Nyt fag i 10. klasse. Ivær ksætter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt fag i 10. klasse. Ivær ksætter"

Transkript

1 Nyt fag i 10. klasse Ivær ksætter Formål for faget ivær ksætter Formålet med undervisningen i iværksætter er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de bliver bekendt med uddannelses og erhvervsmæssige fagområder, som faget kan relateres til. Gennem undervisningen opnår eleverne kendskab til fagets praksis ved at beskæftige sig med metoder, redskaber, materialer og værktøj, der kendetegner relaterede fagområder. Elevernes egne iagttagelser, ideer og eksperimenter står centralt i undervisningen, for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Undervisningen indeholder uddannelses og erhvervsafklarende elementer med henblik på, at eleverne bliver afklarede og motiverede til valg af ungdomsuddannelse. Slutmål for faget ivær ksætter Idepr ocesser Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gennemføre forskellige former for ideudviklingsforløb afprøve og vurdere egne og andres ideer eksperimentere med og afprøve de udviklede ideer reflektere over egen arbejdsproces. Produkt og konceptudvikling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at planlægge en arbejdsproces med udgangspunkt i det valgte ideoplæg udvikle prototyper og projektoplæg, herunder foretage vurdering af økonomi og afsætning opbygge netværk og etablere samarbejde med erhvervsliv og relevante uddannelsessteder gennemføre konkrete projekter. 1

2 For midling og mar kedsføring Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udvikle strategier i relation til markedsføring af egne produkter og koncepter præsentere og afsætte egne og andres produkter anvende it til research og formidling bruge iværksættererfaringer som kompetenceafklaring i forbindelse med valg af fremtidige uddannelsesforløb. 2

3 Læseplan for faget iværksætter Valgfagsundervisningen i iværksætter tilrettelægges i 10. klasse. Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Elevernes oplevelser og erfaringer med iværksætter fra andre fag, tværgående projekter og praksisforløb er en del af grundlaget for undervisningen i valgfaget. Omdrejningspunktet for undervisningen og indholdet i faget er det praktiske og konkrete arbejde. I faget iværksætter arbejder eleverne med at udvikle og afprøve ideer og gennemføre konkrete iværksætterforløb. Forløbene kan varieres, og undervisningen kan spænde fra enkle og korte forløb til længerevarende og mere komplekse forløb med produktion og etablering af egen virksomhed. Eleverne arbejder med iværksætter som et oplevelses- og praksisrelateret fag. Der lægges vægt på glæden og udfordringen ved at planlægge og gennemføre iværksætterprojekter, der tager udgangspunkt i elevernes egne ideer. Undervisningen omfatter grundlæggende processer i forbindelse med iværksætterforløb, herunder forløb hvor ideudvikling, opfindelser og erfaringer fra hverdagen anvendes som grundlag for iværksætterforløbet. De centrale kundskabs- og færdighedsområder indgår på varieret måde og med forskellig vægtning som en helhed i undervisningen, som tilrettelægges således, at undervisningen lever op til slutmålene. Undervisningen organiseres forskelligt afhængigt af elevernes forudsætninger og iværksætterprojekternes indhold og karakter. Herved kan eleverne tilegne sig kundskaber og færdigheder inden for alle tre områder. Ideprocesser Det centrale i dette område er, at eleverne udvikler deres evner til at indgå i forskellige former for ideudviklingsforløb. Der lægges vægt på, at eleverne får erfaringer i at samarbejde om udvikling, afprøvning og vurdering af ideer gennem eksperimenter, fantasi og fordybelse. Eleverne skal arbejde med at styrke koncentration og fantasi gennem igangsættende idegenereringsteknikker anvende metoder og opøve evner til at vurdere ideers bæredygtighed udvikle evner til nytænkning og brydning med vanetænkning udtrykke egne oplevelser og erfaringer. Produkt- og konceptudvikling Det centrale i området er, at eleverne i praksis arbejder med planlægning og styring af en arbejdsproces, der muliggør omsætning fra ide til produkt. Der arbejdes med at udvikle elevernes forudsætninger for at etablere samarbejdsrelationer, der kan kvalificere processen. Eleverne skal arbejde med at beskrive, diskutere og vurdere elementerne i arbejdsprocessen bruge deres fantasi og kreativitet til fremstilling af prototyper eller scenarier udføre research og få kendskab til potentielle samarbejdspartnere igangsætte en konkret produktion eller et konkret projekt. 3

4 Formidling og markedsføring Det centrale i området er, at eleverne præsenteres for enkle begreber og strategier i relation til markedsføring. Der lægges vægt på at udvikle elevernes kreativitet og evne til bevidst at anvende relevante og nytænkende formidlingsformer og metoder. Eleverne skal arbejde med at få erfaringer med markedsføring anvende og vurdere præsentationsformer og teknikker anvende it i deres strategier vurdere egne kompetencer. Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer Gennem arbejdet med konkrete iværksætterprojekter opnår eleverne indsigt i de kompetencer, som har betydning for at være iværksætter kendskab til arbejdsområder og uddannelsesretninger med relation til iværksætterområdet. 4

5 Undervisningsvejledning for valgfaget iværksætter Indledning Undervisningsvejledningen indledes med et generelt afsnit om det didaktiske rum for faget. Herefter belyses tanker og muligheder i forhold til hvert af de fire hovedområder, fortrinsvis gennem eksempler. Vejledningens sidste del omfatter overvejelser og ideer vedrørende et sammenhængende iværksætterforløb, herunder undervisningsdifferentiering, evaluering og tværgående samarbejde med andre fag. En iværksætter er, som ordet siger, en person der sætter ting i værk. Det, der kendetegner iværksættere, er, at de følger deres drømme om at skabe nye produkter eller serviceydelser. Ofte starter iværksættere virksomheder for at få gjort deres ideer til virkelighed. Det unikke ved iværksætter som fag er elevernes muligheder for at udvikle og arbejde med egne ideer med henblik på at føre ideer ud i livet i en tilgængelig form, som er anvendelig for andre. Iværksætter er en konkret udmøntning af elevernes arbejde med kreativitet og innovation, hvor det er den enkelte elevs forudsætninger og motivation, der sammenholdt med slutmålene og læseplanen danner udgangspunkt for planlægning og gennemførelse af undervisningen. Det er fagets grundlæggende antagelse, at alle elever hver især indeholder de nødvendige ressourcer og har potentiale til at nå de ønskede mål. Det didaktiske rum Iværksætter danner sammen med innovation og kreativitet det entreprenante læringsrum. Kreativiteten søger at bryde den traditionelle vanetænkning gennem idegenerering og opstilling af nye problemstillinger. Muligheder, der ligger uden for den forestillede mulighedshorisont, foldes ud, og det er her, ideer skabes. Innovation skal forstås som kreativitet og ideer, der gives retning. Innovation er en ide, der kan skabe værdi for andre. Værditilskrivningen er ikke kun tænkt som en økonomisk værdi, men som en generel værdi til glæde for andre. I det innovative læringsrum opstilles operationelle løsninger, der forkastes eller forfines for til sidst at udmøntes i et færdigt produkt. Iværksætter er et udadvendt handlende aspekt, hvor innovationen gives konkret form med henblik på at føre ideen ud i livet. Et iværksætterforløb består af disse processer. Der skal gennem hele forløbet være fokus på at skabe rammer for, at eleverne kan arbejde med at udvikle selvstændighed og kreativitet. Elevernes faglige nysgerrighed skal fremmes, så der bliver gjort op med vanetænkning, rutiner og automatikløsninger. Eleverne skal motiveres til at undres, stille spørgsmål og bruge deres intuition og kreativitet i løsninger, således at deres selvstændighed og handlekompetence øges. Dette kan ske ved at bryde med de traditionelle undervisningsmetoder og -situationer, da vante omgivelser kan blokere for nytænkning. Eksterne samarbejdspartnere bør inddrages i form af samarbejde med virksomheder, uddannelsessteder eller iværksættere, så elevernes nysgerrighed og lyst til at lære fremmes gennem en praksisnær tilgang. Elevernes egne oplevelser og erfaringer bør ligeledes anvendes. I faget lægges der således op til et integreret samarbejde med andre elever, andre fag og eksterne samarbejdspartnere. Skolen og lokalsamfundet fungerer som ressourcer for hinanden. 5

