Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge. En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelserne i Danmark

Transkript

1 Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på i Danmark Hovedrapport Sex & Samfund September 2011

2 Præambel Sundhedsstyrelsen har med Satspuljeprojektet Fremme af seksuel og reproduktiv sundhed i forhold til udsatte grupper, etniske minoriteter og unge under det særligt prioriterede område landsdækkende indsatser for at få unge til at bruge kondom givet Sex & Samfund mulighed for at foretage en national kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisningen på. Kortlægningen tilvejebringer både kvantitative og kvalitative dataelementer fra de forskellige ungdomsuddannelser med henblik på at skabe større kendskab til og overblik over behov og muligheder for seksualundervisning til de unge på. Formålet med kortlægningen af er at styrke og fremme udviklingen af en landsdækkende, målrettet og fagligt velkvalificeret seksualundervisningsindsats til eleverne på. Sex og Samfund takker Sundhedsstyrelsen for samarbejdet i forbindelse med Satspuljeprojektet og kortlægningen af. Sex & Samfund takker også de mange medvirkende informanter, der har bidraget til kortlægningen med deres deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen og de kvalitative interviews. Sex & Samfund takker de flere tusind deltagende elever fra gymnasier, erhvervsskoler, produktionsskoler og egu-uddannelser. Ligeledes takker Sex & Samfund for samarbejdet med de mange uddannelsesledere, undervisere og andre fagpersoner på, som på engageret vis har indvilget i at investere tid og kræfter til at sætte seksualundervisning på dagsorden på de forskellige ungdomsuddannelser. Endelig takker Sex & Samfund for samarbejdet og dialogen med en lang række andre centrale aktører inden for ungdomsuddannelsessektoren, elevorganisationer, ungdomspolitiske organisationer, skoleforeninger, faglærerforeninger, seksualpolitiske foreninger, kommuner og ministerier. Kortlægningen er udført i efteråret 2010 og foråret Denne rapport præsenterer de samlede resultater af kortlægningsarbejdet. Afrapporteringen er 1

3 opdelt i to dele. Der er denne hovedrapport og en sammenfatning med en strategi og anbefalinger til en styrkelse af seksualundervisningen på. Morten Emmerik Wøldike, national projektmedarbejder har udført kortlægningen i samarbejde med: Mette Gundersen, national projektmedarbejder Camilla Aavang Poulsen, studentermedhjælper Marie Benkert Holtet, studentermedhjælper Emma Svärdh, studentermedhjælper Robert Holm Jensen, national projektmedarbejder Tanja Majbrit Knudsen, studentermedhjælper. Marianne Lomholt Leder af National afdeling Joachim Maxen Leder af Kampagne-fundraising- og frivilligafdeling Sex & Samfund Rosenørns Allé 14, København V September

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Seksualundervisningen Hvorfor seksualundervisning til unge efter grundskolen? Mange unge debuterer seksuelt efter grundskolen Seksualundervisning i grundskolen er ikke nok Unge mangler og efterspørger mere og bedre seksualundervisning Unge får deres viden om seksualitet fra færre kilder Unge smittes i stigende grad med sexsygdomme Abortraten blandt unge kvinder er voksende Mange unge bruger ikke prævention Unge lever i en seksualiseret og foranderlig verden Anerkendelse af forskellige seksualiteter og kønsidentiteter Hvorfor seksualundervisning på? Kortlægning af Kortlægningens formål og hovedspørgsmål Formål Hovedspørgsmål: Uddannelsestyper Undersøgelsens tilgang og metode Udfordringer og barrierer i kortlægningsarbejdet Erhvervsuddannelserne Køn og etnicitet Italesættelse og definitioner af seksualundervisning Tilgang, metode og undersøgelsesdesign Spørgeskemaundersøgelsen Unge og Seksualitet Stikprøve og datamateriale Fremgangsmåde Statistiske valg Datareduktion Metodiske problemer og validitet

5 2.2. Kvalitativt feltarbejde og interviewundersøgelse Udvalg og adgang til Fokusgruppeinterviews og enkeltpersonsinterviews Fordele og ulemper ved fokusgruppeinterviews Ungdomsuddannelserne Overordnede træk ved De gymnasiale uddannelser Institutionelle rammer, indhold og undervisningsform Elevmålgruppen på gymnasierne Erhvervsuddannelserne (EUD) Institutionelle rammer, indhold og undervisningsform Elevmålgruppen på EUD Produktions(høj)skolerne Institutionelle rammer, indhold og undervisningsform Elevmålgruppen på produktionsskolerne Erhvervsgrunduddannelsen (egu) Institutionelle rammer, indhold og undervisningsform Elevmålgruppen på egu Elevernes behov og ønsker til seksualundervisning på Seksualundervisningen før ungdomsuddannelsen Kvaliteten af seksualundervisningen før ungdomsuddannelsen Seksualundervisningen under ungdomsuddannelsen Eksisterende seksualundervisning på gymnasierne Eksisterende seksualundervisning på EUD og produktionsskolerne Eksisterende seksualundervisning på egu Opsamling Elevernes behov for seksualundervisning på Elevernes egen vurdering af, hvad de mangler viden om Ny viden efter seksualundervisning på Opsamling Ungdomsuddannelsernes syn på elevernes behov for seksualundervisning

6 4.6. Elevernes ønsker til seksualundervisningen på Hvor meget seksualundervisning på ungdomsuddannelsen? Hvilke emner skal seksualundervisningen indeholde? Hvilke undervisningsformer skal seksualundervisningen tage udgangspunkt i? Hvem skal undervise på? Skal det hedde seksualundervisning på? Hvilke videnskilder er vigtigst for eleverne på? Muligheder og indgange til seksualundervisning på Muligheder for seksualundervisning på Undervisernes kompetencer og behov for seksualundervisning Opsamling og konklusion Litteratur og referencer Bilag A

7 1. Indledning Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge. Gymnasieelev Jeg har aldrig fået noget at vide om, hvad de forskellige sexsygdomme indebærer. Egu-elev Der er mange teenagedrenge og piger, der ikke sætter sig ordentlig ind i, hvordan deres kroppe fungerer. Gymnasieelev Hvad betyder prævention egentlig? Egu-elev I stedet for bare at forklare om tre punkter om sex, kunne det udvides til ti punkter. EUD-elev Jeg har elever, der ikke ved hvad ordet prævention betyder. EUD-underviser Det er vigtigt, at vi tilbyder nogle redskaber til de unge, så de kan blive bevidste om de ting, der sker med dem, når de bliver teenagere og voksne. Leder af Handelsskole Disse forskellige stemmer fra peger på et behov for seksualundervisning til eleverne på de danske ungdomsuddannelser, der bygger videre på den vigtige seksualundervisning i grundskolen. Noget tyder på, at eleverne efterspørger mere fokus på seksualundervisning og formidling af viden og dialog om sexsygdomme, prævention, kroppens seksuelle og reproduktive funktioner og seksualitet på. Set fra s side tyder noget også på, at undervisere og uddannelsesledere ser et stigende behov for at sikre eleverne seksualundervisning 6

8 på uddannelsen, og de finder det relevant at tænke et målrettet seksualundervisningstilbud ind som et fast element i ungdomsuddannelsen. Men hvor stort er behovet for seksualundervisning på de forskellige ungdomsuddannelser? Hvilke ønsker er der til seksualundervisningens indhold, form og metode på? Og hvilke muligheder er der for at integrere seksualundervisningstilbud på? Sex & Samfunds nationale kortlægning af har til formål at kaste lys over disse spørgsmål og præsentere nogle kvalificerede svar. Kortlægningen er den første af sin slags og sætter for første gang nogensinde på landkortet i seksualundervisningsøjemed. Det overordnede mål er at skabe et nyt og kvalificeret afsæt for på alle niveauer at styrke udviklingen af en tidssvarende, målrettet og velkvalificeret seksualundervisningsindsats på, der engagerer eleverne i undervisningen og motiverer uddannelserne og underviserne til at prioritere og arbejde med seksuel sundhed, seksualitet, krop og køn. 1.1 Seksualundervisningen Seksualundervisning har siden den blev obligatorisk i 1970 været målrettet grundskoleniveauet og er primært blevet tilbudt børn og unge fra 6 til år i grundskolen. Den primære seksualundervisning sikres også i dag gennem det obligatoriske men dog timeløse emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab som er underlagt Folkeskolelovens paragraf 7. 1 Der er hverken i dag eller tidligere formuleret lovgivning, som sikrer unge ret til en videregående, målrettet og kvalitetssikret seksualundervisning, der bygger oven på grundskolens undervisning. Seksualundervisning har således heller ikke tidligere været og er heller ikke i dag lovpligtig på. Der findes forskellige indsatser og tiltag i form af supplerende undervisning og oplysningstilbud målrettet unge efter grundskolen, men der har eksisteret og hersker fortsat en udbredt tradition for at tænke og udmønte seksualundervisning til unge efter grundskolen som et sekundært og supplerende tilbud til den primære obligatoriske indsats i grundskolen. Nogle unge modtager supplerende undervisning på fx deres ungdomsuddannelse, efterskole, i fritids- eller foreningsregi, eller via kampagner i medierne, som er sat i værk af nationale og kommunale myndigheder. Den spredte indsats sikres i nogle tilfælde også af lokale ildsjæle undervisere, 1 Jf. Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Faghæfte 21, Undervisningsministeriets håndbogsserie nr

9 pædagoger eller vejledere, der finder det relevant og nødvendigt at tage emnet op med de unge. Det er dog langt fra alle unge, der modtager disse spredte, uensartede og ofte enkeltstående tilbud om seksualundervisning og -oplysning. Der er ligeledes heller ikke nogen faglig kvalitetssikring af alle disse indsatser. Strukturreformen og nedlæggelsen af amterne i 2005 har betydet et aftagende fokus på forebyggelses- og undervisningsindsatsen til unge efter grundskolen. 2 Indsatsen på er i de senere år hovedsageligt sket via oplysningskampagner, fx Kun med kondom, med et smalt oplysningsfokus på fx prævention. Undervisningstilbud til unge efter grundskolen har historisk været underprioriteret, og en bredt tematiseret seksualundervisning har siden den blev obligatorisk i 1970 udelukkende været målrettet og tænkt i forhold til børn og unge i grundskolen. 1.2 Hvorfor seksualundervisning til unge efter grundskolen? Situationen er i dag den, at danske unge efter grundskoleniveau og fra de er fyldt år ikke er sikret undervisning i seksuel sundhed, sexsygdomme, præventionsformer, uønsket graviditet, krop, køn og seksualitet. Unge tilbydes således ikke et videregående seksualundervisningstilbud, der bygger oven på grundskolens seksualundervisning og sikrer en helhedsorienteret seksualundervisningsindsats, der giver tid til fordybelse, læring og bevidsthedsdannelse om seksualitet, identitet, krop, seksuel sundhed fra barn til voksen. Set i et internationalt perspektiv adskiller Danmark sig fra en del europæiske lande ved, at den obligatoriske indsats ophører når de unge forlader grundskolen og fylder år. 3 I mange europæiske lande er undervisningen spredt mere aldersmæssigt og målrettet unge helt frem til slutningen af teenageårene. Det skyldes bl.a. den organisatoriske forskel, at skolesystemerne i andre europæiske lande ikke er opdelt så skarpt mellem grundskole- og ungdomsuddannelsessystemet ved årsalderen som, men også at man i mange andre europæiske lande anser seksualundervisningen for at være lige så aktuel og relevant for 14-årige som for 19-årige. 4 International forskning peger 2 Eksempelvis har nedlæggelsen af amterne betydet, at de fleste ung-til-ung-seksualundervisningskorps er blevet nedlagt. 3 Sexuality Education in Europe A Reference Guide to Politics and Practices, The SAFE Project, IPPF European Network. 4 Det skal dog bemærkes, at selv om seksualundervisningen i andre europæiske lande i højere grad også er målrettet unge over 15 år, er det ikke nødvendigvis sikkert, at disse unge modtager undervisning, idet 8

10 imidlertid også på, at det er de længerevarende og helhedsorienterede seksualundervisningsindsatser, der involverer de unge over længere tid, som giver eleverne det største læringsmæssige udbytte (Forsberg 2009). 5 Skæringstidspunktet for den obligatoriske seksualundervisning ved år er både uhensigtsmæssigt og helt ude af trit med det behovsbillede, der aktuelt tegner sig for unge. Kigger man nærmere på parametre som unges seksuelles debutalder, vidensniveau, seksuelle adfærd, seksuelle sundhed, videnskilder, kvaliteten og omfanget af den seksualundervisning, som de modtager i grundskolen, samt de generelle samfundsmæssige ændrede betingelser og muligheder for seksualitet, køn, krop og intimitet i den nutidige epoke, som de unge skal manøvrere mellem, er der ikke tvivl om behovet for seksualundervisning til unge efter grundskolen. Meget taler således for, at den vigtige seksualundervisningsindsats i grundskolen videreføres og udbygges efter grundskoleniveau med henblik på at sikre og tilbyde børn og unge en samlet og helhedsorienteret seksualundervisning. I det følgende skitseres nogle af (men ikke alle) de vigtigste træk af de unges aktuelle behovsbillede og dermed også nogle af de vigtigste grunde til at opprioritere og styrke seksualundervisnings- og oplysningsindsatsen over for til unge efter grundskoleniveau Mange unge debuterer seksuelt efter grundskolen De fleste unge har først deres seksuelle debut og bliver seksuelt aktive i deres overgang fra grundskoleniveauet til ungdomsuddannelse, eller efter de har forladt grundskolen. Den mediane seksuelle debutalder har siden 1989 ligget stabilt på ca. 16 år for begge køn (Graugaard 2010). De fleste unge er således henvist til selv at finde viden og information, når de står over for deres seksuelle debut, selv om de måske her har særlig brug for information og rådgivning. Den obligatoriske seksualundervisning i grundskolen kan ligge flere år tilbage, og den viden kan således meget vel være forsvundet når den skal operationaliseres. Der er mange andre essentielle emner, der optager teenagere i alderen fra 13 til 16 år, fx hvem er jeg, valg af uddannelse- og fremtidsvej, seksualundervisningen ikke nødvendigvis er obligatorisk og inkorporeret i lovgivninger og bekendtgørelser på skole- og uddannelsesområdet i samme omfang som. 5 International Guidelines on Sexuality Education. An evidence informed approach to effective sex, relationships and HIV/STI education, 2009, Paris: UNESCO. 9

11 forholdet til forældrene, ungdomskultur, venner og kærester. Det forekommer derfor paradoksalt, at unge omkring deres seksuelle debut og i begyndelsen af deres seksuelle karriere faktisk ikke er sikret seksualundervisning. Det forstærkes yderligere af, at man unge, ifølge flere undersøgelser, i dag faktisk slet ikke taler med deres forældre om seksuelle emner. 6 Venner/veninder, medier og seksualundervisningen udgør således de vigtigste samtalepartnere for unge. Af disse er det kun seksualundervisningen, der sikrer unges mulighed for dialog og sparring med voksne Seksualundervisning i grundskolen er ikke nok Seksualundervisningen i de danske folkeskoler er generelt lavt prioriteret. Som tidligere nævnt er seksualundervisningen i grundskolen et obligatorisk men timeløst emne. Det betyder, at de enkelte skoler og ofte den enkelte lærer selv må definere timeomfang, indhold og de metoder, som den pågældende lærer mener, udgør en adækvat undervisningsindsats. Sex & Samfunds kortlægning af seksualundervisningen fra 2005 påviste, at seksualundervisningstilbuddene i grundskolen er særdeles mangelfulde, meget uensartede fra skole til skole og svingende både i omfang og kvalitet. 7 En femtedel af lærerne angav bl.a., at de kun afsatte to lektioner ud af hele det niårige skoleforløb til seksualundervisning. Kortlægningen viste også, at lærerne generelt ikke føler sig klædt på til at varetage seksualundervisningen. Det skyldes dels, at emnet kun udbydes på få lærerseminarier, og der intet lovkrav til lærerseminarierne om at udbyde seksualundervisning til de lærerstuderende. Og det skyldes dels at mulighederne for faglig efteruddannelse i praksis ikke eksisterer. 8 Sex & Samfunds kortlægning viste også, at mange skoler tager positivt imod supplerende undervisningstilbud, men omfang, indhold og metoder i disse tilbud er også forskelligartede, og tilbuddene er desuden langt fra landsdækkende. For at sikre eleverne i grundskolen kvalificeret seksualundervisning i grundskolen har Sex & Samfund i samarbejde med Sundhedsstyrelsen siden 2008 lanceret den landsdækkende seksualundervisningskampagne Uge Sex. I Ung 99. En Seksuel profil. I-V, , Frederiksberg Kommunes Forebyggelsessekretariat. Ung2006, åriges seksualitet viden, holdninger og adfærd. Sammenfatning, Sundhedsstyrelsen, Lisbeth B. Knudsen, Institut for Sociologi, Aalborg universitet Kortlægning af seksualundervisningen. Delrapport 1 om seksualundervisningen i folkeskolen og Strategi for styrkelse af seksualundervisningen i folkeskolen, 2005, Sex & Samfund. 8 Kun hver tiende lærer gav udtryk for, at han eller hun var tilfreds med den nuværende seksualundervisning. 10

12 deltog på landsplan elever i kampagnen. 9 Selv om Uge Sex har betydet et gevaldigt løft af seksualundervisningen i grundskolen med en deltagelse af op mod en tredjedel af alle folkeskoleelever på de relevante klassetrin i 2010, er det dog stadig frivilligt, om den enkelte skole vil deltage i Uge Sex-kampagnen. Situationen er således, at børn og unge ikke kan være sikre på at modtage kvalificeret og basalt dækkende seksualundervisning i grundskolen. Dette forhold gør det endnu mere relevant med undervisningstilbud til unge efter grundskolen både som en naturlig overbygning på den undervisning, som de har modtaget i grundskolen, men også for at sikre, at unge reelt introduceres for helt basal viden og oplysning om sexsygdomme, prævention, uønsket graviditet og abort, krop og seksualitet Unge mangler og efterspørger mere og bedre seksualundervisning Undersøgelser og erfaringer viser, at der er et stigende behov for en bredere og langt mere systematisk seksualundervisnings- og oplysningsindsats til unge efter grundskoleniveau. Sundhedsstyrelsens Ung2006-undersøgelse af åriges seksualitet viser, at unge herunder også unge med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark generelt har behov for mere viden og dialogbaseret undervisning om sexsygdomme, prævention, graviditet, sex mellem personer af samme køn, manglende lyst og personlige grænser. Unge efterspørger også selv mere viden og mere og bedre oplysning om disse emner. 10 I Ung99-undersøgelsen efterlyste unge, at emner som følelser, følelser ved sex, relationer og venskaber blev inkluderet mere i seksualundervisningen. 11 Erfaringerne fra Sex & Samfunds supplerende seksualundervisning til unge på gymnasier, erhvervsskoler, produktionsskoler, sprogskoler, klubber, væresteder, projekter og institutioner for unge over 15 år peger også klart på, at der er et stort behov for et mere systematisk, målrettet og kvalificeret seksualundervisningstilbud til unge efter grundskoleniveau. De fleste unge, der har deltaget i Sex & Samfunds undervisningstilbud i perioden , giver udtryk for, at de har stort udbytte af undervisningen, selv om de har modtaget den obligatoriske seksualundervisning i grundskolen. Eksempelvis svarer 76 % af de unge, der deltog i Sex & 9 Uge Sex-kampagnen 2011, Evalueringsrapport, 2011, Sex & Samfund. 10 Ung2006, åriges seksualitet viden, holdninger og adfærd, Sundhedsstyrelsen, Lisbeth B. Knudsen, Institut for Sociologi, Aalborg universitet 2007 og Ung2006, åriges seksualitet viden, holdninger og adfærd. Sammenfatning, Sundhedsstyrelsen, Lisbeth B. Knudsen, Institut for Sociologi, Aalborg universitet Ung 99. En Seksuel profil. I-V, , Frederiksberg Kommunes Forebyggelsessekretariat. 11

13 Samfunds seksualundervisning i Københavns Kommune i 2010, at undervisningen har givet dem en ny viden om sexsygdomme Unge får deres viden om seksualitet fra færre kilder Behovet for en seksualundervisningsindsats til unge efter grundskoleniveau aktualiseres også af, at unge i dag generelt angiver færre kilder til deres viden om sexsygdomme, prævention, uønsket graviditet, krop og seksualitet. De jævnaldrende venner og skolen udgør de primære kilder til viden om seksualundervisningens emner. I Ung 99-undersøgelsen angiver dog blot 43 % af de unge, at de anser seksualundervisningen i skolen som den væsentligste kilde til information. 13 I samme undersøgelse giver 70 % af mænd og 54 % af kvinderne udtryk for, at de sjældent eller aldrig taler med deres forældre om emner af seksuel karakter. Ung2006-undersøgelsen viste desuden, at hver femte unge mand overhovedet ikke taler med nogen om, hvordan man beskytter sig mod sexsygdomme. 14 De jævnaldrende venner og veninder er naturligvis oplagte og vigtige sparringspartnere for de unge på dette område. Som tidligere nævnt peger meget på, at forældre i dag taler mindre med deres børn og unge om emner af seksuel karakter. Tilbage står massemedierne og seksualundervisningen på skolen eller uddannelsen. Masse- og billedmedierne inspirerer og skaber nysgerrighed hos unge, men forudsætter også, at de har gode evner for at tolke signaler og redskaber til at udvise kritisk sans over for masse- og billedmediernes ofte ensidigt seksualiserede fremstillinger af seksualitet, krop og køn. Seksualundervisningen bidrager netop til at give de unge disse redskaber. Den fællesnordiske undersøgelse af unges forhold til pornografi fra 2006 viste, at unge selv efterspørger mere sparring og dialog med voksne om pornografi. 15 Seksualundervisningen sikrer unges mulighed for dialog og sparring med voksne. At unge i dag får deres seksuelle viden fra færre kilder taler for en styrkelse af seksualundervisningens til unge også efter grundskoleniveau, som bidrager til, at 12 Evaluering af seksualundervisningen på, Københavns Kommunes Hiv/aidsplan , 2009, Sex & Samfund. Evaluering af projektet Seksuel Sundhed Et samarbejde mellem Sex & Samfund og Københavns Kommune, 2010, Sex & Samfund. 13 Ung 99. En Seksuel profil. I-V, , Frederiksberg Kommunes Forebyggelsessekretariat. 14 Ung2006, åriges seksualitet viden, holdninger og adfærd, Sundhedsstyrelsen, Lisbeth B. Knudsen, Institut for Sociologi, Aalborg universitet 2007 og Ung2006, åriges seksualitet viden, holdninger og adfærd. Sammenfatning, Sundhedsstyrelsen, Lisbeth B. Knudsen, Institut for Sociologi, Aalborg universitet Unge, køn og pornografi i Norden. Slutrapport, NIKK, København: Nordisk Ministerråd. 12

14 de unge udvikler kritisk sans og handlekompetence til at skabe sig et rigt, ansvarligt og sikkert seksuelt liv, Unge smittes i stigende grad med sexsygdomme Unge mellem år smittes i stigende grad med sexsygdomme som klamydia, kønsvorter (kondylomer) og herpes. Antallet af unge, der smittes med klamydia, har siden 1998 været stigende. I 2009 blev der fundet over klamydia-tilfælde, hvilket er mere end en fordobling på bare et årti % af de smittede er ifølge Statens Serum Institut mænd, og 90 % af de smittede er kvinder i aldersgruppen år. Statens Serum Institut anslår desuden, at klamydia rammer unge hvert år, og i 2009 medførte sygdommen sterilitet for 480 unge kvinder. Ifølge Statens Serum Institut rammer HPV-infektion, der kan føre til kønsvorter, kræft i halsen og endetarmen, samt livsmoderhalskræft hos kvinder og kræft i penis hos mænd, helt op mod 30 procent (svarende til omkring ) af de unge kvinder og mænd i alderen år. 17 Der er ingen tvivl om, at de unge, der har forladt grundskolen og er i gang med en ungdomsuddannelse, fylder godt i statistikken over sexsygdomme. Derfor udgør de unge efter grundskoleniveau og på kernemålgruppen for en større undervisnings- og oplysningsindsats, der ruster de unge til at træffe informerede valg om sikker sex, beskyttelse og risikoadfærd. En forebyggende undervisningsindsats til unge efter grundskolen er således en vigtig vej til at nedbringe det stigende antal unge, der smittes med en sexsygdom, og reducere de høje omkostninger på de offentlige sundhedsbudgetter til behandling mv Abortraten blandt unge kvinder er voksende Antallet af årige kvinder, der får foretaget en abort, er stigende. Mens unge kvinder mellem år fik foretaget en abort i 1999, var tallet steget til i Ud af det samlede antal provokerede aborter udgjorde de åriges andel i 1999 knap 32 % og hele 41 % i Sundhedsstyrelsens undersøgelse fra 2010 (se note 13) viste, at over halvdelen af de årige kvinder, der får abort, er blevet gravide, fordi de ikke brugte prævention. I undersøgelsen er også kortlagt hvilke årsager de unge kvinder giver 16 Statens Serum Institut, EPINYT, 34, Jf. sygdomsleksikon. 18 Undersøgelse om uønskede graviditeter og valg af abort blandt kvinder under 25 år. Sundhedsstyrelsen,

15 til fravalget af prævention. 41 % angav, at de glemte det eller ikke tænkte over det. 27 % af de unge kvinder svarede, at de tog chancen, og 26 % angav, at de ikke mente de ikke kunne blive gravide. Disse tal tegner et broget billede af unge kvinders videns- og refleksionsniveau i forhold til kroppens seksuelle og reproduktive funktioner, graviditet og prævention. Tallene peger også på, at hverken unge kvinder eller unge mænd mellem år får den fornødne undervisning og oplysning om disse emner i grundskolen, der gør dem i stand til at træffe kvalificerede og informerede valg om rammerne for deres sexliv, deres seksuelle adfærd, brug af prævention etc Mange unge bruger ikke prævention Det er bestemt ikke alle unge, der bruger prævention når de har sex, selv om der synes at herske en generelt stærk sikker sex -norm blandt unge (Graugaard 2010). Ung 99-undersøgelsen viste, at 25 % af de unge debuterer seksuelt helt uden at bruge prævention. 19 Sundhedsstyrelsens Ung undersøgelse viste desuden, at næsten halvdelen af de årige unge mænd og næsten tredjedel af de jævnaldrende kvinder ikke konsekvent bruger beskyttelse, når de har sex med en ny partner. Unges risikoadfærd bliver, ifølge Ung2006, ligeledes hyppigere med stigende alder og for unge med mange skiftende partnere. 20 Selv om unge modtager seksualundervisning i grundskolen med klare budskaber om at dyrke sikker sex, og de samme budskaber møder dem i kampagner i massemedierne og andre steder de færdes, er det langt fra alle, der vælger at beskytte sig når de har sex. Det er der forskellige årsager til. De mest almindeligt angivne forklaringer er glemsomhed, påvirkning af alkohol, liderlighed og fravalg af kondomer, fordi de er besværlige og ødelægger den erotiske opstemthed og øjeblikkets muligheder (Graugaard 2010). Dertil kommer, at en del unge i dag synes at vælge at tage mere eller mindre bevidste kalkulerede chancer om usikker sex. Her måles værdier om frihed og impulsivitet op mod risici og rationalitet (Heinskou 2007). En styrket undervisningsindsats på netop dette område kan skabe en mere reflekteret og konsekvens -orienteret dialog om unges valg og fravalg af prævention og inddrage de mere tabuiserede sider om at turde 19 Ung 99. En Seksuel profil. I-V, , Frederiksberg Kommunes Forebyggelsessekretariat. 20 Ung2006, åriges seksualitet viden, holdninger og adfærd, Sundhedsstyrelsen, Lisbeth B. Knudsen, Institut for Sociologi, Aalborg universitet 2007 og Ung2006, åriges seksualitet viden, holdninger og adfærd. Sammenfatning, Sundhedsstyrelsen, Lisbeth B. Knudsen, Institut for Sociologi, Aalborg universitet

16 sige til en partner, at man vil bruge beskyttelse, om ikke at lade sig presse og at man har ret til at sige nej, hvis man ikke bruger prævention Unge lever i en seksualiseret og foranderlig verden De unge lever i en senmoderne tid præget af kolossale forandringer på seksualitetens og intimitetens område set i forhold til forældregenerationen. Der gælder nogle helt andre muligheder og betingelser for udfoldelsen af seksualitet, køn, krop og intimitet i disse år, som de unge skal manøvre og navigere imellem. Det er nogle muligheder og betingelser, som forældregenerationen langt fra altid forstår og som let skaber misforståelser, bekymringer og panik hos forældrene (Graugaard 2010). Seksualiteten har i de sidste 40 år udviklet sig til et stadigt mere selvstændigt erfaringsfelt afkoblet mere og mere fra normer om reproduktion, monogame og livsvarige parforhold og ægteskab. 21 Omskiftelighed og forandring præger således menneskers intime relationer og seksualitet i dag. Seksualiteten og intimiteten har således bredt sig fra at være et udelukkende relationelt felt til også at være et rekreativt felt, som det enkelte menneske må kaste sig ud i, gøre sig erfaringer med og bygge sin egen eller skiftende identiteter op omkring. Denne udvikling har også ført til, at seksualitet, krop og intimitet i højere grad er kommet på markedspladsen. Fremkomsten af nye kommunikationsteknologier som internet og mobiltelefoner har kun forstærket denne udvikling, hvor der i forskellige offentlige rum løbende udveksles og træffes valg om partnere, relationer og seksuel lyst ud fra individuelle kalkulerede overvejelser, seksuelle og æstetiske kriterier. Det er mulighedernes tid, men objektivering, usikkerhed og nye bindinger følger med. At seksualiteten og intimiteten er kommet på markedspladsen ses også i den gennemgribende seksualisering, hvor erotiske og pornografiske materialer cirkulerer i det offentlige, populærkulturelle rum og lokker med myriader af nye muligheder for lyst, seksualitet og samværsformer. Den fællesnordiske undersøgelse fra 2006 af unges pornovaner viser, at de fleste teenagere stifter bekendtskab med seksualiserede og pornografiske billeder i en tidligere alder. 99 % af de adspurgte mænd og 86 % af de adspurgte kvinder angiver, at de har set pornografi minimum en gang. 22 De seksualiserede og billedmættede medier og 21 Det følgende afsnit er skrevet med inspiration fra sociologer og seksualitetsforskere som Zygmunt Bauman (1998, 2004), Anthony Giddens (1992), Henning Bech (2005, 1998), Christian Graugaard (2010), Marie Bruvik Heinskou (2010), Knud Illeris et al. (2009) og Wencke Mühleisen (2007). 22 Unge, køn og pornografi i Norden. Slutrapport, NIKK, København: Nordisk Ministerråd. 15

17 populærkultur er således også blevet en stadig stigende del af unges hverdagsliv i begyndelsen af det 21. århundrede, og de nye medieteknologier og internettet har en stor betydning for unges seksuelle dannelse, identitetsskabelser og socialitetsformer. Unges hverdagsvirkelighed i begyndelsen af det 21. århundrede er således tveægget, fordi den på ene side giver en masse valgmuligheder og frihed til at udfolde og udvikle sin seksualitet, lyst, livsstil og identitet, men på den anden side ligger der også en ufrihed i, at man ikke kan frigøre sig fra alle disse muligheder og valg. Der lurer således også en fare for usikkerhed, rodløshed og manglende lyst og mod på seksuallivet, og kravet og de samfundsmæssige forventninger om, at alle unge vælger og positionerer sig på seksualitetens område kan let resultere i en ukritisk og ureflekteret overtagelse af de normer og idealer om kroppens udseende, seksualitet og seksuel adfærd, som populærkulturen og reklamer, pornografi og andre billedmedier leverer. Disse generelle samfundsmæssige ændrede betingelser og muligheder for seksualitet, køn, krop og intimitet i den nutidige epoke, som de unge skal manøvrere mellem, taler for en helhedsorienteret og målrettet seksualundervisning, der ikke ophører efter grundskolen. En seksualundervisning, der sætter fokus på unges egne og andres seksuelle rettigheder, der sikrer, at de udvikler kritisk sans og kompetencer i at tolke signaler, billeder og medieprodukter, samt opnår handlekompetence til at skabe et positivt, ansvarligt og sikkert seksuelt liv i mulighedernes, fantasiernes og drømmenes tid Anerkendelse af forskellige seksualiteter og kønsidentiteter En undersøgelse af homoseksuelles, biseksuelle og transkønnedes levevilkår og sundhed fra 2009 viser, at disse befolkningsgrupper er mere udsatte for trusler og vold, har en ringere sundhedstilstand og psykosocial trivsel end den heteroseksuelle befolkningsgruppe. 23 I undersøgelsen peges der på, at der er behov for mere oplysning og undervisning om forskellige seksuelle præferencer og kønsidentiteter i skolen og på, der både inkluderer unge homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede og samtidig bekæmper fordomme og diskrimination af disse befolkningsgrupper. Sundhedsstyrelsens Ung2006-undersøgelse anbefaler også, at der kommer mere fokus på accept og anerkendelse af personer, der dyrker sex med andre af 23 Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår, 2009, CASA, Leyla Gransell & Henning Hansen. 16

18 deres eget køn, i oplysnings- og seksualundervisningsindsatsen til unge. Denne anbefaling er givet på baggrund af, at der i undersøgelsen kunne registreres et forholdsvist højt antal unge mænd og især med indvandrerbaggrund, der ikke synes, det er i orden at have sex med en af eget køn Hvorfor seksualundervisning på? Som det fremgår ovenfor er der både behov for og ønsker om seksualundervisning til unge efter de er fyldt 15 år, som det også sker i mange europæiske lande, og efter de har forladt grundskolen. Det aktuelle behovsbillede peger, når det gælder unges vidensniveau, deres seksuelle adfærd og sundhed, deres videnskilder, kvaliteten og omfanget af den seksualundervisning de får tilbudt og den virkelighed de skal agere i, på vigtigheden af en styrkelse af en seksualundervisnings- og oplysningsindsats til unge efter grundskoleniveau, der bygger videre på den seksualundervisning, de fleste unge har modtaget i grundskolen. Selv om unge på ikke rangerer som en vigtig og prioriteret målgruppe for seksualundervisning i hverken de nationale og kommunale indsatser, udgør paradoksalt nok den mest oplagte institutionelle ramme for en mere systematisk, tidssvarende og målrettet seksualundervisning til unge efter grundskolen. Ungdomsuddannelserne udgør den mest oplagte vej til at nå ud til flest unge mellem år med undervisning og oplysning om prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet og abort, seksualitet og krop. Der går ca unge på, hvilket betyder, at de fleste unge fra en årgang går på enten gymnasiet, erhvervsskole eller en produktionsskole. Der er således nogle klare potentialer og uudnyttede muligheder for at forsøge at skabe en mere systematisk, tidssvarende og målrettet seksualundervisning til alle unge på. Et seksualundervisningstilbud, der øger de unges viden om seksuel sundhed, seksualitet, seksuelle rettigheder, krop, lyst og identitet og understøtter dem i at udvikle handlekompetence til at træffe oplyste personlige valg, se forskellighed og mangfoldighed som en ressource og skabe et positivt, ansvarligt og sikkert sexliv. 24 Formuleringen af spørgsmålet i Ung2006-undersøgelsen lød, om de unge fandt det okay at have sex med en af samme køn, hvilket kan have givet en metodisk fejlkilde, idet respondenterne kan have opfattet og besvaret spørgsmålet ud fra hvad de finder okay i deres eget liv (jf. Graugaard 2010). 17

19 Hver femte unge gennemfører dog ikke en ungdomsuddannelse i dag (Illeris 2009). 25 Det er således langt fra alle unge på en ungdomsårgang, der i dag fuldfører en ungdomsuddannelse eller opholder sig over længere tid i det ordinære ungdomsuddannelsessystem. Det er derfor vigtigt, at en målrettet og helhedsorienteret seksualundervisningsindsats over for unge efter grundskolen ikke kun rettes mod, men sker på flere fronter og således målrettes unge i aktiveringsprojekter, klubber, sprogskoler, væresteder, daghøjskoler og AMU-kurser etc. og dermed også de mere socialt udsatte unge og unge med etnisk minoritetsbaggrund. Der er, set med både et nationalt og kommunalt blik, også mange fordele ved en styrket seksualundervisning på. I det følgende præsenteres en række af de vigtigste grunde til at fremme og styrke oplysnings- og seksualundervisningsindsatsen på de danske ungdomsuddannelser, som vil blive uddybet og behandlere mere tilbundsgående senere i kortlægningen: En målrettet seksualundervisning til alle elever på vil ligge i direkte forlængelse af den obligatoriske undervisning i grundskolen og vil således kunne udvikles og tilrettelægges, både indholds-, form- og metodemæssigt, som en naturlig overbygning på grundskolen undervisning og dermed sikre en helhedsorienteret seksualundervisning. Ungdomsuddannelserne er vejen til at skabe dialog med og sikre relevant undervisning til den målgruppe, der fylder mest i statistikkerne over sexsygdomme, abort og risikobetonet seksuel adfærd. Eleverne på er ikke bare en oplagt målgruppe for nationale indsatser i form af kampagner og undervisningstilbud om seksuel sundhed, men er også en god indgang og platform for kommunerne i deres indsats for at nå mere samlet ud til deres unge medborgere og styrke dialogen og oplysningen om seksuel sundhed. Ungdomsuddannelserne udgøres, lige som grundskolen, af nogle institutionelle rammer og indeholder faglige miljøer, samt sociale og uddannelsesmæssige kompetencer, der gør det muligt at etablere og forankre seksualundervisnings- og rådgivningstilbud til eleverne på. 25 Jf. 95-procent-målsætningen ungdomsuddannelse til alle, Undervisningsministeriet, 2011, 18

20 Selv om det ikke er lovpligtig seksualundervisning på, er der i alle love om ungdomsuddannelser indskrevet intentioner om at sikre og bidrage til unges almene dannelse, identitetsskabelse og aktive deltagelse i demokratiske processer og samfundslivet. Seksualundervisningens formål 26 om at sikre, at unge udvikler handlekompetence til at træffe oplyste personlige valg, ser forskellighed og mangfoldighed som en ressource og skaber et positivt, ansvarligt og sikkert sexliv flugter godt med egne overordnede målsætninger. Ungdomsuddannelserne fokus på almendannelse åbner også for, at de almendannende dele af seksualundervisningen, der bl.a. sætter fokus på identitet, seksualitet, køn, krop, rettigheder, ansvar, mangfoldighed og inklusion både i forhold til den unge selv og på et større samfundsmæssigt niveau, kan integreres og inddrages i s undervisning og tilbud til unge. Ungdomsuddannelserne har allerede i kraft af deres vejledningsindsats eller den socialpædagogiske indsats, der findes på nogle typer ungdomsuddannelser, erfaring og berøring med de emner, der ligger inden for seksualundervisningens område. En seksualundervisningsindsats på kan bygge oven på og tænkes sammen med den vejledning og rådgivning, som allerede tilbyder eleverne. Der findes allerede nogle spredte undervisningstilbud på de forskellige ungdomsuddannelser spredte på, og Sex & Samfunds kan rapportere om positive erfaringer og tilbagemeldinger fra undervisningen på i samarbejdskommunerne København, Silkeborg, Lolland, Rødovre og Høje Taastrup Kortlægning af Denne nationale kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på er den første af sin slags. Der findes ingen systematisk viden og overblik over det danske ungdomsuddannelsessystem i seksualundervisningsøjemed. På en lang række områder mangler der basal viden og kendskab til, den institutionelle organisering, rammer, ungemålgrupper, kompetencer, behov og ønsker i forhold til seksualundervisning: 26 Jf. Sex & Samfunds principper for seksualundervisning, Se også Graugaard og Roien

21 Der mangler viden og overblik over, hvor meget seksualundervisning og oplysning, der egentlig foregår på de danske ungdomsuddannelser. Der mangler viden og overblik over, hvilke aktører, der eventuelt arbejder med seksualundervisning på. Der mangler viden og overblik over, hvilke behov og ønsker til seksualundervisning, de unge på de forskellige ungdomsuddannelser har. Der mangler viden og kendskab til s, undervisernes og andre aktørers behov og kompetencer i forhold til at varetage eller indgå i seksualundervisning på. Der mangler viden og overblik over, hvilke behov og ønsker til seksualundervisning de unge på de forskellige ungdomsuddannelser har Kortlægningens formål og hovedspørgsmål Der foreligger solid dokumentation for, at unge mangler og efterspørger en bedre og mere omfattende seksualundervisning efter grundskolen. Som redegjort for ovenfor, er der også en lang række andre væsentlige grunde til at styrke seksualundervisnings- og oplysningsindsatsen på. Det at mange unge først begynder at beskæftige sig med det seksuelle i praksis, når de kommer på en ungdomsuddannelse, er blot en ikke uvæsentlig pointe, der taler for at inkludere seksualundervisningstilbud på Der er således ikke brug for en afdækning af behovet for en seksualundervisningsindsats til unge mellem år, men derimod er der brug for at indsamle viden om de konkrete behov, ønsker og muligheder for seksualundervisning på de forskellige ungdomsuddannelser Formål Det overordnede formål med denne nationale kortlægning af er således at tilvejebringe mere systematisk viden og overblik over behov og ønsker til seksualundervisning på og mulighederne for at integrere seksualundervisning i ungdomsuddannelsessystemet. Kortlægningen leverer således ny og brugbar viden om, der kan skabe grundlag for en styrket og mere målrettet, dynamisk, tidssvarende og kvalificeret seksualundervisningsindsats til unge på, der foregår på de unges præmisser, tager udgangspunkt i deres hverdagsliv, i deres fælles referencerammer og den verden, som de færdes i. Resultaterne fra denne kortlægning vil således være til gavn for både de nationale indsatser, de 20

22 kommunale indsatser, ngo-foreninger og for alle de undervisere og vejledere, der arbejder med seksualundervisning og -rådgivning til unge Hovedspørgsmål: Tre overordnede hovedområder undersøges i kortlægningen af : 1. Opridsning af de vigtigste træk ved de forskellige uddannelsestyper i forhold til institutionelle rammer, elevmålgrupper og elevprofiler, samt en afdækning af den eksisterende seksualundervisningsindsats på. 2. Afdækning af elevernes behov og ønsker til en seksualundervisningsindsats på de forskellige ungdomsuddannelser. 3. Afdækning af uddannelsernes, undervisernes og andre aktørers behov og kompetencer i forhold til at varetage og/eller indgå i dele af seksualundervisningstilbud på. 4. Afdækning af muligheder og indgange til en seksualundervisningsindsats på Uddannelsestyper I kortlægningen er inddraget de fleste og mest elevtunge ungdomsuddannelser i Danmark: De gymnasiale ungdomsuddannelser: Alment gymnasium (Stx og Hf) Handelsgymnasiet (Hhx) Teknisk Gymnasium (Htx) De erhvervsfaglige ungdomsuddannelser: Erhvervsuddannelserne (EUD-grundforløb og hovedforløb) - Teknik, Håndværk og transport - Merkantil - Krop, natur og service - Sundhed og pædagogik Produktions(høj)skolerne Erhvervsgrunduddannelsen (egu) Kortlægningen inddrager således både de almendannende og studiekompetencegivende gymnasiale ungdomsuddannelser, de praktisk betonede 21

23 erhvervsuddannelser og de individuelt tilrettelagte ungdomsuddannelser produktions(høj)skolerne og erhvervsgrunduddannelsen (egu). Sidstnævnte uddannelsestyper er særligt målrettet de unge, der af forskellige sociale, personlige eller læringsmæssige årsager ikke kan gennemføre eller har fundet sig til rette på en af de ordinære ungdomsuddannelser. Der findes også andre typer af individuelt tilrettelagte ungdomsuddannelser som fx Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelse (TAMU) og forskellige andre arbejdsmarkedsuddannelser, som af afgrænsningshensyn ikke er inddraget i kortlægningen. Erfaringen fra kortlægningsarbejdet er, at arbejdsmarkedsuddannelser rettet mod unge i mindre grad end de øvrige ungdomsuddannelser ser det som deres opgave at tilbyde eleverne seksualundervisningstilbud Undersøgelsens tilgang og metode Det generelle princip for kortlægningen er en positiv, fremadrettet og idéudviklende tilgang. Der findes, som der indledningsvist er redegjort for, allerede en omfattende dokumentation for behovet for en mere seksualundervisnings- og oplysningsindsats til unge efter grundskoleniveau mellem år. Det er således ikke kortlægningens hovedformål at afdække om der er et behov for seksualundervisning på, men i højere grad at afdække hvilke behov, ønsker og muligheder der er for seksualundervisning på de forskellige ungdomsuddannelser. Kortlægningens positive og fremadrettede optik fremkommer også ved at indsamle både uddannelseslederes, underviseres og elevers ideer og forslag til seksualundervisningens tilrettelæggelse, indhold, undervisningsformer og metoder på. Kortlægningen inddrager både kvantitativ og kvalitativt datamateriale og består af: En internetbaseret spørgeskemaundersøgelse med elever fra repræsentativt udvalgte ungdomsuddannelser i hele landet. En kvalitativ felt- og interviewundersøgelse med 50 elever og 30 uddannelsesledere, undervisere, vejledere og andre fagpersoner på udvalgte ungdomsuddannelser over hele landet. Dertil kommer en række 22

24 interviews og dialogmøder med relevante repræsentanter fra elevforeninger, skole- og faglærerforeninger, ungdomspolitiske organisationer, fagforeninger, seksualpolitiske foreninger, kommuner og ministerier. Kortlægningen bygger på en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse ( Ung og seksualitet 2010 ) med unge fra repræsentativt udvalgte uddannelser i forhold til uddannelsestype, geografisk placering, køn og etnicitet. Spørgeskemaundersøgelsen er en tværsnitsundersøgelse, der belyser elevernes erfaringer med seksualundervisning og deres konkrete behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelsen, set i forhold til uddannelsestype, køn og etnicitet. Kortlægningen baserer sig også på et kvalitativt feltarbejde på udvalgte ungdomsuddannelser fordelt over hele landet. Under feltarbejdet er der gennemført fokusgruppe- og enkeltpersonsinterviews med 50 elever for at uddybe og kvalificere resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. Der er i samme forbindelse udført fokusgruppe- og enkeltpersonsinterviews med 30 undervisere, vejledere og uddannelsesledere. Desuden er der inddraget en række interviews og dialogmøder med relevante repræsentanter og centrale aktører i forhold til ungdomsuddannelsessystemet. Da der ikke er lovkrav om seksualundervisning eller tradition for at udbyde det på, er en spørgeskemaundersøgelse blandt fagpersoner om, hvor meget seksualundervisning indgår i undervisningen, fravalgt. I stedet er der udført en kvalitativ interviewundersøgelse med fagpersoner fra udvalgte ungdomsuddannelser om de fremadrettede muligheder og ønsker til en seksualundervisningsindsats, som imødekommer unges behov. Afgørende for valget af et kvalitativt fokus på fagpersonsiden er også, at den personlige kontakt og dialog i en interviewundersøgelse giver bedre muligheder for at øge bevidstheden om seksualundervisningsområdet og etablere et netværk af ressourcepersoner, der vil arbejde for at udvikle seksualundervisningen på. De to forskellige undersøgelser indgår med samme vægt i kortlægningen, da de hver især giver kvalificerede besvarelser på forskellige dele af kortlægningens hovedspørgsmål og supplerer hinanden på andre punkter. De nærmere beskrivelser af de to undersøgelser, de metodiske overvejelser, afgrænsninger og begrænsninger er uddybet i næste kapitel. 23

25 1.8. Udfordringer og barrierer i kortlægningsarbejdet Da seksualundervisning ikke har været eller er obligatorisk på, er der heller ingen mere systematisk udbredt praksis for hverken at udbyde eller tænke i seksualundervisning på. Det har stillet kortlægningsarbejdet over for en række udfordringer og barrierer, der har haft betydning for de inddragede uddannelsestyper, valg af undersøgelsesmetoder, afgrænsninger og begrænsninger i kortlægningen og dens resultater Erhvervsuddannelserne Det har været en stor udfordring at få nogle uddannelsestyper til at deltage i kortlægningen og motivere uddannelsesledere og undervisere til at tænke i seksualundervisning. Det gælder især erhvervsuddannelserne. Det er lykkedes at inddrage elever og fagpersoner fra de bløde erhvervsuddannelser de merkantile fag (fx HG); krop, natur og service; Sundhed og pædagogik (fx social- og sundhedsuddannelserne) i kortlægningsarbejdet. Derimod har det ikke været muligt at skabe en nærmere dialog med de tekniske skoler og inkludere de tekniske, håndværksmæssige og transportmæssige erhvervsuddannelser i kortlægningen Køn og etnicitet Det har været en udfordring at sikre en nogenlunde ligelig kønslig repræsentation af respondenter og informanter i kortlægningen. Det lader sig bl.a. registrere i det forholdsvist høje antal besvarelser fra kvinder og generelt færre besvarelser fra mænd i spørgeskemaundersøgelsen. Den kønslige skævhed viser sig også i forhold til erhvervsuddannelserne, da flertallet af unge på de tekniske og håndværksmæssige erhvervsuddannelser er mænd, mens flertallet på de øvrige erhvervsuddannelser er kvinder. Når det gælder etnicitet, har det vist sig forholdsvist nemt at inddrage unge med etnisk minoritetsbaggrund i både spørgeskemaundersøgelsen og de kvalitative interviews. Igen er det dog især nemmere at engagere kvinderne til at deltage i interviews og besvare spørgeskemaer. Erfaringen fra kortlægningsarbejdet er, at mange af lærere og uddannelsesledere også selv automatisk formidler kontakt til klasser, hold, værksteder inden for mere bløde fag og til elevgrupper, hvor der er flest kvinder når man henvender sig med spørgeskemaer og interviewspørgsmål. Der synes at ligge en strukturelt forankret opfattelse af, at det er nemmere at motivere 24