at leve, mens du gør det

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "at leve, mens du gør det"

Transkript

1 G i t t e M o lt z e n o g B i r g i t t e S ø r e n s e n Lærervejledning med kopimateriale P i e t H e i n Husk at leve, mens du gør det Huskat Husk at købe. Husk at hente. Husk at løbe. Husk at vente. Husk at tinge. Husk at tuske. Husk at bringe. Husk at huske. Husk at glemme bagateller. Husk at nemme, hvad det gælder. Husk at elske, mens du tør det. Husk at leve, mens du gør det. TID TIL I DANSK o v e r b y g n I n g e n

2 Tid til Piet Hein Gruk sætter lyrikken på spidsen og livskunsten i et varmt og eftertænksomt lys. Husk at leve, mens du gør det tager fat på grukket som lyrisk genre og holder fokus på sproget som leg, æstetisk nydelse og middel til at formidle det største og det mindste i livet. Ud fra arbejde med en lang række danskfaglige områder lægger Husk at leve, mens du gør det op til, at eleverne selv undersøger, eksperimenterer, ræsonnerer og udtrykker sig mundtligt, skriftligt og visuelt. Masser af danskfaglige muligheder Husk at leve, mens du gør det er en lærervejledning med kopimateriale til ca. 3 ugers danskfagligt forløb i klasse. De forskellige elevark indeholder oplæg til arbejdet med: grukket som genre Piet Hein som person og kunstner tidsbillede af 1940 erne, hvor grukkene hovedsageligt blev til besættelsestidens censur og livsvilkår perspektivering til samtidige forfattere og lignende genrer: Martin A. Hansen, Tove Ditlevsen, Benny Andersen og Halfdan Rasmussen tekstanalyse, fortolkning og perspektivering sprogbrug, sprogiagttagelse og grammatik oplæsning og dramatisering vurdering, meddigtning og illustration Piet Heins øvrige tekster og genrer, fx rebusrim, prosagruk, ølgruk, julegruk, Notorius Jubelco osv. delmål og evaluering ISBN

3 G i t t e M o lt z e n o g B i r g i t t e S ø r e n s e n P i e t H e i n Husk at leve, mens du gør det Lærervejledning med kopimateriale

4 Husk at leve, mens du gør det Piet Hein Tid til dansk i overbygningen 2006, Alinea, København Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan. I det omfang, der på enkelte sider er givet tilladelse til kopiering, gælder denne kopierings- og brugsret kun for den skole/institution, der har købt dette materiale. Forlagsredaktion: Rikke Bay Grafisk tilrettelægning: Sysser Bengtsson Tegninger: Piet Hein, venligst udlånt af Piet Hein A/S Fotos: venligst udlånt af Piet Hein A/S Trykkeri: Narayana Press, Gylling 1. udgave, 1. oplag 2006 ISBN ISBN Tekster Gruk og andre Piet Hein-tekster er venligst stillet til rådighed for dette materiale af Piet Hein A/S Benny Andersen: Svantes drikkevise Fra Svantes viser, Borgen Benny Andersen: Mindeord og Afkroge er ikke hvad de har været Fra Man leder efter et ord og finder et sprog, Borgen Tove Ditlevsen: Det første møde Fra 40 rnes danske novelle, Aschehoug Martin A. Hansen: Strudsen Fra Paradisæblerne og andre historier, Fremad Halfdan Rasmussen: Noget om naturens overflod og Noget om at slæbe sig en pukkel til Fra Halfdans digte, Schønberg 2004.

5 Indhold Tid til Piet Hein 5 Hvad skal eleverne lære? 7 Mål og evaluering 9 Undervisningsdifferentiering 10 Metodisk vejledning 12 Et forløb 12 Mål 12 Arbejdsgang 12 Vifte af muligheder 16 Oversigt over Arbejdsark og delmål 18 Arbejdsark 20 Arbejdsark 1: I gang med gruk Arbejdsark 2a-d: Hvem var Piet Hein? Arbejdsark 3a-c: Kom tæt på tiden Arbejdsark 4a-g: Læs andre tekster fra 40 erne: Martin A. Hansen Arbejdsark 5a-d: Læs andre tekster fra 40 erne: Tove Ditlevsen Arbejdsark 6: Vælg gruk, og læs op Arbejdsark 7: Gå tæt på gruk Arbejdsark 8a-d: Se på gruk og det der ligner Arbejdsark 9a-b: Brug gruk i jeres skrivning Arbejdsark 10: Skriv selv gruk Arbejdsark 11a-f: Gå tæt på gruk og grammatik Arbejdsark 12a-c: Se gruk i nyt lys Arbejdsark 13a-d: Arbejd med andre teksttyper Arbejdsark 14: Evaluering

6 Husk at leve, mens du gør det Et af Piet Heins første gruk Den, som kun tar spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt.... forblev et af de mest berømte. Det kaldte Piet Hein i øvrigt selv for et pædagogisk gruk og omtalte det senere i flere sammenhænge som en slags nøgle til skatkammeret af alle øvrige gruk.

7 Tid til Piet Hein Tid til Piet Hein Alle folkeskoler med 8., 9. og 10. klasse får i 2006 via deres amtscentre en boggave af Piet Hein A/S bestående af fire Piet Hein-samlinger med bl.a.: Gyldne gruk Udvalgte gruk Geniale gruk I ord og streg Dette undervisningsmateriale sætter de fire Piet Hein-samlinger ind i en danskfaglig sammenhæng i et ca. tre ugers forløb til de ældste elever. Andre samlinger af Piet Heins gruk og andre tekster kan imidlertid bruges og enten supplere eller erstatte de omtalte samlinger. Husk at leve, mens du gør det lægger nemlig op til elevernes frie valg mellem og selvstændige arbejde med Piet Heins mange forskellige udtryk. Andre gruksamlinger kan bruges Piet Hein var bl.a. en sand mester i at lege med sproget på sin helt egen måde. Derfor har det også været en stor glæde at få lejlighed til gennem dette materiale at formidle viden om Piet Hein og hans sproglige udtryk til landets skoleelever. At lege med sprog stimulerer glæden ved sprog, og for at kunne skrive og fortælle som Piet Hein gjorde, må man virkelig kunne lide ord. I Danmark er vi nok ikke særligt optagede af at beskæftige os med vores sprog som en æstetisk nydelse med en særlig klang. Der sælges ikke mange digte, og de fleste ser ikke sproget som andet end værktøj. Det er faktisk synd, for dansk kan være et meget smukt sprog hvis man retter opmærksomheden mod ordene, deres lyde og rytme, og det er danskundervisningens opgave også at opdyrke og pleje elevernes interesse for sproget. Derfor må dansklæreren skabe et miljø i dansktimerne hvor sproget altid er på dagsordenen, om end ikke nødvendigvis i fokus. Leg med sproget Sprog som æstetisk nydelse Hvis elever morer sig og glæder sig over sprog, tror vi på at det smitter af på deres lyst til at beskæftige sig med sprog, og en af hensigterne med dette materiale er netop at give eleverne lyst til at Glæden over sproget smitter af

8 Tid til Piet Hein Sprog og identitet lege med sprog. Øver eleverne sig fx inden for genren gruk, bliver de efter vores mening også bedre til at læse og fortolke andre sproglige udtryk, og forhåbentlig bliver de også glade for at skrive. De skal nemlig have lyst til at udtrykke sig, og det får de ikke hvis ikke de får lov at boltre sig inden for rigtig mange genrer i skolen. I sproget ligger en stor del af vores identitet, og derfor er det også så vigtigt at vi netop i danskundervisningen lader eleverne får lov til at udtrykke sig på mange forskellige måder. Udvikle bevidsthed over for sprog i brug Betydning og mening i sproget opstår i samspillet mellem elevernes valg og sprogets normer når sproget bruges. Derfor er det et mål for arbejdet at eleverne udvikler en bevidsthed over for sprog i brug der bl.a. omfatter viden om sprogsystemet og erfaringer med sprogets muligheder. Sprogarbejde skal være spændende. Derfor må undervisningen i gruk bygge på elevernes eksperimenter og lege med gruk, på deres arbejde med at udvikle deres egne gruk, og ikke mindst på samtaler både om de gruk de selv producerer og om Piet Heins originale gruk. Det er muligt at eleverne undervejs hæfter sig ved gruks særlige bøjnings- og staveregler. Lærer og elever kan i den forbindelse så samtale om at nogle ord tidligere havde en anden betydning end nu, eller at nogle ord måske slet ikke kendes længere i daglig brug. At disse træk er iøjnefaldende, bør dog ikke tage blikket fra at sproget iøvrigt havde samme funktion som i nutidige tekster. Genren gruk Titel, undertitel og illustration Indhold, sprog, titel, hensigter Det er ofte afgørende for måden man forstår en tekst på hvordan man inden læsningen har opfattet genren. Allerede i den indledende læseundervisning må samtalen forud for selve læsningen derfor komme ind på genren gruk som led i opbygningen af en forforståelse hos eleverne. Det er fx en god ide at klassen inden den læser et gruk, i fællesskab forsøger at bestemme tekstens genre på grundlag af iagttagelser af teksten. Titlen og eventuelt undertitlen kan sammen med nogle illustrationer sige noget om indholdet. Når klassen dernæst har pejlet sig ind på genren, er det naturligt at fortsætte med overvejelser over hvad man så kan vente af teksten i retning af indhold, sprog og stil, åbenlyse eller skjulte hensigter osv. Arbejdet med sproglære i sammenhæng med grukkene omfatter alle

