Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort"

Transkript

1 Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre informationsgrundlag ved medicinering. Når beslutningsstøtte hidtil ikke har haft stor udbredelse, skylder det flere faktorer. Projektet vil levere løsninger, som reducerer disse barrierer: 1. Der findes ikke en dansk lægemiddelterminologi - projektet leverer en ny struktureret lægemiddelterminologi 2. Det kræver ekspertviden at opbygge og vedligeholde beslutningsstøttedatabaser, og derfor vil en region eller de enkelte leverandører ikke selv kunne opbygge sådanne videndatabaser - projektet koordinerer og indsamler den viden der ligger gemt i ekspertsiloer, formaliserer den og stiller den til rådighed for den centrale service. 3. Nogle leverandør har opbygget en form for beslutningsstøtte til deres egne systemer, men det er dyrt, fagligt svært og ikke altid komplet - projektet leverer en central service med opdateret viden, som giver adgang til beslutningsstøtte som leverandørsystemerne kan tilsluttes. 4. Dårlige erfaringer med de tidligste versioner af beslutningsstøtte med lange svartider, dårlige tekniske løsninger og mangelfuld viden har fået nogle læger til at tro, at beslutningsstøtte ikke fungerer ordentligt - projektet sikrer høj sundhedsfaglig kvalitet af de data som placeres på centrale services ved at lade eksperterne være ansvarlige for den faglige udvikling og vedligeholdelse. Staten bidrager med de centrale systemer, it-kompetence, lægemiddelterminologi og anden relevant viden, samt koordinering af aktørerne. Danmark er en af verdens førende nationer inden for it til sundhedssektoren, men alligevel er der ikke så mange komplette og velfungerende beslutningsstøtteværktøjer til medicinering i anvendelse. Dette skyldes i høj grad at et standardiseret datagrundlag for beslutningsstøtte ikke findes i form af en dansk lægemiddelterminologi. Dette projekt vil udvikle en dansk lægemiddelterminologi samt centrale services og registre, således at it-baseret beslutningsstøtte bedre kan benyttes i hele sundhedsvæsenet. Når der ordineres et lægemiddel til en patient, får lægen støtte til at vurdere om den medicin der ordineres, kan være skadelig eller uhensigtsmæssig for patienten. Beslutningsstøtten fungerer sammen med det Fælles Medicinkort (FMK), og vil derfor være en integreret del af ordinationsprocessen, som den er implementeret i de decentrale medicinmoduler eller elektroniske patientjournaler (EPJ) på sygehuse og i praksis. Den medicin der er ved at blive ordineret, vil blive vurderet i forhold til en række parametre: 1. Vurdering i forhold til de allergier patienten måtte have. Vurderingen foretages ved at sammenholde lægemidlerne og deres indholdsstoffer med oplysninger i et CAVE-register. CAVE-registeret indeholder på struktureret form oplysninger om en patients allergier, reaktioner og allergiernes alvorlighedsgrad. 2. Vurdering i forhold til interaktioner med den medicin patienten allerede får. Vurderingen foretages ved at sammenholde de oplysninger der ligger i det Fælles Medicinkort (FMK) med Interaktionsdatabasen. Interaktionsdatabasen indeholder oplysninger om hvilke indholdsstoffer der interagerer med hinanden og skaber skadelige eller uønskede bivirkninger. 3. Vurdering i forhold til maksimale anbefalede doser af et indholdsstof. Vurderingen foretages ved at sammenholde det lægemiddel der er ved at blive ordineret og oplysninger om gældende ordinationer i FMK med Maks. doseringsdatabasen. De anbefalede doser for et indholdsstof kan risikere at overskrides både ved en enkelt ordination, i kombinationsmidler eller som resultat af flere lægemidler som indeholder samme stoffer. Desuden kan systemet tage hensyn til andre vigtige

2 patientinformationer, hvis disse leveres af det lokale EPJ-system, fx alder eller nedsat nyrefunktion, som har betydning for mængden af stoffer en patient kan tåle. 4. Vurdering i forhold til risikosituationer. Vurderingen foretages ved at sammenholde ordinationen med oplysninger i Risikosituationsdatabasen. Der er identificeret såkaldte risikosituationer, som er relateret til lægemidlets anvendelse 1). Et eksempel er forvekslingsfaren, når et og samme lægemiddel både benyttes i store doser til cancerbehandling og små doser til anden behandling. Beslutningsstøtte platform med services Platform for beslutningsstøtte Cave Risikosituationer Maxdosering Interaktion Datagrundlag Risikosituation DB Maxdoserings DB Interaktions-DB Beslutningsstøtteapplikation Lægemiddelterminologi Cave-register Ordination af medicin i decentrale medicinmoduler (og evt. registrering af ny cave) Beskrivelser. CAVE-registeret CAVE-registeret skal være et nationalt register med oplysninger om borgernes lægemiddelallergier. CAVEregisteret indeholder en række oplysninger om en patients allergier på struktureret form. Registeret skal kunne benyttes af borgere og sundhedspersonale til at registrere oplysninger og foretage opslag for at kontrollere, hvilke allergier, der er registreret. Desuden kan det benyttes automatisk af beslutningsstøttesystemet i forbindelse med medicinordination, til at vurdere lægemidlets indholdsstoffer i forhold til de allergier patienten måtte have. Efter indførelse af løsningen vil det således være muligt at modtage automatiske advarsler om registrerede allergier via medicinmodulet under medicinordination - selv om registreringen er sket et andet sted 1 Rapport om lægemidler involveret i alvorlige utilsigtede hændelser. Lægemiddelstyrelsens Netværk Forebyggelse af medicineringsfejl, København, 2011

