere vil kunne få positive erfaringer med resultaterne af den personlige udfordring gennem optimale frustrationer. I ethvert iværksætterforløb er det væsentligt, at læreren tilrettelægger rammerne for arbejdet på en sådan måde, at den enkelte elev har mulighed for at nå et resultat, der lever op til egne ønsker og forventninger. Det er afgørende, at eleverne oplever: Fokus på processen. Ejerskab for læringen. Læreren som katalysator. Fleksibilitet i tid og rum. Fejltagelser som muligheder. Vægt på praksis. Fortløbende udvikling af viden. Der kan undertiden være gode grunde til periodevis at fokusere på et mere omfattende projekt, og det vil i en sådan forbindelse være en mulighed fx at omlægge undervisningstiden således, at der bliver tale om længere sammenhængende arbejdsperioder (1-2 uger). En sådan organisering vil give væsentligt bedre vilkår for en igangværende praktisk udviklingsproces end en lektions- eller modulopdelt struktur. Man vil måske oven i købet kunne forlægge undervisningen til en relevant virksomhed eller institution uden for skolen og dermed opnå konkrete erhvervsrelaterede erfaringer. Fagets hovedområder Fagets fire hovedområder indgår i iværksætterundervisningen som en helhed. Områderne kan vægtes forskelligt også på det individuelle elevniveau. Der kan være gode grunde til periodevis at fokusere på et enkelt område. De øvrige områder vil i vekslende omfang indgå som en naturlig del af undervisningens indhold. Ideprocesser Det primære i dette område er, at eleverne via igangsættende og introducerende arbejde med idegenereringsprocesser får styrket deres bevidsthed om og evner til at arbejde med kreative processer. Kreativitet søger at bryde med den traditionelle vanetænkning gennem idegenerering og opstilling af nye problemstillinger. Det vil være rart, hvis gode ideer bare kommer, når der er brug for dem. Det er desværre ikke tilfældet, men ved hjælp af forskellige metoder kan processen hjælpes på vej. Når der arbejdes med at udvikle gode ideer, er en afgørende faktor, at der skabes en god stemning. Ofte kan selve iscenesættelsen opbygning og indretning af rummet være af betydning for en positiv gennemførelse af et ideudviklingsforløb. 6
7 Mange bøger har ideer og metoder til idegenerering og på findes forskellige forslag til teknikker og metoder. Ideudviklingsforløb Eksempler på teknikker: Associationsmetoden kædeteknik. Forud for øvelsen vil det være en passende udfordring at tale med eleverne om, hvad der undrer/generer dem i hverdagen, da det kan være et godt udgangspunkt for en god ide. Eleverne deles op i grupper á fire. En skriver ned. Første elev siger et navneord. Næste elev siger det første, der falder vedkommende ind i forbindelse med det før sagte ord. Øvelsen skal gå hurtigt. Skulle man være blank, melder man pas. Således fortsættes i et aftalt tidsrum. Skribenten deltager også. Der bliver således dannet en associationsrække af ord. Nu går eleverne i gang med at finde spontane ideer. Til hvert af de tidligere nedskrevne ord skriver gruppen, hvilke spontane ideer den får i forbindelse med hvert enkelt ord fra første runde. Alle ideer er som udgangspunkt lige gode. Der må gerne stå flere ting ud for hvert ord. Nu skal eleverne til selve ideudviklingen. Hver enkelt af de nedskrevne ideer diskuteres nu igennem for at finde ud af, hvordan den kan realiseres. Når gruppen har forslag til realiserbare ideer, nedskrives de med overskrift, indholdsbeskrivelse og hænges op. Processen kan udvides eller erstattes med idegenerering via associationer til billeder, lyd og andre metoder. En metode, der kan fremme og styre processen hos eleverne, er korte deadlines. Det får dem til at fokusere, skaber energi og drive. Ideers bæredygtighed Det, der for nogle elever virker umuligt, kan for andre virke enkelt. Derfor er det vigtigt at præsentere og vurdere egne og andres ideer. Eksempel på teknik: Præsentation af ideer med organiseret feedback. Grupperne udvælger to af deres ideer og fremlægger dem på skift for de andre grupper. Når den første gruppe har fremlagt sine to ideer, sætter hvert gruppemedlem sig ud i de andre grupper således, at alle de øvrige grupper har minimum én repræsentant fra den gruppe, der har fremlagt. Grupperne giver feedback på ideen og stiller spørgsmål, og repræsentanten fra oplægsgruppen noterer alle de kommentarer, spørgsmål og gode ideer, der kommer frem. Proceduren gentages hver gang, en gruppe har fremlagt sine ideer. Når grupperne efter feedback-runden samles igen, fortæller gruppemedlemmerne hinanden om den respons, de har fået, og arbejder videre med de udvalgte ideer. Det er en vigtig del af processen at arbejde med ideerne på en måde, så hele holdet har ejerskab til dem og hjælper hinanden med at videreudvikle. 7
8 Produkt- og konceptudvikling Det væsentlige i dette område er, at eleverne arbejder med at få omsat deres valgte ide til et produkt. Når der i denne sammenhæng skrives produkt og koncept, er rammerne vide og kan være inden for alle områder. Det kan være: et konkret produkt, et merkantilt projekt, et socialt initiativ, kulturelle arrangementer eller andre typer af koncepter. Det vil være oplagt, at eleverne arbejder i mindre grupper omkring den valgte ide. Projektoplæg Eleverne bør opstille en projektplan eller handlingsplan med angivelse af milepæle, deadlines og aktiviteter. Det er vigtigt, at de guides igennem processen, og at læreren hjælper eleverne til både at få et samlet overblik over projektet og samtidig formår at anskueliggøre de enkelte delelementer i forløbet. Prototyper Et vigtigt element i dette område er, at eleverne får anskueliggjort deres produkt og/eller koncept. Det kan ske ved fremstilling af en prototype. En prototype til fysiske produkter kan fremstilles af simple materialer. På findes mange eksempler på prototyper og gode ideer til enkle og billige materialer fra den almindelige husholdning, der kan anvendes til fremstilling af prototyper. Andre former for prototyper kan være fotomontage, beskrivelser, it-animation, opstilling af scenarie/tableau, rollespil, film og alle typer af skitser. I forbindelse med udviklingen af prototyper og projektplan foretages vurdering af økonomien i det valgte produkt eller koncept. Det vil være naturligt at udføre research og sammenligne med lignende produkter og koncepter og ligeledes tage kontakt til eventuelle mulige samarbejdspartnere. Eleverne kan tage kontakt til virksomheder og andre, der kan kvalificere deres arbejde. I denne fase vil nogle af eleverne formodentlig blive meget optagede af at forfine prototypen, og dette kan indgå som en naturlig differentieringsmulighed og betyde, at nogle elever bruger længere tid på denne del af processen. Netværk For at få ideer gennemført kræves næsten altid samarbejde med andre. For iværksættere i folkeskolen er de relationer, man er i stand til at skabe, ofte afgørende for, at eleverne får gennemført en ide. Derfor er det et vigtigt element i undervisningen at hjælpe eleverne med at etablere et samarbejde. I erhvervslivet indebærer et netværk, at man i praksis skaber samarbejde med og får adgang til andre virksomheders tjenester, når man har behov for det. For eleverne bliver det at etablere netværk med andre elever, andre voksne, erhvervsvirksomheder, iværksættere, foreninger og andre en kilde af muligheder for at kunne opnå resultater og gennemføre ideer. Når eleverne bliver bevidste om, hvor værdifuldt netværket er, og får viden om, hvordan netværket kan udvikles, opdager de nye muligheder i livet. Der kan arbejdes med forskellige øvelser til synliggørelse af netværk. 8
9 Eksempel på netværksøvelse Den enkelte elev skriver sit navn i en ring midt på et tomt ark. På kanten af papiret skriver eleven navnene på alle de mennesker, han kender. Nu nedskriver eleven det, han ved, om disse mennesker og ideer til, hvilken hjælp han kan få fra dem. Som en udvidelse af øvelsen kan man udarbejde en oversigt over holdets/klassens netværk, og det bliver tydeligt, hvor hurtigt antallet af kontakter i netværket øges. Herudfra kan man udarbejde en oversigt over de samlede kontakter. Der planlægges en konkret produktion af produkterne eller udarbejdes en konkret plan for gennemførelse af projekterne. Formidling og markedsføring Det primære i dette område er, at eleverne på en kreativ måde arbejder med formidling og markedsføring i forhold til det produkt eller koncept, de tidligere har valgt at udvikle. Eleverne skal have kendskab til simple markedsføringsstrategier og kan fra dansk og samfundsfag anvende deres viden om reklamer og medier. I undervisningen skal en drøftelse af de etiske og æstetiske forhold omkring markedsføringen indgå, så eleverne har en mulighed for at træffe fornuftige valg. I markedsføringsdelen skal indtænkes en ressourcedimension, som i den mest enkle form kan være en vurdering af omkostninger ved det valgte produkt/koncept og evt. ved at sammenligne med lignende produkter. Der kan udføres research via internettet, og eleverne kan tage kontakt til virksomheder, foreninger eller andre aktører, som kan give sparring til ressourcedelen. Der arbejdes med begrebet målgrupper, og der kan gennemføres mindre markedsundersøgelser og analyser. Som en del af markedsføringen arbejdes med navn og logo på produktet eller konceptet. Som en differentieringsmulighed kan de elever, der finder interesse for denne del af processen, få mulighed for yderligere at fordybe sig på dette område. It er et naturligt arbejdsredskab i alle faser af faget. I forbindelse med reklamemateriale for de valgte produkter og koncepter kan logo, navneskilte, foldere, visitkort og plakater udarbejdes i elektronisk form, og der kan anvendes regneark til opstilling af budgetter og til andre økonomiske beregninger. I forbindelse med præsentation af ide og produkt kan der arbejdes med præsentationsprogrammer, eller en hjemmeside kan oprettes. Hvis eleverne er organiseret i grupper omkring produktet, og man ønsker at fokusere på forretningsdelen, kan begrebet SWOT-analyse introduceres. Der findes adskillige bøger om dette, men en enkel model findes på Som en del af de uddannelses- og erhvervsafklarende elementer kan der etableres samarbejde med ungdomsuddannelser eller virksomheder om denne del af processen. Formidlingen indgår som en del af markedsføringen. Det vil desuden være relevant at lade eleverne præsentere deres produkter og koncepter i forbindelse med udstillinger på og uden for skolen, fx på messer og på andre uddannelsessteder. 9
10 Et kursusforløb i præsentationsteknik, hvor der arbejdes med budskab og elevernes fremtrædelsesform, kan med fordel indgå som en naturlig del af faget iværksætter, ligesom en praksisrelateret undervisning i kommunikation vil styrke eleverne i deres formidling og markedsføring. Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer Igennem arbejdet med iværksætter har eleverne opbygget erfaringer med området, og det vil være naturligt, at der i undervisningen drøftes, hvilke kompetencer eleverne har oplevet som væsentlige i forbindelse med deres arbejde. Der er også muligheder for at arbejde med kompetenceprofiler og med roller i forbindelse med teamwork. Udvikling af prototyper og markedsføring bringer eleverne i kontakt med erhvervsvirksomheder, uddannelsessteder og andre aktører, og de får via disse samarbejdsrelationer kendskab til områderne og kan i fællesskab drøfte deres erfaringer. Undervisningseksempler Iværksætter kan struktureres i kortere eller længere forløb. Det anbefales, at en del af undervisningen gennemføres i et samlet forløb for at skabe sammenhæng og intensitet. Det vil især være i forbindelse med arbejdet med ideprocesserne og i forbindelse med omsætning fra ide til konkret produkt eller koncept, at intensiteten holdes, og motivationen styrkes ved et samlet forløb. Fra ide til virkeliggørelse Forløbet starter med en introduktion til selve iværksætterbegrebet. Her kan læreren introducere og fortælle lidt om begrebet, den samfundsmæssige kontekst, globaliseringens udfordringer og gå i dialog med eleverne om forskellige kendte opfinder- og iværksætterhistorier. Der findes mange succeshistorier lige fra LEGO til Bill Gates. Eleverne vil også kunne bidrage med deres viden. Det vil desuden være en god ide at invitere lokale aktører og benytte sig af lokale iværksættere. På Teknologisk Institut er udgivet en gratis pjece med titlen Alle tiders opfindere og på findes succeshistorier, der kan bruges som inspiration. Efter denne introduktion arbejdes med ideprocesser med henblik på at nå frem til ideer, der kan skabe innovation og efterfølgende virkeliggøres. Forud for idegenereringsforløbet kan der gives eksempler på ideer, som ingen i starten kunne se meningen i. Eksempler på ideer, som ingen troede på, er Bells opfindelse af telefonen, SMS en der oprindeligt var et arbejdsredskab kun for telefonmontører, og kødpølseis der er så kikset, at det blev en succes. Der findes mange spændende bøger om kreativitet og opfindelser, hvorfra der kan hentes inspiration. Til idegenereringsfasen kan der anvendes metoder som associationsmetoden, de seks tænkehatte, almindelig brainstorm, mindmapping, arbejde med post-it og andre former for ideudviklingsværktøjer. Når eleverne har fundet frem til en ide, undersøges om den er realiserbar med de midler, der er til rådighed, og ideerne gennemdiskuteres, nedskrives, beskrives og hænges op. Når eleverne skal videre i forløbet, skal de gøre deres tanker konkrete. Den flyvske ide gøres til konkret handling ved at skrive de første 10 ting ned, som skal til for at virkeliggøre ideen. Gevinsten ved at tænke på konkrete aktiviteter i forbindelse med en ide er, at ideer vokser, og det at realisere ideen bliver en del af at få den. 10
11 En måde at værdisætte en ide på er at opstille en PMI, hvor P står for plus, M for minus og I for interessant. På under et minut fokuseres på alle plusfaktorer, derefter alle minusfaktorerne, dernæst alle interessante faktorer ved ideen og til sidst på alle konsekvenser, som forslaget skaber. Elevgrupperne fremlægger på få minutter, hvad deres ide er, hvilke perspektiver den indeholder, og hvordan de konkret vil arbejde videre. Det er tilladt for de andre at stille opklarende spørgsmål. Eleverne danner efterfølgende en virksomhed omkring hver ide. Elevvirksomhederne opstiller en projektplan, der bør indeholde beskrivelse af aktiviteter, økonomivurderinger, milepæle og deadlines, og arbejder videre med selve produkt- og konceptudviklingen. Der bør afsættes rimelig tid til udvikling af prototyper, ligesom der på forhånd bør være anskaffet diverse materialer og overvejet relevante samarbejdsmuligheder. Der kan arrangeres en præsentationsdag, hvor elevvirksomhederne præsenterer deres virksomhed, prototyper og projekter for et panel. Formålet med denne dag er både at sætte en deadline for eleverne, stille krav til deres præsentation og sikre, at de får kvalificeret feedback på deres ideer og arbejde. Man kan invitere lokale erhvervsfolk, iværksættere, foreningsfolk og personer fra elevernes netværk som paneldeltagere til præsentationen. Det er vigtigt at instruere paneldeltagerne om, at de selvfølgelig skal være positive, og at deres rolle er at stille spørgsmål til uklarheder og give eleverne ideer til den videre proces. Eleverne arbejder med markedsføring og formidling med henblik på at realisere deres projekt. Samarbejdspartnere og netværksdannelse bliver væsentlige i forløbet, og der kan eventuelt arbejdes med at skaffe mentorer til elevvirksomhederne. Der kan afholdes en messe eller en udstilling med indbudte gæster. Til messen kan eleverne opstille en stand med en udstilling af deres produkt og materialer. En simpel stand kan opbygges med et bord og en væg som baggrund. Dette kan udsmykkes med dug, papir, præsentationsmateriale, produkt, og hvad der vil være relevant at vise. Eleverne kan på skift give en kort præsentation af deres produkt og virksomhed, hvorefter der er mulighed for at besøge de enkelte stande og tale med eleverne. Der kan i forløbet indgå en vurdering af elevernes ideer, produkter og præsentationer. Forløbet kan afsluttes her, eller der kan arbejdes videre i forskellige retninger afhængigt af elevernes interesser og den tid, der er til rådighed for faget. Et udvidet forløb Her er der mulighed for at gå mere i dybden med nogle af de områder, der blev arbejdet med i det foregående: Produktion, konkret gennemførelse af projekt. Markedsføring og salg. Sammenhæng med den obligatoriske selvvalgte opgave. Samarbejde nationalt og internationalt. Deltagelse i Company Programme, via Young Enterprise. Eleverne kan arbejde med en seriøs færdiggørelse af deres prototype og af deres markedsføring og salg. I forbindelse med prototypefremstilling vil det være en god ide at finde lokale aktører at samarbejde 11
12 med. I undervisningsvejledning for serviceværksted kan der hentes inspiration til det videre arbejde med salg og markedsføring. Eleverne kan starte i virkeligheden og få en oplevelse af, at der er interesse for deres ideer. De kan starte deres virksomhed, få stillet et pengebeløb til rådighed eller finde sponsorer. Eleverne kan tage kontakt til firmaer eller andre unge virksomheder i udlandet efter en nøje planlægning af, hvad de vil opnå med dette. På kan de få hjælp til at skaffe kontakter. I forbindelse med den obligatoriske selvvalgte opgave kan eleverne skrive en virksomhedsberetning, der kan indeholde: En kort præsentation af virksomheden. Idegrundlag og billede af produkt. Et sammendrag af forløbets beslutninger. Aktiviteter og konsekvenser. Fortælling om strategier. Budget og resultater. Hvilke erfaringer, de har fået. Konklusion med fremtidsperspektiver. Samspillet med omverdenen er en gennemgående tænkning i faget, og anvendelse af moderne teknologier kan medvirke til at muliggøre samarbejde både nationalt og internationalt. Elevernes ideer og produkter kan udstilles i hele verden via hjemmesider og andre fora. Der kan findes partnerskabsklasser nationalt eller internationalt, hvor man kommunikerer via internettet. En del af samarbejdet kan bestå af respons på hinandens ideer, fælles virtuel udstilling og hjælp til løsning af problemstillinger. Den nationale og internationale dimension kan udvides med et fysisk samarbejde, deltagelse i nationale og internationale messer, fælles kulturproduktioner og meget andet. I forbindelse med løsning af problemstillinger kan nye teknologiske fora anvendes. Evaluering Evalueringen skal opfattes og anvendes som et redskab til elevernes videre læring. Evaluering vil indgå som en naturlig og integreret del af undervisningen, så der undervejs i processen korrigeres og reflekteres. Den interne evaluering omfatter alle sider af undervisningen og igangsættes kontinuerligt i elevernes møde med samarbejdspartnere, eventuelle kunder og den efterfølgende refleksion over dette. Elevernes arbejde evalueres gennem fremlæggelse af projektideer, logbøger samt evalueringer undervejs i processen. Det kan være i forbindelse med valg af indhold, arbejdsform, proces, samarbejde og produkt. Dette gøres forskelligt, alt efter hvilke færdigheder og kundskaber der aktuelt er i fokus. Samarbejde i skolen Faget iværksætter har mange samarbejdsflader med andre fag, og det er oplagt at arbejde tværfagligt. Der er naturlige samarbejdsmuligheder med fagene dansk og samfundsfag i arbejdet med reklamer, medier, kommunikation og formidling. 12
13 De naturvidenskabelige fag er værdifulde i et tværfagligt samarbejde med opfindelser, teknologi og miljø. Matematik og samfundsfag har fælles stof, når der arbejdes med økonomi, budget, regnskab og fx SWOT-analyse og markedsføring. I forbindelse med den obligatoriske selvvalgte opgave kan iværksætterforløbet indgå, og et skriftligt produkt kan være opstillet som en virksomhedsberetning. Flere af de øvrige valgfag i 10. klasse har relevante samarbejdsflader med faget iværksætter. Samarbejde uden for skolen I forbindelse med den praksisnære undervisning kan der inddrages koncepter som Young Enterprise, Company Programme, hvor eleverne arbejder med deres eget firma i 8-10 måneder og undervejs har mulighed for at deltage i messer og konkurrencer. Young Enterprise har desuden andre gratis produkter til skolerne, som strækker sig over kortere perioder. Læs mere om Young Enterprise på Lokale aktører, virksomheder, uddannelsessteder og foreninger vil i alle dele af faget iværksætter være vigtige samarbejdspartnere. Der findes en del konkurrencer, som kan være anvendelige i denne sammenhæng. Se fx På entreprenørskabssøjlen findes en oversigt over undervisningsmaterialer for grundskole og ungdomsuddannelse med fokus på entreprenørskab. 13
Fælles Mål 2009. Iværksætter. 10. klasse. Faghæfte 43
Fælles Mål 2009 Iværksætter 10. klasse Faghæfte 43 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 45 2009 Fælles Mål 2009 Iværksætter 10. klasse Faghæfte 43 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 45
Læs mereInnovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole
Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole
Læs mereUndervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til
Læs mereLæseplan for valgfaget iværksætter. 10. klasse
Læseplan for valgfaget iværksætter 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Idéprocesser 5 Produkt- og konceptudvikling 6 Salg og markedsføring 7 Uddannelsesafklaring 8 Indledning
Læs mereeleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder
Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereUNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB
UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er
Læs mereIngeniørens innovative arbejdsproces
Ingeniørens innovative arbejdsproces Lærervejledning Ingeniørens innovative arbejdsproces Lærervejledningen giver inspiration til, hvordan du forud for undervisningen i Dansk Arkitektur Center klæder dine
Læs mereBliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune
Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune Innovation og folkeskolereformen Ved at være med i Edison arbejder man med innovation, som er et af
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereBliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune
Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune Lay out: Vejen Kommune Tekst: Dagtilbud & skole, Vejen Kommune Fotos: Vejen Kommune Udgivet: Marts
Læs mereEleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.
Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.
Læs mereLærervejledning Læringsuge skoleåret UDSKOLING
Lærervejledning Læringsuge skoleåret 2017-2018 UDSKOLING Verdensmålene for bæredygtig udvikling Side 1 af 11 INDHOLD Introduktion... 2 UNESCO Learning City Sønderborg... 2 Valg af Verdensmål kaldet SDG
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Læs mereFONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB MEDLEM AF JA WORLDWIDE LÆRERVEJLEDNING. MATFLIP Et undervisningsmateriale for 8. klasse MATEMATIK
FONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB MEDLEM AF JA WORLDWIDE LÆRERVEJLEDNING MATFLIP Et undervisningsmateriale for 8. klasse MATEMATIK ISBN 978-87-90386-83-2 Copyright 2016 Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereFælles Mål 2009. Teknologiværksted. 10. klasse. Faghæfte 40
Fælles Mål 2009 Teknologiværksted 10. klasse Faghæfte 40 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 42 2009 Fælles Mål 2009 Teknologiværksted 10. klasse Faghæfte 40 Undervisningsministeriets håndbogsserie
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING
UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...
Læs mereFAGPLAN for Håndværk og Design november 2018
Fagformål Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel
Læs mereKIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship
KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship og ID-modellen Innovationsagenter der rykker! 1. kursusdag den 15. april 2013 Lizzie Mærsk Nielsen KIE-modellen Et pædagogisk-didaktisk værktøj
Læs mereTysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereFagbeskrivelse for Krea
Fagbeskrivelse for Krea Formålet med faget krea på Vejrumbro Fri er at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende billedsprog i deres hverdag. Faget skal give eleverne lyst til at udtrykke sig gennem
Læs mereBygaden Linjevalg 2018/19
Bygaden Linjevalg 2018/19 Innovation og design Idræt International - Global Forord Af Kurt Simonsen Afdelingsskoleleder Bygaden Velkommen til Bygaden en udskoling med fokus på læring og fællesskab. Fredericia
Læs mereProduktudvikling og formgivning
Fælles Mål 2009 Produktudvikling og formgivning 10. klasse Faghæfte 42 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 44 2009 Fælles Mål 2009 Produktudvikling og formgivning 10. klasse Faghæfte 42 Undervisningsministeriets
Læs mereLæseplan for valgfaget virksomhedsfag. 10. klasse
Læseplan for valgfaget virksomhedsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Afsætning 4 Virksomhedsøkonomi 5 Uddannelsesafklaring 6 Indledning Fagbeskrivelsen for virksomhedsfag
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereDansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv
Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om
Læs mereErhvervsfagsbeskrivelse, linjer på EUD10 skoleåret 2016/17
Erhvervsfagsbeskrivelse, linjer på EUD10 skoleåret 2016/17 Indhold Fag: International handel og web shop... 2 Fag: Iværksætteri og virksomhedsdrift... 2 Fag: Teknik og håndværk... 3 Fag: Kreativitet og
Læs mereUdvikling af innovative kompetencer i industriens AMU
Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,
Læs mereMålet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker:
Indledning At oprette en profil eller faglige linjer betyder, at ledelsen og skolebestyrelsen skal beslutte, hvilke faglige og værdimæssige prioriteringer man ønsker på skolen. Profiler og faglige linjer
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs merePROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser
til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri
Læs mereStudentervæksthus UCL. Kompasset
Studentervæksthus UCL Introduktion I Studentervæksthus UCL Skaber du noget nyt med din profession Sætter du din faglighed i spil på nye måder Lærer du at handle på dine idéer Udfordrer du dit talent Udbygger
Læs mereI faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.
Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter
Læs mereFælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereUddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:
Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Vejledende uddannelsestid 5 uger. 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Eventkoordinator Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at vælge
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereBILLEDKUNST OG INNOVATION
BILLEDKUNST OG INNOVATION Udsmykning og innovative billedprocesser Fagfestival i Brønderslev Kommune Tirsdag den 5. august 2019 Kl. 12.30 15.00 ved Hanne Bøgesvang LU i Aalborg Workshoppens program: Velkommen
Læs mereBRUG FOR ET SUPPLEMENT TIL DEN DAGLIGE UNDERVISNING I GRUNDSKOLEN? SPÆNDENDE HHX-DAGE TIL KLASSER TIETGEN HANDELSGYMNASIUM 1
BRUG FOR ET SUPPLEMENT TIL DEN DAGLIGE UNDERVISNING I GRUNDSKOLEN? SPÆNDENDE HHX-DAGE TIL 8.-10. KLASSER TIETGEN HANDELSGYMNASIUM 1 INDHOLD 4 Tietgen Handelsgymnasium tilbyder 6 Unge og privatøkonomi 8
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereHOP-IN Lærerkursus mandag d. 4/9 2017
HOP-IN 2017 Lærerkursus mandag d. 4/9 2017 Dagens program 13.15-14.00 14.00-14.15 PAUSE 14.15-15.30 Gruppedannelse Samme farve sko Fortæl om din dag - baglæns. Du har ét minut Den som har den ældste søskende
Læs mereCamp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen
Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereCompany Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser
Company Programme Hvad er Company Programme? Company Programme er et learning-by-doing-forløb, hvor elever fra ungdomsuddannelserne lærer at udvikle, afprøve og realisere gode ideer inden for alt fra social
Læs mereForsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Læs mereArktisk teknologi C. 1. Fagets rolle
Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereEfteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning
Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning Verden, arbejdsmarked og samfund forandrer sig, og det gør kravene til skole og uddannelse også.. Over hele verden er der således fokus på
Læs mereKreativ produktudvikling
Obligatorisk projektopgave - kreativ produktudvikling Kreativ produktudvikling Introduktion Formålet med dette inspirationsforløb er at sætte fokus på kreativ produktudvikling, for at skabe produkter der
Læs mereStudieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet
Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereAfsætning A hhx, august 2017
Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereDET EVENTYRLIGE MINECRAFT
DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereAnsøgningen uploades via Fondens online ansøgningsformular sammen med budget og evt. andet materiale.
Ansøgningsskema Ansøgning til projektmidler for Grundskoleområdet forår 2018 Innovation og entreprenørskab i skolens fag 1 Grundlæggende Innovation og entreprenørskab skal, i henhold til skolereformen,
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereInnovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE
Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereSprogværksted i børnehøjde
Bilag til ansøgningsskema til huskunstnerordningen Sprogværksted i børnehøjde Galten/Låsby dagtilbud søger om tilskud under huskunstnerordningen til projekt Sprogværksted i børnehøjde. Skanderborg kommune
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereIntrodag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1
Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereDefinition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014
Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og
Læs mereIntrodag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1
Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereInnovation og entreprenørskab som aktiv del af valgfaget billedkunst
Innovation og entreprenørskab som aktiv del af valgfaget billedkunst Udarbejdet af lærer Anne Mette Olesen Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Billedkunst valgfag + tværgående tema
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereOm erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov
DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereLISE - Camp Fase 1 LISE. Læring Innovation Science Esbjerg. Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus.
LISE - Camp Fase 1 LISE Læring Innovation Science Esbjerg Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus. 1 Dag 1 fem lektioner Materialer: PostIt, stimulikort,
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereK REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB
K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre
Læs mereLæseplan for valgfaget produktudvikling og formgivning. 10. klasse
Læseplan for valgfaget produktudvikling og formgivning 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Håndværk 5 Design og dokumentation 6 Miljø og arbejdsmiljø 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereKONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: www.innovation.blogs.ku.dk (findes på DA og ENG)
KONCEPTUDVIKLING 1. Kategorisering af ideer (clustering)... 2 2. Idéudvælgelse vha dotvoting... 2 3. Vægtet konceptudvælgelse... 4 4. Brugerrejse... 5 5. Innovation Matrix... 6 Find flere metoder til innovation:
Læs mereBilag 58. Virksomhedsøkonomi A
Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.
LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen
Læs mere10. skoleår på TietgenSkolen. - et samarbejde med Korsløkke Ungdomsskole. www.ffe-ye.dk
10. skoleår på TietgenSkolen - et samarbejde med Korsløkke Ungdomsskole www.ffe-ye.dk 10. skoleår på TietgenSkolen - et samarbejde med Korsløkke Ungdomsskole TietgenSkolen og Korsløkke Ungdomsskole har
Læs mereIværksætter og 5. klasse idéudvikler; Beklædning med statements, som fremmer trivsel
Iværksætter og 5. klasse idéudvikler; Beklædning med statements, som fremmer trivsel Aktører: 21 elever i 5A på Søndermarksskolen Bodil Lohmann, dansk- og engelsklærer René Carstensen, matematik-, historie-
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereEventkoordinatoruddannelse med specialer
Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Eventkoordinatoruddannelse med specialer Uddannelsestid 5 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereErhvervsrettet innovation
Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereFunktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med kemiske stoffer
Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med kemiske stoffer Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med kemiske stoffer Den samlede uddannelsesplan
Læs mere5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen
5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen På Ellemarkskolen har 7. klasse normalt skolebod en gang om året. Her tjener de penge til deres kommende lejrskole. I dette skoleår har skoleboden
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mere