Forslag til Lokalplan 1007 Boligområde ved Ketting Parkvej syd for Harlev

Transkript

1 Redegørelse om byudvikling i OSD og NFI jf. retningslinje nr. 40 og 41 i statens vandplaner i relation til Forslag til Lokalplan 1007 Boligområde ved Ketting Parkvej syd for Harlev Indledning Alle landets kommuner skal redegøre for lokalisering af aktiviteter herunder byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og oplande til indvinding af drikkevand. Redegørelserne relaterer sig lovmæssigt til de statslige interesser i kommuneplanlægningen om drikkevandsinteresser. Det aktuelle planområde er en del af et perspektivområde, men planområdet vil ved tillæggets vedtagelse blive omfattet af kommuneplanens rammer og vil således blive et område der kan realiseres til til byudvikling, når der er gennemført lokalplanlægning herfor. Den øvrige del af perspektivarealet omfattes i princippet ikke af denne planlægning eller redegørelse for drikkevandsinteresser, idet perspektivarealer ikke er afklarede i forhold til statens interesser. Planområdet syd for Harlev ligger i et Område med Særlige Drikkevandsinteresser, i det følgende kaldet OSD. I det følgende redegøres der for følgende emner; Aarhus Kommunes planlægningsmæssige begrundelser for, hvorfor vi ønsker at byudvikle i OSD og indvindingsoplande for hele kommunen Beskrivelse og vurdering af kommunens forsyningssituation og overordnede indsats for beskyttelse af grundvandet Beskrivelse af grundvandsdannelse og sårbarhed indenfor selve planområdet, samt tiltag til sikring af beskyttelse af og fortsat dannelse af grundvand. I forbindelse med udlæg af arealer til byudvikling skelnes mellem tre typer af virksomheder og arealanvendelse set i forhold til deres grundvandstruende potentiale: Liste 1/ Tilladelseslisten: Boliger samt mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg. Liste 2/ Opmærksomhedslisten: Potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg, kendetegnet ved at have oplag af mobile forureningskomponenter som oliestoffer, pesticider og organiske opløsningsmidler. Liste 3/ Forbudslisten: Særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg, kendetegnet ved større oplag af mobile forureningskomponenter, der forholdsvis let udvaskes til grundvandet. 1

2 I den statslige udmelding til retningslinje nr. 40 og 41 i statens vandplaner er principperne for placering af byudvikling, industri og andre anlæg visualiseret således: Nedenfor oplistes udmeldingens generelle retningslinjer for udlæg af områder til bymæssig benyttelse: - Som hovedregel skal OSD og indvindingsoplande udenfor OSD friholdes for byudvikling - Liste 1 boliger og virksomheder kan anlægges i OSD, men kun i nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) under visse betingelser - Liste 2 virksomheder kan placeres i OSD områder, hvis der tilknyttes krav om grundvandsbeskyttelse. Liste 2 virksomheder må ikke anlægges i NFI, men eksisterende virksomheder kan udvides under visse betingelser - Liste 3 virksomheder kan ikke anlægges i OSD områder. Der kan dog foretages udvidelse af eksisterende Liste 3 virksomheder under visse betingelser. I NFI må Liste 3 virksomheder ikke udvides. Den statslige udmelding angiver en metode (trinmodel) til den påkrævede vurdering, som indebærer at der udarbejdes en redegørelse for forholdene i de enkelte arealudlæg I OSD og NFI. Desuden angives forslag til tekniske tiltag, som kan beskytte grundvandet. For nyudlæg i OSD og indvindingsoplande skal der redegøres i henhold til statens trinmodel. Et arealudlæg skal vurderes i forhold til om den nye anvendelse vil medføre mere eller mindre grundvandstruende aktiviteter på arealet og der skal redegøres for hvordan eller om dette kan undgås. Med grundvandstruende aktiviteter menes især risiko for spild af mobile forureningskomponenter såsom olie, organiske opløsningsmidler og pesticider. 1. Redegørelse om grundvandsbeskyttelse og forsyning i Aarhus Kommune Grundvandsredegørelsen er en teknisk redegørelse for grundvandsforholdene i Aarhus Kommune. Formålet med redegørelsen er at opfylde krav fra de statslige vandplaner, hvorefter der skal redegøres for grundvandsinteresser ved ændret arealanvendelse (bl.a. byudvikling) i områder 2

3 med særlige drikkevandsinteresser (OSD) eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Grundvandsredegørelsen er således et nødvendigt dokument i forbindelse med kommunal planlægning hvor de statslige grundvandsinteresseområder berøres. Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD udgør rygraden i den fremtidige vandforsyning, og er dermed en ramme for den målrettede grundvandsbeskyttelse. Inden for OSD og indvindingsoplande udpeges nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Disse arealer er særligt sårbare overfor forurening af grundvandet, og skal gives en høj grad af beskyttelse. Naturstyrelsen (Erhvervsstyrelsen pr ) er i gang med at færdiggøre kortlægningen af grundvandets sårbarhed i områder indenfor Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor OSD. Kortlægningen bliver endeligt afsluttet ved udgangen af Redegørelsen indeholder en oversigt over grundvandsinteresserne i Aarhus Kommune i forhold til vandplanerne, den nationale grundvandskortlægning samt kommuneplan Der er redegjort for kommunens overordnede vandforsyningsstruktur i form af almene vandværker og disses indvindingsoplande samt overordnede byudviklingstemaer. Redegørelsen belyser endvidere mere specifikt grundvandsressourcens kvantitet, kvalitet og udnyttelse samt beskrivelse af grundvandsbeskyttelse via planlægning og i form af tekniske tiltag. 2. Vandplanernes retningslinje 40 og 41 Vandplanernes retningslinje 40 og 41 omhandler grundvandsbeskyttelse og byudvikling. Formålet med retningslinjerne er igennem planlægningen at beskytte grundvandsressourcen, dels ved at sikre grundvandsdannelsen og forebygge forurening af grundvandet. Hovedreglen for OSD og indvindingsoplande er, at disse områder så vidt muligt skal friholdes for byudvikling og anden ændret arealanvendelse. NFI er særligt sårbart og skal derfor beskyttes ekstraordinært og som udgangspunkt skal byudvikling og/eller ændret arealanvendelse derfor ikke ske i NFI. Der findes dog undtagelsesmuligheder fra hovedreglerne og efter konkret vurdering kan kommunen afvige fra hovedreglerne. Grundvandsredegørelsen for kommunen er således et krav fra statslige side såfremt der gøres brug af undtagelsesmulighederne. Tekniske tiltag som er påkrævet for sikring af grundvandsbeskyttelsen skal beskrives ud fra en konkret risikovurdering af den ændrede arealanvendelse. Udmøntning af retningslinje 40 Retningslinje 40 er rettet mod lokalisering af konkrete virksomheder og anlæg, hvor der oplagres, håndteres eller anvendes mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter, (jf. bilag 1 fra udmeldingen). Retningslinje 40 omfatter placering og indretning af anlæg inden for allerede kommune- og lokalplanlagte - men endnu ikke udnyttede områder - erhvervsarealer i OSD og indvindingsoplande. Der skal efter gældende regler i alle tilfælde stilles krav og vilkår til indretning, drift og kontrol med aktiviteter, der indebærer en risiko for grundvandsforurening. Særligt grundvandstruende aktiviteter 3

4 (se evt. bilag 1 fra udmeldingen) må som udgangspunkt ikke placeres her. Der er en undtagelsesmulighed, se mere i trin 1 under udmøntning af retningslinje 41. Udmøntning af retningslinje 41 Retningslinje 41 er rettet mod byudvikling generelt, herunder anden ændret arealanvendelse i allerede kommuneplanlagte områder. Hovedreglen er, at OSD og indvindingsoplande så vidt muligt skal friholdes for byudvikling og anden ændret arealanvendelse. Ønskes der alligevel byudvikling og anden ændret arealanvendelse i disse områder, skal nedenstående trin-model følges i forbindelse med planlægningen for området. Trin-modellen er opbygget med: Trin 1 for byudvikling og anden ændret arealanvendelse inden for OSD og indvindingsoplande, men uden for nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) Trin 2 for byudvikling og anden ændret arealanvendelse inden for NFI Inden for hvert trin er beskrevet, til hvilke formål planlægning for byudvikling og anden ændret arealanvendelse er mulig og på hvilke vilkår. Inden for hvert trin er beskrevet, til hvilke formål planlægning for byudvikling og anden ændret arealanvendelse er mulig og på hvilke vilkår. 3. Drikkevandsinteresser i Aarhus Kommune Aarhus Kommune dækker i alt 470 km 2. Aarhus Kommune er omfattet af Vanddistrikt I - Jylland og Fyn, og gældende vandplaner for Aarhus Bugt, Randers Fjord og Horsens Fjord berører dele af kommunen, med Aarhus Bugt vandplanen som den dominerende, idet den dækker størstedelen af kommunen. Ud af kommunens 470 km2 udgør OSD 310 km2 eller 66 %. Hertil kommer indvindingsoplande udenfor OSD, som udgør ca. 21 km2. OSD er primært udpeget i den nordlige, vestlige og sydlige del af kommunen. Den centrale del af Aarhus by er således ikke udpeget som OSD, se kort 3.1. Indenfor OSD og indvindingsoplande udenfor OSD er ca. 40 % udpeget som NFI. Indvindingsoplandene til almene vandværker i Aarhus Kommune ses på kort 3.1. Oplandene er næsten alle fastlagt ved brug af grundvandsmodeller i forbindelse med Århus Amts eller Naturstyrelsens hydrogeologiske kortlægning. Dog er oplandene til Aarhus Vand A/S, Vibyværket og Stautrupværket afgrænset på grundlag af analytiske beregninger. I et større område syd for Brabranddalen er geologien så vanskelig at beskrive, at Århus Amt kun kunne udarbejde et samlet opland for 7 vandværker. Stort set hele OSD er dækket af indvindingsoplandene og kun i den nordlige del af kommunen er der væsentlige områder af OSD, som endnu ikke udnyttes til vandindvinding. Karakteristisk for indvindingsoplandene i kommunen er, at de i mange tilfælde ikke klart kan afgrænses fra hinanden og at de overlapper hinanden. Dette er en konsekvens af tætheden af boringer og en stor indvinding i forhold til grundvandsdannelsen. 4

