Praktikstedsbeskrivelse for Strandhuse Børnehave.

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse for Strandhuse Børnehave. Vi byder dig velkommen som ny studerende i vores børnehave, og håber at nedenstående oplysninger vil bidrage til, at du får et udbytterigt praktikforløb hos os. 1. Børnehavens formål: Uddrag af Dagtilbudsloven af Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børnene mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børnene medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Supplerende om dagtilbudsloven findes på: Strandhuse Børnehave. På børnehavens hjemmeside kan du finde oplysninger om Kolding Kommunes Servicemål, vores Virksomheds- og Læreplaner, Velkomstfolder til forældrene, Nyhedsbreve samt om diverse praktiske forhold. 2. Karakteristik af brugergruppen.

2 Vi har 100 børn i alderen 3-6 år, hvoraf de 8 er i en specialgruppe for børn med sproglige, kommunikative og motoriske vanskeligheder, samt pt. 3 børn som har tilknyttet støttepædagog. Vi har ingen børn af anden etnisk baggrund, men enkelte tosprogede fra EU-lande. Ca. 95 % af børnene får deres skolegang på Lyshøjskolen Forældregruppen er langt overvejende veluddannede kernefamilier med god økonomi og indsigt i børns fysiske og psykiske sundhed. De udviser stor interesse og engagement i deres børns forhold i børnehaven, og bidrager aktivt med praktisk hjælp og stor tilslutning til vores møder og arrangementer. I takt med at boligudviklingen i lokalområdet gradvist har tilført mere tæt/lav bebyggelse, er den sociale sammensætning af vores familier også blevet mere blandet og farverig. Børnehaven ligger centralt placeret op ad Kobbelskoven mellem Strandhuse og Nr. Bjert og tæt Lyshøjskolen, idrætsarealer, Spejderhuset og butikstorv. 3. Arbejdsmetoder. Ledelsesgrundlag. Børnehavens ledelse består af en bestyrelse med 5 forældre- og 2 medarb.rep. samt lederen, som fastlægger de overordnede værdier, mål og principper for det pædagogiske arbejde samt for samarbejdet mellem børnehaven og forældrene. Ledelsesteamet består af leder og souschef, som har det pædagogiske, administrative og personalemæssige ansvar for børnehavens drift, og som selv fordeler de ledelsesmæssige opgaver imellem sig. Børnehaven har 19 fastansatte medarb. samt støttepædagoger, studerende i praktik og lejlighedsvis personer i jobtilbud og elever i erhvervspraktik. Personalesamarbejde. - MED-udvalget fastsætter retningsliner for børnehavens samarbejds- og sikkerhedsmæssige forhold, og består af leder, souschef, tillidsrep. fra BUPL og FOA samt sikkerhedsrep. - Personalemøde afholdes 10 gange årligt i tidsrummet 17-20, hvor der drøftes og træffes beslutning om pædagogiske, økonomiske, personaleog samarbejdsmæssige forhold. - Koordineringsmøde 1 gang ugnt. med leder og 1 rep. fra hver af stuerne, hvor der udveksles informationer, koordineres aktiviteter for den kommende uge samt træffes beslutninger mellem personalemøderne. - Stuemøder for hver af gruppernes personale hver 1 ½ uge indenfor åbningstiden, hvor man planlægger og evaluerer arbejdet med børnene og forældresamarbejdet. - Pædagogisk dag 2 gange årligt i april (fredag) og oktober (lørdag), hvor indholdet er udvikling af børnehavens pædagogiske og samarbejdsmæssige virksomhed.

3 Organisering i huset. Børnehaven er stueopdelt med aldersblandede grupper i 2 afdelinger. I den ene er der 4 grupper og i den anden 2, hvor den ene er vores specialgruppe som er delvis integreret med den anden gruppe en del af dagen. Grupperne har deres egen pædagogiske planlægning, men samarbejder også på tværs omkring temaforløb, aldersopdelte aktiviteter, legepladsaktiviteter, Fredagssamling og særlige årstidsbestemte arrangementer. Særlige aktiviteter. Børnehaven deltager i projekterne Idræt på Tværs og Musik på Tværs i samarbejde med Idrætsbørnehaven og Musikbørnehaven, samt andre tilknyttede børnehaver i kommunen. 4. Relevant litteratur som anvendes her i institutionen. Vi forventer, at den studerende læser vores virksomhedsplan og hermed får kendskab til vores værdier og pædagogiske overvejelser. Vi forventer også, at den studerende sætter sig ind i hvilke ting, vi har arbejdet med her i institutionen bl.a. gennem de læreplaner vi har udarbejdet. Vi har et mindre bibliotek her på stedet, hvor man bl.a. kan finde tidsskriftet 0 14 som udgives af Dansk Pædagogisk forum, og forskellige fagbøger der er relevante for børnehave området. Nogle eksempler på titler der kan bruges i alle tre praktikperioder alt efter interesse er: At blive sig selv af Marianne Brodin og Ingrid Hylander. Dit kompetente barn af Jesper Juhl. Se her! af Ulla Fisher og Bent Leicht Madsen. Børn og natur af Bent Leicht Madsen. Plant et værksted af Jesper Froda og Suzanne Ringsted. Æstetik og læring af Bennyé D. Austring og Merete Sørensen. At skabe sig selv af Kirsten Drotner. Desuden vil man også altid kunne hente stof til opgaver og diskussioner på nettet og Fagbladet Børn og unge 5. Vejledning. Man vil før praktikstart få at viden hvem der vil være ens vejleder her på stedet, så man har en mulighed for at få en snak om sine forventninger og ideer til praktikken. Den studerende har inden start hos os udarbejdet et praktikdokument som bl.a. indeholder den studerendes mål for praktikken og vi udarbejder en samarbejdsaftale. De to ting vil danne grundlag for en del af vejledningen og evalueringen af praktikken.

4 Der vil så vidt muligt, være vejledning en gang om ugen i en time til halvanden, den kan dog bortfalde ved indkald, ferie, sygdom m.m. Vejledning opstår også spontant i hverdagen f.eks. ved at der pludseligt er et behov. Man har altid som studerende lov til at bede om vejledning. Planlagt vejledning vil blive varetaget af vejlederen, ved længerevarende fravær vil der være en anden der overtager dette. Spontan vejledning kan varetages af alle i huset alt efter i hvilken forbindelse det er påkrævet. Vi forventer at den studerende forbereder sig til vejledningstimerne, ved at lave en dagsorden til møderne, som vejlederen modtager senest dagen før og at den studerende laver et skriftligt referat af mødet. Hvis man har et ønske om at diskutere en tekst, skal denne selvfølgelig også udleveres i god tid. Vejledningen kan indeholde faste punkter som f.eks. hvad den studerende har lært siden sidst, hvad der har været en udfordring, iagttagelser, planlægning af pædagogiske aktiviteter, evaluering af disse, diskussioner om etik og moral m.m. Den studerende vil i vejledning kunne regne med at finde en sparringspartner i sin vejleder, en der vil støtte op om de pædagogiske aktiviteter man gerne vil søsætte. Vejlederen vil også være den der kan komme med gode råd, mulige løsningsforslag eller hjælpe den studerende til selv at finde frem til dem. Der vil også være mulighed for undervisning i den pædagogiske praksis hos vejlederen. Vejlederens rolle vil være alt fra undervisende til coachende til lyttende, støttende m.m. Der vil desuden være mulighed, for vejledning med andre i huset hvis det skønnes det er relevant i forhold til et bestemt interesseområde. eks. natur, bevægelse, æstetiske læreprocesser m.m. Der vil også være mulighed for vejledning med lederen i forhold til institutionens drift, ledelse, samarbejde med andre faggrupper og samarbejde med forældrebestyrelse. Der er også en specialenhed i institutionen til børn med særlige behov, der vil det også være muligt at modtage vejledning såfremt det er relevant. 6. Praktikmål og forventninger. Fælles for de 3 praktikperioder forventer vi som praktiksted at den studerende: - Møder til tiden. - At arbejdet omkring praktikken kommer i første række frem for fritidsjob. - At den studerende præsenterer sig på den aktuelle stue ved at hænge et opslag op. - Får præsenteret sig personligt for de forældre man har primær berøring med.

5 - At den studerende er sig sin tavshedspligt bevidst. - At den studerende sætter sig ind i og respekterer de regler der er i huset og Kolding kommune omkring rygning, sygemeldinger, brug af mobil telefon m.m. - Er velforberedt til vejledningstimerne. - At den studerende udviser vilje og lyst til at udvikle sig i det pædagogiske arbejde, og at den studerende opnår sikkerhed i sit pædagogiske arbejde. - At den studerende formår at være iagttagende, undrende, undersøgende og spørgende. Den studerende kan forvente af os at vi: - Gør vores bedste for at den studerende skal føle sig velkommen hos os, bl.a. ved at byde velkommen med morgenkaffe den første dag. - Giver plads og støtte til at være studerende og prøve ting af. - Giver den studerende lov til at være iagttagende, undrende, undersøgende og spørgende. - Støtter den studerende i at være studerende. Fælles mål for de 3 praktikperioder er: - At den studerende får kendskab til vores pædagogiske og samfundsmæssige opgaver og funktioner, mål og pædagogiske praksis. - At den studerende får kendskab til kulturelle og samfundsmæssige vilkår der har betydning for vores pædagogiske praksis. - At den studerende får kendskab til vores målgruppe og dennes behov, livskvalitet, udvikling og læring. - At den studerende gør sig overvejelser omkring etik, værdier og sit menneskesyn i forhold til sit arbejde. - At den studerende igennem deltagelse arbejder med, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af den pædagogiske praksis. Vi forventer også at den studerende opnår indsigt i: - Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. - Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. 1. Praktikperiode Den pædagogiske relation. Særligt for denne periode gælder at den studerende kan: - Indgå her i vores daglige pædagogiske praksis.

6 - Indgå i og udvikle betydende relationer og støtte børnenes evner til etablering af relationer. - Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer. - Opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis. - Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og demonstrere personlig indsigt i egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Vi forventer også at den studerende opnår indsigt i: - Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. - Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. - Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. - Magt og etik i relationer. 2. praktikperiode den pædagogiske institution. Særligt for denne periode gælder at den studerende formår: - At indgå i og bidrage til tilrettelæggelse og organisering af det pædagogiske arbejde. - At deltage i udviklings- og forandringsprocesser. - At planlægge og gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer. - At dokumentere og formidle pædagogisk praksis og begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og vores praksis. Vi forventer også den studerende opnår indsigt i: - Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. - Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. - Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. - Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. - Internt og eksternt samarbejde. - Magt og etik i den institutionelle ramme. 3. praktikperiode Den pædagogiske profession. Særligt for denne periode gælder det at den studerende kan: - Udvise indsigt, intuition, kompetence og ansvar.

7 - Beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, og dermed indgår aktivt og ligeværdigt i hverdagen. - Yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov. - Redegøre for hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan danne grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt. - Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af videnskabsteoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder. Vi forventer også den studerende opnår indsigt i: - Professionens arbejdsområder og opgavefelt. - Pædagogiske handleformer og metoder. - Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder der videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. - Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. - Professionsbevidsthed og identitet. - Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. 7. Praktikdokument. Det gælder for de 3 praktik perioder at den studerende udarbejder et praktikdokument. Praktikdokumentet skal danne grundlagt for hvad det er den studerende ønsker at få ud af sin praktik, hvilke ting han/hun gerne vil arbejde med, og hvilke gensidige ønsker der er mellem den studerende og os. Indhold: - Forventninger og spørgsmål til praktikstedet. - Den studerendes egne vidensmål, handlemål og personlige mål. - Overvejelser over den kommende praktikperiode og hvilken udvikling der kunne være i den. - Samarbejdsaftalen mellem den studerende og os. - Overvejelser omkring hvilken opgave han/hun vil skrive. - Relevant litteratur. - Forventninger omkring skriftlighed, f.eks. logbog/stuens dagbog, opgaver iagttagelser, dagsorden og referater. Dette praktikdokument vil være under udvikling under hele praktikperioden og vil også være med til at danne grundlag for bedømmelsen af den studerende.

8 9. Specialisering. De faglige kompetencemål for specialiseringen er: - At den studerende kan anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen. - At den studerende kan opstille faglige begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af børnenes perspektiver og handlemuligheder. - At den studerende kan reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområder. - At den studerende kan udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. Der er forskellige muligheder for specialisering i vores institution. Vi er en alm. børnehave med normale børn og en specialenhed med 8 pladser til børn med sproglige og motoriske vanskeligheder. Integration de to grupper imellem ville være en mulighed. Ellers alt hvad der kan laves omkring alm. børn i forhold til natur, bevægelse, musik og drama er der mulighed for. Desuden har vi pt. 3 pædagoger der har en efteruddannelse som kunstpædagoger og som dermed besidder en særlig viden inden for æstetiske læreprocesser som den studerende vil kunne trække på i forhold til specialisering. 10. Godkendelsesprocedure. Her henvises til Bekendtgørelsens 22 stk. 1-5.