6 Det er vigtigt at være opmærksom på, at kreativitet og det at stille spørgsmål til det bestående er en anderledes opfattelse af læreprocessen end den gængse, hvor eleven ofte er vant til at stille spørgsmål, som underviseren har det rigtige svar på. Det kræver derfor opmærksomhed fra såvel underviseren som eleverne at arbejde med disse undervisningsformer. Der vil i en sådan arbejdsproces være tale om flere forskellige typer af læring og undervisning, hvor nogle elever yderligere vil kunne få positive erfaringer med resultaterne af den personlige udfordring gennem optimale frustrationer. I ethvert iværksætterforløb er det væsentligt, at læreren tilrettelægger rammerne for arbejdet på en sådan måde, at den enkelte elev har mulighed for at nå et resultat, der lever op til egne ønsker og forventninger. Det er afgørende, at eleverne oplever: Fokus på processen. Ejerskab for læringen. Læreren som katalysator. Fleksibilitet i tid og rum. Fejltagelser som muligheder. Vægt på praksis. Fortløbende udvikling af viden. Der kan undertiden være gode grunde til periodevis at fokusere på et mere omfattende projekt, og det vil i en sådan forbindelse være en mulighed fx at omlægge undervisningstiden således, at der bliver tale om længere sammenhængende arbejdsperioder (1-2 uger). En sådan organisering vil give væsentligt bedre vilkår for en igangværende praktisk udviklingsproces end en lektions- eller modulopdelt struktur. Man vil måske oven i købet kunne forlægge undervisningen til en relevant virksomhed eller institution uden for skolen og dermed opnå konkrete erhvervsrelaterede erfaringer. Fagets hovedområder Fagets fire hovedområder indgår i iværksætterundervisningen som en helhed. Områderne kan vægtes forskelligt også på det individuelle elevniveau. Der kan være gode grunde til periodevis at fokusere på et enkelt område. De øvrige områder vil i vekslende omfang indgå som en naturlig del af undervisningens indhold. Ideprocesser Det primære i dette område er, at eleverne via igangsættende og introducerende arbejde med idegenereringsprocesser får styrket deres bevidsthed om og evner til at arbejde med kreative processer. Kreativitet søger at bryde med den traditionelle vanetænkning gennem idegenerering og opstilling af nye problemstillinger. Det vil være rart, hvis gode ideer bare kommer, når der er brug for dem. Det er desværre ikke tilfældet, men ved hjælp af forskellige metoder kan processen hjælpes på vej. Når der arbejdes med at udvikle gode ideer, er en afgørende faktor, at der skabes en god stemning. Ofte kan selve iscenesættelsen opbygning og indretning af rummet være af betydning for en positiv gennemførelse af et ideudviklingsforløb. 6

7 Mange bøger har ideer og metoder til idegenerering og på findes forskellige forslag til teknikker og metoder. Ideudviklingsforløb Eksempler på teknikker: Associationsmetoden kædeteknik. Forud for øvelsen vil det være en passende udfordring at tale med eleverne om, hvad der undrer/generer dem i hverdagen, da det kan være et godt udgangspunkt for en god ide. Eleverne deles op i grupper á fire. En skriver ned. Første elev siger et navneord. Næste elev siger det første, der falder vedkommende ind i forbindelse med det før sagte ord. Øvelsen skal gå hurtigt. Skulle man være blank, melder man pas. Således fortsættes i et aftalt tidsrum. Skribenten deltager også. Der bliver således dannet en associationsrække af ord. Nu går eleverne i gang med at finde spontane ideer. Til hvert af de tidligere nedskrevne ord skriver gruppen, hvilke spontane ideer den får i forbindelse med hvert enkelt ord fra første runde. Alle ideer er som udgangspunkt lige gode. Der må gerne stå flere ting ud for hvert ord. Nu skal eleverne til selve ideudviklingen. Hver enkelt af de nedskrevne ideer diskuteres nu igennem for at finde ud af, hvordan den kan realiseres. Når gruppen har forslag til realiserbare ideer, nedskrives de med overskrift, indholdsbeskrivelse og hænges op. Processen kan udvides eller erstattes med idegenerering via associationer til billeder, lyd og andre metoder. En metode, der kan fremme og styre processen hos eleverne, er korte deadlines. Det får dem til at fokusere, skaber energi og drive. Ideers bæredygtighed Det, der for nogle elever virker umuligt, kan for andre virke enkelt. Derfor er det vigtigt at præsentere og vurdere egne og andres ideer. Eksempel på teknik: Præsentation af ideer med organiseret feedback. Grupperne udvælger to af deres ideer og fremlægger dem på skift for de andre grupper. Når den første gruppe har fremlagt sine to ideer, sætter hvert gruppemedlem sig ud i de andre grupper således, at alle de øvrige grupper har minimum én repræsentant fra den gruppe, der har fremlagt. Grupperne giver feedback på ideen og stiller spørgsmål, og repræsentanten fra oplægsgruppen noterer alle de kommentarer, spørgsmål og gode ideer, der kommer frem. Proceduren gentages hver gang, en gruppe har fremlagt sine ideer. Når grupperne efter feedback-runden samles igen, fortæller gruppemedlemmerne hinanden om den respons, de har fået, og arbejder videre med de udvalgte ideer. Det er en vigtig del af processen at arbejde med ideerne på en måde, så hele holdet har ejerskab til dem og hjælper hinanden med at videreudvikle. 7