5 Kort 3.1 viser OSD, NFI, indvindingsoplande og byområder i Aarhus Kommune 5

6 4. Geologi og grundvand Grundvandsressourcen Grundvandsressourcen i Aarhus Kommune er beskrevet i en række redegørelser fra Staten og det tidligere Aarhus Amt for Beder, Århus Syd, Hadsten, Ristrup, Aarhus Nord, Aarhus Vest, Solbjerg-Fillerup, Åbo, Stautrup og Storskoven-Østerby. Langt størstedelen af OSD i kommunen er færdigkortlagt og der mangler kun to områder, Djurs Vest og indvindingsoplande udenfor OSD. Djurs Vest kortlægningen er dog afleveret til kommunen og afgrænsningen af indvindingsoplande og NFI er således afsluttet. Der forventes ikke at komme ændringer i kortlægningen, før den udpeges i en bekendtgørelse. Det eneste område, hvor kortlægningen ikke kan betragtes som fuldstændig afsluttet, er for indvindingsoplande uden for OSD. Indtil kortlægningen for er færdig og udpeget i en bekendtgørelse, kan der dog kun planlægges i omfattede planområder, såfremt disse håndteres som værende NFI. Grundvandsforekomsterne i Aarhus Kommune udgøres i vid udstrækning af begravede dale med kvartært sandfyld og miocæne sandmagasiner. De begravede dale er adskilt af højtliggende plateauer med fedt, tertiært ler i den nordlige del, og kvartssand i den sydlige del. Dalstrukturerne er i løbet af istiderne blevet skåret ned i de tertiære aflejringer og efterfølgende fyldt op med forskellige aflejringer afsat af istidens gletsjere og af smeltevandet fra disse gletsjere. I de fleste tilfælde ses de begravede dale ikke i det nuværende landskab. 6

7 Kort 4.1 OSD (rød farve) og placeringen af indvindingsboringer (blå prikker). Størstedelen af drikkevandsindvindingen i Aarhus Kommune foregår fra begravede geologiske dale (blå farve), der er dannet og fyldt med sand gennem istiderne. 7

8 Figur 4.2. Tværsnit af den nordlige del af Aarhus Kommune fra Voldum til Skjød. Mod nordøst ligger kalken dybt og mod sydvest er tertiært ler gennemskåret af kvartære dale med fyld af sand og ler. Profilet er fra Hadsten-kortlægningen. Figur 4.3. Tværsnit af den sydlige del af Aarhus Kommune. Højtliggende plateauer med miocænt sand og vekslende tykkelse af beskyttende lerlag mellem nedskårne dale med sand og lerfyld. Områdets største og bedste grundvandsforekomster ligger således i de begravede dale, hvor der mange steder findes betydelige lag af vandførende smeltevandssand og grus, som er velegnede til indvinding af drikkevand. Syd for Solbjerg ligger desuden et stort tertiært sandmagasin mellem de begravede dale. Inden for Aarhus Kommune er det ikke muligt at finde betydelige udnyttelige grundvandsressourcer i og under den fede tertiære ler (markeret med blåt på figur 4.2 og 4.3). Grundvandsdannelse I Vandplanerne for Aarhus Bugt, Randers Fjord og Horsens Fjord, beskrives den kvantitative tilstand af grundvandsforekomsterne i Aarhus Kommune. Det konkluderes, at der sker en mulig overudnyttelse af ressourcen i deloplandene for Århus Bugt og Århus Å, og de høje udnyttelsesprocenter indikerer, at indvindingen måske ikke er bæredygtig på lang sigt. I delopland Århus Bugt udnyttes således 84 % af grundvandsdannelsen og i delopland Århus Å udnyttes 36,9 %. Generelt anbefales i vandplanerne, at udnyttelsesgraden højest må være 35 %. 8

9 Figur 4.4. Nuværende kvantitativ tilstand for regionale grundvandsforekomster (til venstre) og dybe grundvandsforekomster (til højre) for hovedopland Århus Bugt. Jf. vandplan Århus Bugt 1.7. Aarhus Kommune har igangsat et projekt, som skal belyse vandbalancen i hele kommunen nærmere, herunder grundvandsressourcens størrelse. Projektet skal primært benyttes i forbindelse med forlængelsen af tilladelser til vandindvinding, herunder især Aarhus Vand A/S tilladelser, som skal fornyes I Projektet forventes færdigt i starten af Vandforsyningsstruktur Vandforsyningen i Aarhus Kommune varetages af 30 almene vandforsyninger samt fire ikkealmene vandforsyninger og knap 250 husstande med egen boring (enkeltindvindere). Vandindvindingen sker decentralt fordelt i hele kommunen. Aarhus Vand indvinder langt størstedelen med knap 16 mio m3/år ud af godt 18 mio m3/år i Kort 4.5 viser forsyningsområder i kommunen og Aarhus Vand forsyner Aarhus By, hvor langt størstedelen af indbyggerne bor. Indvindingen af drikkevand foregår hovedsagelig fra de begravede dale i Aarhus Kommune, som det ses i figur

10 Figur 4.5. Kort over Aarhus Vand A/S og private almene vandværkers forsyningsområder i Aarhus Kommune plus byudvikling 10

11 Vandindvinding og forsyningsprognose For at kunne vurdere forsyningskravene ved de enkelte vandforsyninger frem til 2050, er der i forslag til Vandforsyningsplanen for udarbejdet en prognose for vandforbruget. Prognosen bygger på Aarhus Kommunes egne tal for befolkningstilvæksten suppleret med viden om specifikke lokale forhold fra vandforsyningerne selv. Prognosen forudsætter et enhedsforbrug på 40 m3/pers/år fra Til sammenligning var enhedsforbruget i m3/pers/år og målet i Vandforsyningsplan var 41 m3/pers/år. Figur 4.6 viser sammenhængen mellem befolkningstal og vandforsyningernes reelle vandindvinding fra 1982 og frem til 2013 samt en fremskrivning af både befolkningstal og indvinding til Faldet i indvinding fra slutningen af 1980 erne til 2011 skyldes øget beskatning, individuel afregning med egen måler samt lukning af flere virksomheder med stort vandforbrug f.eks. Ceres Bryggeriet. Figur 4.6. Figuren viser sammenhængen mellem befolkningstal og vandforsyningernes reelle vandindvinding fra 1982 og frem til 2013 samt en fremskrivning af både befolkningstal og indvinding til Summen af tilladelserne til almene vandværker er ca. 25,5 mio m 3 (Aarhus Vand A/S, 22,2 mio m3, øvrige almene vandværker 3,3 mio m 3 ). Der forventes således ikke at være anledning til at forøge den samlede tilladelse til vandindvinding, på trods af det øgede befolkningstal. Vandindvindingen forventes fortsat at kunne ske inden for Aarhus Kommunes grænser, under forudsætning af at en effektiv grundvandsbeskyttelse sørger for, at alle de eksisterende kildepladser også fremover kan anvendes til drikkevandsproduktion efter en simpel vandbehandling. Grundvandsressourcens kvalitet Kvaliteten af grundvandet er overvejende god i Aarhus Kommune. Der er dog især problemer med forekomst af pesticider i grundvandet, idet der måles indhold af pesticider i ca. 1/3 af alle boringer og i ca. 1/6 af alle boringer overskrides grænseværdien for drikkevand for pesticider. I drikkevandet, som sendes til forbrugerne, er der ikke overskridelser afgrænseværdierne for 11

12 indholdet af pesticider og målet er, at drikkevandet ikke indeholder målbart indhold af pesticider. Godt 1/4 af alle pesticidfund stammer fra godkendte eller regulerede pesticider, som pt sælges i Danmark. På kort 4.7 ses, hvor der er fundet pesticider i grundvandet I Aarhus Kommune. Figur 4.7 Boringer med pesticidfund Nitrat kan forekomme i det terrænnære grundvand og giver primært problemer i forhold til indvindingen fra korte boringer, hvilket normalt sker til enkelthusholdninger med egen indvinding. Nitraten vil dog efterhånden kunne trænge længere ned i grundvandet og give problemer for de almene vandforsyninger, men dette håndteres i kommunens indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse derfor maksimalt tillades en nedsivning af nitrat på 50 mg/l nitrat, hvilket svarer til grænseværdien for drikkevand Stort set hele vandforsyningen sker fra de dybereliggende magasiner. I den vestlige del af kommunen er der naturligt et højt indhold af arsen i grundvandet, hvilket betyder, at der på to vandværker i Harlev er iværksat særlig rensning for arsen. 12

13 På flere lokaliteter i OSD er der forureninger af jord og grundvand. Det er Region Midtjylland der står for indsatsen overfor grundvandstruende forureninger, således at den statslige grundvandskortlægning og regionens jordforureningskortlægning følges ad. Øvrige miljøfremmede stoffer som klorerede opløsningsmidler, benzin- og olieprodukter har kun i mindre grad givet problemer for de almene vandforsyninger. Dette hænger blandt andet sammen med, at de tidligere indvindinger i selve Aarhus by, hvor der er mange kilder til forurening med øvrige miljøfremmede stoffer, er flyttet til det åbne land i OSD. Naturlig beskyttelse og nitratfølsomme indvindingsområder Indvindingen i Østjylland foregår generelt fra dybe dale, som efterfølgende er dækket af materiale fra istiderne. Den naturlige beskyttelse af grundvandet hænger især sammen med forekomsten af lerlag over grundvandsmagasinerne. Lerlagstykkelser som er større end 15 m ler yder relativ god beskyttelse overfor nedsivende forurening og modsat yder lerlag mindre end 15 m kun nogen eller ringe beskyttelse. De steder, hvor lerlaget er tykt, siver vandet langsomt ned gennem jorden, og hvor der ikke er lerlag af betydning, sker en hurtigere nedsivning af vand og mange forureningskomponenter, hvilket gør områderne sårbare overfor forurening. Områder som er sårbare overfor nitrat benævnes nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), og er stort set sammenfaldende med områder, som er sårbare overfor andre typer forurening. NFI benyttes af Naturstyrelsen som et mål for grundvandets sårbarhed overfor nitrat, men benyttes også til generelle sårbarhedsvurderinger. Dette skyldes, at NFI er udpeget som områder med ringe lerlag og dermed stor grundvandsdannelse, hvorved risikoen for forurening er størst for mange forurenende stoffer her. Den samlede udstrækning af NFI i Aarhus Kommune er ca. 121 km2, hvilket svarer til ca. 40 % af OSD og ca. 29 % af hele kommunens areal. 5. Beskyttelse af grundvandet Aarhus Kommunes Vand Vision 2100 Aarhus Kommune vedtog i 2009 Vand Vision 2100, som fastlægger, at Aarhus Kommune, som i dag, også fremover skal være selvforsynende med drikkevand. Indvindingen af grundvand til drikkevandsproduktionen skal således ske inden for kommunens grænser. Det stiller høje krav til beskyttelsen af grundvandet og der arbejdes via planlægning og forvaltning med mange tiltag til at sikre dette. 13

14 Kort 5.1 Den lyseblå afgrænsning viser OSD og NFI i Aarhus Kommune 14

15 Indsatsplaner Det væsentligste element i kommunens grundvandsbeskyttelse er indsatsplaner. Århus Amt vedtog i 2006 indsatsplaner for områderne Ristrup, Kasted, Truelsbjerg, Elsted og. Aarhus Kommune har siden vedtaget indsatsplanerne for Beder og er i gang med at udarbejde indsatsplan for Stautrup-Åbo. De sårbare arealer i Aarhus Kommune udgør 121 km2. Heraf ligger en del i byområder, er ejet af kommune, stat, vandforsyning eller er på anden måde allerede beskyttet mod pesticider og høj nitratudvaskning. Der er således 71,9 km2 tilbage, som via indsatser skal beskyttes overfor pesticider og eventuelt nitrat via aftaleindgåelse i forbindelse med indsatsplanlægningen. Aarhus Kommune og vandværkerne har i en årrække gennemført beskyttelsestiltag, der skal hindre, at grundvandet forurenes yderligere med pesticider. Vandværkerne har således indgået aftaler med landbrug om at undgå brug af pesticider. Disse frivillige aftaler har dog vist sig ikke at give den nødvendige beskyttelse hurtigt nok og kommunen har i sine nye indsatsplaner varslet, at rådighedsindskrænkninger efter Miljøbeskyttelseslovens 26 a vil blive taget i anvendelse, hvor der ikke kan indgås frivillige aftaler. Der er vedtaget en indsatsplan for Beder indsatsområde, hvor brugen af påbudsmuligheden er vedtaget af Byrådet, og endnu en plan, for Stautrup-Åbo, i den sydvestlige del af kommunen har netop været i offentlig høring. De resterende indsatsplaner vil blive vedtaget senest I 2017, hvorefter samme beskyttelsesniveau vil være gennemført i hele OSD i Aarhus Kommune. I kommunens indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse tillades maksimalt en nedsivning af nitrat på 50 mg/l nitrat, hvilket svarer til grænseværdien for drikkevand. Hvis der er behov, forventer kommunen, på tilsvarende vis som ved forurening med pesticider, at indgå aftale om eller påbyde nedsættelse af nitratudvaskningen i medfør af miljøbeskyttelseslovens 26 a. I forbindelse med at Aarhus Kommune vedtager indsatsplaner udlægges der boringsnære beskyttelsesområder omkring alle almene vandforsyningsboringer. I disse områder kan der stilles særlige krav til grundvandsbeskyttelsen for at forhindre forurening af boringer ved fx spild eller uheld. Tæt på boringen vil der som følge af indvindingen, kunne ske en hurtig transport af forurenende stoffer til boringen. Aarhus Kommune vil inden for de boringsnære beskyttelsesområde anvende Miljøbeskyttelseslovens 24 til at meddele forbud eller påbud for at fjerne risiko for forurening. 6. Planlægningsmæssig begrundelse for, hvorfor Aarhus Kommune ønsker at byudvikle i OSD Aarhus har en relativ stor befolkningstilvækst. Kommuneplan 2009 og Kommuneplan 2013 er baseret på, at vi vil imødekomme en befolkningstilvækst svarende til ca indbyggere i perioden fra 2009 frem til Denne vækst svarer reelt kun til en moderat forøgelse af væksthastigheden i forhold til de seneste år. Siden 2009 har befolkningstilvæksten været på ca flere indbyggere, og alene i 2013 næsten En af kommunens overordnede målsætninger er at skabe bæredygtige byer med god tilgængelighed for alle trafikarter, men særligt med god forsyning af kollektiv trafik. Det bærende 15

16 princip er derfor, at de nye byer og større byvækstområder er lokaliseret langs eksisterende byakser med god adgang til det overordnede vejnet, baner og hovedstisystemer. Herved udnyttes de større offentlige investeringer i infrastruktur og kollektiv transport bedst muligt, hvilket er en væsentlig planlægningsmæssig interesse for Aarhus Kommune. Fysisk set kommer målsætningen til udtryk gennem et bymønster med vækstområder i en geografisk afbalanceret fordeling i henholdsvis den nordlige, vestlige og sydlige del af kommunen i overensstemmelse med kommunens overordnede fingerplan. Udbygning af de eksisterende fingre i bystrukturen er baseret på en sammenhængende planlægning med klare grænser mellem by og land og god udnyttelse af de offentlige investeringer. I bymønsteret lægges desuden vægt på nærhed til rekreative arealer og hensyntagen til blandt andet kulturmiljø, natur-, landskabs-, landbrugs- og drikkevandsinteresser. Nye byer tilstræbes således også lokaliseret udenfor sårbare grundvandsområder, men i Aarhus er dét, som nævnt, vanskeligt. Det fremgår af de statslige interesser i kommuneplanlægningen, at OSD som udgangspunkt skal friholdes som byvækst. Men også at OSD kan udnyttes til byudvikling eller anden ændret arealanvendelse, såfremt andre alternativer er overvejet og ikke fundet hensigtsmæssige. I det følgende redegøres der for kommunens overvejelser med hensyn til at finde alternative arealer. Udover kommunens egne overvejelser og interesser, skal kommunerne tilse at planlægningen er i overensstemmelse med en række øvrige udmeldte statslige interesser i kommuneplanlægningen. Den statslige udmelding af emner i kommuneplanlægningen samt udpegningen af geografiske områder, skal blandt andet at sikre at visse typer områder friholdes for byggeri og byudvikling - med mindre der er vægtige planlægningsmæssige interesser for at bygge her. I overensstemmelse med de statslige interesser, finder Aarhus Kommune det vigtigt at friholde eksempelvis skove, kystnærhedszonen og særligt værdifulde landbrugsområder, for byudvikling. Vi ser os nødsaget til i stedet at finde løsninger til bæredygtig byudvikling i andre områder med statslige interesser, nemlig områder med drikkevandsinteresser, idet vi mener at det er muligt at byudvikle her samtidig med, at grundvandet beskyttes. Ud fra forskellige afvejninger og vurderinger af, om der eventuelt kan være alternative lokaliseringsmuligheder for byudvikling udenfor OSD og NFI, mener Aarhus Kommune at vi via planlægningen kan sikre byudvikling, der samtidig tager hensyn til grundvandet, hvorimod det kan være vanskeligt at sikre eksempelvis klare grænser mellem land og by, åbne kyststrækninger, biodiverse skove eller bæredygtigt landbrug, samtidig med, at der sker byudvikling i disse områder. 16

17 I faktaboksen Arealer i tal og kort 6.2 kan ses en opgørelse over, hvor store dele af Aarhus Kommunes areal der udgøres af henholdsvis: skove kystnærhedszone særligt værdifulde landbrugsområder områder med drikkevandsinteresser - eller allerede er eksisterende by Som det fremgår af kort 6.2 er langt størstedelen af de ubebyggede arealer i kommuneplanen beliggende i OSD. Der er i juni 2015 foretaget en opgørelse af restrummeligheden, hvoraf det fremgår, at der aktuelt er 663 ha ubebyggede boligarealer og 789 ha ubebyggede erhvervsarealer. Perspektivarealer indgår ikke i opgørelsen og er heller ikke vist på kort 6.2. Opgørelsen og kortet har til formål at vise, at selvom vi som udgangspunkt fortsat ønsker at friholde de førnævnte områder for byudvikling, kan vi i Aarhus Kommune ikke rumme befolkningstilvæksten og understøtte den med god infrastruktur, uden at inddrage områder med statslige interesser. Heller ikke selvom Aarhus Kommune satser på byudvikling i form af fortætning af den eksisterende by og på at lave få nye, tætte byer på bar mark. Ud fra ovennævnte argumentation ser vi os derfor nødsaget og i stand til at byudvikle i områder hvor der er drikkevandsinteresser - under behørig hensyntagen til grundvandet, naturligvis. I områder med særlige drikkevandsinteresser skal der gøres en målrettet, ekstra indsats for at beskytte grundvandet, gennem forebyggelse af forurening, ved at fjerne eksisterende forurening og for generelt at sikre, at der også i fremtiden dannes tilstrækkeligt grundvand til at kunne forsyne os med rent drikkevand. Aarhus Kommune vil sikre varetagelsen af denne statslige interesse gennem bestemmelser i planforslaget om, hvilke anvendelser, der må være i det aktuelle planområde, bestemmelser om oplag af farlige stoffer samt om udformningen af regnvandsbassiner jævnfør den statslige udmelding om vandplanernes retningslinje 40 og 41. Den statslige interesse om at beskytte grundvandsressourcerne er fuldt ud forenelig med kommunens Vandvision

18 Kort 6.1 Størstedelen af Aarhus Kommune ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser 18

19 Kort 6.2 Restrummelighed til byudvikling i udlagte rammeområder sammenstillet med OSD og indvindingsoplande samt skov, eksisterende by og landbrugsarealer 19

20 Arealer i tal Aarhus Kommune dækker i alt 470 km 2. OSD omfatter cirka 300 km 2 heraf. Således er der kun 170 km 2 af kommunens område, der ikke er i OSD (eller NFI), hvoraf 90 km 2 ligger indenfor kystnærhedszonen. Ud af de 300 km 2, som er OSD er ca. 40 % tillige NFI, så selv om vi bygger tættere i den eksisterende by og undlader at udlægge nye byvækstarealer i forhold til de arealer, der blev fastlagt i Kommuneplan 2009 (og gentaget i Kommuneplan 2013), kan kommunens store vækst ikke alene rummes på arealer udenfor NFI og OSD. Af de 170 km 2, der ikke er OSD, er der kun 100 km 2, som ikke allerede ligger i byzone. Hvis eksisterende skovområder fraregnes disse 100 km 2, er der kun 82 km 2 tilbage. Hvis arealerne i kystnærhedszonen trækkes herfra, er restarealet 50 km 2, hvoraf de 25 km 2 er udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder, og beliggende langt uden for bymønsteret. Der er således 25 km 2 tilbage som ikke ligger i OSD, er kystnærhedszone, værdifuldt landbrugsområde, skov eller allerede er byzone. Størstedelen af dette restareal er dog udpeget som væsentlige områder til håndtering af overfladevand. På den baggrund er der kun ganske få mulige byudviklingsområder i Aarhus Kommune, som ikke ligger i et OSD eller er omfattet af andre planlægningsmæssige begrænsninger, herunder de øvrige statslige interesser i kommuneplanlægningen. Da en meget stor andel af kommunens arealer ligger indenfor OSD, og ca. 40 % tillige indenfor NFI, kan kommunens store vækst ikke alene rummes på arealer udenfor NFI og OSD. Det er realiteten, selvom den eksisterende by genanvendes til tættere byggeri og selvom byvæksten fastholdes indenfor de arealer, der blev fastlagt i Kommuneplan

21 7. Planlægningsmæssig begrundelse for byudvikling i det konkrete planområde Ud over de udviklingspotentialer, der blev fastlagt tilbage i Kommuneplan 2009, blev der ikke peget på muligheder for flere eller nye byvækstarealer i Kommuneplan Dog blev der i forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplan 2009 stillet i udsigt, at der ville kunne gennemføres en særskilt planlægning for arealet syd for Ketting Parkvej i Harlev til boligformål. Der er derfor udarbejdet et forslag lokalplan og kommuneplantillæg. Allerede i december 2001 vedtog Aarhus byråd at fastholde et ændringsforslag om at udtage området af kommuneplanen. Arealet indgik i den vedtagne Regionplan 2001, men ikke i Regionplan 2005, da Århus Kommune ikke havde interesse i byudviklingen på arealet på det tidspunkt. I 2009 blev der i forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplan 2009 stillet i udsigt, at der ville kunne gennemføres en særskilt planlægning for arealet syd for Ketting Parkvej i Harlev til boligformål forudsat at lokalsamfundet bakker op om projektet. Der er i foråret 2011 fremsendt en konkret ansøgning om at området inddrages i byudviklingen. Teknik og Miljø har anmodet om, at ansøgningen ledsages af synspunkter fra lokalsamfundets repræsentanter. Harlev Fællesråd bakker op om projektet. Den nuværende planlægning i form af kommuneplantillæg og lokalplan for arealet, der er beliggende i OSD har baggrund i en anmodning om en lokalplan for området. En bygherre ønsker at genanvende en allerede bebygget struktur en nedlagt drivhusbebyggelse syd for Harlev. Arealet svarer til en række andre bebyggede arealer i randen af de eksisterende byområder, der blev medtaget i byudviklingen i forbindelse med Kommuneplan Området er i dag beliggende i åbent land i landzone og er ikke omfattet af kommuneplanens rammer. Området omhandler et mindre nedlagt gartneri, der er beliggende ved Ketting Parkvej 7-9 syd for Harlev. Området har en størrelse på ca. 4,4 ha og er i dag tæt bebygget med drivhuse, samt enkelte boliger. Drivhusene er i forfald og en omdannelse af området til boligområde, vil dermed løfte områdets kvaliteter væsentligt. Mod nord grænser området op til Ketting Parkvej og boligområderne i den sydlige del af Harlev by. Den mindre befærdede Tåstrupvej ligger parallelt med Stillingvej, og danner områdets østlige grænse. Området omkranses af det åbne land mod syd, øst og vest. Mod vest afskærmes området også af et beskyttet dige. Derudover skråner området let mod syd. Da området skråner mod syd, vil der være mulighed for, at bevare udsigten over det åbne land mod syd og øst med sigtelinjer både fra boligområderne og fra de fælles opholdsarealer. Ud fra en byplanmæssig vurdering om afrunding af Harlev mod det åbne land og en ændret anvendelse fra nedslidt gartneri til boligområde, vurderer Aarhus Kommune, at området kan undergå en revitalisering med en ny og mere homogen fremtoning, som understreger Harlev 21

22 som en by midt i en langstrakt ådal. Adskillelsen i ådalslandskabet mellem Harlev og Tåstrup bliver opretholdt, da der mellem de to byer fortsat vil være ca. 700 m åbent land. Dette indgår i kommuneplanens hovedstruktur som bynært landskab. 22

23 Kort 7.1 Letbane og bymønster vist i sammenhæng med drikkevandsinteresser. Planområdet er vist med grønt. 23

24 8. Redegørelse om grundvandsbeskyttelse og -forsyning indenfor selve planområdet syd for Ketting Parkvej i Harlev Grundvand og indvinding Lokalplanområdet er beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og i indvindingsoplandet til Harlev-Framlev Vandforsyning der er vigtig for forsyningen af Aarhus Kommune med rent drikkevand. Lokalplanområdet har således store grundvandsinteresser. Der er vedtaget en indsatsplan til beskyttelse af grundvandet,indsatsplan Åbo. Planen er i gang med at blive revideret i en samlet indsatsplan for et større område, Stautrup-Åbo Byudviklingen må ikke udgøre en væsentlig risiko for forurening af grundvandet og i områder der er udpeget som OSD og ifølge vandplanretningslinje 41 må der ikke etableres grundvandstruende aktiviteter og/eller anlæg heri. Lokalplanområdet er planlagt til private boligformål (enkelte parceller, rækkehuse o.lign. som optræder på tilladelseslisten vandplanretningslinjerne) og boligerne skal afløse en mellemstor gartnerivirksomhed. Dette skift i arealanvendelse vurderes som værende mindre truende og til fordel for grundvandsbeskyttelsen. Risikoen ved den nye arealanvendelse med boliger vurderes ikke at udgøre en væsentlig trussel mod grundvandet idet grundvandsbeskyttelsen reguleres med den generelle OSD beskyttelse samt lokalplanens bestemmelser og anbefalinger, som nævnt nedenfor. Veje, vende- og parkeringspladser skal etableres med tætte belægninger, og afvanding fra disse skal føres til regnvandsbassin hvorfra nedsivning ikke må ske i OSD (de udføres med tæt membran) Regnvand i øvrigt må nedsive fra terræn, f.eks. via regnbede, grøfter og lignende. Øvrige vilkår stilles i forbindelse med nedsivningstilladelse se afsnit om Teknisk Forsyning. Gartneriets forsyningsboringer skal sløjfes Der kan lokalt være geologiske forhold som betyder, at forurening af grundvandsmagasinerne kan finde sted ved spild og uheld med miljøfremmede stoffer. Derfor bør der ikke anvendes pesticider eller forekomme anden form for forurening i området, som ved nedsivning kan forurene grundvandet. Boliger/lodsejere i området bør desuden være opmærksom på nedsivningsrisiko ved oplagring og håndtering af forurenende stoffer så som f.eks. opløsningsmidler, som er meget mobile i jord, og som selv i relativt små mængder udgør en væsentlig forureningsrisiko. For grundvandsbeskyttelse i OSD henvises der til Aarhus Kommunes redegørelse for grundvandsinteresser (2015), kommuneplanen Aarhus Kommune (2013) samt indsatsplan Stautrup- Åbo (2015). Grundvandsbeskyttelsen tager udgangspunkt i retningslinjerne 40/41 (2012) fra Statens vandplaner samt statens grundvandskortlægning som er afsluttet i området. 24