Prioriteter for Danmarks miljøindsats i udviklingslandene

Transkript

1 U DENRIGSMINISTERIET Danida Prioriteter for Danmarks miljøindsats i udviklingslandene

2 Foto: Mikkel Østergaard

3 Prioriteter for Danmarks miljøindsats i udviklingslandene 1 Del 1: Miljø i udviklingslandene en prioritet for regeringen Miljøindsatsen videreudvikles og styrkes Regeringen har siden sin tiltræden arbejdet for at fokusere, effektivisere og videreudvikle miljøindsatsen i udviklingslandene. En ny miljøstrategi er klar, og over de næste fem år øges indsatsen med 800 mio. kr. Regeringen fører en aktiv miljøpolitik. Kommende generationer skal kunne overtage en verden i miljømæssig balance med rent drikkevand og et rent og sundt miljø at leve i, også i byerne. Vi skal have mest muligt miljø for pengene. Det får vi ikke ved kun at sætte ind i Danmark. Sideløbende med en aktiv miljøindsats i Danmark må vi derfor også sætte ind andre steder, hvor problemerne er vidtrækkende og uløste. Det er i de fattige lande, at nogle af de store miljøproblemer findes. Fattigdom og et udpint og forurenet miljø hænger tæt sammen. Det er de fattige mennesker, der er mest sårbare over for forringelser i miljøet. Det er også dem, der lever af de dårligste jorde og har den ringeste adgang til vand, sanitet og sundhed. Samtidig er ressourcerne til at modvirke forureningsproblemerne ofte begrænsede i fattige lande. Den globale fattigdom kan ikke bekæmpes, uden at der samtidig bliver taget hånd om miljøproblemerne. Regeringen arbejder konsekvent for at gøre Danmarks internationale miljøindsats endnu bedre. Miljøindsatsen er i dag en uomgængelig del af den danske udviklingsbistand den er tidssvarende og målrettet de mest presserende miljøproblemer i udviklingslandene og globalt. Danmark ligger i front med hensyn til selv at skabe et sundt miljø og nedbringe forurening. Samtidig lever vi op til forpligtelserne i de indgåede internationale miljøaftaler. Vor egen høje miljøstandard, erfaring og viden gør os til en troværdig og attraktiv partner i samarbejdet med udviklingslandene og i det internationale miljøsamarbejde. Klare strategier og prioriteter for indsatsen 800 mio. kr. mere til miljøet. Regeringen har i år fremlagt en ny strategi for Danmarks samlede indsats på miljøområdet i udviklingslandene i Samtidig har regeringen fremlagt en handlingsplan for, hvordan Danmark i udviklingslandene og i samarbejdet med de internationale organisationer vil følge op på Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg i 2002.

4 2 Prioriteter for Danmarks miljøindsats i udviklingslandene Foto: Nana Reimers De overordnede prioriteter for hele det danske udviklingssamarbejde er fastlagt i planerne En verden til forskel for og Sikkerhed, vækst udvikling for , mens principper, fremgangsmåder mv. fremgår af Partnerskab Strategierne og planerne kan læses på Udenrigsministeriets hjemmeside Regeringen styrker de kommende fem år miljøindsatsen med yderligere 800 mio. kr. Fra og med 2005 vil der blive anvendt mere end 2,7 mia. kr. årligt til miljø i udviklingssamarbejdet, stigende til mere end 2,8 mia. kr. årligt i Dermed er miljø den største tematiske indsats i det danske udviklingssamarbejde. Den nye miljøstrategi fastsætter den langsigtede målsætning for miljøindsatsen: At fremme bæredygtig udvikling i udviklingslande og at afhjælpe belastningen af miljøet på globalt, nationalt og lokalt plan ved at bidrage til at håndtere miljømæssige udfordringer i udviklingslande og at styrke landenes mulighed for selv at løfte hovedansvaret på længere sigt. Dansk indsats for 2015 Målene og opfølgning på Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling Verdenssamfundet har forpligtet sig til at skabe bæredygtig udvikling for alle, og Danmark bidrager til den internationale indsats. Regeringen arbejder målrettet for at sikre, at indsatsen for miljø i udviklingslande gennemføres i overensstemmelse med de internationale kon-

5 Prioriteter for Danmarks miljøindsats i udviklingslandene 3 Miljø- og miljørelateret bistand mia. kr. (2005-priser) 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0, Klimaprojekter Globale miljøaktiviteter Særlig miljøbistand, herunder miljøprogrammer i Cambodja, Indonesien, Kina, Malaysia, Sydafrika og Thailand Miljørelateret udviklingsbistand og miljøprogrammer i udvalgte programsamarbejdslande ventioner på miljøområdet, og at den bidrager til de internationalt fastsatte mål for udviklings- og miljøsamarbejdet. På FN s Årtusindetopmøde i 2000 forpligtede verdenssamfundet sig til konkrete mål for bekæmpelse af den ekstreme fattigdom, som mere end 1 milliard mennesker fortsat er fanget i. De i alt otte mål skal nås inden år 2015 deraf navnet 2015 Målene. Ét af målene, Mål 7, handler særligt om at tage vare på miljøet og sikre en miljømæssig bæredygtig udvikling. Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg to år senere tog en række yderligere skridt på miljøområdet, bl.a. med ambitionen om inden 2015 ikke alene at halvere andelen af mennesker uden adgang til rent drikkevand, men også at halvere andelen af mennesker uden adgang til basal sanitet. Et klart budskab fra Johannesburg var også, at bæredygtig udvikling kræver balanceret økonomisk og social vækst og beskyttelse af miljøet. At hjælpe med at opfylde 2015 Målene og målene fra Johannesburg er et klart mål for den danske udviklings- og miljøbistand. Den danske internationale miljøindsats omsætter vores internationale politiske forpligtelser til konkret handling og konkrete resultater Målet om miljø Mål 7 er at: Sikre miljømæssig bæredygtighed, herunder at - integrere principperne for bæredygtig udvikling i nationale politikker og programmer og modvirke tabet af miljømæssige ressourcer; - halvere andelen af mennesker uden adgang til rent drikkevand inden 2015; - opnå betydelige forbedringer i levevilkårene for mindst 100 millioner mennesker, der lever i slumområder inden Læs om alle 2015 Målene og Danmarks indsats for at hjælpe til at nå dem på

6 Foto: Heine Pedersen 4 Prioriteter for Danmarks miljøindsats i udviklingslandene

7 Prioriteter for Danmarks miljøindsats i udviklingslandene 5 Del 2: Den danske indsats fokus og konkrete indsatser Målrettede og sammenhængende miljøprogrammer større effekt Den danske miljøindsats strømlines og samles i koncentrerede, længerevarende programmer. Regeringen vil med den nye miljøstrategi sikre, at de forskellige typer miljøbistand, som Danmark yder, kommer til at hænge bedre sammen med den øvrige udviklingsindsats; at den koncentreres om et begrænset antal lande, og at al miljøbistand tilrettelægges efter samme principper. Hvor der før var mindre, spredte og kortvarige projekter, vil indsatsen blive samlet i længerevarende, koncentrerede programmer og enkelte steder udfaset. Ved at sikre en mere koncentreret og fokuseret indsats kan vi øge gennemslagskraften og effekten af vor indsats i det enkelte modtagerland og i det internationale samarbejde og derved få mest muligt ud af vores indsats i forhold til de internationale udviklings- og miljømål. Regeringen vil i de kommende år prioritere miljøprogrammer i ca. 16 lande. Hovedparten af disse lande er blandt de fattigste lande i verden og tilhører gruppen af de danske programsamarbejdslande, som modtager hovedparten af dansk udviklingsbistand. Men lige netop på miljøområdet samarbejder Danmark også med enkelte andre lande, hvor der er en særligt vanskelig og udfordrende miljøsituation, eksempelvis Thailand og Malaysia. Regeringen vil i de kommende år styrke en række af miljøprogrammerne. Regeringen indleder helt nye miljøprogrammer i Kenya, Indonesien og Kina og igangsætter et nyt regionalt miljøprogram i Centralamerika, mens der påbegyndes nye aktiviteter under miljøprogrammerne i Bhutan, Bolivia, Nicaragua og Nepal. Miljøindsatserne bliver alle i videst muligt omfang tilrettelagt med udgangspunkt i de involverede landes egne strategier for, hvordan de vil løse deres fattigdomsproblemer. På den måde er landene selv med til at fastlægge, hvordan miljøindsatsen også kan bekæmpe fattigdom. Miljøindsatsen sker inden for mange områder Danmarks internationale indsats for miljø sker gennem en række særligt prioriterede temaområder, der samtidig står centralt i de internationale udviklings- og Regeringen prioriterer de kommende år miljøprogrammer i: Afrika Egypten, Kenya, Mozambique, Tanzania, Sydafrika, Zambia. Asien Bhutan, Cambodja, Kina, Malaysia, Indonesien, Nepal, Thailand, Vietnam. Latinamerika Bolivia, Nicaragua.

8 6 Prioriteter for Danmarks miljøindsats i udviklingslandene miljømål: vand og sanitet; by og industri; bæredygtig energi og klima; naturressourcer, biologisk mangfoldighed og kemikalier. Danmark tillægger områderne vægt både i det direkte samarbejde med udviklingslandene og det internationale miljøsamarbejde. Vand og sanitet I disse år styrker Danmark indsatsen for at sikre rent drikkevand og basal sanitet i udviklingslandene. Internationalt er der enighed om, at det er en af de vigtigste opgaver, hvis de fattiges levevilkår skal forbedres og vi skal have et renere miljø. Sikker forsyning af rent drikkevand og adgang til basal sanitet er en menneskelig nødvendighed det har stor betydning for vores sundhed og for at undgå tab af arbejdsdage og frigøre tid til andre gøremål hos især kvinder og piger. Alligevel har 1,2 milliard mennesker i dag ikke adgang til rent vand, og 2,5 milliarder mennesker har ikke adgang til tilfredsstillende sanitet. Der er et stigende pres på vandressourcerne verden over, ikke mindst i fattige lande med stor befolkningstilvækst. Derfor er det nødvendigt at sikre en balanceret anvendelse af verdens begrænsede vandressourcer. Drikkevand, sanitet og forvaltning af vandressourcer står centralt i det internationale udviklingsarbejde, og regeringen har de sidste år væsentligt styrket den danske indsats i udviklingslandene på disse områder en indsats regeringen vil fortsætte i de kommende år. Vandprogrammerne i Kenya og Uganda er koncentreret om vandressourceforvaltning og drikkevandsforsyning i landområder, hvor de fattigste mennesker lever. Danmark støtter sammen med flere andre donorer Kenya og Ugandas egne prioriteter og planer for vandsektorens udvikling. Indsatsen er rettet mod at opbygge landenes egne institutioner og udvikle de nødvendige styringsredskaber strategier, datamodeller, investeringsplaner mv. Men samtidig hjælper vi også med at dække anlægsudgifter til drikkevandsforsyning og opbygge kapaciteten til at drive og vedligeholde anlæggene. Ekstra indsats i Afrika; stærk indsats i FN og EU. Inden for den styrkede miljøindsats afsætter regeringen de næste fem år ca. 400 mio. kr. til vand og sanitet i Afrika, hvor behovet er størst. Indsatsen forventes at foregå i tilknytning til Den afrikanske Udviklingsbank. Samtidig indleder Danmark nye vand- og sanitetsprogrammer i Kenya og Zambia, i tillæg til de igangværende programmer i seks andre samarbejdslande. På Johannesburg-mødet blev det vedtaget, at alle lande inden 2005 skal have udarbejdet planer for forvaltning af deres vandressourcer for derved at sikre en fremtidig ren og sikker

9 Prioriteter for Danmarks miljøindsats i udviklingslandene 7 Foto: Jørgen Schytte

10 8 Prioriteter for Danmarks miljøindsats i udviklingslandene vandforsyning til både husholdningsbrug og erhvervsformål. FN s Miljøprogram har en vigtig rolle i at hjælpe med, at udviklingslandene får lavet planerne. Derfor vil regeringen i 2005 yde et ekstraordinært bidrag til organisationen på 15 mio. kr. øremærket til dette arbejde en fordobling af organisationsbidraget. Danmark vil også fortsat støtte andre internationale initiativer på vandområdet. Det gælder bl.a. EU s vandinitiativ Vand for liv, som EU lancerede på Johannesburg-topmødet under det danske EU-formandskab. Danmark har ledet dele af det forberedende arbejde og presset på for at skaffe penge til initiativet og få det iværksat. Det har medvirket til, at EU tidligere i år tog beslutning om at afsætte ca. 3,5 mia. kr. til initiativet. Danmark er også med til at forebygge konflikter om adgang til vand. Som en knap ressource kan vand forårsage konflikter mellem lande, der deler de samme vandressourcer. Det gælder f.eks. Nilen. Nilen løber gennem nogle af verdens fattigste lande, og dens vand er en forudsætning for mange menneskers overlevelse. Presset på Nilen er derfor stort, og dens vandressourcer har ofte været genstand for stridigheder mellem de omkringliggende lande. Med støtte fra blandt andre Danmark er ti af disse lande gået sammen i Nilbassin-initiativet, der sigter mod at fremme bæredygtig udvikling, fred og stabilitet i regionen ved at udnytte vandressourcerne bedst og ligeligt til landenes fælles bedste. Bæredygtig energi og klima Danmark bidrager til at nå de internationale mål om at fremme miljøvenlig energi. Danmark støtter flere nye klimaprojekter i udvalgte lande. Energi- og klimaspørgsmål står centralt i nationale og internationale bestræbelser på at fremme bæredygtig udvikling. Energi udgør en livsnerve i den økonomiske og sociale udvikling i både rige og fattige lande. Udfordringen er at give nuværende og kommende generationer i alle lande adgang til energi uden at ødelægge klima og miljø ved forurening fra brug af kul, olie og gas. Danmark skal fortsat arbejde konkret i udviklingslandene for at takle udfordringen om miljøvenlig og effektiv energiproduktion og energianvendelse. Vi hjælper i dag udvalgte lande som Nepal med at udvikle og planlægge en fornuftig energiforsyning og anvendelse af vedvarende energi. Det handler f.eks. om at hjælpe myndigheder og industri med at bearbejde industriaffald til energi eller at få fattige befolkningsgrupper til at bruge solovne eller vindmøller, men det handler også om at bistå med udvikling af nationale energiplaner for øget anvendelse af vedvarende energi, som det f.eks. er sket i Malaysia.

11 Prioriteter for Danmarks miljøindsats i udviklingslandene 9 I de kommende år vil regeringen igangsætte nye miljøinitiativer med særlig vægt på energi og klima i Indonesien og Kina, i tillæg til de allerede igangværende indsatser i andre samarbejdslande. Danmark skal fortsat gennem bidrag til FN s Udviklingsprogram, Verdensbanken og FN s Miljøprogram støtte en række udviklingsaktiviteter på energiområdet. Regeringen vil fortsat være aktivt engageret i EU s energiinitiativ rettet mod de afrikanske lande og Stillehavsøerne med såvel politisk som finansiel støtte. Et initiativ som Danmark, som formand for EU, lancerede på Johannesburg-topmødet. Danmark indgår samtidig i Johannesburg-koalitionen om Vedvarende Energi, hvor vi sammen med udviklingslande og andre industrilande arbejder aktivt for at gøre vedvarende energiløsninger tilgængelige for udviklingslandene. Klimaprojekter til gensidig fordel. Danmarks internationale indsats på klimaområdet er baseret på regeringens klimastrategi fra Med klimastrategien vil Danmark på den mest omkostningseffektive måde leve op til vores forpligtelser i forhold til Kyoto-protokollen om reduktion af globale udledninger af drivhusgasser. Drivhuseffekten er et globalt problem. Reduktioner i CO2-udslippet bidrager lige meget, uanset hvor de finder sted. I Danmark er der i mange år investeret i miljøforbedringer. Vi får derfor mere miljø for pengene ved at fokusere en stor del af klimaindsatsen på de lande, hvor forurenings-bekæmpelse er mindre udviklet. Regeringen vil gøre udstrakt brug af Kyoto-protokollens fleksible mekanismer, bl.a. Clean Development Mechamism (CDM), i udviklingslandene. Danmark har nøje udvalgt få hovedsamarbejdslande for CDM-projekterne. Næste år vil samarbejdet omfatte Malaysia, Sydafrika, Thailand, Kina og Indonesien. CDM-projekterne er til gensidig fordel for Danmark og udviklingslandene. Projekterne bidrager til at opfylde målene i den danske klimastrategi og medfører samtidig overførsel af teknologi, kapital og know-how til udviklingslandene. Kyoto-protokollen muliggør, at disse lande kan få en modernisering af bl.a. deres energisektorer delvist finansieret af i-landene. I Malaysia vil Danmark bl.a. støtte et CDM-projekt om nye metoder til anvendelse af affald fra palmeolie-industrien. Før rådnede affaldet op eller blev til spildevand, hvorved det bidrog til luftog vandforurening. Nu anvendes affaldet til energiproduktion, fordi dansk teknologi og penge fra CDM-samarbejdet gør den samlede indsats økonomisk mulig.

12 10 Prioriteter for Danmarks miljøindsats i udviklingslandene I Nepal giver Danmark støtte til at begrænse luftforeningen omkring hovedstaden Kathmandu, som et led i et større bymiljøprogram. Forureningen fra især transport og industri blev i løbet af 1990 erne et stort miljøog sundhedsproblem. Ofte kunne Himalayabjergene ikke som tidligere ses fra dalen. Den danske støtte går bl.a. til bedre miljølovgivning og praktiske tiltag som eldrevne minibusser. Foreløbige resultater viser, at indsatsen nedsætter forurening fra trafikken til gavn for både by og land og for turismen. By og industri Det er et klart internationalt mål at forbedre forholdene i slumområder, hvor den fattige bybefolkning lever under ringe forhold; forhold der sammen med en forurenende industri er en trussel mod miljøet. Byudvikling og industri er derfor et dansk hovedindsatsområde. Den udstrakte fattigdom i landområder gør, at stadig flere i udviklingslandene søger mod byerne i håb om at finde et arbejde og en bedre fremtid. Vilkårene i byerne, især i de uplanlagte slumområder, er imidlertid præget af, at alt for mange mennesker presses sammen uden ordentlig

13 Prioriteter for Danmarks miljøindsats i udviklingslandene 11 Foto: Bert Wiklund adgang til drikkevand, sundhedsklinikker og skoler og uden ordentlig håndtering af affald. Situationen forværres ofte af forurenende industrier. Det internationale samfund har sat sig ambitionen om inden 2020 at forbedre vilkårene for mindst 100 millioner slumbeboere. Danmark vil gennem udviklingssamarbejdet bidrage til, at målet kan nås. Forbedrede levevilkår i slumområder. Byudvikling og industri er et prioriteret indsatsområde for de danske miljøaktiviteter, og f.eks. vil der nu i Bhutan blive gennemført et sammenhængende miljø- og byudviklingsprogram. Regeringen lægger vægt på, at den danske indsats bidrager til bedre vilkår i slumområder og vil i de kommende år bygge videre på de hidtil gode danske erfaringer på området. Et eksempel er indsatsen i Sydafrika, hvor Danmark i første omgang har bidraget til, at slumområder har forbedret deres drikkevands-forsyning og deres bortskaffelse af spildevand. Der er

14 12 Prioriteter for Danmarks miljøindsats i udviklingslandene Foto: Hanne og Jens Eriksen, Biofoto Mange globale konventioner er vedtaget for at beskytte miljøet og den biologiske mangfoldighed, f.eks. FN s Biodiversitetskonvention og Cartagena-protokollen om biosikkerhed. Den danske miljøindsats kan bidrage både til at støtte udviklingslandene med at leve op til konventionerne og til at gøre en forskel for miljøet i det enkelte land, på tværs af grænser og globalt. F.eks. hjælper vores støtte til vådområder i Tanzania til at bevare og beskytte levesteder af afgørende betydning for den lokale befolkning. Men samtidig hjælper vi også med til at fastholde vigtige levesteder for trækfugle fra Danmark og Europa på vinterbesøg i Afrika. opnået så gode resultater, at metoderne med dansk hjælp vil blive udbredt til hele landet. De danske indsatser for bymiljø angriber problemerne på flere måder. En vigtig del af den danske indsats er således at fremme byplanlægning. Støtte til rettidig planlægning, med inddragelse af lokale beboere, kan betyde, at udviklingen af kaotiske slumområder undgås og levevilkårene for de fattige forbedres. Ligeledes hjælper Danmark med at indføre renere teknologi i flere industrier, som f.eks. fiskeindustri, metalindustri og tekstilproduktion, i det sydlige Afrika og Sydøstasien. Naturressourcer, biologisk mangfoldighed og kemikalier Verdens naturressourcer og biologiske mangfoldighed er truet af blandt andet ukontrolleret anvendelse af kemikalier. Danmark gør en aktiv indsats for at afhjælpe situationen. Jordens naturressourcer er truet af udpining, overudnyttelse og forurening fra kemikalier, ikke mindst i udviklingslandene. Konsekvensen er risiko for jorderosion, ørkendannelse, ødelagte

15 Prioriteter for Danmarks miljøindsats i udviklingslandene 13 Foto: Jørgen Schytte vandressourcer, udryddelse af mange plante- og dyrearter og jord, der hverken kan dyrkes eller bebos. Det er fatalt for de mange fattige mennesker, der lever af naturen, og fatalt for det globale miljø. Regeringen lægger vægt på at sikre miljøvenlig og bæredygtig brug af naturressourcer og at gøre kemikalieanvendelse i udviklingslande mere sikker. Regeringen prioriterer dansk støtte til projekter med fokus på værdifulde naturområder og beskyttelse af verdens rigdom af plante- og dyrearter. Det gælder f.eks. støtten til en forbedret forvaltning af naturområder med mange truede plante- og dyrearter som i Thailand og støtten til særligt udsatte randzoner som kystzoner i Mozambique og skov- og vådområder i Tanzania. Reduktion af kemikalieforbruget. Ukontrolleret anvendelse af kemikalier, f.eks. sprøjtegifte i landbruget, er mange steder en stor miljøtrussel. På verdensplan bruges der mere end 180 mia. kr. på pesticider til bl.a. at bekæmpe ukrudt og skadedyr. Mere end en fjerdedel anvendes i Asien.

16 14 Prioriteter for Danmarks miljøindsats i udviklingslandene Verdenssundhedsorganisationen, WHO, anslår, at over 25 millioner mennesker hvert år bliver syge af pesticider, og at 8 ud af 10 forgiftninger sker i udviklingslandene. En stor del af pesticidforbruget er unødvendigt. Regeringen vil videreudvikle indsatser, der kan reducere pesticidanvendelsen i udviklingslandene, og sikre, at de anvendte pesticider bruges på en sikker måde, f.eks. gennem uddannelse af bønderne i brug af sprøjtegifte. Danmark støtter uddannelsen af bønder i skadedyrsbekæmpelse på særlige skoler i bl.a. Bangladesh og Vietnam. Resultatet er, at bønderne i langt mindre grad anvender giftstoffer uden at miste indtjening. Indsatsen gavner grundvandet, beskytter naturen og giver færre forgiftninger og bedre sundhed.

17 Prioriteter for Danmarks miljøindsats i udviklingslandene 15 Foto: Jørgen Schytte Del 3: Seks veje til et bedre miljø Hensyn til miljøet i udviklingslandene Der skal altid laves miljøanalyser, når Danmark yder udviklingsbistand det gør udviklingsbistanden bedre og er en vigtig måde at beskytte miljøet på. Det danske udviklingssamarbejde omfatter flere områder. For regeringen er det afgørende, at miljøhensynet indarbejdes i udviklingslandenes strategier for fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling, og at alle typer indsatser tager hensyn til miljøet, uanset om de handler om sundhed, transport, erhverv eller andet. En konsekvent miljøanalyse gør udviklingsbistanden bedre, fordi resultaterne bliver mere langtidsholdbare.

18 16 Prioriteter for Danmarks miljøindsats i udviklingslandene Foto: Mikkel Østergaard Mange udviklingsindsatser kan som sidegevinst til deres oprindelige formål fremme en miljøvenlig udvikling, og regeringen vil i de kommende år arbejde for en bedre udnyttelse af dette potentiale, f.eks. i landbrugsprogrammer og i den nye strategi for handel og udvikling. I udviklingssamarbejdet skal det både vurderes, om en ny indsats kan give miljøproblemer, og hvordan indsatsen samtidig kan beskytte og aflaste miljøet. Når der f.eks. bygges nye veje, er det vigtigt, at vejene bliver lagt, så de tager hensyn til naturområder. Dels kan nogle naturområder indeholde særligt truede dyre- og plantearter, dels tjener naturområder ofte som indkomstgrundlag for den lokale befolkning. Samtidig vil Danmark fortsat arbejde for, at de internationale organisationer tager bedre hensyn til både det lokale og det globale miljø i deres egne aktiviteter og i samarbejdet med udviklingslandene. Vi støtter også miljøvenlig udvikling gennem flere internationale organisationer og civilsamfundsorganisationer på

19 Prioriteter for Danmarks miljøindsats i udviklingslandene 17 miljøområdet og samarbejder med f.eks. Verdensbanken og Den Globale Miljøfacilitet (GEF) om finansiering af indsatser til gavn for det globale miljø og nye måder at løse miljøproblemer globalt og i udviklingslandene. Evner og kapacitet i udviklingslandene Den danske miljøindsats hjælper udviklingslandene til selv at tage vare på miljøet. Hvis vi også på lang sigt skal beskytte miljøet globalt og i udviklingslandene, er det ikke nok at bygge flere rensningsanlæg. Der er brug for, at de enkelte samfund skaber solide rammer for miljøbeskyttelse. Opbygning af udviklingslandenes egen kapacitet til selv at tage vare på miljøet er derfor en central del af den danske miljøindsats på tværs af alle de konkrete tiltag: Der skal skabes den nødvendige lovgivning, uddannes relevante faggrupper, opbygges effektive administrationer og organisationer til gennemførelse og videreudvikling af lovgivningen også i civilsamfundet og privatsektoren og sikres penge til vedligeholdelse af f.eks. vandrensningsanlæg og affaldsanlæg. Kapacitetsopbygning indgår i både forberedelsen og gennemførelsen af et miljøprogram. Det er en særlig udfordring at udvikle kapaciteten på kommunalt niveau og i lokalsamfundene. Men skal løsningerne være varige og bæredygtige, så er det helt afgørende, at de mennesker, der direkte berøres af miljøproblemerne, også høres og inddrages. Hjælp til det internationale miljøsamarbejde Regeringen øger hjælpen til udviklingslandenes deltagelse i det internationale miljøsamarbejde. Samtidig er målet at samle ansvaret for det internationale miljøsamarbejde i én miljøorganisation. Alle lande må opfylde deres internationale forpligtelser i forhold til miljøkonventionerne og aktivt deltage i de internationale møder og forhandlinger, hvis det internationale miljøsamarbejde skal fungere. Flere udviklingslande har viljen men ikke de nødvendige ressourcer. Regeringen vil give udviklingslandene en stærkere håndsrækning til at deltage i de internationale forhandlinger og effektivt gennemføre miljøkonventionerne, og regeringen øger derfor bidragene til globale miljøaktiviteter. Indsatsen vil ske gennem centrale internationale finansieringsmekanismer på miljøområdet, som Den Globale Miljøfacilitet (GEF), og gennem direkte bidrag til, at udviklingslandene kan sende repræsentanter til internationale møder. Samtidig bakker Danmark også op om konkrete internationale tiltag. F.eks. hjælper vi til gennemførelsen af Stockholmkonventionen om udfasning af miljøgifte ved at give finansiel

20 18 Prioriteter for Danmarks miljøindsats i udviklingslandene støtte til de afrikanske landes eget initiativ til at rydde op i Afrikas store lagre af forældede pesticider. Miljøområdet er i dag karakteriseret ved mange institutioner og organisationer spredt ud over hele verden. Regeringen arbejder for en mere slagkraftig international indsats og for et bedre samarbejde mellem de forskellige sekretariater. Første skridt bliver at se nærmere på mulighederne for at styrke det nuværende miljøsamarbejde det langsigtede formål er at bidrage til oprettelsen af én global miljøorganisation, der kan samle trådene og sikre en målrettet og fokuseret international miljøindsats. Styrket finansiering fra de rige lande Danmark vil arbejde for, at de rige lande giver mere i bistand ellers kan 2015 Målene og målene fra Johannesburg-topmødet ikke nås Målene og Johannesburg-målene kan kun nås gennem flere investeringer i udviklingslandene, ikke bare på miljøområdet men også på mange andre områder skoler, sygehuse, veje, mv. Ressourcerne til investeringerne må komme ad flere kanaler som f.eks. den private sektor, gennem forbedrede handelsmuligheder

21 Prioriteter for Danmarks miljøindsats i udviklingslandene 19 Foto: Mikkel Østergaard for udviklingslandene samt gennem øget udviklingsbistand. I forhold til sit indbyggertal hører Danmark til de lande i verden, der yder mest i udviklingsbistand. Som et af kun få lande lever vi op til FN s mål om at yde 0,7 pct. af bruttonationalindkomsten i udviklingsbistand. Skal det internationale samfund nå de udviklings- og miljømål, som det har sat sig, er der brug for en stigning på ca. 50 mia. dollars om året næsten en fordobling af den bistand, landene giver nu. Det kunne let nås, hvis alle, ligesom Danmark, levede op til FN s 0,7 pct.-mål. Danmark vil derfor benytte sin position i donorernes førerfelt til at arbejde for, at andre rige lande yder mere i bistand. En vigtig anledning hertil vil være den nye internationale FN-konference, der er planlagt til 2005 og som skal gøre status over, hvor langt verden er nået med opfyldelsen af 2015 Målene. Partnerskaber er grundlag for bistanden Den danske udviklingsindsats er baseret på partnerskaber. Regeringen vil fortsat udvikle eksisterende samarbejder og opbygge nye partnerskaber præget af gensidig respekt først og fremmest med udviklingslande men også med relevante interna-

22 20 Prioriteter for Danmarks miljøindsats i udviklingslandene tionale og nationale organisationer og den del af den private sektor, der er involveret i udviklings- og miljøsamarbejdet. Karakteristisk for partnerskabet skal være fælles mål og visioner og gensidigt ansvar og forpligtelser. Dermed styrkes udviklingslandenes muligheder for selv at løfte ansvaret for en bæredygtig økonomisk, social og miljømæssig udvikling til gavn for de fattige og baseret på demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse. Mange forskellige civilsamfundsorganisationer, myndigheder, private virksomheder og sammenslutninger i Danmark indgår i partnerskaber med aktører i udviklingslandene, og regeringen arbejder løbende for at forbedre mulighederne for at styrke denne danske ressourcebases relevante involvering i udviklings- og miljøindsatsen, f.eks. gennem Partnership Facility-programmet. Effekterne bliver målt I det danske samarbejde med udviklingslandene bliver der opstillet klare mål for indsatsen, og effekterne bliver løbende målt og vurderet. Regeringen lægger afgørende vægt på, at der kan fremvises resultater af det danske udviklingssamarbejde. Det gælder også på miljøområdet. Hver gang en ny miljøindsats sættes i gang, bliver der i dag arbejdet med at udvikle konkrete indikatorer for, hvordan man løbende kan måle, om der opnås de planlagte forbedringer og fremskridt. En indsats bliver så vidt muligt vurderet i forhold til både miljøforbedringer, modtagerlandets overordnede strategi for fattigdomsbekæmpelse og de internationale udviklings- og miljømål. Partnership Facility-programmerne i Malysia og Thailand hjælper med til at etablere partnerskaber mellem erhvervsvirksomheder i udviklingslande og i Danmark. Partnerskaberne kan skabe en direkte og effektiv overførsel af miljøteknologi, og derved bidrage til miljøforbedringer og fremvæksten af nye virksomheder og arbejdspladser. Programmet har indtil nu ført til, at der sammen med danske virksomheder er flere nye produktioner under opbygning, der alle efter en overgangsperiode skal fungere på markedsvilkår. Mål- og resultatstyring kan hjælpe til at vurdere effekterne af miljøbistanden i forhold til de anvendte ressourcer. Nye metoder og indikatorer for miljøindsatsen er under udvikling og vil blive indarbejdet i de danskstøttede miljøprogrammer og -projekter. For regeringen vil mål- og resultatstyringen fremover være en del af grundlaget for løbende at videreudvikle den internationale miljøindsats, så indsatsen til hver en tid er effektiv og tidssvarende med fokus på de alvorligste problemer i udviklingslandene og på det globale miljø.

23 Foto: Jørgen Schytte Danida UDENRIGSMINISTERIET Produktion: 2004 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Tlf.: Fax: um@um.dk Internet: Design: Thorup Grafik Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri Forsidefoto: Henrik Pyndt Sørensen, Biofoto Yderligere eksemplarer kan rekvireres hos: Danmark.dk's netboghandel Tlf. ved opkald fra Danmark: 1881 Tlf. fra udlandet: ISBN-numre: Trykt version: Elektronisk version: Redaktionen afsluttet 19. juli 2004

24 Udenrigsministeriet Danida Asiatisk Plads København K Tlf.: Fax: um@um.dk Internet: ISBN: