Til udvalgets orientering fremsendes hermed Bredbåndskortlægningen for 2006.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til udvalgets orientering fremsendes hermed Bredbåndskortlægningen for 2006."

Transkript

1 Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 60 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til udvalgets orientering fremsendes hermed Bredbåndskortlægningen for Af kortlægningen kan ses, at ADSL-dækningen fortsætter med at stige. På landsplan er der nu kun virksomheder og husstande, som ikke har adgang til ADSL. Desuden stiger udbredelsen af bredbånd fortsat markant i alle dele af landet. Ses der bort nogle områder i Nordvestjylland, Lolland, Bornholm og det sydlige Fyn med øer, så anvendes bredbånd i resten af landet i grove træk af over 40 pct. af alle virksomheder og husstande. I en tredjedel af postnumrene er udbredelsen på mere end 50 pct. Kortlægningen viser endvidere, at de fleste elselskaber fastholder deres planer for udrulning af fiber og flere selskaber har meldt en udrulning ud, hvilket har været medvirkende til, at det samlede antal potentielle kunder er steget. Elselskaber forventer nu samlet set at kunne tilbyde 1,5 mio. husstande og virksomheder en fiberforbindelse mod 1,2 mio. sidste år. Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling Bredgade København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Endvidere fremgår det af kortlægningen, at de trådløse bredbåndsløsninger vinder frem. Bredbåndsforbindelserne bliver desuden stadig både hurtigere og billigere. Andelen af ADSL forbindelser med hastigheder på 2 Mbit/s eller derover er siden 2003 steget fra 8 pct. til næsten 40 pct. i Priserne på ADSL forbindelser er halveret i den samme periode. I europæisk sammenhæng er de danske priser dog stadig over gennemsnittet. Med venlig hilsen Helge Sander

2 Bredbåndskortlægning 2006 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2006 IT- og Telestyrelsen December 2006

3 Indhold 1. INDLEDNING SAMMENFATNING OVERSIGT OVER DIGITALE ADGANGSVEJE TILGÆNGELIGHED AF BREDBÅNDSINFRASTRUKTUR DSL VIA FASTNETTET KABELMODEM VIA KABEL-TV NET / FÆLLESANTENNEANLÆG TRÅDLØSE BREDBÅNDSLØSNINGER VIA FWA OG 3G UDRULNING AF OPTISKE FIBRE UDBREDELSE AF BREDBÅND BREDBÅNDSHASTIGHEDER OG PRISER UDVIKLINGEN I BREDBÅNDSHASTIGHEDER UDVIKLINGEN I BREDBÅNDSPRISER METODE- OG DATAGRUNDLAG METODEGRUNDLAG... 24

4 1. Indledning En infrastruktur, der giver alle danskere adgang til bredbånd, er en væsentlig forudsætning for, at alle borgere får mulighed for at deltage i det globaliserede samfund. Det er derfor vigtigt, uanset hvor man bor, og hvor en virksomhed er lokaliseret, at der er gode bredbåndsforbindelser. Dette er en betingelse for at få adgang til det globale marked og den voksende digitale økonomi samt en forudsætning for udbredelsen af den digitale forvaltning. Der har gennem de senere år været en omfattende opgradering og udbygning af bredbåndsinfrastrukturen. Udviklingen har navnlig været drevet af en tiltagende konkurrence på bredbåndsmarkedet. En konkurrence som er baseret på dels nye teleudbyderes adgang til TDC s fastnet, hvor udbydere kan levere bredbåndstjenester i direkte konkurrence med TDC (tjenestebaseret konkurrence), dels fremkomsten af nye alternative bredbåndsinfrastrukturer som fx fiberbaserede net og trådløse bredbåndsnet, der medvirker til at skabe en konkurrence ikke blot på tjenester og indhold, men også en infrastrukturbaseret konkurrence. Konkurrenceudviklingen har i høj grad medvirket til, at Danmark i dag er et af de førende lande inden for OECD, når det drejer sig om virksomhedernes og befolkningens adgang til og anvendelse af bredbånd. Det seneste år har der været et stort politisk fokus på at sikre bredbåndsadgang til alle danskere. Med det netop annoncerede udbud af trådløse frekvenser, hvor det er hensigten at tilladelseshaveren bliver pålagt at dække de områder, som endnu ikke har anden bredbåndsadgang, ser dette mål ud til at blive realiseret indenfor en kort årrække. På grund af den stigende udbredelse og anvendelse af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark følges der løbende op på den danske bredbåndsstrategi fra Den seneste opfølgning på bredbåndsstrategien blev afsluttet i foråret 2006, og resultatet af gennemgangen kan læses i notatet "Status over den danske bredbåndsstrategi fra 2001", der findes på IT- og Telestyrelsen hjemmeside. Bredbåndskortlægningen 2006 er den sjette af slagsen. IT- og Telestyrelsen gennemførte den første bredbåndskortlægning tilbage i 2001 som led i udarbejdelsen af en national bredbåndsstrategi. På dette tidspunkt var bredbånd overvejende et byfænomen, og kortlægningen skulle afdække huller i geografiske områder med henblik på en indsatsvurdering. IT- og Telestyrelsen har til grundlag for denne publikation gennemført en kortlægning af den danske bredbåndsinfrastruktur pr. medio Bredbåndsinfrastrukturen bliver blandt andet fremstillet i form af nogle Danmarkskort, der illustrerer tilgængelighed og udbredelse af bredbånd. Tidligere har bredbåndskortlægningen indeholdt data opdelt på kommuneniveau. På grund af kommunalreformens nye kommunegrænser og for at opnå det mest detaljerede billede vil kortene i denne publikation vise tilgængelighed og udbredelse opdelt på postnummerniveau. Med udsigt til at målsætningen om bredbånd til alle danskere indenfor nogle år vil være opfyldt, er der flere andre problemstillinger og målsætninger, som bliver aktuelle at følge. Her kan for eksempel nævnes båndbredder og priser. I denne kortlægning vil der derfor også være fokus på båndbredder og priser. Et stigende udbud og en større efterspørgsel af audiovisuelle tjenester eller andre data- 3

5 tunge tjenester på nettet bliver en kontinuerligt stigende båndbredde afgørende for, at de danske borgere får mulighed for at benytte disse tjenester og derved medvirke til, at efterspørgslen efter avanceret indhold styrkes. Lavere priser på bredbånd er ligeledes afgørende for at sikre, at udbredelsen af bredbånd fortsætter med at stige, og at efterspørgslen ligeledes stiger på større båndbredde. 4

6 2. Sammenfatning Ved Bredbåndskortlægning 2006 kan særligt bemærkes følgende: ADSL-dækningen fortsætter med at stige. På landsplan er der nu kun virksomheder og husstande, som ikke har adgang til ADSL. Udbredelsen af bredbånd stiger fortsat markant i alle dele af landet. Når der ses bort fra nogle mindre områder i Nordvestjylland, Lolland, Bornholm og det sydlige Fyn med øer, så anvendes bredbånd i resten af landet i grove træk af over 40 pct. af alle virksomheder og husstande. I en tredjedel af postnumrene 1 er udbredelsen på mere end 50 pct. De fleste elselskaber fastholder deres planer for udrulning af fiber og flere selskaber har meldt en udrulning ud, hvilket har været medvirkende til, at det samlede antal potentielle kunder er steget. Elselskaber forventer nu samlet set at kunne tilbyde 1,5 mio. husstande og virksomheder en fiberforbindelse mod 1,2 mio. sidste år. Antallet af husstande med mulighed for at få en fiberforbindelse er siden 2004 vokset fra 4 pct. til 9 pct. i Trådløse bredbåndsløsninger vinder også frem. FWA-udbydere er i de største byer begyndt at udbyde trådløse WiMAX-tjenester også til private. Bredbåndsforbindelserne bliver stadig både hurtigere og billigere. Andelen af ADSLforbindelser med hastigheder på 2 Mbit/s eller derover er siden 2003 steget fra 8 pct. til næsten 40 pct. i Priserne på ADSL-forbindelser er halveret i den samme periode. I europæisk sammenhæng er de danske priser dog stadig over gennemsnittet. 1 I denne opgørelse er de københavnske postnumre grupperet således at følgende tre områder betragtes som postnumre: København K. ( ), København V. ( ) og Frederiksberg C. ( ). 5

7 3. Oversigt over digitale adgangsveje Definitioner Analogt modem: Adgang via traditionel telefonlinie med en hastighed op til 56 kbit/s. ISDN: Betegnelse for en tjeneste, der giver mulighed for at bruge den traditionelle telefonlinje til en dataforbindelse med en hastighed op til 128 kbit/s. xdsl er betegnelsen for en digital adgangsteknologi, der giver mulighed for at bruge den traditionelle telefonforbindelse til datatransmission med høj hastighed. ADSL er den mest udbredte variant af xdsl-teknologien, og udbydes i dag med hastigheder op til 20 Mbit/s (ADSL2+). Kabelmodem er en enhed, der ved tilkobling til kabel-tv net eller fællesantenneanlæg gør det muligt at sende og modtage datasignaler, der fremføres i antenneanlægget ved siden af radio- og tv-programmer. Kabelmodem udbydes med hastigheder op til 4 Mbit/s (overvejende private husstande). FWA/WiMAX (Fixed Wireless Access) er et radiobaseret system, der udgør et alternativ til kabelbaserede løsninger. FWA udbydes i forskellige frekvensbånd. I 3,5 GHzbåndet og i 10 GHz-båndet udbydes der hastigheder op til 4 Mbit/s. Tjenesterne retter sig fortrinsvis mod mindre virksomheder. I 26 GHz-båndet udbydes der typisk hastigheder op til 34 Mbit/s. Tjenesterne i det høje frekvensbånd retter sig primært mod større virksomheder, boligforeninger og teleudbydere. WiMAX er et standardiseret FWA system, der er certificeret af et internationalt forum af virksomheder, som arbejder med trådløse kommunikationssystemer og standarder inden for FWA. Flere danske FWA-udbydere har i 2005 lanceret tjenester baseret på WiMAX. WiFi (Wireless Fidelity) er navnet på udstyr til trådløst lokalnet baseret på standarderne under IEEE og som er certificeret af organisationen WiFi Alliance. WiFi udstyr fra forskellige fabrikanter kan fungere sammen i samme net. WiFi benytter det tilladelsesfrie frekvensbånd ved 2,4 GHz. Optiske fibre anvendes i stigende omfang som adgangsvej til større virksomheder og boligforeninger. Den kapacitet, der kan opnås med en optisk fiber, er stort set ubegrænset og forventes at kunne dække virksomheders og husstandes behov i mange år fremover. Inden for de seneste år har flere elforsyningsselskaber i forbindelse med nedgravning af el-nettet samtidigt nedlagt optiske fibre, og til disse fibre forbindes nu virksomheder og husstande i stigende udstrækning med individuelle optiske fibre. Optiske fiberforbindelser til private husstande udbydes i dag med hastigheder fra typisk 2-10 Mbit/s og op til 100 Mbit/s. Bolignet. Husstande i boligforeninger og kollegier kan via et internt lokalnet (LAN) deles om en fælles internetforbindelse, fx optisk fiber, FWA eller ADSL. Lokalnettet kan være såvel kabelbaseret som trådløst. Den enkelte husstand opnår typisk en hastighed, der svarer til et ADSL- eller kabelmodemabonnement og op til 2-10 Mbit/s. Hotspots. Et hotspot giver trådløs bredbåndsadgang fra offentligt tilgængelige steder, som fx cafeer, restauranter, hoteller, biblioteker, offentlige pladser og tankstationer. Hastigheden i et hotspot er afhængig af dels kapaciteten i den bagvedliggende internetforbindelse, dels antallet af samtidige brugere. Hastigheden er typisk op til 2 Mbit/s. Mobile adgangsveje. GPRS er en mobildatatjeneste, som muliggør pakkekoblet datatransmission i anden generations (2G) mobilnettet eller GSM-nettet med en maksimal hastighed på 57 kbit/s. EDGE muliggør dataforbindelser, der er tre gange hurtigere end GPRS inden for samme multislot-klasse. UMTS (3G) mobildatatjenester giver en maksimal hastighed på op til 384 kbit/s. En videreudvikling af UMTS kaldet HSPDA gør det endvidere muligt at sende data med op til 10,8 Mbit/s. Digitale sendenet. Et digitalt jordbaseret tv-sendenet begyndte landsdækkende udsending i april Det nye digitale sendenet kan understøtte muligheden for at modtage mobil-tv. Bredbånd. Betegnelsen bredbånd anvendes i denne publikation som en fælles betegnelse for internetforbindelser med en hastighed på mindst 144 kbit/s, dvs. hurtigere end analogt telefonmodem og ISDN. EU-kommissionen bruger denne hastighedsgrænse i statistikker, mens OECD har lagt grænsen ved 256 kbit/s. 6

8 4. Tilgængelighed af bredbåndsinfrastruktur Den danske bredbåndsinfrastruktur er under fortsat udbygning. Virksomheder og private får i stigende omfang adgang til øget båndbredde, der kan understøtte et bredt udbud af og efterspørgsel efter nye og avancerede indholdstjenester. Tilgængeligheden af bredbånd i Danmark er hovedsageligt udgjort af ADSL, kabelmodem, trådløse forbindelser og fiberoptiske kabler, som tilsammen i dag dækker en stor del af befolkningen. Tilgængelighed dækker over den andel af husstande og/eller virksomheder, der har mulighed for at få adgang til internet via en bredbåndsforbindelse. Figur 1 viser, at udbygningen af bredbåndsinfrastrukturen inden for de senere år har givet en stigende del af befolkningen og virksomhederne adgang til bredbåndstjenester. Figur 1: Bredbåndsdækning (i procent af virksomheder og husstande) Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre

9 4.1 DSL via fastnettet DSL er den mest udbredte opkoblingsform til internettet. Næsten 60 pct. af samtlige bredbåndsforbindelser i Danmark er DSL forbindelser. Den mest udbredte DSL teknologi er ADSL (se oversigt over digitale adgangsveje). Siden medio 2002 har 95 pct. af alle husstande og virksomheder i Danmark haft adgang til ADSL baseret på TDC s opgradering af samtlige telefoncentraler og teknikhuse med ADSL-udstyr (ca centraler). TDC afsluttede i maj 2005 en yderligere udbygning af ADSL, der indebærer, at mere end 98 pct. af samtlige husstande og virksomheder på landsplan nu har adgang til ADSL med en hastighed på mindst 512 kbit/s. TDC har også det seneste år udbygget ADSL-dækningen. Der er således i dag kun husstande og virksomheder i Danmark, som ikke kan få en ADSL forbindelse med en hastighed på minimum 512 kbit/s. Det betyder, at over 98 pct. af samtlige husstande og virksomheder har adgang til ADSL. De husstande og virksomheder, som endnu ikke har adgang til ADSL, fordeler sig geografisk som vist i det nedenstående kort. Kort 1: Andel af virksomheder og husstande der ikke kan få ADSL (i procent af husstande og virksomheder), oktober 2006 Kilde: Kortet er baseret på data fra TDC pr. oktober

10 Kortet er opdelt efter TDC's centralområder, som er de enkelte centralers forsyningsområde. Næsten alle husstande og virksomheder i et centralområde forsynes med ADSL fra den samme central, og det er derfor den mest præcise enhed at opgøre ADSL-dækningen på. Kortet viser en beregnet dækning på baggrund af målinger af de enkelte linier, men der kan være enkelte husstande, hvor resultatet i praksis bliver anderledes end beregnet. Afvigelserne kan gå begge veje. Der er tale om et illustrativt øjebliksbillede, da der løbende sker ændringer via omlægninger af kabelveje, investeringer i nyt udstyr og etablering af nye bebyggelser mv. Kort 1 viser, at ADSL-dækningen overvejende er højest i de mere tæt befolkede områder. Særligt i Jylland er der størst problemer med dækningen, hvorimod dækningen på Sjælland er langt bedre. Tilgængeligheden er typisk lavest i landdistrikter og på en række af de mindre øer, hvor afstanden mellem husstande og telefoncentralerne ofte er relativ stor, dvs. typisk mere end 4-5 kilometer. Selvom ovenstående kort viser, at de tæt bebyggede områder har den højeste procentmæssige ADSL dækning, viser nedenstående kort dog, at det faktuelle antal husstande og virksomheder, som ikke kan fa DSL, primært er centreret i og omkring de større byer. Kort 2: Antal virksomheder og husstande der ikke kan få ADSL oktober 2006 Kilde: Kortet er baseret på data fra TDC pr. oktober 2006 De bemærkninger, som nævnes i forbindelse med kort 1 ovenfor, er også gældende for kort 2. TDC forventer yderligere på sigt at kunne udbyde en DSL-teknologi med længere rækkevidde end den almindelige ADSL, og på den måde udbygge DSL-dækningen til at omfatte yderligere

11 husstande og virksomheder, og således øge dækningen til 99 pct. også til privat- TDC udbyder i dag ADSL i store dele af landet med hastigheder op til 20 Mbit/s kunder. Lokalt udbydes ADSL af andre udbydere med op til 24 Mbit/s. 4.2 Kabelmodem via kabel-tv net / fællesantenneanlæg Siden 2001 har der været landsomfattende aktivitet med opgradering af kabel-tv net (TDC) samt privatejede og kommunalt ejede fællesantenneanlæg, der i vidt omfang er serviceret af Telia-Stofa, Dansk Kabel TV (TDC) og A+Arrownet. På landsplan er det 60 pct. af alle husstande, der har adgang til kabelmodem med hastigheder på op til 4 Mbit/s. Kort 3 nedenfor viser, at tilgængeligheden af kabelmodem generelt set er højest i de mere tæt befolkede byområder, der dog kun i begrænset omfang omfatter hovedstadsområdet. I et større antal byer er tilgængeligheden af kabelmodem helt oppe på niveau med ADSL. Kort 3: Tilgængelighed af kabelmodem (i procent af husstande). Medio 2006 Det skal bemærkes, at visse kabelanlæg vist på ét enkelt primært postnummer, selv om enkelte anlæg strækker sig over to eller flere postnumre. 10

