Høringssvar til Vandområdeplanerne

Transkript

1 Høringssvar til Vandområdeplanerne Hovedvandopland Aarhus Bugt Vandområderne Knebel Vig, Kalø Vig, Begtrup Vig og Århus Bugt Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til den 23. juni Nedenstående er et fælles høringssvar på vegne af Landboforeningen Kronjylland, Djursland Landboforening, Landboforeningen Odder-Skanderborg, LandboForeningen Midtjylland og. Foreningerne repræsenterer tilsammen 357 medlemmer bosat i vandområderne Knebel Vig, Kalø Vig, Begtrup Vig og Århus Bugt under Hovedvandopland 1.7 Aarhus Bugt. Dertil kommer et ukendt antal medlemmer, som har arealer i oplandet, men er bosat i et andet vandopland. Vi indsender hermed vores overordnede betragtninger og ændringsforslag til Vandområdeplanen for vandoplandet, som vi forventer, vil indgå i det videre arbejde med vandområdeplanen. Resume Det fremlagte udkast til vandområdeplan er ikke den friske start på vandplanlægningen, vi og andre har ønsket os. Vandområdeplanerne bevæger sig i stik modsat retning af de politiske aftaler, løfter og udmeldinger om øget vækst og bedre indtjening i landbruget gennem bedre rammevilkår, som både regering og de fleste af de øvrige partier står bag. Planerne i deres nuværende form risikerer at trække tæppet helt væk under en række landbrug, og en stor andel af de resterende vil tabe yderligere konkurrenceevne. Til stor skade for landbruget, og til stor skade for det danske samfund. På vandløbsområdet betyder den valgte fremgangsmåde, at alt for mange vandløb tages med i planerne km i stedet for de ca km, der formentlig er det krævede iht. direktivet og alt for mange af disse er sat til at skulle opfylde kravet om mindst god økologisk tilstand. Det, der er brug for, er mindre regulering og færre begrænsninger over for landbruget herunder mulighed for at gøde efter afgrødernes behov, implementering af vandrammedirektivet i henhold til praksis i de øvrige medlemslande og realisme i målsætninger og indsatser. Det kan meget vel føre til, at der skal ske en lempelse af miljømålsætningerne i en række vandområder, lige som mange vandløb må forventes at blive omkarakteriseres fra naturlige til stærkt modificerede. Vi skal kraftigt opfordre til, at udkast til vandområdeplaner med tilhørende bekendtgørelser trækkes tilbage og laves helt om, inden de sendes i fornyet høring. 1

2 Med venlig hilsen Christian G. Jensen Formand for Landboforeningen Kronjylland Hans Gæmælke Formand for Djursland Landboforening Jens Gammelgaard Formand for Landboforeningen Odder- Skanderborg Frede Lundgaard Madsen LandboForeningen Midtjylland Morten Laursen Formand for 2

3 Indholdsfortegnelse Høringssvar til Vandområdeplanerne Vandløb generelle bemærkninger Vandrådets arbejde med indsatsprogram Vandløbenes tilstand - one out all out princippet Oplandsproblematikken omfang af vandløb, der skal med i planerne Korrekt karakterisering af vandløb Anvendelse af udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb Kvælstofreduktion Søer

4 1. Vandløb generelle bemærkninger Indsatsen på vandløbsområdet bør kun iværksættes de steder, hvor der er et tilstrækkeligt kendskab til 1) vandløbets identifikation og rette karakterisering 2) de eksisterende forhold, herunder nuværende miljøtilstand for alle gældende økologiske kvalitetselementer, set i forhold til målsætningen (er der et indsatsbehov i dag og hvor stort er det??) 3) de relevante tiltag, der kan anvendes på en omkostningseffektiv måde 4) et præcist og fyldestgørende data- og vidensgrundlag, så samtlige positive og negative effekter kan forudsiges, og indsatsen kan tilpasses herefter. 1.1 Vandrådets arbejde med indsatsprogram Vandrådet for Aarhus Bugts arbejde har været konstruktivt på tværs af forskellige interesser og vi er i landboorganisationerne glade for, at samarbejdet har fungeret så godt. Det har været muligt at finde løsningsforslag, som alle interessenter har kunnet se fornuft i, og det er glædeligt, at der er taget højde for vandrådenes anbefalinger i Vandområdeplanerne. Inddragelse af interessenterne i området er af væsentlig betydning for at gennemføre de tiltag, der er mest fornuftige, og hvor der opnås de størst mulige forbedringer for færrest mulige penge. Et af omdrejningspunkterne har da også været at tiltag i vandløbene ikke måtte forringe vandafledningen. Det var vandrådets opfattelse at omkostningerne til erstatninger ved forringet vandafledning vil være alt for store i forhold til forbedringerne i vandmiljøet Enhver indgriben i naturen har konsekvenser, og fordi man med et tiltag forbedrer et forhold, risikerer man samtidig at forringe forholdene andre steder. Et godt eksempel på dette er etableringen af Årslev Engsø. Formålet var primært at reducere kvælstoftilførslen til Aarhus Bugt. Det er lykkedes, og søen reducerer nu udledningen til Aarhus Bugt med 23,6 t kvælstof årligt. Tilmed har søen en stor rekreativ værdi og er et skønt naturområde. Men etableringen af søen har haft stor negativ betydning for ynglen af havørred i hhv. Århus Å og Lyngbygård Å. Dette er et rigtig godt eksempel på, at alle de tiltag der implementeres i vandområdeplanerne ikke nødvendigvis kun gavner vandmiljøet, men at visse målingsparametre kan påvirkes negativt af et tiltag. Det er væsentligt at holde sig for øje, når der planlægges indsatser i vandoplandene. 1.2 Vandløbenes tilstand - one out all out princippet Miljøtilstanden vurderes i de fremsatte vandområdeplaner på baggrund af tilstedeværelsen af miljøfremmede stoffer samt tre biologiske kvalitetselementer: Fisk, smådyr og planter. I første planperiode var det kun på baggrund af smådyr. Det betyder bl.a. at vandløb der i 1. planperiode havde opnået målet, nu ikke længere nødvendigvis har målopfyldelse, da Vandrammedirektivet anvender princippet om one out all out. I vandområdeplanen angives der en tilstand for hver parameter og en samlet tilstand. Tilstanden kan enten være høj/god/moderat/ringe/ukendt. For at nå målopfyldelse skal den samlede tilstand minimum være god. 4

5 I mange vandløb er et eller flere parametre ukendte. Selv om kun et enkelt parameter har opnået en god tilstand og resten er ukendte, konkluderer Naturstyrelsen, at den samlede tilstand er god. Ifølge Naturstyrelsen har man kun kendskab til alle tre parametre i 1900 ud af de km målsatte vandløb. Af disse er der målopfyldelse på alle tre parametre i 231 km vandløb svarende til 12 %. Til trods for dette vurderer Naturstyrelsen, at der er målopfyldelse i 30 % af alle målsatte vandløb. Der vil således formentligt være langt flere km vandløb med ringe tilstand end Naturstyrelsen antager. Det er med til at give et urealistisk billede af bl.a. omkostningen til vandløbsindsatser. Eksempel Århus Å (o10478) og Lyngbygård Å (o8673) Som det ses af de følgende figurer, er der i vandløbene opstrøms Årslev Engsø dårlig eller ringe økologisk tilstand, når man udelukkende vurderer fiskeparameteren, figur 1. Derimod opnår de samme vandløb god eller endda høj økologisk tilstand, hvis der udelukkende vurderes efter smådyrsfaunaen, figur 2. Dertil kommer, at der mangler oplysninger om fiskenes forhold i rigtig mange vandløb, og ligeledes mangler der oplysning om plantelivet, så reelt gives det samlede indtryk af vandløbenes tilstand på et meget spinkelt grundlag. Den samlede vurdering af vanløbenes økologiske tilstand ses i figur 3. Vi ønsker derfor større klarhed om de faktiske forhold i vandløbene. Tilstanden i et vandløb bør ikke kun vurderes ud fra én parameter og bestemt ikke, når et projekt kan afføde negative påvirkninger på nogle af de parametre man måler på. Figur 1. Vandløbenes tilstand ifølge fiskeparameteren. 5

