BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

Transkript

1 August 2003 Blad 367 Undervisningsministerens Sorø-møde Temaet for Undervisningsministerens Sorø-møde var som bekendt Klædt på til vækst og velfærd. Mødet fokuserede først og fremmest på de nye CVU-uddannelser og erhvervsakademier. BKF deltog i mødet og foreslog, at CVU`erne indgik partnerskabsaftaler med kommunerne, at CVU`erne udbød grund- og efteruddannelsestilbud på tværs af grunduddannelserne og at ministerens næste Sorø-møde skulle omhandle hvordan vi styrker Organisations- ledelses- og evalueringskulturen i uddannelsessystemet. Læs bl.a. Børne- og Kulturdirektør Leo H. Knudsens spændende indlæg på Se også BKF`s notat om efter- og videreuddannelse på Socialministeriet afholder d august 2003 et Socialpolitisk Årsmøde med temaet en sammenhængende børnepolitik. Vi skriver herom i septembernummeret af BKF-nyt. Skoletilbud til børn med kroniske sygdomme Kulturministeriets pulje til idræt, foreninger og kommuner Årsmøde og generalforsamling Skolestart 2003 Dagbladet Politiken satte før ferien fokus på dette emne. Læs foreningens kommentar og kollegiale opfordring på blad 369. Børn skal have bedre muligheder for at dyrke idræt i deres nærmiljø og på de tidspunkter af dagen, hvor det passer dem. Det er hovedmålsætningen med den nye pulje "Børn og unge i bevægelse", som kulturminister Brian Mikkelsen i slutningen af juni lancerede i forbindelse med konferencen Idrætten i bevægelse - fremtidige muligheder. Børne- og Kulturchefforeningen deltog med et oplæg på konferencen. BKF er positiv overfor initiativet, men fremhævede at kommuner og foreninger ikke alene kan løfte opgaven med at øge motionsaktiviteten blandt børnene. Der må også stilles krav til forældrene. Bestyrelsen anbefaler, at man søger ind på puljen og opfordrer til at læse mere herom på Program for årsmøde og generalforsamling på Munkebjerg d november 2003 udsendes til medlemmer og samarbejdspartnere ultimo august. Bestyrelsen foreslår, at der på generalforsamlingen vedtages en kortfattet kulturpolitisk udtalelse. Mediernes interesse for skolestarten har også i år været stor, men heldigvis også mere nuanceret end tidligere. Læs bestyrelsens skolestartoplæg på og læs også foreningens

2 August 2003 Blad 368 kommentar til KL og Gallups undersøgelse af forældreforventninger til skolen. Se blad 369. Børnetopmøde Output-control i skolen Lærer- og pædagoguddannelsen Sommerens debat om børnefabrikker Regeringsudspil der skal vende den negative sociale arv 25 mio. kr. til udvikling af kvaliteten i dagtilbud 10. klasseevalueringen Folkeoplysning Med BKF-nyt følger en indbydelse fra KL til børnetopmøde på Munkebjerg i dagene d februar Læs foreningens kommentar på blad 371 til det udredningsarbejde, der nu igangsættes mellem KL og Undervisningsministeriet vedr. evaluering og outputcontrol. Sommeren har været præget af en diskussion om indholdet i henholdsvis lærer- og pædagoguddannelsen. BKF-bestyrelsen har forsøgt at sammenfatte nogle synspunkter om uddannelserne, deres faglighed og tværfaglighed. Læs herom på blad 371 eller notatet i sin helhed på Medierne har henover sommeren beskrevet projekterne om fælles ledelse på dagtilbudsområdet, som et forsøg på at skabe børnefabrikker i kommunerne. Læs en BKF-kommentar hertil på blad 372. Læs foreningens kommentar til Regeringsoplægget En god start til alle børn på blad 374. BKF har valgt at tage positivt imod oplægget, men savner mere konkrete forslag og anvisninger. Se også BKF`s resume af oplægget på Lige før sommerferien fordelte Socialministeren sammen med KL og BUPL 25 mio. kr. fra satspuljemidlerne til projekter om udvikling af kvaliteten i dagtilbud (KiD). Ved uddelingen af puljemidlerne er der især lagt vægt på projekter, som retter sig mod læring og udvikling af det pædagogiske indhold. KID-projektet er et samarbejde mellem Socialministeriet, KL og BUPL. Formålet med projektet er blandt andet at udvikle og forbedre dokumentationen for, hvordan pædagogikken i dagtilbuddene virker, fx når der arbejdes med drama, ture i naturen og idræt. Læs BKF`s kommentar til KID-II på Evalueringen af 10. klasse forelå lige før sommerferien. Læs herom og om BKF`s synspunkter på Læs også på blad 374. Et udvalg har foreslået, at det gøres frivilligt for kommunerne at etablere folkeoplysningsudvalg. Læs herom på blad 375.

3 Manglende skoletilbud til kronisk syge børn? Ikke hold i virkeligheden August 2003 Blad 369 Lige før sommerferien bragte Politiken en historie om den manglende undervisning af kronisk syge børn Normalt har bestyrelsen ikke ressourcer til at forfølge alle pressehistorier, men vi gjorde en undtagelse i denne sag. Vi hæftede os især ved synspunktet om, at ressourcerne i kommunerne bruges til urolige og udadrettede børn fremfor børn med kroniske sygdomme, som fx gigt. Bestyrelsen vil ikke afvise, at der kan være problemer visse steder, men bestyrelsens forespørgsel til Børne- og Kulturchefforeningens 14 amtsformænd viser, at det ikke er noget generelt problem. I amtskredsene kan man slet ikke genkende påstanden om, at ressourcerne fratages de kronisk syge børn for at sikre midler til de urolige. Også selvom problemet med de udadrettede børn i skolen er et stort og væsentligt problem. Det er endvidere bestyrelsens opfattelse, at man skal være lidt varsom med at sammenligne timetal til de kronisk syge elever. 10 timer givet som eneundervisning vil som hovedregel nemt kunne matche et højere timetal givet som holdundervisning. For at sikre, at den problemstilling der nu er rejst følges op, skal bestyrelsen opfordre til, at punktet gøres til genstand for en drøftelse på et kommende amtskredsmøde. Skolestartoplæg fra BKF Flere timer i dansk og matematik Mere fysisk aktivitet Skolestarten er næsten altid ensbetydende med særligt fokus på folkeskolen i medierne. BKF har op til skoleårets start formuleret en række synspunkter om, hvad der specielt i år er værd at bemærke sig på folkeskoleområdet. Der er i oplægget sat fokus på følgende områder: Flere timer i børnenes skoledag stiller krav om nye og anderledes metoder, så børnene oplever skoledagen spændende og udfordrende. Øget fysisk aktivitet drejer sig ikke bare om idrætstimerne. Det gælder alle former for fysisk aktivitet i undervisningen, i skolefritidsordningen og i fritiden. Kulturministeren har i tilknytning hertil igangsat en række initiativer om børn og unge i bevægelse.

4 Den negative sociale arv skal brydes Det kommunale engagement er afgørende Øget rummelighed i normalmiljøet - kurven på specialundervisningen skal knækkes PPR indgår som en del af den kommunale indsats Grunduddannelse af lærere og pædagoger spiller en rolle Forældreansvaret skal styrkes August 2003 Blad 370 Folkeskolen skal være med til at bryde den negative sociale arv. Det betyder bl.a., at der udover det faglige skal være fokus på barnets trivsel og velbefindende i kammeratskabsgruppen. Det betyder også, at der skal være opmærksomhed på overgangen fra børnehave til skole og fra skole videre til ungdomsuddannelse. Ændringerne i folkeskoleloven styrker på mange måder den udvikling, som er i fuld gang på hele grundskoleområdet. Det er fortsat væsentligt, at der kommunalt er stor bevågenhed over for hele børneområdet folkeskoler såvel som daginstitutioner. Der skal være en kommunalpolitisk holdning til hvad man vil med børn og unge i kommunen. Arbejdet med øget rummelighed i normalmiljøet er en direkte forlængelse af intentionerne i den ny folkeskolelov. Kommunerne er i fuld gang med at udvikle det pædagogiske miljø, så flest mulige børn og unge kan rummes. Det kræver en særlig indsats at få vendt tendenserne for alvor. Medarbejderne skal være rustet til at klare flere problemer over for børn og forældre. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) indgår som en aktiv del af udviklingen om større rummelighed. De politiske beslutningstagere i såvel kommunerne som i Folketinget og Regeringen skal gennem fælles mål være med til at sikre en sammenhængende indsats for at få skabt de nødvendige ændringer i såvel holdningerne som i metodeudviklingen. Grunduddannelsen af lærere og pædagoger spiller en væsentlig rolle for, hvordan de grundlæggende kerneydelser over for børn og unge varetages. Pædagoguddannelsen er lige blevet evalueret og læreruddannelsen skal evalueres i efteråret Eventuelle ændringer i grunduddannelserne vil kræve, at der ses på begge uddannelser i lyset af de nye udfordringer, som begge faggrupper står overfor. Det er vigtigt, at alle forældre bliver mødt med forventninger også de forældre, der ikke er så ressourcestærke. Ved at stille krav og forventninger til hinanden sender vi et signal om, at den anden part er værdifuld og ikke ligegyldig. Det er utåleligt for børn og voksne kun at blive tålt. Oplægget har bl.a. været gengivet i DK-NYT kan ses i sin helhed på BKF`s hjemmeside.

5 Fokus på outputstyring August 2003 Blad 371 Som opfølgning på Kommuneaftalen fra 2002 iværksætter Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening i den kommende tid et udredningsarbejde om "outputstyring" i folkeskolen. Arbejdsgruppen skal i sit arbejde tage udgangspunkt i bl.a.: lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne fra juni lov om sammenlignelig brugerinformation. lov om ændring af lov om folkeskolen fra april 2003 og det tilhørende udviklingsprogram "En skole i bevægelse" som udmøntning af det politiske forlig om folkeskolen fra november Arbejdsgruppens opgaver Arbejdsgruppen skal komme med forslag, som gør det muligt at dokumentere folkeskolernes resultater med hensyn til elevernes tilegnelse af faglige kundskaber og færdigheder samt elevernes alsidige personlige udvikling. Arbejdsgruppens forslag skal omfatte metoder til at dokumentere skolernes resultater og kvalitet, herunder eventuelt også den faglige tilvækst på et aggregeret niveau. Endvidere skal arbejdsgruppen foreslå modeller til, hvorledes dokumentationen udformes. Børne- og Kulturdirektørforeningen finder det positivt, at der med udredningsarbejdet sættes fokus på, hvordan skolen kan formidle og dokumentere sin indsats. BKF finder det vigtigt, at evalueringskulturen i folkeskolen udvikles. Kommuner og skoler skal sætte mål for indsatsen og resultaterne skal dokumenteres. Læs BKF`s kommentar til arbejdsgruppen om outputstyring på Medlemskommentarer om evaluering kan sendes til bestyrelsesmedlem Klaus Nørskov, som vi forventer bliver medlem af udredningsgruppen. BKF-notat om lærerog pædagoguddannelsen BKF går aktivt ind i debatten om lærernes og pædagogernes uddannelser - herunder ikke mindst samvirket mellem dem. Som bekendt offentliggjorde Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i foråret en rapport om pædagoguddannelsen. EVA satte en finger på nogle ømme punkter i uddannelsen, nemlig for uklare mål, for svage faglige krav og for lidt prøvning af de studerendes udbytte. Desuden var der kritiske bemærkninger til praktikken.

6 August 2003 Blad 372 Til efteråret udsender EVA en evalueringsrapport om læreruddannelsen. Foreningens holdning: fælles elementer Ministerredegørelse Kernefaglighed BKF`s generalforsamling præciserede i 2002 foreningens holdning, som er, at der bør være fælles forløb i lærer- og pædagoguddannelserne. Det kan fx ske ved, at uddannelserne indeholde fælles moduler, ved et fælles basisforløb, mulighed for fælles praktik eller lign. CVU erne kan være en oplagt ramme herfor. Det må forventes, at ministerens redegørelse om pædagoguddannelsen og den ventede evaluering af læreruddannelsen vil sætte fornyet fokus på de to uddannelsers fælles opgave. BKF vil derfor allerede nu i sensommeren udsende et notat om, hvordan de to professionsuddannelser kan og bør understøtte den fælles opgave, som de studerende senere skal løse, hvis de vælger at arbejde med børn og unge området i kommunerne. Notatet tager udgangspunkt i, at de to uddannelsers kernefaglighed fortsat skal være udgangspunktet for et fremtidigt samvirke; men at de samtidig har et medansvar for at de to professioner bliver mere "dus" med hinanden. Pædagog- og læreruddannelserne kan bl.a. medvirke til at styrke en fælles opfattelse af den pædagogiske opgave. De bør langt bedre end i dag afspejle en virkelighed, hvor den tidlige indsats og bestræbelserne for øget rummelighed er en fælles udfordring, hvor de to professioner skal inddrage hinanden i løsningerne, hvis det skal lykkes. Notatet kan læses på foreningens hjemmeside. Børnefabrikker for småbørn Bestyrelsen lodret uenig Under overskrifter af denne karakter har der i juli være en del artikler i de landsdækkende aviser om det pædagogiske tab, det vil være, at fremtidens småbørns-institutioner bliver større end dem, vi ser mange steder i dag. Bestyrelsen deler ikke denne opfattelse tværtimod men naturligvis under forudsætning af, at de ansvarlige voksne på området sikrer en organisering af de enkelte institutioner, som giver trygge, overskuelige og pædagogisk udfordrende miljøer for disse småbørn.

7 Inspirationsoplæg Læs mere August 2003 Blad 373 Bestyrelsen udarbejder derfor et tillægsnotat til BKF`s Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions- SFO- og klubområdet om store enheder og pædagogisk kvalitet. Store enheder er forudsætningen for en høj produktivitet og kvalitet. Det er afgørende, at fremtidens daginstitutioner bl.a. kan sikre kvalitet og omkostningsbevidsthed ift: De professionelle voksnes ansvar og opgaver omkring administration, ledelse, faglig udvikling (herunder mulighed for faglig specialisering) og planlægning (herunder udnyttelse af personaleressourcer åbne-/lukkeopgaver, SI/TR, bestyrelsesmøder etc.). At børnene oplever den lille tætte enhed, som giver tryghed, kontinuitet, nærværende voksne og målrettet høj pædagogisk faglighed. Se det oprindelige notat om områdeledelse og større institutionsenheder på vores hjemmeside Dette notat tager udgangspunkt i, at der er behov for at finde nye organisationsformer, som kan tilgodese: En decentralt ledet og styret institution inden for fælleskommunale mål og rammer. Tid til Ledelse som fag: Strategisk-, administrativ-, faglig/pædagogisk- og personaleledelse. Fokus på pædagogisk faglighed, udvikling og dokumentation, herunder etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børnene. Faglig specialisering Mulighed for faglig (pædagogisk og administrativt) specialisering (f.eks. sprogstimulering, musik, drama, udviklingsopgaver, oprettelse af faglige sparringsteams og administration). Der skal i den enkelte institution, sikres medarbejdere, som specifikt er kvalificerede til at udvikle børns spektrum af kompetencer/ intelligenser. Pædagogisk sparring de ansatte imellem. Samarbejdet om "helhed i barnets liv" udvikles og styrkes. Den lille, overskuelige pædagogiske enhed i den store. Forældreindflydelse og nærdemokratiet bevares og udvikles (forældreindflydelse og forældrebestyrelse). Alle disse udfordringer kræver større institutionsenheder end dem, vi ser mange steder i dag med 20, 40 eller 60 børn.

8 Behov for sammenhæng i regeringens børnepolitik August 2003 Blad 374 Det er godt, at regeringen med "en god start til alle børn" præsenterer et samlet udspil til, hvordan man kan bryde den negative sociale arv. Det tyder på, at regeringen har lyttet til synspunkterne om, at der skal være større sammenhæng i de forskellige ministeriers udspil på børne- og ungeområdet. Nu skal regeringens udspil følges op af konkret handling og central prioritering af indsatsen overfor sårbare børn og familier. Det venter vi spændt på i BKF. BKF-opbakning BKF bakker op om regeringens initiativer om: - helhed og sammenhæng i indsatsen overfor sårbare børn og unge, - tidlig indsats for at bryde den negative sociale arv, - sammenhæng mellem læring og leg på daginstitutionsområdet og rummelige skoler og ungdomsuddannelser, - efteruddannelse af medarbejdere på børne- og ungeområdet, således at de kan tackle de sårbare børn og unge i skolen og i børnehaven. BKF savner initiativer i udspillet, der tydeligere stiller forventninger og krav til de sårbare forældre. Det skal naturligvis være forventninger, der giver mening. Samlet satsning Endelig foreslår BKF, at der sættes ind med en samlet kommunal og statslig satsning overfor de 17%, der ikke gennemfører en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Læs også oplægget på og BKF`s oplæg om "Udsat ikke udstødt" og "Sådan knækker vi kurven på specialundervisningsområdet" på under mapperne foreningsudgivelser og notater. Evaluering af 10. klasse sætter fokus på de svage gruppe af elever 3 målgrupper Undervisningsministeriet har netop fået evalueret 10. klasse. Der tegner et billede af, at lovens intentioner i store træk er slået igennem. Evalueringen inddelers i 3 grupperinger. Gruppe 1, der tæller ca. 30% af eleverne som består af unge, der er bogligt svage, personligt umodne og ikke afklarede om, hvad de skal.

9 August 2003 Blad 375 Gruppe 2 dækker ca. 40% af eleverne. Det er de fagligt gode og personligt modne unge, der primært går i 10. klasse fordi de er usikre på deres faglige niveau. Gruppe 3 ca. 30% rummer bogligt stærke og personligt modne unge, der er relativt afklarede om, hvilken ungdomsuddannelse, de vil have. De vælger fortrinsvis 10. klasse, fordi de vil på efterskole. Den svage målgruppe er central Der er god grund til at fokusere på den gruppe svage unge, der får for ringe et udbytte også til at kunne klare sig i en ungdomsuddannelse. Den svage gruppe en central målgruppe for 10. klasse. Det er derfor vigtigt, at der fortsat arbejdes med at kvalificere tilbuddet netop til denne gruppe. Det er ligeledes afgørende at få diskuteret rummelighed i ungdomsuddannelserne, så der også her tages udgangspunkt i det, de unge kan og ved. Vejledningsindsatsen 10. Klasse et overgangsår Frivilliggrørelse af Folkeoplysningsudvalget Vejledningen af de unge er i den forbindelse meget afgørende for motivationen til at komme videre i et uddannelsesforløb. Folketingets vedtagelse af at etablere Ungdommens Uddannelsescentre (UU) er et skridt i den rigtige retning for at få yderligere kvalitet i vejledningen på tværs af sektorer og kommunegrænser. Evalueringsrapporten peger i øvrigt på at styrket vejledning vil gøre flere elever i stand til at gå direkte fra 9. klasse til en ungdomsuddannelse. BKF har senest i april 2003 formuleret sine synsvinkler på 10 klasse. BKF ser snarere 10. klasse som starten på ungdomsuddannelse end som afslutningen på grundskolen. BKF fastslår, at 10. klasse ikke skal være for alle. 10. klasse skal være et overgangsår med selvstændig uddannelsesprofil, hvor samarbejde og partnerskab med ungdomsuddannelserne og erhvervslivet er afgørende understreger BKF i sin udtalelse. Tilbage i september 2002 blev der nedsat et udvalg, der fik til opgave at foretage en kritisk vurdering af råd og nævn, der retter sig mod det kommunale område. Endvidere har udvalget skulle se på klageveje på det kommunale område. I udvalget har siddet repræsentanter for en række ministerier, KL, ARF, samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. Formandskabet har Finansministeriet haft. Udvalget har før sommerferien offentliggjort sine forslag, som af finansministeren er kaldt et skridt i retning af mere handlefrihed til kommunerne, så opgaverne kan løses så effektivt som muligt til gavn

10 August 2003 Blad 376 for borgerne. Udvalget har haft kig på 21 lovpligtige råd og nævn (skolebestyrelser og forældrebestyrelser har ikke været medtaget). Konklusion af udredningsarbejdet I sin konklusion foreslår udvalget at følgende udvalg gøres frivillige: integrationsrådene amtsmusikudvalgene musæumsrådene de grønne råd folkeoplysningsudvalgene Umiddelbart har det nok været det sidste medlem på dødslisten, der giver anledning til flest hævede øjenbryn. Det er kun kort tid siden hele loven blev ændret, og det var ikke ændringer, der pegede frem mod, at folkeoplysningsudvalgene skulle kunne undværes. Udvalgene har stadig en række lovbestemte kompetencer. Skepsis i folkeoplysningskredse Der er nok i vide kredse inden for folkeoplysningen en vis skepsis med hensyn til at overlade folkeoplysningsudvalgenes opgaver til en kommunalbestyrelse. Det er endnu ikke afklaret, hvornår denne frivillighed eventuelt vil træde i kraft; men regeringen har bebudet at ville fremsætte lovforslag i den kommende samling. Og naturligvis er det endnu mere usikkert at spå om, hvor mange kommuner der vil benytte sig af muligheden for at nedlægge deres folkeoplysningsudvalg.