ØKOLADEN Cand. Mag. i Læring og Forandringsprocesser Studieretning: Organisatorisk læring Aalborg Universitet København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ØKOLADEN Cand. Mag. i Læring og Forandringsprocesser Studieretning: Organisatorisk læring Aalborg Universitet København"

Transkript

1 ØKOLADEN (Eget billede) Cand. Mag. i Læring og Forandringsprocesser Studieretning: Organisatorisk læring Aalborg Universitet København

2 Titelblad Mads Lund Vestergaard, Sara Jeppesen, Tine Micheelsen, Læring og Forandringsprocessor, Aalborg Universitet København, 8. Semester Vejleder: Mirjam Godskesen Afleveringsdato: kl Projektrapport Indsæt ordoptælling Denne rapport er ikke fortrolig 2 af 79

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Resumé Læsevejledning Økoladen Problemfelt Problemformulering Begrebsdefinition Identificering og forkortelser i Økoladen Teoretikere i opgaven Afgrænsning Videnskabsteori Socialkonstruktivisme To socialkonstruktivismer Teori Løse koblinger Fire koblinger Meningsskabelse Ramme, ledetråd og forbindelse Organisatorisk læring Formel og uformel læring Metode Observation Interview Semistruktureret interviewform Interviewguide Fejlkilder og øvrige bemærkninger Transskription Validitet Analyse Løse koblinger Højt særpræg og høj påvirkelighed mellem Sødt og Økoladen Højt særpræg og høj påvirkelighed mellem Jan og Joos Højt særpræg og høj påvirkelighed mellem produktionen og administrationen Delkonklusion Meningsskabelse Ramme, ledetråde og forbindelse Seks elementer i rammen Delkonklusion Organisatorisk læring Formel læring Uformel læring Individuel læring og organisatorisk læring Delkonklusion Diskussion Meningsskabelse Løse koblinger Organisatorisk læring af 79

4 10.0 Konklusion Litteraturliste Bilag Bilag 1, Interview Jan Bilag 2, Interview Amanda Bilag 3, Interview Joos Bilag 4, Interview Anette Bilag 5, Interview Jonna Bilag 6, Økoladen historie og vision af 79

5 1.0 Resumé Nærværende projekt tager udgangspunkt i en socialkonstruktivistisk epistemologisk tilgang, og undersøger på baggrund af semistrukturerede interview, hvorledes viden- og erfaringsdeling internt i Økoladen bidrager til udviklingen af virksomheden. Empirien analyseres ved brug af Weicks teorier om løse koblinger og meningsskabelse. Ligeledes anvendes Elkjærs forståelse af formel og uformel læring til at undersøge i hvilke situationer organisatorisk læring foregår og hvorledes det bidrager til den viden- og erfaringsdeling der er med til udviklingen af virksomheden. 5 af 79

6 2.0 Læsevejledning Afsnit 3 består af projektets indledning, problemfeltet, problemformuleringen og en begrebsdefinition med identificering og forkortelser i Økoladen, samt hvorledes der refereres til teoretikere i projektet. Afsnit 4 er en redegørelse afgrænsninger foretaget i projektet. Afsnit 5 introducerer socialkonstruktivismen som videnskabsteori. Afsnit 6 introducerer teorier og teoretikere som benyttes i opgaven. Heriblandt Karl E. Weick og Bente Elkjær. Afsnit 7 forklarer den metodiske tilgang som er anvendt til indsamling af empiri. Afsnit 8 består af analyseafsnittet, hvor der vil blive analyseret ud fra de valgte teorier. Afsnit 9 indeholder diskussionen som sker på baggrund af analysen i projektet. Afsnit 10 konkluderer på problemformuleringen. Afsnit 11 består af litteraturlisten. Afsnit 12 indeholder bilag. 6 af 79

7 3.0 Økoladen Økoladen er en chokolade og dessert fabrik, der selv importerer deres råvarer, da de mener, at det giver den bedste fornemmelse med produkterne. Firmaet har eksisteret siden 2001 og er opkøbt af Jan i Jan kommer oprindeligt fra reklamebranchen, men har nu valgt at uddanne sig som Chocolatier. Sammen med hans hustru Amanda, der styrer de administrative opgaver i virksomheden, driver de sammen virksomheden som har beliggenhed i Ørslev. Virksomheden har i alt ti ansatte på selve Økoladen, hvoraf ni er fastansatte. Tre af disse fungerer som administrative medarbejdere hvoraf Jan og Amanda indgår. Derudover er der ansat en salgschef, der fungerer som kørende sælger, samt fem medarbejdere i produktionen. Økoladen producerer privatlabel-chokolade for Irma samt Änglamarks pålægschokolade. Der er indgået et samarbejde med Coop, hvor Økoladens eget mærke sælges igennem i udvalgte butikker, ligeledes sælger de også engros til kæden Helsam. Økoladen er desuden medejer af en nicheforretning i hal 2 i Torvehallerne i København på Israels Plads. Forretningen hedder Sødt og er et samarbejde mellem Økoladen og Møn Bolcher. Butikken er i alt 13 kvadratmeter og fungerer som udstillingsvindue for Økoladens produkter og henvender sig til de private kunder. Staden er tiltænkt, at skulle køre som en selvstændighed enhed, men grundet flere udfordringer, blandt andet rentabiliteten og serviceniveauet, er der pr. 24. april 2014 ansat ny daglig bestyrer der skal varetage den daglige drift. Samarbejdet med Møn Bolcher skulle gerne fortsætte. Staden har i alt en fuldtidsansat og fem deltids. De ansatte i Sødt er tilknyttet Økoladen og modtager således løn derfra, dog anses de ikke som ansatte i Økoladen i forhold til virksomheden i Ørslev og er derfor ikke talt med i ovenstående. 7 af 79

8 Økoladens vision: Vi vil fremstille de bedst tænkelige chokoladeprodukter Vi vil fremstille økologisk, fordi det giver de reneste produkter Vi vil ændre forbrugeres syn på kvalitet og gode råvarer Vi skal have håndlavede, da vi mener det giver en bedre føling med produkterne Vi vil gøre det anderledes, så folk ved man kan gøre det på en anden måde Chokolade skal ikke være fra maskine, til menneske. Men fra person til person. (Bilag 6) 3.1 Problemfelt På baggrund af et uformelt besøg på Økoladen, udtalte lederen og salgschefen, at virksomhedens omsætning har været stigende indenfor de sidste år. Ligeledes har medarbejderne været med til at udvikle nye produkter. Dette har medvirket til en undren om hvorledes viden- og erfaringsdeling forekommer i virksomheden. Virksomhedens stigende omsætning sammenholdt med medarbejdernes indflydelse på udviklingen af nye produkter, ser vi som forskere som en indikation på, at organisatorisk læring finder sted. Denne undren leder op til følgende problemformulering: 3.2 Problemformulering Hvorledes bidrager viden- og erfaringsdeling internt i Økoladen til udvikling af virksomheden? 3.3 Begrebsdefinition Vi vil her redegøre for valg af begreber og forkortelser i projektet. 3.4 Identificering og forkortelser i Økoladen Vi vil i opgaven benytte medarbejdernes navne når vi henviser eller referer til dem eller deres udtalelser i interviewene. I nedenstående oversigt oplistes medarbejdernes navne og arbejdsopgaver. Jan: stifter og leder af Økoladen 8 af 79

9 Amanda: medejer af Økoladen, gift med Jan og varetager administrative opgaver i virksomheden Joos: salgschef og kørende sælger, supervisor for staden i Torvehallerne. Anette og Jonna: produktionsmedarbejdere i Økoladen Økoladen: Økologisk chokoladefabrik, beliggende i Ørslev Sødt: Nicheforretning i Torvehallerne. Har et samarbejde med Møn Bolcher, men Økoladen står for driften. 3.5 Teoretikere i opgaven Søren Wenneberg vil i projektet refereres til som Wenneberg Karl E. Weick vil i projektet refereres til som Weick Bente Elkjær vil i projektet refereres til som Elkjær Sverri Hammer og James Høpner vil i projektet refereres til som Hammer og Høpner Begrebet løse koblinger vil i projektet blive sat i overensstemmelse med begrebet løst koblet systemer, da løse koblinger i vores forståelse, på baggrund af Hammer og Høpner, forekommer mellem systemer. 4.0 Afgrænsning I dette afsnit vil vi redegøre for de afgrænsninger vi har valgt at tage i vores projekt. Mange socialkonstruktivismer interessere sig i særlig grad for sproget som interaktionsform. Eksempelvis ser Karl E. Weick, Erving Goffmann og Harold Garfinkel sproget som primær faktor i sociale relationer (Esmark, Laustesen og Andersen, 2009, 20-21). Dette er dog ikke et emne vi vil berøre da det ikke er fokus for vores projekt. Dog anerkender vi sprogets indflydelse i sociale relationer. 9 af 79

10 Socialkonstruktivismen har mange forskellige teoretikere og vi anerkender derfor, at det videnskabelige blik kunne være anderledes og muligvis vinklet i en anden retning ved brugen af andre socialkonstruktivistiske teoretikere. Oxymoroner: I dette projekt kunne vi have fokuseret på Weick og Westleys tekst om oxymoroner i forhold til organisatorisk læring. Dette kunne have været relevant at inddrage i projektet, da Weick og Westley, kort forklaret, benytter begrebet i forhold til, at beskrive den kaos og orden der finder sted i organisatorisk læring (Weick 0g Westley, 1996). Dette har vi i projektet valgt at afgrænse os fra, da vi i stedet har valgt at fokusere på Elkjærs begreber om formel og uformel læring, da vi mener dette er mere relevant for vores undersøgelse. Organisation og organiseringer: Weick beskriver en organisation som organisering, da han mener organisation er et statisk og strukturelt begreb, og i stedet er optaget af de processer og den dynamik der foregår i organisationer. Vi vælger dog ikke at anvende begrebet organisering på samme måde, da vi undersøger en mindre virksomhed, samt ikke går nærmere i dybden med, hvad der sker i større organisationer. 5.0 Videnskabsteori Nærværende afsnit vil introducere de to socialkonstruktivismer. Den epistemologiske tilgang vil i nærværende projekt blive anvendt som baggrund for vores forståelse af empirien i projektet. 5.1 Socialkonstruktivisme Opgavens videnskabsteoretiske position vil tage udgangspunkt i den socialkonstruktivistisk tilgang. Denne er valgt på baggrund af at læring ses som socialt konstrueret, hvilken er den måde vi anerkender at læring opstår. 10 af 79

11 På baggrund af dette har vi valgt at anvende teori, hvor læring ligeledes menes opstår i sociale relationer. Mere om dette i afsnit 6.0. Socialkonstruktivismen er meget bredt favnende og ofte tillægges termen meget forskellige betydninger af diverse teoretikere på trods af at de karakteriseres som socialkonstruktivister (Wenneberg, 2010, 14). Dog ses en fælles forståelse hos samtlige af disse teoretikere da de ikke er interesseret i at afdække, hvordan videnskab bør bedrives, men hvordan den rent faktisk sker (ibid., 64). På baggrund af dette er det er derfor vigtigt at vi forholder os til, hvilken retning vi finder som den rette for vores projekt. 5.2 To socialkonstruktivismer Indenfor det socialkonstruktivistiske paradigme finder man grundlæggende to forskellige socialkonstruktivismer: Den epistemologiske konstruktivisme og den ontologiske konstruktivisme. Nærværende opgave vil tage udgangspunkt i den epistemologiske konstruktivisme da denne omhandler den erkendelsesteoretiske position. Denne siger, at viden om virkeligheden udelukkende er bestemt af sociale konstruktioner og kun eksisterer via vores erkendelse. I modsætning hertil står den ontologiske position som omhandler læren om det værende og hvor virkeligheden eksisterer uafhængigt af vores erkendelse, hvilket Wenneberg betegner som realisme (ibid., ). Indenfor epistemologien findes yderligere to positioner: Viden om den naturlige fysiske virkelighed og viden om det sociale. Den naturlige fysiske virkelighed betegnes ifølge Wenneberg som en eller anden substans som fysisk eksisterer uafhængigt af vores erkendelse af det (ibid., ). Det sociale beskrives som noget der skabes og som løbende genskabes (ibid., 86-88). Det at noget skabes ligger implicit i termen socialkonstruktivisme da der her opstår en konstruktionsproces og der er med betydningen af ordet konstruktion, tale om en bevidst handling. Ligeledes bliver det der skabes først til virkelighed når vi erkender det skabte (ibid., 88-89). Denne erkendelse afhænger ifølge Wenneberg af, at der er mennesker der oplever dem og tror på dem (ibid., ). Derved opstår viden i sociale sammenhæng. 11 af 79

12 6.0 Teori Teorien skal i nærværende projekt være med til at belyse steder eller situationer i virksomheden, hvor der muligvis vil opstå læringsmuligheder for virksomheden. 6.1 Løse koblinger Teorien vedrørende organisationer som bestående af løse koblinger er udviklet af Weick, født i 1936 i Indiana, USA (Hammer og Høpner, 2014, 7). Weicks baggrund i psykologien har været med til at præge hans socialkonstruktivistiske videnskabelige udgangspunkt i sine tekster. Weick er således optaget af at fremhæve handlingers betydning samt, hvordan handlinger er med til at skabe mening gennem sproget. Derudover lægger han vægt på at interaktionen mellem mennesker i grupper er meningsskabende. Weick adskiller sig dog fra socialkonstruktivismen på flere punkter. Blandt andet er han mere optaget af, hvordan enkeltpersoners handlinger i grupper er med til at skabe mening, og er mere optaget af den meningsskabelse der sker i organisationer (ibid., 15-19). En af de mere interessante holdninger er, at Weick fokuserer på, at organisationer skaber deres egne omgivelser. Weick mener, at omgivelserne er så komplekse og omfattende, at det ikke vil være muligt at skabe en entydigt billede af, hvad der forlanges af organisationen. Visse elementer vil være relevante for organisationen, mens andre ikke har relevans og derfor kan ses bort fra. Det er altså ikke omgivelserne der skaber organisationen, men i stedet udvælges bestemte relevante dele af omgivelserne, når organisationen foretager handlinger. Denne interesse for handlinger hører under det pragmatiske paradigme. I dette paradigme er handlinger ikke betinget af en bestemte idelogier, men udspringer derimod af, hvad der anses som værende en rigtig handlen (ibid., 21-22). Weick er således ikke ensporet i sit videnskabelige udgangspunkt, men anvender lidt fra forskellige paradigmer i sit arbejde. Weick lægger op til, at man som læser skal reflektere over teksterne, og forsøger med sine 12 af 79

13 tekster at få læseren til at undre sig, frem for at komme med klare konklusioner eller definitioner. En af Weicks teorier, er at se organisationer som bestående af løst koblede systemer. Denne måde at se organisationer på, går imod den funktionalistiske og strukturelt orienteret tilgang til organisationer, hvor det hævdes, at de forskellige delelementer, eksempelvis forskellige afdelinger, teams og lignende, i organisationen bør være tæt koblede for at være i stand til at løse de opgaver som organisationen har. Det er denne tilgang Weick går væk fra, når han i stedet ser organisationer som løst koblede systemer (ibid., 70). Det kan virke selvmodsigende, at anse noget som værende løst og koblet. Men denne måde at anskue de forskellige delelementer i organisationer, medvirker til at man kan se på, at de forskellige dele i organisationen ikke behøver at være tæt koblet konstant for at fungere, men derimod kun behøver sporadiske koblinger for at fyldestgøre opgaverne de ansatte hver især måtte have (Weick, 1976, 6-9) Fire koblinger Koblinger i en virksomhed kan opstå mellem flere forskellige systemer eller delelementer. Det er disse koblinger vi nu vil se nærmere på. Ifølge Weick kan der opstå fire slags koblinger mellem systemer (se tabel 1): Lav påvirkelighed Høj påvirkelighed Lavt særpræg Ikke koblede Tæt koblede Højt særpræg Dekoblede Løst koblede Tabel 1, Fire forskellige typer af koblinger (Hammer og Høpner, 2014, 75) Hvorledes systemerne er koblet til hinanden, er bestemt ud fra henholdsvis deres påvirkelighed af hinanden altså hvor afhængige de er af hinanden i deres udførsel af opgaver og lignende. Derudover om der mellem de to systemer er et højt eller lavt særpræg hvorvidt de adskiller sig fra 13 af 79

14 hinanden i forhold til deres karakteristika, herunder kompetencer, specialiseringsgrad og lignende. Hvis vi ser på det Ikke koblede system, så er dette elementer der ikke påvirker hinanden (lav påvirkelighed) og ikke adskiller sig fra hinanden (lavt særpræg). Er der i stedet lav påvirkelighed mellem systemerne og et højt særpræg mellem dem, beskrives de som dekoblede. De to systemer kunne fysisk befinde sig i samme fabriksbygning, mens deres arbejde vil ikke påvirke det andet systems arbejde, og imellem dem er der stor forskel i karakteristika. Disse to koblinger, eller mangel på samme, vil ikke blive taget yderligere op i, da vi ikke har observeret dem gennem dette projekt. Er systemerne derimod meget påvirkede af hinanden og har et lavt særpræg er de i stedet tæt koblede. De to systemer vil altså bestå af mange af de samme kompetencer og deres specialiseringsgrad vil være ensartet (lavt særpræg). Arbejdets udførsel vil afhænge eller være påvirkelig af, at det andet system udfører deres opgave (høj påvirkelighed). Der vil ofte foregå et tæt samarbejde mellem de to systemer. Hvis systemerne adskiller sig meget fra hinanden, men er meget påvirkelige i forhold til hinanden opstår der en løs kobling mellem dem. Her vil de to systemer adskille sig fra hinanden med hensyn til deres kompetencer, opgaver og deres løsning af disse, men de vil være meget påvirket af det andet system. Eksempelvis kunne et tæt sporadisk samarbejde være nødvendigt for, at de to systemer herefter kan arbejde selvstændigt videre med deres respektive opgaver (ibid., 74-78). Weick mener, at en fordel ved løse koblinger, er at organisationer med disse løst koblede systemer består af mange uafhængige elementer, som kan være afdelinger eller grupper i en stor organisation. Det kan også være mindre afdelinger som fysisk befinder sig væk fra organisationen og i stedet ude i omgivelserne. Ved hjælp af denne lokale tilstedeværelse kender og forstår 14 af 79

15 organisationer som består af løst koblede systemer, deres respektive omkringliggende miljø bedre end tæt koblede systemer. Ifølge Weick muliggør dette en hurtigere adaptionsevne til omgivelserne og bedre mulighed for fortolkninger af, hvad der rører sig (Weick, 1976, 6). Den dynamik der opstår mellem de løst koblede systemer kan medføre, at idéer om ændringer og nye retninger ikke nødvendigvis kommer fra en bestemt hierarkisk top, men i stedet kan opstå overalt i organisationen. Dette kan være med til, at trække organisationen i en bestemt retning, som kan medføre, at organisationen udvikler sig (Hammer og Høpner, 2014, 71-72). Denne udvikling kan opstå, hvis man benytter de bevægelser som de løse koblinger kan skabe, og udnytter den viden og erfaring som findes forskellige steder i virksomheden. Derudover kan løst koblede systemer forbedre muligheden for, at de enkelte systemer nemmere kan justere og tilpasses lokale forhold, uden at hele virksomheden behøver ændre retning. Sker der eksempelvis en ændring på efterspørgslen i et bestemt miljø, kan det respektive system der befinder sig her, nemmere og hurtigere adaptere denne ændring, uden at hele organisationen nødvendigvis behøver gøre det samme. Weick peger dermed på, at løse koblinger er medvirkende til, at opgaver fremover kan løses kontinuerligt i organisationer (Weick, 1976, 6-7). Når vi undersøger koblinger i organisationer, kan vi antage, at jo flere afdelinger og ansatte der er, desto større er muligheden for, at der opstår løse eller tætte koblinger mellem disse forskellige systemer. Men eftersom koblinger blot behøver to systemer til at opstå, mener vi, at teorien ligeledes kan anvendes på mindre virksomheder. Weick beskriver i relation hertil, at systemer ikke kun består af fysiske elementer, som eksempelvis mennesker, men kan ligeledes bestå af: teknologi, opgaver, roller, ansvar, muligheder, sanktioner og belønninger etcetera (ibid., 4). Ifølge Weick er det dermed ikke kun tilstedeværelsen af et bestemt antal ansatte der medvirker til at danne et system. 15 af 79

16 6.2 Meningsskabelse Meningsskabelse er et centralt begreb hos Weick og er en form for naturlig selektion i en organisationsproces. Ifølge Weick opstår meningsskabelse hele tiden og ubevidst. Det betyder, at når man som individ oplever noget, prøver man uvilkårligt at få denne oplevelse til at være meningsfuld for en selv (Hammer og Høpner, 2014, 89). Weick mener, at meningsskabelse er betinget af flere faktorer, herunder nævnes det blandt andet, at meningsskabelse er en social aktivitet. Vi interagerer med andre i vores skabelse af mening og det kompliceres af, at verden omkring os hele tiden ændres. Meningsskabelse er ligeledes både en individuel samt en social aktivitet, som Weick tvivler på er mulig at adskille (ibid., 91). Eksempelvis skaber vi selv meninger ud fra de begivenheder vi oplever, men hvor de personer vi omgiver os med i situationen, muligvis skaber en anden mening ud af samme begivenhed, så kan vi ikke undgå at blive påvirket af dette (ibid., 92). Som nævnt i ovenstående er meningsskabelse betinget af flere faktorer. Weick udpeger syv elementer, som han mener er relevante i meningsskabelsesprocessen: Meningsskabelse er en social proces Meningsskabelse tager udgangspunkt i identitet Meningsskabelse sker retrospektivt Meningsskabelse er fokuseret på og udgår fra ledetråde Meningsskabelse er en kontinuerlig proces Meningsskabelse er drevet af en plausibilitet ikke af akkuratesse Enactment (at skabe i handling) er centralt i meningsskabelse Samtlige elementer indgår i en meningsskabelse, men vægten af de forskellige elementer kan variere (ibid., 93-94). Nedenstående eksempel viser, hvordan Weick får alle syv elementer inddraget: Når folk begynder at handle (enactment), genererer de håndgribelige resultater (ledetråde) i nogle sammenhænge (socialt), og dette hjælper dem med at opdage (retrospektivt), hvad der sker (kontinuerligt), hvad der skal 16 af 79

17 forklares (plausibelt), og hvad der bør gøres herefter (identitet) (ibid., 115) Ramme, ledetråd og forbindelse Ifølge Weick består meningsskabelsens substans af tre elementer: en ramme, en ledetråd og en forbindelse imellem disse. Rammen vil ofte være noget der er forekommet i ens fortid, det kan eksempelvis være en tidligere socialisering. Weick definerer rammen til at bestå af seks elementer som er individuelle: Ideologi: Det kan være tilegnet gennem uddannelse, eller lignende, som man trækker på. Selvom man i hovedtræk deler sammen ideologi, så behøver man ikke at konstruere samme mening. Ubevidste antagelser og taget-for-givetheder : Det kan være ubevidste, tavse eller skjulte antagelser eller definitioner. Ofte stiller vi ikke spørgsmålstegn ved disse og er næppe klar over deres eksistens de tages blot for givet. Det kan eksempelvis være, at vi antager, at der bør være en leder i enhver organisation. Paradigmer: Det kan være en form for fælles standarder, som der refereres til i en organisation. Det kan ligeledes være historier eller repræsentative anekdoter. På trods af disse paradigmer, kan meningen vi skaber med organisationen godt være forskellig for hvert individ i organisationen. Paradigmet er med til at skabe en retning og sammenhold, men ikke nødvendigvis en homogen organisation. Handleteori: Weick mener, at på baggrund af vores dagligdags erfaringer udvikler vi forskellige handleteorier, der gør os i stand til at handle på en bestemt måde i visse sammenhænge. Det kan eksempelvis være, når man første gang modtager en klage, så vil måden klagen håndteres på, påvirke den måde vi fremadrettet vil håndtere klager på. Tradition: Traditioner er en gentagelse af noget vi forsøger eller tror der tidligere er gjort. Når vi følger tidligere traditioner som vores forgænger eller vi selv har gjort, så er vi medvirkende til at skabe tradition. Disse traditioner fortæller noget om, hvad vi tror og tænker er meningsfuldt. Traditionerne er væsentlige at kigge på i organisationer, da det er en af de ting der har betydning når vi prøver at skabe mening. 17 af 79

18 Historier: Det kan være historier om et tidligere uheld, der skal medvirke til at forebygge et nyt (ibid., 128). Ledetråden er noget, der sker i øjeblikket, det vil sige en her og nu - oplevelse, det kan eksempelvis være en tale eller en historie. Forbindelsen opstår, hvis vi kan skabe mening mellem rammen og ledetråden (ibid., 127). Når vi oplever noget, prøver vi at sætte oplevelsen (ledetråden) ind i vores allerede etablerede erfaringer (ramme) og hvis vi kan skabe forbindelse mellem disse, så dannes der mening (ibid., 128). På denne baggrund af de tre elementer, rammen, ledetråden og forbindelsen opstår meningsskabelsen. 6.3 Organisatorisk læring Livslang læring er et begreb Elkjær mener indgår i hverdagssproget og som signalerer, at læring på bestemte tidspunkter eller situationer ikke kun opstår i institutionelle rammer såsom skoler og uddannelsesinstitutioner, men også opstår på arbejdspladser og i organisationer. Dog mener Elkjær, at der er forskel på læring i de to rammer, da læring på skoler og i uddannelsesinstitutioner som oftest er den enkeltes møde med undervisningen der er i højsædet. Når læring på arbejdspladser og i organisationer finder sted, foregår det oftest som en kollektiv proces og som et samarbejde mellem flere. Læring på arbejdspladsen og dermed i arbejdslivet, ses som en sideeffekt ved arbejdets udførsel (Elkjær, 2005, 13-14). Da nærværende opgave tager udgangspunkt i en virksomhed, er det denne læring på arbejdspladsen der vil være i fokus. I tilknytning til læring i arbejdslivet bruger Elkjær begrebet organisatorisk læring. Organisatorisk læring er udsprunget på baggrund af behovet for at kunne angive retningslinjer for effektiv ledelse af virksomheder, samt for at forstå beslutningstagning i organisationer (ibid., 35-37). Dermed handler organisatorisk læring i Elkjærs tekst om ledere i virksomheder og deres evner til at behandle og videregive information. Historisk set blev organisatorisk læring anvendt inden for organisationsforskning i forbindelse med indføringen af begrebet den 18 af 79

19 lærende organisation. På baggrund af dette mener vi, at organisatorisk læring godt kan opstå uden kun at være møntet på ledere da begrebet som nævnt er udsprunget af den lærende organisation hvor man her ser på organisationen som helhed og dens ansattes kontinuerlige læring (Senge, 1999, 13) Formel og uformel læring Læring på arbejdspladsen kan ifølge Elkjær foregår på to følgende måder: Formelt og uformelt. Ved den formelle læring bliver det nødvendigt at overveje, hvordan arbejdspladsen indrettes som en ramme for læring. Dette kunne eksempelvis være indretning af lokaler eller overvejelser om, hvilke formelle læreprocesser der vil være at foretrække (Elkjær, 2005, 29). Ved at bruge formel læring i en læringssituation kan det eksempelvis medvirke til, at erfarne medarbejdere indgår i dialog med en mindre erfaren eller ny medarbejder og herved sikre at direkte støtte, vejledning og oplæring opnås (ibid., 32). Derudover taler Billett om nødvendigheden af en læreplan for arbejdspladsen, i forbindelse med at den enkelte kan udfolde sin ekspertise fuldt ud ved at have muligheden for at deltage i alle relevante aktiviteter på arbejdspladsen (ibid., 31, cited in Billett, 1999). Den uformelle læring ses ved den måde den enkelte medarbejder gør sig nye erfaringer på arbejdspladsen og derved opnår nye færdigheder. I refleksionen over de nye færdigheder, bliver de til viden som den enkelte kan overføre og anvende i andre arbejdsmæssige situationer (ibid., 27). Uformel læring opstår især når den enkelte har mulighed for at deltage i sociale interaktioner samt i situationer, hvor den enkelte er inkluderet og deltager i arbejdsprocesser. Dette kunne eksempelvis være medindflydelse på problemløsninger (ibid., 29). Derudover taler Marsick og Watkins om tilfældig læring der kan finde sted uden om den enkeltes opmærksomhed. Dette ses ligeledes som en del af den uformelle læring (ibid., 30, cited in Marsick & Watkins, 1990, 12). 19 af 79

20 Elkjær nævner fire forhold, der har betydning for at fremme mulighederne for uformel læring på arbejdspladsen: 1. Den enkeltes mulighed for deltagelse i formulering af mål og planlægningen af arbejdsprocesser. 2. Den enkeltes mulighed for at eksperimentere med forskellige metoder til løsning af problemer på arbejdspladsen. 3. Den enkeltes mulighed for at udveksle erfaringer og for at reflektere over arbejdets processer og resultater. 4. Den enkeltes adgang til information og viden om forhold i arbejdet og på arbejdspladsen. Disse fire forhold er vigtige for at organisere de sociale relationer og arbejdsprocesserne på en sådan måde at læring tilfældigt kan finde sted. I praksis vil læring på arbejdspladsen ofte finde sted som et samspil mellem uformel og formel læring (ibid., 30-31). 7.0 Metode I nærværende projekt blev to forskellige metodiske tilgange anvendt da vi vurderede at begge kunne være af afgørende betydning for opgaven. Nedenfor vil disse tilgange blive beskrevet samt der ligeledes vil blive argumenteret for deres relevans. Vi vurderer vores validitet af den indsamlet empiri samt erkender fejlkilder og bias for projektet. Empiriindsamlingen er foretaget på baggrund af vores socialkonstruktivistisk epistemologiske udgangspunkt, hvorfor vi fokuserer på, hvordan viden opstår i sociale sammenhæng. 7.1 Observation Deltagerobservation er blevet benyttet som den ene metode for indsamlingen af empiri, forinden de formelle interviews. Dette blev gjort af flere grunde. Først og fremmest blev denne metode benyttet for, at fornemme om undringen i problemformuleringen havde noget på sig. Deltagerobservation er også benyttet for, at vi som forskere bedre kunne fornemme de sociale relationer i virksomheden og dermed få en dybere indsigt i deres arbejdshverdag. 20 af 79

21 Deltagerobservation er et oxymoron. Begrebet er selvmodsigende, da ordet deltagelse implicerer involvering og hvor observation modsat implicerer distance (Tjørnhøj-Thomsen og Whyte, 2011, 100). Deltagelsen har primært bestået i, at indgå som en del af produktionsteamet, hvor vi blev introduceret til, blandt andet at lave deres Chok O Blok chokoladeplader. Vi indgik alle i denne produktion og var aktivt deltagende. Observationerne foregik ved at overvære medarbejdernes arbejde, spørge ind til produktionsmetoderne, maskinerne, deres arbejdsgange og funktioner samt en introduktion til mange af deres produkter. Denne deltagerobservation gav et fint helhedsindtryk af virksomheden og åbnede op for muligheden at stille mere uddybende spørgsmål til de formelle interview. 7.2 Interview Den anden metodiske tilgang til indsamlingen af empirien har været et kvalitativt interview da vi i forbindelse med deltagerobservationen, fandt det vigtigt at foretage interview med nogle af medarbejderne samt Jan og Amanda, i alt fem personer, for at kunne gå videre med vores undren. Selve interviewene foregik som enkeltmandsinterview, hvor der således kun var en respondent til stede af gangen. Det var nødvendigt med interview af flere medarbejdere i Økoladen for at kunne opnå mest viden. Dog valgte vi af tidsmæssige årsager ikke at interviewe samtlige medarbejdere i Økoladen. For at have fået større indsigt i viden- og erfaringsdelingen i Økoladen ville det dog have været optimalt at interviewe samtlige medarbejdere i virksomheden. Et kvalitativt interview er velegnet til indsamling af oplevelser, intentioner, handlinger og motiver, og bruges til at undersøge forhold, som kan være vanskelige at iagttage og måle (Christensen, Nielsen og Schmidt, 2011, 61). Interviewene fandt sted i virksomheden i Ørslev, hvor fabrikken ligeledes har beliggenhed. Interviewet med salgschefen blev udført en anden dag, da han på det respektive tidspunkt ikke var tilgængelig. Gruppens tre medlemmer deltog i samtlige af interviewene og det var på forhånd aftalt, hvem fra gruppen der skulle foretage interviewe. Dette var valgt for at sikre ensartethed igennem alle interviewene. De resterende to 21 af 79

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Ungeprojekt 2011. Forår

Ungeprojekt 2011. Forår Forår 14 Ungeprojekt 2011 - En undersøgelse af samarbejdet mellem Ungeprojekt 2011 og de praktiserende læger i Holbæk Kommune. Projektnavn: Ungeprojekt 2011 Vejleder: Margit Neisig Gruppemedlemmer: Sarah

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Vil man sikre, at de forandringer, man står i spidsen for, får den ønskede effekt, må man først og fremmest forstå, hvad man skal lede

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Forandringsoplevelser i Nykredit, MFAM

Forandringsoplevelser i Nykredit, MFAM Forandringsoplevelser i Nykredit, MFAM Læring og forandringsprocesser 18 December 2013 Aalborg Universitet København Side 1 af 118 Titelblad Kasper Moritz Nielsen, 20132190 Lindita Ljoki, 20131652 Mads

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet FORORD Med KU s fælles ledelsesgrundlag God Ledelse på KU er kimen lagt

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere