Skolepolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolepolitik 2012-2015"

Transkript

1 Skolepolitik

2 Indholdsfortegnelse 1. FORORD 3 2. INDLEDNING SKOLEPOLITIKKENS RAMMER SKOLEPOLITIKKENS OPBYGNING 4 3. SKOLEPOLITIKKENS LÆRINGSSYN OG VÆRDIGRUNDLAG 5 4. SKOLEPOLITISKE TEMAER TEMA 1: FAGLIGHED TEMA 2: ALSIDIGHED TEMA 3: FÆLLESSKABER TEMA 4: LÆRING, METODE OG EVALUERING SKOLEPOLITISKE UDVIKLINGSPROJEKTER 16 5A) UNGDOMSMILJØ OG UDSKOLING 17 5B) IT OG LÆRING 17 5C) INNOVATION OG KREATIVITET 18 5D) TOSPROGEDE BØRN OG UNGES FAGLIGE UDVIKLING OPFØLGNING PÅ RESULTATER OG DOKUMENTATION 20 2

3 En faglig stærk folkeskole - med plads til og muligheder for alle 1. Forord 2. Indledning På de følgende sider præsenteres Gladsaxe Kommunes skolepolitik Skolepolitikken sætter kursen for den fælles og generelle udvikling af folkeskolerne i Gladsaxe Kommune og indeholder konkrete målsætninger og tiltag, som skal medvirke til at udvikle og forbedre skolerne. Afsættet for at sætte kursen er godt. Gladsaxe Kommune har et velfungerende skolevæsen, som blandt andet viser en god og positiv udvikling i de kvalitetsrapporter, der udarbejdes hvert andet år. Men samfundet forandrer sig og det samme gør skolens børn, unge, forældre og medarbejdere. Ligeledes de forventninger, der sættes til folkeskolen. Denne skolepolitik skal derfor sætte retningen for, hvordan skolen tilpasses et samfund i forandring og til de forventninger, der er til skolen og ligeledes hvordan skolerne også kan være med til at præge samfundet og forventningerne til skolen. Skolepolitikken er udarbejdet med inddragelse af forældrerepræsentanter, medarbejdere og ledere fra skoleområdet samt med baggrund i forskningsbaseret viden om god undervisningspraksis. Skolepolitikken bygger på, at alle parter samarbejder for at nå de fælles målsætninger i skolepolitikken. Skolepolitikken henvender sig til børn, unge, forældre samt alle de medarbejder og ledere, som arbejder med og på skolerne i Gladsaxe Kommune. 2.1 Skolepolitikkens rammer Gladsaxe Kommunes skolevæsen er indenfor de seneste år blevet moderniseret. Det er dels sket gennem sammenlægninger af mindre skoler til større og ved fornyelse og forbedring af de fysiske rammer på skolerne. Skolefritidsordningen er en integreret del af skolen og skolens ledelse består af skolelederen, viceskolelederen, SFO-lederen og den administrative leder. Skolerne har samordnet indskoling og dermed altid en klar sammenhæng mellem skolens undervisning og aktiviteterne i SFO. Betegnelsen skole refererer derfor både til skolens undervisnings- og fritidsdel. Forvaltningen understøtter aktivt skolerne i deres løbende udvikling. Skolepolitikken har sit afsæt i folkeskoleloven og er udformet indenfor rammerne af de målsætningerne der fremgår af Gladsaxe Kommunestrategi og Den sammenhængende børnepolitik. Målsætninger, der vedrører skole- og børneområdet fra de tværgående politikker, Integrationspolitikken og Sundhedspolitikken, samt mål og indholdsbeskrivelser for SFO, er en integreret del af denne skolepolitik således, at politikken afspejler Gladsaxe Kommunes samlede skolevæsen. 3

4 Faglighed Alsidighed Fællesskab Læring, metode og evaluering Udkast, skolepolitik juli Skolepolitikkens opbygning Skolepolitikken beskriver de fælles temaer og initiativer, der vil præge og udvikle skolevæsenet i Gladsaxe Kommune i de kommende år. I Gladsaxe Kommune værdsættes det og understøttes det, at skolerne har individuelle præg og profiler. Skolerne er forpligtet til at arbejde hen imod de fælles målsætninger og værdier, men måden og tempoet hvorpå det sker, vil i praksis være forskelligt fra skole til skole. Skolepolitikken indeholder: 1) Beskrivelse af læringssyn og værdigrundlag for Gladsaxe Kommunes skolepolitik. 2) Beskrivelse af fire fælles skolepolitiske temaer, som alle skoler i perioden skal arbejde og udvikle sig indenfor. Temaerne udgør de centrale søjler i alle skolers daglige praksis: o Faglighed - forstået som videreudvikling af børn og unges faglige niveau o Alsidighed - forstået som børn og unges alsidige, sociale, sundhedsmæssige og personlige udvikling og trivsel. o Fællesskab - forstået som rammen omkring læring, samarbejde, inklusion og integration o Læring, metode og evaluering - forstået som forbedring af praksis på alle niveauer og for alle personalegrupper i skolen 3) Beskrivelse af skolepolitiske udviklingsprojekter af hvilke hver skole skal arbejde med to: o o o o Ungdomsmiljø og udskoling Læring og IT Innovation og kreativitet Tosprogede børn og unges faglige udvikling 4) Beskrivelse af hvordan der vil blive fulgt op på skolepolitikken. Skolepolitikkens opbygning kan illustreres således: Ungdomsmiljø og udskoling IT og digitale kompetencer Innovation og kreativitet Tosprogede børn og unge faglig udvikling Udviklingsprojekter Centrale temaer Læringssyn og værdigrundlag Fundament for skolernes virke 4

5 3. Skolepolitikkens læringssyn og værdigrundlag Gladsaxe Kommunes skoler arbejder ud fra en grundlæggende respekt for barnet og det fællesskab, barnet indgår i. Barnet og den unge anses for en aktiv og en værdifuld medskaber af læring. En som er i stand til at tænke og handle selv, og som rummer personlige egenskaber og værdifuldt potentiale. Skolernes læringssyn afspejler en læringsopfattelse, som lægger vægt på, at børns udvikling og læring foregår i et socialt samspil med omgivelserne. Det er det aktive, nysgerrige og udforskende barn, som i dialog med andre børn og voksne selv er med til at skabe udvikling og læring. Skolerne er endvidere funderet på en række fælles værdier, som i det daglige fungerer som en fælles referenceramme for arbejdet og for samarbejdet mellem forvaltning, skole, børn og forældre. Det er værdifuldt, at børn og unge: Udnytter alle deres evner til at erhverve sig kundskaber og færdigheder i fagene og på tværs af fagene. Skolens hele virksomhed skal sikre, at eleverne gennem hele skoleforløbet mødes med krav og passende udfordringer, således at alle børn og unge i skolen sikres de kvalifikationer, der er vigtige og nødvendige i et samfund under stadig forandring. Tilegner sig alsidige, sociale og personlige kompetencer samt kendskab til samfundsrelaterede elementer som demokrati, etik, moral mv. alle dannelseselementer, der er nødvendige for at være aktiv deltager i det foranderlige samfund. Udvikler evner til at få og gennemføre nye idéer. I en foranderlig verden er det nødvendigt at kunne tænke, arbejde og udtrykke sig på mange måder samt evne at anvende kendt viden i nye sammenhænge. Lærer balancen mellem på den ene side rettighederne som menneske, og på den anden side ansvaret for omgivelserne og for sammenholdet i dem. Børnene og de unge skal opleve værdien af fællesskabet i undervisningen og fritiden. Møder medarbejdere, der tænker i helheder, er anerkendende, nærværende, engagerede og vækker begejstring. 5

6 4. Skolepolitiske temaer Skolerne i Gladsaxe Kommune skal i perioden videreudvikle sig inden for fire fælles temaer, der udgør de centrale søjler i alle skolers daglige praksis. De fire temaer er: o Faglighed - Forstået som videreudvikling af børn og unges faglige niveau. o Alsidighed - Forstået som børn og unges alsidige, sociale, sundhedsmæssige og personlige udvikling og trivsel. o Fællesskab - forstået som rammen omkring læring, samarbejde, inklusion og integration o Læring, metode og evaluering - Forstået som forbedring af praksis på alle niveauer og for alle personalegrupper i skolen. Inden for de fire fælles temaer er der formuleret målsætninger samt nogle fælles tiltag. Arbejdet med de fælles temaer skal bidrage til at forbedre det faglige niveau hos alle børn og unge, inkludere dem i en fælles folkeskole samt medvirke til at skabe engagerede og samfundsbevidst medborgere. Endelig skal arbejdet med temaerne bidrage til, at måden, vi underviser og driver skole på i Gladsaxe Kommune, er funderet på viden om, hvad der virker og skal bære præg af, at der er en aktiv evalueringskultur. Arbejdet med temaerne betyder, at: Skolen arbejder for at indfri målsætningerne og med at integrere de fælles tiltag i skolens praksis. Forvaltningen understøtter skolerne med viden om, hvad der virker inden for temaerne samt giver sparring inden for de områder, hvor den enkelte skole har en udfordring. I skolernes kvalitetsrapport indgår målsætningerne fra skolepolitikken, herunder de resultatkrav, som vedrører skolerne fra Kommunestrategien samt de individuelle resultatkrav for de enkelte skoler, som formuleres i forbindelse med skolernes 2-årige kontrakter med lederen af skoleafdelingen. 4.1 Tema 1: Faglighed Undervisning og læring er skolens kerneydelse, og udvikling af kompetencer er det sikre og stabile grundlag i alle skoler. I Gladsaxe Kommune vægtes fagligheden højt og fokus på den løbende udvikling og styrkelse af elevernes faglige udbytte fastholdes. En af skolens væsentligste opgaver er at sikre, at alle børn tilegner sig helt grundlæggende metoder og teknikker. Det drejer sig om læsning, skrivning, talforståelse og -behandling, engelsk og IT-anvendelse. De musiske og praktiske fag har ikke blot deres egen faglige identitet, men bidrager på samme tid i høj grad til dannelsesprocessen og kan være en forudsætning for indlæring af de nævnte grundlæggende færdigheder. Læsning er grundlæggende for læring gennem hele skoleforløbet og det er fortsat et mål at øge andelen af sikre læsere, blandt andet ved at fastholde fokus på en tidlig og vedvarende læseindsats, hvor læsning prioriteres i alle fag. Anvendelse af IT og digitale medier er en basal færdighed på lige fod med at kunne læse, skrive og regne. Forventningerne til integration af IT i alle fag er steget betydeligt. Skolen skal derfor tage højde for den teknologiske udvikling, så dens muligheder udnyttes i undervisningen, og børn og unge får 6

7 optimale forudsætninger for at begå sig i et samfund, hvor IT-kompetencer i stigende grad er en nødvendighed. Gladsaxe Kommune ønsker at minimere forskellen mellem tosprogede børns faglige resultater og de resultater, som deres klassekammerater med dansk som modersmål opnår. Derfor er målet at styrke den faglige indsats over for disse børn og unge og dermed give dem de samme forudsætninger som deres klassekammerater for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Skolen skal give børn og de unge lyst til at lære mere og deltage i samfundet som aktive medborgere. Børn og unge er nemlig ikke ens. De har forskellige personlige, sociale, sproglige, kulturelle og læringsmæssige forudsætninger og behov. Men de skal alle have de bedste muligheder for at udvikle sig fagligt og socialt - i fritiden og i undervisningen. Talenter inden for alle områder skal have mulighed for at blomstre. Børnene og de unge møder derfor altid fagligt velkvalificerede voksne, der tager hånd om elevernes forskelligartede behov så tidligt som muligt blandt andet ved at anvende forskellige undervisnings-, organisations- og arbejdsformer samt et differentieret udbud af læremidler. Det er værdifuldt at skabe og videreudvikle en mangfoldighed af læringsformer og læringsmiljøer, der rummer såvel udfordringer som forudsigelighed og fastholder børnenes lyst til at lære. Læringsmiljøerne må løbende tilpasse sig børnenes forskellige måder at lære på og blandt andet sikre, at de oplever overgange som en naturlig del af det at gå i skole. Alle skoler er fokuserede på, at der i hele skoleforløbet udvikles målrettede miljøer for både de yngste og de ældste elever. Et særligt fokusområde vil i de kommende år være at skabe miljøer, der er direkte målrettet unge fra klasse. Motivation hos de unge i udskolingen er helt afgørende for, om de får tilstrækkeligt udbytte af skolegangen. Arbejdet med ungemiljøer skal være med til at sikre, at ambitionen om, at folkeskolen gør alle unge parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse, kan blive virkelighed. De unge skal have mulighed for at lære i en undervisning med forskellige læringsformer og holddannelser og med bedre muligheder for at vælge lige præcis de fag boglige, praktiske eller musisk-kreative som den enkelte er motiveret for og efterspørger. Skolens medarbejdere spiller en afgørende rolle i udviklingen af børnene og de unges faglige udbytte. Medarbejderne skal både være fagligt og undervisningsmæssigt kompetente. Med deres faglige forudsætninger og metodiske kreativitet skal de sikre undervisningens faglige niveau, og med deres pædagogiske forudsætninger skal de sikre, at undervisningen er afpasset efter børnenes mangeartede behov, interesser og evner. I teamets kollegiale samarbejde sikrer og videreudvikler lærere og pædagoger deres professionelle arbejde. Dette samarbejde skal derfor skabe plads til, at den enkelte lærer eller pædagog kan udvikle sin praksis ved at udveksle erfaringer og refleksioner om, hvordan konkret undervisning og pædagogisk aktivitet planlægges, gennemføres og evalueres. For at sikre at børn, forældre og medarbejdere løbende har mulighed for at blive klogere på egen udvikling, egne muligheder og egen praksis, arbejder skolerne i Gladsaxe Kommune systematisk med evaluering og dokumentation af den pædagogiske praksis og af børnenes udbytte af undervisningen. 7

