Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort
|
|
- Susanne Vestergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre informationsgrundlag ved medicinering. Når beslutningsstøtte hidtil ikke har haft stor udbredelse, skylder det flere faktorer. Projektet vil levere løsninger, som reducerer disse barrierer: 1. Der findes ikke en dansk lægemiddelterminologi - projektet leverer en ny struktureret lægemiddelterminologi 2. Det kræver ekspertviden at opbygge og vedligeholde beslutningsstøttedatabaser, og derfor vil en region eller de enkelte leverandører ikke selv kunne opbygge sådanne videndatabaser - projektet koordinerer og indsamler den viden der ligger gemt i ekspertsiloer, formaliserer den og stiller den til rådighed for den centrale service. 3. Nogle leverandør har opbygget en form for beslutningsstøtte til deres egne systemer, men det er dyrt, fagligt svært og ikke altid komplet - projektet leverer en central service med opdateret viden, som giver adgang til beslutningsstøtte som leverandørsystemerne kan tilsluttes. 4. Dårlige erfaringer med de tidligste versioner af beslutningsstøtte med lange svartider, dårlige tekniske løsninger og mangelfuld viden har fået nogle læger til at tro, at beslutningsstøtte ikke fungerer ordentligt - projektet sikrer høj sundhedsfaglig kvalitet af de data som placeres på centrale services ved at lade eksperterne være ansvarlige for den faglige udvikling og vedligeholdelse. Staten bidrager med de centrale systemer, it-kompetence, lægemiddelterminologi og anden relevant viden, samt koordinering af aktørerne. Danmark er en af verdens førende nationer inden for it til sundhedssektoren, men alligevel er der ikke så mange komplette og velfungerende beslutningsstøtteværktøjer til medicinering i anvendelse. Dette skyldes i høj grad at et standardiseret datagrundlag for beslutningsstøtte ikke findes i form af en dansk lægemiddelterminologi. Dette projekt vil udvikle en dansk lægemiddelterminologi samt centrale services og registre, således at it-baseret beslutningsstøtte bedre kan benyttes i hele sundhedsvæsenet. Når der ordineres et lægemiddel til en patient, får lægen støtte til at vurdere om den medicin der ordineres, kan være skadelig eller uhensigtsmæssig for patienten. Beslutningsstøtten fungerer sammen med det Fælles Medicinkort (FMK), og vil derfor være en integreret del af ordinationsprocessen, som den er implementeret i de decentrale medicinmoduler eller elektroniske patientjournaler (EPJ) på sygehuse og i praksis. Den medicin der er ved at blive ordineret, vil blive vurderet i forhold til en række parametre: 1. Vurdering i forhold til de allergier patienten måtte have. Vurderingen foretages ved at sammenholde lægemidlerne og deres indholdsstoffer med oplysninger i et CAVE-register. CAVE-registeret indeholder på struktureret form oplysninger om en patients allergier, reaktioner og allergiernes alvorlighedsgrad. 2. Vurdering i forhold til interaktioner med den medicin patienten allerede får. Vurderingen foretages ved at sammenholde de oplysninger der ligger i det Fælles Medicinkort (FMK) med Interaktionsdatabasen. Interaktionsdatabasen indeholder oplysninger om hvilke indholdsstoffer der interagerer med hinanden og skaber skadelige eller uønskede bivirkninger. 3. Vurdering i forhold til maksimale anbefalede doser af et indholdsstof. Vurderingen foretages ved at sammenholde det lægemiddel der er ved at blive ordineret og oplysninger om gældende ordinationer i FMK med Maks. doseringsdatabasen. De anbefalede doser for et indholdsstof kan risikere at overskrides både ved en enkelt ordination, i kombinationsmidler eller som resultat af flere lægemidler som indeholder samme stoffer. Desuden kan systemet tage hensyn til andre vigtige
2 patientinformationer, hvis disse leveres af det lokale EPJ-system, fx alder eller nedsat nyrefunktion, som har betydning for mængden af stoffer en patient kan tåle. 4. Vurdering i forhold til risikosituationer. Vurderingen foretages ved at sammenholde ordinationen med oplysninger i Risikosituationsdatabasen. Der er identificeret såkaldte risikosituationer, som er relateret til lægemidlets anvendelse 1). Et eksempel er forvekslingsfaren, når et og samme lægemiddel både benyttes i store doser til cancerbehandling og små doser til anden behandling. Beslutningsstøtte platform med services Platform for beslutningsstøtte Cave Risikosituationer Maxdosering Interaktion Datagrundlag Risikosituation DB Maxdoserings DB Interaktions-DB Beslutningsstøtteapplikation Lægemiddelterminologi Cave-register Ordination af medicin i decentrale medicinmoduler (og evt. registrering af ny cave) Beskrivelser. CAVE-registeret CAVE-registeret skal være et nationalt register med oplysninger om borgernes lægemiddelallergier. CAVEregisteret indeholder en række oplysninger om en patients allergier på struktureret form. Registeret skal kunne benyttes af borgere og sundhedspersonale til at registrere oplysninger og foretage opslag for at kontrollere, hvilke allergier, der er registreret. Desuden kan det benyttes automatisk af beslutningsstøttesystemet i forbindelse med medicinordination, til at vurdere lægemidlets indholdsstoffer i forhold til de allergier patienten måtte have. Efter indførelse af løsningen vil det således være muligt at modtage automatiske advarsler om registrerede allergier via medicinmodulet under medicinordination - selv om registreringen er sket et andet sted 1 Rapport om lægemidler involveret i alvorlige utilsigtede hændelser. Lægemiddelstyrelsens Netværk Forebyggelse af medicineringsfejl, København, 2011
3 at registrere CAVE-oplysninger via medicinmodulet, EPJ eller en webløsning. at se CAVE-oplysninger via medicinmodulet at slå op på borgerens egne oplysninger om allergier via sundhed.dk/sundhedsjournalen Når systemet er etableret kan borgere og sundhedspersonale med de nødvendige tilladelser således få et samlet overblik over en persons lægemiddelallergier på tværs af regionerne. I første omgang omfatter registeret kun allergier over for lægemidler (lægemiddel-cave), men det kan udvides til at rumme andre typer allergier. Der udarbejdes en standard, som definerer hvordan oplysningerne om CAVE skal struktureres. Standarden fastlægges af Sundhedsstyrelsen og implementeringen aftales med interessenterne, men vil være baseret på internationalt arbejde og forventes at indeholde bl.a.: hvilket præparat allergien omfatter hvilket indholdsstof allergien omfatter hvilken allergisk reaktion patienten fik hvor alvorlig reaktionen var hvor sikker vurderingen er (evt. hvilket grundlag vurderingen er foretaget på) hvem der har foretaget vurderingen Det er op til leverandørerne at afgøre, hvordan integrationen med deres EPJ/medicinmodul bedst kan ske, og hvordan de kan udnytte den information og struktur, de allerede har i EPJ/medicinmodulet fx til at udvikle avancerede funktioner, grafiske visninger el. lign. tilpasset den enkelte brugers ønsker. Interaktionsdatabasen Interaktionsdatabasen beskriver ca interaktioner mellem forskellige lægemidler baseret på deres indholdsstoffer. Databasen indeholder en kort beskrivelse af alle interaktioner og en anbefaling af, hvordan lægen kan håndtere interaktionen - fx ved at justere dosis. Desuden er der mulighed for at se mere detaljerede oplysninger for hver interaktion blandt andet i form af en kort gennemgang af den relevante litteratur med tilhørende referenceliste. Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed, original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Indholdet i databasen udarbejdes af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med en ekstern læge med speciale i klinisk farmakologi. Desuden anvendes tre konsulenter, som bistår ved tvivl om anbefalinger og konklusioner. På baggrund af erfaringerne ved brug af databasen er der identificeret forskellige forhold der kan forbedre udnyttelsen, når data i den fremtidige løsning stilles til rådighed via beslutningsstøtteapplikationen. Evidensgrundlagets basering betyder, at oplysninger fra producenternes produktresumeer ikke automatisk inkluderes i den rutinemæssige opdatering af interaktionsdatabasen. I den fremtidige løsning vil systemet tage hensyn til dette: Når der ikke findes nogen interaktion ved søgning i databasen, skal det gøres tydeligt, at interaktion ikke kan udelukkes, fordi der muligvis kan findes oplysninger om interaktioner i produktresumeet. Der kan gives et link til det relevante resume, og evt. kan resumeet på udvalgte lægemidler på markedet og nye lægemidler lægges ind i interaktionsdatabasen. I nogle tilfælde er det ukendt, hvordan to lægemidler påvirker hinanden, men der kan findes oplysninger om hvordan stofgrupperne, som lægemidlerne tilhører, påvirker hinanden (såkaldt klasseeffekt). Disse oplysninger skal tydeliggøres i den fremtidige løsning.
4 Det skal være muligt at differentiere mellem hvilke interaktioner, der skal vises i systemerne, bestemt af den enkelte læge. a. Skjul advarsler for bestemte typer interaktioner - fx grøn, gul, rød b. Skjul advarsler for specifikke dosisformer - fx. topikale, øredråber c. Skjul advarsler for en specifik kombination fx efter at have været vist første gang Risikosituationslægemidler Baggrunden for udarbejdelse af information og advarsler om Risikosituationslægemidler er indberettede utilsigtede hændelser til Dansk Patienssikkerheds Database. Andre benyttede kilder er sager fra Patientklagenævnet, hvor patienter og pårørende klager over medicineringsfejl samt alle de nyhedsbreve og temarapporter, der løbende udgives af bl.a. Patientombuddet, Sundhedsstyrelsen, Institut for Rationel Farmakoterapi, Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Sikker Patient. Til vurdering af en hændelses alvorlighed benytters WHO-klassifikation ICPS (tidligere SAC-systemet). Hvis en hændelse vurderes som alvorlig kan det involverede lægemiddel blive kategoriseret som et Risikosituationslægemiddel og tilføjet til databasen. Advarsler gælder alle styrker af et præparat, men ikke alle dispenseringsformer. I praksis betyder det, at fx opoid-plastre ikke har samme advarsler som opoid-injektionsvæsker, idet advarsler om bl.a. forveksling af mg og ml kun gælder injektionsvæsken. Derfor kan præparater med samme indholdsstof også have forskellig patientsikkerhed. Denne differentiering af advarsler på dispenseringsform sikrer, at sundhedspersonalet, når de ordinerer et lægemiddel, kun får advarsler relateret til netop den dispenseringsform, patienten skal have. Dvs. at antallet af unødvendige advarsler kan minimeres. For løbende at sikre kvaliteten og relevansen af advarslerne er der nedsat en fagkompetent redaktionsgruppe, som mødes 3-4 gange årligt for at drøfte aktuelle hændelser. Det skal, ligesom i interaktionsdatabasen, være muligt at differentiere mellem hvilke advarsler der skal vises i systemerne, bestemt af den enkelte læge. Max dosering Blandt medicineringsfejl optræder hyppigt ordination af for høj dosis, gentagne ordinationer af samme lægemiddel samt for hyppig udlevering af dosis, fx dagligt i stedet for ugentligt. Max dosering er tænkt som ordinationsstøtte i elektroniske medicineringsmoduler ved i ordinationsøjeblikket at advare om, at den sædvanlige maksimale vedligeholdelsesdosis er overskredet. Max-doserings beslutningsstøtte (eller mere korrekt advarselsdosis) består af advarsler indenfor følgende områder: orale lægemidler, næsespray og -puddere, rektalvæske og faste doserede rektale lægemidler - til voksne I.V. lægemidler - til voksne Børn Patienter med nedsat nyrefunktion Advarselsdosis for patienter med nedsat nyrefunktion vil være struktureret efter den inddeling der normalt benyttes for nedsat nyrefunktion. Nyrefunktion GFR (ml/min/1,73 m 2 ) Normal nyrefunktion > 90
5 Let nedsat nyrefunktion Moderat nedsat nyrefunktion 30 - < 60 Stærkt nedsat nyrefunktion 15 - < 30 Terminal nyreinsufficiens < 15 eller dialyse Det skal, ligesom i de øvrige moduler, være muligt at differentiere mellem hvilke advarsler der skal vises i systemerne, bestemt af den enkelte læge.
Lægemidler og patientsikkerhed - et bud fra Infomatum
Lægemidler og patientsikkerhed - et bud fra Infomatum Hvem er vi? 2004 Dansk Lægemiddel Information A/S og Den Almindelige Danske Lægeforening opretter Infomatum A/S Selskabets formål: indsamle, bearbejde
Læs mereMarie Melskens, Lægemiddelstyrelsen. Nov. 2011
Risikosituationslægemidler Marie Melskens, Lægemiddelstyrelsen Nov. 2011 Agenda Utilsigtede hændelser om medicinering i DPSD Hvorfor fokus på disse lægemidler Processen med at identificere disse lægemidler
Læs mereFælles Medicinkort. Kick - Off Region Nord Helle Balle - National Sundheds it Thomas Sonne - Lakeside
Fælles Medicinkort Kick - Off Region Nord Helle Balle - National Sundheds it Thomas Sonne - Lakeside Hvad er Fælles Medicinkort? En fælles centraldatabase med medicinoplysninger Et samlet overblik over
Læs mereHvordan kan strukturering af CAVE-oplysninger forbedre patientsikkerheden?
Hvordan kan strukturering af CAVE-oplysninger forbedre patientsikkerheden? Knut Bernstein Læge, informatiker Kell Greibe Læge, MI NSI Indhold CAVE og patientsikkerhed Udfordringer med CAVE En afgrænsning
Læs mereFælles Medicinkort og relationen til den Danske Kvalitets Model
og relationen til den Danske Kvalitets Model Ibrugtagning af det (FMK) på hospitaler kan give en god understøttelse af flere af akkrediteringsstandarderne i den del af den Danske Kvalitets Model (DDKM).
Læs mereStrategi for læring. Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed
Strategi for læring Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet Læringsenheden 2011 2 Forord Patientombuddet vil bidrage til udvikling af kvalitet
Læs mereFælles medicinkort. v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed
Fælles medicinkort v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed Medicinoplysninger opstår hos flere forskellige parter og anvendes mange forskellige steder SPECIAL LÆGE PRAKTISERENDE LÆGE
Læs mereDet Fælles Medicinkort. Godkendelseskriterier for version 1.2.6
Det Fælles Medicinkort Godkendelseskriterier for version 1.2.6 2012-07-01 Det Fælles Medicinkort - Godkendelseskriterier for version 1.2.6 Formål Dette dokument beskriver de kriterier, et system skal overholde,
Læs mereRettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen
Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis Henrik L Hansen Det Fælles Medicinkort Nye muligheder og nye udfordringer FMK består af en central
Læs mereTværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren
Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side
Læs mereHvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering?
En patienthistorie Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? Selv om maskinel dosisdispensering har været anvendt i 10 år, er der stadig begrænset viden om hvordan ordningen påvirker patientsikkerheden.
Læs mere27-04-2011. Hvordan kombineres lægemiddeløkonomi og Den Danske Kvalitetsmodel? - set fra en cheflæges synspunkt
? - set fra en cheflæges synspunkt Cheflæge Jens Friis Bak, Hospitalsenheden Vest? Lægemiddeløkonomi er ikke nævnt under akkrediteringsstandarderne Lægemiddeløkonomi er ikke nævnt under akkrediteringsstandarderne
Læs mereBeslutningsstøtte til elektronisk medicinordinationen. Læge Louise Isager Rabøl, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Beslutningsstøtte til elektronisk medicinordinationen Læge Louise Isager Rabøl, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvad er beslutningsstøtte? Computerbaserede oplysninger, redskaber og advarsler som støtte
Læs mereSundhedsaftale, Region Hovedstaden 2011-2014. Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet
Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet Nr. 11.1. Godkendt af den administrative styregruppe Dato: 26. november 2010 Bemærkninger Medicin Medicinhåndtering ved
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereReferat fra 7. FMK Klinikerforummøde
Referat fra 7. FMK Klinikerforummøde Møde afholdt: Onsdag d. 12. september 2012, kl. 10:00 14:30 hos National Sundheds it, Islands Brygge 39, 2300 København S Deltagere: Overlæge Lars Kristian Munck (RSJ)
Læs mereRegionale sygehusdokumenter - Lægemiddelgivning, ver. 5
Side 1 af 6 Sygehusvæsen - Regionale sygehusdokumenter - Generelle/tværgående patientforløbstemaer - Medicinering Regionale sygehusdokumenter Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Dokumentbrugere:
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd BF ( lykkepiller ) Tid og sted: Folketinget, onsdag den 25. maj 2011, kl. 13. Dok nr.
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 761 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Taletid: Samråd BF ( lykkepiller ) (8-9 min.) Tid og sted: Folketinget, onsdag
Læs mereDigital Medicinhåndtering i EG Sensum Bosted
Digital Medicinhåndtering i EG Sensum Bosted Louisa H. Rasmussen, Konsulent, EG Team Online lohra@eg.dk +45 7220 7698 Agenda den 26-02-2018 Medicinmodul i EG Sensum Bosted FMK (Fælles Medicinkort) DLI
Læs mereHandicap og Psykiatri Ikke-dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af ikke-dosisdispenseret medicin
Instruks Håndtering af ikke-dosisdispenseret Handicap og Psykiatri Ikke-dosisdispenseret Definition Ikke-dosisdispenseret : Lægemidler, der ophældes i doseringsæsker, dråber, salve, mixtur. Bruger af ikke-dosisdispenseret
Læs mereSalg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010
Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010 Indhold INDHOLD... 1 BAGGRUND... 2 SALGET AF SMERTESTILLENDE HÅNDKØBSLÆGEMIDLER DE SENESTE 15 ÅR... 3 Paracetamol sælger mest... 3 En del af håndkøbsmedicinen
Læs mereForebyg medicineringshændelser Masterclass i Kommunal Medicinhåndtering 2015
Forebyg medicineringshændelser Masterclass i Kommunal Medicinhåndtering 2015 Typiske risikofyldte medicineringshændelser med udgangspunkt i særlig farlige lægemidler udgangspunkt i særlig farlig situationer
Læs mereFMK arbejdsgange. Doknr 3820/16
FMK arbejdsgange 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 FMK arbejdsgange Varde Kommune... 3 Kommunikation og samarbejde med praktiserende læger om borgernes medicin... 3 Begreber:... 4 Opstart...
Læs mereElektronisk interaktionskontrol
Elektronisk interaktionskontrol test og sammenligning af nationale databaser udarbejdet af : Kell E. Greibe og Mikkel Viggers Kell E. Greibe, Læge, M.I. stud. Baggrund for undersøgelsen Kan nationale interaktionsdatabaser
Læs mereIndhold. Vejledning til FMK-online... 3. 1.0 Indledning... 3. 1.1 Definition af begreber... 3. 1.2 Adgang til FMK-online... 4
National Sundheds-it www.ssi.dk Dato: 6. juli 2014 Sagsbeh: hbal Sagsnr.: Dokumentnr.: Indhold Vejledning til FMK-online... 3 1.0 Indledning... 3 1.1 Definition af begreber... 3 1.2 Adgang til FMK-online...
Læs mereApotekernes tiltag omkring utilsigtede hændelser og forebyggelse heraf
Apotekernes tiltag omkring utilsigtede hændelser og forebyggelse heraf Netværk for Forebyggelse af Medicineringsfejl 1. juni 2012 Mette Gram-Hansen Danmarks Apotekerforening Hvor svært kan det være? 56
Læs mereWinPLC. til speciallæger i psykiatri
WinPLC til speciallæger i psykiatri WinPLC Klinikkens primære værktøj WinPLC fra A-Data Lægesystemet med de fair priser I mere end 20 år har A-Data leveret software og hardware til den primære danske sundhedssektor.
Læs mereÅrsrapport 2013. Utilsigtede hændelser i Almen Praksis
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Årsrapport 2013 Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Utilsigtede hændelser i Almen Praksis Dato 16-01-2014 Lene Bjerregård
Læs mereBilag II. Videnskabelige konklusioner
Bilag II Videnskabelige konklusioner 7 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af orale metadonlægemidler indeholdende povidon Metadon er et syntetisk opioid. Metadon
Læs mereTværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser
Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område i Region Midtjylland Dato august 2013 Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Vejledning til, hvordan det
Læs mereHvad er Fælles Medicinkort?
Hvad er Fælles Medicinkort? En fælles database med medicinoplysninger Et samlet overblik over patientens aktuelle medicinering, ifølge den læge der sidst har set patienten Giver alt sundhedspersonale adgang
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Retningslinjer for sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Ansvarsfordeling i klinikken... 4 3.0 Delegering af medicingivning...
Læs merePatientsikkerhed i tandlæge-klinikker Fokus på medicinering og FMK
Patientsikkerhed i tandlæge-klinikker Fokus på medicinering og FMK Jacob Nielsen, Overlæge, risikomanager Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed Jacob Nielsen, forudsætninger 1994, speciallæge i anæstesiologi
Læs mereMedfører elektronisk medicinordination nye fejl?
2260 VIDENSK AB Ugeskr Læger 171/33 10. august 2009 Medfører elektronisk medicinordination nye fejl? Forskningsassistent Elisabeth Flebbe, adjunkt Tina B. Jensen & lektor Povl Erik Rostgaard Andersen originalartikel
Læs mereHvad er Fælles Medicinkort? Politisk bevågenhed. Hvem står bag. Lovgrundlag. Organisering
Hvad er Fælles Medicinkort? En fælles database med medicinoplysninger Et samlet overblik over patientens aktuelle medicinering, ifølge den læge der sidst har set patienten Giver alt sundhedspersonale adgang
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.4 medicinhåndtering
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.4 medicinhåndtering Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereFMK som instrument til medicingennemgang. Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland
FMK som instrument til medicingennemgang Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland Emner Fælles Medicin Kort Begreber Kontinuitet Kommunikation Effekt versus Fortrolighed
Læs mereSeks lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed. og forslag til sikkerhedsforanstaltninger
Seks lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed og forslag til sikkerhedsforanstaltninger 2015 Alle lægemidler kan indgå i en utilsigtet hændelse, men nogle lægemidler ses hyppigere i utilsigtet
Læs mereStatusrapport for UTH i speciallægeklinik. Årsrapport 2014
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Statusrapport for UTH i speciallægeklinik Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Årsrapport 2014 Denne rapport indeholder
Læs merePatientsikkert sygehus
Patientsikkert sygehus Hvordan kan man opnå og fastholde et højt complianceniveau Ved Karen Kaae Dodt Regionshospitalet Horsens I forbindelse med operation Life deltog vi bla. i medicin afstemningspakken
Læs mereBILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel
BILAG III Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel Bemærk: Ændringerne til produktresume og indlægsseddel skal, om nødvendigt, efterfølgende opdateres af den relevante nationale myndighed
Læs merechvpe Side Patientsikkerhed årsrapport 2013
chvpe Side 1 6-6-217 Patientsikkerhed årsrapport 213 introduktion Patientsikkerhedsordningen blev indført i regionerne 24, hvor man har set en eksponentiel udvikling i rapporteringer af utilsigtede hændelser.
Læs mereFMK-online, vejledning for apoteksansatte Juni 2014 Side 1
Mini-vejledning for apoteksansatte Opslag på FMK Uanset om du logger ind på www.fmk-online.dk eller sundhed.dk vil du blive bedt om login. Hvis du i forvejen er logget ind, vil billedet med arbejdssted
Læs merePatientsikkerhed på. Christianna Marinakis, informationsfarmaceut 4/17/2018
Patientsikkerhed på Christianna Marinakis, informationsfarmaceut 2018 4/17/2018 s indsats mod lægemiddelrelaterede utilsigtede hændelser (UTH). Kan vi komme dem til livs? Medicineringsfejl er der et mønster?
Læs mereÆldre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek
Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse
Læs mereMedicineringsfejl 2008
H:S Enhed for Patientsikkerhed og H:S Klinisk Farmakologisk Enhed Medicineringsfejl 2008, Risikomanager, Hvidovre Hospital Defintioner Omfang og inddeling af medicineringsfejl Hvis skyld er det? Systemanalyse
Læs mereEnheder - opgave 1. Metronidazol suppositorier findes som 1 g Hvor mange mg metronidazol indeholder hvert suppositorie? g l mol. mg ml mmol.
Enheder - opgave 1 Metronidazol suppositorier findes som 1 g Hvor mange mg metronidazol indeholder hvert suppositorie? g l mol x 1000 mg ml mmol x 1000 / 1000 / 1000 µg µl µmol 1 1 g x 1000 1000 mg Enheder
Læs merePatientforløb og journalføring: 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation. Personalet kender og følger instruksen
Status handleplaner for Sygeplejen i CSO Egedal Kommune pr. 1.5.2018. Målepunkt Fund Gennemførte indsatser Patientforløb og journalføring: 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation. Personalet kender
Læs mereNotat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark
Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og
Læs mereResumé... 2 Fælles Medicin Kort (FMK)... 3
Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Fælles Medicin Kort (FMK)... 3 Validering af felter... 3 Vis effektueringer og recepter... 4 Sidste recept kolonnen... 4 Klausuleret tilskud... 5 Ændring af behandlingsstart
Læs mereIndhold. National Sundheds-it Sagsbeh: hbal www.ssi.dk. Sagsnr.: Dato: 8. september 2015 Dokumentnr.: Vejledning til FMK-online...
National Sundheds-it Sagsbeh: hbal www.ssi.dk Sagsnr.: Dato: 8. september 2015 Dokumentnr.: Indhold Vejledning til FMK-online... 3 1.0 Indledning... 3 1.1 Definition af begreber... 3 1.2 Adgang til FMK-online...
Læs mereHøringssvar - Nyt udkast for bekendtgørelse om adgang og registrering af lægemiddel og vaccinationsoplysninger
N O T A T Høringssvar - Nyt udkast for bekendtgørelse om adgang og registrering af lægemiddel og vaccinationsoplysninger Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har sendt et nyt udkast for bekendtgørelse
Læs merechvpe Side Patientsikkerhed årsrapport 2014
chvpe Side 1 6-6-217 Patientsikkerhed årsrapport 214 introduktion Patientsikkerhedsordningen blev indført i regionerne i 4, hvor man har set en eksponentiel udvikling i rapporteringer af utilsigtede hændelser.
Læs mereEmbedslægeinstitutionens tilsyn med plejehjem i Skibby Kommune og i Frederiksborg Amt i 2006
Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejehjem i Skibby og i Frederiksborg i 2006 Embedslægeinstitutionerne har siden 2002 udført sundhedsfaglige plejehjemstilsyn. I 2006 var det 5. gang Embedslægeinstitutionerne
Læs mereTilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem
J.nr. 4-17-151/3 P nr. 1003253007 Tilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem Adresse: Helsingborggade 16, 2100 København Ø Kommune: København Leder: Margit Lundager Dato for tilsynet: 9. juli 2008 Telefon:
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren. Benaliv 0,5 mg/ml øjendråber, suspension. Levocabastin
Indlægsseddel: Information til brugeren Benaliv 0,5 mg/ml øjendråber, suspension Levocabastin Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
Læs mereTilsynsrapport 2015 Endelig
Tilsynsrapport 2015 Endelig Helgesvej Adresse: Helgesvej 1-3, 4700 Kommune: Næstved Leder: Distriktschef, Birgitte Ettrup Telefon: 55 88 19 04 / 20 20 34 14 E-post: biett@naestved.dk Dato for tilsynet:
Læs mereNational AK løsning NSP. AK klient
National understøttelse af AK behandling - Overordnet projektbeskrivelse Dato: 30.06.2014 Version: 1.0 Udarbejdet af: NSI (TSO) Statens Seruminstitut Sektor for National Sundheds-IT www.nsi.dk Artillerivej
Læs mereUTH KLINIK FREDERIKSHAVN
UTH KLINIK FREDERIKSHAVN 1 LÆRING OM UTILSIGTEDE HÆNDELSER MELLEM SUNDHEDSAKTØRER I FREDERIKSHAVN KOMMUNE. APOTEKER PREBEN SMED JEPPESEN SÆBY APOTEK 2 BAGGRUND DPSD INDBERETNINGER HVORDAN KAN VI BRUGE
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Galieve Cool Mint, oral suspension
12. maj 2015 PRODUKTRESUMÉ for Galieve Cool Mint, oral suspension 0. D.SP.NR. 27229 1. LÆGEMIDLETS NAVN Galieve Cool Mint 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Én dosis/10 ml indeholder: 500 mg natriumalginat
Læs mereVejledning om brug af Fælles Medicinkort med fokus på dokumentation og kommunikation af medicinsk behandling og sektorovergange
21-05-2015 Sag nr. 11/2035 Dokumentnr. 27309/15 Vejledning om brug af Fælles Medicinkort med fokus på dokumentation og kommunikation af medicinsk behandling og sektorovergange Formål og afgrænsning...
Læs mereØget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap
1t Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Patientombuddets temadag den 20. november 2012 om utilsigtede hændelser i medicineringsprocessen hvad gik der galt og hvad kan vi
Læs mereBrugere under 25 år af lægemidler med melatonin
Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel
Læs mereTilsynsrapport 2015. Boligerne Anna Anchersvej. Adresse: Anna Anchers Vej 23-43, 3000 Helsingør. Kommune: Helsingør
Tilsynsrapport 2015 Boligerne Anna Anchersvej Adresse: Anna Anchers Vej 23-43, 3000 Helsingør Kommune: Helsingør Leder: Afdelingsleder Lisbeth Ahlberg Telefon: 49 28 44 28 E-post: peh43@helsingor.dk Dato
Læs mereDosisdispensering. Identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag. Version 1.2
Denne publikation er særligt rettet imod ledelse samt sundhedspersonale involveret i dosisdispenseret medicin. Dosisdispensering Identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag
Læs mereMASCC undervisningsredskab for patienter der modtager oral medicin mod deres kræftsygdom
MASCC undervisningsredskab for patienter der modtager oral medicin mod deres kræftsygdom Dette undervisningsredskab er udarbejdet for at hjælpe sundhedspersonalet i vurdering og undervisning af patienter,
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune
Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i 19. januar 2015 Sagsnr. 5-2910-5/1 Helsingør Kommune 2014 Tilsynene i Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt otte tilsynsbesøg på følgende botilbud
Læs mereRegler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen
Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Vejl. nr. 9429 af 30/06/2006
Læs mereFælles Medicinkort (FMK)
Fælles Medicinkort (FMK) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses konference: IMPLEMENTERING AF COMPLIANCE-INITIATIVER, DER VIRKER Fredag d. 12. juni 2009 Ivan Lund Pedersen, Projektchef & læge, Digital
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren. Alnok 10 mg filmovertrukne tabletter. cetirizindihydrochlorid
Indlægsseddel: Information til brugeren Alnok 10 mg filmovertrukne tabletter cetirizindihydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige
Læs mereFMK opgradering. Messedag 7.nov
Messedag 7.nov 2013 www.regionmidtjylland.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har fremlagt en ny forpligtende plan for ibrugtagning og fuld anvendelse af FMK. For regioner og praksislæger skal dette
Læs mereReagér på bivirkninger
Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning
Læs mereInteraktionsdatabasen
516 HJEMMESIDER Interaktionsdatabasen Lise Aagaard & Charlotte Gredal Et redskab til information om evidensbaserede lægemiddelinteraktioner: www.interaktionsdatabasen.dk Polyfarmaci er tiltagende, og behovet
Læs mereOverlægeforeningens politik for efteruddannelse
Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et
Læs mereBeslutningsstøtte til ordination. v./ Søren E. Tvede
Beslutningsstøtte til ordination v./ Søren E. Tvede This presentation Introduktion Ide og forudsætning Beslutningsstøtteprojektet Præparatvalg Doseringskalkulation Løsningen Effects Fremtiden Introduktion
Læs mereTilsyn og Sundheds-it. Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011
Tilsyn og Sundheds-it Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011 Sundheds-it Medicineringssystemer fx EPM FMK- fælles medicinkort EPJ-elektronisk patientjournal Prøve-svarssystemer,
Læs mereTilsynsrapport 2015. Cassiopeia. Adresse: Lundagerhaven 2, 9330 Dronninglund. Kommune: Brønderslev
Tilsynsrapport 2015 Cassiopeia Adresse: Lundagerhaven 2, 9330 Dronninglund Kommune: Brønderslev Leder: Områdeleder Eivind Grepperud, afdelingsleder Dorte Lassen Telefon: 99 45 54 70 E-post: sikkerpost@99454545.dk
Læs mereSundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Hillerød Kommune 2014 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Hillerød Kommune 2014 Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereNational implementering af telemedicinsk sårvurdering 2012-2015
Dorthe Skou Lassen, dsl@medcom.dk National implementering af telemedicinsk sårvurdering 2012-2015 Dorthe Skou Lassen MedCom Veje til udbredelse af telemedicin - 5 initiativer 1. Klinisk Integreret Hjemmemonitorering
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bemærk: Det kan efterfølgende være nødvendigt, at de relevante nationale myndigheder, i samarbejde med referencelandet, opdaterer
Læs mereOpdateret notat om lægens ansvar ved brug af FMK
Dato 23-09-2014 hra Sagsnr. 5-1010-188/1 7222 7804 Opdateret notat om lægens ansvar ved brug af FMK En læge eller tandlæge (herefter benævnt lægen ) er i medfør af autorisationslovens 17 forpligtet til
Læs mereKan et it-system øge kvalitet i medicineringen?
Elektronisk medicinering Kan et it-system øge kvalitet i medicineringen? Henriette Mabeck (hm@dsi.dk) Seniorprojektleder, ph.d. Min undren.. Hvorfor foregår mange rutiner og opgaver (incl. opgaver med
Læs mereEgenkontrol af medicinhåndtering. Ja Nej Ikke relevant
Egenkontrol af medicinhåndtering Borgers navn: Borgers cpr.nr: Dato for udført egenkontrol: Egenkontrol udført af: Generelt 1 Er medicinoversigten i overensstemmelse med dokumentationen for lægens ordination
Læs mereDet fælles medicinkort. 27. februar 2008
Det fælles medicinkort 27. februar 2008 Begreber Følgende begreber anvendes når vi taler om det fælles medicingrundlag Medicinkort Et medicinkort til alle med et dansk CPR-nummer Lægemiddelordination Lægens
Læs mereIndsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser
Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser 1. Formål Kommunerne og Region Sjælland er enige om, at det overordnede formål er at forbedre patientsikkerheden gennem en systematisk registrering,
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereDet Fælles Medicinkort. Godkendelseskriterier for version 1.2
Det Fælles Medicinkort Godkendelseskriterier for version 1.2 2010-12-17 Det Fælles Medicinkort - Godkendelseskriterier for version 1.2 Formål Dette dokument beskriver de kriterier, et system skal overholde,
Læs mereVejledning til brug af tilskudsmodulet i FMK www.fmk-online.dk
Vejledning til brug af tilskudsmodulet i FMK www.fmk-online.dk (vejledning til hele FMK kan hentes her). Gode rutiner. Det er vigtigt, at få indarbejdet en procedure der sikrer, at manglende oplysninger
Læs mereBekendtgørelse om adgang og registrering af lægemiddel- og vaccinationsoplysninger.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMDRA Sags nr.: 1200456 Dok. Nr.: 1317247 Dato: 19. februar 2014 NYT UDKAST Bekendtgørelse om adgang og registrering
Læs mereBilag 2. Medicininstruks for Elleslettegård
Bilag 2 Medicininstruks for Elleslettegård Formålet: Formålet med denne medicininstruks er at sikre en sikker medicinhåndtering og dermed at forebygge utilsigtede hændelser. Eleven skal have den rigtige
Læs mereDet nationale rapporteringssystem. DPSD Sikker medicinering
Det nationale rapporteringssystem DPSD Sikker medicinering Utilsigtede hændelser på sygehuse i DK Dansk pilotundersøgelse (DSI 2001) viste: Risiko på 5,3 % 9 % belastet af UTH 7 ekstra sengedage 40 % kan
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol
Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
Læs mereSammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem
26. november 2014 J. nr. 14/23193 Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem Baggrund Statens Serum Institut (SSI) (og tidligere
Læs mereMærkningskontrol af lægemidler. Netværk for Forebyggelse af Medicineringsfejl
Mærkningskontrol af lægemidler Netværk for Forebyggelse af Medicineringsfejl 7. maj 2008 Disposition Formål med mærkningskontrol Lovgrundlag Baggrund for mærkningskontrol Brug af Dansk PatientSikkerhedsDatabase
Læs mereEtablering af national database om børns sundhed.
Bilag A. Projektbeskrivelse for: Etablering af national database om børns sundhed. Indhold 1. Baggrund for Børnedatabase-projektet 2. Formål og metode 3. Projektets organisering 4. Den tekniske løsning
Læs mereKrav og ønsker til det centrale FMK-system
Krav og ønsker til det centrale FMK-system Hjemmesygeplejens adgang til det Fælles Medicinkort Januar 2012 Version 5 CONNECTING BUSINESS & TECHNOLOGY Devoteam Consulting. Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereTilsynsrapport 2009 Aalbæk Plejeboliger
J. nr.: 1-17- 23/4 P nr.: 1013556845 Tilsynsrapport 2009 Aalbæk Plejeboliger Adresse: Stationsvej 9, 9982 Aalbæk Kommune: Frederikshavn Leder: Områdeleder/sygeplejerske Mette Sole Dato for tilsynet: 9.
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder
Læs mere