Studieplan. for. sygeplejestuderende. på modul 1, 2 og 4. Kirurgisk-gastroenterologisk. operationsafdeling A

Transkript

1 Studieplan for sygeplejestuderende på modul 1, 2 og 4 Kirurgisk-gastroenterologisk operationsafdeling A Aalborg Universitetshospital

2 2 Indholdsfortegnelse Side 1. Organisation Praktisk information Præsentation af A-op Sygeplejefaglige forhold på A-op Grundlæggende sygeplejefænomener på A-op Kvalitetsudvikling på A-op Undervisning og uddannelse på A-op Læring Syn på læring Læringsmiljø Klinisk vejleders funktion Modul Modul Modul Bilagsliste...20 Bilag: 1) Mål og værdigrundlag for A-op. 2) Forudsætnings- forventningssamtale for sygeplejestuderende på modul 4, på A-op. 3) Funktionsbeskrivelse for klinisk vejleder på A-op. 4) Forslag til studiedage 5) Klinisk undervisningsforløb på A2 med fokus på ernæring

3 Organisation A-op. hører under Klinik Kirurgi og Kræftbehandling på Aalborg Universitets-hospital. ( Klinikchef Per Gandrup Forløbsansvarlig viceklinikchef Margrethe Bisgaard HR ansvarlig viceklinikchef Anne Helene Winther Kirurgisk-gastroenterologisk operationsafdeling A (A-op.) Tlf eller Aalborg Universitetshospital Hobrovej Postboks Aalborg Afsnitsledende sygeplejerske Vivi M. D. Frederiksen Tlf eller vmdf@rn.dk Souschef Annette Aggerholm Overbye Tlf ano@rn.dk Klinisk vejleder Kirsten Frost Gislund Tlf eller kfg@rn.dk Klinisk vejleder Karen Esther Rærup Klinge Tlf eller k.klinge@rn.dk Klinisk koordinator Lena Thomsen, UCN Tlf LET@ucn.dk Underviser på UCN, tilknyttet A-op. Karina Løvendahl Dybbro Tlf KAD@ucn.dk

4 2 2. Praktisk information Den første dag møder du kl på A-op. Afdelingen er beliggende på Aalborg Universitetshospital, Syd, 1.sal, Central operationsafd., afsnit A-op. Den første dag vil du få anvist omklædningsrum og taskeskab samt få udleveret uniform og træsko. Uniform og hygiejne: På op. er vi alle klædt i en uniform, som lever op til de hygiejniske retningslinjer. Du kan læse om uniformshygiejne på Infektionshygiejneretningslinje og 6.4. Af hygiejniske grunde er det ikke tilladt at bære lange halskæder, lange øreringe, fingerringe og ure. Desuden er det ikke tilladt at have kunstige negle påsat, ej heller neglelak. Mobiltelefoni: Mobiltelefonen må ikke medbringes på operationsstuen. Den skal efterlades i taskeskabet og skal som minimum være sat på lydløs. Mødetider og sygemelding: Mødetiden er kl Hvis du er syg, skal du melde dette til vagthavende sygeplejerske på A-op. mellem kl og 7.15 på tlf eller tlf Raskmelding kan ske til samme tlf. dagen inden, du er klar til at møde igen. Rask-melding (hvis muligt) inden kl. 12 af hensyn til arbejdsplanlægningen. Forplejning: Vi bestræber os på at holde en formiddagspause på ca. 10 min. hver dag. I vores køkken er der kaffe og te. Der er ingen fast brødordning, hvorfor du selv må medbringe evt. mad til pausen. Med hensyn til frokost kan du enten spise din medbragte madpakke i afdelingen eller gå i kantinen. Frokostpausen er på 30 min.

5 3 3. Præsentation af A-op. A-op. er det operationsafsnit, der varetager gastroenterologiske indgreb på Aalborg Universitetshospital. Vi har til huse på central operationsafd., 1. sal, på Syd, hvor også andre operationsafsnit er beliggende. Til dagligt bemander vi 4 operationsstuer og skop-skyllerum. Til det er vi 24 sygeplejersker og 2 social- og sundhedsassistenter. De 3 stuer er fortrinsvis til elektive indgreb i dagtid, og den sidste stue fortrinsvis til akutte patienter. Til det gastroenterologiske speciale hører to kirurgiske sengeafdelinger, A1 og A2, akut modtageafdeling (AMA1 og AMA2), kirurgisk-gastroenterologisk ambulatorie (A-amb.), avanceret endoskopiafsnit (AVA1 og AVA2) samt et elektivt kirurgisk afsnit på Hobro Sygehus. A1 har som særligt ansvarsområde den øvre gastroenterologi, det er blandt andet lidelser i spiserøret, mavesækken, tolvfingertarmen, galdevejene, bugspytkirtlen, milten og leveren. A2 har som særligt ansvarsområde den nedre gastroenterologi, det er blandt andet lidelser i tynd- og tyktarm, endetarm og endetarmsåbningen. AMA1 og AMA2 modtager akutte gastroenterologiske patienter. AVA1 og AVA2 varetager avancerede endoskopier, som blandt andet er ultralydsscanninger, galdevejsundersøgelser (ERCP) og stentanlæggelser. Operationsafdelingen i Hobro har elektive indgreb som brok- og galdeoperationer. På A-op. behandler vi patienter i alle aldre med både benigne og maligne sygdomme. Vi har alt fra store, komplekse og komplicerede abdominalkirurgiske indgreb til mindre operationer og endoskopiske procedurer. Eksempelvis laver vi gastroskopi, koloskopi, ERCP, laparoskopiske operationer for galdesten, blindtarmsbetændelse, brok, tarmkræft, overvægt, tarmslyng m.m. Åbne operationer for kræft i mavesæk, bugspytkirtel, lever og tarm samt for inflammatoriske tarmsygdomme m.m. Vi har et veletableret teamarbejde omkring patienten på operationsstuen. Vores nærmeste samarbejdspartnere er anæstesisygeplejersker, anæstesilæger, kirurger, portører, rengøringspersonale m.fl. Arbejdet som operationssygeplejerske omfatter planlægning og forberedelse til operation. Vi er altid to operationssygeplejersker på hver stue. Den ene er i vask, hvilket vil sige, hun/han er iklædt steril kittel, mundbind, handsker og har til opgave at assistere kirurgen. Den anden er på gulvet, hvilket vil sige, hun/han varetager de usterile

6 4 funktioner, har kontakten med den vågne patient, koordinerer opgaverne på stuen m.m. Specialesygeplejen på A-op. er naturligvis praktisk orienteret en stor del af tiden. Vi har et højt teknisk kompetenceniveau. Vi er dygtige til at have korte koncentrerede patientkontakter, hvor vi på kort tid drager omsorg for den vågne, angste, livstruede og fysiologisk syge patient. Sygeplejerskerne på A-op. er kendetegnede ved stor spredning i såvel alder som erfaring, livssyn og livsfase, men med stor respekt for hinanden. Vi har en høj møde- og arbejdsmoral og møder dagligt ind med en positiv og fleksibel tilgang til dagens udfordringer. Til tider er omgangstonen humoristisk og uformel. Vi arbejder ud fra et fælles værdigrundlag (Bilag 1). I afdelingens værdigrundlag har vi blandt andet skrevet, at vi prioriterer patientens sikkerhed højt, at vi arbejder kreativt, engageret og effektivt, så patienternes samlede oplevelse bliver positiv. Patienterne får individuel pleje og behandling, vi udviser respekt for patienterne og handler i overensstemmelse med de sygeplejeetiske retningslinjer ( Sygeplejefaglige forhold på A-op.: Afdelingen er blandt andet optaget af sygeplejefaglige problemstillinger som: - Skabe overblik over pleje- og behandlingsbehov i den korte kontakt med den vågne patient. - Varetagelse af den sovende patients basale behov. - Sikre rette patient får rette indgreb. - Sikre at det nødvendige udstyr er til rådighed til operationens afvikling, under hensyntagen til øvrige, samtidige procedurer. - Sikre patienten er præoperativt optimeret/klargjort. - Lejring. - Opretholdelse af kropstemperatur. - Forebyggelse af infektioner. - Etiske overvejelser i forbindelse med eksempelvis blufærdighed, tiltale og omgangstone. - Etiske overvejelser om det at være til stede på en operationsstue og de oplevelser man får dér. - Indgå i prioriteringen af krav og ressourcer for at få en, for patienterne, hensigtsmæssig afvikling af operationsprogrammet. - Sikre at patienten får de nødvendige informationer om indgreb og efterforløb. - Sikre forsat udvikling af kvaliteten af vores sygeplejeydelser.

7 Grundlæggende sygeplejefænomener på A-op.: På A-op. er der mulighed for at observere, beskrive og forklare den grundlæggende sygepleje og udvalgte fænomener som: - Hygiejne, f.eks. håndhygiejne, uniformshygiejne, personlig hygiejne og infektionshygiejne. - Åndedrættet, f.eks. frekvens, dybde, lyd, farve på negle og læber, iltmætning, metoder til at forbedre patientens åndedræt. - Kredsløbet, f.eks. puls, blodtryk, patientens farver, blodprocent, alder, dispositioner, væskestatus, temperaturpåvirkninger, ødemer. - Bevægeapparatet, f.eks. led, muskler, sener, nerver, størrelse, mobilisation/immobilisation, lejring, forflytning. - Hud og slimhinder, f. eks. udseende, farver, beskadigelser, heling, rødme, ømhed, hævelse, vask, desinfektion, lugt. - Udskillelser, f.eks. urin: mængde, udseende og lugt, afføring: mængde, konsistens, farve og lugt, opkast, sved, sekreter, væske i bughulen. - Fordøjelse og optagelse af næringsstoffer, f. eks. ernæring, væske- og saltbalance, blodprøver, BMI, vægttab, stomi, drop. - Søvn, smerter, trykaflastning, vævstyper og vævsundersøgelser. - Pleje af patienter med kateter, drop, stomi og dræn. - Kommunikation med patient, pårørende og samarbejdspartnere. - Dokumentation, f. eks. op.-sygeplejejournal, patientjournal og elektronisk dokumentationssystem. - Juridiske aspekter, f. eks. patientidentifikation, sikker kirurgi tjekliste, tavshedspligt. - Etiske overvejelser. - Præ-, per- og postoperativ sygepleje. - Fremstilling, planlægning og assistance til operationer og undersøgelser, rene og sterile procedurer. - Koordinering i forhold til afvikling af dagens operationsprogram, f.eks. kvalitet af sygeplejen, rammer, krav, ressourcer, kompetencer, samarbejde med andre faggrupper, specialer og afdelinger. - Teamfunktionen på operationsstuen, f.eks funktioner, roller, fælles planlægning og afvikling, vidensdeling, forståelse og respekt, fælles mål og evaluering. - Undervisning og udvikling. Vi har mange komplekse patientforløb og deraf følgende komplekse sygeplejeopgaver på A-

8 6 op. Som studerende vil man opleve dette sammen med sin vejleder. Vi er klar over, at noget af det måske kan virke overvældende, måske endda skræmmende. Der vil altid være mulighed for, at den studerende kan trække sig, hvis der er noget, der er for ubehageligt og/eller grænseoverskridende. Vi vil have skærpet opmærksomhed på den studerende og dennes fokus på grundlæggende sundheds- og sygepleje. Vi vil sammen udvælge relevante situationer, så den studerende kan nå sine læringsudbytter for modulet Kvalitetsudvikling på A-op.: På A-op. har vi en del kvalitetsudviklingsprojekter. En gruppe har blandt andet arbejdet med lejring af operationspatienter med det formål at se, hvad der var mest hensigtsmæssigt for patienterne og mest ergonomisk for personalet. De har udarbejdet skriftligt materiale, som er tilgængeligt på afdelingen, de står for undervisningen af det øvrige personale og ajourfører, når der kommer ny viden omkring lejring. På baggrund af tilbagemeldinger fra personale og patienter justeres lejringsprocedurerne løbende. En anden gruppe har beskrevet operationssygeplejerskernes kompetenceudvikling. Materialet bliver blandt andet brugt som værktøj til inspiration for den fremtidige personaleudvikling samt rekruttering af nyt personale. Det kan ligeledes danne baggrund for tilrettelæggelse af undervisning og uddannelsesforløb for den enkelte medarbejder, så dennes viden og færdigheder udvikles. Derved kan den enkelte medarbejder få afklaret eget kompetenceniveau. En gruppe sygeplejersker har haft særlig interesse i etiske overvejelser omkring patienterne på operationsstuerne. De har samlet en række relevante artikler om emnet, og har taget initiativ til temadage, hvor etiske dilemmaer er blevet diskuteret. Etik er et løbende samtaleemne på A-op., baseret på oplevelser, observationer, situationer og fornemmelser, som optager og interesserer alle. Det daglige arbejde på operationsstuerne foregår i teams bestående af 2 operationssygeplejersker, 1 anæstesisygeplejerske, 1 anæstesilæge, 1-2 kirurger, 1 portør, rengøringspersonale, kursister, læger under uddannelse og studerende. Teamorganiseringen er opstået på baggrund af ønsker fra personalegrupperne om større effektivitet, fleksibilitet og forståelse af hinandens arbejdsopgaver. På stormøder og temadage beskrev de forskellige faggrupper sammen, hvordan team-tanken kunne praktiseres. Tanken om at vi spiller hinanden gode i et praksisfællesskab ligger blandt andet til grund for den måde vores teams fungerer på. Vi har stadig en løbende dialog om - og evaluering af teamorganiseringen på fællesmøder. Ud fra dette justeres og revideres teamorganiseringen kontinuerligt. Den danske kvalitetsmodel (DDKM) danner grundlag for vores arbejde med kvalitets-

9 7 sikring. Et af vores kvalitetssikringsredskaber er sikker kirurgi tjekliste, som bruges ved alle procedurer på op. Repræsentanter fra A-op. var med til at udarbejde tjeklisten, hvorfor vi har haft stor indflydelse på det, og vi var nogle af de første til at anvende det. Vores tilbagemeldinger ligger til grund for dets nuværende udformning. Afdelingen er senest akkrediteret ultimo Ét af de parametre, vi måles på ved akkrediteringen, er anvendelsesgraden af samt dokumentationen i sikker kirurgi tjeklisten. Vi har i perioder haft ekstra fokus på udvalgte patientkategorier ud fra ønsket om at optimere deres operationsforløb. Det kan enten være på baggrund af forløb, som har været uhensigtsmæssige eller på baggrund af forløb med positive tilbagemeldinger. Eksempelvis kan nævnes gruppen af patienter, som har fået foretaget gastric by-pass. På A-op. har en gruppe sygeplejersker haft et udvidet samarbejde med diætist, endokrinologisk afdeling, opvågningsafdelingen, sengeafdelingen, kirurger og anæstesipersonalet om at optimere patienternes forløb. Gruppen har indsamlet og udarbejdet materiale og været på studiebesøg på andre hospitaler. De har videreformidlet deres viden og færdigheder indenfor området til det øvrige personale i afdelingen og til besøgende fra andre hospitalsafdelinger, som har skullet opstarte gastric by-pass forløb. Al afdelingens materiale er selvfølgelig tilgængeligt for de studerende. Vi er åbne for nye input som kan føre til refleksion over - og eventuelt ændring af - praksis. Vi er alle optaget af at yde den bedst tænkelige sygepleje. Den studerende bidrager til kvalitetssikring ved at være deltagende i registrering og dokumentation af sygeplejehandlinger.

10 4. Undervisning og uddannelse på A-op. 8 Operationssygepleje er ikke en specialuddannelse, men nyansatte sygeplejersker i afdelingen gennemgår ca. 1 års oplæringsforløb. Kirurgisk-gastroenterologisk operationsafdeling er uddannelsessted for mange fag-grupper. Alle ansatte i afdelingen er med til at skabe et godt læringsmiljø, hvor de studerende inddrages i praksisfællesskabet. Der er dagligt medicinstuderende, og i perioder radiografstuderende, sygepleje-studerende fra sengeafdelinger og ambulatorium, social- og sundhedsassistentelever, portørpraktikanter og lægesekretærelever. Fra efteråret 2014 vil vi endvidere modtage 2 sygeplejestuderende på modul 1, 2 og 4 om året. A-op. har 2 uddannede kliniske vejledere, som vil fungere som vejledere for sygeplejestuderende. De kliniske vejledere vil stå for at tilrettelægge de kliniske uddannelsesforløb sammen med den studerende. Begge de kliniske vejledere har stået for oplæring af operationssygeplejersker i flere år. Ud over de kliniske vejledere vil afdelingens øvrige sygeplejersker fungere som dag-lige vejledere. Plejepersonalet engagerer sig og deltager aktivt i faglig udvikling ud fra egne ressourcer. (Bilag 1.) Flere sygeplejersker i afdelingen har taget specialrettet uddannelse for operationssygeplejersker. Afdelingen holder faglig tema-dag 1 gang om året, hvor specifikke, faglige problemstillinger/emner behandles. Udenfor ferie-perioderne er der hver tirsdag morgen undervisning, introduktion til nye tiltag i afdelingen, diskussioner og oplæg. Afdelingen har en mindre mængde sygeplejefaglig litteratur til rådighed. Mange af sygeplejehandlingerne i afdelingen er baseret på instrukser/procedurer og retningslinjer, som ligger tilgængelige i mapper eller i det elektroniske system PRI. Vi anvender blandt andet programmer som Clinical Suite, Cetrea, Patoweb og Easyviz.

11 9 Der er mulighed for at bruge computer, som er koblet til internt netværk, og der er internetadgang. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke stille et rum til rådighed, hvor man kan sidde uforstyrret ved en computer. Til samtaler låner vi lokaler rundt om i huset.

12 10 5. Læring 5.1. Syn på læring: I vores afdeling vil dine muligheder for læring, i høj grad, bygge på deltagelsen i det praktiske arbejde. Lave og Wenger (Knud Illeris, 49 tekster om læring) definerer læring som et integreret og uadskilleligt aspekt af social praksis, hvilket vi er enige i. Det vil derfor være naturligt, at den studerende, i følgeskab med en sygeplejerske, er med i det sygeplejefaglige arbejde på operationsafdelingen. Vi ved der er behov for bearbejdning af og refleksion over praksisoplevelserne. Derfor ser vi det som en selvfølgelig del, at den studerende undervejs får mulighed for dette, enten sammen med klinisk vejleder, med den daglige vejleder, alene eller sammen med andre studerende. På A-op. bliver kliniske undervisningsforløb tilrettelagt ud fra de forudsætninger, den enkelte studerende kommer med. Disse forudsætninger drøftes ved forudsætnings- og forventningssamtalen, hvorefter den individuelle studieplan udarbejdes (Bilag 2) Læringsmiljø: A-op. er en højt specialiseret afdeling og personalet har et højt fagligt kompetenceniveau. Derfor kan vi tilbyde et både spændende, udfordrende og samtidig trygt læringsmiljø. Den studerende vil altid følges med en sygeplejerske, det kan enten være den kliniske vejleder eller en daglig vejleder, når klinisk vejleder ikke er til stede. Samarbejdet mellem den studerende og klinisk vejleder skal være kendetegnet ved et fællesskab med det fælles mål, at den studerende opnår sit læringsudbytte. Fællesskabet skal bero på gensidig åbenhed, ærlighed og engagement. Den studerendes motivation, engagement og ansvarlighed er afgørende for udbyttet af det kliniske studieforløb. Den studerende er selv ansvarlig for egen læring. I starten vil rollen som studerende være som observatør, men vi vil hurtigt finde nogle enkle sygeplejefaglige opgaver, som den studerende kan deltage i, og senere selvstændigt kunne varetage. Vi har et læringsmiljø, som giver plads til studerende med vidt forskellige forudsætninger, både faglige og personlige. Det er legitimt at være uerfaren, spørgende, undrende og reflekterende. Vi betragter den studerende som værende en af os ved inddragelse og engagement i den studerendes forudsætninger, viden og værdier. Forudsætningen for, at den studerende når sine læringsudbytter på A-op., er derfor også, at den studerende stiller sig åbent og aktivt deltagende i praksis. Vi kan i høj grad hjælpe de studerende med, at koble deres teoretiske viden på praksis-

13 11 oplevelse. Vores handlinger som operationssygeplejersker tager i udpræget grad udgangspunkt i veldokumenterede procedurer, anvisninger og retningslinjer. Da patienterne har krav på individuel tilpasset sygepleje, er vores handlinger derfor altid genstand for refleksion, evaluering og justering. For at vi som operationssygeplejersker (rollemodeller) ikke skal videregive uhensigtsmæssig sygeplejepraksis, lægger vi stor vægt på refleksion, som kan være med til at fremme udviklingen på afdelingen. Læring på afdelingen vil foregå som en vekslen mellem planlagte, forberedte undervis- ningssituationer og situationsbestemte læringssituationer. Det at skrive dagbog kan være et godt redskab til at finde fokus for fordybelse, diskussion og refleksion. For at få det største udbytte af de planlagte vejledningstimer er det vigtigt, at den studerende og den kliniske vejleder begge er bekendt med fokusområdet for på den måde at møde forberedte op. Vi har gode vilkår for at tilrettelægge vejledningstimer, hvor den studerende og den kliniske vejleder kan gå fra det praktiske arbejde. Vi har endvidere en praksis, som i særlig grad giver mulighed for dialog om praksisoplevelserne undervejs, da en stor del af vores patienter er bedøvede i længere tid. På afdelingen er der rig mulighed for at få sat andre/nye perspektiver på sine oplevelser, da vi har mange faggrupper repræsenteret. Vi vil opfordre den studerende til at følge patienten, bruge studiedage på sengeafdelingen og i ambulatoriet, for derved at få sat nye perspektiver på det, der sker med patienten. Ikke bare på operationsafdelingen, men i hele patientforløbet Klinisk vejleders funktion: (Se i øvrigt : Klinisk undervisning - generelle forhold, 3.2: Klinisk vejleders ansvar. samt Bilag 3.) - I perioder med studerende i afdelingen, vil der være afsat 6 timer pr. uge pr. studerende på tjenestetidsplanen (kode 950) til den kliniske vejleder. - Sender materiale til den studerende før start på klinisk undervisningsforløb. - Ansvarlig for afholdelse af forudsætnings- og forventningssamtale samt midtvejs- og slutevaluering. - Følges med den studerende i det praktiske arbejde. - Har vejledningstimer med den studerende. - Hjælper den studerende med at finde relevant litteratur til belysning af fokusområder.

14 12 - Hjælper med at arrangere studiedage/besøg i andre afsnit m.h.p. at følge patientforløb. - Godkender relevansen af den studerendes litteraturliste senest 5 dage før den studerende afsender denne til uddannelsesinstitutionen. - Eksaminator ved intern prøve. - Godkender og attesterer den studerendes deltagelse i klinisk undervisning. Den kliniske vejleder vil, sammen med afsnitsledende sygeplejerske og afdelingens øvrige personale, anvende de studerendes evalueringer i planlægningen af videre kliniske forløb. De studerendes evalueringer vil blive taget op i afdelingen og kan dermed blive et bidrag til afdelingens udvikling.

15 13 6. Modul 1 Studieklinikken udgør 37 timer fordelt på 5 hverdage. Der er deltagelsespligt, og deltagelsen attesteres af klinisk vejleder. Ved fravær udover 1 dag vurderer klinisk vejleder, om den studerende kan nå sit læringsudbytte for perioden. Vurderer klinisk vejleder, at den studerende ikke kan dette, inddrages klinisk koordinator på UCN. Formålet med studieklinikken er, at den studerende får mulighed for at opleve og obser- vere sygeplejerskens virksomhedsområder samt hvad det vil sige at være patient. Læringsudbyttet for modul 1: (Modulbeskrivelsen, - At søge og udvælge praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om grundlæggende sygeplejesituationer og patienters oplevelser, reaktioner og handlinger. - At redegøre for udvalgte dele af den menneskelige organismes opbygning og funktion. - At redegøre for menneskets fysiologiske behov. - At identificere centrale opfattelser af sygeplejens genstands- og virksomhedsområde, herunder hvad sygepleje retter sig mod begrebsmæssigt, teoretisk, praktisk og holdningsmæssigt. - At forstå, hvad det vil sige at være patient. - At anvende teoretiske og kliniske metoder til at observere, identificere og beskrive udvalgte fænomener i sygepleje. - At tilrettelægge egen læring og anvende forskellige studiemetoder, herunder indgå i forpligtende samarbejde med andre. Mødetid på A-op. vil være: Mandag-torsdag, kl Fredag, kl Dagene vil byde på observerende deltagelse i afdelingens arbejde. Den studerende afslutter dagen med dagbogsskrivning, hvor mindst 1 undren over en sygeplejehandling relateret til grundlæggende sygeplejesituationer og/eller patientens oplevelser (se beskrevne sygeplejefænomener under Præsentation af A-op. ), reaktioner og hand- linger nedskrives. Klinisk vejleder eller daglig vejleder præsenteres for - og godkender den studerendes undren.

16 14 På den fjerde dag i studieklinikken skal den studerende beskrive den kliniske kontekst undringen indgår i, og den kan indeholde patientperspektivet, ressourcer og klinisk ekspertise. På studieklinikkens sidste dag, er der afsat 2 timer, hvor den studerende og klinisk vejleder mødes. Fokus for vejledningen er den studerendes undren og beskrivelse af konteksten kvalificeres.

17 15 7. Modul 2 I modul 2 består den kliniske undervisning blandt andet af to dages studieklinik på A-op. Mødetiden vil som på modul 1 være kl De to dages studieklinik er en fastlagt studieaktivitet rettet mod klinisk observation og klinisk undervisning. Deltagelsen i de to dages studieklinik attesteres af klinisk vejleder og er en forudsætning for deltagelse i den interne teoretiske prøve. Ved fravær ud over 1 dag vurderer klinisk vejleder om læringsudbyttet kan nås. Vurderes det, at den studerende ikke kan dette, inddrages klinisk koordinator på UCN. Den studerende vil være iagttagende og delvis deltagende i grundlæggende sygepleje- handlinger. Formålet med studieklinikken er i relation til modulets læringsudbytter rettet mod klinisk observation og klinisk vurdering i relation til udvalgte fænomener. Læringsudbyttet for modul 2: (Modulbeskrivelsen, - At redegøre for udvalgte metoder til vurdering af patienters fysiologiske behov. - At redegøre for udvalgte dele af den menneskelige organismes opbygning og funktion. - At sammenfatte praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om infektionspatologiske og hygiejniske forhold. - At sammenligne udvalgte teorier om sundhed og sygdom. - At identificere og redegøre for udvalgte infektionspatologiske problemstillinger i et patient- og sygehusperspektiv. - At planlægge og tilrettelægge plejeforløb med udgangspunkt i patientsituationer med henblik på at udføre udvalgte grundlæggende sygeplejehandlinger. - At vurdere og forklare patienters fysiologiske funktioner, f.eks. blodtryk, puls og respiration samt fremkomme med handlingsforslag ved afvigelser fra det normale. - At beherske udvalgte forflytningsteknikker og brug af hjælpemidler under hensynstagen til patientens og egne ressourcer samt begrænsninger. Den studerende skal nedskrive mindst én undren, som på anden dag præsenteres for - og godkendes af klinisk vejleder. Den valgte undren skal være over et fænomen i en patientsituation, hvor den studerende

18 16 har deltaget i grundlæggende sygeplejehandlinger. Den kliniske kontekst, undringen indgår i, skal beskrives af den studerende. Den nedskrevne, kvalificerede undren og beskrivelse af konteksten anvendes i videre arbejde i projektgruppe på uddannelsesinstitutionen. Projektarbejdet er fastlagt studieaktivitet. Det er et skriftligt gruppeprojekt, der afsluttes med en mundtlig drøftelse.

19 17 8. Modul 4 Det kliniske undervisningsforløb i modul 4, strækker sig over 10 uger. Den studerende skal gennemsnitligt være til stede 30 timer om ugen på A-op. Ud over de 30 timers tilstedeværelse deltager den studerende i planlagte studieaktiviteter. Det drejer sig om forberedelse til - og deltagelse i workshops med studerende fra andre kliniske undervisningssteder. Forudsætningen for at kunne deltage i den interne kliniske prøve på modul 4 er blandt andet deltagelse i fastlagt studieaktivitet. (Klinisk undervisning, Modulbeskrivelse for modul 4. Der er deltagelsespligt i den kliniske undervisning. Deltagelsen attesteres af den kliniske vejleder. Ved fravær over 10 % (svarende til 4 dage) skal fraværet dokumenteres. Den kliniske vejleder og den studerende planlægger, hvordan merfraværet kan indhentes. ( Læringsudbyttet for modul 4: (Modulbeskrivelsen. - At reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygplejeinterventioner i forbindelse hermed. - At begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed. - At observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. - At anvende kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, herunder ernæringstilstand. - At identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb. - At anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje. - At foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger. - At anvende grundlæggende hygiejniske principper og overholde gældende retningslinjer. Vores forslag til mødetid på A-op. vil være: - Mandag-torsdag, kl Fredag studiedag. Ved samlet tilstedeværelse de fire dage opnår den studerende 32 timer, hvor over- skydende timer evt. samles på hele dage.

20 18 Er der behov for, at studiedagen skal anvendes til noget specielt, og derfor skal falde på en anden ugedag, kan dette aftales løbende. Studiedagen kan med fordel bruges i klinikken, og vi opfordrer til at bruge muligheden for at følge patientens forløb i de afdelinger, vi samarbejder med. (Bilag 4.) Indenfor de første to uger afholdes forudsætnings- og forventningssamtale. Ved denne medbringer den studerende, udover sit skriftlige oplæg til samtalen, resultatet af læringsstilstesten fra modul 1. Der vil være sat ca. 1 time af til samtalen. Den kliniske vejleder modtager den studerendes skriftlige oplæg til samtalen senest anden dag i det kliniske undervisningsforløb. På baggrund af samtalen udarbejder den studerende en individuel klinisk studieplan, der sendes på mail til underviseren tilknyttet undervisningsstedet. For at opnå læringsudbyttet på modul 4 vil der løbende være behov for, at den kliniske vejleder og den studerende sammen tilrettelægger det praktiske arbejde ud fra den studerendes aktuelle fokusområder. Vi har et samarbejde med sengeafdelingerne A1 og A2, hvor den studerende på to aftalte dage vil deltage i sygeplejen. Fokus for disse to dage vil være patienternes ernæringstilstand samt kliniske metoder til vurdering heraf. (Bilag 5.) Under deltagelsen i det praktiske arbejde på det 10 uger lange kliniske undervisningsforløb vil den studerende skulle bevæge sig fra at være observerende til deltagende og selvstændigt udøvende. I samarbejde med den kliniske vejleder vælger den studerende relevante, grundlæggende sygeplejeopgaver. Ved planlagte sygeplejeopgaver er der mulighed for før-, under- og eftervejledning. Ved ikke planlagte læringssituationer må den studerendes og den kliniske vejleders oplevelser efterfølgende tages op. Vi planlægger at den studerende og den kliniske vejleder mødes og runder ugen af i løbet af torsdagen. Under denne vejledning bliver næste uges kliniske undervisnings- forløb også tilrettelagt. Muligheden for at nå læringudbytterne i studieklinikken på A-op. vil, ud over deltagelse i det beskrevne i Præsentation af A-op., være ved deltagelse i/udførelse af: For eksempel: - Lejring af patienten, så patienten undgår tryksår og øvrige lejringsskader, under

21 19 hensyntagen til den enkelte patient og det kirurgiske indgreb. - Forflytninger og anvendelse af hjælpemidler hertil, under hensyntagen til patientens tilstand og egne arbejdsstillinger. - Måling af puls, blodtryk, respirationsfrekvens og iltsaturation, samt vurdering af disse værdier. Dels ved deltagelse i procedurer uden anæstesiledsagelse og dels ved bedøvede patienter. - Omsorg for - og kommunikation med patient og pårørende. - Anlæggelse af blærekateter. - Anvendelse af sterile teknikker. Udpakning af sterile utensilier til sterile procedurer og assistance til mindre, usterile procedurer. - Stomipleje og observationer knyttet til stomier. - Skaffe relevante oplysninger om patienten. Dels via læge- og sygeplejejournal, og dels ved uddybende spørgsmål til patienten. - Personlig hygiejne. Primært soignering efter endt procedure, inden patienten kommer på opvågningsafdelingen. - Opredning af leje, sengeredning og rent tøj, hvis dette er blevet snavset undervejs. - Sikre at patientens blufærdighed ikke krænkes unødigt i forbindelse med undersøgelser og indgreb. - Sikre at patienten opretholder sin legemstemperatur. Bl.a. ved anvendelse af tæpper, Bair-Hugger og undgå unødig afklædning. - Foskellige huddesinfektionstyper og øvrige infektionsprofylaktiske tiltag. - Indlæggelsessamtale med elektiv patient i sengeafdelingen. - Ernæringsscreening og kosttiltag i sengeafdelingen. - Dokumentation af udført sygepleje og observationer. Videregivelse af relevante oplysninger og observationer til egne kolleger (ved afløsning og vagtskifte) og øvrige samarbejdspartnere omkring patienten (læger, sygeplejersker i sengeafdelingerne og opvågningsafdelingen m.m.). - Anvendelse af Sikker kirurgi tjekliste og Sundhedsstyrelsens 5 trin til sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb. - Tvær- og monofagligt samarbejde omkring patienten og bidrag i faglige diskussioner/dialoger. - Sygeplejehandlinger til patienter som kommer til planlagte indgreb og patienter, der kommer til akutte indgreb. - Deltagelse i fremstillings-, opfyldnings-, oprydnings- og rengøringsopgaver knyttet til stuen og skyllerummet.

22 20 9. Bilagsliste Bilag 1: Mål og værdigrundlag for A-op. Bilag 2: Forudsætnings- og forventningssamtale for sygeplejestuderende på modul 4, på A-op. Bilag 3: Funktionsbeskrivelse for klinisk vejleder på A-op. Bilag 4: Forslag til studiedage. Bilag 5: Klinisk undervisningsforløb på afdeling A2 med fokus på ernæring.