12 Kortlægningen viser, at næsten 1,5 mio. husstande har adgang til kabelmodem-tjenester. Dette svarer til ca. 60 pct. af samtlige husstande. Tilgængeligheden af kabelmodem er stort set uændret i forhold til sidste år, hvor der ligeledes var adgang til kabelmodem fra ca. 60 pct. af de danske husstande. Dette skyldes, at stort set alle kabelnettene nu er opgraderede til at kunne understøtte tovejs datakommunikation. Hvis kabeldækningen skal udbygges yderligere, kræver det således, at der trækkes kabler i nye områder. 4.3 Trådløse bredbåndsløsninger via FWA og 3G Trådløse bredbåndsløsninger vinder også frem. 3G mobiltjenester, der leveres med hastigheder på op til 384 kbit/s til erhvervs- og privatkunder, er i 2006 blevet tilgængelige for 96,5 pct. af befolkningen. Ud over 3, er TDC nu også begyndt at udbyde 3G-telefoni. TDC's 3G-dækning er dog foreløbigt centreret omkring landets største byer. Selskabet 3 har netop lanceret 3G med hastigheder op til 3,6 Mbit/s baseret på den såkaldte HSDPA teknologi. I første omgang er det dog kun i København og Frederiksberg, at der er mulighed for de høje hastigheder. 3 forventer dog at kunne udbyde HSDPA i hele deres mobilnet allerede i sommeren FWA har siden 2002 været tilgængeligt for ca. 90 pct. af alle virksomheder og husstande på landsplan. Indtil videre har FWA primært været anvendt af virksomheder. FWA er dog med lanceringen af WiMAX-tjenester i stigende omfang også aktuelt for private slutbrugere. I 2005 lancerede FWA-udbydere WiMAX-tjenester, som også rettes imod privatkunder. WiMAX bliver i dag udbudt i landets største byer, og der er yderligere planer om at dække flere byer i Danmark indenfor de kommende år. WiMAX bliver endvidere brugt flere steder i landet til at skabe bredbåndsdækning i geografisk afgrænsede områder. Der findes i dag op imod hotspots på landsplan, der giver trådløs bredbåndsadgang på cafeer, biblioteker, tankstationer, campingpladser, lystbådehavne, på offentlige torve og pladser mv. Kort 4 viser udbredelsen af disse hotspots. Kortet inkluderer ud over de kommercielle hotspots også åbne ikke-kommercielle hotspots, som er frit tilgængelige for alle. Kortet er baseret på indberetning fra forskellige hotspotsudbydere. 11

13 Kort 4: Trådløse hotspots i Danmark Kilde: Openwifi.dk Kortet er en gengivelse fra openwifi og bygger på indberetninger fra udbydere af hotspots. Der ligger således ikke nogen komplet liste til grund for kortet. 4.4 Udrulning af optiske fibre Bredbåndsforbindelser leveres også gennem fibre, og udbredelsen af fiberbaserede bredbåndsnet er i vækst. Fiberbaserede bredbåndsforbindelser har den fordel, at de kan levere et meget højt antal bit/s. Det betyder, at de er særligt velegnet til triple play løsninger eller andet, hvor der er høje krav til store dataoverførelser. Det er især mange af elselskaberne, der står bag udrulningen af optiske fibre til bredbåndsforbindelser. Men også flere boligforeninger og flere teleselskaber benytter sig af fibre til bredbåndsforbindelser. TDC havde ved udgangen af km fibre og er dermed den største enkelt ejer af fibre i Danmark. TDC igangsatte i begyndelsen af 2004 en omfattende udbygning af optiske fibre, der på sigt kommer til at omfatte op mod 100 byområder i Danmark. Foreløbigt har TDC s fiberløsninger primært været rettet mod erhvervskunder, herunder kommuner og amter. TDC s udbygning af optiske fibre er også en del af selskabets løbende opgradering af fastnettet med 12

14 henblik på at kunne tilbyde ADSL med endnu højere hastigheder. De højere hastigheder opnås blandt andet ved at skubbe de optiske fibre tættere på slutbrugerne i de yderste delstrækninger af det kobberbaserede fastnet. Det vurderes, at der er cirka husstande og virksomheder, der har adgang til en fiberforbindelse. Det svarer til, at godt 9 pct. af husstandene og virksomhederne kan få en fiberforbindelse, mod små 4 pct. i Elselskabernes udrulning af fiber står for omkring 40 pct. af de dækkede husstandene og virksomheder, mens teleselskaberne og boligforeningerne står for de resterende 60 pct. 2. Ultimo 2005 var der små km. fiberkabler i Danmark. Nettet udvides kraftigt i disse år, ikke mindst elselskabernes nedgravning af fibre bidrager hertil. Kortlægning af elselskabernes udrulningsplaner IT- og Telestyrelsen kortlagde i juli 2005 elselskabernes foreløbige udrulning af fiberbaseret bredbåndsinfrastruktur samt selskabernes forventede udrulningsplaner. Denne kortlægning er i store træk gentaget i oktober Kortlægningen viser, at elselskabernes udrulningsplaner tilsammen omfatter meget store dele af Danmark. Figur 6 viser dels, hvor mange virksomheder og husstande der medio 2006 potentielt kunne tilsluttes en fibertilslutning fra et elselskab, dels det forventede antal potentielle kunder for henholdsvis ultimo 2008 og ved realisering af den samlede udbygningsplan. Tidshorisonten for realisering af udbygningsplanerne er op til ca. 10 år. 2 Tilgængeligheden af fiber er udregnet med udgangspunkt i de allerede etablerede fiberforbindelser (FTTH), elselskabernes 'Homes passed', der vil kunne tilsluttes bredbåndsnettet med en beskeden graveindsats i form af fx etablering af forbindelse fra hus til grundskel eller tilsvarende, samt de boligforeninger der via fiberkabler er koblet til internettet gennem lokale netværk (LAN). På baggrund af en forespørgsel blandt LAN udbyderne er det forudsat, at omkring 80 % af alle LAN er forsynet med fiberkabler, samt at omkring 60 % af alle LAN-kablede husstande har en aktiv forbindelse. 13

15 Figur 2: Elselskabernes udrulning af optiske fibre, antal potentielle kunder DongEnergy Sydenergi Midvest Bredbånd SEAS-NVE EnergiMidt Tre-for HEF Bredbånd Nord Energi Randers Østjysk Energi Energi Horsens Sydfyns Elforsyning Energi Fyn Galten Energi NRGi NEF Medio 2006 Ultimo 2008 Total forventet jf. oplysninger om færdig udrulning Medio 2006 var der godt virksomheder og husstande, der havde adgang til en fibertilslutning fra et elselskab. Det er mere end en otte gange så meget som i 2005, hvor virksomheder eller husstande havde adgang til elselskabernes fibernet. Af de godt potentielle kunder havde elselskaberne medio 2006 lidt under aktive abonnementer. Herudover udbyder en række virksomheder FTTH via elselskaberne net. Disse er ikke med i denne opgørelse, da elselskaberne ikke har slutbrugerkontakten. Elselskaberne forventer i 2008 samlet set at kunne tilbyde husstande, virksomheder mv. en fibertilslutning. Dette følger den forventede udvikling til udrulningen af fiberkabler i forhold til 2007, hvor elselskaberne samlet set sidste år forventede at nå potentielle kunder. Figur 6 er baseret på oplysninger fra nedenstående tabeller. 14

16 Tabel 1: Kortlægning af elselskabernes potentielle kunder til optiske fibre Potentielle kunder medio Potentielle kunder Forventede potentielle kunder ultimo Selskaber 2005 medio Bredbånd Nord n/a DongEnergy (1) Energi Fyn Energi Horsens Energi Randers n/a EnergiMidt Galten Elværk HEF MidtVest Bredbånd NEF NRGi SEAS-NVE Sydenergi (2) Sydfyns Elforsyning Tre-for Østjysk Energi n/a Total Ved potentielle kunder forstås virksomheder, offentlige institutioner og private husstande, der vil kunne tilsluttes elselskabets fiberbaserede bredbåndsnet med en beskeden graveindsats i form af fx etablering af forbindelse fra hus til grundskel eller tilsvarende. For DONG Energy gælder dog også, at potentielle kunder dækker kunder, der allerede har fået et tilbud om tilslutning eller som kan tilsluttes inden den dato, de er opgjort inden for. Kortlægningen omfatter kun selskaber, der har annonceret udrulning af fiber og omfatter ikke udrulningsplaner for kommunalt ejede elselskaber. (1) DONG Energy s tal for 2005 er indberetning fra henholdsvis KE og NESA. Opgørelsen fra 2006 er eksklusiv det KE da der ikke er defineret, hvordan etagebyggeri skal opgøres." DONG Energy er en sammenlægning af de danske energiselskaber DONG, Elsam, ENERGI E2, Frederiksberg Forsyning, NESA og energidelen af Københavns Energi. (2) Sydenergi udbyder også SHDSL-tjenester. Disse er ikke medtaget i opgørelsen. Tallet for 2005 bygger på indberetninger fra ESS og Sydvest Energi nu Sydenergi. Det fremgår af tabel 2, at elselskabernes samlede plan for udbygning af fibernettet er blevet ændret. Ændringen skyldes første og fremmest at flere el-selskaber har udmeldt en udrulning af fibre. Det er således vanskeligt at sammenligne den samlede udrulningsplan med den som blev meldt ud sidste år. Det kan dog uddrages, at den samlede udrulningsplan nu omfatter 1,5 mio. husstande og virksomheder, mod kun 1,2 mio. sidste år. I forhold til 2005 er et enkelt selskab der har opjusteret udrulningsplanerne, og nu vil dække hele forsyningsområdet. Et par af selskaberne oplyser endvidere, at de forventer at tilbyde fibertilslutninger uden for deres forsyningsområde. De samlede udrulningsplaner er ifølge elselskaberne dog først realiseret om 5 til 10 år. Det er her vigtigt at pointere, at elselskaberne i lighed med andre selskaber løbende justerer deres udrulningsplaner. 15

17 Tabel 2: Kortlægning af elselskabernes udrulningsplaner af optiske fibre potentielle kunder Total - udmeldt i 2005 Samlet udrulningsplan Total - udmeldt i 2006 Forventet færdig udrulning Forventet pct. dækning af elkunder Selskaber Bredbånd Nord n/a pct. DongEnergy pct. Energi Fyn (1) n/a n/a n/a Energi Horsens pct. Energi Randers n/a n/a EnergiMidt pct. Galten Elværk ,5 pct. HEF pct. MidtVest Bredbånd pct. NEF pct. NRGi pct. SEAS-NVE pct. Sydenergi pct. Sydfyns Elforsyning pct. Tre-for pct. Østjysk Energi n/a pct. Total Se noter til tabel 1 (1) Energi Fyn arbejder ikke med en forventet slutdato, da selskabet løbende vurderer udrulningen i forhold til, hvornår den er økonomiske rentabel. Endvidere foretager Energi Fyn fiberudulning uden for selskabets eget forsyningsområde. Tabel 2 viser endvidere, at det især er de jyske elselskaber, der har planer om at tilbyde en fibertilslutning til alle virksomheder og husstande inden for deres respektive forsyningsområde. Det omfatter også en række af de mere tyndt befolkede landområder. Et fællestræk for størstedelen af elselskaberne er, at de planlægger selv at levere og drive fibernettet, særligt gennem opstilling af udstyr i nettet, som eksterne leverandører (tele- og internetudbydere) kan anvende til at producere tjenesteydelser til slutbrugerne. Elselskaberne planlægger således primært såkaldte åbne net, hvor kunderne selv kan vælge mellem flere forskellige indholdsleverandører af henholdsvis telefoni, internet og tv/video. Har man således en bredbåndsforbindelse hos Energi Fyn, kan der fra 1. januar 2007 vælges mellem tre forskellige udbydere af internet, telefoni og TV; nemlig Dansk Bredbånd, FastTV og Jay.net. Udbredelsen af optiske fibre er relativ stor i Danmark sammenlignet med andre lande i EU. Figur 3 viser, at den igangværende udrulning af fiberbaserede accessnet inden for Europa primært finder sted i fire lande, nemlig Sverige, Danmark, Italien og Holland. 16

18 Figur 3: Udrulning af optiske fibre i EU. 2004/2005 pr. 100 indbyggere Sverige Danmark Italien Holland Norge Østrig Finland Frankrig Schweiz Litaun Spanien Polen Husstande og virksomheder med mulihged for fibernet-tilslutning - ultimo 2005 (forventet) Fibernet tilslutninger via boilignet eller FTTH - medio 2004 Kilde: IDATE, februar og FTTH Council Europe De mørkeblå rækker viser antallet af fibernet-tilslutninger medio Undersøgelsen viser, at Sverige, Danmark, Italien og Holland står for ca. 95 pct. af det samlede antal fibernet-tilslutninger. Fælles for disse lande er, at fibernet-tilslutningerne overvejende knytter sig til de fiberbaserede bolignet i byområder, hvor et større antal husstande i boligforeninger deler en fælles fiberforbindelse via et internt lokalnet. De lyseblå rækker viser et estimat over det forventede antal husstande, virksomheder mv. med mulighed for fibernet-tilslutning ultimo Undersøgelsen er gennemført i anden halvdel af Figuren viser, at Danmark hører til blandt de mest 'fiberintensive' lande i Europa, navnlig som følge af det stigende antal bolignet i byområder. Elselskabernes massive indtræden på bredbåndsmarkedet kan yderligere cementere Danmark som en fibernation. Optiske fibre indgår fortsat primært i teleudbydernes overordnede transmissionsnet (backbone). Anvendelse af optiske fibre i accessnettet er fortsat meget begrænset i de fleste lande. Japan og Sydkorea er blandt de førende lande i verden, hvad angår fiberbaserede bredbåndstilslutninger. 17

19 5. Udbredelse af bredbånd Antallet af bredbåndsforbindelser i Danmark er de seneste 5 år steget meget kraftigt. Figur 4 viser, at det samlede antal bredbåndstilslutninger i form af ADSL, kabelmodem og øvrige tilslutninger (herunder bolignet-tilslutninger) er steget fra medio 2002 til 1,6 mio. medio Figur 4: Mest udbredte typer bredbåndsforbindelser. Antal abonnementer Medio 2002 Medio 2003 Medio 2004 Medio 2005 Medio 2006 xdsl Kabelmodem Øvrige Anm: Figuren omfatter kun internet-tilslutninger med en hastighed på mindst 144 kbit/s. Antallet af fibertilslutninger til husstande og virksomheder vinder frem. IT- og Telestyrelsens seneste telestatistik viser, at der medio 2006 var næsten direkte fibertilslutninger til internet, overvejende baseret på elselskabernes bredbåndsaktiviteter. Hertil kommer fibertilslutninger til boligforeninger, der vurderes at omfatte omkring husstande. Trådløse bredbåndsforbindelser vinder også frem. På landsplan var der godt FWAforbindelser 3 ved udgangen af 1. halvår Hertil kommer blandt andet Djurslands Net med abonnenter. Tilsammen var der således medio 2006 knap 1,6 mio. bredbåndsforbindelser i Danmark eller 29 bredbåndsforbindelser pr. 100 indbyggere. Det svarer til 57 pct. af samtlige virksomheder og husstande. Geografisk set fordeler bredbåndsudbredelsen sig, som det fremgår af det nedenstående kort. 3 Udbudt som enten WLL, WiFI eller WiMAX 18

20 Kort 5: Udbredelse af bredbånd på postnummerniveau (i procent af virksomheder og husstande). Medio 2006 Anm. Tallene er beregnet ved for hvert postnummer at sætte det samlede antal ADSL, kabelmodem og bolignettilslutninger i forhold til det samlede antal af husstande og virksomheder. På Djursland er tillige medregnet trådløse bredbåndsforbindelser baseret på Djurslands.net, ligesom elselskabernes aktive fiberforbindelser også er medtaget. Kortet viser, at udbredelsen af ADSL, kabelmodem og bolignet-tilslutninger under ét er på 40 pct. eller mere i næsten trefjerdedele af alle postnumre (målt i forhold til antal husstande og virksomheder). I mere end en tredjedel af alle postnumre er den samlede udbredelse endvidere på mere end 50 pct. 4. Sammenholdes den geografiske udbredelse med tidligere bredbåndskortlægninger, ses den stigende udbredelse meget tydeligt. Hvor der medio 2005 kun var 46 kommuner med mere end 50 pct. udbredelse, var der medio kommuner med denne udbredelse. 4 I denne opgørelse er de københavnske postnumre grupperet således at følgende tre områder betragtes som postnumre: København K. ( ), København V. ( ) og Frederiksberg C. ( ). 19

Ringkøbing-Skjern Kommune

Ringkøbing-Skjern Kommune 8370 Hadsten 8472 Sporup 8850 Bjerringbro 8380 Trige 8881 Thorsø 8641 Sorring 8450 Hammel 8860 Ulstrup 8382 Hinnerup 8471 Sabro 8870 Langå 8940 Randers SV 8960 Randers SØ 8882 Fårvang 7100 Vejle 7171 Uldum

Læs mere

Renseresultater 2012

Renseresultater 2012 Renseresultater 2012 udgivet den 4. januar 2013 Middelværdier for alle Biokube minirenseanlæg i Danmark COD NH4-N P total 30,9 mg/l 2,6 mg/l 1,2 mg/l Lovkrav maks. 75,0 mg/l Lovkrav maks. 5,0 mg/l Lovkrav

Læs mere

Oversigt over retskredse

Oversigt over retskredse Domstolsstyrelsen Rets-, kvalitets- og udviklingscentret St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. SNM/WBN Oversigt over

Læs mere

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt Matas Trianglen Østerbrogade 72 2100 København Ø 10.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 142 2100 København Ø 18.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 104 2100 København Ø 25.08 12.00-16.00 Matas Østerbro Centret

Læs mere

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Efter kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 er Danmark opdelt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye fordeling.

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,858 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 189,156 heraf

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Åbningstider. Station SHELL ALBERTSLUND ROSKILDEVEJ 18B

Åbningstider. Station SHELL ALBERTSLUND ROSKILDEVEJ 18B Station Åbningstider SHELL ALBERTSLUND ROSKILDEVEJ 18B SHELL ALLINGE MANDAG-FREDAG 06:00-22:00 LØRDAG 06:00-22:00 SØNDAG 06:00-22:00 SHELL ANS MANDAG-FREDAG 06:30-22:00 LØRDAG 08:00-22:00 SØNDAG 08:00-22:00

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2011

Bredbåndskortlægning 2011 Bredbåndskortlægning 2011 Publikationen kan hentes på: www.itst.dk ISSN: 1903-3761 Version af 8. marts 2012 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Tilgængelighed af downstreamkapacitet 5 Tilgængelighed

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

KATALOGISEREDE APOTEKER

KATALOGISEREDE APOTEKER KATALOGISEREDE APOTEKER Allerød Apotek Allinge Apotek Asnæs Apotek Assens Apotek Balling Apotek Birkerød Apotek Bjerringbro Apotek Bogense Apotek Borup Apotek Bramminge Apotek Brande Apotek Broager Apotek

Læs mere

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl)

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Referencenetområdet Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Ifølge 3, stk. 1, i lov nr. 749 af 7. december 1988 om Kort- og

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009

Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009 Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009 status IT- og Telestyrelsen December 2009 Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

Kortlægning af bredbånd i Danmark. - Status medio 2004

Kortlægning af bredbånd i Danmark. - Status medio 2004 Kortlægning af bredbånd i Danmark - Status medio 2004 Oktober 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning... 3 1.2 IT- og Telestyrelsens årlige bredbåndskortlægning...

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007

Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007 Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007 Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010

Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010 Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010 IT- og Telestyrelsen November 2010 Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997 Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997. EHQKDYQÃRJÃ)UHGHULNVEHUJÃNRPPXQHU )RUV\ 8QGHU 6RFLDOÃRJ %\ QLQJVYLUN 9HM YLVQLQJ 6\JHKXV VXQGKHGV $GPLQL.RPPXQH XGYLNOLQJ VRPKHG Y VHQ RJÃNXOWXU

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

RESULTATER I FØRSTEHOLDSKAMPE 1977 2013/2014

RESULTATER I FØRSTEHOLDSKAMPE 1977 2013/2014 1977 Serie 2 1978 Serie 2 Løgstrup u 1-2 h 3-2 Mønsted u 2-0 h 1-1 Herning KFUM h - - - u 2-6 Feldborg h 1-1 u 1-1 KKIK h - - - u 2-4 VFF u 0-3 h 2-0 Borup u 0-0 h 3-3 Bjerringbro h 2-1 u 3-0 Ravnsbjerg

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

TV 2 REGIONALT REGIONALT

TV 2 REGIONALT REGIONALT REGIONALT PRISER 25 REGIONERNE 26 TILLÆG 35 RABAT 36 GARANTIER 37 PROVISION/GODTGØRELSE 38 BESTILLING AF REKLAMETID 39 BETALINGSBETINGELSER 40 JURIDISK RÅDGIVNING 83 GENERELLE BETINGELSER 84 24 1 PRISER

Læs mere

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE Rapport Oktober 2005 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre PERSONER UNDER INTEGRATIONSLOVEN Rapport Oktober 2005 Personer under

Læs mere

Side 1 af 6. Referenceliste for SCADA-anlæg. Opdateret 11.05.2015

Side 1 af 6. Referenceliste for SCADA-anlæg. Opdateret 11.05.2015 Side 1 af 6 Referenceliste for SCADA-anlæg. Opdateret 11.05.2015 Nr. Kunde/sted: Software: År 186 Nymindegab Lejren Proficy ifix-win server 2012 2015 185 Outrup Varmeværk Proficy ifix-win server 2012 2015

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Udkast juli 2009 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk Dette bilag giver en

Læs mere

Aftale om strukturreform

Aftale om strukturreform Mål med strukturreformen En enkel og effektiv offentlig sektor Bedre service med uændrede skatter Et sundhedsvæsen i verdensklasse Klart ansvar og opgør med gråzoner Bedre borgerbetjening mindre bureaukrati

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, den 23. maj 2007. HELGE SANDER / Susanne Mahler

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, den 23. maj 2007. HELGE SANDER / Susanne Mahler Bekendtgørelse nr. [xxx] af 23. maj 2007 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om auktion over landsdækkende tilladelse til anvendelse af radiofrekvenser i radiofrekvensbåndet 3410-3800 MHz 1 I bekendtgørelse

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008

Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008 Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008 IT- og Telestyrelsen Januar 2009 Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

Ældre Sagens Seniorbridge 2012

Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Turneringsplan opdelt i distrikter med tilhørende lokalafdelinger: Distriktsmesterskaberne spilles i perioden: 18. februar til og med 28. april Danmarksmesterskabet/finalen

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Særkøreplan 20. juni - 12. juli 2015

Særkøreplan 20. juni - 12. juli 2015 Særkøreplan Tegnforklaring Hvor intet er anført under køredage, kører toget alle dage. 1 Mandag 1 2 Tirsdag 1 3 Onsdag 1 4 Torsdag 1 5 Fredag 1 6 Lørdag 1 7 Søndag 1 b g i 1 eller nat efter... (for de

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Dato: 15. maj 2014 Forfatter DSt: Michael Berg Rasmussen 1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk afgrænsning af Øresundsregionen Øresundsregionen er i Ørestat

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Matas-butikker hvor der ikke med udlejer vil være aftalt forbud mod udlejning af lokaler til konkurrenter

Matas-butikker hvor der ikke med udlejer vil være aftalt forbud mod udlejning af lokaler til konkurrenter Matas-butikker hvor der ikke med udlejer vil være aftalt forbud mod udlejning af lokaler til konkurrenter Indholdet af denne tabel vil blive opdateret jævnligt på styrelsens hjemmeside. Journal nr. 4/0120-0401-0009/FI/LD/JG/KH

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Niv. 2 og 3 skemaer. Fordeling af sager på organisationer

Niv. 2 og 3 skemaer. Fordeling af sager på organisationer Niv. 2 og 3 skemaer Fordeling af sager på organisationer juni 2004 bcr 1 Forkortelse Organisationer Antal BF Bibliotekar Forbundet 8 Blik- Rør Blik- og Rørarbejderforbundet 15 BUPL BUPL 71 DE Dansk Elforbund

Læs mere

Adresse Postnr By tlf. E-mail www. Faxe Turistbureau Jernbanegade 62 4690 Haslev 56716034 turist@visitfaxe.dk visitfaxe.dk

Adresse Postnr By tlf. E-mail www. Faxe Turistbureau Jernbanegade 62 4690 Haslev 56716034 turist@visitfaxe.dk visitfaxe.dk Autoriserede turistbureauer og bemandede turistinformationer 2014 Adresse Postnr By tlf. E-mail www Sjælland: Faxe Turistbureau Jernbanegade 62 4690 Haslev 56716034 turist@visitfaxe.dk visitfaxe.dk Frederikssund

Læs mere

fodens dag [ KLINIK FOR FODTERAPI ]

fodens dag [ KLINIK FOR FODTERAPI ] 1360 København K Kgs. Nytorv Ved Metro nedgangen 2100 København Ø Klinik for Fodterapi Århusgade 2 2100 København Ø Klinik for Fodterapi Kroghsgade 6 2000 Frederiksberg Torvet, Frederiksberg Centret Falkoner

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Matas-butikker hvor der ikke med udlejer vil være aftalt forbud mod udlejning af lokaler til konkurrenter

Matas-butikker hvor der ikke med udlejer vil være aftalt forbud mod udlejning af lokaler til konkurrenter ikke med udlejer v il v ære af talt f orbud mod udlejning af lokaler til konkurrenter Matas-butikker hvor der ikke med udlejer vil være aftalt forbud mod udlejning af lokaler til konkurrenter Journal nr.

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Samlede sprøjtemiddeltal pr. golfbane pr. baneelement for 2013

Samlede sprøjtemiddeltal pr. golfbane pr. baneelement for 2013 Symbolforklaring: = belastningsloft = belastning = afvigelse fra belastningsloft Samlede sprøjtemiddeltal pr. golfbane pr. baneelement for 213 Pesticider og genteknologi J.nr. MST-666-9 Ref. louln/anfje

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

2200 København N Nørrebro Distributionscenter Jagtvej 64 2200 København N 6.00 7.00 kl. 08.00 Øster allé 1 2100 København Ø

2200 København N Nørrebro Distributionscenter Jagtvej 64 2200 København N 6.00 7.00 kl. 08.00 Øster allé 1 2100 København Ø 900 København V Københavns Postcenter Bernstorffsgade 38 900 Rampen, gård 7, niveau ØP 5.00 6.00 Ej mulig - kun udkørsel 1001 København K Købmagergade Postkontor Købmagergade 33 1000 København K 6.00 7.00

Læs mere

Telenor dækningskort

Telenor dækningskort 3 s dækningskort TDC dækningskort Telenor dækningskort Telia dækningskort Faste bredbåndsforbindelser Downloadhastigheder Faste bredbåndsforbindelser Uploadhastigheder Notat vedr. analyse af bredba ndstilgængelighed

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Takstgrænserne er markeret med en rød streg på DSB zonekortet.

Takstgrænserne er markeret med en rød streg på DSB zonekortet. Gyldig fra 0. januar 0 Om priser og rabatter DSB Zonekort DSB Pendlerkort til og fra Hovedstadsområdet Om priser og rabatter Priserne for billetter og kort til rejser med DSB s tog afhænger af, om du på

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Oversigt over mødesteder i Jylland

Oversigt over mødesteder i Jylland Oversigt over mødesteder i Jylland Indsamlingsområde Mødestedsnavn Mødestedsadresse1 Mødestedsadresse2 postnr Mødestedsby Mødestedsnote 6000-1 Kolding - Munkevænget til Strandhuse Godset Jens Holmsvej

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Taleundervisning/-behandling. Albertslund Kommune. Allerød Kommune. Asssens Kommune. Alle har ret til gratis stammeundervisning/-behandling.

Taleundervisning/-behandling. Albertslund Kommune. Allerød Kommune. Asssens Kommune. Alle har ret til gratis stammeundervisning/-behandling. Taleundervisning/-behandling Alle har ret til gratis stammeundervisning/-behandling. Alle kommuner har endnu ikke svaret på henvendelse fra foreningen, så siden vil løbende blive opdateret, som svarene

Læs mere

LEJEKONTRAKT FOR FEST-TELTE

LEJEKONTRAKT FOR FEST-TELTE Lejekontrakt for telt på: 9 x 3 m 9 x 18 m kr. 12.100 LEJEKONTRAKT FOR FEST-TELTE 9 x 6 m 9 x 21 m kr. 14.500 9 x 9 m kr. 6.300 9 x 24 m kr. 17.000 9 x 12 m kr. 8.200 9 x 27 m kr. 18.500 Dato: / - 9 x

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

ANNONCETILLÆG. Magasin. farver. KONKURRENCE GAVEKORT á 2.000 kr.

ANNONCETILLÆG. Magasin. farver. KONKURRENCE GAVEKORT á 2.000 kr. FASHION Magasin ANNONCETILLÆG r a l k r e m m o s v Bli å p t r a f d me ne farver 2 KONKURRENCE GAVEKORT á 2.000 kr. m o r f s g n i t e e r g r e m Sum Hawaii 350,- Jakke 400,Top 300,Nederdel 250,- Kjole

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Almen gymnasial uddannelse (STX)

Almen gymnasial uddannelse (STX) Almen gymnasial uddannelse (STX) - analyse af søgemønstre, fremskrivninger og kapacitet på gymnasierne i Region Midtjylland 2000-2015 Regional Udvikling Rapport, november 2009 ISBN 87-7788-186-9 Region

Læs mere

KSO SOLVARMEINSTALLATØRER

KSO SOLVARMEINSTALLATØRER INSTALLATØRER Kvalitetssikringsordning for installation af solvarmeanlæg (KSO-ordningen) KSO-firmaer pr. 29. april 2003 (sorteret efter postnummer) KSO Firma Adresse Postnr. Bynavn Telefon E-mail 0056

Læs mere