Farvelære. Lærervejledning. Indhold:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Farvelære. Lærervejledning. Indhold:"

Transkript

1 Side 1 3 Lærervejledning Indhold: Om temaet mål med øvelserne 2 Begreber/nøgleord, der arbejdes med i øvelserne 2 Øvelse 3.1.: Kan I blande farver med øjnene? 4 Øvelse 3.2.: Har hvidt lys farver? 4 Øvelse 3.3.: Kan I blande farver med maling? 6 Øvelse 3.4.: Kan I blande farver med lys? 7 Øvelse 3.5.: Kan I blande farver på computeren? 7 Inden I går i gang med øvelserne 10 Hjælp til opsamling og evaluering 10 Begrebsforklaring kopiark 12 Uddybende begrebsforklaring 14 Litteratur og webmateriale 25

2 Side 2 Om temaet mål med øvelserne: I øvelserne, der hører under temaet FARVELÆRE, får eleverne viden om, hvordan farver opstår ved lysets brydning som f.eks. i en regnbue - og som resultat af farveblandinger i forskellige farvesystemer det additive og subtraktive. De vil opleve, at de kan blande andre farver ud fra tre primærfarver, men primærfarverne er forskellige afhængigt af, om de blander farver med farvet lys eller med malerfarver. Desuden vil eleverne få en grundlæggende forståelse for farvercirklens system og anvendelse. Begreber/nøgleord der arbejdes med i øvelserne: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Farveblanding med malerfarver (subtraktiv farveblanding), Optisk farveblanding, Lysets farvespektrum, Farvecirkel Farveblanding med lys - additiv farveblanding: Hvis farver fra to eller flere lyskilder blandes, vil farverne forstærke hinanden og blive lysere. Årsagen er, at lysbølgerne adderes lægges til så mængden af lys øges. Derfor navnet additiv farveblanding. Primærfarverne i additiv farveblanding er rød, grøn og blå. Alle andre farver kan skabes ud fra de tre primærfarver, hvis de blandes i forskellige forhold og mængder. Tilsammen giver de tre primærfarver hvidt lys. Primærfarver: Farver, som ikke kan blandes af nogen andre farver. Ved additiv farveblanding rød, grøn og blå, ved subtraktiv farveblanding cyan, mangenta og gul. Sekundærfraver: Farver, som er en ligelig blanding af to primærfarver. Farveblanding med malerfarver - subtraktiv farve blanding: Malerfarver består af pigmenter og et bindemiddel olie, vand m.m. Pigmenterne fungerer som små farvefiltre, hvor igennem lyset filtreres. Når man blander malerfarver, passerer lyset igennem de forskelligt farvede pigmenter. En del af lyset blændes af/holdes tilbage af pigmenterne, så det indeholder en begrænset del af spektret, og en ny farve opstår. Fordi pigmenterne trækker lysstråler fra hinanden, kaldes denne type farveblanding for subtraktiv farveblanding at trække fra. De nye farver, der dannes ved subtraktiv farveblanding, er mørkere end de oprindelige farver, da lyset trækkes fra. Primærfarverne i subtraktiv farveblanding er cyan, magenta og gul. Optisk farveblanding Optisk farveblanding er en form for additiv farveblanding. Optisk farveblanding kendes bl.a. fra pointilisme (prikmaleri) og hurtigt roterende skiver, f.eks. en snurretop, der er tegnet på. Optisk farve-

3 Side 3 blanding sker, når to eller flere lysindtryk ikke kan skelnes ad, men smelter sammen i vores øjne til en helhed. Farvecirkel: En farvecirkel er et farvesystem. Farvesystemer bruges til en forståelse af farvernes indbyrdes forhold og sammenhænge. Der findes mange forskellige farvesystemer farvecirkler, farvekugler, farvepyramider osv. Et farvesystem er ikke er absolut, men bygger på forskellige teoretiske opfattelser og kan veksle med forskellige kulturers farvesyn. Det mest simple farvesystem er en farvecirkel med 6 farver. Den består af tre primærfarver og tre sekundærfarver, blandet ud fra to primærfarver i lige store mængder. Lysets farvespektrum: Solens hvide lys indeholder et spektrum af farver, som først bliver synlige, når man ser det gennem et prisme. Farverne har forskellige bølgelængder og brydes derfor i forskellige vinkler. Hvis lys med alle disse bølgelængder rammer øjet samtidigt, opfatter hjernen ikke de enkelte farver, men opfatter det som hvidt lys. I en regnbue brydes lyset som i en prisme, og farverne i sollyset splittes op hver for sig. Spektralfarverne vi kan se, når lyset brydes, går gradvist over i hinanden i rækkefølgen rød, orange, gul, grøn, blå og violet.

4 Side 4 Øvelse 3.1. Kan I blande farver med øjnene? Nøgleord: Materiale: Varighed: Optisk farveblanding Digital øvelse ½ lektion Det handler øvelsen om: I øvelsen skal eleverne eksperimentere med at blande farver optisk ved at male med små prikker i to forskellige farver, som de sætter tæt ved siden af hinanden på en flade. Eleverne kan vælge mellem forskellige farvekombinationer. Når eleverne har udfyldt fladen med de farvede prikker, kan de zoome ud. De vil nu opleve, at de ikke kan skelne prikkerne fra hinanden, når de ser dem på afstand. Prikkerne smelter sammen til et samlet indtryk. De farvede prikker blandes optisk, dvs. i vores øjne, og danner nye farve. For at prikkerne blander sig optisk, skal eleverne have en vis afstand til skærmen. De kan f.eks. eksperimentere med, hvor langt de skal væk fra skærmen, før prikkerne smelter sammen til nye farver. Læs mere om Optisk farveblanding i Uddybende begrebsforklaring side 20 Øvelse 3.2. Har hvidt lys farver? Nøgleord: Materiale: Varighed: Lysets spektrum, regnbue, spektralfarver Fysisk øvelse - En lommelygte (eller evt. sollys) - To stykker pap/papir - Saks / hobbykniv til at skære smal sprække i pap/papir (ca. 3-5 mm i bredde) - Et prisme - Et hvidt stykke papir - Evt. et ekstra prisme (se ekstraforsøg under forsøgsbeskrivelsen) - Evt. en samlelinse, f.eks. en lup (se ekstraforsøg under forsøgsbeskrivelsen) 1-2 lektioner. Da prismer er dyre og skrøbelige, kan det være en god idé at udføre forsøget som et lærerstyret forsøg. I så fald tager forsøget ca. tyve minutter. Der er forslag til tre ekstraforsøg, der vil øge tidsforbruget yderligere. Det handler øvelsen om: Eleverne skal eksperimentere med at bryde lyset i en prisme. De skal undersøge, hvilke farver hvidt lys består af. Med et prisme kan de sprede farverne i det hvide lys ud i et spektrum, der er ligesom en regnbue. Det at sprede farverne kaldes dispersion. Når en lysstråle går fra et materiale til et andet, vil lysstrålen blive afbøjet (refraktion).

5 Side 5 Refraktion kan opleves, når man stikker en blyant i et glas vand. Blyanten vil se ud som om den laver et knæk lige ved vandoverfladen (Figur 1). Man siger at lyset bliver afbøjet, når det skifter medie. For nogle materialer vil afbøjningen af lyset være forskellig for lysbølger med forskellige farver (forskellige bølgelængder). Et prisme er designet, så denne effekt er størst muligt. Det blå lys bliver afbøjet mest, mens det røde lys bliver afbøjet mindst. Læs mere om Lys, fysikerens version og Regnbuen i Uddybende begrebsforklaring side 19 og 20 Figur 1 Forsøgsbeskrivelse Mange skoler har udstyr til netop at lave prismeforsøg i fysik/kemi. Få evt. hjælp fra en af skolens fysiklærere, der formentlig også vil have en velegnet lampe m.m. I nedenstående beskrivelse bruges en lommelygte, så eleverne selv kan udføre forsøgene. Det er vigtigt at understrege, at prismer normalt er både skrøbelige og dyre! Klip/skær sprækker på 3-5 mm i pap/papir-stykker. Hold dem lodret ca cm fra hinanden. Placér lommelygten op af den ene sprække, så den lyser gennem begge sprækker. Placer prismet på den anden side af den anden sprække. Hold et papir nær prismet, og drej på prismet, til spektret bliver synligt. Det skal ramme nogen lunde med vinklerne vist på Figur 2 (set oppefra). Prøv at justere lidt på placering af prisme (og sprække) og papiret for at justere spektrummet, til det er tilfredsstillende. Figur 2 Forsøgsopstilling, set oppefra. Bemærk vinklerne for lysindfald og udfald ved prismet. Ekstraforsøg: Hvis man skærer en del af lysstriben fra prismet af, kan man sortere lyset, så man f.eks. kun har orange tilbage. Den orange lysstråle kan nu afbøjes med et andet prisme. Med en samlelinse kan man samle det spredte spektrum igen og således skabe en hvid lysplet igen. Opmærksomhedspunkter: Der kommer farver på den anden side af prismet. Hvor kommer farverne fra? Hvilke farver oplever I, når lyset brydes? Kan man samle farverne igen? Kan I se disse farver andre steder end fra et prisme?

6 Side 6 Øvelse 3.3. Kan I blande farver med maling? Nøgleord: Farvecirkel Farveblanding med maling (subtraktiv farveblanding) Primærfarver Sekundærfarver Materiale: Varighed: Fysisk øvelse. - Blandingsskål - maling i primærfarverne cyan, magenta og gul - papir - blyant - saks - pensler - tre teskeer - En færdigmalet farvecirkel med 6 og/eller 12 felter. 2 lektioner Det handler øvelsen om: I øvelsen skal eleverne producere deres egen farvecirkel med 6 eller 12 felter. De skal blande sig frem til farverne i farvecirklen ud fra de tre primærfarver cyan, magenta og gul i forskellige kombinationer og blandingsforhold. Ved øvelsens start får de uddelt en færdigmalet farvecirkel, de kan bruge som rettesnor og facitliste. Gennem øvelsen vil eleverne få en forståelse for farveblanding, primær- og sekundærfarver og en viden om farvecirklens system. Læs mere om Farvecirklen og Subtraktiv farveblanding i Uddybende begrebsforklaring side 14 og 21 Forsøgsbeskrivelse til øvelse 3.3: Du skal som lærer producere en farvecirkle med 6 og 12 felter ud fra primærfarverne cyan, magenta og gul. Det skal være den maling, som eleverne skal bruge til deres farvecirkler. Den lærerproducerede farvecirkel skal eleverne anvende som rettesnor og facitliste for deres egne farvecirkler. Placer en tallerken på et hvidt papir og tegn omrids Placer en kop i midten af cirkel og tegn omrids Klip farvecirklen ud Inddel cirklen i 6 eller 12 lige store felter med en lineal Held primærfarverne cyan, magenta og gul op i en blandingsskål Mal felter i farvecirklen med de tre primærfarver. Er der 6 felter, er der ét tomt felt mellem to primærfarver, er der 12 felter i farvecirklen, er der 3 tomme felter mellem to primærfarver fortsættes

7 Side 7 fortsat Bland sekundærfarverne i farvecirklen. Sekundærfarverne er de farver, der ligger mellem primærfarverne. Der skal lige meget af to primærfarver i blandingen for at få en sekundærfarve Bland tertiærfarverne i farvecirklen. Tertiærfarverne er de farver, der ligger mellem primær- og sekundærfarverne. OBS!: Der kan være stor forskel på, hvilke farver man bruger som primærfarver. Selvom man i butikker med kunstnerartikler køber pigmentfarver med titlen primærfarve(magenta) og primærfarve(cyan), afspejler farverne ikke de rene spektrumbølgelængder. Der findes endnu ikke perfekte rene røde og rene blå pigmenter. Magenta er ofte mere rød og cyan mere blå end de rene spektralfarver, og det har betydning for de farver, man kan blande sig til ud fra primærfarverne. Det er derfor umuligt at skabe en farvecirkel med malerfarver, der gengiver spektrets farver perfekt. Øvelse 3.4. Kan I blande farver med lys? Nøgleord: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primærfarver, Sekundærfarver Materiale: Varighed: Fysisk øvelse - 3 dioder (rød, grøn og blå) - 2 elektronik-modstande, 180 ohm (til rød og grøn diode) - 1 elektronik-modstand, 120 ohm (til blå diode) - 9 ledninger med krokodillenæb. Kan købes på: aspx?page=article&artno=h20349 (49 kr) - Batteriholder med 4 AA-batterier. kan købes på: main.aspx?page=article&artno=h10388 (18 kr) - Modellervoks, flamingo eller andet til at bruge som holder af dioder og modstande. - Et stykke hvidt papir 1-2 lektioner (Eksperimentet kræver, at man laver et elektronisk kredsløb, hvilket ikke er specielt svært, men hurtigt kan komme til at tage meget tid). Det handler øvelsen om: Med tre dioder skal eleverne blande farver. De skal eksperimentere med, hvilke farver de kan blande sig frem til med primærfarverne rød, grøn og blå. Når eleverne lyser med lamperne på samme sted, bliver lampernes lysintensiteter lagt sammen, og eleverne oplever en blanding af deres farver. Ved at justere lysstyrken af de enkelte farver kan eleverne blande sig til alle andre farver. Hvis de tre dioder lyser på

8 Side 8 samme sted og lige kraftigt, vil blandingen opfattes som hvid. At bruge rød, grøn og blå til at blande farver kendes også fra fjernsyn og mobiltelefoner, hvor hvert lille felt (pixel) indeholder en rød, en grøn og en blå lampe. Læs mere om Additiv farveblanding, Synssansen, øjnene og hjernen i Uddybende begrebsforklaring side 14 og 22 Forsøgsbeskrivelse til øvelse 3.4: Nogle skoler har formentlig udstyr til at vise dette forsøge med andre materiale en dioder - det kan være i form at tre lamper med filter, tre filtre til gammeldags overheadprojektorer eller noget helt tredje. Tjek at batteriholderen er slukket. Nu skal der laves en diode-station for hver farve, altså tre i alt. Forbind en ledning mellem diodens korte ben og den dertil hørende modstand (blå dioders modstande er anderledes). Stik både diode og modstand i et stykke modellervoks, så den kan holde sig selv. Diodens lange ben tilsluttes med en ledning til batteriholderens plus-pol (rød) Det ben af modstanden, der ikke er tilsluttet endnu, tilsluttes med en ledning til batteriholderens minus-pol (hvid eller sort) Når alle tre diodestationer er samlet og tilsluttet, tændes batteriholderen. Nu bør alle tre dioder lyse. Tag et stykke papir og lad dioderne lyse på samme punkt på papiret. Flyt dioderne tættere på og længere væk fra papiret for at justere farven. Opmærksomhedspunkter: Hvilke farver kan I blande med de tre dioder? Hvilken farver får I, hvis I blander rød og grøn, rød og blå, og grøn og blå? Er det lige meget for farven, hvor langt dioderne står fra papiret?

9 Side 9 Øvelse 3.5. Kan I blande farver på computeren? Nøgleord: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primærfarver Sekundærfarver Optisk farveblanding Materiale: Varighed: Digital øvelse ½ lektion Det handler øvelsen om: I øvelsen skal eleverne eksperimentere med at blande farver på computerskærmen. De skal forsøge at blande sig frem til cirklens farve ud fra primærfarverne rød, grøn og blå, så den matcher baggrundens farve. Eleverne vil opleve, at de kan blande alle andre farver på skærmen ved at blande de tre primærfarver i forskellige forhold og mængder. De vil også opleve, at det kan være meget svært at ramme den helt korrekte farveblanding. Læs mere om Additiv farveblanding, Optisk farveblanding og Synssansen, øjnene og hjernen i Uddybende begrebsforklaring side 14, 20 og 22

10 Side 10 Inden I går i gang med øvelserne: Tal med eleverne om, hvad farver er og, hvordan de opstår. - Farvefænomener i naturen som regnbuer, kemiske farver som maling, lysfarver eller farvet lys som farvespots m.m. Se afsnit om, Lys, fysikerens version og Regnbuen i Uddybende begrebsforklaring side 20 og 22 Illustration af øjets opbygning finder du i filen Billedeksempler. Lad eleverne arbejde i grupper med at beskrive eller forklare de begreber, de skal arbejde med i øvelserne - uden nogen forhåndsviden. Kopiark til begrebsforklaring finder du på side 12 i vejledningen. Hjælp til opsamling og evaluering: Lad eleverne arbejde i grupper med at beskrive eller forklare de begreber, de har arbejdet med i øvelserne. Kopiark til begrebsforklaring finder du side 12 i vejledningen. Gennemgå elevernes resultater på klassen. Gennemgå én øvelse ad gangen. Lad eleverne med egne ord fortælle om eksperimentet og deres opgaveløsning. Inddrag perspektiverende billedmateriale når I gennemgår øvelserne. Billedmateriale finder du i filen Billedeksempler. Kreativ øvelse - opsamling Eleverne skal tage den farvecirkel, de har malet, med hjem og undersøge farverne på deres værelser. Hvilke farver i farvecirklen er der på dit værelse? Find de tre farver, der er mest af? Hvor er farverne placeret i farvecirklen i forhold til hinanden. Ligger de ved siden af hinanden? Overfor hinanden? Langt væk fra hinanden? Dokumenter farverne ved at tage foto af værelset og farverne med mobilen. Lad eleverne fremlægge deres foto for hinanden Øvelsen kan også udføres på elevernes gaderobe/tøj.

11 Side 11 Kreativ øvelse - opsamling Farvelæg dit værelse Eleverne medbringer et s/h foto af deres værelse. Foto printes i tre versioner. Eleverne farvelægger de tre versioner af værelset med forskellige farver. En version hvor de kun bruger primærfarver En version hvor de bruger tre farver, der ligger ved siden af hinanden i farvecirklen En version hvor de kun bruger komplementærfarver Afslutning - eleverne samler op på øvelsen i grupper. De fremlægger og begrunder deres valg af farver for hinanden.

12 Side 12 Vores forklaring på begrebet/udtrykket Vores forklaring på begrebet regnbue Vores forklaring på begrebet lysets brydning Vores forklaring på begrebet farvecirkel Vores forklaring på begrebet primærfarver ved farveblanding med lys

13 Side 13 Vores forklaring på begrebet sekundærfarver ved farveblanding med lys Vores forklaring på begrebet primærfarver ved farveblanding med maling Vores forklaring på begrebet sekundærfarver ved farveblanding med maling Vores forklaring på begrebet optisk farveblanding

14 Side 14 Uddybende begrebsforklaring Additiv farveblanding Additiv farveblanding er frembringelsen af en lysfarve ud fra en blanding af 2 eller 3 andre farver lys. At addere betyder at lægge til. Ved additiv farveblanding starter man uden noget (intet lys / sort), og tilføjer lys og farver til mørket. Når to farvede lamper lyser mod samme sted, lægges lyset sammen. Dvs. at lysstyrken øges, og farven opleves som en blanding af de to oprindelige farver. Hvis f.eks. en rød og en gul lampe lyser på samme område, vil man opleve en orange farve. Ved additiv farveblanding er primærfarverne rød, grøn og blå, sekundærfarverne cyan, magenta og gul. Figur 1 Additiv farveblanding anvendes i farvefjernsyn, computerskærme og f.eks. i teatrets lyssætning. En computerskærm består af pixels, og hver pixel indeholder en lampe for hver af de tre primærfarver. Lysstyrken på lamperne kan justeres for at blande alle andre farver. Når alle tre lamper er slukket, er skærmen sort. Når alle tre lamper er tændt, bliver skærmen hvid. Blanding af to lamper med komplementære farver (f.eks. blå og gul) opleves som hvid. I afsnittet Optisk farveblanding beskrives den form for additiv farvebladning, der gør sig gældende ved prikmaleri (pointilisme). Farvecirkel primærfarver, sekundærfarver En farvecirkel er et farvesystem. Farvesystemer bruges både i videnskabelige kredse og af kunstnere til en forståelse af farvernes indbyrdes forhold og sammenhænge. Der findes mange forskellige farvesystemer farvecirkler, farvekugler, farvepyramider osv., og det er vigtigt at pointere, at et farvesystem ikke er absolut, men bygger på forskellige teoretiske opfattelser og kan veksle med forskellige kulturers farvesyn. Matematikeren og fysikeren Isaac Newton var den første til at konstruere en farvecirkel (1704). Den var baseret på lysets spektrum, som man kender det fra en regnbue. Cirklen var skabt ud fra prismeforsøg og viste, hvordan farver blander sig ved additiv farveblanding. Farvecirklen er - i tilpasset og videreudviklet form - blevet brugt flittigt lige siden. Det mest enkle farvesystem er farvecirklen dannet ud fra de tre primærfarver. Når primærfarverne blandes ligeligt to og to, opnås sekundærfarverne, der i farvecirklen placeres midt imellem de to primærfarver, de er en blanding af. Mellem primær- og sekundærfarverne findes de tertiære farver, der er en blanding af én primærfarve og én sekundærfarve i forskellige mængder. To farver placeret overfor hinanden i en farvecirkel kaldes komplementærfarver.

15 Side 15 Primærfarver er rene farver, der ikke kan blandes ud fra andre farver. Hvilke farver, der betegnes som primærfarver, er forskelligt fra det additive blandingssystem(lysfarver) til det subtraktive blandingssystem(pigmenter). De tre primærfarver inden for lysfarver er grøn, rød og blå, mens de inden for farvetrykning og i forbindelse med blanding af olie- og akrylmaling er cyan(blå med lidt turkis tone), magenta(pinkagtig rød) og gul. Cyan, magenta og gul passer med fysiologien i den menneskelige farveopfattelse, og på tryk kan man gengive alle farver ved hjælp af de tre. I forbindelse med bl.a. olieog akrylmaling er det dog svært at producere rene farver i spektrets primærfarver, som kan bruges til at blande alle farver ud fra. Der findes endnu ikke perfekte pigmenter til at skabe cyan og magenta, så derfor er det forskelligt, hvilke pigmenter forskellige kunstnere bruger. Mange bruger en grønlig blå og en blålig rød i stedet for cyan og magenta. En del kunstnere bruger rød, gul og blå som primærfarver, selvom de farver ikke gengiver spektrets farver korrekt. For mere information om de to farvesystemer henvises til afsnittene Additiv farveblanding og Synssansen, øjnene og hjernen samt Subtraktiv farveblanding. Nedenfor foreslås tre forskellige farvecirkler. Den fysiologiske farvecirkel (figur 2) Denne farvecirkel tager udgangspunkt i, hvordan farve-signalet fra øjnene sendes til hjernen, nemlig i et rødt-grønt og et gult-blåt signal (se evt. afsnittet synssansen, øjnene og hjernen). Den er altså mest relevant, når man arbejder med farveopfattelsen i hjernen. Denne farvecirkel har fire primære farver med rød og grøn som modstående farver og gul og blå som modstående farver. Hvis man skal udnævne nogle reelle primærfarver, må disse fire farver betegnes som de bedste, da disse signaler er det eneste tidspunkt, hvor rene farvesignaler anvendes i vores synscenter. Vi oplever altså kun disse fire farvesignaler, og alle andre farver opleves som blanding af disse signaler. Figur 2 Farvecirkel baseret på komplementærfarver i det additive farvesystem (Figur 3) Cirklen viser, hvilke farver der opnås ved blanding med lysfarver. Cirklen er baseret på komplementærfarver i det additive system, dvs. at primær- og sekundærfarver er hinandens komplementærfarver og derfor giver hvid, når de blandes. Denne farvecirkel er særlig relevant, når man arbejder med farvestimuli i øjnene. Den kan bruges til forståelse af pointilisme (prikmaleri), efterbilleder, simultankontrast og farveharmoni. Når man taler om farveharmoni eller harmoniske farvesammensætninger, er vores oplevelser ofte subjektivt betinget. Nogle teoretikere mener dog, at man kan opstille nogle objektive lovmæssigheder

16 Side 16 for harmonierne, fordi fysiologien underbygger logikken i disse lovmæssigheder f.eks. ved fænomenerne efterbilleder og simultankontrast. Den tyske digter og videnskabsmand Johann Wolfgang von Goethe var en af pionererne på området. Han var interesseret i at finde ud af, hvad det er, der skaber harmoni blandt farverne. Det er denne farvecirkel, der er udgangspunkt for de digitale øvelser i FAR- VELAB. Figur 3 med kunstnerartikler køber pigmentfarver med titlen primærfarve(magenta) og primærfarve(cyan), afspejler farverne ikke de rene spektrumbølgelængder. Der findes endnu ikke perfekte rene røde og rene blå pigmenter. Magenta er ofte mere rød og cyan mere blå end de rene spektralfarver, og det har betydning for de farver, man kan blande sig til ud fra primærfarverne. Det er derfor ikke muligt endnu at producere en farvecirkel med olie-, akrylmaling eller akvarelfarver ud fra tre primærfarver, der afspejler de rene spektralfarver. Kunstnerens farvecirkel kan også give et overblik over ligheder mellem tilstødende farver eller nabofarver på farvecirklen og kontrasten mellem farver, som befinder sig modsat af hinanden på cirklen. Farvesammensætninger man kan eksperimentere med i sit maleri for at opnå forskellige udtryk og virkninger harmoniske eller kontrastfyldte. Det kan være meget forskelligt fra person til person, hvilke farvesammensætninger vi oplever som harmoniske eller disharmoniske. Kunstnerens farvecirkel - baseret på det subtraktive farvesystem (Figur 4) Denne farvecirkel bruges til at forstå, hvilke farver der opnås ved fysisk blanding af olie- og akrylmaling samt akvarelfarver, og når der males i tynde lag, hvor man kan se underliggende lag igennem farven. Det er den farvecirkel, eleverne producerer i øvelse 3.3. Kunstnerens farvecirkel er IKKE generel! Den gælder altså specifikt for de farvepigmenter eller den maling, som kunstneren (og eleverne i billedkunst) har til rådighed. Der kan være stor forskel på, hvilke farver man bruger som primærfarver. Selvom man i butikker Nabofarver analoge farver: Nabofarver er farver, der ligger ved siden af hinanden på farvecirklen. Nabofarver reflekterer lysbølger, som er ens, og de er derfor beslægtede. En farve indeholder noget af den næste. En harmoni mellem nabofarver er normalt begrænset til tre farver. Man kan dog også forsøge sig med en 4. eller 5. farve. Komplementærfarver: Komplementærfarver er farvepar, der befinder sig præcis modsat hinanden på farvecirklen. Komplementær betyder at fuldstændiggøre. Det fuldstændiggørende

17 Side 17 ligger i, at komplementærfarver tilsammen indeholder alle tre primærfarver. Komplementær kontrasten dækker over den antagelse, at den ene farve i et komplementært farvepar har en evne til at styrke og intensivere perceptionen af den anden farve i parret og vice versa. Lokalfarven får på den måde i følgeskab med sin komplementærfarve forstærket kraft. Kolde/varme farver: Man kan eksperimentere med at sammenstille kolde og varme farver i maleriet. Farvecirklen kan deles i en varm og en kold halvdel. Læs mere i afsnittet Kolde og varme farver. Figur 4 Helt tilbage til Antikken har der været en interesse for at undersøge farverne og sætte dem i system. Men de to farvelæresystemer, der har haft størst betydning for eftertiden, er fysikeren og matematikeren Isaac Newtons og videnskabsmanden og digteren Goethes farvelære. Newtons farvelære (1704) og Goethes farvelære(1810) er to videnskabelige farveteorier, der begge tager udgangspunkt i, at farverne er indeholdt i det hvide lys, men de bygger på forskellige teoretiske tilgange til stoffet. Newton ønskede at analysere lyset og efterspurgte årsagerne til de målbare resultater. Goethe derimod ville beskrive farvefænomenerne, som vi oplever dem, hans vinkel var psykologisk og tog udgangspunkt i vores sansning af farverne. Newton påviste lysets farve ved at placere et prisme i den lysstråle, der kom ind gennem et lille hul i et mørklægningsgardin, og så, at de prismatiske farver har deres tilsynekomst ved en spaltning af lyset. Newtons farvelære tager udgangspunkt i, at farverne er indeholdt i lyset men først opstår som synlige farver, idet lyset brydes eller spaltes. Newtons farvecirkel er farvespektrets 7 farver: Rød, orange, gul, grøn, blå, indigo og violet. I midten af denne farvecirkel var en hvid cirkel for at vise, at alle kulører tilsammen danner hvidt lys. Goethe ville påvise, at Newtons teori ikke var korrekt, at prismet ikke kaster farven videre til en hvid vægflade i rummet, men at farverne kun forekommer, der hvor lys og mørke mødes. Han undgik Newtons mørkekammer, for han ville iagttage farven under så naturlige omstændigheder, som det var muligt. Prismet blev også for Goethe udgangspunktet for hans farveobservationer, men det blev holdt i hånden og holdt op foran øjet, så dagslyset kunne angive farverne. Goethe fastslog med sine forsøg, at grænsen mellem lys og mørke er nødvendig, for at farverne bliver til. I sin farveundersøgelse beskæftigede Goethe sig primært med farveopfattelsen, - vores sansning af farverne, og for ham var det afgørende, at farverne først bliver til i den menneskelige bevidsthed. Han vendte sig derfor mod Newtons model, som han ikke mente tog højde for betragterens rolle. Goethe var interesseret i at undersøge farvernes kunstneriske harmoni, og han var af den opfattelse, at øjet

18 Side 18 og hjernen hele tiden søger efter harmoni i forhold til de oplevede farveindtryk. En ydre farvepåvirkning skaber en indre farvepåvirkning - som ved fænomenet efterbilleder. Goethes farvecirkel udgøres af 6 farver magenta(purpur), rød, gul, grøn, cyan(blå) og violet(rødblå) og bygger på hans forståelse af farverne, hvor komplementærfarverne er af største betydning. Newtons og Goethes forskellige farveteorier har inspireret videnskabsfolk og kunstnere gennem tiderne, og nye farvesystemer er blevet udviklet på baggrund af deres teorier. Newtons idé om farvespektret er i forskellige varianter indbygget i alle senere systemer til farvebeskrivelse, og især Goethes farvelære har været udgangspunkt for de teorier, der beskæftiger sig med farverne som kunstnerisk virkemiddel. Bl.a. har maleren og billedpædagogen Johannes Ittens bygget videre på Goethes undersøgelser i sin farveteori Kunst der Farbe (1961), hvori han ud fra syv forskellige farvekontraster opstiller nogle generelle regler og principper for farvernes indbyrdes forhold og sammenhænge. Kolde og varme farver Man ved ikke helt hvorfor, men der er en tendens til, at vi oplever nogle farver som kolde og andre farver som varme. Hvis man beder folk om at opdele en farvecirkel i kolde og varme farver, vil de fleste inddele farvecirklen med rød, orange og gul i den varme halvdel og blå, violet og grøn i den kolde halvdel. Nogle farveteoretikere mener, at den grønne farve som udgangspunkt er neutral altså hverken kold eller varm. Hvorfor, man kalder det kolde og varme farver, og hvorfor de fleste personer opfatter farvernes kold/varm-skala ens, er ikke afklaret, men kan være både socialt og kulturelt betinget og eksempelvis forbindes til fænomener i naturen - som den varme orange ild eller det kolde blå hav. Nogle forsøg antyder, at hvis man påvirkes af lys i varme farver, øges puls, blodtryk og temperaturfølelsen kortvarigt, mens kolde farver kan sænke puls, blodtryk og temperaturfølelsen kortvarigt. Påvirkning af tidsfornemmelse og humør har også været undersøgt, men indtil videre uden entydige resultater. Hvidt lys kan også opleves koldt eller varmt, hvilket er yderligere beskrevet i afsnittet Farvetemperatur. Mange billedkunstnere er inspireret af maleren og billedpædagogen Johannes Ittens ( ) farvelære, hvori han opstiller 7 farvekontraster - deriblandt varme/kulde kontrasten som effektive redskaber til at skabe bestemte stemninger og farvevirkninger i et maleri. Når man skal arbejde med kulde/varme kontrasten, er det ifølge Ittens vigtigt, at farverne har samme valør, ellers vil kontrasten mellem lyse og mørke farver dominere. Ifølge Ittens er den rødorange som udgangspunkt den varmeste farve og blågrøn den koldeste. Men farvernes sammensætning og indbyrdes forhold har betydning for, om vi oplever dem som kolde eller varme. En farve kan sammen med én farve virke varm. Sættes den sammen med en anden farve, virker den kold. Varm/kulde kontrasten kan også være med til at skabe dybde på en todimensional flade. Læs mere i afsnittet Farver skaber dybde Komplementærfarver Komplementærfarver er farvepar, der befinder sig præcis modsat hinanden på farvecirklen. Komplementær betyder at

19 Side 19 fuldstændiggøre. Det fuldstændiggørende ligger i, at komplementærfarver tilsammen indeholder alle tre primærfarver. Ved additiv farveblanding kan blandingen af komplementærfarver give hvid, ved subtraktiv farveblanding kan blandingen give sort. Forståelsen af komplementærfarver bruges bl.a. i forbindelse med efterbilleder og simultankontrast. I billedkunsten spiller sammenstillingen af komplementærfarver en væsentlig rolle som et redskab til at skabe bestemte farvevirkninger i et kunstværk. Mange billedkunstnere er inspireret af maleren og kunstpædagogen Johannes Ittens farveteori, hvori han opstiller 7. farvekontraster bl.a. Komplementærkontrasten. Komplementærkontrasten dækker over den antagelse, at den ene farve i et komplementært farvepar har en evne til at styrke og intensivere perceptionen af den anden farve i parret og vice versa. Lokalfarven får på den måde i følge med sin komplementærfarve forstærket kraft. Ifølge Ittens virker kontrasten mellem farverne bedst, hvis der ikke er lige meget af hver. En særlig virkning fremkommer, når den ene komplementærfarve er lys - og den anden mørk. Lys, fysikerens version Lys kan både opfattes som lyspartikler, kaldet photoner, og som elektromagnetiske bølger. Her bruges kun bølgeteorien, da det er en god model til at forstå mange af lysets egenskaber. Elektronmagnetiske bølger er defineret ud fra udsvingets størrelse (amplitude) og deres bølgelængde (afstand fra en bølgetop til den næste). Elektromagnetiske bølger inddeles i forskelle typer, alt efter deres bølgelængde. Fra kortest til længst er gamma-stråler, der har bølgelængder mindre end 1 pm (en picometer = m = 0, m), røntgen stråler, ultraviolet lys (UV), synligt lys, infrarødt lys (IR), mikrobølger og radiobølger, der kan have bølgelængder på over 1 km. Synligt lys er en meget lille del af dette spektrum, nemlig fra ca. 380 nm 750 nm (en nanometer = 10-9 m = 0, m, eller en milliontedel millimeter). Når en lysbølges højde (amplitude) ændres, vil vi opfatte det som en ændring i lysets intensitet. Når lysbølgens bølgelængde ændres, vil vi opfatte det som en ændring i lysets farve. Figur 5. Lysets bølgelængde Det synlige spektrum går fra violet over blå, cyan, grøn, gul, orange til rød. Bølger, der er kortere end violet lys kaldes ultraviolet (UV), mens bølger, der er længere end rødt lys kaldes for infrarød (IR). Sollys og lys fra en glødepære indeholder alle bølgelængder, dvs. alle farver, i det synlige spektrum. Det synlige spektrum dækker kun to tredjedele af farvecirklen. Den sidste tredjedel opstår som en blanding af blåt og rødt lys, der behandles af vores øjne og hjerne til den endelige farveoplevelse. Optisk farveblanding Optisk farveblanding er en form for additiv farveblanding. Optisk farveblanding kendes bl.a. fra pointilisme (prikmaleri) og hurtigt roterende skiver, f.eks. en snurretop, der er

20 Side 20 tegnet på. Optisk farveblanding sker, når to eller flere lysindtryk ikke kan skelnes ad, men smelter sammen i vores øjne til en helhed. Dette kan både ske, fordi vi rumligt ikke kan skelne elementerne fra hinanden, og fordi elementernes fremkomst skifter så hurtigt, at skiftet ikke opfattes. Ved begge tilfælde bliver både farve og lysintensitet blandet. Farven ligger mellem de to oprindelige farver i farvecirklen, og intensiteten er et gennemsnit af elementernes intensitet. Den rumlige blanding kendes f.eks. fra malestilen pointilisme eller prikmaleri og pixels i en skærm, hvor prikkerne er så små, at de ikke kan skelnes fra hinanden, når vi ser dem på afstand. Den tidslige blanding opleves primært ved ting, der kører hurtigt rundt, f.eks. en snurretop eller hjulene på en cykel, der opleves som en halvgennemsigtig grå flade i stedet for enkelte eger, der drejer rundt. På engelsk kaldes optisk blanding for additive-averaging mixing. Pointilisme / prikmaleri Pointilisme er betegnelsen for en maleteknik eller farvelære, hvor farvevirkningen opnås ad optisk vej snarere end ved at blande farverne på paletten. Små prikker eller pletter med ren farve lægges tæt op ad hinanden på lærredet, sådan at øjet på afstand ikke kan skelne mellem dem, men blander dem sammen og på den måde oplever en anden farve. Denne optiske farveblanding blev udviklet og anvendt af især de franske malere Georges Seurat og Paul Signac i slutningen 1880 erne. Læs mere i afsnittet Optisk farveblanding. Regnbuen En regnbue deler det hvide lys fra solen op i de farver som lyset består af. Da der er så utroligt mange dråber tæt på hinanden, vil vi opleve det som én stor regnbue, selvom vi i virkeligheden oplever lys fra en masse små dråber. For at opleve en regnbue skal man have solen i ryggen, mens solen er forholdsvis lavt på himlen. To personer, der står i nærheden af hinanden, ser ikke nøjagtig den samme regnbue, da det er forskellige dråber, der vil reflektere til de to personer. Nogle gange kan man være heldig at se ikke bare en men to regnbuer samtidig. Den såkaldt sekundære regnbue vil ligge på ydersiden af den primære regnbue og vil have farverne i modsat rækkefølge. Nedenfor illustreres det, hvordan lyset bevæger sig gennem en enkelt regndråbe. Figur 6 Lysets vej i én regndråbe. Rene farver 42 Rene farver er kendetegnet ved at være mættede, hvilket nogle vil definere, som om farverne ikke indeholder noget hvid eller sort. Rene eller mættede farver er den type farver, man normalt ser i en farvecirkel.

21 Side 21 For RGB-værdier, som bruges i en fjernsynsskærm, vil en mættet farve være defineret ved at kun to af de tre farver er repræsenteret. Derudover er i hvert fald én af disse på 100 %. Spektralfordeling En spektralfordeling viser, hvor kraftigt hver bølgelængde er repræsenteret i en lampe, et pigment, lys fra overflade osv. Ofte anvendes et spektrometer til at måle en spektralfordeling. Nedenfor ses eksempler på rød, gul, grøn og blå maling med deres spektralfordelinger illustreret nedenunder. I disse illustrationer hjælpes forståelsen ved at farven for lyset illustreres under kurverne ved de forskellige bølgelængder. Subtraktiv farveblanding pigment og tryk Subtraktiv farveblanding ligger til grund for blanding af farvestoffer, fx i malerfarver og i farvetryk. At subtrahere betyder at trække fra. Ved subtraktiv farveblanding starter Figur 8. Subtraktiv farveblanding man med fuldt lys (dvs. hvidt) og trækker farver fra det lys, der rammer et givent objekt. F.eks. hvis noget er rødt betyder det, at det blå, grønne og gule i lyset bliver absorberet, mens resten bliver reflekteret, som man kan se det i Figur 8. Når to farver blandes subtraktivt, er det kun den fælles del, der reflekteres til sidst, resten absorberes enten af den ene eller den anden part. Ved subtraktiv farveblanding dannes farverne altså ved, at en del af lyset blændes af, så det indeholder en begrænset del Figur 7 - Rød, gul, grøn og blå maling med tilhørende spektralfordelinger

22 Side 22 af spektret. Malerfarver består af pigmenter tilsat et bindemiddel. Pigmenter er små farvekorn, som fungerer som små farvefiltre, hvorfra lyset reflekteres og filtreres. De perfekte primærfarver ved subtraktiv farveblanding er cyan, magenta og gul. Cyan reflekterer grønt og blåt lys, men absorberer rødt lys. Magenta reflekterer blåt og rødt lys, men absorberer grønt lys. Gul reflekterer grønt og rødt lys, men absorberer blåt lys. Hvis cyan blandes med gul, vil cyan-pigmenterne absorbere alt det røde lys, mens gul-pigmenterne vil absorbere alt det blå lys. Til gengæld reflekterer både cyan- og gul-pigmenterne grønt lys, og blandingen vil derfor være grøn. Ved subtraktiv farveblanding er primærfarverne altså cyan, gul og magenta, mens sekundærfarverne er rød, grøn og blå. Sekundærfarverne opnås ved at blande lige meget af to af primærfarverne. Hvis alle tre primærfarver blandes får man sort eller grå (i princippet). Blanding af to komplementærfarver f.eks. cyan og rød giver også sort (i princippet). Man opnår de mest mættede blandingsfarver, hvis man bruger cyan, gul og magenta som primærfarver, men det er ikke et krav. Historisk set har det været meget svært at fremstille perfekt cyan og magenta malerfarve, derfor har man ofte brugt blå, gul og rød som primærfarver ved blanding af olie- og akrylmaling samt akvarelfarver. Det er endnu ikke lykkedes kemikerne at fremstille de perfekte primærfarver, og cyan farvepigment fremstår normalt mere blå, end den burde, og magenta mere rød. Malere har grundlæggende tre forskellige måder at blande farver på: Fysisk blanding af malerfarver Lægge tynde halvgennemsigtige lag oven på hinanden Prikmaleri, hvor prikkernes farver blander sig med hinanden, når de ses på afstand. Læs mere om subtraktiv farveblanding i afsnittet Farvecirkel Synssansen, øjnene og hjernen Størstedelen af vores information fra sanserne kommer via synssansen. Vores syn er på ingen måde unikt. Der er dyr, der både kan se flere detaljer og flere farver, end vi kan. Til gengæld er vores behandling af synsindtrykket i hjernen helt unik. Hvor mange dyr kræver bevægelse for overhoved at opdage et andet dyr, kan vi lave mange forskellige tolkninger på det, vi ser. Et nyfødt menneske kan kun registrere lys og mørke, og synsevnen er først endeligt udviklet i seksårsalderen. Derefter har alle mennesker stort set samme syn, dog med variation ift. alder, sygdomme o.l. I det følgende gennemgås øjnenes placering, øjets opbygning, farvesynet og til sidst hjernen og dens behandling af signalet fra øjnene. Øjnenes placering: Før der fokuseres på det indvendige af øjnene, kan det være interessant at overveje øjnenes placering på hovedet. Hvorfor har en ugle øjnene placeret, så begge kigger fremad, mens en ko har sine øjne placeret ude på siden af hovedet? Begge dele har fordele og ulemper. Når begge øjne peger fremad, vil de se meget af det samme område, og pga. afstanden mellem de to øjne bliver det muligt at fornemme dybde,

23 Side dvs. at man kan afstandsbedømme f.eks. hen til et byttedyr. Hvis man lukker det ene øje, bliver det derfor meget svært at afstandsbedømme, hvilket kan opleves ved, at man forsøger at gribe en bold med det ene øje lukket. En ko kan ikke afstandsbedømme, da dens øjne sidder på hver sin side af hovedet. Til gengæld kan køer se ca. 280 omkring sig, og hvis de drejer hovedet kan de reelt se 360 uden at bevæge sig. Til sammenligning kan en ugle se ca. 110, hvoraf de midterste 70 ses af begge øjne og giver dybdefornemmelsen. Så hvorfor denne forskel: Uglen er rovdyr, hvorimod koen er et byttedyr. Det er vigtigt for uglen at kunne gribe en mus med kløerne, hvorimod koen har brug for hele tiden at være på udkig efter rovdyr Figur 9 - Dækning af omgivelserne for menneskets stereosyn og koens syn generelt Til sammenligning har mennesker et syn på ca. 170, hvoraf de midterste ca. 120 ses af begge øjne. Der er reelt kun et helt skarpt syn i de midterste 2, hvilket nogenlunde svarer til størrelsen af en tommelfingernegl, når man strækker armen Øjets opbygning: Figur 10 Illustration af øjet i tværsnit. På Figur 10 ses en illustration af et øje. Rundt om på ydersiden af øjet findes seks øjenmuskler, hvormed man kan dreje øjet lidt til siderne og op og ned uden at man bevæger hovedet. Yderst på øjet findes hornhinden, som er den, man sætter sine kontaktlinser på. Hornhinden er meget sej, svær at beskadige og beskytter selve øjet mod fremmedlegemer. Bag hornhinden er den farvede regnbuehinde (også kaldet iris), der kan udvide og mindske pupillen (hullet) for at justere mængden af lys, der kommer ind i øjet. Dernæst rammer lyset linsen, der bruges til at fokusere på det, vi kigger på. Musklerne i kanten af linsen kan ændre linsens form, og det er det, der gør, at vi kan fokusere tæt på og langt væk. Når musklerne er helt spændte, fokuserer vi på noget, der er tæt på. Derfor anbefales det, at man sørger for at slappe af i musklerne, når man f.eks. læser en bog, ved engang imellem at kigge på noget, der er langt væk. Når man kigger på noget fjerntliggende gennem en lup, vil man opleve at tingene ses på hovedet. På samme måde vil linsen vende billedet om. Det billede, vi opfatter med vores øjne, vender altså på hovedet, men hjernen vender billedet om

24 Side 24 igen. Øjet er fyldt ud af glaslegemet, der er gennemsigtigt og primært sørger for, at øjet ikke klapper sammen. I glaslegemet findes nogle bitte små partikler, der kaldes flydere. De opleves som langsomt bevægende halvgennemsigtige ting i synsfeltet og opleves oftest, når man kigger på noget lyst, f.eks. himlen. Flydere er muligvis det mindste vi kan se, ca. 300 nm lange og kun nm tykke (en nanometer = 10-9 m = 0, = en milliontedel millimeter). Lyset udefra ender på nethinden, hvor det registreres af tre typer af receptorer, stave, tappe og gangliaceller. Stavene (ca. 120 mio. pr. øje) er meget følsomme og kan aktiveres af blot én photon (lyspartikel). Det er stavene, der sørger for vores nattesyn, og de kan ikke registrere farver, hvilket er grunden til, at vi ikke kan se farver om natten. Tappene står for vores farvesyn og beskrives nærmere i næste afsnit. I 2002 blev der opdaget en tredje type receptorer i øjet, gangliaceller, der er med til at styre døgnrytmen. Gangliacellerne er primært placeret i den nederste del af øjet og reagerer på blåt lys. Således vil lyset fra himlen have en klar påvirkning af vores døgnrytme. På nethinden findes den blinde plet, hvor der ingen receptorer er. Her samles alle de ca. 1,2 mio. nervetråde fra receptorerne i øjet og føres via synsnerven til hjernen som elektriske impulser. Farvesynet: Tappene er de receptorer på vores nethinde, der giver os farvesynet. Vi har ca. 7 mio. tappe i hvert øje, og de er primært placeret i den centrale del af øjet og fungerer kun i kraftigt lys. Vi har tre forskellige typer af tappe, der normalt beskrives som Kort, Mellem og Lang. På nedenstående figur ses følsomheden for de enkelte typer af tappe (på engelsk kaldes tappene for S, M og L, for short, middle og long). Figur 11 Følsomheden af de menneskelige tapceller. Mange kalder de forskellige tappe for blå, grønne og røde tappe. Det er en fin måde at tænke dem på, men det er grundlæggende forkert, da de enkelte typer af tappe i sig selv er farveblinde. Det er kombinationen af signalerne fra alle tre forskellige typer af tappe, der gør det muligt at se de forskellige farver. Desuden kan man se i Figur 11, at Mellem- og Langtappene dækker stort set samme del af spektret. Det ses også at Lang-tappene (de røde ) bedst kan registrere den grøn-gule del af spektret (ved 564 nm). Når øjnene skal sende besked om en farve til hjernen, bliver det sendt som fire forskellige farver, nemlig rød, grøn, gul og blå. Farven deles op i to signaler, nemlig rød/grøn, gul/blå. De to farvesignaler rød/ grøn og gul/blå er modstående til hinanden, dvs. at øjet enten fortæller hjernen, at der er en mængde af rødt eller en mængde af grønt (eller ingen af delene) i et givent punkt. Øjet kan ikke fortælle, at der både opfattes rødt og grønt i samme område på en gang. På samme måde kan man enten opfange gult eller blåt (eller ingen af delene). Udover farvesignalerne sendes et sort/ hvidt signal som en værdi for intensiteten, og det har derfor ikke noget med farveopfattelsen at gøre, men kun hvor kraftigt lyset er på det givne område. Hvis man ser

25 Side 25 på noget hvidt, vil man opfatte rødt, gult, grønt og blåt lys som lige kraftige. Derfor vil både rød/grøn- og gul/blå-signalerne være nul (altså hverken eller). I stedet vil sort/hvid-signalet være kraftigt for at give besked om høj lysintensitet. Synscenteret deler man op i seks dele (V1 til V6), hvor alt sker ubevidst. I de lavere centre sker de første basale behandlinger, såsom der kommer noget mod mig, flygt!. Mens der i de højeste centre analyseres ting som, det er en flaske med en rød etiket. I synscenteret sker altså en del behandling, for at man kan forstå de signaler, man får fra øjnene. Efter den umiddelbare registrering af former og farver sker en del korrektion både øjeblikkeligt og løbende. Farvesynet korrigeres for farvekonstans, så man kan sammenligne det man ser med tidligere erfaringer. Derudover sker en masse andre korrektioner som f.eks. forstærkning af farveforskelle ved simultankontrast. Vi har ikke lige mange Kort-, Mellemog Lang-tappe. Der er ca. 64 % Lang, 32 % Mellem og 4 % Kort, dog er Kort-receptorer betydeligt mere følsomme end de to andre typer tappe, hvilket opvejer det meget lavere antal en smule. En vigtig del af øjets regulering er adaptation, hvilket er justering af signalet fra receptorerne. Adaptation skruer op for signalet, når det er svagt og skruer ned for signalet, hvis der kommer meget lys. Uden denne funktion ville det ikke være muligt både at kunne se noget om natten og ved højlys dag. Adaptation er desuden mekanismen bag efterbilleder. Hjernen: Vores indtryk fra øjnene bliver sendt om bagest i hjernen, hvor synscenteret er placeret sammen med mange af de andre sansecentre. Det blev opdaget under første verdenskrig, at hjernens funktioner er delt op i centre. En russisk læge bemærkede, at der bl.a. var nogle soldater, der havde mistet synet, selvom deres øjne intet fejlede. De var alle sammen blevet ramt det samme sted i baghovedet.

26 Side 26 Litteratur og webmateriale Böetius Henrik m.fl.: Lyset, mørket og farverne. Goethes indblik og perspektivering. Multivers Claussen C. m.fl.: Fysisk II. Spektrum Edwards Betty: Farver Om kunsten at blande farver. Aschehoug Goethe: Udvalgt og kommenteret af Matthaei Rupprecht: Goethes. Hernov Hansen William: Den elementære farvelære. Høst & Søns Forlag Itten Johannes: Farvekunstens element. Borgen Norn Mogens Stig: Farvernes kulturhistorie. Leo Pawlin Johannes: - indblik og overblik. Borgen Schmidt Lone: Farven og lyset. Studier i Goethes farvelære. Klematis Website: Amerikansk hjemmeside udviklet af kunstnere og kunstundervisere med stærk naturvidenskabelig belast. Siden dækker mange områder indenfor additiv og subtraktiv farveblanding, farvesystemer mm. Siden er velformuleret og indeholder mange interaktive øvelser og forklaringer. Dansk hjemmeside udviklet til studerende og undervisere på videregående og mellemlange uddannelser. Siden er meget omfangsrig og dækker områder som lampetyper, belysning, lys og materialer, indretning mm. Olafur Eliassons farveeksperimenter. Mørket og farverne. Goethes farvelære. Lys og Farvesynet. Gode illustrationer til farvelære og øje/hjerne. Lys og farvesyn. DB_daDK440DK445&prmd=imvns&tbm=isch&tbo=u&source=univ&sa=X&ei=k3FlUO23Mc eg4gsp04hyda&sqi=2&ved=0cb4qsaq&biw=1280&bih=656 Komplementær farver, illustrationer.

Kan I blande farver på computeren?

Kan I blande farver på computeren? Kan I blande farver på computeren? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver, Optisk farveblanding Digital øvelse ½ lektion Det handler

Læs mere

Kan I blande farver med lys?

Kan I blande farver med lys? Kan I blande farver med lys? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver Fysisk øvelse - NB! kræver særlig forberedelse - 3 dioder (rød,

Læs mere

Signal- og advarselsfarver

Signal- og advarselsfarver Side 1 4 Signal- og advarselsfarver Lærervejledning Indhold: Om temaet mål med øvelserne 2 Begreber/nøgleord, der arbejdes med i øvelserne 2 Inden I går i gang med øvelserne 3 Øvelser: Øvelse 4.1.: Kan

Læs mere

Farvelære. Lærervejledning. Indhold:

Farvelære. Lærervejledning. Indhold: Side 1 3 Lærervejledning Indhold: Om temaet mål med øvelserne 2 Begreber/nøgleord, der arbejdes med i øvelserne 2 Inden I går i gang med øvelserne 3 Øvelse 3.1.: Kan I blande farver med øjnene? 4 Øvelse

Læs mere

1 Farver skaber stemninger og rum

1 Farver skaber stemninger og rum Farver skaber stemninger og rum Side 1 1 Farver skaber stemninger og rum Lærervejledning Indhold: Om temaet mål med øvelserne 2 Begreber/nøgleord, der arbejdes med i øvelserne 2 Inden I går i gang med

Læs mere

2 Farver påvirker hinanden

2 Farver påvirker hinanden Farver påvirker hinanden Side 1 2 Farver påvirker hinanden Lærervejledning Indhold: Om temaet mål med øvelserne 2 Begreber/nøgleord, der arbejdes med i øvelserne 2 Inden I går i gang med øvelserne 3 Øvelse

Læs mere

1 Farver skaber stemninger og rum

1 Farver skaber stemninger og rum Farver skaber stemninger og rum Side 1 1 Farver skaber stemninger og rum Lærervejledning Indhold: Om temaet mål med øvelserne 2 Begreber/nøgleord, der arbejdes med i øvelserne 2 Øvelser: Øvelse 1.1.: Hvilke

Læs mere

2 Farver påvirker hinanden

2 Farver påvirker hinanden Side 1 2 Farver påvirker hinanden Lærervejledning Indhold: Om temaet mål med øvelserne 2 Begreber/nøgleord, der arbejdes med i øvelserne 2 Øvelse 2.1.: Kan I se usynlige farver? 3 Øvelse 2.2.: Kan I skifte

Læs mere

Introduktion. Arbejdsspørgsmål til film

Introduktion. Arbejdsspørgsmål til film OPGAVEHÆFTE Introduktion Dette opgavehæfte indeholder en række forslag til refleksionsøvelser og aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at forholde sig til nogle af de temaer filmen berører. Hæftet

Læs mere

Farver og farveblindhed

Farver og farveblindhed Farver og farveblindhed Indhold 4 5 6 6 6 8 9 10 11 11 12 Hvad er farver? Hvad betyder farver? Farvesyn Farveblindhed Hvordan ser den farveblinde? Test af farvesynet Farvesyn og erhverv Hvornår bør farvesynet

Læs mere

Lærervejledning GC-data

Lærervejledning GC-data Lærervejledning v/ Geert Cederkvist Farvemixeren Lærervejledning side 2 Indhold Indledning... 3 Lys... 3 Farvespektrum... 4 Øjet... 5 Farvesansen... 6 Dyrs farveopfattelse... 7 Teorien bag Farvemixerens

Læs mere

Perspektiverende billedmateriale til tema Farver påvirker hinanden

Perspektiverende billedmateriale til tema Farver påvirker hinanden Perspektiverende billedmateriale til tema Farver påvirker hinanden Efterbilleder/Komplementærfarver: Dias 2-9 Farvede skygger/simultankontrast: Dias 10-21 Farver skaber rum: Dias 22-23 Illustration af

Læs mere

Grafisk design. Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08. Klasse 1.2 Tamana og Sesilje

Grafisk design. Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08. Klasse 1.2 Tamana og Sesilje Grafisk design Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Farver... 4 Kompositioner... 7 Typografi... 8 Praktisk arbejde... 10 Vores rapport opbygning...

Læs mere

Eksperimenter med farver for de ældste klasser.

Eksperimenter med farver for de ældste klasser. Eksperimenter med farver for de ældste klasser. v/ Geert Cederkvist ! "# $ Farver og farveopfattelse side 2 Indhold Farver... 3 Hvordan opfatter vi farver?... 4 Farvemixeren.... 6 Komplementærfarver...

Læs mere

Kapitel I til Grafisk design. Kromatisk/akromatisk opbygning af gråkomponenten

Kapitel I til Grafisk design. Kromatisk/akromatisk opbygning af gråkomponenten Kapitel I til Grafisk design opbygning af gråkomponenten Kapitel I 2 opbygning af gråkomponenten Det følgende kapitel er en præcisering af side 101 i bogen»grafisk design«. De seks første lodrette farvefelter

Læs mere

Farver og farveblindhed

Farver og farveblindhed Farver og farveblindhed Indhold 3 3 4 5 6 7 8 8 9 10 Hvad er farver? Hvad betyder farver? Farvesyn Farveblindhed Hvordan ser den farveblinde? Test af farvesynet Farvesyn og erhverv Hvornår bør farvesynet

Læs mere

Billedbehandling med GIMP

Billedbehandling med GIMP Den sidste ting der er plads til her er: Skaler. For at få de 2 lag til at passe sammen er det nødvendigt at skalere dem. Vælg enten billede->skaler billede eller lag->skaler lag. Og indstil antallet af

Læs mere

Kom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael

Kom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael Kom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael Denne rapport i grafisk design, vil tage udgangspunkt i den PowerPoint præsentation vi lavede i forbindelse med en opgave i samfundsfag. Rapporten er inddelt

Læs mere

Mikroskopet. Sebastian Frische

Mikroskopet. Sebastian Frische Mikroskopet Sebastian Frische Okularer (typisk 10x forstørrelse) Objektiver, forstørrer 4x, 10x el. 40x Her placeres objektet (det man vil kigge på) Kondensor, samler lyset på objektet Lampe Oversigt Forstørrelse

Læs mere

Elektromagnetisk spektrum

Elektromagnetisk spektrum 1 4 7 3 3. Bølgelængde nm Varme og kolde farver Af Peter Svane Overflader opvarmes af solen, men temperaturen afhænger ikke kun af absorption og refleksion i den synlige del af spektret. Det nære infrarøde

Læs mere

PÅ JAGT EFTER SEKUNDÆRFARVERNE

PÅ JAGT EFTER SEKUNDÆRFARVERNE FARVEOPGAVER OG EKSPERIMENTER PÅ JAGT EFTER SEKUNDÆRFARVERNE Rød, gul og blå er de såkaldte primærfarver. En primærfarve er en farve, der ikke kan blandes af andre farver. Grøn, violet og orange kaldes

Læs mere

Forsøg til "Fluorescerende Proteiner"

Forsøg til Fluorescerende Proteiner Forsøg til "Fluorescerende Proteiner" Kære Lærer Her er en række forsøg som kan bruges til at understøtte teorien fra hæftet "Fluorescerende Proteiner", så det bliver nemmere for eleverne at forstå nogle

Læs mere

Brøk Laboratorium. Varenummer 72 2459

Brøk Laboratorium. Varenummer 72 2459 Brøk Laboratorium Varenummer 72 2459 Leg og Lær om brøker Brøkbrikkerne i holderen giver brugeren mulighed for at sammenligne forskellige brøker. Brøkerne er illustreret af cirkelstykker som sammenlagt

Læs mere

KOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal:

KOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal: Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal: 1 Indholdsfortegnelse: Farvelære s. 2 - farvens fysik s. 2 Øjet s. 2 - farvesyn s. 3 - nethinden s. 3 - efterbilleder

Læs mere

Elevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik

Elevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik Fysik-kemi Viborg Private Realskole 2016-17 Elevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik Lysets bølgeegenskaber. Lyskasse 1. Lys kan gå gennem hinanden. Materialer: Lyskasse Lav en opstilling og tegn. Brug

Læs mere

Rapport Grafisk design Af Benjamin, Steffen, Jacob A og Nicklas

Rapport Grafisk design Af Benjamin, Steffen, Jacob A og Nicklas Rapport Grafisk design Af Benjamin, Steffen, Jacob A og Nicklas Indholdsfortegnelse Typografi... 2 Opsætning... 2 Komposition og layout... 3 Harmoni i komposition... 3 Dynamik i et billede:... 4 Placering...

Læs mere

Farvelære. Kvalifikationer der kan opnås. Tegning:

Farvelære. Kvalifikationer der kan opnås. Tegning: Farvelære Farveefterligning: I farvelære skal du arbejde med farveefterligning, som bygger på Johans Ittens farveteorier, disse farveteorier stiftede du bekendtskab med på rundforløbet, i faget farvelære.

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LYSTEKNIK: Mikkel Stoklund Moltzen Euc-Nord Eventteknik - Visual

GRUNDLÆGGENDE LYSTEKNIK: Mikkel Stoklund Moltzen Euc-Nord Eventteknik - Visual GRUNDLÆGGENDE LYSTEKNIK: Mikkel Stoklund Moltzen Euc-Nord Eventteknik - Visual PROGRAM: 10.00-11.30: Velkomst/præsentation. Introduktion til lampetyper, grundlæggende farvelære og præsentation af mulighederne

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Disc Golf

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Disc Golf Trivsel og Bevægelse i Skolen Idrætsundervisning Disc Golf Læringsmål Eleven skal deltage aktivt i aktiviteterne. Eleven skal reflektere over justeringer, som kan gøre aktiviteten bedre. Eleven skal få

Læs mere

Redigering af Billeder i Picasa. Enkle forbedringer og justeringer.

Redigering af Billeder i Picasa. Enkle forbedringer og justeringer. Redigering af Billeder i Picasa. Enkle forbedringer og justeringer. Der er ikke mange billeder, der er perfekte fra starten. Du kan gøre billeder bedre ved hjælp af de værktøjer som vises, når du åbner

Læs mere

Visuel oplevelse. Billedopfattelse. Perception : Oversigt. Lysstyrke Kontrast Flimren Farve... MMT, 2003 Kristoffer Jensen

Visuel oplevelse. Billedopfattelse. Perception : Oversigt. Lysstyrke Kontrast Flimren Farve... MMT, 2003 Kristoffer Jensen Billedopfattelse MMT, 2003 Kristoffer Jensen Lysstyrke Kontrast Flimren Farve... Visuel oplevelse Mønster Afstand Form Størrelse Tidspunkt Perception : Oversigt Hvordan et objekt ser ud afhænger af hvad

Læs mere

KOM I GANG MED AT MALE

KOM I GANG MED AT MALE KOM I GANG MED AT MALE Maleguide af Emelia Regitse Edelsøe Ind hol d Introduktion til maleri Forord...4-5 Sådan kommer du i gang Trin 1: Procesbog...6-7 Trin 2: Hvilke materialer kan jeg bruge?... 8-9

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull (Se demonstration i videomateriale) Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en

Læs mere

BRUGERMANUAL. Brugermanual. Terapi- / Dagslys ELE018896A. Version 1.0. Terapi- / Dagslys ELE018896A 1

BRUGERMANUAL. Brugermanual. Terapi- / Dagslys ELE018896A. Version 1.0. Terapi- / Dagslys ELE018896A 1 Brugermanual Terapi- / Dagslys ELE018896A Version 1.0 1 Indholdsfortegnelse: Introduktion: 3 Hvordan virker Terapi- / Dagslys lampen? 3 Tegn og symboler 4 Sikkerhed og ydeevne 4 Bemærkninger 5 Beskrivelse

Læs mere

Pebble Eco 5 BRUGSVEJLEDNING LYS OG LUP ERHVERVSVEJ 30 2610 RØDOVRE TLF. 43 451 451

Pebble Eco 5 BRUGSVEJLEDNING LYS OG LUP ERHVERVSVEJ 30 2610 RØDOVRE TLF. 43 451 451 Pebble Eco 5 BRUGSVEJLEDNING LYS OG LUP ERHVERVSVEJ 30 2610 RØDOVRE TLF. 43 451 451 Indhold Salgspakkens indhold...2 Knapper og stik...2 På forsiden...2 På bagsiden...3 Langs overkanten...3 Opladning...3

Læs mere

Kunstig solnedgang Forsøg nr.: Formål: Resume: Nøgleord: Beskrivelse:

Kunstig solnedgang Forsøg nr.: Formål: Resume: Nøgleord: Beskrivelse: Lysforsøg Kunstig solnedgang... 2 Mål tykkelsen af et hår... 5 Hvorfor blinker stjernerne?... 7 Polarisering af lys... 9 Beregning af lysets bølgelængde... 10 Side 1 af 10 Kunstig solnedgang Forsøg nr.:

Læs mere

Talrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side

Talrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side VisiRegn ideer 3 Talrækker Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Talrækker 2-4 Elevaktiviteter til Talrækker 3.1 Talrækker (1) M-Æ 5-9 3.2 Hanoi-spillet

Læs mere

Denne farvekvalitetsvejledning beskriver, hvordan printeren kan bruges til at justere og tilpasse farveoutput.

Denne farvekvalitetsvejledning beskriver, hvordan printeren kan bruges til at justere og tilpasse farveoutput. Side 1 af 6 Farvekvalitet Denne farvekvalitetsvejledning beskriver, hvordan printeren kan bruges til at justere og tilpasse farveoutput. Menuen Kvalitet Udskriftstilstand Farve Kun sort Farvekorrektion

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

At lede lyset på nanovejen Side 46-49 i hæftet

At lede lyset på nanovejen Side 46-49 i hæftet At lede lyset på nanovejen Side 46-49 i hæftet SMÅ FORSØG OG OPGAVER Lys og lyd TV gennem lysleder I en lysleder sendes signaler i form af lysimpulser. Derfor kan det være en overraskelse, at man kan sende

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

HD Vision Demonstrator

HD Vision Demonstrator HD Vision Demonstrator NY METODE TIL VISUALISERING AF SFÆRISK ABERRATION DOKUMENTATION FRA ET SEMINAR PÅ NOORS SLOT DEN 13. JUNI 2008. Hvordan forklarer du sfærisk aberration for dine kunder? Hvad gør

Læs mere

OM ØJET hvorfor og hvordan påvirker lyset os? Birgit Sander, Ph.D Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Denmark.

OM ØJET hvorfor og hvordan påvirker lyset os? Birgit Sander, Ph.D Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Denmark. OM ØJET hvorfor og hvordan påvirker lyset os? Birgit Sander, Ph.D Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Denmark. Energirigtigt og helbredsfremmende lys i ældresektoren Albertslund Lysprojekt Beboere i Albertslund

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

NIKOLAJ UDSTILLINGSBYGNING. 6. november 2004-9. januar 2005. Sansernes. Sansernes. Margrete Sørensen og Torben Ebbesen. M å lgruppe: 1.-7.

NIKOLAJ UDSTILLINGSBYGNING. 6. november 2004-9. januar 2005. Sansernes. Sansernes. Margrete Sørensen og Torben Ebbesen. M å lgruppe: 1.-7. NIKOLAJ UDSTILLINGSBYGNING 6. november 2004-9. januar 2005 Sansernes Sansernes Labyrint Labyrint Margrete Sørensen og Torben Ebbesen M å lgruppe: 1.-7. klasse S K O L E T J E N E S T E N / N I K O L A

Læs mere

Transducere H1. 2012 Lkaa

Transducere H1. 2012 Lkaa Transducere H1 2012 Lkaa Øjet følsomhed Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 2 Elektromagnetiske spektrum Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 3 Øjets opbygning 1. Glaslegemet 2. Ora serrata 3. Akkomodationsmusklen

Læs mere

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011 Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er

Læs mere

LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29

LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29 LYS I FOTONISKE KRYSTALLER OG OPTISKE NANOBOKSE Af Peter Lodahl Hvordan opstår lys? Dette fundamentale spørgsmål har beskæftiget fysikere gennem generationer. Med udviklingen af kvantemekanikken i begyndelsen

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spejder Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 3 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Opdage styrken ved Bézier maskering

Opdage styrken ved Bézier maskering Opdage styrken ved Bézier maskering Gary Rebholz Tilbage i februar 2007 rate af denne kolonne, jeg talte om at skabe maskering spor i Vegas Pro software. Jeg vil gerne bruge denne måneds kolonne til en

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Modul 1 (døren). Strygning, lakering, liste Dag 1 til 4

Modul 1 (døren). Strygning, lakering, liste Dag 1 til 4 Modul 1 (døren). Strygning, lakering, liste Dag 1 til 4 Indeholder Dør med liste og spejl Påfør et eller to lag(vandbaseret primer grundmaling) som kræves før påføring af den valgte slut emalje. Slib,

Læs mere

Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4

Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4 Motorisk træning Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4 Hermed inspiration til motorisk træning og forskellige rammer, man kan

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

For det første skal man bruge udstyr. Tripod + kamera + fjernudløser, monteret med velcro på stativben

For det første skal man bruge udstyr. Tripod + kamera + fjernudløser, monteret med velcro på stativben Langtidseksponering Rasve 25. juli 2015 På det seneste har jeg fundet langtidseksponering ret interessant. Præcis hvad det er, er jeg ikke helt klar over. En del af det er nok, at jeg tvinger mig til at

Læs mere

imo-learn MOVED BY LEARNING

imo-learn MOVED BY LEARNING imo-learn MOVED BY LEARNING Lær inkorporeret læring at kende, lær imo-learn at kende imo-learn MOVED BY LEARNING imo-learn omdefinerer den måde, vi lærer på, og sikrer en revolutionerende ny læringsoplevelse.

Læs mere

Teknik. Zuiko 135mm f/3,5 er produceret i et meget højt antal. Her er nøgletallene for objektivet: Sådan er linserne placeret:

Teknik. Zuiko 135mm f/3,5 er produceret i et meget højt antal. Her er nøgletallene for objektivet: Sådan er linserne placeret: Generelt indtryk Zuiko 135mm f/3,5 er et objektiv må være et af de mindste 135mm objektiver fra fortidens analoge dage. Det vejer blot 190 gr. og rager kun 73mm ud fra dit kamera (med modlysblænden trukket

Læs mere

Objektivet er i øvrigt næsten identisk med 55mm f/1,8 eneste forskel er, at f/2 eren er fysisk begrænset imod at åbne blænden til 1,8.

Objektivet er i øvrigt næsten identisk med 55mm f/1,8 eneste forskel er, at f/2 eren er fysisk begrænset imod at åbne blænden til 1,8. Generelt indtryk Asahi Takumar objektiver er for mig efterhånden gået hen og blevet lidt af en udfordring. En udfordring, fordi jeg har så svært ved at lade være med at købe dem, når jeg ser et objektiv

Læs mere

ZOOMAX M5. Dansk brugsvejledning LYS OG LUP APS ERHVERVSVEJ 40 2610 RØDOVRE TLF. 43 451 451 WWW.LYSOGLUP.DK

ZOOMAX M5. Dansk brugsvejledning LYS OG LUP APS ERHVERVSVEJ 40 2610 RØDOVRE TLF. 43 451 451 WWW.LYSOGLUP.DK ZOOMAX M5 Dansk brugsvejledning LYS OG LUP APS ERHVERVSVEJ 40 2610 RØDOVRE TLF. 43 451 451 WWW.LYSOGLUP.DK Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Om denne vejledning... 2 Sikkerhed og vedligehold... 2 Tilbehør...

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Patientinformation. Se klart og tydeligt på alle afstande Mulighed for behandling med flerstyrke intraokulære linser

Patientinformation. Se klart og tydeligt på alle afstande Mulighed for behandling med flerstyrke intraokulære linser Patientinformation Se klart og tydeligt på alle afstande Mulighed for behandling med flerstyrke intraokulære linser Få fokus på dit syn Et godt syn er en vigtig del af din livskvalitet. At kunne se giver

Læs mere

Bitdybde i digitale billeder

Bitdybde i digitale billeder Næsten alt efterfølgende er fra: FotoStart.dk, som er en dansk Fotoportal for entusiaster! (Tilpasset/editeret af undertegnede) Bits og bytes hænger sammen. Bytes bruges om den størrelse en given fil (software)

Læs mere

Undervisningsmateriale - Rapport

Undervisningsmateriale - Rapport Kom/IT Undervisningsmateriale - Rapport Klasse 1.7 Mathias Saxe H. Jensen 10-05-2011 Side 1 af 10 Indhold Forside... 1 Indledning... 3 Problemstilling... 3 Målgruppe... 3 Problemformulering... 4 Kommunikationsplan...

Læs mere

Ida Toft Andersen FE Frem10 18/06-2014

Ida Toft Andersen FE Frem10 18/06-2014 Indledning og emne Mobning er et kendt begreb. Alle kender til det. Jeg har valgt, at arbejde med mobning, fordi jeg syntes det er et spændende emne. Jeg har valgt at arbejde med to tekster. Min hovedtekst

Læs mere

KUNST 12. SEP. 2013 KL. 11.52 Kunst og design har lagt sig i ske på Den Frie Udstillingsbygning

KUNST 12. SEP. 2013 KL. 11.52 Kunst og design har lagt sig i ske på Den Frie Udstillingsbygning Politiken Kultur KUNST 12. SEP. 2013 KL. 11.52 Kunst og design har lagt sig i ske på Den Frie Udstillingsbygning Gunnar Aagaard Andersen formåede at kombinere billedkunst og design SLIDT. Skumsofaen har

Læs mere

Leg med lag i Photoshop

Leg med lag i Photoshop Leg med lag i Photoshop Der er ikke svært at skabe spændende fotomontager med Photoshop. Det kræver blot, at man lærer lidt om muligheden for at arbejde med lag. I denne artikel fortæller vi, hvordan man

Læs mere

Grafisk Design rapport Kom/IT

Grafisk Design rapport Kom/IT Grafisk Design rapport Kom/IT Filip Olsen & Frederik Bøgh Indholdsfortegnelse Teoriafsnit Form og farver... 1 Grundfarver... 1 Komposition og layout... 2 Praktisk Folder til teknologiprojektet Bæredygtig

Læs mere

UV-stråling. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.

UV-stråling. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign

Læs mere

De 5 klassiske fotofejl. Fejl 1 Du er for langt væk. Fejl 2 Du er for doven. Fejl 3 Du tager altid dit foto horisontalt

De 5 klassiske fotofejl. Fejl 1 Du er for langt væk. Fejl 2 Du er for doven. Fejl 3 Du tager altid dit foto horisontalt Indholdsfortegnelse De 5 klassiske fotofejl Fejl 1 Du er for langt væk Fejl 2 Du er for doven Fejl 3 Du tager altid dit foto horisontalt Fejl 4 Du tjekker ikke hele motivet Fejl 5 Du bruger din flash forkert

Læs mere

Gode råd til flot og miljøvenlig tekst og grafik.

Gode råd til flot og miljøvenlig tekst og grafik. VIEWNET PYLONER OG SKÆRME Gode råd til flot og miljøvenlig tekst og grafik. ARKITEKTONISKE INFORMATIONS-, MEDIE- & WAYFINDINGSYSTEMER - WWW.VIEWNET.DK - ALL RIGHTS RESERVED Velkommen til en ny og spændende

Læs mere

Vejledning til DigiTeach digitalt mikroskop

Vejledning til DigiTeach digitalt mikroskop Vejledning til DigiTeach digitalt mikroskop 15.06.12 0768.15 AA Mikroskopets opbygning Objektiver Alle objektiverne er produceret i henhold til DINstandard. 40x og 60x objektiverne er med fjedrende front,

Læs mere

6. - 10. klasse. Opgaveark ...

6. - 10. klasse. Opgaveark ... Interiør, ung kvinde set fra ryggen, 1904. Randers Kunstmuseum 6. - 10. klasse Kunst kan udtrykke forskellige følelser og sætte følelser i gang hos beskueren. Det kan ske gennem komposition, figurers kropssprog,

Læs mere

Matematik interne delprøve 09 Tesselering

Matematik interne delprøve 09 Tesselering Frederiksberg Seminarium Opgave nr. 60 Matematik interne delprøve 09 Tesselering Line Købmand Petersen 30281023 Hvad er tesselering? Tesselering er et mønster, der består af en eller flere figurer, der

Læs mere

Fotoringens guide til undervandsfoto

Fotoringens guide til undervandsfoto Fotoringens guide til undervandsfoto Digitalkameraet stormer frem og er ved også at gøre undervandskamera til hvermandseje. Med et digital undervandskamera i hånden har du pludselig en hel verden af muligheder

Læs mere

Men det er da et nydeligt objektiv, ik?

Men det er da et nydeligt objektiv, ik? Generelt indtryk Macro Takumar 50mm f/4 blev produceret fra 1964, og blev i 1966 afløst af en redesignet udgave. Afløseren (Super Macro Takumar 50mm f/4) blev i 1971 jo afløst af Super-Multi-Coated Macro

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

MC Kommunikation Bluetooth

MC Kommunikation Bluetooth MC Kommunikation Bluetooth Et projekt fra Ib Refer InterPhone og BMW System 6 hjelm Montage af Bluetooth anlægget InterPhone i BMW System 6 Jeg købte i sommeren 2008 et Bluetooth samtaleanlæg fra InterPhone

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

Fotometri. EQUO byder på unikke egenskaber som fjerlet højdejustering, LED hoved med samme vinkel i alle positioner og indbygget trinløs lysdæmper.

Fotometri. EQUO byder på unikke egenskaber som fjerlet højdejustering, LED hoved med samme vinkel i alle positioner og indbygget trinløs lysdæmper. EQUO byder på unikke egenskaber som fjerlet højdejustering, LED hoved med samme vinkel i alle positioner og indbygget trinløs lysdæmper. Vandret og lodret rækkevidde 62 cm Bevægelsessensor 32 cm 81 cm

Læs mere

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse Henkastet affald Undervisningsforløb Natur/Teknik 3. 6. klasse Side 1 af 30 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvad affald

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Man skal være positiv for at skabe noget godt. Vi ryttere er meget følsomme med hensyn til resultater. Går det ikke godt med ridningen,

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,

Læs mere

Værd at vide om solbriller

Værd at vide om solbriller Værd at vide om solbriller S Å D A N V Æ L G E R D U R I G T I G T Få solen som du vil have den... Beskyt dig mod UV-stråler På en rigtig sommerdag, hvor solen skinner fra en skyfri himmel, er der intet

Læs mere

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7 til 1½ og 3½ år INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i

Læs mere

Forsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole

Forsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole Fysik 10.a Glamsdalens Idrætsefterskole Henrik Gabs 22-11-2013 1 1. Sammensætning af farver... 3 2. Beregning af Rødt laserlys's bølgelængde... 4 3. Beregning af Grønt laserlys's bølgelængde... 5 4. Måling

Læs mere

Jeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget)

Jeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget) Kære underviser Når børnene har gået i skole i mellem en og to uger, laver jeg denne test, for at se hvor gode hvert barn er er til at omsætte det de får at vide til en tegning. Den er inspireret af den

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Indhold: Rammefaktorer

Indhold: Rammefaktorer Indhold: Rammefaktorer o Dette emne om sæbebobler i en 4. klasse er planlagt med udgangs punkt i den didaktiske relationsmodel. Under emnet kommer eleverne bl.a. omkring begreber som fordampning, luftfugtighed,

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Grøn stær, blir man blind af det?

Grøn stær, blir man blind af det? Grøn stær, blir man blind af det? Af Miriam Kolko I mange tilfælde bliver grøn stær opdaget på et tidspunkt, hvor sygdommen er fremskreden. Selvom der desværre ikke findes en helbredende behandling af

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Dendagmi nt eks t f i kens t emme AfL e nal i s ei bs e n Mål gr uppe: 3. 4. k l as s e Undervisningsforløb 3.-4. klasse Den dag min tekst fik en stemme Et undervisningsforløb med drama som fortolkningsmetode

Læs mere

Teknologi & kommunikation

Teknologi & kommunikation Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet

Læs mere

VEJLEDNING TIL PRINTUDLÆG

VEJLEDNING TIL PRINTUDLÆG VEJLEDNING TIL PRINTUDLÆG Eksempler på print: Printplader er beregnet til at fastholde komponenter og skabe permanente forbindelser mellem dem. En printplade består af en plade af glasfiber, belagt med

Læs mere

Zoomax Snow. Brugsvejledning. Lys og lup ApS Erhvervsvej 30 2610 Rødovre Tlf. 43 451 451 www.lysoglup.dk lysoglup@lysoglup.dk

Zoomax Snow. Brugsvejledning. Lys og lup ApS Erhvervsvej 30 2610 Rødovre Tlf. 43 451 451 www.lysoglup.dk lysoglup@lysoglup.dk Zoomax Snow Brugsvejledning Lys og lup ApS Erhvervsvej 30 2610 Rødovre Tlf. 43 451 451 www.lysoglup.dk lysoglup@lysoglup.dk BL-04 Beskrivelse Zoomax Snow er en letvægts elektronisk lup med en 4,3 tommer

Læs mere