FERSKVANDSFISKERIBLADET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FERSKVANDSFISKERIBLADET"

Transkript

1 FERSKVANDSFISKERIBLADET Udgivet af Ferskvandsfiskeriforeningen For Danmark Anno 1902 Nr årg. maj / juni 2011 Stor smoltvandring på Sjælland Høringssvar til Vandplanerne Signalkrebsen svær at udrydde Tværfaglig interesseorganisation for lystfiskeri ferskvandsfiskeri akvakultur og bredejerinteresser

2 Formandens leder Kæden hoppede af i vandrammeplanerne Som Ferskvandsfiskerbladets leder i maj/juni udgaven bringes bestyrelsens beretning, der blev forlagt af formand Niels Barslund på foreningens generalforsamling lørdag den 16. april i Langå Kulturhus. Formanden aflægger bestyrelsens beretning Sædvanlig møde- og kursusaktivitet i Ål: i december kom eksportforbud af alle former for ål ud af EU. Det kan EU gøre når ålen er erklæret truet dyreart. Laksebestanden i vestjyske vandløb er fortsat stigende (en succes), men stigningen giver også flere problemer med hvornår der må fiskes og hvem der må tage laks med hjem. Derudover også problemer med de genudsatte laks som ikke alle overlever. Retssagen mod to laksefiskere som har overtrådt reglerne (Storåen) er udskudt et par gange (bødekrav). Det er åbenbart en varm kartoffel. Laksefiske riet i Gudenåen går mere problemfrit. Her er der ingen begrænsninger. Vandrammeplanerne har givet anledning til næsten 4000 høringssvar. Vores svar kan ses i dette blad. Generelt er vandrammeplanerne ikke gennemtænkt. Det ser ud til at visse foreninger, Danmarks Naturfredningsforening m.fl. som ikke ønsker fødevareproduktion, har haft for megen indflydelse, for hvis naturen (vandløb) skal være som før menneskelig påvirkning eller høj økologisk tilstand, så skal den menneskeskabte produktion jo fjernes. 2 FerSkVaNdSFiSkeribladeT

3 Ferskvandsfiskeriforeningen ønsker fornuftige produktions muligheder med hensyntagen til naturen. Produktionen af dambrugsfisk ønskes udvidet af regeringen, men med andre tiltag begrænses deres produktionsmuligheder. Ifølge vandplanen, skal landbrugets kvælstofudledning igen reduceres. Der, hvor kæden hopper af, er at reduk tionskravet varierer fra 2% til 52% `s reduktion, afhængig af hvor man bor i Danmark. Den tilladte kvælstoftilførsel til afgrøder er p.t.den samme pr. hektar i hele Danmark. Ferskvandsfiskeriforeningen er meget uforstående overfor, at fjernelse af spærringerne ved Gudenå, Storå m.fl. udskydes til senere (fordi samfundet skal betale), når andre private spærringer står for skud omgående. Vandrammeplanernes forslag om grødeskærings reduktion er ikke realistisk, for vandveje skal have en fornuftig vedligeholdelse. Selvom der måske tidligere har været hårdhændet (gravemaskiner), behøver man ikke helt over i den anden grøft. Problemerne med forurening fra overfladevand/kloakvand rører vandrammeplanerne ikke meget ved, da det er det offentlige (kommunerne), der skal betale ingen plads i kommunernes budgetter (som er fastsat af staten). Derimod skal produktionserhvervene følge planerne eller stoppe. Til slut en tak til vores samarbejdspartnere og bestyrelsen. Niels Barslund indholdsfortegnelse Kæden hopper af i vandrammeplanerne... 2 Nyt styrelsesmedlem til Ferskvandsfiskeriforeningen Spændende debatmøde om rugekasser Signalkrebsen er måske på retur KORT NYT...12/30 Hvordan kom signalkrebsen til danmark? Ferskvandsfisekeriforeningens høringssvar Mindstemål for fisk i ferskvand Ny viden om smoltsudvandring på Sjælland laksepremiere en god oplevelse Stallingen omgående totalfredet dambrugsmesse i Klovborg FerSkVaNdSFiSkeribladeT

4 Hans Jørgen Holm blev nyt medlem i bestyrelsen ellers var der genvalg til alle poster i Ferskvandsfiskeriforeningen Generalforsamlingen i Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark i Langå Kulturhus den 16. april blev en særdeles rolig affære. Ikke fordi der ikke kunne præsteres resultater, for det kunne der i høj grad, bl.a. foreningens høringssvar til Naturstyrelsen vedrørende Vandrammedirektivets implementering i form af fremsatte Vandplaner. Dette høringssvar bringes i sin fulde ordlyd her i bladet på siderne Desuden har foreningen været repræsenteret i det såkaldte 7-udvalg udvalget for rekreativt fiskeri og i det nyetablerede Aqua-udvalg, og netop i dette udvalg har Ferskvandsfiskeriforeningens to repræsentanter i høj grad været med til at præge debatten. Ferskvandsfiskeriforeningens nye bestyrelsesmedlem, Hans Jørgen Holm her i de vidunderlige omgivelser i Himmerland Fiskepark. Bestyrelsens beretning, der blev fremlagt på generalforsamlingen af formanden Niels Barslund, bringes i denne udgave af Ferskvandsfiskeribladet som bladets leder. Og så skal det da også slås fast, at der også kom en spændende og livlig debat efter generalforsamlingen, da Lasse Mikaelsen 4 FerSkVaNdSFiSkeribladeT

5 fremlagde sine erfaringer om anvendelse af rugekasser. Regnskabet blev forelagt af kasserer Bjarne Bach. Det viste indtægter på i alt kr. og da udgifterne havde været på , blev der et beskedent overskud på kr. Største indtægter var kontingenter på kr., og af Tip & Lotto var modtaget kr. i tilskud. Største udgifter lå på administration kr. og bladet havde givet et minus på kr. Til bestyrelsen var der genvalg af Søren Lauritsen, dambruger, Bjarke Bak og Torben Burchardt, lystfiskere, Schneider Philipsen, lodsejer, Leif Olsen, erhvervsfisker. Der blev således kun et enkelt nyvalg til bestyrelsen, og det blev dambruger Hans Jørgen Holm, der afløste Jürgen Vogt. Hans Jørgen Holm er en kendt personlighed indenfor akvakultur, som han har arbejdet med i mange år, bl.a. var han en af de første herhjemme, der fandt ud af, at give folk lejlighed til selv at fange deres fisk i fiskesøer, og i dag omfatter hans domæne såvel intensivt dambrug, stor fiskepark og campingplads. Og så en han også kendt som en populær foredragsholder og selvlært maler, så der også i Himmerland Fiskepark er etableret et galleri, jo, det er en farveri person, der er kommet med i Ferskvandsfiskeriforeningens bestyrelse. Fra generalforsamlingen ses her fra v. Max Thomsen, Leif Olesen og Ole Valgaard Holang. FerSkVaNdSFiSkeribladeT

6 Peter Geertz-Hansen: For mange apparater giver uro i vandløbene! Langt fra enighed om rugekasse-teorien Peter Geertz-Hansen, dtu aqua, og lasse Mikaelsen i livlig duel på generalforsamlingen Det blev en særdeles interessant debat at overvære efter generalforsamlingen i Ferskvandsfiskeriforeningen. Lasse Mikaelsen, der blev præsenteret som ildsjælen fra Karup Å, havde lovet at fortælle lidt om sine rugekasse-teorier, der har været omtalt flere gange i de seneste numre af Ferskvandsfiskeribladet, og så var det så heldigt, at også biolog Peter Geertz-Hansen, der står for årets omfattende udsætningsprogram for laks under Fiskeplejen, DTU Aqua, også deltog i generalforsamlingen. Derfor blev der også et rigtigt godt debatprogram ud af det, bare synd at ikke mange flere medlemmer fik lejlighed til at lytte på og deltage i diskussionen. 6 FerSkVaNdSFiSkeribladeT

7 Lasse Mikaelsen fortalte om sine forsøg og resultater med rugekasser, og det blev også nævnt, at forsøgsarbejdet foregår i samarbejde med DTU Aqua i Silkeborg, og selvom man langt fra er enige om metoder, så er målsætningen flere fisk i danske vandløb overordnet den samme. Lasse Mikaelsen understregede gang på gang, at hans metode er den der kommer nærmest naturen, så de små fisk bliver præget og vender tilbage til netop deres vandløb efter turen ud i havet. Lasse mente også, at man kunne komme så langt, at det ville være muligt faktisk at komme de strøgne æg direkte i rugekasserne efter befrugtning på stedet, så al transport til udklækning i dambrug kunne undgås Peter Geertz-Hansen advarede mod tilfældigt elfiskeri, da det har vist sig, at det ikke er nogen god ide med for mange apparater i vandløbene. Det skaber uro over lange strækninger og skal gennemføres over en så kort en periode som overhovedet muligt. Videre aflivede han myten om, at udsætningsfisk opvokset i dambrug bliver præget af dambrugets fodermester og dukker frem bare de aner hans skygge og derfor et let bytte for skarv og hejre. Det er det værste vrøvl, sagde Peter Geertz-Hansen, bl.a. fordi fodring stort set alle steder foregår via foderautomater, men det er den slags historier der er med til at skade de reelle informationer, sagde han. Lasse Mikaelsen var overbevist om, at metoden med rugekasser ville være langt den billigste, og de penge der så blev sparet, kunne så anvendes til restaureringer af vandløb. Ingen tvivl om, at vi også frem over kommer til at høre mere om, hvordan bestanden af havørreder i vores vandløb og dermed også langs vore kyster bliver formeret. Det var interessant at følge debatten i Langå. Lasse Mikaelsen: - Vi skal så tæt på det naturlige som det er muligt! FerSkVaNdSFiSkeribladeT

8 Signalkrebsen er måske på vej til udryddelse Kraftig bekæmpelse i Randers eller den strenge vinter har tilsyneladende tæret stærkt på bestanden i alling Å Tekst: Henning Nielsen Foto: Viola Mathiasen Da man for tre år siden afslørede en uhyggelig stor bestand af signalkrebs i Alling Å, var der stor frygt for at krebsen ville være umulig at komme til livs. Og til livs det skulle den, dels var der nemlig tale om en indført krebseart, dels var det en art der kunne true den almindelig danske flodkrebs på grund af sin aggressivitet og som bærer af krebsepest, og den kunne også skade andre fiskearter i de danske vandløb. Signalkrebsen er modstandsdygtig overfor krebsepest, mens den oprindelige flodkrebs er meget modtagelig af pest fra signalkrebsen og vil dø af pesten. Dertil har signalkrebsen også fået ry for grådigt at æde gydeæg fra ædle fisk i vore vandløb. Max Thomsen ses her med sin specielle krebse-ruse ved Alling Å. På siderne kan du læse en hel del om den omstridte signalkrebs, der blev indført og udsat i Danmark i 80`erne. 8 FerSkVaNdSFiSkeribladeT

9 Signalkrebsen kan blive ret stor og er en rigtig god spisekrebs. Hvordan og hvorfor den er blevet så udbredt i Alling Å i det østjyske, ved man faktisk ikke, men der er ingen tvivl om, at signalkrebsen på en eller anden måde er blevet udsat ulovligt i åløbet, siger Max Thomsen, der er en af de frivillige der er med til at bekæmpe signalkrebsen. Da Randers Kommune for tre år siden skulle undersøge fiskebestanden i et område i Alling Å, fordi der skulle udlægges nogle engarealer som vådområder, blev det konstateret at der var usædvanlig mange signalkrebs, og Max havde selv undret sig over at stallingen og aborren, der ellers havde været ret udbredt i åen, var delvis forsvundet, helt sikkert fordi signalkrebsen havde ædt deres æg. Der var så nogle planer om at anvende gift mod signalkrebsen, men det var langt fra en metode vi lystfiskere kunne anbefale, da det naturligvis også kunne skade andre fisk, siger Max Thomsen. Det blev derfor besluttet at søge den ulovlige krebs opfisket, og LAG-grupper i Randers, Norddjurs og Brinken i Alling Å er stærkt ødelagt af signalkrebsens huller med nedstyrtninger som resultat. FerSkVaNdSFiSkeribladeT

10 Der blev fanget af denne slags signalkrebs i det forløbne år. Favrskov kommuner gik sammen om at iværksætte en bekæmpelseskampagne, som bl.a. gik ud på at få frivillige og det lokale vildlakscenter i Randers til at sætte ruser og opfange de aggressive krebse. Der blev stillet 1,5 millioner kroner til rådighed for projektet, og sidste år blev der opfisket signalkrebse. Der blev også givet tilladelse til at fange signalkrebsene i den fredningstid, som disse krebse trods alt har sammen med flodkrebsen,og det kan godt tyde på, at den indførte krebseart har lidt et voldsomt tilbageslag på grund af den store opfiskning sidste år. De sidste dage i maj var FERSK- VANDSFISKERIBLADET sammen med Max Thomsen, der er næstformand i Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark på krebsefangst i Alling Å, men mens der sidste år kunne være næsten propfyldte ruser, så oplevede vi denne gang kun én enkelt signalkrebs i den ene fælde, de øvrige var tomme. - Jeg vil tro, der endnu er mange signalkrebse tilbage i Alling Å, men det kan jo være, at vejret endnu har været for koldt, til at de er kommet frem. Vi kan dog også håbe på, at den kolde vinter har gjort sin indflydelse gældende på signalkrebsebestanden, siger Max Thomsen, som mindst hver anden dag skal tilse sine 12 ruser, der er udlagt på en særlig strækning. Nogle stykker krebse havde Max dog fanget i dagene forud, så han også kunne demonstrerer for os, at signalkrebsen er en rigtig fin spisekrebs. De fleste af de krebs, der blev fanget sidste år, er da også blevet spist, men der har også været en del som var for små og derfor bare blev aflivet, mens alle flodkrebs blev genudsat, siger Max. - Det har i øvrigt været et problem, at der ikke har været forbud mod salg af signalkrebs, siger Max Thomsen, men nu har vores lokale folketingsmedlem Torben Hansen rejst sagen i Folketinget. Så længe der er penge i signalkrebs, vil det være svært at tale for deres totale udryddelse, så derfor vil der nu blive stillet krav om bødestraffe mod salg af signalkrebs. - Hvordan er krebsene i grunden kommet til Alling Å i så voldsomt et omfang? - Det har vi ikke kunnet finde ud af, men der er ingen tvivl om, at de er ulovligt udsat i sin tid som indført fra Nordamerika, og der er desværre også 10 FerSkVaNdSFiSkeribladeT

11 fundet signalkrebs i Alling Ås tilløb og i andre danske vandløb, bl.a. på Sjælland. Et af de store problemer der følger signalkrebsene er, at de laver store huller i åbrinken, og denne underminering får så igen og igen åbrinkerne til at styrte sammen og skaber erosion. Det er biolog i Randers Kommune, Hanne Wind-Larsen, der har stået for bekæmpelsesprojektet. Hun sagde ved et offentligt møde i Årslev Forsamlingshus om bekæmpelse af signalkrebsen, at det er med signalkrebsen som med bjørnekloen og dræbersneglen, at den nok er kommet for at blive. De 1,5 millioner kroner der er bevilget gennem LAG gruppen er brugt op, og de sidste bekæmpelsesforanstaltninger gennemføres i de næste måneder. Og så skal det da også lige nævnes at LAG-gruppe betyder Lokal Aktions Gruppe, som er oprettet af Staten med henblik på at fremme udviklingen i landdistrikterne og det er altså også denne LAG-gruppe/fond, der har bevilget de 1,5 mill. kr.til bekæmpelse af signalkrebsen i Alling Å. Efterhånden som signalkrebsen underminerer åbrinken, styrter den sammen og der dannes små øer ude i åløbet. FerSkVaNdSFiSkeribladeT

12 KORT NYT Status for Fiskeplejen DTU Aqua har udsendt status for Fiskeplejen i Denne status giver en gennemgang af hvert enkelt fiskeplejeprojekt. Ligesom sidste år har man dog valgt at fremhæve nogle projekter, og i næste udgave af FERSKVANDSFISKE- RIBLADET vil du også kunne læse om nogle af disse projekter. Vi vil således bl.a. se på en artikel om Geddeyngel skal have planter og lavt vand og så en undersøgelse der viser, at det hjælper fiskebestanden, når spærringer fjernes. Det sidste er jo ikke ukendt, men nu har Fiskeplejen altså slået fast, hvilken betydning en fjerneslse af spærringer kan få. Meningen med de beretninger er udsendes fra DTU Aqua er at tjene som eksempler på, hvad der arbejdes med under Fiskeplejen og forhåbentlig samtidig virke som en appetitvækker for andre projekter under Fiskerplejen. dambrug er en dårlig forretning Erhvervsbladet har foretaget en undersøgelse, der viser at dambrug er en dårlig forretning. Analysen tager udgangspunkt i de 40 største dambrug i Danmark. Mange af dem havde i 2009 underskud, havde gæld og investerede kun sjældent. Billedet er det samme i dag, siger formanden for Dansk Akvakultur, Karl Iver Dahl-Madsen i en kommentar til P4 Midt-og Vest Nyheder fra DR. Han mener, at nedgangen først og fremmest skyldes den foderkvote, som blev indført i 89. Den skal forhindre forurening af danske åer og vandløb ved at begrænse den mængde fiskefoder, som dambrugene må købe. Men ordningen er slået fejl, mener formanden, fordi den sætter en stopper for stordrift og udvikling indenfor erhvervet ved at begrænse produktionen. Åbrink beskyttes med store sten Tønder Kommune har iværksat et sikringsarbejde af Brede Å gennem Løgumkloster. Strømmen har været så stærk og voldsom at en del af åbrinken er blev ædt på en strækning på omkring 50 meter fra Bredebrovej til Ved Møllen. Det har givet frygt for udskridninger hos nogle af de lokale beboere, og kommunen har derfor besluttet at sikre det udsatte område med store sten et arbejde Carsten Rahr Maskinstation så har påtaget sig. 12 FerSkVaNdSFiSkeribladeT

13 Den omstridte signalkrebs indført i godsets vandhuller der har også tidligere været uoverensstemmelser om ædeldelkrebs eller signalkrebs i danmark Af: Henning Nielsen Tilsyneladende er der ikke ret meget nyt under solen, og slet ikke når det handler om krigen for eller imod signalkrebsen. I den kamp, der foregår nu, har signalkrebsen dog ikke direkte tilhængere, bl.a. også fordi myndighederne har forbudt udsætning af signalkrebs, men åbenbart er det den art der er stærkest og breder sig i flere danske vandløb, damme og søer. Signalkrebsens største modstandere er LAG grupper i Randers, Norddjurs og Favrskov kommuner der for halvandet år siden iværksatte en fælles bekæmpelse af signalkrebsen i Alling Å og flere af dens tilløb signalkrebs er fjernet og 1,5 millioner kroner er tæt ved at være brugt op.(læs reportagen på siderne 8-11). Jeg sidder her med årgange af Ferskvandsfiskeribladet fra 1990èrne og udklip fra andre dag-og fagblade, og jeg skal lige love for, at der dengang blev skrevet om emnet med meninger for og imod signalkrebsen. Det er krebseavler og formand for Krebsens Vennekreds Andreas Godsejer Denis Neergaard, Valdemarskilde, var den første formand for signalkrebseejere i Danmark. (foto: Helge Nielsen). Nørregaard, Haderslev, der har forsynet mig med materialet, som giver et omfattende og godt indtryk af det store emne nu hvor striden igen er brudt ud, og hvor emnet igen er nået til politikernes bord på Christiansborg. Signalkrebsen er en nordamerikansk krebs, som blev indført i Danmark i FerSkVaNdSFiSkeribladeT

