Figur 1. Det oprindeligt præsenterede byggefelt markeret med blå streg (inddelt i 4 indsatsområder).

Transkript

1 ÅHM 6295 Budolfi Plads, Aalborg Bygrunde matr. 401a, 401b, 7000bb, 7000ea og 7000dy, Aalborg sogn, Hornum herred, tidl. Aalborg amt. Stednr Kulturstyrelsens j.nr /NJM Beretning for arkæologisk forundersøgelse hvor der blev fundet husrester og andre bebyggelsesspor fra YGJ/vikingetid, middelalder og nyere tid. Udført af BA Christian Vrængmose Jensen og BA Kenneth Nielsen for Aalborg Historiske Museum i februar-maj 201. Indhold Abstract side 1 Undersøgelsens forhistorie side 2 Administrative og øvrige data side 4 Topografi, terræn og undergrund side 5 Målesystem side 5 Udgravningsmetode side 5 Undersøgelsens resultater side 7 Beregning 1 side 7 Beregning 2 side 8 Arkæologiske anlæg side 9 Fremtidigt arbejde side 9 Anlægsbeskrivelse side 11 Søgegrøft 1 side 11 Søgegrøft 2 side 12 Søgegrøft side 14 Anlægsliste side 17 Fundliste side 26 Tegningsliste side 29 Fotoliste side 0 Abstract Ved forundersøgelsen blev fundet anlæg og kulturlag fra YGJ/vikingetid, middelalder og nyere tid. Regnet på arkæologiske anlæg blev der registeret rester af mindst 5 huse, 7 nedgravninger, hvoraf to må tolkes som latriner og to som stolpehuller. Desuden fandtes 72 lag af diverse stenbelægninger, gulvlag, affaldslag, gangflader mm. Alle anlæggene må få undtagelser dateres til middelalderens yngre, omtrentlige halvdel ca Undtagelserne gælder et enkelt hus, der formentlig er yngre, samt et stolpehul, der er ældre og må dateres til YGJ/vikingetid. Desuden kan en grube evt. være fra middelalderens ældre del før ca

2 Undersøgelsens forhistorie Den arkæologiske forundersøgelse blev foretaget på foranledning af Aalborg Kommune på matriklerne Aalborg Bygrunde nr. 401a og 401b forud for et eventuelt nybyggeri på disse grunde. På grundene lægges der op til en ny indretning og bebyggelse, der eventuelt også skal inddrage en del af den flankerende Algade mod nord. Gaden reduceres derved til en smallere bredde, nogenlunde som et tidligere forløb. Efter en arkæologisk forundersøgelse af dette oprindelige byggefelt, blev der på bygherres foranledning foretaget supplerende undersøgelser i forbindelse en præsentation af et mindre og lidt ændret byggefelt. I nærværende beretning optræder derfor to forskellige beregninger for omfanget af bevarede kulturlagsmængder. Det drejer sig i første omgang om et overslag for det oprindeligt skitserede byggefelt, der omfatter begge de nævnte matrikler inddragelse af en del af Algade. Den anden beregning henviser til det senere projekt et mindre byggefelt, hvor Algadedelen fraregnes og desuden også de 12 vestligste meter af byggefeltet på matrikel 401a. I det senere projekt indgår til gengæld en del af nabomatriklen 490i mod vest, hvor der er projekteret en nedkørselsrampe til et kælderanlæg. Figur 1. Det oprindeligt præsenterede byggefelt markeret blå streg (inddelt i 4 indsatsområder). 2

3 Figur 2. Det senere præsenterede og begrænsede/ændrede byggefelt (inddelt i to indsatsområder). Forundersøgelsens centrale problemstilling er at afgøre, om der fortsat er fortidsminder bevaret på lokaliteten. I forbindelse tidligere gravearbejder i 190 erne og erne på og ved de aktuelle matrikler har Aalborg Historiske Museum således foretaget enkelte registreringer af træbyggede huse og brønde fra middelalder og renæssance (ÅHM j.nr. 26, 1599, 160, 1919, 1921 og 1975). Ligeledes blev der i forbindelse nævnte jordarbejder indleveret en mængde løsfundne genstande, der i tid spænder fra vikingetid til renæssance (bl.a. ÅHM j.nr. 202, 26, 40, 674, 1974, og 1975). Inden for de seneste par årtier har museet foretaget arkæologiske undersøgelser i Algade mod nord (ÅHM j.nr. 46, Stednr ) og den østligt flankerende gade navnet Budolfi Plads (ÅHM j.nr. 565, Stednr ). I begge gader blev der bl.a. registeret kulturlag/bebyggelsesspor fra middelalderen. Ved forundersøgelsen optages grundene endnu af de bygninger, der opførtes i 1960 erne på den førhen åbne Budolfi Plads. Det vil nærmere sige af en tom supermarkedsbygning (tidl. Superbrugsen) mod syd langs Vingårdsgade. Bygningen har kælder i én etage. Nordligst står en tom bankbygning (tidl. Nordea Bank) langs Algade. Også den har kælder i én etage. Arealet mellem disse to bygninger optages af et endnu fungerende parkeringsanlæg. Dette er anlagt et jævnt fald mod nord, hvorved det afsluttes i niveau kælderen under bankbygningen og forbindes denne ved store åbninger. Også vest for bankbygningen, der ikke optager hele nordsiden af arealet, er parkeringsanlægget ført helt frem til Algade i kælderniveauet. Parkeringsanlægget er overdækket en åben parkeringsetage, der rækker ud over supermarkedsbygningen mod syd.

4 Foruden de nævnte grunde blev også de tilstødende vejarealer i Algade, Vingårdsgade og Budolfi Plads berørt ved forundersøgelsen i forbindelse geotekniske boringer. Figur og 4. Til venstre ses udgravning i 190 erne af et træhus fra middelalderen (ÅHM 1602). Huset har ligget under brugsens bygning ved Vingårdsgade. Til venstre ses et af de mest spændende fund (ÅHM 202X76) fra Budolfi Plads og byen i øvrigt. Det er en såkaldt seiger, hvilket er en møntvægt, som møntmesteren brugte, da der sloges mønt i byen i middelalderen eller vikingetiden. Seigeren blev fundet i 1960 erne. Administrative og øvrige data Forundersøgelsen blev foretaget lovgrundlag i museumslovens kapitel 8. Med hensyn til den administrative sagsgang henvises der til Aalborg Historiske Museums sagsstyring i Kulturstyrelsens registreringssystem REGIN ( Aalborg Kommune finansierede forundersøgelsen. Aalborg Historiske Museum er ansvarlig for forundersøgelsen og opbevarer efterfølgende originaldokumentationen og de indsamlede oldsager. Forundersøgelsen blev påbegyndt den 18/2 201 og i første omgang afsluttet den 15/ 201. Siden blev der lavet en supplerende undersøgelse i perioden 8/5 22/5 samme år i forbindelse præsentationen af det ændrede byggefelt. Den supplerende undersøgelse blev foretaget i kælderen under den tidligere supermarkedsbygning, der ellers kun var indirekte undersøgt udgangspunkt i registreringer omkring denne. Deltagere var BA Kenneth Nielsen og BA Christian Vrængmose Jensen, sidstnævnte som udgravningsleder det efterfølgende beretningsansvar. Forundersøgelsen blev udført i samarbejde Aalborg Kommunes entreprenørafdeling, der bl.a. leverede gravning 4

5 minigraver (gravemaskine). Vejrforhold havde ingen indflydelse på forundersøgelsen. Til gengæld blev hovedparten af undersøgelsen udført elektrisk belysning i det ellers halvmørke parkeringsanlæg. Topografi, terræn og undergrund Lokaliteten er beliggende indenfor det Kulturarvsareal, der omfatter hele Aalborgs historiske bykerne. Lokaliteten har desuden omtrentlig centerkoordinat (m) i ; (UTM Zone 2 Euref89). Det kendte forløb af byens middelalderlige bybefæstning har løbet syd og vest om arealet i relativ kort afstand fra dette. Hele det store areal har således ligget inden for grænserne af den middelalderlige by og har formentlig udgjort en betydelig del af byens sydvestlige del. Den nordlige del af arealet grænser op til Algade, der allerede i middelalderen var byens vigtige hovedstrøg i retningen øst-vest. Gadens senmiddelalderlige og vestlige byport har ligget umiddelbart vest for arealets nordvestlige hjørne. På Algades modsatte side ligger den middelalderlige Budolfi kirke, hvis oprindelse kan føres tilbage til en trækirke, formodentlig fra 1000-tallet. Umiddelbart må arealets nordlige del således opfattes som tilhørende byens centrale del ved et hovedstrøg, mens den sydligere måske skal regnes for mere perifer i byfladen. Den aktuelle forundersøgelse har givet kendskab til et tilsyneladende temmelig ujævnt undergrundsrelief, der i hovedtrækkene falder i niveau fra nord mod syd. Den højest målte undergrundskote er 4,4 m, mens laveste koter fandtes omkring 2,50-,00 m. En række lavere undergrundsniveauer på ca. -0,10 1,50 m skal formentlig opfattes som et lokalt, måske menneskeskabt fænomen.ved den højeste målte undergrundskote udgjordes toppen af undergrundsmaterialet af groft sand, der ved en ganske skarp og markant overgang overlejrede et lyst grønligt eller blåligt materiale af silt eller siltet ler. Ved de øvrige undergrundsmålinger udgjordes det øverste materiale af blåligt eller grønligt silt/ler. Målesystem De registreringer der ved forundersøgelsen blev foretaget i det overdækkede parkeringsanlæg blev opmålt målebånd i forhold til de omgivende bygningsdele. Måling af højdekoter i parkeringsanlægget blev udført lasernivelleringsapparat udgangspunkt i et højdefixpunkt på 6,05 m, der oprettedes ved GPS-måling midt i den østlige indkørsel til anlægget. De registreringer der blev foretaget i de omgivende vejarealer og der under åben himmel blev opmålt GPS i projektionen UTM Zone 2 Euref89. De supplerende undersøgelser i kælderen under Brugsen blev opmålt efter samme princip som ved undersøgelsen i parkeringsanlægget. Dog blev der som højdefixpunkt taget udgangspunkt i et kloakdæksel (kote 5,6 m) midt i Vingårdsgade ud for Brugsens vestlige ende. Dækslets kote kendes fra Aalborg Kommunes kloakforsyning (kort udskrevet 19/ ). Udgravningsmetode Forundersøgelsen bestod af tre dele (se figur 5 oversigtsplan 6295T011): 5

6 1) Gravning af søgegrøfter, alle en størrelse på ca. 2 x 1,5 m. Søgegrøfterne nummereredes fra 1- og gravedes alle i parkeringsanlægget, der optager hovedparten af matriklen 401a. Placeringen af den enkelte søgegrøft dikteredes af tilgængelige, ikke benyttede P-pladser. Søgegrøfterne gravedes minigraver til en dybde på 1,70 m under terræn. Der blev foretaget en grundig afsøgning metaldetektor af alt det udgravede materiale. Søgegrøfternes lodrette profiler blev opmålt og tegnet på manuel vis (i søgegrøft tegnedes kun 2 af de 4 profiler). Desuden tegnedes 2 plantegninger i søgegrøft 2 og en enkelt i søgegrøft. Alle optegnede anlæg blev desuden registreret ved digital fotografering. I søgegrøft 1 og 2 blev der ikke opnået kontakt undergrundsfladen indenfor gravedybden på 1,70 m. Der foretoges derfor supplerende håndboringer i disse søgegrøfter for at bestemme undergrundsniveauet og den samlede kulturlagstykkelse. 2) Håndboring af 29 boringer, jævnt fordelt i parkeringsanlæggets kørearealer og i kælderen under det tidligere supermarked. Kun et par boringer blev foretaget under den tidligere bankbygning på matrikel 401b. Hver håndboring blev tildelt et A-nr. (A084, A085 osv.) Til hver enkelt håndboring blev der boret et hul (diam. ca. 10 cm) i betonfladen, der udgjorde belægningen i parkeringsanlæggets kørearealer og i kælderen under supermarkedet. To af håndboringerne blev som ovennævnt foretaget i bunden af søgegrøft 1 og 2. Håndboringernes primære formål var at måle undergrundsniveauer og der de totale kulturlagstykkelser. Figur 5. Oversigtsplan placering af undersøgelsens samtlige søgegrøfter, håndboringer og huller til geotekniske boringer. ) Overværelse af gravning af huller til efterfølgende geotekniske boringer ved ingeniørvirksomheden GEO, Sødalsparken 12, 8220 Brabrand. Hullerne blev gravet af Aalborg Kommunes entreprenørafdeling som sonderinger henblik på at undgå gennemboringer af eksisterende 6

7 rør/kabler. Der gravedes 8, ca. 1 x 1,5 m store og 1 m dybe huller minigraver i de tilstødende vejarealer omkring de aktuelle matrikler. Hullerne følger den nummerering fra 1-10, der er tildelt boringerne af GEO. Til boring og 4 blev der ikke gravet huller. I borehul 1,2 og 5 blev der erkendt kulturlag/arkæologiske anlæg, der registreredes tegninger/opmålinger og foto. Ved alle tre dele af forundersøgelsen gælder indsamlingspolitikken, at alle fundne oldsager er hjemtaget. Undtaget er dog en mængde jernsøm fra især søgegrøft 1 og 2, hvoraf kun et par eksempler er hjemtaget. Af en betydelig mængde dyreknogler, igen fra især søgegrøft 1 og 2, er kun et mindre udvalg hjemtaget til en evt. artsbestemmelse/analyse og efterfølgende kassering. Angående prøver til naturvidenskabelig undersøgelser er hjemtaget alt træ, der skønnes egnet til en evt. dendrokronologisk undersøgelse. Det vil sige i alt 2 prøver. Desuden er der hjemtaget 2 jordprøver fra forundersøgelsens ældste anlæg i søgegrøft henblik på flotering af egnet materiale til eventuelle 14 C-dateringer. Undersøgelsens resultater Som nævnt indledningsvist er der præsenteret to forskellige byggefelter. I det følgende er der derfor foretaget to forskellige beregninger/overslag over de mængder kulturlag, der skønnes bevaret i de særskilte byggefelter. Beregning 1 angår således det oprindelige projekt (se figur 1), mens beregning 2 angår det senere præsenterede projekt (se figur 2). Beregning 1 er foretaget inden, der blev foretaget supplerende håndboringer i kælderen under brugsen. Resultatet herfra er først inddraget ved beregning 2, hvorfor der optræder en forskel på brugsens kulturlagsmængde i de to beregninger. Beregning 1 For en større overskuelighed kan det oprindelige byggefelt inddeles i 4 undersøgelsesområder (figur 1), der regnet fra nord er: Algade-delen, Bankbygningen (= matrikel 401b), Parkeringsanlægget og Brugsen. Forundersøgelsens punktvise indsatser små søgehuller og boringer dækker særligt de tre nordligste undersøgelsesområder, mens det sydligste område, Brugsen, på udregningstidspunktet kun kunne vurderes indirekte på baggrund af de omkringliggende forhold. Disse kendes især fra geotekniske boringer i Vingårdsgade og Budolfi Plads-gaden. Også resultaterne især i Algade-delen kan suppleres resultater fra geotekniske boringer. Ved de nedenstående beregninger af kulturlagstykkelserne er de recente belægninger i form af asfalt, beton, stabilgrus mm. ikke regnet. De registrerede og anslåede kulturlagsmængder for de pågældende områder er: Algade-del: Areal ca. 427 m 2. Kulturlagstykkelse ca.,50 m. Kulturlagsmængde: 1494,5 m. Til grund for beregningen ligger særligt resultaterne fra borehul 1 og 2, samt undergrundskoterne fra de geotekniske boringer 1 og 2 sammesteds. Bankbygning (matr. 401b): Areal ca m 2. Kulturlagstykkelse ca. 0,40 m. Kulturlagsmængde ca. 410 m. Til grund for beregningen ligger særligt håndboringerne A107 og A108. Da der er en overvejende sandsynlighed for, at især A107 har ramt placeringen af et beskyttelsesrum fra 1940 rne, 7

8 må forholdende under bankbygningen generelt siges at være dårligt kendte. Ud fra fotos af opførelsen af den stående bankbygning vurderes det dog, at rester af de ældste kulturlag endnu kan være bevaret under bygningen. I forbindelse en evt. udgravning af bankbygningen må det dog anbefales, at der foretages supplerende undersøgelser, der kan give et bedre vurderingsgrundlag. Parkeringsanlæg: Areal ca. 465 m 2. Kulturlagstykkelse ca. 1,5 m. Kulturlagsmængde ca. 5197,5 m. Til grund for beregningen ligger særligt søgegrøfter 1- og håndboringer A084-A087, A099-A106. Kulturlagstykkelsen er udregnet som et gennemsnit af alle områdets målte kulturlagstykkelser. Brugsen: Areal ca m 2. Kulturlagstykkelse ca. 0,50 m. Kulturlagsmængde ca. 628 m. Til grund for beregningen ligger særligt søgegrøft 1 og de geotekniske boringer Som antydet beror denne beregning altså kun på forhold, der ligger umiddelbart uden for Brugsen. Først ved den nedenstående beregning 2 er de supplerende undersøgelser i Brugsen taget. Beregning 1 i alt: Den samlede, anslåede kulturlagsmængde for det oprindelige byggefelt (før supplerende undersøgelser i Brugsen) kan altså sammenfattes til: 1494,5 m m ,5 m m = 770 m. Beregning 2 Ved beregning 2, der angår det senere ændrede/reducerede byggefelt, er dette inddelt i et Område 1 og et Område 2 (figur 2). Område 1 udgøres af reducerede dele af Parkeringsanlægget og Brugsen, og vil i det følgende blive udregnet for sig. Område 2 udgøres af en del af nabomatriklen 490i mod vest, og har således ikke været berørt i beregning 1. Område 1: I Brugsen blev der kun påvist kulturlag i den vestlige del, svarende til et areal på ca. 287 m 2. Kulturlagene blev påvist i boringerne A119 og A120, der viste en gennemsnitstykkelse på 1,06 m eksklusiv de øvre moderne belægninger og lag. Kulturlagsmængde: 04,2 m. Det reducerede Parkeringsanlæg udgør et areal på 2892 m 2. Et gennemsnit af de kulturlagstykkelser (eksklusiv moderne lag), der figurerer i arealet giver en kulturlagstykkelse på 1,60 m. Det giver umiddelbart en samlet kulturlagsmængde på 4627,2 m. Herfra kan der dog trækkes en vis mængde, der må formodes at være forstyrret eller bortgravet. Det drejer sig om: - ét beskyttelsesrum: 0 m - fundamenter til bærende søjler: 75 m - ydervægge: 75 m - skillevægge: 10 m - benzintanke: 90 m Fradrag i alt: 280 m 8

9 Den samlede kulturlagsmængde fra Område 1 kan således opgøres til 04, ,2 280 m = 4651,4 m. Område 2: Område 2, der har et areal på 11, m 2, har ikke været genstand for forundersøgelse, og udregningen kan således alene bero på et skøn. Da området er helt eller delvist overlejrende byens vestlige, middelalderlige voldgrav og voldgrav må der regnes kulturlag i hele byggeprojektets anlægsdybde. Denne anlægsdybde er kun løst skitseret fra bygherre og vurderes at tage udgangspunkt i terrænhøjde i den vestlige ende for at nå en dybde på 4,5 m i den østlige ende. Det giver en umiddelbar kulturlagsmængde på 700,4 m. Herfra kan der fratrækkes de øverste 0,5 m lagtykkelse som moderne lag, hvilket giver et fradrag på 155,65 m. Den samlede kulturlagsmængde i Område 2 anslåes da til: 700,4 155,65 m = 544,75 m. Beregning 2 i alt: Den samlede, anslåede kulturlagsmængde for det ændrede byggefelt er altså: 4651, ,75 m = 5196,15 m. Arkæologiske anlæg Ved forundersøgelsen blev der påvist velbevarede kulturlag især i Algade-delen og i Parkeringsanlægget. Det sidstnævnte sted udgør en stor flade kulturlagstykkelser på op til ca. 2,60 m. Bortset fra enkelte, mindre forstyrrelser skønnes der at være tale om en flade, der kan udvise store og aldrig tidligere sete strukturer af Aalborg bys middelalderlige byrum. Også byens ældste strukturer fra YGJ/vikingetid er repræsenteret i hvert fald i den nordøstlige del af parkeringsanlægget og stor sandsynlighed også under Algade-delen. Regnet på arkæologiske anlæg blev der registeret rester af mindst 5 huse (A011, A018, A088, A089 og A095), 7 nedgravninger, hvoraf to må tolkes som latiner (A05 og A067) og to som stolpehuller (A078 og A096), foruden 72 lag af diverse stenbelægninger, gulvlag, affaldslag, gangflader mm. Alle anlæggene må få undtagelser dateres til middelalderens yngre, omtrentlige halvdel ca Undtagelserne gælder hus A011, der formentlig er yngre, samt stolpehullet A096, der er ældre og må dateres til YGJ/vikingetid. Desuden kan gruben A09 evt. være fra middelalderens ældre del før ca De fundne oldsager udgør i alt X-numre, mens der er hjemtaget 4 prøver til eventuelle naturvidenskabelige undersøgelser. Fremtidigt arbejde Den undersøgte lokalitet rummer betydelige arkæologiske levn/fortidsminder. Der er tale om nærmest en mindre bydel et stort potentiale hensyn til udforskning af byens vikingetidige og middelalderlige fortid. Et lignende potentiale er vel kun set én gang tidligere i forbindelse opførelsen af stormagasinet Salling i 1960 erne. Dengang blev fortidsminderne destrueret uden registrering, hvilket har givet en stor, sort plet midt i bykernen i arkæologisk henseende. De arkæologiske levn på den aktuelle, undersøgte lokalitet skal udgraves og registreres før en evt. fremtidig forstyrrelse eller destruktion. 9

10 Aalborg Historiske Museum den 2/ Christian Vrængmose Jensen Udgravningsleder Stig Bergmann Møller Museumsinspektør 10

11 Anlægsbeskrivelse Søgegrøft 1 Tegninger: T00, T007, T010, T011. Foto: F014-F017, F022-F026, F00, F09. A-nr.: A022-A052, A062, A06. Fund: X004-X011. I Søgegrøft 1 blev der registreret kulturlag i hele søgegrøftens dybde. Undergrundsniveauet blev således ikke nået inden for gravedybden 1,70 m. Søgegrøftens undersøgte lagfølge kan groft deles i to dele. Den øverste og yngste del domineres af laget A027, der kalkmørtel og teglbrokker må opfattes som et nedbrydningslag fra en nærtliggende bygning eller blot tagmateriale fra en sådan. Laget skal måske sekundært opfattes som udlagt planering. Teglbrokkerne udgøres af gule og færre røde stumper af munke/nonne-tagtegl, hvilket giver en sandsynlig datering til senmiddelalderen for tagets konstruktion. En datering af nedbrydningen skal sikkert findes i samme periode eller kort derefter, hvilket vil sige en sandsynlig datering for lagets dannelse til tallet. Det pågældende hus er ikke beskrevet selvstændigt, men må sandsynligvis have været et træbygget hus tegltag. I tilknytning til nedbrydningslaget A027 udgør lagene A022-A026 og A028-A00 en horisont af smudslag og sandlag, der formentlig har været sættelag til stenbelægninger. Smudslagenes karakter kan tyde på, at der er tale om en udendørs flade, der måske har ligget op til en bygning. Den kan dog også tolkes som en indendørs flade i det pågældende hus. Et enkelt skår (X00 fra A025) fra denne horisont synes at være fra en glaseret kande, der styrker den senmiddelalderlige datering. Lagfølge for søgegrøft 1 (Harris matrix). Under de ovennævnte anlæg domineres lagene af næsten rene organiske lag, vekslende indhold af grønligt dyregødning og stumper af træ og tømmerdele. Lagene udgør mange horisonter, der vidner om en gradvis dannelse over tid formodentlig en vis færdsel og aktivitet. Foruden den åbenlyse Den vestlige profil i Søgegrøft 1, set fra nordøst. tilstedeværelse af husdyr, vidner træstumperne og i øvrigt en del jernsøm om en vis tømreraktivitet på stedet. Et ubrugt hesteskosøm (X006 fra A02) vidner om dette dyrs tilstedeværelse og videre om en formodet tilstedeværelse af en s. Andre fund fra den gødningsprægede, nedre lagfølge udgøres af to knive (X004 og X005 fra A02), et ubestemt jernfragment fra et beslag eller redskab (X008 fra A02) og endelig et ben fra en malmgryde (X009 fra A08-A04). Især det sidstnævnte virker til formodningen, at dateringen af hele den organiske, nedre del af lagfølgen skal findes i 11

12 tallet. Selvom ingen sikre husrester blev påvist i denne nedre del af søgegrøften viser lagindholdet og den fundne genstande, at der ligger bygninger i området også på dette tidspunkt. Søgegrøft 2 Tegninger: T004-T006, T010, T011. Foto: F018-F021, F027-F029, F01, F02. A-nr.: A018-A020, A05-A061, A064-A079, A095. Fund: X012-18, X021-X01, X0, X07. Prøver: X02. I Søgegrøft 2 blev der registreret kulturlag i hele søgegrøftens dybde. Undergrundsniveauet blev således ikke nået inden for gravedybden 1,70 m. Lagserien i Søgegrøft 2 kan groft deles dele. Der synes at være tale om lag, der alene hører hjemme i perioden ca Nederst i søgegrøften blev der registreret rester af et hus, A095, der må have været en eller anden form for træbygning. Det udgøres af et udlagt lerlag, A054, der stedvist afgrænses mod vest af et tyndt spor efter formuldet træ. Resterne tolkes som et gulv eller måske snarere som en lerbræmme, der repræsenterer et vægforløb rester af lodretstående tømmer. Sparsomme tømmerrester i et vægforløb har i andre tilfælde vist sig at være fra en beskyttelse af væggens egentlige fodtømmer, snarere end en del af selve væggen. Der knytter sig ingen fund til selve huset. Keramikfundene fra de overlejrende lag, bl.a. næstenstentøj X02, X029 og nederlandske/flamske kandeskår X024, viser, at hus A095 mest sandsynlig hører hjemme i 1200-tallet. Gennem husresterne A095 er der anlagt en firkantet nedgravning, A05, der formentlig har fungeret som en latrin. Latrinen må have hørt til hus A095 eller en efterfølger på samme sted. Lagfølge for Søgegrøft 2 (Harris Matrix). Efter sløjfning af latrin A05 følger en lagserie A058-A061, A069-A077, der bedst kan karakteriseres som organiske affaldslag horisonter af formuldet træ. Der synes at være tale om en periode uden sikre husrester i søgegrøften. I stedet kan der være tale om et færdselsområde rester af træbyggede gangflader. Lagserien må dateres til perioden , måske overvægt på 100-tallet. 12

13 Ornamenteret remende- eller rembeslag X018 fra søgegrøft 2. Længden er 6,7 cm og materialet er en kobberlegering tallet. Eksempler på keramikfund fra Søgegrøft 2 s mellemhorisont. De grønglaserede skår X024 er formentlig importeret fra det nederlandske /flamske område, mens de rødlige X025 klar glasur og pibeler formentlig er hjemlige tallet. Alle stammer formentlig fra kander, der har været anvendt på bordet til øl, vand, vin mm. Den øverste horisont udgøres af husrester A018 tilhørende anlæg. Hus A018 udgøres af kampestenene A019 og A066, der må have fungeret som syldsten under en træbygning. A019 var fritliggende i fladen, mens A066 kun anedes i profilen mod syd. I den nordlige profil var et formodet stenspor, efter en tredje kampesten i syldrækken. På A019 var der lerrester, der må stamme fra enten en lerklinet væg eller måske snarere fra tætningsmateriale omkring en forsvundet fodrem. Langs især vestsiden af A019 blev der registreret et kridtblandet lerlag, A020, der desuden indeholdt enkelte nævestore sten, brokker af gule munkesten og stumper af gule munke/nonne tagtegl. Laget kan tolkes som nedbrydningsmateriale fra huset og rester af en pikstensbelægning. På den østlige side af vægforløbet i hus A018 blev der registreret to lag, der må være samtidige huset. Det drejer sig om det organiske smudslag A068 og den overlejrende pikstenbelægning A079. Også på østsiden af vægforløbet i hus A018 blev der registreret en nedgravning, A078, der må være samtidig huset. Spor efter formuldet træ viser, at der formentlig er tale om et stolpehul. Lagene omkring vægforløbet røber ikke klart, hvorledes huset er orienteret, da disse af karakter kan høre hjemme i både udendørs og indendørs miljøer. Stolpehullet A078 og laget A020 langs vestsiden af A019 kan måske antyde, at vægforløbet er husets vestlige ydervæg. Som ovennævnt må der være tale om en træbygning, der at dømme efter lag A020 har haft tegltag. Om munkestenene stammer fra udmuring af tavl eller blot optræder som sekundære i forbindelse gulv, ildsteder, ovne og lignende kan der foreløbigt kun gisnes om. Interessant nok synes der at være tale om helt samme placering og orientering, der sås ved det ældre hus A095. 1

14 Umiddelbart under den sydligste syldsten A066 blev der registeret en nedgravning, der sandsynligvis har fungeret som en latrin. Den viser, at hus A018 måske har en forgængerbygning på omtrent samme sted eller tæt derved. I laget A021, der lå umiddelbart under hus A018 blev der fundet keramik, X012 og X01, der mest sandsynligt hører hjemme i perioden Dette sammenholdt det middelalderlige teglmateriale i A020 tyder på en datering af hus A018 til 1400-tallet. Fra Søgegrøft 2 foreligger der desuden 2 fund uden eksakt relation til et bestemt lag. Det drejer sig om to slagger, X07, der vidner om et metalhåndværk, der synes at have involveret metaller af en ædlere type end jern måske bl.a. kobber. Desuden drejer det sig om et fragment, X0, af en importeret kværnsten fra Norge. Materialet er granatglimmerskifer. Søgegrøft Tegninger: T007-T011 Foto: F0-F08 A-nr.: A080-A08, A090-A094, A096-A098 Fund: X019, X04, X06 Prøver: X020 (flotering/c14), X05 (makrofossil, C14) Søgegrøft adskiller sig markant fra de øvrige to søgegrøfter 1 og 2 ved en betydelig mindre kulturlagstykkelse på op mod kun ca. 0,50 m. Størsteparten af kulturlagenes eksistens skyldes tilstedeværelsen af en stor nedgravning, A09, hvori overlejrende lag er sunket ned. I den øvrige del af søgegrøften findes den sandede undergrund lige under de recente lag. Dog synes undergrundssandet ikke at være bortgravet, hvorved de ældste anlæg på stedet endnu er bevaret. Det ses ved det enlige stolpehul A096, der erkendtes i søgegrøftens vestlige profil. Lagfølge for Søgegrøft (Harris Matrix). Den store nedgravning A09 var kun delvist synlig i søgegrøften, hvor den har en halvcirkelformet udstrækning en diameter øst-vest på ca. 2 m. I det sydlige profilsnit (T009) ses, at siderne er lidt uens fra næsten ret og lodret til rundet og skrånende. Bunden må beskrives som ujævn dog hen mod det flade. Nedgravningen synes at være etableret ganske nær ved undergrundens overflade, hvilket tyder på høj alder til vikingetid/tidlige middelalder. I den lille søgegrøft er observeringen dog usikker. Det mørke fyld et indslag af undergrundsmateriale førte den umiddelbare antagelse, at nedgravningen var relativ ny, måske højst 200 år gammel. Dog blev der ikke fundet tegl ved udgravningen af fyldet, hvilket kan styrke formodningen om en datering til tiden i hvert fald før ca Hvis etableringsniveauet er korrekt tolket, er der tale om en dybde på ca cm. Med de givne karakteristika og stratigrafiske forhold må en tolkning som grubehus nødvendigvis bringes på bane. Med udstrækningen på kun 2 m i retningen øst-vest, synes det dog at kræve enten et meget lille grubehus, eller en orientering, der mod sædvane afviger en del fra denne retning. Ligeledes vil det 14

15 føre tilstedeværelsen af en gavl et stolpehul i søgegrøftens bund. Noget sådant blev ikke set og en tolkning som grubehus må nok nedtones. Tilbage står en grube en ukendt funktion. I bundlaget A091 blev der fundet en korroderet jerngenstand X04, der måske er en klinknagle, foruden et flintafslag X06. I hvert fald sidstnævnte bør ikke tillægges nogen daterende egenskab, men må i stedet opfattes som redeponeret. Umiddelbart vest for nedgravning A09, dog uden forbindelse denne, blev der registreret et stolpehul A096. Dette går ca. 6 cm ned i undergrunden og er tydeligvis etableret nær overfladen af denne, hvilket videre tyder på en høj alder. I toppen af fyldet blev der fundet et randskår, X019, fra et halvkuglekar, hvilket giver en formodet datering af stolpehullet til perioden ca e.kr. Stolpehullet viser, at der også må regnes bebyggelse/huse fra denne ældste periode af byens historie. Søgegrøft den markante nedgravning A09. I den vestlige profil i baggrunden ses stolpehul A

16 Keramikskår X019 fra stolpehul A096 i Søgegrøft. Skåret stammer fra et halvkuglekar fra ca e.kr. 16

17 Anlægsliste A-nr Felt Type Anlægsbeskrivelse Tolkning og relationer T-nr Fund Prøver 6295A001 Borehul 2 Lag Heterogent lyst gråt/grønligt ler sort humus iblandet. Er afgrænset af et 20 cm bredt spor efter formuldet træ. 6295A002 Borehul 2 Lag Homogent sort humus, fedtet en del træspån og dyreknogler. Gulvlag i hus A088 rest af vægtømmer i den vestlige væg. Ses kun på F001. Udendørs affaldslag langs vestside af hus A088. Ses kun på F001. X A00 Borehul 5 Lag Recent sandlag under recent stabilgrus. 6295A004 Borehul 5 Nedgravning Erkendt i Borehul 2's nordlige profil. Heterogent fyld af mørkt humus iblandet lerklatter, trækul, træspån og dyreknogler. Keramik fra kande. 6295A005 Borehul 5 Lag Mørkt brunt humus iblandet træspån og lidt trækul. 6295A006 Borehul 5 Lag Lyst gråt groft sand en enkelt mørk smudshorisont i midten. 6295A007 Borehul 5 Lag Todelt lag af nederst gråt gråt ler kridtnister og øverst mørk gråbrun kompakt stribe af sand og humus. 6295A008 Borehul 5 Lag Homogent lyst blågråt ler en del kridt iblandet. 6295A009 Borehul 5 Lag Lag af lyst blågråt ler en del kridtnister. Laget indeholder mindst to tynde horisonter af humus. 6295A010 Borehul 5 Lag Mørk gråbrunt humus iblandet træspån. 6295A011 Borehul 1 Hus Udgøres af murværk A012, kældergulv A01, kridtlag A016 og trækulslag A A012 Borehul 1 Murværk Erkendt i Borehul 1's nordlige del. Kan således kun ses fra syd og ikke måles i tykkelse. Der er tale om en blanding af op til hovedstore natursten og enkelte gule munkesten i kalkmørtel. Teglstenene er kopvendte. Muren er bevaret til en højde på ca. 50 cm. På sydsiden er kalkmørtelen glattet tydelige strøg. Der kan ikke erkendes skifter, men snarere en tilfældig opbygning. 6295A01 Borehul 1 Stenbelægning Belægning af op til nævestore sten. 6295A014 Borehul 1 Nedgravning Nedgravning op mod murværk A012. Blandet fyld af gråbrunt sand og gult sand en del kridtnister. Del af moderne vejkonstruktion. Ukendt funktion. Måske relativt moderne anlæg. Udendørs affaldslag? 1 Gulvlag i hus A Gulvlag i hus A Gulvlag i hus A Gulvlag i hus A Udendørs affald? Ligger umiddelbart under hus A089. Formentlig identisk Algade 51, der blev nedrevet i 190'erne. Datering: tallet? Formentlig den nordlige mur i en kælder under den nordlige del af hus A011. Datering: tallet? Kældergulv i hus A011. Sammenhørende murværk A012. Datering: tallet? Plyndringsgrøft, sandsynligvis fra fjernelse af murværk A012. Datering: 190'erne? 1 1 X00 X

18 6295A015 Borehul 1 Lag Gråbrunt sand og omsat org. mat. en del trækuls- og kridtnister. 6295A016 Borehul 1 Lag Hvidt kridtsmulder opblandet lyst gråt sand. Kompakt. Opfyld af kælder i hus A011. I bunden af laget lå fragmenter af moderne vinduesglas. Datering: 190'erne. Kridtlag på pikstensgulv A01. Udjævning/arbejdsfase? Indeholder ikke nedbrydningsmat. Datering: tallet? A017 Borehul 1 Lag Sort lag af sand og trækulsmulder. Opbevaring af trækul i kælder i hus A011? A018 Søgegrøft 2 Hus Udgøres af syldsten A019 og A A019 Søgegrøft 2 Kampesten En kampesten - nærmest rekstangulær i plan, ca. 80 x 50 cm. Oversiden er nærmest plan en del fastsiddende, kridtholdigt ler. 6295A020 Søgegrøft 2 Lag Gråt kridtblandet ler. Indeholder enkelte nævestore sten og brokker af gule munkesten og gule munke/nonne tagtegl. 6295A021 Søgegrøft 2 Lag Mørkt gråbrunt fedtet humus mange klumper/nister af kridt. Desuden en del trækul, teglstumper og træstumper. 6295A022 Søgegrøft 1 Lag Heterogent, groft lyst gråligt sand klatter af gråt og gråbrunt ler iblandet. Virker meget kompakt og sammenpresset. 6295A02 Søgegrøft 1 Lag Heterogent gråbrunt ler en del kompakt rødbrunt omsat organisk materiale i overfladen. Enkelte pletter af lyst gult sand samt enkelte kridtnister og trækulsnister. 6295A024 Søgegrøft 1 Lag Heterogent lyst gult til lyst gråbrunt sand en del gråbrunt leret omsat organisk materiale iblandet. 6295A025 Søgegrøft 1 Lag Heterogent mørkt gråsort leret omsat organisk materiale en del kridt og trækulsnister jævnt fordelt i laget. I bunden af laget er der iblandet nogle klatter af gråt ler kridtstumper i. 6295A026 Søgegrøft 1 Lag Relativt homogent sandlag bestående af groft sand partier af helt fint næsten hvidt sand. Enkelte steder indblanding af mørkt gråsort ler krist og trækulsnister. 6295A027 Søgegrøft 1 Lag Kalkmørtelsmulder lidt gråbrunt humus iblandet. Indeholder en del brokker af munke/nonne tagtegl, flest gule og få røde. Formentlig bindingsværkshus på syldsten. Fyldet i A020 tyder på et tag af gule munke/nonne tagsten. Datering ? 4,5 Syldsten i hus A Nedbrydningslag fra hus A018. Kan dog også indeholde rester af en pikstensbelægning. Udendørs affald langs hus A018. Senere: Må snarere opfattes som etableringslag for A018. Måske gulvlag eller sættelag til optaget brolægning. Udendørs trafikflade. Virker fasttrampet i overfladen. Gulvlag eller sættelag til optaget brolægning. Kan være sammenhørende eller identisk A02. Udendørs planeret affald? Gulvlag eller sættelag fra optaget brolægning. Nedbrydningslag fra hus tallet? 4,5 4, 5 X012- X017 X011 18

19 6295A028 Søgegrøft 1 Lag Homogent gråbrunt ler humus. Jævnt fordelt i laget er der kridt og trækulsnister. I den nordlige ende af laget er der iblandet lidt rent lyst gråt ler. 6295A029 Søgegrøft 1 Lag Homogent mørkt gråbrunt leret og ret kompakt lag et højt indhold af omsat organisk materiale. 6295A00 Søgegrøft 1 Lag Relativt homogent groft sand. Enkelte steder er der iblandet en smule humus. Mod syd antager laget en mere leret struktur. Planering/opfyld. Kan være påført som underlag for A026? Muligvis smudsflade dannet på A00. Måske rest af sættelag for optaget brolægning eller gulvlag. Laget ligger direkte på tykke gødningslag, hvorfor der måske er tale om anlæggelse af en farbar overflade. 6295A01 Søgegrøft 1 Lag Heterogent mørkt gråbrunt humus plamager af fint lyst gråt sand. 6295A02 Søgegrøft 1 Lag Homogent humøst lag af omsat og delvist omsat organisk materiale. Ret svampet i strukturen og indeholdende en del uomsatte træspån, hvoraf enkelte stadig kan erkendes som egetræ. Laget er mest kompakt mod syd, hvor der er en del kridtnister iblandet. En del trækulsnister og stumper ses i hele laget. 6295A0 Søgegrøft 1 Lag Homogent, mørkt gråbrunt, helt igennem organisk lag af træspån i bunden et overlejrende lag af kompakt og lidt mørkere gødning samt andet findelt organisk affald. Delvist omsat. Trafikflade? Måske et aktivitetslag af træspån fra tilvirkning af bygningstømmer. Desuden iblandet affald. Muligt aktivitetslag fra byggeri efterfølgende tildækning af affald. Den kompakte og mørkere flade opadtil indikerer, at laget har været eksponeret udendørs i en periode. X004- X A04 Søgegrøft 1 Lag Homogent mørkt gråbrunt humøst lag af delvist omsatte træspån og andet organisk affald. 6295A05 Søgegrøft 1 Lag Homogent mørkt brunt til gråbrunt leret og kompakt delvist omsat organisk materiale. Mange horisonter af forkskelligt materiale i det meste af laget. 6295A06 Søgegrøft 1 Lag Brunt til grønligt, kompakt humus og dyregødning. Iblandet lidt træstumper og kridtsmulder. 6295A07 Søgegrøft 1 Lag Homogent mørkt gråbrunt meget kompakt organisk lag af gødning træspån og enkelte trækulsnister. Laget har flere steder lysere og særligt kompakte horisonter. 6295A08 Søgegrøft 1 Lag Homogent mørkt gråbrunt til næsten sort meget kompakt delvist omsat organisk materiale. Laget indeholder enkelte mørkere horisonter højere omsætningsgrad. 6295A09 Søgegrøft 1 Lag Heterogent lag af mørkt gråt til gråbrunt sandet ler opblandet delvist omsat organisk materiale. Mange træspån ses i laget. Aktivitetslag i forbindelse byggeri. Kan være identisk A02. Afsat lag, der løbende er blevet trådt fladt og hårdt. Kan være identisk den faste del af lag A0. Udendørs affald? Affald/dyregødning eventuelle trafikflader i laget. Affaldslag, der er dannet over tid. Formentlig afsat lag. Det høje indhold af fint sand kan måske stamme fra en periode sandflugt over byen. X009, X010 X009, X010 19

20 6295A040 Søgegrøft 1 Lag Relativt homogent lag af mørkt gråbrunt til næsten sort, delvist omsat organisk mat. 6295A041 Søgegrøft 1 Lag Homogent mørkt gråbrunt til sort kompakt delvist omsat organisk materiale enkelte trækulsstumper. 6295A042 Søgegrøft 1 Lag Homogent mørkt gråt sandet ler og delvist omsat organisk materiale. Enkelte klatter af lyst gråt ler og træspån. 6295A04 Søgegrøft 1 Lag Homogent sort meget kompakt organisk lag. Næsten ingen komponenter foruden enkelte trækulsnister. 6295A044 Søgegrøft 1 Lag Mørkt gråt sandet ler røde teglstumper, mørtelsmuld, enkelte trækulsnister samt enkelte granitskærver. 6295A045 Søgegrøft 1 Lag Mørkt gråbrunt muld iblandet teglbrokker og mørtelsmulder samt enkelte trækulstumper. 6295A046 Søgegrøft 1 Lag Heterogent mørkt gråbrunt til sort lag af delvist omsat organisk materiale. Affald/opfyld? Kan være delvist afsat. X009, X010 Afsat affaldslag? X009, X010 Afsat lag. Indeholder tynde horisonter af smuds. Opfyld? Laget fortsætter dybere end undersøgelsesniveauet. Planering over brokkelaget A027. Del af A027, der indeholder en del muld til forskel fra laget i øvrigt. Laget kan udskilles som den øverste del af A07, der har været udsat for en større grad af nedbrydning, hvilket har gjort laget lidt mørkere og muldet. X009, X010 X009, X A047 Søgegrøft 1 Lag Heterogent gråbrunt ler en del omsat organisk materiale iblandet samt enkelte klatter af lyst gråt ler kridtstumper og enkelte trækulsnister. 6295A048 Søgegrøft 1 Lag Relativt homogent groft lyst sand klatter af lyst gulligt sand i bunden. Mod nord er laget mere opblandet leret muld kridtnister. 6295A049 Søgegrøft 1 Lag Heterogent gråt til gråbrunt ler iblandet benstumper, kridtnister, enkelte træspån samt enkelte trækulsnister. 6295A050 Søgegrøft 1 Lag Homogent gråbrunt sandet ler iblandet en del uomsatte træspån. Få teglnister. Langs toppen af laget ligger træspån/bark som en tynd mørkebrun horisont, der toner ud mod nord. 6295A051 Søgegrøft 1 Lag Mørkt grønligt og brunligt til sort heterogent lag af gødning iblandet en del træspån. Laget er præget af mange horisonter af ensartet materiale forskellig grader af omsætning. 6295A052 Søgegrøft 1 Lag Mørkt brunt homogent gødningslag mange træspån og få kridtnister. Smudsflade dannet efter optagning af brolægning i A048. Sandsynligvis sættelag til pikstensbelægning. Bunden af laget er meget ujævn som efter stenspor. Planering under optaget brolægning A048. Afsat lag fra færdsel over sandlag A01? Trafikflade materiale der er blevet tilført i små mængder over en længere periode. Træspån ligger vandret i hele laget. Udsmidslag af gødning byggeaffald. Træspånene ligger vandret, hvilket tyder på en dannelse over tid trafik. Laget er relativt mere omsat end de over- og underliggende lag af samme slags materiale. 20

21 6295A05 Søgegrøft 2 Nedgravning Tilsyneladende firkantet (i plan) nedgravning, der er delvist synlig. Måler mere end 80 x 120 cm. Boring håndbor viser en dybde, der går ca. 25 cm ned i undegrunden. Den nederste fyld i boringen er brunt fækalie mos. 6295A054 Søgegrøft 2 Lag Bræmme af kompakt gråt ler. Diffust afgrænset mod vest (spættet). Den diffuse del er to steder afgrænset af et tyndt træspor, A056. I nordprofilen er tykkelsen af laget max. 10 cm. 6295A055 Søgegrøft 2 Lag Kompakt, mørkt gråt humus. Meget findelt og fedtet. Indeholder mange små lerklumper, der stammer fra A054. Desuden ses lidt træflis, trækul, kridt og dyreknogler. 6295A056 Søgegrøft 2 Trækonstruktion Et ca. 0,5 cm tykt spor af formuldet træ. Ses over to afbrudte forløb, henholdvis 15 og 18 cm lange. 6295A057 Søgegrøft 2 Fyldlag Spættet blanding af gråt, sandet humus og klumper/nister af gråt ler. Noget af leret er svagt brunligt - varmepåvirket? Desuden ses lidt trækul. 6295A058 Søgegrøft 2 Lag Gråbrunt fedtet humus og meget trækul. Desuden ses lidt træflis, keramik og dyreknogler. 6295A059 Søgegrøft 2 Lag Heterogent spættet lag af gråbrunt humus, kridt og trækul. Desuden ses en del træflis. 6295A060 Søgegrøft 2 Lag Brunt til gråt kompakt humus. Stort indhold af træsmulder - måske bark, foruden trækul. 6295A061 Søgegrøft 2 Lag Som A060, blot mindre træsmulder. Desuden en dyreknogle og keramik. 6295A062 Søgegrøft 1 Lag Heterogent gråbrunt humus iblandet en del kridtsmulder samt enkelte træspån og enkelte trækulsnister. Latrin. Laget A057 udgør en del af fyldet. Rest af væg eller gulv i hus A095. Udendørs affald. Delvist samtidigt A054/A056. 5,6 5,6 5,6 Måske spor efter 5,6 lodrette brædder. Hører sammen A054. Del af vægforløb i hus A095. Yngre fyld i A05. 5,6 Aktivitetsflade, måske brandhorisont. Sætter sig markant i A05. Affaldslag/planering over A05. 5,6 X024- X026 5,6 Affald, aktivitetsflade. 5,6 Affald - udendørs? Sætter sig over A05. Tynd aktivitetsflade, der synes at afslutte de underliggende serier af gødningslag. Herover findes sandlag A01, der kan være et sættelag. Er A062 opstået i forbindelse byggeri hvorefter A01 er oprettet. 5,6 X018, X027- X01 X A06 Søgegrøft 1 Lag Heterogent mørkt gråt til gråbrunt ler iblandet gødning, træspån og træstykker samt enkelte større og mindre trækulsstykker. Affaldslag. Træspån ligger vandret i den øverste del af laget og viser karakter af trafikflade. Må være påført på én gang efterfølgende eksponering inden den efterfølgende trafik A A064 Søgegrøft 2 Lag Mørkt gråt fedtet og kompakt humus. Desuden enkelte kridtnister/smulder, trækul og småsten. Udendørs affaldslag? 5 21

22 6295A065 Søgegrøft 2 Lag Grundmasse af gråt kompakt fedtet humus. Spættet af trækul og lidt færre kridtnister. En del dyreknogler. 6295A066 Søgegrøft 2 Kampesten Delvist synlig i den nordvendte profil. Synes at være væsentlig større end den tegnede del. 6295A067 Søgegrøft 2 Nedgravning Kun erkendt i profil. Måler her ca. 170 cm Ø-V. Rakte formentlig højst ca. 20 cm ind i søgegrøften fra syd. Bunden er flad skrå sider. Fylden er nederst et ca. 10 cm tykt lag af grønligt dyregødning iblandet lidt træflis, bark, halm, trækul og kridt. Og en enkelt stump tegl. Fylden derover er brunt løst findelt humus mange træstumper. Desuden ses lidt mos, bark og trækul. 6295A068 Søgegrøft 2 Lag Heterogent lag 4-5 horisonter vekslende nuancer af grå og brun. De grå horisonter består af fedtet humus lidt sand, trækul, ler og teglsmulder. De brunde horisonter består af løst humus meget træsmulder, trækul og lerklatter. 6295A069 Søgegrøft 2 Lag Kompakt brunt humus en del træflis og lidt trækul. Udendørs affald. Måske etableringsniveau for A05. Kan dog også være dannet i dennes brugstid. Formentlig sammenhørende A019 i hus A018. Latrin? Må være umiddelbart ældre end hus A018. Affaldslag. Måske bl.a. fra byggeaktivitet. Tilhører hus A018's funktionstid. Afsat lag - aktivitetsflade. 6295A070 Søgegrøft 2 Lag Tyndt lag af grågult ler. Aktivitetsflade - gulv? A071 Søgegrøft 2 Lag Grundmasse af gråt fedtet humus lille sandindhold. Spættet af trækul og kridtnister. Indeholder en brun horisont ved bunden - som lag A070. Desuden keramik. Udendørs affald aktivitetsniveau. 5 X022, X A072 Søgegrøft 2 Lag Tyndt lag af brunt omsat oragnisk materiale, måske træ/bark. 6295A07 Søgegrøft 2 Lag Gråt til gråbrunt fedtet humus. Spættet af lerklatter og trækul. Indeholder keramik, dyreknogler og lidt småsten. 6295A074 Søgegrøft 2 Lag Gråt fedtet humus nister af ler, trækul. Indeholder lidt træflis og dyreknogler. 6295A075 Søgegrøft 2 Lag Grundmasse af gråt fedtet humus. Stedvist spættet af lyse lerklumper. Indeholder lidt trækul, småsten, kridt og dyreknogler. 6295A076 Søgegrøft 2 Lag Grundmasse af gråt fedtet humus iblandet mange vandrette brune træflager/træstumper. 6295A077 Søgegrøft 2 Lag Brunt træsmulder og bark. Desuden indgår en vandret planke/bræt en tykkelse på 2 cm. Den er en smuldrende træmasse og ikke eg. En enkelt gul teglstump mørtel ses. 6295A078 Søgegrøft 2 Nedgravning Kun erkendt i den sydvendte profil. Diameter ca. 40 cm. Fyld: Øverst: Lyst fint sand. Nederst: Grundmasse af gråt sandet humus en nævestor sten og stumper af rødlig tegl. Langs begge lodrette sider ses et smalt spor efter formuldet træ. Afsat lag. Aktivitetsflade. Udendørs affald. 5 X021 Udendørs affald. 5 Udendørs affald. 5 Aktivitetsflade? 5 Gangflade? 5 Stolpehul eller mindre troligt et nedgravet trækar. Må være samtidig hus A

23 6295A079 Søgegrøft 2 Lag Lyst fint sand 4 isiddende nævestore sten foruden spor efter flere. 6295A080 Søgegrøft Undergrund Undergrundslag af lyst brunt til gulligt silt. 6295A081 Søgegrøft Fyldlag Gulbrunt til mørk brunt sand. Omrodet og løs struktur. 6295A082 Søgegrøft Fyldlag Heterogent mørkt brunt leret sand lyst gråt silt iblandet. 6295A08 Søgegrøft Lag Homogent mørkt brunt helt omsat humus enkelte dyreknogler og trækulsnister. 6295A A A A087 Parkeringsanlæg Håndboring Parkeringsanlæg Håndboring Parkeringsanlæg Håndboring Parkeringsanlæg Håndboring Boret fra terrænkote (beton) 4,84 m. Undergrund fundet i kote,0 m i form af blåt ler/silt. Derover sås mørkt, sandet, meget løst og vådt humus - formentlig kulturlag. Boret fra terrænkote (beton) 5,01 m. Undergrund fundet i kote,85 m i form af gulbrunt silt. Fylden derover var meget løst brunt/grønligt gødning en læderstrimmel. Boret fra terrænkote (beton) 5,11 m. Fundet undergrund i kote,41 m i form af blågråt silt/ler. Derover sås mørk kulturjord intakt overgang til undergrund. Boret fra terrænkote (beton) 5, m. Undergrund fundet i kote 2,88 m i form af blågråt silt/ler sorte udfældninger. Derover sås kulturjord i form af dyregødning ned til kote,01. Derunder kulturjord af sort, sandet humus. Pikstensbelægning samtidig hus A018. Undergrundslag. 8 Fyldlag i A09. 8 Fyldlag i A09. 8 udendørs affald, der overlejrer A09. omkring 1,14 m. Må nok tages forbehold - kan have ramt nedgravning. omkring 0,76 m. omkring 1,0 m. omkring 2,05 m. 6295A088 Borehul 2 Hus Udgøres af gulvlag A001. Formentlig træbygget hus fra senmiddelalder. Ses kun på F A089 Borehul 5 Hus Udgøres af gulvlag A006-A009. Formentlig træbygget hus fra senmiddelalder. 6295A090 Søgegrøft Fyldlag Homogent mørkt brunt humøst fugtigt sand. 6295A091 Søgegrøft Fyldlag Heterogent fyld af mørkt brunt sandet humus, brunt sand og lyst grågrønt silt. Fund af klinknagle og flintafslag. 6295A092 Søgegrøft Undergrund Undergrundslag af brunorange gruset sand. Mod vest er toppen lys gulbrunt sand. 6295A09 Søgegrøft Nedgravning Delvist synlig i den sydlige del af søgegrøft. Tilsyneladende cirkulær i plan en diameter på ca. 2 m. Bunden er ujævn en dybde på op til ca. 78 cm i uundergrunden. I vest er siden næsten lodret, mens den mod øst uregelmæssigt skrånende. På T009 er etableringsniveauet registreret som tæt over undergrund. Efterfølgende er der opstået enighed om, at den snarere er etableret fra et højere niveau, der ikke er bevaret Fyldlag i A09. 9 X05 Ældste fyld i A09. 9 X04, X06 Undergrundslag. Det yngste. Ukendt funktion. Måske middelalderlig grube. Kan dog være yngre. 6295A094 Søgegrøft Undergrund Homogent grågrønt fed ler. Undergrundsler A095 Søgegrøft 2 Hus Udgøres af A054 og A056. Træbygget hus fra 5, tallet ,9 2

24 6295A A A A A A A A A A A096 Søgegrøft Stolpehul Etableret nær toppen af Vikingetidigt stolpehul. 9 X019 X020 undergrund A092. Dybde: 6 cm. Fyld: Gråbrunt sandet humus. Randskår fra halvkuglekar fundet øverst i fylden. Floteringsprøve udtaget. 6295A097 Søgegrøft Træspor Recent spor efter A098. Recent A098 Søgegrøft Trækonstruktion Recent fuldkantet pæl af nåletræ. Fra recent byggeri? 9 Parkeringsanlæg Håndboring Parkeringsanlæg Håndboring Parkeringsanlæg Håndboring Parkeringsanlæg Håndboring Parkeringsanlæg Håndboring Parkeringsanlæg Håndboring Parkeringsanlæg Håndboring Parkeringsanlæg Håndboring Parkeringsanlæg Håndboring Parkeringsanlæg Håndboring 6295A109 Brugsen Håndboring Boret fra terrænkote (beton) 4,87 m. Undergrund truffet i kote,78 m i form af blåligt ler/silt. Derover sås mørkt humus op til kote 4,62 m. Glidende overgang til undergrund. Boret fra terrænkote (beton) 5,09 m. Undergrund truffet i kote,9 m i form af blåligt ler. Derover sås lerog humuslag op til kote 4,66 m. Boret fra terrænkote (beton) 5,4 m. Undergrund truffet i kote 2,95 m i form af blåligt ler. Derover sås lerog humuslag op til kote 4,84 m.. Boret fra terrænkote (beton) 4,87 m. Undergrund erkendt i kote 4,12 m i form af gråt ler. Derover sås mørkt, sandet humus op til kote 4,42 m. Boret fra terrænkote (beton) 5,18 m. Undergrund påtruffet i kote,0 m i form af blåt ler. Derover sås sand- og humusslag op til kote 4,9 m. Boret fra terrænkote (beton) 5,6 m. Undergrund truffet i kote 2,58 m i form af blåligt ler/silt. Derover sås humuslag op til kote 4,86 m. Boret fra terrænkote (beton) 5,15 m. Undergrund truffet i kote 2,92 m i form af blåt, fedtet ler. Derover sås sand- og humuslag bl.a. brændt ler og sten op til kote ca. 5,00 m. Boret fra terrænkote (beton) 5,0 m. Undergrund truffet i kote 2,50 m i form af blåt, fedt ler. Derover sås humus- og sandlag op til kote ca. 5,10 m. Boret fra terrænkote (beton) 4,72 m. Undergrund truffet i kote,82 i form af grågrønt silt over blåligt ler. Over undergrunden sås sort, løst og vådt humus op til kote 4,22 m. Boret fra terrænkote (beton) 4,75 m. Undergrund truffet i kote,90 m i form af sand/silt over blåligt ler. Derover sås sort, vådt humus op til kote 4,25 m. Boret fra terrænkote (beton) 2,6 m. Blåt ler truffet i kote 2,25 m. Derover skarp overgang til 8 cm tykt lag af humus træflis. Derover 10 cm tykt lag af revent sand. omkring 0,84 m. omkring 1,27 m. omkring 1,89 m. omkring 0,0 m. omkring 1,90 m. omkring 2,28 m. omkring 2,08 m. omkring 2,60 m. omkring 0,40 m. Tvivl om lagene evt. er omrodet/forstyrret. omkring 0,5 m. Ingen kulturlag. Måske 8 cm omlejret/redeponeret kulturlag. 24