Forvaltning og miljø. Ugens vers. Introduktion

Transkript

1 10 TIL SABBATTEN 9. MARTS 2013 Forvaltning og miljø Ugens vers Introduktion Ugens tekster Og Gud velsignede dem og sagde til dem: Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden! (1 Mos 1,28). Vi lever i en verden, som er en kærlighedsgave fra vores Gud, som har skabt himmel og jord og hav og kilder (Åb 14,7). I dette skaberværk placerede han menneskene for at de skulle have et forhold til ham, til andre mennesker samt til verden omkring sig. Derfor mener vi som syvendedagsadventister, at beskyttelse af og omsorg for vores omgivelser er nøje forbundet med at tjene ham Siden der er en sammenhæng mellem menneskelig fattigdom og miljømæssigt forfald, forpligter vi os på at forbedre alle menneskers livskvalitet. Vores mål er en bæredygtig udvikling af resurser, samtidigt med at menneskers behov mødes Med dette løfte bekræfter vi vores forvaltning af Guds skaberværk og vores tro på, at en fuldstændig genoprettelse kun vil finde sted, når Gud gør alting nyt. (Uddrag fra Caring for Creation A Statement on the Environment by the General Conference of Seventh-day Adventists.) Sl 8 1 Mos 2,15 Åb 4,11 2 Mos 20, Kor 3,16 100

2 SØNDAG 3. MARTS 2013 Herredømme givet ved skabelsen Ifølge 1 Mos 1,26 indbefattede Adams herredømme skabninger både i havet, på landjorden og i luften. Herredømme indbefatter ideen om at herske over eller have magt over disse skabninger. Der siges intet om herredømme over kræfter i selve naturen, kun over skabningerne. Og ifølge teksten var dette herredømme universelt: Adam skulle i bund og grund være jordens hersker. Salme 8 Hvad er Davids reaktion på den ære, Gud gav menneskene? Hvad betyder det, at vi har fået herlighed og ære, specielt i forbindelse med, at menneskene har fået herredømme over jorden? Ifølge 1 Mos 2,15 var en af Adams første opgaver at navngive dyrene. På bibelens tid havde navne stor betydning. Ens navn repræsenterede ens person og ofte ens status. Retten til at give navne til fuglene og dyrene var en bekræftelse på Adams status som hersker over dyrene. 1 Mos 2,15 Til at tænke over Hvordan ses princippet om forvaltning i denne tekst? Adam blev sat til at tage sig af Edens have, at dyrke og vogte den. Roden til det hebraiske ord shamar, som her oversættes med vogte, betyder ofte passe på eller beskytte. Haven var en gave til Adam, et udtryk for Guds kærlighed, og Adam fik nu ansvar for den. Dette er endnu et eksempel på det herredømme, Adam fik ved skabelsen. Hvordan bør vores forståelse af Gud som skaber, eller mere specifikt vores forståelse af skabelsesberetningen, have indflydelse på den måde, hvorpå vi behandler miljøet? Hvorfor bør vores forståelse af disse ting beskytte os imod enten en grov ligegyldighed over for miljøet eller modsat, en fanatisk optagethed af det? 101

3 MANDAG 4. MARTS 2013 Omsorg for skabningerne For alt skovens vildt er mit, dyrene på de tusinder af bjerge. (Sl 50,10). Hvad i denne tekst berører emnet om vores forvaltning af jorden? Åb 4,11 Hvordan er denne tekst i skarp kontrast til den almene ateistiske opfattelse af en skabelse uden en skaber, en skabelse, som skete ene og alene på grund af tilfældigheder? Dyrenes skabelse var ikke en tilfældighed eller en senere tanke. Det var en del af Guds plan at skabe dem. Det var hans vilje, at de skulle være til, og dette princip bør styre den måde, vi behandler dem på. (Se også 2 Mos 23,5.12; Ordsp 12,10; Luk 14,5.) Mishandling af dyr og ligegyldighed over for deres lidelser er bredt accepteret som symptomer på personlighedsforstyrrelser. Der er med rette oprettet mange organisationer til fremme af ordentlig behandling af dyr. Men samtidigt går nogle mennesker så vidt, at de hævder, at menneskene egentlig ikke er væsentligt vigtigere end dyrene, så mennesker skal ikke have nogen særbehandling. Dette er på mange måder en tankegang, som logisk følger udviklingsteorien om menneskenes oprindelse. Hvis vi og dyrene kun er forskellige på grund af tid og tilfældigheder, hvorfor skulle vi være mere specielle end dem? En filosof har til og med argumenteret, at en kylling eller endda en fisk er mere en person end et menneskefoster eller selv et nyfødt spædbarn. Hvor latterlige disse ideer måtte synes, kan de med en vis logik blive udledt af en ateistisk udviklingsmodel af menneskenes oprindelse. Sådanne ideer er selvfølgelig ikke støttet af Bibelen. Sammenlignet med dyrene har mennesket en speciel status i Guds plan. Til at tænke over Prøv at tænke som en ateist, der tror på udviklingsteorien, og gå igennem de begrundelser, du eventuelt har for at mene, at dyrene ikke skal behandles anderledes end menneskene. Hvad bør dette fortælle dig om, hvilken betydning vores filosofiske forudsætninger har for de endelige slutninger, vi drager? 102

4 TIRSDAG 5. MARTS 2013 Sabbatten og miljøet Som vi har set, er forvaltning og varetagelsen af vores klode direkte knyttet til skabelsen. Vores synspunkter med hensyn til skabelse vil påvirke den måde, hvorpå vi forholder os til skaberværket. For nogle skal skaberværket udnyttes, bruges og til og med udplyndres i den grad, det er nødvendigt for at opfylde egne ønsker og behov. Andre derimod næsten tilbeder selve skaberværket (se Rom 1,25). Men den bibelske synsvinkel bør give os et balanceret perspektiv med hensyn til, hvordan vi skal forholde os til den verden, Gud skabte til os. 2 Mos 20,8-11 Hvad finder vi i dette bud, som er knyttet til forvaltning? Gud satte den syvende dag, sabbatten til side som et minde og en evig påmindelse om sin skabergerning og oprettelsen af verden. Ved at hvile på den dag forstærker syvendedagsadventister det specielle forhold, de har med skaberen og hans skaberværk. Sabbatsfejring understreger betydningen af vores integration med hele miljøet. (Uddrag fra Caring for Creation A Statement on the Environment by the General Conference of Seventh-day Adventists.) Ved at pege på det faktum, at Gud skabte os og den verden, vi bor i, er sabbatten en vedvarende påmindelse om, at vi ikke er helt selvstyrende skabninger, som kan gøre alt det, vi har lyst til mod andre og selve jorden. Sabbatten bør lære os, at vi i sandhed er forvaltere, og at forvaltning indebærer ansvar. Som vi kan se i selve buddet, indbefatter vores ansvar den måde, hvorpå vi behandler dem, som er under os. Til at tænke over Tænk over, hvordan du behandler andre mennesker, især dem, som er under din myndighed? Behandler du dem med respekt, retfærdighed og nåde? Eller udnytter du den magt, du har over dem? Hvis det sidste er tilfældet, bør du huske, at du en dag skal stå til ansvar for dine handlinger. 103