6 Figur 2. Vandløbenes tilstand ifølge smådyrsparameteren. Figur 3. Vandløbenes nuværende tilstand en samlet vurdering ud fra alle målingsparametre. 1.3 Oplandsproblematikken omfang af vandløb, der skal med i planerne Ifølge guideline fra EU (Guidedance no.2, Identification of Water Bodies) skal man som udgangspunkt kun medtage vandløb og sidegrene med et opland, der er større end 10 km 2. I Danmark har man valgt at fravige denne guideline og inkluderer vandløb med opland på under 10 km 2, hvilket i mange tilfælde kan være fornuftigt, hvis vandløbet har, eller kan få, en god kvalitet eller hvis det har værdi for det samlede vandløbssystem. Desværre er udpegningerne ikke sket på baggrund af faktuel viden om vandløbets kvalitet 6

7 eller potentiale. Ud af de ca km målsatte vandløb i vandområdeplanerne i Danmark er ca km type 2 eller 3 vandløb, dvs. vandløb af en vis størrelse. De resterende km er små vandløb (type 1). Dvs. at ca. halvdelen af de målsatte vandløb er små grøfter og render, der ikke skal og ikke bliver taget med i andre EU-lande end Danmark. Vi mener således, at alle type 1 vandløb, der samtidig er enten kunstigt, stærkt modificeret eller af blødbundstypen, skal ekskluderes af vandplanerne. Det samme gør sig gældende for type 1 vandløb, der f.eks. løber tør om sommeren. Eksempel Skødsmose Grøft (1.7.c ): Skødsmose Grøft er rørlagt på store delstrækninger, og anvendes kun til afledning af vand. Grøften er et teknisk anlæg, og er således også karakteriseret som stærkt modificeret. Vandløbet er desuden et type 1 vandløb. Figur 4. Skødsmose Grøft (stærkt modificeret) Grøften er et type 1 vandløb (opland < 10 km 2 ), der er udpeget som et stærkt modificeret vandløb, og er desuden C-målsat i amtets Vandkvalitetsplan fra Dvs. at Århus Amt i 2005 vurderede, at vandløbet kun skal aflede vand. Syddjurs Kommune har i den tekniske forhøring til vandplan 1 foreslået, at vandløbet tages ud af vandplanen. Vandløbets målsætning i Århus Amts Vandkvalitetsplan fra 2005, samt det forhold at vandløbet både er stærkt modificeret og et type 1 vandløb (opland < 10 km2), medfører, at et vandløb, som dette, slet ikke bør være en del af vandområdeplanen, hvorfor et miljømål på denne strækning må anses for at være en overimplementering af Vandrammedirektivet. Vandløb som dette bør derfor udtages fra vandområdeplanen. 7

8 1.4 Korrekt karakterisering af vandløb I vandplanerne er der foretaget en udpegning af forskellige vandløbstyper, hvilket er grundlaget for de miljømål, der skal opfyldes og hvilke tiltag, der skal iværksættes for at nå målene. Der er dog i mange tilfælde ikke taget hensyn til de faktiske forhold, hvilket ofte medfører miljømål, der er urealistiske i forhold til de pågældende vandløbs fysiske potentiale. I vandområdeplanerne er der ikke foretaget en hydromorfologisk karakterisering af vandområderne. Dette er et basiskrav i henhold til vandrammedirektivet. Udeladelsen er af samme grund bemærket i Kommissionens landerapport for Danmark, hvor det danske arbejde med vandområdeplanerne vurderes. Manglen på hydromorfologisk karakterisering betyder, at man helt eller delvist overser, hvad der rent faktisk kræves af fysiske ændringer af især de danske vandløb, for at målsætningerne kan opfyldes. Det er derfor langt fra sikkert, at de foreslåede indsatser er tilstrækkeligt til at opfylde vandrammedirektivets krav. Med inddragelse af vandløbsplanter og fisk som yderligere økologiske kvalitetselementer, er der ingen tvivl om, at kravene til de helt grundlæggende fysiske og hydromorfologiske forhold er blevet skærpet markant, set i forhold til første planperiode, hvor det udelukkende drejede sig om smådyrsfaunaen. For at vandløbene kan opfylde målene for alle økologiske kvalitetselementer, er det vores klare vurdering, at vandløbenes form og funktion skal bringes tilbage til en tilstand, hvor der stort set ikke er plads til modifikationer af nogen art. Vandløbenes bund skal i mange tilfælde bringes op i nærheden af terrænet, der skal være mulighed for udstrakt grad af variation i traceets forløb (stærkt forøget, fri mæandrering), bevoksningen på og langs brinkerne skal være varieret etc. Kravene til fysiske forhold i og ved et vandløb, der skal kunne opfylde målene for alle økologiske kvalitetselementer, er uforenelige med landbrugsproduktion. Hævning af bunden, reduceret vedligeholdelse og nedsat afvandingsevne, vil føre til meget alvorlige oversvømmelses- og forsumpningsskader. Ændres vandløbenes fysik som beskrevet, kan det få katastrofale følger for anvendelsen af enorme landbrugsarealer. Konsekvenserne forstærkes af, at der er taget mange vandløb med ringe eller intet fald med i vandområdeplanerne. Her vil konsekvenserne blive særligt udtalte, samtidig med, at de økologiske målsætninger ikke vil blive opfyldt, grundet manglende potentiale. Eksempel For at illustrere betydningen af de fysiske og hydromorfologiske forhold på muligheden for målopfyldelse, er nedenfor vist to vandløb: 1) Ørum Å, der opfylder kravene om mindst god økologisk tilstand for alle tre økologiske kvalitetselementer 2 Alling Å, der opfylder kravene til DVFI og dermed har figureret som havende målopfyldelse indtil nu. 8

9 Alling Å Der er en tydelig forskel på de fysiske forhold på de to viste vandløbsstrækninger. Ørum Å, der opfylder kravene for alle tre parametre, er beliggende højt i terrænet, har gode faldforhold, varieret substrat og er delvist beskygget. Alling Å, der har god tilstand for smådyr (DVFI), men er i ringe tilstand for fisk og moderat tilstand for undervandsplanter er et ret typisk vandløb i agerlandet: Der er stort set ingen skyggegivende bevoksning, vandløbet er dybt nedskåret i terrænet, og forløb og bundforhold fremstår ensartet. Vandløbet er kraftigt 9

10 reguleret både udrettet og gravet dybere af hensyn til afvandingen og faldforholdene er dårlige, navnlig hvis det skal have et mere snoet forløb. For et vandløb som Alling Å vil der efter vores vurdering skulle ske markante ændringer, hvis den økologiske tilstand skal være god. Ud over at det vil medføre en enorm udgift, vil det i mange hvis ikke de fleste tilfælde være spildt arbejde, idet de grundlæggende forhold simpelthen ikke er gode nok. 1.5 Anvendelse af udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb Vandløbene er enten naturlige eller kunstige. De naturlige vandløb kan underinddeles i naturlige og stærkt modificerede vandløb. Vandløb kan karakteriseres som stærkt modificerede, hvis fysiske modifikationer som f.eks. uddybning og udretning har væsentlig betydning for f.eks. afvandingen af landbrugsarealer, og hvis det vil være umuligt eller forbundet med store omkostninger at opfylde miljømålet god tilstand. Korrekt karakterisering er således afgørende for, om der sættes realistiske og opnåelige miljømål. Ligeledes er karakteriseringen afgørende for, hvilke indsatser der kan komme på tale. I kunstige og stærkt modificerede vandløb er der kun krav til vandkvaliteten (godt økologisk potentiale), mens der ikke skal ske ændringer af vandløbets fysiske forhold, som f.eks. restaurering. I vandområdeplanen for Århus Bugt er det kun en meget lille andel af vandløbene, som er karakteriseret som kunstige eller stærkt modificerede, mens de resterende km er karakteriseret som naturlige vandløb. Dette vækker forundring, da mange vandløbsstrækninger er stærkt regulerede og netop denne regulering er af afgørende betydning for afvandingen af store landbrugsarealer. De fleste steder er situationen da også, at der reelt set er behov for øget vandafledningsevne i vandløbene og ikke det modsatte. Vi mener derfor, at de naturlige vandløb, der ikke har potentiale til at opnå god tilstand, skal omkarakteriseres til stærkt modificerede vandløb. kunstigt etablerede vandløb skal karakteriseres som kunstige vandløb Eksempel Storkesig Bæk (o6199): Storkesig bæk strækker sig over 3,5 km og vandløbet ændrer karakter som det ses af billederne herunder. Vandløbet er i dag karakteriseret som et naturligt vandløb af ringe økologisk tilstand. 10

11 Storkesig Bæk (o6199) ved hhv. Borum by (tv.) og Stillingvej (th.) (Foto: Bjarke Dehli) Ved Borum by slynger vandløbet sig gennem terrænet og har et godt faldforhold. Længere opstrøms ved Stillingvej er vandløbet udrettet og et ganske svagt fald. Her tjener vandløbet primært afvandingsinteresser og der er ringe mulighed for at opnå god økologisk tilstand, primært pga. det ringe fald. Netop derfor bør strækningen tages ud af planen. Det var Vandrådets klare vurdering, at indsatserne bør lægge på strækninger som den ved Borum By, hvor der er et større potentiale for at opnå tilstandsforbedringer. God økologisk tilstand på strækningen ved Stillingvej vil kræve enorm indgriben i særdeleshed pga. det meget svage fald, og den nødvendige indsats vil efter Vandrådets opfattelse ikke stå mål med omkostningerne. 2. Kvælstofreduktion Det er naturligvis glædeligt, at der ifølge beregningerne med de nuværende planlagte indsatser sker målopfyldelse af kvælstofudledningen i 2021 i Aarhus Bugt oplandet. I forlængelse af Natur- og Landbrugskommissionens arbejde vil det være naturligt at lave betragtninger omkring mulighed for øget anvendelse af kvælstof og dermed en vækst i planteavlssektoren på Djursland. Det kan f.eks. gøres ved at betragte marginaludvaskningen ved ekstra kvælstoftildeling. Vi anmoder derfor om, at det tværministerielle udvalg, som henover sommeren 2015 skal arbejde med mulige løsninger til at reducere yderligere 6200 t kvælstof på landsplan, også tænker ind, at mere gødskning på dyrkningsfladen ikke nødvendigvis skader vandmiljøet, hvorfor en yderligere tildeling af kvælstof i Aarhus Bugt-oplandet ved forsat målopfyldelse, bør være muligt. 3. Søer I Aarhus Bugt oplandet er der i Vandområdeplanen noteret et stort behov for reduktion af fosfor i nogle af oplandets søer. Indsatsen udskydes i planen, da der endnu ikke brugbare virkemidler, som samtidig er økonomisk proportionale med indsatsen. For os at se er der 2 muligheder til at løse problemet: Der bør afsættes midler til at igangsætte forsøgsprojekter her og nu. Hvis vi skal op nå målet i 2027, så er det højt på tiden at komme i gang med at finde intelligente løsninger. Det tager tid inden vi ser den fulde effekt af igangsatte projekter. På grund af manglende løsningsmodeller fjernes målet for søernes fosforreduktioner for denne planperiode. Når man alligevel ikke forventer at opfylde målene, bør det udgå af planen. En udskydelse af reduktionskravet løser ikke problemet. Tværtimod stiller det endnu større krav til reduktionen i planperioden Vi mener derfor man allerede nu bør overveje om reduktionsmålene for fosfor i søerne er urealistiske, og derfor bør nedjustere målsætningen. 11