TELEGRAFVItsSENET GENNEM loo AR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TELEGRAFVItsSENET GENNEM loo AR"

Transkript

1 TELEGRAFVItsSENET GENNEM loo AR Den optiske telegraf ved Nyborg ca Efter maleri pe post- og telegrafnruseet. For 100 ir siden - den 2. februar 1854 _- indviedes den f/rste elektriske telegrafforbindelse her i landet, og i anledning af dette jubilreum gives i det fllgende (s. 1-s. 120) en rrkke artikler om den udvikling, telegrafvresenets anlag og drift har gennemgiet siden da. Der indledes med en kort oversigt over de 50 irs teknishe udvikling, derefter f/lger en fyldigere gennemgang af de sidste 50 Ars tekniske udvikling inden for telegraf- og rigstelefonomridet og i tilslutning hertil lidt orn statstelefonen i Spnderjylland. Herefter gives en orntale af udviklingen inden for radio- og radiofoniomr rdet, en oversigt over forholdet over for kunderne gennem tiderne, og endelig gives et billede af samarbejdet - specielt i den allerflrste tid - mellern Telcgrafvaesenet og de koncessionerede telefonselskaber.

2 TEI,ETEKNIK DEN TEKNISKE UDVIKLING AF' TELEGRAF' OG RIGSTELEF'ON INDTIL 1904 Omkring blev den flrste telegrafforbindelse etableret mellem K/benhavn og Slesvig. Denne telegrafforbindelse, der var underlagt generalpostdirekty'ren, var bygget efter et optisk system og omfattede ialt 23 stationer. PA. hver station fandtes en >telegrafmaskine<, best6.ende af en mast med 5 rper af trre. Disse rreer var forsynet med 18 klapper, hvis vandrette stilling var rostilling, mcdens de i lodret stilling hver angav en talvrerdi. Man kunne ved klappernes sammensretning udtrykke tallene fra 1 til Disse tal angav hver K. L. Larsen PogT DK 621.3s(0e)(48e) I I det efterfplgende skal der pi grundlag af den Det var f/rst efter H. epohegdrende i litteraturfortegnelsen anfprte litteratur gives en opdagelse af elektromagnetismen i 1820, at der kortfattet oversigt over telegrafens og telefonens var basis for den elektrornagnetishe telegraf. tekniske udvikling indtil Forskellige telegrafsysterner udvikledes i udlandet, rnen det var flrst efter Morses konstruktion af morseapparatet electromagnetiske Te- legrapher<. Forud for lovforslagets forelreggelse var der foregiet unders/gelser og drlftelser for at fasts16., hvorvidt man skulle foretrekke en overjordisk eller underjordisk ledning. Den flrstnavntc udflrelsesform ville vere den billigste, men man var bange for, at en stangrrekke skulle lide overlast ved voldshandlinger og tyveri, ligesom rnan nrerede betrenkelighed ved en stanqrrekkes driftssikkerhed undel dflrlige vejrforhold. Man gik derfor ind for et underjordisk system. Pi indstilling af den davrerende generalpostdireht/r, grevc Danneskjold-Sams/e, blev justermester og inspektlr ved den polytehniske lrereanstalt, Peter Faber, udnrevnt til telegrafdireli- for sig ord eller ordsammensretninger. Man telegraferede pfl den m6de, at en mand, der f/rte titel af den slkyndige, dikterede de tal, sorn han ved hjelp af en kikkert kunne aflrese pi den nrermeste station, til en anden mand, der flrte titel af litterrer telegrafbestyrer. Den pai4aldende stations signalklapper indstilledes herefter pi grundlag af diktatet og blev aflrest pi den f/lgende station. Sflledes fortsatte man rakken igennem fra endestation til endestation. Denne telegrafforbindelse, der jo havde sin begrrensning dervcd, at den kun var anvendelig i sigtbart vejr, havde n ppe st/rre betydning for samfundet og er kun meget sparsomt omtalt i datidens litteratur. Fig. 1. Hans Christian Orsted, f.1777, d og angivelse af signalsystemet (morsealfabetet) i at der for alvor kom gang i telegrafens udvikling. Der skulle dog forl be en fi.rrrekke, f{r den elektromagnetiske telegraf blev til virkclighed herhjernme, idet bygningen af den f/rste danske elektromagneliske telegraflinic forbindende stationer-- ne i Helsing/r, K/benhavn, Korsflr, Nyborg, Fredericia, Flensbulg, Rendsburg, Altona og Harnburg, den sakaldte f6rst var sikret ved kongens stadfrestelse den 17. marts 1852 af >>Lov orn

3 t954 TELETEKNIK t/r. Ledelsen af selve arbejdet blev overdraget ingenilrkaptajn W. O. W. Lehmann. I juni 1852 blev der i London afsluttet kontrakt med en ingenifi,r Robinson om levering af det n/dvendige kabel- og apparatmateriel, og leveringsfristen blev fastsat til den 5. september s. 6.. Den flrste kontrakt pfl levering af teleteknish materiel her i landet omfattede fllgende poster: l) 76r/z mil landledning, leveret i ruller pi 900 alen, a 34 f, pr. mile. Dette jordkabel bestod af een kobberleder med diameter 8/no tomme (ca. 2 mm) omgivet af en dobbelt guttaperkabelegning, uden om hvilken der ld et blyovertrek. 2) 284 pr/vekasser i 1 f,. Disse der var af st/bejern, anbragtes med 1400 alens mellemrum. Kobberlederen fgrtes op i pr/- vekasserne for at lettc fejllokalisering. 3') 3t1" mil leveret i cn samlet lrcngde, i 325 f, pr. mile. Dette s/kabel var beregnet til nedlagning i brelterne og bestod af 3 korer, hver isoleret med et dobbelt lag guttaperka, uden om hvilket der li et lag tjeret hamp. Uden pi hamplaget var kablet armeret med en belregning af 8 galvaniserede jerntride af dimension nr. 2. 4) 5 Allanske telegrafapparater n 38 f. I reserveoverdel hertil 10 f,. Fig. 2. Peter Faber. Telegrafdirektor Disse apparater var bestemt til anvendelse pa de 5 sflkaldte breltstationer Kors/r, Halsskov, Sprog/, Nyborg og Knudshoved. Den rnellem disse stationer oprettede forbindelse - beltlinien - blev etableret udelukkende af hensyn til postens besflrg-else under isforhold og var det egentlige anleg uvedkornrnende. Apparatmateriellet til den egentlige telegraflinie blev, sorn det senere skal omtales, bestilt i Tyskland. 5) 1 galvanometer og batterier til linieprfl,ver 72 f,. 6) t hjul med stillads til udlregning af s/kablet 107 f 9 sh. Den samlede leverance androg med forsendelsesomkostninger og kommissionsgebyrer ialt f, 13 sh. Jordkablet blev nedlagt i landevejens rabat i dennes inderste side i en smal 3 fod dyb >Drren- Gr/ft<; igennem byer, over broer og pe udsatte steder blev ledningen flrt gennem drrenr/r med 1 i 11,/z tommes lysning. Den 29. september 1852 blev det indberettet, at strrekningen Helsinglr -K.A' benhavn var frer'dig, og at der for en batteristyrke af 12 elementer havde vist sig stlrre udslag, end galvanometrets gradbue kunne angive. Kort efter at stationerne var etableret i K/benhavn i Helliggeiststrrede. den nuvrerende Valkendorfsgade, i et lille hus, der I5 i det nuvrerende skel rnellem Postgirden og Sparekassen for K/benhavn og Omegn, og i Helsinglr Toldkammerbygningen, f blev linien taget i brug til ind/velse af personalet. I slutningen af 1852 havde man niet at ffl hele ledningen nedlagt pfl Sjrelland og pfl Fyn fra Knudshoved til noget forbi Odense, men denne del af arbejdet var ikke giet for sig uden store besvaerligheder, der dels bestod i uroligheder blandt den af ret blandede elementer sammensatte arbejdsstyrke og dels i de hindringer, der fra flere sider lagdes i vejen for dets udflrelse pa grund af manglende forstielse for anleggets vardi fra befolkningens side. Dette gav stldet til, at der den 29. decernber 1853 blev vedtaget >Lov angflende straffen for at beskadige de electriske Telegraphindretninger<. Efter at landlinien over Fvn var fuldfdrt. blev

4 TELETEKNIK ts54 arbejdet i Jylland og i hertugdlmmerne begyndt. Pi disse strrekninger havde man i /vrigt store vanskeligheder rned vejautoriteter og entrepren0rer. Imidlertid ind/vede personalet sig i brugen af linien pfl Sjrelland, men der indtrfldte stadig liniefejl, og at disse ikhe var af forbigiende >Mindet<. Ved hjelp af en rrekke bade f/rtes kablet i land ved Halsskov, og i llbet af dagen lykkedes det at f/re det i land flrst pi Sprogl os derefter ved Knudshoved pfl Fyn. Den 8. maj sejlede >Uffo<< med skonnerten pi slreb til Fredericia, og den 9. udlagdes kablet mellem Fredericia og Strib. Til trods for, at vind og str/m ikke var gunstige, lyhkedes det at tilendebringe udlregningen af kablet over Lillebrelt i l/bet af ca. 4 timer. Den 20. august samme ir tilendebragtes arbejdet med nedlagningen af ledningen pa Hamburgs erund. Sammen med telegrafdirekt/r Faber afrejste kaptajn Lehmann derefter fra Hamburg for at gennemgfl linien, rette de indtrufne fejl og stykke for stykke aflevere anlregget. Imidlertid medgik det meste af vinteren til eftersyn af linien, stationernes forsyning med materiel og instruktion af telegrafpersonalet og de til tilsynet beordrede vejopsynsmrend, sf, at linien f/rst i januar 1854 hunne afleveres til telegrafdirektfiren. Pfl de 9 stationer Helsing/r, KAbenhavn, Kors/r, Nyborg, Fredericia, Flensburg, Rendsburg, Altona og Hamburg anvendtes apparater efter Morses system leveret af en mekanikus Lohmeier i Hamburg. Der anvendtes galvaniske elementer bestflende af kobber- og zinkplader i sand, der var fugtet med svovlsyre, de sflkaldte >sandbatterier<. Abningen blev fastsat til Fig. 3. Ingeniorkaptajn W. O. W. Lehmann. Leder af arbejdet pa Oresundslinien. natur, fremgar tydeligt af, at telegrafdirekt/r Peter Faber allerede den 4. marts 1853, altsa nesten et hr fflr liniens officielle flbning, meddelte kaptajn Lehmann, at >Korslrlinien gjorde slet tjeneste, om end man dog erfarede noget derfra<, medens Helsinglrliniens tilstand rent ud betegnedes som slet. Man begyndte nu en gennemgang af linien, hvorefter det viste sig, at fejlene for en stor del bestod i dflrlige lodninger foretagne pi den engelske fabrik, hvorfra kablet var blevet leveret, men adskillige fejl skyldtes ogsfl den omstrendighed, at guttaperkabelregningen havde lidt skade under arbejdet og var blevet utat. Slkablet var i april m6.ned 1853 ankommet fra England, og med assistance af kaptajnl/jtnant Ipsen og opsynsmand ved postfrergetransporten i Kors/r, krigsrfld Dyrhauge, blev kablet den 7. maj heldigt udlagt over Storebrelt mellem Kors/r og Nyborg. Ved udlregningen benyttedes dampskibene >Uffo< og >Mercurius< samt skonnerten Fig, 4. Stobejernsprovekasse fra Oresundslinien. Post- og telegrafmuseet. den l. februar, men den 31. januar ldelagde et jordskred kablet ved Gjennerhule mellem Haderslev og Aabenraa, og f/rst den 2. febrqar lykkedes det at skaffe forbindelse til veje, hvorefter ibningen fandt sted. De samlede udgifter til hele anlreggets etablering androg i alt ca Rbd.

5 1954 TELETEKNII( Fig. 5. Sokabeludlregning i Storebalt 7' maj Efter maleri pl post- og telegrafmuseet. Telegrammerne udvehsledes under normale forhold sflledes, at Nyborg optog direkte fra stationerne mellem Nyborg og Hamburg og Korslr direkte fra stationerne mellem Korslr og Helsing/r. Nflr Nyborg og Korslr havde optaget den foreliggende korrespondance, stilledes Korslr med benyttelse af den ene ledning i Storebeltskablet til udveksling med stationerne vest for Storebelt, medens Nyborg gennem den anden Storebreltsledning udvekslede sin korrespondance med stationerne /st for Storebrelt. Den tredie ledfremkaldte en lrengere fra kaptajn Lehmann. I august 1856 gav telegrafdirektpr Fabcr siledes i >Fadrelandet<< den erklrering, at linien, si lange den havde eksisteret, havde lidt af vresentlige >organiske svagheder<<, og at man fremfor alt ikke mitte tro, at den nogen sinde havde varet fejlfri. Det viste sig imidlertid hibllst at forbcdre liniens tilstand vesentligt, og det blev efterhinden n/dvendigt strreliningsvis at erstatte jordning i kablet anvendtes som tidligere nrevnt ude- Iukkende til forbindelse mellem poststationerne ved Storebrelt. Det viste sig imidlertid, at de under nedlregningen opdagede fejl pfl grund af dirlige lodninger ogsi gjorde sig grldende efter anlaggets idriftsretning, ligesom de davarende loddernetoder, man anvendte til fejlenes afhjrelpning, bevirkede, at det anvendte loddevand angreb guttaperkabelagningen. Guttaperka viste sig heller ikke bestandig i jord, idet det efterhflnden bliver angrebet af forskellige kemiske forbindelser. Hertil kom, at prlvekasserne jrevnligt blev beskadigede, dels ved pflk/rsler og dels ved vold, og de galvaniske elementer, der anvendtes, blev hurtigt ubrugelige, ligesom s/kablerne pfl grund af manglende opsigt fra de s/farendes side udsattes for /deleggelse. Anlregget blev i lvrigt starkt angrebet i pressen, ikke mindst i >Aalborg Avis<, hvilket sidste kablet med stangrrekker, og i slutningen af 1866 var saledes hele jordkablet fra Helsing/r til den jyske grrense taget op. Der skulle nu gi mange ilr, fgr jordkabler fandt anvendelse til andet end kortere indfflringskabler. I den f/rste larebog i telegraf- og telefonteknik, som telegrafvrsenet udgav i 1909, indledes afsnittet om kabler siledes: >Kabler bestflr af 6n eller (oftest) flere fra jord og indbyrdes isolerede ledere og anvendes, hvor det ikke er muligt at fremf/re ledningerne p6. stangrrkke<<. Allerede under anlregsarbejdet overvejede man mulighederne for anlreg af et telegrafkabel mellem Danmark og Sverige. Disse overvejelser f/rte i 1854 til udlagning af det flrste internationale s/kabel mellem Vedbrek og Hildesborg. Tilslutningen blev foretaget ved bygning af en stangrrekke fra Vedbrek til Helsing/r, der siledes blev

6 TELETEKNIK 1954 den flrste stangrrekke i Danmarh. Den omhandledc forbindelse blev taget i brug 1. januar 185b. Telegrafens fremtrrengen i de forskellige lande forarsagede udarbejdelse af mange efter datidens forhold rneget dristige anlregsprojekter. Den 16. august 1854 fik saledes oberst Shaffner fra Kentid opgivet, oe grunden var formentlig den, at det i 1858 var lykkedes at udlagge det flrste direkte transatlantiske telegrafkabel mellem England og Amerika. Der blev efterhflnden oplettet flere og flere telegrafstationer rundt orn i landet dels af sta- Fig. 6. Koncessionen af 16. august 1854 rneddelt oberst P. Shaffner, Kentucky, anleg og benyttelse af en telegraflinie fra Nordamerika over Gronland, Island Faeroerne samt derfra over Norge og Sverige til Kobenhavn som endepunkt. Post- og telegrafmuseet. pa og tuchy koncession pe en telegraflinie mellem Amerika og Europa over Gr/nland, Island og Frerlerne endende i K/benhavn. Koncessionen blev meddelt pfl 100 ir under forudsretning af, at anlregget korn til udflrelse inden for en tidsfrist af 10 Ar. I ilrene 1859 og 1860 foretoges ihke frerre end tre ekspeditioner til Grlnland og Island for at unders/ge de tekniske betingelser for et sfldant anhg. Shaffners projekt blev imidler- ten og dels af kornmuner eller private selskaber pfl grundlag af givne koncessioner, og i 1860 ornfattede telegrafanlaggene praktisk talt alle landets vigtigste byer. I 1857 blev der meddelt det engelske kabelselskab >Submarine Telegraph Company<< koncession pi et kabelanlreg mellem England og Slnderjyllands vestkyst. Kablet, der var 3-ledet, blev lagt fra Vesterhever til Helgoland og herfra til

7 1 954 TELETEKNIK det engelske landingssted Weybourne. Fra Weybourne blev forbindelsen til Cromer, en station, der stod i direkte forbindelse med London. Til stangrrekkcrne, som de blev udflrt i den f/rste tid, anvendte rnan som rnateriale uimpregnerede strenger, almindelig jerntrid og isolatorer af jern foret med porcelan, stent/jsmasse eller l<autsiuk. Levetiden for dette rnateriale var meget kort, og allerede i 1860 viste det sig, at levetiden for de f/rst byggede anl:eg var forbi. Man begyndte herefter at irnpragnere stenger med kobbervitriol, hvorfor der i 1861 blev anlagt en serlig imprregneringsanstalt i Sor/, ligesom stangens topende blev forsynet med en trrehrette, der dog snart afllstes af en zinkhrette. Jerntriden blev erstattet med galvaniseret jerntrid, og man gik over til at anvende porcelensisolatorer. S/kablerne blev tilsluttet stangrrehkerne i s/- kabelhuse. Med ca. 15 km's mellemrum blev der langs stangrakkerne etableret >prflvehytter< til brug ved fejlretninger pil stangrrekken. Under krigen i 1864 led det jyske telegrafnet betydelig skade, men efter fredslutningen kom de vigtigste indenjyske forbindelser snart i orden. Forholdene i udlandet medfdrte, at der i midten af tresserne var gode muligheder for kapitalanbringelse i anlreg af internationale telegrafforbindelser, og Danmark fik sin andel i denne udvikling. Der stiftedes en rakke kabelselskaber, Fig. 7. Udsnit af hovedtelegrafstationens indenlandske afdeling omkring der fik koncession pi etablering af en rrekke internationale telegrafforbindelser. I 1867 blev der siledes udlagt et kabel mellem Hirtshals og Arendal til afvikling af den dansk-norske trafik, og det pifplgende flr blev der udlagt et kabel mellem S/ndervig og Newbiggin til afvikling af den dansk-engelske trafik. Den 1. juni 1869 blev forskellige telegrafselskaber sluttet sammen til >Det store nordiske Telegraf-Selskab<. Dette selskab fik koncession pfl anlag af en rrekke telegrafkabler til udlandet. Som energikilde blev sandbatterierne efterhinden erstattet af andre batterityper, og i de f/rste 5rr anvendtes b6de Daniells og navnlig Bunsens Fig. 8. Statstelefonen i Ksbenhavn efter udvidelsen til naboejendommen Kobmagergade nr. 35 omkring I baggrunden ses provebordet. elementer. I 1867 begyndte man indflrelsen af Leclanche-elementer, der efterhflnden fortrangte ovennavnte typer. I 1865 etableredes det f/rste indflringskabel i Klbenhavn fra hovedstationen til Nlrrevold. Kablet var et guttaperkakabel trukket i st/bte jernr/r. anvendtes som ovenfor omtalt morseapparater af tysk fabrikat til den egentlige korrespondance, medens de engelske apparater af Allans konstruktion anvendtes til afvikling af postvresenets trafik over Storebalt. De allanske apparater var visertelegrafapparater og siledes ret komplicerede, hvorfor de ofte kom i uorden. De havde dog den fordel, at deres betjening ingen stlrre /velse krevede, idet telegrammet aflrestes bogstav for bogstav ved en visers bevregelse over en med typegravering forsynet skive. Visertelegrafapparaterne blev imidlertid ret hurtigt fortrrengt af morseapparaterne pi grund af sidstnevntes simple og rnere robuste konstruktion, hvortil kom, at de tillige var billigere. En ulempe medfprte dog overgangen til morseapparater, idet disse fordrede kendskab til og rutine i benyttelsen af det srerlige morsealfabet. Telegraferingshastigheden var i gennemsnit selv med en /vet telegrafist kun ord pr.

8 TELETEKNIK 1954 minut, hvortil hom en forsinkende og besvrerlig omskrivning af den indkomne tekst i en for publil<um laselig form. Efterhinden som telegrafen vandt mere og rnere frem, opstod kravet om at s/ge navnlig de meget kostbare spkabelanlaeg over langere afstande udnvttet pa en bedre mide ved for/gelse vist mfltte man forinden telegrammets afsendelse forsyne transmitterstrimlen med den fornldne hulskrift, hvilket ved hjrelp af en perforator indrettet med 3 taster, hvis nedtrykning frembragte de til tegnelementerne hprende huller i papiret. Denne forberedelse krevede for hver telegramserie en tid, der ikke var gunstigere, end hvad der svarede til aftelegrafering med en almindelig morsen/gle, men til gengreld var selve den egentlige ekspedition pi ledningen fremskyndet i sfl h/j grad, at man stadig kunne udnytte systemets store ydeevne ved at lade flere telegrafister samtidig perforere telegrammer til en enkelt transmitter. Den ovennrevnte mulighed til flerdobbelt udnyttelse af de enkelte kredsl/b til multiplekstelegrafi, der i sin simpleste fonn, duplekstelegrafi, vandt meqen udbredelse. Fig. 9. Afdelingschef C. E. Krarup, f. 1872, d Konstruktorel af hrarupkablet. af den trafikmrengde, som ledningen kunne optage. Udviklingen gik her to veje, idet man dels s/gte at fremstille hurtigt virkende automatiske telegrafsystemer og dels udviklede metoder, hvorved de best6ende ledningsanlag gav mulighed for en flerdobbelt udnyttelse af hvert enkelt kredsldb. Hvad den f/rstnevnte mulighed angir, indf/rtes i begyndelsen af 7O'erne apparater af englanderen Wheatstone's konstruktion. Wheatstonesystemet er en videreudformning af morsesystemet, idet det benytter et automatisk virkende sendeapparat (transmitter), hvis kontaktslutninger styres af en gennemhullet papirstrimmel pa en sfldan made, at der pi ledningen udsendes de til morsealfabetet svarende kombinationer af kortere og langere strl,mimpulser. Som modtager (receiver) benyttedes i begyndelsen et apparat, hvis virkem&de mindede om det almindelige morseapparats nedskrivning af >prikker< og ))streger<<, blot var Wheatstone receiverne indrettet til at kunne arbejde for den 4 i 5 dobbelte telegraferingshastighed, der muliggjordes ved udeladelse af den manuelle medvirken. Ganske Arene omkring Wheatstone systemets indflrelse her i landet falder sammen rned telefonens fremkomst, og der blev i slutningen af 70'erne foretaget forslg med telefoni pfl telegrafledningerne. I 1885 oprettedes de flrste statstelefonstationer, og fra 1898 begyndte man at omdanne mindre telegrafstationer til >Telegrafstationer med telefondrift<. Ved de fdrste telefonstationer anvendte man Bell telefonen, som blev benyttet som bide sender- og modtagerorgan. Ret snart indflrte man mikrofonen som senderapparat, hvilket forbedrede sflvel kvalitet som den mulige telefoneringsafstand betydeligt. Samtidig gik man over til at benytte kobber- eller bronceledninger, hvorved den mulige telefoneringsafstand lgedes yderligere. Den flrste lengere indenlandske statstelefon- Iedning ibnedes i december 1894 mellem K/benhavn og Odense med anvendelse af 4 mm kobberledninger i tilslutning til et bestiende telegrafkabel over Storebrelt. Allerede 6.ret ffir var en telefonforbindelse til Malm/ taget i brug, og senere blev forbindelsen til Tyskland knyttet, i 1895 over Kolding - Haderslev og i 1899 over Gedser - Warnemiinde ved benyttelse af et bestiende telegrafkabel. Der blev efterhflnden sat alt ind pfl at forbedre ledningsteknikken for at kunne telefonere over st/rre og st/rre afstande. Ved flrhundredeskiftet gik man over til at erstatte kablernes guttaperkaisolation med en lgs papirbevikling om den enkelte kabelleder, hvorved kapaciteten formindskedes. Disse kabler

9 1954 TELETEKNIK matte til beskyttelse mod fugtighed omgives med en beklredning af bly og benrevntes derfor i daglig tale blykabler. I 1902 udlagdes det f/rste Krarup-s/kabel mellem Helsing/r og Helsingborg. Ideen til disse kabler, hvor ledernes selvinduktion for/gedes ved omvijrling med jerntrild, blev fremsat af den davrer'ende telegrafingenilr og senere chef for telegrafvesenets tehniske afdeling, C. E. Krarup. Med hensyn til telegrafanlaeggene skete der stadig forhedringer. I 1895 indflrtes olieisolatoren pfl de internationale forbindelser, og denne isolatortype vandt snart udbredelse pfl hovedstrrekningerne. Endvidere blev den gamle jernpladelynafleder i 1901 erstattet af hullynaflederen, ligesom man indf/rte smeltesikringer. I slutningen af denne tidsperiode begyndte telegrafen at mrerke honkurrencen fra telefonen, og dette bevirkede, at uran bestraebte sig for ved tekniske forbedringer at udnytte sivel ledninger sorn apparater endnu bedre og derved sihre de bestaende telegrafanlegs overlegenhed, en udvikling der tog fart i den hommende 25-flrige periode med Creeds telegrafapparater og forskellige maskintelegraf systemer. Litt er aturf ort e g nel s e W. O. W. Lehntann: Nogle Oplysninger om Telegrafanlrcget mellem Helsingor og Hamburg. Odense Th. lhaulow: Om Telegrafen, kortfattet Fremstilling af den elektriske Stroms mekaniske Anvendelse i Telegrafiens Tjeneste og om elektriske Ringeapparater. Kobenhavn C. V. Ilansen: Vejleder i praktisk Telegrafi. Fredericia Dct Store Nordiske Telegraf-Selskab: Beretning om Selskabets Tilblivelse og de forste 25 Aar af dets Virksomhed, Kobenhavn Telegrafdirektoratet: Statstelegrafen ' Dens Tilblivelse og Vrekst. Kobenhavn Telegrafdirekt-oratet: Vejledning i den ved Statstelegrafvasenet anvendte Telegraf- og Telefonteknik' Kobenhavn C. Reiffenstein-Hansen: Traaden fra den rsde Gaard. Kobenhavn C. V. V. Munck: Peter Christian Frederik Faber, Telegrafdirekteur. Aarbog for det danske Post- og Telegrafvesen A. C. Gottlieb.' De senere Aars tekniske Udvikling af Telegraf og Telefon. Det danske Post- og Telegrafvesen, Bind 1. N. E. Holmblad.' Teleteknikens Udvikling. Elektricitetens Historie og dens Mand, 1940, Bind 1. O. Ellekiltle: Teletekniske Sskatrler. Elektroteknikeren nr. 9, 7. maj DEN TBKNISKE UDVIKLING AF' TELEGRAF OG RIGSTELEF'ON I DE SIDSTE 50 AR N. E. Holmblad Statstelegrafen i 1904 En oversigt over ledningsnettets udbygning fir man af omsteende kort: >Telegraflinierne 1904<. Det fremgflr heraf, at telegrafnettet i 1904 var godt udbredt over hele landet; det pfl hortet viste net var endda suppleret med de omfattende jernbanetelegraflinier, p& hvilhe der i henhold til overenskomster med banerne ogsil udvehsledes telegrammer for Statstelegrafen. Det ses ogsdr, at forbindelserne med udlandet var vel udbygget, for en stor del i forbindelse med Det Store Nordiske Telegraf-Selskabs habler, der punkteret er vist pi kortet. Ledningsteknikken var for det indenlandske nets vedkommende n ESten udelukkende baseret pi anvendelsen af luftledninger, idet man kun benyttede kabler, hvor dette var uomg ngelig n/dvendigt, d.v. s. ved overgang over sunde og brelter samt i enkelte tilfalde i de stlrste byer PogT DK 621.3e(0e) (48e) ved indflringen af ledningerne gennem tet bebyggelse. Luftledninssnettet var bygget pi imprregnerede st enger, for en stor del leveret fra Statstelegrafens egen impregneringsanstalt ved Sor/, hvor strengerne imprregneredes med kobbervitriol efter Boucherie's metode. Ledningsmaterialet var mest galvaniseret stiltrid, 3 til 4,5 mm, kun i ganske specielle tilfrelde for >rnellemrigske<< ledninger var man giet over til 3 mm bronce >for at opndl en mindre modstand og mindre selvinduktion<. Isolatorerne var af store typer for opnielse af den h/jest mulige isolationsmodstand, idet dette som bekendt er endnu vigtigere ved telegraf- end ved telefonledninger. For de vigtigste udlandsforbindelser anvendtes endog >olieisolatorer<<, hvis indvendige >sklrt<< var neddykket i en skfll med olie til forhindring af krybestrlmme langs overfladen. Disse isolatorer var udmrerkede, nflr de var i orden, men pasningen

10 10 TEI,ETEIiNIIi 195,1 Fig. 1. Telegraflinicrne 190-l

11 1 954 TEI,ETEI{NII{ 11 l!*-."1- i.lr L f i l,{ /r + i,,'i: c 20 Lo 6os Fig. 2. Telefonlinierne

12 r2 TELETEKNIK 1954 Statstelefonen i 1904 Af kortet >Telefonlinierne 1904<< fremgflr nettets udbredelse. Centralerne kan deles i egentlige >statstelefon-centralstationer<<, der nrermest svarede til de nuvrerende rigscentraler, og >statslandtelefonstationer<<, der var smfl telegrafstationer, som var omdannet til telefonstationer til beslrgelse af sflvel telegrammer som samtaler. Af flrstnavnte kategori fandtes 561), af sidstnavnte 128. Telefonledningerne var i modsatning til telegrafledningerne i hovedsagen af broncetrid, ophangt pi specielle >telefonisolatorer<<, der var mindre end telegrafisolatorerne. Liniebygningen var efter svensk m/nster, som regel revolverede firsnoninger, og ved anvendelse af dette princip opnflede man ledninger af hlj kvalitet med hensyn til symmetri og overhflring. Fig. 3. Isolatortyper: til venstre tele8rafisolator Ll;::lTil*. S1u,"" telegrafisolator med olieskal; til hsjre med pifyldning af olie var nresten uovelkommelig, da olien t/rredes ud af vind og vejr, og underskfllen fyldtes med st/v og snavs, i hvilket tilfrelde isolatoren ville have vreret bedre uden underskil. Man m6tte derfor senere forlade denne isolatortype eller i hvert fald anvende den uden undersk6l. Senere tiders >kabeltelegrafister< med ledninger, hvor isolationsproblemer kun spiller en rolle ved egentlige fejl, kan nreppe forestille sig de kvaler, man pi visse Srstider kunne have med dirlig isolation pi telegrafluftledningerne. Tiget vejr var ofte slemt, men endnu vrerre var det pa ledningerne langs Vesthysten ved det hflje, klare vejr, der srerlig indtrreder pi disse egne efter en vestenstorm. Isolatorerne kunne da vrere dakket af et lag af havsalt, der fik et helt ledningsbundt til at optrade som een enl<elt ledning, indtil et kraftigt regnskyl fih vasket isolatorerne rene. Pfl grund af afledningens optrreden ved smukt vejr med bli himmel, medens man ellers havde sine dirligste erfaringer ved tflget vejr, fik fenomenet den for uindviede noget uforstaelige betegnelse >blfl t6ge<. De anvendte kabler var for s/kablernes vedkommende alle armerede guttaperkakabler med fra I til 7 ledere. Jordkablerne, der benyttedes til >indflringskabler<<, var ligel,edes hovedsagelig guttaperkakabler, men man var dog ogsi lige begyndt med blykabler med isolation af parafineret papir. Apparatteknikken beherskedes helt af morseteknikken med morsen/gle og -skriver, sidstnrevnte med farveskrift, idet reliefapparater, der tidligere havde veret benyttet, var afl6st af disse nyere apparater. Pi vigtigere udenlandsforbindelser, og srerlig pa forbindelser med >>Storenord<, anvendtes Wheatstone's p6. morsesystemet baserede automatiske telegrafsystem med 3-tastet >puncher<< og loddrevet transmitter. Ved modtagelsen anvendtes Lauritzen's undulator. For s/kabelforbindelserne mitte man i begyndelsen klare sig med de best6.ende telegrafkabler, dette gjaldt sflledes ved ibningen af den flrste udlandsforbindelse med Sverige den over telegrafkablet Vedbrek - Hildesborg og nljagtig et ir senere ved ibningen af den flrste vigtigere indenlandske forbindelse, den , mellem K/benhavn og Odense over et af telegrafkablerne i Storebrelt. Et 6.r senere kom forbindelsen med Tyskland over KoLding - Haderslev til Hamburg. Telegrafkablerne var dog ikke velegnede for telefoni; pe grund af den uhensigtsmassige oplrcgning var der ofte overhpring, men iser var drempningen for stor, og midler til forstrerkning havde man jo ikke. Det var derfor et stort fremskridt, da davarende telegrafingenipr, senere chef for Statstelegrafens tekniske afdeling, C. E. Krarup, i 1902 fik gennemf/rt udlagningen af det 5,3 km lange 4-ledede s/kabel Helsing/r - Hilsingborg med en jerntrd.dsbevikling om kobberlederne, hvorved der gennem den der- r) Idag findes 50 rigstelefoncentraler.

13 1954 TELETEKNIK 13 ved opniede forlgelse af selvinduktionen bevirkedes en vesentlig reduktion af drempningen. Det er vel for meget sagt, at Krarup >opfandt< denne kabeltype, teoretisk var man pa flere hold klar over jerntrfldsbeviklingens betydning, men Krarup var den flrste, der viste, at sagen kunne gennemfpres i prahsis, og hans indsats er da ogsi i si h/j grad blevet anerkendt, at kabler af denne type almindeligvis benrevnes krarupkabler. Hilsingborg optoges i maj 1938, hvilket kun skete for at give plads for et nyt, stlrre kabel, var dets tilstand praktisk talt som nyt, og det andet kabel R/dby - Fehmarn benyttes den dag i dag og kunne sikkert benyttes mange flr endnu, men vil snart blive overflfi,diggjort af en mikrob/lge-radiokede. Til den anvendte vekslerbord- og apparatteknik er det ikke nldvendigt at knytte mange be- L?1r -) 1 I $; J s t Fig'4'Stangkonstruktione.ill',,",ii.'J"rliJriltii""J"#:tl Itstang med 10-trids arme, telefon- og telegrafisolatorer; 8-trAds stativer og topstativ. Kablet Helsinglr - Hiilsingborg var endnu et guttaperkakabel, men ved det naste krarupkabel, det 4ledede kabel Rfldby_-Fehmarn, der udlagdes i 1903, flret efter det f/rste, gik man over til anvendelsen af imprregneret papirisolation ompresset med blykappe, hvolved man opnflede endnu bedre dempningsforhold. Kablerne leveredes af det tyske firma Felten & Guilleaume i Koln, og hvor udmrerkede disse kabler har vreret, vil fremgfl af, at da det flrste kabel Helsinglr - merkninger. Ved apparaterne anvendtes mikrotelefoner af samme type, som mange A.r fremover nesten ikke undergik aendringer. Vekslerbordteknikken var udelukkende baseret pfl magnetosystemet, og udf/relsen af bordene med snlrer og jacker var nflet til et ret >ferdigt<< stade. De af statstelefonen benyttede vekslerborde var naturligvis prregede af deres serlige formil: Betjening af vigtige interurbane ledninger og relativt fa abonnenter, der hoved-

14 I4 TELETEKNIK 1954 sagelis var tilknyttet med henblik pa fjernsamtaler. Ledningsnettets udvikling siden I904 Luftledninger og krarupkabler Udviklingen af ledningsnettet shal her behandles under eet for statstelefonen og for telegrafen. Selv om der, som det cr nrevnt, fra begvndelsen var en vis forshel i ledningsmateriale og ledningsophrengning, benyttedes dog de samme stangrekher og kabler, og man kom ogsi hurtigt ind pa at benytte telefonledningerne samtidig til Fig. 5. Dobbelt stangrekke langs jernbanen ved Fredericia telefoni og telegrafi, saledes at de to ledningsnet ikke lrengere kunne holdes ude fra hinanden. I det tidligere jubileumsskrift er siledes anf/rt: >Telefondobbeltlinierne bleve i 1899 indrettede til >Telegraf-Dupleks<<, d. v. s. til samtidig Telegraferine og Telefonering<, og efter orntale af telefondupleks (telefonfirer) anflres: >Mellem Aarhus og Odense har en saadan Dupleks virket tilfredsstillende siden 1899, endog rned Dupleks- Telegraf paa det samme Par Linier<<. Senere indf/rtes composite, hvorved en yderligere samnensmeltning af telefon- og telegrafledninger fandt sted. Disse dupleks- (firer-) eller compositetelegrafledninger var med hensyn til isolation naturligvis ikke pi h/jde med de egentlige telegrafledninger rned disses st/rre isolatorer, et forhold, der doe i nogen grad ophrevedes ved, at telefonkobberledningerne havde mindre tridmodstand end telegrafjernledningerne. Sfl vidt det kan ses af foreliggende beskrivelser, var liniebygningen allerede i 1904 sfl udviklet, at der ikke senere er sket si vresentlige tekniske nyskabelser, at der er grund til at komrne ind herpa i denne oversigt over ledningsnettets udvikling i den siden da forl/bne periode. Dette forhindrer naturligvis ikke, at der er sket adshillige forbedringer i form af nye isolatortyper, rcndrede beslag o. ln., ligesom det stadig voksende tridantal stlrre og st/rre stangrakker indtil de store dobbeltstangrakker med over hundrede tride, men de tekniske principper er dog endnu til den dag i dag forblevet uforandrede. En omtale af ledningsnettets udvikling mi derfor i hovedsagen blive en omtale af den gradvise overgang til benyttelse af kabler, der jo nu helt dominerer ledningsnettet. Som nrevnt ved omtalen af ledningsnettets tilstand i 1904 var anvendelsen af kabler - bortset fra slkablerne - indskranket til i forskellige byer. Dette forhold vedvarede i mange ir. Det f/rste habel, der i nogen grad spraengte disse ramnler, var det store krarupkabel, der i 1922 nedlagdes langs jernbanen fra Klbenhavn til Roskilde, indtil Kalundborgbanens afgrening vest for Roskilde. Men noget egentligt >fjernkabel<. kunne dette kabel dog ikhe siges at v&re, af karakter var det kun et forlaenget indf/ringskabel til Kflbenhavn, betinget af det efterhinden overvreldende store ledningsantal, der ikke lrengere gjorde det muligt at klare sig rned luftledningerne alene. Kablet var - eller rettere er, da det er i brug den dag i dag - et krarupkabel, hvilket var almindeligt for alle indflringskabler af nogen betvdende lrengde. >Kraruperingen< havde naturligvis f/rst og fremmest til hensigt at formindske drempningen, rnen krarupkablerne var i /vrigt srerligt egnede netop til indflringskabler, fordi deres karakteristishc impedans - i modsretning til, hvad der er tilfeldet for pupinkabler - er sd. nrer sammenfaldende med luftledningernes karakteristiske impedans, at man i reglen han forbinde en luftledning direkte til et krarupkabel uden transforrnator eller tilpasningsnetverk og dog fi god irnpedanstilpasning. Den eneste ulempe ved krarupkablerne i forbindelse med luftledninserne var risikoen for en magnetisering af jerntridsbeviklingen ved lynnedslag i luftledningerne. Sidan

15 t951 TELETEKNIK 15 magnetisering skete hyppigt og gav da anledning til rendring i kablets egenskaber og ikke mindst til ubalance og deraf fpleende overh/ring, hvorefter man matte ud og afmagnetisere indflringskablerne med en l<raftig vekselstr/rn, der gradvis reduceredes til nul. Fig. 6. Provehytte for lelei$;. telegrafledninger, "* 1) I anlagde KTAS de forste pupinkabler fra Kobenhavn til Helsingor, Hillerod og Roskilde. I skema I er givet de vigtigste data for de mest fremtradende typer af kraruphabler, der har veret anvendt ved Telegrafvresenet. Krarupkabler har vreret anvendt i serlig stor udstrrekning her i landet, hvilket for en del skyldes landets serlige forhold med de mange slkabelstrrekninger, men det rnfl ogsa ses som en naturlig fllge af den indsats, der fra starten blev ydet fra dansk side pi dette omride. I lvrigt var forholdet pi kabelteknikkens omrade det, at den allerede fpr krarupkablets fremkomst kendte metode til for/gelse af kablers selvinduktion, Pupins spolebelastede kabel, trrengte mere og mere frem pa krarupkablernes bekostning. Det skulle dog vare lrenge, flr disse kabler fik indpas i Telegrafvresenets net, oe de flrste pupinkabler herhjemme etableredes af de private telefonselskaber. Grundene hertil var ligetil: Ved forholdsvis korte afstande sorn telefonselskabernes mellernbysledninger kunne rnan med pupinkabler opnfl sfl ringe dampning, at forbindelserne som helhed kunne etableres som kabelledningerr). For statstelefonens fjernforbindelser var dette derimod ikke muligt, luftledningerne var i transmissionsmessig henseende selv pupinkablerne si rneget overlegne, at det for fjernforbindelserne, hvor hver decineper drempning var afq/rende, var n/dvendigt i st/rst rnulig udstr.rkning at anvende luftledninger og reducere anvendelsen af kabler til de absolut nldvendige slkabler og indf/ringskabler, hvor krarupudflrelsen soln nrevnt i almindclighed var den fordelagtigste for tilpasningen til luftledningerne. I\{an havde dog i h/j grad oprnerksomheden henvendt pfl pupinkabelteknikkens udvikling, og i 1915 udlagdes der til udvidelse af den bestflende s/- kabelstrekning fra R/snres over Samsl til Hou to 4-ledede telefonkabler Rpsnres - Ballen og Selvig - Hou, hvor for fprste gang pupiniseringen anvendtes i Statstelegrafens ledningsnet. I teknisk henseende bet/d disse kabler en betydelig indsats, idet indsplidsningen af pupinspoler i slkabler naturligvis frembyder ganske andre problemer end ved landkabler, hvor spolekasser kan tilsplidses kablet, efterhanden som nedlregningen finder sted. De nrevnte f/rste pupins/- kabler, der leveredes fra Siemens Brothers, tar udf/rt med balata-isolation, og pupinspolerne var anbragt i tenformede udvidelser af isolationen, der vandtret f/rtes udenom spolestedet. Dette indeholdt 3 spoler, nemlig 2 stamspoler og I firerspole. Erfaringerne rned disse fprste pupins/kabler har Abenbart vaeret anset for tilfredsstillende, idet denne habeltype anvendtes, da der i 1920 foretoges en meget betydelig udvidelse af slkabelnettet rned ikhe mindre end 3 Storebmltskabler fra Halsskov til Stjerneskansen, 1 kabel over Langelandsbreltet fra Spodsbjerg til Taars og 1 kabel over Kattegat fra Rpsnres til Ballen og fra Selvig til Hou. Alle disse kabler var af samme type: S-ledede guttaperkakabler med pupinisering af stam og firer indbygget i tenforrnede spolesteder. De vigtigste data for disse reldre pupins/kabler er givet i skema 2. I.ig. 7. Nedlegning af krarupkabel 101/1922 Kobenhavn- Iloskilde.

16 16 TELETEKNIK r954 I det lange lpb har disse kabler dog ikke svaret ganske til forventningerne, spolerne har givet anledning til for mange fejl, og ved reparationer er transmissionsegenskaberne blevet forringet og overhpringen mellem srerlig stam- og firerkredsl/b blevet for stor. I nogle tilfrelde er spolerne simpelthen efter fejl blevet koblet ud, hvilket som behendt transmissionsmressigt ikke er nogen god foranstaltning ved pupinkabler. En langt bedre llsning af problemet med pupins/kabler opnfledes ved de papirisolerede s/kabler med blykappe, der skal omtales senere. Pupiniserede f jernkabler Bortset fra de nevnte pupinslkabler var vejen ikke flben for en almindelig udbygning med pupinkabler, flr man fik et middel i hrende til forstrerkning af telefonsamtaler over lange afstande. Et sfldant middel var man naturligvis i hljeste grad pi jagt efter, ikke alene for at hunne gfl over til i stlrre udstrrekning at benytte kabler, rnen i lige sfl hfl,j grad for overhovedet at kunne komme igennem med samtalerne over de stlrre og st/rre afstande, som efterhinden blev inddraget i kommunikationerne. >Kampen mod dremp- Sokabler Benevnelse Helsingor-Pilsj km 5,2 Lrengde Isolation Ledertversnit mms Ifuarupbespinding antal lag Xmm Primere konstanter L mh/ mn/ k-l Sekundare konstanter -- 9,4 Bemerkninger Optaget Forste kraruperede kabel. Syltholm-Puttgarden 4/ ,3 tst.p. 10,0 1x0,3-5,0 llrorste kraruperede Iblykabel. llssnas-samss- Hou 4lrs04. 36,5 G.P. 3x0,2-3,0 Halsskov-Stjerneskansen 8/ , l G.P. 3x0,2 4,2 7,5-3,5 Syltholm-Puttgarden 4lrs07. Rosnas-Samso- Hou 10/1909,n1 36,5 BI.P. 7,3 3x0,2 3x0,2 4,7 4,0 8,7-3,5-5,0 Halsskov- Stj erneskansen 4lr9r4. 19,5 5,0 3x0,2-3,5 Optaget i Typee-- er ogsa anvendt over \ Lillebelt og efter 1934 Frederikshavn-Leso. Bojden-Fynshav t8l1922 2',Yn, - 6,0 JFlyttet til Spodsbjerg- [Taars i \'l asneds-orehoved 18l1922 Helsingor-PAlsjii L8lts22 3,5 I x 0,2* 2x0,2-9,0-5,0 Sonderborg-Sundeved tx0,25* - 9,5 Jordkabler Iype L 40/ I I r,o 1x0,3 ltt,r lzoo I 3,e Indforingskabel til byer Ksbenhavn-Roskilde r ,3 1,3 2,5 2,5 4,4 24,7 12,4 12,8 6,4 7, ,0 7,0 12,5 6,0 ot ) Siliciumjern Skema 1. Skema over nogle typer af Telegrafursenets krarupkabler.

17 1 954 TELETEKNIK t7 ningen< blev derfor h6rdere og hardere og til stadig dyrere ledninger. Medens sflledes den almindelige luftledningsdimension var 3 mm kobber nred en drempning pe ca. 4,5 mn/hm, indf/rte man for serlige udlandslednineer (f. eks. - Nyk/bing F.) trflddimensioner op til 5 mm med en drempning pfl ca. 2,1 mn/km. Selv over s6danne ledninger var det ikke nogen uds/gt fornljelse at samtaler rned f. eks. Hamburg og Berlin, og den forholdsvis ringe drempning i selve luftledningerne blev i nogen grad gjort illusorisk af tilleg fra spkabler, indfflringskabler, sikringsanordninger o. ln., hvortil kom, at ledningerne ofte var i uorden ved dirligt vejrlig og da i bedste fald var srerdeles st/jbehreftede. Med indfdrelsen af forsterkerteknikken, baseret pf, elektronrlret, skete der noget i retning af en revolution pfl hele ledninssomridet for fjerntelefoneringen. Ledningsdrempningen var nu ikke lengere den afglrende faktor for, over hvor stor afstand man kunne flre en samtale. Ved at indskyde forstaerkere rned passende mellemrum blev det muligt at nedbringe drempningen til en tilstrekkelig lav vrerdi for praktisk talt en hvilhensomhelst afstand. De flrste forstrerkere indflrtes i forbindelse rned lange luftledninger, men pi grund af disses ustabile forhold,der gjorde sig des mere geldende, jo lrengere ledningerne var, gik man hurtigt over til at benytte f jernkabler i forbindelse med forstarkerne, og disse kabler var i den f/rste tid altid pupinkabler. Ved kablerne matte der gan- Fig. 8. Spolcsted i pupinsokabel med guttaperkakappe. ske vist benyttes flere forsterkere end ved luftlednineerne, men dette opvejedes rigeligt af den forlgede stabilitet og driftssikkerhed. Ved denne nye teknik tog fjerntelefonien et voldsomt opsving, og man nflede hurtigt op pe et sfl stort hredslflbantal, at det alene af denne grund ville have vreret noverkommeligt at fremfpre ledningerne som luftledninger. Det flrste pupinkabel af denne nyere >fjernhabeltype<<, beregnet til forstrerkerdrift, udlagdes i 1926 som et dansk-tysk frelleskabel Gedser - Warnemiinde med tilsluttende landstrekninger Gedser - Nyk/bing F. pn dansk side og Warnemiinde - Rostock pi tysk side. I Nyk/bing F. og Rostock oprettedes forstrerkerstationer. Fra Nyklbing F. f/rtes kredsllbene indtil videre frem til K/benhavn pi luftledninger; kablet udnyttedes i >firtridsdrift< med adskilte ledninger for Benevnelse LEng dc km Lo mh Sekundere konstanter _l Bemmrkninger Ld" f Hz Ilosnas-Samso-Hou ],+/ ,5 IJalata 4, i Forste pupinkabel Halsskov-Stj erneskansen 8/1920 I, II og III Ilalata 3,0 i Optaget Typen er ogsa anvendt pa strrckningerne: Spodsbj erg-taars, optaget Rosnes-Samss- Hou. Lillebeelt, optaget Skema 2. Skema over nogle typer af Telegrafvesenets aldre pupinsokabler.

18 18 TELETEKNIK 1954 hver taleretning, i Nyklbing F. var der >gaffelanordninger< for overgang til >totridsdrift< pi luftledningerne til Klbenhavn kablet Nyklbing F.- Rostock, der leveredes af det tyske firma Siemens & Halske, var forsividt ikke noget >>normalt<. fjernkabel, som specielt pupiniseringen af det 46 km lanee sfikabel fremb/d srerlige problemer, der betingede afvigelser fra den normale udf/relse af landkabler. Kablet, der stadig er i brug, indeholder til brug for 12 firtradsforbindelser 48 trflde oplagt i 12 firsnoninger, der ved staniolskrerme er opdelt i Fig. 9. Spolested i papirisoleret pupinsokabel passerer tromle i kabelspil. Kabel 48/1926 Gedser-Warnemiinde. 2 X 6 firsnoninger for de to taleretninger, der rnfl adskilles for at undgi krydstale. Tridene er papirisolerede og ompresset en blykappe ph 2,9 mm for sdkablet og 1,5 mm for jordkablet. Srerlig interesse har som nrevnt pupinspolestederne i s/kablet. Spolerne er pfl lignende made som omtalt for de guttaperkaisolerede pupin-slkabler indbygget i tenformede udvidelser af kablet, der her er siledes udf/rt, at spolestedet er omgivet af en blykappe, der gar jevnt over i kablets normale blykappe med mindre diameter, ligesom armeringen med et udvidet antal armeringstride kontinuert er lagt over spolestedet. Det hele spolested med de 24 spoler er s5. b/jeligt, at det kan udlegges pi normal mflde over kabelspil og udlegningshjul i et kabelskib, nir diameteren ikke er mindre end godt 2 m. Slkablet Gedser - Warnemiinde var det f/rste stlrre s/kabel af denne art, der var bragt til udflrelse, og erfaringerne med denne kabeltype har veret serdeles gode i farvandene omkring vore kyster, hvor kablerne ikke er alt for udsatte for at lide overlast. Det flrste kabel er derfor blevet efterfulgt af et kabel nr. 2 med 90 ledere (22 firtridskredslfl,b f radiofoniledning) 1931, og sarnme ir lagdes af lignende type et 172-ledet kabel K/benhavn-l\Ialml (slkabel Charlottenlund - Barsebiick 22,4klla) og et 20-ledet kabel Rpnne - Ystad. Kabel nr. 2 Nykfi,bing F.- Rostock leveredes af Felten & Guilleaume, samme firma som leverede de f/rste krarupkabler; de andre kabler leveredes af Siemens & Halske. Samtlige kabler er stadig i drift og har gennemgf,ende kun haft ffl fejl; flest fejl er forekommet ud for Charlottenlund pfl grund af hyppig opankring i kabeltraceen. De hidtil omtalte fjernkabler er pfl grund af de indgiende s/kabelstrrekninger udfprt som specialkabler. Dette galder ikke alene den specielle udflrelse af spolestederne i s/kablerne, men ogsil selve pupiniseringsarten, idet de st/rre udgifter ved pupiniseringen glr det mere /konomisk med en stlrre spoleafstand end ved landkablerne, ligesom stor spoleafstand er hensigtsmassig for ikke at fi for store uregelmressigheder ved den uundgielige forlrengelse af et spolefelt, som en reparation medfprer. Der er saledes anvendt spoleafstande pa mellem 2,2 og 3,9 km mod, som senere omtalt, 1,7 km ved normale landkabler. Endvidere er der for firtridskredsldbene anvendt ret hlj grensefrekvens, ved det flrste kabel 5 khz, senere 7,5 h, 7,6 khz, hvilket for de sidste kablers vedkommende tillader 2-binds brerefrefrekvensudnyttelse med een ekstra kanal. Kablet K/benhavn-Malm/ indeholder foruden firtr5dskredsllb tillige totradskredslflb, kablet Ystad - Fig. 10. Pupinsokabel 20/1931 Ystad-Ronne landsettes ved Ronne, i baggrunden Norddeutsche Seekabelwerke's kabeldamper >Norderney<, hvorfra post- og telegrafvasenets kabelskib,peter Faberu har fsrt kablet ind pa lavt vand. Ved selve landingen holdes kablet flydende med gummiballoner.

19 r954 TELETEKNIK 19 R/nne udelukkende totrfldskredsllb; disse har omtrent den dengang normalt benyttede gr nsefrekvens, 3,2 h. 3,5 khz. Det f/rste mere normale fjernkabel med overvejende jordkabel fuldflrtes i 1931 mellem I(/- benhavn og Nyh/bing F. Efter etableringen af 1926-kablet Nyk/bing F.-Rostock var et kabel til K/benhavn i h/j grad pikrrevet, den videref6relse af kredsllbene pi luftledninger fra Nyk/bing F. til K/benhavn kunne kun betragtes som en midlertidig l/sning, da det var vigtigt dels at undg6 de usikre luftledninger og dels at fi fjernledningerne flrt firtrfldsmressigt igennem helt til Kdbenhavn. Inden man gik i gang med kablet Kpbenhavn - Nyk/bing F., foretoges grundige underslgelser med henblik pi at finde frem til kabeltype og pupiniseringsart, der kunne danne grundlag for en videre udbygning af fjernkabelnettet her i landet, idet man regnede med - og det skulle ogs6. siden vise sig at sl6 til -, &t man med dette kabel kun stod overfor en begyndelse til et over hele landet udbygget fjernkabelnet, som rnan gerne si udbygget si homogent som muligt. I sine overvejelser havde man en overordentlig stor hjalp i de retningslinier (>avis>), der udarbeidedes af comit6 consultatif international tdl6phonique (CCIF). Denne internationale rfldgivende konit6 blev dannet i 7924 og godkendt af den internationale telegrafunion (ITU) i 1926, dn frcn.rsynede telefonteknikere pfl dette tidspunkt forudsi, at den da pflbegyndte udvikling af tjernkabler med forsterkere snart ville flre til en udbygning af et verdensomsprendende telefonnet, og serlig med henblik pt forholdene i Europa mitte det vrere af st/rste betydning, at udviklingen i de forskellige lande skete efter ensartede retningslinier, hvis ikke det hele skulle ende i kaos. CCIF blev meget snart tiltridt af repriesentanter frrr alle betydende lande i Europa og en del ekstraeuropreiske lande, og komiteen har haft uvurderlig betydning for opbygningen af isarr det europreiske fjerntelefonsystem, siledes at telefonen har kunnet udvikle sig harmonisk tviels over landegrrenserne uanset de mange enkeltc adrninistrationer. De af CCIF udgivne retningslinier har altid kun vreret rekommandationer uden pligl for de i forhandlingerne deltagende admirristrationer til at fllge dem, men takket va'e en klog politik og et udmrerket samarbejde under Iedelse af direkt/ren, den udmrerkede franske ingeni/r Valensi, har retningslinierne altid fiet en s6.dan form, at de enkelte lande med nrcsten seivfplgelighed har fulgt dem. Uden her at hornme nermere ind pi enkeltheder i overvejelserne skal her blot anf/res, at Fig. 11. Kabelskibet m/s,peter Faber<, motorgalease pa 43,5 tons, solgt man som resultat af disse valgte den af CCIF som >>metode 2< anbefalede fjernkabeltype, ogsfr kendt under betegnelsen Liischen-Kiipfmiiller efter de to fremragende tyske kabel- og forstrerkerteknikere, der flrst foreslog metoden. I princippet 96.r den ud pa anvendelse af pupinkabler med, Dieselhorst-Martin firsnoninger (dobbeltpar), der tillader firerudnyttelse. Nogle af de vigtigste data for kabler pupiniseret efter denne metode er givet i skema 3; i sin oprindelige form foruds6. metoden kun den sflkaldte >middelstrerke<< pupinisering (140/ ) pfl 0,9 mm tride for firtr6dsdrift og 1,4 mm trflde for totridsdrift samt 1,4 mm radiofoniledning med 12 mh spoler ( ), men senere udvidedes den med >let< pupinisering (30/ ) for meget lange ledninger (stor transmissionshastighed, ringe faseforvrangning). Disse typer, der alle er kommet til anvendelse her i landet, er medtaget i skemaet sammen med nogle typer med andre traddimensioner. da man ikke udelukkende har holdt sig til 0,9 og 1,4 mm. I kablet K/benhavn-Nyk/bing F. benyttedes af post- og telegrafvresenet kun de oprindelige typer pi 0,9 og 1,4 mm, der svarede godt til en forsterkerafstand K/benhavn-Nyk/bing F. p[ 128 km (dampning 2,3 N ved firtrad, 1,1 N ved

20 20 TELETEKNIK Lg54 totrfld, radiofoniledning 2,7 N). Det er interessant, at det pi davrerende tidspunkt endnu var af stor betydning at anvende ledninger med forholdsvis ringe dampning for derigennem at reducere forstrerkerantallet, dels af rent flkonomiske glunde, da forsterkere Yar ret kostbare og komplicerede, og dels af rent teknishe grunde, da forstrerkerne endnu ikke var sa fuldkomne, at rnan uden for stor forvrrengning (drernpningsforvrrengning, faseforvrrengning og klirfaktor) kunne tillade rnere end et ret begranset antal forstarhere efter hinanden. Det var derfor ikke alene nldvendigt at anvende pupinisering som angivet, men pupiniseringsarten var tilmed ret kritisk for at opnfl det bedste resultat bride teknisk og /konomisk. Da kablet K/benhavn -Nyk/bing F. skulle lregges, optog man forhandlinger med KTAS med henblik pa, om selskabet var interesseret i at medafbenytte kablet for ledninger til eget formil, idet et sfldant frelleskabel ville Y re vresentligt billigere end 2 separate kabler. Det viste sig, at der var stor interesse fra selskabets side for at ffl etableret et antal ledninger fra K/ge til Vordingborg i tilslutning til selskabets bestiende kabel K/benhavn-K/ge, og der blev derfor oprettet en over- J u I lf ;'Hi v5 ^N -N q- ir ^N jz x= L ae?r N I n $m $m s r <1 m o ro ro oo lo li OO -f t< nm vcd?o! ro) rn rr 09O r:oo 6h lm lo $ o.d dl 6i rm cor $oi o?cl +-{ con od on mhcoi (o (o <{ lill _.,L n -! l 6Sm m$ NN o6r (0n ro <00 rc6 Nd ON m: co.+hot6o concoo6 i irhroc I n lt lt 6r O:rOhr Hid 6N6irn dd dd dtd it i1 oam 6 dn N Ti cr <o- n^ -i h" -q rjr nc c6m ii ro) rm Nd 6S r - {J rct od mi I I 6to.,]...l. Nm NO ms nc s i0coi6hr I I r.a,a nr td s $r 6rnr <r6 <'6 <6 +n +n +6 r r I r d r -,4 - I r SN TT 6c. 6 +co tlm6mca6 r I r HL'F L!!L:Y ze n6 6 N r r r E u I _ \o n dn r N (od aa d: r _'r't.^ a16 r r I ;E g N h d \(i I I t H s t 6,= xv t8 Y-?Y 6e,'o -tr b9 :t o v,= :..'o H H'e T,eo a ds Pl, J ; -fr """ tr 2", -.4 cd'da m q i-> ooc) u)o -To HB I o i'1

21 1 954 'I'ELETEKNIK 2l Fig. 12. Kabeludlegning Kobenhavn-Nykobing F. med hesteforsprendt kahelvogn. enskomst om at medtage sirdanne ledninger i post- og telegrafvasenets kabel. Denne fremgangsmide blev forbillede for en lang r kke senere tilfrclde af medafbenyttelse, bflde rned KTAS og JTAS, saledes at post- og telegrafvesenet undertiden stod som >byeherre<, undertiden som >rnedafbenytter< i et af selshabernes kabler. Princippet har altid vreret, at hver af parterne fik andel i >gevinsten< ved frelleskablet i forhold til sin parts stflrrelse, og den medafbenyttende part betalte sin andel i kablet pfl grundlag af forrentning og afskrivning ved enten faste eller varierende rater samt en andel i de faktiske vedligeholdelsesudgifter: Ved disse overenskomster er der utvivlsomt opnaet vasentlige besparelser for telefonvesenet her i landet. Under arbejdet med projekteringen af Klbenhavn-Nyk/bing F.-kablet tog man sp/rgsmfllet op om muligheden for at ffl fremstillet pupinfjernkabler her i landet, idet man med den for- Fig. 13. Kabeludlagning i Sonderjylland med motorforspandt kabelvogn. ventede udvikling for /je mitte anse det for en sag af vresentlig nationallkonomisk betydning at fi det fremtidige store kabelnet udflrt i videst rnuligt omfang som dansk arbejde. Egentlige fjernkabler var ikke hidtil fremstillede herhjemme, men Nordislte Kabel- og Trddfabriker i KAbenhavn havde i stort omfang fremstillet sflvel abonnentkabler som almindelige pupinkabler og hrarupkabler. Ved forhandlinger med fabrikken fik man en betryggende garanti for, at kabler rned de rette egenskaber ogsa. for fjerntelefoni kunne frernstilles pa fabrihken, idet de ville blive fremstillet under licens fra det store engelske firma Sfandard Telephones and Cables, og der blev pi fabrihken opstillet dette firmas special- Fig. 14. Splidsning af pupinfjernkabel. maskiner for fjernkabelfabrikation. Pe dette grundlag er praktisk talt alle post- og telegrafvesenets pupinfjernkabler leveret fra den danske fabrik. Derimod har det ikke vist sig llnnende at optage nogen dansk produktion af pupinspolerne. Den srerlige metode til fremstilling af fjernkabler, som dengang indflrtes, men som i /vrigt stadig er den grengse metode, gir i hovedtrrekkene ud pi dels at gennemfgre en overordentlig stor regelmessighed og symmetri i selve fabrikationen (papirkordel, system af farvestreger, hensigtsmressig oplagning) og dels at udvise en s&rlig omhu ved splidsningerne til udligning af resterende kapacitetsskevheder. For sidstnevnte formfll har man her i landet fulgt den af Sfandard Telephones and Cables benyttede metode

22 22 TELETEKNIK Posl- og htegrdlvdscn.lr l.dnhger Pupth- og \ Konczrsion.red. te lcfons2 lsk db.b I edd i ng ar k r o. up k d D t e r J HJsffing fui*.b.tn. lothotd.l ti7 li/ hinand.n soh d. r.spzklive adldl kredtlob lufll.dninge.. d.. hdgaat i fj.rn*db.lh.lt.l 4t.2-J5/49 o-b/. EI I a: Kabellenqden -af i km z"totrt post- og t.tcgral,eten.tu k'?di/ob la, Ahloilet of koncersioncrcl t.l.lonse/t*ab' h.2dt/tb lc: forslar*orslolioh t0//j2 VV tl tr! nadrcsldliod s.nder hht modtog.r 14,0 - /o/ t0,/ t0/8j 47,E-2t/Jt 5, 2- /5/64 Randers 2J, t - t5,/j6 5t 2- /9/t7 -?ta-.2/.h /9/84 Silkeborg r045-9///00 22,4 - t0/ /6//31 2Z /- /6,/94? svinninqe Roskilde AAtUndoorg 22,t -tj6,/j0! '65rr/0 Jq9-80/0 tjo-ljo/o.-. uz-oo/ab2 Fredericio Ringsted 3! t s q o 'b o q I Q b : t '[ r'z6- -i-p*oo"t /t/0 ' lj,tkm 52Pl 7-34,/0 o t B 6 q Q a5e \.E.a 5 e \ Ksge 2J.9-49/4t a o' c * Jt9-54/20 42, J - t7t/0 25,2-652,/o R,annede /2E 448-5e/0 Sznderborg Vordingborg J/,6-49/0 Flensburg Nyktbing F nem Fig. 15. Skematisk oversigt over post- og telegrafvesenets pupinfjernkabelnet indtil pabegyndelsen af barefrekvenskabelanleg (1941). med >ftrydsningsudligning< til forskel fra den tyske metode med tilsplidsning af srerlige udligningskondensatorer. Som allerede nrevnt var det planen, at kablet Klbenhavn - Nyklbing F. kun skulle vere det f/rste skridt til en landsomfattende omlregning Rostock af post- og telegrafvresenets ledninger til et moderne fjernkabelnet med forsterkerstationer, og udviklingen tog meget hurtigt fart, sflledes at man i llbet af l0-iret fik gennemf/rt hele det pfl ovenstiende skematiske plan viste fjernkabelnet, hvorved alle post- og telegrafvrese-

23 r954 TELETEKNIK nets hovedlinier var omlagt til kabel. En del enkeltheder om kabelnettet fremgir af planen, i lvrigt m& der henvises til rnere udflrlig beskrivelse og data, der findes i den af generaldirektoratet udgivne bog: >Post- og Telegrafvresenets Fjernkabler <. Her skal blot resumeres, at praktisk talt alle kablerne er med pupinisering svarende til skemaet side 20. En vesentlig undtagelse fra reglen danner to Storebeltskabler, der er udf/rt upupiniserede, idet pupin-s/kabler af den tidligere navnte type med indbyggede spolesteder ikke fremstilles herhjemrne, og ved at benytte upupiniserede kabler opniede man at ffl kablerne sorn dansk arbejde uden nogen vresentlig merudgift, idet kablerne i sig selv naturligvis er billigere (og rnindre sflrbare), men til gengeld pfl grund af den stlrre drempning- hrrever en ekstra forstrerkerstation. Besnttelsestiden Resettelsestiden medflrte en nesten fuldstrendig stilstand i anlaegsarbeiderne vedrlrende ledningsnettet; det eneste st/rre arbejde, det lykkedes at gennemffre, var det i det fplgende omhandlede barefrekvensanlag K/benhavn - Kalundborg - Aarhus, der dog pi grund af manglende udstyr flrst kom endeligt i drift pi hele strrekningen efter besrettelsens oph/r i I hvor h/j grad det forhold, at en tidligele idriftsretning mitte antages i f/rste rakke at have tjent tyskernes interesser, havde indflydelse pfl den tid, det tog med ferdigg/relsen, skal her ikke s/ges udredet, men rent faktisk kom kablet i drift hurtigt efter besrettelsens oph/r. Besettelsestiden var i lvrigt forsflvidt angik ledningsnettet praget af >>vrernernagten<s meget store beslagleeggelse af ledninger til rnilitrere formfll. Da beslagleggelsen var pfl sit hpjdepunkt i 1945, var rnellem L/s os r/c af. post- og telegrafvresenets ledningsnet beslaglagt af vrernemagten. Fra adrninistrationens side slgte man si vidt muligt at holde igen, hvilket ogsfl i nogen grad lykkedes med henvisning til, at heller ikhe besrettelsesmagten kunne vrcre iuteresseret i, at dansk erhvervsliv blev helt hremmet i sine dispositioner ved ikke at kunne telefonere eller telegrafere oyer fjernledningsnettet. I hvert fald medf/rte vagringen mod at stille ledninger til rfldighed, at vrernemagten selv etablerede et betydeligt ledningsnet, ikke blot til fremfpring af kredsl/b pfl sdldanne strekninger, hvor i forvejen ingen ledninger fandtes, rnen ogsfl pfl strrekninger, hvor bestiende anlag mitte suppleres med flere ledninger, for at ikke alle civile ledninger skulle blive fuldstendigt opslugt til militrere formil. Anlreggene var ofte af ret feltmressig karakter: Luftledningsanlreg, til dels med berefrekvensudnyttelse, og ogsi enkelte radiokreder. Nogen blivende vrerdi for civile form6.l kunne disse anlreg ikke f6, ofte alene i betragtning af deres frem- Irig. 16. Kabelshib m/s,c. E. Krarupu, 252 tons, anskaffet 1941 og pa grund af krigen forst taget i brug f/ring pdl strakninger, hvor der ikke normalt var brug for ledninger i stlrre omfang. En undtagelse fra reglen var dog 2 betydelige slkabler, der etableredes mellem Nordjylland og Norge med landing i Hirtshals og Frederikshavn og tilslutningskabler ind til Aalborg samt et kabelanlreg Aarhus - Flensburg. Hensigten med disse kabler var naturligvis at skabe en forbindelse mellem Tyskland og Norge uden om Sverige; nir strakningen Aarhus - Aalborg ikke indgik i planerne, var grunden den, at post- og telegrafvasenet her havde et ret nyt kabel med rigeligt ledningsantal. Kablet Frederiksh Sandefjord etableredes som pupin-sfi,kabel af den type, idet der benyttedes et tidligere uden om den polske korridor lagt der naturligvis var blevet overflldigt efter Polens besrettelse. Kabellrengden efter genudlregningen er 227 krn, og kablet indeholder 26 firsnoninger for almindelig telefoni og 2 radiofoniledninger. Den ublide behandling ved optagelsen og genudlagningen i Skagerrah under krigsmressige forhold er ikke gf,et sporlfi,st hen over dette kabel, sflledes at en del af ledningerne ikke er i orden, men det har dog i den forl/bne tid efter besattelsens ophlr gjort srerdeles god nytte til civile formal.

24 TELETEKNIK Det samme galder det andet kabel fra Hirtshals til Arendal, et 125 km langt koahsialkabel med styrofleksspiral-isolation, der ved brerefrehvensudnyttelse giver 15 kredsl/b. Dette kabel var specielt fremstillet til formfrlet; det har vist sig at vare lovlig svagt, sflledes at det ofte bemiddelsterk eller let pupinisering som pa de danske kabler (CCIF rnetode 2). Det ene ste unormale ved kablerne var, at der pi. grund af kobberrnangelen val anvendt aluminiumskorer i kablerne Aarhus-Kolding-Flensburg, ligesom der var sparet pi blv i blykappen. I lvrigt var '54 Por 22E km Freder/kshdvn /2/ Par 7q6 lm /- r- Fig. 17. Tysketablerede fjernkabler overtaget af post- og telegrafvresenet ved besattelsens ophor. skadiges af fiskeri, og brerefrekvenssystemet er ikke helt tidssvarende, men det tjener dog stadig pi fuldt tilfredsstillende mflde til afvikling af trafik med Norge. Vrernemagtens omtalte landkabler i Jylland etableredes som almindelige pupinkabler med kablerne nedlagt p6. sredvanlig mide i vejrabatterne, og post- og telegrafvasenet havde haft lejlighed til at give anvisning pi, hvor man /nskede kablerne lagt. De tilhlrende forstrerkeranlreg var tildels anbragt i bunkers eller bombesikre rum.

25 1954 TELETEKNIK 25 Ved besettelsestidens oph/r overtog post- og telegrafvresenet mod en vurderingssum indbetalt til en dertil oprettet konto i Nationalbanken alle de her nrevnte kabler samt nogle sekundrere kabler pfl Vestkysten (se hosstiende plan), og disse kabler inkorporeredes i det normale net, som herved fik en vrerdifuld for/gelse, ikke mindst ved forbindelserne til Norge, som fpr krigen alle f/rtes i transit gennem Sverige. Brerefrekuenskobler Ved flr 1940 skete der i teknisk henseende et vendepunkt i fjernkabelteknikken, idet man fra dette tidspunkt i princippet gik over til at udf/re alle post- og telegrafvesenets fjernhabler som beref rekuenskabler. Et interessant billede af overgangen til denne nye teknik har man i det kabel, der i iret 1940 etableredes mellem Aarhus og Aalborg til dublering af det tidligere i 1932 lagte felleskabel med JTAS. Det nye kabel indeholdt ligesom det tidligere en del pupinledninger, der bl. a. var forudset til videreflrelse af pupinledninger i tilstddende kabler ud over henholdsvis Aarhus og Aalborg. Men desforuden blev der i pupinkablet medtaget 4 firsnoninger til brug for brerefrekvenstelefoni efter det af CCIF den gang vedtagne system med 12 kanaler pr. par, ialt sflledes med mulighed for 96 kanaler. De i pupinkablet medtagne 4 firsnoninger tjener dog kun til transmission i den ene retning, da det pi grund af krydstale mellem modgflende retninger ikke er muligt at have begge retninger indenfor samme kabel, og der blev derfor for den anden transmissionsretning lagt et serligt kabel med kun de herfor n/dvendige 4 firsnoninger. Selve de brerefrekvente kredsl/b kom pfl grund af krigen og den deraf forsinkede leverance af barefrekvensudstyret flrst i drift i Allerede iret efter, i 1945, blev brerefrekvenskredsl/bene forlrenget til Klbenhavn over 2 rene brerefrekvenskabler fra Aarhus over Sams/ og Kalundborg til K/benhavn, hvert kabel med 7 firsnoninger, som ved l2-bands udnyttelse af parrene sflledes gav mulighed for 168 kredsl/b. Kabelanlagget Kpbenhavn-Aarhus-Aalborg er det f/rste egentlige baerefrekvensanlag her i landet. Brerefrekvensteknikken som sidan er af betydelig reldre oprindelse, idet man langt tidligere havde udviklet denne teknik til brug for luftledninger. Der blev ogsfl i sin tid af telegrafvresenet i tyverne gjort fors/g med sidant udstyr pfl luftledningerne mellem K/benhavn og Nyk/bing F., men disse forslg faldt ikke srerlig heldigt ud, og med den hurtigt fremadskridende pupinkabel- og forstukerteknik bortfaldt interessen for berefrekvens pi luftledninger under de her i landet ridende forhold. Efterh6nden sorn forstrerkerteknikken i forbindelse med pupinkablerne niede en h/j udvikling, begyndte man at interessere sig for ogsi pa fjernkabler at arbejde med brerefrekvensteknikken. Medvirkende hertil var indf/relsen af den tidligere omtalte lette pupinisering, hvis formfll ganske vist var en nedsrettelse af transmissionstid og faseforvren ning, men som samtidig gjorde det tillokkende at det udvidede frekvensbflnd udnyttet til flere samtaler pi samme ledning ved barefrekvensteknikken. Der opstod herved et srerligt system (L-system) med een ekstra kanal pfl let pupiniserede ledninger, og senere fremkom svstemer med 2 eller 3 ekstra kanaler p6. endnu lettere pupiniserede ledninger. Efterhfrnden blev pupiniseringen sfr >let<, at skridtet til helt upupiniserede ledninger, hvor rnan var helt fri for begrebet grrensefrekvens, ikke var ret langt, og i l/bet af trediverne fremkonr da sfldanne brerefrekvenssystemer pi upupiniserede ledninger, almindeligt benrevnt >BfU<<. Stlrst betydning fik det af CCIF vedtagne 12-kanal system, der som nrevnt bragtes i anvendelse pi strrekningen K/benhavn - [s1[ss - Aalborg. NAr man pi davrerende tidspunkt blev stflende ved 12 kanaler, hrenger det sammen med, at man ikke regnede med at kunne fremstille kabler med tilstrrekkelig krydstalefrihed ved h/jere frekvenser end dem, der var n/dvendige for 12 kanaler (h6jeste frekvens 60 khz). Vanskeligheden ved at fremstille kablerne tilstrrekkeligt krydstalefri ligger i, at det ved de hljere frekvenser ikke lrengere som ved almindelige kabler udelukkende er kapacitetsskrevhederne, der er afgflrende, idet de magnetiske koblinger, hvis virkning ved lave frekvenser er forsvindende, ved hlje frekvenser bliver af overvejende betydning. For 12-kanal kabler mi man ved almindelige koredimensioner (1,0 til 1,2mm) regne med forstrerkerafstande pfl 30 i 35 km, og som allerede nrevnt mi der lregges et habel for hver transmissionsretning af hensyn til krydstalevanskeligheden. 12-kanal kablerne stiller naturligvis ganske sarlige krav til de benyttede forstrerkere, der skal forsterke 72 samtaler samtidigt uden krydsmodulation eller forvrengning, en opgave, der f/rst llstes med indf/relsen af den negative tilbagekobling, opfundet af H. S. Black ved Bell Telephone System og f/rste gang publiceret i 1934.

26 26 TELETEKNIK 1954 Brerefrekvenskablerne bet/d et overordentligt fremskridt i teknisk henseende pi fjernkabelomridet. Dette, at der pa et kabel kunne fremf/res 12 gange sa mange forbindelser pr. tradpar som Fig. 18. Gravemaskine til gravning af kabelrende for koaksialkabel Kobenhavn-Rsms ved almindelige kabler, Sbnede for flrste gang muligheden for pfl lkonomisk overkommelig vis at skaffe et virkelig rigeligt ledningsantal, siledes at man kunne se mulighed for indf/relse af straksetablering eller abonnentvalg selv over store afstande. Det var imidlertid ogsfl kun over ret store afstande, mindst nogle hundrede kilometer, at man dengang regnede brerefrekvenskablerne for lkonomisk fordelagtige, idet terminaludstvret var s5. relativ dyrt, at der mfltte et temmelig langt kabel til at fordele udgifterne over. De lkonomiske byrder ved anskaffelsen af det dyre terminaludstyr lettes dog betydeligt ved, at man flrst behlver at anskaffe dette, efterhinden som kablet skal udnyttes mere og mere, medens man f. eks. ved pupinkabler mi investere og dermed forrente og afskrive hele kapitalen ogsi til udbygningsreserven straks fra begyndelsen, Idet der som nrevnt ved BfU-kabler pfl grund af krydstalevanskeligheder er en lvre grense for, hvor mange kanaler man kan gennemfpre pr. trfldpar, s/gte rnan med brerefrekvenstelefoniens udvikling ogsfl at indflre andre kabeltyper, hvor s5dan begrrensning ikke gjorde sig greldende. En sidan kabeltype har man i koaltsialkab- /ef, hvor den eukelte ledning bestir af et r/r, i hvis midte en inderleder er anbragt koaksialt rned r/ret, fastholdt af tynde isolationsshiver. I et sidant >BfC<-kabel, hvor klaftlinierne ved h/je frekvenser udelukhende forl/ber i mellemrummet mellem yder- og inderleder, kan man med opn6else af tilfredsstillende transmissionsforhold transmittere op til meget h/je frekvenser, adskillige MHz, og saledes gennemfpre et langt stlrre antal forbindelser end pfl BfU-kabler. Ved det f/rste af CCIF standardiserede systen regnedes saledes med op til 600 kredsl/b pr. r/rpar (et rflr for hver retning), senere er der udviklet systemer med endnu st/rre antal, 960 eller 1860 kanaler. Forsterkerafstanden for de forskellige typer koaksialkabler er fra 9,5 km ned til 6 km. Anvendelsen af koaksialkabelteknikken blev for fprste gang ahtuel her i landet, da man efter krigen skulle til at planlagge oprettelse af nye forbindelser med udlandet. Som det vil forstfls af den tidligere beskrivelse af pupinkabelnettet, var den vigtigste forbindelse mellem Danmark og det sydlige og vestlige Europa vejen over Nyk/bing F.- Rostock. Ved krigens slutning var det imidlertid ikke muligt at forbindelserne i normalt omfang ad denne vej gennem den flstlige besettelseszone i Tyskland. En udvidelse af kabelvejen over Kolding-Flensburg var forel/big uigennemf/rlig pfl grund af sammenbruddet i Tyskland og den militrere besattelse. Resultatet af disse forhold blev, at der efter indgiende internationale forhandlinger blev truffet aftale med Holland om et stort kabelprojekt med Fie. 19. Undersoisk forstierker til koaksialkabel Romo - Oostmahorn udlagges fra Post Office's kabelskib,ilonarch",1950.

27 rg54 TELETEKNIK 2 specielle brerefrekvensudnyttede koaksiale sdkabler med undersdiske forsterkere mellem R0m6 og Oostmahorn, hvortil pi dansk side etableredes et normalt koaksial-landkabelanleg til at f{re kredslgbene fra til Kfbenhavn. Dette anlag kom til udflrelse i Errene Det dansk-hollandske kabelanleg er beskrevet si udf/rligt tidligere i TELETEKNIKI), at en pr. r/rpar var at foretrakke, og kablet indeholder eet r/rpar for videreflrelse af kredsl/bene pfl dansk omrade. Fra Kolding til K/benhavn er der yderligere et r/rpar til brug for indenlandske kredsl/b, og disse er fra Kolding mod indtil Kalvslund ved Ribe, hvorfra et afgreningskabel med 4 rgir for tiden er under udf/relse til Esbjerg. Endvidere Fig.20. Koahsialkabelanleg Kobenhavn-Romo-Leeuwarden og tilsluttende fjernledninger i det europaiske net. omtale i tekniske enkeltheder ikke her skal finde sted. Det skal blot anf/res, at de 2 s/kabler hvert med en lrengde af 263 km tilsammen kan overfflre 2 { 36 kredsl/b i deres nuvrerende udbygning med 2 undersliske forsterkere i hvert. Ved senere tilf/jelse af flere forstrerkere regner man med at kunne udvide kredsllbantallet til 2 X 720 kredsllb. Pi landkabelstrakningen Rlm/ -KAbenhavn viste det sig, at en udflrelse med normalt CCIF-koahsiallandkabel for indtil 600 1) Se TELETEKNIK 1953, side er der i 1952 etableret et 4-rlrs koaksialkabel fra Klbenhavn til Malml, siledes at kredsl/bene han gennemflres brerefrekvent hele vejen i transit gennem Danmark. Det dansk-hollandske kabelanlreg, der blev taget i drift den 28. september 1951, har fflet overordentlig stor betydning ikke alene for Danmarks trafik med det vestlige og sydlige Europa, men tillige for alle de nordiske landes trafik i samme retning, idet denne trafik pfl grund af forholdene i Tyskland nu ogsi flres via kablet

28 28 TELETEKNIK 1954 F.f,m6 - Oostmahorn i betydeligt omfang. Danmark er herved langt mere end f/r krigen blevet transitland for skandinavisk telefon- og teleendnu kun udbygget med ca. 300 kredsl/b fra Kdbenhavn til Kolding, men vil i l/bet af indevrerende ir blive udbygget til ialt ca. 400 kredsondersl e v Aolborg e lterning Silkebo.g Aarhtgs - a (fsblerg) '-, Aabenr* \ a d.9 Qt /onde. tblng fl Q Primer forsle.kersldl/'on med lermlna/udstgr a Seku nde. for s le.k e.s 1o t, on 8fu -kabe/ r70i7n Fig. 21. Oversigt over BftT- og Kooks;alkabe/ BfC-kabler i Danmark etableret af post- og telegrafvresenet og de koncessionerede telefonselskaber. gramtrafik, hvilket i hlj grad har bidraget til en god /konomi for det nye kabelanlreg. Endvidere er ogsdl dets betydning for indlandstrafikken overordentlig stor, idet det med de nrevnte kredsllbmuligheder til Kolding og senere til Esbjerg nu udg/r hovedstammen i forbindelsen mellem K/benhavn og Jylland. Kablet er lf,h pil denne strakning og ca. 100 kredsllb fra Kolding til Esbjerg. Efter krigen var det naturligvis ikke alene udlandsforbindelserne, der trengte til en udbygning, hele det indenlandske ledningsnet var i h/j grad kommet bag efter udviklingen under besrettelsesfi.renes stilstand. For den udbygning af det

29 r954 TELETEKNIK indenlandske kabelnet, som det herefter var nreget vigtigt at fi i gang, blev det af stor betydning, at der i den mellemliggende tid var sket en meget betydelig udvikling af brerefrekvensteknihken. Denne udvikling havde gennem billiggprelse af terminaludstyr og forstrerkere, samt mulighed for udnyttelse af sivel BfU- som BfC-kabler med langt flere end hidtil, medflrt, at kabler af denne art nu ikke alene var udprregede langdistancekabler, men ogs6. kunne konkurrere med pupinkabler helt ned til afstande pi km, svarende til de normale afstande mellem danske provinsbyer, forudsat behov for et temmelig stort ledningsantal i det enkelte tilfelde. Denne udvikling medf/rte, at ikke alene postog telegrafvaesenet med rigstelefonforbindelserne, men ogsi telefonselskaberne med mellembysforbindelserne inden for koncessionsomrflderne i h/j grad blev interesseret i berefrekvensteknikken. Herved opstod, i lighed med hvad der tidligere havde vreret tilfaeldet for pupinkabelanlreggene, betydelige frellesinteresser mellem post- og overtoges anlregget pfl Sjrelland og Falster af KTAS og pfl Fyn m. v. af FkT, medens i Jylland post- og telegrafvresenet overtog strrekningerne Kolding-Aalborg og de slnderjyske strrekninger, og JTAS overtog resten. For forstrerker- og terminalstationers vedkommende overtog hver part udflrelsen af de til delstrrekningerne svarende stationer, dog med den undtagelse, at postog telegrafvesenet ud over de til egne kabelstrrekninger h/rende stationer skulle have anleg og drift af forstrerkerstationerne i K/benhavn (Borups.{116), Nyk/bing F., Herning og Skive, hvor der i forvejen fandtes forstrerkerstationer for post- og telegrafvresenets pupinkabler. I/vrigt udnyttes de enkelte kabler i frellesskab mellenr administrationerne efter den enkeltes kredsldbbehov. Det anvendte system er et 48-hanal system af fabrikat Philips med kabler fra det tyske firma Felten & Guilleaume. Systemet vil eventuelt senere kunne udbygges til 60 kanaler pr. BfUledning, idet kablerne pfl de fleste strrehninger 144 par pupinkabel ITE (Kobenhavn - Koge) 24 por bfu-kabel 2 par bfc -kqbe! (Holedstrekninge. (KObenhovn - Ko/dngl i bfu -net) Fig. 22. 'Ivrersnit af forskelligc kabeltyper. 144 par pupinkabel: kobbertvarsnit 341 mm2, 173 kredslob ved firerudnyttelse (129 2-tr&d, 1,4 mm, mm), 2 mm2 kobbertvrersnit pr. kredslob. 2 X 2+ par BfU-habel: kobbertvrersnit 61 mmz ved 0,9 mm ledere, 1152 kredslob ved 48-kanal system, kobbertvarsnit pr. kredslob (ca. 0,09 mm2 ved 1,2 mm ledere) trAd, 0,9 ca. 0,05 inme 2 par BfC-kabel: kobbertvrersnit, inkl. serviceledninger, 86 mm kredslob, 0,07 mm2 kobbertvarsnit pr. kredslob. telegrafvasenet og de enkelte telefonselskaber, da man i mangfoldige tilfrelde var interesseret i en udbygning af habelnettet pi samme strrekninger og efter samme tekniske principper. Pi grundlag af disse frelles interesser blev det besluttet at foretage den pflkrrevede store udbygning af det indenlandske fjernkabelnet i faellesskab mellem post- og telegrafvesenet og telefonselskaberne, idet man efter nrermere aftale havde stillet opgaven siledes, at for kablernes vedhommende er m6.lt og udbalanceret til ca.250 khz, som muligg/r udnyttelse med 5 l2-grupper. Der er anvendt 3 kabeltyper udf/rt som papir-luftisolerede kabler med blykappe, indeholdende henholdsvis 12,7 eller 4 firsnoninger med koredimensionerne 0,9 og 1,2 mm, svarende til nominelle forstrerkerafstande pfl henholdsvis 15,8 og 24,2 km. Ved de navnte brerefrekvensanlreg, hvis omfang fremgar af hosstaende kort, og som fprst vil kornme i drift i fuld udstrrekning i 1954, er sflvel

30 30 TELETEKNIK 1954 post- og telegrafvresenets som selskabernes kabelnet pa de vigtigste hovedstraekninger blevet f/rt helt up to date og med rnulighed for meget rigelige ledningsantal, idet de nrevnte kabeltyper giver mulighed for henholdsvis 1152, 672 og 384 Radiofoniledninger Da radiofonien opstod i flrene 1922 til 792'c, meldte sig samtidig problemet om transmission af radiofoniprogrammerne pe ledningsnettet, dels fra transmissionssteder ind til kontrolrum Oslo "ir,\- ls ingbo.g t!.l.,,/ Rotterd hos radiofonien og dels herfra til sendestationerne. Medens telefonselskaberne tog sig af lokalledningerne til disse formfll, blev det Telegrafvresenet, der ifllge den almindelige ordning rnitte skaffe fjernforbindelserne. Dette gjaldt saledes bl. a. for sendeledningerne til de i en overptonder flensburg Ngkobing ft - Radlofon/kredslob i pupinkobel - Radiofonikredslob t bere{rekvens ---' Prol -- -e//. koaksia/kabel o/b o : Antal Aredslob / pupinkabel b -,, - be re {rekve ns - e //.koaks ia / kdbe I f-l Knudepunktsstel Y tr Radlofonistat/on E lio-t Radiofonistudie Fig. 23. Radiofonitransrnissionsnettet. forbindelser; mellem K/benhavn og Roskilde er endda af KTAS lagt 2 sret kabler af den st/rste type, det ene sret med en serlig plasticisolation. I K/benhavn, Odense og Kolding kan BfU-kablerne tilsluttes koaksialkablet Kfbenhavn- Kolding.

t954 TELETEKNIK 31 Fig. 25. Provinstalestudie, Aabenraa.

t954 TELETEKNIK 31 Fig. 25. Provinstalestudie, Aabenraa. t954 TELETEKNIK 31 gang i 1925 benyttede sendere i Odense og Hj/rring, til senderen i Sor/ i 1926-27 og til Kalundborgsenderen fra 1927. De dengang bestiende luftledninger og krarupkabler var fors6vidt

Læs mere

UDVIKLINGEN I TELEF'ONANLAGGENE I SONDERJYLLAND SIDEN GENFORENINGEN

UDVIKLINGEN I TELEF'ONANLAGGENE I SONDERJYLLAND SIDEN GENFORENINGEN TELETEKNK t954 ledninger i drift). Desuden er etableret en fjernvalgsledning Klbenhavn - Amsterdam. Det ved disse fjernvalg benyttede system, CCF's 2-frekvens system, er mere kompliceret end det ved indlandsledningerne

Læs mere

DEN OF'F'ENTLTGE TELETJBNESTE GENNEM 1OO AR

DEN OF'F'ENTLTGE TELETJBNESTE GENNEM 1OO AR TtrLETEKNIK t954 pe 107 og meleapparater til miling af feltstyrker ned til 10 mikrovolt pr. meter. Radioamat@rer Det b/r i denne artikel n&vnes, at radioamatlrerne har veret meget virksomme i kortbllgeomridet

Læs mere

I krig er det afgørende at få alle enheder i en stor hær til at agere som én samlet organisme. Det kræver effektiv kommunikation.

I krig er det afgørende at få alle enheder i en stor hær til at agere som én samlet organisme. Det kræver effektiv kommunikation. Præsenteret af: I krig er det afgørende at få alle enheder i en stor hær til at agere som én samlet organisme. Det kræver effektiv kommunikation. Der er fx sendt mange livsvigtige beskeder af sted via

Læs mere

Stærkstrømsbekendtgørelsen, Afsnit 9, 4. udgave, Højspændingdinstallationer

Stærkstrømsbekendtgørelsen, Afsnit 9, 4. udgave, Højspændingdinstallationer Stærkstrømsbekendtgørelsen, Afsnit 9, 4. udgave, Højspændingdinstallationer INDLEDNING Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 9, Højspændingsinstallationer, 4. udgave er udgivet af Elektricitetsrådet og har

Læs mere

Før vi går videre med omtalen af de forskellige typer stationssikringsanlæg,

Før vi går videre med omtalen af de forskellige typer stationssikringsanlæg, II. Stationssikringsanlæg. De i det foregående opstillede problemer findes løst på forskellig måde, idet et sikringsanlægs udformning i høj grad afhænger af trafiktætheden på den strækning eller station,

Læs mere

I'W. irlil. tj G',,' Vekselstrommen i vore boliger. l&'

I'W. irlil. tj G',,' Vekselstrommen i vore boliger. l&' ( Aff bade Det gir Men ledn er de alle r Den til r krer ogn ver i Billed ind i et Den gv og me Vekselstrommen i vore boliger Normale stikkontakter har en spending ph220 voit. I de fleste moderne boliger

Læs mere

HF 72O S.METER FORSTERKER

HF 72O S.METER FORSTERKER HF 72O S.METER FORSTERKER S-METER FORSTERKER HF 72O er tenkt anvendt til alle former for modtagere hvor man @nsker at vide hvor kraftig den modtagne station er. Dette er isar aktuelt ved brug af.wal"kie-talkie

Læs mere

{l^\l. Fonenue ERSTYREt-sEN AFGORELSE FRA FORBRU GERKLAGBN,4BVNET. Klager: Indklagede: Gauguin Auktioner ApS Vesterlundvej l5 2730 Herlev.

{l^\l. Fonenue ERSTYREt-sEN AFGORELSE FRA FORBRU GERKLAGBN,4BVNET. Klager: Indklagede: Gauguin Auktioner ApS Vesterlundvej l5 2730 Herlev. i {l^\l Fonenue ERSTYREt-sEN AFGORELSE FRA FORBRU GERKLAGBN,4BVNET Sag 642/7-136 MKI/MKI Klager: Indklagede: Gauguin Auktioner ApS Vesterlundvej l5 2730 Herlev Klageemne: Nrcvnets sagkyndige: Kgb af ring

Læs mere

599 n" Golf. f!-.41. t!,e] Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. Beregn Lis' irlige kontingent. ti,il

599 n Golf. f!-.41. t!,e] Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. Beregn Lis' irlige kontingent. ti,il Golf Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. ti,il Beregn Lis' irlige kontingent. l.-7.2 ) Beregn den minedlige udgift til kontingent. 599 n" Priser i Golfshoppen. Lis skal bruge

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 5. Anvendelse. 6. Vedligeholdelse

Indholdsfortegnelse. 5. Anvendelse. 6. Vedligeholdelse Manual KA/KAI HC DK 1. Sikkerhedsregler 2. Beskrivelse 3. Tekniske data Indholdsfortegnelse 4. Opstilling 5. Anvendelse 6. Vedligeholdelse 7. Fejlfinding 1. Sikkerhedsregler LÆS DENNE BRUGSANVIS- NING

Læs mere

Louise Regitze Skotte Andersen Jesper Repstorff Holtveg. Klasse 1.3 10/12 2007 RTG

Louise Regitze Skotte Andersen Jesper Repstorff Holtveg. Klasse 1.3 10/12 2007 RTG Klasse 1.3 10/12 2007 RTG Louise Regitze Skotte Andersen Jesper Repstorff Holtveg Indholdsfortegnelse Indledning... s. 3 Problemfelt... s. 4 Problemformulering... s. 4 Problemtræ... s. 4 Forskellige former

Læs mere

1. De tre kabelsektioner 14,5 kilometer af forbindelsen kabellægges fordelt på tre strækninger.

1. De tre kabelsektioner 14,5 kilometer af forbindelsen kabellægges fordelt på tre strækninger. 1. De tre kabelsektioner 14,5 kilometer af forbindelsen kabellægges fordelt på tre strækninger. 1.1 Tebbestrup-Hornbæk (Gudenådalen) Et par km syd for Gudenåen ved Randers etableres en kabelovergangsstation

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Ejerforeningen Henrik Steffens Vej 3-5-7 1866 Frederiksbere C

Ejerforeningen Henrik Steffens Vej 3-5-7 1866 Frederiksbere C Frederiksberg den 13. marts 27 Ejerforeningen Henrik Steffens Vej 3-5-7 1866 Frederiksbere C Dagsorden til ordinrr generalforsamling tirsdag den 2. marts 27 kl. 19.3 Generalforsamlingen afholdes i Frsbels

Læs mere

. J ~Ol ~ ~? 6, 0.0019$16 Kornknrve,

. J ~Ol ~ ~? 6, 0.0019$16 Kornknrve, H. CivilingeniftJ:' er en moderne lhlløber af dct gamle jordstampede hus, hvis historie næstcn lige gammel tens, udbredelse er glohal. Her i Danmark findes formodentlig et par hundrede jordstampede huse

Læs mere

lnvesteringsforeningen SmallCap Danmark

lnvesteringsforeningen SmallCap Danmark Bestyrelsens redegorelse ifht. Finanstilsynets anbefalinger om best practice for lnvesteringsforeningen SmallCap Danmark af D.2. SEPTEMBER 2014 -l- Finanstilsynet har i forbindelse med tilsynets "Omkostningsundersogelse

Læs mere

2. juni Solitaire spilles med pinde, der pa gurerne er angivet som sorte pletter. Der

2. juni Solitaire spilles med pinde, der pa gurerne er angivet som sorte pletter. Der SOLITAIRE 2. juni 2003 Mogens Esrom Larsen Indledning. Solitaire spilles med pinde, der pa gurerne er angivet som sorte pletter. Der kan sta en eller ingen pind i et felt, som pa guren er angivet som et

Læs mere

MØRTEL BLANDER. type: BL60

MØRTEL BLANDER. type: BL60 MØRTEL BLANDER type: BL60 Instruktions bog Miniblanderen BL 60 er ideal for blanding af; - Gips - Mørtel - Fliseklæb - Lim - Epoxy (resin) - Cementblandinger med fine partikler SIKKERHEDSFORANSTALTNING:

Læs mere

MULTIFUNKTIONSTESTER K 6010A. El.NR: 63 98 720 067

MULTIFUNKTIONSTESTER K 6010A. El.NR: 63 98 720 067 MULTIFUNKTIONSTESTER K 6010A El.NR: 63 98 720 067 INDHOLDSFORTEGNELSE K6010A side 2 1. Sikker Test...3 2. Introduktion...3 3. Instrument Beskrivelse...4 3.1 Front Panel (fig. 1)...4 3.2 Test Terminaler

Læs mere

ffii; 'r,llti+g-t**-;j,' ,*i':,;'_ii,-,r..,,i l:. ',, ,r,r.,_,.i ;; :r,,* j, r.';i';*:ti..ni ', - -,=-=". i.,.,-..'.'...:.',...'.].. . ' "-"..

ffii; 'r,llti+g-t**-;j,' ,*i':,;'_ii,-,r..,,i l:. ',, ,r,r.,_,.i ;; :r,,* j, r.';i';*:ti..ni ', - -,=-=. i.,.,-..'.'...:.',...'.].. . ' -.. i'..,l E @. F # t{ s. ' "-"..;**-:; '"t. i.,.,-..'.'...:.',...'.]..,art-.t" ',, '' 'r,llti+g-t**-;j,',r,r.,_,.i ;; :r,,* j, ; r.';i';*:ti..ni ', - -,=-=". ffii;,*i':,;'_ii,-,r..,,i l:. Julie skal flytte

Læs mere

Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger

Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger 3. udgave. April 213 I denne udgave er fx tilføjet kabelsystemer, som er anvendt i nyere forbindelser samt en mere detaljeret beskrivelse af

Læs mere

PMR Radio Bruger Manual. electronic

PMR Radio Bruger Manual. electronic PMR Radio Bruger Manual electronic Antenne TOT: Tryk og Tal Knap Tryk og hold inde for at sende Tænd/Sluk Knap Tryk og hold inde, for at tænde eller slukke for PRM Radioen LCD Display Viser hvilke kanal

Læs mere

Transportbånd. Betjeningsvejledning. >> Før transportbåndet tages i brug, bedes De læse denne betjeningsvejledning

Transportbånd. Betjeningsvejledning. >> Før transportbåndet tages i brug, bedes De læse denne betjeningsvejledning Transportbånd Betjeningsvejledning >> Før transportbåndet tages i brug, bedes De læse denne betjeningsvejledning Betjeningsvejledning Staring Transportbånd 1 > 2 Betjeningsvejledning Staring Transportbånd

Læs mere

FonaRucERsrYRELsEN AFGORBLSE FRA FORB RU GERKLA GEN'E VNET. Frank Grosch Munkehgjvenge 33 3520 Farum. Klager:

FonaRucERsrYRELsEN AFGORBLSE FRA FORB RU GERKLA GEN'E VNET. Frank Grosch Munkehgjvenge 33 3520 Farum. Klager: FonaRucERsrYRELsEN AFGORBLSE FRA FORB RU GERKLA GEN'E VNET Sag 08Y0{596 Martine Kkling Klager: Frank Grosch Munkehgjvenge 33 3520 Farum Indklagede: YouSee A/S (tidligere TDC Kabel TV AiS) Strandlodsvej

Læs mere

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright Skak Regler og strategi Version 1.0 1. september 2015 Copyright Forord At lære at spille skak er ikke svært. Det tager få minutter. At blive dygtig tager som regel årevis. Om man er dygtig eller ej, er

Læs mere

MANEDSBLADET SVENSKERE PA AMAGER. Nr. 1 Janaar 1997 Tirnbv Kommunes Lokalhistoriske Samling

MANEDSBLADET SVENSKERE PA AMAGER. Nr. 1 Janaar 1997 Tirnbv Kommunes Lokalhistoriske Samling MANEDSBLADET SVENSKERE PA AMAGER Nr. 1 Janaar 1997 Tirnbv Kommunes Lokalhistoriske Samling E14a.4t4,t /4... DEN GLEMTE INDVANDRING Svenskere pi Amager gennem 350 Ar Det er som regel kun den hollandske

Læs mere

Mivita. Forhandles af: Læs denne brugsanvisning omhyggeligt, før du bruger din espresso-kaffemaskine

Mivita. Forhandles af: Læs denne brugsanvisning omhyggeligt, før du bruger din espresso-kaffemaskine Forhandles af: Mivita Læs denne brugsanvisning omhyggeligt, før du bruger din espresso-kaffemaskine VIGTIGT: Opbevar nedenstående serienummer på din kaffemaskine til eventuel senere brug. Kun til husholdningsbrug.

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Vejledning til Tidtagningssystem til ridebanespring. Sønderborg. Knap for addering af 6 sekunder ved total nedrivning af forhindring.

Vejledning til Tidtagningssystem til ridebanespring. Sønderborg. Knap for addering af 6 sekunder ved total nedrivning af forhindring. Tidsur til Ridebanespring Model: Sønderborg Med visning af tid for hovedspring / omspring. Visning af fejl Automatisk addering af fejl ved overskridelse af fejlfri tid Visning af starttid for næste klasse.

Læs mere

50 øre tofarvet. Observationer og strøtanker af Hans Christian Engelbrecht 20. januar 2010

50 øre tofarvet. Observationer og strøtanker af Hans Christian Engelbrecht 20. januar 2010 50 øre tofarvet Observationer og strøtanker af Hans Christian Engelbrecht 20. januar 2010 Det at samle tofarvede Jeg har samlet på frimærker siden jeg var 7 år og med mellemrum. Det ændre sig i 1981 da

Læs mere

VEDTJEGTER FOR N0DEBO VANDVJERK

VEDTJEGTER FOR N0DEBO VANDVJERK VEDTJEGTER FOR N0DEBO VANDVJERK 1 Selskabet er stiftet 26. marts 2009 er et andelsselskab A.m.b.a., hvis navn er N0debo Vandvrerk. Selskabet har hjemsted i Hillef0d Kommune formal 2 Selskabets formal er

Læs mere

Vejledning til Tidtagningssystem til ridebanespring. Sønderborg. Manuel Signal ( Radiosignal ) knap på pult ( Stopursfunktion )

Vejledning til Tidtagningssystem til ridebanespring. Sønderborg. Manuel Signal ( Radiosignal ) knap på pult ( Stopursfunktion ) Model: Sønderborg Valgfri portrækkefølge. Visning af tid for hovedspring / omspring. Visning af fejl Automatisk addering af fejl ved overskridelse af fejlfri tid Mulighed for visning af starttid for næste

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato Kontor: Sagsnr.: Dok.: 16. maj 2OO2 Statsretskontoret 2002-793-OO40 JSS20134 Kommissorium For O ffentli ghedskommissionen 1. Regeringen har besluttet at nedsette en

Læs mere

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen S k a g e n s k o le k o m m is s io n : (d.» / s 1956) P r o v s t W a a g e B e c k, f o r m a n d F r u

Læs mere

CPX-måling før skift af belægning

CPX-måling før skift af belægning appletrafikstøj CPX-måling før skift af belægning CPX-målinger af dækstøj giver et entydigt billede af asfaltbelægningens betydning for støjen. Det kan give en reduktion af støjen på op til 6 db(a) at

Læs mere

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig DS FLEX BRO Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig Forny den gamle bro et med afstand 1,398 mm Fin på overfladen Mange af Danmarks små broer har

Læs mere

Monterings og brugervejledning Portautomatik K 19 samt tilbehør www.nordiskportimport.com 50 250 260

Monterings og brugervejledning Portautomatik K 19 samt tilbehør www.nordiskportimport.com 50 250 260 Monterings og brugervejledning Portautomatik K 19 samt tilbehør www.nordiskportimport.com 50 250 260 Montering af Automatik K19 Klargøring af stangtrækket: Anbring stangen på et par bukke og monter Det

Læs mere

Oveark til Kryds &. bolle C1 Formelt subjekt

Oveark til Kryds &. bolle C1 Formelt subjekt Oveark til Kryds &. bolle C1 Formelt subjekt C1 OBS. Nogle kalder formelt subjekt for "forelobigt subjekt/grundled"! Sat bolle (O) under verballed, kryds (X) under reelt subjekt, kryds med streg under

Læs mere

Instruktions- og betjeningsmanual. SIMA for elektrisk betonjernsklipper MODELLER: CEL-30, CEL-30-M, CEL-35, CEL-40 & CEL-45

Instruktions- og betjeningsmanual. SIMA for elektrisk betonjernsklipper MODELLER: CEL-30, CEL-30-M, CEL-35, CEL-40 & CEL-45 Instruktions- og betjeningsmanual SIMA for elektrisk betonjernsklipper MODELLER: CEL-0, CEL-0-M, CEL-5, CEL-40 & CEL-45 Indholdsfortegnelse. Håndtering & transport Side. Montering / samling Side. Opstilling

Læs mere

Artikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg"

Artikel om Kalkstabilisering til vejanlæg Artikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg" Forfatter: Specialkonsulent Tony Kobberø Andersen, Vejdirektoratet tka@vd.dk Projektchef Arne Blaabjerg Jensen, COWI A/S anj@cowi.dk Resumé Ved stabilisering

Læs mere

Unifrigor. Unibar- køleborde

Unifrigor. Unibar- køleborde Unifrigor Unibar- køleborde Betjeningsvejledning Dæncker/lw Rev. 01 08/11 DK Indholdsfortegnelse Almindelig betjenings- og vedligeholdelsesvejledning... 3 VIGTIGT... 3 1 Inspektion af kabinettet... 3 2

Læs mere

Stærkstrømsbekendtgørelsens historie gennem de seneste mere end 100 år

Stærkstrømsbekendtgørelsens historie gennem de seneste mere end 100 år gennem de seneste mere end 100 år 1890 De første officielle danske anvisninger for udførelse af elektriske installationer stod på en rådstueplakat fra 21. april 1890. Det var dengang brandvæsnet som udarbejdede

Læs mere

6.3 Schlüter -DITRA-SOUND

6.3 Schlüter -DITRA-SOUND INNOVATION MED PROFIL 6.3 Schlüter -DITRA-SOUND G U L V U N D E L A G TRINLYDSISOLERING Anvendelse og funktion Schlüter -DITRA-SOUND er en trinlydsisolering til flisebelægninger fremstillet af kraftig

Læs mere

Kobber til arbejdsplads

Kobber til arbejdsplads Fiber i lokalnet Fiber i lokalnet Når der laves lokalnetværk i dag udlægges der rigtig meget fiber, typisk mellem krydsfelter, enten i samme bygning, eller i forskellige bygninger. Det vil sige, at man

Læs mere

GrunUeiertoreningen Solmerhen

GrunUeiertoreningen Solmerhen GrunUeiertoreningen Solmerhen Solrsd Strand, den27. oklober 2012. Referat af ordiner generalforsamling onsdag den 24. ohober 2012H.20.00 pi Solrsd Bibliotek, Solrod Center. Dagsorden: 1) Valg af dirigent.

Læs mere

1,50. Kortkigger. (**r> -7-\ G: /F.) \qryy; I; t' +e.',3.. '@2.

1,50. Kortkigger. (**r> -7-\ G: /F.) \qryy; I; t' +e.',3.. '@2. 77 t renn ER AKTrwrE.rsBoG Kortkigger Korttyper Du kan fa almindelige kort ved at bestille dem i en boghandel. Til brug ved orienteringslob, kan du Iegge kortene i en plastlomme og tegne uden pa lommen,

Læs mere

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i

Læs mere

1.0 FORORD OM HEGN 1.1 Hvorfor skal vi hegne?

1.0 FORORD OM HEGN 1.1 Hvorfor skal vi hegne? 1.0 1.1 Hvorfor skal vi hegne? 1.0 Forord om hegn Det er efterhånden mange år siden, at man brugte hyrder i Danmark. Den moderne hyrde hedder i dag et sikkert hegn. I nogle tilfælde en spændingsgiver,

Læs mere

132-400 kv AC Station

132-400 kv AC Station 132-400 kv AC Station Frilufts AC-Stationer Højspændingskomponenter Afbrydere ETS-50-06-05 Rev. 0 teknisk standard REVISIONSOVERSIGT Dokumentnummer: 24407/10 Version Forfatter Dokument status/ændring Reviewer

Læs mere

INSTALLATIONS- OG BETJENINGSVEJLED- NING. for VARMESKUFFER. Manuel eller elektronisk styring MODEL: 500-1D, 1DN 500-2D, 2DN 500-3D, 3DN

INSTALLATIONS- OG BETJENINGSVEJLED- NING. for VARMESKUFFER. Manuel eller elektronisk styring MODEL: 500-1D, 1DN 500-2D, 2DN 500-3D, 3DN INSTALLATIONS- OG BETJENINGSVEJLED- NING for VARMESKUFFER Manuel eller elektronisk styring MODEL: 500-1D, 1DN 500-2D, 2DN 500-3D, 3DN Indhold 1. GENERELT... 3 1.1 Udpakning... 3 1.2 Beskrivelse... 3 1.3

Læs mere

PK-I-R-E60S og EK-I-R-E60S Runde røgspjæld og røgevakueringsspjæld installeret i spirorør

PK-I-R-E60S og EK-I-R-E60S Runde røgspjæld og røgevakueringsspjæld installeret i spirorør PK-I-R-E60S og EK-I-R-E60S Runde røgspjæld og røgevakueringsspjæld installeret i spirorør HVER RØG-/RØGEVAKUERINGSSPJÆLD SKAL INSTALLERES I HENHOLD TIL DENNE INSTALLATIONSVEJLEDNING! DK Vejledning til

Læs mere

DnrATr LsYN ET. Troels Olivero Henningsens,4'116 33 2900 Hellerup. Vedrorende din henvendelse til Datatilsynet

DnrATr LsYN ET. Troels Olivero Henningsens,4'116 33 2900 Hellerup. Vedrorende din henvendelse til Datatilsynet DnrATr LsYN ET :lt: rt,, '11jlr.,.,,...:i,ir:.r..,,,,,.,; :ll,l i!'' Troels Olivero Henningsens,4'116 33 2900 Hellerup zo. oktober zou Datatitsynet Borgergade 28, 5. r3oo Kobenhavn K CVR-nr. l:-8837-29

Læs mere

tccz TI+euTo+ trr T ra ^erds8ue8j sualotsa{{oc

tccz TI+euTo+ trr T ra ^erds8ue8j sualotsa{{oc tccz TI+euTo+ trr T ra ^erds8ue8j sualotsa{{oc rolkeskolens algangsprove: Hrople[TllgsnrnEsqe! - r Uilrer MaJ-JUlll zuu I Som bilag til dette opgavesat vedlegges et svarark.'seopgave 1 og 3. >>Gratntflag.=

Læs mere

Lange kabler i elsystemet

Lange kabler i elsystemet Lange kabler i elsystemet De teknologiske udfordringer 1 Elsystemet - status Vekselstrøm i luftledninger som hovedparten af verdens elsystemer Teknisk relativt enkel og billig teknologi Modsat jævnstrøm

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Priser for en ramme: Lister 10 k Net,. Di\,terse 1,50 k

Priser for en ramme: Lister 10 k Net,. Di\,terse 1,50 k ::: 9. b vil i en emneuge fremstille papir. Til fremstillingen vil de bruge trerammer, de selv samler. Priser for en ramme: Lister 10 k Net,. Di\,terse 1,50 k l.ttl Beregn prisen for en ramme. ; Rammen

Læs mere

Side 0 Ajourført 2002-10-10. Anneks E: Kriterier for visuel bedømmelse af svejste plastrør

Side 0 Ajourført 2002-10-10. Anneks E: Kriterier for visuel bedømmelse af svejste plastrør Side 0 Ajourført 20021010 : Kriterier for visuel bedømmelse af svejste plastrør Dette anneks har samme status som SBC 23. This anneks forms an integral part of SBC 23. Forord Kriterier for visuel bedømmelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2006/95/EF. af 12. december 2006

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2006/95/EF. af 12. december 2006 L 374/10 DA Den Europæiske Unions Tidende 27.12.2006 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2006/95/EF af 12. december 2006 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel bestemt til

Læs mere

HomeBox til dig med bredbånd og enten fastnet eller bredbåndstelefoni. Installationsvejledning

HomeBox til dig med bredbånd og enten fastnet eller bredbåndstelefoni. Installationsvejledning til dig med bredbånd og enten fastnet eller bredbåndstelefoni Installationsvejledning Velkommen til en verden af muligheder Indholdsfortegnelse Du har bestilt et nyt produkt. I den forbindelse har du fået

Læs mere

Beretning 2015. Produktion

Beretning 2015. Produktion Beretning 2015 Produktion 2015 blev et produktionsår med en samlet produktion på 4.083.754 kwh. December blev årets bedste måned med en flot produktion på 495.535 kw. Alt i alt et tilfredsstillende år

Læs mere

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA SUSANNE BYGVRA Mere åbne grænser og danskernes indkøb I Tyskland Danmark havde før medlemskabet af EF ført en finanspolitik, hvor høje punktafgifter og moms udgjorde en betragtelig del af statens indtægter.

Læs mere

Lidt om kommunikation fra oldtiden til 2000

Lidt om kommunikation fra oldtiden til 2000 Side 1 af 16 Lidt om kommunikation fra oldtiden til 2000 Fra DDHFwiki Lidt om fjernskrivere og kommunikation Der har altid været behov for hurtig kommunikation, bare tænk på slaget ved Marathon (1. Perserkrig,

Læs mere

DEN TEKNISKE UDVIKLING AF RADIO OG RADIOFONI I DE SIDSTE 50 AR

DEN TEKNISKE UDVIKLING AF RADIO OG RADIOFONI I DE SIDSTE 50 AR TELETEKNIK 1954 74 % af samtlige telefonapparater; heraf er 10 950 med egen ledning og 4365 partsabonnenter. Ialt forefindes 20 600 ibrugvrerende automattelefonapparater. Kurven i fig. 13 viser den bogf/rte

Læs mere

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt. i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård

Læs mere

Kapitel 8. Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. 1 Wb = 1 Tesla = 10.000 Gauss m 2 1 µt (mikrotesla) = 10 mg (miligauss)

Kapitel 8. Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. 1 Wb = 1 Tesla = 10.000 Gauss m 2 1 µt (mikrotesla) = 10 mg (miligauss) Kapitel 8 Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. Natur Enhver leder hvori der løber en strøm vil omgives af et magnetfelt. Størrelsen af magnetfeltet er afhængig af strømmen, der løber i lederen og

Læs mere

2008/2. Clean Mate IVO. DK Betjeningsvejledning. Texas A/S - Knullen 2 - DK-5260 Odense S - Denmark Tel. +45 6395 5555 - www.texas.dk - post@texas.

2008/2. Clean Mate IVO. DK Betjeningsvejledning. Texas A/S - Knullen 2 - DK-5260 Odense S - Denmark Tel. +45 6395 5555 - www.texas.dk - post@texas. 2008/2 DK Betjeningsvejledning Clean Mate IVO Texas A/S - Knullen 2 - DK-5260 Odense S - Denmark Tel. +45 6395 5555 - www.texas.dk - post@texas.dk 1. Indholdsfortegnelse 2. Sikkerhedsforskrifter... 3 3.

Læs mere

Multi kanal GSM porttelefon med adgangs kontrol

Multi kanal GSM porttelefon med adgangs kontrol Multi kanal GSM porttelefon med adgangs kontrol Model: MCI-3000V1 Funktioner: Metal tastatur. Robust anti-vandal enhed. Rustfrit stål dørstation. Nem installation kun fire ledninger. Anti-Vandal højttaler

Læs mere

Bindinger. En bundet brik kan ikke længere medregnes som forsvarer af en anden truet brik eller som angriber af modstanderens brikker.

Bindinger. En bundet brik kan ikke længere medregnes som forsvarer af en anden truet brik eller som angriber af modstanderens brikker. indgår i arsenalet af muligheder for taktisk spil. Først og fremmest benyttes den hæmmede bevægelighed til at angribe den bundne brik med flere brikker, indtil modparten ikke længere er i stand til at

Læs mere

Emhætte Type: STANDARD W

Emhætte Type: STANDARD W Manual Emhætte Type: STANDARD W [2] NB: Producenten påtager sig intet ansvar for skader forårsaget af installation foretaget uden om denne guide. INDHOLD I Karakteristika II Komponenter III Tekniske data

Læs mere

12.5 Rør, brønde og bygværker

12.5 Rør, brønde og bygværker 12.5 Rør, brønde og bygværker Af Steffen Birk Hvorslev, SBH-Consult A/S Betonrør og -brønde bruges til at anlægge gravitations- og tryksystemer til transport af spildevand og regnvand, samt til at etablere

Læs mere

OSIRIS 10 10 KW VINDMØLLE SEPEEG

OSIRIS 10 10 KW VINDMØLLE SEPEEG 10 KW VINDMØLLE SEPEEG SOL VIND LED DESIGN OG TEKNIK Direkte dreven 10 kw vindmølle, som kombinerer den nyeste teknologi med solid, gennemprøvet mekanik Osiris 10 er en vindretningsorienteret (downwind)

Læs mere

DET EUROPA':ISKE rui.d DEN 1, og 2. APRIL FOR!YlANDSKABETS KONKLUSIONER

DET EUROPA':ISKE rui.d DEN 1, og 2. APRIL FOR!YlANDSKABETS KONKLUSIONER FRANSK ORIGINAL Bruxelles,, den 13. april 1976 DET EUROPA':ISKE rui.d DEN 1, og 2. APRIL 1976 FOR!YlANDSKABETS KONKLUSIONER Det europreiske Rad opfordrede Rao.et ( finans- og 0konomiministrene) til at

Læs mere

KYSTSTATIONER I DANMARK

KYSTSTATIONER I DANMARK KYSTSTATONER DANMARK K. Svenningsen ' PogT Artiklen giver en beskrivelse af folgende danske kystradiostationer: Thorshavn radio, Skagen radio og Rsnne radio. Post- og telegrafvresenet har blandt sine mangeartede

Læs mere

SÆBEAUTOMATER PÅ ALLE DCU-PLADSER

SÆBEAUTOMATER PÅ ALLE DCU-PLADSER SÆBEAUTOMATER PÅ ALLE DCU-PLADSER Dansk Camping Unions politiske ledelse har besluttet, at samtlige pladser af hygiejniske årsager skal have sæbeautomater på toiletterne. Familierum kan dog undtages. Men

Læs mere

TDC HomeBox til dig med bredbånd og bredbåndstelefoni. Installationsvejledning

TDC HomeBox til dig med bredbånd og bredbåndstelefoni. Installationsvejledning til dig med bredbånd og bredbåndstelefoni Installationsvejledning Velkommen til en verden af muligheder Indholdsfortegnelse Du har bestilt et nyt produkt hos. I den forbindelse har du fået tilsendt en.

Læs mere

Beckers. Farvekort. Beton- & 'il'i "'i"'i. : i. I'ii. -l'i'l. ,i'.ij. *;l. r,:ill;t

Beckers. Farvekort. Beton- & 'il'i 'i'i. : i. I'ii. -l'i'l. ,i'.ij. *;l. r,:ill;t Beckers Farvekort Beton- & 'il'i "'i"'i. : i I'ii -l'i'l,i'.ij *;l r,:ill;t -l rll I "j,' Det er de smi detaljer, der gor det, selv om gulvet miske ikke regnes for en lille detalje i et rum. Med detaljer

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Laser LAR-200. Instrukcja obsæugi Navodila za uporabo Mode d'emploi SLO. HR Upute za rukovanje Istruzioni per l'uso. GR Οδηγίες χειρισϝού

Laser LAR-200. Instrukcja obsæugi Navodila za uporabo Mode d'emploi SLO. HR Upute za rukovanje Istruzioni per l'uso. GR Οδηγίες χειρισϝού 16 664 09-06 D GB F I E NL P N FIN DK S TR CZ SK Laser LAR-200 Bedienungsanleitung Operating instructions PL SLO Instrukcja obsæugi Navodila za uporabo Mode d'emploi HR Upute za rukovanje Istruzioni per

Læs mere

Informations - og nyhedsbrev fra Skramloteket

Informations - og nyhedsbrev fra Skramloteket Skramloteket Det natur - tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3, 2.sal 2300 København S www.skramloteket.dk Januar 2011. Informations - og nyhedsbrev fra Skramloteket Skramloteket

Læs mere

Ishøj Kommune. Smågårdsrenden med sideløb

Ishøj Kommune. Smågårdsrenden med sideløb Forslag til Regulativ For Smågårdsrenden med sideløb November 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Grundlaget for regulativet 1 2. Betegnelse af vandløbet 1 3. Afmærkning og stationering 2 4. Vandløbets skikkelse

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen Advokatfirmaet Troels Lind Pedersen Advokat Seren Frichs Vej 42A 8230 Abyhej, Arhus Tlf. 70Il 0800 Fax 70Il 0801 23.1 1.2007 67616/IH Aarestrup Planteskole Aarestrupvej 162 7470 Karup J v/advokat Troels

Læs mere

@run[eierforeningen Solmsrhen

@run[eierforeningen Solmsrhen @run[eierforeningen Solmsrhen Solrsd Strand, den 3. november 2009. Referat af Ordiner generalforsamling onsdag den 28. oktober 2009 kl. 19.00 i Aktivitetscenteret. Solrod Center 85. Solrsd Strand. Daqsorden:

Læs mere

Arrangør: PI-Helsingør

Arrangør: PI-Helsingør Dansk Politiidrætsforbund Arrangør: PI-Helsingør Teglstrupløbet Tirsdag den 7. oktober 2014 Velkommen til Teglstrupløbet 2014 Sidste år var vi i Teglstruphegn Syd og i år skal løberne en tur i den vestlige

Læs mere

PROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort

PROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort PROGRAM 31 Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Forsvarets Gymnastikskole Målbeskrivelse. Efter gennemgang af programmet

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000 I medfør af 1, stk. 2, 6, og 32, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af omkostningskoder (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009

Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af omkostningskoder (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009 September 2009 Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009 1. Formålet med denne information Formålet med denne information er at oplyse kontohaverne i SKB/OBS om, hvilke

Læs mere

BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE

BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE Dette apparat er i overensstemmelse med følgende direktiver: Fabrikanten forbeholder sig ret til ændring af maskinen eller indholdet af manualen, uden forudgående

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 188 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 188 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 188 Offentligt N O T AT 13. februar 2015 Ref. LWE/AHK J.nr: 2014/2049-0010 Center for Forsyning Indstilling om godkendelse af omlægning af

Læs mere

Ansat ved Odense Vandselskab as 1. maj 1998. Renovering og nyanlæg af vandledning

Ansat ved Odense Vandselskab as 1. maj 1998. Renovering og nyanlæg af vandledning Carsten Hammer Ansat ved Odense Vandselskab as 1. maj 1998 Renovering og nyanlæg af vandledning Odense Vandforsyning Grundlagt 1853 Odense Vandselskab as Dannet i 1994 Navneskifte 1. januar 2010 til VandCenter

Læs mere

Trykskrift Nr 5072/DK/1204 RAPPORT

Trykskrift Nr 5072/DK/1204 RAPPORT Trykskrift Nr 5072/DK/1204 Elektriske udligningsforbindelser i landbrug LEVERANDØR AF SIKKERHED... Udarbejdet i samarbejde med Landbrugets Rådgivningscenter, Skejby Århus RAPPORT Formålet med rapporten

Læs mere

OLIERADIATOR 2000 W. med termostat, timer og blæser (400W) 9 ribber ART NR 330118 EAN NR 5709133311186 LÆS BRUGERMANUAL FØR BRUG.

OLIERADIATOR 2000 W. med termostat, timer og blæser (400W) 9 ribber ART NR 330118 EAN NR 5709133311186 LÆS BRUGERMANUAL FØR BRUG. LÆS BRUGERMANUAL FØR BRUG. VEND ALDRIG OLIERADIATOREN PÅ HOVEDET NÅR DEN ER I DRIFT! OLIERADIATOR 2000 W med termostat, timer og blæser (400W) 9 ribber ART NR 330118 EAN NR 5709133311186 1 SIKKERHEDSANVISNINGER

Læs mere

NMT - /40, 60, 80 NMT ER - /40, 60, 80 EGHN SMART - /60

NMT - /40, 60, 80 NMT ER - /40, 60, 80 EGHN SMART - /60 NMT - /40, 60, 80 NMT ER - /40, 60, 80 EGHN SMART - /60 Instruktion Installation 7340041 IMP Pumper erklære at disse produkter er i overensstemmelse med følgende EU-direktiver: CE Overensstemmelseserklæring

Læs mere

sensonic II / sensonic II radio energimåler med høj fleksibilitet

sensonic II / sensonic II radio energimåler med høj fleksibilitet sensonic II / sensonic II radio energimåler med høj fleksibilitet Innovativ mikrochipteknologi (ASIC) Spændingsforsyning: Batteri med 10 års levetid Pålidelig og lang levetid gennem afprøvet teknik Manipulationssikkerhed

Læs mere

Malerinden Kujahn Blask

Malerinden Kujahn Blask Malerinden Kujahn Blask Kujahn Blask Et naturtalent Det er fra slutningen af 1930'erne, at kunstneren Kujahn Blask for alvor ses besk~ftiget med malerkunsten. Og i hendes malerier fra dette tidsrum giver

Læs mere

AF 95.LF 95 TONEMODUL ,,' TYPE AF 95 er med ftinus til TYPE LF 95 er med pl,us til. stel.' er udstyret

AF 95.LF 95 TONEMODUL ,,' TYPE AF 95 er med ftinus til TYPE LF 95 er med pl,us til. stel.' er udstyret TYPE AF 95 er med ftinus til TYPE LF 95 er med pl,us til Det er kun type AF..95 der med siliciumtr:ansistorer.,,' TONEMODUL s.tel. stel.' er udstyret AF 95.LF 95 TEKNSKE DATA: Arbej dsspanding : 24 YoLt.

Læs mere