3 at registrere CAVE-oplysninger via medicinmodulet, EPJ eller en webløsning. at se CAVE-oplysninger via medicinmodulet at slå op på borgerens egne oplysninger om allergier via sundhed.dk/sundhedsjournalen Når systemet er etableret kan borgere og sundhedspersonale med de nødvendige tilladelser således få et samlet overblik over en persons lægemiddelallergier på tværs af regionerne. I første omgang omfatter registeret kun allergier over for lægemidler (lægemiddel-cave), men det kan udvides til at rumme andre typer allergier. Der udarbejdes en standard, som definerer hvordan oplysningerne om CAVE skal struktureres. Standarden fastlægges af Sundhedsstyrelsen og implementeringen aftales med interessenterne, men vil være baseret på internationalt arbejde og forventes at indeholde bl.a.: hvilket præparat allergien omfatter hvilket indholdsstof allergien omfatter hvilken allergisk reaktion patienten fik hvor alvorlig reaktionen var hvor sikker vurderingen er (evt. hvilket grundlag vurderingen er foretaget på) hvem der har foretaget vurderingen Det er op til leverandørerne at afgøre, hvordan integrationen med deres EPJ/medicinmodul bedst kan ske, og hvordan de kan udnytte den information og struktur, de allerede har i EPJ/medicinmodulet fx til at udvikle avancerede funktioner, grafiske visninger el. lign. tilpasset den enkelte brugers ønsker. Interaktionsdatabasen Interaktionsdatabasen beskriver ca interaktioner mellem forskellige lægemidler baseret på deres indholdsstoffer. Databasen indeholder en kort beskrivelse af alle interaktioner og en anbefaling af, hvordan lægen kan håndtere interaktionen - fx ved at justere dosis. Desuden er der mulighed for at se mere detaljerede oplysninger for hver interaktion blandt andet i form af en kort gennemgang af den relevante litteratur med tilhørende referenceliste. Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed, original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Indholdet i databasen udarbejdes af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med en ekstern læge med speciale i klinisk farmakologi. Desuden anvendes tre konsulenter, som bistår ved tvivl om anbefalinger og konklusioner. På baggrund af erfaringerne ved brug af databasen er der identificeret forskellige forhold der kan forbedre udnyttelsen, når data i den fremtidige løsning stilles til rådighed via beslutningsstøtteapplikationen. Evidensgrundlagets basering betyder, at oplysninger fra producenternes produktresumeer ikke automatisk inkluderes i den rutinemæssige opdatering af interaktionsdatabasen. I den fremtidige løsning vil systemet tage hensyn til dette: Når der ikke findes nogen interaktion ved søgning i databasen, skal det gøres tydeligt, at interaktion ikke kan udelukkes, fordi der muligvis kan findes oplysninger om interaktioner i produktresumeet. Der kan gives et link til det relevante resume, og evt. kan resumeet på udvalgte lægemidler på markedet og nye lægemidler lægges ind i interaktionsdatabasen. I nogle tilfælde er det ukendt, hvordan to lægemidler påvirker hinanden, men der kan findes oplysninger om hvordan stofgrupperne, som lægemidlerne tilhører, påvirker hinanden (såkaldt klasseeffekt). Disse oplysninger skal tydeliggøres i den fremtidige løsning.

4 Det skal være muligt at differentiere mellem hvilke interaktioner, der skal vises i systemerne, bestemt af den enkelte læge. a. Skjul advarsler for bestemte typer interaktioner - fx grøn, gul, rød b. Skjul advarsler for specifikke dosisformer - fx. topikale, øredråber c. Skjul advarsler for en specifik kombination fx efter at have været vist første gang Risikosituationslægemidler Baggrunden for udarbejdelse af information og advarsler om Risikosituationslægemidler er indberettede utilsigtede hændelser til Dansk Patienssikkerheds Database. Andre benyttede kilder er sager fra Patientklagenævnet, hvor patienter og pårørende klager over medicineringsfejl samt alle de nyhedsbreve og temarapporter, der løbende udgives af bl.a. Patientombuddet, Sundhedsstyrelsen, Institut for Rationel Farmakoterapi, Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Sikker Patient. Til vurdering af en hændelses alvorlighed benytters WHO-klassifikation ICPS (tidligere SAC-systemet). Hvis en hændelse vurderes som alvorlig kan det involverede lægemiddel blive kategoriseret som et Risikosituationslægemiddel og tilføjet til databasen. Advarsler gælder alle styrker af et præparat, men ikke alle dispenseringsformer. I praksis betyder det, at fx opoid-plastre ikke har samme advarsler som opoid-injektionsvæsker, idet advarsler om bl.a. forveksling af mg og ml kun gælder injektionsvæsken. Derfor kan præparater med samme indholdsstof også have forskellig patientsikkerhed. Denne differentiering af advarsler på dispenseringsform sikrer, at sundhedspersonalet, når de ordinerer et lægemiddel, kun får advarsler relateret til netop den dispenseringsform, patienten skal have. Dvs. at antallet af unødvendige advarsler kan minimeres. For løbende at sikre kvaliteten og relevansen af advarslerne er der nedsat en fagkompetent redaktionsgruppe, som mødes 3-4 gange årligt for at drøfte aktuelle hændelser. Det skal, ligesom i interaktionsdatabasen, være muligt at differentiere mellem hvilke advarsler der skal vises i systemerne, bestemt af den enkelte læge. Max dosering Blandt medicineringsfejl optræder hyppigt ordination af for høj dosis, gentagne ordinationer af samme lægemiddel samt for hyppig udlevering af dosis, fx dagligt i stedet for ugentligt. Max dosering er tænkt som ordinationsstøtte i elektroniske medicineringsmoduler ved i ordinationsøjeblikket at advare om, at den sædvanlige maksimale vedligeholdelsesdosis er overskredet. Max-doserings beslutningsstøtte (eller mere korrekt advarselsdosis) består af advarsler indenfor følgende områder: orale lægemidler, næsespray og -puddere, rektalvæske og faste doserede rektale lægemidler - til voksne I.V. lægemidler - til voksne Børn Patienter med nedsat nyrefunktion Advarselsdosis for patienter med nedsat nyrefunktion vil være struktureret efter den inddeling der normalt benyttes for nedsat nyrefunktion. Nyrefunktion GFR (ml/min/1,73 m 2 ) Normal nyrefunktion > 90

5 Let nedsat nyrefunktion Moderat nedsat nyrefunktion 30 - < 60 Stærkt nedsat nyrefunktion 15 - < 30 Terminal nyreinsufficiens < 15 eller dialyse Det skal, ligesom i de øvrige moduler, være muligt at differentiere mellem hvilke advarsler der skal vises i systemerne, bestemt af den enkelte læge.

Lægemidler og patientsikkerhed - et bud fra Infomatum

Lægemidler og patientsikkerhed - et bud fra Infomatum Lægemidler og patientsikkerhed - et bud fra Infomatum Hvem er vi? 2004 Dansk Lægemiddel Information A/S og Den Almindelige Danske Lægeforening opretter Infomatum A/S Selskabets formål: indsamle, bearbejde

Læs mere

Marie Melskens, Lægemiddelstyrelsen. Nov. 2011

Marie Melskens, Lægemiddelstyrelsen. Nov. 2011 Risikosituationslægemidler Marie Melskens, Lægemiddelstyrelsen Nov. 2011 Agenda Utilsigtede hændelser om medicinering i DPSD Hvorfor fokus på disse lægemidler Processen med at identificere disse lægemidler

Læs mere

Hvordan kan strukturering af CAVE-oplysninger forbedre patientsikkerheden?

Hvordan kan strukturering af CAVE-oplysninger forbedre patientsikkerheden? Hvordan kan strukturering af CAVE-oplysninger forbedre patientsikkerheden? Knut Bernstein Læge, informatiker Kell Greibe Læge, MI NSI Indhold CAVE og patientsikkerhed Udfordringer med CAVE En afgrænsning

Læs mere

Fælles Medicinkort og relationen til den Danske Kvalitets Model

Fælles Medicinkort og relationen til den Danske Kvalitets Model og relationen til den Danske Kvalitets Model Ibrugtagning af det (FMK) på hospitaler kan give en god understøttelse af flere af akkrediteringsstandarderne i den del af den Danske Kvalitets Model (DDKM).

Læs mere

Fælles Medicinkort. Kick - Off Region Nord Helle Balle - National Sundheds it Thomas Sonne - Lakeside

Fælles Medicinkort. Kick - Off Region Nord Helle Balle - National Sundheds it Thomas Sonne - Lakeside Fælles Medicinkort Kick - Off Region Nord Helle Balle - National Sundheds it Thomas Sonne - Lakeside Hvad er Fælles Medicinkort? En fælles centraldatabase med medicinoplysninger Et samlet overblik over

Læs mere

Fælles medicinkort. v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed

Fælles medicinkort. v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed Fælles medicinkort v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed Medicinoplysninger opstår hos flere forskellige parter og anvendes mange forskellige steder SPECIAL LÆGE PRAKTISERENDE LÆGE

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis Henrik L Hansen Det Fælles Medicinkort Nye muligheder og nye udfordringer FMK består af en central

Læs mere

Det Fælles Medicinkort. Godkendelseskriterier for version 1.2.6

Det Fælles Medicinkort. Godkendelseskriterier for version 1.2.6 Det Fælles Medicinkort Godkendelseskriterier for version 1.2.6 2012-07-01 Det Fælles Medicinkort - Godkendelseskriterier for version 1.2.6 Formål Dette dokument beskriver de kriterier, et system skal overholde,

Læs mere

Beslutningsstøtte til elektronisk medicinordinationen. Læge Louise Isager Rabøl, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Beslutningsstøtte til elektronisk medicinordinationen. Læge Louise Isager Rabøl, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Beslutningsstøtte til elektronisk medicinordinationen Læge Louise Isager Rabøl, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvad er beslutningsstøtte? Computerbaserede oplysninger, redskaber og advarsler som støtte

Læs mere

Strategi for læring. Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed

Strategi for læring. Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed Strategi for læring Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet Læringsenheden 2011 2 Forord Patientombuddet vil bidrage til udvikling af kvalitet

Læs mere

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering?

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? En patienthistorie Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? Selv om maskinel dosisdispensering har været anvendt i 10 år, er der stadig begrænset viden om hvordan ordningen påvirker patientsikkerheden.

Læs mere

Forebyg medicineringshændelser Masterclass i Kommunal Medicinhåndtering 2015

Forebyg medicineringshændelser Masterclass i Kommunal Medicinhåndtering 2015 Forebyg medicineringshændelser Masterclass i Kommunal Medicinhåndtering 2015 Typiske risikofyldte medicineringshændelser med udgangspunkt i særlig farlige lægemidler udgangspunkt i særlig farlig situationer

Læs mere

27-04-2011. Hvordan kombineres lægemiddeløkonomi og Den Danske Kvalitetsmodel? - set fra en cheflæges synspunkt

27-04-2011. Hvordan kombineres lægemiddeløkonomi og Den Danske Kvalitetsmodel? - set fra en cheflæges synspunkt ? - set fra en cheflæges synspunkt Cheflæge Jens Friis Bak, Hospitalsenheden Vest? Lægemiddeløkonomi er ikke nævnt under akkrediteringsstandarderne Lægemiddeløkonomi er ikke nævnt under akkrediteringsstandarderne

Læs mere

Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelgivning, ver. 5

Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelgivning, ver. 5 Side 1 af 6 Sygehusvæsen - Regionale sygehusdokumenter - Generelle/tværgående patientforløbstemaer - Medicinering Regionale sygehusdokumenter Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Dokumentbrugere:

Læs mere

Sundhedsaftale, Region Hovedstaden 2011-2014. Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet

Sundhedsaftale, Region Hovedstaden 2011-2014. Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet Nr. 11.1. Godkendt af den administrative styregruppe Dato: 26. november 2010 Bemærkninger Medicin Medicinhåndtering ved

Læs mere

Elektronisk interaktionskontrol

Elektronisk interaktionskontrol Elektronisk interaktionskontrol test og sammenligning af nationale databaser udarbejdet af : Kell E. Greibe og Mikkel Viggers Kell E. Greibe, Læge, M.I. stud. Baggrund for undersøgelsen Kan nationale interaktionsdatabaser

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

FMK som instrument til medicingennemgang. Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland

FMK som instrument til medicingennemgang. Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland FMK som instrument til medicingennemgang Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland Emner Fælles Medicin Kort Begreber Kontinuitet Kommunikation Effekt versus Fortrolighed

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Retningslinjer for sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Ansvarsfordeling i klinikken... 4 3.0 Delegering af medicingivning...

Læs mere

Referat fra 7. FMK Klinikerforummøde

Referat fra 7. FMK Klinikerforummøde Referat fra 7. FMK Klinikerforummøde Møde afholdt: Onsdag d. 12. september 2012, kl. 10:00 14:30 hos National Sundheds it, Islands Brygge 39, 2300 København S Deltagere: Overlæge Lars Kristian Munck (RSJ)

Læs mere

Medicineringsfejl 2008

Medicineringsfejl 2008 H:S Enhed for Patientsikkerhed og H:S Klinisk Farmakologisk Enhed Medicineringsfejl 2008, Risikomanager, Hvidovre Hospital Defintioner Omfang og inddeling af medicineringsfejl Hvis skyld er det? Systemanalyse

Læs mere

Hvad er Fælles Medicinkort?

Hvad er Fælles Medicinkort? Hvad er Fælles Medicinkort? En fælles database med medicinoplysninger Et samlet overblik over patientens aktuelle medicinering, ifølge den læge der sidst har set patienten Giver alt sundhedspersonale adgang

Læs mere

Medfører elektronisk medicinordination nye fejl?

Medfører elektronisk medicinordination nye fejl? 2260 VIDENSK AB Ugeskr Læger 171/33 10. august 2009 Medfører elektronisk medicinordination nye fejl? Forskningsassistent Elisabeth Flebbe, adjunkt Tina B. Jensen & lektor Povl Erik Rostgaard Andersen originalartikel

Læs mere

Hvad er Fælles Medicinkort? Politisk bevågenhed. Hvem står bag. Lovgrundlag. Organisering

Hvad er Fælles Medicinkort? Politisk bevågenhed. Hvem står bag. Lovgrundlag. Organisering Hvad er Fælles Medicinkort? En fælles database med medicinoplysninger Et samlet overblik over patientens aktuelle medicinering, ifølge den læge der sidst har set patienten Giver alt sundhedspersonale adgang

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd BF ( lykkepiller ) Tid og sted: Folketinget, onsdag den 25. maj 2011, kl. 13. Dok nr.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd BF ( lykkepiller ) Tid og sted: Folketinget, onsdag den 25. maj 2011, kl. 13. Dok nr. Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 761 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Taletid: Samråd BF ( lykkepiller ) (8-9 min.) Tid og sted: Folketinget, onsdag

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner

Bilag II. Videnskabelige konklusioner Bilag II Videnskabelige konklusioner 7 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af orale metadonlægemidler indeholdende povidon Metadon er et syntetisk opioid. Metadon

Læs mere

FMK arbejdsgange. Doknr 3820/16

FMK arbejdsgange. Doknr 3820/16 FMK arbejdsgange 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 FMK arbejdsgange Varde Kommune... 3 Kommunikation og samarbejde med praktiserende læger om borgernes medicin... 3 Begreber:... 4 Opstart...

Læs mere

Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser

Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område i Region Midtjylland Dato august 2013 Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Vejledning til, hvordan det

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.4 medicinhåndtering

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.4 medicinhåndtering Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.4 medicinhåndtering Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

Indhold. Vejledning til FMK-online... 3. 1.0 Indledning... 3. 1.1 Definition af begreber... 3. 1.2 Adgang til FMK-online... 4

Indhold. Vejledning til FMK-online... 3. 1.0 Indledning... 3. 1.1 Definition af begreber... 3. 1.2 Adgang til FMK-online... 4 National Sundheds-it www.ssi.dk Dato: 6. juli 2014 Sagsbeh: hbal Sagsnr.: Dokumentnr.: Indhold Vejledning til FMK-online... 3 1.0 Indledning... 3 1.1 Definition af begreber... 3 1.2 Adgang til FMK-online...

Læs mere

Interaktionsdatabasen

Interaktionsdatabasen 516 HJEMMESIDER Interaktionsdatabasen Lise Aagaard & Charlotte Gredal Et redskab til information om evidensbaserede lægemiddelinteraktioner: www.interaktionsdatabasen.dk Polyfarmaci er tiltagende, og behovet

Læs mere

FMK opgradering. Messedag 7.nov

FMK opgradering. Messedag 7.nov Messedag 7.nov 2013 www.regionmidtjylland.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har fremlagt en ny forpligtende plan for ibrugtagning og fuld anvendelse af FMK. For regioner og praksislæger skal dette

Læs mere

Fælles Medicinkort (FMK)

Fælles Medicinkort (FMK) Fælles Medicinkort (FMK) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses konference: IMPLEMENTERING AF COMPLIANCE-INITIATIVER, DER VIRKER Fredag d. 12. juni 2009 Ivan Lund Pedersen, Projektchef & læge, Digital

Læs mere

Tilsyn og Sundheds-it. Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011

Tilsyn og Sundheds-it. Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011 Tilsyn og Sundheds-it Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011 Sundheds-it Medicineringssystemer fx EPM FMK- fælles medicinkort EPJ-elektronisk patientjournal Prøve-svarssystemer,

Læs mere

Seks lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed. og forslag til sikkerhedsforanstaltninger

Seks lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed. og forslag til sikkerhedsforanstaltninger Seks lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed og forslag til sikkerhedsforanstaltninger 2015 Alle lægemidler kan indgå i en utilsigtet hændelse, men nogle lægemidler ses hyppigere i utilsigtet

Læs mere

Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen

Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Vejl. nr. 9429 af 30/06/2006

Læs mere

Handicap og Psykiatri Ikke-dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af ikke-dosisdispenseret medicin

Handicap og Psykiatri Ikke-dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af ikke-dosisdispenseret medicin Instruks Håndtering af ikke-dosisdispenseret Handicap og Psykiatri Ikke-dosisdispenseret Definition Ikke-dosisdispenseret : Lægemidler, der ophældes i doseringsæsker, dråber, salve, mixtur. Bruger af ikke-dosisdispenseret

Læs mere

Det fælles medicinkort. 27. februar 2008

Det fælles medicinkort. 27. februar 2008 Det fælles medicinkort 27. februar 2008 Begreber Følgende begreber anvendes når vi taler om det fælles medicingrundlag Medicinkort Et medicinkort til alle med et dansk CPR-nummer Lægemiddelordination Lægens

Læs mere

Kan et it-system øge kvalitet i medicineringen?

Kan et it-system øge kvalitet i medicineringen? Elektronisk medicinering Kan et it-system øge kvalitet i medicineringen? Henriette Mabeck (hm@dsi.dk) Seniorprojektleder, ph.d. Min undren.. Hvorfor foregår mange rutiner og opgaver (incl. opgaver med

Læs mere

Opdateret notat om lægens ansvar ved brug af FMK

Opdateret notat om lægens ansvar ved brug af FMK Dato 23-09-2014 hra Sagsnr. 5-1010-188/1 7222 7804 Opdateret notat om lægens ansvar ved brug af FMK En læge eller tandlæge (herefter benævnt lægen ) er i medfør af autorisationslovens 17 forpligtet til

Læs mere

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

En styrket indsats for polyfarmacipatienter N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse

Læs mere

National AK løsning NSP. AK klient

National AK løsning NSP. AK klient National understøttelse af AK behandling - Overordnet projektbeskrivelse Dato: 30.06.2014 Version: 1.0 Udarbejdet af: NSI (TSO) Statens Seruminstitut Sektor for National Sundheds-IT www.nsi.dk Artillerivej

Læs mere

Det Fælles Medicinkort. Godkendelseskriterier for version 1.2

Det Fælles Medicinkort. Godkendelseskriterier for version 1.2 Det Fælles Medicinkort Godkendelseskriterier for version 1.2 2010-12-17 Det Fælles Medicinkort - Godkendelseskriterier for version 1.2 Formål Dette dokument beskriver de kriterier, et system skal overholde,

Læs mere

Apotekernes tiltag omkring utilsigtede hændelser og forebyggelse heraf

Apotekernes tiltag omkring utilsigtede hændelser og forebyggelse heraf Apotekernes tiltag omkring utilsigtede hændelser og forebyggelse heraf Netværk for Forebyggelse af Medicineringsfejl 1. juni 2012 Mette Gram-Hansen Danmarks Apotekerforening Hvor svært kan det være? 56

Læs mere

Risikosituationslægemidler. Marie Melskens og Lone Stengelshøj Olsen

Risikosituationslægemidler. Marie Melskens og Lone Stengelshøj Olsen Risikosituationslægemidler Marie Melskens og Lone Stengelshøj Olsen 26.11.2012 26.11.2012 Agenda Hvad kendetegner udviklingen i utilsigtede hændelser om medicinering i Dansk Patientsikkerhedsdatabase?

Læs mere

Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation

Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation O K T O B E R 2 0 1 0 E L E K T R O N I S K P A T I E N T J O U R N A L Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation Anders Goul Nielsen, Vice President, Healthcare Systematic Niels

Læs mere

Dosisdispensering. Identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag. Version 1.2

Dosisdispensering. Identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag. Version 1.2 Denne publikation er særligt rettet imod ledelse samt sundhedspersonale involveret i dosisdispenseret medicin. Dosisdispensering Identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag

Læs mere

Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010

Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010 Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010 Indhold INDHOLD... 1 BAGGRUND... 2 SALGET AF SMERTESTILLENDE HÅNDKØBSLÆGEMIDLER DE SENESTE 15 ÅR... 3 Paracetamol sælger mest... 3 En del af håndkøbsmedicinen

Læs mere

Spørgsmål om bivirkninger

Spørgsmål om bivirkninger Spørgsmål om bivirkninger Har du spørgsmål om bivirkninger, så kontakt Sundhedsstyrelsen på bivirkninger@dkma.dk eller på 44 88 97 57. Nyt Om Bivirkninger På www.meldenbivirkning.dk kan du tilmelde dig

Læs mere

En best practice-model for sikker dosisdispensering

En best practice-model for sikker dosisdispensering En best practice-model for sikker dosisdispensering Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Modellen er udarbejdet på basis af de anbefalinger til dosisdispenseringsordningen, som

Læs mere

Beslutningsstøtte til ordination. v./ Søren E. Tvede

Beslutningsstøtte til ordination. v./ Søren E. Tvede Beslutningsstøtte til ordination v./ Søren E. Tvede This presentation Introduktion Ide og forudsætning Beslutningsstøtteprojektet Præparatvalg Doseringskalkulation Løsningen Effects Fremtiden Introduktion

Læs mere

Tilsynsrapport 2015. Boligerne Anna Anchersvej. Adresse: Anna Anchers Vej 23-43, 3000 Helsingør. Kommune: Helsingør

Tilsynsrapport 2015. Boligerne Anna Anchersvej. Adresse: Anna Anchers Vej 23-43, 3000 Helsingør. Kommune: Helsingør Tilsynsrapport 2015 Boligerne Anna Anchersvej Adresse: Anna Anchers Vej 23-43, 3000 Helsingør Kommune: Helsingør Leder: Afdelingsleder Lisbeth Ahlberg Telefon: 49 28 44 28 E-post: peh43@helsingor.dk Dato

Læs mere

Anbefalede arbejdsgange

Anbefalede arbejdsgange Anbefalede arbejdsgange med FMK Anbefalinger til hvordan medarbejdere i kommuner skal anvende medicinoplysninger baseret på FMK CONNECTING BUSINESS & TECHNOLOGY Anbefalede arbejdsgange med FMK-v1 Devoteam.

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler Note: De pågældende punkter i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referral proceduren. Produktinformationen kan

Læs mere

I forbindelse med tilsynet i 2013 vil der blive taget stilling til, om plejehjemmet skal have tilsyn i 2014.

I forbindelse med tilsynet i 2013 vil der blive taget stilling til, om plejehjemmet skal have tilsyn i 2014. Tilsynsrapport 2013 8. juli 2013 J. nr. 5-2211-1069/1 Øster Elkjær Pleje Adresse: Erritsø Bygade 85, 7000 Fredericia Kommune: Fredericia Leder: Ea Gissh Seeger Telefon: 72 10 57 82 E-post: ea.seeger@fredericia.dk

Læs mere

Sygehusrecepter. Fra udstedelse af en recept på sygehus til modtagelse af recepten på apoteket

Sygehusrecepter. Fra udstedelse af en recept på sygehus til modtagelse af recepten på apoteket Sygehusrecepter Fra udstedelse af en recept på sygehus til modtagelse af recepten på apoteket Marts 2012 INDHOLD Indledning 3 Baggrund 3 Sygehusrecepter - korrektioner foretaget på apotek 4 Fra ordination

Læs mere

BILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel

BILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel BILAG III Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel Bemærk: Ændringerne til produktresume og indlægsseddel skal, om nødvendigt, efterfølgende opdateres af den relevante nationale myndighed

Læs mere

Årsrapport 2013. Utilsigtede hændelser i Almen Praksis

Årsrapport 2013. Utilsigtede hændelser i Almen Praksis Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Årsrapport 2013 Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Utilsigtede hændelser i Almen Praksis Dato 16-01-2014 Lene Bjerregård

Læs mere

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Tilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem

Tilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem J.nr. 4-17-151/3 P nr. 1003253007 Tilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem Adresse: Helsingborggade 16, 2100 København Ø Kommune: København Leder: Margit Lundager Dato for tilsynet: 9. juli 2008 Telefon:

Læs mere

National implementering af telemedicinsk sårvurdering 2012-2015

National implementering af telemedicinsk sårvurdering 2012-2015 Dorthe Skou Lassen, dsl@medcom.dk National implementering af telemedicinsk sårvurdering 2012-2015 Dorthe Skou Lassen MedCom Veje til udbredelse af telemedicin - 5 initiativer 1. Klinisk Integreret Hjemmemonitorering

Læs mere

Tilsynsrapport 2015 Endelig

Tilsynsrapport 2015 Endelig Tilsynsrapport 2015 Endelig Helgesvej Adresse: Helgesvej 1-3, 4700 Kommune: Næstved Leder: Distriktschef, Birgitte Ettrup Telefon: 55 88 19 04 / 20 20 34 14 E-post: biett@naestved.dk Dato for tilsynet:

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge. Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.

Læs mere

ÅRSRAPPORT Utilsigtede hændelser i Stevns Kommune

ÅRSRAPPORT Utilsigtede hændelser i Stevns Kommune ÅRSRAPPORT 2014-2015 12-01-2016 Utilsigtede hændelser i Stevns Kommune Årsrapport 2014-2015 Utilsigtede hændelser i stevns kommune Indhold Hvad er en utilsigtet hændelse s.2 Hvordan rapporteres der s.2

Læs mere

Resumé... 2 Fælles Medicin Kort (FMK)... 3

Resumé... 2 Fælles Medicin Kort (FMK)... 3 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Fælles Medicin Kort (FMK)... 3 Validering af felter... 3 Vis effektueringer og recepter... 4 Sidste recept kolonnen... 4 Klausuleret tilskud... 5 Ændring af behandlingsstart

Læs mere

Dette notat opstiller en vision for IT-systemerne på bivirkningsområdet i Danmark de næste 3 til 5 år.

Dette notat opstiller en vision for IT-systemerne på bivirkningsområdet i Danmark de næste 3 til 5 år. Til: Fra Kopi til: Bivirkningsrådet AGR, FOS FOS-ledelse Vision for IT på bivirkningsområdet 7. juli 2009 Dette notat opstiller en vision for IT-systemerne på bivirkningsområdet i Danmark de næste 3 til

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

FMK v Guide Dette er en guide med korte beskrivelser og forklaringer til FMK i XMO.

FMK v Guide Dette er en guide med korte beskrivelser og forklaringer til FMK i XMO. FMK v.1.4.4 Guide Dette er en guide med korte beskrivelser og forklaringer til FMK 1.4.4 i XMO. Der findes i øjeblikket fire versioner af FMK i drift, version 1.4.0 1.4.2 og 1.4.4 som den nyeste. Seneste

Læs mere

Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Hillerød Kommune 2014 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Hillerød Kommune 2014 Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Mærkningskontrol af lægemidler. Netværk for Forebyggelse af Medicineringsfejl

Mærkningskontrol af lægemidler. Netværk for Forebyggelse af Medicineringsfejl Mærkningskontrol af lægemidler Netværk for Forebyggelse af Medicineringsfejl 7. maj 2008 Disposition Formål med mærkningskontrol Lovgrundlag Baggrund for mærkningskontrol Brug af Dansk PatientSikkerhedsDatabase

Læs mere

Statusrapport for UTH i speciallægeklinik. Årsrapport 2014

Statusrapport for UTH i speciallægeklinik. Årsrapport 2014 Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Statusrapport for UTH i speciallægeklinik Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Årsrapport 2014 Denne rapport indeholder

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Galieve Cool Mint, oral suspension

PRODUKTRESUMÉ. for. Galieve Cool Mint, oral suspension 12. maj 2015 PRODUKTRESUMÉ for Galieve Cool Mint, oral suspension 0. D.SP.NR. 27229 1. LÆGEMIDLETS NAVN Galieve Cool Mint 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Én dosis/10 ml indeholder: 500 mg natriumalginat

Læs mere

Indhold. National Sundheds-it Sagsbeh: hbal www.ssi.dk. Sagsnr.: Dato: 8. september 2015 Dokumentnr.: Vejledning til FMK-online...

Indhold. National Sundheds-it Sagsbeh: hbal www.ssi.dk. Sagsnr.: Dato: 8. september 2015 Dokumentnr.: Vejledning til FMK-online... National Sundheds-it Sagsbeh: hbal www.ssi.dk Sagsnr.: Dato: 8. september 2015 Dokumentnr.: Indhold Vejledning til FMK-online... 3 1.0 Indledning... 3 1.1 Definition af begreber... 3 1.2 Adgang til FMK-online...

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Enheder - opgave 1. Metronidazol suppositorier findes som 1 g Hvor mange mg metronidazol indeholder hvert suppositorie? g l mol. mg ml mmol.

Enheder - opgave 1. Metronidazol suppositorier findes som 1 g Hvor mange mg metronidazol indeholder hvert suppositorie? g l mol. mg ml mmol. Enheder - opgave 1 Metronidazol suppositorier findes som 1 g Hvor mange mg metronidazol indeholder hvert suppositorie? g l mol x 1000 mg ml mmol x 1000 / 1000 / 1000 µg µl µmol 1 1 g x 1000 1000 mg Enheder

Læs mere

Lokal instruks for håndtering af medicin:

Lokal instruks for håndtering af medicin: Lokal instruks for håndtering af medicin: August 2012. Medicinordination: Ordinationen foretages af en læge. Den kan både være skriftligt, elektronisk og mundligt. Ordination registreres i Bosted i dagbog

Læs mere

Kl til på Pharmakon, Milnersvej 42, Hillerød.

Kl til på Pharmakon, Milnersvej 42, Hillerød. D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN Onsdag den 10. april 2013 Kl. 12.00 til 14.00 på Pharmakon, Milnersvej 42, Hillerød. Møde nr. 11 Medlemmer: Kirsten Lee (formand) Thor Grønlykke Karin Dubin Maja Holt

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 FUGLEPARKEN PLEJEHJEM. Adresse: Nattergalevej 1, 4250 Fuglebjerg. Kommune: Næstved. Leder: Kirsten Callesen. Telefon: 55 88 16 00

Tilsynsrapport 2013 FUGLEPARKEN PLEJEHJEM. Adresse: Nattergalevej 1, 4250 Fuglebjerg. Kommune: Næstved. Leder: Kirsten Callesen. Telefon: 55 88 16 00 Tilsynsrapport 2013 11. juni 2013 Sagsnr. 5-2211-2602/1/ Reference IRT T 7222 8654 E seost@sst.dk FUGLEPARKEN PLEJEHJEM Adresse: Nattergalevej 1, 4250 Fuglebjerg Kommune: Næstved Leder: Kirsten Callesen

Læs mere

Tilsynsrapport 2015 Endelig

Tilsynsrapport 2015 Endelig Tilsynsrapport 2015 Endelig PLEJEHJEMMET ROSENVANG Adresse: Sankelmarksvej 6, 4760 Vordingborg Kommune: Vordingborg Leder: Distriktsleder Ulla Krøger Telefon: 55 36 22 00 E-post: ulkr@vordingborg.dk Dato

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Medicineringsfejl 2010

Medicineringsfejl 2010 H:S Enhed for Patientsikkerhed og H:S Klinisk Farmakologisk Enhed Medicineringsfejl 2010, Risikomanager, Hvidovre Hospital Det danske Sundhedsvæsen er generelt sikkert i al fald lige så sikkert som alle

Læs mere

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap 1t Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Patientombuddets temadag den 20. november 2012 om utilsigtede hændelser i medicineringsprocessen hvad gik der galt og hvad kan vi

Læs mere

Det nationale rapporteringssystem. DPSD Sikker medicinering

Det nationale rapporteringssystem. DPSD Sikker medicinering Det nationale rapporteringssystem DPSD Sikker medicinering Utilsigtede hændelser på sygehuse i DK Dansk pilotundersøgelse (DSI 2001) viste: Risiko på 5,3 % 9 % belastet af UTH 7 ekstra sengedage 40 % kan

Læs mere

Forebyggelse & patientklager

Forebyggelse & patientklager Forebyggelse & patientklager Christian Bjerre Høyer Læge, ph.d. Institut for Retsmedicin Aarhus Universitet Læringsmål Forebyggelse Definere og foretage rapportering af en utilsigtet hændelse Patientklager

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Patientsikkerhed i primærsektoren. Patientsikkerhed i primærsektoren. 1. møde

Patientsikkerhed i primærsektoren. Patientsikkerhed i primærsektoren. 1. møde Patientsikkerhed i primærsektoren Patientsikkerhed i primærsektoren 1. møde Dagsorden 1. Baggrunden for møderækken a. introduktion til projektet b. gennemgang af forløb for møderne og deltagernes roller

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i 19. januar 2015 Sagsnr. 5-2910-5/1 Helsingør Kommune 2014 Tilsynene i Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt otte tilsynsbesøg på følgende botilbud

Læs mere

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted

Læs mere

Tilsynsrapport 2015. Cassiopeia. Adresse: Lundagerhaven 2, 9330 Dronninglund. Kommune: Brønderslev

Tilsynsrapport 2015. Cassiopeia. Adresse: Lundagerhaven 2, 9330 Dronninglund. Kommune: Brønderslev Tilsynsrapport 2015 Cassiopeia Adresse: Lundagerhaven 2, 9330 Dronninglund Kommune: Brønderslev Leder: Områdeleder Eivind Grepperud, afdelingsleder Dorte Lassen Telefon: 99 45 54 70 E-post: sikkerpost@99454545.dk

Læs mere

Tilsynsrapport 2015. Smedegården. Adresse: Nørrebro 36, 9881 Bindslev. Kommune: Hjørring. Leder: Mette Færch. Telefon: 72 33 53 10

Tilsynsrapport 2015. Smedegården. Adresse: Nørrebro 36, 9881 Bindslev. Kommune: Hjørring. Leder: Mette Færch. Telefon: 72 33 53 10 Tilsynsrapport 2015 Smedegården Adresse: Nørrebro 36, 9881 Bindslev Kommune: Hjørring Leder: Mette Færch Telefon: 72 33 53 10 E-post: sikkerpost@hjoerring.dk Dato for tilsynet: 31. august 2015 SST-id:

Læs mere

Patientsikkerhedsadvarsler webservices

Patientsikkerhedsadvarsler webservices Patientsikkerhedsadvarsler webservices Dokumentation Version 1.0.0 Indhold Indledning... 3 Kontantpersoner... 3 Retningslinjer og anbefalinger for anvendelse... 5 Tilgang til advarslerne... 5 En advarsel

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

FMK-online, vejledning for apoteksansatte Juni 2014 Side 1

FMK-online, vejledning for apoteksansatte Juni 2014 Side 1 Mini-vejledning for apoteksansatte Opslag på FMK Uanset om du logger ind på www.fmk-online.dk eller sundhed.dk vil du blive bedt om login. Hvis du i forvejen er logget ind, vil billedet med arbejdssted

Læs mere

Forslag til fremme af sikker medicinering

Forslag til fremme af sikker medicinering Forslag til fremme af sikker medicinering Forslag til fremme af sikker medicinering Katalog Dansk Selskab for Patientsikkerhed c/o Hvidovre Hospital, P610, Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre, tlf. 38 62

Læs mere

Krav og ønsker til det centrale FMK-system

Krav og ønsker til det centrale FMK-system Krav og ønsker til det centrale FMK-system Hjemmesygeplejens adgang til det Fælles Medicinkort Januar 2012 Version 5 CONNECTING BUSINESS & TECHNOLOGY Devoteam Consulting. Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Parallelsession A: Fire nye styrelser fire nye direktører hvordan kan de bidrage til at højne kvalitet og patientsikkerhed i danske sundhedsvæsen?

Parallelsession A: Fire nye styrelser fire nye direktører hvordan kan de bidrage til at højne kvalitet og patientsikkerhed i danske sundhedsvæsen? #patient16 Parallelsession A: Fire nye styrelser fire nye direktører hvordan kan de bidrage til at højne kvalitet og patientsikkerhed i danske sundhedsvæsen? Program 11.30 13.00 Oplæg ved de fire direktører

Læs mere

Årsrapport utilsigtede hændelser 2013 Ved Charlotte Nielsen, risikomanager Vordingborg Kommune

Årsrapport utilsigtede hændelser 2013 Ved Charlotte Nielsen, risikomanager Vordingborg Kommune Årsrapport utilsigtede hændelser 201 Ved Charlotte Nielsen, risikomanager Vordingborg Kommune 1 Årsrapport utilsigtede hændelser 201 i Vordingborg kommune. Indledning Formålet med rapporteringen af UTH

Læs mere

Vejledning om brug af Fælles Medicinkort med fokus på dokumentation og kommunikation af medicinsk behandling og sektorovergange

Vejledning om brug af Fælles Medicinkort med fokus på dokumentation og kommunikation af medicinsk behandling og sektorovergange 21-05-2015 Sag nr. 11/2035 Dokumentnr. 27309/15 Vejledning om brug af Fælles Medicinkort med fokus på dokumentation og kommunikation af medicinsk behandling og sektorovergange Formål og afgrænsning...

Læs mere