De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013"

Transkript

1 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

2

3 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9 Institutionsniveau Resultater Prøvetermin års perioden Sammenhængen mellem resultaterne for 2013 og 3-års perioden August

4

5 Sammenfatning Sammenfatning De socioøkonomiske referencer for de gymnasiale eksamenskarakterer er beregnet på baggrund af: elevernes afgangskarakterer fra 9. klasse elevens køn, alder og herkomst elevens adgangsvej (folkeskole, efterskole, 10. klasse mm.) forældrenes uddannelsesniveau og indkomst familiestatus Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som institutionens elever har klaret prøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for institutionens faktisk opnåede eksamensresultater og -karakterer Forskellen mellem institutionens faktisk opnåede eksamensresultat 1 og den socioøkonomiske reference er beregnet for alle institutioner med mindst 5 elever, der har fået et eksamensbevis i For 2013 er der beregnet karaktergennemsnit og socioøkonomiske referencer for 93 hfinstitutioner, 42 hhx-institutioner, 33 htx-institutioner samt 137 stx-institutioner. For stx-institutionerne kan 53 % af variationen i elevernes eksamensresultat (inkl. bonus A) forklares af de anvendte baggrundsvariable. Elevernes grundskolekarakterer forklarer alene 49 % af variationen. For hf, hhx og htx kan henholdsvis 36 %, 42 % og 38 % af variationen i elevernes eksamensresultat (inkl. bonus A) forklares af de anvendte baggrundsvariable. Elevernes grundskolekaraktergennemsnit fra 9. klasse er den af de anvendte baggrundsvariable med den største sammenhæng til de gymnasiale eksamenskarakterer. Derefter følger forældrenes uddannelsesniveau, forældrenes bruttoindkomst samt elevens herkomst. De resterende baggrundsoplysninger har en mindre sammenhæng til elevernes gymnasiale eksamenskarakterer. Den statistiske model er generelt bedst til at forklare de skriftlige eksamenskarakterer. 1 I eksamensresultatet indgår årskarakterer og prøvekarakterer med forskellige vægte alt efter hvilket niveau, eleven har haft fagene på. August

6 Sammenfatning På 11 (8,0 %) af stx-institutionerne ligger gennemsnittet af elevernes eksamensresultat over den socioøkonomiske reference, mens det på 16 (11,7 %) af institutionerne ligger under. På 7 (7,5 %) af hf-institutionerne ligger gennemsnittet af elevernes eksamensresultat over den socioøkonomiske reference, mens det på 4 (4,3 %) af institutionerne ligger under. For hhx og htx er der generelt en mindre forskel mellem institutionernes opnåede karaktergennemsnit. Således er der 5 (11,9 %) hhx-institutioner med et eksamensresultat, der ligger under den socioøkonomiske reference og 4 (9,5 %) af institutionerne ligger over. For htx er der ingen institution, der ligger hverken over eller under den socioøkonomiske reference, når det samlede eksamensresultat betragtes. Endvidere er der beregnet en socioøkonomisk reference samt en forskel til eksamensresultatet for 3 års perioden samlet set. For stx ligger gennemsnittet af elevernes eksamensresultat på 24 (17,5 %) stxinstitutioner over den socioøkonomiske reference og under på 37 (27,0 %) i den samlede 3-års periode. For hf ligger gennemsnittet af elevernes eksamensresultat på 18 (20,0 %) hfinstitutioner over den socioøkonomiske reference og under på 12 (13,3 %) i den samlede 3-års periode. For hhx ligger gennemsnittet af elevernes eksamensresultat på 4 (9,5 %) hhxinstitutioner over den socioøkonomiske reference og under på 9 (21,4 %) i den samlede 3-års periode. For htx ligger gennemsnittet af elevernes eksamensresultat på 3 (9,1 %) htx-institution over den socioøkonomiske reference og under på 1 (3,0 %) i den samlede 3-års periode. Der er ingen institution i 2013, der afviger væsentligt fra 3-års perioden , når der med væsentligt menes at gå fra under den socioøkonomiske reference til over den socioøkonomiske reference eller omvendt. 6 August 2014

7 Indledning Indledning Den enkelte institutions eksamensresultat og eksamenskarakterer har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som institutionen har indflydelse på, og forhold som institutionen ikke har indflydelse på. Institutionens elevgrundlag i bred forstand ligger uden for institutionens indflydelse. Mange undersøgelser har således vist, at en væsentlig forklaring på de opnåede karakterer knytter sig til elevernes faglige niveau fra grundskolen målt ved afgangskaraktererne fra 9. klasse (Folkeskolens Afgangsprøver (FSA)) samt til elevernes socioøkonomiske baggrund. Den socioøkonomiske baggrund skal forstås som de økonomiske og sociale kår, som eleven kommer fra. Især forældrenes uddannelsesmæssige baggrund har vist sig at have en markant sammenhæng med de opnåede karakterer, men andre faktorer som herkomst, forældrenes økonomiske forhold og familietype samt elevens adgangsvej til den gymnasiale uddannelse udviser også en sammenhæng. Selv om elevgrundlaget i udgangspunktet ikke ligger inden for institutionens indflydelse, er det dog vigtigt at huske på, at institutionen også har mulighed for at indrette sin undervisning efter de elever, der går på den. Ved at foretage statistiske beregninger, i andre sammenhænge ofte refereret til som korrektioner, er det muligt til dels at forklare de forskelle i institutionernes karaktergennemsnit, som skyldes forskelle i elevgrundlaget. Herved opnås et mere nuanceret billede af institutionernes niveau målt ved eksamensresultatet og eksamenskaraktererne. Beregningerne skal helst tage højde for alle de forhold, som institutionen ikke har direkte indflydelse på, fx elevernes faglige niveau inden start på den gymnasiale uddannelse, elevens køn, herkomst, forældrenes uddannelsesniveau mv. Der er dog forhold, som ikke er direkte målbare og/eller statistisk registrerede, og som derfor ikke kan inddrages. Det gælder fx motivation, familie og venners påvirkning, sygdom, handicap mv. Beregningerne skal som følge heraf betragtes med det forbehold, at der ikke nødvendigvis er taget højde for samtlige forhold uden for institutionens indflydelse. Vurderingen af den enkelte institutions gennemsnit af eksamensresultaterne og eksamenskaraktererne set i forhold til elevernes faglige og sociale baggrund tilvejebringes ved, at det faktisk opnåede eksamensresultat sammenlignes med et statistisk beregnet udtryk for, hvad elever på landsplan med lignende baggrundsforhold forudsiges at opnå. Dette tal defineres som en socioøkonomisk reference. Forskellen mellem det faktisk opnåede eksamensresultat og den socioøkonomiske reference kan nu beregnes. En eventuel forskel skyldes nu ikke, at institutionens elever kommer fra hjem med et bestemt uddannelsesniveau, eller at institutionens elever har en bestemt fordeling med hensyn til herkomst. Disse forhold er der taget højde for. Da elevernes faglige niveau fra grundskolen målt ved afgangskaraktererne i 9. klasse indgår i modellen, kaldes denne type model for value added models eller model for institutionernes løfteevne. August

8 Indledning Udtrykket socioøkonomisk reference anvendes til at beskrive, hvilket karakterniveau man statistisk set ville forvente på institutionen ud fra dens elevsammensætning. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som institutionens elever har klaret prøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for institutionens faktisk opnåede eksamensresultater og -karakterer Både institutioner med eksamensresultatgennemsnit i den lave og i den høje ende vil kunne ligge lavere end dens socioøkonomiske reference, når der tages højde for elevsammensætningen. Hvis en institution med et højt eksamensgennemsnit ligger lavere end dens socioøkonomiske reference, vil det typisk være en institution, som har overvejende ressourcestærke elever, og hvor de statistiske modeller forudsiger, at institutionen burde opnå et endnu højere gennemsnit, end den faktisk gør. Tilsvarende kan institutioner med eksamensresultatgennemsnit i den lave ende ligge højere end dens socioøkonomiske reference, når der er taget højde for elevsammensætningen. Dette kan fx være institutioner, hvor elevernes karaktergennemsnit fra 9. klasse er lavt og/eller institutioner, hvor andelen af forældre med ingen eller kort uddannelse er relativt høj, og hvor institutionens resultat overstiger det, man ville forvente i forhold til elevsammensætningen. På samme måde kan institutioner med et højt gennemsnit også ligge højere end dens socioøkonomiske reference, og institutioner med et lavt gennemsnit kan på samme måde også ligge lavere. Når en institutions eksamensresultater vurderes i forhold til dens socioøkonomiske reference, er det vigtigt, at der også tages højde for den tilfældige variation, der er mellem elevernes karakterer, således at der ikke konkluderes på et resultat, som lige så godt kunne være opstået ved en tilfældighed. Institutionens størrelse, målt ved antallet af elever med en eksamenskarakter, har en væsentlig betydning for hvor sikkert den socioøkonomiske reference er bestemt. Færre elever giver mere usikre resultater. Derfor beregnes et sikkerhedsinterval 2, således at det er muligt at afgøre, hvorvidt en forskel mellem institutionens eksamensresultatgennemsnit og den beregnede socioøkonomiske reference er reel, eller om den blot kan være et udtryk for tilfældig variation. Dette notat beskriver resultaterne af disse statistiske analyser, herunder beskrives det anvendte datagrundlag. De overordnede resultater på landsplan beskrives ligeledes. Der er beregnet socioøkonomiske referencer for såvel den seneste prøvetermin som for den 3- årige periode, der dækker det aktuelle år samt de foregående. Ved at anvende en 3-årig periode undgås en stor del af år til år variationen, der naturligt er på en institution. 2 Der anvendes et 95 % sikkerhedsinterval. Se nærmere i bilag 2 i bilagsnotat 8 August 2014

9 Datagrundlag Datagrundlag Elever Beregningen af de socioøkonomiske referencer er baseret på følgende elever: Elever på hf (2-årig), hhx, htx og stx (Elever på hf-enkeltfag og på studenterkursus indgår ikke) Elever med afsluttet eksamen (opnået eksamensbevis) i 2011, 2012 eller 2013 Elever med registrerede afgangskarakterer fra grundskolen 3 Fag, prøveform og niveau Beregningen af de socioøkonomiske referencer er foretaget for følgende eksamensresultater og karakterer: Eksamensresultat (inkl. bonus A) Eksamenskarakterer: Dansk, mundtlig, niveau A Dansk, skriftlig, niveau A Matematik, mundtlig, niveau A, B og C Matematik, skriftlig, niveau A, B og C Engelsk, mundtlig, niveau A og B Engelsk, skriftlig, niveau A og B Kultur- og samfundsfaggruppe, mundtlig (hf) Virksomhedsøkonomi, mundtlig, niveau A (hhx) Virksomhedsøkonomi, skriftlig, niveau A (hhx) Teknologi, samlet vurdering, niveau B (htx) Samfundsfag, mundtlig, niveau A (stx) Samfundsfag, skriftlig, niveau A (stx) Alle karakterer er angivet på 7-trins skalaen. Socioøkonomiske baggrundsvariable Beregningen af de socioøkonomiske referencer er baseret på oplysninger på individniveau. Karakterdataene er baseret på indberetninger til UNI C, mens alle oplysningerne vedrørende 3 Da der kun er inkluderet elever med en registreret afgangskarakter fra grundskolen, kan karaktergennemsnit for enkelte institutioner afvige en anelse fra karaktergennemsnittet baseret på samtlige elever. Afvigelsen er størst for hf institutioner, da disse har en større andel af ældre elever, hvis grundskolekarakterer ikke findes i det eksisterende grundskolekarakterregister. August

10 Datagrundlag elevens baggrundsforhold er hentet fra registre hos Danmarks Statistik. Baggrundsoplysningerne er: Elevens 9. klasse FSA karakterer (gennemsnit af de bundne prøvefag) Elevens køn Elevens alder Elevens herkomst Forældrenes højeste fuldførte uddannelse Forældrenes bruttoindkomst Faderens og moderens arbejdsmarkedsstatus Familiestatus Elevens adgangsvej inden start på uddannelsen En detaljeret gennemgang af baggrundsoplysningerne og den valgte kodning ses i bilag 1 i bilagsnotatet. Institutionsniveau Alle beregninger er foretaget på individniveau for hver af de gymnasiale uddannelser adskilt, men opgøres udelukkende på hovedinstitutionsniveau, således at afdelingsinstitutioner ikke indgår selvstændigt. Resultater vises ikke for hovedinstitutioner med færre end 5 elever med en eksamenskarakter pr. år. 10 August 2014

11 Resultater Resultater Prøvetermin 2013 For 2013 er der beregnet karaktergennemsnit og socioøkonomiske referencer for hver af de gymnasiale uddannelser hf, hhx, htx og stx. Af tabel 1 - tabel 4 fremgår, hvor mange af institutionerne, der har et karaktergennemsnit, der er statistisk signifikant under (Under ref.) henholdsvis over (Over ref.) den socioøkonomiske reference. Det er kun hovedinstitutioner med mindst 5 elever med registreret karakter, der er medtaget. Tabel 1 Hf Andel af institutioner med et karaktergennemsnit der er statistisk signifikant under (Under ref.), ikke statistisk signifikant forskellig fra (Ingen afvigelse) eller statistisk signifikant over (Over ref.) den socioøkonomiske reference. Under ref. Ingen afvigelse Over ref. Ialt N % N % N % N Eksamensresultat (inkl. bonus A) 4 4, ,2 7 7,5 93 Dansk, mundtlig, niveau A 3 3, ,5 4 4,3 93 Dansk, skriftlig, niveau A 12 12, , ,8 93 Matematik, mundtlig, niveau B 1 1, ,7 3 3,2 93 Matematik, mundtlig, niveau C 1 1, ,6 4 4,3 93 Matematik, skriftlig, niveau B 8 8, , ,1 93 Matematik, skriftlig, niveau C 11 11, , ,0 93 Engelsk, mundtlig, niveau B 4 4, ,2 6 6,5 93 Engelsk, skriftlig, niveau B 5 5, ,0 8 8,6 93 Kultur- og samfundsfaggruppe, mundtlig 6 6, ,0 7 7,5 93 Kilde: UNI C Statistik & Analyse Af tabel 1 fremgår, at blandt hf-institutionerne ligger eksamensresultatet på 7 institutioner, svarende til 7,5 % af de analyserede institutioner, over den socioøkonomiske reference, mens 4,3 % af institutionerne ligger under. For dansk skriftlig på niveau A ligger gennemsnittet for hf elever på 11 institutioner, svarende til 11,8 % af institutionerne, over den socioøkonomiske reference, mens 12,9 % af institutionerne ligger under. August

12 Resultater Tabel 2 Hhx Andel af institutioner med et karaktergennemsnit der er statistisk signifikant under (Under ref.), ikke statistisk signifikant forskellig fra (Ingen afvigelse) eller statistisk signifikant over (Over ref.) den socioøkonomiske reference. Under ref. Ingen afvigelse Over ref. Ialt N % N % N % N Eksamensresultat (inkl. bonus A) 5 11, ,6 4 9,5 42 Dansk, mundtlig, niveau A 2 5, ,4 4 11,8 34 Dansk, skriftlig, niveau A 8 19, ,7 6 14,3 42 Matematik, mundtlig, niveau B 1 3, , Matematik, mundtlig, niveau C , Matematik, skriftlig, niveau A 6 15, ,9 3 7,7 39 Matematik, skriftlig, niveau B 6 15, ,0 6 15,0 40 Engelsk, mundtlig, niveau A 1 2, ,7 1 2,6 38 Engelsk, skriftlig, niveau A 3 7, ,6 6 14,3 42 Virksomhedsøkonomi, mundtlig, niveau A 0 0, ,0 0 0,0 26 Virksomhedsøkonomi, skriftlig, niveau A 8 19, ,0 5 11,9 42 Kilde: UNI C Statistik & Analyse Af tabel 2 fremgår, at blandt hhx-institutionerne ligger eksamensresultatet på 4 institutioner, svarende til 9,5 % af de analyserede institutioner, over den socioøkonomiske reference, mens 11,9 % af institutionerne ligger under. For dansk skriftlig på niveau A ligger gennemsnittet på 6 institutioner, svarende til 14,3 % af institutionerne, over den socioøkonomiske reference, mens 19 % af institutionerne ligger under. Tabel 3 Htx Andel af institutioner med et karaktergennemsnit der er statistisk signifikant under (Under ref.), ikke statistisk signifikant forskellig fra (Ingen afvigelse) eller statistisk signifikant over (Over ref.) den socioøkonomiske reference. Under ref. Ingen afvigelse Over ref. Ialt N % N % N % N Eksamensresultat (inkl. bonus A) 0 0, ,0 0 0,0 33 Dansk, mundtlig, niveau A , Dansk, skriftlig, niveau A 1 3, ,9 2 6,1 33 Matematik, mundtlig, niveau A 1 5, , Matematik, skriftlig, niveau A 2 6, ,8 4 12,1 33 Engelsk, mundtlig, niveau B 1 6, , Engelsk, skriftlig, niveau A ,9 1 3,1 32 Engelsk, skriftlig, niveau B 2 6, ,7 1 3,4 29 Teknologi, samlet vurdering, niveau B 1 3, ,1 3 9,7 31 Kilde: UNI C Statistik & Analyse 12 August 2014

13 Resultater Af tabel 3 fremgår, at blandt htx-institutionerne ligger eksamensresultatet på niveau med den socioøkonomiske reference for samtlige institutioner. For dansk skriftlig på niveau A ligger gennemsnittet på 2 institutioner, svarende til 6,1 % af institutionerne, over den socioøkonomiske reference, mens 3,0 % af institutionerne ligger under. Tabel 4 Stx Andel af institutioner med et karaktergennemsnit der er statistisk signifikant under (Under ref.), ikke statistisk signifikant forskellig fra (Ingen afvigelse) eller statistisk signifikant over (Over ref.) den socioøkonomiske reference. Under ref. Ingen afvigelse Over ref. Ialt N % N % N % N Eksamensresultat (inkl. bonus A) 16 11, ,3 11 8,0 137 Dansk, mundtlig, niveau A 1 0, ,7 2 1,5 130 Dansk, skriftlig, niveau A 16 11, , ,6 137 Matematik, mundtlig, niveau A 2 2, ,3 2 2,3 86 Matematik, mundtlig, niveau B 1 0, ,3 4 3,7 107 Matematik, mundtlig, niveau C 3 3, ,0 5 5,6 89 Matematik, skriftlig, niveau A 22 16, , ,8 137 Matematik, skriftlig, niveau B 22 16, , ,4 130 Engelsk, mundtlig, niveau A 2 1, ,6 3 2,7 113 Engelsk, mundtlig, niveau B 5 4, ,7 4 3,3 123 Engelsk, skriftlig, niveau A 13 9, , ,2 137 Engelsk, skriftlig, niveau B 1 0, ,1 4 3,1 129 Samfundsfag, mundtlig, niveau A 2 2, ,7 2 2,6 76 Samfundsfag, skriftlig, niveau A 15 11, ,6 10 7,4 136 Kilde: UNI C Statistik & Analyse Af tabel 4 fremgår, at blandt stx-institutionerne ligger eksamensresultat på 11 institutioner, svarende til 8,0 % af de analyserede institutioner, over den socioøkonomiske reference. Tilsvarende ligger 16 (11,7 %) institutioner under den socioøkonomiske reference. For dansk skriftlig på niveau A ligger gennemsnittet på 20 institutioner, svarende til 14,6 % af institutionerne, over den socioøkonomiske reference, mens 11,7 % af institutionerne ligger under. I bilag 3 i bilagsnotatet (bilagstabel 2 bilagstabel 5) fremgår estimaterne for de socioøkonomiske baggrundsvariable for eksamensresultatet (inkl. bonus A) for hver af de 4 gymnasiale uddannelser. De viste estimater vedrører de simple modeller, hvor kun én baggrundsvariabel er medtaget af gangen. Estimaterne i disse modeller giver et indtryk af størrelsesordenen af effekten af den enkelte baggrundsvariabel. Den enkelte variabels referenceniveau er angivet med et 0 som estimat. Fx er drenge referencen for køn og dansk herkomst er referencen for herkomst. I den endelige model, hvor alle baggrundsvariablene er medtaget, er effekterne ikke uafhængig af hinanden og kan derfor vanskelligt fortolkes enkeltvis. For alle baggrundsvariablene skal estimaterne tolkes med stor varsomhed, da de kan dække over andre bagvedliggende forhold. August

14 Resultater For alle fag ses, at elevernes karaktergennemsnit fra 9. klasse er den enkeltstående baggrundsvariabel, der har den største sammenhæng med eksamenskaraktererne. Dernæst er forældrenes højeste fuldførte uddannelse den socioøkonomiske baggrundsvariabel med størst forklaringsgrad. I bilag 3 (bilagstabel 6) er angivet de statistiske modellers såkaldte forklaringsgrader, dvs. den del af variationen i elevernes karakterer, der kan forklares af de socioøkonomiske baggrundsvariable. Betragtes elevernes eksamensresultat (inkl. bonus A), kan den statistiske model forklare 36 % af variationen i resultaterne for hf, 38 % for htx, 42 % af variationen i resultaterne for hhx og 53 % af variationen i resultaterne for stx. Forklaringsgraden er generelt størst for de skriftlige eksamenskarakterer. 3-års perioden Af tabel 5 - tabel 8 fremgår det hvor mange af institutionerne, der har et karaktergennemsnit, der er statistisk signifikant under (Under ref.) henholdsvis over (Over ref.) den socioøkonomiske reference, når de 3 studenterårgange 2011, 2012 og 2013 betragtes under ét. Da beregningerne er baseret på 3 dimittendårgange, er forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference for hver institution mere sikkert bestemt i forhold til, når forskellen er bestemt ud fra kun én årgang. Dette betyder, at 95 % sikkerhedsintervallerne omkring forskellen bliver en del snævrere. Hermed øges sandsynligheden for, at karaktergennemsnittet for den enkelte institution enten er statistisk signifikant under eller over den socioøkonomiske reference. Resultater vedr. 3-års perioden vises kun for institutioner med mindst 5 elever med en prøvefagskarakter i 2013 og mindst ét af årene 2011 og August 2014

15 Resultater Tabel 5 Hf Andel af institutioner med et karaktergennemsnit der er statistisk signifikant under (Under ref.), ikke statistisk signifikant forskellig fra (Ingen afvigelse) eller statistisk signifikant over (Over ref.) den socioøkonomiske reference. Under ref. Ingen afvigelse Over ref. Ialt N % N % N % N Eksamensresultat (inkl. bonus A) 12 13, , ,0 90 Dansk, mundtlig, niveau A 9 10, , ,1 90 Dansk, skriftlig, niveau A 8 8, , ,6 90 Matematik, mundtlig, niveau B 2 2, ,3 4 4,5 89 Matematik, mundtlig, niveau C 6 6, ,6 7 7,8 90 Matematik, skriftlig, niveau B 13 14, , ,7 89 Matematik, skriftlig, niveau C 18 20, , ,0 90 Engelsk, mundtlig, niveau B 10 11, ,1 7 7,8 90 Engelsk, skriftlig, niveau B 10 11, , ,2 90 Kultur- og samfundsfaggruppe, mundtlig 12 13, , ,9 90 Kilde: UNI C Statistik & Analyse Af tabel 5 fremgår, at blandt hf-institutionerne ligger eksamensresultatet i perioden på 18 institutioner, svarende til 20 % af de analyserede institutioner, over den socioøkonomiske reference. Tilsvarende ligger 12 (13,3 %) hf-institutioner under den socioøkonomiske reference. Tabel 6 Hhx Andel af institutioner med et karaktergennemsnit der er statistisk signifikant under (Under ref.), ikke statistisk signifikant forskellig fra (Ingen afvigelse) eller statistisk signifikant over (Over ref.) den socioøkonomiske reference. Under ref. Ingen afvigelse Over ref. Ialt N % N % N % N Eksamensresultat (inkl. bonus A) 9 21, ,0 4 9,5 42 Dansk, mundtlig, niveau A 3 8, ,4 3 8,8 34 Dansk, skriftlig, niveau A 6 14, ,0 7 16,7 42 Matematik, mundtlig, niveau B 6 24, ,0 3 12,0 25 Matematik, mundtlig, niveau C 2 7, ,2 2 7,4 27 Matematik, skriftlig, niveau A 10 27, ,4 8 21,6 37 Matematik, skriftlig, niveau B 11 26, ,4 9 21,4 42 Engelsk, mundtlig, niveau A 6 17, ,0 1 2,9 35 Engelsk, skriftlig, niveau A 6 14, ,8 5 11,9 42 Virksomhedsøkonomi, mundtlig, niveau A 2 7, ,5 1 3,8 26 Virksomhedsøkonomi, skriftlig, niveau A 11 26, , ,3 41 Kilde: UNI C Statistik & Analyse August

16 Resultater Af tabel 6 fremgår, at blandt hhx-institutionerne ligger eksamensresultatet i perioden over den socioøkonomiske reference på 4 institutioner, svarende til 9,5 % af de analyserede institutioner. Tilsvarende ligger 9 (21,4 %) hhx-institutioner under den socioøkonomiske reference. Tabel 7 Htx Andel af institutioner med et karaktergennemsnit der er statistisk signifikant under (Under ref.), ikke statistisk signifikant forskellig fra (Ingen afvigelse) eller statistisk signifikant over (Over ref.) den socioøkonomiske reference. Under ref. Ingen afvigelse Over ref. Ialt N % N % N % N Eksamensresultat (inkl. bonus A) 1 3, ,9 3 9,1 33 Dansk, mundtlig, niveau A 3 13, ,3 2 9,1 22 Dansk, skriftlig, niveau A 3 9, ,7 6 18,2 33 Matematik, mundtlig, niveau A 1 5, ,3 2 11,1 18 Matematik, skriftlig, niveau A 4 12, ,7 5 15,2 33 Engelsk, mundtlig, niveau B 1 6, , Engelsk, skriftlig, niveau A 3 9, ,1 4 12,5 32 Engelsk, skriftlig, niveau B , Teknologi, samlet vurdering, niveau B 1 3, ,1 3 9,7 31 Kilde: UNI C Statistik & Analyse Af tabel 7 fremgår, at for htx-institutionerne ligger eksamensresultatet i perioden over den socioøkonomiske reference på 3 institutioner, svarende til 9,1 % af de analyserede institutioner. Tilsvarende ligger 1 (3,0 %) htx-institutioner under den socioøkonomiske reference. 16 August 2014

17 Resultater Tabel 8 Stx Andel af institutioner med et karaktergennemsnit der er statistisk signifikant under (Under ref.), ikke statistisk signifikant forskellig fra (Ingen afvigelse) eller statistisk signifikant over (Over ref.) den socioøkonomiske reference. Under ref. Ingen afvigelse Over ref. Ialt N % N % N % N Eksamensresultat (inkl. bonus A) 37 27, , ,5 137 Dansk, mundtlig, niveau A 14 10, , ,3 130 Dansk, skriftlig, niveau A 27 19, , ,2 137 Matematik, mundtlig, niveau A 6 7, ,2 4 4,7 85 Matematik, mundtlig, niveau B 7 6, ,5 4 3,8 105 Matematik, mundtlig, niveau C 3 4, ,4 1 1,4 72 Matematik, skriftlig, niveau A 33 24, , ,8 137 Matematik, skriftlig, niveau B 25 18, , ,2 132 Engelsk, mundtlig, niveau A 16 14, ,9 9 8,0 113 Engelsk, mundtlig, niveau B 9 7, ,2 8 6,5 123 Engelsk, skriftlig, niveau A 25 18, , ,7 137 Engelsk, skriftlig, niveau B 5 4, ,4 8 7,1 112 Samfundsfag, mundtlig, niveau A 6 8, ,0 6 8,0 75 Samfundsfag, skriftlig, niveau A 21 15, , ,4 136 Kilde: UNI C Statistik & Analyse Af tabel 8 fremgår, at blandt stx-institutionerne ligger eksamensresultatet i perioden på 24 institutioner, svarende til 17,5 % af de analyserede institutioner, over den socioøkonomiske reference. Tilsvarende ligger 37 (27,0 %) stx-institutioner under den socioøkonomiske reference. I bilag 3 (bilagstabel 7) er angivet de statistiske modellers forklaringsgrader, dvs. den del af variationen i elevernes karakterer, der kan forklares af de socioøkonomiske baggrundsvariable. Sammenhængen mellem resultaterne for 2013 og 3-års perioden Sammenhængen mellem resultaterne for eksamensresultatet (inkl. bonus A) for de institutioner, hvor der både er beregnet en socioøkonomisk reference for 2013 og for den samlede 3- års periode ses af tabel 9. Heraf fremgår hvordan de institutioner, der i 2013 havde et karaktergennemsnit, der var statistisk signifikant under, ikke statistisk signifikant forskellig fra eller statistisk signifikant over den socioøkonomiske reference, fordeler sig med hensyn til den tilsvarende 3-års beregning 4. 4 Det skal bemærkes, at en given forskel mellem en institutions karaktergennemsnit og dens socioøkonomiske reference godt kan være statistisk signifikant i 3-års perioden, mens den samme forskel ikke er det for Dette skyldes primært antallet af elever, der er med til at gøre beregningerne for 3-års perioden mere sikkert bestemt August

18 Resultater Tabel 9 Sammenhængen mellem andel af institutioner med et eksamensresultat (inkl. bonus A) der er statistisk signifikant under (Under ref.), ikke statistisk signifikant forskellig fra (Ingen afvigelse) eller statistisk signifikant over (Over ref.) den socioøkonomiske reference for 2013 samt for 3-års perioden Under ref. Ingen afvigelse Over ref. I alt 2013 N % N % N % N Hf Under ref. 2 50,0 2 50,0 0 0,0 4 Ingen afvigelse 10 12, , ,9 79 Over ref. 0 0,0 0 0, ,0 7 Hhx Under ref ,0 0 0,0 0 0,0 5 Ingen afvigelse 4 12, ,8 2 6,1 33 Over ref. 0 0,0 2 50,0 2 50,0 4 Htx Under ref. 0 0,0 0 0,0 0 0,0 1 Ingen afvigelse 1 3, ,9 3 9,1 33 Over ref. 0 0,0 0 0,0 0 0,0 0 Stx Under ref ,0 0 0,0 0 0,0 16 Kilde: UNI C Statistik & Analyse Ingen afvigelse 21 19, , ,5 110 Over ref. 0 0,0 3 27,3 8 72,7 11 Der er en stor sammenhæng mellem resultaterne for 2013 og for 3-års perioden. Der skal naturligvis gøres opmærksom på, at data fra 2013 også indgår i den 3-årige periode. Hvis antallet af elever i 2013 er stort i forhold til året før, da vil dette skoleårs resultater blive vægtet forholdsvis højt i beregningen af 3-års resultatet, hvilket pr. automatik vil indebære en stærk sammenhæng mellem de 2 perioders resultater. Har de enkelte institutioner derimod en jævn fordeling af elever over begge år, da udtrykker ovenstående sammenhæng en reel stabilitet i institutionernes karakterer set i forhold til de socioøkonomiske referencer. Alt i alt er der ingen institution, der i 2013 afviger væsentligt fra 3-års perioden , når der med væsentligt menes at gå fra under den socioøkonomiske reference til over den socioøkonomiske reference eller omvendt. 18 August 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger

Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilagstabel 1 Baggrundsoplysninger Baggrundsoplysning 9. klasse FSA karaktergennemsnit Køn

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

gymnasiale uddannelser STX, HTX, HHX og HF.

gymnasiale uddannelser STX, HTX, HHX og HF. Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne AF de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test Alle elever i folkeskolen

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2016 Lars Erik Petersen 15-11-2016 1 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 3 Rekrutteringsgrundlag for STX... 4 Udviklingen i skolernes elevtal...

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2. Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 3

Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2. Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 3 Den socioøkonomiske reference for grundskolekarakterer en læsevejledning Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 3 Hvordan kan man bruge den

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer Bilagsfigur Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus A blandt studenterne fra hf*, Gns.inkl. bonus A:,,,,,,,,, 3, 3,,, 5, 5,,, 7,,, 9, 9,,,,, Note

Læs mere

beholdt det oprindelige navn. Hvis en institution har skiftet navn men beholdt det oprindelige

beholdt det oprindelige navn. Hvis en institution har skiftet navn men beholdt det oprindelige Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statis om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på landsplan

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Notat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet. Forskellige metoder, forskellige resultater

Notat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet. Forskellige metoder, forskellige resultater Notat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet Forskellige metoder, forskellige resultater August 2011 1 Baggrund KREVI offentliggjorde i maj 2011 en analyse af folkeskolernes faglige

Læs mere

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at:

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Notat Vedrørende: Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Der udvikles ligeledes en indikator på skoleniveau med

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved

Læs mere

Jeg vil nedenfor vise, hvordan man finder tallene, og give eksempler på didaktiske spørgsmål man kan overveje i sin faggruppe.

Jeg vil nedenfor vise, hvordan man finder tallene, og give eksempler på didaktiske spørgsmål man kan overveje i sin faggruppe. 22.06.2015. NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMFUNDSFAG NYHEDSBREV NR. 28 - om karakterstatistik og didaktiske overvejelser Af Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent i samfundsfag og AT Det blev ikke til nogen gymnasieaftale

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi FORMÅL Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved at

Læs mere

CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland-Falster

CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland-Falster Eksamensresultatgennemsnit fordelt på uddannelse og institution samt karaktergennemsnit fordelt på fag og evalueringsform for årets dimittender 2011 inden for hver uddannelse og institution. Der er alene

Læs mere

Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 10 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014

Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014 Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014 Det fremgår af Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative

Læs mere

Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland

Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Bilag 12 Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland REGIONAL UDVIKLING Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland 1 Udarbejdet for

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilagsfigur 1 Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus blandt studenterne fra hf* 2013 ndel studenter i pct. Note *: Hf er her inkl. hf ere,

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale

Læs mere

Studenter og resultater

Studenter og resultater Studenter og resultater Rapporterne præsenterer statistik om studenter og eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. Bemærk, at denne rapport opgør data på baggrund af bevisår og ikke skoleår. Rapporten

Læs mere

De socioøkonomiske referen cer for grundskolekarakterer 2010 statistiknotat

De socioøkonomiske referen cer for grundskolekarakterer 2010 statistiknotat De socioøkonomiske eferen 2010 cer for grund dskolekarakterer statistiknotat De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2010 statistiknotat Forfatter: Chefkonsulent Claus Jensen UNI C UNI C

Læs mere

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater 2016

De gymnasiale eksamensresultater 2016 De gymnasiale eksamensresultater 2016 Resumé: I 2016 dimitterede i alt 49.000 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på eux, hf, hf-e, hhx, htx og stx. Andelen af studenter fra stx udgør, ligesom

Læs mere

En undervisers brug af UVM s uddannelsesstatistik?

En undervisers brug af UVM s uddannelsesstatistik? En undervisers brug af UVM s uddannelsesstatistik? FIP-International Økonomi Århus Business College 11. marts 2016 Kirsten Vejlstrup, Roskilde Handelsskole Hvad håber jeg at finde ud af? Lærer vi eleverne

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Bilag 1. Dette bilag præsenterer:

Bilag 1. Dette bilag præsenterer: Bilag Dette bilag præsenterer: Antal og andel af unge der har påbegyndt eller afsluttet en ungdomsuddannelse. Totalt og for den enkelte skole. Alene data for unge der er bosat i kommunen. Socioøkonomiske

Læs mere

Et kritisk blik på 7-skalaen

Et kritisk blik på 7-skalaen Et kritisk blik på 7-skalaen Inge Henningsen Institut for matematiske fag Københavns Universitet Matematikdag. Odense. 21. januar 2016 7-skalaen En karakterskala, hvor gennemsnitsdannelse ikke giver mening.

Læs mere

KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED

KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED NOTAT 51 04.02.2016 KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED I uddannelsessystemet udkonkurreres drengene af pigerne, som i gennemsnit ligger en halv karakter over drengene, når den gymnasiale

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Notat om socioøkonomi og tildelingsmodellen på skoleområdet

Notat om socioøkonomi og tildelingsmodellen på skoleområdet Til: Skole og dagtilbud Notat om socioøkonomi og tildelingsmodellen på skoleområdet 24. februar 2017 Kontaktperson: Claus Humlum Gudiksen 87535549 chg@syddjurs.dk Kort om statens socioøkonomiske reference

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Efterskoleforeningen Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion September 2008 Indhold 1. Indledning 2 2. Resume 4 3. Målgruppeprofil 6 3.1 Hvad karakteriserer unge, som

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2011. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2011

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2011. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2011 U-turns skoletilbud Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2011 Skoletilbudet i U-turn varetages af to lærere i samarbejde med daggruppens medarbejdere. Undervisningen indgår sammen med behandlingens

Læs mere

Studenter og resultater

Studenter og resultater Studenter og resultater Rapporterne præsenterer statistik om studenter og eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. Bemærk, at denne rapport opgør data på baggrund af bevisår og ikke skoleår. Rapporten

Læs mere

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium: Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde

Læs mere

Undervisningseffekter

Undervisningseffekter Skole- og dagtilbudsafdelingen Undervisningseffekter Januar 2013 Baggrund for notatet Undervisningseffekterne indgik i Kvalitetsrapporten første gang i 2011. Dette skete med henblik på fremadrettet at

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut

Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Indhold Kort om evalueringen Hvem er eleverne i heltidsundervisningen? Hvor mange

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland

De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland Udarbejdet af UNI C Forfattet af Thomas Lange, Kurt Johannesen og Tine Høtbjerg Henriksen Udgivet

Læs mere

Studenter og resultater

Studenter og resultater Studenter og resultater Rapporterne præsenterer statistik om studenter og eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. Bemærk, at denne rapport opgør data på baggrund af bevisår og ikke skoleår. Rapporten

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Studenter og resultater

Studenter og resultater Studenter og resultater Rapporterne præsenterer statistik om studenter og eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. Bemærk, at denne rapport opgør data på baggrund af bevisår og ikke skoleår. Rapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Bekendtgørelse om optagelse i de gymnasiale uddannelser

Bekendtgørelse om optagelse i de gymnasiale uddannelser Side 1 af 13 Bekendtgørelse om optagelse i de gymnasiale uddannelser (Optagelsesbekendtgørelsen) BEK nr 1341 af 08/12/2006 (Gældende) LOV Nr. 575 af 09/06/2006 LBK Nr. 444 af 08/05/2007 LBK Nr. 445 af

Læs mere

Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser. Undervisningsministeriet

Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser. Undervisningsministeriet Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser Undervisningsministeriet Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser Undervisningsministeriet Pointe 1: Det er især studenter fra hf og stx, som

Læs mere

Studerende på velfærdsuddannelserne. University College Nordjylland. En undersøgelse af rekruttering og optag

Studerende på velfærdsuddannelserne. University College Nordjylland. En undersøgelse af rekruttering og optag Studerende på velfærdsuddannelserne på University College Nordjylland En undersøgelse af rekruttering og optag Studerende på velfærdsuddannelserne på University College Nordjylland Udarbejdet af UNI C

Læs mere

Institutionernes resultater

Institutionernes resultater Britt Østergaard Larsen, Beatrice Schindler Rangvid og Torben Pilegaard Jensen Institutionernes resultater En registerbaseret analyse af ungdomsuddannelsesinstitutionerne og betydningen af institutionstype,

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Det almene gymnasium i tal 2015

Det almene gymnasium i tal 2015 Det almene gymnasium i tal 2015 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 De almengymnasiale studerende før,

Læs mere

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik Skriftlig dansk 2015 STX Karakter- og opgavestatistik INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Opgaveformuleringer... 4 22.05.2015 (Ordinær)... 4 28.05.2015 (Ordinær)... 5 22.05.2015 (Netadgang)... 6 28.05.2015

Læs mere

I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet.

I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet. Udskolingen 2013 0. Indledning I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet. På nationalt niveau arbejder man med

Læs mere

Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal

Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 335 Offentligt 15. august 2011 Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Af Katja Behrens Indledning Opgørelsen af de planlagte undervisningstimetal

Læs mere