14 slutningen af 80`erne på tilsyneladende noget tvivlsom vis. Ifølge Andreas Nørgaard og flere dagbladsartikler fra den gang var det godsejer Denis Neergaard fra Valdemarskilde ved Slagelse, der opdagede de første signalkrebs i Danmark, og efterhånden var det næsten et modelune, at man i vandhuller på mange af landets godser og herregårde havde signalkrebs. Dels bredte de sig godt, dels var de rimelig store, prisen på signalkrebs var 200 kr. pr. kg., hvortil så kom at de også smagte rigtig godt. i virkeligheden en rigtig succes, hvor danskerne forsøgte at efterligne de svenske krebsekalaser. Denis Neergaard blev i øvrigt valgt til formand for den første forening for signalkrebseavlere i Danmark. Den nyindførte signalkrebs er også en flodkrebs, fastslår Andreas Nørregaard man skelner mellem ædelkrebsen ( den oprindelige) og så signalkrebsen(den indførte) Så var der bare det, at de krebseavlere, der holdt på ædelkrebsen, frygtede signalkrebsen som bærer af krebsepest, og mens signalkrebsen tilsyneladende er modstandsdygtig overfor krebsepest, så er flodkrebsen NyetableriNg af dambrug ombygning af dambrug give elementer, så er du sikker vi leverer og monterer betonelementer til alle damme, kanaler, renseanlæg m.v. SkridSikre gangbjælker elementer er Støbt i flydebeton Standardelementer - elementer på mål lynhurtig montering - til Selvbyggere, medbyggere gerne i Samarbejde med din entreprenør konsulent leif poulsen give elementfabrik a/s tilbud-brochurer-konsulentbesøg ufb. Alt træarbejde udføres i fineste kvalitet Tuder, riste, skodder og ristepinde. Landbrugshaller - Vinduer træ og plast. Føvling Træbyg v/ Erling H. Viuf Tlf Kløvermarken 3, 6683 Føvling 14 FerSkVaNdSFiSkeribladeT

15 meget modtagelig. Et argument mod signalkrebsen er også, at den i større grad gør indhug i ørredæg og ørredyngel i vandløb, og det har især gjort den frygtet og hadet blandt sportsfiskere. Derfor har signalkrebsen også fået meget negativ omtale af sin indflydelse på natur og fauna. Det kan være med til at redde ædelkrebsen endnu engang, ligesom i slutningen af 80èrne, hvor der opstod kamp med næb og kløer mellem forkæmperne af de to flodkrebsearter, signal- og ædelkrebs, skriver Andreas Nørregaard. Han undrer sig også over, at der stadig kan Andreas Nørregaard har forsynet Ferskvandsfiskeribladet med et omfattende materiale om krebsekrigen i 90èrne og så har han også sine egne meninger. importeres signalkrebs fra USA. Myndighederne står også magtesløse på grund af mangel på vidner, da annoncer og handel er fuldt lovligt, fordi alle tre krebsearter altid har været her, fastslår han, og når Andreas Nørregaard nævner tre arter, så er det fordi han også regner den galisiske krebs med. FerSkVaNdSFiSkeribladeT

16 Ferskvandsfiskeriforeningen: Vandplanerne har utilsigtede naturmæssige konsekvenser der mangler konkret stillingtagen vedrørende Gudenåens frie løb og Tange Sø er blandt foreningens klagepunkter Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark har indgivet høringssvar vedrørende Vandrammedirektivets implementering i form af fremsatte Vandplaner. I det efterfølgende gengiver vi foreningens samlede høringssvar. Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark (FFD) er en landsdækkende organisation repræsenterende alle parter ved de ferske vande, bredejere, erhvervsfiskere, dambrugere og lystfiskere, derfor er vore indsigelser afbalancerede i forhold til parternes interesser, og bør derfor nyde fremme. FFD kan indledningsvis konstatere, at den enkelte ingen mulighed har for seriøst at vurdere vandplanernes indflydelse på de fremtidige anvendelsesmuligheder af de berørte landområder og erhverv. Ferskvandsfiskeriforeningen finder, på baggrund af Vandrammedirektivet og de deraf følgende vandplaner, grundlag for at foretage indsigelser, idet forslagene på forskellige områder efter foreningens opfattelse ikke kan opfylde de ønskede forventninger, og i sin udformning har utilsigtede naturmæssige konsekvenser. Vandplanernes miljømål og vandkvalitet er fastsat ud fra vurderinger, hvor der ikke er medtaget vurderinger vedrørende fiskene i vandløbene. Det forekommer at være en meget stærk indskrænkning til fastsættelse af vandløbskvaliteten, og må betragtes som direkte useriøst. Da forskellige målkrav er opsat på baggrund af forældede undersøgelser og faktuelt forkerte oplysninger, skal baggrundsmaterialet genbearbejdes. De derved fremkomne oplysninger skal anvendes med det formål at frembringe nye og troværdige mål for vandplanerne. Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark har principielle indsigelser i forhold til de efterfølgende områder: Manglende konkret stillingtagen vedrørende Gudenåens frie løb og Tange Sø. Manglende konkret stillingtagen vedrørende Vandkraftsøen ved Holstebro og Storåens frie løb. Manglende konkret stillingtagen til øvrige opstemninger af lokal interesse. Manglende afstemning i forhold til Handleplan for fiskeri og akvakultur FerSkVaNdSFiSkeribladeT

17 Manglende sammenhæng med allerede iværksatte initiativer på dambrugsområdet. Forringelse af vedligeholdelse af vandløbene i form af mulighed for ingen eller mindre grøde-og kantskæring. Forøgelse af de dyrkningsfrie bræmmer og den vilkårlige arealopgørelse. Manglende krav til separatkloakering og overløbsbassiner med deraf følgende forurening af vandløb. Manglende indhold i grundlaget for fastsættelse af høj økologisk tilstand. Manglende konkret stillingtagen vedrørende Gudenåens frie løb og Tange Sø Vandkraftsøen ved Holstebro og Storåens frie løb og øvrige opstemninger af lokal interesse. Ferskvandsfiskeriforeningen er af den opfattelse at det er meget vigtigt, der i alle vandløb er en uhindret vandafstrømning. Vi er derfor af den opfattelse, at en indledende aktivitet og dermed en synlig tilkendegivelse af målene med vandplanerne, skal ske ved en udbygning af Gudenåens løb gennem sikring af passageforholdene ved Tangeværket gennem en etablering af et omløbsstryg med en kapacitet og størrelse, der genskaber Gudenåens naturlige vandstrøm, og dermed en sikring af laks og havørreders gydevandring. Målet er at få en stor og levedygtig selvproducerende laksebestand. Tangeværket er den største menneskeskabte hindring i vore vandløb, og vil med gennemførsel af ovennævnte initiativ have den største mulige signalværdi for planernes efterfølgende gennemførsel. Beslutningen om løsningen af Gudenåens spærring ved Tange Sø er i vandplanerne udskudt til næste vandplansperiode (2021) FFD finder at denne udskydelse er i modstrid med det grundlæggende i vandplanerne, nemlig at sikre den frie vandafstrømning. En udsættelse af den værste spærring i de danske vandløbssystemer, er åbenlys forkert. FFD mener at det må være i alle parters interesse, at der snarest muligt træffes en afgørelse, så problemerne løses med et ophør af den koncession for Gudenåcentralen der udløber i Vi anbefaler at man påbegynder arbejdet med at løse problemet, så planerne er klar i 2014 til at blive udført eventuelt på baggrund af Cowi 2000 model 7 og 8. Samstemmende initiativer skal ske ved Storåen og denne forløb, ikke mindst omkring Vandkraftsøen ved Holstebro, ligesom der skal foretages nedlægning af alle øvrige opstemninger, herunder også opstemninger, der alene er af lokal interesse, såsom Sæby Mølle. Manglende afstemning i forhold til Handleplan for fiskeri og akvakultur 2005 Vedrørende dambrugsområdet konstaterer Ferskvandsfiskeriforeningen, at der er anvendt det realiserede foderbrug i beregningerne og ikke det god- FerSkVaNdSFiSkeribladeT

18 kendte og tilladte foderforbrug for de enkelte anlæg. Virksomhedernes tilladte og godkendte produktion, vil være mere korrekte og realistisk udgangspunkt. Regeringens handlingsplan for fiskeri og akvakultur fra 2005 opererer med en maksimal kvælstofudledning fra erhvervet, og at det bør afstemmes med kravene i Vand- og naturplanerne, og vi anbefaler, at Natur- og vandplanerne afstemmes med regeringens Handlingsplan for fiskeri og akvakultur Manglende sammenhæng med allerede iværksatte initiativer på dambrugsområdet Angående fysiske spærringer er det vor opfattelse, at der ikke er afsat et tilstrækkeligt beløb til foranstaltninger og erstatning. Vedrørende fjernelse af spærringer/ opstemninger ved dambrug og sikring af reel fri faunapassage, er der indført nye skærpede krav til afgitringer ved vandindtag via bekendtgørelse, udstedt efter Fiskerilovens bestemmelser. Effekten af disse tiltag er ikke endnu tilstrækkeligt undersøgt. Fjernelse skal bero på en konkret vurdering af de enkelte forhold, i det der kan være steder, hvor en fjernelse er uhensigtsmæssig af miljømæssige forhold. Der skal afsættes de nødvendige økonomiske midler. FFD er bekendt med, at der skal ske en indsats ved en del dambrug, idet der for disse vil være problemer med at opfylde fremtidige mål. Ændringer kan her ske ved en ombygning til model 3 dam- brug. Da disse dambrug stiller særlige sammenhængende krav, kan der være steder hvor en sådan ombygning ikke kan komme på tale, her skal der kunne anvendes andre alternative løsninger. Vandplanerne er ikke i sit indhold konkrete nok i forhold til de enkelte dambrug. Dambrugene er blevet pålagt ændringer i forhold til afgitring, og vi finder derfor ikke at der skal ske yderligere begrænsninger før de værende forhold er nærmere undersøgt. Forringelse af vedligeholdelse af vandløbene i form af mulig hed for ingen eller mindre grøde- og kantskæring FFD finder at vore vandløb skal vedligeholdes på en sådan måde, at den frie uhindrede vandafstrømning sikres. Manglende grødeskæring og kantskæring er til gene for lodsejere og brugere af de ferske vande på en sådan måde, at den nyttemæssige og rekreative værdi af vandløbene og tilstødende arealer reduceres. Der skal derfor ikke være mulighed for begrænsning eller ophør af grøde-/kantskæringen. Samtidig skal der sikres en samlet forvaltning af grødeskæringen i det enkelte vandløb på tværs af kommune- og regionsgrænserne. Forøgelse af de dyrkningsfrie bræmmer og den vilkårlige arealopgørelse FFD finder ikke at øgede dyrkningsfrie bræmmer løser problemerne med udledning af kvælstof. 18 FerSkVaNdSFiSkeribladeT

19 Samtidig finder vi, at der ved den foreslåede maksimumgrænser for bræmmearealer for den enkelte lodsejer, bliver tale om en uklar og vilkårligbaseret arealopgørelse. Manglende krav til separatkloakering og overløbsbassiner med deraf følgende forurening af vandløb FFD finder endvidere at opspædet spillevand ikke skal kunne ledes ud i vandløbene. Dette sker i øjeblikket i meget stor udstrækning, og er en af de væsentligste kilder til dårlig vandkvalitet i vore vandløb. Der skal som minimumskrav ske seperatkloakering alle steder, og der skal ikke fra kloakeringsanlæg kunne ske udledning/overløb til vandløb. Undersøgelsen fra Limfjorden påviser at 17% af den totale forurening i fjorden stammer fra udledning af ikke renset regnvand, ikke mindst regnvandet fra befæstede arealer, veje og parkeringsområder udgør den væsentligste del af forureningen. Regnvandet fra disse arealer skal renses. Der skal samtidig etableres yderligere overløbsbassiner med tilstrækkelig kapacitet, sådan at store regnmængder ikke medfører flomlignende tilstande med store afvaskninger af brinker og sandvandring til følge. Manglende indhold i grundlaget for fastsættelse af høj økologisk tilstand Ferskvandsfiskeriforeningen vurderer at fastsættelse af høj økologisk kvalitet eller god økologisk kvalitet synes at være foreslået ud fra registreringer af de daværende konstaterede faunaklasser i 2005, men at uden en vurdering ud fra fysiske kemiske forhold, spærringer, fiskepassageforhold, udledningstilladelser fra lovlig og godkendte virksomheder m. Vandrammedirektivets bilag 5, har en definition af høj økologisk tilstand. Der er vor opfattelse at det kun er vandløbsstrækninger, der ligger i stort set uberørte større naturområder uden væsentlige påvirkninger, der kan målsættes som sådan. Høj økologisk kvalitet kan således kun bruges om vandløbsstrækninger der gennemstrømmer områder uden nuværende og tidligere menneskelig påvirkning. Afslutningsvis skal Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark gøre opmærksom på at der ikke i planen er taget hensyn til de ændringer vandløbene skal undergå som følge af klimaændringerne, der vil give os væsentlig større nedbørsmængder, og dermed stiller meget større kapacitetskrav til vandløbenes vandføringsevne. Det er en nødvendighed at denne vurdering indbygges i den fremtidige vedligeholdelse og udbygning af afvandingsfunktionen i vandløbene og medtages i vandplanerne. På vegne af Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark Formand Niels Barslund Vormstrupvej Haderup FerSkVaNdSFiSkeribladeT

20 Mindstemål for fisk i ferskvand Den seneste bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebs i ferskvand ser således ud: For nedennævnte fiskearter fastsættes følgende mindstemål regnet fra snudespids til halefinnens spids(totallængde i mm): Laks Havørred Søørred Bækørred Helt Stalling Gedde Sandart Skrubbe For gule ål For krebs (Astacus astacus) regnet fra spidsen af pandetornen til den faste bagkant af svømme-viftens-midterstykke Fiskeridirektoratet kan tillade afvigelser fra bestemmelserne i 1, bl.a. med henblik på indfangning af fisk til klækkeanstalters forsyning med rogn og til udsætningsformål. 1: Fisk og krebs der fanges i fredningstiden eller ikke opfylder det fastsatte mindstemål, skal straks efter fangsten genudsættes i frit vand, så vidt mulig i levende tilstand. Er fangsten sket i faste fangstindretninger skal fangsten genudsættes modsat fangstindretningens fangståbning i frit vand. Alle former for transport af fiskeaffald Bjarne s Fisketransport Dalsvinget Grindsted Tlf eller FerSkVaNdSFiSkeribladeT

21 Rigtig god smoltproduktion i flere sjællandske vandløb egenproduktionen ligger på højde med østjyske vandløb. Frivillige hjælpere af uvurderlig betydning Tekst: Henning Nielsen Foto: Viola Mathiasen Biolog Peter W. Henriksen, Limno Consult, Holbæk, har udarbejdet et par spændende rapporter om undersøgelser i to sjællandske vandløb Elverdamsåen ved Isefjorden for Naturstyrelsen og Fladså på Sydsjælland for Næstved Kommune om smoltudvandringen i de to vandløb. Peter W. Henriksen siger, at deres viden om smoltproduktionen i sjæl- landske vandløb ikke på forhånd var stor, men med de to seneste undersøgelser har vi fået bekræftet antagelsen nemlig at der er en rigtig stor produktion i de gode vandløb, som er på højde med de bedste østjyske. Lige nu (april-maj) er Peter W. Henriksen i gang med endnu en smoltundersøgelse i Saltø Å og Harrested Å for Næstved Kommune, og vi har fra Ferskvandsfiskeribladet fulgt biologen i hans Peter W. Henriksen i gang med at tømme fælden ved undersøgelsen i Saltø Å. FerSkVaNdSFiSkeribladeT

22 Peter W. Henriksen: Uden de frivilliges hjælp var det ikke muligt at gennemføre projekterne. feltarbejde, hvor der var lighedspunkter med de to foregående undersøgelser i Elverdamsåen og Fladså. I rapportens sammenfatning om undersøgelsen af Fladsåen hedder det bl.a., at åens havørredbestand anses for at bære den ene af blot to overlevende oprindelige genetisk unikke ørredstammer på Sjælland. Den er derfor bevaringsværdig og Næstved Kommune har som konsekvens heraf taget flere initiativer, der har til formål at bevare og fremme bestanden. Igennem de senere år er gydebestanden imidlertid reduceret så meget, at den i dag har en kritisk lille størrelse. Årsagen hertil kendes ikke, og derfor har Næstved Kommune iværksat effektundersøgelser, som skal vise bestandsudviklingen og medvirke til at identificere problemerne for bestanden. Ved undersøgelsen blev smoltudvandringen beregnet til 7.000, svarende til 14,5 stk. pr. 100 kvadratmeter bundareal. Det er en ret stor tæthed, sammenlignet med resultater af lignende nyere undersøgelser i andre danske vandløb. Beregnes udvandringen som antal pr. kvadratkilometers oplandsareal, så opnås et antal som placerer Fladså som nr. 2 ud af i alt 17 danske vandløb. Undersøgelsen viser dog også, at overlevelsen i havet er overordentlig lille. I henhold til vinterens gydetælling har skønsmæssigt 150 havørreder overlevet, svarende til bare 2,1 pct. Årsagen hertil kan være at havørrederne er blevet ædt af sæl eller skarv, men det kan også skyldes en stor fremgang for såvel det lovlige som det ulovlige fiskeri. Sammenholdt de mange resultater af undersøgelsen anbefales det, at arbejdet med at forbedre vandløbet som gyde- og opvækstområde for ørred med gydebanker, sandfang, sten m.m. Det anbefales også, at man undersøger omfanget af skarvers og sælers predation i Fladstrand og Dybsø Fjord, ligesom det anbefales at vurdere omfanget af lovligt og ulovligt fiskeri i fjordene, specielt omkring Fladstrand. Desuden anbefaler undersøgelsens sammenfatning også, at man følger bestandsudviklingen gennem effektundersøgelser i de kommende år. I fælden en slags stor ruse, der helt og aldeles spærre vandløbet, blev der fanget i alt 12 fiskearter, ligesom der blev registreret gydetræk fra fjorden af brakvandslevende skaller, aborre og rimter. Desuden var der gedde, hork, karusse, pigsmerling, rudskalle, skrubbe, 22 FerSkVaNdSFiSkeribladeT

23 tre-pigget hundestejle, suder og ål. Der blev også observeret temmelig mange flodkrebse under feltarbejdet i Fladsåen. Frivillige er med i undersøgelserne I undersøgelserne såvel i Fladså og den netop igangværende i Harrested og Saltø Å har der deltaget et korps af frivillige sportsfiskere fra lokale klubber, Ringsted Produktionsskole og Suså gården. - Det er et fantastisk arbejde, disse frivillige udfører, siger Peter W. Henriksen. Jeg har benyttet denne fremgangsmåde ved flere undersøgelser, og her er virkelig tale om en win-win situation. De frivillige får mere viden og motivation og tager i endnu højere grad ansvar for udviklingen. Kommunerne får en masse oplysninger fra lokalkendte og prisen på undersøgelsen holdes nede. Uden de frivilliges hjælp var det ikke muligt at gennemføre disse projekter. Det er et meget tidskrævende arbejde, bl.a. med hensyn til den omfattende kontrol af fælderne. I forbindelse med forsøgene er der optælling af samtlige fisk i fælderne. Hver eneste fisk registreres og efter at være blevet målt og dermed også aldersbestemt, sættes den straks ud igen. Og det er mange tusinde fisk i hver eneste undersøgelse, fastslår Peter W. Henriksen. Fælden, der benyttes til undersøgelser af åernes smoltvandringer, er i virkeligheden en stor ruse, hvor det er muligt totalt at spærre å-løbet, så alle fisk bliver indfanget og registreret. Her er den udsat i Harrested Å. FerSkVaNdSFiSkeribladeT

24 Mange fisk bliver målt Undersøgelser af smoltvandringer i et å-løb betyder at samtlige smolt ofte flere tusinde skal måles og aldersberegnes et stort og tidkrævende arbejde, og så skal fiskene jo også ud igen så hurtigt som vel muligt uden at lide overlast. Overraskende mange ål i elverdamsåen Naturstyrelsen har i samarbejde med Holbæk og Lejre kommuner samt lodsejerne ved Elverdamsåen iværksat et vådområdeprojekt, der omfatter ca. 80 hektar i den nedre del af Elverdams Å-systemet. Målet med projektet er et fjerne kvælstof og fosfor samt at øge den landskabelige værdi i området. I forbindelse med dette projekt vil der opstå en lavvandet sø med stærkt varierende vandstand, som Elverdams Å gennemstrømmer. Det er også indehaveren af Limno Consult, biolog Peter W. Henriksen, Holbæk, der har fået overdraget opgaven med dette projekt, og selvom det er en helt andet projekt-opgave end dem, der er udført i Fladså, Harrested og Saltø Å, så er der dog mulighed for at foretage mange sammenligningspunkter, bl.a. med hensyn til smoltudvandringens størrelse. Nedtrækket af vilde smolt varierede stærkt i Elverdamsåen, og det syntes som om, øget vandføring var den mest 24 FerSkVaNdSFiSkeribladeT

25 Fiskeundersøgelser i å -løb skal godkendes af fiskerimyndighederne og markeres med skiltning. betydende faktor, som udløste trækket. På bare syv døgn med stigende vandføring udvandrede således mere end halvdelen af hele periodens smolt. Små ål på20-35 cm. forekom overraskende talrigt i fangsterne i de opsatte fælder, varierende i antal i perioden. De talrige ålefangster synes ikke at have nogen tydeligt sammenhæng med hverken vandtemperatur eller månefaser, men der var dog en tendens til en øget aktivitet ved stigende vandføring. Som sammenligning kan det oplyses, at vi ved undersøgelser i Saltø Å på en enkelt dag kun fangede én lille ål. I rapporten fra Elverdamsåen hedder det bl.a. at der kunne beregnes et estimat på (afrundet) 1980 ( stk.), hvilket er betydeligt flere sammenlignet med tilsvarende undersøgelser på Sjælland i de senere år. Det er dog muligt, at ålene ikke bevægede sig målrettet op- eller nedstrøms, men i stedet indfandt sig i åens nedre del for at fouragerer. I så fald kan estimatet ikke tages som udtryk for et antal ål på vandring, men snarere som et øjebliksbillede af bestanden i området i perioden, hedder det i rapporten. Naturstyrelsen har iværksat undersøgelsen i Elverdamsåen med det formål at dokumentere nedvandringen af fisk (særligt smolt) i Elverdams Å før projektet gennemføres. Rapporten skal derfor tjene som en reference i forhold til eventuelle senere undersøgelser og evaluering af effekter på fiskebestanden. Herunder også ål, som er blevet oplistet på den nationale rødliste som truet. I Elverdamsåen blev der ved undersøgelsen ud over smolt og ål også fanget aborre, karusse, karpe, rudskalle, skalle, 3-pigget hundestejle og regnløje. Her dominerede 1 år gamle aborrer og skaller. FerSkVaNdSFiSkeribladeT

26 Ferskvandsfiskeriforeningen: Vi fra Randers kunne også fange laks i Storåen Max Thomsen prøvede for en gangs skyld at overgå de lokale på Storåens premieredag Her en lille beretning om, hvordan det for en gang skyld kom til at gå for sig, da der var laksepremiere i Storåen den 1. april. Beretningen er sendt til os fra Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmarks næstformand, Max Thomsen, Randers: Jeg var taget til laksepremiere ved Storåen den l. april sammen med tre andre fiskekammerater. Det er andet år jeg er med, jeg havde aldrig fanget noget ved sådanne premierefiskeri, da det altid er de lokale der ved hvor fiskene stiller sig. Vi fiskede hele formiddagen i nærheden af hvor Grydeå løber ud i Storåen. Her blev der fanget en fisk sidste år af den lokale storfanger Frederik Iversen, og han ringede også lige før middag og fortalte, at han havde fanget en ny blank laks på 91 cm. og 7,5 kg. Vi blev enige om at køre ned og se fisken, han ville være ved Burbroen om lidt. Vi ville også gerne skifte plads, der var kun var fanget en nedfaldslaks, der hvor vi fiskede. Vi kørte ned og så laksen, den var meget blank og flot. Vi ønskede tillykke og kørte så længere ud af åen. Lige før En stolt Max Thomsen med sin 7,7 kg. store laks fra Storåen. 26 FerSkVaNdSFiSkeribladeT

27 byen Vemb satte vi Lars og Kaj af, så de kunne fiske nogle sving af. Poul og jeg kørte op til kirken i Vemb, Poul ville fiske på bystykket, så jeg fiskede lige neden for kirken og fortsatte nedstrøms ud til nogle sving, jeg kunne se meter længere ude. Her var der ingen fiskere at se på min side, man regner ellers med, at ca. 200 mand fisker på denne dag. Jeg fiskede og kom til det sidste vinkelsving, og pludselig var der noget der huggede på min line. Den satte kursen direkte ind mod mig, så jeg fik travlt med at spinde og hæve stangen! Fisken drejede af lige ved min fod, desværre lige gennem nogle sivrødder, hvor snøren blev fanget, mens fisken fortsatte op ad åen. Jeg havde stadig kontakt med den og den trak bremsen lige så det sang, samtidig med at jeg stod med stangspidsen nede i sivrødderne. Jeg fik dog halet fisken op til mig igen efter nogen tid, den vendte lige foran mig og fik snøren løs af sivene igen fisken svømmede ud i midten af åen og stillede sig. Nu havde jeg set fisken, og jeg var klar over at det var en fin blank laks. Nu tog den flere udløb og et enkelt spring ud af vandet, men nu kunne jeg styre den med fri snøre og stang. Den begyndte at vælte om på siden og jeg var klar over, at nu skulle den på land. Jeg holdt den lidt i overfladen, for Kaj kom nede fra, og det er altid godt med en hjælper, så jeg gav ham fangstkrogen og sagde: Nu kommer den ind! Jeg lagde den på siden og kanede den ind med rimelig fart ind over sivrødderne. Den røg meget langt op, og der blev ikke brug for krogen. Her stod jeg så med en blank laks på 93 cm. og 7,7 kg. med havlus på, så glæden var stor over at vi dernede fra Randers også kunne fange laks. Med venlig hilsen Max Thomsen Annoncepriser 1/1 side (131 x 192 mm)... kr ,- 1/2 side (131 x 94 mm)...kr ,- 1/3 side (131 x 60 mm)...kr. 1000,- 1/4 side (131 x 44 mm)...kr. 800,- Alle annoncepriser er inkl. 4-farver og ekskl. moms. Annonceindleveringsfrist Ferskvandsfiskeribladet udkommer 6 gange årligt.: 15. februar, 15. april, 15. juni, 15. august, 15. oktober og 15. december. Sidste frist for rettidig indlevering af annoncer, er den 20. i måneden før udgivelse. Al henvendelse vedr. annoncer rettes til: Niels Lauritsen Silkeborg Bogtryk, Postbox Silkeborg, Tlf FerSkVaNdSFiSkeribladeT

28 Hjælp Kontorhjælpen med adresser Vores kontorhjælp, Gitte Underbjerg, vil gerne sikre vore lokalforeninger så stor service som overhovedet muligt, og en af disse serviceydelser går bl.a. ud på at bestyrelsesmedlemmerne i de enkelte foreninger får tilsendt FERSKVANDS- FISKERIBLADET korrekt. En betingelse for at dette kan lade sig gøre er dog, at Gitte får besked, når foreningerne skifter ud i kredsen af bestyrelsesmedlemmer, hvilket jo sker hvert eneste år i mange af de lokale afdelinger. Derfor beder Gitte Underbjerg om hjælp fra de foreninger, der i år har fået nye medlemmer i deres bestyrelser om at meddele navn og adresse på disse personer til Kontorhjælpen.( Se adresse/ telefonnummer på nedenstående kolofon) Det er faktisk eneste mulighed for at få systemet til at fungere, så husk nu besked til Kontorhjælpen, når I får nye bestyrelsesmedlemmer i jeres forening! Red. Formand Niels Barslund (ansvarshavende redaktør) Vormstrupvej 2, 7540 Haderup. Tlf Mobil Næstformand Max Thomsen, Gl. Viborgvej 405, Ålum, 8900 Randers. Tlf Medlemsskab og kontigent Personligt medlemsskab kr. 475,- årligt (inkl. Ferskvandsfiskeribladet) Foreningensmedlemsskab kr. 870,- årligt (afhængigt af medlemsantal) kontorhjælp Gitte Underbjerg, N.P. Danmarksvej 79, 8732 Hovedgård. Tlf Telefontid alle hverdage kl aqua-dam Jens Kristian Nielsen, Toftvej 14, 6950 Ringkøbing Tlf Fax Bestyrelse Akvakultur Hans Jørgen Holm... tlf Ove Ahlgreen... tlf Ole Valgaard Holang... tlf Søren Lauritsen... tlf erhvervsfiskere Leif Olesen... tlf Lystfiskere Max Thomsen... tlf Hilmar Jensen... tlf Torben Salling... tlf Bjarne Bach... tlf Torben Buchardt Jensen... tlf Bredejere Schneider Philipsen... tlf Niels Barslund... tlf FerSkVaNdSFiSkeribladeT

29 Stallingen er omgående totalfredet indtil 2014 Stallingen er i reel fare for udryddelse mener dtu aqua Laksefisken stalling er med øjeblikkelig virkning blevet totalfredet fra og med den 15. maj 2011 og frem til og med den 15. maj Baggrunden er den store nedgang i bestanden af stalling som vi bl.a. omtalte i sidste nummer af FERSKVANDS- FISKERIBLADET efter et møde hos DTU i Silkeborg med repræsentanter fra sportsfiskerforeninger m.fl. i områder med stalling-fiskeri. DTU rettede efter mødet i Silkeborg en henvendelse til Fiskeridirektoratet med opfordring til at iværksætte en øjeblikkelig, tidsbegrænset fredning af stalling i alle danske vandløb. I indstillingen til Fiskeridirektoratet skriver DTU Aqua, at bestanden af stalling generelt har været på et højt niveau frem til starten af årtusindeskiftet. Der har været et begrænset, men højt skattet sportsfiskeri efter stallinger. På baggrund af el-fiskeri og fangstrapporter fra sportsfiskeriforeninger, Danmarks Center for Vildlaks og DTU Aqua ses en drastisk nedgang i antallet af stallinger i årene. Nedgangen havde nogle steder varet en årrække, men det helt tydelige kollaps var alle steder Stallingen er i familie med laksen og er en meget eftertragtet fangstfisk i vandløbene i den del af Vestjylland, der var isfri under sidste istid samt Gudenåen. observeret mellem 2009 og DTU finder der er tilstrækkeligt med indikationer på, at stallingerne er i reel fare for udryddelse i mange vandløb, og at man derfor bør gøre alt for at beskytte bestandene, indtil de forhåbentligt kommer på fode igen. REPARATION AF DAMBRUG Udførelse af nye kummeanlæg Indhent uforbindende tilbud. Holstebrovej 79, Hee, 6950 Ringkøbing Tlf / Fax: FerSkVaNdSFiSkeribladeT

30 KORT NYT landmænd holder ikke vandløbsregler Det står lidt sløjt til med at få en del landmænd i Favrskov Kommune til at overholder de lovpligtige 2-meters bræmme langs vandløb. Det fortæller P4 Østjylland i sine nyheder, hvor biolog Jens Albert Hansen fra Favrskov Kommune siger til radiostationen, at man i kommunen typisk ser landmænd overtræde bræmmen med en meter og således pløjer helt ud til en meter fra kanten af åløbet. Nu vil man have landbrugets tunge maskiner væk fra kanterne, så der ikke sker sandudskridelser, siger biologen. Han oplyser samtidig, at man sidste år gav 21 indskærpelser og en enkelt politianmeldelse. En indskærpelse er en løftet pegefinger, mens en politianmeldelse kan resultere i en bøde på 2000 kroner. Landmænd kan imidlertid også miste retten til landbrugsstøtte, hvis de gentagne gange overtræder reglerne om 2-meter bræmme. Det er i øvrigt tredje år i træk Favrskov Kommune tjekker lovens overholdelse, men antallet af indskærpelser har været jævnt stigende, fortæller Jens Albert Hansen til P4 Østjylland. Jord- og støbearbejde til NYE Kummeanlæg udføres! Sjællandsvej Brande Tlf Fax Bil FerSkVaNdSFiSkeribladeT

31 Dambrugsmesse i Klovborg i juni Igen i år holder Midtjysk Aqua dambrugsmesse i Klovborg, og ligesom sidste år har indehaveren, Ove Ahlgreen, valgt at holde messen på hverdage, nemlig onsdag den 15. og torsdag den 16. juni. Det begyndte med dambrugsmesser i Klovborg i 1008, da BIOMAR i Brande valgte at skære en hel del ned på sit sortiment af udstyr til akvakultur. Ove Ahlgreen i Klovborg, der i forvejen havde et alsidigt byggemarked i Klovborg, fandt så ud af, at han ville supplere sin virksomhed til også at omfatte alt til dambrug, hav-og ålebrug, og det måtte der en messe til for at vise. Messen i august 1008 blev rigtig godt besøgt, og selvom det ikke var meningen fra begyndelsen, så blev der også i de efterfølgende år arrangeret dambrugsmesser i Klovborg, altid med interessante firmaer, der viste seneste nyt indenfor deres speciale. Sidste år blev messen flyttet fra weekend til hverdage, og da det var en succes, har Ove Ahlgreen også lagt messen på hverdage i år. Han fortæller også, at der er flere nye emner og temaer med på messen, og selvom der er meget arbejde i et sådant arrangement, så finder han det vigtigt, at der er sådan et sted, hvor virksomheder kan vise, hvad der er helt fremme indenfor akvakultur. Med tryk på forskellighed Ove Ahlgreen: Flere nye temaer på messen i år. Vi er engagerede i vore kunders forretningsudvikling og kommunikationsbehov. Det gælder både den mindre lokale kunde og større samarbejdspartnere med krav til effektivitet og volumen. prepress offset digitalprint postpress distribution Internet Stagehøjvej Silkeborg Tlf FerSkVaNdSFiSkeribladeT

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Fangster af laks 2010-2015

Fangster af laks 2010-2015 GENERALFORSAMLING FOR 2015 Den 23. februar 2016 kl.19:00 på Varde Fritidscenter, Lerpøtvej 55. Ca. 90 medlemmer fremmødt. Dagsorden: 1 Valg af dirigent. (Erik Nielsen) 2 Formandens beretning. (Tommy Lykke

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Brev til Folketingets medlemmer. Lukning af ålekister var en ekspropriation. De rekreative fiskere går sammen om fælles visioner

Brev til Folketingets medlemmer. Lukning af ålekister var en ekspropriation. De rekreative fiskere går sammen om fælles visioner FERSKVANDSFISKERIBLADET Udgivet af Ferskvandsfiskeriforeningen For Danmark Anno 1902 Nr. 3 112. årg. juni/juli 2014 Brev til Folketingets medlemmer Lukning af ålekister var en ekspropriation De rekreative

Læs mere

FERSKVANDSFISKERIBLADET

FERSKVANDSFISKERIBLADET FERSKVANDSFISKERIBLADET Udgivet af Ferskvandsfiskeriforeningen For Danmark Anno 1902 Nr. 6 111. årg. november/december 2013 Det Dyreetiske Råd misforstår mange ting Voldsomt med fisk i Vester Nebel Å Toggergarn

Læs mere

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede 22.-25. marts 2012: Flotte havørreder fra Møn Det er ved at være en tradition, at vi tager på en forårstur for at fiske efter havørred i fremmed vand. I år var valget faldet på Møn, der i mange artikler

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udkast til referat af møde i 7-udvalget den 16. maj 2013

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udkast til referat af møde i 7-udvalget den 16. maj 2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/initialer: Center for Fiskeri/RIMA Sagsnr: 12-7440-000002 Dato: 8. juli 2013 Udkast til referat af møde i 7-udvalget

Læs mere

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen

Læs mere

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Fiskeriet er et karpeanlæg, anlagt omkring 1910 (foto fra 2014) En lørdag i april var jeg i lidt praktik på et noget anderledes dambrug end jeg er vant til og

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Jan Nielsen, biolog/cand. scient. Fiskeplejekonsulent Direkte tlf. 89 21 31 23 Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vores rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx

Læs mere

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011.

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. - St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. Publiceret af Bjørnens Sportsfiskerforening Kjeld Willerslev 1 St.

Læs mere

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm Regler og kortmaterialer gældende for: VSF Junior og senior årskort Regler for fiskeri på zone 1-4 samt zone 6 Obligatorisk indrapportering af fangst - Fra sæsonen 2015 skal alle fangster af laks, havørred,

Læs mere

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation

Læs mere

Den vedlagte projektbeskrivelse med kort viser området på Gørløse Å, hvor der udlægges gydebanker og sten samt hvor der graves bundmateriale væk.

Den vedlagte projektbeskrivelse med kort viser området på Gørløse Å, hvor der udlægges gydebanker og sten samt hvor der graves bundmateriale væk. Hillerød Kommune Trollesmindealle 27 3400 Hillerød By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2143 Fax 7232 3213 lbso@hillerod.dk Sag 219-2015-28906 03. november 2015 Restaureringstilladelse

Læs mere

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

DCV Danmarks Center for Vildlaks

DCV Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12

Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12 Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12 2011 var året hvor vi rejste os efter de massive sygdomsproblemer tilbage i 2009. I 2011 har vi stort set opfyldt udsætningsplanen bortset fra ½-årsfisk til Allingå

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Mörrum september 2014

Mörrum september 2014 Endelig kom turen til Mörrum. 4 mand var tilmeldt. Kylling (Jesper), Jesper, Gustav og undertegnede. Som altid kørte vi fra Hørsholm kl. 04.00. Forventningerne til turen var høje. Der blev fanget fisk

Læs mere

FERSKVANDSFISKERIBLADET

FERSKVANDSFISKERIBLADET FERSKVANDSFISKERIBLADET Udgivet af Ferskvandsfiskeriforeningen For Danmark Anno 1902 Nr. 4 109. årg. juli / august 2011 Besøg en fiskesø 11. september DTU Aqua: mere hensyn til fiskene Nordiske dambrugere

Læs mere

Regler og kortmaterialer gældende for: Dagkort - Zone 5: Grindsted Å, Ansager Å, Grene Å og Omme Å

Regler og kortmaterialer gældende for: Dagkort - Zone 5: Grindsted Å, Ansager Å, Grene Å og Omme Å Regler og kortmaterialer gældende for: Dagkort - Zone 5: Grindsted Å, Ansager Å, Grene Å og Omme Å Regler for fiskeri på zone 5 Obligatorisk indrapportering af fangst - Fra sæsonen 2015 skal alle fangster

Læs mere

Svar Jeg vil besvare spørgsmålene samlet.

Svar Jeg vil besvare spørgsmålene samlet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 490 Offentligt Miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmålene BK og BL, stillet af Torben Hansen (S) Spørgsmål BK: Er det ministerens opfattelse,

Læs mere

NR. 197 NOVEMBER 2014 37. ÅRGANG

NR. 197 NOVEMBER 2014 37. ÅRGANG NR. 197 NOVEMBER 2014 37. ÅRGANG RINGSTED SPORTSFISKERFORENING FORMAND: NÆSTFORMAND: KASSERER: Søren Rath, Fluebæksvej 96, 4100 Ringsted Tlf. 57 67 59 39 / E-mail: b.s.rath@privat.dk Henrik Behrendorff,

Læs mere

Sommerhus-og Vedligeholdelsesforeningen Grenaa Strand

Sommerhus-og Vedligeholdelsesforeningen Grenaa Strand Årsberetningen 2014. Sommerhus-og Vedligeholdelsesforeningen Grenaa Strand Så mødes vi atter til den årlige generalforsamling. Indledningsvis vil jeg gerne takke for den fine orientering, vi fik af direktionen

Læs mere

Faunapassageløsninger. - en opfølgning på Faunapassageudvalgets arbejde

Faunapassageløsninger. - en opfølgning på Faunapassageudvalgets arbejde NOTAT Til Miljøstyrelsen Vedr. Faunapassageløsninger Fra Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi 26.marts 2010 J.nr.: 10/01760 Faunapassageløsninger

Læs mere

Red laksen i Varde Å!

Red laksen i Varde Å! Red laksen i Varde Å! Af Einar Eg Nielsen og Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri (Ferskvandsfiskeribladet 98(12), 267-270, 2000) Sportsfiskere og bi-erhvervsfiskere

Læs mere

mosen. Den sjældne sydlige nattergal har visseår også optrådt på disse kanter.

mosen. Den sjældne sydlige nattergal har visseår også optrådt på disse kanter. sjældne og fredede snylteplante stor gyvelkvæler, helt uden klorofyl og fotosyntese, ses nu og da. Især på arealerne nord for Tueholm Sø ses en smuk og afvekslende flora. En rig natur... Området omkring

Læs mere

Stallingen en spændende laksefisk

Stallingen en spændende laksefisk Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er

Læs mere

D. 29.01.2007 Klub 60 + arrangement med Karsten Wandal! Emne: Vejle Ådal Projektet.

D. 29.01.2007 Klub 60 + arrangement med Karsten Wandal! Emne: Vejle Ådal Projektet. D. 29.01.2007 Klub 60 + arrangement med Karsten Wandal! Emne: Vejle Ådal Projektet. Et naturforvaltningsprojekt, i samarbejde mellem Skov og Naturstyrelsen og Ny Vejle kommune, omfattende 20-25 delprojekter.

Læs mere

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Initialer: RIMA J.nr. 2011-01823 Den 11. januar 2012 Referat af møde i 7-udvalget den 1. november 2011 Deltagere: Kaare M. Ebert Steffen

Læs mere

Vandrådet for vandopland 1.5 Randers Fjord

Vandrådet for vandopland 1.5 Randers Fjord Vandrådet for vandopland 1.5 Randers Fjord Mødereferat 4. vandrådsmøde Mødeleder: Jørgen Jørgensen Referent: Hanne Stadsgaard Jensen Deltagerliste: Se dokumentets sidste side Dato: 25.09.2014 Varighed:

Læs mere

Generalforsamling i Skibelund Grundejerforening, den 27. juni 2015 Side 1. Referat

Generalforsamling i Skibelund Grundejerforening, den 27. juni 2015 Side 1. Referat Generalforsamling i Skibelund Grundejerforening, den 27. juni 2015 Side 1 Referat 1. Dirigent Per (nr. 24). Generalforsamlingen er lovlig varslet erklæres lovlig og beslutningsdygtig 2. Valg af stemmetællere

Læs mere

Opgangen af laks i Skjern Å 2011

Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning

Læs mere

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. Indledning 1 2. Historie 1 3. Beskrivelse af projektet 1 4. Grundlag for projektering 2 5. Projektering af faunapassage 2 6. Krydsning af ledninger

Læs mere

Velkommen til. Generalforsamling

Velkommen til. Generalforsamling Velkommen til Generalforsamling 2012 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. A. Bestyrelsens beretning B. Orientering fra udvalg 3. A. Regnskab for 2011 B. Budget 2012 4. Indkomne forslag 5. Valg til bestyrelsen

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011 ebekæmpelse i Alling Å 211 AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 211 INDLEDNING: ebekæmpelsen i 211 blev udført af Danmarks Center for Vildlaks samt

Læs mere

Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold:

Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold: Orientering fra skæludvalget Sæsonen er så småt ved at komme i gang. Vi fortsætter i år med at analysere skæl fra Vejle og Rhoden Å. Men vi skal jo have nogle skæl først! Derfor: Forsyn dig med en prøvepose

Læs mere

Aftale om leje og administration af fiskeri i Vingsted Sø

Aftale om leje og administration af fiskeri i Vingsted Sø Trekantsområdet J.nr. NST-52400-00027 Ref. hethu Den 9. april 2016 Aftale om leje og administration af fiskeri i Vingsted Sø 1 AFTALENS PARTER Mellem Miljøministeriet, Naturstyrelsen Trekantsområdet, Førstballevej

Læs mere

Årsberetning for Øvre Suså Vandløbslaug 2015 samt mål for 2016

Årsberetning for Øvre Suså Vandløbslaug 2015 samt mål for 2016 Årsberetning for Øvre Suså Vandløbslaug 2015 samt mål for 2016 Arbejdet 2015 En kort status for året 2015 er at der lokalt for Øvre Suså Vandløbslaugs, har været et positivt samarbejde med de fire kommuner

Læs mere

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering

Læs mere

Klassisk Teak Siden 1996

Klassisk Teak Siden 1996 Klassisk Teak Siden 1996 2014 Teaktræets naturlige olier gør det meget anvendeligt på udsatte steder, samt resistent overfor mug og skadedyr. Teak er holdbart, selv når det ikke behandles med olie eller

Læs mere

Den vestjyske laks i markant fremgang

Den vestjyske laks i markant fremgang i markant fremgang Den oprindelige ægte danske laksebestand findes stadigvæk og er i fremgang. Artiklen beskriver det store genopretningsarbejde som er og har været gennemført af kommuner og amter i Skjern

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Distrikt 25, vandsystem 01-20 Plan nr. 44-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5

Læs mere

Referat af Generalforsamling 2014

Referat af Generalforsamling 2014 Referat af Generalforsamling 2014 Tirsdag den 29. April kl. 19:30 Grundejerforeningen Hørsholm Søpark HUSK Kontigent skal betales SENEST 31.Maj 2014 på Reg. nr.: 1551 og Kontonr.: 3170170040 Moldrupvej

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk - genskabelse af naturlige stryg med et varieret dyre- og planteliv Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk Udlægning af gydegrus og sten

Læs mere

Referat af generalforsamlingen i Grundejerforeningen Københavnergården i Kløverhytten d. 10. april 2008 kl. 19.00

Referat af generalforsamlingen i Grundejerforeningen Københavnergården i Kløverhytten d. 10. april 2008 kl. 19.00 Referat af generalforsamlingen i Grundejerforeningen Københavnergården i Kløverhytten d. 10. april 2008 kl. 19.00 Bestyrelsen var repræsenteret af Inge Lindrup, Søren Gynther-Sørensen og Henrik Ottendal,

Læs mere

Dansk Amatørfiskerforening Dansk Fritidsfiskerforbund Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark

Dansk Amatørfiskerforening Dansk Fritidsfiskerforbund Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark Dansk Amatørfiskerforening Dansk Fritidsfiskerforbund Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark Idé- og Visionskatalog for fremtidens rekreative lyst- og fritidsfiskeri 10. november 2014 De tre landsdækkende

Læs mere

Sundby Sø. Afvandingen

Sundby Sø. Afvandingen Sundby Sø af Henrik Schjødt Kristensen I sidste halvdel af 1800-tallet blev der over hele landet gennemført mange af afvandingsprojekter med betydelige tilskud fra staten. Formålet var at udvide landets

Læs mere

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å Fokus på fysiske forhold Restaurering 2003 Restaurering 2004 Restaurering 2005 Skovsø-Gudum Å Slagelse Kommune har sat fokus på vandløbenes

Læs mere

Beretning til generalforsamling i Ribe Golf Klub den 2. marts 2016

Beretning til generalforsamling i Ribe Golf Klub den 2. marts 2016 Beretning til generalforsamling i Ribe Golf Klub den 2. marts 2016 2015 har på alle måder været et rigtigt godt år for Ribe Golf Klub. Vi har fået vores bane op på et fint niveau, og der har generelt mellem

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

Alle projektarealer ejes af Torben Fejer Nielsen og Simon Brøndgaard Madsen.

Alle projektarealer ejes af Torben Fejer Nielsen og Simon Brøndgaard Madsen. Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg roc@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om myndighedsgodkendelse af vandløbsrestaurering

Læs mere

Bestyrelsens beretning for året 2014. Kære andelshavere, (og 14 lejere)

Bestyrelsens beretning for året 2014. Kære andelshavere, (og 14 lejere) Bestyrelsens beretning for året 2014. Kære andelshavere, (og 14 lejere) Den 21. november 2010 blev der holdt et møde i den gamle gymnastiksal her på skolen. Vi skulle stifte en andelsforening. Og hvorfor

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Godt nyt fra Havørred Sjælland Danmarks Sportsfiskerforbund kræver stop for salg af havørred og laks

Godt nyt fra Havørred Sjælland Danmarks Sportsfiskerforbund kræver stop for salg af havørred og laks Nyhedsbrev Nyhedsbrev 4 // 2011 Indeks side 2 Landsdelsmøder om medlemsadministration og nyt byggeri Ser på nyt medlems- og kasserersystem Indeks side 3 Godt nyt fra Havørred Sjælland Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Fishing Zealand GEDDEFABRIKKER Workshop på Fishing Zealand konference 2015

Fishing Zealand GEDDEFABRIKKER Workshop på Fishing Zealand konference 2015 Mødereferat Fishing Zealand GEDDEFABRIKKER Workshop på Fishing Zealand konference 2015 Mødetid/-sted: Sankt Helene, Tisvilde, 16. november 2015 kl. 10.45-12.00 Referent: Mødedeltagere: Mads Lottrup Jyde

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011

Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011 Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011 Titel Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011 Rekvirent Næstved Kommune, Teknik og Miljø, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Palle Myssen tlf. 55 88 61 71 Redaktion

Læs mere

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser.

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Redskabstyper Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Ruser adskiller sig fra nedgarn ved, at fiskene ikke sidder fast i maskerne som de gør i nedgarn, men at de derimod ved hjælp

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Referat generalforsamling 08.05.07 Gug plejehjem

Referat generalforsamling 08.05.07 Gug plejehjem Referat generalforsamling 08.05.07 Gug plejehjem Der var fremmødt 25 personer repræsenterende 18 parceller. Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent Bestyrelsen pegede på Hans Østergaard nr. 84.

Læs mere

VSF Fangstrapport for 2014

VSF Fangstrapport for 2014 Vejle, d. 19. nov. 2014 VSF Fangstrapport for 2014 1 Generelt... 1 2 Oversigt... 1 3 Havørred... 2 3.1 Vejle Å... 3 3.2 Rohden Å... 6 3.3 Øvrige åer... 7 3.4 Analyse af smolt-årgange... 7 4 Laks... 9 5

Læs mere

Signalkrebs i Danmark En invasiv art på fremmarch?

Signalkrebs i Danmark En invasiv art på fremmarch? Signalkrebs i Danmark En invasiv art på fremmarch? Søren Berg, Christian Skov, Finn Sivebæk, Kim Aarestrup DTU Aqua, Silkeborg Peter Gruth Hansen, Dansk Ferskvandspleje, Brandelev Knud Erik Vindum, Kim

Læs mere

2013/1 LSF 44 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016. Fremsat den 24. oktober 2013 af miljøministeren (Ida Auken) Forslag. til

2013/1 LSF 44 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016. Fremsat den 24. oktober 2013 af miljøministeren (Ida Auken) Forslag. til 2013/1 LSF 44 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-400-00068 Fremsat den 24. oktober 2013 af miljøministeren (Ida Auken)

Læs mere

Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010

Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010 Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010 Generelt: Så er det atter blevet tid til at mødes til generalforsamling og bl.a. gøre status over det året som nu er gået.. 2011 er et lidt specielt år for

Læs mere

Referat fra. Ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Stangkjær. Onsdag den 14. marts 2012 kl. 19.00 i Kulturhuset

Referat fra. Ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Stangkjær. Onsdag den 14. marts 2012 kl. 19.00 i Kulturhuset GRUNDEJER FORENINGEN STANGKJÆR Referat fra Ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Stangkjær Onsdag den 14. marts 2012 kl. 19.00 i Kulturhuset Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent.

Læs mere

Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND

Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND V/ Formand Carsten Christensen Birkealle 7, 6710 Esbjerg V. Grundejerforeningen Jegum Ferieland. Bestyrelsens beretning 2013 Allerførst velkommen til den årlige generalforsamling

Læs mere

Referat generalforsamling 28.05.13. Gug plejehjem. Der var 30 personer og 21 parceller repræsenteret ved årets generalforsamling.

Referat generalforsamling 28.05.13. Gug plejehjem. Der var 30 personer og 21 parceller repræsenteret ved årets generalforsamling. Referat generalforsamling 28.05.13 Gug plejehjem Der var 30 personer og 21 parceller repræsenteret ved årets generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent Bestyrelsen havde taget

Læs mere

Status for havørredbestande på Sjælland, del 2

Status for havørredbestande på Sjælland, del 2 Status for havørredbestande på Sjælland, del 2 Studier af udvalgte havørredbestande Vækst Antal gydninger Hyppighed af gengangere Overlevelse i havet Forslag til overvågningsprogram Status for havørredbestande

Læs mere

FERSKVANDSFISKERIBLADET

FERSKVANDSFISKERIBLADET FERSKVANDSFISKERIBLADET Udgivet af Ferskvandsfiskeriforeningen For Danmark Anno 1902 Nr. 2 112. årg. april/maj 2014 Mindstemål for laks i ferskvand er nedsat Lindenborg Å kan nu løbe helt uden spærring

Læs mere

Generalforsamlingen 30-10-2008 Grundejerforeningen matrikel nr. 1 D.O. Baastrup

Generalforsamlingen 30-10-2008 Grundejerforeningen matrikel nr. 1 D.O. Baastrup Generalforsamlingen 30-10-2008 Grundejerforeningen matrikel nr. 1 D.O. Baastrup Grundejerforeningen Mart. Nr.1 DO Baastrup Referat fra ordinær generalforsamling. Generalforsamlingen blev afholdt d: 30.oktober

Læs mere

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04- 2015:

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04- 2015: Kvitbæk Vandløbsrestaurering Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04-

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

45. årgang - nr.3 Oktober 2015. Der er blevet taget flotte fisk i åen dette år. Kig forbi hjemmesiden og se et flot udvalg af fangster.

45. årgang - nr.3 Oktober 2015. Der er blevet taget flotte fisk i åen dette år. Kig forbi hjemmesiden og se et flot udvalg af fangster. 45. årgang - nr.3 Oktober 2015 Der er blevet taget flotte fisk i åen dette år. Kig forbi hjemmesiden og se et flot udvalg af fangster. 12 Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup

Læs mere

Grundejerforeningen i Lodshaven

Grundejerforeningen i Lodshaven Dato 21. marts Side 1 af 7 Referat fra generalforsamling 18. marts 2010 Mødested Fælleshuset Referent: Per Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmetællere 3. Bestyrelsens beretning 4. Forelæggelse

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å.

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å. Bilag Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å. AAL - 9350 Indsatsen har til formål at skabe kontinuitet i Rømers Bæk, ved genåbning af rørlægningen 29,2m. Indsatsen ligger i NBL 3 område

Læs mere

Generalforsamlingen 2015 beretning og referat

Generalforsamlingen 2015 beretning og referat Generalforsamlingen 2015 beretning og referat Velkommen til Kim Petersen og familie, Vestre Søvej 12 Beretning Søerne Søerne vores egen Lillesø samt Gyrstinge og Haraldsted Langesø har fyldt meget i det

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

Agenda. Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden

Agenda. Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 269 Offentligt Agenda Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden Hvem og hvorfor

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Godhavn Grundejerforening

Godhavn Grundejerforening Godhavn Grundejerforening Nr. 45 Medlemsinformation 16. maj 2009 Ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i Godhavn Grundejerforening Søndag den 21. juni 2009. kl. 10.00

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet RESUMÉ. Februar 2008 J.nr.: Ref.: ESJE

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet RESUMÉ. Februar 2008 J.nr.: Ref.: ESJE Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Februar 2008 J.nr.: Ref.: ESJE RESUMÉ Vedr.: Orienteringsmøde og drøftelse af mulighederne for gennemførelse

Læs mere

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle.

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indledningsvis bemærkes, at vi som mangeårige medlemmer

Læs mere

Oversigt over indsigere Offentlig høring LP 986

Oversigt over indsigere Offentlig høring LP 986 Oversigt over indsigere Offentlig høring LP 986 Bilag 3 - Kim Pedersen, advokat, på vegne af: Anna Marie Mikkelsen, Norsmindevej 201, 8340 Malling Entreprenørfirmaet Ole Mikkelsen A/S, Tofteledet 16, 8330

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Høring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug

Høring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug TEKNIK OG MILJØ Se liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 mynwp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.03-P20-10-15 Høring af reguleringsprojekt

Læs mere

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010 Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010 Velkomst: Velkommen til generalforsamling her i HGC- Hammerum Gjellerup Cykel Klub foreningens 10. ordinære generalforsamling. Indledning:

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2009

Overvågning af padder Randers kommune 2009 Overvågning af padder Randers kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005.

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Biotop, rådgivende biologfirma v. Jan Nielsen, Ønsbækvej 35, 8541 Skødstrup Tlf. 26 73 99 06 eller 75 82 99 06, mail jn@biotop.dk

Læs mere

FERSKVANDSFISKERIBLADET

FERSKVANDSFISKERIBLADET FERSKVANDSFISKERIBLADET Udgivet af Ferskvandsfiskeriforeningen For Danmark - Anno 1902 nr. 3-107. årg. juni / juli 2009 Ferskvandsfiskeriforeningen har næsten 6000 medlemmer Mere regn giver dårligere vandmiljø

Læs mere

Elektronisk post. Gå ind på vores hjemmeside: http://www.vejlauget- skovholm.dk

Elektronisk post. Gå ind på vores hjemmeside: http://www.vejlauget- skovholm.dk Elektronisk post Bestyrelsen opfordrer alle medlemmer af vejlauget til fremover at modtage meddelelser, indkaldelser, orienteringsskrivelser mv. fra Vejlauget. Gå ind på vores hjemmeside: http://www.vejlauget-

Læs mere

Kolding Sportsfiskerforening

Kolding Sportsfiskerforening Kolding Sportsfiskerforening JUNI 2007 Love og vedtægter 1. Foreningens formål og hjemsted. 1. Foreningens formål er at skaffe medlemmerne bedst og billigst adgang til at drive fiskeri i de i Kolding og

Læs mere