Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Transkript

1 Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden. De foregående to sundhedsprofiler vedrører 2007 og Formålet med sundhedsprofilerne er at give kommuner og region et planlægningsredskab inden for forebyggelsesområdet. Dette er yderligere styrket ved, at man nu bedre kan vurdere om ændringer over tid er udtryk for mere vedvarende tendenser. Rapporterne er baseret på den omfattende spørgeskemaundersøgelse Hvordan har du det? 2013 samt data fra centrale registre spørgeskemaer er udsendt i hver kommune eller bydel (København) i to forskellige versioner; ét til borgere i alderen år og ét til borgere på 35 år og derover. I alt er der sendt spørgeskemaer ud til borgere. Besvarelsesprocenten for hele regionen er 43,5 %, hvilket er lavere end i 2010, hvor den var på 52,3 %. I Glostrup Kommune var besvarelsesprocenten i 2013 på 45,3 %. De som hyppigst besvarer spørgeskemaet er kvinder, borgere i alderen år, borgere med høj indkomst, videregående uddannelse og/eller i beskæftigelse. Borgere med etnisk dansk baggrund og borgere, der bor sammen med andre, har også den højeste besvarelsesprocent. For at gøre undersøgelsen repræsentativ lader man svar fra forskellige befolkningsgrupper indgå med forskellig værdi: Et svar fra en ung, kortuddannet mand vægter f.eks. mere end et svar fra en midaldrende kvinde med lang videregående uddannelse. Værdierne, der skal gøre undersøgelsen repræsentativ, er udarbejdet af Danmarks Statistik. Sundhedsprofil 2013 består af to rapporter. Den første rapport er udkommet d. 5. marts Anden rapport forventes at udkomme i andet halvår af Den første rapport beskriver sociale faktorer, sundhedsadfærd, overvægt, generelt helbred, sociale relationer, rammer for borgernes sundhed og individorienteret forebyggelse. Den anden rapport kommer til at omhandle forekomsten af kroniske sygdomme, sundhedsadfærd og generelt helbred blandt kronisk syge borgere, kronisk syge borgeres motivation til adfærdsændring og forbrug af sundhedsydelser samt omkostninger ved sundhedsydelser. Konklusioner: Hvad er de store sundhedsproblemer for Glostrup Kommune? Glostrup Kommune har forholdsvis mange udfordringer på sundhedsområdet, som følge af befolkningssammensætningen med mange kortuddannede og flere ældre borgere end gennemsnitligt i Region Hovedstaden. Mangel på tilknytning til arbejdsmarkedet og kort uddannelsesniveau er de to faktorer, der er forbundet til flest negative sundhedstilstande. Ydermere er de yngste og de ældste borgere særligt udsatte. I Glostrup Kommune ryger 14 % dagligt, svarende til ca borgere. I 2010 var det 20 % svarende til ca dagligrygere. Antallet har været faldende siden 2007, så det må siges at være en positiv udvikling set i et sundhedsperspektiv. Også for risikabelt alkoholforbrug (storforbrug, rusdrikkeri eller tegn på alkoholafhængighed) er tallene for Glostrup Kommune positive. Signifikant færre end regionsgennemsnittet har et storforbrug eller tegn på alkoholafhængighed, og antallet af borgere, der rusdrikker er også 1

2 lavere end for regionen. Det samme gælder hvis man sammenligner med kommunerne med lignende befolkningsmæssige sammensætning (kommunesocialgruppe 3). Der er dog stadig ca borgere, som har tegn på alkoholafhængighed og ca , der har et sundhedsskadeligt storforbrug af alkohol. Signifikant færre af de årige i Glostrup Kommune har prøvet hash sammenlignet med regionen. Sammenlignet med Københavns Kommune ligger Glostrup Kommune betydeligt under niveauet, f.eks. for årige, der har prøvet hash (34 % mod 59 %). For andre euforiserende stoffers vedkommende er forskellen ikke signifikant, men der er færre end i regionen, der har brugt hash eller andre euforiserende stoffer indenfor den seneste måned. På kost- og bevægelsesområdet skiller Glostrup Kommune sig negativt ud. Signifikant flere i kommunen har meget usunde madvaner sammenlignet med hele regionen. Glostrupborgerne har et signifikant højere indtag af sodavand samtidig med et signifikant lavere indtag af fisk end regionsgennemsnittet. Hver tredje borger i Glostrup Kommune lever ikke op til minimumsanbefalingerne for fysisk aktivitet. Signifikant flere borgere hverken går eller cykler til og fra arbejde eller uddannelsessted, ligesom flere end regions- og kommunesocialgruppegennemsnittet har stillesiddende aktiviteter i fritiden mindst 4 timer dagligt. Signifikant færre Glostrupborgere har dog stillesiddende aktiviteter på arbejde mindst 6 timer dagligt i forhold til regionsgennemsnittet. Størstedelen af borgerne i Glostrup mener, at de har let adgang til cykel- eller gangstier og grønne områder samt indendørs idrætsfaciliteter, men kun lidt over halvdelen mener, at de har let adgang til udendørs idrætsfaciliteter. I Glostrup er der både flere moderat og svært overvægtige borgere end gennemsnitligt i regionen, men forekomsten er den samme i de øvrige kommuner i socialgruppe 3. I Glostrup Kommune er antallet af svært overvægtige faldet fra til borgere siden 2010, men da der var en stigning fra 2007 til 2010 kan man ikke med sikkerhed sige om det er en blivende tendens. Signifikant flere i Glostrup Kommune selvvurderer deres helbred som mindre godt eller dårligt, sammenlignet med hele regionen. Der er en stigning for både regionen og Glostrup Kommune på 2 procentpoint. Signifikant flere i Glostrup Kommune har også et dårligt fysisk helbred (ca borgere) sammenlignet med hele regionen (13 % mod 9,1 % i regionen). Stigning i antallet af borgere der har et dårligt mentalt helbred er på 2 procentpoint siden Ca borgere i Glostrup Kommune har et højt stress-niveau, defineret ud fra et standardiseret spørgeskema. Dette antal er uændret siden Uddybning af de enkelte temaer: Befolkningssammensætning. Der er ca borgere på 16 år eller derover i Glostrup Kommune. Der er flere med kort uddannelse bag sig og færre med lang videregående uddannelse i Glostrup Kommune, end i regionen. 5 % har en lang videregående uddannelse mod 13 % i regionen. 2

3 Indkomstniveauet er lavere i Glostrup Kommune ( kr.) end den gennemsnitlige årlige bruttoindkomst i regionen på kr. I modsætning til tidligere ligger Glostrup Kommune ikke længere under regionsgennemsnittet, når det gælder borgere under 65 år udenfor arbejdsmarkedet (12 %) Det er dog stadig lavere end de fleste andre Vestegnskommuner som ligger mellem 15 og 18 %. Der er 11 % borgere med ikke-vestlig baggrund i Glostrup Kommune, hvilket svarer til regionsgennemsnittet. Der er procentvis flere ældre borgere i Glostrup Kommune end i regionen. Tallene er på 36 % over 55 år og 23 % på 65 år og derover, hvilket er ca. 3 procentpoint over regionsgennemsnittet for begge grupper. Kommunesocialgrupper Inddelingen i kommunesocialgrupper kategoriseres ud fra andel af borgere med kort uddannelse (højst grundskole eller gymnasial uddannelse), andel af borgere i erhvervsaktiv alder udenfor arbejdsmarkedet samt gennemsnitlig bruttoindkomst. Der er 4 kategorier, hvor kommunesocialgruppe 1 er de kommuner, som har flest højtuddannede og højtlønnede, samt flest borgere under 65 år, som er i arbejde. Glostrup Kommune rangerer som kommunesocialgruppe 3. Rygning Anbefalingerne i forhold til tobaksrøg er, at det helt bør undgås. Tobaksrøg indeholder så mange skadelige stoffer, at både passiv rygning og ophold i rum, hvor der af og til ryges, kan medføre helbredsskader både på kort og lang sigt. F.eks. har børn udsat for passiv rygning højere risiko for vuggedød, mellemørebetændelse og astma. Dagligrygning er generelt mest udbredt bland mænd, årige, borgere med kort uddannelsesniveau og uden tilknytning til arbejdsmarkedet samt enlige. 14 % af borgerne i Glostrup Kommune ryger dagligt. Det er lidt færre end både regionsgennemsnittet (15 %) og for kommunesocialgruppe 3 (16 %). Forekomsten af dagligrygere er på regionsniveau betydeligt højere hos f.eks. arbejdsløse, langtidssyge og førtidspensionister. I Glostrup Kommune er det 4 % af borgerne, der bor sammen med børn, som oplyser, at der ryges i hjemmet. I 2007 var det 18 % og i 2010 var det faldet til 13 %. Der er samme tendens til sociale forskelle i forekomst som for dagligrygere. I Region Hovedstaden har 40 % af dagligrygerne indenfor det seneste år fået information eller taget imod tilbud om hjælp til rygestop fra deres egen læge, mod kun 31 % af dagligrygerne i Glostrup Kommune. Regionsborgernes holdning til strukturelle rammer på området er, at 65 % mener, at det kun bør være tilladt at ryge udendørs på arbejdspladser og uddannelsessteder, mens 25 % mener det bør være helt forbudt på de samme steder. Tallene for 2007 var hhv. 49 % og 17 %. Der er stigende opbakning til rygeforbud, især på arbejdspladser, værtshuse, caféer, restauranter og på offentlige kontorer. 3

4 Alkohol Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende alkohol er at undgå at drikke 5 genstande eller mere ved samme lejlighed, for kvinder at holde sig til maks. 7 genstande om ugen og for mænd at holde sig til maks. 14 genstande om ugen. Gravide kvinder og kvinder, der planlægger at blive gravide, frarådes at indtage alkohol. Der skelnes mellem tre former for sundhedsskadeligt alkoholforbrug: Storforbrug over 14 og 21 genstande for hhv. kvinder og mænd Hyppigt rusdrikkeri 5 genstande eller mere ved en enkelt lejlighed Tegn på alkoholafhængighed, som defineres ud fra et standardiseret spørgeskema. Storforbrug er generelt mest udbredt blandt mænd, årige, borgere med lavt uddannelsesniveau og uden erhvervstilknytning, enlige samt borgere med dansk baggrund. 10 % af regionens borgere har et storforbrug af alkohol. I Glostrup Kommune er det 7 % der har et storforbrug, hvilket er signifikant lavere end regionsgennemsnittet. Både i regionen og i Glostrup Kommune, er der sket et fald på 3-4 procentpoint siden I regionen har 17 % tegn på alkoholafhængighed. Der er markant flere mænd end kvinder, arbejdsløse og borgere med etnisk dansk eller vestlig baggrund som viser tegn på alkoholafhængighed. I Glostrup er der 13 %, der viser tegn på alkoholafhængighed. Der er også færre i Glostrup Kommune, der rusdrikker (13 %) end gennemsnitligt i regionerne (15 %). For kommunesocialgruppe 3 er gennemsnittet 13,8 %. Både i regionen og i Glostrup Kommune har ca. 11 % modtaget tilbud om hjælp til ændring af alkoholvaner fra deres egen læge. Det er en øgning på ca. 2 procentpoint siden I regionen ønsker 32 % at nedsætte deres alkoholforbrug. 35 % har tidligere forsøgt at nedsætte forbruget. Af de 33 %, som selv vurderer deres alkoholvaner som lidt eller meget ufornuftige, ønsker 61 % at nedsætte forbruget. Regionsborgernes holdning til alkoholforbud har ikke ændret sig betydeligt siden I 2013 ønsker 94 % et alkoholforbud på arbejdspladser i arbejdstiden. Flere ønsker alkoholforbud på f.eks. folkeskoler (for elever i de ældste klasser til fester og for forældre til møder og fester), børnehaver/vuggestuer (for forældre til mødet og fester), i fritids- og ungdomsklubber og i idrætsklubber og sportshaller, sammenlignet med holdningen i Mad og måltider Anbefalingerne for sund mad drejer sig i det væsentlige om højt indtag af frugt og grønt, fuldkorn og fisk samt lavt indtag af sukker og fedt, især mættet fedt. Sunde madvaner kategoriseres i undersøgelsen som generelt sunde madvaner, herunder højt indtag af frugt, grønt og fisk samt lavt indtag af fedt og især mættet fedt. Meget usunde madvaner kategoriseres i undersøgelsen som generelt usunde madvaner på alle områder, herunder meget lavt indtag af frugt, grønt og fisk samt højt indtag af fedt og især mættet fedt. 4

5 Meget usunde madvaner er generelt hyppigst blandt mænd, borgere i alderen år og over 65 år, borgere med kort uddannelse og udenfor arbejdsmarkedet, enlige samt borger med dansk baggrund. Signifikant flere i Glostrup Kommune (15 %) har meget usunde madvaner sammenlignet med regionen (10 %). Der er ingen ændring i forhold til 2010, hverken for regionen eller for Glostrup Kommune. Det gennemsnitlige indtag af frugt og grønt samt fastfood svarer nogenlunde til regionsgennemsnittet. 89 % indtager ikke den anbefalede mængde frugt og grønt på 600 gram dagligt. Signifikant flere i Glostrup Kommune end i regionen spiser ikke mindst 350 gram fisk om ugen, som anbefales. Signifikant flere i Glostrup Kommune end i regionen drikker sodavand mindst 3 gange om ugen. Med hensyn til indtag af sodavand er der dog sket i fald på 3-4 procentpoint siden Lidt færre (12 %) end i regionen (15 %) med meget usunde madvaner har indenfor det seneste år fået information eller taget imod tilbud om hjælp til at ændre madvaner fra deres egen læge. Regionsborgerne giver generelt mindre opbakning til forbud mod salg af usunde fødevarer end til ryge- eller alkoholforbud. Der er størst opbakning til regulering af adgangen til usunde fødevarer i skoler og andre steder, hvor børn og unge opholder sig. Der er generelt større opbakning til forbud mod salg af fastfood end forbud mod salg af sodavand. Bevægelse og motion For voksne er anbefalingerne for fysisk aktivitet, at man skal være aktiv mindst 30 minutter om dagen med f.eks. gang, cykling, havearbejde eller lignende. Samtidig er det væsentligt for sundhedstilstanden, at man ikke sidder stille for mange timer dagligt, da nyere forskning viser, at det i sig selv er skadeligt for helbredet. Tendensen er, at der er blevet lidt flere, der er fysisk aktive mindst 30 minutter dagligt, men der er langt flere der sidder stille alt for mange timer dagligt. Fysisk inaktivitet er hyppigst blandt kvinder, de ældste aldersgrupper, borgere med lavt uddannelsesniveau og uden erhvervstilknytning samt borgere med ikke-vestlig baggrund. I Glostrup Kommune lever 36 % af borgerne ikke op til minimumsanbefalingerne for fysisk aktivitet (kategoriseret som fysisk inaktivitet dvs. er ikke moderat til hårdt fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen). Det er flere end gennemsnittet for region og kommunesocialgruppe 3 på ca. 32 %, og stort set uændret siden Signifikant færre har stillesiddende aktiviteter på arbejdet mindst 6 timer dagligt (40 % mod regionens 47 %) Med hensyn til stillesiddende aktiviteter i fritiden mindst 4 timer dagligt er der 32 % i Glostrup Kommune mod 28 % i regionen. Signifikant flere i Glostrup Kommune i forhold til regionsgennemsnittet hverken går eller cykler til arbejde. I Glostrup er det 29 %, mens det kun er 22 % i regionen. Færre fysisk inaktive borgere i Glostrup Kommune har indenfor har indenfor det seneste år fået information eller taget imod tilbud om hjælp til ændring af motionsvaner fra deres egen 5

6 læge, sammenlignet med både regionen og kommunesocialgruppe 3.(19 % i Glostrup mod ca. 23 %). På regionsniveau er der markant flest ældre borgere over 80 år og borgere med ikke-vestlig baggrund, som er fysisk inaktive. Borgere uden erhvervstilknytning er også dem, som er mest stillesiddende i fritiden. Borgere under uddannelse elle med en lang videregående uddannelse er dem, som er mest stillesiddende i arbejdstiden. Flere kvinder end mænd ønsker at være mere fysisk aktive (hhv. 74 % og 68 %). I Glostrup Kommune ønsker 73 % af de fysisk inaktive borgere, at være mere fysisk aktive. En stor andel af regionsborgerne mener, at de har let adgang til cykel- eller gangstier (94 %), grønne områder (91 %) og indendørs idrætsfaciliteter (86 %). 67 % mener, at de har let adgang til udendørs idrætsfaciliteter. I Glostrup Kommune mener 97 %, at de har let adgang til cykel- eller gangstier, mens 91 % mener de har let adgang til grønne områder. 91 % mener de har let adgang til indendørs idrætsfaciliteter, mens det kun er 66 %, der mener de har let adgang til udendørs idrætsfaciliteter I Glostrup Kommune mener 5,3 % hhv. 4,6 %, at deres fysiske aktivitets niveau begrænses af hhv. manglende gadebelysning eller manglende vedligeholdelse af faciliteter. Det svarer nogenlunde til regionsgennemsnittet. Stoffer Brug af hash og andre stoffer indenfor den seneste måned er mest udbredt blandt mænd, 16 til 24-årige, borgere med kort uddannelse og uden erhvervstilknytning, enlige samt borgere med dansk baggrund. Forbruget af hash og andre euforiserende stoffer er særligt udtalt i kommunesocialgruppe 3 og 4, og i Københavns Kommune. Signifikant færre af de 16 til 34-årige i Glostrup Kommune har prøvet hash sammenlignet med hele regionen (34 % mod 51 % i regionen og 46 % i kommunesocialgruppe 3). Der er sket i fald på 6 procentpoint siden 2010 i Glostrup Kommune. Når det gælder andre euforiserende stoffer ligger Glostrup Kommune (13 %) dog ca. på regionsgennemsnittet (14 %) og lidt lavere en kommunesocialgruppe 3 (15,6 %). Overordnet set er der både i regionen og i Glostrup Kommune sket et fald i unges forbrug af euforiserende stoffer siden På regionsniveau er der flere unge med dansk eller vestlig baggrund end unge med ikke-vestlig baggrund, som har eksperimenteret med stoffer. Overvægt Overvægt er hyppigst blandt de 45 til 79-årige, borgere med kort uddannelse og udenfor arbejdsmarkedet samt borgere med ikke vestlig baggrund. I Glostrup er der både flere moderat overvægtige (33 %) og svært overvægtige (13 %) end gennemsnitligt i regionen (hhv. 30 % og 11 %), men forekomsten svarer nogenlunde til kommunesocialgruppe 3 (hhv. 32,5 % og 13 %). Siden 2010 er der i Glostrup Kommune 2 6

7 procentpoint færre moderat overvægtige og 3 procentpoint færre svært overvægtige. Dog var der en nogenlunde tilsvarende stigning fra 2007 til På regionsniveau ønsker hhv. 81 % af de moderat overvægtige og 96 % af de svært overvægtige at tabe sig. Generelt helbred Mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, højt stressniveau og dårligt fysisk og mentalt helbred er mest udbredt blandt kvinder, de yngste og de ældste borgere, borgere med kort uddannelse og uden erhvervstilknytning, enlige samt borgere med ikke-vestlig baggrund. Signifikant flere i Glostrup vurderer deres eget helbred som mindre godt eller dårligt (17 %) sammenlignet med hele regionen (13 %). 14,8 % af kommunesocialgruppe 3 vurderes deres eget helbred som mindre godt eller dårligt. Det er en stigning for både region og Glostrup Kommune på 2 procentpoint. Signifikant flere i Glostrup Kommune har et dårligt fysisk helbred (11,7 %) sammenlignet med hele regionen (9,1 %). Det er generelt i regionen markant flest ældre (80+ år) samt førtidspensionister, der har dårligt fysisk helbred. 13 % i Glostrup Kommune har dårligt mentalt helbred, hvilket svarer til både region og kommunesocialgruppe 3. På regionsplan er det markant flest uden erhvervstilknytning som har dårligt mentalt helbred. I Glostrup Kommune har der været en stigning på 2 procentpoint siden På regionsniveau er der flere kvinder (24 %) end mænd (21 %), der har et højt stressniveau. Det er markant flest borgere uden erhvervstilknytning og med ikke-vestlig baggrund. Flest kvinder og ældre (80+ år) samt personer uden erhvervstilknytning vurderer deres eget helbred som mindre godt eller dårligt. Det er dagligrygerne, dem med usunde madvaner og dem som er fysisk aktive mindre end 30 minutter om dagen, som selv vurderer deres helbred dårligst. Seksuel adfærd og sexsygdomme Dette afsnit omhandler kun borgere i alderen 16 til 34 år. Ubeskyttet sex er et tiltagende sundhedsproblem blandt den yngre gruppe af befolkning, og er årsag til en række sundhedsproblemer, herunder uønsket graviditet og sexsygdomme som klamydia, kønsvorter, livmoderhalskræft, HIV, herpes og gonoré. 20 % af regionens unge (16-34 år) brugte ikke prævention ved seneste samleje, selvom de ikke ønsker at få børn. Gruppen omfatter markant procentvis flest med ikke-vestlig baggrund. I Glostrup er tallet 26 %, hvilket også er højere end for kommunesocialgruppen (21,4 %). 7,7 % af regionens unge har haft ubeskyttet sex, selvom de har haft skiftende partnere. Gruppen omfatter markant flest etnisk danske. I Glostrup er tallet 5,6 %, hvilket er lavere end for kommunesocialgruppe 3 (7,4 %). Lidt færre unge i Glostrup har fået konstateret en sexsygdom inden for de seneste 12 måneder, sammenlignet med regionen og socialgruppen (3,9 % mod 5,0 % og 6,0 %). 7

8 Sociale relationer Svage sociale relationer er mest udbredt blandt mænd, borgere med kort uddannelse og uden erhvervstilknytning, enlige samt borgere med ikke-vestlig baggrund. 7,4 % af Glostrups borgere har kontakt med familie, som de ikke bor sammen med, mindre end én gang om måneden. Det er svarende til både niveauet for regionen (7,7 %) og kommunesocialgruppen (7,2 %). Glostrupborgere, som har kontakt med venner mindre end én gang om måneden, er på ca. samme niveau (7,9 %), men er en smule højere end for regionen (6,3 %) og kommunesocialgruppen (6,5 %). Der er markant flest borgere uden erhvervstilknytning samt ældre (80+ år), som ikke har kontakt med familie eller venner mere end én gang om måneden (regionsniveau). Siden 2010 er der stort set hverken på regions- eller kommuneniveau sket ændringer i procentandelene af borgere med svage sociale relationer. På regionsniveau er andelen af borgere med risikabel sundhedsadfærd (rygning, fysisk inaktivitet, usunde madvaner) størst blandt dem, som har svage sociale relationer. Andelen af borgere, som er motiverede til at ændre sundhedsadfærd (rygning, fysisk aktivitet, madvaner), er lidt mindre blandt borgere med svage sociale relationer sammenlignet med stærkere sociale relationer. For alkohol forholder det sig dog omvendt. 8