ØKOLADEN Cand. Mag. i Læring og Forandringsprocesser Studieretning: Organisatorisk læring Aalborg Universitet København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ØKOLADEN Cand. Mag. i Læring og Forandringsprocesser Studieretning: Organisatorisk læring Aalborg Universitet København"

Transkript

1 ØKOLADEN (Eget billede) Cand. Mag. i Læring og Forandringsprocesser Studieretning: Organisatorisk læring Aalborg Universitet København

2 Titelblad Mads Lund Vestergaard, Sara Jeppesen, Tine Micheelsen, Læring og Forandringsprocessor, Aalborg Universitet København, 8. Semester Vejleder: Mirjam Godskesen Afleveringsdato: kl Projektrapport Indsæt ordoptælling Denne rapport er ikke fortrolig 2 af 79

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Resumé Læsevejledning Økoladen Problemfelt Problemformulering Begrebsdefinition Identificering og forkortelser i Økoladen Teoretikere i opgaven Afgrænsning Videnskabsteori Socialkonstruktivisme To socialkonstruktivismer Teori Løse koblinger Fire koblinger Meningsskabelse Ramme, ledetråd og forbindelse Organisatorisk læring Formel og uformel læring Metode Observation Interview Semistruktureret interviewform Interviewguide Fejlkilder og øvrige bemærkninger Transskription Validitet Analyse Løse koblinger Højt særpræg og høj påvirkelighed mellem Sødt og Økoladen Højt særpræg og høj påvirkelighed mellem Jan og Joos Højt særpræg og høj påvirkelighed mellem produktionen og administrationen Delkonklusion Meningsskabelse Ramme, ledetråde og forbindelse Seks elementer i rammen Delkonklusion Organisatorisk læring Formel læring Uformel læring Individuel læring og organisatorisk læring Delkonklusion Diskussion Meningsskabelse Løse koblinger Organisatorisk læring af 79

4 10.0 Konklusion Litteraturliste Bilag Bilag 1, Interview Jan Bilag 2, Interview Amanda Bilag 3, Interview Joos Bilag 4, Interview Anette Bilag 5, Interview Jonna Bilag 6, Økoladen historie og vision af 79

5 1.0 Resumé Nærværende projekt tager udgangspunkt i en socialkonstruktivistisk epistemologisk tilgang, og undersøger på baggrund af semistrukturerede interview, hvorledes viden- og erfaringsdeling internt i Økoladen bidrager til udviklingen af virksomheden. Empirien analyseres ved brug af Weicks teorier om løse koblinger og meningsskabelse. Ligeledes anvendes Elkjærs forståelse af formel og uformel læring til at undersøge i hvilke situationer organisatorisk læring foregår og hvorledes det bidrager til den viden- og erfaringsdeling der er med til udviklingen af virksomheden. 5 af 79

6 2.0 Læsevejledning Afsnit 3 består af projektets indledning, problemfeltet, problemformuleringen og en begrebsdefinition med identificering og forkortelser i Økoladen, samt hvorledes der refereres til teoretikere i projektet. Afsnit 4 er en redegørelse afgrænsninger foretaget i projektet. Afsnit 5 introducerer socialkonstruktivismen som videnskabsteori. Afsnit 6 introducerer teorier og teoretikere som benyttes i opgaven. Heriblandt Karl E. Weick og Bente Elkjær. Afsnit 7 forklarer den metodiske tilgang som er anvendt til indsamling af empiri. Afsnit 8 består af analyseafsnittet, hvor der vil blive analyseret ud fra de valgte teorier. Afsnit 9 indeholder diskussionen som sker på baggrund af analysen i projektet. Afsnit 10 konkluderer på problemformuleringen. Afsnit 11 består af litteraturlisten. Afsnit 12 indeholder bilag. 6 af 79

7 3.0 Økoladen Økoladen er en chokolade og dessert fabrik, der selv importerer deres råvarer, da de mener, at det giver den bedste fornemmelse med produkterne. Firmaet har eksisteret siden 2001 og er opkøbt af Jan i Jan kommer oprindeligt fra reklamebranchen, men har nu valgt at uddanne sig som Chocolatier. Sammen med hans hustru Amanda, der styrer de administrative opgaver i virksomheden, driver de sammen virksomheden som har beliggenhed i Ørslev. Virksomheden har i alt ti ansatte på selve Økoladen, hvoraf ni er fastansatte. Tre af disse fungerer som administrative medarbejdere hvoraf Jan og Amanda indgår. Derudover er der ansat en salgschef, der fungerer som kørende sælger, samt fem medarbejdere i produktionen. Økoladen producerer privatlabel-chokolade for Irma samt Änglamarks pålægschokolade. Der er indgået et samarbejde med Coop, hvor Økoladens eget mærke sælges igennem i udvalgte butikker, ligeledes sælger de også engros til kæden Helsam. Økoladen er desuden medejer af en nicheforretning i hal 2 i Torvehallerne i København på Israels Plads. Forretningen hedder Sødt og er et samarbejde mellem Økoladen og Møn Bolcher. Butikken er i alt 13 kvadratmeter og fungerer som udstillingsvindue for Økoladens produkter og henvender sig til de private kunder. Staden er tiltænkt, at skulle køre som en selvstændighed enhed, men grundet flere udfordringer, blandt andet rentabiliteten og serviceniveauet, er der pr. 24. april 2014 ansat ny daglig bestyrer der skal varetage den daglige drift. Samarbejdet med Møn Bolcher skulle gerne fortsætte. Staden har i alt en fuldtidsansat og fem deltids. De ansatte i Sødt er tilknyttet Økoladen og modtager således løn derfra, dog anses de ikke som ansatte i Økoladen i forhold til virksomheden i Ørslev og er derfor ikke talt med i ovenstående. 7 af 79

8 Økoladens vision: Vi vil fremstille de bedst tænkelige chokoladeprodukter Vi vil fremstille økologisk, fordi det giver de reneste produkter Vi vil ændre forbrugeres syn på kvalitet og gode råvarer Vi skal have håndlavede, da vi mener det giver en bedre føling med produkterne Vi vil gøre det anderledes, så folk ved man kan gøre det på en anden måde Chokolade skal ikke være fra maskine, til menneske. Men fra person til person. (Bilag 6) 3.1 Problemfelt På baggrund af et uformelt besøg på Økoladen, udtalte lederen og salgschefen, at virksomhedens omsætning har været stigende indenfor de sidste år. Ligeledes har medarbejderne været med til at udvikle nye produkter. Dette har medvirket til en undren om hvorledes viden- og erfaringsdeling forekommer i virksomheden. Virksomhedens stigende omsætning sammenholdt med medarbejdernes indflydelse på udviklingen af nye produkter, ser vi som forskere som en indikation på, at organisatorisk læring finder sted. Denne undren leder op til følgende problemformulering: 3.2 Problemformulering Hvorledes bidrager viden- og erfaringsdeling internt i Økoladen til udvikling af virksomheden? 3.3 Begrebsdefinition Vi vil her redegøre for valg af begreber og forkortelser i projektet. 3.4 Identificering og forkortelser i Økoladen Vi vil i opgaven benytte medarbejdernes navne når vi henviser eller referer til dem eller deres udtalelser i interviewene. I nedenstående oversigt oplistes medarbejdernes navne og arbejdsopgaver. Jan: stifter og leder af Økoladen 8 af 79

9 Amanda: medejer af Økoladen, gift med Jan og varetager administrative opgaver i virksomheden Joos: salgschef og kørende sælger, supervisor for staden i Torvehallerne. Anette og Jonna: produktionsmedarbejdere i Økoladen Økoladen: Økologisk chokoladefabrik, beliggende i Ørslev Sødt: Nicheforretning i Torvehallerne. Har et samarbejde med Møn Bolcher, men Økoladen står for driften. 3.5 Teoretikere i opgaven Søren Wenneberg vil i projektet refereres til som Wenneberg Karl E. Weick vil i projektet refereres til som Weick Bente Elkjær vil i projektet refereres til som Elkjær Sverri Hammer og James Høpner vil i projektet refereres til som Hammer og Høpner Begrebet løse koblinger vil i projektet blive sat i overensstemmelse med begrebet løst koblet systemer, da løse koblinger i vores forståelse, på baggrund af Hammer og Høpner, forekommer mellem systemer. 4.0 Afgrænsning I dette afsnit vil vi redegøre for de afgrænsninger vi har valgt at tage i vores projekt. Mange socialkonstruktivismer interessere sig i særlig grad for sproget som interaktionsform. Eksempelvis ser Karl E. Weick, Erving Goffmann og Harold Garfinkel sproget som primær faktor i sociale relationer (Esmark, Laustesen og Andersen, 2009, 20-21). Dette er dog ikke et emne vi vil berøre da det ikke er fokus for vores projekt. Dog anerkender vi sprogets indflydelse i sociale relationer. 9 af 79

10 Socialkonstruktivismen har mange forskellige teoretikere og vi anerkender derfor, at det videnskabelige blik kunne være anderledes og muligvis vinklet i en anden retning ved brugen af andre socialkonstruktivistiske teoretikere. Oxymoroner: I dette projekt kunne vi have fokuseret på Weick og Westleys tekst om oxymoroner i forhold til organisatorisk læring. Dette kunne have været relevant at inddrage i projektet, da Weick og Westley, kort forklaret, benytter begrebet i forhold til, at beskrive den kaos og orden der finder sted i organisatorisk læring (Weick 0g Westley, 1996). Dette har vi i projektet valgt at afgrænse os fra, da vi i stedet har valgt at fokusere på Elkjærs begreber om formel og uformel læring, da vi mener dette er mere relevant for vores undersøgelse. Organisation og organiseringer: Weick beskriver en organisation som organisering, da han mener organisation er et statisk og strukturelt begreb, og i stedet er optaget af de processer og den dynamik der foregår i organisationer. Vi vælger dog ikke at anvende begrebet organisering på samme måde, da vi undersøger en mindre virksomhed, samt ikke går nærmere i dybden med, hvad der sker i større organisationer. 5.0 Videnskabsteori Nærværende afsnit vil introducere de to socialkonstruktivismer. Den epistemologiske tilgang vil i nærværende projekt blive anvendt som baggrund for vores forståelse af empirien i projektet. 5.1 Socialkonstruktivisme Opgavens videnskabsteoretiske position vil tage udgangspunkt i den socialkonstruktivistisk tilgang. Denne er valgt på baggrund af at læring ses som socialt konstrueret, hvilken er den måde vi anerkender at læring opstår. 10 af 79

11 På baggrund af dette har vi valgt at anvende teori, hvor læring ligeledes menes opstår i sociale relationer. Mere om dette i afsnit 6.0. Socialkonstruktivismen er meget bredt favnende og ofte tillægges termen meget forskellige betydninger af diverse teoretikere på trods af at de karakteriseres som socialkonstruktivister (Wenneberg, 2010, 14). Dog ses en fælles forståelse hos samtlige af disse teoretikere da de ikke er interesseret i at afdække, hvordan videnskab bør bedrives, men hvordan den rent faktisk sker (ibid., 64). På baggrund af dette er det er derfor vigtigt at vi forholder os til, hvilken retning vi finder som den rette for vores projekt. 5.2 To socialkonstruktivismer Indenfor det socialkonstruktivistiske paradigme finder man grundlæggende to forskellige socialkonstruktivismer: Den epistemologiske konstruktivisme og den ontologiske konstruktivisme. Nærværende opgave vil tage udgangspunkt i den epistemologiske konstruktivisme da denne omhandler den erkendelsesteoretiske position. Denne siger, at viden om virkeligheden udelukkende er bestemt af sociale konstruktioner og kun eksisterer via vores erkendelse. I modsætning hertil står den ontologiske position som omhandler læren om det værende og hvor virkeligheden eksisterer uafhængigt af vores erkendelse, hvilket Wenneberg betegner som realisme (ibid., ). Indenfor epistemologien findes yderligere to positioner: Viden om den naturlige fysiske virkelighed og viden om det sociale. Den naturlige fysiske virkelighed betegnes ifølge Wenneberg som en eller anden substans som fysisk eksisterer uafhængigt af vores erkendelse af det (ibid., ). Det sociale beskrives som noget der skabes og som løbende genskabes (ibid., 86-88). Det at noget skabes ligger implicit i termen socialkonstruktivisme da der her opstår en konstruktionsproces og der er med betydningen af ordet konstruktion, tale om en bevidst handling. Ligeledes bliver det der skabes først til virkelighed når vi erkender det skabte (ibid., 88-89). Denne erkendelse afhænger ifølge Wenneberg af, at der er mennesker der oplever dem og tror på dem (ibid., ). Derved opstår viden i sociale sammenhæng. 11 af 79

12 6.0 Teori Teorien skal i nærværende projekt være med til at belyse steder eller situationer i virksomheden, hvor der muligvis vil opstå læringsmuligheder for virksomheden. 6.1 Løse koblinger Teorien vedrørende organisationer som bestående af løse koblinger er udviklet af Weick, født i 1936 i Indiana, USA (Hammer og Høpner, 2014, 7). Weicks baggrund i psykologien har været med til at præge hans socialkonstruktivistiske videnskabelige udgangspunkt i sine tekster. Weick er således optaget af at fremhæve handlingers betydning samt, hvordan handlinger er med til at skabe mening gennem sproget. Derudover lægger han vægt på at interaktionen mellem mennesker i grupper er meningsskabende. Weick adskiller sig dog fra socialkonstruktivismen på flere punkter. Blandt andet er han mere optaget af, hvordan enkeltpersoners handlinger i grupper er med til at skabe mening, og er mere optaget af den meningsskabelse der sker i organisationer (ibid., 15-19). En af de mere interessante holdninger er, at Weick fokuserer på, at organisationer skaber deres egne omgivelser. Weick mener, at omgivelserne er så komplekse og omfattende, at det ikke vil være muligt at skabe en entydigt billede af, hvad der forlanges af organisationen. Visse elementer vil være relevante for organisationen, mens andre ikke har relevans og derfor kan ses bort fra. Det er altså ikke omgivelserne der skaber organisationen, men i stedet udvælges bestemte relevante dele af omgivelserne, når organisationen foretager handlinger. Denne interesse for handlinger hører under det pragmatiske paradigme. I dette paradigme er handlinger ikke betinget af en bestemte idelogier, men udspringer derimod af, hvad der anses som værende en rigtig handlen (ibid., 21-22). Weick er således ikke ensporet i sit videnskabelige udgangspunkt, men anvender lidt fra forskellige paradigmer i sit arbejde. Weick lægger op til, at man som læser skal reflektere over teksterne, og forsøger med sine 12 af 79

13 tekster at få læseren til at undre sig, frem for at komme med klare konklusioner eller definitioner. En af Weicks teorier, er at se organisationer som bestående af løst koblede systemer. Denne måde at se organisationer på, går imod den funktionalistiske og strukturelt orienteret tilgang til organisationer, hvor det hævdes, at de forskellige delelementer, eksempelvis forskellige afdelinger, teams og lignende, i organisationen bør være tæt koblede for at være i stand til at løse de opgaver som organisationen har. Det er denne tilgang Weick går væk fra, når han i stedet ser organisationer som løst koblede systemer (ibid., 70). Det kan virke selvmodsigende, at anse noget som værende løst og koblet. Men denne måde at anskue de forskellige delelementer i organisationer, medvirker til at man kan se på, at de forskellige dele i organisationen ikke behøver at være tæt koblet konstant for at fungere, men derimod kun behøver sporadiske koblinger for at fyldestgøre opgaverne de ansatte hver især måtte have (Weick, 1976, 6-9) Fire koblinger Koblinger i en virksomhed kan opstå mellem flere forskellige systemer eller delelementer. Det er disse koblinger vi nu vil se nærmere på. Ifølge Weick kan der opstå fire slags koblinger mellem systemer (se tabel 1): Lav påvirkelighed Høj påvirkelighed Lavt særpræg Ikke koblede Tæt koblede Højt særpræg Dekoblede Løst koblede Tabel 1, Fire forskellige typer af koblinger (Hammer og Høpner, 2014, 75) Hvorledes systemerne er koblet til hinanden, er bestemt ud fra henholdsvis deres påvirkelighed af hinanden altså hvor afhængige de er af hinanden i deres udførsel af opgaver og lignende. Derudover om der mellem de to systemer er et højt eller lavt særpræg hvorvidt de adskiller sig fra 13 af 79

14 hinanden i forhold til deres karakteristika, herunder kompetencer, specialiseringsgrad og lignende. Hvis vi ser på det Ikke koblede system, så er dette elementer der ikke påvirker hinanden (lav påvirkelighed) og ikke adskiller sig fra hinanden (lavt særpræg). Er der i stedet lav påvirkelighed mellem systemerne og et højt særpræg mellem dem, beskrives de som dekoblede. De to systemer kunne fysisk befinde sig i samme fabriksbygning, mens deres arbejde vil ikke påvirke det andet systems arbejde, og imellem dem er der stor forskel i karakteristika. Disse to koblinger, eller mangel på samme, vil ikke blive taget yderligere op i, da vi ikke har observeret dem gennem dette projekt. Er systemerne derimod meget påvirkede af hinanden og har et lavt særpræg er de i stedet tæt koblede. De to systemer vil altså bestå af mange af de samme kompetencer og deres specialiseringsgrad vil være ensartet (lavt særpræg). Arbejdets udførsel vil afhænge eller være påvirkelig af, at det andet system udfører deres opgave (høj påvirkelighed). Der vil ofte foregå et tæt samarbejde mellem de to systemer. Hvis systemerne adskiller sig meget fra hinanden, men er meget påvirkelige i forhold til hinanden opstår der en løs kobling mellem dem. Her vil de to systemer adskille sig fra hinanden med hensyn til deres kompetencer, opgaver og deres løsning af disse, men de vil være meget påvirket af det andet system. Eksempelvis kunne et tæt sporadisk samarbejde være nødvendigt for, at de to systemer herefter kan arbejde selvstændigt videre med deres respektive opgaver (ibid., 74-78). Weick mener, at en fordel ved løse koblinger, er at organisationer med disse løst koblede systemer består af mange uafhængige elementer, som kan være afdelinger eller grupper i en stor organisation. Det kan også være mindre afdelinger som fysisk befinder sig væk fra organisationen og i stedet ude i omgivelserne. Ved hjælp af denne lokale tilstedeværelse kender og forstår 14 af 79

15 organisationer som består af løst koblede systemer, deres respektive omkringliggende miljø bedre end tæt koblede systemer. Ifølge Weick muliggør dette en hurtigere adaptionsevne til omgivelserne og bedre mulighed for fortolkninger af, hvad der rører sig (Weick, 1976, 6). Den dynamik der opstår mellem de løst koblede systemer kan medføre, at idéer om ændringer og nye retninger ikke nødvendigvis kommer fra en bestemt hierarkisk top, men i stedet kan opstå overalt i organisationen. Dette kan være med til, at trække organisationen i en bestemt retning, som kan medføre, at organisationen udvikler sig (Hammer og Høpner, 2014, 71-72). Denne udvikling kan opstå, hvis man benytter de bevægelser som de løse koblinger kan skabe, og udnytter den viden og erfaring som findes forskellige steder i virksomheden. Derudover kan løst koblede systemer forbedre muligheden for, at de enkelte systemer nemmere kan justere og tilpasses lokale forhold, uden at hele virksomheden behøver ændre retning. Sker der eksempelvis en ændring på efterspørgslen i et bestemt miljø, kan det respektive system der befinder sig her, nemmere og hurtigere adaptere denne ændring, uden at hele organisationen nødvendigvis behøver gøre det samme. Weick peger dermed på, at løse koblinger er medvirkende til, at opgaver fremover kan løses kontinuerligt i organisationer (Weick, 1976, 6-7). Når vi undersøger koblinger i organisationer, kan vi antage, at jo flere afdelinger og ansatte der er, desto større er muligheden for, at der opstår løse eller tætte koblinger mellem disse forskellige systemer. Men eftersom koblinger blot behøver to systemer til at opstå, mener vi, at teorien ligeledes kan anvendes på mindre virksomheder. Weick beskriver i relation hertil, at systemer ikke kun består af fysiske elementer, som eksempelvis mennesker, men kan ligeledes bestå af: teknologi, opgaver, roller, ansvar, muligheder, sanktioner og belønninger etcetera (ibid., 4). Ifølge Weick er det dermed ikke kun tilstedeværelsen af et bestemt antal ansatte der medvirker til at danne et system. 15 af 79

16 6.2 Meningsskabelse Meningsskabelse er et centralt begreb hos Weick og er en form for naturlig selektion i en organisationsproces. Ifølge Weick opstår meningsskabelse hele tiden og ubevidst. Det betyder, at når man som individ oplever noget, prøver man uvilkårligt at få denne oplevelse til at være meningsfuld for en selv (Hammer og Høpner, 2014, 89). Weick mener, at meningsskabelse er betinget af flere faktorer, herunder nævnes det blandt andet, at meningsskabelse er en social aktivitet. Vi interagerer med andre i vores skabelse af mening og det kompliceres af, at verden omkring os hele tiden ændres. Meningsskabelse er ligeledes både en individuel samt en social aktivitet, som Weick tvivler på er mulig at adskille (ibid., 91). Eksempelvis skaber vi selv meninger ud fra de begivenheder vi oplever, men hvor de personer vi omgiver os med i situationen, muligvis skaber en anden mening ud af samme begivenhed, så kan vi ikke undgå at blive påvirket af dette (ibid., 92). Som nævnt i ovenstående er meningsskabelse betinget af flere faktorer. Weick udpeger syv elementer, som han mener er relevante i meningsskabelsesprocessen: Meningsskabelse er en social proces Meningsskabelse tager udgangspunkt i identitet Meningsskabelse sker retrospektivt Meningsskabelse er fokuseret på og udgår fra ledetråde Meningsskabelse er en kontinuerlig proces Meningsskabelse er drevet af en plausibilitet ikke af akkuratesse Enactment (at skabe i handling) er centralt i meningsskabelse Samtlige elementer indgår i en meningsskabelse, men vægten af de forskellige elementer kan variere (ibid., 93-94). Nedenstående eksempel viser, hvordan Weick får alle syv elementer inddraget: Når folk begynder at handle (enactment), genererer de håndgribelige resultater (ledetråde) i nogle sammenhænge (socialt), og dette hjælper dem med at opdage (retrospektivt), hvad der sker (kontinuerligt), hvad der skal 16 af 79

17 forklares (plausibelt), og hvad der bør gøres herefter (identitet) (ibid., 115) Ramme, ledetråd og forbindelse Ifølge Weick består meningsskabelsens substans af tre elementer: en ramme, en ledetråd og en forbindelse imellem disse. Rammen vil ofte være noget der er forekommet i ens fortid, det kan eksempelvis være en tidligere socialisering. Weick definerer rammen til at bestå af seks elementer som er individuelle: Ideologi: Det kan være tilegnet gennem uddannelse, eller lignende, som man trækker på. Selvom man i hovedtræk deler sammen ideologi, så behøver man ikke at konstruere samme mening. Ubevidste antagelser og taget-for-givetheder : Det kan være ubevidste, tavse eller skjulte antagelser eller definitioner. Ofte stiller vi ikke spørgsmålstegn ved disse og er næppe klar over deres eksistens de tages blot for givet. Det kan eksempelvis være, at vi antager, at der bør være en leder i enhver organisation. Paradigmer: Det kan være en form for fælles standarder, som der refereres til i en organisation. Det kan ligeledes være historier eller repræsentative anekdoter. På trods af disse paradigmer, kan meningen vi skaber med organisationen godt være forskellig for hvert individ i organisationen. Paradigmet er med til at skabe en retning og sammenhold, men ikke nødvendigvis en homogen organisation. Handleteori: Weick mener, at på baggrund af vores dagligdags erfaringer udvikler vi forskellige handleteorier, der gør os i stand til at handle på en bestemt måde i visse sammenhænge. Det kan eksempelvis være, når man første gang modtager en klage, så vil måden klagen håndteres på, påvirke den måde vi fremadrettet vil håndtere klager på. Tradition: Traditioner er en gentagelse af noget vi forsøger eller tror der tidligere er gjort. Når vi følger tidligere traditioner som vores forgænger eller vi selv har gjort, så er vi medvirkende til at skabe tradition. Disse traditioner fortæller noget om, hvad vi tror og tænker er meningsfuldt. Traditionerne er væsentlige at kigge på i organisationer, da det er en af de ting der har betydning når vi prøver at skabe mening. 17 af 79

18 Historier: Det kan være historier om et tidligere uheld, der skal medvirke til at forebygge et nyt (ibid., 128). Ledetråden er noget, der sker i øjeblikket, det vil sige en her og nu - oplevelse, det kan eksempelvis være en tale eller en historie. Forbindelsen opstår, hvis vi kan skabe mening mellem rammen og ledetråden (ibid., 127). Når vi oplever noget, prøver vi at sætte oplevelsen (ledetråden) ind i vores allerede etablerede erfaringer (ramme) og hvis vi kan skabe forbindelse mellem disse, så dannes der mening (ibid., 128). På denne baggrund af de tre elementer, rammen, ledetråden og forbindelsen opstår meningsskabelsen. 6.3 Organisatorisk læring Livslang læring er et begreb Elkjær mener indgår i hverdagssproget og som signalerer, at læring på bestemte tidspunkter eller situationer ikke kun opstår i institutionelle rammer såsom skoler og uddannelsesinstitutioner, men også opstår på arbejdspladser og i organisationer. Dog mener Elkjær, at der er forskel på læring i de to rammer, da læring på skoler og i uddannelsesinstitutioner som oftest er den enkeltes møde med undervisningen der er i højsædet. Når læring på arbejdspladser og i organisationer finder sted, foregår det oftest som en kollektiv proces og som et samarbejde mellem flere. Læring på arbejdspladsen og dermed i arbejdslivet, ses som en sideeffekt ved arbejdets udførsel (Elkjær, 2005, 13-14). Da nærværende opgave tager udgangspunkt i en virksomhed, er det denne læring på arbejdspladsen der vil være i fokus. I tilknytning til læring i arbejdslivet bruger Elkjær begrebet organisatorisk læring. Organisatorisk læring er udsprunget på baggrund af behovet for at kunne angive retningslinjer for effektiv ledelse af virksomheder, samt for at forstå beslutningstagning i organisationer (ibid., 35-37). Dermed handler organisatorisk læring i Elkjærs tekst om ledere i virksomheder og deres evner til at behandle og videregive information. Historisk set blev organisatorisk læring anvendt inden for organisationsforskning i forbindelse med indføringen af begrebet den 18 af 79

19 lærende organisation. På baggrund af dette mener vi, at organisatorisk læring godt kan opstå uden kun at være møntet på ledere da begrebet som nævnt er udsprunget af den lærende organisation hvor man her ser på organisationen som helhed og dens ansattes kontinuerlige læring (Senge, 1999, 13) Formel og uformel læring Læring på arbejdspladsen kan ifølge Elkjær foregår på to følgende måder: Formelt og uformelt. Ved den formelle læring bliver det nødvendigt at overveje, hvordan arbejdspladsen indrettes som en ramme for læring. Dette kunne eksempelvis være indretning af lokaler eller overvejelser om, hvilke formelle læreprocesser der vil være at foretrække (Elkjær, 2005, 29). Ved at bruge formel læring i en læringssituation kan det eksempelvis medvirke til, at erfarne medarbejdere indgår i dialog med en mindre erfaren eller ny medarbejder og herved sikre at direkte støtte, vejledning og oplæring opnås (ibid., 32). Derudover taler Billett om nødvendigheden af en læreplan for arbejdspladsen, i forbindelse med at den enkelte kan udfolde sin ekspertise fuldt ud ved at have muligheden for at deltage i alle relevante aktiviteter på arbejdspladsen (ibid., 31, cited in Billett, 1999). Den uformelle læring ses ved den måde den enkelte medarbejder gør sig nye erfaringer på arbejdspladsen og derved opnår nye færdigheder. I refleksionen over de nye færdigheder, bliver de til viden som den enkelte kan overføre og anvende i andre arbejdsmæssige situationer (ibid., 27). Uformel læring opstår især når den enkelte har mulighed for at deltage i sociale interaktioner samt i situationer, hvor den enkelte er inkluderet og deltager i arbejdsprocesser. Dette kunne eksempelvis være medindflydelse på problemløsninger (ibid., 29). Derudover taler Marsick og Watkins om tilfældig læring der kan finde sted uden om den enkeltes opmærksomhed. Dette ses ligeledes som en del af den uformelle læring (ibid., 30, cited in Marsick & Watkins, 1990, 12). 19 af 79

20 Elkjær nævner fire forhold, der har betydning for at fremme mulighederne for uformel læring på arbejdspladsen: 1. Den enkeltes mulighed for deltagelse i formulering af mål og planlægningen af arbejdsprocesser. 2. Den enkeltes mulighed for at eksperimentere med forskellige metoder til løsning af problemer på arbejdspladsen. 3. Den enkeltes mulighed for at udveksle erfaringer og for at reflektere over arbejdets processer og resultater. 4. Den enkeltes adgang til information og viden om forhold i arbejdet og på arbejdspladsen. Disse fire forhold er vigtige for at organisere de sociale relationer og arbejdsprocesserne på en sådan måde at læring tilfældigt kan finde sted. I praksis vil læring på arbejdspladsen ofte finde sted som et samspil mellem uformel og formel læring (ibid., 30-31). 7.0 Metode I nærværende projekt blev to forskellige metodiske tilgange anvendt da vi vurderede at begge kunne være af afgørende betydning for opgaven. Nedenfor vil disse tilgange blive beskrevet samt der ligeledes vil blive argumenteret for deres relevans. Vi vurderer vores validitet af den indsamlet empiri samt erkender fejlkilder og bias for projektet. Empiriindsamlingen er foretaget på baggrund af vores socialkonstruktivistisk epistemologiske udgangspunkt, hvorfor vi fokuserer på, hvordan viden opstår i sociale sammenhæng. 7.1 Observation Deltagerobservation er blevet benyttet som den ene metode for indsamlingen af empiri, forinden de formelle interviews. Dette blev gjort af flere grunde. Først og fremmest blev denne metode benyttet for, at fornemme om undringen i problemformuleringen havde noget på sig. Deltagerobservation er også benyttet for, at vi som forskere bedre kunne fornemme de sociale relationer i virksomheden og dermed få en dybere indsigt i deres arbejdshverdag. 20 af 79

21 Deltagerobservation er et oxymoron. Begrebet er selvmodsigende, da ordet deltagelse implicerer involvering og hvor observation modsat implicerer distance (Tjørnhøj-Thomsen og Whyte, 2011, 100). Deltagelsen har primært bestået i, at indgå som en del af produktionsteamet, hvor vi blev introduceret til, blandt andet at lave deres Chok O Blok chokoladeplader. Vi indgik alle i denne produktion og var aktivt deltagende. Observationerne foregik ved at overvære medarbejdernes arbejde, spørge ind til produktionsmetoderne, maskinerne, deres arbejdsgange og funktioner samt en introduktion til mange af deres produkter. Denne deltagerobservation gav et fint helhedsindtryk af virksomheden og åbnede op for muligheden at stille mere uddybende spørgsmål til de formelle interview. 7.2 Interview Den anden metodiske tilgang til indsamlingen af empirien har været et kvalitativt interview da vi i forbindelse med deltagerobservationen, fandt det vigtigt at foretage interview med nogle af medarbejderne samt Jan og Amanda, i alt fem personer, for at kunne gå videre med vores undren. Selve interviewene foregik som enkeltmandsinterview, hvor der således kun var en respondent til stede af gangen. Det var nødvendigt med interview af flere medarbejdere i Økoladen for at kunne opnå mest viden. Dog valgte vi af tidsmæssige årsager ikke at interviewe samtlige medarbejdere i Økoladen. For at have fået større indsigt i viden- og erfaringsdelingen i Økoladen ville det dog have været optimalt at interviewe samtlige medarbejdere i virksomheden. Et kvalitativt interview er velegnet til indsamling af oplevelser, intentioner, handlinger og motiver, og bruges til at undersøge forhold, som kan være vanskelige at iagttage og måle (Christensen, Nielsen og Schmidt, 2011, 61). Interviewene fandt sted i virksomheden i Ørslev, hvor fabrikken ligeledes har beliggenhed. Interviewet med salgschefen blev udført en anden dag, da han på det respektive tidspunkt ikke var tilgængelig. Gruppens tre medlemmer deltog i samtlige af interviewene og det var på forhånd aftalt, hvem fra gruppen der skulle foretage interviewe. Dette var valgt for at sikre ensartethed igennem alle interviewene. De resterende to 21 af 79

ØKOLADEN Cand. Mag. i Læring- og Forandringsprocesser Studieretning: Organisatorisk læring Aalborg Universitet København

ØKOLADEN Cand. Mag. i Læring- og Forandringsprocesser Studieretning: Organisatorisk læring Aalborg Universitet København ØKOLADEN (Eget billede) Cand. Mag. i Læring- og Forandringsprocesser Studieretning: Organisatorisk læring Aalborg Universitet København Titelblad Mads Lund Vestergaard, 20093716 Sara Jeppesen, 20131682

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Dansk Forening for Rosport. Giver det mening?

Dansk Forening for Rosport. Giver det mening? 1 Dansk Forening for Rosport 20. November 2016 Giver det mening? De svenske kærestepar 2 Læg mærke til altanen: Hvad er meningen? 3 Meningsskabelsens substans er: 4 En ledetråd/signal (Et billede, en mail,

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Lederen som meningsskaber

Lederen som meningsskaber 1 Lederen som meningsskaber 23. November 2016 Danske Bioanalytikere De svenske kærestepar 2 3 The Mann Gulch Disaster 4 HVORDAN SER JERES ORGANISATION UD? 5 Eller fungerer det snarere sådan? 6 Eller det

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med butikschef i Companys Original Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Undersøgelsens forskningsinteresse I ministerielle styredokumenter

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Internt kontra eksternt salg Gennemført september/oktober 2012

Internt kontra eksternt salg Gennemført september/oktober 2012 Internt kontra eksternt salg Gennemført september/oktober 2012 Indhold Metode Hovedkonklusioner Salgsafdelingens opbygning Profiltyper i internt og eksternt salg Hvordan skaber man gode sælgere Aflønning

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Tror du, jeg vil synes, at det sjovt at læse medicin..?

Tror du, jeg vil synes, at det sjovt at læse medicin..? Tror du, jeg vil synes, at det sjovt at læse medicin..? Ph.d. stipendiat Rie Thomsen i Vejledning og kompetenceafklaring Forskningsenheden i vejledning/curriculum Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Trivselsundersøgelse BRK 2016

Trivselsundersøgelse BRK 2016 Trivselsundersøgelse BRK 2016 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema 20,38% 1,66% 77,96% Distribueret Nogen svar Gennemført Respondenter:

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Social kapital Værdien af gode samarbejdsrelationer Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Samarbejdsaftalens mål og midler Aktivt samspil mellem ledelse og ansatte Motiverende ledelsesformer og aktiv medvirken

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N University College Syddanmark Degnevej 16, 6705

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed Koordinering Dynamik og interaktion

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Hvad foregår der her? Danske Erhvervsskoler og -gymnasier 3. maj 2017 Sverri Hammer

Hvad foregår der her? Danske Erhvervsskoler og -gymnasier 3. maj 2017 Sverri Hammer 1 Hvad foregår der her? Danske Erhvervsskoler og -gymnasier 3. maj 2017 Sverri Hammer De svenske kærestepar 2 HVORDAN OPLEVES HVERDAGEN PÅ ERHVERVSSKOLERNE? 3 Mange af vores handlinger tager udgangspunkt

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere