NORDÅS EFFEKT SKEMA (NES) EFFEKTER I PATIENTUDDANNELSERNE. SUNDHEDSCENTER NORDÅS (Diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom og livsstilsintervention)

Transkript

1 NORDÅS EFFEKT SKEMA (NES) EFFEKTER I PATIENTUDDANNELSERNE SUNDHEDSCENTER NORDÅS (Diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom og livsstilsintervention) Viden, vækst og velfærd Nordås Effekt Skema 1

2 Effekter i patientuddannelserne, Sundhedscenter Nordås (Diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom og livsstilsintervention) Af Anette Kring, leder, MPQM, Birgit Dall Hersland, kvalitetskonsulent, MPQM, Anne Egebo Mengers, BSc. i Sociologi, Betty Dencker Hansen, fysioterapeut, samt medvirken ved sundhedsprofessionelle fra Sundhedscenter Nordås. Sundhedsafdelingen, Vejle Kommune, december Rapporten kan downloades på 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning...5 Beskrivelse af uddannelserne...6 Diabetes-patientuddannelsen...6 KOL-patientuddannelsen...7 Livsstilstilbud...7 Fremstilling af metode/evaluering...8 Stikprøve...9 Spørgeskema...9 Analysemetode...10 Wilcoxons rangsumtest...10 Resultater...10 Samlede resultater inden for de seks farvekategorier...10 Grøn: Et positiv og aktivt engagement i dagliglivet...11 Blå: Oplevelsen af kontrol og livskvalitet i hverdagen...11 Pink: Indsigt og mulighed for at tage vare på sin egen sundhedstilstand...12 Grå: en konstruktiv holdning og tilgang til egen sundhed...13 Turkis: Samarbejdet med sundhedspersoner og netværk...14 Rød kategori: En sundhedsfremmende og forebyggende adfærd...15 De fem kategorier lagt sammen til et samlet resultat...16 Opsamling på resultaterne generelt...17 NES resultater med statistisk signifikans eller trend...17 NES-resultater med specielt positive tilkendegivelser mellem %...18 KOL...18 Livsstil...19 Diabetes...19 Konklusion...20 Perspektivering

4 Bilag: Samlet signifikans tabel

5 Indledning Sundhedscenter Nordås varetager som en del af Vejle Kommunes Sundhedsafdeling den patientrettede forebyggelse, og udgør hermed en væsentlig del af den kommunale kronikerindsats. Sundhedscenter Nordås udbyder patientuddannelse til en varieret gruppe af kronikere, herunder mennesker med kronisk obstruktiv lungesygdom, mennesker med behov for hjerterehabilitering, diabetikere og kræftpatienter. Det nære sundhedsvæsen, som Sundhedscenter Nordås er en del af, har i forhold til mennesker med kronisk sygdom en opgave i at yde en indsats, der skaber effekter i forhold til borgerens liv. I kommunerne er en patient ikke kun en patient, men også en borger, der har en hverdag, et familieliv og et arbejdsliv 1. Det fordrer, at patienterne uddannes og støttes såvel i sygdomshåndtering, sygdomsmonitorering som sundhedsadfærd, og at dette sker med fokus på hverdagslivet. Derved støttes borgeren i at skabe gode resultater i forhold til sit liv. Patientuddannelserne er derfor bygget op både med komponenter, der giver patienterne sygdomsforståelse og samtidigt giver indsigt i livsstilsfaktorers betydning for sundhedstilstanden. Denne rapport beskæftiger sig med effekterne på to diagnosespecifikke tilbud, diabetes og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) 2, og en generisk livsstilsintervention i forhold til overvægt. Den sundhedspædagogiske del, som orienterer sig mod at give borgeren tiltro til at kunne ændre sundhedsadfærd, er en integreret del af alle tre tilbud. Når Sundhedscenter Nordås derfor skal opgøre effekterne af patientuddannelserne må det ske ud fra en helhedsorienteret ramme, der fanger såvel patienttilfredshed, selvoplevet livskvalitet og sundhedseffekterne af uddannelserne. Sundhedsafdelingen har siden sin etablering i forbindelse med strukturreformen afprøvet forskellige evalueringsformer til afdækning af resultater. Formålet med opgørelse af effekt og monitoreringen af sundhedsdata er løbende at sikre, at kvaliteten af ydelserne i Sundhedscenter Vejle udvikles og dokumenteres i forhold til effekt. Vi ønsker at kunne agere aktivt i forhold til de opnåede resultater, og vil gennem kvalitetsarbejdet bidrage til at udvikle og udbrede viden om effekt af rehabilitering og patientuddannelse. Denne rapports resultater baserer sig imidlertid på et af evalueringsredskaberne det såkaldte NES Nordås Effekt Skema, som rapporten beskriver nærmere i et selvstændigt kapitel. Denne indledning belyser derfor ikke NES nærmere. 1 Kommunernes Landsforening, Det nære sundhedsvæsen Et debatoplæg om kommunernes rolle i patientbehandlingen. KL Patientrettet forebyggelse af type 2 diabetes, KOL og hjerterehabilitering er de hyppigst forekommende tilbud i danske kommuner. I en kortlægning af kommunale patientrettede forebyggelsestilbud, fremgår det at 84 ud af de 98 kommuner har tilbud til mindst én af de tre diagnosegrupper. Se i øvrigt Patientrettet forebyggelse i kommunerne. Trygfondens Forebyggelsescenter/Statens Institut for Folkesundhed. Februar

6 De resultater, der præsenteres i nærværende rapport, er opgjort på patientuddannelserne for mennesker med diabetes, mennesker med KOL, samt livsstilsholdene (BMI 25-40). De tre uddannelser er udvalgt med baggrund i, at det er her NES er anvendt systematisk siden Endvidere er KOL- og diabetes uddannelsen de to ældste patientuddannelser i Vejle Kommune. Beskrivelse af uddannelserne Effekterne er opgjort indenfor tre forskellige tilbud på Sundhedscenter Nordås, nemlig diabetesuddannelsen, KOL-uddannelsen og livsstilskurserne. I de næste afsnit vil de tre tilbuds målgrupper, formål og indhold blive beskrevet nærmere. Diabetes-patientuddannelsen Målgruppe og rekruttering: Diabetes-uddannelsen er målrettet mennesker med type 2-diabetes, som er motiverede for at ændre kost og motionsvaner. Deltagerne er henvist fra egen læge eller sygehus. Formål: Formålet med uddannelsen er at øge deltagernes viden om type 2-diabetes og kost, at deltagerne finder en egnet motionsform og at de sætter mål for, hvilke ændringer de vil foretage for at styrke deres helbred. Uddannelsens indhold og opbygning: Uddannelsen strækker sig over ca. ti måneder, og består af introduktionsmøde, træning, undervisning og madlavning. De første 6 måneder er der fokus på motion, viden omkring diabetes og diabeteskost. Derefter er der opfølgningsmøder 8 og 10 måneder efter starttidspunktet. Der indgår følgende komponenter: Undervisning i type 2-diabetes Sygdomsforståelse For højt eller for lavt blodsukker Forebyggelse af senkomplikationer Fodpleje ved diabetes Brug af medicin Kontroller hos læge Fysisk træning og motionsformer Undervisning af kost og praktisk madlavning ud fra principperne for sund diabetesmad 6

7 KOL-patientuddannelsen Målgruppe og rekruttering: KOL-uddannelsen er for mennesker med KOL i let til moderat grad. Deltagerne skal være motiverede og have lyst til at ændre på deres livsstil. Deltagerne er henvist fra egen læge eller sygehus. Formål: Målet med kurset er, at deltagerne får kendskab til deres sygdom, får styrket deres fysik samt øger deres kompetencer med hensyn til at få hverdagen til at fungere på trods af deres sygdom. Uddannelsens indhold og opbygning: Uddannelsen er af ti ugers varighed, efterfulgt af opfølgning efter tre og seks måneder. Der indgår følgende komponenter: Sygdomshåndtering Kendskab til helbredsgevinster ved rygestop Viden om overvægt og undervægt i forhold til KOL Redskaber til at forebygge overvægt, undervægt og fejlernæring Sundhedsprofessionel hjælp og støtte til at gennemføre rygestop Kondition, muskelstyrke og lungekapacitet og åndenød At bryde den onde cirkel, hvor KOL-patienten får sværere ved at få luft, kommer mindre ud og derved lever isoleret Virkninger og bivirkninger ved medicin Støtte til at tage den lægeordinerede medicin korrekt Livsstilstilbud Målgruppe og rekruttering: Livsstilstilbuddet retter sig mod mennesker med et BMI mellem 30-40, mennesker med et BMI mellem 25-30, der har komplikationer i forbindelse med deres overvægt og mennesker der har haft en hurtig vægtforøgelse på grund af bivirkninger ved medicin. Deltagerne skal være motiverede og klar til lave varige livsstilsændringer. Formål: Målet med kurset er, at deltagerne opnår varigt vægttab efter små-skridt-metoden. Uddannelsens indhold og opbygning: Kurset bygger på små-skridt-metoden og strækker sig over 15 måneder. De første tre måneder er intensive med undervisningen og træning 2 til 3 gange ugentligt 5 til 6 timer pr. uge. Herefter mødes holdet tre gange til opfølgning i løbet af de resterende måneder. Ved opfølgning udveksles erfaringer, foretages individuelle målinger og der sættes mål for den kommende periode. 7

8 Der indgår følgende komponenter: Redskaber til at finde varige livsstilsændringer med udgangspunkt i deltagernes behov Undervisning i små skridt, vaner, mindful spisning, søvn og stress Kostråd, indkøb, madvaner og inspirerende madlavning Introduktion til motionsformer Erfaringsudveksling med øvrige kursister Fremstilling af metode/evaluering NES Spørgeskemaet som Sundhedscenter Nordås anvender til evaluering af de tre patientuddannelser er inspireret af leder Anette Krings studieophold på henholdsvis Kaiser Permanente, Californien, samt et besøg hos Professor Kate Lorig, Standford Universitet ( Lær at lev med kronisk sygdom ). Samtidig er der hentet konkret inspiration fra et australsk evalueringssystem ved navn HeiQ, dette var på start tidspunktet ikke oversat til dansk. NES spørgeskemaet er designet og valideret til at måle effekt af patientuddannelse, både i forhold til tilfredshed, men ligeledes i forhold til at opnå en sundhedsfremmende og forebyggende adfærd samt at øge den selvoplevede livskvalitet. NES spørgeskemaet indeholder spørgsmål inspireret af ssundhedsstyrelsens vægtstopsprojekt, som Vejle Kommune deltager i. NES spørgeskemaet lever op til Vejle Kommunes ønske om, ud fra en helhedsorienteret, ramme, at kunne dokumenterer en sundhedspædagogisk effekt af de tilbudte uddannelser. Spørgsmålene i NES har været igennem en intern valideringsproces, bl.a. med fokus på borgerens opfattelse af spørgsmålene, samt processen omkring udlevering og indsamlingen af spørgeskemaerne og dennes betydning for validiteten. I Sundhedscenter Vejle er NES implementeret som en start- og sluteffektmåling, hvor borgeren modtager identiske skemaer ved patientuddannelsens opstart samt afslutning. Borgeren udfylder derudover ved uddannelsens afslutning et evalueringsskema med henblik på at evaluere tilfredshed med uddannelsens forløb og indhold, - dette er ikke medtaget i denne rapport. NES start- og slutspørgeskemaerne indeholder i alt 28 spørgsmål. Spørgsmålene skal tilsammen afdække om formålet med patientuddannelsen er opnået. Målet er, at borgeren som følge af kurserne ændrer opfattelse og viden i forhold til deres kroniske sygdom. Spørgsmålene er inddelt i 6 kategorier af mellem 3 og 5 udsagn. Borgeren bliver bedt om at tage stilling til værdiladede udsagn, og angiver i hvilken grad han/hun er enig med udsagnet. Dertil har borgeren 4 svarmuligheder, på nær 4 udsagn i blok 8, hvor man kan svare ja eller nej. De 6 forskellige kategorier, er farvekodede under analysen, se bilag1. 8

9 De 6 kategorier er følgende: - En sundhedsfremmende og forebyggende adfærd (rød) - Et positivt og aktivt engagement i dagliglivet (grøn) - Oplevelsen af kontrol og livskvalitet i hverdagen (blå) - Indsigt og mulighed for at tage vare på sin egen sundhedstilstand (pink) - En konstruktiv holdning og tilgang til egen sundhed (grå) - Samarbejdet mellem sundhedspersoner og netværk (turkis) I spørgeskemaet er udsagnene mikset på tilfældig vis, med henblik på at undgå at automatisere afkrydsningen, spørgsmålene er dels positivt, dels negativt ladede, og mikset har sikret, at de negativt formulerede spørgsmål ikke blev stillet i en blok, fordi dette formodes at kunne virke overvældende og uhensigtsmæssigt for borgeren. Stikprøve Idet NES spørgeskemaet kun er anvendt siden den bearbejdes data i det følgende ud fra en stikprøve. Stikprøvestørrelsen varierer hos de tre patientuddannelser. KOL-evalueringen består af i alt 24 borgere, der har afsluttet uddannelsen. Hos livsstil er der 47 borgere, som har evalueret, og for diabetes er 19 personer med i evalueringen. Ideelt ville 50 borgere eller mere for en patientuddannelse være ønskeligt, men da anvendelsen af NES er i opstartsfasen, er der endnu ikke nok borgere, der har afsluttet. I slutningen af 2012 forventes det, at der i afdelingen har været anvendt NES i forbindelse med borgere. Spørgeskema Borgeren får ved uddannelsens start og afslutning udleveret et spørgeskema. Spørgeskemaet indeholder 28 udsagn i forskellige kategorier, opdelt efter forskellige temaer. Hvert udsagn på nær spørgsmålene , som tilhører en anden type spørgsmål, har 4 svarmuligheder, som borgeren kan vælge. Helt enig, enig, uenig og helt uenig. For at simplificere resultatet er svarene helt enig og enig lagt sammen, og ligeledes med uenig og helt uenig. Ydermere vil resultaterne læses som positive og negative holdninger til de stillede udsagn og kategorier, således resultaterne nemmest kan tolkes. KOL- og diabetesborgere har udfyldt identiske spørgeskemaer, livsstilsborgerne har udfyldt det samme skema, dog med den undtagelse, at i udsagnene med ordet helbred, er dette udskiftet med overvægt. Det betyder dog ikke noget for tolkningen og sammenligningen af resultaterne, 9

10 når blot man har det in mente. Analysemetode Fra alle tre patientuddannelsers spørgeskemaer er der lavet en frekvenstabel for hvert udsagn i SPSS, et program til statistiske analyser. Frekvenstabellerne er senere brugt til at lave liggende søjlediagrammer. Wilcoxons rangsumtest For at teste om ændringerne mellem de enkelte spørgsmål henholdsvis fra start- og slutspørgeskemaet er statistisk signifikante (jf. tekstboks) er der benyttet en test ved navn Wilcoxon, som er en rangsumtest. Den er netop designet til ordinal data i par, således man eksempelvis kan måle, om der er signifikant forskel mellem før og efter for hvert enkelt spørgsmål. Ordinal data er data, som er målt på en ordinalskala. Det betyder, at skalaen (svarmulighederne) skal kunne rangordnes, men uden at have en målbar afstand mellem svarene, som en intervalskala har. Et eksempel på en ordinalskala kunne være: helt enig, enig, uenig, helt uenig. Resultater Statistisk signifikans. Et statistisk signifikant fund er determineret (statistisk) til at være et, der højest sandsynligt ikke vil ske ved et tilfælde. Statistikere er i stand til at kalkulere sandsynligheden for at ethvert observeret forhold mellem to variable (som er indikeret ved antallet af cases) kunne være sket ved et tilfælde (eller tilfældig variation). Hvis det er kalkuleret, at der er en chance på mindre end en 1 ud af 20 (p=0.05 eller 5 %) at det observerede forhold kunne være sket ved et tilfælde, vil resultaterne beregnes for at være signifikante. Hvis der er en chance på mindre end 1 ud af 100 (p=0.01 eller 1 %) er resultatet beregnet for at være i høj grad signifikant. Signifikans er præget af det antal af cases i stikprøven, og den observerede variationsbredde af stikprøven. Kort sagt, det er mest sandsynligt, at differencerne, man observerer fra en stikprøve, er nøjagtige for hele populationen, hvis der er mange cases og store sammenlignelige differencer i det observerede forhold. Samlede resultater inden for de seks farvekategorier De seks farvekodede kategorier er lavet således, at hver kategori berører forskellige områder, som indvirker på de tre målgruppers liv, og med baggrund i disse er der stillet forskellige spørgsmål til borgeren, jf. bilag 1. De fem af disse kategorier; grøn, blå, pink, grå og turkis vil blive fremstillet nedenfor. Den røde kategori er lidt anderledes, da udsagnene stillet borgeren er formuleret anderledes end hos de andre fem kategorier. De fem diagrammer viser en gennemsnitlig fordeling af borgernes holdninger for hver kategori. 10

11 Søjlediagrammerne er summeret til 100 %, og således kan man se den gennemsnitlige fordeling af de 3-5 udsagn, som indgår i kategorierne. Naturligvis både med start- og slut data. Grøn: Et positiv og aktivt engagement i dagliglivet Kategorien afdækker borgerens evne til at tage aktivt ansvar og handle ud fra ønske, og forventning om at opnå et aktivt og positivt liv til trods for den kroniske sygdom. Generelt er borgerne positivt indstillet, når det kommer til at engagere sig i dagligdagen og gøre ting, de nyder. Det gælder for alle borgerne, og især livsstilsborgerne har flyttet sig, da der ved start kun var 69,15 % positive, hvor ved slut der er 87,23 %. Det vil sige, at alle tre uddannelser har mellem 87 og 91 % positive borgere, når det kommer til aktivt engagement. Blå: Oplevelsen af kontrol og livskvalitet i hverdagen Kategorien afdækker borgerens generelle følelse af at have det godt, og være tilfreds med livet. Den afdækker eventuelle negative effekter og holdninger som den kroniske sygdom kan have på borgerens følelsesmæssige tilstand, så som følelse af håbløshed og bekymring omkring sit helbred. 11

12 Der er færrest positive udsagn fra borgere i denne kategori sammenlignet med de andre kategorier. Ved slutevalueringen er der 60 %, 43,83 % og 75,79 % ved hhv. KOL, livsstils og diabetesborgerne, hvilket må siges at være lavt, og det indikerer, at borgere med kronisk sygdom generelt ligger lavt i forhold til livskvalitet, og at dette derfor er et vigtigt indsatsområde. Pink: Indsigt og mulighed for at tage vare på sin egen sundhedstilstand Denne omhandler væsentlige psykosociale faktorer, der indvirker på borgernes personlige handlekompetencer. Kategorien belyser borgernes selfefficacy, som er en væsentlig komponent i egenomsorg. Selfefficacy defineres som tiltro til egne evner med hensyn til at organisere og udføre et handleforløb med det formål at producere givne resultater. Det er væsentligt at borgerne støttes i deres tiltro til, at de evner at skabe resultater, når de skal mobilisere motivation til ændret sundhedsadfærd 3. 3 Selfefficacy som begreb bliver indgående beskrevet af Albert Bandura i Selfefficacy The exercise of control. (1997). Selfefficacy bliver blandt andet relateret til patientuddannelser af Willaing m. fl. i rapporten Patientskoler og gruppebaseret patientundervisning (2005). 12

13 Når det gælder forståelse, indsigt og færdigheder med hensyn til at leve med sin sygdom eller overvægt er de tre patientuddannelsers borgere generelt meget positivt indstillet. Her er der mellem 89 og 95 % positivt indstillede borgere. Disse er steget gennem patientuddannelserne, dette på trods af, at der allerede ved start af de tre uddannelser var over 75 % positivt indstillede borgere. Grå: en konstruktiv holdning og tilgang til egen sundhed Denne kategori afdækker borgerens evne til at vurdere deres kroniske sygdom og handle i overensstemmelsen med dette således, at borgeren opnår en indsigt i sygdommen og bliver i stand til at omsætte denne til handling. Samtidig afdækker borgeren, hvorvidt borgerens helbredsproblemer hindrer borgeren i at nyde livet. 13

14 I denne kategori er der særdeles mange positivt indstillede borgere. Fra startevalueringen er der allerede hos KOL og diabetes over 94 % positive borgere. Hos livsstil er der 69,15 %, men ved slutevalueringen er der 83,51 % positive borgere, hvilket er en flot stigning. KOL og diabetes har til slut hhv. 94,79 % og 98,68 % positivt indstillede borgere. Turkis: Samarbejdet med sundhedspersoner og netværk I denne kategori bliver borgerne stillet udsagn omhandlende støttende netværk og tryghed og tillid til egne evner til at samarbejde med sundhedspersonale. Den afdækker borgerens mulighed for at opnå den nødvendig støtte til at leve med den kroniske sygdom. 14

15 76-88 % af borgerne var positivt stillet ved start og mellem 88 og 93 % ved slut. Dette er igen et flot resultat hos diabetes og livsstil. Der er dog ingen ændringer sket hos KOL, som har 88,33 % positivt indstillede borgere både ved start og slut. Rød kategori: En sundhedsfremmende og forebyggende adfærd Den røde kategori afdækker borgerens livsstilsændring mod en sundere livsstil. Den er anderledes end de fem andre, da denne indeholder udsagn med svarmulighederne ja og nej. Udsagn 8.5 er fremhævet, da det er dette udsagn, der bedst illustrerer borgernes aktivitetsniveau og dermed deres sygdomsforebyggende adfærd. Mange af borgerne fra KOL-uddannelsen angiver allerede ved start, at de er fysisk aktive i mindst 30 minutter om dagen, og ved slut er der hele 91,7 % af borgerne, som sørger for at være aktive i 30 minutter om dagen de fleste dage om ugen. 15

16 Ved start var 66,0 % af livsstilsborgerne fysisk aktive i 30 minutter om dagen, og ved slut er antallet steget til 76,6 %, hvilket betyder, at efter patientuddannelsen er det tre ud af fire livsstilsborger, som er aktiv i mindst 30 minutter om dagen. Dette diagram viser, at der ligeledes ved diabetesborgerne har været en stigning i antallet af fysisk aktive borgere. Her er antallet steget fra 73,3 % ved start til 89,5 % ved slut, det vil sige, at ca. ni ud af ti borgere følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet 30 minutter om dagen 4. De fem kategorier lagt sammen til et samlet resultat 4 Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen 2012 lyder, at mindst 10 minutter af de 30 minutters fysisk aktivitet skal være med moderat til høj-intensitet, hvilket betyder, at man bør have åndenød og ikke er i stand til at samtale. Disse nye anbefalinger er først offentliggjort efter patientuddannelserne afslutning, det kan derfor ikke siges, om dette nye krav er opfyldt. 16

17 Det samlede resultat er dannet ved gennemsnit af alle stillede udsagn med undtagelse af spørgsmål , da disse er formuleret anderledes. Alle tre patientuddannelser har en stigning af positivt indstillede borgere. Diabetes med det bedste resultat på 90,36 % positive borgere ved slut, og livsstil med det laveste på 77,6 %, dog stadig med en flot stigning fra 62,6 % ved startevalueringen. Opsamling på resultaterne generelt Generelt har borgere på alle de tre uddannelser i Sundhedscenter Nordås samlet set opnået forbedrede resultater. Det gælder også med hensyn til deres sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende adfærd (rød kategori) som borgernes positive og aktive engagement i dagliglivet (grøn kategori). Borgerne har endvidere øget deres indsigt og oplevelse af muligheder for at tage vare på deres sundhed (pink kategori) og går også styrkede ud af patientuddannelserne når det gælder konstruktiv holdning og tilgang til egen sundhed (grå kategori). Borgernes samarbejde med sundhedspersoner påvirker deres aktive medvirken i eget forløb og deres muligheder for at tage ansvar for deres sundhed, og det er derfor positivt at der også er skabt resultater med hensyn til samarbejde med sundhedspersoner og netværk (lilla). I den blå kategori, som omhandler oplevelse af kontrol og livskvalitet i hverdagen, er udsagnene i starten af uddannelsen markant mindre positive end de øvrige, og i forhold til ændring i en positiv retning, er dette ikke lykkedes at dokumenter for KOL og diabetes. NES resultater med statistisk signifikans eller trend. Der er inden for flere af udsagnene fundet en statistisk signifikans. Denne dokumenteres i bilag 1. Der er 14 signifikante resultater inden for livsstils-området, men indtil videre kun henholdsvis 1 og 17

18 2 signifikante udsagn inden for KOL og diabetes. Årsagen kan måske findes i stikprøvestørelsen. Der tegner sig et klart billede af en trend, der viser, at patientuddannelsen lever op til formålet, og at borgerne fra start til slut flytter sig i en positiv retning. Der er kun to spørgsmål inden for KOL, som ikke flytter sig i positiv retning. Det er inden for den blå kategori, udsagnet Jeg bliver ofte urolig, når jeg tænker på mit helbred, og Når jeg tænker på mit helbred bliver jeg deprimeret Der er dog ikke fundet signifikans for den negative prægning, men dette bør dog være et opmærksomhedsområde, idet det er vigtigt at holde fokus på, at en patientuddannelse er en læringsproces og den del af arbejdet med at ændre vaner kræver selvindsigt og kontakt med f. eks. sorg over det, der er mistet. NES-resultater med specielt positive tilkendegivelser mellem % Indenfor alle tre tilbud er der en procentvis høj succes i specifikke svar, idet borgerne her ved afslutning ligger mellem 90 % -100 %. Den positive udvikling er sket, på trods af, at borgerne ved start var relativt positive. Der er hermed givet kronikergruppen et løft i den rigtige retning, og de har nærmet sig en optimal situation med hensyn til daglig aktivitet, syn på deres liv med kronisk sygdom og samarbejde og netværk med sundhedsprofessionelle og øvrige omgivelser. KOL Dette ovenstående søjlediagram viser en stigning fra 83,3 % positive borgere ved start til hele 100 % ved slut. Det vil sige, at alle borgeren fra KOL-uddannelsen har angivet, at de flere dage om ugen, laver aktiviteter, som vil gavne deres sundhed. Diagrammet illustrerer her, at næsten alle KOL-borgere har angivet, at de mener deres helbredsproblemer ikke ødelægger deres liv, hvilket må siges at være et positivt resultat. 18

19 Livsstil Søjlediagrammet ovenfor viser, at næsten alle livsstilsborgerne efter patientuddannelsens afslutning, har angivet, at de har mennesker omkring dem til støtte. Det er meget positivt, da netværk spiller en stor rolle. Statistisk signifikant resultat. P=0,029. Dette diagram illustrerer ligeledes, at næsten alle livsstilsborgerne (95,7 %) føler sig tryg ved at dele information til sin læge eller sygeplejerske. En stigning fra 80,9 % ved start, som dog også var flot, til 95,7 % positive borgere ved slut. Diabetes Dette søjlediagram illustrerer en stigning fra 78,9 % ved uddannelsens start til 94,7 % positive borgere ved slut, som angiver, at de laver nogle ting, som de nyder de fleste dage om ugen. 19

20 Statistisk signifikant resultat. P=0,002.. Diagrammet vist ovenfor viser en rigtig flot stigning på 90,11 % af positive borgere, som føler sig tryg ved at give information videre til deres læge eller sygeplejerske. Konklusion Resultaterne understøtter patientuddannelserne som vigtige aktører indenfor sundhed, og belyser samtidigt mulighederne i det nære sundhedsvæsen. Der skabes gennem patientuddannelserne effekter, når det gælder borgernes engagement i deres dagligliv og deres sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende adfærd. Borgerne går også styrkede ud af forløbene, når det gælder konstruktiv holdning til deres egen sundhed. Det er kun borgerne selv, der oplever deres eget samlede forløb, såvel henover sektorer samt over tid. Det er derfor positivt, at borgerne angiver at have opnået større indsigt og mulighed for at tage vare på deres egen sundhedstilstand. Når de samtidigt tilkendegiver en øget kvalitet i samarbejdet med sundhedspersonale og netværk, kan det indvirke positivt på sammenhæng i indsatsen og patientsikkerhed generelt. Rapporten afdækker trends og signifikante resultater, der er vigtige at integrere i udviklingen af kronikerindsatsen. Perspektivering Nordås Effekt Skema er i undersøgelsen kun anvendt på små populationer. Den vil kunne give dokumentation for effekter med en større styrke efterhånden som det bliver muligt at opgøre effekter på større populationer. Med hensyn til oplevelse af kontrol og livskvalitet i hverdagen er der signifikante resultater, der viser, at nogle borgere i undersøgelsen fra starten oplever håbløshed og depression i forbindelse med deres kroniske tilstand, men at denne situation i løbet af kurset forbedres. Det psykosociale perspektiv i indsatsen er også vigtig, og Sundhedscenter Nordås bør fortsætte med tiltag i forhold til dette, evt. borger og pårørendeinddragelse, egenmonitorering, netværksskabelse mv. 20

21 Ud fra resultaterne bør der dog sættes fokus på, om de, ved afslutningen opnåede resultater, også på sigt forbedrer borgerens tiltro til egen handlekraft og evner i forhold til at opretholde deres ændrede sundhedsadfærd. 21

22 Bilag: Samlet signifikans tabel KOL Diabetes Livsstil 1. En sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende adfærd: De fleste dage om ugen laver jeg en aktivitet, der er gavnlig for min sundhed De fleste dage om ugen sidder jeg mindre end 3 timer foran PC, læser eller ser TV(arbejde + fritid) De fleste dage om ugen sidder jeg mindre end 7 timer foran PC, læser eller ser TV (arbejde+ fritid) De fleste dage om ugen sidder jeg mere end 7 timer foran PC, læser eller ser TV (arbejde + fritid) Jeg er fysisk aktiv i mindst 15 min om dagen, de fleste dage i ugen Jeg er fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen, de fleste dage i ugen 1 signifikant udsagn 2 signifikante udsagn 14 signifikante udsagn P=0,001 P=0, Et positivt og aktivt engagement i dagliglivet Jeg kan selv tage vare på mit helbred, så det ikke forhindrer mig i at leve mit liv, som jeg ønsker De fleste dage laver jeg nogle af de ting, som jeg virkelig nyder Jeg har planlagt at lave noget dejligt for mig selv i løbet af de næste 5 dage Jeg føler mig aktiv involveret i livet P=0,000 P=0, Oplevelsen af kontrol og livskvalitet i hverdagen Jeg bliver ofte urolig, når jeg tænker på mit helbred Mine helbredsproblemer får mig til at blive utilfreds med mit liv Jeg bekymrer mig ofte om mit helbred Jeg føler håbløshed i forhold til mit helbred Når jeg tænker på mit helbred bliver jeg deprimeret P=0,000 P=0, Indsigt og mulighed for at tage vare på sin egen sundhedstilstand Jeg ved hvilke ting, der kan forværre mit liv Jeg har en god forståelse for, hvordan jeg skal tage vare på mit helbred Jeg er godt klædt på til at tale med min læge om mit helbred P=0,000 P=0, Jeg har færdigheder, der kan hjælpe mig med at leve med P=0,035 P=0,000 22

23 min sygdom 5. En konstruktiv holdning og tilgang til egen sundhed Jeg prøver ikke at lade mine helbredsproblemer hindre mig i at nyde livet Mine helbredsproblemer ødelægger ikke mit liv P=0,020 P=0,007 P=0, Jeg føler, at jeg har et godt liv, selvom jeg har problemer med mit helbred Hvis andre kan håndtere problemer, der ligner mine, kan jeg også P=0, Samarbejdet med sundhedspersoner og netværk Hvis jeg har brug for hjælp har jeg mange mennesker, der vil være der for mig. Jeg er god til at samarbejde med sundhedspersonalet om min sygdom. Jeg har tilstrækkelig med venner, der støtter mig i forhold til mine helbredsproblemer. Jeg føler mig tryg ved at give min læge/sygeplejerske den information om mit helbred, som de har brug for, når de skal rådgive mig. Jeg har tilstrækkelige muligheder for at tale om mine helbredsproblemer med mennesker der forstår. P=0,002 P=0,029 P=0,023 23