8 Produkt- og konceptudvikling Det væsentlige i dette område er, at eleverne arbejder med at få omsat deres valgte ide til et produkt. Når der i denne sammenhæng skrives produkt og koncept, er rammerne vide og kan være inden for alle områder. Det kan være: et konkret produkt, et merkantilt projekt, et socialt initiativ, kulturelle arrangementer eller andre typer af koncepter. Det vil være oplagt, at eleverne arbejder i mindre grupper omkring den valgte ide. Projektoplæg Eleverne bør opstille en projektplan eller handlingsplan med angivelse af milepæle, deadlines og aktiviteter. Det er vigtigt, at de guides igennem processen, og at læreren hjælper eleverne til både at få et samlet overblik over projektet og samtidig formår at anskueliggøre de enkelte delelementer i forløbet. Prototyper Et vigtigt element i dette område er, at eleverne får anskueliggjort deres produkt og/eller koncept. Det kan ske ved fremstilling af en prototype. En prototype til fysiske produkter kan fremstilles af simple materialer. På findes mange eksempler på prototyper og gode ideer til enkle og billige materialer fra den almindelige husholdning, der kan anvendes til fremstilling af prototyper. Andre former for prototyper kan være fotomontage, beskrivelser, it-animation, opstilling af scenarie/tableau, rollespil, film og alle typer af skitser. I forbindelse med udviklingen af prototyper og projektplan foretages vurdering af økonomien i det valgte produkt eller koncept. Det vil være naturligt at udføre research og sammenligne med lignende produkter og koncepter og ligeledes tage kontakt til eventuelle mulige samarbejdspartnere. Eleverne kan tage kontakt til virksomheder og andre, der kan kvalificere deres arbejde. I denne fase vil nogle af eleverne formodentlig blive meget optagede af at forfine prototypen, og dette kan indgå som en naturlig differentieringsmulighed og betyde, at nogle elever bruger længere tid på denne del af processen. Netværk For at få ideer gennemført kræves næsten altid samarbejde med andre. For iværksættere i folkeskolen er de relationer, man er i stand til at skabe, ofte afgørende for, at eleverne får gennemført en ide. Derfor er det et vigtigt element i undervisningen at hjælpe eleverne med at etablere et samarbejde. I erhvervslivet indebærer et netværk, at man i praksis skaber samarbejde med og får adgang til andre virksomheders tjenester, når man har behov for det. For eleverne bliver det at etablere netværk med andre elever, andre voksne, erhvervsvirksomheder, iværksættere, foreninger og andre en kilde af muligheder for at kunne opnå resultater og gennemføre ideer. Når eleverne bliver bevidste om, hvor værdifuldt netværket er, og får viden om, hvordan netværket kan udvikles, opdager de nye muligheder i livet. Der kan arbejdes med forskellige øvelser til synliggørelse af netværk. 8

9 Eksempel på netværksøvelse Den enkelte elev skriver sit navn i en ring midt på et tomt ark. På kanten af papiret skriver eleven navnene på alle de mennesker, han kender. Nu nedskriver eleven det, han ved, om disse mennesker og ideer til, hvilken hjælp han kan få fra dem. Som en udvidelse af øvelsen kan man udarbejde en oversigt over holdets/klassens netværk, og det bliver tydeligt, hvor hurtigt antallet af kontakter i netværket øges. Herudfra kan man udarbejde en oversigt over de samlede kontakter. Der planlægges en konkret produktion af produkterne eller udarbejdes en konkret plan for gennemførelse af projekterne. Formidling og markedsføring Det primære i dette område er, at eleverne på en kreativ måde arbejder med formidling og markedsføring i forhold til det produkt eller koncept, de tidligere har valgt at udvikle. Eleverne skal have kendskab til simple markedsføringsstrategier og kan fra dansk og samfundsfag anvende deres viden om reklamer og medier. I undervisningen skal en drøftelse af de etiske og æstetiske forhold omkring markedsføringen indgå, så eleverne har en mulighed for at træffe fornuftige valg. I markedsføringsdelen skal indtænkes en ressourcedimension, som i den mest enkle form kan være en vurdering af omkostninger ved det valgte produkt/koncept og evt. ved at sammenligne med lignende produkter. Der kan udføres research via internettet, og eleverne kan tage kontakt til virksomheder, foreninger eller andre aktører, som kan give sparring til ressourcedelen. Der arbejdes med begrebet målgrupper, og der kan gennemføres mindre markedsundersøgelser og analyser. Som en del af markedsføringen arbejdes med navn og logo på produktet eller konceptet. Som en differentieringsmulighed kan de elever, der finder interesse for denne del af processen, få mulighed for yderligere at fordybe sig på dette område. It er et naturligt arbejdsredskab i alle faser af faget. I forbindelse med reklamemateriale for de valgte produkter og koncepter kan logo, navneskilte, foldere, visitkort og plakater udarbejdes i elektronisk form, og der kan anvendes regneark til opstilling af budgetter og til andre økonomiske beregninger. I forbindelse med præsentation af ide og produkt kan der arbejdes med præsentationsprogrammer, eller en hjemmeside kan oprettes. Hvis eleverne er organiseret i grupper omkring produktet, og man ønsker at fokusere på forretningsdelen, kan begrebet SWOT-analyse introduceres. Der findes adskillige bøger om dette, men en enkel model findes på Som en del af de uddannelses- og erhvervsafklarende elementer kan der etableres samarbejde med ungdomsuddannelser eller virksomheder om denne del af processen. Formidlingen indgår som en del af markedsføringen. Det vil desuden være relevant at lade eleverne præsentere deres produkter og koncepter i forbindelse med udstillinger på og uden for skolen, fx på messer og på andre uddannelsessteder. 9

10 Et kursusforløb i præsentationsteknik, hvor der arbejdes med budskab og elevernes fremtrædelsesform, kan med fordel indgå som en naturlig del af faget iværksætter, ligesom en praksisrelateret undervisning i kommunikation vil styrke eleverne i deres formidling og markedsføring. Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer Igennem arbejdet med iværksætter har eleverne opbygget erfaringer med området, og det vil være naturligt, at der i undervisningen drøftes, hvilke kompetencer eleverne har oplevet som væsentlige i forbindelse med deres arbejde. Der er også muligheder for at arbejde med kompetenceprofiler og med roller i forbindelse med teamwork. Udvikling af prototyper og markedsføring bringer eleverne i kontakt med erhvervsvirksomheder, uddannelsessteder og andre aktører, og de får via disse samarbejdsrelationer kendskab til områderne og kan i fællesskab drøfte deres erfaringer. Undervisningseksempler Iværksætter kan struktureres i kortere eller længere forløb. Det anbefales, at en del af undervisningen gennemføres i et samlet forløb for at skabe sammenhæng og intensitet. Det vil især være i forbindelse med arbejdet med ideprocesserne og i forbindelse med omsætning fra ide til konkret produkt eller koncept, at intensiteten holdes, og motivationen styrkes ved et samlet forløb. Fra ide til virkeliggørelse Forløbet starter med en introduktion til selve iværksætterbegrebet. Her kan læreren introducere og fortælle lidt om begrebet, den samfundsmæssige kontekst, globaliseringens udfordringer og gå i dialog med eleverne om forskellige kendte opfinder- og iværksætterhistorier. Der findes mange succeshistorier lige fra LEGO til Bill Gates. Eleverne vil også kunne bidrage med deres viden. Det vil desuden være en god ide at invitere lokale aktører og benytte sig af lokale iværksættere. På Teknologisk Institut er udgivet en gratis pjece med titlen Alle tiders opfindere og på findes succeshistorier, der kan bruges som inspiration. Efter denne introduktion arbejdes med ideprocesser med henblik på at nå frem til ideer, der kan skabe innovation og efterfølgende virkeliggøres. Forud for idegenereringsforløbet kan der gives eksempler på ideer, som ingen i starten kunne se meningen i. Eksempler på ideer, som ingen troede på, er Bells opfindelse af telefonen, SMS en der oprindeligt var et arbejdsredskab kun for telefonmontører, og kødpølseis der er så kikset, at det blev en succes. Der findes mange spændende bøger om kreativitet og opfindelser, hvorfra der kan hentes inspiration. Til idegenereringsfasen kan der anvendes metoder som associationsmetoden, de seks tænkehatte, almindelig brainstorm, mindmapping, arbejde med post-it og andre former for ideudviklingsværktøjer. Når eleverne har fundet frem til en ide, undersøges om den er realiserbar med de midler, der er til rådighed, og ideerne gennemdiskuteres, nedskrives, beskrives og hænges op. Når eleverne skal videre i forløbet, skal de gøre deres tanker konkrete. Den flyvske ide gøres til konkret handling ved at skrive de første 10 ting ned, som skal til for at virkeliggøre ideen. Gevinsten ved at tænke på konkrete aktiviteter i forbindelse med en ide er, at ideer vokser, og det at realisere ideen bliver en del af at få den. 10

11 En måde at værdisætte en ide på er at opstille en PMI, hvor P står for plus, M for minus og I for interessant. På under et minut fokuseres på alle plusfaktorer, derefter alle minusfaktorerne, dernæst alle interessante faktorer ved ideen og til sidst på alle konsekvenser, som forslaget skaber. Elevgrupperne fremlægger på få minutter, hvad deres ide er, hvilke perspektiver den indeholder, og hvordan de konkret vil arbejde videre. Det er tilladt for de andre at stille opklarende spørgsmål. Eleverne danner efterfølgende en virksomhed omkring hver ide. Elevvirksomhederne opstiller en projektplan, der bør indeholde beskrivelse af aktiviteter, økonomivurderinger, milepæle og deadlines, og arbejder videre med selve produkt- og konceptudviklingen. Der bør afsættes rimelig tid til udvikling af prototyper, ligesom der på forhånd bør være anskaffet diverse materialer og overvejet relevante samarbejdsmuligheder. Der kan arrangeres en præsentationsdag, hvor elevvirksomhederne præsenterer deres virksomhed, prototyper og projekter for et panel. Formålet med denne dag er både at sætte en deadline for eleverne, stille krav til deres præsentation og sikre, at de får kvalificeret feedback på deres ideer og arbejde. Man kan invitere lokale erhvervsfolk, iværksættere, foreningsfolk og personer fra elevernes netværk som paneldeltagere til præsentationen. Det er vigtigt at instruere paneldeltagerne om, at de selvfølgelig skal være positive, og at deres rolle er at stille spørgsmål til uklarheder og give eleverne ideer til den videre proces. Eleverne arbejder med markedsføring og formidling med henblik på at realisere deres projekt. Samarbejdspartnere og netværksdannelse bliver væsentlige i forløbet, og der kan eventuelt arbejdes med at skaffe mentorer til elevvirksomhederne. Der kan afholdes en messe eller en udstilling med indbudte gæster. Til messen kan eleverne opstille en stand med en udstilling af deres produkt og materialer. En simpel stand kan opbygges med et bord og en væg som baggrund. Dette kan udsmykkes med dug, papir, præsentationsmateriale, produkt, og hvad der vil være relevant at vise. Eleverne kan på skift give en kort præsentation af deres produkt og virksomhed, hvorefter der er mulighed for at besøge de enkelte stande og tale med eleverne. Der kan i forløbet indgå en vurdering af elevernes ideer, produkter og præsentationer. Forløbet kan afsluttes her, eller der kan arbejdes videre i forskellige retninger afhængigt af elevernes interesser og den tid, der er til rådighed for faget. Et udvidet forløb Her er der mulighed for at gå mere i dybden med nogle af de områder, der blev arbejdet med i det foregående: Produktion, konkret gennemførelse af projekt. Markedsføring og salg. Sammenhæng med den obligatoriske selvvalgte opgave. Samarbejde nationalt og internationalt. Deltagelse i Company Programme, via Young Enterprise. Eleverne kan arbejde med en seriøs færdiggørelse af deres prototype og af deres markedsføring og salg. I forbindelse med prototypefremstilling vil det være en god ide at finde lokale aktører at samarbejde 11

12 med. I undervisningsvejledning for serviceværksted kan der hentes inspiration til det videre arbejde med salg og markedsføring. Eleverne kan starte i virkeligheden og få en oplevelse af, at der er interesse for deres ideer. De kan starte deres virksomhed, få stillet et pengebeløb til rådighed eller finde sponsorer. Eleverne kan tage kontakt til firmaer eller andre unge virksomheder i udlandet efter en nøje planlægning af, hvad de vil opnå med dette. På kan de få hjælp til at skaffe kontakter. I forbindelse med den obligatoriske selvvalgte opgave kan eleverne skrive en virksomhedsberetning, der kan indeholde: En kort præsentation af virksomheden. Idegrundlag og billede af produkt. Et sammendrag af forløbets beslutninger. Aktiviteter og konsekvenser. Fortælling om strategier. Budget og resultater. Hvilke erfaringer, de har fået. Konklusion med fremtidsperspektiver. Samspillet med omverdenen er en gennemgående tænkning i faget, og anvendelse af moderne teknologier kan medvirke til at muliggøre samarbejde både nationalt og internationalt. Elevernes ideer og produkter kan udstilles i hele verden via hjemmesider og andre fora. Der kan findes partnerskabsklasser nationalt eller internationalt, hvor man kommunikerer via internettet. En del af samarbejdet kan bestå af respons på hinandens ideer, fælles virtuel udstilling og hjælp til løsning af problemstillinger. Den nationale og internationale dimension kan udvides med et fysisk samarbejde, deltagelse i nationale og internationale messer, fælles kulturproduktioner og meget andet. I forbindelse med løsning af problemstillinger kan nye teknologiske fora anvendes. Evaluering Evalueringen skal opfattes og anvendes som et redskab til elevernes videre læring. Evaluering vil indgå som en naturlig og integreret del af undervisningen, så der undervejs i processen korrigeres og reflekteres. Den interne evaluering omfatter alle sider af undervisningen og igangsættes kontinuerligt i elevernes møde med samarbejdspartnere, eventuelle kunder og den efterfølgende refleksion over dette. Elevernes arbejde evalueres gennem fremlæggelse af projektideer, logbøger samt evalueringer undervejs i processen. Det kan være i forbindelse med valg af indhold, arbejdsform, proces, samarbejde og produkt. Dette gøres forskelligt, alt efter hvilke færdigheder og kundskaber der aktuelt er i fokus. Samarbejde i skolen Faget iværksætter har mange samarbejdsflader med andre fag, og det er oplagt at arbejde tværfagligt. Der er naturlige samarbejdsmuligheder med fagene dansk og samfundsfag i arbejdet med reklamer, medier, kommunikation og formidling. 12

13 De naturvidenskabelige fag er værdifulde i et tværfagligt samarbejde med opfindelser, teknologi og miljø. Matematik og samfundsfag har fælles stof, når der arbejdes med økonomi, budget, regnskab og fx SWOT-analyse og markedsføring. I forbindelse med den obligatoriske selvvalgte opgave kan iværksætterforløbet indgå, og et skriftligt produkt kan være opstillet som en virksomhedsberetning. Flere af de øvrige valgfag i 10. klasse har relevante samarbejdsflader med faget iværksætter. Samarbejde uden for skolen I forbindelse med den praksisnære undervisning kan der inddrages koncepter som Young Enterprise, Company Programme, hvor eleverne arbejder med deres eget firma i 8-10 måneder og undervejs har mulighed for at deltage i messer og konkurrencer. Young Enterprise har desuden andre gratis produkter til skolerne, som strækker sig over kortere perioder. Læs mere om Young Enterprise på Lokale aktører, virksomheder, uddannelsessteder og foreninger vil i alle dele af faget iværksætter være vigtige samarbejdspartnere. Der findes en del konkurrencer, som kan være anvendelige i denne sammenhæng. Se fx På entreprenørskabssøjlen findes en oversigt over undervisningsmaterialer for grundskole og ungdomsuddannelse med fokus på entreprenørskab. 13

Fælles Mål 2009. Iværksætter. 10. klasse. Faghæfte 43

Fælles Mål 2009. Iværksætter. 10. klasse. Faghæfte 43 Fælles Mål 2009 Iværksætter 10. klasse Faghæfte 43 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 45 2009 Fælles Mål 2009 Iværksætter 10. klasse Faghæfte 43 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 45

Læs mere

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologiværksted. 10. klasse. Faghæfte 40

Fælles Mål 2009. Teknologiværksted. 10. klasse. Faghæfte 40 Fælles Mål 2009 Teknologiværksted 10. klasse Faghæfte 40 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 42 2009 Fælles Mål 2009 Teknologiværksted 10. klasse Faghæfte 40 Undervisningsministeriets håndbogsserie

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship og ID-modellen Innovationsagenter der rykker! 1. kursusdag den 15. april 2013 Lizzie Mærsk Nielsen KIE-modellen Et pædagogisk-didaktisk værktøj

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune

Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune Lay out: Vejen Kommune Tekst: Dagtilbud & skole, Vejen Kommune Fotos: Vejen Kommune Udgivet: Marts

Læs mere

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser Company Programme Hvad er Company Programme? Company Programme er et learning-by-doing-forløb, hvor elever fra ungdomsuddannelserne lærer at udvikle, afprøve og realisere gode ideer inden for alt fra social

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Ny stuktur for 10 klasse på Øse Efterskole. Lasse, Camilla og Jane

Ny stuktur for 10 klasse på Øse Efterskole. Lasse, Camilla og Jane Ny stuktur for 10 klasse på Øse Efterskole Lasse, Camilla og Jane En boglig Klasse Iværksætter Klasse Et helt almindeligt skema med fysik-kemi og tysk Faglige fantastiske fredage (som nu). Der vil være

Læs mere

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

10. skoleår på TietgenSkolen. - et samarbejde med Korsløkke Ungdomsskole. www.ffe-ye.dk

10. skoleår på TietgenSkolen. - et samarbejde med Korsløkke Ungdomsskole. www.ffe-ye.dk 10. skoleår på TietgenSkolen - et samarbejde med Korsløkke Ungdomsskole www.ffe-ye.dk 10. skoleår på TietgenSkolen - et samarbejde med Korsløkke Ungdomsskole TietgenSkolen og Korsløkke Ungdomsskole har

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt at kigge nærmere på vores 6 ugers uddannelsesforløb.

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur.

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur. Kampagnevejledning Indholdsfortegnelse Intro Arbejdsstruktur Fag Se, hvordan andre har gjort Arbejdsprocessen Roller til eleverne Dataindsamlingen Testen - survey Spilleregler for kampagnen Muligheder

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg Byggecentrum Uddannelsesplan 2013-2016 Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Formål 3. Mål 4. Målgruppe 5. Uddannelsens opbygning

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn En af hovedopgaverne i projektet Fremtidsfabrikken Sydfyn er at udvikle og gennemføre tre uddannelsesforløb for henholdsvis kreative entreprenører, erhvervsrådgivere

Læs mere

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14)

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Klassetrin: 8.- 9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Gymnasiet tænkt forfra

Gymnasiet tænkt forfra Gymnasiet tænkt forfra en pixi Roller Ansvar Hvor er vi? Tidsplan Indledning Kære projektdeltagere I denne folder kan du skabe dig et overblik over projektet Gymnasiet tænkt forfra. Det er tanken, at den

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Pionercamp 2007 Lærer- og elevroller

Pionercamp 2007 Lærer- og elevroller Pionercamp 2007 Lærer- og elevroller KIE-modellen Det kreative læringsrum Idéer skabes Værktøjer: fx Ordtombola Billedtombola Idéstafet Elevatortale Værktøjer: fx Tænkepapirer Rolletombola Idé videreudvikles

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo Miniprojekt, arkitektur uge, 1 semester - Uge 42 Emne: Tektonik og bionic i arkitekturen Analyse Gennem en uge skal de studerende på 1 semester, international og dansk linje, arbejde sammen i en arkitektur

Læs mere

DGI Leder- og Foreningsudvikling

DGI Leder- og Foreningsudvikling Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder 2014 2016 Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

SIMU Center EUD og EUX med SIMU

SIMU Center EUD og EUX med SIMU EUD og EUX med SIMU - En praksisnær hverdag EUD og EUX med SIMU - En praksisnær hverdag SIMU Center udvikler undervisningsværktøjer, som simulerer den virkelige verden. Vores produkter giver eleverne en

Læs mere

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Indhold Formål for faget edb 3 Slutmål

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Modulbeskrivelse for TPM 2015

Modulbeskrivelse for TPM 2015 Modulbeskrivelse for TPM 2015 Titel Fælles tværprofessionelt modul (TPM 2015) ECTS Modulet udgør 4.5 ECTS fordelt over 3 uger. Formål Formålet med TPM er, at den studerende udvikler kompetencer til at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau EUC Ringsted Htx Teknologi A Lærer Peter Benediktson/Christian

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Kreativitetskonsulentuddannelse

Kreativitetskonsulentuddannelse Kreativitetskonsulentuddannelse Valgfagspakke til Diplom i ledelse Har du brug for at kunne levere nyskabende resultater? Skal du kunne produktudvikle og stå i spidsen for processer, hvor forskellige menneskers

Læs mere

Læseplan for faget håndværk og design

Læseplan for faget håndværk og design Læseplan for faget håndværk og design Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 4./5./6./7. klassetrin 4 Håndværk forarbejdning 4 Håndværk materialer 6 Design 7 It og medier 8 Sproglig udvikling 9 Innovation

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne Undervisningsministeriet sagsnr.: 072.51S.541 Udkast Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

INNOVATION & ENTREPRENØRSKAB IDÉKATALOG MED GRATIS UNDERVISNINGSMATERIALER UDVIKLET TIL GRUNDSKOLEN

INNOVATION & ENTREPRENØRSKAB IDÉKATALOG MED GRATIS UNDERVISNINGSMATERIALER UDVIKLET TIL GRUNDSKOLEN INNOVATION & ENTREPRENØRSKAB IDÉKATALOG MED GRATIS UNDERVISNINGSMATERIALER UDVIKLET TIL GRUNDSKOLEN 2 GEW.DK INTRODUKTION TIL GEW s IDÉKATALOG TIL GRUNDSKOLEN Entreprenørskab er gennem de seneste år blevet

Læs mere

Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen

Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen 2 ffe-ye.dk Innovation og entreprenørskab Innovation og entreprenørskab (I&E) er gennem de seneste år blevet en større del af det samlede danske

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Vækstfabrikkernes Videnmoduler

Vækstfabrikkernes Videnmoduler Vækstfabrikkernes Videnmoduler Videnmodul 1: Strategi Hvordan får jeg overblik over mit forretningsgrundlag? Underviser: Ekstern lektor, konsulent Lone Samuelsson Undervisningsforløb: 3 x 4 timer Formål

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2006 Institution Selandia Center for Erhvervsrettet Uddannelse Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) hhx

Læs mere

Fremtidens Mentor. -den relationskompetente procesarbejder - Kursusplan

Fremtidens Mentor. -den relationskompetente procesarbejder - Kursusplan Fremtidens Mentor -den relationskompetente procesarbejder - Kursusplan Kursusplan - Fremtidens Mentor Kursistmålgruppe Fokus for kurset: Mål: Arbejdsløse lærere, pædagoger, socialrådgivere og jobkonsulenter,

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Hvad er meningen med (innovation i) gymnasiet?

Hvad er meningen med (innovation i) gymnasiet? Hvad er meningen med (innovation i) Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk #innovation Agenda Hvilke krav om innovation er der i Hvad betyder

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner Lærervejledning til teksthæftet Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Dette undervisningsmateriale henvender sig til

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2010 juni 2011 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid.

Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid. Dette dokument er til intern brug, da det ikke er færdigt. Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. Strategi for grundskolen 0.6 2015 04 11 2. De unge skal lyst og evner

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? 1 Kære forældre og elever i kommende 7. årgang Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Det er nu ved at være tid til orienteringsmøder

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere