Psykologers uddannelse og kvalificering i den palliative indsats. En dansk undersøgelse i et europæisk perspektiv
|
|
- Frederik Jensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Karen-Inge Karstoft og Mai-Britt Guldin Psykologers uddannelse og kvalificering i den palliative indsats. En dansk undersøgelse i et europæisk perspektiv Sammendrag Psykologi er en relativt ung disciplin i det palliative felt. Psykologernes faglige kernekompetencer er ikke præcist definerede i palliativ indsats, og indholdet i en kvalificerende uddannelse for psykologer er endnu ikke fastsat. Et initiativ i European Association for Palliative Care (EAPC) skal være med til at definere psykologens rolle og fastsætte indholdet i en uddannelse for psykologer i palliation. Denne artikel præsenterer resultater fra en undersøgelse blandt danske psykologer, der arbejder i palliation og onkologi, om deres arbejdsopgaver samt uddannelsesmæssige baggrund og muligheder. Undersøgelsen viser, at uddannelsesniveauet for psykologer i palliation er lavt sammenlignet med deres kolleger i onkologien, samt at psykologerne udtrykker ønske om udvikling af en kvalificerende uddannelse. Artiklen opridser de uddannelsesmæssige perspektiver for psykologer i palliativ indsats i de nordiske lande. Nøgleord: Psykologer, uddannelse, EAPC, kompetencer / Psychologists, education, EAPC, competencies I Danmark har der været psykologer ansat i den specialiserede palliative indsats i ca. 15 år. Gruppen af psykologer i palliation er voksende, og i 2009 estimerede Palliativt Videncenter ( at ca. 2/3 af alle hospicer havde en psykolog ansat, mens det samme var tilfældet for omkring halvdelen af de palliative teams; de fleste i deltidsstillinger. I den palliative indsats i primærsektoren varetages psykologhjælpen stort set alene af privatpraktiserende psykologer samt af psykologer i patientforeninger som fx Kræftens Bekæmpelse. Det er uvist, i hvilket omfang disse psykologer har kendskab til palliative problemstillinger. Uddannelsesmæssigt er palliation hverken at finde som led i en prægraduat eller formelt anerkendt postgraduat uddannelse for psykologer i Danmark. Den humanistiske masteruddannelse i palliation i Danmark (omtalt andetsteds i dette nummer) er fx ikke formelt kvalificerende i Dansk Psykologforenings uddannelsesstruktur, idet uddannelsen ikke lever op til de faglige krav, der er til en specialistuddannelse for psykologer. Psykologer, der arbejder med palliative patienter og pårørende i Danmark, er derfor henvist til specialistuddannelser inden for godkendte områder for at kvalificere sig til arbejdet. Karen-Inge Karstoft, cand. psych., videnskabelig assistent, Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M. kikarstoft@health.sdu.dk, Mai-Britt Guldin, cand.psych., ph.d.-stipendiat, specialist i psykoterapi, formand for Fagligt Selskab for Psykologer i Onkologi og Palliation. Forskningsenheden for Almen Praksis, Århus Universitet, Bartholins Allé 2, 8000 Århus C. m.guldin@alm.au.dk OMSORG 1/
2 Det er blevet foreslået, at psykologer i det palliative felt kæmper med en professionel rolle, der er udefineret, og med arbejdsopgaver, der ikke er fagligt afgrænsede (1). Der findes kun få studier om psykologers arbejdsopgaver og kvalifikationer i den palliative indsats (2, 3, 4, 5, 6), og derfor foreligger der begrænset forskningsbaseret viden om, hvordan psykologer bidrager bedst til det palliative felt. I 2009 gennemførte en psykolog-task force under European Association for Palliative Care (EAPC) en undersøgelse blandt europæiske psykologer i det palliative felt. Undersøgelsen blev besvaret af 323 psykologer fra 41 lande og viste, at psykologernes professionelle profil i palliation er uklar, og at det kun for et fåtal er muligt at specialisere sig inden for palliation (6). Derudover viste undersøgelsen, at psykologernes arbejdsopgaver er mangeartede og spænder fra rådgivning af såvel patienter som pårørende og efterladte over supervision af personale til undervisning, forskning mm. Arbejdsopgaverne er ikke præcist definerede eller adskilt fra andre personalegruppers, og det er derfor tilsyneladende uklart, hvad psykologens unikke bidrag til det palliative felt er. Samtidig har en række interventionsstudier vist forskningsmæssigt god effekt af psykoterapi med bestemte patientgrupper, efterladte og pårørende i den palliative indsats (7, 8, 9, 10, 11). Disse studier peger således på, at psykoterapi er en central arbejdsopgave for psykologer i den palliative indsats. EAPCs psykolog-task force har netop præsenteret et expert paper med et core curriculum for uddannelse af psykologer inden for palliation (12). Dette expert paper udstikker europæiske standarder for psykologers funktionsområde og kvalifikationer i det palliative felt samt retningslinjer for en relevant specialistuddannelse for psykologer. Hensigten med et core curriculum har været at opkvalificere psykologerne i det palliative felt og klarlægge deres kernekompetencer og unikke bidrag til feltet samt især at yde støtte til en ensartet opbygning af en kvalificerende uddannelse inden for feltet (12). I Danmark er de psykologer, der arbejder inden for palliation og onkologi, organiseret under Dansk Psykologforening i Fagligt selskab for psykologer i palliation og onkologi. Det estimeres, at over 90 % af psykologerne i den specialiserede palliative indsats er organiseret i dette selskab. Selskabet har til formål at repræsentere psykologerne politisk og organisatorisk samt at fremme erfarings- og vidensdeling blandt psykologer på området. I 2009 gennemførte selskabet i samarbejde med Palliativt Videncenter en spørgeskemaundersøgelse blandt netværkets medlemmer. Formålet med undersøgelsen var at kortlægge ansættelses- og arbejdsforhold, uddannelse, supervision, arbejdsopgaver, tværfagligt samarbejde, jobtilfredshed, og terapeutisk udgangspunkt for psykologerne i selskabet. Palliative psykologer i Danmark: en undersøgelse af arbejdsopgaver og uddannelse Metode og respondenter Undersøgelsen blev foretaget som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaet blev distribueret blandt netværkets 37 medlemmer via en opdateret mailingliste. 81 % (N=30) besvarede spørgeskemaet, heraf 15, der udelukkende arbejdede i det palliative felt. Den anden halvdel af respondenterne var hovedsageligt beskæftiget inden for onkologi eller havde både onkologi og palliation som arbejdsfelt. I præsentationen er besvarelserne fra begge grupper af psykologer fremstillet, så forskelle og ligheder mellem de to grupper bliver illustreret. Fire respondenter er ekskluderet fra analysen, idet de udelukkende arbejdede med forskning. En frafaldsanalyse viste, at ikke-respondenter var yngre end respondenter (38 år vs. 46 år). Respondenter karakteristika, arbejdsforhold og arbejdsopgaver En oversigt over karakteristika, arbejdsforhold og arbejdsopgaver for respondenterne findes i tabel 1. Onkologiske psykologer er ansat på et højere ugentligt timeantal end palliative psykologer (onkologiske psykologer = 36.2; palliative psykologer = 28.5). Flere palliative psykologer (85 %) end onkologiske psykologer (62 %) er alene om de psykologfaglige opgaver på arbejdspladsen, og flere palliative psykologer (85 %) end psykoonkologer (62 %) har en efteruddannelse. I forhold til arbejdsopgaver bruger de palliative psykologer mere tid på terapi og rådgivning (65 %) end de onkologiske psykologer (52 %), mens de onkologiske psykologer bruger mere tid på supervision end de palliative psykologer (11 % vs. 5 %). Uddannelse Psykologernes uddannelsesmæssige baggrund udgøres af både deres 1) formelle uddannelsesniveau og 2) efter- og videreuddannelse. Det formelle uddannelsesniveau henviser til: cand.psych.: 5 års universitetsstudier; Autorisation: 32 OMSORG 1/2011
3 Tabel 1. Karakteristika, arbejdsforhold og arbejdsopgaver for de to grupper af psykologer. *Andre opgaver indebærer bl.a. undervisning, testning, forskning og møder. Respondenter Palliation Onkologi Køn (m/k) 2/11 2/11 Alder (Middel(spændvidde)) 48.5(34 60) 49.9(35 63) Arbejdstimer per uge (Middel(spændvidde)) 28.5(20 37) 36.2(30 37) Års erfaring efter uddannelse (Middel(spændvidde)) 11.8(5 30) 14.1(5 28) Efteruddannelse (n = ja (%)) 11(85 %) 8 (62 %) Eneste psykolog på arbejdspladsen (n (%)) 11(85 %) 8(62 %) % tid brugt på terapi & rådgivning 65 % 52 % % tid brugt på supervision 5 % 11 % % tid brugt på journalskrivning og registrering 10 % 9 % % tid brugt på tværfaglige konferencer 6 % 6 % % tid brugt på andre opgaver* 13 % 23 % cand.psych. + 2 års praksis under supervision; Specialisering: Autorisation + mindst 3 års praksis, kurser og supervision under en af Dansk Psykologforenings specialistuddannelser ( Psykologernes formelle uddannelsesniveau fremgår af figur 1. Andelen af psykologer, der er autoriserede, er større blandt de onkologiske psykologer (n=13; 100 %) end blandt de palliative psykologer (n=10, 77 %). Samme billede gør sig gældende mht. specialistuddannelser: kun to (15 %) af de palliative psykologer er specialister, mens seks onkologiske psykologer (46 %) har en specialistuddannelse. De to palliative psykologer med specialistuddannelse er specialiserede i henholdsvis psykoterapi og sundhedspsykologi. En væsentlig del af psykologerne har efter- og videreuddannelser (palliation = 85 %; onkologi = 62 %, se tabel 1). De forskellige typer af efteruddannelse kan ses i figur % 24 % 14 % 29 % 9 % EFTERUDDANNELSE: Kognitiv Eksistentiel Psykodynamisk Systemisk/narrativ Andet Formelt uddannelsesniveau Kandidatgrad Figur 2. Typer af efteruddannelse. Andet omfatter traumeterapi (n=1), Imago-relations terapi (n=1), bio-energetisk analyse (n=1), familieterapi (n=1) og tegneterapi (n=1) Palliation Onkologi Autorisation Specialist Blandt de palliative psykologer ønskede 85 % sig flere uddannelsesmuligheder inden for det palliative felt, mens dette var tilfældet for 46 % af de onkologiske psykologer. Figur 1. Formelt uddannelsesniveau for psykologer i palliation og onkologi OMSORG 1/
4 Diskussion De palliative psykologers arbejdstid bruges altovervejende på rådgivning og terapi (65 %, se tabel 1). En mindre del af tiden bruges på supervision (5 %), mens journalføring og tværfaglige konferencer optager hhv. 10 % og 6 % af den palliative psykologs tid. Kun ganske få af respondenterne nævner egen uddannelse som noget, der indgår i deres arbejdstid. Resultaterne fra undersøgelsen peger således på, at der er yderst begrænsede muligheder for videreuddannelse for psykologerne som en del af deres arbejde i den palliative indsats. Uddannelsesniveauet blandt psykologerne i palliation virker umiddelbart beskedent. Mens tre fjerdedele (77 %) af de palliative psykologer er autoriserede, er det kun to ud af 13, der er specialister. Begge tal er lavere end de tilsvarende for onkologiske psykologer i denne undersøgelse. Når man sammenholder disse tal med, at arbejdet som psykolog i det palliative felt ofte foregår uden daglig kollegial sparring (85 % er den eneste psykolog på arbejdspladsen, se tabel 1) eller psykologfaglig ledelse samt med begrænset mulighed for videreuddannelse, må specialiseringsgraden blandt respondenterne siges at være lav. Umiddelbart synes uddannelsesniveauet blandt de palliative psykologer ikke at modsvare de komplekse funktioner, psykologerne varetager i et tværfagligt felt med rådgivning af flere klienttyper og mange andre fagligheder. 85 % af de palliative psykologer har efter- og videreuddannelse, hvilket er flere end blandt deres kolleger i onkologien. Dog er disse ikke specifikt inden for palliation eller på et niveau, der formelt er uddannelsesmæssigt kvalificerende. Desuden er der stor spredning i efteruddannelsesretningerne, hvilket kan afspejle en tvivl om, hvilken efteruddannelse der bedst kvalificerer psykologen til at varetage de varierede arbejdsopgaver i specialiseret palliativ indsats. Det er ydermere bemærkelsesværdigt, at en stor andel af psykologerne i det palliative felt ønsker sig mere efter/videreuddannelse (85 %). Undersøgelsen vidner således om et stort oplevet behov for yderligere kvalificering og uddannelse for psykologerne i det palliative felt. Perspektiver I den danske undersøgelse såvel som i den europæiske udtrykker psykologerne ønske om bedre uddannelsesmuligheder inden for palliativ indsats. Bedre uddannelsesmuligheder har netop været hensigten med at udarbejde et core curriculum i EAPCs psykolog-task force. Det core curriculum vil kunne danne grundlag for nationale uddannelsestiltag på flere måder: Integreret i European Federation of Psychologists Associations (EFPA) uddannelsesstruktur vil en eventuel specialistuddannelse kunne godkendes af nationale europæiske psykologforeninger; den danske inklusive. Dette kan have betydning for uddannelsens integration i psykologforeningernes formelle uddannelsesstruktur og dermed muligheden for, at lønforhold og anerkendelse følger med. I Danmark vil en anden vej til udnyttelse af EAPCs core curriculum være integration af uddannelsesarbejdet i Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats1 (DMCG-PAL). Hvis uddannelsesarbejdet for psykologer foregår i DMCG-PAL-regi, vil det kunne sikre tæt samspil med de øvrige faggrupper i feltet. En model, der ligeledes kan overvejes, er opbygningen af en fælles nordisk specialistuddannelse for psykologer i det palliative felt; evt. inspireret af det nordiske specialistkursus for læger, der arbejder med palliation ( Et løft i psykologernes uddannelsesniveau og opbygningen af en klarere faglig kompetenceprofil vil kunne sætte psykologerne i stand til at bidrage på et højt kvalifikationsniveau til løsningen af psykologfaglige opgaver i den palliative indsats. Dette gør sig gældende på såvel det specialiserede niveau som i den primære sundhedstjeneste, hvor en opkvalificering af de praktiserende psykologer må finde sted. Integration af palliation som et fag i den prægraduate psykologuddannelse vil sikre et basalt kendskab til termer og symptomatologi i palliation blandt alle psykologer. Endvidere kunne man forestille sig, at det specialiserede niveau initierer udvikling af nationale kurser for praktiserende psykologer, således at specifikke kompetencer inden for den psykologiske palliative indsats videreformidles til de psykologer, der arbejder med palliative problemstillinger i den primære sundhedstjeneste. Denne form for vidensspredning vil kunne sikre et mere ensartet og kvalitetssikret tilbud i den psykologiske behandling i palliativ indsats. Derfor er det afgørende, at der organisatorisk, ledelsesmæssigt og fagpolitisk arbejdes på bedre uddannelsesmuligheder for psykologer inden for palliation. Et sådant arbejde har et trebenet perspektiv: at kvalitets 1 DMCG-PAL;»Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for palliativ indsats«er en tværfaglig gruppe stiftet af repræsentanter for de faglige selskaber, sammenslutninger og netværk, der virker i det palliative felt. Hovedopgaven i DMCG-PAL er at udarbejde nationale retningslinjer for den palliative indsats for kræftpatienter på både det specialiserede niveau og på basisniveau men med afsæt i specialviden. Inden for uddannelsesområdet har DMCG bl.a. til formål at udarbejde forslag til indhold i grund-, efter-, og videreuddannelse for de professionelle faggrupper i den palliative indsats. Se 34 OMSORG 1/2011
5 sikre psykologernes arbejde i palliativ indsats, bane vejen for bedre forskning om psykologiske problemstillinger på området samt ikke mindst fastholde erfarne psykologer i attraktive stillinger. Konkluderende bemærkninger Uddannelsesniveauet blandt palliative psykologer i Danmark er lavere end blandt kollegerne i psykoonkologien samt set i forhold til de palliative psykologers komplekse funktionsområde. Langt de fleste af psykologerne ønsker sig mere uddannelse inden for palliation, hvilket vidner om et oplevet behov for opkvalificering inden for eget arbejdsfelt. Dog er der begrænset mulighed for specifik uddannelse inden for det palliative felt, og også ledelsesmæssigt og organisatorisk prioriteres psykologernes uddannelse ifølge undersøgelsen lavt. Et core curriculum for psykologer udarbejdet i EAPC har defineret en række kernekompetencer og kvalifikationer for palliative psykologer. Dette kan med fordel integreres i danske og nordiske psykologers specialistuddannelse. Det er vigtigt, at sådanne uddannelsestilbud bliver integreret i den formelle specialistuddannelsesstruktur i Dansk Psykologforening, så uddannelserne bliver formelt kvalificerende for psykologerne. På baggrund af undersøgelsen er der tydelig indikation for en udvidet uddannelsesindsats for psykologerne i palliativ indsats med henblik på at skærpe deres faglige rolle. En sådan indsats vil kunne kvalificere psykologernes bidrag til den palliative indsats til fordel for både patienter og pårørende samt for de øvrige faggrupper, der samarbejder om at yde en kompetent palliativ indsats. Litteratur Jünger, S., Payne, S., Constantini, A., Kalus, C., and Werth, Jr. J.L. (2010). The EAPC Task Force on Education for Psychologists in Palliative Care. European Journal of Palliative Care 17:84 87 Nydegger, S. (2008). Psychologists and hospice: where we are and where we can be. Professional Psychology: Research and Practice 39: Marwitt, S.J. (1997). Professional psychology s role in hospice care. Professional Psychology: Research and Practice 28: Lloyd-Williams, M., Friedman, T., and Rudd, N. (1999). A survey of psychosocial service provision within hospices. Palliative Medicine 13: Haley, W.E., Larson, D.G., Kasl-Godley, J., and Neumeyer, R.A. (2003). Roles for psychologists in end-of-life care: emerging models of practice. Professional Psychology: Research and Practice 34: Jünger, S., Eggenberger, E., Greenwood, A., and Payne, S. (2010a). Psychologists in palliative care in Europe: a discipline»under Construction«. Palliative Medicine, Abstract supplement 24, Kisane, D.W., McKenzie, M., Bloch, S., Moskowitz, C., McKenzie, D.P., O Neill, I. (2006). Family Focused Grief Therapy: A Randomized, Controlled Trial in Palliative Care and Bereavement. Am J Psychiatry 163: Linn MW, Linn BS, Harris R (1982). Effects of counseling for late stage cancer patients. Cancer 49(5): Price, A., Hotopf, M. (2009).The treatment of depression in patients with advanced cancer undergoing palliative care. Curr Opin Support Palliat Care 3(1): Uitterhoeve, R.J., Vernooy, M., Litjens, M., Potting, K., Bensing, J., De Mulder, P. et al. (2004). Psychosocial interventions for patients with advanced cancer a systematic review of the literature. Br J Cancer; 91(6): Thomas, R., Wilson, D. (2005). Randomized controlled trials of non-medical and non-surgical therapies for palliative care: a literature review. Altern Med Rev; 10(3): Expert paper ikke publiceret endnu. OMSORG 1/
Faglige visioner Palliation 04.10.2009
Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ
Læs mereStatus for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?
Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne
Læs mered d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker
d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil
Læs merePalliativ indsats i DK
1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt
Læs mereREHABILITERING af patienter med lungekræft
REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,
Læs merePSYKOLOGERNE. i børne- og ungdomspsykiatrien
Kortlægning Af A. Trillingsgaard, P.H. Cohn og J. Thybo PSYKOLOGERNE i børne- og ungdomspsykiatrien Hvem er de, hvordan ser deres kompetencer ud, er de glade for jobvilkårene, hvordan ser de på ledelse.
Læs merePalliativ indsats i DK og Palliativt Videncenter (PAVI)
Palliativ indsats i DK og Palliativt Videncenter (PAVI) National konference: Palliation i Danmark - status og visioner 3. februar 2010 Helle Timm mag.art, ph.d, centerchef Status den palliative indsats
Læs merePalliativ indsats i kommunerne
Palliativ indsats i kommunerne -og andre aktiviteter i PAVI Mette Raunkiær Projektleder Sygeplejerske Cand. Scient.Soc., Ph.d. Karen-Inge Karstoft Projektmedarbejder Cand. Psych. Palliativt Videncenter
Læs merePsykologers uddannelse og kompetencer. Årsmøde i DASAM, Nyborg, 2019 Merete Strømming, Næstformand i Dansk Psykolog Forening
Psykologers uddannelse og kompetencer Årsmøde i DASAM, Nyborg, 2019 Merete Strømming, Næstformand i Dansk Psykolog Forening Kandidat i psykologi Psykologtitlen er en beskyttet titel. 5 år inkl. 3 års bacheloruddannelse
Læs mereHvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?
Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Mogens Grønvold Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BBH Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, IFSV, Københavns Universitet Spørgsmål Kan
Læs mereThe Budapest Commitments
Initiativ taget af: European Association for Palliative Care (EAPC) International Association for Hospice and Palliative Care (IAHPC) Worldwide Palliative Care Alliance (WPCA) Aim: To help individuals
Læs merePALLIATIVT VIDENCENTER KORTLÆGNINGER AF DEN SPECIALISEREDE PALLIATIVE INDSATS I DANMARK
PALLIATIVT VIDENCENTER KORTLÆGNINGER AF DEN SPECIALISEREDE PALLIATIVE INDSATS I DANMARK 2009-2012 Helle Timm, centerchef Rikke Vittrup, projektmedarbejder Jorit Tellervo, projektmedarbejder 2 palliativt
Læs mereAnsættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter
Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)
Læs mereBørn og unge som pårørende
Børn og unge som pårørende Konsensuskonference ved DMCG-PAL årsmøde 5. marts 2014 Gruppens medlemmer Herdis Hansen, Hospicechef og medlem af Koordinationsgruppen Dorte Mathisen, fysioterapeut og medlem
Læs mereStatus Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013
Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 : DMCG PAL Dansk Multidisciplinær Cancergruppe ved formand for koordinationsgruppen for uddannelse Marianne Mose Bentzen Disposition: DMCG PAL s uddannelsesarbejde
Læs mereDEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner
Læs merePalliativt Videncenter www.pavi.dk
Palliativt Videncenter www.pavi.dk Forskernetværk 4. november 2009 Rikke Vittrup Cand.scient.soc., projektmedarbejder, Palliativt Videncenter Disposition 1. Kort præsentation af mig 2. Præsentation af
Læs mereHØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab:
HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: Esbjerg den 26. oktober 2013 Til: Dansk Psykologforenings Bestyrelse Stockholmsgade 2100 København
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereKonference Kommunal palliativ indsats status og perspektiver
Konference Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand d. 28. september 2010 kl. 9.30-16.30 Program: Kl. 09.00-9.30 Kl. 09.30-9.35 Morgenkaffe/te og rundstykker + besøg i udstillerområdet
Læs mereKliniske Retningslinjer DMCG-PAL
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Opstartmøde 26.11.12 Birgit Villadsen formand for Koordinationsgruppen, Kliniske Retningslinjer Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats DMCG-PAL En DMCG
Læs mereKompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted
Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Temadag Aalborg 20. april 2010 Kirsten Haaber cand.mus.terp., MCP, psykoterapeut, Disposition Palliation? Definition af kompetence
Læs mereUdvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?
Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Hospitalsenhed Vest 10. Oktober 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI Temaer Hvad skal udvikles udfordringer for hospitalsafdelinger?
Læs merePalliativ medicin som lægeligt fagområde
Palliativ medicin som lægeligt fagområde Baggrund Som reaktion på den tiltagende hospitalisering af døden, fokus på kurativ behandling, manglende fokus på smerte- og symptomlindring hos terminalt syge
Læs merePALLIATIV INDSATS I DEN KOMMUNALE PLEJE RAPPORT
PALLIATIV INDSATS I DEN KOMMUNALE PLEJE RAPPORT Kortlægning af den palliative indsats i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og på plejehjem i Danmark 2010-2011 Karen-Inge Karstoft, Anne Fisker Nielsen og Helle
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereÅrsrapport 20 0. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive
Årsrapport 20 0 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team Det palliative team har i 2010 fortsat arbejdet med lindring til alvorligt syge og deres pårørende, i tråd
Læs mereNÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE
NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:
Læs merePalliativt Indsats i Region Syddanmark
Palliativt Indsats i Region Syddanmark Temadrøftelse 23.10.12: Når vi skal herfra Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn SST 2011 Anbefalinger
Læs mereUDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?
UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef
Læs merePalliativ indsats og hjerteinsufficiens
Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-
Læs mereefterladte Grupper for
Tilbud Af Inge Merete Manuel Grupper for efterladte På Fyn har et tværfagligt team etableret grupper for efterladte til personer døde af kræft. Grupperne skaber et frirum, hvor deltagerne kan tale om og
Læs mereDet palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?
Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter
Læs mereÅrsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM
Årsmøde DMCG-PAL 2015 Netværk for palliative sygeplejersker i RM Helle N. Matthiesen Det Palliative Team Aarhus Universitetshospital Hvad er en palliativ sygeplejerske på basisniveau? En sygeplejerske
Læs mereAnsøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 15. maj 2015.
Puljeopslag: En værdig død modelkommuneprojekt Regeringen og satspuljepartierne har som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet 2015 2018 afsat i alt 14 mio. kr. til satspuljeprojektet En værdig død
Læs mereDMCG-PAL, uddannelse. Koordineringsgruppen. Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team Århus Sygehus
DMCG-PAL, uddannelse Koordineringsgruppen Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team Århus ygehus Deltager/dato Møde aktivitet 4 møder 27/4 15/6 16/8 20/9 Helle Timm * * * * Jorit Tellervo *
Læs mereKOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen
KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereSOCIAL-SUNDHED. Demens. Guide til kompetence udvikling
SOCIAL-SUNDHED Demens Guide til kompetence udvikling Indhold Forord 3 6 veje til mere viden om demens 4 AMU-uddannelser 5 Sammensatte AMU-forløb 7 Særlige efteruddannelsesforløb tilpasset den enkelte kommune
Læs mereSorgstøtte i palliativ indsats Baggrunden for en retningslinje om tidlig sorgstøtte
Sorgstøtte i palliativ indsats Baggrunden for en retningslinje om tidlig sorgstøtte Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd, Seniorforsker m.guldin@ph.au.dk DMCG-PAL årsmøde 2019 DMCG-PAL
Læs mereGitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til
Læs mereDMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE
DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereBeskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.
21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt
Læs mereDMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle
DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle Udfordringer i kvalificeringen på det basale sygehusniveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Karen Marie Dalgaard Forsker v. PAVI, Videncenter
Læs mereDansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH
Dansk Selskab for Palliativ medicin DSPaM Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH Uddannelse, organisation og kvalitetsudvikling Den nordiske specialistuddannelse
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs mereSeminar Oslo 7.september 2011. Maria Marquard NVL og Nationalt center for kompetenceudvikling
Den nordiske voksenlærer en kortlægning af kompetencekrav til voksenlærere og uddannelsesmuligheder inden for det voksenpædagogiske område i de nordiske lande Seminar Oslo 7.september 2011 Seminarets formål
Læs mereom psykologiuddannelserne. i Danmark.
7 For godt en måned siden udkom Evalueringscentrets meget omtalte rapport om Psykologuddannelserne i Danmark. Rapportens vigtigste budskaber er sammenfattet i en pressemeddelelse, som Psykolog Nyt her
Læs merePSFS Psykologfagligt Selskab for Supervision The Danish Psychological Society for Supervision
PSFS Psykologfagligt Selskab for Supervision The Danish Psychological Society for Supervision Vedtægter for Psykologfagligt Selskab for Supervision Besluttet på Konstituerende Generalforsamling Tirsdag
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.
Læs mereKortlægning og udvikling af den palliative indsats
Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kommunal indsats status og perspektiver PAVI & KL Nyborg Strand 28.09.10 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter, www.pavi.dk Temaer i oplægget Palliativt
Læs mereJorit Tellevo (f. 1957)
Jorit Tellevo (f. 1957) Projektleder Email: tellervo@sdu.dk Telefon: 2174 7402 Arbejdsopgaver CV Jeg er ansat som projektleder i Palliativt Videncenter fra september 2009, og jeg er primært projektleder
Læs mereFagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling
Læs mereUdmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen
Læs mereHvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?
Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt
Læs mereDansk Selskab for Palliativ Medicin Formandsberetning for 2015
Dansk Selskab for Palliativ Medicin Formandsberetning for 2015 Medlemstal DSPaM har nu 158 medlemmer, en tilvækst på 8 det seneste år. Bestyrelsen 2015 Tove Vejlgaard, Vejle (formand) Bodil Jespersen,
Læs mereMaster i Bygningsfysik
Master i Bygningsfysik 2-årig masteruddannelse evu.aau.dk København Danmark mangler bygningsfysikere Over en tredjedel af det samlede danske energiforbrug går til opvarmning af bygninger. Det forbrug skal
Læs merePræsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp
Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe
Læs mereFORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.
FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK
Læs mereAnvendelse af ny viden i de fem kommuner
Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden
Læs mereBridge over troubled water
Bridge over troubled water Palliation på plejehjem og samarbejde/hvad kan det specialiserede team tilbyde Margit Lundager Forstander Kildevæld Sogns Plejehjem Thomas Gorlen Praktiserende læge Diplom palliation
Læs mereEtikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder
Etikregler Dansk Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 70 27 70 07 kontakt@dpfo.dk dpfo.dk Etik Dansk Foreningens
Læs mereUDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,
Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?
Læs mereAKADEMIKERE I REGIONERNE FAGLIGHEDER I SPIL I FÆLLESSKAB
AKADEMIKERE I REGIONERNE FAGLIGHEDER I SPIL I FÆLLESSKAB 2 JEG SER ET MENNESKE, IKKE EN DIAGNOSE Måske går det svære ikke over, men det kan blive bedre eller anderledes. Dét blik kan jeg hjælpe mine patienter
Læs mereAFFEKTFOKUSERET PAR- OG SEXTERAPI - ved Inger Bugge og Lennart Lindgren. Studiebeskrivelse
AFFEKTFOKUSERET PAR- OG SEXTERAPI - ved Inger Bugge og Lennart Lindgren Indledning Studiebeskrivelse Parterapi og sexologi er to forskellige videnskaber, som sjældent bliver forenet. I praksis er der ofte
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Læs mereResumé af Sundhedsaftalerne
Resumé af Sundhedsaftalerne Følgende resumé er et sammendrag af regionernes sundhedsaftaler med kommunerne med henblik på at skabe et overblik over, hvorvidt og hvordan Sundhedsplanerne inkluderer palliation.
Læs mereStrategi 2015. Center for Hjerneskade Amagerfælledvej 56 A 2300 København S T 35 32 90 06 F 35 32 90 50 www.cfh.ku.dk
Strategi 2015 Center for Hjerneskade Amagerfælledvej 56 A 2300 København S T 35 32 90 06 F 35 32 90 50 www.cfh.ku.dk Mission Center for Hjerneskades (CfH) mission har siden 1985 været at vise, at personer
Læs mereMB-uddannelsen. Medarbejdere med Brugererfaring
MB-uddannelsen Medarbejdere med Brugererfaring MB-uddannelsen - Medarbejdere med Brugererfaring MB er Forkortelsen MB står for Medarbejder med Brugererfaring. Betegnelsen benyttes om personer med en mellemlang
Læs mereHøring vedrørende organisatoriske ændringer i lokalområderne.
Notat Den 17.02.09 Høring vedrørende organisatoriske ændringer i lokalområderne. fra: Tillidsrepræsentanter for ergoterapeuter og fysioterapeuter Århus Kommune Region Nord Sundhed og Omsorg Tillidsrepræsentanterne
Læs mereRundt om en tidlig palliativ indsats
Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for
Læs mereProjektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C
Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 fe.aarhus@alm.au.dk www.alm.au.dk/fe Oktober
Læs mereVELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral
Læs mereTre-dags kursus om seksuelle overgreb
Tre-dags kursus om seksuelle overgreb Godkendt af Dansk Psykologforening Undervisning, refleksion og dialog omkring seksuelle overgreb, hvor overgrebet ses som en alvorlig tilknytningsforstyrrelse mellem
Læs mereCURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S
CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god
Læs mereSOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN FAGLIGE MÅL OG HANDLINGSPLAN 2013-2015
SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN FAGLIGE MÅL OG HANDLINGSPLAN 2013-2015 2 INTRODUKTION TIL Socialpædagogerne i Fremtiden Socialpædagoger løser vigtige kerneopgaver i det danske samfund. De seneste år har
Læs merePsykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark
Område: Psykiatri- og Socialstaben Udarbejdet af: Ulla Wernberg-Møller Afdeling: Psykiatri- og Socialstaben E-mail: Ulla.Wernberg-Moeller@rsyd.dk Journal nr.: Telefon: 7663 1483 Dato: foråret 2014 Temanotat
Læs mereRapport. Pårørendes evaluering af Palliativt Team ved Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Kvalitet og Udvikling. Hospitalsenheden Vest
Hospitalsenheden Vest Rapport Pårørendes evaluering af Palliativt Team ved Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland Kvalitet og Udvikling Hospitalsenheden Vest September 2008 Introduktion...3 Formål...4
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende
Læs mereDimittendundersøgelse 2014
Dimittendundersøgelse 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Maj 2014 Indhold 1. Om undersøgelsen... 1 2. Dataindsamlingen... 1 3. Spørgeskemaet... 1 4. Dimittendernes beskæftigelsessituation... 2 5. Dimittendernes
Læs mereErhvervspsykolog Autoriseret cand. Psych. Specialist og Supervisor i Arbejds- og Organisationspsykologi Specialist og Supervisor i Psykoterapi
CV Navn Vibe Strøier - født 1955 Titel Erhvervspsykolog Autoriseret cand. Psych. Specialist og Supervisor i Arbejds- og Organisationspsykologi Specialist og Supervisor i Psykoterapi Karriere 2011 - Partner
Læs merePSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE
PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det
Læs mereCV for Ulla Høybye 75 17 15 45 / 20 13 19 19
CV for Ulla Høybye Ulla Høybye, Cand. Psych. Autoriseret Specialist i Psykoterapi og klinisk psykologi Ulla har indgående kendskab til målgruppen herunder erfaring med individuelle samtaleforløb med stressrelaterede
Læs mereMichael Rosholm & Michael Svarer
Brobygning til uddannelse 25. februar, 2016 Brobygning til uddannelse - Første resultater Michael Rosholm & Michael Svarer Institut for Økonomi & TrygFonden s Børneforskningscenter, Aarhus Universitet
Læs mereKristian Dahl Ledelsesforsker Ålborg Universitet & Thorkil Molly-Søholm Studielektor i ledelse, Ålborg Universitet &
Kristian Dahl Ledelsesforsker Ålborg Universitet & Medstifter LEAD enter next level A/S. Cand.psych Thorkil Molly-Søholm Studielektor i ledelse, Ålborg Universitet & Medstifter LEAD enter next level A/S.
Læs mereJOBANALYSE TIL STILLINGEN SOM Pædagog ved Børneinstitution Abildgård, Børnehuset Planteskolen.
JOBANALYSE TIL STILLINGEN SOM Pædagog ved Børneinstitution Abildgård, Børnehuset Planteskolen. DET PRAKTISKE Stillingens titel? Pædagoger - 1 stilling på 37 Hvem er den nærmeste leder/ chef? Hvor er arbejdsstedet?
Læs mereUddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation
Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Baggrund: de sidste års fokusering på at øge
Læs mereKiU og professionsdidaktik
KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i
Læs mereSupervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016
Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer
Læs mereReferat Den tværsektorielle palliationsgruppe 20. august. 20. august 2015 kl. 14-16 Køge Sygehus, mødelokale 2, Svanegangen, 1.
Referat Den tværsektorielle palliationsgruppe 20. august 20. august 2015 kl. 14-16 Køge Sygehus, mødelokale 2, Svanegangen, 1. sal Deltagere Regionen Susanne Lønborg Friis (formand), Trine Holgersen, Lars
Læs mereTekst: Birgitte Svennevig foto: istock
Det er 20 år siden, den første døende dansker fik tilbudt et ophold på landets første hospice. Siden da er den palliative indsats vokset markant i Danmark, der er kommet flere hospicer, palliative team
Læs merePeer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver
Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv
Læs merePraktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508
Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs mereFor at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.
Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.
Læs mereHøringssvar vedrørende lov om anerkendelse af visse uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige kvalifikationer
Uddannelses- og Forskningsministeriet Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 Købehavn K København, den 28. august 2015 Høringssvar vedrørende lov om anerkendelse af visse uddannelsesmæssige
Læs mereIndhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere
Titel Modulbestyrer Valgfagsansvarlige Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Psykotraumatologi Module B11: Psychotraumatology Rikke Holm Bramsen Ask Elklit Studie adm. Uddannelsessekretær Anne-Christina
Læs merePraktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH)
30-11-2015 Praktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH) 1) Beskrivelse af praktikstedet: Palliativt Team Fyn arbejder med lindrende behandling af patienter med alvorlig, livstruende
Læs mereSymptombehandling. Kommunikation
Kerneydelsen Symptombehandling Kommunikation Samarbejde En tovholder.. er så meget forskelligt Kendt som kontaktperson Formidler kontakter Ressourceforvalter Fremmer kommunikationen Fører dagbogen Holder
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mere