9 Tid til Piet Hein forhold i sprog og sprogbrug om fx sprogsystemets regler og kategorier eller sprogbrugens normer og konventioner. I danskundervisningen drejer det sig om at eleverne udvikler denne ubevidste beherskelse af sprogregler til bevidst viden som de kan benytte sig af i deres omgang med sproget. Det sker bl.a. når undervisningen får lov at bygge på elevernes egne undersøgelser, eksperimenter og ræsonnementer. Bevidst viden om sprogregler Hvad skal eleverne lære? Eleverne i folkeskolen skal ikke undervises i gruk for at de skal blive grukmagistre, eller for at de i deres dagligliv og senere i livet skal arbejde med grukkene på den måde de gjorde i skolen. Eleverne skal beskæftige sig med grukkene for at få oplevelser og dybere indsigt i sig selv og andre, for at skærpe opmærksomheden over for og glæden ved det digteriske sprog og for at øge deres viden om litteratur og de sammenhænge grukkene er en del af. Grukkene giver som alle andre lyriske udtryk mulighed for erkendelse gennem æstetiske oplevelser samtidig med at de er karakteristiske ved deres indirekte udtryk. Derfor må de fortolkes. Det er desuden i dialogen om grukkene, tekstlæsning bliver til undervisning. Det er i samtalen om læseoplevelserne eleverne møder modspillet når deres læsning alene bygger på bekræftelse. Grukkene er ordkunst, en særlig måde at bruge sproget på, og det er vigtigt at holde fast i denne særlige pointe så de ikke alene fremstår som formidlere af et indhold eller en problemstilling. Piet Hein var en sand sprogets mester. Få har som han forstået at få så dybe følelser og tanker ud af det danske sprog, og i så få ord at det kan stå på et frimærke. Ingen kunne som han se de uanede muligheder i sproget og ordene, hvordan de kan spejlvendes, betones, rimes, hvorved de får en helt ny betydning. Hvert eneste ord er vejet, målt og placeret så det sidder helt præcist og rigtigt. Som Piet Hein selv skrev i et af sine gruk: Et digt skal stå i luften som om det er hugget i granit. Oplevelser og indsigt i sig selv og andre Glæde ved digterisk sprog Viden om litteratur Samtale og fortolkning Muligheder i sprog og ord Relativt hurtigt vil eleverne kunne genkende et gruk når de ser det, men at sige hvad der er karakteristisk for det, er lidt vanskeligere. Gruk er tekster hvor linjerne oftest ikke er lige lange, men det siger jo ikke noget særligt. Dog kan man henlede opmærksomheden på at der er luft omkring ordene, sproget gør opmærksom på sig selv så at sige i højere grad end vi måske er vant til fra andre tekster. Gruks karakteristika

10 18 Metodisk vejledning Arbejdsark Delmål 1. Gå i gang med gruk Fællesinspiration til grukgenren Består af følgende gruk: Huskat Om dadler At eleverne får en umiddelbar oplevelse af et gruk. At de læser, diskuterer og når en fælles forståelse af grukteksters indhold. 2. Hvem var Piet Hein? Biografisk tekst om forfatteren At eleverne lærer noget om personen Piet Hein. At eleverne kan fremlægge deres viden mundtligt eller skriftligt. 3. Kom tæt på tiden Kort tekst om 40 erne med vægt på censur og kunstens liv At eleverne lærer tiden hvor grukkene så dagens lys nærmere at kende, og at de kan læse grukkene på baggrund af tidsbilledet af 40 erne. 4. og 5. Læs andre tekster fra 40 erne 4. Martin A. Hansen: Strudsen 5. Tove Ditlevsen: Det første Møde At eleverne læser noveller der foregår i tiden hvor grukkene udkom, og at de kommer tættere på tidens litterære billede. 6. Vælg gruk, og læs op Forslag til måder at øve oplæsning på At eleverne kan begrunde deres valg af gruk, og at de bliver bedre til at læse op. 7. Gå tæt på gruk Arbejdsmetode til gruklæsning At eleverne bliver bedre til at forstå indholdet, at de bliver bedre til at finde sproglige virkemidler i en tekst, og at de bliver fortrolige med en måde at arbejde systematisk med grukgenren. 8. Se på gruk og det der ligner Halfdan Rasmussen: Noget om naturens overflod Noget om at slæbe sig en pukkel til Benny Andersen: Mindeord Afkroge er ikke hvad de har været Svantes drikkevise At eleverne læser andre digtere der leger med indhold og sprog. At de læser, diskuterer og når en fælles forståelse af tekster og sætter andre digteres tekster i perspektiv til grukkene.

11 19 Metodisk vejledning Arbejdsark Delmål 9. Brug gruk i jeres skrivning Forslag til at skrive med udgangspunkt i gruk At eleverne arbejder med gruk i deres egen skrivning, at de læser deres tekster op for for hinanden, og at de diskuterer digterens rolle i deres tekster. 10. Skriv selv gruk Forslag til at gå i gang med selv at skrive gruk At eleverne bliver inspireret af gruk og afprøver genren som forbillede for egen skrivning. At de illustrerer deres gruk og finder egne billedlige udtryk. 11. Gå tæt på gruk og grammatik Består af: Husråd Fluen Huskeregel Den sande hvile Forkølet At eleverne læser gruk med sprogiagttagelse som udgangspunkt, at de bliver mere opmærksomme på ordklasser, og at de bliver opmærksomme på sammenhængen imellem form og indhold i gruk. Ordklasserne der arbejdes med er: substantiver, verber og adjektiver. 12. Se gruk i et nyt lys Består af: Instruktionsgruk At eleverne kan præsentere deres gruk på en selvvalgt måde alt efter fortolkning og egnet udtryk. 13. Arbejd med andre teksttyper Består af: Rebusrim Notorius Jubelco Prosagruk Ølgruk Julegruk Striber Og så var der - At eleverne stifter bekendtskab med andre af Piet Heins skriftlige og billedlige udtryk. 14. Evaluering

12 Gå i gang med gruk / Arbejdsark 1 I gang med gruk Huskat Husk at købe. Husk at hente. Husk at løbe. Husk at vente. Husk at tinge. Husk at tuske. Husk at bringe. Husk at huske. Mål At få en umiddelbar oplevelse af gruk At læse, diskutere og nå en fælles forståelse af teksternes indhold Husk at glemme bagateller. Husk at nemme, hvad det gælder. Husk at elske, mens du tør det. Husk at leve, mens du gør det. Sådan kan I gøre Læs grukkene højt i fællesskab. Om dadler Psykologisk gruk At ha en æske dadler er et helt lille spil. Først spiser man så mange, som man bør. Og kan. Og vil. Så går man ud og vasker sig. - Og tar én til. Hvad gør særlig indtryk? Hvad kan I specielt godt lide i grukkene? Hvad skriver Piet Hein om? Hvorfor mon han gør det? Tal om ordet gruk hvad betyder det? Hvor kommer det fra? Hvad skal vi med gruk?

13 Vælg gruk, og læs op / Arbejdsark 6 Vælg gruk, og læs op Mål At kunne begrunde dit valg af gruk At blive bedre til at læse op Du læser og bladrer i gruksamlingerne. Med et bliver du hængende ved et specielt og læser det flere gange. Måske finder du flere end et. Du kan måske bruge et eller flere af disse stikord som hjælp når du skal begrunde dit valg: Nysgerrighed Undren Genkendelse - Association grukket får mig til at tænke på at Når du skal læse et gruk op, skal du læse det igennem flere gange og finde ud af hvad meningen er med det, med hvert enkelt vers og med de enkelte ord. Du bliver mere opmærksom på et ord og dets betydning når du siger det højt. Det er nemlig sådan at for at kunne læse levende op må du forstå hvad du selv læser. Sådan kan I gøre Brug de gode råd i ellipserne i arbejdet. Find et eller flere gruk i samlingerne. Læs grukket grundigt igennem. Tænk over hvordan stemningen er. Hvilke ord eller betydninger skal fremhæves? Skal grukket læses hurtigt eller langsomt op? Hvor er det oplagt at holde pause? Er rytmen hurtig, langsom, flydende, hakkende? Skal stemmen hæves eller sænkes, ordene udtales hårdt eller blødt? Læs grukket op. Begrund dit valg af gruk. Udtalen skal være klar uden at være bogstavret, og i tempoet skal du være opmærksom på de små pauser som teksten kræver. Tal højt uden at overanstrenge stemmen. Løft blikket undervejs, og hav øjenkontakt med tilhørerne. Du skal ikke kunne teksten udenad, og der er ikke én oplæsning der er den eneste rigtige. Der er altid flere muligheder. Du kan fx holde pause efter nogle bestemte ord. Du kan hæve stemmen visse steder, lægge trykket på særlige steder osv. Slutningen er fx lige så vigtig som indledningen. Tilhørerne skal gerne mærke dit engagement og få del i din oplevelse af grukket.

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6 LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio

Læs mere

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd Introduktion til undervisningsmaterialet Mørkeræd 1 Introduktion til undervisningsmaterialet Kære underviser Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen på mellemtrinnet. Alle

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gaml eor ds pr ogognye c i t at er AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb 5.-7. klasse Gamle ordsprog og nye citater et undervisningsforløb til arbejdet med ordsprog

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016 Fokuspunkter i 1. klasse: Hovedvægten lægges på arbejdet med læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation. Den enkelte elev og eleverne i fællesskab arbejder med

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig) BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. klasse

Årsplan for dansk i 2. klasse Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en

Læs mere

Skoene fortæller. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Plot 3, kapitel 1. Side 10-37 FREMSTILLING

Skoene fortæller. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Plot 3, kapitel 1. Side 10-37 FREMSTILLING Plot 3, kapitel 1 Skoene fortæller Side 10-37 FORTOLKNING Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimenterende ordforråd og sproglige valgmuligheder Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse. ~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser

Læs mere

Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk

Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Velkommen i 7. kl. Årsplan introduceres, mål, indhold og visioner for

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

2. Årgangs Uge Om DIGTE. Mariannes værksted om Halfdans ABC. www.mangeintelligenser.com HALFDANS ABC 0

2. Årgangs Uge Om DIGTE. Mariannes værksted om Halfdans ABC. www.mangeintelligenser.com HALFDANS ABC 0 2. Årgangs Uge Om DIGTE Mariannes værksted om Halfdans ABC www.mangeintelligenser.com HALFDANS ABC 0 Skriv versene her A B C D E TEGN HER www.mangeintelligenser.com HALFDANS ABC 1 Skriv versene her _ F

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Årsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a

Årsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a Årsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a Fagformål Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling

Læs mere

Dansk i grundforløbet

Dansk i grundforløbet Dansk i grundforløbet Torben Jakobsen og Jens Jørgensen Dansk i grundforløbet lærervejledning Frydenlund Dansk i grundforløbet lærervejledning 1. udgave, 1. oplag, 2013 Forfa eren og Bogforlaget Frydenlund

Læs mere

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING Plot 4, kapitel 1 Det da løgn Side 10-55 FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige

Læs mere

Almen sprogforståelse

Almen sprogforståelse Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM MARS ER FOR TABERE I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters.

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Værnær AfAnniThus hol t Mål gr uppe: 7. 9. k l as s e Vær nær! Tekster i arbejdet: Ispigen fra Ispigen og andre fortællinger af Bent Haller. Det er ikke nemt fra De andre af Anna Grue Målgruppe 7.-9. klasse

Læs mere

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Kanon og læseglæde i 7. klasse

Kanon og læseglæde i 7. klasse Kanon og læseglæde i 7. klasse Af Bente Morre Madsen, lektor En kølig morgen i april drog 25 århusianske lærerstuderende til Skovvangskolen Hammel med tasken fuld af gamle tekster og nye ideer i håbet

Læs mere

1. Skulpturen som medie. 2. Cronhammar og skulpturer

1. Skulpturen som medie. 2. Cronhammar og skulpturer 1. Skulpturen som medie Kunst kan være mange forskellige ting både noget du møder i skolen, hjemme hos dig selv måske, ude i byen eller på et museum. Kender I nogle former for kunst? Kunst kan for eksempel

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Årsplan i dansk for Klasse 34 skoleåret 2014-2015 Signe Søe Kongsvold

Årsplan i dansk for Klasse 34 skoleåret 2014-2015 Signe Søe Kongsvold Klasse 34 har 9 lektioner dansk ugentligt. Derudover er der 30 minutters læse- eller skrivebånd dagligt. Aktiviteterne i læse- og skrivebånd kan ses herunder: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Læsebånd

Læs mere

LUS LæseUdviklingsSkema

LUS LæseUdviklingsSkema LUS LæseUdviklingsSkema Anna Trolles Skole Læseudvikling 1.-3. klasse At lære at læse er en lang proces, som aldrig stopper. Læsning og skrivning går hånd i hånd og er derfor begge en del af LUS For nogle

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse, arbejder vi med følgende: Indhold: Læsebog og arbejdsbog til Den første læsning

Læs mere

Årsplan for dansk 2012/2013

Årsplan for dansk 2012/2013 Årsplan for dansk 2012/2013 Uge Indhold Mål Materialer Evaluering 34-35 'Eventyr' læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning gøre rede for både genrer og enkelte forfatterskabers

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes

Læs mere

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes

Læs mere

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse Gyldendal 1995 Handling Ludvig er en dreng på 12, som flittigt øver på flygelet i Henningsens klaverbutik hver dag efter skoletid. Han skal snart deltage i en stor musikkonkurrence, så det er vigtigt,

Læs mere

Min far og Vrede mand. Introduktion til undervisningsmaterialet. Min far og Vrede mand

Min far og Vrede mand. Introduktion til undervisningsmaterialet. Min far og Vrede mand Introduktion til undervisningsmaterialet Min far og Vrede mand 1 Undervisningsmateriale til Min Far og Vrede Mand Kære lærer. Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen i indskolingen.

Læs mere

Dansk A - toårigt hf, juni 2010

Dansk A - toårigt hf, juni 2010 Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer: DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen

Læs mere

Eksempel på undervisningsplan

Eksempel på undervisningsplan Eksempel på undervisningsplan Dansk 9. klasse Opstart: August 2013 Emne: Af jord er vi kommet Tema: Kulturen på heden udsyn-indsigt Indholds og målbeskrivelse For at forstå sig selv og sin fremtid, må

Læs mere

Nej sagde Kaj. Forløb

Nej sagde Kaj. Forløb Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Den lille Dramaskoles inspirationsmateriale

Den lille Dramaskoles inspirationsmateriale Hvorfor drama i undervisningen? Drama som metode er relevant for fagpersoner, der ønsker at arbejde med differentierede læringsmiljøer, trivsel og inklusion. Det unikke ved drama er elevernes mulighed

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

guide til store skriftlige opgaver

guide til store skriftlige opgaver gyldendal Mette Kirk Mailand guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO Guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO af Mette Kirk Mailand 1. udgave, 1. oplag 2012 2012 Gyldendal A/S, København

Læs mere

Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer

Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer Kære konferencedeltagere til De små læser Tak for sidst. Jeg lovede jer et udvalg af mine slides til mit oplæg Hold fast i den gode fortælling.

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 9. årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Dansk 9. årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Dansk 9. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Uge 33 Aktivering af baggrundsviden Anvendelse af læseteknikker

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons: Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur

Læs mere

Dansk i 2. klasse. de opnår det basalt kendskab til EDB...arbejde i et tekstbehandlingsprogram.

Dansk i 2. klasse. de opnår det basalt kendskab til EDB...arbejde i et tekstbehandlingsprogram. Dansk i 2. klasse Danskfagets overordnede formål: at eleverne oplever sproget som en kilde til personlig og kulturel identitet at eleverne får lyst til at bruge sproget alsidigt og i samspil med andre

Læs mere

ÅRSPLAN FOR DANSK I 2. KLASSE 2013-2014 Betina Bremer Jørgensen

ÅRSPLAN FOR DANSK I 2. KLASSE 2013-2014 Betina Bremer Jørgensen ÅRSPLAN FOR DANSK I 2. KLASSE 2013-2014 Betina Bremer Jørgensen Eleverne i 2. klasse har gennem det sidste halvår i 1. klasse arbejdet med ipad som arbejdsredskab i undervisningen, og de har opnået kompetence

Læs mere

B-prøven - En lærerhåndbog

B-prøven - En lærerhåndbog B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal

Læs mere

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål Årsplan dansk 3. klasse Denne årsplan er lavet med sigte på Forenklede fælles mål for 3.-4. klasse ( se www.uvm.dk ). Arbejdsformen vil variere mellem værkstedsundervisning, fælles oplevelser, oplæg samt

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG

EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG Unge der har mistet En Smuk Bog er skrevet for unge af unge, der har mistet. Bogen kan både læses i en sammenhæng eller anvendes som en opslagsbog, hvor du slår op under et tema, du gerne vil vide mere

Læs mere

Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater

Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater udarbejdet af Susanne Hansson 2013 Forforståelse Spot på ord Grupper Målet med denne ordleg er at sætte spot på nogle væsentlige

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2015 /2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science, Hotel- og Restaurantskolen København HTX Dansk A Rune Veigert & Nikoline Holm Braüner 1.

Læs mere

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra.

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra. Fotos: BØrnEHavEn i FrEDEnsgÅrDEn og HEEr BarnEHagE 3 Gode råd FrA ForSKer åsta birkeland til At Se På VÆGGeNe Med Nye ØJNe vægge kan fremkalde handlinger Men væggene kan også fremkalde handlinger og på

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse emr@esbjergkommune.dk kamm@esbjergkommune.dk. Telefon nr.

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse emr@esbjergkommune.dk kamm@esbjergkommune.dk. Telefon nr. 1 2 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer

Læs mere

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk Tandslet Friskole Slutmål for dansk Marts 2013 På Tandslet Friskole arbejder vi ud fra de samme mål, som man gør i folkeskolen - Fælles Mål. På grund af skolens pædagogiske tilgang til undervisningen,

Læs mere

Af sted, til stede Af Marianne Hundebøl, pædagogisk konsulent i dansk + lærer på Søndergades Skole i Brønderslev

Af sted, til stede Af Marianne Hundebøl, pædagogisk konsulent i dansk + lærer på Søndergades Skole i Brønderslev Undervisningsforløb til 7.-9. Klasse Af sted, til stede - Undervisningsforløb til 7. 9. klasse af Marianne Hundebøl Af sted, til stede Af Marianne Hundebøl, pædagogisk konsulent i dansk + lærer på Søndergades

Læs mere

MØDER MED H.C. ANDERSEN

MØDER MED H.C. ANDERSEN MØDER MED H.C. ANDERSEN DE FØRSTE JÆGERE I DANMARK Et besøg i Krikkebjerghuse, Sagnlandet Lejres husmandssted fra midten af 1800-tallet, stofliggør den ældre litteratur. Flere kanon-forfattere er samtidige

Læs mere

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

! Årsplan Team Vega 2014 / 2015

! Årsplan Team Vega 2014 / 2015 Årsplan Team Vega 2014 / 2015 Sådan vil vi have det i indskolingen de øvrige underviseres mål, at jeres barn skal være glad for at gå i skole. Vores læringsmål er: Hvis man vil behandle & undervise børn

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Analyse af episke tekster

Analyse af episke tekster Analyse af episke tekster Følgende forløb er udviklet i forlængelse af et års samarbejde mellem Silkeborg Gymnasium og Hvinningdalskolen, hvor vi lærere har besøgt og overværet hinandens undervisning i

Læs mere

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING STRANDPARKSKOLEN Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING Strandparkskolen Støt dit barns læseindlæring 2 LÆSEINDLÆRING Læsning er med til at stimulere dit barns sproglige

Læs mere

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................

Læs mere

Tilsynsrapport for Ikra maj 2016

Tilsynsrapport for Ikra maj 2016 Indhold i rapporten 1. Baggrund for tilsynet 2. Rammer for tilsynet 3. Observationer i undervisningen 4. Skolens udvikling 5. Konklusion 1. Baggrund for tilsynet Tilsynsrapporten for Ikraskole (skolekode

Læs mere

Dagens program. 08.00-09.45: Digtanalyse 09.45-10.00: Pause 10.00-11.45: Skriveproces 11.45-12.15: Spisepause 12.15-14.00: Opgaveskrivning

Dagens program. 08.00-09.45: Digtanalyse 09.45-10.00: Pause 10.00-11.45: Skriveproces 11.45-12.15: Spisepause 12.15-14.00: Opgaveskrivning Dagens program 08.00-09.45: Digtanalyse 09.45-10.00: Pause 10.00-11.45: Skriveproces 11.45-12.15: Spisepause 12.15-14.00: Opgaveskrivning Digtanalyse i gymnasiet Skriftlig opgave: Sidst på dagen udleveres

Læs mere

ÅRSPLAN I DANSK 3. KLASSE

ÅRSPLAN I DANSK 3. KLASSE ÅRSPLAN I DANSK 3. KLASSE 2014/2015 Lærer: Boushra Chami Uge Emne Formål og aktiviteter 33 Repetition af alfabetet: Hvilke er vokaler/konsonanter? 34 Bogstavernes - form og lyd 35 Arbejde med stavelser,

Læs mere

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og måske lidt af en klodsmajor,

Læs mere

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl . Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med

Læs mere

Dansk tegnsprog i folkeskolen. god praksis for tilrettelæggelse og gennemførelse

Dansk tegnsprog i folkeskolen. god praksis for tilrettelæggelse og gennemførelse Dansk tegnsprog i folkeskolen god praksis for tilrettelæggelse og gennemførelse Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 6 2007 Dansk tegnsprog i folkeskolen - god praksis for tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Dansk undervisningsplan 8. klassetrin Årsplan 15/ 16

Dansk undervisningsplan 8. klassetrin Årsplan 15/ 16 De ugentlige dansktimer vil bestå af: - Diktater / skriveøvelser (selvstændigt arbejde) - Grammatikøvelser (både selvstændigt arbejde og læreroplæg). - Frilæsning-læseøvelser - Den resterende tid anvendes

Læs mere

aktiviteter Tekstlæsning herunder analyse og fortolkning af div. genre: noveller og digte samt sagprosatekster. Film: Festen af

aktiviteter Tekstlæsning herunder analyse og fortolkning af div. genre: noveller og digte samt sagprosatekster. Film: Festen af Fag: DANSK Hold: 12 Lærer: HVJ Undervisningsmål Læringsmål 9/10 klasse 33-37 38-39 Målsætningen for undervisningen i skriftlig og mundtlig dansk ( i alle temaer/ emner) er at skabe et bredt kendskab til

Læs mere

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus

Læs mere

Fagårsplan 13/14 Fag: Dansk Klasse: 3.A Lærer: AB

Fagårsplan 13/14 Fag: Dansk Klasse: 3.A Lærer: AB Fagårsplan 13/14 Fag: Dansk Klasse: 3.A Lærer: AB Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Arbejdsform Materialer Evaluering Faglig læsning August - primo september - have kendskab til fagbøgernes opbygning

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Stress eller ikke stress hvordan?

Stress eller ikke stress hvordan? Stress eller ikke stress hvordan? Førarbejde Par/gruppearbejde Kig på billedet Hvad sker der med kvinden? - hvorfor? - kender I den følelse? Hvad er stress? - hvordan føles det? Kvinden på billedet siger:

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere