Problemer med autismebegrebet?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Problemer med autismebegrebet?"

Transkript

1 Thomas Hvid Thingstrup, filosof, lærer på Fjordskolen i Roskilde Problemer med autismebegrebet? I en række sammenhænge nævnes det, at autismebegrebet ikke er entydigt, at der ikke er nogen endelig forklaring eller teori for autisme, eller at autismebegrebet ikke er klart afgrænset. I betragtning af at forskningen i autisme, og kendskabet til autisme i det hele taget, er relativt nyt, er det måske ikke overraskende, at der er mangler ved autismebegrebet. Men mængden af folk, der føler trang til at berøre manglerne ved autismebegrebet, er så påfaldende, at man kan forledes til at tro, at der måske er problemer med autismebegrebet. Jeg vil i denne artikel argumentere for, at der ikke er problemer med autismebegrebet, i det mindste ikke i filosofisk forstand. Der vil blive argumenteret for, at i det mindste nogle af de træk, der kan virke problematiske ved autismebegrebet, kan forstås som grundlæggende træk ved sproget og ved vores forståelse af verden. Træk vi ikke kan komme uden om! Hvor findes problemet? Som sagt nævnes problemerne i en lang række forskellige sammenhænge, der ikke umiddelbart har noget med hinanden at gøre. I Autismebladet kunne man læse følgende: Inden for ABA-traditionen opererer man ikke med en teori om autisme. Der er ikke påvist en central deficit eller en autistisk kerneproblematik hos personer med autisme, men en lang række funktioner, som er hæmmede. I ABA interesserer man sig ikke for årsagerne til autisme, men fokuserer i stedet på, hvad det enkelte barn kan og ikke kan. (Redaktionen, ABA-forum.dk, 2003, s3, min fremhævning). Det centrale er her påpegningen af, at autismebegrebet mangler en central deficit eller en kerneproblematik, dvs. at der ikke er et enkelt fælles træk eller et fælles karakteristikum for hele gruppen af mennesker med autisme. Det er måske ikke så overraskende, at ABA-traditionen lægger vægt på 2

2 dette forhold. ABA er jo karakteriseret ved netop ikke at tage udgangspunkt i et begreb som autisme. Påpegningen af at der mangler et fælles karakteristikum for gruppen af mennesker med autisme findes også hos folk, der tager deres udgangspunkt i autismebegrebet. For eksempel hos Peter Vermeulen i hans glimrende undervisningsmateriale Jeg er noget helt særligt : Det er ikke nogen let opgave at forklare et menneske med autisme, hvad autisme er. Autisme er et meget sammensat begreb. Ikke engang professionelle med mange års erfaring kan blive enige om, hvad der er karakteristisk for autisme. Når selv eksperter sommetider kan komme til kort, når de skal udtale sig om emnet, hvordan skal vi da kunne forklare mennesker med autisme hvad autisme er [ ]? (Vermeulen, 2001, s21, min fremhævning). Igen påpeges det, at der ikke er et fælles træk eller karakteristikum for gruppen af mennesker med autisme. En række andre (Fx.: Beyer 2003, Happé 1997, Jørgensen i Haracopos et al, 2002) bemærker ligeledes, at autisme ikke er forklaret endeligt eller ikke er et klart afgrænset begreb. Det kunne se ud som om, alle disse folk stiller samme krav til forklaring. En forklaring skal påpege det, der er karakteristisk eller fælles for det, man vil forklare. De fænomener man vil sætte under samme begreb, skal dele en fælles egenskab (eller et sæt af egenskaber) eller have samme ophav eller årsag. Dette krav til forklaring kan med fordel kaldes essentialisme - fordi de træk eller karakteristika, der er fælles, også kaldes det essentielle. Essentialisme Essentialismen kan føres tilbage til den oldgræske filosof Aristoteles ( fvt.). Aristoteles deler ting og væsners egenskaber ind i accidentelle egenskaber og essentielle egenskaber. Egenskaber skal her forstås i bredest mulig betydning, dvs. synonym med karaktertræk og kvaliteter. En essentiel egenskab er et træk, der nødvendigvis må findes hos en genstand eller et væsen, for at vi mener, at genstanden eller væsnet tilhører en bestemt klasse eller gruppe. I aristotelisk tankegang vil det at kunne tænke være essentielt for at tilhøre klassen af mennesker. En accidentel egenskab er en egenskab, der ikke har betydning for tilhørsforholdet til en bestemt klasse. I forhold til at tilhøre klassen af mennesker vil det at have rødt hår være en accidentel egenskab. Denne tankegang om en opdeling i det essentielle og det accidentielle genfinder vi f.eks. hos Happé: Når vi spørger, hvad der er en forstyrrelses definerende karakteristika, søger vi hermed noget ved symptomerne, der er nødvendigt for og tilstrækkeligt til, at diagnosen kan stilles. Enhver forstyrrelse vil have sine egne grundkarakteristika, som et individ nødvendigvis må udvise for at få diagnosen. Men der vil også være ikke-nødvendige, træk som en patient måske og måske ikke udviser. Forstyrrelsens grundkarakteristika vil i sig selv være tilstrækkelige for diagnosen og vil afgrænse forstyrrelsen fra andre tilstande (Happé, 1997, s28). En forstyrrelses definerende karakteristika kan undertiden også kaldes 3

3 dens primære årsag, afhængigt af om man definerer en forstyrrelse på det kognitive niveau eller det biologiske niveau (forklaring følger i næste afsnit). Der kan stilles fire krav til en teori, før den kan gøre krav på at have beskrevet det/de definerende karakteristika eller den primære årsag. Teorien skal være: Universel Specifik Nødvendig Tilstrækkelig Med universel menes, at et karaktertræk eller en egenskab, der vil udlægges som det definerende karakteristikum eller den primære årsag til en forstyrrelse hos en gruppe, skal kunne findes hos alle medlemmerne af gruppen. Med specifik menes, at et karaktertræk eller en egenskab, der vil udlægges som det definerende karakteristikum eller primære årsag til en forstyrrelse hos en gruppe, kun skal findes hos medlemmerne af denne gruppe og ikke hos grupper med andre forstyrrelser. Med nødvendig menes, at et karaktertræk hos et individ, med nødvendighed skal være til stede, før vi vil henføre individet til en bestemt gruppe. Dette er dog ikke nødvendigvis tilstrækkeligt til, at individet siges at tilhøre gruppen. Med tilstrækkelighed menes netop, at tilstedeværelsen af et karaktertræk netop er tilstrækkeligt til at henføre individet til en bestemt gruppe. Logisk set kan vi godt forestille os karaktertræk, der er universelle og specifikke, uden at man dermed mener at have fundet det, der er nødvendigt og tilstrækkeligt. I praksis er dette imidlertid ekstremt sjældent. Omvendt kan man ikke forestille sig noget, der er nødvendigt og tilstrækkeligt uden at det samtidigt er universelt og specifikt, inden for en essentialistisk tankegang. At det nødvendige og det tilstrækkelige også er universielt og specifikt, kan ses som selve definitionen af essentialisme. Spørgsmålet er, om der findes en teori for autisme, der kan leve op til disse krav. Teorier for autisme Når man skal beskrive autisme, kan man gøre det på flere niveauer. Et adfærdsmæssigt, et kognitivt og et biologisk niveau (Happé, 1997, s15.) Man kan beskrive autisme på et rent adfærdsniveau. Det vil sige, at man beskriver hvilke karaktertræk, der er typiske for mennesker med autisme. Wings triade er et godt eksempel på en beskrivelse på det adfærdsmæssige niveau. Kommunikation Wings triade Forestillingsevne Socialt samspil Figur 1: Wings triade forstår autisme som afvigende adfærd inden for kommunikation, social adfærd og forestillingsevne. Fra Beyer, 2003, s3. Figur 1 4

4 Figur 2 Autisme kan også beskrives på et psykologisk eller kognitivt niveau. En sådan beskrivelse vil som regel redegøre for hvilke mentale evner, der er beskadigede eller fraværende hos mennesker med autisme. Theory of Mind er et godt eksempel på en beskrivelse af autisme på den kognitive plan. En beskrivelse eller en teori for autisme på det biologiske niveau vil typisk være en redegørelse for de biologiske forskelle, der er på mennesker med autisme og mennesker uden autisme. Det være sig genetiske forskelle eller forskelle i hjernens opbygning og funktion. Disse forskelle betragtes som de bagvedliggende årsager til autismen hos det enkelte menneske. De tre niveauer hænger naturligvis sammen, idet man må forstille sig, at den adfærd vi ser hos mennesker er forsaget af de mentale evner (eller manglen på samme), disse mennesker er i besiddelse af, hvilket igen bestemmes af hjernens neurobiologiske indretning. Spørgsmålet er nu, på hvilket niveau vi skal finde det definerende karakteristikum. De forskellige muligheder er, er skematisk opstillet i figur 3. Figur 2: Theory of Mind, Sally- Ann testen. Hvor vil Sally lede efter bolden? 80 % af autistiske børn svarede i papkassen! Dette udlægges som, at autistiske børn mangler mentaliseringsevnen. Evnen til at sætte sig i andres mentale tilstand. Fra Happé, 1997, s59. Figur 3: Det definerende karaktaristikum kan findes på tre forskellige niveauer. Type a på det biologiske niveau, type b på det kognitive niveau og type c på det adfærdsmæssige niveau. Fra Happé, 1997, s16. Figur 3 (a) (b) (c) biologisk kognitiv S 1 S 2 S 1 S 2 S adfærdsmæssig 5

5 På det biologiske niveau (type a i figur 3) er beskrivelsen eller teorien om årsagerne til autisme ikke specifik for gruppen af mennesker med autisme. De forskelle, der er fundet, især i brugen af frontallappen hos mennesker med autisme, finder man også hos en lang række andre psykiske forstyrrelser (Jørgensen, i Haracopos et al, 2002, s51-52). På det kognitive niveau (type b i figur 3) er beskrivelserne ikke universelle. Det er ikke hele gruppen af mennesker med en diagnose inden for autismespekteret, der opfører sig som forventet når de udsættes for Theory of Mind test (Happé, 1997, s85). Jeg er ikke stødt på teorier, der hævder, at autismes definerende karakteristika findes på det adfærdsmæssige niveau (type c i figur 3). Wings triade kan måske siges at være universel for gruppen med autisme, selv om ikke alle elementer i triaden nødvendigvis indgår i alle diagnoserne inden for autismespektret. Wings triade kan dog næppe siges at være specifik for autisme, problemer inden for kommunikation, social adfærd og forestillingsevne forekommer hos en række andre forstyrrelser. Det er muligt, at fremtidig forskning vil finde frem til det definerende karakteristikum på et af de tre niveauer. Det vil jeg som filosof ikke begynde at spå om. Det jeg vil er at gøre opmærksom på, at man fra et filosofisk standpunkt ikke behøver at tale om problemer ved autismebegrebet, fordi de eksisterende, og for den sags skyld også fremtidige, teorier for autisme ikke kan leve op til essentialistiske krav. Problemet skal måske findes i de krav, der stilles til en god forklaring, frem for i de forklaringer der rent faktisk er tilrådighed i dag. Det 20. århundredes måske mest indflydelsesrige filosof Ludwig Wittgenstein fremsatte et glimrende alternativ til essentialismens forståelse af, hvad en god forklaring er. Familielighed I sin bog Filosofiske undersøgelser fra 1958 gør Wittgenstein op med, hvad han selv mener, er en misforståelse i alle tidligere teorier for sproget og dermed de krav, der stilles til forklaring. Det er netop kravet om, at alle begreber skal besidde et definerende karakteristikum eller et fælles træk som Wittgenstein ikke mener kan opfyldes for ellers klare begreber som f. eks. spil. Ifølge Wittgenstein kan man ikke pege på et fælles træk, der går igennem alle typer af spil. Wittgenstein opfordrer os til selv at prøve at tænke det igennem: Betragt f.eks. brætspillene med deres mangfoldige slægtsbånd. Gå nu over til kortspillene: her finder du noget der svarer til førnævnte klasse af spil, men mange fælles træk forsvinder, andre dukker op. Når vi nu går over til boldspillene, så bibeholdes en del af det, der er fælles, men meget går tabt. Er de alle underholdende? Sammenlign skak med trip trap træsko. Eller findes der alle steder det at vinde og tabe eller en konkurrence mellem de spillende? Tænk på kabalen. I boldspillene findes det at vinde og tabe, men når et barn kaster bolden op mod muren og griber den igen, er dette træk faldet bort. [ ] Og sådan kunne 6

6 Figur 4 vi gennemgå de mange grupper af spil. Se ligheder dukke op og forsvinde. Resultatet af undersøgelsen lyder nu: Vi ser et kompliceret net af ligheder, som overlapper og krydser hinanden. Ligheder i det store og i det små. (Wittgenstein, 1958, s 66.) Wittgenstein har utvivlsomt ret i, at der ikke findes et enkelt træk eller et definerende karakteristikum i gruppen af spil, der kan leve op til essentialismens strenge krav om at være universelt, specifikt, nødvendigt og tilstrækkeligt på samme tid. Wittgenstein mener i stedet, at det, der danner gruppen af spil, er at spil udgør en familie. I en familie er der ikke et enkelt træk, der går igennem hos alle familiens medlemmer. Nogle har store ører og vigende hage, andre har store ører, men kombineret med opstoppernæse. Familien har en række ligheder, der går igen hos de enkelte medlemmer, og som gør, at vi kan se slægtskabet tydeligt. Men der er ikke et enkelt træk, der genfindes hos dem alle. Et sådan mønster, vi tydeligt kan genkende, men hvor vi ikke kan udpege det definerende karakteristikum kalder Wittgenstein en familielighed. En familielighed kan skematisk fremstilles som i Figur 4. O1 O2 O3 E1 x E2 x x E3 x x E4 x Figur 4: Objekterne O1; O2; O3 kan siges at udgøre en klasse, når de deler egenskaberne E1-4 som vist på figuren. Det mønster, de deler, kaldes af Wittgenstein en familielighed. Det mønster, der kaldes familielighed, kan genfindes i en række af de diagnose kriterier, der gælder inden for autismebegrebet. Herunder er gengivet DSM-IV for Aspergers Syndrom. 1. Kvalitative forstyrrelser i socialt samspil, som viser sig ved mindst to af følgende: a. Udtalt forringet evne til at bruge varieret nonverbal adfærd så som øjenkontakt, ansigtsudtryk, kropsholdning og gestus som et led i det sociale samspil. b. Ikke i stand til at etablere venskaber med jævnaldrende, svarende til udviklingsniveauet. c. Manglende lyst til spontant at dele glæde, interesser eller aktiviteter med andre mennesker (delagtiggør f.eks ikke andre mennesker i ting af interesse for personen, ved at vise eller pege på det). d. manglende social eller følelsesmæssig gensidighed. 2. Begrænsede, repetative og stereotype mønstre i adfærd, interesser og aktiviteter, manifesteret ved mindst en af følgende: a. Udtalt optagethed af en eller flere stereotype og begrænsede interesser, som er afvigende med hensyn til intensitet eller fokus. b. Tilsyneladende ubøjelig fastholden af specifikke, formålsløse rutiner eller ritualer. c. Stereotype og repetative motoriske manerer (fx hånd- eller fingerbasken eller vriden, eller komplekse kropsbevægelser) d. Vedvarende optagethed af delelementer eller ting. 7

7 [ ] (Haracopos et al, 2002, s303, min fremhævelse). Det der gør, at mønstret fra familielighedsbegrebet kan genfindes i diagnosekriterierne, viser sig i de fremhævede passager. Kravet om at man kun skal finde 2 af de 4 følgende kriterier, eller bare 1 af 4 andre kriterier, gør, at kriterierne kan opstilles på formelt samme skematiske form som Wittgensteins familielighed. Se figur 5. AS 1 AS 2 AS 3 1a x 1b x x 1c x x 1d x osv Figur 5: Personerne AS 1-3 deler kriterierne 1 a-d fra DSM-IV i et familielighedsmønster. Et hedt emne i den filosofiske debat om familielighedsbegrebet har været,om, begreber defineret ved familielighed kunne have klare grænser. Når der ikke er et klart fælles træk eller et definerende karaktaristikum, hvordan kan man så afgøre, hvad der hører ind under begrebet, og hvad der ikke hører med. Det syntes at være en sådan bekymring Jørgensen giver udtryk for i det følgende: Aspergers syndrom har kunnet defineres umiddelbart meningsfuldt for ikke-fagfolk, og samtidig videnskabeligt konkret. Det har været muligt for patienter og pårørende at genkende dette syndroms væsentligste træk og relatere det til dagligdags vilkår og gjort det muligt for forskere at bruge definitionen pålideligt over hele verden, trods de usikkerhedsmomenter, der fortsat eksisterer vedrørende afgrænsningen af syndromet (Jørgensen, i Attwood 2000, s.7, min fremhævelse). Med Wittgenstein vil vi ikke, som Jørgensen i citatet ovenfor, sige, at vi forstår og bruger autismebegrebet på trods af afgrænsningsproblemerne. Det, Jørgensen kalder usikkerhedsmomenter vedrørende afgrænsningen, er for Wittgenstein et grundvilkår for vores brug af sproget. Det er ikke et problem, det er den måde sproget fungerer på! Wittgenstein giver ikke selv nogen klar løsning på, hvordan man skal forstå grænsen mellem to forskellige begreber. Wittgenstein ville måske ligesom Jørgensen pege på, at der i praksis ikke er noget problem. Aspergers syndrom (eller spil) er et begreb, der giver fuldt ud mening i dagligdagen, hvorfor så bekymre sig om klare grænser? Autismebegrebet: familielighed eller essentialisme? Indtil nu har vi set, at de teorier eller forklaringer, der eksisterer om autisme på det biologiske og det kognitive niveau ikke kan leve op til essentialistiske krav. Vi har set, at ihvertfald nogen af de beskrivelser, der eksisterer på det adfærdsmæssige niveau fint passer ind i et familielighedsmønster. Kan vi så konkludere, at forstyrrelserne under autismebegrebet bare skal forstås på det adfærdsmæssige niveau? Eller kan vi konkludere, at bare vi leder lidt mere, så vil vi også finde familielighedsmønstre på det kognitive eller det biologiske niveau? 8

8 Selvom det kunne være fristende at drage disse konklusioner, vil det være at gå for langt for en filosof. Disse spørgsmål er i sagens natur af psykologisk eller psykiatrisk art og bør derfor besvares af fagfolk. Det, der derimod er på sin plads, er at påpege, at selvom de tilgængelige teorier ikke kan leve op til essentialismens krav, betyder det ikke, at der er et problem med autismebegrebet. Der er andre muligheder end essentialistiske forklaringer. Vi har set, at der er nogen begreber (f.eks. spil og diagnosen for Aspergers syndrom), der er defineret ved hjælp af et familielighedsmønster. Diskussionen, om autismebegrebet skal forstås essentialistisk eller som et familielighedsmønster, er ikke kun en teoretisk filosofisk diskussion. Den usikkerhed om autismebegrebet, der skabes af problemerne med at leve op til de essentialistiske krav til forklaring, er med til at give næring til debatten mellem tilhængere af ABA og tilhængere af TEEACH. I citatet fra ABA-forum i starten af artiklen rettes en essentialistisk kritik mod autismebegrebet. ABA tager derfor, i behandlingen af børn med autisme, ikke udgangspunkt i en række af teorierne om autisme. TEEACH begrunder en række af deres pædagogiske principper direkte i de selv samme teorier for autisme. En større filosofisk klarhed kunne måske gøre debatten om ABA kontra TEEACH mere frugtbar. Et andet eksempel på kritik af autismebegrebet kan findes hos den svenske sociolog Eva Kärfve (Information 6. januar 2004). Eva Kärfve er stærkt skeptisk over for diagnosen for Aspergers syndrom og mener, at en beslægtet diagnose som DAMP er decideret uvidenskabeligt funderet. Eva Kärfves kritik går ikke kun på en manglende entydighed i kriterierne for autisme, men fremfører også et krav om, at forklaringerne på autisme skal inddrage det biologiske niveau. Denne artikel har dog gået let hen over ontologiske aspekter, såsom at diagnoser skal være biologisk funderet, men fokuseret på epistemologiske aspekter, såsom at begreber skal være entydigt defineret med klare karakteristika. Jeg vil ikke her tage stilling til, om Eva Kärfves synspunkter på nogle områder er berettigede, men blot konstatere, at Eva Kärfves og andres kritik af autismebegrebet holder liv i gamle myter om, at autister bare er dårligt opdragede, eller at autisme skyldes køleskabsmødre. Igen kunne en større filosofisk klarhed værre ønskelig. Det er ikke kun i debatten om autismebegrebet, at diskussionen om autismebegrebet skal forstås essentialistisk eller som et familielighedsmønster gør en forskel. Det vil også gøre en forskel i det pædagogiske arbejde med mennesker med autisme. Pædagogiske konsekvenser Jeg mener, at der findes et væsentligt argument for at vælge en forståelse af autisme baseret på familielighedsmønstrer, frem for en forståelse baseret på en essentialistisk definition. Dette er, at essentialistiske definitioner let kan komme i konflikt med det daglige pædagogiske arbejde. Pædagogisk arbejde skal nemlig først og fremmest 9

9 tage sit udgangspunkt i det enkelte menneske og ikke i en teoretisk abstraktion. Heri ligger både en konflikt og et dilemma. I al pædagogisk arbejde er det vigtigt at tage sit udgangspunkt i den enkelte persons eksisterende kompetencer, kompetencer som definerer det udviklingspotentiale, denne person har. Dette potentiale ændrer sig hele tiden i takt med, at personen erhverver nye kompetencer. Man kan sige, at udgangspunktet her er, at ethvert menneske er unikt og skal behandles herefter (Se f.eks. Skolen og specialundervisning, 1996). I modsætning hertil er den essentialistiske tankegang, der deler mennesker ind i grupper, hvor alle i gruppen har samme karaktertræk eller egenskaber. Udgangspunktet er her, at alle mennesker tilhører en gruppe og derfor skal behandles som alle andre medlemmer i gruppen. Amerikanske undersøgelser blandt læger viser, at et essentialistisk udgangspunkt gør det sværere at betragte mennesker som unikke individer. Undersøgelserne viste, at når en patient først havde fået en diagnose med et essentialistisk udgangspunkt, havde lægerne tendens til at overdrive de træk ved patienten, der passede med diagnosen og se bort fra de træk, der ikke passede med diagnosen. Der er ingen grund til at tro, at en sådan konflikt ikke skulle eksistere i det pædagogiske arbejde i Danmark. Der er altså al mulig grund til at tro, at essentialistiske teorier for autisme gør det sværere at få øje på det autistiske menneskes unikke kompetencer og potentialer, hvilket er nødvendigt for pædagogisk arbejde. Heri består konflikten. Nu til dilemmaet! Vi har brug for generelle begreber og teorier, fx et begreb om autisme for at kunne videregive erfaringer på en hensigtsmæssig måde. Tænk på hvor besværligt det ville være uden generelle begreber, begreber som autisme eller spil. Hver gang vi ville spørge, om nogen vil spille et spil, måtte vi i stedet spørge, om nogen ville spille skak eller ludo eller domino eller kort eller matador og så videre Vi har brug for generelle begreber til at kommunikere og overføre erfaringer. Generelle begreber betragtes næsten altid som essentialistiske begreber. På den ene side har vi brug for generelle begreber, på den anden side kommer disse nemt i konflikt med pædagogisk arbejde. I pædagogisk arbejde kan man ikke bare undlade at bruge generelle begreber, det vil umuliggøre fornuftig kommunikation. Samtidig vil brugen af generelle begreber (på grund af det essentialistiske udgangspunkt) gøre det sværere at have et fornuftigt udgangspunkt i det pædagogiske arbejde. En løsning på både konflikten og dilemmaet kunne være at bruge generelle begreber, der ikke havde et essentialistisk udgangspunkt. Wittgensteins familielighedsbegreb leverer generelle begreber uden det essentialistiske udgangspunkt. Familielighedsmønstre udmærker sig ved netop at sætte fokus på forskellene mellem individerne i en gruppe. Man kan forestille sig, at denne måde at se verden på nemmere vil kunne forliges med et pædagogisk 10

10 krav om at betragte alle individer som unikke og samtidig gøre det muligt at formidle erfaringer og kvalificere det pædagogiske arbejde. Litteratur: Attwood, Tony, 2000: Én fod ude én fod inde, Dansk Psykologisk Forlag. Beyer, Jannik, 2003: Om diagnosen autisme, Autisme Bladet nr. 2. juni Happé, Francesca, 1997: Autisme En introduktion til psykologisk teori, Hans Reitzels Forlag. Harocopos et al (red), 2002: Aspergers syndrom Fra diagnose til behandling, Videnscenter for Autisme. Redaktionen, ABA-forum.dk, 2003: Introduktion til ABA, Autisme Bladet nr. 4, december Skolen og Specialundervisning Temahæfte 16, Undervisningsministeriet Vermeulen, Peter, 2001: Jeg er noget helt særligt, Dansk Psykologisk Forlag. Wittgenstein, Ludwig, 1958 Filosofiske Undersøgelser, Munksgaard Rosinante, (på dansk 1999) 11

Hvad er Autisme - Aspergers Syndrom. Autisme

Hvad er Autisme - Aspergers Syndrom. Autisme Hvad er Autisme - Aspergers Syndrom Autisme Autisme er det man kalder en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Med gennemgribende udviklingsforstyrrelse mener man, at barnets udvikling adskiller sig væsentligt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Autisme og Aspergers Syndrom

Autisme og Aspergers Syndrom Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Autisme og Aspergers Syndrom Information til forældre BUPA - Børne- og ungdomspsykiatrisk Afdeling Psykiatricenter Midt Kolding Når jeres barn har fået stillet diagnosen

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr

Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr NOTAT 8. september 2008 J.nr. ER 2005-2.5-209, dok.: 273 ALY Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr På mødet mellem medlemmerne af Det Etiske Råd og af Det Dyreetiske

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-

Læs mere

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen

Læs mere

Autisme- spektrum- forstyrrelser. Karina N. Jørgensen, cand.psych

Autisme- spektrum- forstyrrelser. Karina N. Jørgensen, cand.psych Autisme- spektrum- forstyrrelser Karina N. Jørgensen, cand.psych 1 Hvad tænker i, at autismespektrumforstyrrelser er? 2 Infantil autisme, 1943 ICD-10: Gennemgribende udviklingsforstyrrelse (1992) ICD-11:?

Læs mere

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede

Læs mere

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Piger med autisme: Der er i de senere år kommet øget fokus på piger og kvinder med autismer. Piger og kvinder med autisme fremtræder ofte anderledes

Læs mere

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning Praktisk træning Tekst: Karen Strandbygaard Ulrich Foto: jesper Glyrskov, Christina Ingerslev & Jørgen Damkjer Lund Illustrationer: Louisa Wibroe Bakke & bagpartskontrol 16 Hund & Træning Det er en fordel,

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem

Læs mere

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler

Læs mere

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 Indholdsfortegnelse En sund skole. side 3 Sund krop... side 5 Sund kost... side 7 Daglig motion side 7 Sund medarbejder.. side 9 Økonomi side 10 2 EN SUND SKOLE Hvorfor et

Læs mere

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann

Læs mere

De pædagogiske pejlemærker

De pædagogiske pejlemærker De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Din rolle som forælder

Din rolle som forælder For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Ortoreksi er blevet danskernes nye religion 24. september 2015 Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Sundhed

Læs mere

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

Bro kan give bagslag

Bro kan give bagslag Bro kan give bagslag En Kattegatforbindelse kan blive til fordel for hovedstadsområdet, mens Østjylland kan miste arbejdspladser, lyder advarslen fra flere eksperter. Dette er indledningen til en artikelserie

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Beskrivelse af AKT-tilbuddet Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning... 2 Problemformulering Psykologi eksamen april - maj 2006 Pædagogseminariet i Aalborg Lisa Olesen 03221

Indholdsfortegnelse. Indledning... 2 Problemformulering Psykologi eksamen april - maj 2006 Pædagogseminariet i Aalborg Lisa Olesen 03221 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Problemstilling...3 Afgrænsning...3 Begrebsafklaring...4 Selvværd...4 Undersøgelsesspørgsmål... 4 Hvad er selvværd og hvordan dannes det?...

Læs mere

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik

Læs mere

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

En hverdag på skinner

En hverdag på skinner En hverdag på skinner af Pia Siert, cand. psych., behandlingshjemmet Strandberg TEACCH i døgnmiljøet - en specialpædagogisk udfordring På behandlingshjemmet Strandberg har vi gennem de sidste 4-5 år arbejdet

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

LORNA WINGS TRIADE. Anne Skov Jensen, Overlevelsesguiden. Socialt samspil. Kommunikation. Forestillingsevne. Anne, 52 år, født i USA

LORNA WINGS TRIADE. Anne Skov Jensen, Overlevelsesguiden. Socialt samspil. Kommunikation. Forestillingsevne. Anne, 52 år, født i USA Anne Skov Jensen, Overlevelsesguiden. Anne, 52 år, født i USA Aspergers syndrom og ADHD Gift med Ole, der er NT Søn på 21 og datter på 15 - begge med Aspergers syndrom og ADHD/ADD 1 2 LORNA WINGS TRIADE

Læs mere

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,

Læs mere

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår

Læs mere

Indhold. God fornøjelse! Børneulykkesfonden og Høst & Søn

Indhold. God fornøjelse! Børneulykkesfonden og Høst & Søn Vejledning til Indhold At færdes i trafikken er noget, man skal øve sig på. Der er mange ting at holde øje med og være opmærksom på og mange regler, man skal kende. For små begyndere i trafikken er det

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole

Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole Denne foreløbige undervisningsplan er udarbejdet af to af skolens undervisere i faget i løbet af skoleåret 209/2010. Planen er debatteret

Læs mere

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Information om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet

Information om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet Til forældre og andre pårørende Information om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er autisme? 06 Tænkning og forståelse hos

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle

Læs mere

Videnscenteret har flere bøger om emnet og vejleder gerne i forhold til elever med problematikker på området.

Videnscenteret har flere bøger om emnet og vejleder gerne i forhold til elever med problematikker på området. Neuropædagogik Neuropædagogik er en del af en i forvejen eksisterende specialpædagogisk og terapeutisk praksis relateret til en helhedsorienteret, individuel og situationsbestemt undervisning og træning

Læs mere

Generelle Strategier

Generelle Strategier Generelle Strategier Hjælper Dit Barn at Lære mere Effektivt Tips til at beholde Høreapparater (eller Implant) På Nu hvor dit barn har høreapparater, vil udfordringen kunne være at beholde dem på. Det

Læs mere

Angst- og panikanfald

Angst- og panikanfald Bo Fischer-Nielsen og Trine Fredtoft Studenterrådgivningen 2005 Studenterrådgivningen Hvad er et angstanfald? Et angstanfald er en intens fysisk og mental kædereaktion, der kan opstå i en situation, som

Læs mere

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Programmet der afprøves i dette projekt er udviklet i Canada og England 1. De er baseret på kognitiv færdighedstræning og har vist sig særdeles

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

AUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1

AUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1 AUTISME & ADHD Uddannelsesforbundet Oktober 2017 Modul 1 2017 1 WHO - Samfundskompetencer Selvbevidsthed Evne til kritisk refleksion Evne til at tage beslutninger Samarbejdsevne Evne til at håndtere følelser

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK

GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK Når den unge på vej til uddannelse og job har et sjældent handicap JOB Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 1 2 JOB Unge mennesker med sjældne sygdomme kan

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge. Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut.

Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge. Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut. Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut. Indhold Autismespektrumforstyrrelser (ASF) set ud fra diagnoseperspektiv Pædagogiske principper

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240

Læs mere

De kommunale muligheder

De kommunale muligheder De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan

Læs mere

Styrk den sociale kapital

Styrk den sociale kapital Introduktion til social kapital 2.0 Styrk den sociale kapital + Retfærdighed + Samarbejdsevne + Tillid + Produktivitet + Kvalitet + Trivsel HR Personaleudvikling Styrk den sociale kapital Introduktion

Læs mere

INTRODUKTION TIL AUTISME

INTRODUKTION TIL AUTISME INTRODUKTION TIL AUTISME d. 18 maj, kl. 19-21 V. Psykolog Lise S. Westermann PROGRAM Program Hvad er autismespektrumforstyrrelser Diagnoser Komorbiditet Diagnosesystemer Hvilke udfordringer og styrker

Læs mere

Le arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet

Le arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet Artikelserie Nr. 2 Højere kvalitet i dagtilbud Højkvalitets Fyrtårnet Forskning og faglig kvalitet De fem pejlemærker i Højkvalitets-fyrtårnet - resumé og overblik over de fem pejlemærker for kvalitet

Læs mere

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen August 2014 Kritik af SFI rapport vedr. Døvfødte børn og deres livsbetingelser Denne kommentar til rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Læs mere

Vaner. Af Hanne Voldby Jensen

Vaner. Af Hanne Voldby Jensen Vaner Af Hanne Voldby Jensen Vaner er svære at bryde, fordi de med tiden bliver mere eller mindre ubevidste. De fleste kender til argumentet jamen, vi plejer at., når der er nogen, der udfordrer de normale

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Opdateret Lederskab. Når kompetenceudviklingen for alvor rykker. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Kompetencer. Nr.

Opdateret Lederskab. Når kompetenceudviklingen for alvor rykker. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Kompetencer. Nr. Nr. 5 2009 Tema: Individuel kompetenceudvikling, et tigerspring. Når kompetenceudviklingen for alvor rykker Det er et must, at man som leder skal arbejde med individuel kompetenceudvikling for sine medarbejdere.

Læs mere

Opdraget Fra 1 til 2 populationer. Hvordan måler vi disse egenskaber og det bliver den.

Opdraget Fra 1 til 2 populationer. Hvordan måler vi disse egenskaber og det bliver den. Opdraget Foranlediget af artikel fremsendt af formanden for kreds 32, Ringkøbing Gordon Steffensen, som blandt andet omhandler emnet, bedømmelser, dommere og krav mv. inden for vores prøvesystem er denne

Læs mere