Nyt fag i 10. klasse. Ivær ksætter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt fag i 10. klasse. Ivær ksætter"

Transkript

1 Nyt fag i 10. klasse Ivær ksætter Formål for faget ivær ksætter Formålet med undervisningen i iværksætter er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de bliver bekendt med uddannelses og erhvervsmæssige fagområder, som faget kan relateres til. Gennem undervisningen opnår eleverne kendskab til fagets praksis ved at beskæftige sig med metoder, redskaber, materialer og værktøj, der kendetegner relaterede fagområder. Elevernes egne iagttagelser, ideer og eksperimenter står centralt i undervisningen, for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Undervisningen indeholder uddannelses og erhvervsafklarende elementer med henblik på, at eleverne bliver afklarede og motiverede til valg af ungdomsuddannelse. Slutmål for faget ivær ksætter Idepr ocesser Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gennemføre forskellige former for ideudviklingsforløb afprøve og vurdere egne og andres ideer eksperimentere med og afprøve de udviklede ideer reflektere over egen arbejdsproces. Produkt og konceptudvikling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at planlægge en arbejdsproces med udgangspunkt i det valgte ideoplæg udvikle prototyper og projektoplæg, herunder foretage vurdering af økonomi og afsætning opbygge netværk og etablere samarbejde med erhvervsliv og relevante uddannelsessteder gennemføre konkrete projekter. 1

2 For midling og mar kedsføring Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udvikle strategier i relation til markedsføring af egne produkter og koncepter præsentere og afsætte egne og andres produkter anvende it til research og formidling bruge iværksættererfaringer som kompetenceafklaring i forbindelse med valg af fremtidige uddannelsesforløb. 2

3 Læseplan for faget iværksætter Valgfagsundervisningen i iværksætter tilrettelægges i 10. klasse. Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Elevernes oplevelser og erfaringer med iværksætter fra andre fag, tværgående projekter og praksisforløb er en del af grundlaget for undervisningen i valgfaget. Omdrejningspunktet for undervisningen og indholdet i faget er det praktiske og konkrete arbejde. I faget iværksætter arbejder eleverne med at udvikle og afprøve ideer og gennemføre konkrete iværksætterforløb. Forløbene kan varieres, og undervisningen kan spænde fra enkle og korte forløb til længerevarende og mere komplekse forløb med produktion og etablering af egen virksomhed. Eleverne arbejder med iværksætter som et oplevelses- og praksisrelateret fag. Der lægges vægt på glæden og udfordringen ved at planlægge og gennemføre iværksætterprojekter, der tager udgangspunkt i elevernes egne ideer. Undervisningen omfatter grundlæggende processer i forbindelse med iværksætterforløb, herunder forløb hvor ideudvikling, opfindelser og erfaringer fra hverdagen anvendes som grundlag for iværksætterforløbet. De centrale kundskabs- og færdighedsområder indgår på varieret måde og med forskellig vægtning som en helhed i undervisningen, som tilrettelægges således, at undervisningen lever op til slutmålene. Undervisningen organiseres forskelligt afhængigt af elevernes forudsætninger og iværksætterprojekternes indhold og karakter. Herved kan eleverne tilegne sig kundskaber og færdigheder inden for alle tre områder. Ideprocesser Det centrale i dette område er, at eleverne udvikler deres evner til at indgå i forskellige former for ideudviklingsforløb. Der lægges vægt på, at eleverne får erfaringer i at samarbejde om udvikling, afprøvning og vurdering af ideer gennem eksperimenter, fantasi og fordybelse. Eleverne skal arbejde med at styrke koncentration og fantasi gennem igangsættende idegenereringsteknikker anvende metoder og opøve evner til at vurdere ideers bæredygtighed udvikle evner til nytænkning og brydning med vanetænkning udtrykke egne oplevelser og erfaringer. Produkt- og konceptudvikling Det centrale i området er, at eleverne i praksis arbejder med planlægning og styring af en arbejdsproces, der muliggør omsætning fra ide til produkt. Der arbejdes med at udvikle elevernes forudsætninger for at etablere samarbejdsrelationer, der kan kvalificere processen. Eleverne skal arbejde med at beskrive, diskutere og vurdere elementerne i arbejdsprocessen bruge deres fantasi og kreativitet til fremstilling af prototyper eller scenarier udføre research og få kendskab til potentielle samarbejdspartnere igangsætte en konkret produktion eller et konkret projekt. 3

4 Formidling og markedsføring Det centrale i området er, at eleverne præsenteres for enkle begreber og strategier i relation til markedsføring. Der lægges vægt på at udvikle elevernes kreativitet og evne til bevidst at anvende relevante og nytænkende formidlingsformer og metoder. Eleverne skal arbejde med at få erfaringer med markedsføring anvende og vurdere præsentationsformer og teknikker anvende it i deres strategier vurdere egne kompetencer. Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer Gennem arbejdet med konkrete iværksætterprojekter opnår eleverne indsigt i de kompetencer, som har betydning for at være iværksætter kendskab til arbejdsområder og uddannelsesretninger med relation til iværksætterområdet. 4

5 Undervisningsvejledning for valgfaget iværksætter Indledning Undervisningsvejledningen indledes med et generelt afsnit om det didaktiske rum for faget. Herefter belyses tanker og muligheder i forhold til hvert af de fire hovedområder, fortrinsvis gennem eksempler. Vejledningens sidste del omfatter overvejelser og ideer vedrørende et sammenhængende iværksætterforløb, herunder undervisningsdifferentiering, evaluering og tværgående samarbejde med andre fag. En iværksætter er, som ordet siger, en person der sætter ting i værk. Det, der kendetegner iværksættere, er, at de følger deres drømme om at skabe nye produkter eller serviceydelser. Ofte starter iværksættere virksomheder for at få gjort deres ideer til virkelighed. Det unikke ved iværksætter som fag er elevernes muligheder for at udvikle og arbejde med egne ideer med henblik på at føre ideer ud i livet i en tilgængelig form, som er anvendelig for andre. Iværksætter er en konkret udmøntning af elevernes arbejde med kreativitet og innovation, hvor det er den enkelte elevs forudsætninger og motivation, der sammenholdt med slutmålene og læseplanen danner udgangspunkt for planlægning og gennemførelse af undervisningen. Det er fagets grundlæggende antagelse, at alle elever hver især indeholder de nødvendige ressourcer og har potentiale til at nå de ønskede mål. Det didaktiske rum Iværksætter danner sammen med innovation og kreativitet det entreprenante læringsrum. Kreativiteten søger at bryde den traditionelle vanetænkning gennem idegenerering og opstilling af nye problemstillinger. Muligheder, der ligger uden for den forestillede mulighedshorisont, foldes ud, og det er her, ideer skabes. Innovation skal forstås som kreativitet og ideer, der gives retning. Innovation er en ide, der kan skabe værdi for andre. Værditilskrivningen er ikke kun tænkt som en økonomisk værdi, men som en generel værdi til glæde for andre. I det innovative læringsrum opstilles operationelle løsninger, der forkastes eller forfines for til sidst at udmøntes i et færdigt produkt. Iværksætter er et udadvendt handlende aspekt, hvor innovationen gives konkret form med henblik på at føre ideen ud i livet. Et iværksætterforløb består af disse processer. Der skal gennem hele forløbet være fokus på at skabe rammer for, at eleverne kan arbejde med at udvikle selvstændighed og kreativitet. Elevernes faglige nysgerrighed skal fremmes, så der bliver gjort op med vanetænkning, rutiner og automatikløsninger. Eleverne skal motiveres til at undres, stille spørgsmål og bruge deres intuition og kreativitet i løsninger, således at deres selvstændighed og handlekompetence øges. Dette kan ske ved at bryde med de traditionelle undervisningsmetoder og -situationer, da vante omgivelser kan blokere for nytænkning. Eksterne samarbejdspartnere bør inddrages i form af samarbejde med virksomheder, uddannelsessteder eller iværksættere, så elevernes nysgerrighed og lyst til at lære fremmes gennem en praksisnær tilgang. Elevernes egne oplevelser og erfaringer bør ligeledes anvendes. I faget lægges der således op til et integreret samarbejde med andre elever, andre fag og eksterne samarbejdspartnere. Skolen og lokalsamfundet fungerer som ressourcer for hinanden. 5

6 Det er vigtigt at være opmærksom på, at kreativitet og det at stille spørgsmål til det bestående er en anderledes opfattelse af læreprocessen end den gængse, hvor eleven ofte er vant til at stille spørgsmål, som underviseren har det rigtige svar på. Det kræver derfor opmærksomhed fra såvel underviseren som eleverne at arbejde med disse undervisningsformer. Der vil i en sådan arbejdsproces være tale om flere forskellige typer af læring og undervisning, hvor nogle elever yderligere vil kunne få positive erfaringer med resultaterne af den personlige udfordring gennem optimale frustrationer. I ethvert iværksætterforløb er det væsentligt, at læreren tilrettelægger rammerne for arbejdet på en sådan måde, at den enkelte elev har mulighed for at nå et resultat, der lever op til egne ønsker og forventninger. Det er afgørende, at eleverne oplever: Fokus på processen. Ejerskab for læringen. Læreren som katalysator. Fleksibilitet i tid og rum. Fejltagelser som muligheder. Vægt på praksis. Fortløbende udvikling af viden. Der kan undertiden være gode grunde til periodevis at fokusere på et mere omfattende projekt, og det vil i en sådan forbindelse være en mulighed fx at omlægge undervisningstiden således, at der bliver tale om længere sammenhængende arbejdsperioder (1-2 uger). En sådan organisering vil give væsentligt bedre vilkår for en igangværende praktisk udviklingsproces end en lektions- eller modulopdelt struktur. Man vil måske oven i købet kunne forlægge undervisningen til en relevant virksomhed eller institution uden for skolen og dermed opnå konkrete erhvervsrelaterede erfaringer. Fagets hovedområder Fagets fire hovedområder indgår i iværksætterundervisningen som en helhed. Områderne kan vægtes forskelligt også på det individuelle elevniveau. Der kan være gode grunde til periodevis at fokusere på et enkelt område. De øvrige områder vil i vekslende omfang indgå som en naturlig del af undervisningens indhold. Ideprocesser Det primære i dette område er, at eleverne via igangsættende og introducerende arbejde med idegenereringsprocesser får styrket deres bevidsthed om og evner til at arbejde med kreative processer. Kreativitet søger at bryde med den traditionelle vanetænkning gennem idegenerering og opstilling af nye problemstillinger. Det vil være rart, hvis gode ideer bare kommer, når der er brug for dem. Det er desværre ikke tilfældet, men ved hjælp af forskellige metoder kan processen hjælpes på vej. Når der arbejdes med at udvikle gode ideer, er en afgørende faktor, at der skabes en god stemning. Ofte kan selve iscenesættelsen opbygning og indretning af rummet være af betydning for en positiv gennemførelse af et ideudviklingsforløb. 6

7 Mange bøger har ideer og metoder til idegenerering og på findes forskellige forslag til teknikker og metoder. Ideudviklingsforløb Eksempler på teknikker: Associationsmetoden kædeteknik. Forud for øvelsen vil det være en passende udfordring at tale med eleverne om, hvad der undrer/generer dem i hverdagen, da det kan være et godt udgangspunkt for en god ide. Eleverne deles op i grupper á fire. En skriver ned. Første elev siger et navneord. Næste elev siger det første, der falder vedkommende ind i forbindelse med det før sagte ord. Øvelsen skal gå hurtigt. Skulle man være blank, melder man pas. Således fortsættes i et aftalt tidsrum. Skribenten deltager også. Der bliver således dannet en associationsrække af ord. Nu går eleverne i gang med at finde spontane ideer. Til hvert af de tidligere nedskrevne ord skriver gruppen, hvilke spontane ideer den får i forbindelse med hvert enkelt ord fra første runde. Alle ideer er som udgangspunkt lige gode. Der må gerne stå flere ting ud for hvert ord. Nu skal eleverne til selve ideudviklingen. Hver enkelt af de nedskrevne ideer diskuteres nu igennem for at finde ud af, hvordan den kan realiseres. Når gruppen har forslag til realiserbare ideer, nedskrives de med overskrift, indholdsbeskrivelse og hænges op. Processen kan udvides eller erstattes med idegenerering via associationer til billeder, lyd og andre metoder. En metode, der kan fremme og styre processen hos eleverne, er korte deadlines. Det får dem til at fokusere, skaber energi og drive. Ideers bæredygtighed Det, der for nogle elever virker umuligt, kan for andre virke enkelt. Derfor er det vigtigt at præsentere og vurdere egne og andres ideer. Eksempel på teknik: Præsentation af ideer med organiseret feedback. Grupperne udvælger to af deres ideer og fremlægger dem på skift for de andre grupper. Når den første gruppe har fremlagt sine to ideer, sætter hvert gruppemedlem sig ud i de andre grupper således, at alle de øvrige grupper har minimum én repræsentant fra den gruppe, der har fremlagt. Grupperne giver feedback på ideen og stiller spørgsmål, og repræsentanten fra oplægsgruppen noterer alle de kommentarer, spørgsmål og gode ideer, der kommer frem. Proceduren gentages hver gang, en gruppe har fremlagt sine ideer. Når grupperne efter feedback-runden samles igen, fortæller gruppemedlemmerne hinanden om den respons, de har fået, og arbejder videre med de udvalgte ideer. Det er en vigtig del af processen at arbejde med ideerne på en måde, så hele holdet har ejerskab til dem og hjælper hinanden med at videreudvikle. 7

8 Produkt- og konceptudvikling Det væsentlige i dette område er, at eleverne arbejder med at få omsat deres valgte ide til et produkt. Når der i denne sammenhæng skrives produkt og koncept, er rammerne vide og kan være inden for alle områder. Det kan være: et konkret produkt, et merkantilt projekt, et socialt initiativ, kulturelle arrangementer eller andre typer af koncepter. Det vil være oplagt, at eleverne arbejder i mindre grupper omkring den valgte ide. Projektoplæg Eleverne bør opstille en projektplan eller handlingsplan med angivelse af milepæle, deadlines og aktiviteter. Det er vigtigt, at de guides igennem processen, og at læreren hjælper eleverne til både at få et samlet overblik over projektet og samtidig formår at anskueliggøre de enkelte delelementer i forløbet. Prototyper Et vigtigt element i dette område er, at eleverne får anskueliggjort deres produkt og/eller koncept. Det kan ske ved fremstilling af en prototype. En prototype til fysiske produkter kan fremstilles af simple materialer. På findes mange eksempler på prototyper og gode ideer til enkle og billige materialer fra den almindelige husholdning, der kan anvendes til fremstilling af prototyper. Andre former for prototyper kan være fotomontage, beskrivelser, it-animation, opstilling af scenarie/tableau, rollespil, film og alle typer af skitser. I forbindelse med udviklingen af prototyper og projektplan foretages vurdering af økonomien i det valgte produkt eller koncept. Det vil være naturligt at udføre research og sammenligne med lignende produkter og koncepter og ligeledes tage kontakt til eventuelle mulige samarbejdspartnere. Eleverne kan tage kontakt til virksomheder og andre, der kan kvalificere deres arbejde. I denne fase vil nogle af eleverne formodentlig blive meget optagede af at forfine prototypen, og dette kan indgå som en naturlig differentieringsmulighed og betyde, at nogle elever bruger længere tid på denne del af processen. Netværk For at få ideer gennemført kræves næsten altid samarbejde med andre. For iværksættere i folkeskolen er de relationer, man er i stand til at skabe, ofte afgørende for, at eleverne får gennemført en ide. Derfor er det et vigtigt element i undervisningen at hjælpe eleverne med at etablere et samarbejde. I erhvervslivet indebærer et netværk, at man i praksis skaber samarbejde med og får adgang til andre virksomheders tjenester, når man har behov for det. For eleverne bliver det at etablere netværk med andre elever, andre voksne, erhvervsvirksomheder, iværksættere, foreninger og andre en kilde af muligheder for at kunne opnå resultater og gennemføre ideer. Når eleverne bliver bevidste om, hvor værdifuldt netværket er, og får viden om, hvordan netværket kan udvikles, opdager de nye muligheder i livet. Der kan arbejdes med forskellige øvelser til synliggørelse af netværk. 8

9 Eksempel på netværksøvelse Den enkelte elev skriver sit navn i en ring midt på et tomt ark. På kanten af papiret skriver eleven navnene på alle de mennesker, han kender. Nu nedskriver eleven det, han ved, om disse mennesker og ideer til, hvilken hjælp han kan få fra dem. Som en udvidelse af øvelsen kan man udarbejde en oversigt over holdets/klassens netværk, og det bliver tydeligt, hvor hurtigt antallet af kontakter i netværket øges. Herudfra kan man udarbejde en oversigt over de samlede kontakter. Der planlægges en konkret produktion af produkterne eller udarbejdes en konkret plan for gennemførelse af projekterne. Formidling og markedsføring Det primære i dette område er, at eleverne på en kreativ måde arbejder med formidling og markedsføring i forhold til det produkt eller koncept, de tidligere har valgt at udvikle. Eleverne skal have kendskab til simple markedsføringsstrategier og kan fra dansk og samfundsfag anvende deres viden om reklamer og medier. I undervisningen skal en drøftelse af de etiske og æstetiske forhold omkring markedsføringen indgå, så eleverne har en mulighed for at træffe fornuftige valg. I markedsføringsdelen skal indtænkes en ressourcedimension, som i den mest enkle form kan være en vurdering af omkostninger ved det valgte produkt/koncept og evt. ved at sammenligne med lignende produkter. Der kan udføres research via internettet, og eleverne kan tage kontakt til virksomheder, foreninger eller andre aktører, som kan give sparring til ressourcedelen. Der arbejdes med begrebet målgrupper, og der kan gennemføres mindre markedsundersøgelser og analyser. Som en del af markedsføringen arbejdes med navn og logo på produktet eller konceptet. Som en differentieringsmulighed kan de elever, der finder interesse for denne del af processen, få mulighed for yderligere at fordybe sig på dette område. It er et naturligt arbejdsredskab i alle faser af faget. I forbindelse med reklamemateriale for de valgte produkter og koncepter kan logo, navneskilte, foldere, visitkort og plakater udarbejdes i elektronisk form, og der kan anvendes regneark til opstilling af budgetter og til andre økonomiske beregninger. I forbindelse med præsentation af ide og produkt kan der arbejdes med præsentationsprogrammer, eller en hjemmeside kan oprettes. Hvis eleverne er organiseret i grupper omkring produktet, og man ønsker at fokusere på forretningsdelen, kan begrebet SWOT-analyse introduceres. Der findes adskillige bøger om dette, men en enkel model findes på Som en del af de uddannelses- og erhvervsafklarende elementer kan der etableres samarbejde med ungdomsuddannelser eller virksomheder om denne del af processen. Formidlingen indgår som en del af markedsføringen. Det vil desuden være relevant at lade eleverne præsentere deres produkter og koncepter i forbindelse med udstillinger på og uden for skolen, fx på messer og på andre uddannelsessteder. 9

10 Et kursusforløb i præsentationsteknik, hvor der arbejdes med budskab og elevernes fremtrædelsesform, kan med fordel indgå som en naturlig del af faget iværksætter, ligesom en praksisrelateret undervisning i kommunikation vil styrke eleverne i deres formidling og markedsføring. Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer Igennem arbejdet med iværksætter har eleverne opbygget erfaringer med området, og det vil være naturligt, at der i undervisningen drøftes, hvilke kompetencer eleverne har oplevet som væsentlige i forbindelse med deres arbejde. Der er også muligheder for at arbejde med kompetenceprofiler og med roller i forbindelse med teamwork. Udvikling af prototyper og markedsføring bringer eleverne i kontakt med erhvervsvirksomheder, uddannelsessteder og andre aktører, og de får via disse samarbejdsrelationer kendskab til områderne og kan i fællesskab drøfte deres erfaringer. Undervisningseksempler Iværksætter kan struktureres i kortere eller længere forløb. Det anbefales, at en del af undervisningen gennemføres i et samlet forløb for at skabe sammenhæng og intensitet. Det vil især være i forbindelse med arbejdet med ideprocesserne og i forbindelse med omsætning fra ide til konkret produkt eller koncept, at intensiteten holdes, og motivationen styrkes ved et samlet forløb. Fra ide til virkeliggørelse Forløbet starter med en introduktion til selve iværksætterbegrebet. Her kan læreren introducere og fortælle lidt om begrebet, den samfundsmæssige kontekst, globaliseringens udfordringer og gå i dialog med eleverne om forskellige kendte opfinder- og iværksætterhistorier. Der findes mange succeshistorier lige fra LEGO til Bill Gates. Eleverne vil også kunne bidrage med deres viden. Det vil desuden være en god ide at invitere lokale aktører og benytte sig af lokale iværksættere. På Teknologisk Institut er udgivet en gratis pjece med titlen Alle tiders opfindere og på findes succeshistorier, der kan bruges som inspiration. Efter denne introduktion arbejdes med ideprocesser med henblik på at nå frem til ideer, der kan skabe innovation og efterfølgende virkeliggøres. Forud for idegenereringsforløbet kan der gives eksempler på ideer, som ingen i starten kunne se meningen i. Eksempler på ideer, som ingen troede på, er Bells opfindelse af telefonen, SMS en der oprindeligt var et arbejdsredskab kun for telefonmontører, og kødpølseis der er så kikset, at det blev en succes. Der findes mange spændende bøger om kreativitet og opfindelser, hvorfra der kan hentes inspiration. Til idegenereringsfasen kan der anvendes metoder som associationsmetoden, de seks tænkehatte, almindelig brainstorm, mindmapping, arbejde med post-it og andre former for ideudviklingsværktøjer. Når eleverne har fundet frem til en ide, undersøges om den er realiserbar med de midler, der er til rådighed, og ideerne gennemdiskuteres, nedskrives, beskrives og hænges op. Når eleverne skal videre i forløbet, skal de gøre deres tanker konkrete. Den flyvske ide gøres til konkret handling ved at skrive de første 10 ting ned, som skal til for at virkeliggøre ideen. Gevinsten ved at tænke på konkrete aktiviteter i forbindelse med en ide er, at ideer vokser, og det at realisere ideen bliver en del af at få den. 10

11 En måde at værdisætte en ide på er at opstille en PMI, hvor P står for plus, M for minus og I for interessant. På under et minut fokuseres på alle plusfaktorer, derefter alle minusfaktorerne, dernæst alle interessante faktorer ved ideen og til sidst på alle konsekvenser, som forslaget skaber. Elevgrupperne fremlægger på få minutter, hvad deres ide er, hvilke perspektiver den indeholder, og hvordan de konkret vil arbejde videre. Det er tilladt for de andre at stille opklarende spørgsmål. Eleverne danner efterfølgende en virksomhed omkring hver ide. Elevvirksomhederne opstiller en projektplan, der bør indeholde beskrivelse af aktiviteter, økonomivurderinger, milepæle og deadlines, og arbejder videre med selve produkt- og konceptudviklingen. Der bør afsættes rimelig tid til udvikling af prototyper, ligesom der på forhånd bør være anskaffet diverse materialer og overvejet relevante samarbejdsmuligheder. Der kan arrangeres en præsentationsdag, hvor elevvirksomhederne præsenterer deres virksomhed, prototyper og projekter for et panel. Formålet med denne dag er både at sætte en deadline for eleverne, stille krav til deres præsentation og sikre, at de får kvalificeret feedback på deres ideer og arbejde. Man kan invitere lokale erhvervsfolk, iværksættere, foreningsfolk og personer fra elevernes netværk som paneldeltagere til præsentationen. Det er vigtigt at instruere paneldeltagerne om, at de selvfølgelig skal være positive, og at deres rolle er at stille spørgsmål til uklarheder og give eleverne ideer til den videre proces. Eleverne arbejder med markedsføring og formidling med henblik på at realisere deres projekt. Samarbejdspartnere og netværksdannelse bliver væsentlige i forløbet, og der kan eventuelt arbejdes med at skaffe mentorer til elevvirksomhederne. Der kan afholdes en messe eller en udstilling med indbudte gæster. Til messen kan eleverne opstille en stand med en udstilling af deres produkt og materialer. En simpel stand kan opbygges med et bord og en væg som baggrund. Dette kan udsmykkes med dug, papir, præsentationsmateriale, produkt, og hvad der vil være relevant at vise. Eleverne kan på skift give en kort præsentation af deres produkt og virksomhed, hvorefter der er mulighed for at besøge de enkelte stande og tale med eleverne. Der kan i forløbet indgå en vurdering af elevernes ideer, produkter og præsentationer. Forløbet kan afsluttes her, eller der kan arbejdes videre i forskellige retninger afhængigt af elevernes interesser og den tid, der er til rådighed for faget. Et udvidet forløb Her er der mulighed for at gå mere i dybden med nogle af de områder, der blev arbejdet med i det foregående: Produktion, konkret gennemførelse af projekt. Markedsføring og salg. Sammenhæng med den obligatoriske selvvalgte opgave. Samarbejde nationalt og internationalt. Deltagelse i Company Programme, via Young Enterprise. Eleverne kan arbejde med en seriøs færdiggørelse af deres prototype og af deres markedsføring og salg. I forbindelse med prototypefremstilling vil det være en god ide at finde lokale aktører at samarbejde 11

12 med. I undervisningsvejledning for serviceværksted kan der hentes inspiration til det videre arbejde med salg og markedsføring. Eleverne kan starte i virkeligheden og få en oplevelse af, at der er interesse for deres ideer. De kan starte deres virksomhed, få stillet et pengebeløb til rådighed eller finde sponsorer. Eleverne kan tage kontakt til firmaer eller andre unge virksomheder i udlandet efter en nøje planlægning af, hvad de vil opnå med dette. På kan de få hjælp til at skaffe kontakter. I forbindelse med den obligatoriske selvvalgte opgave kan eleverne skrive en virksomhedsberetning, der kan indeholde: En kort præsentation af virksomheden. Idegrundlag og billede af produkt. Et sammendrag af forløbets beslutninger. Aktiviteter og konsekvenser. Fortælling om strategier. Budget og resultater. Hvilke erfaringer, de har fået. Konklusion med fremtidsperspektiver. Samspillet med omverdenen er en gennemgående tænkning i faget, og anvendelse af moderne teknologier kan medvirke til at muliggøre samarbejde både nationalt og internationalt. Elevernes ideer og produkter kan udstilles i hele verden via hjemmesider og andre fora. Der kan findes partnerskabsklasser nationalt eller internationalt, hvor man kommunikerer via internettet. En del af samarbejdet kan bestå af respons på hinandens ideer, fælles virtuel udstilling og hjælp til løsning af problemstillinger. Den nationale og internationale dimension kan udvides med et fysisk samarbejde, deltagelse i nationale og internationale messer, fælles kulturproduktioner og meget andet. I forbindelse med løsning af problemstillinger kan nye teknologiske fora anvendes. Evaluering Evalueringen skal opfattes og anvendes som et redskab til elevernes videre læring. Evaluering vil indgå som en naturlig og integreret del af undervisningen, så der undervejs i processen korrigeres og reflekteres. Den interne evaluering omfatter alle sider af undervisningen og igangsættes kontinuerligt i elevernes møde med samarbejdspartnere, eventuelle kunder og den efterfølgende refleksion over dette. Elevernes arbejde evalueres gennem fremlæggelse af projektideer, logbøger samt evalueringer undervejs i processen. Det kan være i forbindelse med valg af indhold, arbejdsform, proces, samarbejde og produkt. Dette gøres forskelligt, alt efter hvilke færdigheder og kundskaber der aktuelt er i fokus. Samarbejde i skolen Faget iværksætter har mange samarbejdsflader med andre fag, og det er oplagt at arbejde tværfagligt. Der er naturlige samarbejdsmuligheder med fagene dansk og samfundsfag i arbejdet med reklamer, medier, kommunikation og formidling. 12

13 De naturvidenskabelige fag er værdifulde i et tværfagligt samarbejde med opfindelser, teknologi og miljø. Matematik og samfundsfag har fælles stof, når der arbejdes med økonomi, budget, regnskab og fx SWOT-analyse og markedsføring. I forbindelse med den obligatoriske selvvalgte opgave kan iværksætterforløbet indgå, og et skriftligt produkt kan være opstillet som en virksomhedsberetning. Flere af de øvrige valgfag i 10. klasse har relevante samarbejdsflader med faget iværksætter. Samarbejde uden for skolen I forbindelse med den praksisnære undervisning kan der inddrages koncepter som Young Enterprise, Company Programme, hvor eleverne arbejder med deres eget firma i 8-10 måneder og undervejs har mulighed for at deltage i messer og konkurrencer. Young Enterprise har desuden andre gratis produkter til skolerne, som strækker sig over kortere perioder. Læs mere om Young Enterprise på Lokale aktører, virksomheder, uddannelsessteder og foreninger vil i alle dele af faget iværksætter være vigtige samarbejdspartnere. Der findes en del konkurrencer, som kan være anvendelige i denne sammenhæng. Se fx På entreprenørskabssøjlen findes en oversigt over undervisningsmaterialer for grundskole og ungdomsuddannelse med fokus på entreprenørskab. 13

Fælles Mål 2009. Iværksætter. 10. klasse. Faghæfte 43

Fælles Mål 2009. Iværksætter. 10. klasse. Faghæfte 43 Fælles Mål 2009 Iværksætter 10. klasse Faghæfte 43 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 45 2009 Fælles Mål 2009 Iværksætter 10. klasse Faghæfte 43 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 45

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune

Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune Innovation og folkeskolereformen Ved at være med i Edison arbejder man med innovation, som er et af

Læs mere

Læseplan for valgfaget iværksætter. 10. klasse

Læseplan for valgfaget iværksætter. 10. klasse Læseplan for valgfaget iværksætter 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Idéprocesser 5 Produkt- og konceptudvikling 6 Salg og markedsføring 7 Uddannelsesafklaring 8 Indledning

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:

Læs mere

Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune

Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune Lay out: Vejen Kommune Tekst: Dagtilbud & skole, Vejen Kommune Fotos: Vejen Kommune Udgivet: Marts

Læs mere

FONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB MEDLEM AF JA WORLDWIDE LÆRERVEJLEDNING. MATFLIP Et undervisningsmateriale for 8. klasse MATEMATIK

FONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB MEDLEM AF JA WORLDWIDE LÆRERVEJLEDNING. MATFLIP Et undervisningsmateriale for 8. klasse MATEMATIK FONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB MEDLEM AF JA WORLDWIDE LÆRERVEJLEDNING MATFLIP Et undervisningsmateriale for 8. klasse MATEMATIK ISBN 978-87-90386-83-2 Copyright 2016 Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologiværksted. 10. klasse. Faghæfte 40

Fælles Mål 2009. Teknologiværksted. 10. klasse. Faghæfte 40 Fælles Mål 2009 Teknologiværksted 10. klasse Faghæfte 40 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 42 2009 Fælles Mål 2009 Teknologiværksted 10. klasse Faghæfte 40 Undervisningsministeriets håndbogsserie

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Produktudvikling og formgivning

Produktudvikling og formgivning Fælles Mål 2009 Produktudvikling og formgivning 10. klasse Faghæfte 42 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 44 2009 Fælles Mål 2009 Produktudvikling og formgivning 10. klasse Faghæfte 42 Undervisningsministeriets

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser Company Programme Hvad er Company Programme? Company Programme er et learning-by-doing-forløb, hvor elever fra ungdomsuddannelserne lærer at udvikle, afprøve og realisere gode ideer inden for alt fra social

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship og ID-modellen Innovationsagenter der rykker! 1. kursusdag den 15. april 2013 Lizzie Mærsk Nielsen KIE-modellen Et pædagogisk-didaktisk værktøj

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Målet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker:

Målet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker: Indledning At oprette en profil eller faglige linjer betyder, at ledelsen og skolebestyrelsen skal beslutte, hvilke faglige og værdimæssige prioriteringer man ønsker på skolen. Profiler og faglige linjer

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om

Læs mere

Læseplan for valgfaget produktudvikling og formgivning. 10. klasse

Læseplan for valgfaget produktudvikling og formgivning. 10. klasse Læseplan for valgfaget produktudvikling og formgivning 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Håndværk 5 Design og dokumentation 6 Miljø og arbejdsmiljø 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1 Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt at kigge nærmere på vores 6 ugers uddannelsesforløb.

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Vejledende uddannelsestid 5 uger. 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Eventkoordinator Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at vælge

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2 Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse

Læs mere

Sprogværksted i børnehøjde

Sprogværksted i børnehøjde Bilag til ansøgningsskema til huskunstnerordningen Sprogværksted i børnehøjde Galten/Låsby dagtilbud søger om tilskud under huskunstnerordningen til projekt Sprogværksted i børnehøjde. Skanderborg kommune

Læs mere

INNOVATIONSFABRIKKEN

INNOVATIONSFABRIKKEN INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 stx. hf Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af personlig myndighed. Eleverne

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Erhvervsrettet innovation

Erhvervsrettet innovation Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem

Læs mere

KONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: www.innovation.blogs.ku.dk (findes på DA og ENG)

KONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: www.innovation.blogs.ku.dk (findes på DA og ENG) KONCEPTUDVIKLING 1. Kategorisering af ideer (clustering)... 2 2. Idéudvælgelse vha dotvoting... 2 3. Vægtet konceptudvælgelse... 4 4. Brugerrejse... 5 5. Innovation Matrix... 6 Find flere metoder til innovation:

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder gennem kreative og skabende fremstillinger. Ved at producere,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Valby Uddannelse htx Fag

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Handling: Iværksættelse Værdiskabelse Kommunikation Samarbejde. Faglighed. Kreativitet Idéer og muligheder Anvende viden Løsninger

Handling: Iværksættelse Værdiskabelse Kommunikation Samarbejde. Faglighed. Kreativitet Idéer og muligheder Anvende viden Løsninger UVM Projekt: Intro til projektlærere Grafisk intro til progressionsmodellen: Handling: Iværksættelse Værdiskabelse Kommunikation Samarbejde Omverdensforståelse Kultur Kontekster Marked Økonomi Faglighed

Læs mere

Børn og Unge Center for Børn og Læring. Idekatalog vedr. Håndværk og Design i forbindelse med implementeringen af skolereformen

Børn og Unge Center for Børn og Læring. Idekatalog vedr. Håndværk og Design i forbindelse med implementeringen af skolereformen Børn og Unge Center for Børn og Læring Idekatalog vedr. Håndværk og Design i forbindelse med implementeringen af skolereformen 22. april 2014 Arbejdsgruppens titel: Håndværk og design 1. Formål med arbejdsgruppen

Læs mere

LISE - Camp Fase2 LISE. Læring Innovation Science Esbjerg. Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus.

LISE - Camp Fase2 LISE. Læring Innovation Science Esbjerg. Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus. LISE - Camp Fase2 LISE Læring Innovation Science Esbjerg Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus. 1 Dag 2 fem lektioner Materialer: Post - It, LISE Øvelser

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Innovation i historiefaget. Københavns åbne Gymnasium

Innovation i historiefaget. Københavns åbne Gymnasium Innovation i historiefaget Københavns åbne Gymnasium Hvordan lærer du bedst? Københavns åbne Gymnasium Tænk over spørgsmålet i 2 min. Find sammen med én, der har samme farve trøje som dig og diskuter spørgsmålet.

Læs mere

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer) Undervisningsforløb, der inddrager ipads Undervisningsforløb, der inddrager ipads Fagligt tema/indhold/kompetencemål: Tema: "Kroppen-skabt til at bevæge sig" - idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed

Læs mere

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.

Læs mere

Projektlederuddannelse

Projektlederuddannelse Projektlederuddannelse Ryslinge Efterskole Fra Viden til Handling Telefon: 6267 1020 www.ryslinge-efterskole.dk Det er sjovt at være projektmager - og få HELT frie tøjler Til handling På Ryslinge Efterskole

Læs mere

5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen

5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen 5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen På Ellemarkskolen har 7. klasse normalt skolebod en gang om året. Her tjener de penge til deres kommende lejrskole. I dette skoleår har skoleboden

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Billedkunst - læseplan for Engskolen

Billedkunst - læseplan for Engskolen Billedkunst - læseplan for Engskolen Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at se og sanse

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Eventkoordinatoruddannelsen

Eventkoordinatoruddannelsen Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Eventkoordinatoruddannelsen Vejledende uddannelsestid 5 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence

Læs mere

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever! Gåsetårnskolen Krop og bevægelse Vil du vide mere om kroppen og dens funktioner? På linjen arbejder eleverne med at øge deres viden om kroppen og dens funktioner, med fokus på at vi bruger denne viden

Læs mere

Workshop om Innovation og Entrepenørskab

Workshop om Innovation og Entrepenørskab Rom og cola er en innovation; To kendte ting kombineres og skaber noget nyt Workshop om Innovation og Entrepenørskab v/ Per Bak Christensen og Torben 1 Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder

Læs mere

10. skoleår på TietgenSkolen. - et samarbejde med Korsløkke Ungdomsskole. www.ffe-ye.dk

10. skoleår på TietgenSkolen. - et samarbejde med Korsløkke Ungdomsskole. www.ffe-ye.dk 10. skoleår på TietgenSkolen - et samarbejde med Korsløkke Ungdomsskole www.ffe-ye.dk 10. skoleår på TietgenSkolen - et samarbejde med Korsløkke Ungdomsskole TietgenSkolen og Korsløkke Ungdomsskole har

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

IVÆRKSÆTTERMESSEN KØGE KOMMUNE

IVÆRKSÆTTERMESSEN KØGE KOMMUNE IVÆRKSÆTTERMESSEN KØGE KOMMUNE FORMÅL MED DAGEN Få forståelse for innovationsbegrebet i undervisningen Kompetencer og fagfaglige mål Fire-modellen Case vi skal prøve det selv! Vigtigst: At I som team omkring

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Vejledning til forsøgsprøven i Iværksætter, valgfag i 10.klasse. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test august 2016

Vejledning til forsøgsprøven i Iværksætter, valgfag i 10.klasse. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test august 2016 Vejledning til forsøgsprøven i Iværksætter, valgfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test august 2016 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt... 4 Prøveform

Læs mere

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt INDLEDNING Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog Denne bog er tænkt som en introduktion og et arbejdsredskab til brug i kompetenceområdet undervisningskendskab i læreruddannelsen. Kompetenceområdets

Læs mere

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2009-2012, studieretningsforløbet Linie: Økonomisk orienteret linie Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Finansiering C eller Statistik C På linien arbejdes

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Bootcamp: Udvikle og udvælge de bedste idéer.

Bootcamp: Udvikle og udvælge de bedste idéer. Bootcamp: Udvikle og udvælge de bedste idéer. v/ Paul Natorp og David Storkholm, KaosPiloterne 2011 Hvad er innovation? Innovation er processen, der frembringer nye idéer og gør dem værdiskabende for samfundet.

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg Liv og religion klar til forenklede Fælles Mål og prøven Af Karina Bruun Houg Liv og religion er vel nok Danmarks bedst sælgende bogsystem til kristendomskundskab i grundskolen. Mange anvender derfor stadig

Læs mere