at leve, mens du gør det

Transkript

1 G i t t e M o lt z e n o g B i r g i t t e S ø r e n s e n Lærervejledning med kopimateriale P i e t H e i n Husk at leve, mens du gør det Huskat Husk at købe. Husk at hente. Husk at løbe. Husk at vente. Husk at tinge. Husk at tuske. Husk at bringe. Husk at huske. Husk at glemme bagateller. Husk at nemme, hvad det gælder. Husk at elske, mens du tør det. Husk at leve, mens du gør det. TID TIL I DANSK o v e r b y g n I n g e n

2 Tid til Piet Hein Gruk sætter lyrikken på spidsen og livskunsten i et varmt og eftertænksomt lys. Husk at leve, mens du gør det tager fat på grukket som lyrisk genre og holder fokus på sproget som leg, æstetisk nydelse og middel til at formidle det største og det mindste i livet. Ud fra arbejde med en lang række danskfaglige områder lægger Husk at leve, mens du gør det op til, at eleverne selv undersøger, eksperimenterer, ræsonnerer og udtrykker sig mundtligt, skriftligt og visuelt. Masser af danskfaglige muligheder Husk at leve, mens du gør det er en lærervejledning med kopimateriale til ca. 3 ugers danskfagligt forløb i klasse. De forskellige elevark indeholder oplæg til arbejdet med: grukket som genre Piet Hein som person og kunstner tidsbillede af 1940 erne, hvor grukkene hovedsageligt blev til besættelsestidens censur og livsvilkår perspektivering til samtidige forfattere og lignende genrer: Martin A. Hansen, Tove Ditlevsen, Benny Andersen og Halfdan Rasmussen tekstanalyse, fortolkning og perspektivering sprogbrug, sprogiagttagelse og grammatik oplæsning og dramatisering vurdering, meddigtning og illustration Piet Heins øvrige tekster og genrer, fx rebusrim, prosagruk, ølgruk, julegruk, Notorius Jubelco osv. delmål og evaluering ISBN

3 G i t t e M o lt z e n o g B i r g i t t e S ø r e n s e n P i e t H e i n Husk at leve, mens du gør det Lærervejledning med kopimateriale

4 Husk at leve, mens du gør det Piet Hein Tid til dansk i overbygningen 2006, Alinea, København Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan. I det omfang, der på enkelte sider er givet tilladelse til kopiering, gælder denne kopierings- og brugsret kun for den skole/institution, der har købt dette materiale. Forlagsredaktion: Rikke Bay Grafisk tilrettelægning: Sysser Bengtsson Tegninger: Piet Hein, venligst udlånt af Piet Hein A/S Fotos: venligst udlånt af Piet Hein A/S Trykkeri: Narayana Press, Gylling 1. udgave, 1. oplag 2006 ISBN ISBN Tekster Gruk og andre Piet Hein-tekster er venligst stillet til rådighed for dette materiale af Piet Hein A/S Benny Andersen: Svantes drikkevise Fra Svantes viser, Borgen Benny Andersen: Mindeord og Afkroge er ikke hvad de har været Fra Man leder efter et ord og finder et sprog, Borgen Tove Ditlevsen: Det første møde Fra 40 rnes danske novelle, Aschehoug Martin A. Hansen: Strudsen Fra Paradisæblerne og andre historier, Fremad Halfdan Rasmussen: Noget om naturens overflod og Noget om at slæbe sig en pukkel til Fra Halfdans digte, Schønberg 2004.

5 Indhold Tid til Piet Hein 5 Hvad skal eleverne lære? 7 Mål og evaluering 9 Undervisningsdifferentiering 10 Metodisk vejledning 12 Et forløb 12 Mål 12 Arbejdsgang 12 Vifte af muligheder 16 Oversigt over Arbejdsark og delmål 18 Arbejdsark 20 Arbejdsark 1: I gang med gruk Arbejdsark 2a-d: Hvem var Piet Hein? Arbejdsark 3a-c: Kom tæt på tiden Arbejdsark 4a-g: Læs andre tekster fra 40 erne: Martin A. Hansen Arbejdsark 5a-d: Læs andre tekster fra 40 erne: Tove Ditlevsen Arbejdsark 6: Vælg gruk, og læs op Arbejdsark 7: Gå tæt på gruk Arbejdsark 8a-d: Se på gruk og det der ligner Arbejdsark 9a-b: Brug gruk i jeres skrivning Arbejdsark 10: Skriv selv gruk Arbejdsark 11a-f: Gå tæt på gruk og grammatik Arbejdsark 12a-c: Se gruk i nyt lys Arbejdsark 13a-d: Arbejd med andre teksttyper Arbejdsark 14: Evaluering

6 Husk at leve, mens du gør det Et af Piet Heins første gruk Den, som kun tar spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt.... forblev et af de mest berømte. Det kaldte Piet Hein i øvrigt selv for et pædagogisk gruk og omtalte det senere i flere sammenhænge som en slags nøgle til skatkammeret af alle øvrige gruk.

7 Tid til Piet Hein Tid til Piet Hein Alle folkeskoler med 8., 9. og 10. klasse får i 2006 via deres amtscentre en boggave af Piet Hein A/S bestående af fire Piet Hein-samlinger med bl.a.: Gyldne gruk Udvalgte gruk Geniale gruk I ord og streg Dette undervisningsmateriale sætter de fire Piet Hein-samlinger ind i en danskfaglig sammenhæng i et ca. tre ugers forløb til de ældste elever. Andre samlinger af Piet Heins gruk og andre tekster kan imidlertid bruges og enten supplere eller erstatte de omtalte samlinger. Husk at leve, mens du gør det lægger nemlig op til elevernes frie valg mellem og selvstændige arbejde med Piet Heins mange forskellige udtryk. Andre gruksamlinger kan bruges Piet Hein var bl.a. en sand mester i at lege med sproget på sin helt egen måde. Derfor har det også været en stor glæde at få lejlighed til gennem dette materiale at formidle viden om Piet Hein og hans sproglige udtryk til landets skoleelever. At lege med sprog stimulerer glæden ved sprog, og for at kunne skrive og fortælle som Piet Hein gjorde, må man virkelig kunne lide ord. I Danmark er vi nok ikke særligt optagede af at beskæftige os med vores sprog som en æstetisk nydelse med en særlig klang. Der sælges ikke mange digte, og de fleste ser ikke sproget som andet end værktøj. Det er faktisk synd, for dansk kan være et meget smukt sprog hvis man retter opmærksomheden mod ordene, deres lyde og rytme, og det er danskundervisningens opgave også at opdyrke og pleje elevernes interesse for sproget. Derfor må dansklæreren skabe et miljø i dansktimerne hvor sproget altid er på dagsordenen, om end ikke nødvendigvis i fokus. Leg med sproget Sprog som æstetisk nydelse Hvis elever morer sig og glæder sig over sprog, tror vi på at det smitter af på deres lyst til at beskæftige sig med sprog, og en af hensigterne med dette materiale er netop at give eleverne lyst til at Glæden over sproget smitter af

8 Tid til Piet Hein Sprog og identitet lege med sprog. Øver eleverne sig fx inden for genren gruk, bliver de efter vores mening også bedre til at læse og fortolke andre sproglige udtryk, og forhåbentlig bliver de også glade for at skrive. De skal nemlig have lyst til at udtrykke sig, og det får de ikke hvis ikke de får lov at boltre sig inden for rigtig mange genrer i skolen. I sproget ligger en stor del af vores identitet, og derfor er det også så vigtigt at vi netop i danskundervisningen lader eleverne får lov til at udtrykke sig på mange forskellige måder. Udvikle bevidsthed over for sprog i brug Betydning og mening i sproget opstår i samspillet mellem elevernes valg og sprogets normer når sproget bruges. Derfor er det et mål for arbejdet at eleverne udvikler en bevidsthed over for sprog i brug der bl.a. omfatter viden om sprogsystemet og erfaringer med sprogets muligheder. Sprogarbejde skal være spændende. Derfor må undervisningen i gruk bygge på elevernes eksperimenter og lege med gruk, på deres arbejde med at udvikle deres egne gruk, og ikke mindst på samtaler både om de gruk de selv producerer og om Piet Heins originale gruk. Det er muligt at eleverne undervejs hæfter sig ved gruks særlige bøjnings- og staveregler. Lærer og elever kan i den forbindelse så samtale om at nogle ord tidligere havde en anden betydning end nu, eller at nogle ord måske slet ikke kendes længere i daglig brug. At disse træk er iøjnefaldende, bør dog ikke tage blikket fra at sproget iøvrigt havde samme funktion som i nutidige tekster. Genren gruk Titel, undertitel og illustration Indhold, sprog, titel, hensigter Det er ofte afgørende for måden man forstår en tekst på hvordan man inden læsningen har opfattet genren. Allerede i den indledende læseundervisning må samtalen forud for selve læsningen derfor komme ind på genren gruk som led i opbygningen af en forforståelse hos eleverne. Det er fx en god ide at klassen inden den læser et gruk, i fællesskab forsøger at bestemme tekstens genre på grundlag af iagttagelser af teksten. Titlen og eventuelt undertitlen kan sammen med nogle illustrationer sige noget om indholdet. Når klassen dernæst har pejlet sig ind på genren, er det naturligt at fortsætte med overvejelser over hvad man så kan vente af teksten i retning af indhold, sprog og stil, åbenlyse eller skjulte hensigter osv. Arbejdet med sproglære i sammenhæng med grukkene omfatter alle

9 Tid til Piet Hein forhold i sprog og sprogbrug om fx sprogsystemets regler og kategorier eller sprogbrugens normer og konventioner. I danskundervisningen drejer det sig om at eleverne udvikler denne ubevidste beherskelse af sprogregler til bevidst viden som de kan benytte sig af i deres omgang med sproget. Det sker bl.a. når undervisningen får lov at bygge på elevernes egne undersøgelser, eksperimenter og ræsonnementer. Bevidst viden om sprogregler Hvad skal eleverne lære? Eleverne i folkeskolen skal ikke undervises i gruk for at de skal blive grukmagistre, eller for at de i deres dagligliv og senere i livet skal arbejde med grukkene på den måde de gjorde i skolen. Eleverne skal beskæftige sig med grukkene for at få oplevelser og dybere indsigt i sig selv og andre, for at skærpe opmærksomheden over for og glæden ved det digteriske sprog og for at øge deres viden om litteratur og de sammenhænge grukkene er en del af. Grukkene giver som alle andre lyriske udtryk mulighed for erkendelse gennem æstetiske oplevelser samtidig med at de er karakteristiske ved deres indirekte udtryk. Derfor må de fortolkes. Det er desuden i dialogen om grukkene, tekstlæsning bliver til undervisning. Det er i samtalen om læseoplevelserne eleverne møder modspillet når deres læsning alene bygger på bekræftelse. Grukkene er ordkunst, en særlig måde at bruge sproget på, og det er vigtigt at holde fast i denne særlige pointe så de ikke alene fremstår som formidlere af et indhold eller en problemstilling. Piet Hein var en sand sprogets mester. Få har som han forstået at få så dybe følelser og tanker ud af det danske sprog, og i så få ord at det kan stå på et frimærke. Ingen kunne som han se de uanede muligheder i sproget og ordene, hvordan de kan spejlvendes, betones, rimes, hvorved de får en helt ny betydning. Hvert eneste ord er vejet, målt og placeret så det sidder helt præcist og rigtigt. Som Piet Hein selv skrev i et af sine gruk: Et digt skal stå i luften som om det er hugget i granit. Oplevelser og indsigt i sig selv og andre Glæde ved digterisk sprog Viden om litteratur Samtale og fortolkning Muligheder i sprog og ord Relativt hurtigt vil eleverne kunne genkende et gruk når de ser det, men at sige hvad der er karakteristisk for det, er lidt vanskeligere. Gruk er tekster hvor linjerne oftest ikke er lige lange, men det siger jo ikke noget særligt. Dog kan man henlede opmærksomheden på at der er luft omkring ordene, sproget gør opmærksom på sig selv så at sige i højere grad end vi måske er vant til fra andre tekster. Gruks karakteristika

10 18 Metodisk vejledning Arbejdsark Delmål 1. Gå i gang med gruk Fællesinspiration til grukgenren Består af følgende gruk: Huskat Om dadler At eleverne får en umiddelbar oplevelse af et gruk. At de læser, diskuterer og når en fælles forståelse af grukteksters indhold. 2. Hvem var Piet Hein? Biografisk tekst om forfatteren At eleverne lærer noget om personen Piet Hein. At eleverne kan fremlægge deres viden mundtligt eller skriftligt. 3. Kom tæt på tiden Kort tekst om 40 erne med vægt på censur og kunstens liv At eleverne lærer tiden hvor grukkene så dagens lys nærmere at kende, og at de kan læse grukkene på baggrund af tidsbilledet af 40 erne. 4. og 5. Læs andre tekster fra 40 erne 4. Martin A. Hansen: Strudsen 5. Tove Ditlevsen: Det første Møde At eleverne læser noveller der foregår i tiden hvor grukkene udkom, og at de kommer tættere på tidens litterære billede. 6. Vælg gruk, og læs op Forslag til måder at øve oplæsning på At eleverne kan begrunde deres valg af gruk, og at de bliver bedre til at læse op. 7. Gå tæt på gruk Arbejdsmetode til gruklæsning At eleverne bliver bedre til at forstå indholdet, at de bliver bedre til at finde sproglige virkemidler i en tekst, og at de bliver fortrolige med en måde at arbejde systematisk med grukgenren. 8. Se på gruk og det der ligner Halfdan Rasmussen: Noget om naturens overflod Noget om at slæbe sig en pukkel til Benny Andersen: Mindeord Afkroge er ikke hvad de har været Svantes drikkevise At eleverne læser andre digtere der leger med indhold og sprog. At de læser, diskuterer og når en fælles forståelse af tekster og sætter andre digteres tekster i perspektiv til grukkene.

11 19 Metodisk vejledning Arbejdsark Delmål 9. Brug gruk i jeres skrivning Forslag til at skrive med udgangspunkt i gruk At eleverne arbejder med gruk i deres egen skrivning, at de læser deres tekster op for for hinanden, og at de diskuterer digterens rolle i deres tekster. 10. Skriv selv gruk Forslag til at gå i gang med selv at skrive gruk At eleverne bliver inspireret af gruk og afprøver genren som forbillede for egen skrivning. At de illustrerer deres gruk og finder egne billedlige udtryk. 11. Gå tæt på gruk og grammatik Består af: Husråd Fluen Huskeregel Den sande hvile Forkølet At eleverne læser gruk med sprogiagttagelse som udgangspunkt, at de bliver mere opmærksomme på ordklasser, og at de bliver opmærksomme på sammenhængen imellem form og indhold i gruk. Ordklasserne der arbejdes med er: substantiver, verber og adjektiver. 12. Se gruk i et nyt lys Består af: Instruktionsgruk At eleverne kan præsentere deres gruk på en selvvalgt måde alt efter fortolkning og egnet udtryk. 13. Arbejd med andre teksttyper Består af: Rebusrim Notorius Jubelco Prosagruk Ølgruk Julegruk Striber Og så var der - At eleverne stifter bekendtskab med andre af Piet Heins skriftlige og billedlige udtryk. 14. Evaluering

12 Gå i gang med gruk / Arbejdsark 1 I gang med gruk Huskat Husk at købe. Husk at hente. Husk at løbe. Husk at vente. Husk at tinge. Husk at tuske. Husk at bringe. Husk at huske. Mål At få en umiddelbar oplevelse af gruk At læse, diskutere og nå en fælles forståelse af teksternes indhold Husk at glemme bagateller. Husk at nemme, hvad det gælder. Husk at elske, mens du tør det. Husk at leve, mens du gør det. Sådan kan I gøre Læs grukkene højt i fællesskab. Om dadler Psykologisk gruk At ha en æske dadler er et helt lille spil. Først spiser man så mange, som man bør. Og kan. Og vil. Så går man ud og vasker sig. - Og tar én til. Hvad gør særlig indtryk? Hvad kan I specielt godt lide i grukkene? Hvad skriver Piet Hein om? Hvorfor mon han gør det? Tal om ordet gruk hvad betyder det? Hvor kommer det fra? Hvad skal vi med gruk?

13 Vælg gruk, og læs op / Arbejdsark 6 Vælg gruk, og læs op Mål At kunne begrunde dit valg af gruk At blive bedre til at læse op Du læser og bladrer i gruksamlingerne. Med et bliver du hængende ved et specielt og læser det flere gange. Måske finder du flere end et. Du kan måske bruge et eller flere af disse stikord som hjælp når du skal begrunde dit valg: Nysgerrighed Undren Genkendelse - Association grukket får mig til at tænke på at Når du skal læse et gruk op, skal du læse det igennem flere gange og finde ud af hvad meningen er med det, med hvert enkelt vers og med de enkelte ord. Du bliver mere opmærksom på et ord og dets betydning når du siger det højt. Det er nemlig sådan at for at kunne læse levende op må du forstå hvad du selv læser. Sådan kan I gøre Brug de gode råd i ellipserne i arbejdet. Find et eller flere gruk i samlingerne. Læs grukket grundigt igennem. Tænk over hvordan stemningen er. Hvilke ord eller betydninger skal fremhæves? Skal grukket læses hurtigt eller langsomt op? Hvor er det oplagt at holde pause? Er rytmen hurtig, langsom, flydende, hakkende? Skal stemmen hæves eller sænkes, ordene udtales hårdt eller blødt? Læs grukket op. Begrund dit valg af gruk. Udtalen skal være klar uden at være bogstavret, og i tempoet skal du være opmærksom på de små pauser som teksten kræver. Tal højt uden at overanstrenge stemmen. Løft blikket undervejs, og hav øjenkontakt med tilhørerne. Du skal ikke kunne teksten udenad, og der er ikke én oplæsning der er den eneste rigtige. Der er altid flere muligheder. Du kan fx holde pause efter nogle bestemte ord. Du kan hæve stemmen visse steder, lægge trykket på særlige steder osv. Slutningen er fx lige så vigtig som indledningen. Tilhørerne skal gerne mærke dit engagement og få del i din oplevelse af grukket.