KORTLÆGNING AF CO 2 -EMISSIONEN I SVENDBORG KOMMUNE 1. UDKAST

Transkript

1 KORTLÆGNING AF CO 2 -EMISSIONEN I SVENDBORG KOMMUNE 1. UDKAST 1. Indledning Svendborg Byråd vedtog i maj 29 en klimapolitik hvorefter kommunen har forpligtet sig til snarest at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen for alle aktiviteter, der foregår indenfor kommunens fysiske grænser. Nærværende redegørelse indeholder en sådan kortlægning af CO 2 -emissionen, som grundlag for at gennemføre tiltag, som på det kommunale niveau kan bidrage til at forebygge uheldige virkninger af klimaændringerne. Denne kortlægning af kilderne skal gennemføres før det er muligt på en sagligt grundlag at tage stilling til konkrete mål for indsatsen for at reducere CO 2 - emissionen. Derfor denne kortlægning. Det skal fremhæves at kortlægningen af ressourcemæssige grunde ikke er baseret på detaljerede data på enkeltkildeniveau, men i høj grad på samlede oversigter over forbrug af energi til aktiviteter og processer, frem for direkte måling af registrering af det resulterende CO 2 -output fra de tilsvarende aktiviteter og processer. Formålet med kortlægning har primært været med så få ressourcer som muligt at få størrelsesordenen af de forskellige CO 2 emissionsbidrag med tilstrækkelig sikkerhed for at kunne afgrænset hvilke kilder, der er væsentlige for at tilrettelægge den efterfølgende indsats for at begrænse CO 2 -emissionen mest muligt. Kortlægningen er derfor kun i begrænset omfang baseret på direkte målinger og konkrete data som den af Klima- og Energiministeriet og KL udarbejdede CO 2 -beregneren forudsætter. Kortlægningen er i højere grad baseret på oversigter over energiforbrug og erfaringstal for emissionsfaktorer, gennemsnitsbetragtninger mv. Kortlægningens resultater vil derfor være behæftet med en vis usikkerhed, men kortlægningens detaljeringsgrad vurderes at være tilstrækkelig i forhold til kortlægningens hovedformål, at få fokus på de CO 2 -emissioner det er relevante og realistiske at søge at reducerer for at opnå en klimamæssig effekt. Der er derfor i det følgende foretaget en kortlægning af de væsentligste kilder til udledningen af drivhusgasser for alle relevante aktiviteter i kommunen og en efterfølgende beregning af tilhørende udledning af drivhusgasser. Hvor kilderne giver anledning til CO 2 -emission udenfor kommunens grænser typisk ved el-forbrug og forbrug af olie og naturgas medregnes den relevante CO 2 -emission, som dette forbrug har medført på produktionsstedet uanset dets beliggenhed uden for kommunegrænsen. Dette gælder dog ikke for en række forbrugs- og andre vare og serviceydelser som produceres i ind- og udland udenfor kommunegrænsen, men som importeres til kommunen ved forbrug i kommunen med et resulterende CO 2 -emission til følge. Dog er flyrejser beskrevet ud fra en gennemsnitsbetragtning, for at få en fornemmelse for denne aktivitets relative betydning for CO 2 -emissionen. Udslippet fra forbrugsgoder mv. er ikke søgt kortlagt, dels på grund af datamangel og dels fordi, den i de fleste tilfælde ikke skønnes at være

2 relevant i forhold til kommunens muligheder for at påvirke aktivitetens betydning for den samlede CO 2 -emission. På baggrund af CO 2 kortlægningen, vil forvaltningen snarest i overensstemmelse med klimapolitikken, udarbejde forslag til konkrete CO 2 mål for Svendborg Kommune baseret på konkrete tiltag til hvorledes disse mål kan nås med tilhørende tidsplan. Regeringens målsætningning Regeringens vision er, at Danmark på sigt skal være 1 % uafhængig af fossile brændsler. Som led i denne vision arbejder Danmark på at reducere sine drivhusgasudledninger. I Kyotoprotokollen har Danmark forpligtet sig til at nedbringe udledningen af drivhusgasser i perioden med 21 % i forhold til niveauet i 199. Danmarks korrigerede CO 2 - udledning er faldet med over 13 % siden 199. Det bemærkes, at Danmarks faktiske energiforbrug faldt i 29 med 4, pct., mens udledningen af CO2 og de samlede drivhusgasser faldt henholdsvis 4,1 pct. og 2,7 pct. Det korrigerede bruttoenergiforbrug er nu på niveau med forbruget i 198 og lavere end i Datagrundlaget Energiberegneren er kun anvendt i begrænset omfang i forbindelse med beregningen af CO 2 - emissionen fra landbruget. Emissionen er søgt opgjort for alle kilder for kalenderåret 29 hvor det har været muligt. Hvor opgørelserne har fuldt et forskudt regnskabsår eller bygger på data fra andre tidspunkter er dette særskildt bemærket i teksten. Tabel 2.1 Hovedtal for Svendborg Kommune Indbyggerantal (pr. 1. jan Totalt areal 417 km 2 Landbrugsareal 28.6 ha Landbrugsejendomme over 2 ha, antal 1.4 Kystlængde 131,9 km Skovareal ialt 57 ha Heraf kommunale skovarealer ca. 26 ha Beregningsår hvor intet andet er nævnt 29 Kortlægningen af energiforbruget og den resulterende CO 2 -emission er søgt fordelt på følgende sektorer ud fra data om energiforbrug/brændselsforbrug for de enkelte sektorer: - Private husholdninger - Offentlige virksomheder/aktiviteter - Service og erhverv - Industri - Bygge og anlæg - Landbrug og gartneri - Transport - Andet 3. Resultater af kortlægningen

3 3.1 Elforbrug Tabel 3.1 Samlet Elforbrug og CO 2 -emission fordelt på sektorer (29) 1 Sektor Antal Energiforbrug (MWh) CO 2 -emission Tons/år Boliger og Fritidshuse ialt Landbrug og Gartneri ialt Industri Handel håndværk og service Offentlig administration incl. sociale institutioner og foreninger Spildevand og renovation Gadebelysning Samlet elforbrug ) Kilde: Sydfyns Elforsyning 3.2 Naturgasforbrug Tabel 3.2 Naturgasforbrug i 29 1 og resulterende CO 2 -emission Naturgasforbrug Naturgas MNM 3 Energiforbrug MWh CO 2 -emission Tons/år Boliger 13, Mindre erhverv 1, Større erhverv 4, Industri 1, Fjernvarme 8, Heraf kommunale bygninger 1, Ialt 29, ) Kilde: Naturgas Fyn og Energi Fyn 3.3 Energiforbrug til anden boligopvarmning end Naturgas og Fjernvarme Det har ikke været muligt at indhente data på brændselsforbruget for boliger og erhverv med eget olie- eller kulfyr. Tallene i Tabel 3.3 er derfor baseret på udtræk fra BBR registeret kombineret med erfaringstal (skøn) for forbruget til opvarmning af en gennemsnitsbolig.

4 3.4 Fjernvarme Tabel 3.3 Energiforbrug til anden boligopvarmning og resulterende CO 2 -emission Opvarmningsform 1 Antal boliger Energiforbrug (skøn) 2 MWh/bolig/år CO 2 -emission Tons/år 3 Oliefyr m. suppl brændeovn Oliefyr u. suppl brændeovn Elopvarmning m. suppl brændeovn. Elopvarmning u. suppl brændeovn. Halmanlæg CO 2 neutral Kul/Koks anlæg med brændeovn. Kul/Koks anlæg u. br.ovn ) Kilde: Udtræk fra BBR registeret. Samlet antal brændeovne: 2.17 (Neutral CO2-emission) Olieforbrug til erhverv er ikke medregnet p.g.a. mangelende data. Boliger med varmepumper: Antal jf BBR? 2) Beregnet ud fra skønnede standardforbrug per bolig 3) Beregnet p.g..a. emissionsfaktorer jf. Energistyrelsens oversigter Tabel 3. 4 Energiproduktion til fjernvarme og resulterende CO 2 -emission 1 Produktionssted Energiproduktion til nettet MWh CO 2 -emission Tons/år Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. 1 Kraftvarmeanlægget (affald) CO 2 -neutral Gasmotor+Gaskedelanlæggene (NG) Anlæggenes energieffektivitet i.f. t. CO 2 -emission (ton CO 2 /MWh) ,46 Vestre +Bagergade Centraler (Bioolie) CO 2 -neutral Varmetab i distributionsledningerne (21,63 %) Svendborg Fjernvarme ialt Energieffektivitet i.f. t. CO 2 -emission (ton CO 2 /MWh),6 Skårup og Stenstrup Fjernvarmecentraler 2 Skårup + Stenstrup Fj.v.centraler Energieffektivitet i.f. t. CO 2 -emission (ton CO 2 /MWh),46 Fjernvarme ialt ) Kilde: Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. Alle data er fra regnskabsåret 29/1 2) Kilde. EnergiFyn. Note: Stenstrup halmfyr: Halmforbrug og halmfyrets produktion ikke opgivet p.g.a. maanglende data. Ikke relevant da halm er CO2- neutralt.

5 Olie 37% Affald 51% Gaskedler 8% Gasmot. 4% Figur 3.1 Fordeling af varmeproduktionen efter brændselstype Affald: Dagrenovation og erhvervsaffald fra Svendborg + importeret affald (x%) Gaskedler og Gasmotor: Naturgas Olie: Fiskeolie fra Norge. Tabel 3.5 Fjernvarmeproduktionen fordelt på brugerkategorier (efter bygningsareal i 28) 1 Energiforbrug MWh/år CO 2 Tons/år Kommunale bygninger (7 %) Erhverv (52%) Husholdninger (41 %) I alt ) Kilde: Svendborg Fjrnvarme A:M:B:A: Tabel 3.6 Kommunale bygningers energiforbrug (28) og resulterende CO 2 -emission Kommunale bygninger ialt Fordelt efter direktørområder Børn & Unge Kultur, Plan og Erhverv Social & Sundhed Kom.dir. område Miljø & Teknik Naturgas NM 3 El MWh Fjernvarme MWh 1,3 Mill Note: Beregnet p.b.a. emissionsfaktorer beregnet ud fra årsdata fra de enkelte energiselskabers data for 29. CO 2 -emission, ialt 1 Tons/år Landbruget I det følgende er landbrugets bidrag søgt opgjort ud fra nogle gennemsnitsbetragtninger fra andre tilsvarende opgørelser.over relevante ikke energirelaterede emissioner, d.v.s. fra dyrehold og håndtering af gødning og gylle mv. Varmeforbrug og energiforbrug til transport mv. i landbruget og gartnerier er derfor ikke med i denne del af kortlægningen. Konsekvenserne fra aktiviteter i skovbruget er ikke med i kortlægningen, på grund af manglende data, men forventes medtaget i den endelige redegørelse.

6 NB: CO 2 -emissionen i tabel 3.7 og 3.8 er et foreløbigt skøn for at angive størrelsesordenen. Tabel 3.7 Statistik vedrørende landbrugsarealer og beregnede samlede CO2-emissioner Landbrugsareal i rotation ha Landbrugsanalysen Areal til vedvarende græs ha Skøn (5 % af rotationsareal) Landbrugsareal med korn 2 ha 59 % af rotationsareal Areal med bjærget halm ha Skøn (8 % af kornareal) Kvælstofgødning, 13 kg/ha Gennensnitsværdi, DMU landbrugsjord 2 Kvælstofgødning, vedvarende græs 2 5 kg/ha Gennemsnitsværdi, DMU CO 2 -emission i alt fra 176. tons CO 2 -ækv. landbrugsarealer 1 1) Note: Foreløbigt beregnet på baggrund af erfaringstal fra Egedal kommune, angiver kun størrelsesordenen. Kilde: Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune, Rambøll, 19. febr ) Skøn ud fra data fra Region Syddanmarks Analyse af jordbrugserhvervene 29.q Tabel 3.8 Statistik vedrørende dyrehold i landbruget Griseproduktion svarende til DE (Sv. t slagtesvin/år) Kvæg svarende til 5.72 DE (Sv. t malkekøer.) Fjerkræ svarende til 7 DE (Sv. t. 2,73 mill. slagtekyl.) Heste og får svarende til 26 DE (Sv. t. 754 heste el. 546 får) Metan emission fra husdyr og gødningshåndtering 1 tons/år 13. Lattergasemission fra gødningshåndtering 1 tons/år 2 Total CO 2 -emission fra dyrehold 1 tons CO 2 -ækv/år 36. 1) Note: Foreløbigt beregnet på baggrund af erfaringstal fra Egedal kommmune, angiver kun størrelsesordenen. 3.6 Transportsektoren Som grundlag for CO2-beregningen er anvendt en tidligere Trafik- og Miljømodel for den gamle Svendborg Kommune, udvidet med vejnettet for de tidligere Egebjerg og Gudme Kommuner. Vejnettet er klassificeret ud fra Klassificering af kommuneveje i Svendborg Kommune. Trafiktal og hastigheder for vejtrafikken er indlagt i modellen for hver strækning hvor muligt er anvendt trafiktællinger fra 29, tællinger fra 28 er opskaleret med en trafikvækstfaktor på 1,5%. Hvor der mangler oplysninger om hastigheder benyttes de skiltede hastigheder. Fordelingen på person, vare- og lastbiler er skønnet ud fra vejtypen. Den udvidede Trafik- og miljømodel kan efterfølgende benyttes til nye beregninger med ændrede trafiktal. Det udvalgte vejnet består af i alt 814 km vej, svarende til det samlede net af kommunale veje. Det samlede trafikarbejde er ud fra trafiktallene beregnet til omkring 3 mio. km pr. år.

7 Der er ikke på grund af manglende data medregnet trafikarbejdet fra færger og tog. Flytrafik Der foreligger ikke konkrete data for omfanget af den flytrafik, som kommunens borgere giver anledning til. For at angive størrelsesordenen for flytrafikkens betydning er der i nedenstående tabel 3.9 brugt gennemsnitstal fra Danmarks Statistik for international flytrafik for personer med udrejse fra Danmark. Det bemærkes at indrigsflytrafikken er uvæsentlig i omfang i forhold til den internationale trafik (faktor 1 mindre), og at den derfor ikke er medtgaet i kortlægningen. Det fremgår at flytrafikken fylder meget i statistikken både for trafikarbejdet (Tabel 3.9) og CO 2 -udslippet (Tabel 3.1). Flytrafikken er medtaget på dette grundlag fordi den bidrager væsentligt i forhold til de øvrige kilder indenfor Svendborg Kommune, men samtidig bemærkes at dette bidrag er vanskeligt at ændre på indenfor det kommunale regi. Endelig bemærkes at flypersontransport er mere effektiv målt i CO 2 -emission/pers./km end biltransport, dog har flyemissionen en relativ større skadelig drivhuseffekt fordi udslippet af skadelige stoffer sker i stor højde. Tabel 3.9 Trafikarbejdet i 29 1 Millioner km pr. år Personbiler 24,6 Varebiler 27,8 Heraf de kommunale biler 1 2,8 Lastbiler 23,4 Cykel 9,89 Ialt 31,69 Internationale flyrejser 3 346,2 1) Kilde: Notat fra Tetraplan dateret 3. maj 21 2) Kilde: Bildriftsundersøgelse i dec. 29. af LeasePlan Danmark AS. Omfattede kun personbiler og varebiler. Hjemmeplejens biler udgør ca. halvdelen af det samlede transportarbejde. 3) Kilde: Danmarks Statistik :. 585 km/pers/år for alle danskere uanset alder (24 tal). CO2-emissionsfaktoren er sat til 135 g/pers/km. Det fremgår af tabel 3.9 at cykelarbejdet i 29 udgør ca. 4 % af det samlede personbil trafikarbejde. I 1997 udgjorde cykelarbejdet knap 1 % svarende den gang til 27,4 mill personkm, altså væsentlig højere end det nuværende niveau for cykling i hele ny Svendborg Kommune. CO 2 -emissionen Udregningen af CO2-bidraget fra vejtrafikken er opgjort på køretøjstyper. Desuden er trafikarbejdet for cykeltrafikken i Svendborg kommune opgjort. Dette er gjort på basis af data fra den nationale transportvaneundersøgelse. I perioden 26-9 er der foretaget i alt interviews med indbyggere i Svendborg Kommune. 15% af interviewpersonerne havde cyklet på interviewdagen. Markedsandelen for cykelture er 16% af alle ture. Af de samlede tilbagelagte kilometre er cyklens andel 4%. Opskaleres til den samlede befolkning mellem 1 og 85 år i kommunen, betyder det at der dagligt cykles knap 8.2 ture i Svendborg kommune, på årsplan bliver det til 2,98 mio. cykelture. Den gennemsnitlige længde af en cykeltur er 3,3km. Det samlede årlige trafikarbejde for cyklister bliver således 9,89 mio. km., svarende til 4% af personbiltrafikarbejdet.

8 Udregningen af CO2-bidraget fra vejtrafikken er opgjort på køretøjstyper. Udover energiforbrugog CO2-udslip er en række af de øvrige emissioner fra vejtrafikken (CO, NOx, VOC, PM1, SO2) beregnet. Tabel 3.9 Energiforbrug og CO2-udslip fra vejtrafik i Svendborg Kommune 29 1 Energiforbrug GJ/år CO 2 tons/år Personbiler Varebiler Lastbiler og busser Heraf Svendborg kommunes biler Ialt International flytransport ) Kilde: Notat fra Tetraplan dateret 3. maj 21 2) Kilde: Bildriftsundersøgelse i dec. 29. af LeasePlan Danmark AS. Omfattede kun personbiler og varebiler. Ved beregning af energiforbrug og udslip er benyttet genenmsnitsemissionsfaktorer fra ovenstående notat fra Tetraplan. Tog- færge- og bybustrafikken er ikke medtaget p. g..a. manglende data. I 1997 udgjorde disse trafikarter henholdsvis 2, 2 % og 3 % af den samlede persontrafik. I 29 udgør disse trafikformer formentlig en endnu mindre andel, blandt andet p. g..a. Odensemotorvejens etablering, hvorfor disse trafikarters CO 2 -andel vurderes til at være uvæsentlige i sammenligning med den samlede udledning af drivhusgasser i Svendborg kommune. Derfor kan der og er der andre gode grunde til at fremme både den offentlige trafik og cyklismen i kommunen. Godstransporten skønnes i dag stort set udelukkende at foregå per lastbil, hvorfor godstransporten på skib og jernbane ikke er søgt opgjort på nuværende tidspunkt, idet den er uvæsentlig i forhold til formålet med kortlægningen. Som i Miljøprojektet 1 skønnes oplandstrafikken herunder pendlertrafikken, at være væsentlig ligesom den del af trafikken der hverken har mål eller udgangspunkt i kommunen (den gennemgående trafik). I 1997 undersøgelsen udgjorde oplandstrafikken ca. 25 % af trafikarbejdet og hele 4 % af CO 2 -udslippet, medens den gennemgående trafik tilsvarende bidrog med henholdsvis 4% af transportarbejdet 15% af CO 2 -udslippet. Denne fordeling skønnes stort set også at være gældende i dag, formentlig lidt højere p.g.a. motorvejens betydning for pendlertrafikken. Det kommunale kørselsomfang fremgår også af Tabel 3.8 og 3.9 og er medtaget her fordi det er en størrelse som kommunen har direkte indflydelse på. Naturligvis udgør det kommunale 1 CO-virkemidler på transportområdet et samarbejde med Svendborg Kommune. Miljønyt nr Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen

9 kørselsomfang kun en meget lille del af det samlede kørselsvolumen for hele kommunen, som det også klart fremgår af tabellerne.. Øvrige emissioner Den øvrige emission fra vejtrafikken i Svendborg er beregnet som de samlede emissioner af forskellige luftforureningskomponenter i tons pr år. De anvendte emissionsfaktorer (g/km) er opstillet med udgangspunkt i principperne i COPERT III, som er EUs officielle model for emissioner fra vejtrafikken. Heri angives emissionsfaktorer for de forskellige køretøjskategorier afhængig af rejsehastighed. I COPERT-modellen skelnes der mellem et stort antal køretøjs typer baseret på brændstoftype (benzin/diesel), motorstørrelse og missionsnorm. På baggrund af de indtastede trafiktal for person-, vare- og lastbiler samt den danske bilparks sammensætning og alder er de samlede emissioner beregnet. Tabel 3.1 Emissioner fra vejtrafik i Svendborg Kommune 29 af kulilte (CO). NOx, fællesbetegnelse for kvælstofoxiderne NO og NO2, mikropartikler med en diameter under 1 micrometer (PM1). Volatile Organic Compounds (VOC, Flygtige organiske stoffer), svovldioxid (SO2). Tons pr. år CO NO x PM 1 VOC SO 2 Personbiler Varebiler Lastbiler og Busser ,4,2,6 Ialt ,2 3.7 Affaldsdeponering og spildevandsbortskaffelse Affald og spildevandsslam der deponeres eller bortskaffes på anden måde, der medfører udledning af drivhusgasser bør medtages i kortlægningen. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke de nødvendige data for Svendborg Kommune, men på baggrund af erfaringstal fra en tilsvarende kortlægning i Egedal Kommune 2 er i følgende tabel foretaget en beregning ved opskallering af tallene fra Egedal kommune. Herved fås en størrelsesorden for affalds- og spildevandsbortskaffelsens betydning for udslippet af drivhusgasser, i relation til de øvrige kilder. Det skal understreges at tallene herved er behæftet med en betydelig usikkerhed, som efterfølgende undersøgelser vil kunne begrænse. Som det fremgår er bidraget fra området meget begrænset, samtidig er mulighederne for at ændre udledningen også særdeles begrænsede, hvorfor det ikke skønnes væsentligt at bruge flere ressourcer for at indsnævre usikkerheden på tallene på nuværende tidspunkt. Tabel 3.11 CO 2 -emission fra affalds- og spildevandshåndtering Affald tons CO 2 /år 2 Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Rambøll, 19. febr. 29.

10 Spildevand tons CO 2 /år I alt tonsco 2 /å 4. Resultater Tabel 4.1 CO 2 -emissioner fra de enkelte kilder Ton CO 2 -ækv./år Elforbrug Apparater, industri mv. Kollektiv varmeforsyning Individuel opvarmning El Fjrnvarme Naturgas Olie til opvarmning Kul/koks til opv Vejtransport Flytransport Affald og spildevand Landbrug 536. Ialt Ialt Ton CO2-ækv. El- forbrug Fjernvarme Naturgas Olievarme Kul/koks fyr Vejtransport Flytransport Affald og Spildevand Landbrug Fig. 4.1 CO 2 -emissioner fra de enkelte kilder

11 25 2 TonCO2- ækv/år El til lys,apparater, processer m.v. Individuel varmeforsyning Kollektiv varmeforsyning Opvarmning af kommunale bygninger Vejtransport Formål Figur 4.2 CO 2 -udledning efter formål

12 Mill. km/år Transportarbejde efter transportmiddel Personbiler Varebiler Kommunale biler Transportmiddel Lastbiler Cykler Fly Figur 4.3 Transportarbejdet (mill km/år) efter transportmiddel CO2-emission efter sektorer ton CO2/år Kommunale bygninger Industri Boliger Figur 4.4 CO2-emission efter sektorer

13 CO2-emission efter brændsel og sektorer tonsco2/år Boliger Industri Kommunale Bygninger El Kul Olie Fjernvarme Naturgs Brændselsart Figur 4.5 CO 2 -emission efter brændselstype og sektorer CO2-emission efter brændsel og sektorer tonsco2/år Kul Olie Fjernvarme Naturgs El Kommunale Bygninger Boliger Industri Brændselsart Figur 4.6 CO-emission efter sektorers anvendelse af brændselstyper

14 CO2-emission efter efter direktørområde ton CO2/år Børn & Unge Kultur og Plan Social og Sundhed Centralforv. Miljø & Teknik Direktørområde Figur 4.6 CO 2 -emission fra opvarmning af bygninger efter direktørområde for