Bibelens Historie. En bog erobrer verden (1. del) Livets Kilde hæfteserie

Transkript

1 Bibelens Historie En bog erobrer verden (1. del) Livets Kilde hæfteserie Nr årgang December 2010

2 Hvis du ønsker flere eksemplarer af dette eller andre af vore hæfter, skriv da blot til vores adresse: Livets Kilde, c/o Postbox 714, DK-4000 Roskilde Andre hæfter i denne hæfteserien: At leve sammen med Gud Bjergprædikenen (1. del) Bjergprædikenen (2. del) Bjergprædikenen (3. del) Bjergprædikenen (4. del) Bjergprædikenen (5. del) Den ukendte Jesus (1. del) Den ukendte Jesus (2. del) Det kristne håb Evangeliet i Edens have Er Gud død? Gud og bøn Gud og lidelse Gud og tilgivelse Guds løfter Guds navn i Bibelen Guds nåde (1. del) Guds nåde (2. del) Guds profetier Guds velsignelser Herren er min hyrde Hvad er Guds kærlighed? (1. del) Hvad er Guds kærlighed? (2. del) Hvad sker der efter døden? Hvad styrer dit liv? Hvordan blev Bibelen til? (1. del) Hvordan blev Bibelen til? (2. del) Jesu breve til menighederne (1. del) Jesu breve til menighederne (2. del) Jesu breve til menighederne (3. del) Jesu personlighed Jesus kommer igen Jobs bog Kristendommens fælder Kvinder i Bibelen Lever vi i de sidste dage? Nyttige råd i nedgangstider Ord om tålmodighed Ord om håb Vanskelige bibelsteder (1. del) Vanskelige bibelsteder (2. del) Vanskelige bibelsteder (3. del) Forsidebillede: Codex Gigas. Stort initial. Begyndelsesbogstavet L (i Liber) i det første evangelium fylder en hel spalte og løber langs hele siden. Initialet følges af evangeliets 13 første vers. Versene er skrevet med store røde bogstaver bortset fra det første bogstav i hvert vers, som er grønt. Bibelen befinder sig på Det Kongelige Bibliotek i Stockholm. Copyright 2010 Guds Verdensvide Kirke Skriftstederne i Livets Kilde hæfteserie er fra Det Danske Bibelselskabs Udgave ISBN

3 Je s u s d ø d e o g o p s to d f r a d e døde, mens Tiberius var kejser af Romerriget (14 37 e.kr.). Så stærkt var budskabet om Jesu virke, at da Tiberius modtog rapporten fra Jerusalem om Jesu liv, død og opstandelse, troede han selv på det. I sit forsvarsskrift for de kristne fortæller Tertullianus (ca. år 180), at Tiberius sendte rapporten til senatet for at gøre Jesus til en gud. Senatet i Rom nægtede at behandle sagen, men Tiberius truede alligevel alle, som ville skade de kristne, med døden. Kilde: Kirkens historie 3.2 af Eusebius (år ) Bibelens Historie En bog erobrer verden (1. del) 1

4 He r m e d f ø l g e r d e t t r e d j e hæfte om Bibelens historie. De to første hæfter handler om, hvordan Det Gamle og Det Nye Testamente blev til. Dette hæfte vil handle om Bibelens historie frem til ca. år 1000 e.kr. Det næste hæfte i denne serie vil handle om Bibelens historie frem til vor tid. Vi skal se på vanskelighederne med at oversætte Bibelen og sikre en så god oversættelse som muligt og samtidig se, hvor nøjagtig man har været i forsøget på at bevare originalteksten så præcis som muligt. Vi vil se, at Bibelen ikke blev skrevet med blæk alene, men med deres blod som skrev, kopierede, oversatte og opbevarede den for fremtidige generationer. I det sidste hæfte nævnte vi, at det er Gud, som har sørget for, at Bibelen blev samlet og bevaret. Det er et under, at vi har en bog, som blev påbegyndt for 3500 år siden! Det Nye Testamente blev samlet og accepteret allerede ved udgangen af det andet århundrede. Men der var diskussion omkring en del af bøgerne. Først i år 369 kan vi sige, at man fik en afklaring i forbindelse med det berømte påskebrev fra biskoppen af Alexandria. I dette hæfte skal vi se på Bibelens historie frem til ca. år 1000, og hvordan kristendommen spredte sig i dette tidsrum. Livets Kilde hæfterne har som mål at gøre evangeliet klart og relevant for vor tid. Hæfterne læses af kristne fra forskellige trossamfund. Vort ønske er at hjælpe den enkelte til at forstå sig selv og sit forhold til Gud, uanset hvilket kristent trossamfund man tilhører. 3 4 Bibelen eller livet! 5 6 Kristendommen i det første århundrede 7 9 Kristendommen i det andet og tredje århundrede Codex Sinaiticus Bibelen oversættes til flere sprog Origenes og»den seksdobbelte«16 17 Bibelen skaber nyt skriftsprog Bibelen kopieres Bibelen frem til år Bibelens Historie En bog erobrer verden (1. del)

5 Bibelen eller livet! I Bibelen kan vi læse om den første martyr, Stefanus, som blev stenet tre eller fire år efter Jesu død. Paulus stod ved siden af og havde et ansvar for henrettelsen på en tid, da han selv forfulgte kirken (Apostlenes Gerninger 7:58). Men Gud omvendte denne store fjende af kristendommen og gjorde ham til kirkens stærkeste forsvarer og teolog. I historien kan man læse om lignende eksempler på, hvordan Gud har omvendt mennesker, som oprindeligt var fjendtligt indstillet overfor Gud, men i stedet blev Guds tjenere. Pa u l u s l e d s e lv m a r t y r d ø d e n ca. år 64 i Rom, og Peter et par år senere. Paulus blev halshugget, da han var romersk borger, mens Peter blev korsfæstet. Tilgængelige kilder fra den tid bekræfter, at de fleste af de tolv apostle led martyrdøden for deres tro, bortset fra Johannes. Efter hvad vi ved, døde han en naturlig død som den eneste af de tolv. Han er også den eneste af apostlene, som vi ved blev begravet i Efesus i Tyrkiet sammen med Jesu moder Marie. Apostlen Johannes bror Jakob var den første af apostlene, som blev dræbt i ca. år 42 (Apostlenes Gerninger 12:2). De to evangelister, som ikke var apostle, Lukas og Markus, led også martyrdøden. Forfatteren til Jakobs Brev, som var Jesu bror og leder af menigheden i Jerusalem, led ligeledes martyrdøden. Ifølge historikeren Eusebius (år ) blev han kastet ned fra det højeste punkt på tempelmuren og Bibelens Historie En bog erobrer verden (1. del) 3

6 derefter stenet til døde, da faldet ikke dræbte ham. Det koster at være kristen. Vi ved ganske lidt om, hvor de tolv apostle virkede og forkyndte. Der findes gamle legender, som fortæller, at nogle rejste østover til Persien og Indien, en til Skotland og en anden til Etiopien. Men vi har ingen sikre, historiske oplysninger, som kan bekræfte dette. Disse fortællinger siger imidlertid noget om, at de tolv apostle missionerede langt udenfor grænserne til det daværende Israel. I forbindelse med jødernes oprør mod Rom i årene 67 til 70 e.kr., og dermed ødelæggelsen af Jerusalem og templet, flygtede de kristne fra Jerusalem til Pella. Denne katastrofale ødelæggelse medførte imidlertid, at kristendommen spredte sig hastigt til andre lande. I løbet af 200 år var det kristne budskab udbredt over hele det store romerrige. Codex Giga Håndskrift A 148 har vakt stor opmærksomhed gennem tiderne på grund af størrelsen og billedet af djævlen, som troner i ensom majestæt på en af siderne. Op gennem årene har værket haft to fyndige benævnelser, nemlig»djævlens Bibel«og den latinske»codex Gigas, Kæmpebog«. Håndskriftet blev i middelalderen regnet som et af verdens underværker, og havde meget høj materiel værdi. (Læg mærke til den lille tændstik æske på det venstre billede den viser, hvor stor Kæmpebogen var.) 4 Bibelens Historie En bog erobrer verden (1. del)

7 Kristendommen i det første århundrede Ud fra Bibelens egen beretning kan vi se, at kristendommen havde spredt sig raskt allerede i det første århundrede. Vi kan se det på adressaterne i brevene i Det Nye Testamente. De r va r k r i s t n e i g a l at i e n, som var en stor provins midt i det nuværende Tyrkiet. Galaterne var et andet navn for kelterne, som senere kom så langt vest på som til England. Brevet til Filipperne var adresseret til menigheden i den romerske by Filippi, og de to breve til Korintherne var til menigheden i Korinth, en anden storby i Hellas. Romerbrevet blev skrevet til menigheden i kejserens hovedstad. Kristendommen havde altså spredt sig til Rom allerede før år 60 e.kr., hvor der tydeligvis var en menighed. Brevet til Efeserne var til menigheden i Efesos, en af de største byer i Romerriget den gang, og brevet til Kolossenserne var til menigheden i Kolossæ. Begge disse byer lå i den vestlige del af det nuværende Tyrkiet. Johannes Åbenbaring blev skrevet til syv menigheder i det samme område i Tyrkiet, bl.a. til menigheden i Efesos. Disse syv byer lå på stribe på en fælles postrute. Nogle af brevene i Det Nye Testamente skulle læses op flere steder, som for eksempel Kolossenserbrevet, der også skulle læses op i menigheden i nabobyen Laodikea. Ligeledes skulle brevet til menigheden i Laodikea læses i Kolossæ (Kolossenserbrevet 4:16). Brevene fungerede på denne måde som rundskrivelser. Jakob skrev sit brev til»de tolv stammer«(israels), der levede spredt blandt andre folkeslag (Jakobs Brev 1:1). Hans brev var også helt tydeligt en rundskrivelse til mange. I det første vers i 1. Peters Brev hedder det, at brevet var skrevet til»de udvalgte, Bibelens Historie En bog erobrer verden (1. del) 5

8 der bor spredt som fremmede blandt andre folkeslag i Pontus, Galatien, Kappadokien, provinsen Asien og Bitynien.«Disse områder var provinser i de midt- og nordvestlige dele af det nuværende Tyrkiet. Kirken havde altså udbredt sig helt til Sortehavskysten før 35 år efter Kristi død. Hvem Hebræerbrevet er adresseret til, ved man ikke, men det er tydeligt, at det er skrevet til jøder for at forklare overgangen og forskellen mellem Den Gamle og Den Nye Pagt. Mange bibelforskere mener, at brevet er skrevet til jøderne i Alexandria i Egypten, da der her var en stor jødisk bosættelse. Man regner med, at jøderne på Jesu tid var spredt rundt om i hele Romerriget, og der er lavet beregninger, som tilsiger, at de udgjorde ca. syv procent af Romerrigets befolkning. I Bibelen kan vi læse om Paulus tre missionsrejser, som omfattede store dele af Syrien, Tyrkiet og Hellas. Paulus havde planer om at rejse længere vestpå til Spanien (Romerbrevet 15:28). Det er interessant, at Apostlenes Gerninger afsluttes nogle år før Paulus dør. Apostlenes Gerninger kan med rette siges at være ufuldendte. Sammenligner vi Apostlenes Gerninger med det sidste brev Paulus skrev, nemlig 2. Timotheusbrev, ser vi, at Paulus sad i fængsel i Rom to gange. I Apostlenes Gerninger omtales blot det første fængselsophold, men det er tydeligt, at der er en tidsperiode mellem disse to ophold, og det får en række bibelforskere til at mene, at Paulus foretog en eller flere missionsrejser vestover til Spanien og måske endda længere vestpå. Der findes ældgamle legender, som fortæller, at Paulus havde rejst helt til udkanten af Romerriget mod vest, helt til England. Dette kan vi imidlertid ikke vide med sikkerhed. Apostlen Paulus (Saulus, født i Tarsus mellem 10 og 5 f.kr., død i Rom ca. 67). Hans far var jøde af Benjamins stamme og romersk borger. Saulus blev opdraget i en streng farisæisk tradition. Hans modersmål var aramæisk og græsk, og derudover lærte han hebræisk. Som ung fik han religionsundervisning af Gamaliel, en berømt rabbiner i Jerusalem. Han blev også uddannet som teltmager. 6 Bibelens Historie En bog erobrer verden (1. del)

9 Kristendommen i det andet og tredje århundrede Allerede hundrede år efter Kristi død var der stor interesse for at skaffe sig Guds ord i skriftlig form. Menighederne samlede på vigtige dokumenter, som bekræftede og styrkede deres tro. Udbredelsen af kristendommen var et resultat af Den Hellig Skrift, eller dele deraf, som blev kopieret og forkyndt og ved hjælp af budbringere blev fragtet til menighederne. Me n disse a k t i v i t e t e r va r ikke ufarlige. Der opstod flere bølger af forfølgelser ind over Romerriget. Den første stod kejser Nero bag (år 54 68), da de kristne fik skylden for den brand, som ødelagde store dele af Rom i år 64. Men den første gang de kristne åbenlyst blev forfulgt, på grund af deres tro, skete under kejser Domitian (år 81 96). Det er interessant, at et af hans ofre var hans egen nevø, konsul Titus Flavius Klemens, som blev dræbt på grund af hans kristne tro. Så højt op i statsapparatet havde kristendommen bredt sig. Titus ægtefælle blev landsforvist af kejseren, og det var Domitian, der forviste apostlen Johannes til øen Patmos. Frem til år 325 skete der flere lokale forfølgelser, som i Lyon i år 177 og 200, og de foregik over hele Romerriget. Men der var også lange perioder, hvor de kristne kunne leve i fred. I år 325, da kejser Konstantin oplevede, at Gud havde givet ham et tegn i slaget ved Milivian broen, som førte til sejr i slaget, indførte han den kristne tro som Romerrigets officielle tro. Det var uden tvivl et Bibelens Historie En bog erobrer verden (1. del) 7

10 godt politisk træk at bruge troen til at forene et stort rige, som bestod af forskellige folkeslag. Men selv blev han først døbt på sit dødsleje flere år senere. I de perioder, hvor de kristne kunne leve i fred for kejserens forfølgelser, var det lokale guvernører, som skulle holde ro og orden. En gang imellem gennemførte de lokale forfølgelser af de kristne. Det var et krav til alle borgere i det store rige, at alle skulle sværge troskab og ofre til kejseren, og hvor dette blev håndhævet strengt, var der vanskelige vilkår for de kristne. Nogle steder indordnede de kristne sig så langt som muligt for at holde fred, mens de andre steder var mere bevidste og nægtede at lade nogen krænke Afbrænding af Bibelen deres tro. I overgangen fra den apostoliske epoke til det andet århundrede var der flere kendte kristne, som nægtede at bøje sig for kejseren. Det hævdes, at biskop Polykarp af Smyrna havde været apostlen Johannes discipel. Han blev arresteret i år 155, ca. 80 år gammel. Da han nægtede at afsværge sin tro, blev han ført til Rom og blev brændt. En af Polykarps elever, Irrenius, som også var fra Smyrna i Tyrkiet, blev senere biskop i Lyon i Frankrig. Han forsvarede den kristne lære mod vranglære, men blev selv forfulgt og dræbt i forfølgelsen mod de kristne i Lyon ca. år 200. De sporadiske og lokale forfølgelser fortsatte frem til 249. I år 248 fejrede Romerriget sit tusind års jubilæum. Året efter var der politisk og økonomisk vanskelige tider i riget, samtidig med at germanske stammer truede rigets grænser. Kejser Decius ( ) udsendte et edikt (forordning) til alle indbyggerne i riget for at samle den nationale begejstring blandt de mange folkeslag. Denne forordning indebar bl.a., at alle skulle ofre til Roms guder og brænde røgelse foran kejserens billede. Straffen for ikke at adlyde var konfiskation af ejendom, fængsel, tortur eller dødsstraf. Da Decius døde på 8 Bibelens Historie En bog erobrer verden (1. del)

11 slagmarken i 251 blev det lettere for de kristne, indtil efterfølgeren, kejser Valerian, igen satte gang i forfølgelserne og desuden forbød gudstjenester. Forfølgelserne var blodige, og mange døde overalt i Romerriget. Herefter oplevede de en fredeligere periode frem til tiden fra år 303 til 311, som blev den sidste og blodigste forfølgelse i Romerrigets historie. Foruden forbud mod gudstjenester blev der også udstedt påbud om, at kirkebygningerne skulle rives ned, alle bibler blev krævet indleveret og brændt, at kristne skulle fjernes fra statsadministrationen, og at de kristne skulle miste deres borgerrettigheder. Men Guds ord havde bredt sig til hele Romerriget, og det lykkedes ikke for myndighederne at bekæmpe den kristne tro. Kristendommen vandt kampen. De romerske veje holdt det store rige sammen, og disse veje gjorde det muligt for kristendommen og Guds Ord at brede sig i hele riget. Det er uklart, hvor mange der blev dræbt under disse forfølgelser. Men til trods for lidelserne og alle dem der døde, voksede antallet af kristne. Det var i begyndelsen mest fattige mennesker, som omvendte sig, men i Bibelen antydes flere gange, at den kristne tro var kommet højt op i samfundssystemet. I Romerbrevet 16:23 sendes hilsen til byens regnskabsfører Erastos, som tydeligvis var kristen. Det samme var flere i»kejserens hus«ifølge brevet til Filipperne 4:22. Der er historier om, at selv romerske soldater blev omvendt, men at der blev gjort kort proces med den soldat, der blev opdaget med en afskrift af bøger fra De hellige Skrifter: enten afsværgede soldaten troen, eller også blev han henrettet. Det fortælles om en soldat, som indtil døden knugede en lille pergamentrulle ind til sig, for at give ham håb og styrke til at gå i døden for sin tro. Den første hedning (ikke-jøde) der omvendte sig, Cornelius, var en højtstående officer hos kejseren (Apostlenes Gerninger 10:1). Hvis en officer blev taget med afskrifter af Guds Ord, talte man pænt til ham, og gav ham betænkningstid samtidig med, at man indtrængende bad ham ændre sin tro. Han var trods alt ikke en»hvem som helst«. Han var officer i det romerske verdensrige. Han fik til sidst valget mellem at afsværge sin kristne tro eller lide døden ved halshugning. Der findes historier, hvor officeren valgte det sidste. Så stor virkning havde Guds Ord, at mennesker var villige til at dø for dets budskab. Bibelens Historie En bog erobrer verden (1. del) 9

12 Codex Sinaiticus Historien om, hvordan Codex Sinaiticus blev fundet, er en roman værd. Det græske manuskript blev skrevet i ca. år 350 e.kr. og indeholder næsten hele Det Gamle Testamente og hele Det Nye Testamente. Det er et af de ældste bibelske manuskripter, vi har i dag. Historien om, hvordan manuskriptet blev fundet, er uløseligt knyttet til ét navn: Constantin von Tischendorf. Ti s c h e n d o r f b l e v f ø d t i Tyskland i På universitetet studerede han de klassiske sprog: latin, græsk og hebræisk. Han interesserede sig særligt for skriftfortolkningen af Det Nye Testamente og for spørgsmålet om ægtheden af den nytestamentlige overlevering. Hvordan kunne man bevise, at teksten vi har, er ægte og korrekt? Da han var 27 år gammel offentliggjorde han sin første videnskabelige afhandling, som vandt anerkendelse blandt ledende teologer. Tischendorf begyndte sin livsopgave med at lede efter gamle bibelske manuskripter. I 1841 drog han til National- biblioteket i Paris. Her fandtes der et manuskript, som forskerne forgæves havde forsøgt at læse. Med stor skepsis lod bibliotekaren Tischendorf se manuskriptet. De bedste sprogforskere i verden havde nemlig ikke været i stand til at læse det. Bibliotekarerne så derfor med forundring på, da den unge tysker begyndte at skrive ned af teksten. Det tog to år at skrive den ældgamle græske tekst af, da en noget yngre syrisk tekst var blevet skrevet ovenpå den oprindelige græske tekst, efter at man havde forsøgt at viske den ud, men han klarede opgaven. Tischendorf havde sejret over en af verdens vanskeligste tekster, som i dag kaldes Codex 10 Bibelens Historie En bog erobrer verden (1. del)

13 Ephraëmi. Pludselig var hans navn kendt i hele den lærde verden, og alle døre til museer og biblioteker stod åbne for ham. Men han ønskede at finde nye manuskripter, som kunne bekræfte Bibelens ægthed. Han rejste i 1844 til Egypten. I et par måneder ledte han overalt, hvor det kunne tænkes at gemme sig gamle manuskripter. I maj måned samme år ankom han til St. Katharine klostret, som ligger ved foden af Sinai bjerget. Efter mange udsættelser fik han lov til at gennemse klostrets bibliotek, som indeholdt gamle, værdifulde dokumenter. Men ikke gamle nok til at de interesserede Tischendorf. Han havde dog hørt rygter om, at der skulle være gemt ældgamle manuskripter i klostret, men ingen af munkene kendte til det rygte. Tischendorf gav ikke op, og efter at han havde ledt overalt, lagde han mærke til en stor affaldskurv på et lagerrum. Der, midt imellem affald og snavs, fandt han nogle falmede pergamentark, 129 i alt, som skulle brændes. Han kunne umiddelbart se, at manuskriptet var gammelt, da det var skrevet med store bogstaver. Dette var almindeligt frem til ca. år 700 e.kr., da man gik over til at skrive med små bogstaver, fordi det gik hurtigere. Han kunne ikke skjule sin store begejstring, da han ivrigt gennemsøgte resten af affaldet for at finde flere ark af manuskriptet. Munkene, som frem til fundet havde været venlige, men uinteresseret i at hjælpe ham, blev pludselig interesseret. De hævdede, at de var klar over arkenes store værdi og tillod ham derfor ikke at tage dem med sig. Efter endeløse forhandlinger fik han lov til at tage 43 pergamentblade med sig til Europa. Indholdet var hovedsagelig tekster fra Det Gamle Testamente. Tischendorf havde også en række andre gamle manuskripter med sig. Men han kunne ikke glemme resten af pergamentbladene, som han måtte efterlade i Sinai Klostret. Ni år senere, i 1854, rejste han igen til St. Katarina klostret for at forsøge at købe de resterende blade, men manuskripterne var ikke at finde. Han ledte over hele klostret, men forgæves. De blade, han havde set ni år tidligere, var Side fra Septuaginta Bibelens Historie En bog erobrer verden (1. del) 11

14 forsvundet. Han måtte rejse hjem med uforrettet sag. Rigtig nok fandt han flere dokumenter andre steder, men ingen så vigtige som dem han ikke fik med sig fra Sinai Klostret. I årene som fulgte, regnede han med, at andre forskere havde fået fat i manuskriptet. Men da nyheder herom udeblev, rejste Tischendorf endnu engang i 1859 til Sinai, og denne gang havde han lagt en plan. Han havde en hilsen til klostret med sig fra den russiske tsar, som man i klostret havde stor respekt for. Tichendorf blev venligt modtaget af munkene, men intet manuskript var at finde. I en uge ledte han højt og lavt, men forgæves. Den sidste aften blev han imidlertid inviteret til te hos forvalteren, som tilfældigvis viste ham et manuskript, han havde liggende i et skab. Dette viste sig at være ikke blot de 86 pergamentblade, som Tischendorf ledte efter, men Constantin von Tischendorf (ca. 1870) hele det bibelske manuskript! Han blev stum, da han så, at han i sine hænder holdt det ældste og mest komplette eksemplar, som man kendte til, af både Det Gamle og Det Nye Testamente på græsk. Hele den nat sad han oppe ved stearinlyset og læste de skattede og uerstattelige græske tekster. Det blev til nye og hårde forhandlinger, som strakte sig over et halvt år, men efter diplomatisk mellemkomst af høj klasse fik Tischendorf hele manuskriptet med sig, under forudsætning af, at det skulle overrækkes som en gave til tsaren af Rusland. Tischendorf rejste gennem Europa med det bedste bevis på Bibelens ægthed, som man havde fundet frem til indtil da. Senere er der gjort mange nye fund. Men tsaren af Rusland fik foræret Codex Sinaiticus som gave, og han ophøjede Tischendorf til den russiske adel. I 1862 udgav Tischendorf manuskriptet i bogform og gjorde dermed et uvurderligt manuskript tilgængeligt for hele den lærde verden indenfor bibelsk forskning. I 1933 manglede Rusland penge og manuskriptet blev solgt til British Museum i London for pund. Det er nu tilgængeligt på British Library i London. 12 Bibelens Historie En bog erobrer verden (1. del)

15 Bibelen oversættes til flere sprog Det er en stor udfordring at oversætte en tekst fra et sprog til et andet, hvor man samtidig skal være tro mod budskabet i originalen og oversættelsen skal være let læselig. Nogle bibeloversættere vælger at oversætte mest muligt ord for ord, hvilket kan betyde et uforståeligt sprog, som er svært at læse. For eksempel er sætningsopbygningen forskellig fra sprog til sprog. På g r æ s k e r d e r i n g e n sætningsstruktur, og når Paulus skrev sine breve, byttede han om på ordene, så de vigtigste ord ofte kom først i sætningen. Det kan være en hjælp for bibelforskeren, som dermed kan se, hvad Paulus lægger mest vægt på i en bestemt sætning. Der er ikke behov for sætningsstruktur på græsk, fordi hvert ord har et præfiks eller suffiks (en forstavelse eller endelse), som fortæller, om ordet er subjektet, objektet eller indirekte objekt i sætningen etc. Hvis Paulus breve skulle oversættes ordret til dansk, ville sætningerne være meget vanskelige for os at forstå. Derfor bygger oversætteren teksten op i en sætningsstruktur, som stemmer overens med det danske sprog. En anden metode kan også bruges. For at gøre det lettere for læseren at forstå teksten og for at opnå et mere flydende dansk, vælger oversætteren at oversætte meningen i sætningen i stedet for at oversætte ordret, hvilket kan betyde, at meningen let bliver præget af oversætterens forståelse af teksten. Det er desuden en udfordring, hvis oversættelsen af teksten sker på grundlag af en tidligere oversættelse og ikke Bibelens Historie En bog erobrer verden (1. del) 13

16 fra originalsproget. Man har eksempler på tilfælde, hvor den græske oversættelse af Det Gamle Testamente, Septuaginta, har været brugt som kilde til bibeloversættelser. Uanset hvor god en oversættelse er, er den ikke hundrede procent som originalen. Et dansk ord indeholder ikke nøjagtig de samme nuancer som det tilsvarende græske eller hebræiske ord. Man mister altid noget, når man oversætter. Hvis man så ydermere bruger en oversættelse som kilde til en ny oversættelse, bevæger man sig bort fra budskabet i originaldokumentet for anden gang. Derfor er der udkommet en række nye bibeloversættelser på forskellige sprog i løbet af de sidste 100 år, netop for at forsøge at komme så nær originaldokumentet som muligt, men samtidig for at opnå et flydende sprog for den moderne læser. Origenes og»den seksdobbelte«den lærde Origenes levede i det 3. århundrede og var optaget af at sørge for den bedst mulige oversættelse af det hebræiske Gamle Testamente til græsk. Den ældste oversættelse til græsk som fandtes, var den kendte Septuaginta, men på hans tid var der også andre oversættelser på græsk. En illustration fra Codex Gigas 14 Bibelens Historie En bog erobrer verden (1. del)

17 I å r 230 e.k r. b e g y n d t e h a n arbejdet med at sammenføje seks kopier af teksten til Det Gamle Testamente. Han lavede et dokument, der fik navnet»den seksdobbelte«, som bestod af seks kolonner med hver sin tekst. Den første kolonne var Det Gamle Testamente på hebræisk med hebræiske bogstaver. Næste kolonne var den hebræiske tekst skrevet med græske bogstaver. Dette var ikke en oversættelse, men kaldtes en transskription, og er et lydskrift til hjælp for en græsktalende person til at udtale den hebræiske tekst. Den tredje kolonne var en ordret oversættelse af den hebræiske tekst til græsk, uden at tage hensyn til sætningsstruktur. De tre næste kolonner var tre gode oversættelser af Det Gamle Testamente til græsk, som han kendte til, hvor en kolonne var den berømte Septuaginta. Således havde han seks tekster opslået ved siden af hinanden og kunne sammenligne dem linie for linie, for dermed at kunne opnå en så god oversættelse til græsk som muligt. Han havde en syvende kolonne, hvor han noterede forbedringer ned af oversættelsen af den hebræiske grundtekst. Origenes gav sin tids teologer et videnskabeligt værktøj, som overgik alle andre tilgængelige bibeludgaver. Men det var en stor ulempe med det store dokument, som bestod af mange folieblade. Man anslår, at værket bestod af 15 store bind med i alt 6500 håndskrevne sider. Det store omfang vanskeliggjorde kopieringen og udbredelsen af dette dokument. Originaldokumentet blev ødelagt i det syvende århundrede, antagelig i forbindelse med Islams anmarch. Bortset fra 35 enkelte brudstykker findes der i dag ikke nogen fuldstændig kopi af dette store værk. Begyndelsen på Gutenbergs Bibel: 1. bind, Det Gamle Testamente, indledning af St. Hieronymus (som oversatte Bibelen til latin, Vulgata). St. Hieronymus i sit studerekammer. Freske af Domenico Ghirlandaio, 1480 (Ognissanti i Firenze) Bibelens Historie En bog erobrer verden (1. del) 15

18 Bibelen skaber nye skriftsprog Der er mange eksempler på, at oversættelsen af Bibelen blev vanskeliggjort af, at der ikke fandtes skriftsprog til de aktuelle sprog. I vor tid er der eksempler på, at missionærer har udviklet nye skriftsprog, og således var det også tilfældet i oldtiden. Wu l f i a, s o m b e t y d e r»lille Ulv«på gotisk ( e.kr.), blev født blandt gotere, som havde taget hans forældre til fange. Han voksede op blandt dem, hvorfor han kendte deres sprog og deres kultur. Han var blandt andet tolk for en delegation, som goterne sendte til kejser Konstantin. Meningen var, at han skulle uddanne sig til et embede indenfor statsadministrationen, men blev i stedet for præst, da han omvendte sig til kristendommen. I året 341 blev han udsendt som missionær til vestgoterne, der holdt til i det nuværende Bulgarien. Men han oplevede en helt anden situation end Paulus, som missionerede blandt jøderne. Paulus kunne referere til Det Gamle Testamente for at underbygge sin lære. Vestgoterne kendte ikke til Det Gamle Testamente og tilmed havde de ikke noget skriftsprog. Goterne havde et begrænset antal runer som»skriftsprog«, men Wulfia kunne ikke udtrykke Bibelens budskab med disse få runer. Hverdagssproget blandt goterne var højst sandsynligt begrænset til nogle få hundrede ord. Han måtte lave et nyt alfabet og nye ord, som goterne ville kunne forstå. I oversættelsen af Bibelen stod han overfor den samme udfordring, som mange oversættere ofte møder, nemlig, at goterne ikke havde et koncept eller begreb for en del kristne termer, som bl.a. Helligånden. Han skabte dermed det første germanske skriftsprog. Wulfia begyndte med at udvikle et gotisk 16 Bibelens Historie En bog erobrer verden (1. del)

19 alfabet og skriftsprog, for derefter at oversætte Bibelen til gotisk. Hans nye alfabet bestod af 27 gotiske bogstaver, hvor nitten var baseret på græske bogstaver, seks latinsk beslægtede bogstaver, og de to sidste var baseret på de runer, som goterne brugte. Wulfia udviste stor visdom, da han oversatte Det Gamle Testamente, for han undlod at oversætte 1. og 2. Kongebog. Han kendte nemlig goterne som et krigerisk folk, og ønskede ikke at herliggøre denne tradition. Man regner med, at det tog ca. 30 år for Wulfia at oversætte Bibelen til gotisk. Goterne var stort set fortsat et hedens folk, da Wulfia døde, men hans arbejde og indsatsen fra hans medarbejdere gjorde, at deres konge omvendte sig til kristendommen i år 410. Andre germanske stammer som østgoterne, burgunderne og langobarderne blev påvirket af goternes omvendelse og Wulfias arbejde. I 600-tallet blev alle kendte eksemplarer af Wulfias bibler og hans andre arbejder brændt. I dag har vi kun dele af nogle manuskriptkopier af hans arbejde. Men Wulfias indflydelse var meget stor. Han skabte det første nordiske skriftsprog. Med hans arbejde tog Bibelen det første skridt bort fra Middelhavsområdet til Central- og Nordeuropa. Hans bibeloversættelse blev et af de vigtigste forbindelsesled mellem antikken og middelalderen. Codex Argenteus Codex Argenteus, latin:»sølvbogen«, (i Sverige kendt som Silverbibelen) er et manuskript fra 500-tallet, som oprindeligt indeholdt biskop Wulfias gotiske evangeliebog fra 300-tallet. Af de mindst 336 oprindelige sider er 188 blevet bevaret. 187 af disse opbevares ved Carolina Rediviva i Uppsala i Sverige. Bladene er tynde, purpurfarvet pergament af meget høj kvalitet, og blækket indeholder enten sølv eller guld; det er sølvglansen i skriften, som har givet bogen dens navn. Den indeholdt oprindeligt teksten til de fire evangelier. Bogen kom til Sverige som krigsbytte fra Prag i Bibelens Historie En bog erobrer verden (1. del) 17

20 Bibelen kopieres Det er vanskeligt for os i dag at sætte pris på det arbejde, som blev udført, da Bibelen blev kopieret i hånden før bogtrykkerkunsten kom til Europa i Bibelen består af ca. 3 millioner tegn, og man regner med, at det var et årelangt arbejde at kopiere Bibelen i hånden. En af de første bøger, som blev trykt, var netop en bibel. Vi h a r i n g e n originaldokumenter fra nogen af bøgerne i Bibelen. De er blevet kopieret og opbevaret for eftertiden siden Moses satte lovbogen ved siden af arken i Åbenbaringsteltet. Siden dengang er bøgerne blevet kopieret om og om igen, og det var grunden til, at Constantin von Tischendorf, som fandt Codex Sinaiticus, viede sit liv til at finde de ældste kopier for at bekræfte ægtheden, og for at vi kunne stole på, at vi havde gode kopier af originaldokumenterne. Kopieringen af Biblen blev foretaget således, at jøderne kopierede Det Gamle Testamente, og de kristne kopierede hele Bibelen og deres egne oversættelser. Jøderne udviklede et sindrigt system ved blandt andet at tælle antal bogstaver og ord i hver bog i Bibelen. En gruppe jøder, som kopierede Bibelen fra ca. 500 til 1500 e.kr., blev kaldt for Massoreterne, som betyder»eftertællerne«. De havde forskellige centre, hvor de arbejdede, bl.a. i Palæstina, Babylon og Cairo. De talte hvert eneste ord og bogstav i Det Gamle Testamente for at kontrollere, at ikke et eneste bogstav blev udeladt. De vidste hvilket ord, der var det midterste i en bog. I Toraen (de fem første Mosebøger) er det midterste ord»søge«. Hvis dette ord i en kopi ikke stod nøjagtig i midten, var der en fejl i kopieringen. Således havde de kontrolregler for hver eneste bog i Det Gamle Testamente. Før Dødehavsrullerne blev fundet i 1947, var den ældste kopi af profeten Esajas Bog fra 890 e.kr. Blandt Dødehavsrullerne fandt man otte kopier af profeten Esajas, hvilket fortæller os, at kopiering af bøgerne i Bibelen er foregået lige fra begyndelsen, da 18 Bibelens Historie En bog erobrer verden (1. del)

21 Septuagintafragment på papyrus fra Qumran. de blev skrevet. Men ved dette fund fik man pludselig en tekst af Esajas, som var 1000 år ældre end det, man før var i besiddelse af. Dødehavsrullerne indeholder alle Bibelens bøger, bortset fra Esters Bog, og bekræfter Bibelens ægthed og jødernes iver efter at kopiere teksten rigtig. Massoreterne var kendt både for deres nøjagtige kopiering af originaldokumentet, men også for at sætte tegn for vokalerne ind i den hebræiske tekst. Den originale hebræiske tekst havde kun konsonanter. Gutenbergs Bibel er en trykt version af den latinske oversættelse Vulgata. Bibelen frem til år Før år 1000 e.kr. havde kristendommen spredt sig til hele Europa og til andre dele af verden. Hele Bibelen var kun blevet oversat til mindre end ti sprog og dele af Bibelen til en række europæiske sprog. Den første danske helbibel udkom i 1550; den der går under navnet Christian den Tredjes Bibel. En af de bedst kendte bibeloversættelser i denne periode var Vulgata, der er en oversættelse til latin, som Hieronymus fuldførte ca. år 405. Ha n l av e d e e n o v e r s æ t t e l s e til latin, som blev den katolske kirkes bibel. Men med denne oversættelse baserede han sig på den græske version af Det Gamle Testamente, Bibelens Historie En bog erobrer verden (1. del) 19

22 Septuaginta, og ikke den originale hebræiske tekst. Dette er en stor svaghed ved den kendte oversættelse, at den ikke er oversat direkte fra den originale tekst i Det Gamle Testamente. Desuden indeholder Septuaginta de apokryfiske bøger, gamle jødiske bøger fra før Kristi tid, men disse er ikke en del af det hebræiske Gamle Testamente. I slutningen af 700-tallet sørgede Karl den Store for både kopiering og oversættelse af dele af Bibelen til andre sprog. Han var med på at indføre brugen af små bogstaver i stedet for store i alle manuskripterne. Det tog både længere tid og mere plads at skrive med store bogstaver. Efterhånden blev de små bogstaver sat sammen, så det var lettere at læse teksten. Før denne tid var alle manuskripterne skrevet med store bogstaver, og dette kan være en indikation på, om et manuskript er fra før ca. 700 e.kr. eller senere. I tidlig middelalder ser det ud til, at det var tilladt at oversætte Bibelen til andre sprog. Men enkelte steder, efter tusindårsskiftet, var det direkte livsfarligt at oversætte eller være i besiddelse af en oversættelse af Bibelen på det lokale sprog. Grunden hertil var sikkert, at man var bange for dårlige oversættelser, som ville overbringe et andet budskab end det»officielle«. Kirken var tydeligvis bange for kætterske oversættelser. I det næste hæfte om Bibelens historie vil vi se, at dette havde dramatiske konsekvenser. Ved udgangen af det første årtusinde, havde bogen, som Moses begyndte at skrive 2500 år tidligere, allerede påvirket den kendte verden. Men Bibelen kom til at erobre hele verden inden udgangen af det næste årtusinde, men den historie følger. Biblia Vulgata, den almindelige Bibel eller folkets Bibel. Oversættelsen til latin blev udført af Hieronymus i tidsrummet på foranledning af pave Damasus. 20 Bibelens Historie En bog erobrer verden (1. del)

23 Adresseændringer bedes meddelt til: Livets Kilde, c/o BTHB, Hemmestorps Eke 33, SE Blentarp, Sverige Fax: (0) Redaktionens adresse: Livets Kilde, Postboks 89 Holmlia, NO-1201 Oslo Andre adresser i Norden: Danmark: Livets Kilde Hæfteserie, P.O. Box 714, DK-4000 Roskilde Finland: Livets Kilde, Box 603, FI Helsingfors Sverige: Livets Kilde, c/o BTHB, Hemmestorps Eke 33, SE Blentarp, Sverige (produktion) Vi kan kontaktes på telefon: Danmark: Norge: Sverige: +46-(0) Støtte til udgivelse af Livets Kilde hæfteserie Abonnementet på Livets Kilde hæfter er gratis. Vi har for tiden ca læsere og uden støtte fra vore læsere havde det ikke været muligt for os at udgive hæfterne. Vi vil gerne udtrykke vor dybeste taknemmelighed over for alle der støtter Livets Kilde hæfter! Arbejdet med at lave hæfterne sker med frivillig indsats. Men trykning af hæfterne og portoen må betales. De som ønsker at støtte udgivelsen af hæfterne så vi kan fortsætte denne tjeneste og måske endda sende hæfter til endnu flere abonnenter, kan sende en gave til én af nedenstående konti. I Danmark er alle bidrag over 500 kr. fradragsberettiget. Yderligere informationer fås ved at skrive til Danmark@gvks.org eller til postadressen P.O. Box 714, 4000-Roskilde. Danmark: Finland: Norge: Sverige: Forfatter til dette hæfte: Carl Fredrik Aas Norsk originaltitel: Bibelens historie En bok erobrer verden (1. del) Oversætter: Marie Laursen

24 Under et familieselskab fortæller et af familiemedlemmerne overraskende, at hvis han ikke inden den følgende dag kan stille med kr., så vil hans hus gå på tvangsauktion. Det udløser forskellige reaktioner i familien. Hvad skal de gøre? Det viser sig efterhånden, at alle omkring middagsbordet hver især bærer på sin hemmelighed. Under den følgende diskussion, bliver en række vigtige emner berørt: Hvad bringer lykke i livet? Hvordan forhindrer man at bekymringer tager overhånd? Er materielle goder det samme som lykke? Hvordan kan man leve i nuet? Til deres overraskelse viser det sig at de vise ord i Bjergprædikenen siger en masse om disse spørgsmål, og får en central plads i diskussionen. Bjergprædikenen er én af antikkens mest kendte skrifter. Udviklingen i familiedramaet viser hvordan visdommen i Bjergprædikenen kan bruges af det moderne menneske til at forstå livet, og tackle hverdagens udfordringer. Første del af bogen er en fortælling, hvor syv hemmeligheder afsløres. Anden del er kommentarer til hvert enkelt vers i Bjergprædikenen. Bogen er på 235 sider, og findes kun på norsk. Hvis du ønsker at købe et eksemplar af bogen Syv hemmeligheter, kan du skrive til: Livets Kilde, Postboks 714, 4000 Roskilde Vil du vide mere? Se vor hjemmeside Guds Verdensvide Kirke i Skandinavia ISBN BH1(d)/122010