NORDHAVNSTUNNEL VVM-REDEGØRELSE ERSTATNINGSHAVNE TEKNISK RAPPORT, 2016

Transkript

1 NORDHAVNSTUNNEL VVM-REDEGØRELSE ERSTATNINGSHAVNE TEKNISK RAPPORT, 2016

2 NHT ERSTATNINGSHAVN TEKNISK RAPPORT, 2016 Revision 0 Dato Udarbejdet af JAK, ADRHU, NQP, JPL, KAAH, OMH, CAMA, KRBL Kontrolleret af PBF, RBJ, KRBL Godkendt af KMK Beskrivelse Skitseprojekt Ref Document ID / NHT-B / NHT-B33-001

3 Teknisk rapport, af 83 INDHOLD 1. INDLEDNING Nordhavnstunnel projektet Behov for erstatningshavn Mulige placeringer af erstatningshavn Formål 6 2. EKSISTERENDE FORHOLD Eksisterende lystbådehavn Indretning af eksisterende lystbådehavn Øvrige faciliteter i den eksisterende lystbådehavn Eksisterende bygninger Adgangsforhold i den eksisterende lystbådehavn Trafikforhold Parkering Forsyningsforhold i den eksisterende lystbådehavn El Vand Spildevand Fjernvarmeforsyning Svaneknoppen Telefon og IT-forsyning FORSLAG TIL ERSTATNINGSHAVN Alternative forslag til placering af erstatningshavn Erstatningshavn Svaneknoppen Stor Erstatningshavn Svaneknoppen Lille Erstatningshavn Færgehavn Nord Erstatningshavn Nordhavn Nord Erstatningshavn Prøvestenen Lille Erstatningshavn Prøvestenen Stor Forudsætninger for udformning og indhold af erstatningshavn Bådepladser og havneindretning Vinterliggere Dybdeforhold Faciliteter for handicappede Roklubber Kajakfaciliteter Beddinger og slæbesteder Kraner Inddæmning af erstatningsarealer ved Svaneknoppen Vinteroplagspladser Parkeringsforhold Forsyninger Bygninger Forudsætninger for retablering af lokaliteter for erstatningshavne29 4. HAVNEANLÆG 31

4 Teknisk rapport, af Kvalitet og udformning af havnekonstruktioner Kravene til en klasse A havn Molekonstruktioner Kajkonstruktioner Bådebroer Slæbested og beddingsanlæg Inddæmning og uddybning Inddæmning af nye arealer Uddybning Havneanlæg Funktionel beskrivelse Molekonstruktioner Bådebroer Kajanlæg med kranfaciliteter Bedding, slæbested Rampe med pontoner til kajakklubber Faciliter til roklubber HAVNEBAD ELLER STRAND Havnebad Strand TILBAGEBLIVENDE HAVN ALTERNATIV: KOMBINATIONSLØSNING BYGNINGER OG FACILITETER Kvalitet og overordnet udformning af bygninger og skurfaciliteter Generelt Opvarmede bygninger Træterrasser Grønne containere Uopvarmede skurfaciliteter Bygninger og faciliteter Funktionel beskrivelse Havnekontor Bygning til vinterbadere Bygninger til Søspejderne Gry Bygninger til sejlklubber Bådehal til roklubber Toiletter, Baderum og vaskefaciliteter Miljøstationer ADGANGSFORHOLD Trafik og parkeringsforhold i en erstatningshavn Trafik Parkeringsforhold Adgangsforhold i erstatningshavn Svaneknoppen Stor Indretning af veje og stier Parkeringsforhold Udformning af adgangsveje og tværprofiler Adgangsforhold i erstatningshavn Svaneknoppen Lille Indretning af veje og stier Parkeringsforhold Udformning af adgangsveje og tværprofiler Adgangsforhold i erstatningshavn Færgehavn Nord Indretning af veje og stier Parkeringsforhold Udformning af adgangsveje og tværprofiler Adgangsforhold i erstatningshavn Nordhavn Nord Indretning af veje og stier 60

5 Teknisk rapport, af Parkeringsforhold Udformning af adgangsveje og tværprofiler Adgangsforhold i erstatningshavn Prøvestenen Lille Indretning af veje og stier Parkeringsforhold Udformning af adgangsveje og tværprofiler Adgangsforhold i erstatningshavn Prøvestenen Stor Indretning af veje og stier Parkeringsforhold Udformning af adgangsveje og tværprofiler FORSYNINGSANLÆG Forsyningsbehov og forsyningssikkerhed Overordnede forsyningsforhold Tilslutning til forsyningsledninger og tilslutningsbidrag Opvarmning el eller fjernvarme Forudsætninger omkring etablering/demontering/retablering af forsyning Begrænset genanvendelse af eksisterende havneudstyr El-forsyning, telefon og wifi EL-Forsyning og behovsestimat Havne-område Bygninger Vandforsyning Spildevand UDFØRELSESFORHOLD OG TIDSPLAN Generelt vedrørende udførelsesforhold Svaneknoppen Stor Svaneknoppen Lille Færgehavn Nord Nordhavn Nord Prøvestenen Lille Prøvestenen Stor Kombiløsning ANLÆGSOVERSLAG Indledning Generelt Generelle forudsætninger for input til anlægsoverslagene Tilvalg Fravalg Principper anvendt ved mængdeopgørelserne Arbejdsplads, færdselsregulerende foranstaltninger og generelle miljøforanstaltninger Ledningsforhold Jordarbejder Veje Konstruktioner Indretning af havnen M&E Installationer Aptering / udstyr Forberedende arbejder Retableringsarbejder REFERENCER 81

6 Teknisk rapport, af INDLEDNING 1.1 Nordhavnstunnel projektet I en principaftale mellem Regeringen og Københavns Kommune blev det i juni 2014 besluttet, at der skal anlægges en ny vejforbindelse i tunnel mellem Nordhavnsvejen og Nordhavn. Vejforbindelsen benævnes Nordhavns Tunnelen (NHT) og løber fra Nordhavnsvejens (NHV) Tilkoblingsanlæg (TKA) i vest, under Svanemøllehavnen umiddelbart syd for Svaneknoppen, videre under Kalkbrænderiløbet og afsluttes mod øst med Tilslutningsanlæg Nordhavn (TSA). Projektets indvirkning på miljøet i anlægs- og driftsfasen skal undersøges i en VVM-undersøgelse og udmøntes i en VVM-redegørelse og et tilhørende beslutningsgrundlag. Figur 1: Tracé for Nordhavnstunnelen. Anlægsarbejderne for Nordhavns Tunnelen vil bevirke en hel eller delvis midlertidig lukning af Svanemøllehavnen og Kalkbrænderihavnen. Der er således set nærmere på muligheden for etablering af en midlertidig erstatningshavn på forskellige lokaliteter. Dette er beskrevet nærmere i nærværende rapport om erstatningshavne. Endvidere er muligheden for at etablere en stiforbindelse mellem Svaneknoppen og Nordhavn ønsket vurderet. Dette er beskrevet nærmere i en selvstændig rapport om stiforbindelse.

7 Teknisk rapport, af Behov for erstatningshavn Da tracéet for Nordhavnstunnelen passerer under den eksisterende lystbådehavn Svanemøllehavnen, vil anlægsarbejderne for tunnelen betyde, at havnen (eller dele af den, afhængig af udførelsesmetode for tunnelen) ikke vil kunne fungere i anlægsperioden. Der arbejdes således med erstatningsløsninger for havnen, således at alle aktiviteter i havnen kan opretholdes under anlægsarbejderne for tunnelen. Erstatningsløsningerne er principielt delt i to: Total lukning af indsejlingen til Kalkbrænderiløbet og dermed en total udflytning af både Svanemøllehavnen og Kalkbrænderihavnen, der betyder etablering af i alt 1420 bådepladser på en ny lokalitet. Etapevis udførelse af tunnelen, således at indsejlingen kan holdes åben i en begrænset del af bredden i hele anlægsfasen. Dette begrænser udflytningen af Svanemøllehavnen til ca. 600 bådepladser, svarende til det antal, som er beliggende inden for tunnelens arbejdsareal. En total udflytning af lystbådehavnene vil rent anlægsomkostningsmæssigt være en del tungere end en delvis udflytning af lystbådehavnen. Der vil dog ved en delvis udflytning af Svanemøllehavnen være krav om, at der i hele tunnelens anlægsperiode er adgang til Svanemøllehavnen og Kalkbrænderihavnen, hvilket vil give nogle fordyrende og ikke mindst tidsforlængende konsekvenser for anlægsarbejderne tilknyttet Nordhavnstunnel projektet. 1.3 Mulige placeringer af erstatningshavn I denne fase arbejdes med seks forslag til en total eller delvis udflytning af havnene. Løsningerne er benævnt: Svaneknoppen Stor (total udflytning); Svaneknoppen Lille (delvis udflytning); Færgehavn Nord (delvis udflytning); Nordhavn Nord (total udflytning); Prøvestenen Lille (delvis udflytning); Prøvestenen Stor (total udflytning). De fire førstnævnte løsninger ligger relativt tæt på de eksisterende lystbådehavne, Svanemøllehavnen og Kalkbrænderihavnen, mens de to sidste anvender eksisterende faciliteter ved Prøvestenen. Rent oversigtsmæssigt er lokaliteterne markeret på Figur 2.

8 Teknisk rapport, af 83 Figur 2: Markering af lokaliteter, hvor der arbejdes med etablering af erstatningshavne som kompensation for tabte faciliteter under anlæggelsen af Nordhavnstunnellen. Generelt gælder for alle løsninger, at de som minimum skal kompensere for de faciliteter, der er beliggende i de områder, der er reserverede til Nordhavnstunnelen og arbejdsarealerne forbundet med etableringen af den. Hertil kommer, at der ved en udflytning af havnene væk fra Svanemøllehavnen skal etableres erstatningsfaciliteter som følge af øget afstand til de eksisterende faciliteter. Fremadrettet vil betegnelserne den eksisterende lystbådehavn og havnen dække over både Svanemøllehavnen og Kalkbrænderihavnen. 1.4 Formål Formålet med denne rapport er på en overskuelig form at samle og præsentere de gennemførte tekniske vurderinger af de mulige løsninger for en erstatningshavn, herunder de forudsætninger og de tekniske konklusioner, der danner baggrund for det udarbejdede skitseprojekt.

9 Teknisk rapport, af 83 Følgende dokumenter er udarbejdet i sammenhæng med nærværende rapport og bør læses i sammenhæng med denne rapport.: Nordhavnstunnel, VVM-redegørelse, Erstatningshavn, Tegningsbilag, Nordhavnstunnel, VVM-redegørelse, Erstatningshavn, Æstetisk rapport 2016.

10 Teknisk rapport, af EKSISTERENDE FORHOLD 2.1 Eksisterende lystbådehavn Indretning af eksisterende lystbådehavn I den nuværende havn er der 1138 bådepladser i Svanemøllehavnen. Heraf er ca. 300 pladser ved faste broer, mens resten er ved flydebroer. Figur 3: Svanemøllehavnen med flydebroer og tilhørende Y-bomme i forgrunden. Ud over pladserne i Svanemøllehavnen er der i alt ca. 280 pladser i Kalkbrænderiløbet og Kalkbrænderihavnen. Pladserne her er fortrinsvis ved flydebroer med agterfortøjning. Figur 4: Kalkbrænderihavnen.

11 Teknisk rapport, af 83 Bredden af bådepladserne varierer imellem 1,7 og 6,0 m og fordelingen er som følger: Tabel 1: Størrelse af eksisterende bådepladser. Bredde af bådeplads Antal stk. Tilhørende længde af bådeplads < 2,0 m 38 7,5 11,5 m 2,0 2,5 m 149 9,0 16,0 m 2,5 3,0 m 620 6,0 17,0 m 3,0-3,5 m 418 6,0 20,0 m 3,5 4,0 m 179 6,0 16,0 m 4,0 4,5 m 58 6,0 17,0 m 4,5 5,0 m 35 6,0 16,0 m 5,0 6,0 m 7 14,0 20,0 m I alt 1504 Tallene i ovennævnte tabel stemmer ikke helt overens med de tal, der af havnen er oplyst om antal bådepladser. Det er uklart hvad uoverensstemmelsen skyldes. Ved skitseprojekteringen af erstatningshavnen anvendes ovenstående forholdsmæssig fordeling mellem bredderne, men for i alt 1420 bådepladser ( ). Baglandet for Svanemøllehavnen og Kalkbrænderihavnen er ikke direkte forbundet, men er adskilt af kraftværk, kulgård mv. Forbindelse mellem de to dele foregår ad Strandvænget. Flydebroerne i havnene er fastholdt til stålpæle. Figur 5: Fastgørelse af flydebro til stålrørspæle. Hovedprincippet for den eksisterende kaj er således, at de enkelte broer ligger ud fra en pier eller hovedbro. Afstanden mellem broerne varierer en del i havnene. I den nordligste del af Svanemøllehavnen varierer afstanden mellem broerne imellem ca. 60 og 75 m. I den øvrige del af Svanemøllehavnen varierer afstanden mellem broerne imellem ca. 50 og 64 m. I Kalkbrænderihavnen varierer afstanden imellem ca. 40 og 50 m. Forankringen er de fleste steder i havnen udført med Y-bomme, enten med gangbro eller uden gangbro. Nogle steder i havnen er dog anvendt fortøjningspæle.

12 Teknisk rapport, af 83 Figur 6: Y-bomme i Svanemøllehavnen, med og uden gangbro Øvrige faciliteter i den eksisterende lystbådehavn Der er i den eksisterende Svanemøllehavnen el/vand betalingsstandere med strømudtag, som sikrer alle brugere mulighed for gratis vand og betalingsstrøm ved hjælp af havnebetalingskort. I Kalkbrænderihavnen findes ligeledes elstandere og vandstandere. Der findes i dag et trådløst internet til havnens brugere og gæster. Både i Svanemøllehavnen og Kalkbrænderihavnen findes betalingsautomater. Der er adgang til toiletter, baderum og vaskerifaciliteter med handicapadgangsforhold. I den eksisterende Svanemøllehavnen er der 6 renovationscontainere samt miljøstationer til farligt affald ved de 4 vinterpladser samt ved havnekontoret. I den nuværende Kalkbrænderihavnen er der 2 affaldscontainere samt en flaskecontainer. Ved Lautrupkaj er der 3 affaldscontainere, samt miljøstation til kemikalie- og olieaffald. 2.2 Eksisterende bygninger De eksisterende bygninger i lystbådehavnene Svanemøllehavnen og Kalkbrænderihavnen listes herunder Figur 7: Eksisterende bygninger på Svaneknoppen.

13 Teknisk rapport, af Sejlklubben Sundet Café Sundet Ca. 700 m 2 i to plan 2. KØS Sejlsport (ungdomsafdelinger) I alt ca. 150 m 2 skur (klublokale i 1.) 3. LAVUK I alt ca. 180 m 2 fordelt på tre bygninger 4. Svanemøllebugtens Vinterbadelaug Ca. 200 m 2 i to plan m 2 skur 5. Masteskur, Sundet Ca. 150 m 2 6. Miljøstation Ca. 130 m 2 7. Sundet Servicebygning m. værksteder, frokoststue, bad og toiletter Ca. 375 m 2, delvist i to plan 8. Sundet Skure til bådgrej I alt ca. 400 m 2 fordelt på 5 lange skure 9. Søspejdertroppen Gry I alt ca. 250 m m 2 masteskure Figur 8: Eksisterende bygninger ved den inderste del af Svanemøllehavnen. 1. Havnekontor Ca. 300 m 2 i to plan 2. K.A.S. (Sejlklub), kiosk, festlokale Ca m 2 i to plan 3. Roklubben Gefion Ca. 800 m 2 i to plan 4. Roklubben Skjold Ca. 800 m 2 i to plan + 35 m 2 skur 5. Roforeningen KVIK Ca m 2 i to plan + 75 m 2 skur 6. Danske Studenters Roklub Ca m 2 i tre plan m 2 skure 7. K.A.S. containere og overdækket område Ca. 450 m 2 8. ØSF Øresunds Sejlklub Frem Ca. 800 m 2 i to plan m 2 skur

14 Teknisk rapport, af Figur 9: Eksisterende bygninger i Kalkbrænderihavnen. 1. Havnekontor for HS Havnelavet Sundkrogen (Kalkbrænderihavnen) ca m 2 i to plan + Klublokaler for SKK Sejlklubben København og KvS Kvindelig Sejlklub + Havnecafé + Restaurant Ocean Club 2. Pavilloner til sejlklubbernes grej og sejl ca. 50 m Adgangsforhold i den eksisterende lystbådehavn Trafikforhold Trafikken til/fra den eksisterende havn antages at bestå af to trafiktyper, trafik til aktiviteter ifm. lystbådene og trafikken til øvrige, rekreative formål. Trafikmønstrene for de to aktivitetstyper er forskellige og er derfor vurderet separat. Biltrafik til aktiviteter ifm. lystbådehavnen Der eksisterer ikke opgørelser af trafikken til/fra Svanemøllehavnen, så metoden, der er anvendt til at estimere trafikken, er baseret på sammenligninger med andre lignende lystbådehavne. I forbindelse med udvidelsen af Vedbæk havn blev der foretaget en trafiktælling i september måned I Vedbæk havn er der primært lystbådsaktiviteter, og derfor vurderes det, at denne trafik kun består af trafik ifm. lystbådene. Det er antaget, at trafikken til lystbådsaktiviteterne i Svanemøllehavnen forholdsmæssigt genererer samme trafik som i Vedbæk Havn. Det er ydermere antaget, at trafikken en dag i september svarer til gennemsnittet for hele året.

15 Teknisk rapport, af 83 Det er på denne baggrund vurderet, at trafikken til/fra Svanemøllehavnen er omtrent 1300 køretøjer på et gennemsnitligt døgn, og i den travleste time 80 køretøjer. På grund af Svanemøllehavnens bynære placering må det formodes at flere tager offentlig transport eller cykler til havnen end i Vedbæk Havn, således at biltrafikken er relativt mindre i Svanemøllen. Dette forhold er ikke medtaget i beregningerne, da der er usikkerhed om, hvor meget mindre biltrafikken er i Svanemøllen. Trafiktallene er derfor et udtryk for en høj belastning (på den sikre side). Biltrafik til øvrige aktiviteter i havnen I Svanemøllehavnen er der også er en del fritidsaktiviteter ud over selve lystbådehavnen. Det er vurderet ud fra lokaliseringen af parkeringspladserne i den eksisterende havn, at der i alt er ca. 50 parkeringspladser, der anvendes til øvrige aktiviteter. Med en antaget udskiftningsrate på disse p-pladser på 50 % pr. time, dvs. en bil i gennemsnit holder i to timer, vil der således være 50 køretøjer i den mest belastede time til/fra havnen, som typisk vil være om eftermiddagen, når der er mest trafik på de øvrige veje. På et gennemsnitligt døgn antages det, at udskiftningen er 2 pr. døgn, dvs. hver p-plads anvendes 2 gange i løbet af en dag og genererer 4 bilture. Dette giver en trafik på 200 køretøjer pr. dag til og fra fritidsaktiviteterne. De anvendte tal for turgeneration er baseret på erfaringstal for lignende fritidsaktiviteter. Samlet biltrafik til havnen på en gennemsnitsdag Ovenstående overvejelser resulterer i, at den totale trafik til/fra Svanemøllehavnen er omtrent 1500 køretøjer på et gennemsnitligt døgn, og i den travleste time 130 køretøjer. Den travleste time vurderes at indtræffe om eftermiddagen en hverdag. Samlet biltrafik til havnen på en dag i højsæsonen Der er store sæsonvariationer på aktivitetsniveauet i lystbådehavne og dermed på trafikken ind og ud. Ifølge en skibstælling i Svanemøllehavnen, der er foretaget i august og september 2015 over flere dage, er aktiviteten i havnen på de travleste hverdage ca. tre gange så stor som en normal dag i september. Det er derfor vurderet, at trafikken til/fra lystbådsaktiviteterne er ca. tre gange så stor i højsæsonen som på en gennemsnitlig dag, idet det antages, at biltrafik til/fra havnen følger samme variationer som bådaktiviteten.

16 Teknisk rapport, af 83 Figur 10: Samlet bådaktivitet i Svanemøllen Havn på forskellige dage, mørkeblå indikerer weekenddage, lyseblå indikerer hverdage. For øvrige aktiviteter er forskellen mellem højsæson og gennemsnittet antagelsesvis mindre, idet aktivitetsniveauet er mere jævnt henover året. Det er antaget, at der er to gange så meget aktivitet til fritidsaktiviteterne i højsæsonen ift. gennemsnittet. Det forudsættes, at der i højsæsonen er tilstrækkelig parkeringskapacitet til at optage den beregnede trafik. Den travleste time vurderes at indtræffe om eftermiddagen en hverdag, også i højsæsonen, og den totale trafik til/fra Svanemøllehavnen på dette tidspunkt vil således være omtrent 4300 køretøjer på et gennemsnitligt døgn, og i den travleste time 340 køretøjer Parkering I den eksisterende havn er der ca parkeringspladser, samt cykelstativer til ca. 250 cykler. I den eksisterende havn udlejes plads til autocampere på Svaneknoppen. 2.4 Forsyningsforhold i den eksisterende lystbådehavn Nedenfor gives en gennemgang af forsyningsforholdene i den eksisterende lystbådehavn såvel Svanemøllehavnen som Kalkbrænderihavnen. Forsyningsbehovet i den eksisterende lystbådehavn danner grundlag for vurdering af behovet i de respektive varianter for erstatningshavne. Dette er nærmere beskrevet i rapportens kapitel 10 Forsyningsanlæg El Der er el-forsyning til bådebroer, herunder belysning og elstandere. Der er 94 elstandere i Svanemøllehavnen, og ud fra antallet af bådepladser forudsættes ca. 25 elstandere i Kalkbrænderihavnen. Der forudsættes således typisk en elstander pr bådpladser.

17 Teknisk rapport, af 83 Tabel 2: Elforsyning til eksisterende havnefaciliteter. Omfang Skønnet forbrug Belysning af havnearealerne 50 lysmaster W Elstander ved kajpladserne stk. (2000 W pr. stander 230 V 1f+n) W Kranfaciliteter 2 kraner W Totalt ca. 290 kw Vand Det er forudsat, at de opvarmede bygninger er indrettet med toiletter, håndvaske, bruserum og køkkenfaciliteter. Det præcise omfang af de vandforbrugende installationer kendes ikke. Ligeledes kendes samtidigheden ikke i detaljer, men det forventes, at vandforbruget et størst i sommerhalvåret. Det forudsættes, at der er følgende vandforbrugende installationer, der også inkluderer forbrug i havnekontoret og i selve havnen. De eksisterende lokaler for kajakklubber m.m. som forventes bibeholdt i anlægsperioden er ikke indeholdt. Skemaet angiver behovet for forsyning med koldt vand fra ledningsnettet. Det forudsættes tillige, at der er tilstrækkelig kapacitet til en begrænset forøgelse af faciliteterne på Svaneknoppen. Tabel 3: Vandforbrugende installationer, skønnet omfang. Vandbehov (l/s) pr. enhed i henhold til DS 439. Vandforbrugende installation Antal Forudsat vandstrøm (l / s) Sum af forudsatte vandstrømme (l /s) WC 15 0,1 1,5 Håndvask 15 0,1 1,5 Brusebad 15 0,15 2,25 Køkkenvask 5 0,2 1 Vand til kajpladser tapsteder 0,2 25 Vand til oplagspladser 20 tapsteder 0,2 4 I alt Dimensionerende vandstrøm 35,25 l/s 3,5 l/s I henhold til DS 439 vil en samlet forudsat vandstrøm på 35 l/s svare til en dimensionerende vandstrøm på maksimalt 3,5 l/s, hvis alle installationerne benyttes tilfældigt Spildevand Eksisterende spildevandsledning på Svaneknoppen er af ledningsejeren HOFOR oplyst at være en Ø90 trykledning, der er tilsluttet en Ø1200 spidsbundet betonledning inde på Strandpromenaden. Der er således oplyst at være rigelig tilslutningskapacitet til rådighed ved Strandpromenaden. Endvidere er der to større udløb ved henholdsvis Strandvænget med udløb i Svanemøllebugten og Vilhelmsdalsløbet ved Gentofte med udløb ved Tuborg syd Fjernvarmeforsyning Svaneknoppen HOFOR oplyser, at Svaneknoppen forsynes via en CU54 ledning med en kapacitet på 450 kw. Dog udnytter den nuværende bygningsmasse kun ca. 150 kw. Ledig kapacitet er dermed på 300 kw Telefon og IT-forsyning Omfanget af telefonforbindelser er ikke oplyst.

18 Teknisk rapport, af 83 I Svanemøllehavnen forefindes 100MB gratis datanet til havnens brugere og gæster. Der forefindes tillige 3 betalingsautomater. I Kalkbrænderihavnen forefindes Wi-Fi, dækkende klubhus og havneområde. En betalingsautomat er oplyst at være opsat 2015.

19 Teknisk rapport, af FORSLAG TIL ERSTATNINGSHAVN 3.1 Alternative forslag til placering af erstatningshavn Der er i skitseprojekteringsforløbet arbejdet på seks forskellige løsninger placeret på fire forskellige lokaliteter. Løsningerne er principielt delt i to: Stor løsning: Total lukning af indsejlingen til Kalkbrænderiløbet og dermed en total udflytning af både Svanemøllehavnen og Kalkbrænderihavnen, der betyder etablering af i alt 1420 bådepladser på en ny lokalitet. Lille løsning: Etapevis udførelse af tunnelen, således at indsejlingen kan holdes åben i en begrænset del af bredden i hele anlægsfasen. Dette begrænser udflytningen af Svanemøllehavnen til ca. 600 bådepladser, svarende til det antal, som er beliggende inden for tunnelens arbejdsareal. Løsningerne vil blive gennemgået herunder. Beskrivelser af forudsætningerne for udformning og indhold af løsningerne listes i afsnit 3.2. Der henvises generelt til tegningsbilag Erstatningshavn Svaneknoppen Stor Nord for Svaneknoppen anlægges en Stor erstatningshavn med plads til alle 1420 både fra den eksisterende havn. De beskyttende værker udføres som udgangspunkt som stenkastningsmoler, men et billigere og mindre robust alternativ i form af en estakadevæg i træ er også undersøgt. Figur 11: Erstatningshavn Svaneknoppen Stor

20 Teknisk rapport, af 83 Den eksisterende strand vil blive placeret inde i havnen og vil derfor ikke kunne bruges af badende. Som erstatning opføres et havnebad på den indvendige side af nordmolen, eller alternativt en strand på ydersiden af molen som beskrevet i afsnit 0. Vinterbadernes faciliteter flyttes fra Svaneknoppen til nordmolen. Der skal inddæmmes nye arealer på nord-vestsiden af Svaneknoppen for at erstatte eksisterende arealer, der bebygges med nye konstruktioner eller på anden måde optages i forbindelse med tunnelbyggeriet. Den eksisterende stenkastning nord for Svaneknoppen nedbrydes. Bådebroerne vil være flydebroer som størstedelen af broerne i den eksisterende havn, og det påregnes at flytte flest mulige af de eksisterende flydebroer til erstatningshavnen. De eksisterende flydebroer til kajakroere flyttes længere ud på Svaneknoppen, og der etableres slæbesteder med broer, beddingsanlæg og et nyt bolværk med kraner. Der opføres midlertidige bygninger i form af opvarmede pavilloner som skal rumme klublokaler og toilet- og omklædningsfaciliteter samt u-opvarmede simple container-konstruktioner til opbevaring af grej. Desuden opføres en 1500 m 2 stor fælles uopvarmet bådehal til roklubberne Erstatningshavn Svaneknoppen Lille Nord for Svaneknoppen anlægges en Lille erstatningshavn med plads til 600 både. De beskyttende værker udføres som udgangspunkt som stenkastningsmoler, men et billigere og mindre robust alternativ i form af en estakadevæg i træ er også undersøgt. Figur 12: Erstatningshavn Svaneknoppen Lille

21 Teknisk rapport, af 83 Den eksisterende badestrand kan forblive, hvor den er. Der skal inddæmmes nye arealer på nord-vestsiden af Svaneknoppen for at erstatte eksisterende arealer, der bebygges med nye konstruktioner eller på anden måde optages i forbindelse med tunnelbyggeriet. Den eksisterende stenkastning nord for Svaneknoppen nedbrydes. Bådebroerne vil være flydebroer som størstedelen af broerne i den eksisterende havn, og det påregnes at flytte flest mulige af de eksisterende flydebroer til erstatningshavnen. De eksisterende flydebroer til kajakroere flyttes længere ud på Svaneknoppen, og der etableres et slæbested med broer og et nyt bolværk med kraner. Der opføres en midlertidig bygning i form af opvarmede pavilloner til vinterbaderne, hvis faciliteter flyttes til nordmolen Erstatningshavn Færgehavn Nord I færgehavnen i Nordhavnen anlægges en lille erstatningshavn med plads til 600 både. Færgehavnen er i dag en erhvervshavn, som må nedlægges i denne løsning. De beskyttende værker udføres som en cofferdam-mole bestående af to indbyrdes afstivede spunsvægge med sandfyld i mellem.

22 Teknisk rapport, af 83 Figur 13: Erstatningshavn Færgehavn Nord Bådebroerne vil for de flestes vedkommende være flydebroer som størstedelen af broerne i den eksisterende havn, og det påregnes at flytte flest mulige af de eksisterende flydebroer til erstatningshavnen. Der etableres enkelte faste træbroer for at sikre nem adgang til flydebroerne. Der etableres kajudstyr, kraner m.m. ved den eksisterende kajkant. Den eksisterende kaj gennembrydes for etablering af et slæbested med broer. På et eksisterende græsareal opføres midlertidige bygninger i form af opvarmede pavilloner som skal rumme klublokaler og toilet- og omklædningsfaciliteter samt u-opvarmede simple containerkonstruktioner til opbevaring af grej. Et eksisterende grusbelagt areal påtænkes anvendt til parkering Erstatningshavn Nordhavn Nord I den nordlige ende af Nordhavnen anlægges en stor erstatningshavn med plads til alle 1420 både fra den eksisterende havn. De beskyttende værker udføres som stenkastningsmoler.

23 Teknisk rapport, af 83 Figur 14: Erstatningshavn Nordhavn Nord Bådebroerne vil for de flestes vedkommende være flydebroer som størstedelen af broerne i den eksisterende havn, og det påregnes at flytte flest mulige af de eksisterende flydebroer til erstatningshavnen. Der etableres enkelte faste træbroer for at sikre nem adgang til flydebroerne. Der etableres et slæbested, beddingsanlæg og et nyt bolværk med kraner. Roklubbernes klubhuse i Svanemøllehavnen kan fortsat anvendes, men da indsejlingen til den eksisterende havn i denne løsning er helt lukket, opføres en 1500 m 2 stor fælles bådhal på Svaneknoppen samt ramper og flydebroer til roerne, se Figur 15. Desuden anlægges en ca. 70 m lang beskyttende stenkastning 30 m ude i vandet foran ramperne, som beskrevet i afsnit Figur 15: Udsnit af Svaneknoppen med bådhal til roklubberne og ny stenkastning.

24 Teknisk rapport, af 83 På eksisterende græsarealer opføres midlertidige bygninger i form af opvarmede pavilloner som skal rumme klublokaler og toilet- og omklædningsfaciliteter samt u-opvarmede simple containerkonstruktioner til opbevaring af grej. Et eksisterende areal, dels græsbeklædt og dels anvendt til opbevaring er udset til parkering. Arealet grusbelægges Erstatningshavn Prøvestenen Lille I den sydlige ende af Prøvestenen etableres en lille erstatningshavn til 600 både bag eksisterende beskyttende værker, der ejes af By & Havn og er bygget i Der er ikke ført forsyninger frem til havnen, og den har aldrig været i brug. Figur 16: Erstatningshavn Prøvestenen Lille De eksisterende beskyttende værker tilpasses/forlænges to steder for at undgå bølgeuro i havnebassinerne. I nordbassinet etableres en banan på den sydlige mole, svarende til en udformning der i 2001 blev analyseret af DHI og fundet acceptabel i forhold til bølgeuro. Den østlige mole ved sydbassinet forlænges ud foran indsejlingen. Udformningen af de beskyttende værker er vurderet i samarbejde med DHI, der efterfølgende har analyseret bølgeuro i bassinerne, jf. ref. /10/. Bådebroerne udgøres dels af faste træbroer og dels af flydebroer som størstedelen af broerne i den eksisterende havn, og det påregnes at flytte flest mulige af de eksisterende flydebroer til erstatningshavnen. Der etableres et slæbested, beddingsanlæg og et nyt bolværk med kraner.

25 Teknisk rapport, af 83 Der opføres midlertidige bygninger i form af opvarmede pavilloner som skal rumme klublokaler og toilet- og omklædningsfaciliteter samt u-opvarmede simple container-konstruktioner til opbevaring af grej. Et eksisterende grusbelagt areal påtænkes anvendt til parkering Erstatningshavn Prøvestenen Stor I den sydlige ende af Prøvestenen etableres en stor erstatningshavn til alle 1420 både fra den eksisterende havn bag eksisterende beskyttende værker. Figur 17: Erstatningshavn Prøvestenen Stor De eksisterende beskyttende værker tilpasses/forlænges to steder. Der etableres en banan på den sydlige mole i nordbassinet og den østlige mole ved sydbassinet forlænges, begge dele for at undgå bølgeuro i havnebassinet. Bådebroerne udgøres dels af faste træbroer og dels af flydebroer som størstedelen af broerne i den eksisterende havn, og det påregnes at flytte flest mulige af de eksisterende flydebroer til erstatningshavnen. Der etableres et slæbested, beddingsanlæg og et nyt bolværk med kraner. Roklubbernes klubhuse i Svanemøllehavnen kan fortsat anvendes, men da indsejlingen til den eksisterende havn i denne løsning er helt lukket, opføres en 1500 m 2 stor fælles bådehal på Svaneknoppen samt ramper og flydebroer til roerne, se Figur 18. Desuden anlægges en ca. 70 m lang beskyttende stenkastning 30 m ude i vandet foran ramperne, som beskrevet i afsnit

26 Teknisk rapport, af 83 Figur 18: Udsnit af Svaneknoppen med bådhal til roklubberne og ny stenkastning. På eksisterende græsarealer opføres midlertidige bygninger i form af opvarmede pavilloner som skal rumme klublokaler og toilet- og omklædningsfaciliteter samt u-opvarmede simple containerkonstruktioner til opbevaring af grej. Et eksisterende grusbelagt areal påtænkes anvendt til parkering. Som supplement anlægges yderligere et grusbelagt P-område. 3.2 Forudsætninger for udformning og indhold af erstatningshavn I dette afsnit beskrives de overvejelser og forudsætninger der er gjort i forbindelse med indretningen af løsningerne for erstatningshavnene. Forudsætningerne for alle seks løsninger er samlet i Tabel 4. Der anvendes koordinatsystem DKTM3 og højdesystem DVR Bådepladser og havneindretning Det forudsættes, at der i de store løsninger etableres erstatningsbådepladser til alle 1420 både fra den eksisterende havn. Ved en delvis lukning af den eksisterende Svanemøllehavn forudsættes anlæg af 600 nye bådepladser i en lille erstatningshavn. Fordelingen af bådepladsernes størrelser svarer til fordelingen i den eksisterende havn. De findes i bredder på 2-6 m med tilhørende længder på 8-20 m. Afstanden mellem bådebroerne afhænger af bådestørrelserne. Der er forudsat en afstand på ca. 4-6 gange længden af bådene. Flest mulige af bådepladserne er påregnet etableret ved flydebroer. Alle flydebroer påregnes fastholdt af stålpæle. Alle bådepladser markeres med Y-bomme, der er mere fleksible i forhold til at ændre indretning end fortøjningspæle. Det forudsættes, at flydebroerne fra den eksisterende Svanemøllehavn kan flyttes til erstatningshavnen. Bådebroerne i Kalkbrænderihavnen flyttes ikke. I alle erstatningshavne etableres et svajebassin umiddelbart inden for indsejlingen. Svajebassiner er forudsat værende meter i diameter.

27 Teknisk rapport, af 83 Udformningen af de beskyttende værker er vurderet i samarbejde med Dansk Hydraulisk Institut, der efterfølgende har analyseret bølgeuro i alle seks løsninger, jf. ref. /10/ Vinterliggere Den eksisterende havn er klassificeret som A-havn og der er således mulighed for at bådene i vinterperioden kan ligge ved aflåst bro. Der etableres tilsvarende plads (306 stk.) til vinterliggere i en stor erstatningshavn. I en løsning med en lille erstatningshavn vil ca. 200 både kunne blive liggende ved den eksisterende aflåste bro i Svanemøllehavnen, og det vil derfor kun være nødvendigt at have ca. 120 både liggende i erstatningshavnen Dybdeforhold Det er almindelig anvendt praksis at anlægge en ny lystbådehavn med en minimum vanddybde på 2,0 m. Erstatningshavnen etableres dog med vanddybder på 1,5-3,5 m svarende til dybderne i den eksisterende havn, og der vil således ikke være den samme sikkerhed mod at støde mod bunden ved ekstremt lavvande, som man normalt vil sigte efter Faciliteter for handicappede Faciliteter for Sundets handicapafdeling samt for deres samarbejdspartner LAVUK forbliver i alle løsninger på Svaneknoppen. I løsningerne Svaneknoppen Stor og Lille flyttes de eksisterende pontonbroer lidt længere ud på Svaneknoppen, så de ikke ligger midt i erstatningshavnen Roklubber Det forudsættes, at der i de små løsninger er opretholdt adgang til den inderste del af Svanemøllenhavnen og dermed til roklubbernes faciliteter. I disse løsninger bliver roklubberne således ikke berørt. Ved en fuldstændig lukning af havnen skal der etableres erstatningsfaciliteter for roklubberne. Disse vil i alle de tre store løsninger blive placeret på nordsiden af Svaneknoppen og bestå af en stor fælles bådehal på 1500 m 2, 3 pontonbroer og 6 slæbesteder Kajakfaciliteter Ved løsningen Svaneknoppen Lille bevares sejlklubben K.A.S. faciliteter hvor de er. Sundets faciliteter på Svaneknoppen flyttes længere ud på Svaneknoppen, så de ikke ligger midt i erstatningshavnen. I løsningen Svaneknoppen Stor flyttes alle kajakfaciliteter længere ud på Svaneknoppen. Ved de delvise udflytninger til de små erstatningshavne Færgehavn Nord og Prøvestenen Lille forudsættes områderne med kajakker opretholdt, hvor de er i dag. Ved udflytninger til de store erstatningshavne Nordhavn Nord og Prøvestenen Stor bliver Sundets kajakker ved deres nuværende faciliteter, og KAS s eksisterende container og stativ flyttes til Svaneknoppen, så de kan bruge Sundets flydebroer Beddinger og slæbesteder Det eksisterende beddingsanlæg inderst i Svanemøllehavnen vil fortsat kunne anvendes ved de tre små løsninger, hvor adgangen til den eksisterende havn er opretholdt. Ved Prøvestenen Lille etableres dog et beddingsanlæg pga. afstanden til det eksisterende. Desuden etableres beddingsanlæg i de store løsninger. Der etableres slæbesteder til roklubberne som beskrevet i afsnit I løsning Svaneknoppen Stor forudsættes det, at søspejderne også anvender de ovenfor nævnte slæbesteder. I de øvrige løsninger anlægges der ét nyt slæbested til søspejderne.

28 Teknisk rapport, af Kraner Der etableres to kraner i alle erstatningshavne svarende til de to der nedlægges på Svaneknoppen som følge af tunnelarbejdet Inddæmning af erstatningsarealer ved Svaneknoppen Da der i løsningerne ved Svaneknoppen inddrages en del af de eksisterende P-arealer og der i øvrigt er behov for supplerende arealer til byggeplads, forudsættes inddæmning af et areal på den nordvestlige side af Svaneknoppen. I den store løsning er der behov for ca m 2 og i den lille løsning ca m Vinteroplagspladser Det tilstræbes at sikre den samme plads til vinteroplag, som der er i dag, i alt 625 pladser. I løsningerne ved Svaneknoppen vil pladserne på Svaneknoppen blive flyttet til P-arealerne på den nye opfyldning. I de øvrige løsninger flyttes de nødvendige pladser til p-arealer ved erstatningshavnene Parkeringsforhold I de store løsninger tilstræbes det, at der er p-arealer svarende til de eksisterende pladser. I løsningerne ved Svaneknoppen bibeholdes flest muligt af p-pladserne, hvor de er. Erstatningsp-pladser etableres på det inddæmmede areal. I de små løsninger ved Færgehavn Nord og Prøvestenen Lille etableres 150 nye p-pladser på eksisterende grusarealer. I de to store løsninger Nordhavn Nord og Prøvestenen Stor etableres 400 nye p-pladser på arealer, der grusbelægges Forsyninger Der etableres el- og vandforsyning til bådebroerne i et omfang svarende til det eksisterende Bygninger Generelt forudsættes det, at bådehaller og øvrige bygninger til opbevaring af materiel opføres som u-opvarmede bygninger i form af containere med overdækninger. Øvrige bygninger omfattende alm. kontorer, havnekontor, klublokaler, omklædningsrum, køkkenfaciliteter, baderum og toiletter forudsættes værende opvarmede pavilloner. Havnekontor Det er forudsat, at havnekontoret forbliver i de eksisterende faciliteter i løsningerne ved Svaneknoppen og ved Færgehavn Nord. I de tre andre løsninger, der ligger længere væk, opføres et supplerende havnekontor på 100 m 2 på den nye lokalitet. Vinterbaderne I løsningerne ved Svaneknoppen er det forudsat, at vinterbadernes badebro flyttes til ydersiden af den nye nordmole, og derved forudsættes der også etableret en supplerende bygning til dem på nordmolen med toiletter og omklædningsfaciliteter. Disse faciliteter skal deles med besøgende til havnebad/strand. I de øvrige løsninger kan vinterbaderne blive i deres nuværende faciliteter. Søspejderne Gry Søspejderne Gry s bygninger berøres ikke af anlægsarbejderne for havnen eller selve tunnelen men kun af en eventuel stiforbindelse. Det betyder, at hvis erstatningshavnen placeres nord for Svaneknoppen, vil søspejdernes bygninger kun skulle flyttes i det tilfælde, hvor man vælger at anlægge stiforbindelsen samtidig med tunnelen. I de øvrige løsninger forudsættes søspejderne flyttet med til en erstatningshavn, se Tabel 4. Sejlklubber I den lille løsning ved Svaneknoppen kan alle sejlklubber forblive i deres eksisterende bygninger.

29 Teknisk rapport, af 83 I den store løsning ved Svaneknoppen kan Sundet og LAVUK blive i deres klubhuse, og der forudsættes anlagt et fælles klubhus til de øvrige sejlklubber med toiletter, omklædning og tekøkken. To af Sundets langskure forventes nedlagt og erstattet, og der opføres i øvrigt skurfaciliteter til de øvrige sejlklubber som angivet i Tabel 4. I de øvrige løsninger er der forudsat opført erstatningsbygninger til sejlklubberne som anført i Tabel 4. Roklubber I de tre små løsninger hvor der fortsat vil være mulighed for indsejling til den inderste del af Svanemøllehavnen, kan roklubberne forblive i deres eksisterende faciliteter. I de tre store løsninger hvor den eksisterende havn er lukket, er det forudsat, at der på Svaneknoppen etableres en stor fælles bådehal på 1500 m 2, der kan rumme 76 robåde. Øvrige bygninger I de store løsninger forudsættes opført bygninger til toiletter og baderum svarende til antallet i den eksisterende havn. I de små løsninger opføres færre men forholdsmæssigt samme antal. Forudsatte kvadratmetre fremgår af Tabel 4. Der er forudsat en bygning med vaskerifaciliteter i de to store løsninger Nordhavn Nord og Prøvestenen Stor. Der er ved de fire løsninger, der ikke ligger ved Svaneknoppen, forudsat opført en u-opvarmet bygning, der kan fungere som miljøstation.

30 Teknisk rapport, af 83 Tabel 4: Forudsætninger for skitseprojektering af løsninger for erstatningshavne. Erstatningshavn Emne Nuværende Svaneknoppen Stor Svaneknoppen Lille Færgehavn Nord Nordhavn Nord Prøvestenen Stor Prøvestenen Lille Erstatningshavnens levetid 5 år 5 år 5 år 5 år 5 år 5 år Eksisterende Havn Lukkes Holdes delvist åben Holdes delvist åben Lukkes Lukkes Holdes delvist åben Havnepladser Svanemøllehavnen 1138 bådepladser Kalkbrænderihavnen ca bådepladser I alt 1416 bådepladser 1420 pladser 600 pladser 600 pladser 1420 pladser 1420 pladser 600 pladser Max. vanddybde 3,50 m DVR 90 3,50 m DVR 90 3,50 m DVR 90 3,50 m DVR 90 3,50 m DVR 90 3,50 m DVR 90 3,50 m DVR 90 Vinterliggere (A-havn) 306 vinterliggere 306 vinterliggere ca. 120 vinterliggere ca. 120 vinterliggere 306 vinterliggere 306 vinterliggere ca. 120 vinterliggere Kajakpladser K.A.S. 25 kajakker Container Eksist. faciliteter flyttes Ikke berørt Ikke berørt Eksist. faciliteter flyttes Eksist. faciliteter flyttes Ikke berørt Udendørs stativ til Svaneknoppen til Svaneknoppen til Svaneknoppen Flydebro (anvender Sundets (anvender Sundets (anvender Sundets flydebro) flydebro) flydebro) Sejlklubben Sundet 15 kajakker Container Udendørs stativ Flydebro flyttes til Flydebro flyttes til Ikke berørt Ikke berørt Ikke berørt Ikke berørt Flydebro bedre position bedre position Beddinger og kraner Bedding 1 stk. 1 stk stk. 1 stk. 1 stk. Slæbested 2 stk. Deles med roere 1 stk. 1 stk. 1 stk. 1 stk. 1 stk. Kran, Svaneknoppen 5 ton kran 5 ton kran 5 ton kran 5 ton kran 5 ton kran 5 ton kran 5 ton kran Mastekran, Svaneknoppen 1 mastekran 1 mastekran 1 mastekran 1 mastekran 1 mastekran 1 mastekran 1 mastekran Kran, Kalkbrændrihavnen 1 kran Vinteroplagspladser KAS bådplads 165 pladser Oplagring på kulpladsen 70 pladser 240 pladser Op til 240 pladser Op til 240 pladser I alt 625 pladser I alt 625 pladser Op til 240 pladser Sejlklubben Sundet landplads (Svaneknoppen) 240 pladser (Pladserne på Svaneknoppen flyttes til opfyldning, øvrige bibeholdes hvor de er) (Nogle af pladserne på Svaneknoppen flyttes til opfyldning, øvrige bibeholdes hvor de er) (Nogle af pladserne på Svaneknoppen flyttes til P- arealer ved erstatningshavnen, øvrige bibeholdes hvor de er) (Pladserne flyttes til nye P-arealer ved erstatningshavnen) (Nogle af pladserne på (Pladserne flyttes til nye P-Svaneknoppen flyttes til P- arealer ved arealer ved erstatningshavnen) erstatningshavnen, øvrige bibeholdes hvor de er) Fiskerihavnen 150 pladser I alt 625 pladser Parkeringsforhold Parkeringspladser pladser 400 pladser 150 pladser 150 pladser 400 pladser 400 pladser 150 pladser Cykelstativer 250 stativer 250 stativer 100 stativer 100 stativer 250 stativer 250 stativer 100 stativer Forsyninger mv. El- og vandstandere el/vand standere 119 el/vand standere 51 el/vand standere 51 el/vand standere 119 el/vand standere 119 el/vand standere 51 el/vand standere Belysning Belysning Belysning Belysning Belysning Belysning Belysning Trådløst internet Trådløst internet Trådløst internet Trådløst internet Trådløst internet Trådløst internet Trådløst internet Betalingsautomater Betalingsautomater Betalingsautomater Betalingsautomater Betalingsautomater Betalingsautomater Betalingsautomater Bygninger Toiletter 13 stk 13 stk (75 m 2 ) 5 stk (25 m 2 ) 5 stk (25 m 2 ) 13 stk (75 m 2 ) 13 stk (75 m 2 ) 5 stk (25 m 2 ) Baderum 11 stk 11 stk (50 m 2 ) 5 stk (25 m 2 ) 5 stk (25 m 2 ) 11 stk (50 m 2 ) 11 stk (50 m 2 ) 5 stk (25 m 2 ) Vaskerifaciliteter Vaskerifaciliteter Vaskerifaciliteter (25 m 2 ) Vaskerifaciliteter (25 m 2 ) - Havnekontor, Svanemøllen I alt 300 m Suppl. bygning 100 m 2 Suppl. bygning 100 m 2 Suppl. bygning 100 m 2 Vinterbadere, hus 200 m 2 og skur 100 m 2 I alt 300 m 2 suppl. hus 200 m 2 suppl. hus 200 m Søspejdere Gry, huse 250 m 2, skure 150 m 2 I alt 400 m hus 150 m 2, skur 150 m 2 hus 150 m 2, skur 150 m 2 hus 150 m 2, skur 150 m 2 hus 150 m 2, skur 150 m 2 Sejlklubber: (inkl. ungdom KØS) LAVUK I alt 180 m Sundet, hus 700 m 2, skure 1000 m 2 I alt 1700 m 2 skur 200 m 2 - hus 150 m 2, skur 450 m 2 hus 400 m 2, skur 850 m 2 hus 400 m 2, skur 850 m 2 hus 150 m 2, skur 450 m 2 K.A.S., hus 1400 m 2, skur/overdækning 500 m 2 I alt 1900 m 2 hus* 500 m 2, skur 450 m 2 - hus 100 m 2, skur 200 m 2 hus 700 m 2, skur 500 m 2 hus 700 m 2, skur 500 m 2 hus 200 m 2, skur 400 m 2 ØSF, hus 800 m 2, skure 300 m 2 I alt 1100 m 2 hus* 500 m 2, skur 250 m 2 - hus 100 m 2, skur 100 m 2 hus 600 m 2, skur 300 m 2 hus 600 m 2, skur 300 m 2 hus 200 m 2, skur 200 m 2 SKK + KvS, hus 1000 m 2, skure 40 m 2 I alt 1040 m 2 hus* 500 m 2, skur 50 m hus 500 m 2, skur 50 m 2 hus 500 m 2, skur 50 m 2 - *ét fælles hus for sejlklubber Kvalitet af bygninger "hus" er opvarmede pavilloner, "skur" er uopvarmede containerkonstruktioner "hus" er opvarmede pavilloner, "skur" er uopvarmede containerkonstruktioner "hus" er opvarmede pavilloner, "skur" er uopvarmede containerkonstruktioner "hus" er opvarmede pavilloner, "skur" er uopvarmede containerkonstruktioner "hus" er opvarmede pavilloner, "skur" er uopvarmede containerkonstruktioner "hus" er opvarmede pavilloner, "skur" er uopvarmede containerkonstruktioner Miljøstation Svanemøllehavnen, containere 6 stk stk uopvarmet bygning 1 stk uopvarmet bygning 1 stk uopvarmet bygning 1 stk uopvarmet bygning Svanemøllehavnen, miljøstationer 3 stk - - (50 m 2 ) (50 m 2 ) (50 m 2 ) (50 m 2 ) Kalkbrænderihavnen, containere 6 stk - - Kalkbrænderihavnen, miljøstation 1 stk - - Roklubber Skjold 15 kajakker Klubhus 6-8 robåde Forplads Flydebroer og slæbested Fælles ny bådhal til Ikke berørt Ikke berørt Fælles ny bådhal til Fælles ny bådhal til Ikke berørt Gefion Klubhus 76 bådpladser, 1500 m 2 76 bådpladser, 1500 m 2 76 bådpladser, 1500 m 2 Forplads på Svaneknoppen på Svaneknoppen på Svaneknoppen Flydebroer og slæbested samt 3 pontonbroer samt 3 pontonbroer samt 3 pontonbroer 6 slæbesteder 6 slæbesteder 6 slæbesteder DSR kajakker Klubhus kajak pontonbro kajak pontonbro kajak pontonbro 35 robåde Forplads Flydebroer og slæbested aflåste faciliteter aflåste faciliteter aflåste faciliteter KVIK Klubhus Forplads Flydebroer og slæbested Note: "-" betyder, at der ikke anlægges noget som erstatning for det eksisterende, enten fordi det eksisterende fortsat kan anvendes eller fordi det ikke anses for værende nødvendigt.

31 Teknisk rapport, af Forudsætninger for retablering af lokaliteter for erstatningshavne Når Nordhavns tunnelen er anlagt skal lystbådehavnen flyttes tilbage fra erstatningshavnen til den oprindelige placering. Dette afsnit forholder sig til hvilke nyopførte elementer i erstatningshavnen, der ikke skal fjernes igen, men forudsættes efterladt, fordi det kan give værdi til lokaliteten, og/eller det ikke umiddelbart giver mening at ofre penge på at fjerne det igen. Svaneknoppen Stor: Følgende elementer forbliver: Opfyldt areal beskyttet med stenkastning; Nye forsyninger i jord, afproppes; Nye belægninger på Svaneknoppen; Nyt bolværk afgrænset af stenkastning i begge sider; Kraner nedtages og flyttes tilbage fundamenter forbliver i jorden, bolte skæres ved betonoverkant; Vanddybderne eventuelle uddybningsområder forbliver uddybede, bortset fra området umiddelbart foran stranden, hvor der fyldes op for at undgå en skråning. Svaneknoppen Lille: Følgende elementer forbliver: Opfyldt areal beskyttet med stenkastning; Nye forsyninger i jord, afproppes; Nye belægninger på Svaneknoppen; Nyt bolværk afgrænset af stenkastning i begge sider; Kraner nedtages og flyttes tilbage fundamenter forbliver i jorden, bolte skæres ved betonoverkant. Vanddybderne eventuelle uddybningsområder forbliver uddybede. Færgehavn Nord: Følgende elementer forbliver: Nye forsyninger i jord, afproppes; Nye grusarealer til bygninger; Kraner nedtages og flyttes tilbage - fundamenter forbliver i jorden, bolte skæres ved betonoverkant. Nordhavn Nord: Følgende elementer forbliver: Nye forsyninger i jord, afproppes; Nye grusarealer til bygninger. Prøvestenen Lille: Følgende elementer forbliver: Forlængelse af moleanlæg mod syd; Ny ekstra mole i nordligt bassin; Nye forsyninger i jord, afproppes; Nye belægninger; Nyt slæbested; Nyt beddingsanlæg; Nyt bolværk; Faste træbroer; Kraner nedtages og flyttes tilbage - fundamenter forbliver i jorden, bolte skæres ved betonoverkant;

32 Teknisk rapport, af 83 Vanddybderne eventuelle uddybningsområder forbliver uddybede. Prøvestenen Stor: Følgende elementer forbliver: Alle elementer nævnt under Prøvestenen Lille; Nyt P-areal.

33 Teknisk rapport, af HAVNEANLÆG 4.1 Kvalitet og udformning af havnekonstruktioner Kravene til en klasse A havn Den eksisterende havn er klassificeret som en A havn, og der er krav om, at erstatningshavnen kan klassificeres tilsvarende. En havn der er passende beskyttet med stenmoler, cofferdam-moler eller lignende vurderes at kunne leve op til kravene til en klasse A havn. Hvis der alternativt etableres molekonstruktioner af mere midlertidig karakter, f.eks. en estakadevæg (beskrives nedenfor), er det usikkert om en sådan vil opfylde kravene til en klasse A- havn Molekonstruktioner I forbindelse med anlæggelse af en havn vil molekonstruktionerne være omkostningstunge, og selve valget af type konstruktion kan afhænge af flere faktorer som eksempelvis økonomi, bølgeuro og pladshensyn. For forslagene til erstatningshavn vil det primære valg af beskyttende konstruktion være stenkastningsmoler, dels ud fra et økonomisk perspektiv og dels ud fra de bølgeabsorberende egenskaber en sådan har. For løsningerne ved Svaneknoppen kan estakadevægge i træ dog være et økonomisk alternativ, og for Færgehavn Nord er en cofferdam løsning valgt primært på grund af den begrænsede plads, da de beskyttende konstruktioner ligger lige ud til sejlrenden, men også på grund af den store vanddybde i det område. I det følgende gives en teknisk beskrivelse af de forskellige molekonstruktionstyper og der redegøres mere for de enkelte løsningers egenskaber. Stenkastningsmoler Stenkastningsmolerne er opbygget af sten, der er løst udlagt, dvs. uden sammenbinding med eksempelvis beton. På forsiden (ud mod det åbne vand) opbygges den med et anlæg 1:2, mens den ind mod lystbådehavnen etableres lidt stejlere, nemlig anlæg 1:1.5, se Figur 19. Bredden af kronen (toppen) er 3,5 m, hvilket medfører, at entreprenøren kan køre på kernematerialet under anlæggelsen af stenkastningen, idet der i kote 1,0 m vil være en bredde af kernematerialet på min 4,5 m. Erstatningshavnen skal kun forudsættes anvendt i fem år, mens Nordhavnstunnellen etableres. Herefter forudsættes konstruktionerne fjernet og arealerne reetableret. Den korte forudsatte levetid for konstruktionerne medfører, at det er muligt at lave en lidt mere simpel og billigere konstruktion. Opbygningen består inderst af en kerne og yderst af et dæklag, hvis sten har en størrelse, der er tilstrækkelig til at modstå bølgekræfterne og dermed sikre stenkastningen mod at deformere som følge af bølgepåvirkningen. En principskitse af den forudsatte simple stenmolekonstruktion er vist på nedenstående figur.

34 Teknisk rapport, af 83 Figur 19: Principskitse af opbygningen af de midlertidige stenkastningsmoler. Kernen er forudsat opbygget af glatved/katholm sten, der er et billigere alternativ til brudstensmaterialer. Den primære konsekvens ved anvendelsen af dette billigere kernemateriale er risikoen for frostsprængning, idet stenene har et højt kalkindhold. Frostsprængninger vil medføre, at der med tiden vil opstå en større fraktion af finere stenstørrelser i kernematerialet, hvilket medfører, at materialet kan pakkes mere og at noget af det fineste materiale kan vaskes ud gennem dæklaget. Begge dele vil medføre, at der med tiden kan ske en vis sætning af stenkastningen. Dette vurderes dog ikke problematisk grundet konstruktionens korte levetid. Konstruktionen vil således ikke kunne permanentliggøres. Dækstensmaterialet består af uforvitret stærkt granit, der som minimum har en rumvægt på 2,6 t/m 3. Dæklagsstenene må ikke have et højt indhold af kalk idet frostsprængninger med deraf følgende reduktion af stenstørrelsen ikke kan accepteres. Stenene skal have tilstrækkelig tyngde til at modstå bølgepåvirkning og en optimal geometri til at sikre, at de kan udlægges hensigtsmæssigt. Dækstenene udlægges således, at der opnås en ensartet fordeling af stenstørrelserne. Stenstørrelsen i dæklaget på den side, der vender ind mod lystbådehavnen er mindre end stenstørrelsen i dæklaget, der vender ud mod det åbne hav. Formålet med dæklaget på indersiden er primært at sikre stenkastningsmolen mod udskridning af materiale som følge af bølge-overskyl. Stenstørrelserne i stenkastningsmolerne for Svaneknoppen og Nordhavn Nord løsningerne er givet i nedenstående tabel. Grunden til at der er forskel på dæklaget ud mod det åbne hav for de to lokaliteter skyldes, at den bølgepåvirkning, der er ved Nordhavn Nord er kraftigere end den, der forekommer ved Svaneknoppen. Designbølgehøjder er fastsat på baggrund af DHIs rapport, ref. /10/, og en returperiode på 10 år. Det er almindelig praksis at anvende en returperiode, der er dobbelt så stor som konstruktionens levetid. For Prøvestenen er de primære beskyttende stenkastningskonstruktioner allerede etableret. Bølgeuroen i de eksisterende bassiner er analyseret af DHI, jf. ref. /10/, og det har vist sig nødvendigt af forbedre/justere visse steder for at sikre acceptable forhold i bassinerne. Justeringerne består af etableringen af en banan ved indsejlingen til det nordlige bassin samt en forlængelse af den sydøstlige mole i det sydlige bassin. Tabel 5: Stenstørrelser i stenmoler. Topkote Stenstørrelse dæklag Forsiden (mod havet) Bagsiden (mod havnen) Stenstørrelse kernemateriale Svaneknoppen 2, kg kg mm Nordhavn Nord 2, kg kg mm Cofferdam På større vanddybder vil en cofferdam være billigere end en stenkastning. Cofferdam-molen ved Færgehavn Nord er bygget op af to parallelle spunsvægge, der er indbyrdes forankrede. Kon-

35 Teknisk rapport, af 83 struktionen er fyldt med sand, og der er udlagt ca. 500 mm gruslag på toppen for at minimere erosion af sandfyldet. Bredden af cofferdam en er ca. 5 m og overkant er i kote +3,0. Spunsvæggen skal føres ned i havbunden indtil ca. kote -13,0-14,0 afhængig af niveau af eksisterende havbund. Tabel 6: Cofferdam Topkote Nødvendigt modstandsmoment Stålstyrke Længde Cofferdam + 3,0 ~800 cm 3 /m S430GP L = m For at sikre, at spunsvæggen også er stabil under udførelsen, anbefales det at fylde op med sand indtil ca. kote -5,0 omkring den fremtidige cofferdam-mole, se faseplan i Figur 20. Det omkringliggende sand bruges efterfølgende som fyldmateriale i cofferdam-molen. Figur 20: Faseplan for udførelse af cofferdam-mole. Estakade løsning Et billigere alternativ til stenkastningsmolen ved Svaneknoppen er en estakadevæg. Denne løsning vil dog kun være et alternativ på de dele af strækningen, hvor der ikke er bagvedliggende

36 Teknisk rapport, af 83 adgangs-arealer, som der f.eks. er på den inderste strækning af nordmolen ved Svaneknoppen Stor, hvor der skal være adgangsvej til vinterbadernes faciliteter. En estakadevæg er en simpel træ-konstruktion, der består af pælebukke med en vis afstand, hvorimellem der er etableres en træbeklædning, se princip på nedenstående figur. Figur 21: Principsnit, der viser opbygningen af en estakadevæg. En pælebuk består af to træpæle, der rammes med en hældning 1:3. Afstanden mellem pælebukkene vil være ca. 2.8 m. Materialemæssigt stilles der krav om, at styrken er tilstrækkelig til, at naturpåvirkningerne (bølger, strøm og vind) kan optages og videreføres samt at pælenes levetid i havvandet er minimum fem år. Det er dermed ikke nødvendigvis et krav, at pælene er trykimprægnerede træ NTR klasse M eller tropisk træ. Et alternativ til træpæle vil være stålrørspæle en dyrere løsning, men grundet den meget faste moræneler kan det vise sig at være den rigtige løsning. Estakadevæggen er ikke dimensioneret for islast, hvilket vil betyde, at der i tilfælde af en isvinter vil være risiko for, at estakadevæggen tager skade og i værste fald bryder sammen og skal retableres. Tabel 7: Estakadevæg. Pælebuk afstand og pælediameter Beklædning Svaneknoppen 2.8 m / ø 300 træpæle 200 x 0,075 mm planker Kajkonstruktioner I den eksisterende Svanemøllehavn er der faciliteter til optagning af mindre både (5 t kran) samt optagning af master (mastekran). Tilsvarende faciliteter skal etableres i erstatningshavnene. Anvendelse af kranerne kræver, at bådene kan ligge til kaj umiddelbart foran kranerne, hvilket sikres ved, at der etableres ca. 40 m bolværk foran kranerne. I løsningen, hvor erstatningshavnen placeres ved Færgehavn Nord, anvendes de eksisterende bolværker, mens der i de andre løsninger skal etableres nye. Baglandet ved kranerne er dimensioneret til at kunne modstå let trafik (5kN/m 2 ). Bolværket består af en forankret stålspuns, der afsluttes med en træhammer. Spunsen er projekteret til en levetid på 5 år i det miljø (havvand) uden at der skal anvendes katodisk beskyttel-

37 Teknisk rapport, af 83 se. Bolværket kan således kun permanentliggøres hvis der installeres katodisk beskyttelse. Der vurderes, at der kan anvendes en traditionel forankring bestående af en ankerstang fastgjort til en ankerplade af beton i baglandet og via et stræk til spunsen. I det endelige valg af profiltype til spunsen vil det sandsynligvis være den forventede rammemodstand, der bliver afgørende, da spunsprofilerne skal rammes ned i særdeles faste morænelersaflejringer. For løsningen, hvor der skal etableres et havnebad (Svaneknoppen Stor), skal der desuden rammes en spuns, hvor havnebadet skal ligge op mod plateauet ved vinterbadefaciliteterne. Denne spuns vurderes udført som en fri spuns, da der ikke er ret stor vanddybde. Spunsen afsluttes også her med en træhammer. Tabel 8: Bolværker. Topkote Nødvendigt modstandsmoment Stålstyrke Længde Svaneknoppen 2,0 ~300 cm 3 /m S235GP L = 7,3 m Svaneknoppen havnebad 1,0 (2,0) ~1000 cm 3 /m S430GP L = 10,3 m Nordhavn Nord 2,0 ~1100 cm 3 /m S270GP L = 11,6 m Prøvestenen 1,8 ~300 cm 3 /m S235GP L = 8,4 m Bådebroer I de skitseløsninger, der er udarbejdet for erstatningshavnene forekommer der to typer af bådebroer; flydende bådebroer og faste bådebroer. I det omfang det er hensigtsmæssigt prioriteres flydebroer i erstatningshavnene blandt andet pga. af fleksibiliteten og at de vil kunne genanvendes/flyttes til Svanemøllehavnen efter at erstatningshavnen er afviklet. Men langs faste konstruktioner som stenkastninger eller spunsvægge er det valgt at anvende faste bådebroer. Samme to typer af bådebroer forekommer i den eksisterende Svanemøllehavn (inklusiv Kalkbrænderihavnen). Tendensen har dog været, at der i de senere år er skiftet en del faste bådebroer ud med flydende bådebroer i takt med, at de skulle udskiftes. I det omfang det er muligt flyttes og genanvendes eksisterende bådebroer i erstatningshavnene dog er broerne i Kalkbrænderihavnen angiveligt i en sådan tilstand, at de ikke vil kunne flyttes. Det er valgt, at flydebroer i Svanemøllehavnen flyttes og anvendes i erstatningshavnene, mens alle faste broer både i Svanemøllehavnen og Kalkbrænderihavnen ikke afmonteres for genanvendelse i de midlertidige løsninger. Flydebroer Generelt er der anvendt samme princip i layout for alle løsninger for erstatningshavne. Flydebroerne er standard flydepontoner/-broer, der har en bredde på 2,4 m og et fribord på 0,5 0,6 m. Flydebroerne fastgøres med et beslag (se Figur 5) til pæle pr. ca m, hvormed det sikres, at den horisontale bevægelse er minimal, mens den vertikale bevægelse kan følge vandstandsvariationerne. Pælene er stålrørspæle, der er rammet således spidsen er ca. 3,5 5 m under havbunden. Pælene er korrosionsbeskyttede, sandfyldte og lukket i toppen. Adgangen til flydebroerne er enten fra terræn eller faste pælebroer via en bevægelig landgang, se princip på Figur 22.

38 Teknisk rapport, af 83 Figur 22: Princip for plan af flydebroer. Flydebroerne består af polystyren omsluttet af beton, hvormed polystyrenen sikrer flydeegenskaberne. Flydebroerne skal som minimum kunne bære en karakteristisk last på 1,5 kn/m 2 foruden egenvægten. Flydebroerne leveres med servicekanaler til at fremføre vand- og el-ledninger. Ledningerne tilsluttes forsyningsstandere med 6 CEE udtag for el og DN vandhane pr. ca. 25 m. Dertil kommer, at der pr. ca. 30 m etableres en lysmast se evt. Figur 3 for flydebro med udstyr i Svanemøllehavnen. Flydebroerne kobles sammen med koblinger/beslag enten i forlængelse af hinanden eller i en vinkel afhængig af indretningen af lystbådehavnen. Y-bomme Til fortøjning af både i erstatningshavnen anvendes generelt Y-bomme fremfor fortøjningspæle. I Svanemøllehavnen forekommer der to typer af Y-bomme med og uden gangareal, se foto i fig. 5 eller principtegning i nedenstående Figur 23. Figur 23: Lette Y-bomme. Kilde Y-bomme i den del af Svanemøllehavnen, der skal erstattes, vil blive flyttet ud i erstatningshavnen, og der vil som udgangspunkt blive suppleret med Y-bomme af typen uden gangarealer til

39 Teknisk rapport, af 83 sikring af fortøjningsmuligheder. Disse har en længde på minimum 6 m og en kapacitet på minimum 70 kg. Ramme og beslag er varmgalvaniserede. Faste træbroer Langs faste konstruktioner som stenkastninger eller spunsvægge er det valgt at anvende faste bådebroer. Træbroerne udføres med et trædæk med en bredde på 1,5 m, 2,5 m eller 4,0 m, der understøttes af bjælker i hårdttræ eller stål, der fastgøres til hårdttræ- eller stålpæle. Broer med bredde på 1,5 m opføres ved slæbesteder og beddingsanlæg. Faste broer ved Nordhavn Nord har en bredde på 4,0 m, og faste broer ved de øvrige lokaliteter er 2,5 m brede. Broerne er bredere i løsning Nordhavn Nord, fordi der ikke findes og ikke skal bygges adgangsveje langs broerne. Derfor skal de faste broer være store nok til at transportere større udstyr til og fra bådene. Figur 24: Skitse for fast træbro, B=2500 mm Det anvendte træ skal være egnet til marint miljø, hvilket betyder, at det skal være imprægneret svarende til klasse A. Afstand mellem pæle i længderetning er maks. 3 m, mens det i den anden retning afhænger af broens bredde. Faste broer ved Færgehavn Nord udføres med stålpæle på grund af den større vanddybde. Tværgående bjælker på fast træbro ved Nordhavn Nord skal være stålbjælker på grund af den store afstand mellem pæle, ca. 4 m på tværs. Broerne med en bredde på 1,5 m eller 2,5 m er dimensioneret for 1,5 kn/m 2 jævnt fordelt, karakteristisk nyttelast samt 1,5 kn karakteristisk punktlast. Broerne ved Nordhavn Nord er beregnet for 5,0 kn/m 2 jævnt fordelt, karakteristisk nyttelast. Badebro til vinterbadere Der skal, i tilfælde af at der etableres en ny sandstrand i løsningen Svaneknoppen Stor, etableres en badebro til vinterbaderne på nordmolen svarende til deres eksisterende badebro. Der skal bygges et trædæk, der er forbundet til land med en mindre træbro (trærampe) med en bredde på 1 m, samt en trappe fra trædækket ned i vandet.

40 Teknisk rapport, af 83 Figur 25: Skitse for vinterbadernes bro Trædækket har dimensionen 3 m x 3 m. Både broen og trappen har en bredde på 1,0 m. Dækplankerne er understøttet af bjælker i hårdttræ, der er fastgjort til pæle i hårdttræ. Bro og trappe forsynes med rækværker, og dækket afgrænses med et lukket rækværk Slæbested og beddingsanlæg Ved alle løsninger skal der etableres slæbesteder og/eller beddingsanlæg, hvilket for de fleste løsninger betyder, at en eksisterende kajvæg/stenkastning skal gennembrydes og en betonrampe bygges. Rampen ved slæbestedet ved Færgehavn Nord samt alle beddingsanlæg bliver afgrænset og understøttet af spunsvæg på tre sider. Rampen ved slæbesteder på mindre vanddybder afgrænses af stenkastning på to sider og af en fodspuns. Figur 26: Skitse med eksempel på snit gennem rampe for slæbested. Slæbesteder udføres med en bredde på ca. 5 m og en hældning på 1:8 og føres ned til kote ca. -1,0. Længden er ca. 24 m (5 m er bygget på land og ca. 19 m bygget i vand).

41 Teknisk rapport, af 83 Beddingsanlæg udføres med en bredde på ca. 6 m og en hældning på 1:10 og føres ned til havbunden eller til kote -3,0. Der monteres skinner med tætliggende sveller på rampen. Samlet længde er ca. 50 m og længden af den del, der kan bygges på land, afhænger af pladsforholdene i det specifikke område. Ved både slæbesteder og beddingsanlæg etableres der to faste træbroer med en bredde på 1,5m på begge sider af rampen. Stenkastningen skal i princippet etableres på samme måde som stenkastningsmolen. Den består af kernemateriale af sand og dæksten, og den har en hældning på 1:1,5. Spunsvæggene afstives indbyrdes, fodspunsen er fri. 4.2 Inddæmning og uddybning Inddæmning af nye arealer Alle løsninger for erstatningshavne udformes med henblik på at udnytte de eksisterende arealer og faciliteter i videst muligt omfang. Det vil dog nogle steder være nødvendigt at inddæmme nye arealer for at erstatte eksisterende arealer, der bebygges med nye midlertidige anlæg. I begge løsninger ved Svaneknoppen opfyldes det vestlige hjørne, som vist på figuren nedenfor, primært med henblik på at etablere plads til parkering og bådoplag. I den østlige ende af Svaneknoppen opfyldes et mindre areal i forbindelse med anlæg af et nyt bolværk med 5 tons- og mastekran. Figur 27: Inddæmning af nye arealer på Svaneknoppen. I løsningen ved Nordhavn Nord opfyldes og indrettes et område i det syd-vestlige hjørne, hvor der anlægges bolværk med kraner, bedding og slæbested. Denne opfyldning afgrænses med dæksten ved siden af slæbestedet og med en spunsvæg foran kranerne, se Figur 28.

42 Teknisk rapport, af 83 Figur 28: Opfyldning ved Nordhavn Nord. I løsningerne ved Prøvestenen kræves også en mindre opfyldning i forbindelse med anlæg af et nyt bolværk med 5 tons- og mastekran, som vist på Figur 29. Figur 29: Opfyldning ved Prøvestenen Uddybning Ved de forskellige lokaliteter er der forskellige vanddybdeforhold, hvilket betyder, at der er forskellige behov i forhold til uddybning. I Svanemøllebugten varierer vanddybderne fra 0 til ca. 4,5m, ved Nordhavn Nord fra 0 til 5m, ved Prøvestenen fra 1m til 4,5m, mens de største dybder findes i Færgehavn Nord på ca. 7-8m. Lystbådene bliver fordelt i erstatningshavnen i forhold til dybdeforholdene. De største og dybeste både placeres tæt på havneindløbet, mens de mindste både kan anløbe på lavere vand i den inderste del af havnen.

43 Teknisk rapport, af 83 I Figur 30 er de nødvendige vanddybder markeret for de enkelte løsninger, hvor lyserøde arealer skal have en vanddybde på 3,5m, gule arealer 3,0m, blå arealer 2,5m, grønne arealer 2,0m og grå arealer 1,5m. Figur 30: Uddybningsplaner for de seks løsninger.

44 Teknisk rapport, af 83 Ved Færgehavn Nord er de nødvendige dybder ikke markeret, idet der er rigeligt dybt overalt til alle typer lystbåde. På planerne er de områder, der skal uddybes, markeret med farvet skravering. I løsningerne ved Svaneknoppen samt ved Prøvestenen skal der udføres en uddybning af den eksisterende bund. I både Færgehavn Nord og Nordhavn Nord er uddybning ikke nødvendig. 4.3 Havneanlæg Funktionel beskrivelse Molekonstruktioner Det overordnede formål med molekonstruktionerne eller de beskyttende værker er, at skabe tilstrækkeligt læ i områderne bag molerne til de aktiviteter, der skal være, dvs. primært lystbåde. En hensigtsmæssig udformning vil desuden kunne begrænse sediment-aflejringer i indsejlingen og/eller i havnen. Molekonstruktioner udført af eller med sten har den egenskab, at de absorberer en del bølgeenergi fra de indkomne bølger, hvilket reducerer bølgeuroen både i indsejlingen og i selve lystbådehavnen, mens molekonstruktioner med en vertikal front af eksempelvis stålspuns kaster hovedparten af bølgeenergien tilbage i vandet uden stor absorption. Estakadevægge med en svagt hældende front på 1:3 vil absorbere mere energi end en vertikal mole af stålspuns, men vil stadig kaste en del af bølgeenergien tilbage i havet, hvilket vil give mere bølgeuro sammenlignet med konstruktioner af sten. Topkoten af de beskyttende molekonstruktioner bestemmes ud fra hvor meget overskyl og sprøjt, der kan accepteres. Idet der bag de beskyttende molekonstruktioner ikke er konstruktioner, der kan beskadiges eller vejadgang for personer tillades et vist overskyl ca. 2-5l/s/m. Jo større kronekote des større økonomisk udgift, men des mindre overskyl Bådebroer For alle løsningerne er det reelt bådebroerne, der definerer selve indretningen af lystbådehavnen. Bådebroerne etableres fra fastlandet og ud i selve havnebassinerne, og de er fundamentet for muligheden for fortøjning af både. Faste bådebroer etableres i områder, hvor bådebroerne skal ligge parallelt med faste konstruktioner som stenkastninger eller bolværker. Dette vurderes mest hensigtsmæssigt idet flydebroernes afstand til de faste konstruktioner skal være relativ stor, for at sikre at flydebroerne ikke beskadiges ved lavvande og ekstrem lavvande. Adgangen til flydebroerne vil være via bevægelige ramper (ramper, der kan bevæge sig i længderetningen). Ramperne er fastmonterede på de faste bådebroer eller på terrænet og glider på et underlag på flydebroerne. Dermed vil hældningen variere med vandstanden. Flydebroerne sikrer, at man altid er i niveau med bådene, da flydebroerne med Y-bomme følger vandstandsvariationerne. Anvendelsen af flydende bådebroer giver en fleksibilitet i indretningen af lystbådehavnen, idet de er nemme at flytte, da de blot er fastgjort til nedrammede pæle via et beslag. De indkøbte flydebroer til erstatningshavnen vil således efterfølgende kunne flyttes med tilbage til Svanemøllehavnen og således erstatte eksisterende flydebroer eller faste pælebroer, der er i dårlig stand. Alternativt kan de sælges, mens de faste bådebroer vil skulle demonteres efter endt brug uden reel mulighed for genanvendelse.

45 Teknisk rapport, af 83 Bådebroerne kombineret med Y-bomme giver mulighed for en dynamisk lystbådehavn, der er let at tilpasse til brugernes behov. Y-bommene sikrer fortøjningsmulighed for bådene uden brug af fortøjningspæle. Ud over at give adgang til bådene vil alle forsyninger (el og vand) også være en del af bådebroernes udstyr, således at lystbådene har adgang til el og vand nær fortøjningsstedet Kajanlæg med kranfaciliteter Optagning af master og de mindre både sker ved anvendelse af hhv. mastekran og 5 t kran. I dag findes disse faciliteter i Svanemøllehavnen, og i forbindelse med etableringen af erstatningshavnene sikres, at de samme faciliteter er tilgængelige. For at sikre optimal funktion af kranerne etableres et bolværk foran kranerne således, at bådene kan sejle helt tæt på kranerne. Bolværket forsynes med 10 t pullerter pr. 10 m således, at bådene kan fortøjes i nødvendigt omfang og vanddybden foran bolværket er på min 3.5 m således også større lystbåde kan anvende området. Arealet omkring kranerne kan tilkøres af personbiler således at de optagne både og master kan transporteres til oplagsstedet Bedding, slæbested Både kan tages på land via et slæbested eller et beddingsanlæg - en betonrampe, hvor en bådtrailer kan føres ned til vandet og båden kan lastes. Slæbestedet er tiltænkt robåde og joller, mens beddingen er lidt fladere og med skinner, så større både kan tages op her Rampe med pontoner til kajakklubber Til søsætning af kajakker etableres en betonrampe, hvortil de eksisterende flydebroer flyttes Faciliter til roklubber Til søsætning af robåde etableres betonramper med tilhørende flydebroer. I de to store løsninger Nordhavn Nord og Prøvestenen Stor etableres erstatningsfaciliteter for roklubberne på nordsiden af Svaneknoppen. Figur 31: Erstatningsfaciliteter til roklubber på Svaneknoppen i løsningerne Nordhavn Nord og Prøvestenen Stor. Robåde har brug for meget stille vand, når de sejler ud fra pontonbroerne. Derfor vil et beskyttende værk i form af en stenkastning være nødvendigt nord for Svaneknoppen for at beskytte

46 Teknisk rapport, af 83 mod indkomne bølger. Da robådene kan være op til 17,5 m, er stenkastningen placeret cirka 30 meter væk fra pontonerne og vinkelret med den værste bølgeretning, som er 30 grader fra nord.

47 Teknisk rapport, af HAVNEBAD ELLER STRAND En erstatningshavn som Svaneknoppen Stor medfører, at den eksisterende strand ved Strandboulevarden ikke længere kan anvendes som badestrand. Stranden vil være placeret i bunden af selve lystbådehavnen, hvilket vil skabe uhensigtsmæssige forhold (både sikkerhedsmæssigt og æstetisk) for både badende og de sejlende. Der skal i dette tilfælde etableres en midlertidig erstatning i form af enten et havnebad eller en ny strand. 5.1 Havnebad Som midlertidig erstatning for den badestrand, der er i dag, er en løsning at etablere et flydende havnebad ved den nordlige molekonstruktion i samme område, hvor der etableres faciliteter for vinterbaderne, se Figur 11. Havnebassinet skal placeres på den rolige side af molekonstruktionen og vil komme til at bestå af en krans af flydebroer, der omslutter aflukkede bassiner samt et trædæk til solbadning. Havnebadet kan udføres således, at der bliver et selvstændigt børnebassin med reduceret vanddybde samt et bassin til motionssvømning og leg. Bassin til motionssvømning etableres uden bund, hvorved vanddybden kommer til at svare til den naturlige vanddybde på ca. 2,2 til 2,5 m. Se principskitse af udformning af havnebad nedenfor. Figur 32: Oplæg til layout for midlertidigt havnebad ved Svaneknoppen Stor. Kvalitet og udformning Havnebadet opbygges af præfabrikerede standard flydebroer/flydepontoner med en typisk bredde på 2,4 m 3,0 m og en højde på ca. 1,2 m med et fribord på 0,5 0,6 m. Til en opbygning af et havnebad, som skitseret i Figur 32 vil der forekomme flere forskellige længder af flydebroer og lokalt vil det være nødvendigt at supplere med opdriftsceller. Flydebroerne består af armeret beton omkring en kerne af celleplast/polystyren, der sikrer flydeegenskaberne. De spændes sammen vandret med wirer eller kraftige bolte således, at de ligger stabilt i forhold til hinanden og de fastgøres/forankres til nedrammede pæle således de vertikalt kan følge vandstandsvariationerne, mens de horisontalt ligger fast. Den horisontale afstand fra stenkastningsmolen (kronekanten) til havnebadet (trædæk/flydeponton) skal være ca. 5,3 m. Dette vil sikre, at havnebadet ikke går på grund på stenkastningen ved ekstremt lavvande på 0,8 m. De sammenspændte flydebroer inkl. opdriftsceller udgør fundamentet for overbygningen/facaden af havnebadet. Handicap-adgang sikres via en rampe på den sydlige side af havnebadet. Rampen strækker sig fra terrænet ved vinterbadernes faciliteter til havnebadsdækket og giver anledning til en hældning på 40 promille ved en niveauforskel på 1,8 m.

48 Teknisk rapport, af 83 For at sikre, at hældningen på adgangsbroerne ikke bliver for stejl aftrappes terrænet fra naturligt terræn omkring kote 2,0 til et niveau på omkring kote 1,0. Børnebassin Bunden i børnebassinet skråner fra dækplanet ned til en maksimal vanddybde på 0,7 0,9 m. Bunden opbygges af betondragere, der er gjort opdriftsneutrale/vægtløse (på samme vis som flydebroerne) og spændt sammen med de omkringliggende flydebroer. Overfladen af bunden i børnebassinet består af plader med ribber i skridsikkert kunstfibermateriale. Langs kanterne sikrer riste, at der tillades vandudskiftning i bassinet. Der kan evt. etableres trappetrin ned i børnebassinet fra flere sider som riste i de vertikale flader. Belægning/beklædning Beklædningen af bassinernes indvendige sider består af bræddebeklædning på strøer indtil vandlinjen. På udvendig side ud mod lystbådehavnen anvendes samme beklædning. De vandrette flader beklædes med enten et trædæk i en kvalitet, der er egnet til marint miljø eller af profilerede IPE planker. Alle gangplanker er riflede/rillede for skridsikker overflade. Samme belægning anvendes til de landfaste arealer, således at der skabes en visuel sammenhæng mellem adgangsarealerne og havnebadet. Udstyr Der etableres et rækværk rundt langs kanten af havnebadet for at hindre, at badegæster hopper i selve havnebassinet, hvor lystsejlerne færdes. Den primære adgang til havnebadet er via en rampe/bro fra det aftrappede niveau på fastlandet til havnebadet. Adgangsrampen monteres således, at den følger havnebadets bevægelser med vandstandsvariationerne. Desuden etableres en lang rampe fra terrænniveau ved vinterbadernes faciliteter til havnebadet. Fra bygningen til vinterbaderne føres koldtvandsinstallationer frem til udvendige bruserfaciliteter. Sikkerhedsudstyr For at hindre at man svømmer ind under pontonerne etableres et net fra pontonerne ned til havbunden. Der etableres badestiger/redningsstiger langs bassinkanten (udvendigt og indvendigt) i nødvendigt omfang. 5.2 Strand En anden mulighed for midlertidig erstatning af den eksisterende strand er anlæggelsen af en ny strand på ydersiden af den nordlige mole inden for Havnegrænsen.

49 Teknisk rapport, af 83 Figur 33: Svaneknoppen Stor ny midlertidig strand. Strandanlægget skal etableres i ligevægtsorientering for at opnå en nettosedimenttransport på nul. Denne retning er 45 grader i forhold til nord. Badestedet udformes med to høfder for at fiksere sandet. Den eksisterende vanddybde ved lokaliteten for stranden er 3,5-4m. På den inderste del af stranden fyldes op med sand til cirka kote +2,2m, hvilket er topkote af den nordlige stenkastningsmole. Der antages en middelhældning på mellem 1:20-1:30 af strandprofilet for at det giver en god sandbund i en længde på ~30-45 m fra strandfoden. Badende, der bevæger sig længere ud end disse afstande fra strandlinjen, risikerer at kunne opleve blød eller begroet havbund. Høfderne er designet med en længde på ca. 40m fra strandfoden og med en topkote på +2,2m. Figur 34: Udformning af havbunden fra strandfoden. Der etableres en rampe som sikrer adgang for køretøjer til for eksempel vedligeholdelse i forbindelse med fjernelse af tang eller til akut hjælp, som ambulancer. Toiletter og omklædningsfaciliteter placeres således, at der er vendemulighed for de ovennævnte køretøjer. Toiletter og omklædningsfaciliteter deles med vinterbaderne.

50 Teknisk rapport, af 83 I dag overskrides badevandskriterierne ved den eksisterende strand op til 350 timer om året, jf. ref. /9/. Da den nye mole omkring erstatningshavnen Svaneknoppen Stor vil forhindre en opblanding af spildevand fra udledningerne i Svanemøllebugten, vil etableringen af havnen medføre en forøgelse af timer hvor badevandskriterierne overskrides til >500 timer om året i bunden af den nye smalle bugt nord for nordmolen. Tallet vil være lidt lavere ude ved selve stranden.

51 Teknisk rapport, af TILBAGEBLIVENDE HAVN I kombination med de små erstatningshavne bibeholdes indsejlingen til den eksisterende lystbådehavn og en stor del af bådepladserne og faciliteterne i denne. Dette afsnit beskriver denne midlertidige indretning af den tilbageblivende havn. Ændringerne i den tilbageblivende del af den eksisterende havn vil bestå i at alle flydebroer med udgangspunkt fra Svaneknoppen flyttes til erstatningshavnen. Desuden nedlægges bådepladserne til de små både/joller i den vestligste del af havnebassinet samt alle pladser på den nordlige side af midtermolen. Østmolen gennembrydes på en mindre strækning på 30 m, således at indsejlingen til havnen flyttes 50 m mod syd. Herved nedlægges ca. 20 bådepladser på østmolen. Figur 35 viser et udsnit af den tilbageblivende havn. Det med grønt markerede areal er reserveret til tunnelens arbejdsareal. Det vil ikke være nødvendigt med nogen former for uddybning. Adgangen til roklubbernes faciliteter vil svare til den, der er i dag. Yderligere beskrivelse af etapeopdelingen af anlægsarbejderne for tunnelen og dertil hørende forhold omkring den indsnævrede hovedindsejling til havnen findes i Teknisk rapport Vejtunnel. Figur 35: Udsnit af tilbageblivende lystbådehavn. Hele tegningen ses i tegningsbilaget. Når anlæggelsen af vejtunnelen er afsluttet, retableres Svanemøllehavnen, så den ser ud som i dag.

52 Teknisk rapport, af ALTERNATIV: KOMBINATIONSLØSNING Som et alternativ til de beskrevne store løsninger ved Svaneknoppen, Nordhavn Nord og Prøvestenen, er kombinationen af to små løsninger, Svaneknoppen Lille og Færgehavn Nord, også behandlet. Det er forudsat, at denne kombinationsløsning samlet skal rumme 1420 bådepladser samt faciliteter svarende til en stor løsning, hvor indsejlingen til den eksisterende havn lukkes helt. Ved begge lokaliteter er antallet af bådepladser øget i forhold til de enkeltstående små løsninger. Ved Svaneknoppen kan dækmolens udformning bibeholdes på trods af en forøgelse af bådepladser fra 600 til 670. Ved Færgehavn Nord skubbes cofferdam en lidt mod vest for at få plads til 750 både. På Svaneknoppen anlægges faciliteter for roklubberne inkl m 2 bådehal. Der opføres små fælles erstatningsklubhuse for sejlklubberne begge steder (2x300 m 2 ) samt erstatningsskure til klubberne begge steder (450 m 2 på Svaneknoppen og 800 m 2 ved Færgehavn Nord). Vinterbaderne får et supplerende hus (200 m 2 ) på nordmolen som i Svaneknoppen Lille, og der opsættes et lille supplerende havnekontor (100 m 2 ) ved Færgehavn Nord. Bedding og slæbesteder anlægges kun ved Svaneknoppen. Der opsættes to kraner ved begge lokaliteter.

53 Teknisk rapport, af BYGNINGER OG FACILITETER 8.1 Kvalitet og overordnet udformning af bygninger og skurfaciliteter Generelt I forbindelse med en midlertidig erstatningshavn skal der opføres en række midlertidige bygninger / pavilloner. Det forudsættes, at de midlertidige bygninger / pavilloner maksimalt skal anvendes i 5 år. Bygningsreglementets (BR15) regler vedr. midlertidige pavilloner, som angivet i afsnit 7.3.1, stk. 2 samt i bilag 6, afsnit 4 skal følges og er grundlaget for valg af løsninger. I denne indledende fase inddeles bygningerne i to grupper: opvarmede og u-opvarmede bygninger. De u-opvarmede bygninger omfatter bådehaller og øvrige bygninger til opbevaring af materiel. De opvarmede bygninger omfatter alm. kontorer, havnekontor, klublokaler, omklædningsrum, køkkenfaciliteter, baderum og toiletter. Arealbehovet for de i alt 7 forskellige forslag er vurderet og fremgår af nedenstående tabel. Herunder fordelingen mellem opvarmede / u-opvarmede arealer. Tabel 9: Bygningsarealbehov ved de syv løsninger. Svaneknoppen Svaneknoppen Færgehavn Nordhavn Prøvestenen Prøvestenen Stor Lille Nord Nord Stor Lille Kombiløsning Emne areal / m2 areal / m2 areal / m2 areal / m2 areal / m2 areal / m2 areal / m2 Toiletter, anslået areal (5/13stk) Baderum, anslået areal (5/11 stk) Vaskerifaciliteter, anslået areal (1 stk) Miljøstationer (1 stk) Havnekontor, suppl. Hus (FN) Vinterbadere, suppl. hus (S) Vinterbadere. Skur Søspejdere Gry, hus 0* 0* * Søspejdere Gry, skure 0* 0* * Sejlklubber, fælles hus (S) + 300(FN) Sundet, hus eksist fælles Sundet, skure (FN) KAS, hus fælles fælles KAS, skure (S) + 200(FN) ØSF, hus fælles fælles ØSF, skure (S) + 100(FN) SKK + KvS, hus fælles fælles SKK, + KvS, skure (S) + 50(FN) Erstatningshal roklubber (S) Areal i alt Heraf opvarmet Heraf uopvarmet Svaneknoppen Stor Svaneknoppen Lille Færgehavn Nord Nordhavn Nord Prøvestenen Stor Prøvestenen Lille * Søspejdernes eventuelle erstatningsbygninger er vist på tegningerne men indgår ikke i skitseprojektet for erstatningshavne ved Svaneknoppen. Kombiløsning Opvarmede bygninger De opvarmede bygninger udføres som præfabrikerede pavilloner, som monteres på stedet i en og to etager.

54 Teknisk rapport, af 83 Figur 36: Eksempel på pavilloner Grunden skal være jævn og bæredygtig, og det forudsættes, at pavillonerne placeres på betonfliser eller støbte betonfelter. Der funderes ikke i frostfri dybde, men det skal sikres at grunden er godt drænet. Pavillonerne leveres med den ønskede indretning som omfatter alm. kontorer, havnekontor, klublokaler, omklædningsrum, køkkenfaciliteter, baderum og toiletter. Pavillonerne kan leveres både med elvarme og med vandbårne radiatorer. Eventuelle tagterrasser kan indbygges i pavillonerne. Ligeledes kan der forberedes for solceller / solfangere. Den præcise disponering af pavillonerne skal fastlægges i en senere fase, når der er truffet et endeligt valg om lokalitet og løsning for erstatningshavnen. De præfabrikerede pavilloner kan lejes eller købes. Med en forventet anvendelse på 5 år vil den samlede leje og købsprisen typisk være næsten ens. Hvis anvendelsesperioden bliver under 5 år vil det typisk være økonomisk mest fordelagtigt at leje, mens det bedre kan betale sig at købe, hvis anvendelsesperioden er over 5 år. Såfremt udgiften til pavillonerne ønskes fordelt over en 5 årig periode i stedet for som et engangsbeløb ved leverance, skal der vælges en leje-løsning. Restværdien ved normal brug af pavillonerne vil efter 5 år typisk være omkring 20 %. Hvis pavillonerne ejes kan de sælges eller anvendes på andre lokaliteter og/eller til andre formål. Det vil i den forbindelse være økonomisk fordelagtigt at foretage mindre ombygninger / renoveringer. Før der kan træffes endeligt valg mellem leje eller køb skal der foretages en nærmere økonomisk vurdering. I forbindelse med opstilling af budgetter for de forskellige løsninger, er der forudsat en anvendelsesperiode på 5 år og køb af pavillonerne og ingen restværdi. El, belysning, tagafvanding og afløb Der medregnes en sum til etablering af el-udtag, tagrender og nedløb samt nedløbsbrønde og tilslutning til eksisterende kloak samt terrænafvanding omkring bygningen.

55 Teknisk rapport, af Træterrasser For at skabe et fælles ankomst- og udeareal, og for at binde pavillonerne sammen kan der etableres terrasser omkring pavillonerne i terrænniveau. Der kan også etableres terrasser i 1. salsniveau, hvor dette er hensigtsmæssigt. Terrasserne tænkes i givet fald etableret som træterrasser Grønne containere For at få et grønt element ind i miljøet omkring erstatningshavnen kan der som tilvalg etableres midlertidige grønne plantekasser i form af grønne containere, der fremstilles af en klassisk 20 stålcontainer, som skæres over, vandret på midten. På den skårne flade påsvejses et U-profil for forstærkning. Dørene fastsvejses ligeledes. Opbygningen af plantekassen tænkes udført med 15cm drængrus, fiberdug, 50cm råjord, og 50cm muld. Mellem Råjord og muld udlægges et rionet, som anvendes til fastbinding af træerne, der leveres som klumpplanter. Rodklumpen fastsurres med remme til rionettet. Denne opbinding gør, at man kan undgå synlig opbinding med stolper. I mulden sås en naturpræget dækafgrøde. Der plantes desuden hårdføre og hurtigvoksende træsorter som Pil og El, der både tåler perioder med tørke såvel som perioder med meget vand. Der er regnet med 7 træer pr. container. Containeren skal forsynes med 2-4 dræn/overløbshuller, som placeres ca. 20 cm fra bunden. Grønne containere fremgår af Figur Uopvarmede skurfaciliteter De u-opvarmede bygninger opbygges som enheder hver med et samlet areal på 200 m 2. Hver enhed består af 2 stk. 40 stål containere (l x b x h = 12 x 2,4 x 2,6 m) placeret 12 meter fra hinanden og med et overdækket areal mellem de to containere. Enhederne kan opstilles og kombineres på forskellige måder. Når to enheder opstilles mod hinanden anvendes der kun en container i skillelinjen, hvorved der sikres et lettere og mere ensartet facadeudtryk. Det samlede areal for to enheder opstillet mod hinanden er = 370 m 2. Containere Som udgangspunkt er der mulighed for både leje og indkøb af containere. Med en forventet anvendelse på 5 år vil det klart være økonomisk mest fordelagtigt at købe. Det forudsættes, at containere indkøbes og anvendes i 5 år. Tagkonstruktion/overdækning Mellem containerne er der et areal på 12x12 m = 144 m 2. Dette areal, plus de to containere overdækkes med en simpel spær-konstruktion, som sikrer tagfald udover begge containere. Tagspærene understøttes på kanten af de to containere og spærets spændvidde bliver dermed omkring 12 meter.

56 Teknisk rapport, af 83 Figur 37: Containere med overdækning Der vil muligvis være behov for placering af ophæng/hylder/reol m.v. i det overdækkede areal, men for at skabe størst mulig fleksibilitet i indretningen under overdækningen, er der forudsat et frit spænd uden ekstra mellemunderstøtninger/bærelinje. Med en spændvidde på 12m + 2 x 2,4 m over hver container kan konstruktionen udføres som asymmetriske gitterspær i træ med en hældning på henholdsvis gr. og gr. Med 1 stk. 40 container i længden er tagfladen dermed ca. 12m x 17m x 1,1 (udhæng) = 220m 2. Tagbeklædningen er forudsat udført rationelt og billigt med f.eks. trapez stålplader eller tilsvarende, der dog bør være af en type, der sikrer imod kondens og dryp fra undersiden. Eksempelvis Lindap LP 20 med anticondens. Alternativt kan der beklædes med bølgeeternitplader som Ivarcem, eller eventuelt kanalplast eller andet egnet transparent tagmateriale anvendes til ovenlys. Sidelukning og terrasse Det forudsættes, at der udføres en simpel sidelukning med træbeklædning på underlag af træskellet i tømmer. Alternativt anvendes varmforzinkede plader i strækmetal. Væggen funderes på simple præfabrikerede punktfundamenter i beton. Beklædningen udføres på begge sider af overdækning, med undtagelse af de felter der friholdes for at give adgang til rummet og som lukkes med låger / porte. Der udføres belægning under hele det overdækkede areal samt udvendig terrasse med træbeklædning (evt. som murerpaller/stilladspaller, der kan genanvendes). Terrassen opbygges fra et afrettet bærelag i grus og med fliser i knudepunkter / bærepunkter. Der forudsættes et samlet areal af gulv / terrassen på 12 x 15 m = 180m 2. Heraf er ca. 35 m 2 udendørs terrasse foran den u-opvarmede bygning.

57 Teknisk rapport, af Bygninger og faciliteter Funktionel beskrivelse Havnekontor Lystbådehavnen administreres og serviceres fra havnekontoret. Det er vurderet, at det i løsningerne med en erstatningshavn ved Svaneknoppen og ved Færgehavn Nord vil være muligt fortsat at anvende det eksisterende havnekontor. Ved de tre øvrige løsninger ved Nordhavn Nord og Prøvestenen er afsat 100 m 2 opvarmet bygning til et midlertidigt havnekontor Bygning til vinterbadere Vinterbadernes bygning på Svaneknoppen vil umiddelbart ikke blive berørt ved anlæg af en erstatningshavn, men i løsningerne ved Svaneknoppen vil det være nødvendigt at flytte deres badebro ud på ydersiden af den nye nordlige mole, og det vurderes, at der i den sammenhæng skal opføres en supplerende opvarmet bygning med omklædning m.m. Disse omklædningsfaciliteter skal deles med badende ved havnebad/strand Bygninger til Søspejderne Gry Søspejderne har klublokaler og værksteder i deres nuværende bygninger på Svaneknoppen. Desuden har de tre masteskure. Da det lille bassin og slæbestedet ved søspejdernes nuværende faciliteter nedlægges under anlægsarbejdet med Nordhavnstunnelen, flyttes alle deres faciliteter med til en erstatningshavn ved Færgehavn Nord, Nordhavn Nord eller ved Prøvestenen Lille og Stor. Der er forudsat en 150 m 2 opvarmet bygning og en 150 m 2 u-opvarmet bygning. Søspejdernes bygninger berøres ikke af anlægsarbejdet for selve tunnelen men kun af en eventuel stiforbindelse. Det betyder, at hvis erstatningshavnen placeres nord for Svaneknoppen vil søspejdernes bygninger kun skulle genplaceres i det tilfælde, hvor man vælger at anlægge stiforbindelsen samtidig med tunnelen Bygninger til sejlklubber Sejlklubbernes eksisterende klubhuse indeholder lokaler til bad og omklædning, samt køkkenfaciliteter, kiosk og lokaler til undervisning og sociale sammenkomster. Derudover råder sejlklubberne i dag over kælder eller særskilte skure, hvor der er værksteder og opbevaring af master og grej. Kun i den lille løsning ved Svaneknoppen opsættes ingen erstatningsbygninger til sejlklubberne idet forudsættes, at de eksisterende benyttes. I de øvrige løsninger opsættes et varierende antal pavilloner og skure afhængig af afstanden til erstatningshavnen og de eksisterende faciliteter, og afhængig af om det er en delvis eller hel udflytning. Generelt etableres der faciliteter til omklædning og bad i erstatningshavnene samt et tekøkken og et mindre lokale til ophold. Det forudsættes dog, at større sammenkomster og dele af undervisningen stadig foregår i de eksisterende klubhuse. I de store løsninger ved Nordhavn Nord og Prøvestenen Stor foreslås det, at K.A.S. s kiosk flyttes med Bådehal til roklubber Roklubberne har behov for et overdækket areal til deres robåde i umiddelbar nærhed af ramper og flydebroer. I de store løsninger, hvor indsejlingen til havnen og til roklubbernes eksisterende faciliteter lukkes, opsættes en fælles bådehal på 1500 m 2 på Svaneknoppen Toiletter, Baderum og vaskefaciliteter Der opstilles særskilte pavilloner for at dække behovet for toiletter og bad. Vaskeri vurderes kun at være nødvendigt i de to store løsninger Nordhavn Nord og Prøvestenen Stor.

58 Teknisk rapport, af Miljøstationer De eksisterende containere og miljøstationer kan anvendes i løsningerne ved Svaneknoppen. I de øvrige løsninger skal opsættes et mindre skur til modtagelse af affald.

59 Teknisk rapport, af ADGANGSFORHOLD 9.1 Trafik og parkeringsforhold i en erstatningshavn Den midlertidige flytning af Svanemøllehavnen til en anden lokalitet vil medføre flytning af trafik, både biler, cykler og fodgængere. Dette kan give større trafikbelastning på nogle veje og dermed anledning til at vejanlæggene skal tilpasses de nye trafikmønstre. Tilpasningen kan ske med henblik på at forbedre trafikafvikling eller af hensyn til trafiksikkerhed og tryghed for de lette trafikanter. For at kunne vurdere behovet for dette er det vurderet, hvor meget biltrafik, der forventes at komme til erstatningshavnen uafhængigt af lokaliteten. De beskrevne forslag til vejindretning baseres på disse skønnede trafikmængder samt, hvordan de formodes at fordele sig i vejnettet Trafik Trafikken til havnen er meget sæsonpræget, og derfor er det vigtigt også at vurdere trafikken i højsæsonen. Trafikken til/fra Svanemøllehavnen er tidligere vurderet for en gennemsnitlig sæson samt for en højsæson jf. afsnit Disse resultater svarer til trafikken ved en stor erstatningshavn og er sammen med den vurderede trafik for en lille erstatningshavn gengivet i nedenstående tabeller, opgjort pr. døgn og i den mest belastede time i døgnet. Tabel 10: Samlet trafik på et gennemsnitsdøgn i erstatningshavnen. Gennemsnitlig sæson Lille havn Stor havn Biltrafik total i den travleste time Biltrafik total pr. gennemsnitsdøgn Tabel 11: Samlet trafik på et døgn i højsæsonen i erstatningshavnen. Højsæson Lille havn Stor havn Biltrafik total i den travleste time Biltrafik total pr. døgn Vurderingen tager primært udgangspunkt i trafikbelastningen i højsæsonen, da der er mest trafik og kravene er størst Parkeringsforhold Det antages, at antallet af parkeringspladser bliver bevaret uanset lokalitet. Den nye havn skal således indeholde parkeringspladser, hvis hele havnen flyttes. I den lille havn forudsættes, at der skal etableres pladser. En stor del af parkeringspladserne anvendes til vinteroplag af både i lavsæsonen.. Det forudsættes, at der i erstatningshavnen er samme behov for vinteroplag, og at bådene om vinteren derfor optager samme areal som i den eksisterende havn. 9.2 Adgangsforhold i erstatningshavn Svaneknoppen Stor En hel flytning havnen til Svaneknoppen Stor vil betyde, at alle havneaktiviteter skal betjenes via Svaneknoppen. I dag betjenes kun dele af havneaktiviteterne via Svaneknoppen. Dette medfører en øget trafikbelastning på dele af Svaneknoppen. Trafikken på Strandpromenaden syd for adgangsvejen på Svaneknoppen vurderes at stige fra køretøjer til i et hverdagsdøgn i højsæsonen.

60 Teknisk rapport, af Indretning af veje og stier Af hensyn til sikkerheden for de lette trafikanters anbefales krydset mellem Svaneknoppen/Strandpromenaden at blive signalreguleret. Denne signalregulering vil ligge tæt på det kommende tilslutningsanlæg til Nordhavnsvej ved Kalkbrænderihavnsgade og skal derfor indtænkes i den samlede signalregulering. Det skal sikres, at krydsningen mellem den dobbeltrettede sti langs vandet øst for Strandpromenaden og adgangsvejen udformes så sikker og tryg som muligt. Trafikkens størrelse på Svaneknoppen, både biler og lette trafikanter, bevirker at cykler separeres fra bilerne på vejen mellem krydset ved Strandpromenaden og til efter parkeringspladserne på Svaneknoppen. Der vurderes ikke at være problemer med trafikafvikling omkring adgangsvejene, idet biltrafikken her er begrænset. Der er dog så meget trafik, at der skal være særlig fokus på alle stikrydsninger for at skabe sikre og trygge forhold for de lette trafikanter. Af hensyn til redningskøretøjer er det nødvendigt, at der på den nye nordlige mole går en redningsvej ud til havnebad/strand Parkeringsforhold Den primære parkeringsplads med pladser placeres omkring den vestlige del af Svaneknoppen, med adgang fra vejen til Svaneknoppen. De eksisterende p-pladser langs den eksisterende Svanemøllestrand er i dag ofte fuldt belagt og kan ikke forudsættes at kunne anvendes af besøgende i havnen Udformning af adgangsveje og tværprofiler Svaneknoppen På den inderste del mellem Strandpromenaden og til umiddelbart efter parkeringspladserne på Svaneknoppen indrettes vejen som en smal tosporet vej med cykelbane langs hver side. Det kan overvejes at undlade at have fortov, såfremt det bliver muligt for fodgængere at færdes langs vandet på begge sider af vejen i stedet for langs selve vejen. På strækningen øst for parkeringspladserne og videre ud ad Svaneknoppen er den eksisterende vejindretning tilstrækkelig til at betjene den begrænsede trafik effektivt og sikkert. Redningsvejen på nordmolen Den sti, der går ud ad den nordlige mole til faciliteterne på molen samt havnebad/strand, skal indrettes, så den også kan fungere som redningsvej. Derfor bør stien være minimum 3 meter bred. 9.3 Adgangsforhold i erstatningshavn Svaneknoppen Lille En delvis flytning af Svanemøllehavnen til Svaneknoppen Lille vil betyde, at alle de flyttede havneaktiviteter skal betjenes via Svaneknoppen i tillæg til de der betjenes derfra i dag. Dette medfører en øget trafikbelastning på dele af Svaneknoppen. Trafikken på Strandpromenaden syd for adgangsvejen på Svaneknoppen vurderes at stige fra køretøjer til i et hverdagsdøgn i højsæsonen Indretning af veje og stier Af hensyn til sikkerheden for de lette trafikanters anbefales krydset mellem Svaneknoppen/Strandpromenaden at blive signalreguleret.

61 Teknisk rapport, af 83 Denne signalregulering vil ligge tæt på det kommende tilslutningsanlæg til Nordhavnsvej ved Kalkbrænderihavnsgade og skal derfor indtænkes i den samlede signalregulering. Det skal sikres, at krydsningen mellem den dobbeltrettede sti langs vandet øst for Strandpromenaden og adgangsvejen udformes så sikker og tryg som muligt. Trafikkens størrelse på Svaneknoppen, både biler og lette trafikanter, bevirker at cykler separeres fra bilerne på vejen mellem krydset ved Strandpromenaden og til efter parkeringspladserne på Svaneknoppen. Der vurderes ikke at være problemer med trafikafvikling omkring adgangsvejene i forhold til den nye havn, idet biltrafikken her er begrænset. Der er dog så meget trafik, at der skal være særlig fokus på alle stikrydsninger for at skabe sikre og trygge forhold for de lette trafikanter Parkeringsforhold Den primære parkeringsplads med pladser placeres omkring den vestlige del af Svaneknoppen med adgang fra vejen på Svaneknoppen. De eksisterende p-pladser langs den eksisterende Svanemøllestrand er i dag ofte fuldt belagt og kan ikke forudsættes at kunne anvendes af besøgende i havnen Udformning af adgangsveje og tværprofiler Svaneknoppen På den inderste del mellem Strandpromenaden og til umiddelbart efter parkeringspladserne på Svaneknoppen indrettes vejen som en smal tosporet vej med cykelbane langs hver side. Det kan overvejes at undlade at have fortov, såfremt det bliver muligt for fodgængere at færdes langs vandet på begge sider af vejen i stedet for langs selve vejen. På strækningen øst for parkeringspladserne og videre ud ad Svaneknoppen er den eksisterende vejindretning tilstrækkelig til at betjene den begrænsede trafik effektivt og sikkert. 9.4 Adgangsforhold i erstatningshavn Færgehavn Nord Ved en delvis flytning til Færgehavn Nord betjenes havnen fra den eksisterende Baltikavej syd for havnebassinet. Det forudsættes, at trafikafviklingen opretholdes under hele anlægsperioden af selve Nordhavnstunnellen. Trafikken på Baltikavej vurderes at stige fra køretøjer til i et hverdagsdøgn i højsæsonen Indretning af veje og stier Anlæggelse af veje vil umiddelbart ikke være nødvendigt, da der allerede er anlagt stier og veje i området. Trafikstigningen i området vil ikke kræveændringer af de eksisterende vejanlæg. Der er allerede rigelig kapacitet og gode stiforbindelser Parkeringsforhold Der etableres et tilstrækkeligt antal parkeringspladser på området mellem Baltikavej og havnen, som i forvejen delvist er indrettet som parkeringsplads Udformning af adgangsveje og tværprofiler Der anlægges ingen nye veje. De eksisterende veje og stier beholder deres profiler.

62 Teknisk rapport, af Adgangsforhold i erstatningshavn Nordhavn Nord En hel flytning af havnen vil ikke kræve nye vejanlæg, idet Kattegatvej er tilstrækkelig til at betjene erstatningshavnen. Trafikken på Kattegatvej syd for Nordsøvej vurderes at stige fra 650 køretøjer til i et hverdagsdøgn i højsæsonen Indretning af veje og stier Rundkørslen for enden af Kattegatvej bevares, da den fungerer som vendeplads. Omkring rundkørslen skal det sikres, at de lette trafikanter har trygge og sikre forhold, da rundkørsler normalt ikke anses for at være trygge. Det bør overvejes, at etablere en smal adgangsvej fra rundkørslen langs vandet mod sydøst i stedet for den eksisterende sti. En vej vil skabe bedre tilgængelighed til de fjerne områder af havnen, idet det bliver muligt at parkere i vejsiden med tidsbegrænsning. Denne vej er dog ikke inkluderet i skitseprojektet. Trafikstigningen i området vil ikke have betydning for trafikafvikling eller de lette trafikanter, da der er gode forhold i dag. En hel flytning af havnen vil medføre en større trafikmængde i krydset mellem Sundkrogsgade og Kalkbrænderihavnsgade. Krydset er indrettet til at kunne håndtere mere trafik, end der er i dag, da det er den primære adgangsvej til hele Nordhavnen, og erstatningshavnens bidrag til den trafikale belastning vurderes ikke at have betydning i krydset Parkeringsforhold De p-pladser etableres på grunden øst for Kattegatvej. Hvis der etableres en adgangsvej langs vandet vil der også kunne skabes mulighed for tidsbegrænset parkering der Udformning af adgangsveje og tværprofiler En eventuel adgangsvej langs vandet vil kunne indrettes som en smal 1½ spor-vej a 5 m med mulighed for parkering i vejsiden. Vejen tænkes anvendt af både biler og cykler samt som redningsvej. 9.6 Adgangsforhold i erstatningshavn Prøvestenen Lille En flytning til Prøvestenen vil medføre, at der skal anlægges en ny vej umiddelbart efter Prøvestensbroen for at skabe adgang til havnen. Trafikken på Prøvestensvej vurderes at stige fra køretøjer til i et hverdagsdøgn i højsæsonen. Det skal bemærkes, at en stor del af de eksisterende køretøjer er lastbiler, hvilket gør krydsning af og færden langs vejen utryg Indretning af veje og stier Krydset ved Prøvestenen foreslås indrettet som et vigepligtskryds, da trafikmængden på Prøvestensvej er relativt begrænset. Derudover bør det overvejes at anlægge en dobbeltrettet cykelsti mellem adgangsvejen til havnen og krydset ved Amager Strandvej altså over broen til Amager, så de lette trafikanter ikke skal krydse Prøvestensvej. Den dobbeltrettede sti kan løbe ude af konflikt med biltrafikken ned til lystbådehavnen, og det vurderes, at der umiddelbart er plads til stien samt fortov på den eksisterende bro. Dette er ikke inkluderet i skitseprojektet.

63 Teknisk rapport, af Parkeringsforhold De parkeringspladser etableres omkring den eksisterende parkeringsplads umiddelbart øst for Prøvestensvej. Det kan anbefales at en lille del af parkeringspladserne etableres ude ved vandet for at skabe bedre tilgængelighed for gæsterne. Der er dog ikke inkluderet sådanne p-pladser i skitseprojektet. Mængden af p-pladser, der eventuelt etableres decentralt, bør ikke være stor, idet der ikke bør skabes for meget trafik internt på havnens område og grusveje Udformning af adgangsveje og tværprofiler Alle de nye veje internt på havnens område anlægges som grusveje med mulighed for at biler kan passere hinanden. I dette område er der ikke meget biltrafik, og det er derfor forsvarligt, at cykler og fodgængere færdes på disse veje. Fra Prøvestensvej og ind til umiddelbart efter parkeringspladserne etableres en grussti til cykler og fodgængere for at separere dem fra biltrafikken, som på denne delstrækning vil være større end de øvrige områder i havnen. 9.7 Adgangsforhold i erstatningshavn Prøvestenen Stor En flytning til Prøvestenen vil medføre, at der skal anlægges en ny vej umiddelbart efter Prøvestensbroen for at skabe adgang til havnen. Trafikken på Prøvestensvej vurderes at stige fra køretøjer til i et hverdagsdøgn i højsæsonen. Det skal bemærkes, at en stor del af de eksisterende køretøjer er lastbiler, hvilket gør krydsning af og færden langs vejen utryg Indretning af veje og stier Krydset ved Prøvestenen foreslås indrettet som et vigepligtskryds, da trafikmængden på Prøvestensvej er relativt begrænset. Derudover bør det overvejes at anlægge en dobbeltrettet cykelsti mellem adgangsvejen til havnen og krydset ved Amager Strandvej altså over broen til Amager, så de lette trafikanter ikke skal krydse Prøvestensvej. Den dobbeltrettede sti kan løbe ude af konflikt med biltrafikken ned til lystbådehavnen, og det vurderes, at der umiddelbart er plads til stien samt fortov på den eksisterende bro. Dette er ikke inkluderet i skitseprojektet Parkeringsforhold De parkeringspladser etableres omkring den eksisterende parkeringsplads umiddelbart øst for Prøvestensvej. Det kan anbefales, at en lille del af parkeringspladserne etableres ude ved vandet for at skabe bedre tilgængelighed for gæsterne. Der er dog ikke inkluderet sådanne p-pladser i skitseprojektet. Mængden af p-pladser, der eventuelt etableres decentralt, bør ikke være stor, idet der ikke bør skabes for meget trafik internt på havnens område og grusveje Udformning af adgangsveje og tværprofiler Alle de nye veje internt på havnens område anlægges som grusveje med mulighed for at biler kan passere hinanden. I dette område er der ikke meget biltrafik, og det er derfor forsvarligt at cykler og fodgængere færdes på disse veje. Fra Prøvestensvej og ind til umiddelbart efter parkeringspladserne etableres en grussti til cykler og fodgængere for at separere dem fra biltrafikken, som på denne delstrækning vil være større end de øvrige områder i havnen.

64 Teknisk rapport, af FORSYNINGSANLÆG 10.1 Forsyningsbehov og forsyningssikkerhed Ved vurdering af forsyningsbehov for de respektive løsninger er taget udgangspunkt i at der skal serviceres med samme forsyningskapacitet som ved de eksisterende faciliteter, der er beskrevet i afsnit 2.4. Forsyningssikkerhed omkring el, vand, afløb, IT m.v. skal være af samme kvalitet som ved en permanent havne-etablering Overordnede forsyningsforhold Tilslutning til forsyningsledninger og tilslutningsbidrag Eksisterende bygninger på Svaneknoppen og på havneområdet i Kalkbrænderihavnen påregnes at blive stående. Tilslutning af forsyningsledninger til forsyningsselskaber er forudsat at kunne ske med forsyningslængder på m for el, vand og kloak. Samtidig er det også forudsat, at der er tilstrækkelig forsyningskapacitet til rådighed. Dette skal afklares nærmere i næste projektfase ved at kontakte såvel forsyningsselskab som grundejere, idet information om eksisterende forsyningsledningers kapacitet og kapacitetsoverskud i flere af de alternative erstatningshavne ikke kunne fremskaffes via LER (LedningsEjer-Registret) eller forsyningsselskab (HOFOR og Dong) Opvarmning el eller fjernvarme Der forudsættes opvarmning af midlertidige pavilloner med el-paneler. Forholdet skal dog afklares nærmere med bygningsmyndighed i forhold til krav i bygningsreglement omkring begrænsning af den periode, hvortil der kan opnås tilladelse til etablering af el-opvarmning for midlertidige bygninger fremfor fjernvarme. Dette skal undersøges nærmere i en detailfase, også i sammenhæng med at der på Svaneknoppen forefindes ledig fjernvarmeforsyningskapacitet ifølge oplysninger fra HOFOR. Eksisterende FJV-ledninger i Nordhavn er ikke tilsluttet det overordnede net men mindre lokale net i Ø-drift, typisk tilsluttet oliekedel. Udbygning af fjernvarmenettet i Nordhavnen er dog forventet. Der er ikke modtaget oplysninger om eksisterende fjernvarmeledninger på Prøvestenen. Nærmeste ledning findes på Amager Strandboulevard mindst ca. 1-1,5 km fra forventet placering af erstatningshavn, hvilket utvivlsomt betyder at fjernvarmen er en alt for dyr løsning Forudsætninger omkring etablering/demontering/retablering af forsyning I alle varianter af erstatningshavne er forudsat følgende: - Demontering af el og VVS i eksisterende havne; - Etablering af forsyning fra nærmeste forsyningsledning og afløb ( m) ind i området til centralt forsyningspunkt og stikledninger videre herfra til såvel bygninger som bådebroer; - Etablering af kabelskabe for el; - Etablering af forsyningsledninger på og mellem bådebroer og mellem kabelskabe; - Etablering af installationsstandere på bådebroer for tilslutning af el og vand; - Etablering af belysning på havnearealer og på bådebroer; - Etablering af trådløst netværk; - Etablering af telefonnetværk; - Etablering af brandhaner i begrænset antal i erstatningshavn (8-13 stk.); - Afledning af spildevand via afløbsledning på m og etablering af pumpebrønd- /station;

65 Svaneknoppen stor Svaneknoppen lille Færgehavn nord Nordhavn Nord Kombiløsning Prøvestenen stor Prøvestenen lille Teknisk rapport, af 83 - For afvanding af p-pladser etableres sandfangsbrønd med olieudskiller; - Demontering af forsyninger i erstatningshavne; dog efterlades jordledninger behørigt afproppede; - Retablering af oprindelig havn. Etablering af nedtagne standere hvis disses tilstand muliggør en flytning Begrænset genanvendelse af eksisterende havneudstyr Det er forudsat, at alle eksisterende faciliteter såsom standere o.l. ikke genanvendes ved etablering af erstatningshavne. De endelige krav til nye standere samt tilstand af de eksisterende kendes ikke. Det anbefales at revurdere dette i forbindelse med detailprojekteringen og evt. udføre en prøveflytning for at afdække omkostningsniveau og tilstand. Da der er indregnet nyindkøb af standere kan det overvejes hvorvidt dette skal ske i forbindelse med udflytning til erstatningshavn eller eventuelt først når den eksisterende havn retableres til sidst. Eksisterende installationer på bådebroer og de fremtidige installationer på midlertidige bådebroer i erstatningshavne forudsættes ikke at kunne genanvendes, hvorfor kabler og rør til såvel el, vand og IT forventes etableret i såvel erstatningshavnen som ved retablering af Svanemøllehavnen El-forsyning, telefon og wifi EL-Forsyning og behovsestimat Der etableres hovedforsyning bestående af lavspændingsdistributionsnet. Der opsættes kabelskabe ved adgang til hver flydebro, herfra føres forsyningskabel til installationsstandere og belysning som er placeret på flydebroer. Kabelskabe forsynes fra hovedkabelskabe ved bygning, hvori afregningsmåler er placeret. Hovedforsyning (stikledning) hentes fra nærmeste mulige tilslutningspunkt som anvises af DONG. Da det ikke har været muligt at få oplyst, hvor dette er, er det taget som forudsætning at dette kan hentes indenfor 100m, dog undtaget Prøvestenen, hvor det er antaget at afstanden er max. 250m. Tabel: Estimeret El-behov Estimeret effektbehov [Amp] Havne-område Standere Installationsstandere med el- og vandforsyning opsættes på flydebroer, så en stander dækker ca. 12 bådepladser. For løsninger listet herunder etableres ekstra betalings-automat ved den nye lokalitet: Færgehavn Nord; Nordhavn Nord; Færgehavn Nord, kombiløsning; Prøvestenen Lille; Prøvestenen Stor.

66 Teknisk rapport, af 83 Forsyning til kraner Der etableres elforsyning til kraner. Disse udføres som kabel lagt i jord fra nærmest kabelskab i terræn til tavle på kran. Belysning havneområde Belysning af havneområde etableres som på eksisterende område med armaturer placeret på flydebroer. Styring foretages med styring via ur, som placeres på/ved kabelskabe. Det har været overvejet at etablere simpel byggepladsbelysning, men det er vurderet, at der formodentlig ikke vil ligge en besparelse i dette. På grund af de lange flydebroer skal armaturerne sidde højt for at dække hele havnearealet, og det vil kræve master på m. Dette er en dyr løsning, da det så bliver gittermaster med store armaturer, hvilket medfører en høj vindbelastning og derved store dyre fundamenter. Trådløst netværk (WIFI) Der etableres trådløst netværk (WIFI), der dækker hele havneområdet, således at opkobling til netværket kan foretages fra ophold i både. Netværket udføres ved opsætning af antenner på flydebroer, enten som fastgjort på lysarmaturer eller påbygget installationsstandere. Aktivt udstyr placeres i nærmeste bygning. Det kan blive nødvendigt med repeatere placeret i terræn, og hvis dette er tilfældet, indbygges de i kabelskab i separat adskillelse. Inden endelig planlægning af placering af antenner, foretages en on-site måling af forhold Bygninger Dette afsnit omhandler følgende typer bygninger og faciliteter; U-opvarmede skure; Opvarmede pavilloner; Grøn container; Terrasse i terræn; Terrasse på taget af pavilloner. Installation udføres generelt som synlig installation i IP44.

67 Teknisk rapport, af 83 Kraft Der etableres 230V/10A stikkontakter jævnt fordelt og iht. Stærkstrømsbekendtgørelsen, så der mindst er en stikkontakt per rum. Der etableres 1 stk. kraftudtag (400V 3p+n, 16A) per 500m², dog min. 1 per bygning. I opvarmede bygninger etableres forsyning til el-vandvarmer. Lys - indendørs Der udføres almen belysning med en belysningsstyrke på ca. 200 lux i alle rum. Styring udføres primært med manuelt betjente afbrydere, men hvor det findes hensigtsmæssig etableres styring med bevægelses-sensorer. Armatur vælges som på-bygget på loft eller nedhængt i wirer. Lys udendørs Der udføres udvendig belysning på bygninger ved indgangsdøre. Ved arealer tæt på bygninger etableres belysning af området med et lux-niveau på 30 lux. Anlægget udføres som projektører opsat på meter rør-master. Styring foretages via afbryder fra bygning eller tidsstyret ur. Opvarmning el Installationen udføres som el-varmepaneler med effekt på 1000W per enhed. I rum med mere end ét el-varmepanel udstyres dette med central termostat for styring af temperaturen i hele rummet. Kommunikationssystemer Der etableres 1 stk. telefon-tilslutningspunkt (NTP) i opvarmede bygninger. Der etableres et IT netværk i opvarmede bygninger som: Max 5 stk. dobbelte udtag; Vægrack med patchpaneler og 16 port switch; Anlægget udføres i kategori 6. Der skal etableres en internet forbindelse, der udføres som bredbånds-linje over telefonlinjen. Der er ikke medregnet trådløst netværk (WIFI) i bygninger. Det er antaget, at der er offentlig mobildækning på alle lokaliteter, og der er derfor ikke medtaget ekstra udstyr eller installation for dette. Der er på nuværende tidspunkt ikke vurderet i hvilket omfang der skal etableres fastnettelefon og telefondækning. Det forudsættes dog, at der via telefonselskab kan etableres den fornødne kapacitet Vandforsyning Ved alle alternativer forefindes vandledning indenfor m af forventet forsyningssted. Forventet forbrug for alle løsninger vurderes at være under ca. 10 l/s, og tilslutning til eksisterende forsyningsnet kan derfor normalt ske uden problemer. Dog har HOFOR oplyst at vedrørende lokalitet Færgehavn Nord og Nordhavn Nord samt på Prøvestenen skal forsyningskapacitet undersøges nærmere med privat ledningsejer.

68 Teknisk rapport, af Spildevand Afløbsbehovet for alle løsninger vurderes at være mindre end vandforsyningen på max. 10 l/s, idet det antages, at alt vand til el- og vandstandere (bådvask) udledes i havnen. Endvidere forventes det, at overfladeafvanding sker direkte i havnebassinet. Det er antaget, at tilslutning til eksisterende afløbsnet kan foretages uden yderligere opgradering af dette. Dog gøres opmærksom på at privat ledningsnet ved lokalitet Færgehavn Nord og Nordhavn Nord samt på Prøvestenen skal undersøges nærmere.

69 Teknisk rapport, af UDFØRELSESFORHOLD OG TIDSPLAN I dette afsnit beskrives særlige udførelsesforhold og en overordnet tidsplan for etablering og senere fjernelse (retablering) af de seks løsninger samt tidsplan for retablering af den eksisterende Svanemøllehavn efter anlægsarbejderne med vejtunnelen Generelt vedrørende udførelsesforhold For alle løsninger er følgende forudsætninger gjort: Detailprojektering, udbud og myndighedsbehandling er ikke indeholdt i tidsplanerne; I alle løsninger er der forudsat 1 måned til etablering af arbejdsplads; Det forudsættes, at man kan ordre sten, spuns, ankre, flydebroer mv. så snart der foreligger en kontrakt. For spuns og sten kan der være op til 2 måneders leveringstid. For flydebroer kan der være længere leveringstid, men dette er ikke kritisk for tidsplanen for erstatningshavnen; Uddybning af havnen skal udføres inden flydebroerne flyttes. Dels fordi de ikke ellers vil kunne benyttes, og dels fordi det vil være vanskeligt at uddybe, når broerne ligger der; Eksisterende flydebroer flyttes først efter at ydermolerne er etableret. Der vil være en periode, hvor de selvfølgelig ikke kan benyttes af sejlerne, så denne operation kunne hensigtsmæssigt være udenfor sejlsæsonen. Når de er flyttet forudsættes det, at sejlerne flytter med til den nye havn med det samme; Hovedforsyninger til de nye havne kan stort set udføres uafhængigt af de øvrige arbejder, så disse vil ikke være kritiske; Det forudsættes, at barakbygningerne/containere vil kunne etableres indenfor ca. 2 måneder, da de forudsættes at komme som stort set færdige enheder; De endelige belægningsarbejder forudsættes at ske som noget af det sidste i entrepriserne; Efter tunnelbyggeriet skal den eksisterende Svanemøllehavn og lokaliteten for erstatningshavnen retableres, svarende til de nuværende forhold. Det vurderes, at genetableringen af Svanemøllehavnen kan foregå som en aktivitet parallelt med de afsluttende aktiviteter på arbejdet med vejtunnelen. Straks entreprenøren for dette arbejde er færdig med arbejder fra terræn/vand, vil retablering af havnen kunne gennemføres. Arbejdet bør starte med at flytte flydebroer fra erstatningshavnen til Svanemøllehavnen og retablering af lokaliteten for erstatningshavnen kan herefter fortsætte. Det vurderes, at genetableringen af selve Svanemøllehavnen vil tage 2-3 måneder. I forhold til arbejdsarealer vurderes det, at der generelt for alle løsninger som minimum er behov for følgende arealer: Stendepot m 2 Pæledepot m 2 Spunsdepot m 2 Depot til flydebroer 500 m 2 Skurby 500 m Svaneknoppen Stor Det forudsættes, at molerne udføres som noget af det første for at skabe ro til de øvrige arbejder i havnen. Der skal leveres mange sten til molerne. Nogle af de mindre sten forventes at komme fra leverandører i Danmark, mens de større brudsten forventes at blive leveret fra stenbrud i Sverige eller alternativt Norge. Stenene skal losses på et hensigtsmæssigt sted. Der findes ikke umiddelbart bolværker på stedet som er egnede. Der findes bolværker ved Nordhavnen, som kan anvendes, men dette vil kræve en del uhensigtsmæssig trafik ind igennem området. Derfor vurderes det mest hensigtsmæssigt at etablere en ny midlertidig anløbsbro i nærheden af den nye mole.

70 Teknisk rapport, af 83 Stenpramme kræver en vanddybde på minimum 3 m, så den midlertidige anløbsbro bør placeres ude i nærheden af enden af den nye mole. Man vil derfor efter al sandsynlighed bygge molerne udefra og ind. Anløbsbroen kan bestå af 2 store stålrørspæle/duc d alber og 1 simpelt bolværk på ca. 12 m. Man vil således kunne køre om bord på prammen og hente stenene. Der kan laves nogle midlertidige udvidelser af molen for at få plads til stenene. Desuden skal man kunne disponere over et areal på ca m 2 til stendepot. Forventede arbejdsarealer er angivet på figuren nedenfor. Figur 38: Arbejdsarealer ved Svaneknoppen Stor. Når størstedelen af molerne er etableret kan opfyldningen på nordsiden af den inderste del af Svaneknoppen udføres, og når den lille stenkastning nord for Svaneknoppen er fjernet kan uddybningen i havnebassinet påbegyndes. Herefter rammes pæle for flydebroerne, hvorefter disse flyttes/etableres. Faciliteterne for vinterbaderne skal koordineres med de øvrige arbejder. På et tidspunkt vil adgang til de nuværende faciliteter til vinterbaderne ikke være muligt. På dette tidspunkt skal de nye faciliteter være etableret. Forudsætningen for at de nye faciliteter kan etableres er, at den nye ydermole er færdig. På land anlægges et nyt bolværk og etableres kajudstyr, kraner m.m. Desuden etableres bedding og slæbesteder med broer samt rampe med flydebroer til kajakroere. Der etableres forsyninger og som noget af det sidste bygninger og derefter belægninger. En overordnet tidsplan for Svaneknoppen Stor kunne se ud som følger:

71 Teknisk rapport, af 83 Måned/ydelse Entreprisekontrakt X Anstilling af arbejdsplads Levering af sten, spuns mv. Levering af nye flydebroer Etablering af ydermole Uddybn. og opfyldn. med stenkastn. Ramning af pæle for flydebroer Install. af nye og eksist. flydebroer Nye broer for roerne, bedding mv. Nyt bolværk med forankring Etablering af kajudstyr, kraner mv. Ledningsarbejder El og vand på flydebroer Etablering af nye barakbygninger Belægningsarbejder Aflevering X Figur 39: Udførelsestidsplan for Svaneknoppen Stor. Det er vurderet, at anlægsarbejdet, efter en optimal og ikke-forceret tidsplan, vil tage ca. 18 måneder. Med risiko for en forøget pris forventes tidsplanen at kunne presses ned til omkring 14 måneder. Det vurderes, at retableringen af lokaliteten for Svaneknoppen Stor vil tage i alt 6-8 måneder inkl. genetablering af Svanemøllehavnen Svaneknoppen Lille Forventede arbejdsarealer er angivet på figuren nedenfor. Figur 40: Arbejdsarealer ved Svaneknoppen Lille.

72 Teknisk rapport, af 83 Overordnet vil udførelsesforholdene og rækkefølgen være den samme som for Svaneknoppen Stor. Da særligt arbejderne med etablering af moler og uddybning af havnebassinet vil være mindre omfattende for denne løsning, vil anlægstiden være nogle måneder kortere. En overordnet tidsplan for Svaneknoppen Lille kan se ud som følger: Måned/ydelse Entreprisekontrakt X Anstilling af arbejdsplads Levering af sten, spuns mv. Levering af nye flydebroer Etablering af ydermole Uddybn. og opfyldn. med stenkastn. Ramning af pæle for flydebroer Install. af nye og eksist. flydebroer Nye broer for roerne, bedding mv. Nyt bolværk med forankring Etablering af kajudstyr, kraner mv. Ledningsarbejder El og vand på flydebroer Etablering af nye barakbygninger Belægningsarbejder Aflevering X Figur 41: Udførelsestidsplan for Svaneknoppen Lille. Det er vurderet, at anlægsarbejdet, efter en optimal og ikke-forceret tidsplan, vil tage ca. 14 måneder. Med risiko for en forøget pris forventes tidsplanen at kunne presses ned til omkring 12 måneder. Det vurderes, at retableringen af lokaliteten for Svaneknoppen Lille vil tage i alt 5-6 måneder inkl. genetablering af Svanemøllehavnen Færgehavn Nord Forventede arbejdsarealer er angivet på figuren nedenfor.

73 Teknisk rapport, af 83 Figur 42: Arbejdsarealer ved Færgehavn Nord. Det forudsættes, at cofferdam-molerne udføres som noget af det første for at skabe ro til de øvrige arbejder i havnen. Spunsvæggene i cofferdam løsningen forudsættes etableret med rammemaskine på en stor pram eller jack-up. Forsyning til den store pram med spunsjern fra depot vil formentlig ske med en mindre pram. Når størstedelen af molerne er etableret, rammes pæle for flydebroerne, og disse flyttes. På land etableres kajudstyr, kraner m.m. ved den eksisterende kajkant. Kajen gennembrydes for etablering af slæbested med broer. Der etableres forsyninger og som noget af det sidste bygninger og derefter belægninger. En overordnet tidsplan for Færgehavn Nord kan se ud som følger:

74 Teknisk rapport, af 83 Måned/ydelse Entreprisekontrakt X Anstilling af arbejdsplads Levering af spuns, ankre, pæle mv. Levering af nye flydebroer Etablering af cofferdam ydermole Ramning af pæle for flydebroer Install. af nye og eksist. flydebroer Bedding mv. Etablering af kajudstyr, kraner mv. Ledningsarbejder El og vand på flydebroer Etablering af nye barakbygninger Belægningsarbejder Aflevering X Figur 43: Udførelsestidsplan for Færgehavn Nord. Det er vurderet, at anlægsarbejdet, efter en optimal og ikke-forceret tidsplan, vil tage ca. 12 måneder. Med risiko for en forøget pris forventes tidsplanen at kunne presses ned til omkring 10 måneder. Det vurderes, at retableringen af lokaliteten for Færgehavn Nord vil tage i alt 5-6 måneder inkl. genetablering af Svanemøllehavnen Nordhavn Nord Forventede arbejdsarealer er angivet på figuren nedenfor. Figur 44: Arbejdsarealer ved Nordhavn Nord.