Udskrivningsenhed indkomne høringssvar

Transkript

1 1 Udskrivningsenhed indkomne høringssvar Ældrerådet: Ældrerådet afholdt møde i går, onsdag d. 11. januar Til indstillingen vedrørende Udskrivningsenhed, fra Ældreog Handicapforvaltningen, afgav Rådet følgende høringssvar: Høringssvar: Ældrerådet tager indstillingen til efterretning med følgende kommentarer. Det er afgørende at borgeren skal give samtykke til at oplysninger videregives til det offentlige system. Ældrerådet finder, at der altid skal være en udskrivningskonference. Den skal aftales i så god tid, at borgeren har mulighed for at få en bisidder med. Der skal være hurtig opfølgning efter udskrivningen, og som en tilføjelse til proceduren ønsker vi, at visitator pålægges at udfærdige en tilfredshedsevaluering over udskrivningsforløbet. Denne evaluering sendes tilbage til enheden senest 3 uger efter udskrivningen. På den måde kan borgertilfredsheden også registreres. Ældrerådet finder, at der er tale om et godt tiltag. Ældrerådet vil gerne høre, hvordan projektet forløber efter seks måneder. Ældrerådet har store forventninger til projektet. På vegne af Karin Krog, formand for Ældrerådet i Aalborg Kommune 2 Handicaprådet: Handicaprådet afholdt møde onsdag d. 25. januar På indstillingen, Udskrivningsenhed, fra Ældre- og Handicapforvaltningen afgav Rådet følgende høringssvar: Høringssvar: Handicaprådet ser tiltaget som værende meget positivt og tiltrængt. Handicaprådet kan godt se at det er svært rent praktisk at tilgodese patienter som. a) kun kan få behandling på andre sygehus end i Region Nord b) patienter, der grundet ventetid på Region Nords sygehus, vælger et behandlingstilbud udenfor Region Nord c) patienter, der grundet fritvalgsordningen, vælger et behandlingstilbud udenfor Region Nord Handicaprådet vil dog godt opfordre til at der kigges på mulighederne for at disse patienter også kan være en del af de borgere, der tilgodeses igennem Udskrivningsenheden. Med disse bemærkninger tages indstillingen til efterretning. 3 FMU-ÆH

2 4 2

3 3

4 5 4

5 5

6 6

7 6 7

8 8

9 9

10 10 Tillæg til høringssvar fra Bevillingsenhed Nord. I forbindelse med det indsendte høringssvar vedr. udskrivningsenheden på sygehuset, blev bevillingsenheden efterfølgende inviteret til møde med Myndighedschefen for at udrydde evt. misforståelser og svare på spørgsmål der, ifølge myndighedschefen, ikke er beskrevet i høringsgrundlaget. På grundlag af det afholdte møde den 15. februar 2012, er der i Bevillingsenhed Nord arbejdet videre med det fremsendte forslag til en alternativ organisering af udskrivningsfunktionen, med henblik på yderligere uddybning. Udgangspunktet for det alternative forslag til organisering af en specialiseret udskrivningsfunktion, har været at skabe en sammenhængende indsats overfor borgerne, således at de oplever kvalitet og sikkerhed i forbindelse med indlæggelse, udskrivelse og den fremadrettede indsats herefter. En af de vigtigste faktorer til sikring af dette, vil være at begrænse antallet af medarbejdere som borgeren skal i kontakt med, og ved at lave en decentral organisering i bevillingsenhederne, kan det sikres at borgerens faste kontaktperson, både er den person der deltager i udskrivningskonferencen, modtager alle relevante oplysninger fra sygehus, borgeren selv og evt. pårørende, samt planlægger hjælpen og indsatsen efter udskrivelse, således at borgeren oplever en koordineret indsats, uden samtidig at opleve mange forskellige personer i forløbet. I høringsgrundlaget er der anført at ca. 10 % af alle udskrivelser vil være komplekse, og heraf vil min. 85 % af borgerne i forvejen være kendt i kommunen (bevillingsenheden), og være tilknyttet en fast visitator, som derfor hurtigt og mere effektivt vil kunne koordinere udskrivelsen fra sygehuset, hvor der tages hensyn til borgerens behov, forventninger og historik. Borgeren vil på den måde opleve mere tryghed og nærhed under indlæggelsen og udskrivelsen, vide at det er en kendt person som kender alle problemstillinger der koordinerer indsatsen, samt ikke mindst er ansvarlig for at iværksætte den hjælp der aftales i forbindelse med indlæggelse og udskrivelse. Borgeren og de pårørende vil opleve en højere grad af kvalitet i det kommunale system, når de kun skal henvende sig til en person, som ved hvad borgeren har behov for, ved hvad der er gået forud for indlæggelsen i hjemmet, og ved hvad der skal koordineres i forhold til det videre forløb. I Bevillingsenhed Nord er der i dag et meget tæt samarbejde med hjemmesygeplejen omkring alle udskrivelser, cementeret i en fysisk placering på samme matrikel som letter den daglige kommunikation og koordinering. Samarbejdsrelationen har dog altid været til stede i forhold til den tidligere organisering med to ældreområder og to fysiske adresser, og derfor bør organiseringen ikke begrundes i behov for en samlet fysiske placeringer. Tankerne er illustreret i følgende figur, hvor kvalitet, effektivitet og samarbejde er centreret om at give borgeren en helhedsorienteret målrettet indsats og oplevelse i forbindelse med udskrivelser.

11 11 Ansvarlighed Samme visitator kommer på udskrivningskonferencen og efterfølgende hjemmebesøg. Ved 1. kontakt mellem sygehus og udskrivningsteamet aftales tidspunkt for udskrivningskonference og tidspunkt for hjemmebesøg. Information omkring afklaringsforløb sker ved udskrivningskonferencen Hurtigere sagsbehandling - da sagen håndteres af den samme visitator igennem hele forløbet, både under indlæggelse, ved udskrivelse og ved efterfølgende hjemmebesøg. Borger og pårørende Det tværfaglige samarbejde sikrer at vi lever op til vores værdigrundlag, både i forhold til borger og pårørende, og i forhold til øvrige samarbejdspartnere internt og eksternt. Den anerkendende tilgang faggrupperne imellem sikrer tryghed og kvalitet Større fleksibilitet, effektivitet og kvalitet for borger og pårørende. Sammenfattet anbefaler LMU i Bevillingsenhed Nord således at der i hver af de tre bevillingsenheder sikres at der er udskrivningskoordinatorer i form af visitatorer, som sikrer koordinering ved første henvendelse fra sygehuset til den vante visitator (således at regionen oplever et konstruktivt og funktionelt samarbejde) samt formidling og behandling af plejeforløbsplaner (Medcom7). På denne måde oplever både borgeren og regionen, at der er en enkelt indgang til de kommunale tilbud og at den samlede indsats koordineres af borgers faste visitator, som har dybdegående kendskab til både tidligere og nuværende problemstillinger. Videreformidling af sygeplejefaglige oplysninger eller behov for sygeplejefaglig indsats vil via ressourcepersonerne kunne videregives direkte til hjemmesygeplejen. I Bevillingsenhed Nord samarbejder vi allerede omkring borgere i teams sammensat af visitator (som er sygeplejersker, terapeuter, rådgiver m.fl.), 140 medarbejder, afklaringsterapeuter og bevilgende terapeuter. Ved organisering i disse tværfaglige teams optimeres ressourcerne og princippet bag organiseringen vil med fordel kunne implementeres i en udskrivningsenhed. Den væsentligste forskel på høringsforslaget og bevillingsenhed Nords forslag er skematisk beskrevet i det følgende:

12 12 Høringsforslaget: Udskrivningsenhed placeret på sygehuset Sygehuset kontakter udskrivningskoordinator. Alternativ model: Udskrivningsenhed placeret i bevillingsenheden Sygehuset kontakter bevillingsenheden. Udskrivningskoordinator tager mod besked, deltager i udskrivningskonferencen og laver aftaler med sygehus og borger om hjælp, hjælpemidler mv. (uden forhåndskendskab til borger, dennes historik, bolig og pårørende). Borger udskrives. Borgers faste visitator aftaler ved 1. kontakt tidspunkt for udskrivningskonference og tidspunkt for hjemmebesøg. Fast visitator med forhåndskendskab til borger, historik, nuværende bolig og pårørende, laver aftaler om hjælp, hjælpemidler mv. ud fra et allerede etableret kendskab til borgeren.(ved helt nye borgere etableres kontakten til fremtidig visitator.) Visitator tager på hjemmebesøg. Hvis behov efterfølgende kontakt til terapeut. Konklusion3-4 personer involveres i koordineringen af opgaven. Udskrivningskonference, udskrivelse og efterfølgende hjemmebesøg klares af samme visitator, der ligeledes opstarter eventuelt afklaringsforløb og koordinerer en eventuel indsats i forhold til hjælpemidler og boligændringer. Konklusion 1 person koordinerer opgaven. 1. eksempel fra dagligdagen oplevet ved visitator i bevillingsenheden Ældre mand indlægges på sygehuset. Visitator i bevillingsenheden er bekendt med indlæggelsen og har både før og under indlæggelsen kontakt med pårørende (søn), der besøger sin far på sygehuset. Borgeren meldes klar til udskrivelse, og udskrivningskoordinator på sygehuset deltager på udskrivningskonferencen, hvor søn (der bor i oplandet) ikke selv har mulighed for deltagelse. Udskrivningskoordinatoren laver aftale med sygehus og den ældre mand. Den ældre mand udskrives til eget hjem. Besked sendes til fast visitator om indgåede aftaler, som den faste visitator ikke helt forstår, på baggrund af hendes kendskab til borgeren. Inden visitator når at agere på de fremsendte oplysninger, ringer sønnen til visitator og er meget frustreret, da hans far på udskrivningskonferencen, bl.a. er blevet henvist til en plejehjemsplads, og dette har aldrig været på tale tidligere - heller ikke, når søn og visitator har talt sammen under faderens indlæggelse. Visitator bruger op til 1 time i telefonen på at berolige sønnen og forsikre ham om, at det der er aftalt imellem den ældre mand, sønnen og visitator selvfølgelig ikke er ændret på grund af en indlæggelse. Visitator tager på hjemmebesøg og konstaterer, at den ældre mand efter indlæggelsen stadigt kun har brug for vanlig hjælp og slet ikke behov for en plejehjemsplads, som vurderet af udskrivningskoordinator, som ikke kendte borgeren i forvejen, og derfor kun så en hospitalspatient. Ovenstående er ikke et tænkt forløb men hele beskrivelsen er kortet væsentligt ned, da der i den pågældende sag var sket mange flere misforståelser og større forviklinger, der skabte stor utryghed og forvirring ved borger og pårørende. Og som sønnen sagde skal vi virkeligt fortælle det hele til en ny person hver gang? LMU i Bevillingsenhed Nord anbefaler med udgangspunkt i ovenstående, at udskrivningskoordineringen placeres i bevillingsenheden, da vi vurdere at opgaven her kan løses både bedre og billigere, end ved en etablering af en enhed, placeret på sygehuset. Såfremt Udvalget ønsker en nærmere uddybning af ovenstående eller flere eksempler fra dagligdagen stiller vi os gerne rådighed for en mere direkte dialog.

13 13 7 Udarbejdet og godkendt af LMU Bevillingsenhed Nord Mette Nørgaard, visitator Lone H. Mikkelsen (suppleant), visitator Dorte H. Jeppesen, bevilgende sekretær Jytte Bastrup, boligstyrer Tina Sømod, bevilgende terapeut Karin Elmshøj (TR), bevilgende terapeut Tina S. Lauridsen, arbejdsmiljørepræsentant Høringssvar vedr. fremtidig Udskrivningsenhed - fra Afdelings-MED Myndighedsafdelingen På mødet d i AMU-MYN blev det besluttet, at der ikke fremsendes et særskilt høringssvar vedr. fremtidig udskrivningsenhed fra AMU-MYN. Der henvises til de indsendte høringssvar fra L-MED i de tre bevillingsenheder, der blev fremsendt til behandling på FMU d , samt tillæg til høringssvar fra L-MED i bevillingsenhed øst d , Vi har vurderet, at det er medarbejderne i de tre bevillingsenheder der primært bliver berørt af en eventuelt fremtidig Udskrivningsenhed. 8 Fra medarbejderrepræsentanterne i Lokal MED udvalg i Hjemmesygeplejen Sydvest. På baggrund af det godkendte høringsgrundlag kan medarbejderne i Hjemmesygeplejen Sydvest ikke anbefale den foreslåede løsning samt den foreslåede finansiering af løsningen. Det er vanskeligt at forstå, at denne model skaber større tryghed for borgeren i overgangen fra sygehuset til eget hjem, da vi mener, at denne procedure skaber flere kontakter til borgeren. De vil blandt andet møde en person på sygehuset, der ikke kender borgeren fra eget hjem, ved udskrivelse vil de igen møde en ny fag person. Vi mener, dette er et indskudt led, der skaber større risiko for fejl. Og derved ikke er i overensstemmelse med Aalborg Kommunes værdier om en lige og enkelt indgang til kommunen. Vi mener, at tiltag som den gode overgang og det fælles medicinkort kan skabe en bedre sammenhæng for borgeren. Vi synes, det virker paradoksalt, at de 10 % dårligste borger tilknyttes udskrivningsenheden, da det er denne gruppe, der vil have komplekse problemstillinger og derved har behov for koordinering af de forskellige samarbejdspartnere i ældreområdet. Vi mener, at ressourcerne i udskrivningsenheden bedre kunne udnyttes, hvis hjemmesygeplejen deltog i en udskrivnings konference for at sikre den rette planlægning og de fornødne kompetencer til de mest komplekse opgaver. Det undrer os, at det i udkastet ikke er præciseret, hvilke faglige kompetencer medarbejderen skal besidde, da vi mener, det er væsentligt med højst mulig kompetence ved planlægning af de meget komplicerede udskrivninger. I forhold til økonomien stiller vi os undrende over for, at finansiering kun skal varetages af kommunen, hvorimod regionen kun stiller lokaler til rådighed. Set i lyset af de erfaringer vi har med udskrivningsenheden, oplever vi ikke, at kvaliteten er større end tidligere. Ofte er der stadig fejl og mangler i ordinationer. Vi stiller os undrende overfor, at man regner med, at utilsigtede hændelser kan minimeres ved den skitserede model, hvorimod vi tror, at udskrivningskonferencer, den gode overgang og det fælles medicinkort er bedre redskaber til at sikre dette.

14 9 14

15 9 15

16 Lokal MED i hjemmesygeplejen i Nord meddeler hermed vores høringssvar. Vi bakker op om områdesygeplejerskernes - samt afdelings MEDs høringssvar vedr. udskrivningsenheden. Høringssvaret er udarbejdet af gruppen af områdesygeplejersker (OS-gruppen) i Aalborg kommune primo marts Da vi første gang hørte om begrebet udskrivningskoordinatorer, så medførte det, at vi fik nogle positive billeder af funktionen. Borgeren ville under indlæggelsen kunne mødes ansigt til ansigt med kommunens repræsentant. Repræsentanten / udskrivningskoordinatoren ville have lokalt kendskab til, hvordan hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og plejehjemmene fungerede i Aalborg kommune. Det ville i vores verden betyde, at udskrivningskoordinatoren skulle have adresse i lokalområdet i kommunen. Borgeren ville opleve udskrivningskoordinatoren som en garant for kommunens kvalitets standarder. Desværre er det ikke det billede vi kan se i den beskrevne fremtidige udskrivningsenhed. OS-gruppen kan ikke anbefale en fremtidig udskrivningsenhed. I nedenstående forsøger vi at forklare, hvorfor og hvilke grunde der er til at vi ikke kan anbefale den. I kommunen og såvel som i resten af Danmark er der meget fokus på Det Nære Sundhedsvæsen. Det Nære sundhedsvæsen fordrer stor fleksibilitet i forhold til opgaveløsningen og nærhed for borgeren, men med modellen går man den modsatte vej. Med Sundhedsaftalerne har vi faktisk en god aftale, som det er vigtigt for begge parter at leve op til. Gennem en fremtidig udskrivningsenhed forsøger man at kompensere for at sygehuset ikke lever op til aftalen. Kvaliteten i udskrivelserne er ikke kun den opgaveløsning, som kommunen tager over på, når patienten udskrives. Kvaliteten ligger også i de opgaver, som sygehuset er ansvarlige for ved udskrivelserne (medicindosering, medicinskemaer, remedier, som skal medsendes osv.). Den opgave skal løses af sygehuset og ikke ved en fremtidig udskrivningsenhed. Sundhedsaftalen lægger op til, at der er mulighed for en oplæring af kommunens sundhedspersonale. Koordineringen omkring dette har hidtil foregået tæt mellem hjemmesygeplejen og sygehuset. Det er altså foregået hurtigt og uden mellemmænd, som kan være med til at forlænge indlæggelsestiden. I dag tages hensyn til såvel økonomi som patienten. Hjemmesygeplejen har koordinerende sygeplejersker i hvert område. De har fingeren på pulsen, kender hjemmesygeplejerskerne, området (hjemmeplejen og plejehjemmene) og ved hvilke faglige kompetencer, der er til stede og hvilke der skal opbygges. Dette med henblik på, at planlægningen bliver så grundig og fornuftig som muligt af hensyn til patienten og hurtig helbredelse. I dag er der direkte samarbejde med sygehusets personale (sygeplejersker/ssa). De koordinerende sygeplejersker sikrer, at de rigtige oplysninger er til stede og undgår derved mellemled. De koordinerende sygeplejersker varetager, ud over samarbejdet med sygehuset, koordinerende opgaver i forhold til læger/speciallæge praksis og sygehuse i andre Regioner. Hjemmesygeplejen kommer stadig til at skulle være On line, da vi får rigtig mange henvendelser fra andre samarbejdspartnere, det være sig andre regioner/kommuner, speciallæger, alment prak. læger, psykiatrien, andre sygehuse i den nordjyske region, borgere osv.. Selvom der kommer en Fremskudt udskrivningsvisitator enhed skal hjemmesygeplejen fortsat varetage disse opgaver. I forhold til den økonomiske del, kan vi bekymre os om, om 1,1 mill. kr. fra hjemmesygeplejen er nok og hvor vi skal spare henne for at finde dem, da vi fortsat skal opretholde den koordinerende funktion og være On line dagligt fra kl

17 17 Vil vi fremover opleve, at ydelser ifølge sundhedsloven altid vil tilgå hjemmesygeplejen? Her tænkes på ydelser som praktisk hjælp til støttestrømper, øjendrypninger, eksembehandling med diverse medicinske cremer osv., som sagtens kunne varetages på et lavere kompetenceniveau (social og sundheds assistent og hjælperniveau). Samarbejdsaftalen, med hjemmeplejen og myndighed, er udarbejdet for mange år siden og der er behov for en ny, som er opdateret i forhold til tidens og de uddannelsesmæssige krav. Det fremgår ikke af indstillingen at en ny samarbejdsaftale, mellem hjemmesygeplejen, hjemmeplejen og myndighed skal forhandles på plads. Det mener vi er klar mangel. Hvis udskrivningskoordinatorerne får bevillingskompetence, den kompetence som vores kontinenssygeplejersker sidder med i dag, så kan vi være bekymrede både i forhold til den faglige vurdering og det udredningsarbejde, som vores kontinenssygeplejersker udfører i dag, fortsat vil være til stede. Udover de faglige kompetencer er økonomien i dag på hele inkontinensområdet i de enkelte Ældreområder. Vedrørende Den Gode Overgang har vi i OS-gruppen besluttet, at vurderingen om behov for et opfølgende besøg med praktiserende læge primært ligger hos den enkelte hjemmesygeplejerske i forbindelse med et etableringsbesøg. Hjemmesygeplejersken har netop det indgående kendskab til borgeren og derfor er det vigtigt, at det er hende, som har beslutningskompetencen og ikke en udskrivningsenhed. Dette nye område er ikke godt nok beskrevet i indstillingen. Det vil, hvis indstillingen går igennem, være 2 ændringer i arbejdsgange, som vi søsætter på samme tid. Dette vil skabe forvirring i det udførende niveau, så derfor mener vi, at det er meget vigtigt at snitfladerne beskrives. I indstillingen er der beskrevet følgende mål: Nedbringelse af antallet af færdigbehandlede borgere på sygehuset. Aalborg kommune har i forvejen et meget lavt talt for færdigmeldte patienter på sygehuset (henvise til tal). I 2010 var dette tal 26. Skabe en indgang til Aalborg kommune. Den mener vi i høj grad løses dels via Medcom 7 standarderne. En fremtidig udskrivningsenhed vil alligevel have flere indgange, da problematikken omkring døgndækkende funktion ikke er løst med indførelse af ordningen. Der vil stadig være flere indgange: den fremtidige udskrivningsenhed og vagtcentralen Et af målene er at minimere antal fejl. Det er kendt, at flere led øger risikoen for fejl. Fejl ved sektorovergangene, er oftest fejl opstået som følge af manglende overholdelse af aftaler. Et af måleparametrene ved evaluering af den fremtidige udskrivningsenhed er at måle antallet af UTH. Tryghed for borgere: Ved de mest komplicerede borgere er der i dag en udskrivningskonference, hvor borgeren møder fremtidige samarbejdspartnere. Udskrivningskoordinator er isoleret set på sygehuset og mødes ikke nødvendigvis med borger. Skabe større tryghed og kvalitet for borgere. Hvordan måles en dette? Vigtigt at det ikke er udskrivningsenheden, som skal undersøge sig selv. Selve evalueringen af projektet i forhold til de opsatte mål er ikke gode nok. Vi mener, at det skal beskrives tydeligere lige nøjagtig, hvad man vil undersøge. Det er vigtigt at målene er målbare. Skal der være en borger/bruger undersøgelse? Hvordan skal det foregå?

18 Hvordan vil man måle det? Hvordan opleves kvaliteten nu? Hvem skal forestå målingerne? Myndighed skal jo ikke undersøge sig selv. Hvordan vil man måle samarbejde og kommunikation internt i Aalborg Kommune og eksternt i forhold til sygehusene i Region Nordjylland? Udviklingen i tallene omkring færdigbehandlede og genindlæggelser er udmærkede. Måling af UTH er ikke fyldestgørende nok i forhold til at tydeliggøre en minimering af fejl ved udskrivningerne. Vi har været i kontakt til Lea Sinding Mortensen. På nuværende tidspunkt er der ikke et tal for det. Og det er desværre heller ikke et tal, som kan findes frem. I kommunerne er vi nødt til at bede regionens risikomanager om, de vil trække data om sektorovergangshændelser til os. Ifølge Lea er man ved at lave en aftale med Regionen om det. Udover det, så ved vi, at i Regionen er antallet af UTH vokset det forventer man at de vil blive ved med. Så bruge UTH som en valid undersøgelse for, om en fremtidig udskrivningsenhed bliver en succes, er vel ikke i orden. Netop fordi antallet af UTH ikke vil falde, men snarere stige, fordi vi vil blive bedre til at indberette. En af succesraterne ved UTH er netop at antallet af UTH øges Bevilingscheferne i Øst,Vest og Nord I forbindelse med den udarbejdede indstilling om etablering af en fælles udskrivningsenhed, har vi som bevillingschefer bekymringer over den foreslåede finansiering af ressourceforbruget, da omplacering af medarbejdere vil betyde en forringet opgaveløsning i bevillingsenhederne. Bekymringerne vedrører primært følgende elementer i høringsgrundlaget: Udskrivningsenhedens opgaveløsning herunder forventninger og reelle muligheder Bemanding herunder antal medarbejdere, faglige kompetencer og finansiering af personalebehovet. Generelle bemærkninger: I 201o skete der en budgettilpasning på konto 6, som medførte afskedigelser af personale i bevillingsenhederne, omfattende både visitatorer, bevilgende terapeuter samt bevilgende sekretærer. Uagtet denne normeringstilpasning, er der flyttet utallige nye opgaver til bevillingsenhederne, både som følge af organisationsændringer i Ældre- og Handicapforvaltningen og som følge af lovgivningsændringer, dog uden at der er tilført personale ressourcer til opgaveløsningen. Af nye opgaver som er placeret i bevillingsenhederne, kan bl.a. nævnes: Servicelovens 95 og etablering af BPA ordninger: o Ændringen af lovgivningen omkring 95, og etablering af BPA ordninger har betydet store udfordringer og ekstra arbejdsopgaver for visitatorerne som løser denne opgave. Der har været behov for ekstra revurdering af samtlige borgere, og de nye opgaver omfatter bl.a. lønberegning for hver enkelt medarbejder, beregning af øvrig tid til personalemøder mv., tilskudsberegning, timeindplacering samt pensionsberegning og oprettelse af aftale med Pensam. Derudover er der løbende lønindberetninger via OPUS en opgave som tidligere blev varetaget af lønkontoret centralt. Der er ikke tilført ressourcer til løsning af denne opgave. Magtanvendelses sager servicelovens 129: o Opgaven lå indtil 2008 i voksen-handicap afdelingen, hvor opgaven samt en normering på 0,67 blev overført til bevillingsenhederne. Opgaven løses i dag på grund af opgavemængden og en væsentlig stigning i antal borgere som ikke kan give et informeret samtykke i bevillingsenhederne af medarbejdere svarende til en normering på 4,0. Der er ikke tilført ressourcer til denne opgave.

19 Revisitering i forbindelse med serviceharmonisering, budgettilpasning og demografisk pres. o De sidste 3 år er der sket ændringer i serviceniveauet på både personlig pleje og praktisk bistand, hvilket har betydet ekstraordinære revisiteringer, og et øget arbejdspres på visitatorerne. Ligeledes har den demografiske udvikling betydet et stigende antal ældre og dermed brugere med visiteret hjælp. Der er ikke tilført ressourcer til disse ekstra opgaver. Træning før pleje o Etablering af træning før pleje og afklaring i henhold til Servicelovens 81, har betydet ekstra arbejdsgange samt ekstra visitator besøg hos de involverede borgere. Der er tilknyttet to terapeuter til hver bevillingsenhed til gennemførelse af selve afklaringen, men der er ikke tilført ekstra ressourcer til visitatorernes ekstra opgaver i denne forbindelse. Plejeorlovsansøgninger o Der er igennem de seneste år sket en øgning i antal terminale borgere og borgere med alvorlig sygdom, hvor ægtefælle eller anden pårørende søger orlov til pasning iht. SEL 118 og 119. Dette betyder væsentligt flere ansøgninger om plejeorlov for visitatorerne i forbindelse med bevillingerne, ekstra opgaver med lønindberetning, sammenholdt med et øget pres på grund af den meget korte svarfrist som denne typer sager behandles efter. Opgaven er løst indenfor eksisterende ramme, men skaber et yderligere øget pres på visitatorerne. Manglende konsulentbistand o Udskiftning og ændrede opgaver i myndighedssekretariatet, har betydet at der igennem 2010 og 2011 har været manglende konsulentbistand på en række områder, hvilket har afledt ekstra opgaver i bevillingsenhederne i forhold til tolkning af regler og love, opgaveløsning som kræver ekstra informationssøgning og kontrol, samt usikkerhed og behov for fejlsøgning og rettelser efterfølgende. Bl.a. har hjælpemiddelområdet været præget af manglende fokus, med stor betydning i forhold til APV hjælpemidler, handleforpligtigelser og delegationsaftaler, frit valg af hjælpemidler mv. Opgaverne er løst internt i bevillingsenhederne, men har betydet mere pres på andre opgaver som har måtte vente på udførsel. Etablering af friplejeboliger o Etablering af friplejeboligerne Liselund har betydet ændrede arbejdsopgaver, samt visitering og revisitering af ydelser (pakker) til alle beboerne en opgave som løses internt i bevillingsenhed Nord, men som der ikke er tilført ekstra ressourcer til. Udskrivningskoordinator projekt o Den midlertidige udskrivningsenhed, har i tre år kørt som et forsøgsprojekt, hvortil alle tre bevillingsenhederne afgivet ressourcer. Den generelle evaluering af opgaveløsningen viser dog at der ikke har fundet opgaveløsning sted svarende til de afgivne ressourcer, hvilket igen har betydet et øget arbejdspres på de resterende visitatorer i bevillingsenhederne. Samlet set er bevillingsenhedernes opgaver forøget væsentligt, uden øgning i normeringen(tværtimod med reduktion i forbindelse med budget 2011), og med den udvidede udskrivningsenhed og den foreslåede ressourcefordeling, vil det betyde en uholdbar normering til løsning af de utallige andre opgaver, som pt. varetages i bevillingsenhederne. På trods af udskrivningsenhedens opgaveløsning, vil 90 % af alle udskrivninger fra regionens sygehuse gå til bevillingsenhederne, som dermed fortsat skal have vagtbemanding til modtagelse heraf. Ligeledes skal hjælpemidler, boligsager, plejeorlov, BPA, kropsbårne hjælpemidler og boligændringssager mv. løses i bevillingsenhederne, hvorfor der ikke kan frigives ressourcer i den foreslåede mængde. 19 Sammenfatning: Udskrivningsenhedens opgaveløsning herunder forventninger og reelle muligheder Det fremgår af indstillingen at hovedopgaverne der skal løses i udskrivningsenheden, er lig med de opgaver der i dag varetages af koordinerende sygeplejerske, og de opgaver der jf. indstillingen fremadrettet skal løses i bevillingsenhederne, er derfor mindst lige så stor som tidligere, og det opleves ikke at den foreslåede organisering med løsning af enkelte opgaver i forbindelse med udskrivelser, vil give en lettelse fremadrettet. Tværtimod vil borgeren møde endnu en enhed i forbindelse med udskrivelse, som typisk vil videreformidle kontakt til den faste (og ofte allerede kendte) visitator, som vil skulle besøge borgeren kort tid efter udskrivelse ganske som det sker i dag (og er sket før etablering af udskrivningskoordinator projektet blev etableret). Opgaverne som indstillingen foreslår udskrivningskoordinatorerne skal løse, vil kun kunne løses i mindre grad,

20 og vil efterfølgende kræve at den faste visitator i bevillingsenhederne tager over, og får etableret den nødvendige hjælp og bevillinger. Afklaringsforløb som det er besluttet alle nye borgere skal igennem vil ikke kunne opstartes i forbindelse med udskrivelse, både fordi borgeren under indlæggelse ofte ikke kan vurderes i sin habituelle tilstand, og først vil kunne vurderes i henhold til ADL-taxonomien efter udskrivelse, når han/hun er tilbage i vante rammer. Boligansøgninger vil kunne påbegyndes, men det vil være borgerens faste visitator som skal behandle og visitere til en anden bolig, idet borgeren og pårørende oftest har behov for en snak med en lokalkendt visitator, som kan oplyse om de forskellige boligmuligheder, ledige boliger, venteliste osv. En udskrivningskoordinator som er placeret centralt vil ikke kunne forventes at have kendskab hertil ligesom sagsbehandlingstiden er længere på denne type bevillinger og visiteringer. Boligændringer og bevilling af hjælpemidler udover lettere hjælpemidler som rollator og badebænk vil ikke kunne behandles af udskrivningskoordinatorerne, da det oftest kræver et hjemmebesøg og vurdering af borgers bolig. Bemanding herunder antal medarbejdere, faglige kompetencer og finansiering af personalebehovet. På nuværende tidspunkt er der i forsøgsprojektet afgivet normering fra de tre bevillingsenheder svarende til 104 timer/uge, hvoraf de 20 timer var tænkt finansieret af ældreområdet, men evaluering af opgaveløsningen viser at der ikke løses opgaver i enheden svarende til 84 timers visitatoropgaver. Der er skabt en ekstra enhed som videreformidler opgaver og information til de faste visitatorer, men uden at der er sket en reduktion i de opgaver som skal løses i de enkelte bevillingsenheder. Den samlede overordnede evaluering, lavet i 2010 viser ligeledes at der ikke er sket en effektivisering af opgaveløsningen, ligesom der kun ligger subjektive udtalelser til grund for at konkludere at borgerne har oplevet et serviceløft i forbindelse med udskrivelse. Enheden har på grund af den sårbare normering ofte måtte aflyse planlagte samtaler, eller måtte videregive opgaven til bevillingsenhederne. Ved udskrivelser fra de afdelinger som i dag ikke er omfattet af forsøgsprojektet, varetages udskrivningssamtalerne fortsat af de faste visitatorer, uden at det betyder ekstra liggedage eller forøgede udgifter. Borgertilfredsheden er i disse tilfælde ligeledes baseret på subjektive udtalelser i top, og der gives udtryk for en velkoordineret og sammenhængende visitering og bevilling af hjælp i forbindelse med udskrivelserne. I forhold til de faglige kompetencer, varetages opgaven som visitator i dag af en blandet faggruppe bl.a. sygeplejersker, terapeuter, plejehjemsassistenter, social- og sundhedsassistenter og socialrådgivere og eftersom udskrivningsopgaver i dag løses af alle visitatorer, vil funktionen som koordinator også kunne varetages af en visitator. Styrken i den nuværende sammensætning i bevillingsenhederne er netop den faglige alsidighed, og såfremt kompetencerne foreslås samlet i en udskrivningskoordinatorfunktion, vil det være nødvendigt med en blandet medarbejder gruppe, med forskellig faglig baggrund. Som ovenfor anført vil rigtigt mange opgaver fortsat skulle løses i bevillingsenhederne, og såfremt der ikke skal ske en serviceforringelse på øvrige områder, vil der ikke kunne frigives yderligere ressourcer end på nuværende tidspunkt uagtet at enheden vil skulle varetage udskrivelser for alle sygehuse i regionen. Modsat kan enheden ikke fungere med så lav bemanding som tilfældet er med forsøgsprojektet, og der bør derfor ske en alternativ finansiering af personaleressourcerne. Bevillingscheferne kan således ikke anbefale godkendelse af den nuværende indstilling og ressourcefordeling, da det vil betyde en serviceforringelse for borgerne som i dag modtager ydelser fra bevillingsenhederne. 20

21 13 Lokal MED Voksen Handicap 21

22 22 14 Region Nordjylland

23 23