Solceller Dansk strategi for forskning, udvikling, demonstration og udbredelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Solceller Dansk strategi for forskning, udvikling, demonstration og udbredelse"

Transkript

1 Solceller Dansk strategi for forskning, udvikling, demonstration og udbredelse Udkast 4 1 af 30

2 Indhold 1. Indledning Resumé Visionen solcelleaktiviteter i Danmark Solceller et udviklingsmæssigt potentiale Solceller i en international sammenhæng Solceller i Danmark Anvendelsesmuligheder og potentialer Mulige danske indsatsområder Danske hovedaktører og styrkepositioner Værdikædeanalyse for BIPV vs. styrkepositioner Strategi Solcelleteknologi udvikling og udfordringer Strategimål for dansk F&U, demonstration og udbredelse Anbefalede indsatsområder Det videre arbejde med strategien Referencer m.v Udkast 4 2 af 30

3 1. Indledning Energistyrelsen og Energinet.dk har indledt samarbejde om udvikling af strategier for en række energiteknologier, herunder solceller. Hensigten er at sikre en velkoordineret national indsats for forskning, udvikling, demonstration og udbredelse indenfor rammerne af samfundsmæssige og energipolitiske mål og at sikre en koordinering med den tilsvarende internationale indsats, specielt i EU sammenhæng. I december 2002 blev der taget initiativ til udarbejdelse af et statusnotat for solcelleteknologi bl.a. til brug ved prioritering af PSO-F&U 2003-midler på solcelleområdet. En første egentlig strategi på solcelleområde, Solcellestrategien, forelå primo P.g.a. teknologiens hurtige udvikling og p.g.a. ændringer i støttemuligheder og instrumenter blev der i august 2006 udarbejdet et tillæg til Solcellestrategien; tillægget fokuserede på et voksende behov for demonstration og udbredelse. I efteråret 2008 besluttede Energistyrelsen og Energinet.dk, at der var behov for en mere gennemgribende revision af Solcellestrategien, og der blev indledt en dialog herom med den da nystartede brancheforening Dansk Solcelleforening. Nærværende Solcellestrategi er udarbejdet i et samarbejde mellem Energistyrelsen og Energinet.dk og i dialog med Dansk Solcelleforening, idet konsulentfirmaet PA Energy har sammenfattet strategien. Udkast 4 3 af 30

4 2. Resumé Solcelleteknologi er en miljøvenlig VE teknologi i høj vækst, som med den forventede udvikling af dens økonomiske konkurrenceevne overfor alternativ elforsyning må påregnes at få en ikke uvæsentlig betydning i fremtidens elforsyning. I forbindelse med EU Kommissionens udarbejdelse af en Strategic Energy Technology (SET) Plan tales om 6-12 % af EU s elforbrug dækket af solceller i 2020 og et muligt Major European PV Initiative. Samtidig med at indsatsen i forskning, udvikling og demonstration internationalt og i Danmark fører til en fortsat billiggørelse, må danske virksomheder søge at udbygge kompetencer indenfor know-how, produkter og systemer med både et dansk og et internationalt marked for øje. Den danske indsats i forskning, udvikling og demonstration skal understøtte de erhvervsmæssige potentialer, og der bør etableres instrumenter til understøtning af udbredelse dels for at sikre et tilstrækkeligt dansk aktivitetsniveau på området dels for at sikre et rimeligt hjemmemarked for dansk industri. Der produceres ikke solceller i Danmark i industriel skala, men dansk industri viser stigende interesse for solcelleområdet. Danske nicher tegner sig blandt andet vedrørende elektronik og udformning af omformere af jævnstrøm til vekselstrøm (vekselrettere eller invertere), samt systemer og bygningselementer med integrerede solceller. Endvidere leverer en dansk virksomhed krystallinsk silicium til produktion af effektive solceller i udlandet. På længere sigt fæstes lid til, at forskningen kan medføre forbedring af forholdet mellem pris og ydelse gennem udvikling af nye solcelletyper, såkaldte 3. generations typer blandt andet PEC (PhotoElectroChemical) celler, polymér solceller og nano-struktur solceller. På disse områder bidrager danske F&U institutioner og dansk industri. Der er primo 2009 etableret en interesseorganisation DanskSolcelleforening, der med omkring 30 medlemmer fortrinsvis industrivirksomheder tegner ca. 300 fuldtids jobs på solcelleområdet og en skønnet omsætning på ca. 400 mio. kr, heraf det meste til eksport. I nærværende nationale strategi for solcelleteknologi er danske hovedaktører og styrkepositioner identificeret. Danmark kan bidrage på en række nicheområder til udviklingen af solcelleteknologi. Strategien fremhæver nogle basale udviklingstrin og udfordringer, og beskriver selve strategien omfattende målsætninger og indsatsområder. Hovedmålene er både i Danmark, det øvrige EU og i den internationale indsats i øvrigt, at omkostningerne ved elproduktion fra solceller skal væsentligt ned for at opnå et egentligt gennembrud i energisektoren. Priserne på solcellemoduler er siden starten af 1980érne ca. halveret for hvert 7. år. Målt i forhold til det samlede produktionsvolumen er prisen over perioden reduceret med ca. 20% for hver fordobling af produktionen. Grid parity samme pris for solcelle-el som for el fra el-nettet - er nu opnået i Syditalien og i dele af det sydvestlige USA, og EU Kommissionens PV Technology Platform forventer grid parity at brede sig nordover i Europa og nå Danmark inden år Omkostningerne kan nedbringes ved at øge effektiviteten, altså den andel af solens energiindhold, der omdannes til elektricitet, eller ved at nedbringe anlægsomkostningerne. De senere år er især produktionsomkostningerne reduceret som følge af storskala industriel produktion, mens effektiviteten udviser en jævnt stigende tendens. Udkast 4 4 af 30

5 Omkring halvdelen af en fortsat prisreduktion for krystallinske silicium solceller er skønnet at skulle fremkomme som resultat af F&U i materialer, processer, forbedret effektivitet, hjælpeudstyr og design m.v. Hertil kommer reduktioner som følge af større produktionsvolumener i solcelleindustrien og reducerede installationsomkostninger m.v. Tyndfilmssolceller har potentialet til stærkt reducerede produktionsomkostninger, og både levetid og effektivitet nærmer sig de krystallinske silicum solcellers, men der fordres stadig en væsentlig F&U indsats for at forbedre disse forhold. Der skal også ske en væsentlig F&U indsats i de nye celletyper, 3. generation som nævnt indledningsvist, for at opnå de helt afgørende forbedringer af pris/ydelsesforholdet, der kan gøre solceller generelt økonomisk konkurrencedygtige med andre former for elproduktion. De fleste EU lande har etableret instrumenter for at tilsikre udbredelsen af solcelleteknologi, eksempelvis har Tyskland ved udgangen af 2008 mere end 100 W solcellekapacitet installeret per indbygger; det tilsvarende tal for Danmark er omkring 0,5 W per indbygger. Der foreslås etableret et nationalt instrument til at understøtte udbredelsen af solceller i Danmark i form af et anlægstilskud på ca. 30 %, som i løbet af 6-8 år nedtrappes gradvist til 0 %. Herved kan der bygges bro frem mod et bæredygtigt marked for solcelleteknologi i Danmark, og der sikres en tilstrækkelig dansk F&U og industriel ressourcebase til at Danmark kan drage nytte af solcelleteknologien i takt med dennes tekniske og økonomiske udvikling. Strategien og opfølgning heraf skal bidrage til at sikre, at de midler, der stilles til rådighed fra offentlig side til forskning, demonstration og udbredelse, anvendes effektivt og samordnet med industriens udviklingsindsats samt i tråd med de samfundsmæssige mål for energiområdet. Mål og perspektiver for indsatsen skal ses i sammenhæng med de danske F&U kompetencer og det industrielle engagement i solcelleteknologi. Overordnet er målet, at den danske solcellestrategi skal medvirke til at understøtte dansk energipolitik og at sikre og udbygge danske kompetencer, som kan gøre sig gældende i forhold til udlandet, specielt EU. Indsatsen inden for forskning, udvikling og demonstration af solcelleteknologi skal have til formål at øge solcellesystemers effektivitet og levetid, samt reducere omkostninger ved fremstilling af komponenter og systemer samt installation af samme. Herved kan indsatsen bidrage til at forbedre solcelleanlægs konkurrenceevne i forhold til andre elproduktionsformer med henblik på, at installation af solcellesystemer kan blive samfundsøkonomisk og forbrugermæssig attraktiv, både i Danmark og internationalt. Indsatsen inden for udbredelse skal have til formål dels at sikre et tilstrækkeligt dansk aktivitetsniveau på området til at kunne opretholde en dansk F&U og industriel ressoucebase på området dels at sikre et rimeligt hjemmemarked for dansk industri således at produkter kan afprøves og demonstreres her. Generelt set sigter strategien på, at: dansk F&U på udvalgte områder af solcelleteknologien internationalt set ligger i front Udkast 4 5 af 30

6 dansk industri deltager i væsentlig omfang i udviklingen, eventuelt i alliancer med andre udviklede produkter og systemer kan gøre sig gældende målt med international målestok udviklingen sigter både på afsætning i Danmark og på internationale markeder for miljøvenlig teknologi sikre dansk know-how og miljøer omkring F&U i solcelleteknologi der etableres instrumenter, der kan tilsikre en gradvis udbygning af solcelleanlæg i Danmark som brobygning frem mod grid parity eller privatøkonomisk rentabilitet. Der er opstillet forslag til konkrete danske indsatsområder omfattende forskning, udvikling, demonstration og udbredelse. Det foreslås endvidere, at der videreføres et tættere strategisk samarbejde om opfølgning af den samlede danske indsats på solcelleområdet m.h.p. løbende at overvåge den samlede strategi, målsætninger og indsatsområder og anbefale justeringer heri efter behov. I dette samarbejde kan udarbejdes forslag til konkrete udviklingsplaner og programmer for udviklingen samt sikres koordinering/synergi med EU s indsats på området. Udkast 4 6 af 30

7 3. Visionen solcelleaktiviteter i Danmark Visionen for solcelleteknologi er, at Danmark gennem internationalt samarbejde og ved at satse på udvalgte områder med særlige danske styrker og potentialer udvikler og udbygger F&U og erhvervskompetencer på området, således at Danmark i takt med teknologiens udvikling til enhver tid kan drage fuld nytte heraf, såvel i det danske energisystem som ved eksport og bidrag til den internationale udvikling. Solcelleteknologi er en miljøvenlig VE teknologi, som må påregnes at få en ikke uvæsentlig betydning i fremtidens elforsyning, forudsat den løbende forbedring af solcellernes pris/ydelsesforhold resulterer i konkurrencedygtighed overfor alternativ elforsyning. Samtidig med at indsatsen i forskning, udvikling og demonstration internationalt og i Danmark fører til en fortsat billiggørelse, må danske virksomheder søge at udbygge kompetencer indenfor know-how, produkter og systemer med både et dansk og et internationalt marked for øje. Den danske indsats i forskning, udvikling og demonstration skal understøtte de erhvervsmæssige potentialer, og det har i de senere år vist sig, at danske industrier og forskningsinstitutioner har kunnet spille en meget vigtig rolle på udvalgte områder. Solceller er endnu en relativ dyr el-produktionsteknologi, men anses 2 for en VE teknologi med et meget stort potentiale bl.a. på grund af følgende karakteristika: principielt ingen barrierer for produktionsomfang kan anvendes globalt ingen miljøpåvirkning stort prisreduktionspotentiale på sigt forventes fuld konkurrencedygtighed i forhold til elforsyning baseret på fossile brændsler fuld modularitet i installeret kapacitet - fra milliwatt til gigawatt i anlægsstørrelse enkel indpasning i el-systemet både som decentral og central produktion synergi med andre VE kilder og anden decentral el-produktion gode muligheder for indpasning i bymiljøer og på bygninger stor folkelig interesse højteknologisk og indebærer store design muligheder særdeles velegnet til danske styrkepositioner Der kræves fortsatte betydelige investeringer i F&U, industriel produktion, udbredelse & markedsdannelse samt information før solcelleanlæg bliver et reelt alternativ til elforsyning baseret på fossile brændsler. Ifølge IEA 3 skal den årlige produktion af solcellemoduler i flg. en lærekurvebetragtning, med udgangspunkt i år 2000, øges med en faktor 100 for at opnå tilstrækkelig prisfald til, at solcelle-el er fuldt konkurrencedygtig med el produceret på fossile brændsler. Fortsættes den gennemsnitlige årlige markedsvækst de seneste 5 år på omkring 60 % vil dette understøttet bl.a. af en fortsat væsentlig F&U indsats - vare mindre end 7 år. EU s PV Technology Platform 4 forudser grid parity, ens pris for konventionel el og solcelle-el, vil omfatte det meste af Europa inklusive Danmark år 2020, se illustration herunder. Udkast 4 7 af 30

8 Regeringen offentliggjorde i januar 2007 energiudspillet "En visionær dansk energipolitik". Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning, der er pålidelig og sikker, bidrager til bedre miljø og understøtter vækst og konkurrenceevne. Visionen er, at Danmark på langt sigt skal være helt uafhængig af fossile brændsler. Energiudspillet dannede baggrund for den energipolitiske aftale, som blev indgået med et bredt flertal af Folketingets partier i februar Aftalen fastlægger energipolitiske mål og virkemidler for perioden Den energipolitisk aftale: Regeringen (Det Konservative Folkeparti og Venstre) indgik 21. februar 2008 en omfattende energiaftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance. Aftalen sikrede blandt andet bedre vilkår for vindmøller og anden vedvarende energi som biomasse og biogas. Partierne var enige om, at vedvarende energi i 2011 skal dække 20 procent af Danmarks energiforbrug. Udover at hæve afregningspriserne på strøm fra landvindmøller, biomasse og biogas var partierne enige om at rejse 400 MW nye havvindmøller Der oprettes en erstatningsordning for naboer til vindmøller. Samtidig styrkes indsatsen for at spare på energien markant: I 2020 skal energiforbruget være faldet fire procent i forhold til Brintbiler fritages for afgifter, det samme gælder elbiler frem til foreløbig 2012, og der bliver afsat en pulje på 35 mio. kr. til forsøg med elbiler. Til forsøg med bølgekraft og solceller m.m. afsættes 25 mio. kr. om året de næste fire år. I forbindelse med udmøntningen af globaliseringsmidlerne vil regeringen og Dansk Folkeparti sikre en styrkelse af indsatsen til forskning, udvikling og demonstration inden for energiteknologi til i alt 750 mio. kr. i 2009 og til 1 mia. kr. fra Frem til 2011 får partierne bag aftalen årligt en status for udviklingen i mål og igangsatte analyser. Inden udgangen af 2010 skal det drøftes, om der er behov for at sætte flere initiativer i gang. Udkast 4 8 af 30

9 Der er fire tilskudsordninger, der er rettet mod forskning, udvikling og demonstration på energiområdet. Regler og ansøgningsskemaer findes på de respektive ordningers hjemmesider. Oplysning om alle de nævnte tilskudsordninger kan endvidere findes på 1. EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram), afløser fra 2008 det hidtidige Energiforskningsprogram (EFP). EUDP administreres af en uafhængig bestyrelse med sekretariat i Energistyrelsen. Programmet er oprettet ved lov af 6. juni EUDP yder tilskud til udvikling og demonstration af af nye energiteknologier bredt. Endvidere ydes tilskud til samarbejde mellem offentlige og private aktører samt til internationalt samarbejde. En del af de bevilgede midler er bestemt til 2 generations teknologier til fremstilling af bioethanol. EUDP råder i 2008 over en bevilling på ca. 222 mio mio. kr., hvortil kommer at der er sket en fremrykning af en del af bevillingen på 85 mio. kr. for 2009 til 2008 af hensyn til fremme af udviklingen af 2 generations teknologier til fremstilling af bioethanol. 2. PSO-ordningen 5 for miljøvenlige elproduktionsteknologier (FORSKEL, 130 mio. kr. i 2008) administreres af det systemansvarlige elselskab Energinet.dk. Ordningen yder tilskud til forskning, udvikling og demonstration vedrørende miljøvenlige elproduktionsteknologier. Endvidere findes i 2008 og foreløbigt fire år frem FORSKVE ordningen med 25 mio. kr årligt; ordningen er primært rettet mod fremme af nye VE teknologier som solceller, bølgekraft m.v. 3. PSO-ordningen for effektiv elanvendelse (ELFORSK, 25 mio. kr. i 2008) administreres af Dansk Energi. Ordningen yder tilskud til forskning, udvikling og demonstration vedrørende effektiv anvendelse af el. 4. Det Strategiske Forskningsråds pulje for energi og miljø (ca. 90 mio. kr. i 2008) administreres af Programkomiteen for energi og miljø, som har sekretariat i Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Der ydes tilskud til forskning i vedvarende energi og effektiv energianvendelse. Højteknologifonden - ud over de fire nævnte ordninger kan nævnes højteknologifonden. Dens indsats er bredere end energiteknologi, men i fondens første år har den årligt ydet omkring 50 mio. kr. i tilskud til energiprojekter. DSF (EnMi) Højteknologifonden Nordisk Energiforskning ForskEL 130 mio. ELFORSK 25 mio. EUDP ForskVE 25 mio. Vækstfonden PSO Grundforskning Anvendt forskning Udvikling Demonstration Kommercialisering Udkast 4 9 af 30

10 Igangværende F&U aktiviteter på solcelleområdet bekræfter, at Danmark har relevante forskningsmiljøer på området, herunder bl.a. Teknologisk Institut, RUC, AAU og DTU Risø. Primo 2009 har FORSKVE ordningen bevilget 22 mio. kr. til støtte af etablering af 1 MW solcelleanlæg på Skive Kommunes bygninger; dette er det første større danske solcelledemonstrationsprojekt siden SOL-1000 projektet. Dansk industri udviser en stigende interesse for solcelleteknologi og dens anvendelse indenfor flere felter i teknologiens værdikæde, herunder bl.a. fremstilling af silicum til solcelleproduktion, solcellemoduler, bygningskomponenter med solceller, vekselrettere til solcelleanlæg og montagesystemer for solcelleanlæg. Danske virksomheder har primo 2009 etableret en brancheorganisation, Dansk Solcelle Forening 6. Her kan eksempelvis nævnes virksomheder som Topsil, Danfoss Solar Inverters, Grundfos, og Velux. De fleste af disse områder indebærer et ikke ubetydeligt eksportpotentiale, og Energiindustrien Dansk Industri har skønnet 7 en solcellerelateret eksport i 2007 på godt 260 mio. kr og med stærk stigende tendens. Specielt koblingen mellem solceller og bygninger kan indebære, at traditionelle danske styrkepositioner som design og systemudformning vil kunne skabe synergier ved udvikling af fremtidige bygningskomponenter og -systemer. Den danske el-sektor udviser voksende interesse for solcelleområdet og flere undersøgelser viser 1, at solceller passer fint i det danske el-system. I et løbende EU projekt 8 omtales den danske el-sektors engagement i solceller som en national styrke sammenlignet med de øvrige EU medlemslande. En række projekter og undersøgelser påviser endvidere, at solcelleteknologien har stor interesse hos de danske elforbrugere. Der har hos danske parcelhusejere med solcelleanlæg gennem nogle år kunnet påvises en elbesparelse på omkring 10 % p.g.a. af adfærdsændringer, som kan henføres til solcelleanlægget 9. Det rent tekniske potentiale for anvendelsen af solceller i Danmark kan belyses som følger: En elproduktion svarende til Danmarks nuværende årlige el-forbrug på TWh kan med dagens solcelleteknologi i løbet af et år produceres af et solcellebruttoareal på knap 300 km 2 svarende til ca. 0,6 % af Danmarks areal eller ca. halvdelen af det bebyggede areal. 4. Solceller et udviklingsmæssigt potentiale Solcelleteknologiens udviklingsmæssige potentiale er kort illustreret herunder. Et af de værktøjer der kan anvendes til at belyse teknologi udvikling er learning curves eller experience curves. Learning curves beskriver, hvorledes priser falder med akkumuleret produktion/udbredelse, som igen er afhængig af en række faktorer, herunder F&U indsats.. Typisk ses et prisfald på ca. 20 % hver gang mængden fordobles. Matematisk udtrykt fremstår forholdet mellem pris og udbredelse som en ret linie i et dobbelt logaritmisk koordinatsystem. Learning rate (lærerate) udtrykker prisfald i % ved en fordobling af udbredelsen. Et andet udtryk er progress ratio som i % er lig med 100 minus learning rate. Learning curves anvendes typisk som værktøj til at: Udkast 4 10 af 30

11 analysere og forstå en allerede sket udvikling analysere og forudsige pris/omkostnings udvikling vurdere, hvornår konkurrencedygtighed opnås analyse- og styringsværktøj til at påvirke en fremtidig udvikling Der er i de senere år også for solcelleteknologi gennemført en række learning curve analyser 10, og selvom dette værktøj skal anvendes med forsigtighed, kan der ses interessante tendenser for solcelleteknologi. Solcelleteknologien har som illustreret til højre frem til 2002 udvist en learning rate på omkring %; i praksis anvendes ofte 20 % som et middeltal. Dette svarer til en progress ratio på 80 %. Spørgsmålet er så, om solcelleteknologien realistisk kan forventes at udvise en learning rate på 20 % med så stor en vækst? Løber teknologien ikke mod et loft før? Sammenlignes med vind og gas turbiner ses en tilsvarende learning rate på 20 % frem mod et globalt akkumuleret marked på 1-2 GW, hvorefter learning rate reduceres til ca. 10 %. Solcellemarkedet forventes i de kommende år stadig at være præget af krystallinske silicum typer, og det forventes at denne teknologi kan udvise en learning rate på 20 % op til et akkumuleret marked på omkring 10 GW. Her påregnes en typisk modulpris på omkring 1/W med en tilsvarende systempris for mindre nettilsluttede anlæg på omkring 2/W og det anses for vanskeligt med krystallinske silicium typer at komme væsentligt under dette prisniveau. Det betyder at learning rate vil blive reduceret, Udkast 4 11 af 30

12 MW Modulpris $/W (2001-pris) Solceller Dansk strategi måske til 10 %. dvs, forbedringen i konkurrenceforholdet til andre energiteknologier får mere asymptotisk karakter. Imidlertid forudses andre solcelleteknologier, fortrinsvis tyndfilmstyper, på samme tidspunkt at have nået den grad af produktmodenhed, som vil tillade en fortsat learning rate på 20 %. Dette forventede og teknisk allerede velkendte teknologispring er et af solcelleteknologiens hovedkarakteristika, og sammen med andre lovende solcelleteknologier understøtter det forventninger om fortsat prisreduktion og på sigt konkurrencedygtighed med konventionel produceret elektricitet. Learning curve analyser er også udført for Danmark 11. Ud fra tilgængelige data opstilles i projektet tre globale scenarier baseret på følgende forudsætninger: 1. Det centrale scenarie medium vækst: Væksten i den akkumulerede installerede kapacitet fastholdes på 40% i perioden , hvorefter den falder lineært til 30% i Læreraten er på 20% i hele perioden. 2. Høj-vækst scenarie: Væksten i den akkumulerede installerede kapacitet fastholdes på 40% i perioden , hvorefter den falder lineært til 35% i Læreraten er på 25% i hele perioden. 3. Lav-vækst scenarie Væksten i den akkumulerede installerede kapacitet starter på 40% i 2005, hvorefter den falder gradvist til 20% i Læreraten er på 15% i hele perioden. Resultatet af den globale fremskrivning fra 2005 til 2016 er vist herunder ,00 8, ,00 7,00 Akkumuleret kapacitet , ,00 6,00 5,00 Kapacitet høj vækst Kapacitet medium vækst Kapacitet lav vækst 60000, , ,00 4,00 3,00 2,00 1,00 Prisudvikling observeret Prisudvikling høj vækst og LR=0,25 Prisudvikling medium vækst og LR=0,20 Prisudvikling lav vækst og LR=0,15 0,00 0, Udkast 4 12 af 30

13 DKK/kW MW Solceller Dansk strategi De tre globale scenarier er overført til Danmark med følgende resultater I dag Høj-vækst Medium-vækst Lav-vækst 20 0 I dag Høj-vækst Medium-vækst Lav-vækst Til venstre vises prisudviklingen for et generisk 1 kw nettilsluttet solcelleanlæg og til højre vises udviklingen i den samlede installerede mængde solcelleanlæg, begge i Under de givne forudsætninger kunne Danmark have ca. 75 MW installeret i 2016 en vækst fra i dag 0,5 W/indbygger til 15W/indbygger. Til sammenligning kan det oplyses, at Tyskland ved udgangen af 2008 udviste mere end 100W/indbygger. Prisudviklingen for solcellemoduler i 3 udvalgte OECD lande er illustreret herunder 12. Der er en klar tendens til prisfald - for moduler en halvering ca. hvert 10 år - og til konvergerende priser. Det ses også, at der i årerne har været prisstigninger. Dette skyldes hovedsagelig meget hurtigt voksende markeder i Tyskland og Spanien sammenholdt med begrænset udbud af solcellemoduler p.g.a. manglende forsyning af silicium (feedstock). Priserne er imidlertid igen faldende, og prisstigningerne anses for et kortvarigt udsving fra learning curve. I det første kvartal af 2009 rapporteres prisfald på solcellemoduler på omkring 20 % Solceller i en international sammenhæng Solcelleteknologiens tre kraftcentre, Japan, USA og Europa, udviser en fælles forståelse for, at vejen til prisreduktion på kort og mellemlang sigt (op til 2015) er industriel masseproduktion af krystallinske silicium solceller og anlægselementer som veksel- Udkast 4 13 af 30

14 rettere og montageteknik; på længere sigt kræves forskning i og udvikling af mindre materialekrævende og fremstillingsmæssigt billigere solcelletyper som eksempelvis tyndfilmstyper, PEC typer, solceller fremstillet med trykke-teknologi m.v. Vedvarende energi, herunder solceller, er kommet højt på den internationale dagsorden, dels drevet af klimahensyn dels af hensyn til forsyningssikkerhed og beskæftigelse. Primo 2009 blev det internationale vedvarende energi agentur (International Renewable Energy Agency, IRENA) dannet som en pendant til IEA men med fokus udelukkende på vedvarende energikilder. I det følgende forsøges givet et kort overblik over udvalgte internationale organisationers vurdering af vedvarende energi (VE) og solcelleteknologien. World Energy Council (WEC) 14 vurderer, at moderne VE på kort og mellemlang sigt nok vil kunne supplere konventionelle energikilder, men ikke erstatte dem; på længere sigt spås en stadig voksende rolle for moderne VE. WEC fraråder generelt teknologispecifikke mål for alle energikilder, idet det leder til forvrængning af markedet. Det Internationale Energi Agentur (IEA) 15 fokuserer på den mulige effekt af de nye energi- og miljøpolitikker 16, som er under overvejelse i mange lande, og har udviklet scenarier, f.eks. i 2008 publikationen Energy Technology Perspectives, som ser frem til Det ses nedenstående at vedvarende energi vil være et væsentligt instrument i reduktionen af CO 2 udslip. Grundlæggende ser IEA vedvarende energi i en overskuelig tid som supplement til, ikke erstatning af, konventionelle energikilder. En af IEA s Implementing Agreements omfatter solceller (IEA-PVPS 17 ). Væksten i den af IEA-PVPS kortlagte del af det globale solcelle marked er illustreret herunder. Udkast 4 14 af 30

15 Det Internationale Solar Energy Society (ISES) har i sit White Paper 18 konstateret en stor vækst og et stort potentiale for solceller, og understreger solcellernes karakter af lokal energikilde, både vedr. forsyningssikkerhed, industri og beskæftigelse, infrastruktur og miljø. European Commission (EC) har siden 3. rammeprogram støttet F&U&D og har via Intelligent Energy Europe (IEE) programmet støttet reduktion af ikke-tekniske barriere for solcelleteknologi. EC har store forventninger til solcellerne som et væsentligt element i EU s fremtidige el-forsyning, og oprettede i 2004 European PV Technology Platform (PV-TP) 19. PV-TP, som indebærer et omfattende europæisk samarbejde på solcelleområdet med en vis vægt på industrien, har bl.a. udarbejdet Strategic Research Agenda (SRA), som opstiller langsigtede til 2030 og længere mål for udvikling af solcelleteknologien. Fra SRA kan nedenstående figurer illustrere den forventede teknisk-økonomiske udvikling. Solcelle-el har netop opnået konkurrencedygtighed (grid parity) med konsumprisen for el i Syditalien, og denne konkurrencedygtighed forventes at bevæge sig nordpå de kommende år som illustreret herunder 20. Danmark udgør et begrænset market (cirk- Udkast 4 15 af 30

16 lens størrelse), men har til gengæld høje konsumpriser på el, og inden 2020 forventes solcelle-el at være billigere end konventionel privatøkonomisk set. PV- TP har en lignende fremskrivning som illustreret til højre. Hvorledes denne nye konkurrencedygtighed vil påvirke markedet vides endnu ikke og vil være afhængig af en lang række faktorer herunder skatteog afgiftsforhold. EC har som bekendt udstedt det såkaldt VE direktiv 21, som opstiller bindende mål for VE i alle medlemslande. Danmark skal således øge sin andel af vedvarende energi fra 17 % i 2005 til 30% i VE Direktivet opstiller ikke teknologispecifikke mål, og det er vanskeligt at se i hvilket omfang det vil fremme danske solcelleanvendelser. EC har igangsat udarbejdelse af en Strategisk Energy Plan (SET) 22 for at sikre EU en stabil og klimavenlig energiforsyning. SET planen kan ses som en første EU energipolitik. SET planen omfatter otte større initiativer (Large Scale European Initiatives), hvoraf solcellerne udgør et. I forbindelse hermed har EC spurgt European Photovoltaic Industry Association (EPIA), hvad industrien formår på solcelleområdet, og svaret har været, at industrien i 2020 vil kunne dække mellem 6 % og 12% af EU s elforbrug svarende til 175 GW eller 350 GW installeret kapacitet eller en elproduktion på 210 til 420 TWh; ved udgangen af 2008 skønnes EU s installerede kapacitet til ca. 7,5 GW. Dette vil indebære, at omkring en fjerdedel af al ny el kapacitet etableret frem mod 2020 skal være i form af solceller. For at understøtte udviklingen på solcelleområdet støtter EC en række netværk, herunder PV-ERA-NET (tidligere PV-EC-NET), hvori Danmark deltager, og som fokuserer på at styrke samspillet og koordination mellem nationale og EC s solcelle F&U aktiviteter. Udkast 4 16 af 30

17 Kommissionen har opstillet et pejlemærke 23 for solceller: 1 % af EU s el skal i 2010 dækkes af solceller svarende til en installeret kapacitet på 3 GW; dette forventedes bl.a. at skabe nye jobs. Allerede ved udgangen af 2007 var den samlede installerede kapacitet på ca. 4,7 GW væsentligt over EC s mål for 2010, og alene i Tyskland er der skabt nye jobs i solcellesektoren. 6. Solceller i Danmark Den danske solcellehistorie kan siges at starte i 1992, hvor Energistyrelsen fik udarbejdet den første danske udredning om solceller i Danmark 24. Udredningen anbefalede en 4-årig teknologiovervågnings- og videnindhentningsfase (optaktsfase), som kunne danne baggrund for en flerårig introduktions- og demonstrations-fase (fase 1) efterfulgt af en egentlig udbredelses fase (fase 2). Anbefalingerne blev fulgt og udmøntet i de tre-årige Solenergihandlingsplaner, som Energistyrelsen og Solenergiudvalget udarbejdede i perioden , og er også indgået i samme periodes særprogrammer på solcelleområdet. Optaktsfasen har primært omfattet en række videnindhentningsprojekter, herunder dansk deltagelse i IEA PVPS arbejde, samt mindre forsøgsanlæg. Fase 1, som endnu løber, har omfattet alle de større programmer og projekter vedr. dansk teknologiudvikling og demonstration på solcelleområdet, herunder især Sol-by, Sol 300 og SOL 1000 projekterne udført af EnCon/EnergiMidt, se også næste afsnit. Fase 2 vil omfatte en egentlig udbredelsesfase, hvor enkelt projekter får aftagende betydning. Der findes indtil videre ingen instrumenter, der kan understøtte en Fase 2, og det er uklart hvornår sådanne kan forventes etableret i Danmark. Resultaterne til dato kan summeres således: der er opbygget viden om og erfaring med solceller i en dansk sammenhæng, baseret på omkring 3,3 MW installeret kapacitet ultimo der er opbygget danske kompetencer på solcelleområdet, omfattende læreanstalter 26, institutter 25, rådgivere (ingeniører & arkitekter) 27, el-selskaber 28, erhvervsliv 29 og NGO er 30 der er etableret et offentligt kvalitetssikringssystem for solcelleteknologi (Teknologisk Institut) dansk industri viser stigende interesse for solcelleområdet, danske nicher tegner sig også på eksportmarkedet, danske developers fremstår i international sammenhæng, bl.a. IEA & EU, fremstår Danmark som en anerkendt partner der kan konstateres stor folkelig interesse for solcelleteknologi trods høj pris der er påvist fald i systempriser i Danmark, fra ca. 120kr/W i 1992 til ca. 34 kr/w i 2008 (excl. moms) der er, som i mange andre lande, etableret tarifering af solcellestrøm efter netto-måleprincippet, d.v.s. solcellestrøm kan af private parkeres uden afgiftsberegning på el-nettet indenfor visse begrænsninger. Ordningen er fastsat ved lov og er permanent Udkast 4 17 af 30

18 kwh pr m² Solceller Dansk strategi Selvom der således er opbygget en bred vifte af viden og aktiviteter på solcelleområdet kan dette endnu ikke stå alene, som senere beskrevet i afsnittene 6 og Referenceårets solindfald Azimuth Energistyrelsen har indtil 2002 administreret en væsentlig del af støtten til udvikling af solcelleområdet i Danmark, og styrelsen har nedsat en rådgivende Solcellegruppe bredt repræsenterende den danske solcelleressourcebase. Med el-liberaliseringen sidst i 1990 erne blev PSO ordningen etableret med støtte til F&U indenfor miljøvenlig elproduktionsteknologi. Ordningen, som administreres af den systemansvarlige Energinet.dk, tidligere Eltra og Elkraft System, har siden 1998 udgjort den væsentligste kilde til støtte for solcelleområdet. For en nærmere beskrivelse af det gældende politiske rammeværk og støttemuligheder se også afsnit Anvendelsesmuligheder og potentialer Danmark Den årlige solindstråling i Danmark varierer normalt ikke mere end 10 % fra et gennemsnitstal (referenceåret), og udgør ca kwh/m 2 /år for en vandret flade. Orienteres fladen mod syd med en hældning på 42 fås godt 1200 kwh. På grund af Danmarks placering omkring 56 nordlig bredde er årstids-variationen stor, mere end en faktor 10 fra bedste (juni) til ringeste (december) måned, se også illustration på næste side. Dansk Meteorologisk Institut (DMI) registrerer solindfald på 16 målestationer fordelt over landet og har gjort dette i mange år; der foreligger således pålidelige måledata for det meste af landet 31. Afvigelsen fra sted til sted i Danmark er godt 10 % med det østlige Danmark som det højeste og Midtjylland som det laveste. Medio 2007 indledte EnergiMidt et måleprojekt støttet af Energinet.dk, hvor der spredt over hele landet er etableret 16 nettilsluttede solcelleanlæg, hvor der løbende registreres solindstråling vandret (globalstråling som DMI), indstråling i plan med solcellepanelet samt solcelleanlæggets el-produktion. Med tiden vil dette projekt i væsentlig grad kunne bidrage til at komplettere fundamentale danske data nødvendige for design af solcelleanlæg. Omkring halvdelen af et solcelleanlægs el-produktion i Danmark hidrører fra direkte sollys og den anden halvdel fra diffust lys. I praksis betyder det, at man for nettilsluttede solcelleanlæg kan anvende verdenshjørneorientering mellem øst over syd til vest og hældninger mellem 20 og 60 uden at miste mere end højst 20 % i ydeevne i forhold til den optimale orientering. Der er således generelt store frihedsgrader for orienteringen af solcellepaneler under danske forhold. Solcelleteknologiens indpasning i det danske el-system er karakteriseret ved: Udkast 4 18 af 30

19 produktionen følger dagslyset og er størst i dagtimerne ligesom el-forbruget også generelt er størst i dagtimerne produktionen er, sammenlignet med vindenergi, i høj grad forudsigelig, også på lang sigt; solcelle-el bidrager ikke til overløb jvnf. Statusnotat for Solceller 1 teknologien er fuldstændig modulær, og i en overskuelig fremtid forventes kun små anlæg, hver med meget ringe - hvis overhovedet nogen negativ indvirkning på elnettet solcellerne spiller godt sammen med vindkraft og anden decentral elproduktion og teknologien kan vise sig at have potentiale som systemdesignkomponent for opretholdelse af elkvalitet i lav- og højspændingsnet 32 Solcelleteknologien har også vist sig at have bred folkelig appel 33 og at fremme elbesparelse gennem øget bevidsthed om el. De senere større danske solcelleprojekter som Sol-300 og SOL 1000 har således påvist en stor folkelig interesse for solcelleteknologi, selvom der kræves en ikke uvæsentlig privat investering at deltage i projekterne. Egenfinansieringen for standardanlæg har i de to projekter været ca 35 %, henholdsvis 60 %. Bygningsintegrerede (Building Integrated Photovoltaics, BIPV) og nettilsluttede solcelleanlæg udgør det største anvendelsesmæssige potentiale i Danmark. Strømmen produceres hvor den anvendes, installationen er billig, der er ikke behov for nyt areal, solcellerne kan få multifunktion i huse f. eks. indgå i klimaskærmen og det signal af grøn energi og høj teknologi som solcellerne udsender, vurderes højt af mange. Det bebyggede areal i Danmark anslås 34 til godt 600 km 2, og selv om kun en del heraf i praksis findes velegnet til placering af solceller, anses potentialet for at bygningsplacere solceller for væsentligt, anvendes eksempelvis en fjerdedel af det bebyggede areal til dagens solcelleteknologi, vil det teoretisk tekniske potentiale svare til TWh eller omkring halvdelen af Danmarks nuværende årlige el-forbrug. Udover de bygningsplacerede solcelleanlæg finder teknologien stigende anvendelse, hvor der er tale om mindre behov for el: informationstavler og signaler i bymiljø (såkaldte bymøbler) og på land; solceller er ofte billigere end at etablere nettilslutning telemetri og navigationsudstyr kolonihavehuse og andre mindre huse uden nettilslutning; lystbåde og camping Eksport m.v. Solcelleteknologien har også et interessant eksport potentiale. Indtil nu har eksporten primært omfattet mindre solcelleanlæg overvejende til brug i udviklingslande og til drift af remote professional faciliteter som telekommunikation og navigation, samt expert- og rådgivningsbistand i forbindelse med solcelleprojekter samme steds. I de allersidste år har der vist sig nye eksportområder for dansk industri, herunder bl.a. krystallinsk silicium til fremstilling af solceller og vekselrettere til nettilslutning af solcelleanlæg. Solcellerne forekommer endvidere at passe godt ind i traditionelle danske styrkeområder som højteknologi, industrielt design og nye kombinationer af kendt teknologi. Udkast 4 19 af 30

20 Virksomheder indenfor byggeindustrien med veludbygget eksport har vist voksende interesse for at udvikle nye komponenter og systemer med integrerede solceller, og der synes at være gode muligheder for en større vækst på dette område. Udviklingen i solcellerelateret eksport som opgjort af Energiindustrien, DI, er illustreret herunder. Faktisk og forventet (2006 og 2007) udvikling i den danske eksport af udstyr og teknologi relateret til solceller Million e r kr år Udkast 4 20 af 30

Solceller Dansk strategi for forskning, udvikling, demonstration og udbredelse

Solceller Dansk strategi for forskning, udvikling, demonstration og udbredelse Solceller Dansk strategi for forskning, udvikling, demonstration og udbredelse Del I - Solcellestrategi 2010 1 af 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Resumé... 3 3. Strategi... 5 3.1 Solcelleteknologi udvikling

Læs mere

Solceller Dansk strategi for forskning, udvikling, demonstration og udbredelse

Solceller Dansk strategi for forskning, udvikling, demonstration og udbredelse Solceller Dansk strategi for forskning, udvikling, demonstration og udbredelse Del II - Baggrundsnotat 1 af 23 Indhold 1. Indledning... 3 2. Resumé... 4 3. Visionen solcelleaktiviteter i Danmark... 6 4.

Læs mere

Solceller Dansk strategi for forskning, udvikling, demonstration.

Solceller Dansk strategi for forskning, udvikling, demonstration. Solceller Dansk strategi for forskning, udvikling, demonstration. Del II Anbefalede Indsatsområder 2016 1 af 12 PA Energy Ltd. i. Indhold i. Indhold... 2 ii. Forord... 3 iii. Resumé... 4 1. Indledning...

Læs mere

Solceller Dansk strategi for forskning, udvikling, demonstration.

Solceller Dansk strategi for forskning, udvikling, demonstration. Solceller Dansk strategi for forskning, udvikling, demonstration. Del II Anbefalede Indsatsområder 2015 Udkast 04 1 af 15 PA Energy Ltd. i. Indhold i. Indhold... 2 ii. Forord... 3 iii. Resumé... 4 1. Indledning...

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program Teknologi er nøglen til VE-fremtiden v/ Torkil Bentzen, formand for EUDP Naturgas, Kyoto og VE Dansk Gas Forening 15. november 2007 Scenarier for energirelateret

Læs mere

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE NN, forskningskoordinator, Energinet.dk nn@energinet.dk Præsentation af det nye støtteprogram for VE Lidt om Energinet.dk s F&U programmer Det politiske grundlag ForskVE

Læs mere

Solceller i lavenergiboliger

Solceller i lavenergiboliger Solceller i lavenergiboliger Hvorfor? Hvordan? Hvornår? Ivan Katic Seniorkonsulent, Center for Vedvarende Energi & Transport Teknologisk Institut Nogle udfordringer BR2010 : Lavenergiklasse 2 bliver minimumskrav

Læs mere

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER Slide 1 PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER 22. januar 2015 Industriens Hus Flemming G. Nielsen, sekretariatschef EUDP Slide 2 DISPOSITION Energipolitikken sætter rammen Energiteknologi en dansk

Læs mere

Notat om solcelleteknologi

Notat om solcelleteknologi Notat om solcelleteknologi Foto: EnergiMidt A/S 1 PA Energy Ltd. Indholdsfortegnelse 1. Solcelleteknologi karakteristika... 3 1.1 Introduktion... 3 1.2 Solcelleteknologier... 3 1.3 Ressourcen orientering

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Workshop og temadag om solceller Teknologisk Institut d. 24. november 2014 Flemming V. Kristensen fvk@energimidt.dk

Workshop og temadag om solceller Teknologisk Institut d. 24. november 2014 Flemming V. Kristensen fvk@energimidt.dk Workshop og temadag om solceller Teknologisk Institut d. 24. november 2014 Flemming V. Kristensen fvk@energimidt.dk Dagsorden Orientering om solcellelovgivningen Et bud på indhold og tidsplan Perspektiverne

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader Informationsmøde 2006 Energiforskningsprogrammerne EFP ELFORSK ForskEL De danske energiforskningsprogrammer kriterier og grænseflader Kim Behnke, sektionschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk REFU strategien

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

PSO F&U-udbud 2008 fra ForskEL-programmet

PSO F&U-udbud 2008 fra ForskEL-programmet Til Transport- og energiministeren PSO F&U-udbud 2008 fra ForskEL-programmet 6. juni 2007 KBE/KBE Resumé I jubilæumsåret 2008 vil Energinet.dk fokusere PSO F&U-programmet ForskEL yderligere. Der vil ske

Læs mere

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Slide 1 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Temamøde Fleksenergi og HUBNORTH Ny energiaftale nye politiske rammer EUDP - Prioritering - Kriterier - Erfaringer Nicolai Zarganis, sekretariatschef

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

Perspektiver for solceller som fremtidig bidragyder til energiforsyningen

Perspektiver for solceller som fremtidig bidragyder til energiforsyningen Perspektiver for solceller som fremtidig bidragyder til energiforsyningen 9. oktober 2014 Flemming Kristensen Energimidt Bestyrelsesformand Dansk Solcelleforening Mission & Vision Mission Det er brancheforeningens

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet -Rasmus Refshauge EnergiMidt og fremtidens energi- og kommunikationssamfund EnergiMidt Stiftet 1. januar 2002 som en fusion mellem 3 jyske elselskaber. EnergiMidt

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Kun boliger vil få støtte til solceller

Kun boliger vil få støtte til solceller Kun boliger vil få støtte til solceller Partierne bag energiforliget sætter nu et loft på 20 MW solceller om året, der kan opnå den forhøjede støtte. Det skal sikre en jævn og økonomisk ansvarlig udbygning

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Mission, Vision & Strategi. 4. Marts 2014

Mission, Vision & Strategi. 4. Marts 2014 4. Marts 2014 Introduktion Dansk Solcelleforening er en interesseorganisation der arbejder for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark Brancheforeningen omfatter virksomheder, institutioner

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 11/2012 om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet

Statsrevisorernes beretning nr. 11/2012 om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København Statsrevisorernes beretning nr. 11/2012 om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet Ministeren 27-09-2013 Statsrevisorerne

Læs mere

ForskEL indsatsområder 2011

ForskEL indsatsområder 2011 Til Klima- og Energiministeriet Bestyrelsen for Energinet.dk Energistyrelsen ForskEL indsatsområder 2011 Resume 28. april 2010 KBE Energinet.dk udbyder PSO F&U-programmet ForskEL-udbud i 2011 med henblik

Læs mere

Desertec forventer at kunne levere en stor del af strømmen til mellemøsten og Nordafrika og 15% af EU s samlede energiforbrug i 2050.

Desertec forventer at kunne levere en stor del af strømmen til mellemøsten og Nordafrika og 15% af EU s samlede energiforbrug i 2050. 6. november 2009 J.nr. Ref. FMA + JEW Side 1/6 Sol i Sahara potentialer. Indledning Fra forskelligt hold forventes det, at energi fra solen i fremtiden vil kunne komme til at spille en væsentlig rolle

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

Sæt solcellerne fri #dksolcelle

Sæt solcellerne fri #dksolcelle Sæt solcellerne fri #dksolcelle Program - Niels Jørgen Hansen, TEKNIQ - Energiminister Lars Christian Lilleholt - Flemming Kristensen Dansk Solcelleforening - Paneldebat: DF, Socialdemokratiet, Alternativet

Læs mere

Solvarme et væsentligt bidrag

Solvarme et væsentligt bidrag Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 201 Offentligt Solvarme et væsentligt bidrag Vores budskab: Solvarme kan bidrage væsentligt til den danske varmeforsyning til målsætningen om 30% VE i 2025

Læs mere

Fokus for energianalyser 2016

Fokus for energianalyser 2016 4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

EUDP STRATEGI

EUDP STRATEGI EUDP STRATEGI 2017-19 I N D H O L D 3-4 Om EUDP 5-9 Strategi 2017-19 - afsæt og rationale 10-12 Vurderingskriterier - effektmål 13-14 Projektopfølgning - profilering 15-16 Internationalt fokus 17 Kontakt

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Nyt fra EUDP og udbud EUDP info-møde 8. februar 2017 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Nyt fra EUDP og udbud EUDP info-møde 8. februar 2017 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram 1 Nyt fra EUDP og udbud 2017 Slide 2 Dagens emner EUDP-sekretariatet flytter til Esbjerg ForskEL-programmets ophør - nu EUDP EUDP s udbud 2017 Den gode ansøgning og nye effektmål/vurderingskriterier Indsendelse

Læs mere

Caverion Energi og miljø

Caverion Energi og miljø Energi og miljø Kompetencer i afdelingen (Bent Ole Jonsen) Markedsschef Energi og Miljø Afdelingschef Atea IT Building System. Direktør Solar A/S, afdelingen Klima og Energi Tidligere resultater og arbejdsområder:

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Stafetoverrækkelse Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Klimastafet Der er en øget opmærksomhed på klimaet og miljøet. Når vi taler om klimaændringer og udfordringer for at

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Perspektiver for solceller i energiforsyningen. 31. oktober 2014

Perspektiver for solceller i energiforsyningen. 31. oktober 2014 Perspektiver for solceller i energiforsyningen 31. oktober 2014 Introduktion Dansk Solcelleforening er en interesseorganisation der arbejder for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark Brancheforeningen

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller

PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller Indsatsområde: Solceller Tidsplan PSO omkostninger Projektorganisation: Teknologisk Institut sep. 2001 til sep. 2003 4.4 mio. kr. PSO

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast.

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast. Bilag 26b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Regionale Udviklingsmidler

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Solceller 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Solceller 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1 Solceller 0 1 EL SOLCELLER Registrering Formålet med at registrere solceller er at beregne hvor stor en andel af elforbruget til bygningsdrift, apparater og belysning der dækkes

Læs mere

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE Niels Ejnar Helstrup forskningskoordinator, Energinet.dk neh@energinet.dk Forligsteksten fra 21. februar 2008 Små VE-teknologier: Der afsættes 25 mio. kr. om året i

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

SOLCELLER i lavenergibygninger. Ivan Katic, Seniorkonsulent Energi & Klima Division

SOLCELLER i lavenergibygninger. Ivan Katic, Seniorkonsulent Energi & Klima Division SOLCELLER i lavenergibygninger Ivan Katic, Seniorkonsulent Energi & Klima Division Hvorfor? Solceller kan levere el uden røg, støj og møg Solceller er enkle at integrere i klimaskærmen Solceller holder

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Udvikling af teknologier for fleksibelt elforbrug og reduceret miljøbelastning hos store energiforbrugere

Udvikling af teknologier for fleksibelt elforbrug og reduceret miljøbelastning hos store energiforbrugere Udvikling af teknologier for fleksibelt elforbrug og reduceret miljøbelastning hos store energiforbrugere Resume projektansøgning Energisystemet i Danmark står overfor en række udfordringer i forbindelse

Læs mere

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi: Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

HVORFOR SOLCELLESELVBYG? Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at

HVORFOR SOLCELLESELVBYG? Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at Solcelleselvbyg HVORFOR SOLCELLESELVBYG? Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at producere strøm til selvforsyning. Fordi priserne

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 Inger Pihl Byriel Forskningskoordinator Energinet.dk ipb@energinet.dk Uafhængighed h af fossile brændsler Hvad angår

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Potentialet i bølgekraft som ny stor vedvarende energikilde og industri.

Potentialet i bølgekraft som ny stor vedvarende energikilde og industri. Potentialet i bølgekraft som ny stor vedvarende energikilde og industri. www.wavestarenergy.com Folketingets Energipolitiske Udvalg den 26. april 2007 1 Bølgeenergi er en 100 år gammel historie.. Det er

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg Oktober 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD

NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER København C02-neutral i 2025 København Kommune skal være CO2-neutral i 2025. Teknik- og Miljøforvaltningen vil derfor gerne hjælpe københavnerne

Læs mere

Vindmøller i Danmark. Møde i Darum 25 februar 2015. Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy

Vindmøller i Danmark. Møde i Darum 25 februar 2015. Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy Vindmøller i Danmark Møde i Darum 25 februar 2015 Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy Introduktion af Niels-Erik Født Sydfalster Uddannelse civilingeniør (DTU) PhD (DTU) soldrevne køleanlæg Arbejdet 15

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Solceller 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Solceller 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1 Solceller 0 1 EL SOLCELLER Registrering Formålet med at registrere solceller er at beregne hvor stor en andel af elforbruget til bygningsdrift, apparater og belysning der dækkes

Læs mere

Støtteordninger til udvikling af ny bioenergiteknologi og afsætning af anlæg

Støtteordninger til udvikling af ny bioenergiteknologi og afsætning af anlæg Støtteordninger til udvikling af ny bioenergiteknologi og afsætning af anlæg Seminar: Seminar: Biomass af biomasse partnerships Jan and Bünger opportunities in Denmark Termisk omsætning EUDP/Energistyrelsen

Læs mere

Solceller. Byens Netværk, d. 17. september 2008

Solceller. Byens Netværk, d. 17. september 2008 Solceller DONG Energy og solceller, Byens Netværk, d. 17. september 2008 - Hvorfor solceller - Nøgletal, forskning/udvikling m.m. - Politisk opbakning - Eksempler på anlæg - DONG Energy's ydelser - Spørgsmål?

Læs mere

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning?

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Jan Hylleberg Adm. direktør, Vindmølleindustrien Temadag om vindmølleplanlægning for kommunerne,

Læs mere

Baggrund. European Energy ønsker at bygge flere solkraftværker på Bornholm. Side 2. Solprojekt Bornholm FORTROLIGT

Baggrund. European Energy ønsker at bygge flere solkraftværker på Bornholm. Side 2. Solprojekt Bornholm FORTROLIGT Baggrund Bornholms Regionskommune (BRK) har vedtaget en ambitiøs plan med det mål, at Bornholm bliver en grøn Ø, med en høj andel af vedvarende energi, forberedt til fremtidens intelligente el-system.

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Notat om globale tendenser og perspektiver i solcelle F&U (&D)

Notat om globale tendenser og perspektiver i solcelle F&U (&D) Notat om globale tendenser og perspektiver i solcelle F&U (&D) Kilde: NREL, USA Solceller F&U, Vers. 04 1 PA Energy Ltd. Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Globale tendenser... 3 2.1 Krystallinsk

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Fakta om energiforbrug i bygninger og den energipolitiske dagsorden

Læs mere

Vindkraft. Fælles mål. Strategi

Vindkraft. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi for vindkraft Vindkraft Fælles mål I 2035 er de eksisterende landvindmøller nedtaget og erstattet af ca. 750 moderne møller på over 100 meters højde. Møllerne placeres så vidt muligt

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere