Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning

Transkript

1 Temadag om Vandhandleplaner Samtænkning af klimatilpasning og vandplan 2 - en ønskeseddel v/inge Halkjær Jensen Aarhus Vand A/S Tekstslide SPLASH - 1 layout Skift layout: Højreklik på slidet / layout og vælg dit layout Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning Vandplaner. Konkrete krav: Forbedret spildevandsrensning for ca. 10 ejendomme i det åbne land. Kommuneplan Hensigserklæringer omkring klimatilpasning. Næste Kommuneplan vil få temaet VAND VandVision Fælles retningslinjer med udgangspunkt i Klimaændringer, befolkningstilvækst (75.000), og helhed i vandkredsløbet. ER så småt ved at blive implementeret - på planlægningsniveau. Spildevandsplan Klimatilpasning, Separeringsstrategi og indførelse af LAR-områder/LAR-håndbog Vandforsyningsplan Beskriver vandforsyningsstrukturen. Aarhus Vand A/S virksomhedsplan strategi bestående af en række delstrategier herunder strategi for Håndtering og drift af det samlede vandkredsløb 1

2 Vandkredsløbet et eksempel på en opdelt lovgivning og en opdelt drift (og oversigten er LANGT fra udtømmende) Grundvand, beskyttelse og indvinding Forsyningsselskaber kommunale/private Øvrige indvindere (virksomheder, landbrug, gartnerier etc.) Landbruget beskyttelse af grundvand Borgere beskyttelse af grundvand Vejforvaltere - grundvandshensyn Etc. Drikkevand, produktion og distribution Forsyningsselskaber kommunale/private Borgere Arealforvaltning det åbne land (klima) Landbrug Skovejere Etc Spildevandsrensning Forsyningsselskaber Virksomheder Borgere Etc. Våd natur vandløb, sø, mose, hav Statslige driftsforvaltere? Kommunale driftsforvaltninger Private bredejere Landbruget Pumpe / digelaug Interesseorg. (lystfiskere) Etc. Byens regnvand Drift varierer fra almindelig regn til skybrud Forsyningsselskaber kloakanlæg Kommunal vejafdeling vejvand Borgere/forretningsdrivende private anlæg Brandvæsen/miljøvagt beredskab Evt. forsikringsselskaber En ny sluse??? Etc. 2

3 Tekstslide SPLASH - 1 layout Skift layout: Højreklik på slidet / layout og vælg dit layout Klimatilpasning i Aarhus gennem 30 år.. En systematisk sanering af kloakanlæggene siden 1990 Opdimensionering af kloakanlæggene for at undgå kælderoversvømmelser siden : Funktionspraksis for kloakanlæg, serviceniveau og klimatillæg Fjernelse af en række større spildevandsoverløb i Aarhus midtby og etablering af ca m3 bassinvolumen Samstyring af kloaksystem og renseanlæg - RADAR - observationer Separeringsstrategi LAR-teknologi (Spildevandsplan & håndbog Tekstslide SPLASH - 1 layout Skift layout: Højreklik på slidet / layout og vælg dit layout Den 28. august 2012 ved Lystrup søndag morgen. Mellem punkt B og C gav det store problemer O. 50 mm regn (100 års hændelse) O. 450 henvendelser Mange aktører i spil - Brandvæsenet/Falck - Vejdirektoratet - Politiet - Miljømyndigheden - Forsikringsselskaberne - Kommunens Vejafdeling - Aarhus Vand -.og sikkert mange flere 3

4 Tekstslide SPLASH - 1 layout Skift layout: Højreklik på slidet / layout og vælg dit layout Klimatilpasning og vandplanen Lidt til ønskelisten: Rammer, der understøtter helhedsorienteret drift af hele vandkredsløbet ved såvel hverdagsregn, designregn og skybrud Hydrauliske sammenhænge skal samtænkes og sikres under alle regnsituationer Klimatilpasning er/bliver dyrt for alle parter, og vi skal have det mest mulige ud af investeringerne Samfundsøkonomisk optimale løsninger undgå suboptimeringer og enkeltinteresser Tekstslide SPLASH - 1 layout Skift layout: Højreklik på slidet / layout og vælg dit layout Samfundsøkonomisk optimale klimaløsninger - 2 eksempler: To eksempler: LAR løsninger på Sandbjergvej Klimasikring af Aarhus Midtby 4

5 Case I Sandbjergvej traditionel separat kloakering contra regnhåndtering på egen grund Problemstilling Aarhus Kommune har udarbejdet et tillæg til spildevandsplanen for et område med 39 ejendomme, der gør det muligt at udtræde af kloakforsyningen for regnvand. 16 ejendomme håndtere allerede helt eller delvist deres eget regnvand i dag. Det er konstateret, at det er fysisk muligt at nedsive regnvand på egen grund/nærmiljøet Så det administrative grundlag og de miljømæssige forhold er tilstede for at implementere LARløsninger på egen grund, altså et alternativ til separatkloakering for området! Hvad er de økonomiske forhold ved henholdsvis separat kloakering og regnvandshåndtering på egen grund i dette område? - og hvilke muligheder er der for at implementer den mest fordelagtige løsning økonomiske og miljømæssige? Case I Sandbjergvej samfundsøkonomi Resultat af samfundsøkonomisk beregning (tidshorisont 25 år) Lokal afledning Traditionel separat 39 grunde kloakering Anlægsinvesteringer Drift og vedligehold Samlet Note: Beregnet i henhold til Finansministeriets gældende (juni 2012) vejledning for samfundsøkonomi. NIRAS beregninger. Der er dermed en samfundsøkonomisk gevinst på mellem 1,9 og 2,4 mio. kr. hvis alle ejendommene selv håndterer deres regnvand. 5

6 Case I Sandbjergvej samfundsøkonomi Separat kloakering Forsyningen: Anlægsudgift kr. Grundejerne: Udgift til tilslutning kr. Lokal afledning Forsyningen: Tilbagebetaling af tilslutningsbidrag til grundejerne kr. Grundejerne: Anlæg og drift af faskiner samt indtægt i form af modtaget tilbagebetaling af tilslutningsbidrag vil højst medføre en omkostning på kr. set over en 25 årig periode. Dette svarer i gennemsnit til godt kr./husejer/år. Dette beløb kan reduceres eller ligefrem blive en gevinst hvis grundejeren selv står for vedligehold. Det er således både samfundsøkonomisk rentabelt at etablere LAR frem for separat kloakering og mest økonomisk fordelagtigt for dels grundejere og forsyning. På trods af dette risikeres at nogle grundejere vælger ikke at tage imod Aarhus Vands tilbud om delvis afkobling. Case I Sandbjergvej lovgivningsmæssige barrierer Efter miljøbeskyttelsesloven 28. stk. 4 har den enkelte grundejer pligt til at tilsluttes sig et spildevandsanlæg (TILSLUTNINGSPLIGT) når stikledningen er ført frem til grunden. Regulering af tilslutningspligten er udmøntet i Spildevandsbekendtgørelsens kap. 5, hvoraf det fremgår at grundejeren selv skal betale for tilslutningen til den offentlige kloak I forlængelse af ovenstående følger en TILSLUTNINGSRET, således at borgen har ret til at tilslutte sig kloaksystemet, hvis stikledningen er ført frem til grundgrænsen. Ophævelse af tilslutningsret og tilslutningspligt kan ske under visse betingelser hvor en grundejer så har mulighed for helt eller delvis at udtræde af det offentlige kloaksystem. Det kræver dog at en tilladelse fra kommunalbestyrelsen som kun kan meddeles hvis forudsætningerne er opfyldt jf. Spildevandsbek. Kap. 6 11, stk. 1-4., hvor stk. 2 siger der er enighed herom mellem grundejeren og kommunalbestyrelsen. Pointe: Nuværende forudsætninger/betingelser sikrer at kloakforsyningen fortsat kan fungere forsvarligt samt at en grundejer ikke tvinges til selv at håndtere sit regnvand, hvis han ikke ønsker det. Ønske: Fravalg af frivillighedsprincip (tvungen delvis udtræden). Mulighed for at binde grundejerne til en optimal løsning (eks. LAR) Vandplan: De økonomisk optimale klimaløsninger indebærer også løsninger på borgerens egen grund 6

7 Case II Separeringsstrategi og forsinkelse af regnvand (by opland) Problemstilling Der er planlagte separat kloakering for Aarhus by, hvilket betinger en omfattende etablering/udbygning af bassiner i Aarhus by, da de kloakerede områder skal overgå fra fælles til separat system. For spildevandsoplande i Aarhus by med udledning til Aarhus Å systemet skal der derfor bruges et volumen (og areal) til forsinkelsesbassiner for håndtering af regnvand i selve byen. Opstrøms Aarhus Å ligger Brabrand sø og Årslev Engsø, som har et naturligt bufferpotentiale i forhold til håndtering/tilbageholdelse af vandmængder/nedbør, som f.eks. skybrud Systemet oversvømmes allevel ofte i vinterhalvåret Formålet er at fastlægge omkostninger ved at flytte noget af forsinkelsesvolumenet fra kloakoplande til et forsinkelsesvolumen i søsystemet. Klima trusler Aarhus Midtby: Årslev Engsø og Brabrand Sø Aarhus Å Gammet fællessystem Aarhus Midtby skal separatkloakeres Aarhus bugt Ny sluse Der skal under alle omstændigheder være et bassinvolumen i Aarhus Midt by men det samlede volumen kan reduceres hvis noget af vandet tilbageholdes længere oppe i vandsystemet Case II Separeringsstrategi og forsinkelse af regnvand (By opland) Økonomi by Opland i Aarhus by med udledning til Aarhus Å systemet Fysiske bindinger Red. Areal ha Åbne bassiner Lukket bassiner Samlet Alternativ I (50:50) m m m3 Alternativ II (åbne bassiner) m m3 Forudsætninger: Regnvandsbassiner. Generelt regnes med 450 m3 bassinvolumen/reduceret ha. i Aarhus Kommune (indeholder også vådt volumen til rensning af regnvand) Her er det beregnet hvad det koster at etablere 200 m3 bassinvolumen /red./ha. Der er allerede etableret ca m3 bassinvolumen til fællesvand i Aarhus Å oplandet. Uanset hvilken løsning der vælges (by land) skal der etableres et vist bassinvolumen og vandveje i Aarhus Midtby 7

8 Scenarie Oversvømmet areal (ha) Reservoirkapacitet (mio. m 3 ) Oversvømmet Natura 2000 areal (ha) Antal oversvømmede ejendomme/matrikler Scenarie 0 - Nuværende normal situation 261 ha 3,4 - - Scenarie m Scenarie m 500 ha 7, ha 13, Vurdering af konsekvenser ved hævning (+ 1m og +2m) af vandspejl i Årslev Engsø og Brabrand Sø Tekstslide SPLASH - 1 layout Skift layout: Højreklik på slidet / layout og vælg dit layout Case II Separeringsstrategi og forsinkelse af regnvand (By opland) Derudover er der en række afledte gevinster ved åben håndtering af regnvand i oplandet. Eksempler på de afledte gevinster er: Områdets rekreative værdier øges. Undersøgelser peger på at den rekreative værdi er i størrelsesordenen mio. kr./ha. Bynære huse som har udsigt til sø stiger i værdi. Gennemsnitligt øger søudsigt værdien af et hus med kr. Der er endvidere dokumenteret en positiv helbreds-/sundhedsmæssig gevinst ved at have adgang eller udsigt til grønne områder. Øget biodiversitet. Et hollandsk studie viser at folk er villige til at betale op mod kr./ha pr. år ved at oprette nye naturområder på tidligere landbrugsarealer. Oversvømmelse af arter betyder dog også at en eller flere arter kan blive truet. Værdien af at miste en art er meget afhængig af arten, om det blot er en enkelt eller flere samt af hvor truet den er. En stor del ovenstående gevinster må dog formodes allerede at eksistere, idet der allerede er en sø. Tiltaget betyder, at søen blot bliver større. 8

9 Case II Separeringsstrategi og forsinkelse af regnvand (By opland) Samfundsøkonomi BY Bassiner Alternativ 1 mio. kr. Alternativ 2 mio. kr. Anlægsudgift Drift og vedligehold 1 1 Samlet omkostning OPLAND Opstemning mio. kr. Anlæg af dæmninger 7 Overtagelse af ejendomme 26 Overtagelse af jord 38 Samlede anlægsinvesteringer 71 Omkostninger til drift og vedligehold 7 Samlet omkostning 78 Alle udgifter og omkostninger er opgivet som en nutidsværdi beregnet over en 25-årig periode. Der er dermed en potentiel samfundsøkonomisk gevinst på mio. kr. ved at håndtere regnvand i oplandet frem for i byen. Case II Søerne Separeringsstrategi opstrøms Aarhus og By forsinkelse er udpeget som af Natura regnvand 2000 (By område, opland) og er derfor pålagt stramme restriktion lovgivningsmæssige for hvorledes at barrierer de må påvirkes for at sikre beskyttelse af området og de arter der er tilknyttet hertil Vandplanen og vandløbsloven fastsætter administrative rammer for afstrømningskapacitet og faunapassage i Aarhus Å Naturbeskyttelsesloven fastsætter rammer og vilkår for hvorledes både søerne og vandløbene skal beskyttes, må ændres og påvirkes Opstrøms søerne er der lavbundarealer der er udpeget som fosfor-ådale, som i henhold til bekendtgørelsen herfor er pålagt restriktioner for hvorledes de skal/må påvirkes. Multifunktionel brug af udvalgte ådale giver umiddelbart god mening, hvis de målrettes sårbare vandområder, har en dokumenterbar effekt og samtidig sammentænkes med øvrige indsatser herunder naturbeskyttelse i øvrigt, klimabeskyttelse etc. Altså en helhedsorienteret indsats, hvilket i dag er vanskeliggjort af de mange love og bekendtgørelser der skal håndtere/forvalte vandets kredsløb Ønske: Bedre sammentænkning af vandet i Miljømålsloven, Vandrammedirektivet, Habitatdirektivet, Naturbeskyttelsesloven, Vandsektorloven, Vandforsyningsloven, Miljøbeskyttelsesloven, Spildevandsbekendtgørelsen etc. Klimaudfordringer er samfundets problem, så må samfundet også have de værktøjer der skal til for at løse klimaproblemerne. Derfor må almenvellet have adgang til at inddrage det land som skal bruges til klimamæssige formål. I dag kan egen- og særinteresser spænde ben for de rigtige løsninger, som kan håndtere klimaudfordringerne 9

10 Tekstslide SPLASH - 1 layout Skift layout: Højreklik på slidet / layout og vælg dit layout Ønskelisten: - Samfundsøkonomisk optimale løsninger - Klare mål både når det gælder hverdagsregn, designregn og skybrud - Helheder og synergi såvel i forhold til vandkredsløb, løsninger og aktører - Husk den enkelte borger - Frihed til at vælger virkemidler - Finansiering og ansvar følges ad - Rammer, der understøtter helhedsorienteret drift - En miljø- og klimalovgivning der sætter vand og klima i centrum Tekstslide SPLASH - 1 layout Skift layout: Højreklik på slidet / layout og vælg dit layout 10