Markedsafgrænsning af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Markedsafgrænsning af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5)"

Transkript

1 Markedsafgrænsning af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) - til brug for IT- og Telestyrelsens markedsundersøgelser i henhold til telelovens 84a-d 4. december

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. RAMMER OG METODER M.V Indledning Rammerne for afgrænsningen af relevante markeder Det relevante produktmarked og det relevante geografiske marked Grundlæggende principper DEN INDBYRDES AFGRÆNSNING MELLEM MARKED 4 OG MARKED ENGROSMARKEDET FOR BREDBÅNDSTILSLUTNINGER (MARKED 5) Udgangspunktet i Kommissionens henstilling marked nr Mulige produkter på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) Afgrænsning af det relevante produktmarked vurdering af øvrige mulige produkter på marked Bredbåndstilslutninger via fiber Bredbåndstilslutninger via kabel-tv net WiMAX FWA G mobilt bredbånd Bolignet Afgrænsning af det relevante geografiske marked Vurdering af hvorvidt det relevante geografiske marked bør afgrænses nationalt eller subnationalt Forhåndsanalyse med henblik på at afdække indikatorer for og imod et nationalt marked Udbredelse af alternative udbydere (første led i forhåndsanalysen) Den tidligere monopolists priser på markedet (andet led i forhåndsanalysen) Geografiske forskelle i produktkarakteristika (tredje led i forhåndsanalysen) Samlet vurdering af afgrænsningen af det geografiske marked

3 1. Rammer og metoder m.v. 1.1 Indledning I medfør af ændringen af teleloven i 2003 blev en række EU-regler indarbejdet i den danske lovgivning på teleområdet. Det resulterede bl.a. i en ændring af den måde, telesektoren reguleres på. Før ændringen af teleloven i 2003 var SMP-reguleringen fastsat i love og bekendtgørelser. I medfør af lovændringen blev denne regulering i stedet fastsat i konkrete markedsafgørelser, baseret på undersøgelser af konkurrenceforholdene på en række delmarkeder inden for telesektoren. Disse markedsundersøgelser omfatter (1) afgrænsning af relevante markeder, (2) markedsanalyser med henblik på vurdering af om der er reel konkurrence på de relevante markeder samt evt. (3) udpegning af virksomheder med stærk markedsposition (SMP) og (4) i givet fald pålæggelse af passende SMP-forpligtelser. IT- og Telestyrelsen påbegyndte i 2003 arbejdet med den første runde af markedsundersøgelserne med udgangspunkt i Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder af 11. februar Kommissionen har den 17. december 2007 offentliggjort en revideret henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder (bemærkningerne til henstillingen foreligger dog kun på engelsk). I medfør af telelovens 84a skal IT- og Telestyrelsen foretage markedsundersøgelser tidsmæssigt umiddelbart i forlængelse af Kommissionens vedtagelse af en henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder. Derfor har styrelsen iværksat arbejdet med fornyede markedsundersøgelser herunder engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5). Nærværende markedsafgrænsning vedrører engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) og er udarbejdet med udgangspunkt i den reviderede henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder Rammerne for afgrænsningen af relevante markeder Rammerne for afgrænsningen af relevante markeder fremgår af 84b i teleloven. IT- og Telestyrelsen skal afgrænse relevante markeder tilpasset danske forhold med udgangspunkt i Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder og under hensyntagen til Kommissionens retningslinjer for markedsanalyser og vurdering af stærk markedsposition. Markedsafgrænsningerne foretages i samarbejde med Konkurrencestyrelsen, jf. telelovens 84c, stk. 2. Det skal understreges, at afgrænsningen af markedet i telereguleringssammenhæng ikke er bindende for de markedsafgrænsninger, der måtte foretages som led i specifikke sager efter konkurrenceretten, hvilket fremgår af Kommissionens henstilling, pkt. 16: 1 EU-Kommissionens henstilling af 17. december 2007 om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroniske kommunikationssektor, som er underlagt forhåndsregulering i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. K(2007)

4 Udpegningen af markeder i denne henstilling sker, uden at det berører markeder, som kan være afgrænset i specifikke sager efter konkurrenceretten. Endvidere berører omfanget af forhåndsregulering ikke omfanget af de aktiviteter, som måtte blive analyseret efter konkurrenceretten. Kommissionen har i den reviderede henstilling på et overordnet niveau beskrevet syv produkt- og tjenestemarkeder, hvor der efter Kommissionens forhåndsvurdering på EU-plan generelt vil være behov for at vurdere, hvorvidt sektorspecifik regulering er nødvendig. Henstillingen har en generel karakter, og der vil derfor være behov for at foretage ændringer, justeringer eller præciseringer under hensyntagen til danske forhold. Som det fremgår af telelovens 84b er rammerne for afgrænsning af relevante markeder fastsat i Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder (henstillingen) og i Kommissionens retningslinjer for markedsanalyser og vurdering af stærk markedsposition (retningslinjerne). I det følgende er en række af de overordnede principper og metoder, som fremgår af disse rammer, kort beskrevet Det relevante produktmarked og det relevante geografiske marked Med udgangspunkt i de produktmarkeder, som fremgår af Kommissionens henstilling, skal der foretages en nærmere produktmæssig og geografisk afgrænsning. Det relevante produktmarked omfatter alle de produkter og tjenester, som vil kunne erstatte hinanden ud fra vurderinger om produkternes egenskaber, pris og anvendelsesformål m.v., og hvor konkurrencevilkårene mht. udbud og efterspørgsel er forholdsvis ens. Når det relevante produktmarked er fastlagt, er næste skridt at afgrænse markedet geografisk. Et relevant geografisk marked består af et område, hvor konkurrencevilkårene er ens eller tilstrækkeligt ensartede til, at området kan adskilles fra nærtliggende geografiske områder, hvor konkurrencevilkårene er væsentligt anderledes. For hvert enkelt produktmarked skal det derfor vurderes, om det relevante geografiske marked skal omfatte hele Danmark, eller om der skal defineres geografiske segmenter som for eksempel landsdele, byområder, øer etc., jf. afsnit i retningslinjerne Grundlæggende principper Markedsafgrænsningerne foretages med udgangspunkt i generelle konkurrenceretlige principper 2 som udledt af EF-domstolens praksis. Hovedprincippet er, at produkter og tjenester, som kan substituere hinanden, tilhører samme marked. I retningslinjernes anføres følgende: Ifølge retspraksis består det relevante produkt/tjenestemarked af alle de produkter eller tjenester, som er tilstrækkeligt udskiftelige eller substituerbare, ikke blot med hensyn til objektive karakteristika, der gør dem særligt egnede til at dække forbrugernes konstante behov, deres pris eller tilsigtet brug, men også med hensyn til konkurrencevilkårene og/eller strukturen af udbud og efterspørgsel på det pågældende marked [ ] jf. retningslinjernes punkt 44 samt, at Selv om spørgsmålet om et produkts eller en tjenestes endelige anvendelse er nært forbundet med dets eller dens fysiske karakteristika, kan forskellige slags produkter eller tjenester anvendes til samme formål. Forbrugerne kan fx bruge forskellige tjenester som kabel- og satellitforbindelser til samme formål, nemlig at få adgang til internettet. I så fald kan begge tjenester (adgang via kabel og satellit) medregnes i samme produktmarked [ ] jf. retningslinjernes punkt Når der henvises til konkurrenceretlige principper og metoder, skal dette generelt opfattes som praksis efter den almindelige konkurrencelovgivning, men dog med de modifikationer, som følger af direktiverne på teleområdet, Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder og Kommissionens retningslinjer for markedsanalyser og beregning af SMP. 4

5 Det betyder, at de produkter, som efter IT- og Telestyrelsens vurdering potentielt kan indgå i hvert enkelt relevante produktmarked, beskrives mere præcist og detaljeret, end det er gjort i de generelle vendinger i Kommissionens henstilling, med henblik på netop at kortlægge produkternes anvendelsesforhold, egenskaber, priser og lignende. Såfremt det enkelte produkts karakteristika indikerer, at det kan være omfattet af det relevante marked foretages en nærmere vurdering af efterspørgsels- og udbudsstrukturen. Dette betyder samtidig, at nogle produkter udelukkes, idet de med hensyn til anvendelsesforhold og egenskaber ikke kan anses for at være en del af det relevante marked. Efterspørgselssubstitution vedrører, i hvilken udstrækning kunderne har mulighed for og er villige til at erstatte et produkt med andre produkter. Vurderinger om efterspørgselssubstitution tager derfor udgangspunkt i et basalt produkt, og derefter vurderes det, om andre produkter set fra kundernes synspunkt vil kunne erstatte dette basale produkt mht. funktionalitet, kvalitet og pris m.v. I princippet kan vurderingen om efterspørgselssubstitution afgøres ved, at der foretages en hypotetisk monopolisttest (herefter forkortet HMT). Dette kan være en af flere indikatorer for, om produktet er en del af det relevante marked. Kort beskrevet bruges HMT til at vurdere kunders reaktioner på, at en tænkt monopolist foretager en mindre, men væsentlig og varig stigning i prisen på et givet produkt, under forudsætning af at priserne på alle andre produkter og tjenester forbliver uændrede. Formuleringen mindre, men væsentlig dækker over en prisstigning i størrelsesordenen 5 til 10 pct. Kundernes forventede reaktioner vil kunne indikere, om der er tale om substituerbare produkter og er således et redskab til at definere, hvor grænserne for det relevante produktmarked går. Med HMT tages der således udgangspunkt i det ovenfor nævnte basale produkt, som antages udelukkende leveret af et tænkt monopolforetagende. Spørgsmålet herefter er så, om en væsentlig del af kunderne vil skifte til et andet produkt, hvis der sker en prisstigning på 5 til 10 pct. på det pågældende basale produkt. Hvis det er tilfældet, antages de to produkter at tilhøre samme produktmarked. Udbudssubstitutionen vedrører, hvorvidt andre leverandører end den, der udbyder et produkt, på kort eller mellemlangt sigt og uden betydelige ekstraomkostninger som reaktion på en mindre men varig prisstigning på det pågældende produkt vil omstille deres produktion og tilbyde et tilsvarende produkt. Det er relevant for vurderingen af udbudssubstitution, om de potentielle udbydere vil være i stand til med kort varsel at omlægge deres produktion til at udbyde og markedsføre et tilsvarende produkt. Og om en sådan omstilling af produktionen vil være sandsynlig på kort sigt, uden at den medfører store risici og ekstraomkostninger for udbyderen. Det bør noteres, at der på de dele af telemarkedet, der omfatter infrastrukturen, sjældent vil forekomme udbudssubstitution, idet der er betydelige adgangsbarrierer. Det opfattes derfor heller ikke som et nødvendigt kriterium, at der er udbudssubstitution, for at der kan være tale om, at et produkt tilhører det relevante marked. Ligeledes kan det for produkter, hvor der er konstateret efterspørgselssubstitution, og hvor der allerede er et faktisk udbud, være overflødigt at kigge på udbudssubstitution. Efterspørgselssubstitutionen er derfor den væsentlige faktor i forhold til, om et produkt vurderes at være en del af det pågældende marked. Det er efter IT- og Telestyrelsens vurdering den mest retvisende tilgang i denne sammenhæng, hvor markederne er vertikalt forbundne og efterspørgsel på et marked længere nede i værdikæden (f.eks. engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger, marked 5), automatisk medfører efterspørgsel på et overliggende marked (f.eks. marked 4). Eksempelvis vil et fibernet selskab, der sælger bredbåndstilslutning til slutbrugere, pr. 5

6 definition have intern afsætning af fiberaccess. Det er derimod ikke givet, at det samme selskab har en ekstern afsætning af fiberaccess. Det er IT- og Telestyrelsens vurdering, at den eksterne afsætning må være afgørende, når aktørernes adfærd skal vurderes i forbindelse med substitutionsanalyserne. Dette er ikke ensbetydende med, at der i andre sammenhænge ses bort fra intern afsætning, ligesom der ikke ses bort fra selskaber, der alene har intern afsætning, når det først er konstateret at det pågældende produkt, der afsættes, er en del af det pågældende marked. Denne vurdering ses i overensstemmelse med Kommissionens henstilling, jf. afsnit 3.1. i henstillingen. Et andet generelt princip, som anvendes i markedsafgrænsningerne, er princippet om teknologineutralitet. Det vil sige, at IT- og Telestyrelsens afgørelser ikke må diskriminere til fordel for anvendelsen af en bestemt type teknologi. I de konkrete markedsafgrænsninger skal der derfor udelukkende lægges vægt på produkternes egenskaber med hensyn til funktionalitet, kvalitet og pris. Det er derfor ikke afgørende, hvilken konkret teknologi, der anvendes til produktionen af de pågældende produkter. Den anvendte teknologi får dog selvsagt betydning for vurderingen, hvis den i sig selv har betydning for produktets funktionalitet, kvalitet eller pris. Ved afgrænsningen af de relevante produktmarkeder vil IT- og Telestyrelsen, jf. retningslinjernes afsnit 2.2.1, begynde afgrænsningen med at samle de produkter eller tjenester, som kunderne efter IT- og Telestyrelsens vurdering anvender til samme formål i en gruppe. Produkterne vil blive beskrevet med hensyn til anvendelse, karakteristika og lignende. Hvis det vurderes, at et givet produkt herefter kan være en del af det relevante marked, vil der blive foretaget en nærmere analyse af såvel efterspørgsels- som udbudssubstitution. Da der normalt vil foreligge begrænsede data til brug for afgrænsningen af det relevante marked, gennemføres denne i praksis efter vurderinger og ræsonnementer, som så vidt muligt forankres i tilgængelige data om produkternes generelle funktionalitet, kvalitet og priser m.v. 2. Den indbyrdes afgrænsning mellem marked 4 og marked 5 I de følgende kapitler er de ovenfor nævnte metoder og principper anvendt i vurderingerne af afgrænsningen af de relevante markeder til brug for markedsanalyserne. Udgangspunktet herfor skal som nævnt tages i Kommissionens henstilling, hvor Kommissionen har afgrænset syv relevante delmarkeder. I dette dokument afgrænses alene engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5). Når en markedsaktør vil udbyde bredbåndsprodukter til slutbrugere, forudsætter det, at udbyderen har adgang til en netinfrastruktur, som er bestykket med det nødvendige udstyr. Såfremt markedsaktøren selv ejer denne netinfrastruktur opfattes markedsaktøren, som udgangspunkt som udbyder på marked 4. I praksis sælger markedsaktøren adgangen til netinfrastruktur til sig selv (intern afsætning på marked 4) og bestykker så infrastrukturen med det nødvendige udstyr. Idet netinfrastrukturen tilføres udstyret, produceres der en bredbåndstilslutning. Markedsaktøren sælger herefter bredbåndstilslutningen til sig selv (intern afsætning på marked 5) med henblik på at kunne sælge et bredbåndsprodukt til en slutbruger. Såfremt markedsaktøren ikke ejer netinfrastruktur, må markedsaktøren leje infrastrukturen af den udbyder, som måtte have den til sin rådighed (ekstern afsætning på marked 4 markedsaktøren er kunde på marked 4), for herefter selv ligesom i eksemplet ovenfor at bestykke infrastrukturen med det nødvendige udstyr. 6

7 Figur 1: Illustration af sammenhængen mellem engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4), engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) og slutbrugermarkedet for bredbånd. Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4) (overliggende engrosmarked) Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) Slutbrugermarkedet for bredbånd (underliggende detailmarked) Denne adskillelse mellem den grundlæggende infrastruktur (marked 4) og det mere forædlede produkt, f.eks. BSA, (marked 5) er relevant, fordi der ikke er substitution imellem dem. Adskillelse af de to markeder begrunder Kommissionen således: An operator using unbundled local loops (or an equivalent infrastructurebased input) would normally not consider wholesale broadband access to be a substitute even if the service provided allowed the supply of the same retail services that were provided over unbundled loops ( ) Likewise, it is questionable whether an entrant using wholesale broadband access to deliver retail broadband to the final market user could easily switch to using unbundled local loops to provide an equivalent service. From a demand perspective, a retail provider using wholesale broadband access will only consider unbundled local loops a substitute if it has all the other network elements needed to self-provide an equivalent wholesale service. The supply substitution possibilities depend on the same conditions. Therefore, unbundled local loops and wholesale broadband access constitute separate markets. 7

8 3. Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) I dette kapitel gennemgås en række forhold vedrørende afgrænsningen af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5). Udgangspunktet tages i Kommissionens reviderede henstilling af 17. december 2007 om relevante produkt- og tjenestemarkeder og bemærkningerne hertil. Da bit-stream access via kobber er den mest udbredte teknologi i Danmark til udbud af bredbåndstilslutninger på engrosniveau, og eftersom dette produkt i dag er genstand for reguleringen på marked 12, vil afgrænsningen af marked 5 tage udgangspunkt i en beskrivelse af bredbåndstilslutning via kobber (bit-stream access også kaldet BSA). Herefter beskrives de produkter, som på baggrund af en vurdering efter substitutionsmetoden kan erstatte hinanden med hensyn til produkternes funktionalitet, kvalitet, m.v., og hvor konkurrencevilkårene for udbud og efterspørgsel er forholdsvis ens, og som derfor kan siges at udgøre det relevante produktmarked. 3.1 Udgangspunktet i Kommissionens henstilling marked nr. 5 Udgangspunktet for afgrænsningen af relevante markeder skal tages i de overordnede produktmarkeder, som fremgår af Kommissionens reviderede henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder. Det, der i den første henstilling blev betegnet som marked 12 3, er blevet videreført i det, der i den reviderede henstilling betegnes som marked 5 og defineres således: Engrossalg af bredbåndstilslutning - Dette marked omfatter ikke-fysisk eller virtuel netværksadgang, herunder bitstrømstilslutning på et fast sted. Dette marked er et efterfølgende marked i forhold til den fysiske adgang, der er omhandlet under [marked] 4, idet engrossalg af bredbåndstilslutning kan opnås ved brug af dette input i kombination med andre elementer. Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger omfatter engrossalg af bit-stream access, som giver mulighed for transmission af bredbåndsdata i begge retninger dvs. både upstream og downsteam, og engrossalg af tilsvarende tilslutninger leveret via forskellige infrastrukturer (teknologier), når og hvis disse indebærer funktioner svarende til bit-stream access. Engrosmarkedet for bredbåndstilslutning vedrører engrosprodukter til brug for detailudbud af bredbåndsprodukter. Der findes flere forskellige definitioner af, hvad der er indeholdt i begrebet bredbånd. Kommissionen har defineret overførselskapaciteter på over 128 kbit/s 4 som bredbånd. IT- og Telestyrelsen har derfor defineret bredbåndsprodukter som produkter, der understøtter slutbrugerbredbåndsprodukter med en overførselskapacitet på over 128 kbit/s. Der fastsættes ingen øvre grænse for overførselshastighed for produkter omfattet af marked 5. Det skal bemærkes, at det er selve produktet bredbåndstilslutning, som er omfattet af markedet, og det er således uden betydning hvilke tjenester (f.eks. internet, TV eller telefoni), der leveres via bredbåndstilslutningen. 3 Det tidligere marked 12 var afgrænset som Wholesale Broadband Access. 4 Denne grænse er sat i forhold til hastigheden for ISDN. 8

9 Endelig er det vigtigt at præcisere, at de produkter, som markedet omfatter, relaterer sig til transmissionskanaler frem til slutbrugeren. De omfattede produkter vil således som minimum skulle indeholde en access-del, men er ikke begrænset hertil. I forhold til afgræsningen mellem marked 5 og marked 6, hvor sidstnævnte marked omfatter terminerende segmenter af faste kredsløb, adskiller produkterne sig fra hinanden ved, at produkterne på marked 6 typisk har en større kapacitet og symmetriske båndbredder. Således leveres et fast kredsløb typisk med en kapacitet samt kvalitets- og fejlretningsgaranti, som gør det egnet til erhvervsformål, og som dermed også oftest er prissat markant højere end bredbåndstilslutninger beregnet for salg til private slutbrugere. Marked 5 er et engrosmarked. Det betyder, at udbyderne er de selskaber, som står for produktionen af bredbåndstilslutninger, mens kunderne er de selskaber, som aftager bredbåndstilslutninger på engrosniveau med henblik på at videresælge bredbåndsforbindelser til slutbrugere. Markedet omfatter både intern og ekstern afsætning. Ekstern afsætning er afsætning af bredbåndstilslutninger til andre selskaber. Med intern afsætning forstås udbydernes afsætning til egne afdelinger i selskabet, men også afsætning til datterselskaber eller søsterselskaber, hvori selskabet har bestemmende indflydelse. Det betyder således, at et selskab, som både producerer og (internt i selskabet) aftager bredbåndstilslutninger med henblik på at videresælge bredbåndstilslutninger til slutbrugere, opfattes som både udbyder og (interne) aftager ("kunde hos sig selv") af bredbåndstilslutninger. Der behøver således ikke at foregå en egentlig afregning mellem to interne afdelinger, for at der at tale om intern afsætning. Det skal desuden bemærkes, at gensalg af bredbåndstilslutninger ikke er omfattet af marked 5. 5 Ved gensalg forstås, at et selskab på engrosniveau køber en færdig bredbåndsforbindelse af en udbyder med henblik på at sælge denne videre til en slutbruger. Selskaber, der køber et gensalgsprodukt, vil typisk alene stå for markedsføring, billing og lignende. Bredbåndstilslutninger via kobber Bredbåndstilslutninger via kobber (BSA) er den mest udbredte teknologi i Danmark til udbud af bredbåndstilslutninger på engrosniveau. Hidtil er BSA typisk blevet leveret via rå kobber-forbindelser i accessnettet og giver adgang til at levere en bredbåndsforbindelse og dertil knyttede tjenester såsom internet, VoIP og IP-TV til slutbrugere. Bredbåndstilslutninger via kobber er således baseret på det ubundtede rå kobber produkt (marked 4), men indeholder en række ekstra bestanddele, herunder splitter og xdsl-udstyr (integreret i DSLAM en) samt eventuel videre transport fra DSLAM en. Engroskunden sørger typisk selv for leveringen af det nødvendige udstyr til slutbrugeren, dvs. xdsl-modem mm. Engroskunden skal dermed ikke ved leje af BSA, i modsætning til ved leje af ubundtede produkter, selv etablere DSLAM. BSA produktet omfatter efter IT- og Telestyrelsens vurdering alle varianter af underliggende teknologier herunder ATM-nettet, Ethernet og således også andre teknologier, der giver mulighed for transport af en bitstream. Afgørende er således ikke det underliggende net, men den funktionalitet nettet tilbyder. BSA har traditionelt været baseret på ATM-teknologien, men i dag anvendes Ethernet-platformen i stigende grad i forbindelse med produktion af BSA. 5 I forbindelse med arbejdet med udkast til afgørelse på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 12) gav Kommissionen udtryk for, at gensalgsprodukter (dvs. slutbrugerprodukter solgt på engrosniveau til andre selskaber) ikke ville kunne indgå som et produkt på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. 9

10 TDC leverer i dag BSA på følgende tre måder: 1. Accessforbindelsen fra slutbrugeren afsluttes på nærmeste lag 2 Ethernet switch. Det betyder, at engroskunden køber adgang til en Ethernet port i denne switch. Herefter skal engroskunden selv forestå transporten fra lag 2 switchene til sit eget net. 2. Accessforbindelsen fra slutbrugeren afsluttes på nærmeste lag 3 router (dvs. højere i nettet end ved en lag 2-switch). Det betyder, at engroskunden køber adgang til en Ethernet port i den router, hvor lag 2 forbindes med lag 3. Det kræver, at engroskunden selv forestår transporten fra lag 3 centralerne til sit eget net. 3. Accessforbindelsen fra slutbrugeren afsluttes på ét eller et begrænset antal steder i nettet, der er mere centrale end de to ovennævnte løsninger. Det betyder, at udbyderen af BSA transporterer trafikken frem til centrale steder i nettet, hvorfra engroskunden har mulighed for at overtage trafikken. Figur 2: TDC s netstruktur DSLA Ethernet DSLAM L2 switch L3 aggr.net router IP/MPLS IP/MPLS core router ISP ISP L3 regi- L2 switch structure Alle varianter af transport af bredbåndstilslutninger er i medfør af IT- og Telestyrelsens markedsafgørelse overfor TDC på marked 12 reguleret, uanset hvilken teknologi der anvendes. Herunder har IT- og Telestyrelsen vurderet, at bl.a. indfødning fra centrale og regionale indfødningspunkter i backbonenettet og frem til DSLAM-centralerne også er omfattet af reguleringen. IT- og Telestyrelsen har i forbindelse med markedsafgørelsen overfor TDC på marked 12 vurderet, at disse transportled er nødvendige i forbindelse med køb af visse bredbåndstilslutningsprodukter. Styrelsen har desuden vurderet, at en adgang til de transportled, der kobles ind i trafiknettet for bredbåndstilslutninger er påkrævet, idet reguleringen af bredbåndstilslutninger i modsat fald ville kunne undermineres ved indførsel af høje priser for transmission i denne del af nettet. 10

11 3.2 Mulige produkter på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) Ved afgrænsning af relevante markeder anvendes princippet om teknologineutralitet. Det betyder, at de konkrete markedsafgrænsninger baseres på de konkrete produkter og tjenester uanset hvilken teknologi, der anvendes til produktionen af disse produkter. På engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger er udgangsproduktet som tidligere nævnt bredbåndstilslutninger (BSA) via kobber. Princippet om teknologineutralitet betyder, at det vil skulle vurderes, om andre typer af typer af bredbåndsteknologier kan substituere bredbåndstilslutninger via kobber. Såfremt der måtte vise sig at være substitution mellem bredbåndsforbindelser via kobber og et andet produkt, vil disse to produkter således tilhøre samme marked. Set ud fra et slutbrugersynspunkt, er der som udgangspunkt en række teknologier, der umiddelbart lader til at kunne substituere funktionaliteten af bredbåndstilslutninger via kobber. Disse teknologier er: Optisk fiber Kabel-tv net WiMAX FWA 3G mobilt bredbånd Bolignet For at afgøre, om disse teknologier er på samme marked som bredbåndstilslutninger via kobber skal der foretages en nærmere vurdering af, om de pågældende produkter, der produceres på de enkelte teknologiske platforme, rent faktisk kan siges at udgøre et reelt alternativ til bredbåndstilslutninger via kobber. Såfremt det er tilfældet, skal det som nævnt vurderes, om der forekommer substitution mellem det pågældende produkt og kobber. 3.3 Afgrænsning af det relevante produktmarked vurdering af øvrige mulige produkter på marked 5 Ud fra ovenfor nævnte liste over mulige teknologier, der umiddelbart giver mulighed for at levere produkter tilhørende bredbåndsmarkedet, vil der nedenfor blive foretaget en vurdering af, i hvor høj grad disse produkter er reelle alternativer til og i givet fald tillige er substituerbare med bredbåndstilslutninger via kobber. Som beskrevet ovenfor i afsnit vurderes et produkts substituerbarhed blandt andet ud fra produktkarakteristika, herunder nærmere bestemt produkternes anvendelsesforhold, egenskaber og pris Bredbåndstilslutninger via fiber Access-forbindelser baseret på optiske fibre har i en del år primært været anvendt af større virksomheder, boligforeninger, fællesantenneanlæg m.v. Inden for de seneste år har en række af de større el-distributionsselskaber annonceret udrulningsplaner for en fiber-baseret bredbåndsinfrastruktur, der i forskelligt omfang skal danne grundlag for, at virksomheder og 11

12 husstande inden for selskabernes respektive forsyningsområder skal tilbydes bredbåndsforbindelser i form af optiske fibre (FTTH: Fiber-To-The-Home). Indtil nu har godt 20 elselskaber iværksat fiberudbygning. Størstedelen af el-distributionsselskaberne har indledt et kommercielt udbud af optiske fiberforbindelser til virksomheder og husstande i geografisk afgrænsede områder, der svarer til selskabernes eldistributionsområder. Selskaberne har ifølge IT- og Telestyrelsens halvårsstatistik for andet halvår 2008 i dag tilsammen fiberbredbåndskunder, svarende til ca. 5 % af det samlede antal bredbåndstilslutninger. 6 Inden for 5-7 år forventes omkring 1,5 mio. husstande og virksomheder ifølge elselskabernes fiberudrulningsplaner at få tilbudt adgang til fibernet. Tal fra Dansk Energi for medio august 2008 viser, at tilgængeligheden af fibernettet dvs. muligheden for umiddelbart at blive tilsluttet ligger i størrelsesordenen ca slutbrugere, svarende til knap 20 % af det samlede antal husstande (dette tal skal dog tages med forbehold, og det forudsætter, at størstedelen af disse slutbrugere dækker over husstande). Dansk Energi, selskabernes brancheorganisation har udmeldt, at der planlægges en samlet investering på omkring 15 mia. kr. inden for en 10-års periode og at der per 2009 er investeret cirka 8 mia. kr. i fibernet, inklusive fibernet til styring og kontrol af elforsyning. Selskaberne udbyder generelt bredbåndsforbindelser med triple-play (Internet, VoIP og IP-TV) og med symmetriske hastigheder fra få Mbit/s og op til i nærheden af Mbit/s. Generelt for slutbrugere ligger den månedlige abonnementspris på mellem kr. for en mellempakke dækkende 10/10 Mbit/s internetadgang, VoIP og IP-TV. Tilslutningsafgiften udgør i størrelsesordenen kr. Fibernettene kan drives ud fra en mere eller mindre åben forretningsmodel. I de mest åbne net er det typisk elselskabet, der etablerer og leverer (udlejer) fiberforbindelsen til slutkunden og fakturerer herfor, mens elselskabet ikke tilbyder tjenester (typisk internet, VoIP og IP-TV) til slutkunden. I stedet lader elselskabet en tjenesteleverandør levere tjenester over nettet. I de mere lukkede net sørger elselskabet udover den fysiske infrastruktur også for levering af tjenesterne (internet, telefoni, tv m.v.). Der findes i hovedreglen to principper for implementering af fibernet: det ene er punkt-til-multipunkt (også betegnet PON, passive optical network), som blandt andet baseres på en passiv fordeling i accessnettet nærmest slutbrugeren, og hvor den samlede kommunikation til alle brugere passerer hver bruger (og hvor slutbrugerudstyret sorterer de relevante data ud). Det andet er punkt-til-punkt, i hvilket kommunikationen i accessdelen nærmest slutkunden baseres på overføring af data, som alene retter sig mod den, som fiberen terminerer hos. Samlet set vurderes bredbåndstilslutninger via fiber at have karakteristika, der gør produktet til et reelt alternativ til bredbåndstilslutninger via kobber. Efterspørgselssubstitution Som en del af vurderingen af om der forekommer substitution mellem bredbåndstilslutninger over fiber og kobber (BSA), vurderes efterspørgselssubstitution. I Kommissionens henstilling lægges der op til, at man i vurderingen af produkters substituerbarhed på relevante engrosmarkeder, først bør se på efterspørgselssubstitutionen på det tilknyttede detailmarked. Det er ITog Telestyrelsens vurdering, at de bredbåndsprodukter, der leveres på basis af henholdsvis kobber og fiber, 6 Antallet af fiberbredbåndskunder i statistikken er opgjort pr. 30. juni Statistikken kan findes på 12

13 for en slutbruger stort set fremstår identiske (fiber har dog en højere øvre kapacitet). Således vil en lille prisstigning kunne medføre, at slutbrugerne vil have interesse i at skifte fra et kobberbaseret bredbåndsprodukt til et fiberbaseret bredbåndsprodukt. For kunderne på engrosniveau, som køber BSA for at producere en bredbåndsydelse, vil der heller ikke være en væsentlig forskel på en fiber- og kobberbaseret bredbåndstilslutning. Funktionaliteten af de to produkter forekommer for disse kunder i store træk ens. Omfanget af det mulige konkurrencepres, som fiberbaseret bredbåndstilslutning vil kunne lægge på kobberbaseret bredbåndstilslutning, vil afhænge af graden af udbygning af fibernettet. Jo flere husstande, der har mulighed for at få fiberbaseret bredbånd, desto større vil konkurrencepresset være, idet det vil give engroskunderne større mulighed for at skifte deres produktion over på fiberplatformen. Det kan ikke udelukkes, at der for engroskunder, der køber BSA-produkter over kobberinfrastruktur, kan være tale om omkostninger ved skift fra en teknologi til en anden, idet der muligvis vil skulle foretages teknologispecifikke investeringer ved et sådant skift. IT- og Telestyrelsen formoder imidlertid ikke, at omkostningerne hertil er så store, at disse udelukker substitution. På baggrund af produktkarakteristika, vurderingen af den nuværende og fremtidige tilgængelighed og udbredelse samt det forhold, at der forekommer efterspørgselssubstitution, er det IT- og Telestyrelsens konklusion, at bredbåndstilslutning via fiber udgør et substituerbart alternativ til kobberbaseret bredbåndstilslutning (BSA) på engrosniveau og dermed er omfattet af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) Bredbåndstilslutninger via kabel-tv net Produkt karakteristika Bredbåndstjenester via kabelmodem leveres via kabel-tv nettet, som er forsynet med tovejs-forstærkere, således at kabel-tv nettet også kan betjene upstream-trafik, dvs. trafik fra slutbrugeren og ikke kun trafik til slutbrugeren. Kabel-tv accessnettet har mange af de samme karakteristika som kobber og fiber. Der er tale om en infrastruktur, der kan bruges til at levere relativt store båndbredder over (ud over det formål infrastrukturen oprindeligt var skabt til analogt tv). Et kabel-tv net er typisk baseret på et HFC-net (Hybrid Fibre/Coax). Dette net består af et fiberbaseret stamnet, der starter ved den såkaldte "head-end", som ligger hos kabel-tv netejeren og et koaksialnet med træstruktur, der når ud til den enkelte slutbruger. Overgangen til koaksialnettet sker i såkaldte ONU'ere (Optical Network Units). Hver gren af koaksialnettets træstruktur betjener et større antal brugere. I tilfælde hvor slutbrugerne skal have adgang til internettet, installeres almindeligvis en kabelrouter på anlæggets forbindelse i "head-end" 7. Ifølge IT- og Telestyrelsens oplysninger vil kabel-tv nettet med de nye teknologier for kabel-tv net (DOCSIS 3, IPCablecom 2, IMS-tjenesteplatform) kunne levere bredbåndstilslutninger med en funktionalitet og kapacitet, som overstiger mulighederne for kobberbaserede bredbåndstilslutninger, men ligger under mulighederne i fiberbaserede bredbåndstilslutninger 8. 7 For en mere detaljeret teknisk beskrivelse af bredbånd via kabel-tv net henvises til Gartners rapport om åbning for tredjepartsadgang til kabel-tv nettet, 8 En sammenligning af hastigheder mellem et punkt til punkt og en punkt til multipunkt teknologi er selvsagt ikke uproblematisk, idet der kapaciteten i accessdelen af infrastrukturen er delt i et kabel-tv net og ikke er delt i en DSL infrastruktur. Dog vil kapaciteten i et DSL infrastruktur også være delt efter DSLAM en. Endvidere vil andre tjenester 13

14 Udbredelse I Danmark er der to store kabel-tv net, som anvendes af henholdsvis TDC og Telia. Desuden findes der ifølge IT- og Telestyrelsens oplysninger yderligere to mindre udbydere af bredbåndstilslutninger via kabel-tv net. Det er muligt for 57 pct. af alle danske husstande at få bredbånd baseret på kabel-tv net. I første halvår af 2009 anvendte ca slutbrugere kabel-tv nettet til at få en internetforbindelse, hvilket svarer til, at omkring 26 pct. af bredbåndsabonnenterne baserer deres bredbåndsforbindelse på kabelmodem. Til sammenligning er der ca bredbåndsforbindelser baseret på fiber (5 pct. af alle husstande). Det skal desuden bemærkes, at udviklingen antallet af bredbåndsforbindelser via henholdsvis xdsl og kabel-tv bredbånd har udviklet sig parallelt, jf. figur 3 nedenfor. Figur 3: Antal bredbåndsforbindelser baseret på xdsl og kabel-tv net Antal abonnenter H H H H H H H H H H Kabelmodem xdsl Det er på baggrund af ovenstående IT- og Telestyrelsens vurdering, at bredbånd via kabel-tv net i Danmark har en betydelig markedsandel på slutbrugerniveau (høj penetration), og at den geografiske dækning er ganske omfattende. end internettjenester, især digitalt tv og video-on-demand blive leveret på andre kanaler end bredbåndstilslutningen og vil derfor ikke skulle dele kapacitet med internetbrug. Udgangspunktet for ovenstående vurdering tager udgangspunkt i de produkter, som sælges på slutbrugerniveau og på mulighederne for udbygning af kapaciteten indenfor teknologiens rammer. 14

15 Vurdering af substituerbarhed I det efterfølgende vurderes det, hvorvidt bredbåndsforbindelser via kabel-tv net er substituerbare med bredbåndsforbindelser via kobbernettet. Detailsubstitution I vurderingen af produkters substituerbarhed på relevante engrosmarkeder, bør der som anført i Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder først ses på efterspørgselssubstitution på det tilknyttede detailmarked. Det er IT- og Telestyrelsens vurdering, at de bredbåndsprodukter, der leveres på basis af henholdsvis kobber- og kabel-tv net, for en slutbruger fremstår som identiske. Kabel-tv net har dog en højere øvre kapacitet end kobbernettet. En lille prisstigning vil således kunne medføre, at slutbrugerne vil have interesse i at skifte fra et kobberbaseret bredbåndsprodukt til et bredbåndsprodukt baseret på kabel-tv net. I Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder fra 2007 anfører Kommissionen i øvrigt netop, at selskaber, som leverer engrosbredbåndstilslutning via enten kabel-tv net eller DSL-net, konkurrerer på samme detailmarked. IT- og Telestyrelsen er enig i Kommissionens vurdering. Mulige engrosprodukter på kabel-tv nettet Der eksisterer ikke et eksternt engrossalg af bredbåndstilslutninger via kabel-tv nettet i Danmark i dag, men kabel-tv net, som er opgraderet til at kunne levere bredbåndsforbindelser, kan anvendes til at etablere engrosprodukter til tredjeparter. IT- og Telestyrelsen har fået konsulentfirmaet Gartner til at udarbejde en rapport om mulige engrosprodukter på TDC s kabel-tv net, 9 og de omkostninger der er forbundet med etablering heraf. TDC s kabel-tv net er det største sammenhængende kabel-tv net i Danmark. Det er derfor mest oplagt at tage udgangspunkt i dette net, ved en vurdering af hvorvidt substituerbare engrosprodukter vil kunne produceres via kabel-tv net i Danmark. 10 Gartner rapporten opstiller fire mulige engrosbredbåndsprodukter på kabel-tv net: RF-channel access (produkt 1) Decentral bitstream (produkt 2) Central bitstream (produkt 3) Gensalg af slutbrugerbredbånd (produkt 4) Produkt 1 indebærer, at der decentralt sker en statisk deling af kapacitet i infrastrukturen, således at hver udbyder tildeles et frekvensspektrum. Dette produkt har væsentlige forskelligheder i produktkarakteristika ift. bredbåndstilslutninger via kobberinfrastrukturen. Engroskunden vil skulle aftage en mængde kapacitet i nettet frem for tilslutning til en enkelt kunde. Dette vil medføre betydelige faste omkostning for engroskunden. Herudover vil engroskunden skulle opstille eget udstyr til produktion af bredbåndstilslutninger, det vil sige en CMTS. Set fra en engroskundes perspektiv minder produktet mere om leje af fysisk infrastruktur end køb af bredbåndstilslutninger. Det er således ikke et produkt, som i forhold til anvendelse eller produktkarakteristika vil kunne betragtes som et marked 5 produkt. Produkt 2 ( Decentralized bitstream ) indebærer, at engroskunden få adgang via en Layer 3(L3) switch i TDC s net, der befinder sig på kanten af TDC s overordnede IP backbone net. Dermed opnås adgang til at levere bredbånd til slutbrugere, der er tilknyttet denne L3 switch. 9 Se vedrørende mulige engrosprodukter i øvrigt ERG (2005) Bitstream Access -ERG Common Position (03) 33rev2 10 Årsagen til, at det er mest oplagt at tage udgangspunkt i TDC s net er, at der er faste omkostninger ved at etablere et eksternt udbud af engrosprodukter, idet der vil skulle oprettes faktureringssystemer mv. Det mest attraktive net vil derfor alt andet lige være det net med størst udbredelse og største kundemasse, idet omkostninger vil kunne fordeles på et større antal kunder. 15

16 Produkt 3 ( Centralized Bitstream ) indebærer, at TDC transporterer trafikken videre fra L3 noden igennem sit overordnede IP backbone net, således at engroskunden kan aftage trafikken i ét centralt punkt i nettet. Produkt 4 indebærer, at TDC leverer sine slutbrugerprodukter på bredbånd via kabel-tv nettet som engrosprodukter med henblik på, at engroskunden kan gensælge dette som sit eget detailprodukt. Gensalgsbredbåndsprodukter er, som nævnt på side 9, ikke en del af marked 5. Teknisk set er det således muligt at etablere et eksternt engrossalg af bredbåndsprodukter via kabel-tv nettet. På baggrund af Kommissionens bemærkninger til styrelsens markedsafgrænsning vurderer IT- og Telestyrelsen, at økonomisk levedygtighed må være det centrale kriterium for, hvorvidt bredbåndsforbindelser via kabel-tv nettet er et substituerbart produkt til bredbåndsforbindelser via kobber. Vurdering af økonomisk levedygtighed Skifteomkostninger Når en engroskunde skifter platform eller supplerer sin forretning ved at anvende flere platforme, er der visse skifteomkostninger forbundet hermed. Kommissionen har løbende lagt vægt på netop skifteomkostningerne i relation til substitutionsvurderingen, herunder i forhold til hvorvidt bredbåndstilslutninger via kabel-tv net skal medtages på markedet. Størrelsen af skifteomkostninger har betydning for engroskundernes villighed til at skifte mellem platforme og dermed betydning for graden af substitution mellem engrosprodukter på forskellige platforme. IT- og Telestyrelsen vurderer ud fra Gartners rapport, at skifteomkostningerne mellem kobberbaserede og kabel-tv baserede bredbåndstilslutninger er begrænsede. Eftersom der for nogle af de beskrevne mulige produkter på kabel-tv nettet er tale om overtagelse af bitstrømme i relativt få punkter, adskiller dette sig ikke væsentligt fra køb af BSA via kobbernettet. Desuden er de punkter, hvor CMTS erne er opstillet i det største kabel-tv net (TDC s), ifølge Gartner rapporten de samme punkter som DSLAM udstyret på kobbernettet er opstillet. For en engroskunde der baserer sit udbud på kobber-bsa eller rå kobber, vil denne engroskunde således allerede være til stede på disse punkter og vil derfor kunne anvende eksisterende infrastruktur. Det vil uden tvivl alt andet lige mindske omkostningerne. Etableringsomkostninger Gartner rapporten har angivet, hvor store etableringsomkostninger TDC vil have for at etablere et engrosbredbåndsprodukt via kabel-tv nettet. Gartner vurderer, at omfanget af omkostningerne beløber sig til mellem mio. kr. Disse omkostninger er etableringsomkostninger, som altid vil skulle afholdes ved etablering af et engrosudbud på et net, hvor et tidligere udbud ikke har eksisteret. Lignende omkostninger har således i sin tid været afholdt ved etableringen af BSA kobberprodukterne, og vil skulle afholdes på de fibernet, som ikke har et eksisterende engrosudbud i dag, såfremt et eksternt engrosudbud skal gennemføres. Gartners vurdering har desuden taget udgangspunkt i et reguleret engrosprodukt, som medfører særlige omkostninger for en SMP udbyder, idet særlige lovbestemte krav ift. håndtering af information, adskillelse af forretningsområder mv. som ikke vil være relevante for et kommercielt engrosprodukt. Etableringsomkostninger for et engrosprodukt via kabel-tv nettet vil således ikke være en væsentlig barriere for den økonomiske levedygtighed af et engrosbredbåndsprodukt via TDC s kabel-tv net. Efterspørgsel efter et engrosbredbåndsprodukt via kabel-tv net IT- og Telestyrelsen har på baggrund af opfordring fra Kommissionen via en spørgeskemaundersøgelse undersøgt om eksisterende udbydere af bredbåndsprodukter i Danmark har interesse for at anvende et engrosbredbåndsprodukt via TDC s kabel-tv net. En lang række selskaber har angivet en betydelig interesse for at udbyde bredbåndstjenester via kabel-tv nettet, såfremt et sådant produkt realiseres. Uanset at der, efter spør- 16

17 geskemaet blev udsendt, er sket en konsolidering 11 af telemarkedet, finder IT- og Telestyrelsen fortsat på baggrund af de modtagne svar, at kunne dokumentere en betydelig efterspørgsel. Herudover har IT- og Telestyrelsen modtaget høringssvar i forbindelse med høringen over udkast til afgørelse, der også bekræfter interessen for et engrosbredbåndsprodukt via kabel-tv net. I forhold til hvorvidt prisniveauet for et sådant muligt engrosprodukt vil sikre, at produktet er økonomisk levedygtigt, er det IT- og Telestyrelsens vurdering, at idet TDC kan afsætte detailbredbåndsprodukter til konkurrencedygtige priser, og de ovenfor anførte etableringsomkostninger er begrænsede, vil et engrosbredbåndsprodukt via kabel-tv net også være økonomisk levedygtigt. Konklusion IT- og Telestyrelsen vurderer på baggrund af Gartner rapporten, at der ikke knytter sig uoverstigelige omkostninger til etablering af et engrosprodukt via kabel-tv net. Endvidere er der en betydelig efterspørgsel efter et engrosprodukt via kabel-tv net. Derudover indgår ligeledes i vurderingen af substituerbarhed, at kabel-tv nettet har en ganske omfattende geografisk udbredelse, og at penetrationen er høj. Det vurderes således, at der kan etableres et økonomisk levedygtigt produkt. På den baggrund er det IT- og Telestyrelsens samlede konklusion, at bredbåndstilslutninger via kabel-tv net udgør et substituerbart produkt til kobberbaserede bredbåndstilslutninger, og dermed er omfattet af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) WiMAX WiMAX (Worldwide Interoperability for Microwave Access) er en standard for radioteknologi, som er designet til point to multiple point (P2MP) adgang til trådløst bredbånd over et større geografisk område. WiMAX er lanceret som en konkurrent til traditionelt DSL bredbånd over kobber. WiMAX kan opfattes som en form for FWA (Fixed Wireless Access), men kan meningsfyldt afgrænses fra traditionelt FWA således at FWA er en P2P teknologi hvorimod WiMAX er en P2MP teknologi. På linje med andre P2MP radioteknologier er båndbredden en delt ressource mellem de slutbrugere, der er knyttet til en mast. Hvis der er behov for mere kapacitet i et område, fordi flere slutbrugere tilslutter sig nettet, kan dette opnås ved at dele cellen i mindre celler. Det, at et geografisk område har WiMAX dækning, betyder ikke, at alle slutbrugere indenfor området kan opnå adgang uden nyinvesteringer fra udbyderens side i at opsætte flere master. Tal for udbredelsen af WiMAX bredbånd på det danske marked viser, at der er ca abonnementer. 12 Det er styrelsens opfattelse, at udbygningen af den bagvedliggende infrastruktur for aktive WiMAX må forventes at være skaleret i forhold til antallet af abonnenter. Således vil en ekspansion af WiMAX kræve investeringer i større skala, før det vil kunne forventes at begrænse adfærden for producenter af BSA over kobber. Antallet af abonnementer har været stabilt fra 1. halvår 2008 til 1 halvår Det er således uklart, om udbredelsen vil vokse over de kommende år, eller om teknologien har fundet en niche i markedet og ikke vil ekspandere yderligere. På baggrund af den på nuværende tidspunkt begrænsede udbredelse og det bagvedliggende investeringsbehov er det styrelsens vurdering, at WiMAX ikke indgår på det relevante marked for bredbåndstilslutninger 11 Siden undersøgelsen af efterspørgselen er Fullrate og A+ blevet opkøbt af TDC. Disse selskaber havde udvist interesse for adgang til bredbåndstilslutninger via kabel-tv net. 12 ITST Telestatistik 1. halvår

18 (marked 5). Styrelsen vil følge udviklingen på området tæt i de kommende år og tage teknologien op til fornyet overvejelse i sammenhæng med fremtidige markedsundersøgelser FWA FWA (Fixed Wireless Access) eller WLL (Wireless Local Loop) er en radioteknologi, hvor slutbrugernes terminal er fast placeret. Udstyret kommunikerer med basisstationer via et antennesystem, der er adskilt fra selve brugerterminalen. Udbydere af FWA tilbyder tjenester indenfor deres respektive dækningsområder. Indenfor et dækningsområde skal der tillige være Line-of-Sight mellem sender og modtager for at en forbindelse kan oprettes. Der er altså tale om en Point-to-Point (P2P) teknologi. FWA er blevet mindre udbredt siden 2005 fra abonnementer i 2. halvår 2005 til ca abonnenter i 1. halvår Som nævnt ovenfor er WiMAX i stigende grad i denne periode blevet udviklet som bredbåndstilslutning, mens FWA med P2P i stigende grad bruges som supplement eller substitut for faste kredsløb og egner sig til denne rolle. Det er styrelsens vurdering, at FWA ikke er en del af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) G mobilt bredbånd Af de internettjenester, som pt. udbydes på baggrund af 3G (UMTS) nettet, er HSPA 13 den løsning, som kommer tættest hastigheder og karakteristika, der kunne danne grundlag for at medtage nogen form for 3G baseret løsning på marked 5. Flere producenter udbyder et 3G HSPA produkt på detailniveau, der markedsføres som mobilt bredbånd. Især Hi3G har siden november 2007 solgt dette produkt som mobilt bredbånd på detailniveau. Styrelsen har ingen oplysninger, som peger på, at der på nuværende tidspunkt foregår engrossalg af 3G/HSPA bredbåndsadgang. HSPA, som anvendes til mobilt bredbånd i dag, kan opnå en maksimumhastighed (på en mast) på 21,6 Mbit/s. Dog er denne maksimumhastighed en ren teoretisk størrelse i forhold til den faktisk oplevede båndbredde for slutbrugeren. For det første skal denne kapacitet deles mellem alle de slutbrugere, som er tilknyttet hver mast. Da adgangen til nettet netop er mobil, kan en udbyder som udgangspunkt ikke vide, hvor mange slutbrugere, der vil være tilsluttet den enkelte mast. Udbyderen vil derfor ikke kunne garantere en fast hastighed til den enkelte slutbruger. For det andet er afstanden fra den enkelte mast en helt central faktor for, hvilken hastighed den enkelte slutbruger kan opnå. Det vurderes normalt, at man skal være indenfor ca. 100 til 300 meter for at kunne benytte den maksimale båndbredde. Det samlede dækningsområde af en mast er cirka 1 3 km. radius. Den del af dækningsområdet, hvor den teoretiske høje hastighed kan udnyttes, er altså cirka 100 gange mindre end mastens samlede dækningsområde. For det tredje vil en del af båndbredden ved alle radiobaserede bredbåndsløsninger blive brugt på fejlretning og retransmission. Det betyder, at den båndbredde, der er til rådighed for en slutbruger, aldrig vil være den fulde teoretiske båndbredde. Det vil endda være tilfældet selvom slutbrugeren er alene på masten. Det er styrelsens vurdering, at 3G HSPA s produktkarakteristika, herunder især variation i opnået båndbredde, ressourcedelingen og investeringsbehovet for at opnå en dækning af faste adresser gør, at dette produkt ikke er en del af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5). 13 Ofte kaldes teknologien samlet HSDPA som står for High Speed Downlink Package Access, men dette dækker kun over downlink delen, mens der tilsvarende skal en uplink access til kaldet HSUPA High Speed Uplink Package Access. HSPA er den overordnede betegnelse for dem begge. 18

19 3.3.6 Bolignet Et antal boligforeninger (almene boliger, ejerboliger, andelsboliger samt private udlejningsboliger) og kollegier får etableret lokalnet, hvor husstandene deles om en fælles internetforbindelse. Den fælles internetforbindelse kan f.eks. bestå af en forbindelse via eksempelvis FWA, optisk fiber, fast kredsløb eller DSL. Lokalnettet, som er bærer af datainformation, opbygges typisk som et struktureret kablingssystem svarende til de principper, der normalt anvendes ved opbygning af ethernetbaserede LAN s primært baseret på kobberkabling. Hastigheden for den enkelte bruger er først og fremmest bestemt af, hvilken båndbredde der leveres til boligforeningen, og hvor mange husstande der skal deles om den fælles dataforbindelse. Den enkelte bruger i et bolignet kan typisk opleve hastigheder svarende til bredbånd. Prisen for en internetforbindelse via et lokalnet varierer meget og afhænger bl.a. af boligforeningens størrelse (herunder andelen af tilsluttede husstande) og prisen for den fælles internetforbindelse. Bolignet etableres overvejende i byområder med større etageejendomme. Det er IT- og Telestyrelsens vurdering, at bolignet kan udgøre et substituerbart alternativ til BSA-baseret bredbåndstilslutning, idet såvel funktionalitet som pris ofte vil være konkurrencedygtige. Imidlertid afhænger vurderingen af, hvem der i forbindelse med (bredbånds)ydelser leveret til et bolignet er den egentlige slutbruger: Boligforeningen eller den enkelte beboer. Når det er boligforeningen som sådan, der er den egentlige slutbruger, dvs. hvis DSL-tjenesten (eller tilsvarende) leveres til foreningen, kan bolignettet pr. definition ikke være et alternativ til BSA-baseret bredbåndstilslutning, eftersom der således ikke sker engrossalg. Hvis den enkelte beboer er den egentlige slutbruger, dvs. hvis DSL-udbyderen ønsker at levere sin tjeneste helt frem til den enkelte beboer, vil bolignettet kunne udgøre et realistisk alternativ til BSA-baserede bredbåndstilslutninger. Det er IT- og Telestyrelsens vurdering, at det i forbindelse med bolignet typisk er den enkelte boligforening, der er at betragte som den egentlige slutbruger. Begrundelsen herfor er primært, at det ofte vil være udbyderen, der leverer bredbåndstjenesten til boligforeningen. Hvorvidt dette i forbindelse med den enkelte boligforening er tilfældet, må bero på en konkret vurdering. Det kan således ikke afvises, at den enkelte beboer i visse tilfælde må være at regne som den egentlige slutbruger. Det er dog IT- og Telestyrelsens vurdering, at dette som oftest ikke er tilfældet. IT- og Telestyrelsen vurderer på den baggrund, at bolignet ikke er omfattet af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5). 19

20 ----- På baggrund af ovenstående er det IT- og Telestyrelsens vurdering, at engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger omfatter bredbåndstilslutninger via kobber, bredbåndstilslutninger via optiske fibre og bredbåndstilslutninger baseret på kabel-tv net. 3.4 Afgrænsning af det relevante geografiske marked Ovenfor er det relevante produktmarked, hvor der på engrosniveau udbydes bredbåndstilslutninger, fastlagt. Det geografiske marked er det område, hvor dette produkt udbydes og efterspørges, og hvor konkurrencevilkårene er ens eller tilstrækkelig ensartede til, at området kan adskilles fra nærtliggende geografiske områder, hvor konkurrencevilkårene er væsentlig anderledes. Fremgangsmåden for den geografiske afgrænsning af et produktmarked er beskrevet i EU-Kommissionens retningslinjer for markedsanalyse og beregning af stærk markedsposition (2002/ C 165/03) i afsnit Punkt 55: Når det relevante produktmarked er afgrænset er næste skridt at afgrænse markedet geografisk. Først når produkt- eller servicemarkedet er afgrænset geografisk, kan tilsynsmyndighederne vurdere, om der er tale om effektiv konkurrence på dette marked og tjenestemarkedet. Punkt 56: Ifølge retspraksis består det relevante geografiske marked af et område, hvor de pågældende virksomheder deltager i udbud af og efterspørgsel efter de relevante produkter eller tjenester. Inden for dette område skal konkurrencevilkårene være ens eller tilstrækkeligt ensartede, og området skal kunne adskilles fra nærliggende områder, hvor konkurrencevilkårene er væsentlig anderledes. IT- og Telestyrelsen tilkendegav i udkast til markedsafgræsning af 21. december 2007, at styrelsen vil indhente yderligere oplysninger med henblik på at foretage en nærmere vurdering af, hvorvidt det relevante geografiske marked på marked 5 er nationalt eller sub-nationalt Vurdering af hvorvidt det relevante geografiske marked bør afgrænses nationalt eller sub-nationalt EU-Kommissionens retningslinjer er i oktober 2008 blevet fortolket i en Common Position fra de europæiske regulatorer på teleområdet i ERG. 14 I dette dokument beskrives de europæiske regulatorers fælles opfattelse af metoden for fastlæggelse af den geografiske markedsafgræsning. Metoden omfatter en forhåndsanalyse og en mere udførlig analyse, såfremt forhåndsanalysen indikerer en afvigelse fra en national afgrænsning af det geografiske marked. I det følgende foretager IT- og Telestyrelsen ovennævnte vurdering. Metodisk tager IT- og Telestyrelsen udgangspunkt i en Common Position udarbejdet i ERG-regi i Forhåndsanalyse med henblik på at afdække indikatorer for og imod et nationalt marked 14 ERG Common Position on Geographical Aspects of Market Analysis (definition and remedies), October

Analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5)

Analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) > Analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000 Fax:

Læs mere

Høringsnotat over udkast til markedsafgrænsning af engrosmarkedet

Høringsnotat over udkast til markedsafgrænsning af engrosmarkedet Bilag 2 Høringsnotat over udkast til markedsafgrænsning af engrosmarkedet for (fysisk) netværksinfrastrukturadgang (marked 4) og engrosmarkedet for bredbåndstilslutning (marked 5) IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Markedsafgrænsning. Udkast af 26. marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1

Markedsafgrænsning. Udkast af 26. marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Engrosmarkedet for lokal netadgang på et fast sted (marked 3a) Engrosmarkedet for central netadgang på et fast sted, for så vidt angår masseforhandlede produkter (marked 3b) Engrosmarkedet for netadgang

Læs mere

TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via e-mail. Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test

TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via e-mail. Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test TDC A/S regulering@tdc.dk 8. oktober 2013 /chkjgi Fremsendes alene via e-mail Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test Erhvervsstyrelsen har undersøgt, hvorvidt TDC i løbet af kampagnen

Læs mere

Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net

Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net Indholdsfortegnelse 1. PRÆAMBEL... 2 2. DEFINITIONER... 2 3. PRODUKTBESKRIVELSE... 3 3.1 Kundeinstallation... 3 3.2 Provisionering / aktivering...

Læs mere

Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Udkast til markedsafgrænsning og analyse

Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Udkast til markedsafgrænsning og analyse Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4) Udkast til markedsafgrænsning og analyse Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk 30. september 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. Udkast til markedsafgrænsning og analyse

Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. Udkast til markedsafgrænsning og analyse Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) Udkast til markedsafgrænsning og analyse Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk 30. september 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

TDCS PRISER PÅ BREDBÅND

TDCS PRISER PÅ BREDBÅND 18-12 2013 Sagsnr. 12/05180 /LR/MOH/MAN TDCS PRISER PÅ BREDBÅND KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESUME... 1 2 INDSTILLING...FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 3 SAGSFREMSTILLING...

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

Engrossalg via TDC s Kabel-tv net. Marts 2015

Engrossalg via TDC s Kabel-tv net. Marts 2015 Engrossalg via TDC s Kabel-tv net Marts 2015 Baggrund Den gældende regulering på marked 5 pålægger TDC at tilbyde, at andre teleselskaber kan aftage bredbåndstilslutninger via TDC s kabel-tv net. TDC kan

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010

Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010 Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010 IT- og Telestyrelsen November 2010 Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Udkast juli 2009 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk Dette bilag giver en

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. juni 2006. Klage over tv-reklame for Cybercity udsendt på TV 2/Danmark A/S

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. juni 2006. Klage over tv-reklame for Cybercity udsendt på TV 2/Danmark A/S RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup København den 2. juni 2006 Klage over tv-reklame for Cybercity udsendt på TV 2/Danmark A/S Jan Lauridtsen har den 8. marts 2006 indgivet

Læs mere

Erhvervsstyrelsen anfører på side 69 i det udsendte udkast til markedsafgrænsning på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1), at:

Erhvervsstyrelsen anfører på side 69 i det udsendte udkast til markedsafgrænsning på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1), at: Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Telia Danmark Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige Holmbladsgade 139 2300 København S Tlf.: 82 33 70 00

Læs mere

Engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle fastnet (marked 3)

Engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle fastnet (marked 3) Engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle fastnet (marked 3) xx. xx 2013 FORORD 1 Indholdsfortegnelse SIDE Forord......... 4 1. Markedsafgrænsning...... 5 1.1 Slutbrugermarkedet for fastnettelefoni...

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2011

Bredbåndskortlægning 2011 Bredbåndskortlægning 2011 Publikationen kan hentes på: www.itst.dk ISSN: 1903-3761 Version af 8. marts 2012 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Tilgængelighed af downstreamkapacitet 5 Tilgængelighed

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007

Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007 Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007 Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2014

Telestatistik Første halvår 2014 Telestatistik Første halvår 214 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

Engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle fastnet (marked 3) Udkast til markedsafgørelse, [markedsanalyse og markedsafgrænsning]

Engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle fastnet (marked 3) Udkast til markedsafgørelse, [markedsanalyse og markedsafgrænsning] Engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle fastnet (marked 3) Udkast til markedsafgørelse, [markedsanalyse og markedsafgrænsning] 10. september 2013 MARKEDSAFGØRELSE 1 Forord Det følger

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008

Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008 Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008 IT- og Telestyrelsen Januar 2009 Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

Rammeaftale om levering og drift af TDC s engrostjenester

Rammeaftale om levering og drift af TDC s engrostjenester Produkttillæg: IP Transmission kabel-tv net til Rammeaftale om levering og drift af TDC s engrostjenester PT_IP_Trans_kabel-tv_net_v_std_190115 Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse 1. PRÆAMBEL... 3 2. PARTER...

Læs mere

Markedsafgrænsning på engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet. Udgivet af:

Markedsafgrænsning på engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet. Udgivet af: > Markedsafgrænsning på engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet Udgivet af: Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 2100 København Ø Telefon: 3529 1000 Fax: 3546 6001 >

Læs mere

VULA PairBonding er et produkt, hvor xdsl-forbindelsen produceres på 2 kobberpar for at levere en

VULA PairBonding er et produkt, hvor xdsl-forbindelsen produceres på 2 kobberpar for at levere en Bilag f: Produktbeskrivelse for VULA Pair Bonding. Omfang VULA PairBonding er et produkt, hvor xdsl-forbindelsen produceres på kobberpar for at levere en given hastighed, i stedet for kobberpar.. Indhold.

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009

Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009 Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009 status IT- og Telestyrelsen December 2009 Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

Dokumentation af konkurrencemarginmodellen

Dokumentation af konkurrencemarginmodellen 20. marts 2015 Sag Dokumentation af konkurrencemarginmodellen 1. Formål Konkurrencemarginmodellen giver mulighed for at beregne marginen for et fiktivt selskab, som tilbyder detailprodukter landsdækkende

Læs mere

HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET

HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET E-MAIL (postmar@erst.dk) Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET 1. INDLEDNING

Læs mere

Markedsanalyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for terminering af sms i TDC s mobilnet

Markedsanalyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for terminering af sms i TDC s mobilnet > Markedsanalyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for terminering af sms i TDC s mobilnet Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545

Læs mere

Det er Telias opfattelse, at det er afgørende for konkurrencesituationen i Danmark, at der sikres en reel adgang til TDC s kabel-tv-net.

Det er Telias opfattelse, at det er afgørende for konkurrencesituationen i Danmark, at der sikres en reel adgang til TDC s kabel-tv-net. Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Telia Danmark Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige Holmbladsgade 139 2300 København S

Læs mere

TDC Netstrategi 2020

TDC Netstrategi 2020 TDC Netstrategi 2020 Briefing Jacob Zentio Larsen Vicedirektør, Teknologi og Planlægning Cable Management Forum, 8. juni 2012 1 TDC netstrategi 2020 All-IP målsætning Ved udgangen af 2020 vil TDC s netværk

Læs mere

af 16. august 2012 på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang 4).

af 16. august 2012 på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang 4). Comflex Networks ApS v/ Finn Lindau finn.lindau@comflex.dk 29. september 2014 /CHASTA Fremsendes alene via e-mail Afgørelse vedrørende klage fra Comflex om TDC s administration af forpligtelsen til netadgang

Læs mere

ADSL i TDC koncernen

ADSL i TDC koncernen i TDC koncernen Tor Ottens Product Manager TDC Internet www.zillion.dk (erhvervs produkter) www.opasia.dk (privat produkter) tjenester - Asymetric Digital Subscriber Line Teknologien tillader op til 800

Læs mere

Åbning for adgang til bredbånd via kabel-tv infrastrukturen på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5)

Åbning for adgang til bredbånd via kabel-tv infrastrukturen på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) En Rapport for IT & Telestyrelsen Åbning for adgang til bredbånd via kabel-tv infrastrukturen på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) 11/06 2009 Engagement: 222702310 IT & Telestyrelsen

Læs mere

Telestatistik Andet halvår 2013

Telestatistik Andet halvår 2013 Telestatistik Andet halvår Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge.

Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge. Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge. Baggrund De eksisterende bredbåndsmuligheder, som enten er eller fastnet via TDC s telefonkabler (PSTN-net) med lave båndbredder (fra under 1 Mbit og op til maks.

Læs mere

eyjo IT Consulting AKB Afdeling 207, Ejendomskontoret Att.: Dion Madsen Urbansgade 2 2100 København Ø Østerbro d. 5. december 2005

eyjo IT Consulting AKB Afdeling 207, Ejendomskontoret Att.: Dion Madsen Urbansgade 2 2100 København Ø Østerbro d. 5. december 2005 AKB Afdeling 207, Ejendomskontoret Att.: Dion Madsen Urbansgade 2 2100 København Ø Østerbro d. 5. december 2005 Rådgivning i forbindelse med installation af bolignet. Ejendommen beliggende Urbansgade 2,

Læs mere

Introduktion til fastnetbredbånd

Introduktion til fastnetbredbånd Introduktion til fastnetbredbånd Oversigt over de meste anvendte begreber Begreb Accessnet Accessforbindelse (-linje) ADSL Aggregeringsnet Arkivtjeneste Backbonenet Bitstream Access Broadcast BSA Central

Læs mere

Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet

Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet Erhvervs- og Vækstministerie Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. postmar@erst.dk København den 26. januar 2015 Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet Generelle bemærkninger Dansk Erhverv

Læs mere

Høringsnotat over udkast til afgørelse om prisfastsættelse efter LRAICmetoden

Høringsnotat over udkast til afgørelse om prisfastsættelse efter LRAICmetoden Notat Høringsnotat over udkast til afgørelse om prisfastsættelse efter LRAICmetoden 1 Introduktion...1 2 EU-kommissionens bemærkninger i medfør af artikel 7, stk. 3, i rammedirektivet...1 3 Afgørelsesudkast

Læs mere

Kortlægning af bredbånd i Danmark. - Status medio 2004

Kortlægning af bredbånd i Danmark. - Status medio 2004 Kortlægning af bredbånd i Danmark - Status medio 2004 Oktober 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning... 3 1.2 IT- og Telestyrelsens årlige bredbåndskortlægning...

Læs mere

Bilag 1. Bilag 1 er et tillæg til Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet. Bilag 1 træder i kraft 1. marts 2013.

Bilag 1. Bilag 1 er et tillæg til Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet. Bilag 1 træder i kraft 1. marts 2013. Bilag 1 Bilag 1 er et tillæg til Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet. Bilag 1 træder i kraft 1. marts 2013. Markedsføring af bredbåndsforbindelser Indledning: De generelle krav, der

Læs mere

Advokatfirma Plesner Att.: Gitte Holtsø Amerika Plads 37 2100 København Ø. Telenors overtagelse af Tele 2

Advokatfirma Plesner Att.: Gitte Holtsø Amerika Plads 37 2100 København Ø. Telenors overtagelse af Tele 2 Advokatfirma Plesner Att.: Gitte Holtsø Amerika Plads 37 2100 København Ø 4. juli 2007 Sag 4/0120-0401-0016 / FIB / MIK Deres ref. 70035618 GHO/MBU Telenors overtagelse af Tele 2 Telenor Danmark har med

Læs mere

Engrosmarkedet for terminering af sms i [selskab] mobilnet

Engrosmarkedet for terminering af sms i [selskab] mobilnet Engrosmarkedet for terminering af sms i [selskab] mobilnet Udkast af 15. april 2015 FORORD 1 Indholdsfortegnelse SIDE Forord... 3 1. Markedsafgrænsning... 5 1.1. Slutbrugermarkedet for mobiltjenester...

Læs mere

Telia og Telenor anmoder derfor om, at Erhvervsstyrelsen genoptager og revurderer den tilgrundliggende markedsundersøgelse.

Telia og Telenor anmoder derfor om, at Erhvervsstyrelsen genoptager og revurderer den tilgrundliggende markedsundersøgelse. 5. december 2014 Høringsnotat for LRAIC-mobil tale og sms Erhvervsstyrelsen sendte udkast til LRAIC-prisafgørelser for mobilterminering af taleopkald og sms for 2015 med tilhørende LRAIC-model i høring

Læs mere

statens regulering af markedet for hurtige adgangsveje til internettet

statens regulering af markedet for hurtige adgangsveje til internettet Beretning til statsrevisorerne om statens regulering af markedet for hurtige adgangsveje til internettet September 2003 RB B401/03 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning,

Læs mere

Engrosmarkedet for terminering af sms i Hi3G s mobilnet. Markedsafgørelse over for Hi3G samt markedsafgrænsning og analyse

Engrosmarkedet for terminering af sms i Hi3G s mobilnet. Markedsafgørelse over for Hi3G samt markedsafgrænsning og analyse Engrosmarkedet for terminering af sms i Hi3G s mobilnet Markedsafgørelse over for Hi3G samt markedsafgrænsning og analyse 30. november 2012 FORORD 1 Markedsafgørelse I medfør af 40, stk. 1, og 41, stk.

Læs mere

Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling Ekstraordinær generalforsamling Sømod Fiberlaug, 04.02.2015 Sted: Lokaler udlånt af Ungdomsskolen på Horsebakken 19, 2400 København NV Deltagere: I alt var 66 medlemmer repræsenteret (heraf 22 ved fuldmagt).

Læs mere

Engrosmarkedet for terminering af taleopkald i Lycamobiles mobilnet (marked 7) Markedsafgørelse over for Lycamobile

Engrosmarkedet for terminering af taleopkald i Lycamobiles mobilnet (marked 7) Markedsafgørelse over for Lycamobile Engrosmarkedet for terminering af taleopkald i Lycamobiles mobilnet (marked 7) Markedsafgørelse over for Lycamobile samt markedsafgrænsning og analyse 30. november 2012 FORORD 1 Markedsafgørelse I medfør

Læs mere

Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger?

Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger? artikel Nu kommer bredbånds-wwan Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger? Problemfri højhastighedsforbindelse er i stadig stigende grad blevet nøglen til

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Concepy ApS fremsender hermed selskabets bemærkninger vedr. ovennævnte høring.

Concepy ApS fremsender hermed selskabets bemærkninger vedr. ovennævnte høring. ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Vedr.: Høring over Analyse af netadgangen til TDC's kabel-tv-net Concepy ApS fremsender hermed selskabets bemærkninger vedr. ovennævnte

Læs mere

Aftaler om samtrafik i telesektoren

Aftaler om samtrafik i telesektoren 1 af 5 06-08-2012 13:43 Aftaler om samtrafik i telesektoren Rådsmødet den 25. februar 1998 Jnr.: 2:800-6/TPH 1. Resume Samtrafikaftaler er reguleret i henhold til lov om konkurrenceforhold og samtrafik

Læs mere

Spørgsmål til OE Kabel TV

Spørgsmål til OE Kabel TV Spørgsmål til OE Kabel TV spørgsmål 1: Hvordan forbruges 12-fiber linierne? Hvordan er de fordelt på telefoni, intranet og TV fordelingsnettet? svar 1: intranet og telefoni kører på samme kabel. Der vil

Læs mere

Kære Lars og øvrige Vectoring gruppe

Kære Lars og øvrige Vectoring gruppe Fra: xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx Sendt: 10. december 2012 08:47 Til:xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Læs mere

Denne Brancheaftale er åben for enhver bredbåndsudbyder, uanset medlemskab af TI.

Denne Brancheaftale er åben for enhver bredbåndsudbyder, uanset medlemskab af TI. BRANCHEAFTALE OM MARKEDSFØRING AF BREDBÅNDSHASTIGHEDER 1. PRÆAMBEL Følgende brancheaftale er et supplement til Forbrugerombudsmandens retningslinjer for god markedsføringsskik på teleområdet (herefter

Læs mere

Godkendelse af Axcels erhvervelse af Silkeborg Data A/S. 1. Indledning

Godkendelse af Axcels erhvervelse af Silkeborg Data A/S. 1. Indledning Dato: 16. april 2014 Sag: TIFS-14/01354 Sagsbehandler: /MTP Godkendelse af Axcels erhvervelse af Silkeborg Data A/S KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN 1. Indledning ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Konkurrence-

Læs mere

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark.

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark. IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att: Thomas Woldiderich digitalt-tv@itst.dk København, d. 23. oktober 2006 J.nr. cc/nkp/672 Høring over analyse af alternative anvendelser af det

Læs mere

Bedre mobil- og bredbåndsdækning i Region Sjælland

Bedre mobil- og bredbåndsdækning i Region Sjælland Bedre mobil- og bredbåndsdækning i Region Sjælland Gennemgang af regeringens udspil»bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark«marts 2013 Baggrundsrapporten er udarbejdet af en kommunal-regional arbejdsgruppe,

Læs mere

IT Connect. IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning

IT Connect. IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning IT Connect IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning Fremtiden Der er fornuft i at eje sit eget netværk, hvis man ønsker at være uafhængig af ydre omstændigheder Vi er på forkant med nettet Internettet med de

Læs mere

Bilag 1f. Produktspecifikation for delstrækninger

Bilag 1f. Produktspecifikation for delstrækninger Bilag 1f. Produktspecifikation for delstrækninger Dette bilag udgør bilag 1f til det mellem parterne tiltrådte Produkttillæg for Rå kobber/delt rå kobber eller Standardaftale for Rå kobber eller Standardaftale

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Nemt, enkelt og ligetil. Danmarks største leverandør af fibernet

Nemt, enkelt og ligetil. Danmarks største leverandør af fibernet 1 Nemt, enkelt og ligetil Danmarks største leverandør af fibernet Nemt, enkelt og ligetil 2 Mission Vi vil være en ledende aktør i udbygningen af Danmarks digitale infrastruktur og derigennem sikre lokal,

Læs mere

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven UDKAST 15. oktober 2013 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven 1. Indledning Denne vejledning til erhvervsfremmeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010,

Læs mere

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark?

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? HVORDAN KAN KOMMUNERNE FREMME UDVIKLINGEN AF DEN DANSKE IT INFRASTRUKTUR? MICHAEL JENSEN, CENTER FOR NETVÆRKSPLANLÆGNING, AALBORG UNIVERSITET Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? I Danmark har

Læs mere

Rammeaftale om levering og drift af TDC s engrostjenester

Rammeaftale om levering og drift af TDC s engrostjenester Produkttillæg: Fiber BSA til Rammeaftale om levering og drift af TDC s engrostjenester PT_FBSA_v_std_220114.docx Side 1 af 7 1 Præambel Dette Produkttillæg indeholder de produktspecifikke vilkår for TDC

Læs mere

BILAG 1: FORSLAG TIL UDVIDELSER Budget 2016-2019

BILAG 1: FORSLAG TIL UDVIDELSER Budget 2016-2019 BUDGET 2016-2019 BILAG 1: FORSLAG TIL UDVIDELSER Budget 2016-2019 Denne liste indeholder en oversigt over administrative forslag til budgetudvidelser, samt forslag som har været politisk behandlet siden

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

En rapport til Erhvervsstyrelsen. Engrosadgang via kabel-tv infrastrukturen. 10-12 2012 Engagement: 330011753

En rapport til Erhvervsstyrelsen. Engrosadgang via kabel-tv infrastrukturen. 10-12 2012 Engagement: 330011753 En rapport til Erhvervsstyrelsen 10-12 2012 Engagement: 330011753 10-12 2012 Page i Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund... 6 2.0 Metode... 7 2.1 Vurdering af omkostninger... 7 2.2 Omkring Gartners vurderinger

Læs mere

Frederikshavn Kommune og bredbånd

Frederikshavn Kommune og bredbånd Frederikshavn Kommune og bredbånd Et forsøg på at lave en status på Bredbånd i Frederikshavn Kommune Mogens Kahr Nielsen, IT chef, Frederikshavn Kommune Status på IT forbindelser i landdistrikterne Her

Læs mere

Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert

Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 69 Offentligt Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert Foretræde for Udvalget for Landdistrikter og Øer 1 Agenda 1) TDCs

Læs mere

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Skanderborg, 16. juni, 2013 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940 8747, Fax: +45 98151739 E-mail: mj(at)es.aau.dk

Læs mere

Lyd og lydkvalitet på fiber og kabel TV

Lyd og lydkvalitet på fiber og kabel TV Lyd og lydkvalitet på fiber og kabel TV Fakta om Stofa. Fiber og kabel TV -Teknik. FM radiokanaler. Digital radio. TV og lyd analog. TV og lyd digital. Overordnet hovedstation. WebTV. Fremtiden for fibernet

Læs mere

Fra ide til i dag. Morten Doktor, direktør

Fra ide til i dag. Morten Doktor, direktør Fra ide til i dag Morten Doktor, direktør Dagsorden Hvem er Bolignet-Aarhus (BNAA) BNAA i dag BNAAs historie BNAAs udfordringer i dag Hvis det skulle gøres igen Afslutning 18.02.2014/2 Hvem er Bolignet-Aarhus

Læs mere

Abonnementsvilkår for internetadgang via bredbåndstjenesten hos Dansk Kabel TV

Abonnementsvilkår for internetadgang via bredbåndstjenesten hos Dansk Kabel TV Abonnementsvilkår for internetadgang via bredbåndstjenesten hos Dansk Kabel TV April 2015 Alle abonnementsvilkår kan også læses på www.danskkabeltv.dk/vilkaar Abonnementsvilkår for internetadgang via bredbåndstjeneste

Læs mere

Introduktion til computernetværk

Introduktion til computernetværk Introduktion til computernetværk 24. oktober 2011 Mads Pedersen, OZ6HR mads@oz6hr.dk Slide 1 Plan i dag Netværk generelt Lokalnet Internet Router Kabel/trådløs Firewall Lokal server (forward) Warriors

Læs mere

KONKURRENCEN PÅ BREDBÅNDS- MARKEDET

KONKURRENCEN PÅ BREDBÅNDS- MARKEDET KONKURRENCEN PÅ BREDBÅNDS- MARKEDET DECEMBER 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Baggrund og metode... 5 2.1 Afgrænsning... 5 2.2 Dialog med branchen... 6 2.3 Eksterne undersøgelser... 7 2.4

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk

CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk 30. august 2013 CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk Høring over grønbog om en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier Europa-kommissionen har i april udsendt

Læs mere

Indhold og forudsætninger Følgende standardpriser er gældende for Bredbånd Erhverv. Alle priser og beløb er i danske kroner og ekskl. moms.

Indhold og forudsætninger Følgende standardpriser er gældende for Bredbånd Erhverv. Alle priser og beløb er i danske kroner og ekskl. moms. Priser og Vilkår Priser Indhold og forudsætninger Følgende standardpriser er gældende for Bredbånd Erhverv. Alle priser og beløb er i danske kroner og ekskl. moms. Bredbånd Erhverv Binding Abonnement pr

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 56 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 56 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 56 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk. Det digitale samfund 2009. Udgivet af: IT- og Telestyrelsen

Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk. Det digitale samfund 2009. Udgivet af: IT- og Telestyrelsen Det digitale samfund 2009 Udgivet af: IT- og Telestyrelsen Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012. Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi

Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012. Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012 Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi Ville du, ved valg af ny bolig, spørge ejendomsmægleren

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

Til udvalgets orientering fremsendes hermed Bredbåndskortlægningen for 2006.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed Bredbåndskortlægningen for 2006. Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 60 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til udvalgets orientering fremsendes

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2. 20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

internetadgang 2006 En undersøgelse af virksomhedernes i Ny Frederikshavn Kommune

internetadgang 2006 En undersøgelse af virksomhedernes i Ny Frederikshavn Kommune En undersøgelse af virksomhedernes internetadgang 2006 i Ny Frederikshavn Kommune Udarbejdet af Martin Trier Lund på vegne af Frederikshavn Kommune og Erhvervenes Hus Indholdsfortegnelse INDLEDNING...1

Læs mere

Informationssamfundet Danmark. It-status 2004

Informationssamfundet Danmark. It-status 2004 Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Information Society Denmark ICT Status 2004 Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi

Læs mere

Vejledning om markedsleje for mobilantenner og master

Vejledning om markedsleje for mobilantenner og master 1. juli 2014 /ALLVIL Vejledning om markedsleje for mobilantenner og master Denne vejledning beskriver nærmere tre forskellige metoder til, hvordan kommuner og regioner kan fastsætte den rette lejepris

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

Vejledning om behandling af individuelle samtrafikaftaler (i overgangsperioden)

Vejledning om behandling af individuelle samtrafikaftaler (i overgangsperioden) TF2004-05 Vejledning om behandling af individuelle samtrafikaftaler (i overgangsperioden) 1. Indledning Teleloven er blevet ændret med virkning fra den 25. juli 2003[1]. Dette betyder, at reglerne om samtrafik

Læs mere

En verden af oplevelser ANDELS.NET. Bredbånd til boligforeninger

En verden af oplevelser ANDELS.NET. Bredbånd til boligforeninger En verden af oplevelser Fem gode grunde til at vi er billigere 1: Andels.net ejer selv vores fiberring og lejer os ikke ind på andres. Andels.net står selv for installationerne af netværk og for trækning

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Telenor dækningskort

Telenor dækningskort 3 s dækningskort TDC dækningskort Telenor dækningskort Telia dækningskort Faste bredbåndsforbindelser Downloadhastigheder Faste bredbåndsforbindelser Uploadhastigheder Notat vedr. analyse af bredba ndstilgængelighed

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelser om frekvnsauktioner i 450 og 870 Mhz Frekvensbåndene, tilladelser samt informationsmemoranda

Høring over udkast til bekendtgørelser om frekvnsauktioner i 450 og 870 Mhz Frekvensbåndene, tilladelser samt informationsmemoranda Hi3G Denmark ApS Tel +45 3333 0135 Arne Jacobsens Allé 17 Fax +45 3333 0155 DK-2300 København S www.3.dk Danmark IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø København den, 6. september 2006

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede skal betale erstatning til klagerne som følge af, at der ikke var kabel-tv på ejendommen.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede skal betale erstatning til klagerne som følge af, at der ikke var kabel-tv på ejendommen. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Søderberg / Nielsen ApS v/tryg Forsikring A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har modtaget klagen den 27. april 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Møde om bredbånd i Lyset

Møde om bredbånd i Lyset Møde om bredbånd i Lyset Informationsmøde mandag den 8. januar kl. 19.30. P.gr. julen har vi ikke kunnet reservere mødelokale endnu. Formentlig bliver det i Medborgerhuset eller på Vigerslev Allé Skole.

Læs mere