Solceller Dansk strategi for forskning, udvikling, demonstration og udbredelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Solceller Dansk strategi for forskning, udvikling, demonstration og udbredelse"

Transkript

1 Solceller Dansk strategi for forskning, udvikling, demonstration og udbredelse Udkast 4 1 af 30

2 Indhold 1. Indledning Resumé Visionen solcelleaktiviteter i Danmark Solceller et udviklingsmæssigt potentiale Solceller i en international sammenhæng Solceller i Danmark Anvendelsesmuligheder og potentialer Mulige danske indsatsområder Danske hovedaktører og styrkepositioner Værdikædeanalyse for BIPV vs. styrkepositioner Strategi Solcelleteknologi udvikling og udfordringer Strategimål for dansk F&U, demonstration og udbredelse Anbefalede indsatsområder Det videre arbejde med strategien Referencer m.v Udkast 4 2 af 30

3 1. Indledning Energistyrelsen og Energinet.dk har indledt samarbejde om udvikling af strategier for en række energiteknologier, herunder solceller. Hensigten er at sikre en velkoordineret national indsats for forskning, udvikling, demonstration og udbredelse indenfor rammerne af samfundsmæssige og energipolitiske mål og at sikre en koordinering med den tilsvarende internationale indsats, specielt i EU sammenhæng. I december 2002 blev der taget initiativ til udarbejdelse af et statusnotat for solcelleteknologi bl.a. til brug ved prioritering af PSO-F&U 2003-midler på solcelleområdet. En første egentlig strategi på solcelleområde, Solcellestrategien, forelå primo P.g.a. teknologiens hurtige udvikling og p.g.a. ændringer i støttemuligheder og instrumenter blev der i august 2006 udarbejdet et tillæg til Solcellestrategien; tillægget fokuserede på et voksende behov for demonstration og udbredelse. I efteråret 2008 besluttede Energistyrelsen og Energinet.dk, at der var behov for en mere gennemgribende revision af Solcellestrategien, og der blev indledt en dialog herom med den da nystartede brancheforening Dansk Solcelleforening. Nærværende Solcellestrategi er udarbejdet i et samarbejde mellem Energistyrelsen og Energinet.dk og i dialog med Dansk Solcelleforening, idet konsulentfirmaet PA Energy har sammenfattet strategien. Udkast 4 3 af 30

4 2. Resumé Solcelleteknologi er en miljøvenlig VE teknologi i høj vækst, som med den forventede udvikling af dens økonomiske konkurrenceevne overfor alternativ elforsyning må påregnes at få en ikke uvæsentlig betydning i fremtidens elforsyning. I forbindelse med EU Kommissionens udarbejdelse af en Strategic Energy Technology (SET) Plan tales om 6-12 % af EU s elforbrug dækket af solceller i 2020 og et muligt Major European PV Initiative. Samtidig med at indsatsen i forskning, udvikling og demonstration internationalt og i Danmark fører til en fortsat billiggørelse, må danske virksomheder søge at udbygge kompetencer indenfor know-how, produkter og systemer med både et dansk og et internationalt marked for øje. Den danske indsats i forskning, udvikling og demonstration skal understøtte de erhvervsmæssige potentialer, og der bør etableres instrumenter til understøtning af udbredelse dels for at sikre et tilstrækkeligt dansk aktivitetsniveau på området dels for at sikre et rimeligt hjemmemarked for dansk industri. Der produceres ikke solceller i Danmark i industriel skala, men dansk industri viser stigende interesse for solcelleområdet. Danske nicher tegner sig blandt andet vedrørende elektronik og udformning af omformere af jævnstrøm til vekselstrøm (vekselrettere eller invertere), samt systemer og bygningselementer med integrerede solceller. Endvidere leverer en dansk virksomhed krystallinsk silicium til produktion af effektive solceller i udlandet. På længere sigt fæstes lid til, at forskningen kan medføre forbedring af forholdet mellem pris og ydelse gennem udvikling af nye solcelletyper, såkaldte 3. generations typer blandt andet PEC (PhotoElectroChemical) celler, polymér solceller og nano-struktur solceller. På disse områder bidrager danske F&U institutioner og dansk industri. Der er primo 2009 etableret en interesseorganisation DanskSolcelleforening, der med omkring 30 medlemmer fortrinsvis industrivirksomheder tegner ca. 300 fuldtids jobs på solcelleområdet og en skønnet omsætning på ca. 400 mio. kr, heraf det meste til eksport. I nærværende nationale strategi for solcelleteknologi er danske hovedaktører og styrkepositioner identificeret. Danmark kan bidrage på en række nicheområder til udviklingen af solcelleteknologi. Strategien fremhæver nogle basale udviklingstrin og udfordringer, og beskriver selve strategien omfattende målsætninger og indsatsområder. Hovedmålene er både i Danmark, det øvrige EU og i den internationale indsats i øvrigt, at omkostningerne ved elproduktion fra solceller skal væsentligt ned for at opnå et egentligt gennembrud i energisektoren. Priserne på solcellemoduler er siden starten af 1980érne ca. halveret for hvert 7. år. Målt i forhold til det samlede produktionsvolumen er prisen over perioden reduceret med ca. 20% for hver fordobling af produktionen. Grid parity samme pris for solcelle-el som for el fra el-nettet - er nu opnået i Syditalien og i dele af det sydvestlige USA, og EU Kommissionens PV Technology Platform forventer grid parity at brede sig nordover i Europa og nå Danmark inden år Omkostningerne kan nedbringes ved at øge effektiviteten, altså den andel af solens energiindhold, der omdannes til elektricitet, eller ved at nedbringe anlægsomkostningerne. De senere år er især produktionsomkostningerne reduceret som følge af storskala industriel produktion, mens effektiviteten udviser en jævnt stigende tendens. Udkast 4 4 af 30

5 Omkring halvdelen af en fortsat prisreduktion for krystallinske silicium solceller er skønnet at skulle fremkomme som resultat af F&U i materialer, processer, forbedret effektivitet, hjælpeudstyr og design m.v. Hertil kommer reduktioner som følge af større produktionsvolumener i solcelleindustrien og reducerede installationsomkostninger m.v. Tyndfilmssolceller har potentialet til stærkt reducerede produktionsomkostninger, og både levetid og effektivitet nærmer sig de krystallinske silicum solcellers, men der fordres stadig en væsentlig F&U indsats for at forbedre disse forhold. Der skal også ske en væsentlig F&U indsats i de nye celletyper, 3. generation som nævnt indledningsvist, for at opnå de helt afgørende forbedringer af pris/ydelsesforholdet, der kan gøre solceller generelt økonomisk konkurrencedygtige med andre former for elproduktion. De fleste EU lande har etableret instrumenter for at tilsikre udbredelsen af solcelleteknologi, eksempelvis har Tyskland ved udgangen af 2008 mere end 100 W solcellekapacitet installeret per indbygger; det tilsvarende tal for Danmark er omkring 0,5 W per indbygger. Der foreslås etableret et nationalt instrument til at understøtte udbredelsen af solceller i Danmark i form af et anlægstilskud på ca. 30 %, som i løbet af 6-8 år nedtrappes gradvist til 0 %. Herved kan der bygges bro frem mod et bæredygtigt marked for solcelleteknologi i Danmark, og der sikres en tilstrækkelig dansk F&U og industriel ressourcebase til at Danmark kan drage nytte af solcelleteknologien i takt med dennes tekniske og økonomiske udvikling. Strategien og opfølgning heraf skal bidrage til at sikre, at de midler, der stilles til rådighed fra offentlig side til forskning, demonstration og udbredelse, anvendes effektivt og samordnet med industriens udviklingsindsats samt i tråd med de samfundsmæssige mål for energiområdet. Mål og perspektiver for indsatsen skal ses i sammenhæng med de danske F&U kompetencer og det industrielle engagement i solcelleteknologi. Overordnet er målet, at den danske solcellestrategi skal medvirke til at understøtte dansk energipolitik og at sikre og udbygge danske kompetencer, som kan gøre sig gældende i forhold til udlandet, specielt EU. Indsatsen inden for forskning, udvikling og demonstration af solcelleteknologi skal have til formål at øge solcellesystemers effektivitet og levetid, samt reducere omkostninger ved fremstilling af komponenter og systemer samt installation af samme. Herved kan indsatsen bidrage til at forbedre solcelleanlægs konkurrenceevne i forhold til andre elproduktionsformer med henblik på, at installation af solcellesystemer kan blive samfundsøkonomisk og forbrugermæssig attraktiv, både i Danmark og internationalt. Indsatsen inden for udbredelse skal have til formål dels at sikre et tilstrækkeligt dansk aktivitetsniveau på området til at kunne opretholde en dansk F&U og industriel ressoucebase på området dels at sikre et rimeligt hjemmemarked for dansk industri således at produkter kan afprøves og demonstreres her. Generelt set sigter strategien på, at: dansk F&U på udvalgte områder af solcelleteknologien internationalt set ligger i front Udkast 4 5 af 30

6 dansk industri deltager i væsentlig omfang i udviklingen, eventuelt i alliancer med andre udviklede produkter og systemer kan gøre sig gældende målt med international målestok udviklingen sigter både på afsætning i Danmark og på internationale markeder for miljøvenlig teknologi sikre dansk know-how og miljøer omkring F&U i solcelleteknologi der etableres instrumenter, der kan tilsikre en gradvis udbygning af solcelleanlæg i Danmark som brobygning frem mod grid parity eller privatøkonomisk rentabilitet. Der er opstillet forslag til konkrete danske indsatsområder omfattende forskning, udvikling, demonstration og udbredelse. Det foreslås endvidere, at der videreføres et tættere strategisk samarbejde om opfølgning af den samlede danske indsats på solcelleområdet m.h.p. løbende at overvåge den samlede strategi, målsætninger og indsatsområder og anbefale justeringer heri efter behov. I dette samarbejde kan udarbejdes forslag til konkrete udviklingsplaner og programmer for udviklingen samt sikres koordinering/synergi med EU s indsats på området. Udkast 4 6 af 30

7 3. Visionen solcelleaktiviteter i Danmark Visionen for solcelleteknologi er, at Danmark gennem internationalt samarbejde og ved at satse på udvalgte områder med særlige danske styrker og potentialer udvikler og udbygger F&U og erhvervskompetencer på området, således at Danmark i takt med teknologiens udvikling til enhver tid kan drage fuld nytte heraf, såvel i det danske energisystem som ved eksport og bidrag til den internationale udvikling. Solcelleteknologi er en miljøvenlig VE teknologi, som må påregnes at få en ikke uvæsentlig betydning i fremtidens elforsyning, forudsat den løbende forbedring af solcellernes pris/ydelsesforhold resulterer i konkurrencedygtighed overfor alternativ elforsyning. Samtidig med at indsatsen i forskning, udvikling og demonstration internationalt og i Danmark fører til en fortsat billiggørelse, må danske virksomheder søge at udbygge kompetencer indenfor know-how, produkter og systemer med både et dansk og et internationalt marked for øje. Den danske indsats i forskning, udvikling og demonstration skal understøtte de erhvervsmæssige potentialer, og det har i de senere år vist sig, at danske industrier og forskningsinstitutioner har kunnet spille en meget vigtig rolle på udvalgte områder. Solceller er endnu en relativ dyr el-produktionsteknologi, men anses 2 for en VE teknologi med et meget stort potentiale bl.a. på grund af følgende karakteristika: principielt ingen barrierer for produktionsomfang kan anvendes globalt ingen miljøpåvirkning stort prisreduktionspotentiale på sigt forventes fuld konkurrencedygtighed i forhold til elforsyning baseret på fossile brændsler fuld modularitet i installeret kapacitet - fra milliwatt til gigawatt i anlægsstørrelse enkel indpasning i el-systemet både som decentral og central produktion synergi med andre VE kilder og anden decentral el-produktion gode muligheder for indpasning i bymiljøer og på bygninger stor folkelig interesse højteknologisk og indebærer store design muligheder særdeles velegnet til danske styrkepositioner Der kræves fortsatte betydelige investeringer i F&U, industriel produktion, udbredelse & markedsdannelse samt information før solcelleanlæg bliver et reelt alternativ til elforsyning baseret på fossile brændsler. Ifølge IEA 3 skal den årlige produktion af solcellemoduler i flg. en lærekurvebetragtning, med udgangspunkt i år 2000, øges med en faktor 100 for at opnå tilstrækkelig prisfald til, at solcelle-el er fuldt konkurrencedygtig med el produceret på fossile brændsler. Fortsættes den gennemsnitlige årlige markedsvækst de seneste 5 år på omkring 60 % vil dette understøttet bl.a. af en fortsat væsentlig F&U indsats - vare mindre end 7 år. EU s PV Technology Platform 4 forudser grid parity, ens pris for konventionel el og solcelle-el, vil omfatte det meste af Europa inklusive Danmark år 2020, se illustration herunder. Udkast 4 7 af 30

8 Regeringen offentliggjorde i januar 2007 energiudspillet "En visionær dansk energipolitik". Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning, der er pålidelig og sikker, bidrager til bedre miljø og understøtter vækst og konkurrenceevne. Visionen er, at Danmark på langt sigt skal være helt uafhængig af fossile brændsler. Energiudspillet dannede baggrund for den energipolitiske aftale, som blev indgået med et bredt flertal af Folketingets partier i februar Aftalen fastlægger energipolitiske mål og virkemidler for perioden Den energipolitisk aftale: Regeringen (Det Konservative Folkeparti og Venstre) indgik 21. februar 2008 en omfattende energiaftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance. Aftalen sikrede blandt andet bedre vilkår for vindmøller og anden vedvarende energi som biomasse og biogas. Partierne var enige om, at vedvarende energi i 2011 skal dække 20 procent af Danmarks energiforbrug. Udover at hæve afregningspriserne på strøm fra landvindmøller, biomasse og biogas var partierne enige om at rejse 400 MW nye havvindmøller Der oprettes en erstatningsordning for naboer til vindmøller. Samtidig styrkes indsatsen for at spare på energien markant: I 2020 skal energiforbruget være faldet fire procent i forhold til Brintbiler fritages for afgifter, det samme gælder elbiler frem til foreløbig 2012, og der bliver afsat en pulje på 35 mio. kr. til forsøg med elbiler. Til forsøg med bølgekraft og solceller m.m. afsættes 25 mio. kr. om året de næste fire år. I forbindelse med udmøntningen af globaliseringsmidlerne vil regeringen og Dansk Folkeparti sikre en styrkelse af indsatsen til forskning, udvikling og demonstration inden for energiteknologi til i alt 750 mio. kr. i 2009 og til 1 mia. kr. fra Frem til 2011 får partierne bag aftalen årligt en status for udviklingen i mål og igangsatte analyser. Inden udgangen af 2010 skal det drøftes, om der er behov for at sætte flere initiativer i gang. Udkast 4 8 af 30

9 Der er fire tilskudsordninger, der er rettet mod forskning, udvikling og demonstration på energiområdet. Regler og ansøgningsskemaer findes på de respektive ordningers hjemmesider. Oplysning om alle de nævnte tilskudsordninger kan endvidere findes på 1. EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram), afløser fra 2008 det hidtidige Energiforskningsprogram (EFP). EUDP administreres af en uafhængig bestyrelse med sekretariat i Energistyrelsen. Programmet er oprettet ved lov af 6. juni EUDP yder tilskud til udvikling og demonstration af af nye energiteknologier bredt. Endvidere ydes tilskud til samarbejde mellem offentlige og private aktører samt til internationalt samarbejde. En del af de bevilgede midler er bestemt til 2 generations teknologier til fremstilling af bioethanol. EUDP råder i 2008 over en bevilling på ca. 222 mio mio. kr., hvortil kommer at der er sket en fremrykning af en del af bevillingen på 85 mio. kr. for 2009 til 2008 af hensyn til fremme af udviklingen af 2 generations teknologier til fremstilling af bioethanol. 2. PSO-ordningen 5 for miljøvenlige elproduktionsteknologier (FORSKEL, 130 mio. kr. i 2008) administreres af det systemansvarlige elselskab Energinet.dk. Ordningen yder tilskud til forskning, udvikling og demonstration vedrørende miljøvenlige elproduktionsteknologier. Endvidere findes i 2008 og foreløbigt fire år frem FORSKVE ordningen med 25 mio. kr årligt; ordningen er primært rettet mod fremme af nye VE teknologier som solceller, bølgekraft m.v. 3. PSO-ordningen for effektiv elanvendelse (ELFORSK, 25 mio. kr. i 2008) administreres af Dansk Energi. Ordningen yder tilskud til forskning, udvikling og demonstration vedrørende effektiv anvendelse af el. 4. Det Strategiske Forskningsråds pulje for energi og miljø (ca. 90 mio. kr. i 2008) administreres af Programkomiteen for energi og miljø, som har sekretariat i Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Der ydes tilskud til forskning i vedvarende energi og effektiv energianvendelse. Højteknologifonden - ud over de fire nævnte ordninger kan nævnes højteknologifonden. Dens indsats er bredere end energiteknologi, men i fondens første år har den årligt ydet omkring 50 mio. kr. i tilskud til energiprojekter. DSF (EnMi) Højteknologifonden Nordisk Energiforskning ForskEL 130 mio. ELFORSK 25 mio. EUDP ForskVE 25 mio. Vækstfonden PSO Grundforskning Anvendt forskning Udvikling Demonstration Kommercialisering Udkast 4 9 af 30

10 Igangværende F&U aktiviteter på solcelleområdet bekræfter, at Danmark har relevante forskningsmiljøer på området, herunder bl.a. Teknologisk Institut, RUC, AAU og DTU Risø. Primo 2009 har FORSKVE ordningen bevilget 22 mio. kr. til støtte af etablering af 1 MW solcelleanlæg på Skive Kommunes bygninger; dette er det første større danske solcelledemonstrationsprojekt siden SOL-1000 projektet. Dansk industri udviser en stigende interesse for solcelleteknologi og dens anvendelse indenfor flere felter i teknologiens værdikæde, herunder bl.a. fremstilling af silicum til solcelleproduktion, solcellemoduler, bygningskomponenter med solceller, vekselrettere til solcelleanlæg og montagesystemer for solcelleanlæg. Danske virksomheder har primo 2009 etableret en brancheorganisation, Dansk Solcelle Forening 6. Her kan eksempelvis nævnes virksomheder som Topsil, Danfoss Solar Inverters, Grundfos, og Velux. De fleste af disse områder indebærer et ikke ubetydeligt eksportpotentiale, og Energiindustrien Dansk Industri har skønnet 7 en solcellerelateret eksport i 2007 på godt 260 mio. kr og med stærk stigende tendens. Specielt koblingen mellem solceller og bygninger kan indebære, at traditionelle danske styrkepositioner som design og systemudformning vil kunne skabe synergier ved udvikling af fremtidige bygningskomponenter og -systemer. Den danske el-sektor udviser voksende interesse for solcelleområdet og flere undersøgelser viser 1, at solceller passer fint i det danske el-system. I et løbende EU projekt 8 omtales den danske el-sektors engagement i solceller som en national styrke sammenlignet med de øvrige EU medlemslande. En række projekter og undersøgelser påviser endvidere, at solcelleteknologien har stor interesse hos de danske elforbrugere. Der har hos danske parcelhusejere med solcelleanlæg gennem nogle år kunnet påvises en elbesparelse på omkring 10 % p.g.a. af adfærdsændringer, som kan henføres til solcelleanlægget 9. Det rent tekniske potentiale for anvendelsen af solceller i Danmark kan belyses som følger: En elproduktion svarende til Danmarks nuværende årlige el-forbrug på TWh kan med dagens solcelleteknologi i løbet af et år produceres af et solcellebruttoareal på knap 300 km 2 svarende til ca. 0,6 % af Danmarks areal eller ca. halvdelen af det bebyggede areal. 4. Solceller et udviklingsmæssigt potentiale Solcelleteknologiens udviklingsmæssige potentiale er kort illustreret herunder. Et af de værktøjer der kan anvendes til at belyse teknologi udvikling er learning curves eller experience curves. Learning curves beskriver, hvorledes priser falder med akkumuleret produktion/udbredelse, som igen er afhængig af en række faktorer, herunder F&U indsats.. Typisk ses et prisfald på ca. 20 % hver gang mængden fordobles. Matematisk udtrykt fremstår forholdet mellem pris og udbredelse som en ret linie i et dobbelt logaritmisk koordinatsystem. Learning rate (lærerate) udtrykker prisfald i % ved en fordobling af udbredelsen. Et andet udtryk er progress ratio som i % er lig med 100 minus learning rate. Learning curves anvendes typisk som værktøj til at: Udkast 4 10 af 30

11 analysere og forstå en allerede sket udvikling analysere og forudsige pris/omkostnings udvikling vurdere, hvornår konkurrencedygtighed opnås analyse- og styringsværktøj til at påvirke en fremtidig udvikling Der er i de senere år også for solcelleteknologi gennemført en række learning curve analyser 10, og selvom dette værktøj skal anvendes med forsigtighed, kan der ses interessante tendenser for solcelleteknologi. Solcelleteknologien har som illustreret til højre frem til 2002 udvist en learning rate på omkring %; i praksis anvendes ofte 20 % som et middeltal. Dette svarer til en progress ratio på 80 %. Spørgsmålet er så, om solcelleteknologien realistisk kan forventes at udvise en learning rate på 20 % med så stor en vækst? Løber teknologien ikke mod et loft før? Sammenlignes med vind og gas turbiner ses en tilsvarende learning rate på 20 % frem mod et globalt akkumuleret marked på 1-2 GW, hvorefter learning rate reduceres til ca. 10 %. Solcellemarkedet forventes i de kommende år stadig at være præget af krystallinske silicum typer, og det forventes at denne teknologi kan udvise en learning rate på 20 % op til et akkumuleret marked på omkring 10 GW. Her påregnes en typisk modulpris på omkring 1/W med en tilsvarende systempris for mindre nettilsluttede anlæg på omkring 2/W og det anses for vanskeligt med krystallinske silicium typer at komme væsentligt under dette prisniveau. Det betyder at learning rate vil blive reduceret, Udkast 4 11 af 30

12 MW Modulpris $/W (2001-pris) Solceller Dansk strategi måske til 10 %. dvs, forbedringen i konkurrenceforholdet til andre energiteknologier får mere asymptotisk karakter. Imidlertid forudses andre solcelleteknologier, fortrinsvis tyndfilmstyper, på samme tidspunkt at have nået den grad af produktmodenhed, som vil tillade en fortsat learning rate på 20 %. Dette forventede og teknisk allerede velkendte teknologispring er et af solcelleteknologiens hovedkarakteristika, og sammen med andre lovende solcelleteknologier understøtter det forventninger om fortsat prisreduktion og på sigt konkurrencedygtighed med konventionel produceret elektricitet. Learning curve analyser er også udført for Danmark 11. Ud fra tilgængelige data opstilles i projektet tre globale scenarier baseret på følgende forudsætninger: 1. Det centrale scenarie medium vækst: Væksten i den akkumulerede installerede kapacitet fastholdes på 40% i perioden , hvorefter den falder lineært til 30% i Læreraten er på 20% i hele perioden. 2. Høj-vækst scenarie: Væksten i den akkumulerede installerede kapacitet fastholdes på 40% i perioden , hvorefter den falder lineært til 35% i Læreraten er på 25% i hele perioden. 3. Lav-vækst scenarie Væksten i den akkumulerede installerede kapacitet starter på 40% i 2005, hvorefter den falder gradvist til 20% i Læreraten er på 15% i hele perioden. Resultatet af den globale fremskrivning fra 2005 til 2016 er vist herunder ,00 8, ,00 7,00 Akkumuleret kapacitet , ,00 6,00 5,00 Kapacitet høj vækst Kapacitet medium vækst Kapacitet lav vækst 60000, , ,00 4,00 3,00 2,00 1,00 Prisudvikling observeret Prisudvikling høj vækst og LR=0,25 Prisudvikling medium vækst og LR=0,20 Prisudvikling lav vækst og LR=0,15 0,00 0, Udkast 4 12 af 30

13 DKK/kW MW Solceller Dansk strategi De tre globale scenarier er overført til Danmark med følgende resultater I dag Høj-vækst Medium-vækst Lav-vækst 20 0 I dag Høj-vækst Medium-vækst Lav-vækst Til venstre vises prisudviklingen for et generisk 1 kw nettilsluttet solcelleanlæg og til højre vises udviklingen i den samlede installerede mængde solcelleanlæg, begge i Under de givne forudsætninger kunne Danmark have ca. 75 MW installeret i 2016 en vækst fra i dag 0,5 W/indbygger til 15W/indbygger. Til sammenligning kan det oplyses, at Tyskland ved udgangen af 2008 udviste mere end 100W/indbygger. Prisudviklingen for solcellemoduler i 3 udvalgte OECD lande er illustreret herunder 12. Der er en klar tendens til prisfald - for moduler en halvering ca. hvert 10 år - og til konvergerende priser. Det ses også, at der i årerne har været prisstigninger. Dette skyldes hovedsagelig meget hurtigt voksende markeder i Tyskland og Spanien sammenholdt med begrænset udbud af solcellemoduler p.g.a. manglende forsyning af silicium (feedstock). Priserne er imidlertid igen faldende, og prisstigningerne anses for et kortvarigt udsving fra learning curve. I det første kvartal af 2009 rapporteres prisfald på solcellemoduler på omkring 20 % Solceller i en international sammenhæng Solcelleteknologiens tre kraftcentre, Japan, USA og Europa, udviser en fælles forståelse for, at vejen til prisreduktion på kort og mellemlang sigt (op til 2015) er industriel masseproduktion af krystallinske silicium solceller og anlægselementer som veksel- Udkast 4 13 af 30

14 rettere og montageteknik; på længere sigt kræves forskning i og udvikling af mindre materialekrævende og fremstillingsmæssigt billigere solcelletyper som eksempelvis tyndfilmstyper, PEC typer, solceller fremstillet med trykke-teknologi m.v. Vedvarende energi, herunder solceller, er kommet højt på den internationale dagsorden, dels drevet af klimahensyn dels af hensyn til forsyningssikkerhed og beskæftigelse. Primo 2009 blev det internationale vedvarende energi agentur (International Renewable Energy Agency, IRENA) dannet som en pendant til IEA men med fokus udelukkende på vedvarende energikilder. I det følgende forsøges givet et kort overblik over udvalgte internationale organisationers vurdering af vedvarende energi (VE) og solcelleteknologien. World Energy Council (WEC) 14 vurderer, at moderne VE på kort og mellemlang sigt nok vil kunne supplere konventionelle energikilder, men ikke erstatte dem; på længere sigt spås en stadig voksende rolle for moderne VE. WEC fraråder generelt teknologispecifikke mål for alle energikilder, idet det leder til forvrængning af markedet. Det Internationale Energi Agentur (IEA) 15 fokuserer på den mulige effekt af de nye energi- og miljøpolitikker 16, som er under overvejelse i mange lande, og har udviklet scenarier, f.eks. i 2008 publikationen Energy Technology Perspectives, som ser frem til Det ses nedenstående at vedvarende energi vil være et væsentligt instrument i reduktionen af CO 2 udslip. Grundlæggende ser IEA vedvarende energi i en overskuelig tid som supplement til, ikke erstatning af, konventionelle energikilder. En af IEA s Implementing Agreements omfatter solceller (IEA-PVPS 17 ). Væksten i den af IEA-PVPS kortlagte del af det globale solcelle marked er illustreret herunder. Udkast 4 14 af 30

15 Det Internationale Solar Energy Society (ISES) har i sit White Paper 18 konstateret en stor vækst og et stort potentiale for solceller, og understreger solcellernes karakter af lokal energikilde, både vedr. forsyningssikkerhed, industri og beskæftigelse, infrastruktur og miljø. European Commission (EC) har siden 3. rammeprogram støttet F&U&D og har via Intelligent Energy Europe (IEE) programmet støttet reduktion af ikke-tekniske barriere for solcelleteknologi. EC har store forventninger til solcellerne som et væsentligt element i EU s fremtidige el-forsyning, og oprettede i 2004 European PV Technology Platform (PV-TP) 19. PV-TP, som indebærer et omfattende europæisk samarbejde på solcelleområdet med en vis vægt på industrien, har bl.a. udarbejdet Strategic Research Agenda (SRA), som opstiller langsigtede til 2030 og længere mål for udvikling af solcelleteknologien. Fra SRA kan nedenstående figurer illustrere den forventede teknisk-økonomiske udvikling. Solcelle-el har netop opnået konkurrencedygtighed (grid parity) med konsumprisen for el i Syditalien, og denne konkurrencedygtighed forventes at bevæge sig nordpå de kommende år som illustreret herunder 20. Danmark udgør et begrænset market (cirk- Udkast 4 15 af 30

16 lens størrelse), men har til gengæld høje konsumpriser på el, og inden 2020 forventes solcelle-el at være billigere end konventionel privatøkonomisk set. PV- TP har en lignende fremskrivning som illustreret til højre. Hvorledes denne nye konkurrencedygtighed vil påvirke markedet vides endnu ikke og vil være afhængig af en lang række faktorer herunder skatteog afgiftsforhold. EC har som bekendt udstedt det såkaldt VE direktiv 21, som opstiller bindende mål for VE i alle medlemslande. Danmark skal således øge sin andel af vedvarende energi fra 17 % i 2005 til 30% i VE Direktivet opstiller ikke teknologispecifikke mål, og det er vanskeligt at se i hvilket omfang det vil fremme danske solcelleanvendelser. EC har igangsat udarbejdelse af en Strategisk Energy Plan (SET) 22 for at sikre EU en stabil og klimavenlig energiforsyning. SET planen kan ses som en første EU energipolitik. SET planen omfatter otte større initiativer (Large Scale European Initiatives), hvoraf solcellerne udgør et. I forbindelse hermed har EC spurgt European Photovoltaic Industry Association (EPIA), hvad industrien formår på solcelleområdet, og svaret har været, at industrien i 2020 vil kunne dække mellem 6 % og 12% af EU s elforbrug svarende til 175 GW eller 350 GW installeret kapacitet eller en elproduktion på 210 til 420 TWh; ved udgangen af 2008 skønnes EU s installerede kapacitet til ca. 7,5 GW. Dette vil indebære, at omkring en fjerdedel af al ny el kapacitet etableret frem mod 2020 skal være i form af solceller. For at understøtte udviklingen på solcelleområdet støtter EC en række netværk, herunder PV-ERA-NET (tidligere PV-EC-NET), hvori Danmark deltager, og som fokuserer på at styrke samspillet og koordination mellem nationale og EC s solcelle F&U aktiviteter. Udkast 4 16 af 30

17 Kommissionen har opstillet et pejlemærke 23 for solceller: 1 % af EU s el skal i 2010 dækkes af solceller svarende til en installeret kapacitet på 3 GW; dette forventedes bl.a. at skabe nye jobs. Allerede ved udgangen af 2007 var den samlede installerede kapacitet på ca. 4,7 GW væsentligt over EC s mål for 2010, og alene i Tyskland er der skabt nye jobs i solcellesektoren. 6. Solceller i Danmark Den danske solcellehistorie kan siges at starte i 1992, hvor Energistyrelsen fik udarbejdet den første danske udredning om solceller i Danmark 24. Udredningen anbefalede en 4-årig teknologiovervågnings- og videnindhentningsfase (optaktsfase), som kunne danne baggrund for en flerårig introduktions- og demonstrations-fase (fase 1) efterfulgt af en egentlig udbredelses fase (fase 2). Anbefalingerne blev fulgt og udmøntet i de tre-årige Solenergihandlingsplaner, som Energistyrelsen og Solenergiudvalget udarbejdede i perioden , og er også indgået i samme periodes særprogrammer på solcelleområdet. Optaktsfasen har primært omfattet en række videnindhentningsprojekter, herunder dansk deltagelse i IEA PVPS arbejde, samt mindre forsøgsanlæg. Fase 1, som endnu løber, har omfattet alle de større programmer og projekter vedr. dansk teknologiudvikling og demonstration på solcelleområdet, herunder især Sol-by, Sol 300 og SOL 1000 projekterne udført af EnCon/EnergiMidt, se også næste afsnit. Fase 2 vil omfatte en egentlig udbredelsesfase, hvor enkelt projekter får aftagende betydning. Der findes indtil videre ingen instrumenter, der kan understøtte en Fase 2, og det er uklart hvornår sådanne kan forventes etableret i Danmark. Resultaterne til dato kan summeres således: der er opbygget viden om og erfaring med solceller i en dansk sammenhæng, baseret på omkring 3,3 MW installeret kapacitet ultimo der er opbygget danske kompetencer på solcelleområdet, omfattende læreanstalter 26, institutter 25, rådgivere (ingeniører & arkitekter) 27, el-selskaber 28, erhvervsliv 29 og NGO er 30 der er etableret et offentligt kvalitetssikringssystem for solcelleteknologi (Teknologisk Institut) dansk industri viser stigende interesse for solcelleområdet, danske nicher tegner sig også på eksportmarkedet, danske developers fremstår i international sammenhæng, bl.a. IEA & EU, fremstår Danmark som en anerkendt partner der kan konstateres stor folkelig interesse for solcelleteknologi trods høj pris der er påvist fald i systempriser i Danmark, fra ca. 120kr/W i 1992 til ca. 34 kr/w i 2008 (excl. moms) der er, som i mange andre lande, etableret tarifering af solcellestrøm efter netto-måleprincippet, d.v.s. solcellestrøm kan af private parkeres uden afgiftsberegning på el-nettet indenfor visse begrænsninger. Ordningen er fastsat ved lov og er permanent Udkast 4 17 af 30

18 kwh pr m² Solceller Dansk strategi Selvom der således er opbygget en bred vifte af viden og aktiviteter på solcelleområdet kan dette endnu ikke stå alene, som senere beskrevet i afsnittene 6 og Referenceårets solindfald Azimuth Energistyrelsen har indtil 2002 administreret en væsentlig del af støtten til udvikling af solcelleområdet i Danmark, og styrelsen har nedsat en rådgivende Solcellegruppe bredt repræsenterende den danske solcelleressourcebase. Med el-liberaliseringen sidst i 1990 erne blev PSO ordningen etableret med støtte til F&U indenfor miljøvenlig elproduktionsteknologi. Ordningen, som administreres af den systemansvarlige Energinet.dk, tidligere Eltra og Elkraft System, har siden 1998 udgjort den væsentligste kilde til støtte for solcelleområdet. For en nærmere beskrivelse af det gældende politiske rammeværk og støttemuligheder se også afsnit Anvendelsesmuligheder og potentialer Danmark Den årlige solindstråling i Danmark varierer normalt ikke mere end 10 % fra et gennemsnitstal (referenceåret), og udgør ca kwh/m 2 /år for en vandret flade. Orienteres fladen mod syd med en hældning på 42 fås godt 1200 kwh. På grund af Danmarks placering omkring 56 nordlig bredde er årstids-variationen stor, mere end en faktor 10 fra bedste (juni) til ringeste (december) måned, se også illustration på næste side. Dansk Meteorologisk Institut (DMI) registrerer solindfald på 16 målestationer fordelt over landet og har gjort dette i mange år; der foreligger således pålidelige måledata for det meste af landet 31. Afvigelsen fra sted til sted i Danmark er godt 10 % med det østlige Danmark som det højeste og Midtjylland som det laveste. Medio 2007 indledte EnergiMidt et måleprojekt støttet af Energinet.dk, hvor der spredt over hele landet er etableret 16 nettilsluttede solcelleanlæg, hvor der løbende registreres solindstråling vandret (globalstråling som DMI), indstråling i plan med solcellepanelet samt solcelleanlæggets el-produktion. Med tiden vil dette projekt i væsentlig grad kunne bidrage til at komplettere fundamentale danske data nødvendige for design af solcelleanlæg. Omkring halvdelen af et solcelleanlægs el-produktion i Danmark hidrører fra direkte sollys og den anden halvdel fra diffust lys. I praksis betyder det, at man for nettilsluttede solcelleanlæg kan anvende verdenshjørneorientering mellem øst over syd til vest og hældninger mellem 20 og 60 uden at miste mere end højst 20 % i ydeevne i forhold til den optimale orientering. Der er således generelt store frihedsgrader for orienteringen af solcellepaneler under danske forhold. Solcelleteknologiens indpasning i det danske el-system er karakteriseret ved: Udkast 4 18 af 30

19 produktionen følger dagslyset og er størst i dagtimerne ligesom el-forbruget også generelt er størst i dagtimerne produktionen er, sammenlignet med vindenergi, i høj grad forudsigelig, også på lang sigt; solcelle-el bidrager ikke til overløb jvnf. Statusnotat for Solceller 1 teknologien er fuldstændig modulær, og i en overskuelig fremtid forventes kun små anlæg, hver med meget ringe - hvis overhovedet nogen negativ indvirkning på elnettet solcellerne spiller godt sammen med vindkraft og anden decentral elproduktion og teknologien kan vise sig at have potentiale som systemdesignkomponent for opretholdelse af elkvalitet i lav- og højspændingsnet 32 Solcelleteknologien har også vist sig at have bred folkelig appel 33 og at fremme elbesparelse gennem øget bevidsthed om el. De senere større danske solcelleprojekter som Sol-300 og SOL 1000 har således påvist en stor folkelig interesse for solcelleteknologi, selvom der kræves en ikke uvæsentlig privat investering at deltage i projekterne. Egenfinansieringen for standardanlæg har i de to projekter været ca 35 %, henholdsvis 60 %. Bygningsintegrerede (Building Integrated Photovoltaics, BIPV) og nettilsluttede solcelleanlæg udgør det største anvendelsesmæssige potentiale i Danmark. Strømmen produceres hvor den anvendes, installationen er billig, der er ikke behov for nyt areal, solcellerne kan få multifunktion i huse f. eks. indgå i klimaskærmen og det signal af grøn energi og høj teknologi som solcellerne udsender, vurderes højt af mange. Det bebyggede areal i Danmark anslås 34 til godt 600 km 2, og selv om kun en del heraf i praksis findes velegnet til placering af solceller, anses potentialet for at bygningsplacere solceller for væsentligt, anvendes eksempelvis en fjerdedel af det bebyggede areal til dagens solcelleteknologi, vil det teoretisk tekniske potentiale svare til TWh eller omkring halvdelen af Danmarks nuværende årlige el-forbrug. Udover de bygningsplacerede solcelleanlæg finder teknologien stigende anvendelse, hvor der er tale om mindre behov for el: informationstavler og signaler i bymiljø (såkaldte bymøbler) og på land; solceller er ofte billigere end at etablere nettilslutning telemetri og navigationsudstyr kolonihavehuse og andre mindre huse uden nettilslutning; lystbåde og camping Eksport m.v. Solcelleteknologien har også et interessant eksport potentiale. Indtil nu har eksporten primært omfattet mindre solcelleanlæg overvejende til brug i udviklingslande og til drift af remote professional faciliteter som telekommunikation og navigation, samt expert- og rådgivningsbistand i forbindelse med solcelleprojekter samme steds. I de allersidste år har der vist sig nye eksportområder for dansk industri, herunder bl.a. krystallinsk silicium til fremstilling af solceller og vekselrettere til nettilslutning af solcelleanlæg. Solcellerne forekommer endvidere at passe godt ind i traditionelle danske styrkeområder som højteknologi, industrielt design og nye kombinationer af kendt teknologi. Udkast 4 19 af 30

20 Virksomheder indenfor byggeindustrien med veludbygget eksport har vist voksende interesse for at udvikle nye komponenter og systemer med integrerede solceller, og der synes at være gode muligheder for en større vækst på dette område. Udviklingen i solcellerelateret eksport som opgjort af Energiindustrien, DI, er illustreret herunder. Faktisk og forventet (2006 og 2007) udvikling i den danske eksport af udstyr og teknologi relateret til solceller Million e r kr år Udkast 4 20 af 30

Solceller Dansk strategi for forskning, udvikling, demonstration og udbredelse

Solceller Dansk strategi for forskning, udvikling, demonstration og udbredelse Solceller Dansk strategi for forskning, udvikling, demonstration og udbredelse Del II - Baggrundsnotat 1 af 23 Indhold 1. Indledning... 3 2. Resumé... 4 3. Visionen solcelleaktiviteter i Danmark... 6 4.

Læs mere

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Notat om solcelleteknologi

Notat om solcelleteknologi Notat om solcelleteknologi Foto: EnergiMidt A/S 1 PA Energy Ltd. Indholdsfortegnelse 1. Solcelleteknologi karakteristika... 3 1.1 Introduktion... 3 1.2 Solcelleteknologier... 3 1.3 Ressourcen orientering

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader Informationsmøde 2006 Energiforskningsprogrammerne EFP ELFORSK ForskEL De danske energiforskningsprogrammer kriterier og grænseflader Kim Behnke, sektionschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk REFU strategien

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

SOLCELLER i lavenergibygninger. Ivan Katic, Seniorkonsulent Energi & Klima Division

SOLCELLER i lavenergibygninger. Ivan Katic, Seniorkonsulent Energi & Klima Division SOLCELLER i lavenergibygninger Ivan Katic, Seniorkonsulent Energi & Klima Division Hvorfor? Solceller kan levere el uden røg, støj og møg Solceller er enkle at integrere i klimaskærmen Solceller holder

Læs mere

NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD

NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER København C02-neutral i 2025 København Kommune skal være CO2-neutral i 2025. Teknik- og Miljøforvaltningen vil derfor gerne hjælpe københavnerne

Læs mere

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet -Rasmus Refshauge EnergiMidt og fremtidens energi- og kommunikationssamfund EnergiMidt Stiftet 1. januar 2002 som en fusion mellem 3 jyske elselskaber. EnergiMidt

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller

PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller Indsatsområde: Solceller Tidsplan PSO omkostninger Projektorganisation: Teknologisk Institut sep. 2001 til sep. 2003 4.4 mio. kr. PSO

Læs mere

Baggrund. European Energy ønsker at bygge flere solkraftværker på Bornholm. Side 2. Solprojekt Bornholm FORTROLIGT

Baggrund. European Energy ønsker at bygge flere solkraftværker på Bornholm. Side 2. Solprojekt Bornholm FORTROLIGT Baggrund Bornholms Regionskommune (BRK) har vedtaget en ambitiøs plan med det mål, at Bornholm bliver en grøn Ø, med en høj andel af vedvarende energi, forberedt til fremtidens intelligente el-system.

Læs mere

HVORFOR SOLCELLESELVBYG? Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at

HVORFOR SOLCELLESELVBYG? Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at Solcelleselvbyg HVORFOR SOLCELLESELVBYG? Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at producere strøm til selvforsyning. Fordi priserne

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Notat om globale tendenser og perspektiver i solcelle F&U (&D)

Notat om globale tendenser og perspektiver i solcelle F&U (&D) Notat om globale tendenser og perspektiver i solcelle F&U (&D) Kilde: NREL, USA Solceller F&U, Vers. 04 1 PA Energy Ltd. Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Globale tendenser... 3 2.1 Krystallinsk

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag Solceller Fremtidens energikilde Selv om Danmark ligger forholdsvis nordligt og har et tempereret klima, modtager vi sollys nok til, at det svarer til mange gange vores samlede energiforbrug. Solceller

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Fokusgruppen skal arbejde med: Få SMV, håndværkere, i spil Integrering af intelligente energisystemer, f.eks. smart grids, i nye

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86, endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

Solceller. Byens Netværk, d. 17. september 2008

Solceller. Byens Netværk, d. 17. september 2008 Solceller DONG Energy og solceller, Byens Netværk, d. 17. september 2008 - Hvorfor solceller - Nøgletal, forskning/udvikling m.m. - Politisk opbakning - Eksempler på anlæg - DONG Energy's ydelser - Spørgsmål?

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

SOLCELLER. Udvikling omkring nettilslutning af solcelleanlæg. Signe Antvorskov Krag Formand Dansk Solcelleforening

SOLCELLER. Udvikling omkring nettilslutning af solcelleanlæg. Signe Antvorskov Krag Formand Dansk Solcelleforening SOLCELLER Udvikling omkring nettilslutning af solcelleanlæg Signe Antvorskov Krag Formand Dansk Solcelleforening Installeret effekt i DK 20,00 Akkumuleret PV effekt installeret i DK [MWp] 15,00 MWp 10,00

Læs mere

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Kvalitetssikring af solcellemoduler og -anlæg. Søren Poulsen Seniorkonsulent Teknologisk Institut sop@teknologisk.dk

Kvalitetssikring af solcellemoduler og -anlæg. Søren Poulsen Seniorkonsulent Teknologisk Institut sop@teknologisk.dk Kvalitetssikring af solcellemoduler og -anlæg Søren Poulsen Seniorkonsulent Teknologisk Institut sop@teknologisk.dk Nettilslutning af elproducerende anlæg med fokus på mikroanlæg Energinet 19-06-2012 Danskerne

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Hvorfor solcelleselvbyg? 4 Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. 4 Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at

Hvorfor solcelleselvbyg? 4 Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. 4 Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at Solcelleselvbyg Hvorfor solcelleselvbyg? 4 Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. 4 Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at producere strøm til selvforsyning. 4 Fordi

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Ny chance for solceller i dansk byggeri?

Ny chance for solceller i dansk byggeri? Ny chance for solceller i dansk byggeri? Af Ivan Katic, Teknologisk Institut, april 2005 Denne artikel er et forsøg på at gøre status for udviklingen indenfor bygningsintegrerede solcelleanlæg der er inde

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Insert picture. GermanSolar Præsentation CARBON 20 fra idé til virkelighed om Solceller. WIDEX

Insert picture. GermanSolar Præsentation CARBON 20 fra idé til virkelighed om Solceller. WIDEX Insert picture GermanSolar Præsentation CARBON 20 fra idé til virkelighed om Solceller. WIDEX Indhold 1. Markedet 2. GermanSolar A/S 3. Produkter 4. Projektering 5. Eksempler 1. Markedet for solceller

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Hvem er Energitjenesten? Energitjenestens hovedopgave er at yde gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi til den enkelte borger, virksomhed

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet. Maj 2013

Beretning til Statsrevisorerne om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet. Maj 2013 Beretning til Statsrevisorerne om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet Maj 2013 BERETNING OM TILSKUD TIL FORSKNING, UDVIKLING OG DEMONSTRATION PÅ ENERGIOMRÅDET Indholdsfortegnelse

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Program Kort om solceller Regler for opsætning af solceller Økonomien i solcelleanlæg Sådan kommer man igang Øget interesse for solceller Udbygningen på verdensplan

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning

Strategisk Energiplanlægning Strategisk Energiplanlægning Henning Laursen Udviklingskonsulent www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region Midtjylland 2 www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Mikkel Sørensen Udfordring Varmepumper er allerede i dag i mange tilfælde den samfundsøkonomisk billigste opvarmningsform udenfor fjernvarmeområder Privatøkonomisk

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen

Læs mere

EnergyFlexHouse - Baggrund

EnergyFlexHouse - Baggrund EnergyFlexHouse - Baggrund Skærpede krav om lavere energiforbrug medfører større krav til komponenternes funktion og indbyrdes samspil Øgede krav til indeklima og komfort Øgede krav til arkitektur, design

Læs mere

Solcelleanlæg i forbindelse med bygninger

Solcelleanlæg i forbindelse med bygninger Solcelleanlæg i forbindelse med bygninger Registrering og beregning Ivan Katic, SolenergiCentret Ivan.Katic@Teknologisk.dk tel. 7220 2482 1 Ivan Katic Januar 2007 Hvad kan solenergi-anlæg? Brugsvand Ventilation

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Solceller - Anvendelse i decentrale applikationer Ivan Katic SolenergiCentret Teknologisk Institut

Solceller - Anvendelse i decentrale applikationer Ivan Katic SolenergiCentret Teknologisk Institut Solceller - Anvendelse i decentrale applikationer W kw MW Ivan Katic SolenergiCentret Teknologisk Institut 5 spørgsmål Hvad er solcellers karakteristik og anvendelse i dag? Er solceller en konkurrent til

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark Dansk Solcelleforening Indledning Skiftende danske regeringer har haft ambitiøse målsætninger for at reducere udledningen af

Læs mere