8 Det er målsætningen, at: o Alle børn og unge mødes med passende faglige krav og udfordringer og sikres dermed det højest mulige faglige udbytte o Børn og unges læsefærdigheder og skriftlige færdigheder skal styrkes. Karaktergennemsnittet i skriftlig og mundtlig dansk i afgangsprøven skal stige i perioden. Andelen af sikre og nogenlunde sikre læsere på 5. klassetrin skal stige i perioden o Det nuværende fokus på matematik og naturfag fastholdes o Børn og unge med særlige behov oplever at blive inkluderet i almentilbuddet, at blive mødt med de rette udfordringer og at blive mødt af medarbejdere med de rette kompetencer o Tosprogede børn og unges udbytte af undervisningen skal styrkes, så de er på niveau med det generelle gennemsnit i Gladsaxe Kommune i afgangsprøverne og i påbegyndelse af ungdomsuddannelser o Børn og unges it-kompetencer skal øges og skolen understøtter, at de kan begå sig i fremtidens IT samfund. Det skal samtidig sikres, at skolen drives effektivt med understøttelse af digitale læremidler og processer o Undervisningen sætter den unge i stand til og medvirker til, at den unge er motiveret til at fortsætte sin uddannelse efter folkeskolen. Andelen af unge, der påbegynder en ungdomsuddannelse skal stige i perioden og ligeledes skal genplaceringen i ungdomsuddannelse stige i tilfælde af frafald o Andelen af timer, som planlægges gennemført af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende hertil, øges Det betyder, at: Skolerne stiller krav og har forventninger til den enkelte elev således, at alle udfordres til at lære og udvikle sig mest muligt. Både lærere, pædagoger og børn er aktive i forhold til at bruge elevplanen aktivt. Planen dokumenterer for barnet og den unge, om denne udfordres og trives og viser på en overskuelig måde den enkeltes udvikling. Elevplanen indgår også i et gensidigt forpligtigende skole-hjem samarbejde. Skolernes indsats med særlig fokus på dansk læsning og skriftlighed fastholdes. Alle skoler arbejder med læsning i alle fag. Skolernes indsats i forhold til matematik og naturfag videreføres. Skolerne understøtter inklusionen i almentilbuddet gennem undervisningsdifferentiering, holddannelse og andre almenpædagogiske samt special- og socialpædagogiske initiativer med udgangspunkt i det enkelte barns eller unges ressourcer. 8

9 Skolerne arbejder med sproglig og flerkulturel mangfoldighed og inddrager alle børns forskellige ressourcer. Skolernes tilbyder efter behov tosprogede børn og deres forældre ekstra støtte for bedre at kunne indgå på lige vilkår med andre i skolens fællesskab. Der gennemføres skoleudviklingsprojekter med henblik på udvikling af den faglige indsats i forhold til tosprogede børn og unge. IT-baserede undervisningsmidler inddrages som en naturlig del af skolernes læringsmiljø. Der gennemføres skoleudviklingsprojekter med henblik på at udvikle indsatsen inden for IT og læring. Skolerne fokuserer på at udvikle målrettede læringsmiljøer for de ældste elever for at understøtte, at andelen af unge, som påbegynder ungdomsuddannelse øges. Skolerne udvikler ungemiljøer for de ældste klassetrin og styrker samarbejdet med ungdomsskolen, 10. klassecentret, klubber, foreningsliv, erhvervsliv og lokalsamfundet. Der gennemføres skoleudviklingsprojekter med henblik på udvikling af indsatsen på dette område. Skolerne sætter fokus på kvaliteten af tilbuddet om lektiestøtte således at eleverne kan trække på tilbuddet og dermed få et løft ud fra egne forudsætninger og behov. Skolerne har principper og rammer for arbejdet med at styrke og udvikle fagligheden i fagene herunder en etableret samarbejdsstruktur, hvor faglærerne kan drøfte fagenes indhold, progression, kompetence- og læringsmål. Skolens faglige vejledere indgår i samarbejde med alle team og fagteam. 4.2 Tema 2: Alsidighed Skolens virksomhed handler om andet og mere end at formidle fag og viden. Den handler om at støtte børnene i deres personlige udvikling. Den handler om, at børnene skal have mulighed for at udvikle sig til alsidige personer, der har mod på livet og lyst til at uddanne og udvikle sig. I Gladsaxe Kommune prioriteres elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling derfor højt med det mål, at børnene og de unge skal kunne deltage i samfundets demokratiske processer som selvstændige, initiativrige og ansvarlige borgere. Skolerne i Gladsaxe Kommune har i en årrække arbejdet med at udvikle børnenes alsidige, sociale og personlige kompetencer. Det er blandt andet sket gennem skolernes arbejde med de kommunale trinmål på disse områder. Det er væsentligt, at dette arbejde fastholdes og at alle skoler løfter opgaven til fulde. Børn og unges personlige udvikling omhandler egenskaber som selvstændighed, ansvarlighed, kreativitet, initiativ, nysgerrighed, engagement og fleksibilitet. Den sociale udvikling omhandler bl.a. egenskaber som samarbejdsevne, kommunikationsevne, empati, respekt for forskellighed og hjælpsomhed. At deltage i et lærings- og fritidsfællesskab fordrer netop kompetencer som samarbejde, tolerance, kreativitet og selvstændighed. Disse udvikles både i de faglige og tværfaglige undervisningsforløb og i 9

10 skolens øvrige aktiviteter. Med andre ord skal skolernes undervisning, læring og øvrig pædagogisk aktivitet understøttes af aktiviteter og arbejdsformer, som fremmer børnenes alsidige udvikling. Et godt samarbejde mellem skole og hjem er én af de grundlæggende forudsætninger for, at skolen kan løse denne opgave. Forældrene er de vigtigste voksne i børnenes og de unges liv og de mest betydningsfulde rollemodeller. Dialogen med forældrene er derfor ikke begrænset til det enkelte barns faglige udbytte af undervisningen, men inddrager både det faglige og det sociale. Nøgleordene i dette samarbejde er dialog, ligeværdighed, anerkendelse og afklaring af gensidige forventninger og holdninger. Et liv i et moderne globalt videnssamfund, hvor udlandsophold, nyheder og viden om, hvad der rører sig i verden er en naturlig del af mange børn og unges hverdag betyder, at skolen skal medvirke til, at eleverne rustes til at forholde sig til sine omgivelser, kunne sætte dem i en bredere kontekst og handle på baggrund heraf. I Gladsaxe Kommune er sundhed et centralt og vigtigt emne i arbejdet med børn i alle aldre. Sundhed betragtes som en vigtig forudsætning for børns læring og trivsel - både når det gælder deres opvækst generelt og ikke mindst i forhold til det enkelte barns positive udbytte af de sociale og faglige aktiviteter på skolen. Det er målsætningen, at: o Børn og unge opfylder de kommunale trinmål for den alsidige, sociale og personlige udvikling o Forældre og skole samarbejder om børnene og de unges alsidige udvikling og trivsel o Børn, unge og forældre oplever at blive inddraget i skolens demokratiske processer i såvel klasse, SFO, elevråd og skolebestyrelse o Børn og unge oplever en skole, der understøtter sundhed, trivsel og bevægelse. De skal opleve glæde ved at blive udfordret kropsligt og være fysisk aktive mindst en time om dagen Det betyder, at: Skolens medarbejdere i indskolingen samarbejder således, at undervisning og SFO- aktiviteter leder frem til, at eleverne kan opfylde de kommunale trinmål for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling. Skolerne understøtter, at børnenes alsidige udvikling og trivsel indgår i et gensidigt og forpligtende skole-hjem samarbejde 10

11 Skolerne sikrer rammer og muligheder for udvikling af aktive fora for elev- og forældreindflydelse gennem elevråd og skolebestyrelse samt gennem afholdelse af Gladsaxe Kommunes årlige skole-byrådsdag. Skolerne sikrer, at der er adgang til at købe sund mad i skoletiden samt bidrager til at målsætninger og indsatser fra Gladsaxe Kommunes strategi for motion og bevægelse, Gladsaxe i bevægelse , indfries. 4.3 Tema 3: Fællesskaber Gladsaxe Kommune fokuserer på de mange fællesskaber, som skolens aktører er involveret i og den betydning de har for læring, udvikling og trivsel. For børn og unge handler det om, at de i skolen indgår i mangfoldige fællesskaber, der fordrer, at de både er i stand til at samarbejde og kunne håndtere vanskelige sociale situationer. At knytte sociale relationer børnene imellem med mulighed for at udvikle venskaber er en grundlæggende forudsætning for at kunne fungere i samfundets fællesskaber livet igennem og det er i den forbindelse afgørende, at den enkelte oplever sig set, hørt og taget alvorligt samt at den enkelte oplever at have positiv betydning for fællesskabet. Klassen eller gruppen er det helt centrale udgangspunkt for at kunne udvikle de nødvendige sociale kompetencer og at være med i meningsgivende og dermed betydningsfulde fællesskaber er dermed med til at sikre udviklingen af elevens psykiske, sociale og faglige kompetencer. I skolen mødes børn med forskellig baggrund, behov og forudsætninger og tilbydes fællesskaber, der rummer og afspejler samfundets mangfoldighed. Mangfoldighed ses som en styrke, der kan være med til at udvikle den enkelte og fællesskabet. Overgangen fra et fællesskab til et andet er en stor udfordring for både børn og voksne. Derfor skal skolerne forsat fokusere på børnenes overgange fra daginstitution til skole, fra SFO til Klub samt fra almentilbud til specialtilbud og omvendt. Det er endvidere væsentligt, at de unge oplever overgangen fra skole til ungdomsuddannelse så gnidningsfri og positiv som muligt. Det fordrer, at skolerne i Gladsaxe Kommune er godt forankret i nærmiljøet. Det er derfor afgørende, at der er et godt samarbejde med uddannelsessteder, virksomheder og organisationer fx i forbindelse med praktikforløb. Folkeskolerne i Gladsaxe Kommune er inkluderende skoler, der som udgangspunkt tilbyder flest mulig børn og unge læringsmiljøer i fællesskaber hvor der er mulighed for maksimal udfordring og udvikling. Det betyder blandt andet, at flest mulig børn i videst muligt omfang opnår læring og trivsel i en folkeskole præget af et anerkendende og inkluderende miljø. Brugen af vejledere herunder inklusionsvejledere og PPR s konsulentfunktion til sparring og videndeling af konkrete redskaber og undervisningsmetoder, der kan inkludere alle børn i undervisningen, skal styrkes. Samarbejdet med rådgivere og psykologer fokuserer forsat på at iværksætte en tidlig og forebyggende indsats overfor børn med særlige behov og forudsætninger. 11

12 Forældre og medarbejdere indgår i et ligeværdigt samarbejde med respekt for parternes forskellige roller og kompetencer. Omdrejningspunktet for forældresamarbejdet er det enkelte barns muligheder for at udvikle sig både individuelt og som en del af et fællesskab. Et velfungerende, forpligtende samarbejde mellem skole og hjem fremmer børnenes læring, trivsel og alsidige udvikling og det er derfor afgørende, at der er klare aftaler om gensidige forventninger, roller og ansvar og at både medarbejdere og forældre tager et aktivt medansvar i dette samarbejde. For at støtte barnet og den unge bedst muligt i den faglige og personlige udvikling indgår medarbejderne i et fælles samarbejde. Skolens pædagogiske medarbejdere er organiseret i team, og disse fungerer som et samarbejdsforum til planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af både undervisning og fritidsaktivitet. Det er målsætningen, at: o Skolerne arbejder målrettet med inklusion således, at børn og unge med særlige behov i almentilbuddene også har mulighed for at udvikle sig i overensstemmelse med deres forudsætninger, behov og potentialer o Det tværfaglige samarbejde, som lærere, pædagoger, socialrådgivere, sundhedsplejersker, tale/hørelærere, uddannelsesvejledere og psykologer allerede har, skal intensiveres og videreudvikles o Samarbejdet om børn og unges overgange udvikles og forbedres mellem dagtilbud og skole, mellem skolens afdelinger, mellem almentilbud og specialtilbud samt mellem udskoling og ungdomsuddannelse o Skole-hjem-samarbejdet udvikles og skolerne understøtter, at forældrene inddrages og involveres i deres børns skolegang o Skolerne arbejder målrettet med at understøtte børn og unges relationer og venskaber således, at der udvikles børnefællesskaber i klassen og på tværs af klasser og trin. Det betyder, at: Skolerne fokuserer på videndeling, kompetenceudvikling og erfaringsdannelse, således at skolens medarbejdere har relevante kompetencer til at kunne inkludere flest mulig børn i skolens fællesskab. Skolerne sikrer, at principper og rammer for arbejdet med den samlede inklusionsindsats og vejledernes rolle og funktion i denne sammenhæng er kendte blandt medarbejdere og forældre. Skolerne fastholder fokus på den social-emotionelle indsats, herunder anvendelsen af inklusionsvejledere og øvrige ressourcepersoner inden for det social-emotionelle område. 12

13 Samarbejdet og overgangene mellem skolernes almentilbud, gruppeordninger og specialtilbud styrkes ved, at der oprettes tre tværgående videnscentre med fokus på henholdsvis generelle indlæringsvanskeligheder, socio-emotionelle opmærksomheds- og kontaktvanskeligheder samt specifikke indlæringsvanskeligheder. Skolerne etablerer gode kommunikationsveje mellem skolen og forældrene gennem en aktiv anvendelse af elev- og skoleintra. Den enkelte skole sikrer, at roller, ansvar og gensidige forventninger mellem skole og hjem aftales og tydeliggøres. Der samarbejdes på den enkelte skole om at videreudvikle og forny det formelle samarbejde med hensyn til form og indhold. Skolerne inddrager aktivt forældrene og nærmiljøet i skolens virke ved arrangementer og projekter. Skolerne arbejder med undervisningsformer, der inkluderer og motiverer såvel piger som drenge. Skolerne arbejder målrettet med at øge børnenes trivsel, relationer og det generelle læringsmiljø f.eks. i form af indsats mod mobning, konflikthåndtering, elevmægling etc. Skolerne udarbejder og implementerer principper for samvær, adfærd, sprogbrug og kommunikation, herunder i brugen af digitale medier fx i forbindelse med udarbejdelse af undervisningsmiljøvurdering og antimobbestrategier og disse formidles via skolens Intranet og hjemmeside. Skolen medvirker til at skabe rammerne for sociale relationer børnene imellem fx ved at inspirere og motivere forældregruppen til at etablere spise-legegrupper og andre sociale arrangementer efter skoletid. Gode ideer kan for eksempel formidles via forældreintra. 4.4 Tema 4: Læring, metode og evaluering Det er centralt for Gladsaxe Kommune, at skolerne løbende fokuserer på at udvikle kvaliteten og effekten af undervisningen og den pædagogiske praksis. Lærere og pædagoger evaluerer løbende elevernes udbytte og det er i den sammenhæng afgørende, at både skoler og det samlede skolevæsen i Gladsaxe er i stand til at forholde sig aktivt og reflekterende til ny viden, nye metoder og nye arbejdsformer. Det betyder bl.a. at skolernes medarbejdere og ledere skal være i stand til at producere og opsamle ny viden samt bygge videre på de erfaringer og den viden, der allerede findes eller løbende skabes - på den enkelte skole og på tværs af skolerne. Det er centralt, at der inddrages og anvendes evidensbaserede metoder, herunder især i relation til elever med særlige udfordringer. Denne udfordring stiller først og fremmest krav til medarbejderes og lederes uddannelse og kompetencer. Lærere, pædagoger og ledere i Gladsaxe Kommune er generelt højt kvalificerede og tilbydes foruden en løbende efter- og videreuddannelse også mulighed for faglig inspiration og vejledning. Skolernes medarbejdere deltager i faglige netværk både på egen skole og i kommunalt regi, hvor de sammen udvikler deres fag og kompetencer. Alle skoler har særligt uddannede faglige vejledere, der har til opgave at vejlede, rådgive og inspirere skolens medarbejdere og ledelse. Der ligger på skolerne i dag et stort potentiale i at videreudvikle brugen af disse faglige fyrtårne og vejledere i en bredere sammenhæng såvel på den enkelte skole som på kommunalt plan. 13

14 Et vigtigt element i udviklingen af et videnproducerende og kompetent skolevæsen er skolernes evne til at kunne evaluere og dokumentere effekten af den pædagogiske praksis. Ligeledes er det vigtigt, at de indhøstede erfaringer og resultater videreformidles. Skolens ledelse har en afgørende betydning for udviklingen af skolen som en videnproducerende organisation. Der er på skolerne behov for en pædagogisk ledelse, der tør og kan være ambitiøs og er i stand til at sætte rammer, følge op, vejlede og sikre kvaliteten i skolens samlede pædagogiske virksomhed. Ligeledes er samarbejdet i skolens lærer- og pædagogteam centralt i denne sammenhæng og Gladsaxe Kommune ønsker, at skolernes team er kendetegnet ved en høj grad af professionalisme og ejerskab til skolens udvikling. I samarbejde med skolerne sikrer forvaltningen Gladsaxe Pædagogiske Videns- og dokumentationscenter rammer og procedurer for opsamling, formidling og videndeling på tværs af skolerne. Da skolens medarbejdere arbejder i spændingsfeltet mellem evidens/dokumenteret viden og egne erfaringer, er det samtidig afgørende, at skolens medarbejdere understøttes i at få adgang og kendskab til relevante nationale og internationale undersøgelser og resultater. Gladsaxe Kommune ønsker, at skolevæsenet vedbliver med at være en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker gode medarbejdere og ledere. Det kræver anerkendelse, tillid, samarbejde og kommunikation. Det er centralt, at medarbejdere og ledere selv er med til at definere, hvad der er trivsel for dem og har mulighed for at få indflydelse og tage eget ansvar herfor. Ved fagligt samarbejde, løbende kompetenceudvikling og sociale aktiviteter skal alle medarbejdere opleve at være en del af og bidrage aktivt til et fælles skolevæsen. Det er målsætningen, at: o Undervisningspraksis i Gladsaxe Kommune bygger på forskningsbaseret viden og en systematisk evalueringskultur, hvor skolens medarbejdere / team målsætter, planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen o Indholdet i kvalitetsrapporterne udvikles således, at der indgår dokumentation for skolernes indsats på centrale kvalitetsparametre med henblik på systematisk evaluering og udvikling af skolerne o Kompetenceudvikling og videndeling foregår på et fagligt højt niveau såvel internt på den enkelte skole som på tværs af skolerne o Skoleledelserne indgår aktivt i pædagogisk sparring om undervisning og læring o Gladsaxe Kommunes skolevæsen er en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker gode medarbejdere og ledere Det betyder, at: 14

15 Skolerne fortsætter udviklingen af en systematisk evalueringskultur inden for en fælles Gladsaxe-ramme, hvor medarbejderne er i besiddelse af kvalificeret evalueringskompetence og med en høj grad af skriftlighed i såvel dokumentation og evaluering af den pædagogiske praksis. Alle skoler har en beskrevet evalueringspraksis og er fokuserede på at udvikle en evalueringskultur, hvor resultaterne anvendes til dokumentation og videreudvikling. Skoler, forvaltning og Gladsaxe Pædagogiske Videns- og dokumentationscentersamarbejder med henblik på en systematisk videns- og erfaringsopsamling og -formidling, herunder centrale forskningsresultater fra ind- og udland. Forvaltningen udvikler en metode til opgørelse af centrale kvalitetsparametre til brug i kvalitetsrapporterne samt en metode til opgørelse af best practice for udvalgte områder. Der iværksættes målrettet kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere inden for de skolepolitiske temaer. Skolens ledere mødes i netværk, hvor der på tværs af skolerne samarbejdes om videndeling og skoleudvikling. Skolernes medarbejdere indgår i samarbejde med eksterne faggrupper og uddannelsesinstitutioner. Der vil på skolerne fortsat være fokus på at videreudvikle et sammenhængende rådgivnings- /vejledningssystem der på den ene side sikrer skolens ledelse og det enkelte lærerteam mulighed for støtte og vejledning til arbejdet i almenundervisningen, i tilrettelæggelse af indsatsen over for børn og unge med særlige behov og i forhold til problemstillinger i læringsmiljøet. De enkelte skolers samarbejdsstruktur bygger på teamsamarbejde. Teamet omkring den enkelte klasse eller gruppe sammensættes sådan, at det tilsammen dækker de faglige kvalifikationer og kompetencer, der er brug for. Det indgår i skolernes forventninger til dette samarbejde, at teamet reflekterer over metoder, processer og didaktiske valg og formidler erfaringerne med disse til skolens øvrige medarbejdere og team. 15

16 5. Skolepolitiske udviklingsprojekter Med de skolepolitiske udviklingsprojekter sættes fokus på nogle væsentlige og konkrete udfordringer, hvor såvel skoler som forvaltning har behov for at indhøste resultater, erfaringer og viden om, hvad der virker i forhold til disse udfordringer. På disse specifikke områder igangsættes derfor 2-årige udviklingsprojekter på skolerne. Inden for disse områder skal skolerne udvikle praksis og gå i front. Hver skole skal i skolepolitikkens periode vælge mindst to udviklingsprojekter. I respekt for de enkelte skolers igangværende projekter og udfordringer udvælges de konkrete udviklingsprojekter i dialog mellem skoleledelse og skoleområdets chef og afdelingsleder. Arbejdet med udviklingsprojekter skal dels understøtte arbejdet med at indfri målsætningerne under de fire fælles temaer, dels sætte spot på og skabe en gennemgribende udvikling indenfor områder, hvor der er behov for nye tiltag og frontløberprojekter, som andre skoler på sigt kan lære af. At arbejde med udviklingsprojekterne indebærer, at der tænkes i nye baner og nye måder at tilrettelægge undervisningen på. Der skal innovation til for at lykkedes. Arbejdet med disse projekter vil blive underbygget med målrettet kompetenceudvikling, der bygger på relevant forskningsbaseret viden samt opsamling og evaluering af, hvordan det virker i praksis. Emner for udviklingsprojekter hver skole vælger to udviklingsprojekter, som de skal arbejde med i perioden. Der kan vælges mellem: o Ungdomsmiljø og udskoling o Læring og IT o Innovation og kreativitet o Tosprogede børn og unges faglige udvikling Arbejdet med udviklingsprojekter indebærer: I starten af 2012 udvælger den enkelte skole i dialog med skoleområdets chef og afdelingsleder to emner til udviklingsprojekter. Herefter beskriver skolen sit udviklingsprojekt i en projektplan. I projektplanen fremgår beskrivelse af mål og succeskriterier, indsats, tidsplan, evalueringsplan, organisering etc. Projekterne skal knytte an til skolepolitikkens fire fælles temaer samt til den fælles skolepolitisk målsætning, der er beskrevet under hvert udviklingsprojekt. I selve tilrettelæggelsen af projektet har skolerne et stort lokalt råderum til at udfolde og udmønte målsætningen, og skolepolitikken beskriver derfor ikke fælles tiltag for disse udviklingsprojekter. Forvaltningen/GPV understøtter arbejdet med udviklingsprojektet og bidrager til, at der indsamles erfaringer med, viden om og dokumentation af skolernes indsats og resultater på det pågældende 16

17 område. En måde at understøtte arbejdet på kan f.eks. være i form af formidling af eksisterende viden, afholdelse af temadage el.lign., tilbud om målrettet kompetenceudvikling, konsulentstøtte etc. I forhold til udviklingsprojekterne skal skolens medarbejdere evaluere og formidle deres erfaringer med indsats og resultater - til kolleger på skolen og i et samarbejde med forvaltningen og Gladsaxe Pædagogiske Videns- og dokumentationscenter. Udviklingsprojektet følges, dokumenteres og evalueres i forbindelse med skolens årlige kontraktsamtale/kontrakt og afrapporteres i skolens kvalitetsrapport. Sidst - men ikke mindst - er det vigtigt, at udviklingsprojekterne reelt kommer til at fungere som frontløberprojekter, hvor de enkelte skoler, som ikke har arbejdet med udviklingsprojektet, forpligtiger sig til at bruge den viden og de erfaringer, der udspringer fra projekterne. Det betyder samtidig, at de skoler, der har arbejdet med udviklingsprojekterne, skal videreformidle til de øvrige skoler fx via skolernes lokale udviklingsråd, det centrale Udviklingsråd, skolerådet mv. 5a) Ungdomsmiljø og udskoling En af skolens vigtigste opgaver er i samarbejde med forældrene at give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. Gladsaxe Kommune har en målsætning om, at mindst 90 % af kommunens unge i 2014 fortsætter i ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Mål med udviklingsprojektet: At øge andelen af skolens unge, der påbegynder en kompetencegivende ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Eksempler på tiltag som udviklingsprojektet kan omfatte: Skabe motivation og engagement til at tage en ungdomsuddannelse hos eleverne i udskolingen Styrket samarbejde med udskolingstrinnene, Ungdommens Uddannelsesvejledning, jobcenter og erhvervsliv Styrke samarbejde med erhvervsskoler og gymnasiale uddannelser Udvikle redskab, der giver mulighed for at følge op på, om eleverne afslutter en ungdomsuddannelse Udvikling af særligt ungdoms- / udskolingsmiljø Specialiseret lærerfaglighed ift. målgruppen Undervisningens organisering Valgfag og undervisningsformer Forbedring af fornyelse af vejledningsindsatsen, herunder elev- og uddannelsesplaner 5b) IT og læring At kunne anvende It og digitale medier er i dag en basal færdighed på lige fod med at kunne læse, skrive og regne. Den stadig hurtigere udbredelse af IT-teknologi og væksten i digitale tjenester og ressourcer på nettet giver skolen store muligheder og store udfordringer. It og digitale medier anvendes allerede i en vis udstrækning på skolerne i Gladsaxe Kommune, men der er i de kommende år behov for at udvikle gode digitale læreprocesser. Det er centralt, at It 17

18 understøtter udviklingen af børnenes og de unges faglighed, ruster dem til deres videre uddannelse samt understøtter en målrettet tilrettelæggelse af undervisningen. Anvendelse digitale læremidler og redskaber kan anvendes i forhold til at skabe mere varierede læringsmiljøer og til at styrke brugen af IT som hjælpemiddel til relevante elevgrupper. Digitale læremidler kan samtidigvære med til at styrke og videreudvikle den interne og eksterne kommunikation og videndeling. Ved den øgede brug af digitale læremidler er det samtidig centralt, at der er fokus på og øje for den betydning, det har for ressourceudnyttelsen. Projekter indenfor IT og læring skal derfor også medvirke til, at skolen drives effektivt og sammentænkes med Gladsaxe Kommunes digitaliseringsstrategi Mål med udviklingsprojektet: At styrke elevernes læring gennem brug af digitale læremidler, øge elevernes it-kompetencer samt sikre, at skolen drives effektivt med understøttelse af digitale læremidler. Eksempler på tiltag som udviklingsprojektet kan omfatte: Udvikling af undervisningspraksis, som styrker elevernes læring og deres IT- og mediekompetencer. Øge adgangen til undervisningsmidler, materialer og egne produkter på skoler og i hjemmet. Udvikling af IT- og digitale kompetencer hos skolens medarbejdere Tilrettelæggelse af undervisningsforløb med understøttelse af digitale medier 5c) Innovation og kreativitet Det nævnes ofte, at Danmark har brug for flere iværksættere og for udvikling af en iværksætterkultur. Der er imidlertid meget begrænsede erfaringer med, hvorledes vi i skolen kan fremme innovationskulturen i den pædagogiske og didaktiske praksis og dermed fremme de innovative kompetencer hos børn og unge. I Gladsaxe er vi enige i, at innovative og kreative kompetencer er af afgørende betydning for at kunne klare sig i den globale konkurrence. Gladsaxe Kommune ønsker derfor også at spille en rolle i denne udvikling. Mål med udviklingsprojektet: At udvikle og fremme et innovativt og kreativt læringsmiljø, der understøtter udviklingen af innovative kompetencer hos skolens elever og medarbejdere. Eksempler på tiltag som et udviklingsprojekt kan omfatte: Den kreative dimension er en integreret del af skolens læringssyn og praksis Det enkelte barns deltagelse i innovative arbejdsprocesser Udvikling af undervisningsformer, der fremmer børn og unges kreative evner Handlinger og betingelser i skolen, der fremmer kreativitet og innovation Udvikling af barnets/lærerens/pædagogens innovative kompetencer Udvikling af understøttende kompetencer og hvordan gøres det bedst? Hvordan indarbejdes mere kreativitet og nysgerrighed i undervisningen? 18

19 5d) Tosprogede børn og unges faglige udvikling I Gladsaxe Kommune er det målsætningen, at tosprogedes børn og unges udbytte af skolegangen, målt som karaktergennemsnit, skal styrkes således, at forskellen til danske elever minimeres. I dag er der forskel i udbyttet af skolegangen, mål som karaktergennemsnit, hvilket også på længere sigt har indflydelse på tosprogede børn og unges uddannelses- og jobmuligheder. Derfor skal udviklingsprojektet forstærke indsatsen og afprøve nye tiltag i undervisningen, der kan løfte tosprogede børn og unges faglige udbytte af undervisningen. Mål med udviklingsprojektet: Tosprogede elever er på niveau med det generelle gennemsnit i Gladsaxe Kommune i afgangsprøverne og i påbegyndelse af ungdomsuddannelser Eksempler på tiltag som udviklingsprojektet kan omfatte: Skolen udformer principper og procedurer for skolens undervisning i dansk som andetsprog. Kompetenceudvikling af skolens medarbejdere til undervisning i dansk som andetsprog Fagligt løft af basisundervisningen i dansk som andetsprog Styrkelse af skole-hjem samarbejdet Kompetenceudvikling i dansk som andetsprog, interkulturel kommunikation og pædagogik Udvikling af nye undervisningsformer og organisering af undervisning i dansk som andetsprog Dansk som andetsprog indgår i årsplaner og elevplaner, hvor det er relevant, og der udarbejdes handleplaner for elever, der har behov for undervisning i dansk som andetsprog. 19

20 6. Opfølgning på resultater og dokumentation Medarbejderne på skolerne i Gladsaxe Kommune udvikler, lærer og forbedrer hele tiden arbejdsgange, metoder og fagligheden i såvel undervisnings- som fritidsdelen. På den enkelte skole bliver der løbende igangsat små og store initiativer, ligesom skolepolitikken er udtryk for et ønske om at forbedre og styrke skolerne. Det er vigtigt, at både den daglige praksis og arbejdet med nye udviklingsprojekter løbende dokumenteres og evalueres, for at vi kan prioritere indsatser i forhold til de udfordringer, skolerne står overfor samt for at vi kan sikre, at skolerne kan lære af hinandens succeser. Dokumentationen er tæt knyttet til skolernes styringsredskaber. Der eksisterer en række styringsværktøjer på skoleområdet og det er vigtigt, at der er et samspil mellem disse styringsredskaber således, at den enkelte skole kun skal dokumentere en gang inden for et givet område. Det er målsætningen, at: o Styringsredskaberne kvalificeres, så der er sammenhæng mellem resultatkrav og målsætninger og opfølgningen i kvalitetskontrakter o Forvaltningen og Gladsaxe Pædagogiske Videns- og dokumentationscenter (GPV) understøtter, at skolernes dokumentation og evalueringer forankres og videndeles skolerne imellem 20

21 Planlægning gennemførsel Evaluering Planlægning gennemførsel Evaluering Udkast, skolepolitik juli 2011 Bilag: Proces og tidsramme for arbejdet med udviklingsprojekterne (Indsættes til sidst i dokumentet.) Forår 2012 Efterår Forår (Et skoleår) Efterår 2013 Forår 2014 Efterår Forår (Et skoleår) Efterår 2015 Faglighed Første udviklingsprojekt Andet udviklingsprojekt Alsidighed Læring Fællesskab Planlægning forår Skoleledelsen vælger i dialog med skoleområdets chef/afdelingsleder, hvilke udviklingsprojekter skolen skal arbejde med. Skolerne planlægger og forbereder det første udviklingsprojekt i foråret Til brug i denne planlægning udarbejder forvaltningen en skabelon til skolernes projektbeskrivelse og det endelige indhold i denne aftales med skolechefen og skrives ind i skolekontrakten. Ønsker til og mulighed for - understøttende indsats indgår i forvaltningens og Gladsaxe Pædagogiske Videns- og dokumentationscenters (GPV s) planlægning. Forvaltningen formulerer forventninger til den løbende opfølgning og evaluering. Gennemførelse et skoleår Skolerne arbejder med udviklingsprojektet i henhold til den aftalte projektbeskrivelse Forvaltningen og GPV bistår med understøttende indsats (fælles temamøder, processtøtte o.lign.) Skolechefen følger op på projektet i forbindelse med den årlige kontraktsamtale Forvaltningen/GPV formulerer forventninger til den endelige dokumentation og evaluering. Evaluering efterår Skolerne afrapporterer i forhold til den aftalte evalueringsplan Forvaltningen og GPV bistår i arbejdet med dokumentation og evaluering Forvaltning og GPV indsamler dokumentation og analyserer i forhold til at skabe fælles læring på området. Forvaltningen og GPV formidler resultater, ny viden og erfaring fra skolernes udviklingsprojekter. Dette gøres på baggrund af skolernes dokumentation, refleksion og selvevaluering af indsats og resultater og/eller med udgangspunkt i en mere opsøgende og undersøgende evaluering fra forvaltningen og GPV s side. 21

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Skolepolitik

Skolepolitik Skolepolitik 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 4 2.1 SKOLEPOLITIKKENS RAMMER 4 2.2 SKOLEPOLITIKKENS OPBYGNING 5 3. SKOLEPOLITIKKENS LÆRINGSSYN OG VÆRDIGRUNDLAG 5 4. SKOLEPOLITISKE

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Jammerbugt Kommunes skolepolitik er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Slotsskolen. Vision og præsentation

Slotsskolen. Vision og præsentation Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne-

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- niveau 1 1. april 2015 1. Baggrund Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at sikre fagligt og økonomisk

Læs mere

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016

Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016 Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016 Fem fokusområder Læring Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Innovation og kreativitet Inklusion Vedtaget af Greve Kommunes Byråd den 26. juni 2012 1 Forord

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse

Læs mere

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021 Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp Praktikstedsbeskrivelse Praktiksted Institutionstype Herningvej Skole Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp DUS (SFO) Børnegruppe Fysiske

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Resultatet af arbejdsgruppernes arbejde august 2013 - februar 2014 STEP 1 Politik og strategidannelse: Målsætning og resultatmål i Lolland Kommune STEP 2.1. Fælles implementerings

Læs mere

Pixiudgave Til fagprofessionelle

Pixiudgave Til fagprofessionelle Pixiudgave Til fagprofessionelle Alle børn og unge er en del af fællesskabet - Herning Kommunes Inklusionsstrategi Implementeringsperiode 2016-2020 November 2015 Forord Denne pixiudgave af Alle børn og

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Principper for inklusion

Principper for inklusion Principper for inklusion Inspiration til kommunens skolebestyrelser En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Hvorfor arbejde med principper for inklusion? Skolernes Udviklingsudvalg har taget initiativ

Læs mere

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune

Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune 1 Workshop indledning Formålet: Samle en række mennesker til at komme med deres perspektiver på en problemstilling en udfordring Få nye vinkler

Læs mere

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Plan for målfastsættelse og evaluering Afsæt 2012 14 Lokale strategiplaner

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende

Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende Ny skolestruktur Udviklingsspor: Fredericia PLUC 17.aug. 2012 Ny skolestruktur Udviklingsspor: PLUC Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC)

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse danner grundlag for SFO-indsatsen i Vejle

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4 Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler. Helt i mål. Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017

Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler. Helt i mål. Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017 Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler Helt i mål Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017 Prioriteringer i perioden 2013-2017 1 2 Indholdsfortegnelse Forord...5 Indledning...6 Fredensborg

Læs mere

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for

Læs mere

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere