Forslag. Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge. Lovforslag nr. L 190 Folketinget

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag. Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge. Lovforslag nr. L 190 Folketinget 2015-16"

Transkript

1 Lovforslag nr. L 190 Folketinget Fremsat den 4. maj 2016 af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby) Forslag til Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge 1. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at kommunen opretter og driver et særligt tilbud om grundskoleundervisning til tosprogede børn og unge. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for det særlige tilbuds grundskoleundervisning, herunder bevillinger og økonomiske rammer, tilbuddets omfang med hensyn til klassetrin, elevtal, specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, undervisning i fritiden, antal skoledage og rammer for klassedannelsen, elevernes undervisningstimetal og skoledagens længde. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at det særlige tilbud omfatter tilbud om optagelse i en fritidsordning. Stk. 4. Beslutninger efter stk. 1-3 træffes på møder i kommunalbestyrelsen. 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for det i 1, stk. 1, nævnte særlige tilbud om grundskoleundervisning. 3. Kommunalbestyrelsen kan henvise tosprogede børn og unge i den undervisningspligtige alder til et særligt tilbud om grundskoleundervisning efter 1, stk. 1, hvis det vurderes, at eleverne har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som andetsprog, og det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleverne til det særlige tilbud. Stk. 2. Henvisningen efter stk. 1 skal ophøre, når eleverne vurderes at kunne deltage i undervisningen i en almindelig klasse i folkeskolen og senest efter to års forløb. Stk. 3. En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med en anden kommune henvise elever til undervisning efter stk. 1 ved et tilbud om særlig grundskoleundervisning i den anden kommune. 4. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde en tosproget ung under 25 år, som ikke er i den undervisningspligtige alder, at deltage i særlig grundskoleundervisning efter 1, stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det er det mest relevante undervisningstilbud for den unge. 5. Særlige tilbud om grundskoleundervisning giver undervisning inden for børnehaveklasse og klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Stk. 2. Formålet med undervisningen er, at eleverne opnår de personlige, sociale og faglige kompetencer, der kræves for, at de hurtigst muligt kan optages i en almindelig klasse i folkeskolen, på en ungdomsuddannelse eller komme i arbejde. Stk. 3. Tilbuddet skal i øvrigt efter sit formål og i hele sit virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende frihedsog menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. 6. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte slutmål og delmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen udarbejder i det omfang, det er relevant, undervisningsplaner for de fagområder og emner, der er nævnt i stk. 1. Undervisningsplanerne skal angive udviklingen hen mod slutmålene og beskrive, på hvilke klasse- eller alderstrin der arbejdes med de forskellige fagområder og emner, samt beskrive, hvorledes det samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling. Stk. 3. I det omfang kommunalbestyrelsen ikke har fastsat slutmål og delmål, jf. stk. 1, gælder folkeskolens regler om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål). 7. Særlige tilbud om grundskoleundervisning omfatter 1) specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, 2) supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, der har brug for støtte, og som ikke kan under- Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr. 15/02614 CP000179

2 2 støttes alene ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse m.v., 3) personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, og 4) undervisning til elever, der gennem længere tid på grund af sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i det særlige tilbud. Stk. 2. Folkeskolelovens 3, stk. 2, 3 a, 5, stk. 5, 12, stk. 2, 23, stk. 1, 51, stk. 3-5, 51 a og 51 b samt regler fastsat i henhold til 51 b gælder tilsvarende for elever i særlig tilbud om grundskoleundervisning. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde elever på klassetrin vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv, jf. lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. 8. Undervisningspligtige elever, som deltager i særlig grundskoleundervisning efter denne lov, aflægger ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin folkeskolens 9 -klasseprøver. Stk. 2. Folkeskolelovens 14, stk. 1-4, om folkeskolens 9. -klasseprøver og regler fastsat i medfør heraf gælder tilsvarende for særlige tilbud om grundskoleundervisning og de i stk. 1 nævnte elever. 9. Alle udgifter til særlig tilbud om grundskoleundervisning påhviler kommunen, jf. dog stk Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af forældre til umyndige elever og af myndige elever, som deltager i undervisning i fritiden, jf. 1, stk. 2. Stk. 3. Folkeskolelovens 50, stk. 5-9, gælder tilsvarende for undervisningspligtige elever i særlige tilbud om grundskoleundervisning. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen opkræver hel eller delvis betaling af elever omfattet af 4. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen opkræver betaling for fritidsordningen af forældre til umyndige børn, der er optaget i en fritidsordning, jf. 1, stk. 3. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen yder søskendetilskud til familier med mere end ét barn i fritidsordninger, daginstitutioner m.v. og helt eller delvist fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, eller hvor sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige forhold gør sig gældende. Reglerne, der er fastsat i medfør af dagtilbudsloven om kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud og forældrenes egenbetaling, gælder tilsvarende ved ydelse af søskendetilskud og ved ydelse af helt eller delvist fripladstilskud. Stk. 7. Folkeskolelovens 50 a gælder tilsvarende for særlig tilbud om grundskoleundervisning. Stk. 8. Har en person, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i henhold til i lov om aktiv socialpolitik, undladt at betale for fritidsordningen, jf. 1, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen tilbageholde den fremtidige månedlige betaling i den fremtidige integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Stk. 9. Restancer vedrørende betaling for fritidsordningen, jf. 1, stk. 3, kan inddrives ved modregning i børne- og ungeydelsen efter reglerne i lov om en børne- og ungeydelse. 10. Kommunalbestyrelsens afgørelser om søskendetilskud og fripladstilskud, jf. 9, stk. 6, og afgørelser om afvisning af ansøgninger, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, jf. 9, stk. 7, kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. 11. Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem særlige tilbud om grundskoleundervisning og hjemmet eller dettes nærhed af undervisningspligtige elever, der har længere skolevej end 2 1/2 km i børnehaveklasse og på klassetrin, 6 km på klassetrin og 7 km på klassetrin, samt af undervisningspligtige elever, der har kortere skolevej, hvis hensynet til elevernes sikkerhed i trafikken gør det særligt påkrævet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere sørge for befordring til og fra særlige tilbud om grundskoleundervisning af syge og invaliderede undervisningspligtige elever. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på befordring mellem særlige tilbud om grundskoleundervisning og dagtilbud i henhold til lov om social service af undervisningspligtige elever, der uden for skoletiden er anbragt i daginstitution m.v. Stk. 4. Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for befordring efter stk. 1 kan opfyldes ved at henvise eleverne til offentlige trafikmidler eller ved at godtgøre deres udgifter til egen befordring. Stk. 5. Stk. 1 gælder ikke for elever, som vælger et andet undervisningssted i medfør af 12, stk. 1. Stk. 6. Stk. 2 gælder ikke for elever, som vælger et andet undervisningssted i medfør af 12, stk. 1. I disse tilfælde skal kommunalbestyrelsen afholde udgifter til befordring svarende til de udgifter, som kommunalbestyrelsen ville være forpligtet til at afholde efter stk. 2, hvis eleven havde benyttet det tilbud, som eleven er visiteret til. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan godtgøre udgifter til befordring for elever omfattet af 4, som har længere end 10 km mellem det særlige tilbud om grundskoleundervisning og hjemmet. 12. Forældre til elever i den undervisningspligtige alder har frit valg blandt særlige tilbud om grundskoleundervisning eller ligeartede tilbud i folkeskolen i bopælskommunen eller i en anden kommune, når det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til 1, stk. 2, eller folkeskolelovens 40, stk. 2. Har en elev bopæl i en anden kommune end skolekommunen, aftaler kommunalbestyrelsen i skolekommunen og kommunalbestyrelsen i bopælskommunen betalingen for elevens undervisning m.v. i særlig tilbud om grundskoleundervisning. Stk. 2. Indgås der ikke aftale om bopælskommunens betaling til skolekommunen efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen i skolekommunen kræve betaling fra bopælskommunen

3 3 for udgifterne ved elevens undervisning m.v. i henhold til stk Stk. 3. Bopælskommunens betaling til skolekommunen for undervisningen af eleven udgør bopælskommunens gennemsnitlige udgift pr. elev ved særlig grundskoleundervisning, dog højst et beløb svarende til skolekommunens tilsvarende udgift. Har bopælskommunen ikke særlige tilbud om grundskoleundervisning, betaler bopælskommunen dennes gennemsnitlige budgetterede nettoudgift pr. plads i modtagelsesklasse. Stk. 4. Bopælskommunens betaling til skolekommunen for fritidsordningen udgør bopælskommunens gennemsnitlige nettoudgift pr. barn i fritidsordning. Har bopælskommunen ikke fritidsordning, betaler bopælskommunen dennes gennemsnitlige budgetterede nettoudgift pr. plads i fritidshjem, klub m.v. for den aldersgruppe, som eleven tilhører. Stk. 5. Betalingsforpligtelsen efter stk. 3 indtræder, når eleven påbegynder undervisningen, og ophører, når eleven afslutter undervisningen. Afslutter eleven undervisningen ved sommerferiens begyndelse, betales dog for resten af skoleåret. Stk. 6. Betalingsforpligtelsen efter stk. 4 indtræder, når eleven begynder i fritidsordningen, og ophører, når eleven slutter i ordningen. 13. Forældre eller værger til umyndige børn i særlige tilbud om grundskoleundervisning kan oprette et forældreråd. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om forældrerådets sammensætning, herunder spørgsmål om medarbejder- og elevrepræsentation, også for så vidt angår myndige elever. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis henlægge sine beføjelser efter denne lov til forældrerådet bortset fra de beføjelser, der følger af arbejdsgiverkompetencen, og de beslutninger, der er nævnt i 1, stk Kommunalbestyrelsen påser, at elever, der er optaget i særlige tilbud om grundskoleundervisning i medfør af 3, stk. 1, deltager i undervisningen, og kan pålægge forældrene at give skriftlig oplysning om grunden til en elevs udeblivelse fra undervisningen. Skyldes udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan kommunalbestyrelsen forlange en lægeattest. 15. Eleverne og forældre til umyndige elever skal regelmæssigt underrettes om lærernes vurdering af elevernes udbytte af skolegangen. 16. Har et særligt tilbud om grundskoleundervisning elever på 10 år eller derover, kan eleverne danne et elevråd. 17. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan til varetagelse af lovgivnings- og vejledningsfunktioner m.v. forlange enhver oplysning om særlige tilbud om grundskoleundervisning, som ministeren skønner nødvendige, meddelt af kommunalbestyrelsen, herunder oplysninger til brug for opfølgning på de særlige tilbuds resultater eller forhold i øvrigt. Stk. 2. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan bestemme, at oplysninger, jf. stk. 1, skal leveres i elektronisk form, og kan herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem myndigheder, og om anvendelse af digital signatur i forbindelse med levering af oplysninger efter stk. 1 og Særlige tilbud om grundskoleundervisning indgår i kvalitetsrapporten for kommunens skolevæsen, jf. folkeskolelovens 40 a. Regler fastsat i medfør af 40 a gælder tilsvarende for det særlige tilbud om grundskoleundervisning. 19. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fører tilsyn med særlige tilbud om grundskoleundervisnings kvalitetsudvikling. Stk. 2. I tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling med henblik på at forbedre niveauet pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan, jf. folkeskolelovens 40 a, stk. 2, og eventuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Ministeren fastsætter en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen. 20. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan bemyndige en styrelse under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, jf. stk. 1, herunder om, at afgørelser ikke kan indbringes for ministeren. 21. Loven træder i kraft den 1. august Stk. 2. Loven ophæves den 31. juli Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

4 4 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lovforslagets baggrund 3. Lovforslagets indhold 3.1. Gældende ret Undervisning i folkeskolen i dansk som andetsprog Undervisningspligt 3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Oprettelse af særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge Eleverne Fagene, specialundervisning, prøver m.v Udgifterne til særlige tilbud om grundskoleundervisning Forældreråd m.v Kvalitetsrapporter Det almindelige kommunale tilsyn 4. Forholdet til grundlovens 76 og Danmarks internationale forpligtelser 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 7. Administrative konsekvenser for borgerene 8. Miljømæssige konsekvenser 9. Forholdet til EU-retten 10. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 11. Sammenfattende skema 1. Indledning Danmark står i disse år over for en stor udfordring med at modtage og integrere et ekstraordinært højt antal flygtninge. Den nuværende situation medfører et pres på den generelle kommunale service på blandt andet dagtilbuds-, skole- og sundhedsområdet. Regeringen og KL har derfor indgået en aftale om bedre rammer for den kommunale integrationsindsats og er her blevet enige om en række initiativer, som har til formål at sikre, at kommunerne får den fornødne fleksibilitet i rammerne for deres integrationsindsats. Som en del af aftalen får kommunerne mulighed for at etablere særlige tilbud om grundskoleundervisning som alternativ eller supplement til undervisning i folkeskolens modtagelsesklasser. Lovforslaget følger op på denne aftale. Med lovforslaget får kommunerne således mulighed for at oprette særlige tilbud om grundskoleundervisning til tosprogede børn og unge i kommunalt regi som alternativ eller supplement til folkeskolens undervisning i modtagelsesklasser. Derved forbedres kommunernes mulighed for lokalt at organisere det indledende grundskoletilbud til tosprogede børn og unge i overensstemmelse med kommunale prioriteringer, ønsker og behov. Kommunalbestyrelsens beslutning om i givet fald at oprette et særligt tilbud skal bygge på en vurdering af, at der kan tilvejebringes et undervisnings- og læringsmiljø, der både kan tilgodese elevernes faglige og sociale kompetencer. Efter lovforslaget vil særlige tilbud om grundskoleundervisning skulle oprettes som særskilte tilbud uden for rammerne af folkeskoleloven. Bestemmelserne i folkeskoleloven finder derfor ikke anvendelse for disse tilbud, medmindre det fremgår af denne lov. Fx vil bestemmelserne i folkeskoleloven om de afsluttende prøver, befordring, specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, supplerende undervisning samt bestemmelserne om kvalitetsrapporter og tilsyn finde anvendelse for de særlige tilbud om grundskoleundervisning. Særlige tilbud om grundskoleundervisning bliver efter lovforslaget ikke omfattet af folkeskolelovens bestemmelser om undervisningens organisering og tilrettelæggelse, folkeskolens undervisningstimetal, folkeskolens fagrække, formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner (Fælles Mål), folkeskolens kvalifikationskrav til lærerpersonalet, holddannelse, klassestørrelser m.v. Med lovforslaget vil kommunalbestyrelsen derved få stor frihed til at udforme det tilbud, der bedst stemmer overens med lokale prioriteringer, ønsker og behov. Undervisningen, der efter lovforslaget skal gives inden for børnehaveklassen og klassetrin, skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. 2. Lovforslagets baggrund Lovforslaget er en udmøntning af den del af regeringens aftale med kommunerne om»bedre rammer om den kommunale integrationsindsats«, som indeholder forskellige initiativer på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område. Nærværende lovforslag omhandler den del af aftalen, hvoraf det fremgår, at kommunerne skal have mulighed for at etablere særlige tilbud om grundskoleundervisning som alternativ eller supplement til undervisning i folkeskolens modtagelsesklasser. I henhold til aftalen skal ordningen indebære, at kommunerne ikke skal leve op til folkeskolelovens krav om klasseloft, timetal, lærerkvalifikationer mv., men selv træffer beslutning herom. Undervisningen skal stå mål med, hvad der al-

5 5 mindeligvis kræves i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen skal derfor opstille mål og rammer for undervisningstilbuddet, herunder om opfølgning på elevernes læring. Lovforslaget skal derved medvirke til at give kommunalbestyrelsen stor frihed til at udforme det indledende grundskoletilbud til tosprogede børn og unge, der bedst stemmer overens med de lokale prioriteringer, ønsker og behov. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling vil efter en vedtagelse af lovforslaget gå i dialog med KL om udarbejdelse af vejledningsmateriale med information til kommuner, som vælger at oprette og drive et særligt tilbud om grundskoleundervisning. Ministeriet vil gå i dialog med KL om, hvad det nærmere indhold af et sådant vejledningsmateriale mest hensigtsmæssigt kunne være. Øvrige interessenter inddrages eventuelt også i arbejdet. Det er vigtigt at få understreget vigtigheden af, at der tilvejebringes nogle undervisnings- og læringsmiljøer, der både kan tilgodese elevernes faglige og sociale kompetencer. Elever med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som andetsprog kræver særlig tilrettelagt undervisning med henblik på at imødekomme elevernes behov for faglig og sproglig udvikling. Ministeriet vil i forbindelse hermed tillige inddrage spørgsmål om behov for testmateriale til brug ved vurderingen af elevernes sproglige udvikling. I dialogen med KL vil også indgå kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter for så vidt angår de særlige tilbud. Endvidere vil spørgsmålet om information af børnene og de unge og deres forældre indgå, herunder i forhold til frit valg. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med udmøntningen af de øvrige med KL aftalte initiativer på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område. Som en del af aftalen er det besluttet at lempe krav til modtagelsesklasser, sådan at klasseloftet for modtagelsesklasser hæves fra 12 til 15, hvis det vurderes at være pædagogisk forsvarligt (og op til 18 hvis eleverne overvejende har samme sproglige baggrund), samt at kravet om højst at spænde over tre klassetrin hæves til højest fem, hvis eleverne overvejende har samme sproglige- og læringsmæssige baggrunde. Endvidere ændres reglerne, så eleverne fremover inden for rammerne af holddannelsesreglerne i folkeskolelovens 25 a, skal have alle eller en del af deres timer i modtagelsesklassen. Antallet af timer fastsættes efter en vurdering af elevens behov for basisundervisning i dansk som andetsprog for at kunne deltage og få udbytte af undervisningen i den almindelige klasse. Disse ændringer vil blive foretaget ved en ændring af bekendtgørelse nr. 690 af 20. juni 2014 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. Herudover fremgår det af aftalen med KL, at der skal være større fleksibilitet i forbindelse med sprogstimulering til flygtningebørn uden for dagtilbud. Kommunerne får i en midlertidig periode mulighed for selv at tilrettelægge rammerne, herunder det tidsmæssige omfang, for sprogstimuleringsindsatsen for nytilkomne flygtningebørn, som ikke er optaget i dagtilbud på tidspunktet for sprogvurderingen. Dette vil skabe mere fleksibilitet for kommunerne. Endelig har regeringen til hensigt at indgå hensigtserklæringer med de frie grundskolers foreninger om, at de frie skoler vil tage del i ansvaret ved at tilbyde konkrete pladser til flygtninge på skolerne. Aftalen med de frie grundskolers foreninger skal danne ramme for lokale overenskomster mellem kommuner og konkrete frie grundskoler. Hensigtserklæringerne forventes udformet som korte, frivillige, ikkejuridisk bindende aftaler mellem staten og de relevante foreninger. Regeringen har til hensigt at indgå tilsvarende hensigtserklæringer med Efterskoleforeningen og Foreningen af Frie Fagskoler om, at skolerne vil tage del i ansvaret for integrationen af nyankomne flygtningebørn ved at tilbyde konkrete pladser til uledsagede flygtninge i alderen år på skolerne. Sidstnævnte initiativer om dagtilbud, frie grundskoler og efterskoler kræver lovændring. Forslag herom indgår i udlændinge-, integrations- og boligministerens lovforslag om ændring af integrationsloven, danskuddannelsesloven, lov om almene boliger m.v. og forskellige andre love (Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge, styrket virksomhedsrettet integrationsprogram). 3. Lovforslagets indhold 3.1. Gældende ret Undervisning i folkeskolen i dansk som andetsprog Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at ethvert undervisningspligtigt barn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. folkeskolelovens 40, stk. 1. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling har ved bekendtgørelse nr. 690 af 20. juni 2014 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog fastsat en række regler om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. Det fremgår af bekendtgørelsens 2, stk. 1, at skolelederen ved optagelse efter inddragelse af fornøden sagkundskab og efter samråd med forældrene beslutter, om den enkelte elev har behov for sprogstøtte, og i givet fald hvordan eleven skal gives undervisning i dansk som andetsprog. Det fremgår af bekendtgørelsens 3, stk. 1, at hvis en tosproget

6 6 elev er i stand til at deltage i den almindelige undervisning i klassen, skal eleven det med fornøden sprogstøtte i klassen eventuelt kombineret med supplerende undervisning. I henhold til bekendtgørelsens 4, stk. 1 og 2, skal tosprogede elever, hvis behov for sprogstøtte betyder, at de ikke ved optagelsen kan deltage i den almindelige undervisning i klassen, gives basisundervisning i dansk som andetsprog. Basisundervisningen gives i modtagelsesklasser, hvor eleverne i begyndelsen har alle eller den overvejende del af deres timer, så at de efterhånden får en del af deres undervisning i en almindelig klasse, på særlige hold eller som enkeltmandsundervisning eller i udvidede modtagelsesklasser på klassetrin for tosprogede elever, der er flyttet til Danmark, efter at de er fyldt 14 år. Det fremgår af bekendtgørelsens 4, stk. 3 og 4, at elevtallet i modtagelsesklasser ikke må overstige 12 ved skoleårets begyndelse, medmindre klassen undervises af to lærere eller andet undervisende personale i fællesskab. Det skal tilstræbes, at elevtallet ikke i løbet af skoleåret kommer til at overstige 12. En modtagelsesklasse må højst omfatte tre klassetrin. Elevtallet på særlige hold må ikke overstige syv, men må spænde over flere klassetrin. Undervisningen skal tilrettelægges efter folkeskolelovens krav til fagrække, timetal og lærerkvalifikationer m.v. Mange tosprogede børn og unge begynder grundskoleundervisningen i modtagelsesklasser, da de ikke vil få udbytte af undervisningen i en almindelig klasse, fordi de ikke har tilstrækkelige sproglige forudsætninger til straks at få udbytte af undervisningen Undervisningspligten Det er fastsat i grundlovens 76, at alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen. De nærmere regler om undervisningspligten fremgår af folkeskolelovens Det er fastsat i folkeskolelovens 32, at ethvert barn, der bor her i landet, er undervisningspligtigt efter reglerne i folkeskolelovens 33-35, medmindre det omfattes af bestemmelser om undervisningspligt i anden lovgivning. Det samme gælder børn, der skal opholde sig her i landet i mindst 6 måneder. Undervisningspligten medfører pligt til at deltage i undervisningen i folkeskolens grundskole eller i en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. folkeskolelovens 33, stk. 1. Folkeskolens grundskole omfatter en børnehaveklasse og klasse. Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, og ophører den 31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. Undervisningspligten ophører dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år, jf. folkeskolelovens 34, stk. 1. Folkeskolelovens 32 om undervisningspligt omfatter alle børn, der bor eller opholder sig her i landet, uanset om de er danske statsborgere eller ej. Asylansøgere er ikke omfattet af undervisningspligten i henhold til folkeskolelovens 32. Der er i udlændingelovens 42 g, stk. 1, fastsat regler om, at disse børn skal deltage i særskilt tilrettelagt undervisning eller i en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves efter den særskilt tilrettelagte undervisning. Det er udlændingemyndighederne, som har ansvaret for denne undervisning Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Oprettelse af særlig tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge Med lovforslaget etableres den retlige ramme for, at kommunerne får mulighed for at oprette særlige kommunale tilbud om grundskoleundervisning til tosprogede børn og unge. Disse tilbud vil være et alternativ til folkeskolens undervisning i modtagelsesklasser og vil således udgøre de henviste børns grundskoletilbud. Henvisningen kan også være et supplement til modtagelsesklasser, så kommunerne fx vil kunne vælge at henvise en elev til en modtagelsesklasse i folkeskolen efter et år i tilbud om særlig grundskoleundervisning. Derved forbedres kommunernes mulighed for lokalt at organisere det indledende grundskoletilbud til tosprogede børn og unge i overensstemmelse med kommunale prioriteringer, ønsker og behov. Kommunalbestyrelsens beslutning om i givet fald at oprette et særligt tilbud skal bygge på en vurdering af, at der kan tilvejebringes et undervisnings- og læringsmiljø, der både kan tilgodese elevernes faglige og sociale kompetencer. Efter forslaget oprettes særlige tilbud om grundskoleundervisning uden for rammerne af folkeskoleloven. Bestemmelserne i folkeskoleloven finder derfor ikke anvendelse for særlige tilbud om grundskoleundervisning, medmindre det fremgår af denne lov. Med forslaget får kommunalbestyrelsen stor frihed til at udforme det indledende grundskoletilbud til børn og unge, der bedst stemmer overens med lokale prioriteringer, ønsker og behov. Beslutningen om oprettelse af særlige tilbud om grundskoleundervisning og rammerne herfor, herunder bevillinger og økonomi i øvrigt, tilbuddets omfang med hensyn til klasse-

7 7 trin, elevtal, specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, fritidsordning m.v., træffes af kommunalbestyrelsen på et møde. Der henvises til lovforslagets 1. til elever, som har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte, og hvor det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleven til en anden skole end distriktsskolen. Undervisningen, der efter forslaget gives inden for børnehaveklassen og klassetrin, skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Særlige tilbud om grundskoleundervisning skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. Tilbuddene skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Formålet med henvisning til særlig grundskoleundervisning er, at de pågældende børn og unge opnår de personlige, sociale og faglige kompetencer, der kræves for, at de hurtigst muligt kan optages i en almindelig klasse i folkeskolen, i en ungdomsuddannelse eller komme i arbejde. Der henvises til lovforslagets Eleverne Det er kommunalbestyrelsen, som vil skulle visitere og henvise tosprogede børn eller unge til særlige tilbud om grundskoleundervisning. Undervisningstilbuddet vil kunne omfatte elever op til 25 år. Kommunalbestyrelsen vil kunne henvise tosprogede børn og unge i den undervisningspligtige alder til et særligt tilbud om grundskoleundervisning, hvis det vurderes, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som andetsprog, og det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleven til det særlige tilbud om grundskoleundervisning. Der henvises til lovforslaget 3, stk. 1. Afgørelsen om henvisning til særlig grundskoleundervisning vil forudsætte, at der ud fra en konkret individuel vurdering af elevens sproglige udvikling ved fornøden inddragelse af sagkyndig bistand og eventuel brug af testmateriale konstateres et ikke uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog, der fordrer en særlig tilrettelagt undervisning med henblik på at imødekomme elevens behov for faglig og sproglig udvikling. Der må ved henvisning ikke lægges vægt på elevernes navne, etniske oprindelse, herunder forældrenes etniske oprindelse. Denne vurdering vil svare til den, som finder sted efter folkeskolelovens 5, stk. 7, med tilhørende bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog i forhold Elever i den undervisningspligtige alder, som måtte henvises til særlig grundskoleundervisning, får ret til befordring mellem det særlige tilbud om grundskoleundervisning og hjemmet på tilsvarende måde, som hvis de deltog i undervisning i deres lokale distriktsskole i henhold til folkeskoleloven. Dette svarer til folkeskolelovens bestemmelser om befordring af elever, der henvises til en anden folkeskole end distriktsskolen på baggrund af et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte. Der henvises til lovforslagets 11. Kommunen vil endvidere mod hel eller delvis betaling kunne tilbyde tosprogede unge under 25 år, som ikke er i den undervisningspligtige alder, at deltage i særlig grundskoleundervisning, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det konkret er det mest relevante undervisningstilbud. Der henvises til lovforslaget 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give fuldt eller delvist tilskud til betalingen. Der henvises til lovforslagets 9, stk. 4. Muligheden for at deltage i tilbuddet vil ophøre, når den pågældende fylder 25. Den undervisning, som tilbydes denne gruppe, er tilsvarende grundskoleundervisning inden for børnehaveklassen og klassetrin. Hensigtsmæssigheden i at tilbyde tosprogede unge over den undervisningspligtige alder at deltage i særlig grundskoleundervisning vil skulle afvejes i forhold til øvrige relevante tilbud, fx 10. klasse, danskuddannelse til voksne udlændige (fx danskuddannelse 2), ungdomsskolen eller en ungdomsuddannelse. Lovforslaget vil ikke ændre på retten til danskuddannelse i henhold til danskuddannelsesloven. Tilbuddet kan således være et supplement for de 18- til 25-årige, men det vil ikke erstatte danskuddannelsen. Målet for undervisningstilbuddet vil være at få de tosprogede børn og unge optaget i en almindelig klasse i folkeskolen, i en ungdomsuddannelse eller komme i arbejde. Eleverne vil derfor maksimalt kunne deltage i tilbuddet i to år. Overflytning til distriktsskolen af børn i den undervisningspligtige alder med henblik på undervisning i en almindelig klasse vil kunne ske tidligere på baggrund af en vurdering af eleven sproglige kompetencer. Derfor vil der løbende skulle foretages en konkret vurdering af den enkelte elevs sprogudvikling, sådan at ingen elev fastholdes unødigt i særlig grundskoleundervisning. Der henvises til lovforslagets 3, stk. 2.

8 8 Eleverne vil ikke kunne henvises til særlig grundskoleundervisning, hvis de allerede har deltaget i undervisning i en modtagelsesklasse i to år, da der er tale om et alternativ til folkeskolens undervisning i modtagelsesklasser. Der er en tilsvarende begrænsning på to år for deltagelse i folkeskolens undervisning i en modtagelsesklasse, jf. 4, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 690 af 20. juni 2014 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. Da særlig grundskoleundervisning vil være et alternativ eller supplement til undervisning i en modtagelsesklasse, kan en elev samlet set kun deltage i sammenlagt to år i de to tilbud. Forældre til børn, som henvises til særlig grundskoleundervisning, vil som udgangspunkt have frit valg af undervisningssted i bopælskommunen eller i en anden kommune. Dette svarer til, hvad der gælder efter folkeskolelovens 36, stk. 3. Forældrene vil derfor kunne vælge, at barnets skal deltage i særlig grundskoleundervisning et andet sted, hvis der er ledig kapacitet, eller deltage i et tilsvarende tilbud i folkeskolen. Det frie valg vil være begrænset af, om der er en modtagelsesklasse på den ønskede skole, og om der er plads i ordningen. Der henvises til lovforslaget 12, stk. 1. Forældre eller værger, der selv måtte ønske at sørge for, at børn omfattet af lovforslaget får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, vil ikke have pligt til at lade barnet deltage i undervisningen i et særligt tilbud om grundskoleundervisning, men kan altid søge at få deres barn optaget i en fri grundskole eller selv stå for barnets undervisning i form af hjemmeundervisning Fagene, specialundervisning, prøver m.v. Undervisningen i særlige tilbud om grundskoleundervisning vil, ligesom det gælder for fx de frie grundskoler, skulle stå mål med den undervisning, der almindeligvis kræves i folkeskolen. Der henvises til lovforslagets 5, stk. 1. Kommunalbestyrelsen vil kunne fastsætte slutmål og delmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner. Der henvises til lovforslagets 6. Det er hermed forudsat, at slutmål og delmål vil skulle stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. I det omfang det er relevant, vil kommunalbestyrelsen skulle udarbejde undervisningsplaner for de forskellige fagområder. Hvis kommunalbestyrelsen ikke selv har fastsat slutmål og delmål for undervisningen m.v., finder folkeskolens regler om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) anvendelse. At undervisningen vil skulle stå mål med folkeskolen betyder, at slutmålene og delmålene skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og dermed også med de mål, der gælder for folkeskolens undervisning. Undervisningens slutmål og delmål skal kunne sammenlignes med folkeskolens Fælles Mål, og de samme kundskabs- og færdighedsområder skal kunne findes begge steder. Tilbuddet om særlig grundskoleundervisnings slutmål og delmål behøver ikke være ligeså omfattende eller detaljerede som folkeskolens mål. Det væsentlige er, at målene er skrevet, så det bliver helt tydeligt, at en elev, som deltager i særlig grundskoleundervisning, samlet set har de samme muligheder for at bygge videre på sin skolegang, for eksempel med en ungdomsuddannelse, som om eleven havde gået i en folkeskole. Der henvises til lovforslagets 6. Kommunerne vil med tilbuddet få en stor grad af frihed med hensyn til organiseringen af modtagelsesundervisning. Der vil således i modsætning til i folkeskoleloven ikke være fastsat krav til fx timetal, lærerkvalifikationer, klasseloft og fagrække. Det er op til kommunerne særskilt at beslutte, hvilke rammer for undervisning der er relevante. Der henvises til lovforslagets 1, stk. 2. Kommunalbestyrelsens vil have ansvaret for, at personer, som ansættes til at undervise ved det særlige tilbud om grundskoleundervisning, kan varetage opgaven på forsvarlig vis. Det vil være kommunalbestyrelsen, der foretager vurderingen af, hvorvidt de personer, de ønsker at ansætte til at varetage undervisningen, har de fornødne pædagogiske og faglige forudsætninger for at varetage undervisningen i de særlige tilbud om grundskoleundervisning. Det vil sige, at personer, som ansættes til at undervise ved det særlige tilbud om grundskoleundervisning, naturligvis skal kunne varetage opgaven på forsvarlig vis de skal have fornøden pædagogisk sagkundskab, men ikke nødvendigvis i form af uddannelsen til lærer i folkeskolen. Det svarer til, hvad der gælder for de frie grundskoler. Kommunerne skal ved tilrettelæggelsen af den særlige grundskoleundervisning tilstræbe, at undervisningen knytter an til den ordinære undervisning i folkeskolen. Det kan fx være ved inddragelse af undervisningsmetoder og medarbejderkompetencer fra modtagelsesklasser, eller ved at eleverne deltager i visse dele af den almindelige undervisning i folkeskolen. Det må således forventes, at der vil være et tæt samarbejde mellem tilbuddet og folkeskolen med henblik på at sikre den bedst mulige overgang for eleven fra det særlige tilbuds grundskoleundervisning til undervisning i en almindelig klasse i folkeskolen. Særlige tilbud om grundskoleundervisning vil skulle give specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever, der måtte have behov herfor, tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, der måtte have brug for støtte, yde personlig assistance, der kunne hjælpe elever med at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen og give undervisning til elever, der

9 9 gennem længere tid på grund af sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke har kunnet undervises i tilbuddet. Der henvises til lovforslagets 7, stk. 1. Bestemmelserne i folkeskoleloven om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, supplerende undervisning eller anden faglig støtte, personlig assistance og sygeundervisning vil skulle gælde tilsvarende for særlig grundskoleundervisning, herunder i forhold til at klage til Klagenævnet for Specialundervisning. Der henvises til lovforslagets 7, stk. 2. Undervisningspligtige elever i særlige tilbud om grundskoleundervisning vil ved afslutningen af 9. klassetrin skulle aflægge folkeskolens 9.-klasseprøver. Der henvises til lovforslagets Udgifterne til særlig tilbud om grundskoleundervisning Alle udgifter til særlig grundskoleundervisning for elever i den undervisningspligtige alder vil skulle påhvile kommunerne. Kommunalbestyrelsen vil derfor ikke kunne opkræve betaling for undervisningen. Der henvises til lovforslagets 9. Der foreslås, at der vil skulle opkræves betaling for fritidsordning af forældre til børn og unge, der er optaget i en fritidsordning. Efter forslaget vil kommunalbestyrelsen skulle yde søskendetilskud til familier med mere end et barn i fritidsordninger, daginstitutioner m.v. og helt eller delvist fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, eller hvor sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige forhold gør sig gældende. Reglerne, der er fastsat i medfør af dagtilbudsloven om kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud og forældrenes egenbetaling, vil skulle gælde tilsvarende ved ydelse af søskendetilskud og ved ydelse af helt eller delvist fripladstilskud. Efter forslaget vil kommunalbestyrelsens afgørelser om søskendetilskud og fripladstilskud kunne indbringes for Ankestyrelsen. De foreslåede bestemmelser om fritidsordninger svarer til, hvad der gælder for forældre til børn og unge, der optaget i en skolefritidsordning i folkeskolen. Det samme gælder de foreslåede bestemmelser om udgifterne til ekskursioner, lejrskoler og skolerejser for så vidt angår elever i den undervisningspligtige alder. Der henvises til lovforslagets 9. Har en elev bopæl i en anden kommune end skolekommunen, vil kommunalbestyrelsen i skolekommunen og kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skulle aftale betalingen for elevens undervisning m.v. i særlige tilbud om grundskoleundervisning. Indgås der ikke aftale om bopælskommunens betaling til skolekommunen, vil kommunalbestyrelsen i skolekommunen kunne kræve betaling fra bopælskommunen for udgifterne ved elevens undervisning m.v. Bopælskommunens betaling til skolekommunen for undervisningen af eleven vil i sådanne tilfælde skulle udgøre bopælskommunens gennemsnitlige udgift pr. elev i særlige tilbud om grundskoleundervisning, dog højst et beløb svarende til skolekommunens tilsvarende udgift. Har bopælskommunen ikke særlige tilbud om grundskoleundervisning, vil bopælskommunen skulle betale dennes gennemsnitlige budgetterede nettoudgift pr. plads i modtagerklasse. Der henvises til lovforslagets 12. Bopælskommunens betaling til skolekommunen for fritidsordningen vil skulle udgøre bopælskommunens gennemsnitlige nettoudgift pr. barn i fritidsordning Forældreråd m.v. Efter forslaget vil forældre eller værger til umyndige børn i særlige tilbud om grundskoleundervisning kunne oprette et forældreråd. Der henvises til lovforslaget 13. Kommunalbestyrelsen vil bortset fra de beføjelser, der følger af arbejdsgiverkompetencen og de beslutninger, der er nævnt i 1, stk. 1-3, kunne vælge helt eller delvis at henlægge sine beføjelser efter denne lov til forældrerådet Kvalitetsrapporter Efter forslaget vil tilbud om særlig grundskoleundervisning skulle indgå i kvalitetsrapporten, som kommunalbestyrelsen hvert andet år skal udarbejde på folkeskoleområdet, jf. folkeskolelovens 40 a. Der henvises til lovforslagets 18. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes og de særlige tilbuds faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der skal tage stilling til rapporten og til opfølgning af kvalitetsrapporten. Kommunalbestyrelsens stillingtagen til kvalitetsrapporten for så vidt angår kommunens særlige tilbud om grundskoleundervisning vil fx kunne tage udgangspunkt i en vurdering af de særlige tilbuds faglige niveau og opfølgning herpå i forhold til kommunens folkeskoler. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau ud fra en helhedsvurdering ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet i det særlige tilbud. Forinden drøftelsen i

10 10 kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse om handlingsplanen fra forældrerådet, hvis der er oprettet et sådant. Handlingsplanen skal vedtages på et møde i kommunalbestyrelsen. Efter forslaget vil ministeren for børn, undervisning og ligestilling skulle føre tilsyn med kvalitetsudviklingen på særlige tilbud om grundskoleundervisning. Der henvises til lovforslagets 19. I tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet vil ministeren for børn, undervisning og ligestilling med henblik på at forbedre det faglige niveau kunne pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan. Ministeren vil fastsætte en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen. Ved vedvarende dårlig kvalitet i forhold til et særlig tilbuds undervisning forstås, at det faglige niveau ud fra en helhedsvurdering i flere på hinanden følgende år ikke svarer til det niveau, der almindeligvis må kræves i folkeskolen, herunder som det blandt andet kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater. I vurderingen af, om særlige tilbud om grundskoleundervisning udviser dårlig kvalitet, kan indgå flere forhold, hvor det centrale vil være, om elevernes præstationer lever op til de faglige mål, som er opstillet for undervisningen på de forskellige klassetrin, herunder i forhold til undervisningen i dansk som andetsprog. Hvis kvaliteten afviger i forhold til, hvad der burde forventes ud fra landsgennemsnit og elevsammensætning, vil det også kunne være et tegn på dårlig kvalitet. Termen vedvarende dårlig kvalitet hidrører fra bemærkningerne til L 170, jf. Folketingstidende , tillæg A, spalte 5794, om ændring af folkeskoleloven Det almindelige kommunale tilsyn Særlige tilbud om grundskoleundervisning vil være omfattet af det almindelige tilsyn med den kommunale forvaltning. Efter den kommunale styrelseslov varetages tilsynet af Statsforvaltningen og social- og indenrigsministeren. 4. Forholdet til grundlovens 76 og Danmarks internationale forpligtigelser Grundlovens 76 har følgende ordlyd:»alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.«det offentlige er således efter grundlovens 76, 1. pkt., forpligtet til at tilbyde gratis undervisning for børn i den undervisningspligtige alder i folkeskolen. Den nærmere udformning af dette grundskoletilbud og fastsættelsen af den undervisningspligtige alder er overladt til lovgiver. Grundlovens 76, 1. pkt., kan ikke antages at være til hinder for, at der i forhold til børn, der har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte, og som det er pædagogisk påkrævet at undervise på anden måde end i det almindelige folkeskoletilbud, etableres et særligt tilbud om grundskoleundervisning. På den baggrund er det regeringens vurdering, at den foreslåede ordning, hvorefter tosprogede børn og unge kan henvises til vederlagsfrit at modtage et særligt undervisningstilbud, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, vil være forenelig med grundlovens 76, 1. pkt. Det skal i øvrigt bemærkes, at forældre eller værger, der selv sørger for, at børn omfattet af lovforslaget får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, i overensstemmelse med, hvad der følger af grundlovens 76, 2. pkt., ikke har pligt til at lade barnet deltage i undervisningen i et særligt tilbud om grundskoleundervisning. Det er endvidere regeringens vurdering, at lovforslaget er foreneligt med Danmarks internationale forpligtigelser. Det følger af Danmarks internationale forpligtelser, jf. herved blandt andet artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (om forbud mod usaglig forskelsbehandling) sammenholdt med artikel 2 i 1. tillægsprotokol til konventionen (om retten til uddannelse), at forskelsbehandling kun er berettiget, hvis den har et legitimt formål og samtidig står i et rimeligt forhold til dette formål. Det er blandt andet anerkendt i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at det er sagligt at forskelsbehandle børn med det formål at bringe børnenes sprogkundskaber op til et tilstrækkeligt niveau, når det sikres, at børnene kommer i en almindelig klasse, når det bliver muligt. Der henvises i den forbindelse til sagsnr /03, Oršuš m.fl. mod Kroatien, pr. 172, om muligheden for at undervise romaer i særskilte klasser i Kroatien. Det er endvidere regeringens opfattelse, at forslaget står i et rimeligt forhold til dette formål. Det skyldes, at henvisning til tilbuddet alene kan ske på baggrund af en pædagogisk faglig vurdering, og at børnene kommer i en almindelig folkeskole, så snart deres sprogkundskaber giver mulighed for det. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Lovforslaget indeholder bestemmelser om kommunal oprettelse og drift af særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge og om at oprette fritidstilbud i tilknytning til undervisningstilbuddet.

11 11 Det særlige undervisningstilbud kan gives fra børnehaveklasse til og med 9. klasse i et omfang, der for den enkelte elev kan vare op til to år. Det forudsættes, at det særlige undervisningstilbud skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Tilbuddet omfattes ikke af folkeskolelovens bestemmelser om undervisningens organisering og tilrettelæggelse, herunder undervisningstimetal, fagrække, kvalifikationskrav til lærerpersonale, klasse- og holddannelser m.m. Det betyder, at kommunerne som alternativ til at optage nyankomne børn i folkeskolen i en overgangsfase på op til to år, inden de pågældende børn skal optages i folkeskolens almindelige undervisning, får frihed til at udforme de indledende grundskoletilbud til udenlandske børn og unge, der bedst stemmer overens med lokale prioriteringer, ønsker og behov. 6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 7. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. 8. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 9. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Lovforslaget giver kommunerne mulighed for at etablere særlige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske børn og unge, men det er ikke på forhånd muligt at vurdere, i hvilket omfang kommunerne vil gøre brug af lovforslagets muligheder, og hvordan kommunerne konkret vil tilrettelægge tilbuddene. Det er på den baggrund ikke muligt at opgøre de økonomiske konsekvenser af lovforslaget. Lovforslaget vil efter omstændighederne kunne indebære mindreudgifter for kommunerne sammenlignet med de udgifter, der vil være forbundet med at give de pågældende børn undervisningstilbud efter folkeskoleloven, idet tilbuddet ikke omfattes af en række af folkeskolelovens bestemmelser om undervisningens organisering m.v. Lovforslaget giver endvidere mulighed for at optage nyankomne børn i en fritidsordning på samme vilkår, der gælder for børn optaget i en skolefritidsordning i folkeskolen. Dvs. at der kan opkræves betaling efter takster, der fastsættes af kommunen, og ydes søskendetilskud og fripladstilskud m.v. efter de samme regler, der gælder efter dagtilbudsloven. Denne del af lovforslaget vil derfor som udgangspunkt ikke betyde merudgifter for kommunerne sammenlignet med de tilbud, der kan gives efter folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Samlet set kan lovforslaget forventes at indebære kommunale mindreudgifter sammenlignet med de undervisnings- og fritidstilbud, der vil skulle gives efter eksisterende lovgivning. De konkrete udgifter vil afhænge af omfanget af den kommunale anvendelse af tilbuddene, samt hvordan kommunerne vælger at tilrettelægge undervisningstilbuddene. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Positive konsekvenser/mindreudgifter Mulighed for mindreudgifter 10. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. marts 2016 til den 8. april 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Amnesty International, Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Danmarks Lærerforening, Danmarks Privatskoleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Dansk Psykolog Forening, Dansk Røde Kors, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Dignity Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination, Efterskoleforeningen, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Foreningen for Kristne Friskoler, Foreningen Nydansker, Frie Kostskolers Fællesråd, Frie Skolers Lærerforening, Institut for Menneskerettigheder, KL, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU), Landsorganisationen i Danmark, Landssamråd for PPR-chefer, Lilleskolerne, Private Gymnasier og Studenterkurser, Retspolitisk Forening, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Etniske Minoriteter, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund og Ungdomsskolernes Udviklingscenter. 11. Sammenfattende skema Negative konsekvenser/merudgifter Ingen

12 12 Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Det fremgår af stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at kommunen opretter og driver et særligt tilbud om grundskoleundervisning til tosprogede børn og unge. Ved tosprogede børn og unge forstås børn og unge, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. I dag begynder mange tosprogede børn og unge deres grundskoleundervisning i folkeskolens modtagelsesklasser, da de alt efter støtteforanstaltninger m.v. ikke forventes at ville kunne få tilstrækkelig udbytte af undervisningen i en almindelig klasse, fordi de ikke har tilstrækkelige dansksproglige forudsætninger til straks at få udbytte af undervisningen. Efter lovforslaget kan der oprettes særlige tilbud om grundskoleundervisning til sådanne tosprogede børn og unge uden for rammerne af folkeskoleloven. Undervisning ved særlige tilbud om grundskoleundervisning vil være et alternativ eller supplement til undervisning i folkeskolens modtagelsesklasser. Oprettelse af et særligt tilbud om grundskoleundervisning forudsætter, at kommunalbestyrelsen vurderer, at der er et tilstrækkeligt elevtal til at oprette et sådan tilbud, således at der kan tilvejebringes et undervisnings- og læringsmiljø, der både kan tilgodese elevernes faglige og sociale kompetencer. Det fremgår af stk. 2, at kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for det særlige tilbuds grundskoleundervisning, herunder bevillinger og økonomiske rammer, tilbuddets omfang med hensyn til klassetrin, elevtal, specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, undervisning i fritiden, antal skoledage og rammer for klassedannelsen, elevernes undervisningstimetal og skoledagens længde. Bestemmelserne i folkeskoleloven finder ikke anvendelse for særlige tilbud om grundskoleundervisning, medmindre det fremgår af loven, jf. fx lovforslagets 7. Efter stk. 3 kan kommunalbestyrelsen beslutte, at det særlige tilbud omfatter tilbud om optagelse i en fritidsordning. Beslutningen kan træffes i forbindelse med oprettelsen af et særligt tilbud om grundskoleundervisning eller på et senere tidspunkt. Fritidsordningen vil være en del af tilbuddet og vil kunne indrettes efter lokale prioriteringer, ønsker og behov. Efter lovforslagets 9, stk. 5, skal kommunalbestyrelsen opkræve betaling af forældre til børn, der er optaget i en fritidsordning. Der henvises til bemærkningerne til 9. Endelig foreslås det i stk. 4, at kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk. 1-3 træffes på møder i kommunalbestyrelsen. Det vil sige, at beslutningskompetencen ikke kan delegeres til et udvalg under kommunalbestyrelsen eller forvaltningen. Da kommunalbestyrelsens møder er offentlige, indebærer forslaget, at der sikres mulighed for, at beslutning om oprettelse af særlige tilbud om grundskoleundervisning kan blive et tema i den lokale, offentlige kommunalpolitiske debat. Til 2 Det fremgår af 2, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for det i 1, stk. 1, nævnte særlige tilbud om grundskoleundervisning. Kommunalbestyrelsen har således ansvaret for, at undervisnings- og læringsmiljøet tilgodeser elevernes faglige og sociale kompetencer, undervisningens kvalitet, herunder at undervisningen står mål med folkeskolens, at det undervisende personale har de fornødne pædagogiske og faglige forudsætninger m.m. Derved tydeliggøres det, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for styringen af det særlige tilbud om grundskoleundervisning i kommunen i overensstemmelse med bestemmelserne i den kommunale styrelseslovgivning. Det fremgår derfor af lovforslagets 18, at særlige tilbud om grundskoleundervisning indgår i kvalitetsrapporten for kommunens skolevæsen. Der henvises til bemærkningerne

13 13 til 18. Kommunalbestyrelsen har som anført også ansvaret for kvaliteten af undervisningen. Til 3 Det fremgår af stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan henvise tosprogede børn og unge i den undervisningspligtige alder til et særligt tilbud om grundskoleundervisning efter 1, stk. 1, hvis det vurderes, at eleverne har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som andetsprog, og det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleverne til det særlige tilbud. Gældende ret om henvisning af tosprogede børn til andre skoletilbud end distriktsskolen er i bemærkningerne til L 135, jf. Folketingstidende , tillæg A, spalte 6438, beskrevet sådan, at alle tosprogede elever, der ved optagelsen vurderes at have et ikke uvæsentligt sprogstøttebehov i form af undervisning i dansk som andetsprog, efter kommunalbestyrelsens beslutning kan henvises til en anden skole end distriktsskolen, hvis det er påkrævet af pædagogiske hensyn. Bestemmelsen i stk. 1, betyder, at alle tosprogede elever i den undervisningspligtige alder, som vurderes at have et ikke uvæsentligt sprogstøttebehov i form af undervisning i dansk som andetsprog, fremover efter kommunalbestyrelsens beslutning også kan henvises til særlige tilbud om grundskoleundervisning, hvis det er pædagogisk påkrævet ud fra en individuel vurdering af elevens behov. Afgørelsen om henvisning til særlige tilbud om grundskoleundervisning forudsætter, at der ud fra en konkret individuel vurdering af elevens sproglige udvikling ved fornøden inddragelse af sagkyndig bistand og eventuel brug af testmateriale konstateres et ikke uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog, der fordrer en særlig tilrettelagt undervisning med henblik på at imødekomme elevens behov for faglig og sproglig udvikling. Denne vurdering svarer til den, som finder sted efter folkeskolelovens 5, stk. 7, med tilhørende regler i bekendtgørelse nr. 690 af 20. juni 2014 om folkeskolens undervisning i dansk som andet sprog, i forhold til elever, som har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte, og hvor det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleven til en anden skole end distriktsskolen. fortsat opretholdelse af den pligtmæssige henvisning til særlig grundskoleundervisning. Når der ikke længere er et ikke uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog, skal eleven have tilbud om overførsel til distriktsskolen. For særlig grundskoleundervisning vil den højeste tidsramme for denne type af undervisning være 2 år. Da særlig grundskoleundervisning vil være et alternativ eller supplement til undervisning i en modtagelsesklasse, kan en elev kun deltage sammenlagt i to år i de to tilbud. Det vil sige, at eleven efter højst to år skal overføres til undervisning i en almindelig klasse i folkeskolen. Baggrunden herfor er et ønske om, at eleven skal integreres i et almindeligt tilbud i folkeskoleregi, så snart det er muligt. Derfor skal der løbende foretages en konkret vurdering af den enkelte elevs sprogudvikling, sådan at ingen elev fastholdes unødigt i særlige tilbud om grundskoleundervisning. Det fremgår af stk. 3, at en kommunalbestyrelse efter overenskomst med en anden kommune kan henvise elever til undervisning efter stk. 1 ved et tilbud om særlig grundskoleundervisning i den anden kommune. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til folkeskolelovens 22, stk. 1, nr. 1, hvorefter en kommunalbestyrelse efter overenskomst med en anden kommune kan henvise elever til undervisning i den anden kommunes skoler. Til 4 Det fremgår af 4, at kommunalbestyrelsen kan tilbyde en tosproget ung under 25 år, som ikke er i den undervisningspligtige alder, at deltage i særlig grundskoleundervisning efter 1, stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det er det mest relevante undervisningstilbud for den unge. Ved»unge under 25 år«forstås unge under 25 år, som er ud over den undervisningspligtige alder. I dag undervises unge udlændinge, som er under 18 år, men over den undervisningspligtige alder som udgangspunkt i dansk som andetsprog i den kommunale ungdomsskole. Unge over 18 år vil derimod være omfattet af danskuddannelseslovens målgruppe. Her gælder kommunens forpligtelse til at tilbyde danskuddannelse imidlertid alene nyankomne udlændinge. Den undervisning, som tilbydes denne gruppe, er ligeledes undervisning inden for børnehaveklassen og klassetrin. Det fremgår af stk. 2, at henvisningen efter stk. 1 skal ophøre, når eleverne vurderes at kunne deltage i undervisningen i en almindelig klasse i folkeskolen og senest efter to års forløb. Det betyder, at overflytning til distriktsskolen kan ske tidligere på baggrund af en vurdering af elevens sproglige kompetencer. Det skal løbende vurderes, om der er et behov for undervisning i dansk som andetsprog, som kan begrunde Hensigtsmæssigheden i at henvise unge over den undervisningspligtige alder til særlig grundskoleundervisning skal afvejes i forhold til øvrige relevante tilbud, fx 10. klasse, danskuddannelse til voksne udlændige (fx danskuddannelse 2), ungdomsskolen eller en ungdomsuddannelse.

14 14 Lovforslaget ændrer ikke på retten til danskuddannelse i henhold til danskuddannelsesloven. Tilbuddet kan således være et supplement for de 18- til 25-årige, men det vil ikke kunne erstatte danskuddannelsen. Eleven skal betale for udgifterne, der er forbundet med undervisningen efter 4. Der henvises til bemærkningerne til 9, stk. 4. Kommunen kan fortsat også etablere undervisningstilbud i regi af ungdomsskolen for unge tosprogede udlændinge, som ikke kan optages i folkeskolen. Efter folkeskolelovens 3, stk. 8, kan folkeskolen, hvor geografiske eller andre særlige forhold taler derfor, tilbyde voksne at deltage i folkeskolens undervisning i klassetrin. Bestemmelsen er i nogle kommuner blevet forstået som bred hjemmel til i større omfang at tilbyde unge udlændinge over 18 at deltage i folkeskolens undervisning i udvidede modtagelsesklasser (dvs. modtagelsesklasser på klassetrin for tosprogede elever, der er flyttet til Danmark, efter at de er fyldt 14 år). Det fremgår af forarbejderne til folkeskolelovens 3, stk. 8, at hensigten med den foreslåede affattelse af bestemmelsen var at foretage en præcisering af, hvornår det kan tilbydes voksne at deltage i folkeskolens undervisning, og at der dermed i lovteksten gives udtryk for, at det kun har været hensigten at lade et begrænset antal voksne deltage i folkeskolens undervisning på de ældste klassetrin i tilfælde, hvor der er langt til voksenundervisningstilbud (bemærkningerne til L 130, jf. Folketingstidende , tillæg A, spalte 2949). Ministeriet vil i forbindelse med den kommende ændring af bekendtgørelse nr. 690 af 20. juni 2014 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2, præcisere over for kommunerne, at tilbud om undervisning i folkeskolens udvidede modtagelsesklasser af voksne tosprogede alene kan ske i begrænset omfang, og kun hvis geografiske eller andre særlige forhold taler derfor, dvs. hvor der er langt til voksenundervisningstilbud. Hvis det konkret vurderes, at et grundskoletilbud konkret er det mest relevante undervisningstilbud, skal dette foregå i kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning for tosprogede børn og unge eller i regi af ungdomsskolen. Til 5 Det fremgår af stk. 1, at det særlige tilbud om grundskoleundervisning skal give undervisning inden for børnehaveklassen og klassetrin, som kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. At undervisningen skal stå mål med folkeskolens undervisning betyder, at slutmålene og delmålene, jf. nærmere lovforslagets 6, skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og dermed også med de mål, der gælder for folkeskolens undervisning. Slutmålene defineres som undervisningsmæssige pejlemærker. Uanset hvordan det særlige tilbud tilrettelægger sin undervisning, skal det formulere, hvilke kundskaber og færdigheder tilbuddets undervisning leder eleverne frem mod inden for det enkelte fag/ fagområde eller emne. Undervisningens slutmål og delmål skal kunne sammenlignes med folkeskolens mål, og de samme kundskabs- og færdighedsområder skal kunne findes begge steder. Tilbuddet om særlig grundskoleundervisnings slutmål og delmål behøver ikke være ligeså omfattende eller detaljerede som folkeskolens mål. Det væsentlige er, at målene er skrevet, så det bliver helt tydeligt, at en elev, som deltager i særlig grundskoleundervisning, samlet set har de samme muligheder for at bygge videre på sin skolegang, fx med en ungdomsuddannelse, som om eleven havde gået i en folkeskole. Det følger af stk. 2, at formålet med undervisningen er, at eleverne opnår de personlige, sociale og faglige kompetencer, der kræves for, at de hurtigst muligt kan optages i en almindelig klasse i folkeskolen, på en ungdomsuddannelse eller komme i arbejde. Forslaget skal ses i sammenhæng med kravet om, at undervisningen skal stå mål med folkeskolens undervisning, jf. stk. 1. Det fremgår af stk. 3, at tilbuddet i øvrigt efter sit formål og i hele sit virke skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Det vil således efter forslaget udtrykkeligt fremgå, at de særlige tilbud om grundskoleundervisning er forpligtede til at undervise eleverne på en sådan måde, at eleverne vil kunne lære og blandt andet derigennem kunne komme til at respektere, at det danske samfund bygger på en række grundlæggende menneske- og frihedsrettigheder, herunder forbud mod diskrimination, hvad enten det drejer sig om køn, race eller religion m.v. Dette er i bestemmelsen særligt fremhævet for så vidt angår ligestillingen mellem kønnene. Tilbuddene må derfor ikke foretage handlinger eller undladelser, som krænker kravet om, at tilbuddene skal udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for fx ligestillingen mellem kønnene. Det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for kvaliteten af undervisningen på det særlige tilbud om grundskoleundervisning og dermed også for, at undervisningen kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Der henvises til bemærkninger til lovforslagets 2. Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, svarer til, hvad der gælder for kommunale internationale grundskoler, jf. 4, stk. 2, i lov om kommunale internationale grundskoler og de frie grundskoler, herunder de internationale frie grundskoler

15 15 og skoleafdelinger, jf. 1, stk. 2, 2. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v. Til 6 Stk. 1 indebærer, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte slutmål og delmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner. Slutmålene defineres som de undervisningsmæssige pejlemærker. Uanset hvordan det særlige tilbud tilrettelægger sin undervisning, skal det formulere, hvilke kundskaber og færdigheder undervisningen leder eleverne frem mod inden for det enkelte fag/fagområde eller emne. Tilbuddet kan vælge at fastsætte slutmål for de enkelte fag, som der underviser i, eller for flere fag under ét, hvis tilbuddet har tilrettelagt tværfaglig undervisning. Delmål beskriver mål for undervisningen på bestemte tidspunkter i undervisningsforløbet for de enkelte fag/fagområder og emner. Fastsættelsen af tidspunkterne for delmålene kan variere fra fag til fag, men for alle fag/fagområder og obligatoriske emner vil gælde, at der flere gange i undervisningsforløbet skal være formuleret delmål. Delmålene skal indeholde en beskrivelse af, hvilke kundskaber og færdigheder tilbuddets undervisning leder eleverne frem mod inden for det enkelte fag/fagområde eller emne på det tidspunkt, som delmålet er fastsat for. Det er hermed forudsat, at slutmål og delmål står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Hvis slutmål og delmål ikke fastsættes, gælder folkeskolens Fælles Mål, jf. bemærkningerne til stk. 3. Stk. 2 indebærer, at kommunalbestyrelsen i det omfang, det er relevant, udarbejder undervisningsplaner for de fagområder og emner, der er nævnt i stk. 1. Undervisningsplanerne skal angive udviklingen hen mod slutmålene, beskrive, på hvilke klasse- eller alderstrin der arbejdes med de forskellige fagområder og emner, samt beskrive, hvorledes det samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling. Hvor et slutmål er tilbuddets undervisningsmæssige pejlemærke, er en undervisningsplan beskrivelsen af, hvordan slutmålene nås herunder angivelse af undervisningens progression hen imod slutmålene. Herudover skal undervisningsplanerne indeholde en beskrivelse af blandt andet, hvad der arbejdes med på de enkelte klasse- eller alderstrin, samt hvilke arbejdsmetoder der anvendes, og hvilke undervisningsmaterialer der benyttes. Som et led i udarbejdelsen af undervisningsplanen beskrives, hvorledes det samlede undervisningstilbud giver mulighed for elevens alsidige personlige udvikling. Det indebærer, at tilbuddet skal tilgodese alle sider af elevens udvikling, herunder den åndelige, intellektuelle, musiske, fysiske og sociale. Undervisningsplanerne anvendes som et redskab i undervisernes samarbejde om fag og tværfaglige forløb frem mod slutmålene for de enkelte fag med henblik på at understøtte den enkelte elevs udvikling og behov. Stk. 3 indebærer, at i det omfang, kommunalbestyrelsen ikke har fastsat slutmål og delmål, jf. stk. 1, gælder folkeskolens regler om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål). Folkeskolens Fælles Mål fastsætter nationale mål for, hvad eleverne skal lære i skolens fag og emner samt børnehaveklassen. De Fælles Mål er bindende mål og skal være styrende for undervisningen i folkeskolen. Fælles Mål er læringsmål og beskriver, hvad eleven skal lære, ikke hvad undervisningen skal indeholde. Til 7 Stk. 1, og stk. 2, skal ses i sammenhæng. Stk. 1 fastsætter, at det særlige tilbud om grundskoleundervisning skal give specialundervisning m.v., og i stk. 2 fastsættes, hvilke bestemmelser i folkeskoleloven der finder anvendelse for den pågældende aktivitet. Stk. 1, nr. 1, indebærer, at særlige tilbud om grundskoleundervisning omfatter specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Det vil sige, at særlige tilbud om grundskoleundervisning skal give specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever, der har brug for støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse m.v. Stk. 1, nr. 2, indebærer, at særlig tilbud om grundskoleundervisning omfatter supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, der har brug for støtte, og som ikke kan understøttes alene ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse m.v. Stk. 1, nr. 3, indebærer, at særlig tilbud om grundskoleundervisning omfatter personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen. Stk. 1, nr. 4, indebærer, at særlig tilbud om grundskoleundervisning omfatter undervisning til elever, der gennem længere tid på grund af sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i det særlige tilbud. Det vil sige, at elever, der gennem længere tid af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises ved det særlige tilbud, undervises i deres hjem eller på den instituti-

16 16 on, hvor de opholder sig. Det påhviler kommunalbestyrelsen at indrette undervisning på de i kommunen beliggende sygehuse, hospitaler og andre institutioner, medmindre der på anden måde sørges for børnenes undervisning. Stk. 2 indebærer, at folkeskolelovens 3, stk. 2, 3 a, 5, stk. 5, 12, stk. 2, 23, stk. 1, 51, stk. 3-5, 51 a og 51 b samt regler fastsat i henhold til 51 b gælder tilsvarende for elever i særlig tilbud om grundskoleundervisning. Det betyder, at folkeskolelovens bestemmelser om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, supplerende undervisning eller anden faglig støtte, personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, sygeundervisning og klage til Klagenævnet for Specialundervisning gælder tilsvarende for særlige tilbud om grundskoleundervisning. Stk. 3 indebærer, at kommunalbestyrelsen kan tilbyde elever på klassetrin vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv, jf. lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Bestemmelsen svarer til friskolelovens 3, stk. 5, hvorefter skolen kan tilbyde sine elever vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. Bestemmelsen skal endvidere ses i sammenhæng med vejledningslovens bestemmelser, hvorefter kommunalbestyrelsen skal sørge for, at vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv også omfatter unge, der ikke går i folkeskolen. Det kan lokalt være hensigtsmæssigt, hvis kommunen indgår et samarbejde med ungdomsuddannelserne omkring overgangen fra særlige tilbud om grundskoleundervisning til en ungdomsuddannelse. Til 8 Af stk. 1 fremgår, at undervisningspligtige elever, som deltager i særlig grundskoleundervisning, aflægger ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin folkeskolens 9.- klasseprøver. Stk. 2 indebærer, at folkeskolelovens 14, stk. 1-4, om folkeskolens 9.-klasseprøver og regler fastsat i medfør heraf gælder tilsvarende for særlige tilbud om grundskoleundervisning og de i stk. 1 nævnte elever. Af folkeskolelovens 14, stk. 1, fremgår fagene, der kan gennemføres prøver i. Af 14, stk. 2, fremgår hvilke fag, som eleverne skal aflægge prøve i. Af 14, stk. 3, fremgår hvilke fag, som eleverne herudover kan vælge at aflægge prøve i. 14, stk. 4, bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere regler om prøverne. De nærmere regler om folkeskolens 9.-klasseprøver er fastsat i bekendtgørelse nr af 16. december 2015 om folkeskolens prøver. Til 9 Stk. 1 indebærer, at kommunalbestyrelsen skal afholde alle udgifter til særlige tilbud om grundskoleundervisning, herunder udgifter til nødvendige undervisningsmidler. Som følge heraf kan der ikke opkræves forældrebetaling for undervisningen. Stk. 2 giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at opkræve betaling af forældre til børn, som deltager i undervisning i fritiden på særlig tilbud om grundskoleundervisning. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets 1, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for den enkelte skoles virksomhed, herunder undervisning i fritiden. Det er op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvorvidt og i bekræftende fald i hvilket omfang der skal tilbydes eleverne på særlig tilbud om grundskoleundervisning undervisning i fritiden. Hvis det særlige tilbud om grundskoleundervisning tilbyder eleverne undervisning i fritiden, skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, hvorvidt der skal opkræves betaling for undervisningen og i bekræftende fald fastlægge størrelsen af betalingen. Stk. 3 fastsætter, at folkeskolelovens 50, stk. 5-9, om ekskursioner, lejrskoler og skolerejser gælder tilsvarende for undervisningspligtige elever på særlige tilbud om grundskoleundervisning. Det er fastsat i folkeskolelovens 50, stk. 5, at kommunalbestyrelsen dækker alle udgifter, hvis afholdelse er en forudsætning for gennemførelsen af ekskursioner og lejrskoler. Kommunalbestyrelsen afholder desuden alle udgifter til lærernes deltagelse i skolerejser, jf. folkeskolelovens 50, stk. 6. Efter folkeskolelovens 50, stk. 7, kan kommunalbestyrelsen dog kræve, at den enkelte elevs forældre sørger for elevens forplejning under ekskursioner. Kommunalbestyrelsen kan også kræve betaling af forældrene til dækning af udgifterne til elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser. Betalingen fastsættes under hensyn til et anslået normalt sparet hjemmeforbrug. Endvidere fremgår det af folkeskolelovens 50, stk. 8, at klassens elever og forældre kan, eventuelt i samarbejde med skolen, ved fælles indsamling eller på anden måde i fællesskab tilvejebringe midler til dækning af udgifter, der ikke dækkes af kommunen. Den enkelte elevs ret til deltagelse i ekskursioner, lejrskoler og skolerejser kan ikke betinges af erlæggelse af et beløb eller en anden ydelse, jf. folkeskolelovens 50, stk. 9.

17 17 Med stk. 4 fastsættes det, at elever omfattet af 4 deltager i særlige tilbud om grundskoleundervisning mod hel eller delvis betaling af udgifterne, der er forbundet med undervisningen. Det fastsættes med stk. 5, at kommunalbestyrelsen opkræver betaling for fritidsordningen af forældre til børn, der er optaget i en fritidsordning. Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder for folkeskolen, jf. 50, stk. 2, i folkeskoleloven, hvorefter kommunalbestyrelsen opkræver betaling af forældre til børn, der er optaget i en skolefritidsordning. Vælger forældrene en folkeskole i en anden kommune end bopælskommunen med tilhørende skolefritidsordning, betaler forældrene til skolekommunen dennes takst for skolefritidsordningen, dog betales bopælskommunens takst, hvis denne er højest. Stk. 6 fastsætter, at kommunalbestyrelsen yder søskendetilskud til familier med mere end ét barn i fritidsordninger, daginstitutioner m.v. og helt eller delvist fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, eller hvor sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige forhold gør sig gældende. Reglerne, der er fastsat i medfør af dagtilbudsloven om kommunens tilskud til brug for dag-, fritidsog klubtilbud og forældrenes egenbetaling, gælder tilsvarende ved ydelse af søskendetilskud og ved ydelse af helt eller delvist fripladstilskud. Stk. 7 indebærer, at folkeskolelovens 50 a om digital selvbetjening i forbindelse med ansøgninger om helt eller delvist økonomisk fripladstilskud gælder tilsvarende for særlig tilbud om grundskoletilbud. Det er fastsat i folkeskolelovens 50 a, stk. 1, at ansøgning om helt eller delvist økonomisk fripladstilskud skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen. Efter folkeskolelovens 50 a, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen dog tilbyde, at ansøgning kan indgives på anden vis, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke kan forventes at kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning. Kommunalbestyrelsen kan desuden helt ekstraordinært også undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, jf. folkeskolelovens 50 a, stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, fx grundet sproglige vanskeligheder, der gør, at forældrene, som ønsker at søge om friplads, ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen således tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening i overensstemmelse med folkeskolelovens 50 a, stk. 2 og 3. Stk. 8 fastsætter, at hvis en person, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i henhold til i lov om aktiv socialpolitik, har undladt at betale for fritidsordningen, jf. 1, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen tilbageholde den fremtidige månedlige betaling i den fremtidige integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Den foreslåede bestemmelse svarer til, hvad der gælder for folkeskolen, jf. folkeskolelovens 50, stk. 3, hvorefter kommunalbestyrelsen kan tilbageholde den fremtidige månedlige betaling i den fremtidige integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for en person, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i henhold til i lov om aktiv socialpolitik, og som har undladt at betale for skolefritidsordning. Stk. 9 giver hjemmel til, at restancer vedrørende betaling for fritidsordningen kan inddrives ved modregning i børne- og ungeydelsen efter regler fastsat i lov om en børne- og ungeydelse. Den foreslåede bestemmelse, svarer til, hvad der gælder for folkeskolen, jf. folkeskolelovens 50, stk. 4, hvorefter restancer vedrørende betaling for skolefritidsordning kan inddrives ved modregning i børne- og ungeydelsen efter regler fastsat i lov om en børne- og ungeydelse. Til 10 Det foreslås i 10, at kommunalbestyrelsens afgørelser om søskendetilskud og fripladstilskud, jf. 9, stk. 6, og afgørelser om afvisning af ansøgninger, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, jf. 9, stk. 7, kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Den forslåede bestemmelse i 10 svarer til, hvad der gælder for folkeskolen, jf. folkeskolelovens 51, stk. 6, hvorefter afgørelser om søskendetilskud og fripladstilskud i henhold til 50, stk. 2, og afgørelser om afvisning af ansøgninger efter 50 a, stk. 1, 2. pkt., kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Til 11 Stk. 1 indebærer, at kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem særlige tilbud om grundskoleundervisning, og hjemmet eller dettes nærhed af undervisningspligtige elever, der har længere skolevej end 2 1/2 km i børnehaveklasse og på klassetrin, 6 km på klassetrin og 7 km på klassetrin, samt af undervisningspligtige elever, der har

18 18 kortere skolevej, hvis hensynet til elevernes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet. Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder for folkeskolen, jf. 26, stk. 1, i folkeskoleloven. Stk. 2 fastsætter, at kommunalbestyrelsen endvidere skal sørge for befordring til og fra særlige tilbud om grundskoleundervisning af syge og invaliderede elever i den undervisningspligtige alder. Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder for folkeskolen, jf. 26, stk. 2, i folkeskoleloven. Stk. 3 indebærer, at bestemmelserne i stk. 1-2 finder tilsvarende anvendelse på befordring mellem særlige tilbud om grundskoleundervisning og dagtilbud i henhold til lov om social service af elever i den undervisningspligtige alder, der uden for skoletiden er anbragt i daginstitution m.v. Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder for folkeskolen, jf. 26, stk. 4, i folkeskoleloven. skolekommunen, aftaler kommunalbestyrelsen i skolekommunen og kommunalbestyrelsen i bopælskommunen betalingen for elevens undervisning m.v. i særlige tilbud om grundskoleundervisning. Ved ligeartede tilbud i folkeskolen forstås tilsvarende tilbud i folkeskolens modtagelsesklasser. Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling for undervisningsudgifterne m.v. for elever, der henvises eller optages på særlig tilbud om grundskoleundervisning, og som har bopæl i en anden kommune. Betalingens størrelse fastsættes efter aftale mellem kommunalbestyrelsen i skolekommunen og kommunalbestyrelsen i bopælskommunen. Det fastsættes i stk. 2, at indgås der ikke aftale om bopælskommunens betaling til skolekommunen efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen i skolekommunen kræve betaling fra bopælskommunen for udgifterne ved elevens undervisning m.v. i henhold til stk Stk. 4 fastsætter, at kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for befordring efter stk. 1 kan opfyldes ved at henvise eleverne til offentlige trafikmidler eller ved at godtgøre deres udgifter til egen befordring. Bestemmelsen svarer til folkeskolelovens 26, stk. 5. Stk. 5 fastsætter, at stk. 1 ikke gælder for elever, som vælger et andet undervisningssted i medfør af 12, stk. 1, om frit valg af andet undervisningssted. Det vil sige, at disse elever ikke har krav på befordring betinget af afstand mellem hjem og tilbud m.v. Stk. 6 fastsætter, at stk. 2 ikke gælder for elever, som vælger et andet undervisningssted i medfør af 12, stk. 1. I disse tilfælde skal kommunalbestyrelsen afholde udgifter til befordring svarende til de udgifter, som kommunalbestyrelsen ville være forpligtet til at afholde efter stk. 2, hvis eleven havde benyttet det tilbud, som eleven er visiteret til. Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder for folkeskolen, jf. 26, stk. 7, i folkeskoleloven. Stk. 7 fastsætter, at kommunalbestyrelsen kan godtgøre udgifter til befordring for elever omfattet af 4, som har længere end 10 km mellem det særlige tilbud om grundskoleundervisning og hjemmet. Til 12 Stk. 1 fastsætter, at forældre til elever i den undervisningspligtige alder har frit valg blandt særlige tilbud om grundskoleundervisning eller ligeartede tilbud i folkeskolen i bopælskommunen eller i en anden kommune, når det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til 1, stk. 2, eller folkeskolelovens 40, stk. 2. Har en elev bopæl i en anden kommune end Stk. 3 fastsætter, at bopælskommunens betaling til skolekommunen for undervisningen af eleven udgør bopælskommunens gennemsnitlige udgift pr. elev ved særlig grundskoleundervisning, dog højst et beløb svarende til skolekommunens tilsvarende udgift. Har bopælskommunen ikke særlig tilbud om grundskoleundervisning, betaler bopælskommunen dennes gennemsnitlige budgetterede nettoudgift pr. plads i modtagelsesklasse. Der kan herudover ikke kræves betaling for elevens undervisning. Betalingen til skolekommunen udgør således den udgift, som bopælskommunen ville have haft, hvis eleven i stedet var blevet undervist i et særligt tilbud om grundskoleundervisning i bopælskommunen. Der kan dog højst opkræves et beløb, der svarer til skolekommunens tilsvarende udgift. Stk. 4 fastsætter, at bopælskommunens betaling til skolekommunen for fritidsordningen udgør bopælskommunens gennemsnitlige nettoudgift pr. barn i fritidsordning. Har bopælskommunen ikke fritidsordning, betaler bopælskommunen dennes gennemsnitlige budgetterede nettoudgift pr. plads i fritidshjem, klub m.v. for den aldersgruppe, som eleven tilhører. Betalingen til skolekommunen udgør således den udgift, som bopælskommunen ville have haft, hvis eleven i stedet var blevet optaget i en fritidsordning i bopælskommunen. Da enkelte kommuner ikke har fritidsordning, er det fastsat i stk. 4, 2. pkt., at bopælskommunens betaling i sådanne tilfælde udgør den gennemsnitlige budgetterede nettoudgift pr. plads i fritidshjem, klub m.v. for den aldersgruppe, som eleven tilhører.

19 19 Stk. 5 fastsætter, at betalingsforpligtelsen efter stk. 3 indtræder, når eleven påbegynder undervisningen, og ophører, når eleven afslutter undervisningen. Afslutter eleven undervisningen ved sommerferiens begyndelse, betales dog for resten af skoleåret. Det følger af stk. 6, at betalingsforpligtelsen efter stk. 4 indtræder, når eleven begynder i fritidsordningen, og ophører, når eleven slutter i ordningen. Til 13 Stk. 1 indebærer, at forældre eller værger til umyndige børn i særlige tilbud om grundskoleundervisning kan oprette et forældreråd. Værger for uledsagede flygtningebørn er således ligestillede med forældre i forhold til adgangen til forældrerådsarbejde. Det er op til forældrene selv ved de enkelte særlige tilbud, om de ønsker at få oprettet et forældreråd. Forældrerådet er et forum, som kan benyttes til at drøfte forhold omkring dagligdagen i særlige tilbud om grundskoleundervisning. Forældrerådet kan deltage i drøftelser om den faglige udvikling og sociale forhold og medvirke til at understøtte børnenes hverdag både fagligt og socialt. Det er fastsat i stk. 2, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om forældrerådets sammensætning, herunder spørgsmål om medarbejder- og elevrepræsentation, også for så vidt angår myndige elever. Stk. 3 fastsætter, at kommunalbestyrelsen kan henlægge sine beføjelser efter denne lov til forældrerådet bortset fra de beføjelser, der følger af arbejdsgiverkompetencen, og de beslutninger, der er nævnt i 1, stk Eksempler på opgaver for forældrerådet kan være fastsættelse af ordensregler og værdiregelsæt. Til indebærer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at påse, at elever, der er optaget i særlige tilbud om grundskoleundervisning i medfør af 3, stk. 1, deltager i undervisningen. Kommunalbestyrelsen kan pålægge forældrene at give skriftlig oplysning om grunden til en elevs udeblivelse fra undervisningen. Skyldes udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan kommunalbestyrelsen forlange en lægeattest. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at der konkret kan gives en elev tilladelse til at holde fri fra skole uden for de almindelige ferier og fridage, hvis der foreligger særlige grunde hertil. Afgørelsen om ekstraordinære ferier og fridage træffes på grundlag af en konkret vurdering af elevens behov for at holde fri sammenholdt med hensynet til undervisningen af eleven. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med folkeskolelovens 40, stk. 1, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at ethvert barn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Til indebærer, at eleverne og forældre til umyndige elever regelmæssigt skal underrettes om lærernes vurdering af elevernes udbytte af skolegangen. Det er væsentligt, at der mellem det særlige tilbud og hjemmet er et godt samarbejde om undervisningen. Ved regelmæssig underretning forstås i denne forbindelse, at underretningen sædvanligvis skal ske mindst to gange om året. Til fastsætter, at hvis et særligt tilbud om grundskoleundervisning har elever på 10 år eller derover, kan eleverne danne et elevråd. Dette svarer til, hvad der gælder for elevråd i folkeskolen, jf. 46, stk. 1, 1. pkt., i folkeskoleloven bortset fra, at det her er 5. klassetrin, som er en betingelse for elevernes ret til at danne elevråd. Da et elevråd ved tilbud om særlig grundskoleundervisning må forventes at bestå af elever med flere forskellige modersmål og dårlige danskkundskaber, vil det ofte være hensigtsmæssigt, at lederen af det særlige tilbud om grundskoleundervisning er særlig opmærksom på at bistå eleverne i forhold til deres elevrådsarbejde. Til 17 Stk. 1 fastsætter, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling til varetagelse af lovgivnings- og vejledningsfunktioner m.v. kan forlange enhver oplysning om særlige tilbud om grundskoleundervisning, som ministeren skønner nødvendig, meddelt af kommunalbestyrelsen, herunder oplysninger til brug for opfølgning på de særlige tilbuds resultater og forhold i øvrigt. Den foreslåede bestemmelse svarer til, hvad der gælder for folkeskolen, jf. folkeskolelovens 56, stk. 1, hvorefter ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan til varetagelse af blandt andet lovgivnings- og vejledningsfunktioner forlange enhver oplysning, som ministeren skønner nødvendig til udførelse af disse opgaver, meddelt af kommunalbestyrelsen og regionsrådet, og folkeskolelovens 56, stk. 2, hvorefter ministeren for børn, undervisning og ligestilling

20 20 kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe oplysninger, som ministeren skønner nødvendige til brug for opfølgning på folkeskolens resultater og forhold i øvrigt. Stk. 2 fastsætter, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan bestemme, at oplysninger, jf. stk. 1, skal leveres i elektronisk form, og kan herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder for folkeskolen, jf. folkeskolelovens 56, stk. 4, hvorefter ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan bestemme, at oplysninger, jf. folkeskolelovens 56 stk. 1 og 2, skal leveres i elektronisk form, og kan herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte nærmere regler herom. Stk. 3 fastsætter, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem myndigheder og om anvendelse af digital signatur i forbindelse med levering af oplysninger efter stk. 1 og 2. Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder for folkeskolen, jf. folkeskolelovens 56, stk. 5, hvorefter ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem myndigheder, herunder skoler, samt om anvendelse af digital signatur i forbindelse med aflevering af oplysninger efter stk Til 18 Det fremgår af 18, at særlige tilbud om grundskoleundervisning indgår i kvalitetsrapporten for kommunens skolevæsen, jf. folkeskolelovens 40 a. Regler fastsat i medfør af 40 a gælder tilsvarende for det særlige tilbud om grundskoleundervisning. Det fremgår af folkeskolelovens 40 a, stk. 1, at kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål, kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet og opfølgning herpå og kommunalbestyrelsens opfølgning på tidligere relevante kvalitetsrapporter. For så vidt angår kommunens særlige tilbud om grundskoleundervisning kan kommunalbestyrelsen fx tage udgangspunkt i en vurdering af de særlige tilbuds faglige niveau og opfølgning herpå i forhold til kommunens folkeskoler. Er niveauet i skolevæsenet eller på en skole ikke tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen endvidere som en del af kvalitetsrapporten udarbejde en handlingsplan med opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen, jf. folkeskolelovens 40 a, stk. 2. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten, herunder opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten, jf. folkeskolelovens 40 a, stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter med eventuelle handlingsplaner og skolebestyrelsernes udtalelser herom på internettet, jf. folkeskolelovens 40 a, stk. 4. De nærmere regler om kvalitetsrapporter fremgår af bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter i folkeskolen. Det betyder, at kommunalbestyrelsens vurdering af dets særlige tilbud om grundskoleundervisning som minimum skal foretages på baggrund af de oplysninger, der er opregnet i bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter i folkeskolen (navnlig resultatoplysninger om karaktergivning ved 9.-klasseprøverne, testresultater i dansk og matematik samt overgang til ungdomsuddannelse). Endvidere fremgår det af kvalitetsrapportbekendtgørelsens 9, at kvalitetsrapporten vedtages den 31. marts i lige kalenderår på baggrund af de senest tilgængelige data, der er klar i ministeriets ledelsesinformationssystem (LIS) oktober året før. Oplysningerne om de særlige tilbud om grundskoleundervisning vil derfor kan i sagens natur kun skulle fremgå af kvalitetsrapporten i det omfang, der foreligger tilgængelige data herom. Ministeriet er opmærksomt på, at der som følge af at eleverne maksimalt vil kunne være to år i tilbuddet, og at det for manges vedkommende i praksis vil kunne være af væsentligt kortere tid ofte ikke vil foreligge tilgængelige resultatoplysninger om særlige tilbud om grundskoleundervisning på måde og i samme omfang, som det er tilfældet for kommunens folkeskoler. Det vil derfor ofte være nødvendigt, at kommunalbestyrelsen i henhold til 1, stk. 2, træffer beslutning om, hvilke yderligere oplysninger der skal indgå i kvalitetsrapporten, for at kvalitetsrapporten kan give fornødent grundlag for drøftelsen af (på et møde i kommunalbestyrelsen) og stillingtagen til kvalitetsrapporten for så vidt angår særlige tilbud om grundskoleundervisning. Til 19 Stk. 1 fastsætter, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling fører tilsyn med særlige tilbud om grundskoleundervisnings kvalitetsudvikling. Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder for folkeskolen, jf. folkeskolelovens 57 d, stk. 1, hvorefter ministeren for børn, undervisning og ligestilling fører tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling. I stk. 2 er det fastsat, at i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling med

Forslag til Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske

Forslag til Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske Forslag til Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske børn og unge 1. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at kommunen opretter og driver et særligt tilbud om grundskoleundervisning

Læs mere

Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge

Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge Den fulde tekst Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om kommunale internationale grundskoler

Bekendtgørelse af lov om kommunale internationale grundskoler LBK nr 159 af 08/02/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 26. november 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/01175 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Høring vedr. lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske børn og unge

Høring vedr. lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske børn og unge Til Ministeriet for Børn, undervisning og Ligestilling DANSK FLYGTNINGEHJÆLP Borgergade 10, 3.sal DK-1300 København K Tlf: 3373 5000 www.flygtning.dk 8.4.2016 Høring vedr. lov om kommunale særlige tilbud

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen af interne skoler i dagbehandlingstilbud og

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 22, stk. 6, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Forslag. Dagtilbudslov

Forslag. Dagtilbudslov Fremsat den {FREMSAT} af Familie- og Forbrugerminister Lars Barfoed Forslag til Dagtilbudslov (lov om dag, -fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge) Afsnit I Indledning Kapitel 1 Formål 1. Formålet

Læs mere

Høringsnotat. Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)

Høringsnotat. Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning) Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 L 103 Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning Januar 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12. Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12. Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen,lov om friskoler og private

Læs mere

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af dagtilbudsloven, lov om en børne- og ungeydelse og lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Forslag. Lov om ændring af dagtilbudsloven, lov om en børne- og ungeydelse og lov om friskoler og private grundskoler m.v. Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2010-11 Fremsat den 27. januar 2011 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven, lov om en børne- og ungeydelse og lov om friskoler

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal København K Danmark. Att.: Lise Hjort Elmquist

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal København K Danmark. Att.: Lise Hjort Elmquist Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Aktuel viden om integration, der lykkes

Aktuel viden om integration, der lykkes Aktuel viden om integration, der lykkes BKF Region Midtjylland og Foreningen af socialchefer Midtjylland Fredag 10. juni kl. 9.00 10.00 Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 1 Disposition 1. Den aktuelle

Læs mere

Forslag. Lov om kommunale internationale grundskoler

Forslag. Lov om kommunale internationale grundskoler Lovforslag nr. L 130 Folketinget 2014-15 Fremsat den 29. januar 2015 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om kommunale internationale grundskoler 1. Kommunalbestyrelsen kan på

Læs mere

Notat om delegation. Generelt om delegation

Notat om delegation. Generelt om delegation Departementet Afdelingen for Grundskole, Ungdoms- og Voksenuddannelser Notat om delegation Dette notat tager udgangspunkt i de beføjelser, der i folkeskoleloven udtrykkeligt er henlagt til kommunalbestyrelsen.

Læs mere

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler BEK nr 620 af 09/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sag nr. 131.29F.031 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler

Bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler LBK nr 375 af 04/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 20. august 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 013.62S.391 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Selvevaluering på (skolens navn)

Selvevaluering på (skolens navn) Selvevaluering på (skolens navn) Forældrekreds og bestyrelse har d. / 20 i fællesskab truffet beslutning om, at tilsynet med undervisningen, føres af skolen ved selvevaluering. Skolestyrelsen er underrettet

Læs mere

Norddjurs Kommune. Analyse af skole- og dagtilbudsstrukturen i Norddjurs Kommune. Del 2.

Norddjurs Kommune. Analyse af skole- og dagtilbudsstrukturen i Norddjurs Kommune. Del 2. Norddjurs Kommune Analyse af skole- og dagtilbudsstrukturen i Norddjurs Kommune. Del 2. April 2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Muligheder for ændringer i dagtilbudsstrukturen....4 De lovgivningsmæssige

Læs mere

2009/1 LSF 212 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Fremsat den 23. april 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag.

2009/1 LSF 212 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Fremsat den 23. april 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag. 2009/1 LSF 212 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-831 Fremsat den 23. april 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag til

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Fremsat den 8. oktober 2009 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 189 Folketinget 2009-10 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 20. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Forenkling af

Læs mere

Lovændringens overordnede indhold er at præcisere en række bestemmelser om ansvarsforholdene i folkeskolen.

Lovændringens overordnede indhold er at præcisere en række bestemmelser om ansvarsforholdene i folkeskolen. Ændringer af folkeskoleloven pr. 1.8.09 1. Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen mv. Undervisningsministeriet har foretaget en vurdering af behovet for at præcisere bestemmelserne i folkeskoleloven

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om en børnefamilieydelse, lov om individuel

Læs mere

Et princip må ikke formuleres som et diktat.

Et princip må ikke formuleres som et diktat. Til Skolebestyrelsen for Skolen ved Sundet. Fra Jan Mørk Christensen Forælder til Danielle i 7u 2007-09-28 Angående de vedtagne principper for betaling ved skolerejser og lejrskoler. Jeg har tidligere

Læs mere

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel

Læs mere

Skolebus Prebens Minibusser og Movia. Skoleåret 2014/15

Skolebus Prebens Minibusser og Movia. Skoleåret 2014/15 Skolebus Prebens Minibusser og Movia Skoleåret 2014/15 Side 2 Kære forældre Velkommen til et nyt skoleår. I denne folder kan I læse om mulighederne for befordring af elever mellem skole og hjem. Skolebus

Læs mere

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 6 af 03/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 16/12556 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen

Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen I medfør af 26, stk. 7, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 25. april 1994, som ændret ved lov nr. 1140 af 21. december 1994 fastsættes:

Læs mere

Ændring af folkeskoleloven

Ændring af folkeskoleloven Ændring af folkeskoleloven Begrundelse for lovændringen I begrundelsen for lovændringen anføres det i bemærkninger, at lovændringen primært har til formål at præciserer nogle ansvarsforhold vedrørende

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen LBK nr 1534 af 11/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven Udkast af 19. oktober 2005 Fremsat den {FREMSAT} af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Integrationskontrakter, erklæring om integration

Læs mere

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven LBK nr 1820 af 23/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-8224 Senere ændringer til forskriften LOV

Læs mere

Vedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog

Vedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog Hørsholm Kommune Rådhuset, Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk

Læs mere

Vedr. Gratis buskort til skoleelever.

Vedr. Gratis buskort til skoleelever. 25-03- 2009 Vedr. Gratis buskort til skoleelever. TILSYNET Du har ved brev af 21. august 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland om Favrskov Kommunes praksis i forbindelse med udstedelse

Læs mere

Ombudsmanden rejste en sag af egen drift over for Undervisningsministeriet om elevers brug af egen computer i undervisningen i folkeskolerne.

Ombudsmanden rejste en sag af egen drift over for Undervisningsministeriet om elevers brug af egen computer i undervisningen i folkeskolerne. 2010 18-1 Folkeskoler kan ikke kræve at elever bruger egen computer i undervisningen Ombudsmanden rejste en sag af egen drift over for Undervisningsministeriet om elevers brug af egen computer i undervisningen

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Bilag 1 Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Nedenfor følger interviewguide for interviewet om de forventede konsekvenser af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Læs mere

Supplementsskrivelse om dagtilbud til børn og unge 1 - Siden sidst. 2 - Nye initiativer 2.1 - Dagtilbudsloven

Supplementsskrivelse om dagtilbud til børn og unge 1 - Siden sidst. 2 - Nye initiativer 2.1 - Dagtilbudsloven Supplementsskrivelse om dagtilbud til børn og unge 1 - Siden sidst Som en del af økonomiaftalen for 2008 mellem KL og regeringen er det aftalt, at kommunernes udgifter i 2008 løftes med 1,3 mia. kr. til

Læs mere

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning) Ministeriet for Børn og Undervisning Uddannelsesstyrelsen Svend.e.gertz@udst.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Forslag. Lov om ændring af lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Socialudvalget 2009-10 SOU alm. del Bilag 174 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af socialminister Benedikte Kiær Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v.

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Vejledning om folkeskolens indsats over for elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte

Vejledning om folkeskolens indsats over for elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte Udkast, den 4. juli 2006 Vejledning om folkeskolens indsats over for elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte Indledning Som følge af de ændringer, der sker på folkeskoleområdet

Læs mere

Retningslinjer for befordring af elever i folkeskolen mellem skole og hjem i Odsherred Kommune

Retningslinjer for befordring af elever i folkeskolen mellem skole og hjem i Odsherred Kommune Retningslinjer for befordring af elever i folkeskolen mellem skole og hjem i Odsherred Kommune Disse retningslinjer er godkendt og senest revideret af Børne- og Uddannelsesudvalget den 10. november 2015.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø

Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø LBK nr 316 af 05/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/04685 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 1 sur 8 8/11/2007 10:54 LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Accession A20060025929 Entydig dokumentidentifikation

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. Til 2. [Præcisering af kommunalbestyrelsens tilbud om en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov] Til 3.

Æ n d r i n g s f o r s l a g. Til 2. [Præcisering af kommunalbestyrelsens tilbud om en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov] Til 3. Uddannelsesudvalget L 196 - Bilag 13 Offentligt Sagsnr.: 147.354.121 Til Lovforslag nr. L 196 Af undervisningsministeren, tiltrådt af Æ n d r i n g s f o r s l a g Til 2 1) I stk. 1, 1. pkt., udgår:»,

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN. Januar 2015

STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN. Januar 2015 STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN Januar 2015 Det følger af folkeskolelovens 41, at byrådet efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne skal fastsætte en vedtægt for styrelsen af Aalborg

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Forslag. til. Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Undtagelse af visse førtidspensionssager fra behandling i rehabiliteringsteamet)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love 2013/1 LSF 51 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 017.77P.391 Fremsat den 31. oktober 2013 af undervisningsministeren (Christine

Læs mere

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens

Læs mere

2008/1 LSF 16 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016. Fremsat den 9. oktober 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespesen) Forslag.

2008/1 LSF 16 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016. Fremsat den 9. oktober 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespesen) Forslag. 2008/1 LSF 16 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Velfærdsministeriet Journalnummer: Velfærdsmin., j.nr. 2008-1796 Fremsat den 9. oktober 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespesen) Forslag

Læs mere

Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever. en vejledning

Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever. en vejledning Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever en vejledning Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever en vejledning 1 Kolofon Organisering af folkeskolens undervisning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen (Indførelse af fællesfaglig naturfagsprøve)

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen (Indførelse af fællesfaglig naturfagsprøve) Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 273 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud m.v. til friskoler og private grundskoler m.v.

Bekendtgørelse om tilskud m.v. til friskoler og private grundskoler m.v. BEK nr 702 af 30/06/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Institutionsstyrelsen, j.nr. 097.648.031 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Mit barn skal i dagtilbud! Hvordan foregår det i Randers Kommune

Mit barn skal i dagtilbud! Hvordan foregår det i Randers Kommune Mit barn skal i dagtilbud! Hvordan foregår det i Randers Kommune Hvor henvender jeg mig? I pladsanvisningen, Odinsgade 12, 8900 Randers C. Tlf.: 8915 1420 Mail: pladsanvisningen@randers.dk Pladsanvisningens

Læs mere

Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Statsforvaltningens opfattelse.

Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Statsforvaltningens opfattelse. Haderslev Kommune Gåskærgade 26 6100 Haderslev 2014-101913 Dato: 15-01-2016 Vedr. sagsnummer 14/25522 Henvendelse vedrørende mulighed for kommunalt befordringstilskud i form af gratis buskort til kørsel

Læs mere

2011/1 LSF 104 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016. Fremsat den 2. marts 2012 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag.

2011/1 LSF 104 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016. Fremsat den 2. marts 2012 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag. 2011/1 LSF 104 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-960-0002 Fremsat den 2. marts 2012 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag

Læs mere

Lov om social service (serviceloven), nr. 1096 af 21. september 2010

Lov om social service (serviceloven), nr. 1096 af 21. september 2010 Notat Til: Fra: Notat til sagen: Børne - og Familiecentret, skoler og daginstitutioner i Odder Kommune og Tandplejen, private opholdssteder samt Gerda Pedersen, Lise Gammelby, Jørgen Møholt og Mette Lunau

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen mv.

Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen mv. BEK nr 1000 af 26/10/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sagsnr. 123.713.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 20 af

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af dagtilbudsloven

Forslag. Lov om ændring af dagtilbudsloven Til lovforslag nr. L 212 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2010 Forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Fleksibel frokostordning i daginstitutioner m.v.)

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af velfærdsminister Karen Jespersen. Forslag. til Lov om ændring af lov om social service

Fremsat den {FREMSAT} af velfærdsminister Karen Jespersen. Forslag. til Lov om ændring af lov om social service Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 175 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af velfærdsminister Karen Jespersen Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Loft over egenbetaling for madservice i

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om social service. 1 of 42 04/10/2010 10:12. Oversigt (indholdsfortegnelse) Generelle bestemmelser

Bekendtgørelse af lov om social service. 1 of 42 04/10/2010 10:12. Oversigt (indholdsfortegnelse) Generelle bestemmelser 1 of 42 04/10/2010 10:12 Oversigt (indholdsfortegnelse) LBK nr 906 af 26/09/2005 Historisk (Serviceloven) Offentliggørelsesdato: 07-10-2005 Indenrigs- og Socialministeriet Vis mere... Afsnit I Kapitel

Læs mere

Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud

Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud Ankestyrelsens udtalelse til en organisation 2 0 1 4-1 7 2 5 7 8 Dato: 07-06-2017 Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud A nu B

Læs mere

Uddrag af serviceloven:

Uddrag af serviceloven: NOTAT Dato 13.11.2007 Uddrag af serviceloven: Kapitel 16 Personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje og 2) hjælp eller støtte

Læs mere

Bekendtgørelse af navneloven

Bekendtgørelse af navneloven LBK nr 1098 af 07/10/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Herved bekendtgøres lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lovbekendtgørelse nr. 314 af

Læs mere

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love

Læs mere

KAPITEL 1. FOLKESKOLENS BEGREB OG FORMÅL. 1. Folkeskolen er den kommunale skole, der tilbyder undervisning efter denne lov.

KAPITEL 1. FOLKESKOLENS BEGREB OG FORMÅL. 1. Folkeskolen er den kommunale skole, der tilbyder undervisning efter denne lov. Lov om folkeskolen 26. juni 1975 KAPITEL 1. FOLKESKOLENS BEGREB OG FORMÅL 1. Folkeskolen er den kommunale skole, der tilbyder undervisning efter denne lov. 2. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene

Læs mere

Oprettelse af børnehave sammen med friskolen

Oprettelse af børnehave sammen med friskolen Oprettelse af børnehave sammen med friskolen Indhold 1. Hvorfor børnehave og friskole? 2. Friskoleloven 3. Aldersgrænse 4. Kommunale godkendelseskriterier 5. Løn- og ansættelsesvilkår 6. Den daglige pædagogiske

Læs mere

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Bekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov LBK nr 1031 af 23/08/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar 2018 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 002.66R.351 Senere ændringer til forskriften LOV nr

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Ørestad Friskole. Hjemsted og formål

Vedtægter for den selvejende institution Ørestad Friskole. Hjemsted og formål Vedtægter for den selvejende institution Ørestad Friskole Hjemsted og formål 1 Ørestad Friskole er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution med hjemsted i Københavns kommune. Skolen er oprettet

Læs mere

30. januar 2015 FM 2015/98. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

30. januar 2015 FM 2015/98. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 30. januar 2015 FM 2015/98 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2015 om førtidspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Retten til førtidspension er betinget af, at ansøgeren har dansk

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr 786 af 15/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 153.94M.541 Senere ændringer til forskriften LOV nr 76 af

Læs mere

Kriterier for godkendelse af private leverandører af dagtilbud i Køge Kommune

Kriterier for godkendelse af private leverandører af dagtilbud i Køge Kommune Kriterier for godkendelse af private leverandører af dagtilbud i Køge Kommune I medfør af lov nr. 400 af 1. juni 2005 om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det

Læs mere

Kapitel 1. Definition. Kapitel 2. Folkeskolens formål og grundlag

Kapitel 1. Definition. Kapitel 2. Folkeskolens formål og grundlag Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen Kapitel 1 Definition 1. Folkeskolen er den kommunale skole, der efter undervisningspligtens indtræden, jf. 31, stk. 1 og 2, tilbyder børn og unge

Læs mere

Til efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler med undtagelse af skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud

Til efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler med undtagelse af skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud Til efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler med undtagelse af skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Udvalget for Børn og Unge

Udvalget for Børn og Unge Udvalget for Børn og Unge Udvalget varetager forvaltningen af kommunale opgaver for børn og unge op til 18 år (samt efterværn op til det 23. år), herunder betalingsspørgsmål vedrørende: dagtilbud klubtilbud

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen 2008/1 LSF 186 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sagsnr. 104.53A.021 Fremsat den 31. marts 2009 af undervisningsministeren

Læs mere

Plan for Slagelse Kommunes heltidsundervisning, klub og almenundervisning mv.

Plan for Slagelse Kommunes heltidsundervisning, klub og almenundervisning mv. Plan for Slagelse Kommunes heltidsundervisning, klub og almenundervisning mv. i henhold til Ungdomsskoleloven Bilag til styrelsesvedtægt for UngSlagelse Bilag til styrelsesvedtægt for UngSlagelse Ungdomsskoleplanen

Læs mere

Skolerne og deres distrikter Stk. 1. Skolens navn Registernummer

Skolerne og deres distrikter Stk. 1. Skolens navn Registernummer Indholdsfortegnelse Skolerne og deres distrikter Skolernes ordning og deres omfang Specialundervisningens placering Ordningen af den skolepsykologiske virksomhed Skolebiblioteker/ Pædagogisk Servicecenter

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen. rådsgruppe om flygtninge Spørgsmål 1. Byrådets medlemmer Til Orientering Kopi til

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen. rådsgruppe om flygtninge Spørgsmål 1. Byrådets medlemmer Til Orientering Kopi til Notat Side 1 af 6 Til Byrådets medlemmer Til Orientering Kopi til Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra den konservative bytil Aarhus Kommune rådsgruppe om flygtninge Spørgsmål 1. Hvor mange kvoteflygtninge

Læs mere

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til Udkast Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (En tidlig forebyggende indsats m.v.) 1 I lov om

Læs mere

Kompetenceplan for Børne- og Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter Folkeskoleloven

Kompetenceplan for Børne- og Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter Folkeskoleloven 5, stk. 4 Eleverne kan tilbydes undervisning i fransk i stedet for tysk på 7.-9. klassetrin 5, stk. 5 Der er mulighed for at give undervisning i fag tidligere end angivet i 5, stk. 2-4 5, stk. 6 Der gives

Læs mere

BILAG til udvalgssag: Erfaringer med modtageklasser i andre kommuner

BILAG til udvalgssag: Erfaringer med modtageklasser i andre kommuner BILAG til udvalgssag: Erfaringer med modtageklasser i andre kommuner Undervisningsudvalget har ønsket en orientering om hvordan andre kommuner, bl.a. Hørshom og Jammerbugt, organiserer sig ift. undervisningen

Læs mere

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at

Læs mere

Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren

Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren Dette notat beskriver den overordnede kompetencefordeling inden for folkeskolen under mellemformstyret. Specielt er der lagt vægt på byrådets, rådmandens

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse BEK nr 839 af 30/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 032.42S.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1173 af

Læs mere

Danska lóggávan um barnagarðar, lovbekendtgørelse nr. 26 af om social service Kapitel 4. Dagtilbud til børn

Danska lóggávan um barnagarðar, lovbekendtgørelse nr. 26 af om social service Kapitel 4. Dagtilbud til børn Skjal B Danska lóggávan um barnagarðar, lovbekendtgørelse nr. 26 af 17.01.2000 om social service 7 26. Kapitel 4 Dagtilbud til børn 7. Kommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser i dagtilbud

Læs mere

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL Danmark modtager i disse år historisk mange flygtninge. Kommunerne forventes alene i år at modtage op mod 17.000 flygtninge, ligesom der også

Læs mere

Til Undervisningsministeriet Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K

Til Undervisningsministeriet Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Til Undervisningsministeriet Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K 25.1.2015 Høringssvar til lovforslag om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og

Læs mere