Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune"

Transkript

1 Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden. De foregående to sundhedsprofiler vedrører 2007 og Formålet med sundhedsprofilerne er at give kommuner og region et planlægningsredskab inden for forebyggelsesområdet. Dette er yderligere styrket ved, at man nu bedre kan vurdere om ændringer over tid er udtryk for mere vedvarende tendenser. Rapporterne er baseret på den omfattende spørgeskemaundersøgelse Hvordan har du det? 2013 samt data fra centrale registre spørgeskemaer er udsendt i hver kommune eller bydel (København) i to forskellige versioner; ét til borgere i alderen år og ét til borgere på 35 år og derover. I alt er der sendt spørgeskemaer ud til borgere. Besvarelsesprocenten for hele regionen er 43,5 %, hvilket er lavere end i 2010, hvor den var på 52,3 %. I Glostrup Kommune var besvarelsesprocenten i 2013 på 45,3 %. De som hyppigst besvarer spørgeskemaet er kvinder, borgere i alderen år, borgere med høj indkomst, videregående uddannelse og/eller i beskæftigelse. Borgere med etnisk dansk baggrund og borgere, der bor sammen med andre, har også den højeste besvarelsesprocent. For at gøre undersøgelsen repræsentativ lader man svar fra forskellige befolkningsgrupper indgå med forskellig værdi: Et svar fra en ung, kortuddannet mand vægter f.eks. mere end et svar fra en midaldrende kvinde med lang videregående uddannelse. Værdierne, der skal gøre undersøgelsen repræsentativ, er udarbejdet af Danmarks Statistik. Sundhedsprofil 2013 består af to rapporter. Den første rapport er udkommet d. 5. marts Anden rapport forventes at udkomme i andet halvår af Den første rapport beskriver sociale faktorer, sundhedsadfærd, overvægt, generelt helbred, sociale relationer, rammer for borgernes sundhed og individorienteret forebyggelse. Den anden rapport kommer til at omhandle forekomsten af kroniske sygdomme, sundhedsadfærd og generelt helbred blandt kronisk syge borgere, kronisk syge borgeres motivation til adfærdsændring og forbrug af sundhedsydelser samt omkostninger ved sundhedsydelser. Konklusioner: Hvad er de store sundhedsproblemer for Glostrup Kommune? Glostrup Kommune har forholdsvis mange udfordringer på sundhedsområdet, som følge af befolkningssammensætningen med mange kortuddannede og flere ældre borgere end gennemsnitligt i Region Hovedstaden. Mangel på tilknytning til arbejdsmarkedet og kort uddannelsesniveau er de to faktorer, der er forbundet til flest negative sundhedstilstande. Ydermere er de yngste og de ældste borgere særligt udsatte. I Glostrup Kommune ryger 14 % dagligt, svarende til ca borgere. I 2010 var det 20 % svarende til ca dagligrygere. Antallet har været faldende siden 2007, så det må siges at være en positiv udvikling set i et sundhedsperspektiv. Også for risikabelt alkoholforbrug (storforbrug, rusdrikkeri eller tegn på alkoholafhængighed) er tallene for Glostrup Kommune positive. Signifikant færre end regionsgennemsnittet har et storforbrug eller tegn på alkoholafhængighed, og antallet af borgere, der rusdrikker er også 1

2 lavere end for regionen. Det samme gælder hvis man sammenligner med kommunerne med lignende befolkningsmæssige sammensætning (kommunesocialgruppe 3). Der er dog stadig ca borgere, som har tegn på alkoholafhængighed og ca , der har et sundhedsskadeligt storforbrug af alkohol. Signifikant færre af de årige i Glostrup Kommune har prøvet hash sammenlignet med regionen. Sammenlignet med Københavns Kommune ligger Glostrup Kommune betydeligt under niveauet, f.eks. for årige, der har prøvet hash (34 % mod 59 %). For andre euforiserende stoffers vedkommende er forskellen ikke signifikant, men der er færre end i regionen, der har brugt hash eller andre euforiserende stoffer indenfor den seneste måned. På kost- og bevægelsesområdet skiller Glostrup Kommune sig negativt ud. Signifikant flere i kommunen har meget usunde madvaner sammenlignet med hele regionen. Glostrupborgerne har et signifikant højere indtag af sodavand samtidig med et signifikant lavere indtag af fisk end regionsgennemsnittet. Hver tredje borger i Glostrup Kommune lever ikke op til minimumsanbefalingerne for fysisk aktivitet. Signifikant flere borgere hverken går eller cykler til og fra arbejde eller uddannelsessted, ligesom flere end regions- og kommunesocialgruppegennemsnittet har stillesiddende aktiviteter i fritiden mindst 4 timer dagligt. Signifikant færre Glostrupborgere har dog stillesiddende aktiviteter på arbejde mindst 6 timer dagligt i forhold til regionsgennemsnittet. Størstedelen af borgerne i Glostrup mener, at de har let adgang til cykel- eller gangstier og grønne områder samt indendørs idrætsfaciliteter, men kun lidt over halvdelen mener, at de har let adgang til udendørs idrætsfaciliteter. I Glostrup er der både flere moderat og svært overvægtige borgere end gennemsnitligt i regionen, men forekomsten er den samme i de øvrige kommuner i socialgruppe 3. I Glostrup Kommune er antallet af svært overvægtige faldet fra til borgere siden 2010, men da der var en stigning fra 2007 til 2010 kan man ikke med sikkerhed sige om det er en blivende tendens. Signifikant flere i Glostrup Kommune selvvurderer deres helbred som mindre godt eller dårligt, sammenlignet med hele regionen. Der er en stigning for både regionen og Glostrup Kommune på 2 procentpoint. Signifikant flere i Glostrup Kommune har også et dårligt fysisk helbred (ca borgere) sammenlignet med hele regionen (13 % mod 9,1 % i regionen). Stigning i antallet af borgere der har et dårligt mentalt helbred er på 2 procentpoint siden Ca borgere i Glostrup Kommune har et højt stress-niveau, defineret ud fra et standardiseret spørgeskema. Dette antal er uændret siden Uddybning af de enkelte temaer: Befolkningssammensætning. Der er ca borgere på 16 år eller derover i Glostrup Kommune. Der er flere med kort uddannelse bag sig og færre med lang videregående uddannelse i Glostrup Kommune, end i regionen. 5 % har en lang videregående uddannelse mod 13 % i regionen. 2

3 Indkomstniveauet er lavere i Glostrup Kommune ( kr.) end den gennemsnitlige årlige bruttoindkomst i regionen på kr. I modsætning til tidligere ligger Glostrup Kommune ikke længere under regionsgennemsnittet, når det gælder borgere under 65 år udenfor arbejdsmarkedet (12 %) Det er dog stadig lavere end de fleste andre Vestegnskommuner som ligger mellem 15 og 18 %. Der er 11 % borgere med ikke-vestlig baggrund i Glostrup Kommune, hvilket svarer til regionsgennemsnittet. Der er procentvis flere ældre borgere i Glostrup Kommune end i regionen. Tallene er på 36 % over 55 år og 23 % på 65 år og derover, hvilket er ca. 3 procentpoint over regionsgennemsnittet for begge grupper. Kommunesocialgrupper Inddelingen i kommunesocialgrupper kategoriseres ud fra andel af borgere med kort uddannelse (højst grundskole eller gymnasial uddannelse), andel af borgere i erhvervsaktiv alder udenfor arbejdsmarkedet samt gennemsnitlig bruttoindkomst. Der er 4 kategorier, hvor kommunesocialgruppe 1 er de kommuner, som har flest højtuddannede og højtlønnede, samt flest borgere under 65 år, som er i arbejde. Glostrup Kommune rangerer som kommunesocialgruppe 3. Rygning Anbefalingerne i forhold til tobaksrøg er, at det helt bør undgås. Tobaksrøg indeholder så mange skadelige stoffer, at både passiv rygning og ophold i rum, hvor der af og til ryges, kan medføre helbredsskader både på kort og lang sigt. F.eks. har børn udsat for passiv rygning højere risiko for vuggedød, mellemørebetændelse og astma. Dagligrygning er generelt mest udbredt bland mænd, årige, borgere med kort uddannelsesniveau og uden tilknytning til arbejdsmarkedet samt enlige. 14 % af borgerne i Glostrup Kommune ryger dagligt. Det er lidt færre end både regionsgennemsnittet (15 %) og for kommunesocialgruppe 3 (16 %). Forekomsten af dagligrygere er på regionsniveau betydeligt højere hos f.eks. arbejdsløse, langtidssyge og førtidspensionister. I Glostrup Kommune er det 4 % af borgerne, der bor sammen med børn, som oplyser, at der ryges i hjemmet. I 2007 var det 18 % og i 2010 var det faldet til 13 %. Der er samme tendens til sociale forskelle i forekomst som for dagligrygere. I Region Hovedstaden har 40 % af dagligrygerne indenfor det seneste år fået information eller taget imod tilbud om hjælp til rygestop fra deres egen læge, mod kun 31 % af dagligrygerne i Glostrup Kommune. Regionsborgernes holdning til strukturelle rammer på området er, at 65 % mener, at det kun bør være tilladt at ryge udendørs på arbejdspladser og uddannelsessteder, mens 25 % mener det bør være helt forbudt på de samme steder. Tallene for 2007 var hhv. 49 % og 17 %. Der er stigende opbakning til rygeforbud, især på arbejdspladser, værtshuse, caféer, restauranter og på offentlige kontorer. 3

4 Alkohol Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende alkohol er at undgå at drikke 5 genstande eller mere ved samme lejlighed, for kvinder at holde sig til maks. 7 genstande om ugen og for mænd at holde sig til maks. 14 genstande om ugen. Gravide kvinder og kvinder, der planlægger at blive gravide, frarådes at indtage alkohol. Der skelnes mellem tre former for sundhedsskadeligt alkoholforbrug: Storforbrug over 14 og 21 genstande for hhv. kvinder og mænd Hyppigt rusdrikkeri 5 genstande eller mere ved en enkelt lejlighed Tegn på alkoholafhængighed, som defineres ud fra et standardiseret spørgeskema. Storforbrug er generelt mest udbredt blandt mænd, årige, borgere med lavt uddannelsesniveau og uden erhvervstilknytning, enlige samt borgere med dansk baggrund. 10 % af regionens borgere har et storforbrug af alkohol. I Glostrup Kommune er det 7 % der har et storforbrug, hvilket er signifikant lavere end regionsgennemsnittet. Både i regionen og i Glostrup Kommune, er der sket et fald på 3-4 procentpoint siden I regionen har 17 % tegn på alkoholafhængighed. Der er markant flere mænd end kvinder, arbejdsløse og borgere med etnisk dansk eller vestlig baggrund som viser tegn på alkoholafhængighed. I Glostrup er der 13 %, der viser tegn på alkoholafhængighed. Der er også færre i Glostrup Kommune, der rusdrikker (13 %) end gennemsnitligt i regionerne (15 %). For kommunesocialgruppe 3 er gennemsnittet 13,8 %. Både i regionen og i Glostrup Kommune har ca. 11 % modtaget tilbud om hjælp til ændring af alkoholvaner fra deres egen læge. Det er en øgning på ca. 2 procentpoint siden I regionen ønsker 32 % at nedsætte deres alkoholforbrug. 35 % har tidligere forsøgt at nedsætte forbruget. Af de 33 %, som selv vurderer deres alkoholvaner som lidt eller meget ufornuftige, ønsker 61 % at nedsætte forbruget. Regionsborgernes holdning til alkoholforbud har ikke ændret sig betydeligt siden I 2013 ønsker 94 % et alkoholforbud på arbejdspladser i arbejdstiden. Flere ønsker alkoholforbud på f.eks. folkeskoler (for elever i de ældste klasser til fester og for forældre til møder og fester), børnehaver/vuggestuer (for forældre til mødet og fester), i fritids- og ungdomsklubber og i idrætsklubber og sportshaller, sammenlignet med holdningen i Mad og måltider Anbefalingerne for sund mad drejer sig i det væsentlige om højt indtag af frugt og grønt, fuldkorn og fisk samt lavt indtag af sukker og fedt, især mættet fedt. Sunde madvaner kategoriseres i undersøgelsen som generelt sunde madvaner, herunder højt indtag af frugt, grønt og fisk samt lavt indtag af fedt og især mættet fedt. Meget usunde madvaner kategoriseres i undersøgelsen som generelt usunde madvaner på alle områder, herunder meget lavt indtag af frugt, grønt og fisk samt højt indtag af fedt og især mættet fedt. 4

5 Meget usunde madvaner er generelt hyppigst blandt mænd, borgere i alderen år og over 65 år, borgere med kort uddannelse og udenfor arbejdsmarkedet, enlige samt borger med dansk baggrund. Signifikant flere i Glostrup Kommune (15 %) har meget usunde madvaner sammenlignet med regionen (10 %). Der er ingen ændring i forhold til 2010, hverken for regionen eller for Glostrup Kommune. Det gennemsnitlige indtag af frugt og grønt samt fastfood svarer nogenlunde til regionsgennemsnittet. 89 % indtager ikke den anbefalede mængde frugt og grønt på 600 gram dagligt. Signifikant flere i Glostrup Kommune end i regionen spiser ikke mindst 350 gram fisk om ugen, som anbefales. Signifikant flere i Glostrup Kommune end i regionen drikker sodavand mindst 3 gange om ugen. Med hensyn til indtag af sodavand er der dog sket i fald på 3-4 procentpoint siden Lidt færre (12 %) end i regionen (15 %) med meget usunde madvaner har indenfor det seneste år fået information eller taget imod tilbud om hjælp til at ændre madvaner fra deres egen læge. Regionsborgerne giver generelt mindre opbakning til forbud mod salg af usunde fødevarer end til ryge- eller alkoholforbud. Der er størst opbakning til regulering af adgangen til usunde fødevarer i skoler og andre steder, hvor børn og unge opholder sig. Der er generelt større opbakning til forbud mod salg af fastfood end forbud mod salg af sodavand. Bevægelse og motion For voksne er anbefalingerne for fysisk aktivitet, at man skal være aktiv mindst 30 minutter om dagen med f.eks. gang, cykling, havearbejde eller lignende. Samtidig er det væsentligt for sundhedstilstanden, at man ikke sidder stille for mange timer dagligt, da nyere forskning viser, at det i sig selv er skadeligt for helbredet. Tendensen er, at der er blevet lidt flere, der er fysisk aktive mindst 30 minutter dagligt, men der er langt flere der sidder stille alt for mange timer dagligt. Fysisk inaktivitet er hyppigst blandt kvinder, de ældste aldersgrupper, borgere med lavt uddannelsesniveau og uden erhvervstilknytning samt borgere med ikke-vestlig baggrund. I Glostrup Kommune lever 36 % af borgerne ikke op til minimumsanbefalingerne for fysisk aktivitet (kategoriseret som fysisk inaktivitet dvs. er ikke moderat til hårdt fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen). Det er flere end gennemsnittet for region og kommunesocialgruppe 3 på ca. 32 %, og stort set uændret siden Signifikant færre har stillesiddende aktiviteter på arbejdet mindst 6 timer dagligt (40 % mod regionens 47 %) Med hensyn til stillesiddende aktiviteter i fritiden mindst 4 timer dagligt er der 32 % i Glostrup Kommune mod 28 % i regionen. Signifikant flere i Glostrup Kommune i forhold til regionsgennemsnittet hverken går eller cykler til arbejde. I Glostrup er det 29 %, mens det kun er 22 % i regionen. Færre fysisk inaktive borgere i Glostrup Kommune har indenfor har indenfor det seneste år fået information eller taget imod tilbud om hjælp til ændring af motionsvaner fra deres egen 5

6 læge, sammenlignet med både regionen og kommunesocialgruppe 3.(19 % i Glostrup mod ca. 23 %). På regionsniveau er der markant flest ældre borgere over 80 år og borgere med ikke-vestlig baggrund, som er fysisk inaktive. Borgere uden erhvervstilknytning er også dem, som er mest stillesiddende i fritiden. Borgere under uddannelse elle med en lang videregående uddannelse er dem, som er mest stillesiddende i arbejdstiden. Flere kvinder end mænd ønsker at være mere fysisk aktive (hhv. 74 % og 68 %). I Glostrup Kommune ønsker 73 % af de fysisk inaktive borgere, at være mere fysisk aktive. En stor andel af regionsborgerne mener, at de har let adgang til cykel- eller gangstier (94 %), grønne områder (91 %) og indendørs idrætsfaciliteter (86 %). 67 % mener, at de har let adgang til udendørs idrætsfaciliteter. I Glostrup Kommune mener 97 %, at de har let adgang til cykel- eller gangstier, mens 91 % mener de har let adgang til grønne områder. 91 % mener de har let adgang til indendørs idrætsfaciliteter, mens det kun er 66 %, der mener de har let adgang til udendørs idrætsfaciliteter I Glostrup Kommune mener 5,3 % hhv. 4,6 %, at deres fysiske aktivitets niveau begrænses af hhv. manglende gadebelysning eller manglende vedligeholdelse af faciliteter. Det svarer nogenlunde til regionsgennemsnittet. Stoffer Brug af hash og andre stoffer indenfor den seneste måned er mest udbredt blandt mænd, 16 til 24-årige, borgere med kort uddannelse og uden erhvervstilknytning, enlige samt borgere med dansk baggrund. Forbruget af hash og andre euforiserende stoffer er særligt udtalt i kommunesocialgruppe 3 og 4, og i Københavns Kommune. Signifikant færre af de 16 til 34-årige i Glostrup Kommune har prøvet hash sammenlignet med hele regionen (34 % mod 51 % i regionen og 46 % i kommunesocialgruppe 3). Der er sket i fald på 6 procentpoint siden 2010 i Glostrup Kommune. Når det gælder andre euforiserende stoffer ligger Glostrup Kommune (13 %) dog ca. på regionsgennemsnittet (14 %) og lidt lavere en kommunesocialgruppe 3 (15,6 %). Overordnet set er der både i regionen og i Glostrup Kommune sket et fald i unges forbrug af euforiserende stoffer siden På regionsniveau er der flere unge med dansk eller vestlig baggrund end unge med ikke-vestlig baggrund, som har eksperimenteret med stoffer. Overvægt Overvægt er hyppigst blandt de 45 til 79-årige, borgere med kort uddannelse og udenfor arbejdsmarkedet samt borgere med ikke vestlig baggrund. I Glostrup er der både flere moderat overvægtige (33 %) og svært overvægtige (13 %) end gennemsnitligt i regionen (hhv. 30 % og 11 %), men forekomsten svarer nogenlunde til kommunesocialgruppe 3 (hhv. 32,5 % og 13 %). Siden 2010 er der i Glostrup Kommune 2 6

7 procentpoint færre moderat overvægtige og 3 procentpoint færre svært overvægtige. Dog var der en nogenlunde tilsvarende stigning fra 2007 til På regionsniveau ønsker hhv. 81 % af de moderat overvægtige og 96 % af de svært overvægtige at tabe sig. Generelt helbred Mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, højt stressniveau og dårligt fysisk og mentalt helbred er mest udbredt blandt kvinder, de yngste og de ældste borgere, borgere med kort uddannelse og uden erhvervstilknytning, enlige samt borgere med ikke-vestlig baggrund. Signifikant flere i Glostrup vurderer deres eget helbred som mindre godt eller dårligt (17 %) sammenlignet med hele regionen (13 %). 14,8 % af kommunesocialgruppe 3 vurderes deres eget helbred som mindre godt eller dårligt. Det er en stigning for både region og Glostrup Kommune på 2 procentpoint. Signifikant flere i Glostrup Kommune har et dårligt fysisk helbred (11,7 %) sammenlignet med hele regionen (9,1 %). Det er generelt i regionen markant flest ældre (80+ år) samt førtidspensionister, der har dårligt fysisk helbred. 13 % i Glostrup Kommune har dårligt mentalt helbred, hvilket svarer til både region og kommunesocialgruppe 3. På regionsplan er det markant flest uden erhvervstilknytning som har dårligt mentalt helbred. I Glostrup Kommune har der været en stigning på 2 procentpoint siden På regionsniveau er der flere kvinder (24 %) end mænd (21 %), der har et højt stressniveau. Det er markant flest borgere uden erhvervstilknytning og med ikke-vestlig baggrund. Flest kvinder og ældre (80+ år) samt personer uden erhvervstilknytning vurderer deres eget helbred som mindre godt eller dårligt. Det er dagligrygerne, dem med usunde madvaner og dem som er fysisk aktive mindre end 30 minutter om dagen, som selv vurderer deres helbred dårligst. Seksuel adfærd og sexsygdomme Dette afsnit omhandler kun borgere i alderen 16 til 34 år. Ubeskyttet sex er et tiltagende sundhedsproblem blandt den yngre gruppe af befolkning, og er årsag til en række sundhedsproblemer, herunder uønsket graviditet og sexsygdomme som klamydia, kønsvorter, livmoderhalskræft, HIV, herpes og gonoré. 20 % af regionens unge (16-34 år) brugte ikke prævention ved seneste samleje, selvom de ikke ønsker at få børn. Gruppen omfatter markant procentvis flest med ikke-vestlig baggrund. I Glostrup er tallet 26 %, hvilket også er højere end for kommunesocialgruppen (21,4 %). 7,7 % af regionens unge har haft ubeskyttet sex, selvom de har haft skiftende partnere. Gruppen omfatter markant flest etnisk danske. I Glostrup er tallet 5,6 %, hvilket er lavere end for kommunesocialgruppe 3 (7,4 %). Lidt færre unge i Glostrup har fået konstateret en sexsygdom inden for de seneste 12 måneder, sammenlignet med regionen og socialgruppen (3,9 % mod 5,0 % og 6,0 %). 7

8 Sociale relationer Svage sociale relationer er mest udbredt blandt mænd, borgere med kort uddannelse og uden erhvervstilknytning, enlige samt borgere med ikke-vestlig baggrund. 7,4 % af Glostrups borgere har kontakt med familie, som de ikke bor sammen med, mindre end én gang om måneden. Det er svarende til både niveauet for regionen (7,7 %) og kommunesocialgruppen (7,2 %). Glostrupborgere, som har kontakt med venner mindre end én gang om måneden, er på ca. samme niveau (7,9 %), men er en smule højere end for regionen (6,3 %) og kommunesocialgruppen (6,5 %). Der er markant flest borgere uden erhvervstilknytning samt ældre (80+ år), som ikke har kontakt med familie eller venner mere end én gang om måneden (regionsniveau). Siden 2010 er der stort set hverken på regions- eller kommuneniveau sket ændringer i procentandelene af borgere med svage sociale relationer. På regionsniveau er andelen af borgere med risikabel sundhedsadfærd (rygning, fysisk inaktivitet, usunde madvaner) størst blandt dem, som har svage sociale relationer. Andelen af borgere, som er motiverede til at ændre sundhedsadfærd (rygning, fysisk aktivitet, madvaner), er lidt mindre blandt borgere med svage sociale relationer sammenlignet med stærkere sociale relationer. For alkohol forholder det sig dog omvendt. 8

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Frederiksberg Kommune Titel: Sundhedsprofil for Frederiksberg Kommune Copyright: Forfattere: Forsidebillede: Udgiver:

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010 GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 16.03.2011 Bilag 3. Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 NOTAT Dato: 17.02.2011 Af: Annemette Bundgaard Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil

Læs mere

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 13 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 13 sammenfatning Sammenfatning 1 Titel: Copyright: Forfattere:

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Region Hovedstaden. Sundhedsprofil Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner Region Hovedstaden

Region Hovedstaden. Sundhedsprofil Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner Region Hovedstaden Sundhedsprofil 3 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 3 Region Hovedstaden Sundhedsprofil for region og kommuner 3 Titel: Sundhedsprofil

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Sundhedsadfærd og risikofaktorer

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Sundhedsadfærd og risikofaktorer Sundhedsprofil Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner Sundhedsadfærd og risikofaktorer Sundhedsprofil for

Læs mere

Sundhedsprofil for unge i Region Hovedstaden Cathrine Juel Lau Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed December 2015

Sundhedsprofil for unge i Region Hovedstaden Cathrine Juel Lau Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed December 2015 Sundhedsprofil for unge i Region Hovedstaden Cathrine Juel Lau Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed December 2015 Sundhedsprofil 2013 Indhold 1. Region Hovedstadens spørgeskema Rationalet for et

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Læs mere

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 13 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 13 sammenfatning Sammenfatning 1 Titel: Copyright: Forfattere:

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Sundhedsadfærd... 4 2.1 Rygning... 4 2.2 Risikabel alkoholadfærd... 9 2.3 Mad... 11 2.4 Bevægelse... 13 2.5

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik 2016-2019 V. Centerchef Ulla Callesen Sundheds- og Omsorgscentret Tirsdag den 25. september 2018 Den kommende time Resultater fra sundhedsprofilen Sundhedspolitikken

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Hovedstaden. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil

Sundhedsprofil 2013 Region Hovedstaden. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil Sundhedsprofil 3 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 3 Sundhedsprofil for region og kommuner 3 Titel: Sundhedsprofil

Læs mere

Sundhedsprofil. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

Sundhedsprofil. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil 17 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 17 Sundhedsadfærd og risikofaktorer (sammenfatning)

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. Sundhedsprofilen for unge belyser følgende temaer:

9. DE UNGES SUNDHED. Sundhedsprofilen for unge belyser følgende temaer: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 9. DE UNGES SUNDHED Sundhedsprofilen for unge beskriver sundhedsvaner blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 16-24 år i Region Midtjylland. Fokus rettes

Læs mere

NOTAT. Uddrag af Sundhedsprofil 2017 for Allerød Kommune. Hovedtræk af sundhedsprofilen

NOTAT. Uddrag af Sundhedsprofil 2017 for Allerød Kommune. Hovedtræk af sundhedsprofilen NOTAT Uddrag af Sundhedsprofil 2017 for Allerød Kommune Hvad er sundhedsprofilen? Region Hovedstaden udarbejder en sundhedsprofil for alle kommuner hvert 4. år. Sundhedsprofilen udgives i to delrapporter;

Læs mere

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet

Læs mere

Bilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik

Bilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik Bilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik 2019-2022 MÅL 1 Alle skal have adgang til at bruge byens rum og faciliteter til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber 1.1 Andelen, som er tilfredse

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE Præsentationens indhold: Hvad er sundhedsprofilen? Hvem kan vi sammenligne os med? De ni hovedområder i Sundhedsprofilen. Hvad er gået godt og mindre godt? Fokusområder

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Sundhedsprofil for Gladsaxe Kommune 20. august 2014

Sundhedsprofil for Gladsaxe Kommune 20. august 2014 Sundhedsprofil for Gladsaxe Kommune 20. august 2014 Maja Lykke, videnskabelig medarbejder Maj Bekker-Jeppesen, videnskabelig medarbejder Præsentationen i dag Del 2 om kronisk sygdom udkommer senere på

Læs mere

Hvordan har du det? Én undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Hørsholm Kommune

Hvordan har du det? Én undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Hørsholm Kommune Hvordan har du det? Én undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Hørsholm Kommune 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden December 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21

Læs mere

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......

Læs mere

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11

Læs mere

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11

Læs mere

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9

Læs mere

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (3.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 17 19 16 12 21 14 6 7 9 6 11 6 6 ALKOHOL.......

Læs mere

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Sundhedspolitik 2015-2018

Sundhedspolitik 2015-2018 Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum

Læs mere

Sundhedspolitik 2015-2018

Sundhedspolitik 2015-2018 Sundhedspolitik 2015-2018 Forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum Borgernes forudsætninger,

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Temamøde om sundhed i udfordrede boligområder Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Finn Breinholt Larsen Martin Mejlby Jensen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Bilag 3 Sigtelinjer for Sundhedspolitik

Bilag 3 Sigtelinjer for Sundhedspolitik Bilag 3 Sigtelinjer for Sundhedspolitik 2019-2022 1 MÅL Alle skal have adgang til at bruge byens rum og faciliteter til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber DE ENKETE SIGTELINJER 1.1: Andelen,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 21 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 21 voksne Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Pia Vedel Ankersen Stine Poulsen Dorte Søe Stinne Møller Christensen Center for

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Mariagerfjord Kommune 213 Sådan står det til med sundheden mariagerfjord kommune 213 I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Hjørring Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Hjørring kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand i Hjørring

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3

Læs mere

Mål og handleplaner for sundheden i Frederiksberg Kommune 1. Sundhedspolitik 2011-2015

Mål og handleplaner for sundheden i Frederiksberg Kommune 1. Sundhedspolitik 2011-2015 Mål og handleplaner for sundheden i Frederiksberg Kommune 1 Sundhedspolitik 2011-2015 2 Sundhedspolitik 2011-2015 Frederiksberg kommune Et sundere Frederiksberg Sundhedsfremme og forebyggelse handler om

Læs mere

Københavnernes sundhed 2005

Københavnernes sundhed 2005 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben Københavnernes sundhed 2005 Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune - Belyst ved en analyse af sundhed og livsstil blandt københavnere og tyrkiske

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:

Læs mere

Webtabel SR 5.1 Sundt kostmønster

Webtabel SR 5.1 Sundt kostmønster Webtabel SR 5.1 Sundt kostmønster Personer 13 10 Region Hovedstaden 2.0 Køn Mand Kvinde 1.500 3. Alder år 34 år 34 år år 5564 år 69 år 80+ år.700.100 50.100.500.0.000 10.700 Uddannelse Under uddannelse

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Forebyggelsesstrategi

Forebyggelsesstrategi Forebyggelsesstrategi Allerød Kommune Maj 2009 Indholdsfortegnelse Forord 3 Sundhedslov 4 Hvad er borgerrettede forebyggelse 4 Hvad er patientrettede forebyggelse 4 Organisering 4 Forebyggelsesstrategi

Læs mere

Sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom - Status og udvikling over tid. v/maja Bülow Lykke

Sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom - Status og udvikling over tid. v/maja Bülow Lykke Sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom - Status og udvikling over tid. v/maja Bülow Lykke Cathrine Juel Lau, Maj Bekker-Jeppesen, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Karen Allesøe og Nanna

Læs mere