5 ONSDAG 6. MARTS 2013 Forvaltning af vores sundhed I løbet af dette kvartal har vi set, at Guds oprindelige skaberværk var godt, endda meget godt. Alt og alle kom fuldkomne fra skaberens hånd. Der var ingen sygdom, ingen lidelse, ingen død. I modsætning til udviklingsteorien, hvor sygdom, lidelse og død er en del af selve skabelsen, opstod disse først efter syndefaldet, efter syndens indtræden. Det er derfor kun med skabelsesberetningen som baggrund, at vi bedre kan forstå Bibelens lære om sundhed og helbredelse. 1 Kor 6,19-20 Hvad er vores ansvar over for Gud med hensyn til den måde, vi tager vare på vores legemer? Vores legemer er hjernens bolig, og det er gennem vores hjerne, at Helligånden kommunikerer med os. Hvis vi ønsker at have samfund med Gud, må vi tage vare på vores legeme og vores hjerne. Hvis vi misbruger vores legeme, ødelægger vi os selv, både fysisk og åndeligt. Ifølge disse tekster er hele spørgsmålet om sundhed og hvordan vi tager vare på vores legeme, Guds tempel, et moralsk spørgsmål, som har evige konsekvenser. At tage vare på vores sundhed er en vigtig del af vores forhold til Gud. Det er indlysende, at nogle sider af vores sundhed er uden for vores kontrol. Vi har alle defekte gener, vi udsættes alle for ukendte kemikalier og andre skadelige stoffer, og vi løber alle den risiko at få en fysisk skade, som kan ødelægge vores sundhed. Gud ved alt dette. Men inden for alt det, som er muligt for os at kontrollere, skal vi gøre vores bedste for at opretholde vores legemer, som er skabt i Guds billede. Lad ingen, som bekender sig til at være gudfrygtig, betragte legemets sundhed med ligegyldighed og bilde sig ind, at umådehold ikke er en synd, og at det ikke har indflydelse på deres åndelighed. Der eksisterer en tæt harmoni mellem den fysiske og den moralske natur. De fysiske vaner vil enten højne eller fornedre dydens standard.... enhver vane, som ikke fremmer sunde handlinger i menneskets system, degraderer de højere og ædlere evner. (Ellen White, The Review and Herald, 25. jan., 1881). 104

6 TORSDAG 7. MARTS 2013 Forvaltningsprincipper Alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven, fra lysenes fader, hos hvem der ikke findes forandring eller skiftende skygge. (Jak 1,17). Hvordan er denne tekst med til at danne grundlaget for det bibelske begreb om forvaltning? Vi har ofte en tendens til kun at tænke på penge, når det drejer sig om forvaltning. Men som vi har set indtil nu i denne uge, indbefatter forvaltning langt mere end det. Enten vi taler om penge eller miljøhensyn eller vores egen sundhed, er der visse principper involveret i god forvaltning. Disse principper har deres ultimative grundlag i skabelsen, som den er beskrevet i 1 Mosebog. Fordi Gud er vores skaber, og fordi alt, vi har, er en gave fra ham, er det til syvende og sidst vores ansvar over for ham at være gode forvaltere af alt det, han har betroet os. Matt 25,14-30 Læs denne lignelse og se, hvordan den illustrerer belønningen for god forvaltning. Hvilket budskab indeholder den om principperne for al forvaltning? Kristus overdrager sine gode gaver til sine tjenere, ting, som skal bruges i hans tjeneste. Han giver hvert menneske sin opgave. Enhver har sin plads i himlens evige plan. Alle bør samarbejde med Kristus for sjæles frelse. Den særlige plads, som Gud har til os her på jorden, hvor vi skal arbejde for ham, er lige så sikker som den plads, der beredes til os i himlen. (Ellen White, Christ s Object Lessons, s ) Til at tænke over Hvad gør du med de talenter, du har fået betroet (husk, at alle gode gaver kommer fra lysenes fader )? Hvilke valg kan du foretage, som vil gøre dig i stand til bedre at bruge disse gaver til tjeneste i Herrens værk? 105

7 FREDAG 8. MARTS 2013 Til videre studium Kristi efterfølgere er løskøbt til tjeneste. Vores Herre lærer, at den sande hensigt med livet er tjeneste. Kristus var selv en arbejder, og til alle sine efterfølgere giver han tjenestens lov tjeneste for Gud og deres medmennesker. Kristus har her vist en højere opfattelse af livet, end de nogen sinde før havde haft. Ved at leve for at tjene andre bringes mennesket i forbindelse med Kristus. Tjenestens lov bliver det bindeled, som knytter os til Gud og vores medmennesker. (Ellen White, Christ s Object Lessons, s. 326). Spørgsmål til drøftelse 1. Nogle sekulære etikere har påstået, at et livs værdi ikke skal måles ud fra, om det er et menneskes liv, men ud fra dets muligheder for at leve et behageligt liv. De vil derfor vurdere en ung og sund chimpanse højere end et gammelt, sygt menneske. Læs f.eks. det følgende citat fra australieren Peter Singer, som påstår, at mennesker i visse tilfælde ikke bør have flere rettigheder, end nogle dyr har: Mennesker, som protesterer mod abort, men som regelmæssigt spiser kød fra kyllinger, svin og kalve og i øvrigt ikke bekymrer sig om alt liv, eller hvordan det pågældende liv har det, viser derved, at de kun ejer en forudfattet bekymring om menneskeligt liv. I en hvilken som helst retfærdig sammenligning af moralske relevante egenskaber som f.eks. rationalitet, selvbevidsthed, bevidsthed, selvstændighed, nydelse, smerte osv. vil kalven, svinet og den meget hånede kylling stå langt over et foster på et hvilket som helst stadium af svangerskabet, og hvis vi fortager sammenligningen med et foster, som er mindre end tre måneder, ville en fisk vise større tegn på bevidsthed. (Peter Singer, Writings on an Ethical Life, s. 156). Det er indlysende, at Singer er evolutionist, og han tror derfor ikke, at der er nogen åbenbar kvalitativ forskel mellem os og dyrene. Vi udviklede os blot til noget andet, end de gjorde, det er det hele. Hvad er der fundamentalt forkert ved dette billede? Hvordan bør vi som kristne reagere på en sådan tankegang? Læs citaterne fra Caring for Creation A Statement on the Environment igen. Fokuser på, hvordan de forbinder skabelsesberetningen i 1 Mosebog med miljøet. Tænk nøjere over, hvordan et korrekt syn på skabelsen kan beskytte os mod yderligtgående holdninger.

8 DIALOG TIL SABBATTEN 9. MARTS 2013 Aktiviteter og dialog Spørgsmål til drøftelse Hvad er forbindelsen mellem moralske principper og beskyttelse af miljøet? Kan du give konkrete eksempler, hvor misbrug af miljøet skyldes selviskhed eller griskhed? Bør dyr have samme rettigheder som mennesker? Hvor går grænsen? Finder du det i orden, at dyr bruges til medicinske forsøg, som gavner menneskeheden, selv om dyrene lider? Giver Bibelen klare retningslinjer for sådanne spørgsmål? Hvordan skal vi afgøre dem? Hvilken forbindelse ser du mellem hensyntagen til naturen omkring os og den måde, hvorpå vi behandler vort eget legeme, som jo også er en del af Guds skaberværk? Vil miljøsvin blive krævet til regnskab af Gud på dommens dag, eller er dette område irrelevant for Guds endelige dom? Forstå det bedre Vogt og beskyt! Den hebraiske ord shamar, som bruges om at vogte Edens have, er et ofte anvendt ord i Det Gamle Testamente. Det bruges også i betydningen passe på (1 Sam 1,12) eller vise ærefrygt for/dyrke (Sl 31,7). Særligt interessant er det i forbindelse med skabelsen, at ordet anvendes i Moses gengivelse af det fjerde bud i 5. Mos 5,12, når han siger giv agt på sabbatsdagen. Forvaltning og tiende: Tiende introduceres i Skriften i 1 Mosebog 14,17-24, hvor Abraham vender tilbage efter et sejrigt krigstogt, har befriet Lot og hans familie og giver Melkisedek tiende af byttet fra slaget. Beretningen giver den underliggende begrundelse for tiendelovgivningen i de senere Mosebøger med den gentagne beskrivelse af Gud som den Højeste, skaberen af himmel og jord (1 Mos 14,19,22). At give tiende er et udtryk for taknemlighed mod den skaber, som vi anerkender som den, der har givet os alt, vi ejer. Guds Ord Mødet med dagligdagen Er du i stand til at finde bibelske eksempler, hvor det direkte regnes for betydningsfuldt at beskytte eller vise hensyn til naturen, dyrene medregnet? Bed på forhånd i klassen en af deltagerne om at læse hele Adventistsamfundets udtalelse om skabelse og miljøet på og gengive indholdet 107

9 DIALOG TIL SABBATTEN 9. MARTS Drøft, om der er situationer i Danmark, hvor en tilsvarende, måske kortere udtalelse fra kirken, ville være på sin plads! - Fordi Gud er den, der skabte os, er han også den, der ejer os. Hvad er mine forpligtelser over for min skaber og ejer? - Hvilken forskel ville det gøre i min holdning over for andre, hvis jeg mente, at jeg ejede mig selv, og hvordan ville min holdning være over for Gud? Uddybende spørgsmål 1. Hvorfor er det vigtigt at værne om miljøet, selv om vi tror, at Jesus snart kommer igen? 2. På hvilke andre områder ud over at beskytte jorden kalder Gud de kristne til at være forvaltere, og hvordan kan vi praktisere trofasthed på disse områder? 3. I hvilken grad kan vi bruge teknologi til at opnå større kontrol over naturen? Hvilke principper bør kontrollere vores holdning? NOTER 108

10 MISSIONSBERETNING DET SYDLIGE STILLEHAVS DIVISION 9. MARTS 2013 KLAR TIL TJENESTE Nancy havde arbejdet som sygeplejerske på en lille ø i Vanuatu det meste af sit liv, men var ikke parat til at trække sig tilbage og lave ingenting. Hun bad til Gud om hjælp til at se, hvad hun skulle gøre. Da hørte hun, at man var ved at udbygge den lille klinik i den landsby, hvor hun var født. Hun rejste dertil som frivillig sygeplejerske. Hun havde alle de nødvendige kvalifikationer, og hendes kærlighed til Gud ville gøre hende til en god ambassadør blandt befolkningen.indbyggerne kunne nu få medicinsk hjælp tæt på deres hjem i stedet for at skulle gå i flere timer i det varme og fugtige klima for at nå hen til regeringsklinikken. Dette er min måde at takke Gud og kirken for alt det, de har gjort for mig. Da min far ikke kunne betale skolepenge for mig, sendte missionen mig til et adventistgymnasium og derefter til sygeplejeskolen, hvor jeg tog imod Jesus som min frelser. Jeg har undervist i sygepleje i mange år. Nu vil jeg bruge mine talenter til at dele min tro med andre. Nancy bor tæt på klinikken. Hun behandler skader og giver medicin, og når det er nødvendigt, sender hun patienter videre til det eneste hospital på øen, mere end to timers kørsel væk. Nancy ved, hvor vigtig adventistklinikken er for de tusinder af mennesker, som bor i området. Mange ville dø uden den hjælp, de kan få der. Jeg skulle ønske, at alle på øerne i det sydlige Stillehav havde adgang til en sådan klinik, siger Nancy. For nogle år siden påbegyndte Det sydlige Stillehavs division (SPD) et moderniseringsprogram af de gamle klinikker i distriktet. Mange var ikke mere end en stråtækt hytte med meget begrænset udstyr og arbejdere uden andet end elementær træning. Menigheder over hele divisionen adopterede de forskellige klinikker og betalte for medicinsk udstyr og byggemateriale. Nogle gange sendte de medlemmer for at genopbygge klinikken. Uddannede sygeplejersker blev bedt om at arbejde i de nye klinikker. Men nogle meget afsidesliggende områder har ingen adgang til medicinsk hjælp. Det vil koste meget at bygge klinikker i disse isolerede områder, hvortil alt materiale skal transporteres med fly. En del af dette kvartals 13. sabbatsoffer vil gå til at bygge mindst fire klinikker i de mest afsides områder af Papaua Ny Guinea eller et af de andre øriger i det sydlige Stillehav. Gennem sådanne klinikker oplever befolkningen vores omsorg. De bliver modtagelige for evangeliet og ønsker et bedre liv gennem Jesus Kristus. Vores kollekt vil være med til at styrke vores mission på disse afsides steder. FAKTA OM VANUATU Næsten alle børn på Vanuatu går i skole, men de færreste fuldfører mere end de første par år. Dette betyder, at Vanuatu er en af de mindst uddannede nationer i det sydlige Stillehav. De fleste mennesker på Vanuatu lever af basalt landbrug, hvor de kun dyrker det, de selv har brug for. 109