Fakta og nøgletal om den fælles fiskeripolitik. Grunddata om den fælles fiskeripolitik

Transkript

1 Fakta og nøgletal om den fælles fiskeripolitik Grunddata om den fælles fiskeripolitik

2 Landekoder, der er anvendt i publikationen " BE DK D EL E F IRL I L NL A Ρ FIN S UK Belgien Danmark Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien Luxembourg Nederlandene Østrig Portugal Finland Sverige Det Forenede Kongerige Forsidefoto: Lionel Flageul Yderligere oplysninger om EU fås på Internet via Europa-serveren ( Bibliografiske data findes bagest i denne publikation. Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 001 ISBN De Europæiske Fællesskaber, 001 Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Printed in Belgium TRYKT PÁ CYKLUSPRINT PAPIR Belgien Danmark Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien

3 Produktionen på verdensplan Verdens samlede produktion af fiskeprodukter* er fordoblet i løbet af de seneste 30 år og ligger i dag på ca. 137 mio. tons. Den Europæiske Union er verdens tredjestørste producent og har forøget sin produktion en anelse (under 1%) siden 1970, mens produktionen i Kina, som er verdens største producent med 35% af den samlede produktion, er steget til det fjortendobbelte i samme periode, navnlig i kraft af stigningen i akvakulturproduktionen. Andre førende producentlande som Peru og Japan har oplevet et fald i produktionen i perioden. * Den samlede produktion af fiskeprodukter er summen af den samlede fangstmængde og den samlede akvakulturproduktion. EU og verden 11999) (fangster og akvakultur, mængder i tons) EU % Verden % Kilde Euroslat Produktion pr. medlemsstat n 999) (fangster og akvakultur, mængder i tons) I I E DK UK F NI. I IRL S D Ρ EL FIN BE A De største producenter i verden 11999» (fangster og akvakultur, mængder i tons) EU Kilde. Eurostat Kina Peru EU Japan Chile Indien Island Filippinerne Norge Thailand Den Russiske Føderation Indonesien USA Luxembourg Nederlandene Østrig Portugal Finland Sverige et Forenede Kongerige

4 Fangster Næsten alle EU-flådens fangster* fiskes i områder, som ligger i tilknytning til Den Europæiske Union. Pelagiske fiskearter som sild, tobis, brisling, hestemakrel, sardiner og makrel udgør ca. halvdelen af den samlede fangstmængde. Arter som torsk og større pelagiske fisk er sektorens økonomiske sværvægtere, selv om de ikke engang udgør 10% af den samlede fangstmængde. Tobis, brisling og blåhvilling er arter, der primært landes som industrifisk og anvendes til f.eks. fiskemel og fiskeolie. I fangstmængderne er ikke inkluderet fisk, som fanges, men ikke landes (f.eks. fisk, der genudsættes eller fortæres om bord). Samlede fangstmængder π 999) (alle områder, mængder i tons) 111 UDI) 1)1)1) f> 5 ooo 000 I Medlemsstater &*ψ\ & De fem Belgien Danmark Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien

5 $fr* rf& W*& *P W lidatlande ^ 4- ì í, f t * * t * * *»! & «^ & Λ W' *&> s Μ Η η Η Μ! ft! t Η * * * * Μ * M t t M f M Andre lande vco spy Γ til«rø ^ Luxembourg Nederlandene Østrig Portugal Finland Sverige Det Forenede Kongerige

6 Medlemsstaternes andel af den samlede EU-fangstmængde (1999). (i mængder) Ρ % D % I % IRL-5.05% S - 5.5% NL % V % UK- 13.7% E % De fem vigtigste arter pr. medlemsstat* (1999) Kilde: Eurosui (tons) Belgien Danmark Rødspætte 1 Torsk l Søtunge Tobis* Rokke og skade Blåmusling Rokke 1351 Blåhvilling* :! Tyskland Grækenland Spanien Sild Ansjos Bugstribet bonit Hestemakrel Middelhavsblåmusling Sardin Sardinel 4150 Sardin Gulfinnet tun Torsk Picarel Flestemakrcl Makrel 0 94 Okseøjefisk Storøjet tun Danmark Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien

7 Frankrig Bugstribet bonit Makrel Ansjos Gulfinnet tun Hestemakrel Middelhavsblåmusling Sardin Sild Stribet venusmusling Hestemakrel 8108 Blåhvilling Sardin Ansjos Jomfruhummer 8 49 Kulmule Sardinel ederla Sardin Portugal i Spansk makrel Brisling** e^musling jætte Hestemakrel I Stor rødfisk Blæksprutte Aborre 1 Gedde 1 Skalle Sild Makrel Østrigs samlede fangstmængde udgør 43 tons ferskvandsfisk. Brisling Blåhvilling** Disse arter fiskes som industrifisk. Tobis** 3 5 Sild Torsk Blåhvilling* Kikle: Eurostat ^Π^^^^Μ Luxembourg Nederlandene Østrig Portugal Finland Sverige Det Forenede Kongerige

8 Landinger Landingerne i havnene i EU er gennem det seneste tiår faldet såvel i mængde som i værdi. Mængderne af faldet med 7% siden 199 og værdien med 18% i samme periode. Landingerne er lig vægten af alle fisk, der landes i havne i EU-medlemsstater uden hensyntagen til, hvilket flag skibet sejler under. Derimod tæller EU-skibes landinger i havne uden for EU ikke med. Landede mængder i medlemsstaterne (000) (tons)» & Si ë & & ft ft BE FIN EL D Ρ IRL F I ** * ** 373*** α ë ft ft ft S UK NL E DK "* tal. ** 1999-tal. *** 1997-tal. EU Kilde: Eurostat. Værdi af landinger i medlemsstaterne (000) (1000 EUR) EU ι g : ti FIN** BE D* S IRL*** EL Ρ** NL DK F UK I E** * 1998-tal.»«1999-tal. ** 1997-tal.,,_....,.., Belgien Danmark Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien

9 Beskæftigelse Antallet af beskæftigede i fiskerisektoren er ikke begrænset til antallet af fiskere på havet. Akvakultur- og forarbejdningssektoren såvel som de tilknyttede erhverv - f.eks. marketing, distribution og værftsvirksomhed - giver også beskæftigelse til mange mennesker. Disse aktiviteter spiller en betydelig rolle i de regioner, hvor der ikke er så mange andre muligheder. I fiskerisektoren er den kvindelige tilstedeværelse mest synlig i forarbejdningsindustrien, hvor kvinder i nogle regioner udgør over halvdelen af arbejdsstyrken. Samlet beskæftigelse i fiskerisektoren 11997)* EU δ BE DK D EL E** F IRL δ 3 5 δ 9 β å å s o δ δ δ 3 δ d δ δ δ δ δ δ S δ I L Ι NL A Ρ** FIN S UK« Tallene omfatter fuldtids-, deltids- og sæsonarbejdere beskæftiget inden for fangst, forarbejdning, akvakultur og tilknyttede erhverv som marketing og skibsreparation tal. Kilde: Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet ror Fiskeri, samfundsøkonomiske undersøgelser (000). Luxembourg Nederlandene Østrig Portugal Sverige

10 Beskæftigelsen i fiskerisektoren fordelt på erhverv og køn υ 997) (Tallene omfatter ikke tilknyttede erhverv som marketing og skibsreparation) Fangstsektor* Akvakultur* Forarbejdning* Belgien 3% IA 45% 5 866** * Danmark o% IA 75% Tyskland 0% 19% 55% Grækenland 7% 10% 11% Spanien 68 75* * " Ï- 1% S 44% 75% Frankrig 5 084' Irland Italien % o% 198; 8 665! IA 30% 11% % 45% 37% Belgien Danmark Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italie;

11 Fangstsektor* Akvakultur* Forarbejdning* IA Luxembourg 379 Nederlandene 5% 43% IA Østrig 9 416* Portugal % Finland Sverige Det Forenede Kongerige 634* * o% 4% i% * 13% 48% 19 90**: 15% 46% lait Der fandtes ikke tilgængelige tal for alle EU-regioners vedkommende. Fordelingen på mænd og kvinder er vejledende. 1 yyb-tal. Kilde: Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Fisken, samfundsøkonomiske undersøgelser (000); tal. Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Fiskeri, undersøgelse af kvinders rolle i fiskerisektoren (001). Luxembourg Nederlandene Østrig Portugal Finland Sverige Det Forenede Kongerige

12 Den europæiske fiskerflåde ï Den Europæiske Unions fiskerflåde omfattede lige knap fartøjer i I løbet af de seneste ti år er antallet faldet med 7% og kapaciteten med henholdsvis 5% for tonnage og 7% for maskinkraft. Det skyldes bl.a. EU's politik om at fjerne flådens overkapacitet for at opnå en bedre balance mellem fiskeriindsatsen og de tilgængelige mængder. EU-flåden er temmelig aldersstegen med en gennemsnitlig fartojsalder på 19 år. f Medlemsstaternes fiskerflader π 998) _ft_ S"* FIN! DK 4648 à NL 1040 <* JÊL BE ft ft Å F ft Ρ Ä D AJftA I** t BO 603 / àl Antal fartøjer E : ' I EL ÏÏlâ Maskinkraft i kw imt Tonnage" & Total EU Tonnagestatistikken omfatter bade bruttoregistertonnage, bruttotonnage og nationale standarder ** 1997-tal. "** 1997-tal for tonnage og maskinkraft og 1999-tal for antal fartøjer.,^^^ ^^^_^^ Kilde: Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Fiskeri, Grønbog, bind II (001) Belgien Danmark Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italici

13 De enkelte medlemsstaters andel af EU-flåden nggs ) Antal fartøjer FL - 0.4%. E -18.1% FIN - 4.0% F - 8.9% IRL-1.3% D -.4% J DK - 4.7% J BE -0.1% UK - 8.7% S***-.1% 16.5% NL-1.0% Ρ-11.7% fljtø Tonnage EL - 5.5% _, D - 3.7% 1 DK - 4.8% BE-1.1% E - 8.7% FIN-1.% F-10.% UK-1.3% S***-.4% J Ρ - 6.0% EL - 8.% D-.1% I DK- 4.8% I BE - 0.8% _ UK-13.1% J S***-3.%J Ρ - 4.9%. NL-6.0% FIN -.7%.F -14.3% I %. IRL -.4% Tonnagestatistikken omfatter bade bruttoregistertonnage, bruttotonnage og nationale standarder " 1997-tal. *** 1997-tal for tonnage og maskinkraft og 1999-tal for antal fartojer. Kilde: Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet fur Fiskeri. Grønbog, bind 11 (001). Tonnage og maskinkraft i tilbagegang Maskinkraft i kw Tonnage* * c , '" * Tonnagestatistikken omfatter både bruttoregistertonnage, bruttotonnage og nationale Standarder. Kilde: Eurostat; Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet fur Fisken. Granbog, bind II (001) Luxembourg Nederlandene Østrig Portugal Finland Sverige

14 Akvakultur Akvakultursektorens* produktion af fiskeprodukter er steget kraftigt gennem det seneste tiår. I dag udgør den 31 % af den totale værdi af fiskeproduktionen** i EU. Værdien af akvakulturproduktionen er i nogle medlemsstater, f.eks. Finland og Grækenland, større end værdien af landingerne. Stigningen i produktionen af fiskeprodukter fra akvakultursektoren har kompenseret for en del af faldet i de mængder, der fiskes til havs. Akvakultur er opdræt eller dyrkning af vandlevende organismer, herunder fisk, bloddyr, skaldyr og vandplanter, ** Den samlede produktion er summen af landinger ι medlemsstaternes havne og akvakulturproduktionen. Den samlede akvakulturproduktion pr. medlemsstat 11999) (Mængder i tons, Værdi i 1000 EUR) Belgien Danmark Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien

15 De fem førende kandidatlande Den Tjekkiske Republik & Andre større producentlande Kina < i Indien & Luxembourg Nederlandene Østrig forenede Kongerige

16 De ti vigtigste arter, der produceres i EU (1999) (tons) Blåmusling Regnbueørred Middelhavsblåmusling Laks Østers Japansk tæppemusling Guldbrasen Havaborre Karpe Ål De fem vigtigste arter pr. medlemsstat (1999) (tons) Belgien Danmark Tyskland Ørred 40 Ørred 39 94g Muslinger Cichlide 00 Al 700 Ørred 5 07 Al 15 Stor tæppemusling 4 Karpe Karpe 100 Østers 85 Hjertemusling 4 Grækenland Spanien Havrude Havaborre Muslinger ië* ^r <&* ^ &> ^» Ørred S, ^, ^,- g^ s r g Muslinger Havrude 6117 Ørred Østers Multe 430 Hjertemusling 3713 Belgien Danmark Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien

17 Frankrig Irland Østers > - <& Laks Muslinger <S^ >g== é? < *> ^ >S=- ^z? ΐ Muslinger ^» i is» Muslinger Stor tæppemusling Ørred «*» X» Østers 51 Ørred >*0-n4>* Karpe > Ørred 175 Havaborre 7 00 Havaborre 3148 Stor tæppemusling 11 Havrude : «6 050 Muslinger Ørred Portugal 39 tstor tæppemusling 1403 Al Østers 3 8 Karpe 3 14 Suder 69 Havrude 1 35 I 15 Ørred 1 49 Malle Gedde Østers Ørred 39 Havaborre 719 Sverige Det Forenede Kongerige Ørred Ørred 4 46 Laks Helt 66 Muslinger 954 Ørred Rødding 386 Muslinger Ål Flodkrebs 53 Østers I 9 Kammusling Kilde: Eurosiai Luxembourg Nederlandene Østrig Portugal Finland Sverige Det Forenede Kongi

18 Akvakulturens andel af den samlede fiskeriproduktion** målt i værdi (1999) Belgien 4.7% Danmark 4.% 'lyskland 45.% Grækenland 56.% Spanien 14.7% Frankrig Irland* Italien Nederlandene Portugal Finland 86.% Sverige 14.4% Det Forenede Kongerige EU % Kilde: Eurosta! Den samlede produktion er summen af landinger i medlemsstaternes havne og akvakulturproduktionen "** 1997-tal for landinger. Belgien Danmark Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italie

19 Forarbejdningsindustrien Værdien af produktionen i den europæiske forarbejdningsindustri ligger næsten dobbelt så højt som værdien af fangstsektorens produktion. Forarbejdningssektorens størrelse er ikke direkte forbundet med størrelsen af de landede mængder i hver medlemsstat. De tyske landinger repræsenterer f.eks. en værdi af mindre end % af alle EU-landinger, mens Tysklands forarbejdningsindustri står for 1% af den samlede produktionsværdi i EU. Italien, der bidrager med over 15% af den samlede værdi af EU-landinger, producerer derimod kun 5% af værdien af den europæiske forarbejdningsindustris samlede produktion. Værdien af forarbejdningsindustriens produktion 1996/1997) (1000 EUR) EU il FIN EL BE IRL S NL I UK Ρ D DK F E Kilde: Europa-Kommissionen, Cenenddirekioratei for Fiskeri, samfundsøkonomiske undersojjelser i.>000). Antal firmaer, som forarbejder og sælger fisk Antal firmaer i alt Firmaer > 50 ansatte A IA IRL IA BEA- 56 D* FIN 17 M EL 383 Antal firmaer i alt Firmaer > 50 ansatte DK I> I 543 F Kiklc: F.nropa-Komniissionen. Generaldirektoratet tor Fiskeri, r.ippurl om vigtigste firmaer i lisku - og akvakultiirprodiiktsekloren (001): programmeriivgsdokiimeniei l'or striiktiirslotte fra Fællesskabet til fiskerisektoren ( ): Europa-Kommissionen. Generaldirektoratet ku" Fiskeri. Gronltog. himl 11 (001). Antal firmaer med over 10 ansatte. Luxembourg Nederlandene Østrig Portugal Finland Sverige ι Porenede Kongerige

20 EU-støtte FIUF, det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet, er en af EU's fire strukturfonde*. FIUF skal bidrage til opfyldelsen af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik og fremme økonomisk udvikling i de fiskeriafhængige regioner. Fællesskabets strukturstøtte tilgår fiskerisektoren gennem flerårige programmer, som medfinansieres og forvaltes af medlemsstaterne. EU-støtte og national støtte til fiskerisektoren"" Fordeling på medlemsstater i programmeringsperioden (1000 EUR) 18 I BE DK Ophor EU National Fornyelse/ modernisering EU National Akvakultur EU National Havom råder/ havnefa ciliteter EU National D EL E F IRL I NL BBH muni A g ' FIN S UK EU Ζ : B B " 1, Belgien Danmark Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien

21 I programmeringsperioden blev en betydelig del af strukturstøtten ydet til foranstaltninger vedrørende flåden, navnlig en nedbringelse af fiskeriindsatsen (f.eks. ophugning). I den næste programmeringsperiode ( ) erover halvdelen af de til rådighed stående midler foreløbig øremærket til forarbejdning, akvakultur og havneprojekter. På grund af mange fiskebestandes dårlige tilstand vil der dog sandsynligvis igen blive bevilget et betydeligt støttebeløb fra strukturfonden til nedbringelse af fiskeriindsatsen i den kommende periode. De ovrige tre fonde er Den Europæiske Fond for Regional Udvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Den Europæiske Unions Garantifond for Landbruget (EUGFL). ** Foreløbige tal. Forarbejdning/ salg Andet Samlet offentlig støtte EU 4 09ÕH 6 70 National EU nr National EU National lait BE DK I D EL E F IRL I NL A Ρ i FIN : S υκ I : EU-15 1 Kilde: Europa- Kommissionen. ( klor.ilet for 1 skeri, Grønbog.bind II (001). Luxembourg Nederlandene Østrig Portugal Finland Sverige Forenede f tongen

22 Planlagt fordeling af FIUF-midlerne på støtteområder i programmeringsperioden (1000 EUR) Fornyelse/modernisering Ophør Akvakultur, forarbejdning, havnefaciliteter, andet I alt Kilde: Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Fiskeri. Grønbog, bind II (001). 0 Medlemsstaternes andel af den samlede EU-StruktUrStØtte (programmeringsperioden ) IRL-.1% EL - 4.5% UK-4.8% F - 4.9% D - 5.0% DK - 5.3% Ρ - 7.7% I - 8.8% I-: - 5.7% Forelobige tal. Kilde: Europa-Kommissionen. Generaldirektoratet for Fiskeri, Grønbog, bind II (001). Belgien Danmark Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien

23 Forbruget af fiskeprodukter Fiskeprodukterne spiller en stor rolle i europæernes kost som en værdifuld proteinkilde. Forbruget af fiskeprodukter varierer meget inden for EU med Portugal som den mest betydende forbrugernation (58,5 kg/person/år) og med Østrig i den anden ende af skalaen (11, kg/person/år). EU's samlede forbrug af fiskeprodukter ligger på 3,4 kg/person/år og er dermed højere end verdensgennemsnittet, som er 16,1 kg. Forbrug af fiskeprodukter pr. indbygger* 11997) Forbrug (kg/per-son/år) Medlemsstater NL kv-;7λλ? ** *» IRL 15.3 BE/i. U^JJL!L^ÆA=JÆX= DK S EL I FIN E Ρ EU-15 Polen Litauen Estland Cypern Malta De fem førende kandidatlande USA 0.8 Canada 1.7 Rusland 1.9 Kina 5.7 Peru 6.8 Norge Japan Island Hele verden \<=»/ Udbud pr. person. >/ ' \< Nederlandene Østrig Portugal Finland 66.4 Sverige Andre lande >/ \* 91 1 :t Forenede Konge

24 Udenrigshandel Den Europæiske Union er storimportør af fiskeprodukter. Der importeres flere fiskeprodukter, end der produceres i EU. Derfor er der også et betydeligt handelsunderskud på fiskeprodukterne. De importerede mængder har været relativt stabile i de seneste ti år, mens underskuddet i værdi fortsat vokser. Kun tre medlemsstater havde i 1999 en positiv handelsbalance for fiskeprodukterne, nemlig Danmark, Irland og Nederlandene. I modsætning til de fleste fiskearter eksporteres der større mængder makrel og hestemakrel, end der importeres, fordi der ikke findes noget traditionelt marked for dem i EU. Samlet eksport og import af fiskeprodukter pr. medlemsstat n 999) (mængder i tons / værdi i 1000 EUß) * ( Ά ti ( ti ( ti ^ ti ^ i A I ñ \ B t Eksportm ængder i tons Α <Β Ά ( (Ρ Eksportm i 1000 EUR φ Belgien Importm ængder i tons (Ρ Importm i 1000 EUR Danmark Total EU-15 Spanien ti (i ti ti (I ti (i EL ti ti Æ Frankrig Irland Kilde Fui isial Italie η

25 Eksport og import af fiskeprodukter n 999) (mængder i tons / værdi i 1000 EUR) Friske, kølede eller frosne varer Eksport Import Β E/L ^ * ' DK \ui >^ W S J D EL E F IRL I NL A Ρ FIN S UK EU-15 ^^^_ * * 4 - / 1 i m * ê» * 4» * ^ A < < Θ < Θ Θ β S α Kilde:Eurostat 3

26 Eksport og import af fiskeprodukter π 999) (mængder i tons / værdi i 1000 EUR) Saltede, røgede eller tørrede varer Eksport Import Β E/L DK ^ α >^ D fc >^ EL φ i E F IRL I NL A Ρ JflB f V 4 - t * Θ fc α tf 4* *σ φ 4 84 >^ VÎ Μ FIN * S UK EU-15 i Η Kilde: Eurostat Belgien Danmark Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italie;

27 Eksport og import af fiskeprodukter π 999) (mængder i tons / værdi i 1000 EUR) Færdigretter og konserves Eksport Import Β E/L ^ DK MÍ 7197 V^ φ lut >y \ut ^ ^ EL 167 φ 6 758» ' 9 05 φ MÍ ^ φ > ' φ ^ f IRL 6 16 φ » ' φ 30 88»t Ä ^HØ 1031 ^P NL * » ' φ A Ρ / FIN # s UK % EU Kilde: Eurostat Luxembourg Nederlandene Østrig Portuga! Finland Sverige Det Forenede Kongerige

28 Eksport og import af skaldyr og bløddyr n 999) (mængder i tons / værdi i 1000 EUR) Friske, kølede, frosne, tørrede og saltede varer Eksport Import Β E/L ^ DK D ; EL E F α ë IRL I NL A V é Θ Ρ FIN / I S UK EU-15 i Β Kilde: Eurostat Belgien Danmark Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien

29 Eksport og import af skaldyr og bløddyr π 999) (mængder i tons / værdi i 1000 EUR) Færdigretter og konserves Eksport Import BE/L tø 1448 *& DK D EL E F IRL I NL A Ρ FIN S UK EU-15 M * 4 - t I t i Η ^ ^ V ^ \ut 8016 V^ wt ^ Θ Luxembourg Nederlandene Østrig Portugal Finland Sverige Det Forenede Koti]

30

31 Europa-Kommissionen Fakta og nøgletal om den fælles fiskeripolitik Grunddata om den fælles fiskeripolitik Luxembourg: Kontoret for de Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer s. 14,8 χ 1 cm ISBN

32 * OP * KONTORET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS OFFICIELLE PUBLIKATIONER L-985 Luxembourg ISBN is-fiim-iaai-v 9I78989H18393I: