Folkeskolen og erhvervsuddannelserne opskrifter, der bringer erhvervsliv og folkeskole tættere på hinanden

Transkript

1 Folkeskolen og erhvervsuddannelserne opskrifter, der bringer erhvervsliv og folkeskole tættere på hinanden

2 indhold Forord... 3 Opskrift 1: Ambassadørkorpset... 4 Opskrift 2: Vejledere på virksomhedsbesøg... 6 Opskrift 3: Korte praktikker... 9 Opskrift 4: Håndværkets dag Før du går i gang forfatterens efterskrift Folkeskolen og erhvervsuddannelserne opskrifter, der bringer erhvervsliv og folkeskole tættere på hinanden Kogebogen er en del af Håndværkerkampagnen, som er gennemført af Håndværksrådet i 2011 i tæt samarbejde med UUV Køge Bugt og UU Roskilde. Kampagnen er finansieret af Ministeriet for Børn og Undervisning. Læs mere på hvr.dk/hvkp. ISBN: Forfatter: Erhvervspolitisk konsulent Heike Hoffmann Layout & grafisk tilrettelæggelse: Kommunikationskonsulent Katja Petersen Fotos og film: Kommunikationskonsulent Michael Grusgaard Redaktionen er afsluttet 22. juni

3 Forord Denne kogebog indeholder opskrifter på, hvordan folkeskolens elever og deres forældre kan komme til at interessere sig mere for erhvervsuddannelserne, ganske enkelt ved at lade virksomhederne komme tættere på folkeskolens hverdag. Vi har valgt at udgive netop en KOGEBOG, fordi kogebogsformatet gør det muligt i relativt kort form at beskrive, hvordan og med hvilke virkemidler folkeskole og erhvervsliv kan komme tættere på hinanden. Kogebogen indeholder fire opskrifter. Den første opskrift beskriver, hvordan man skaber det ambassadørkorps af virksomheder, der vil være med til at sikre opmærksomhed omkring erhvervsuddannelserne. Ambassadørkorpset dvs. virksomhederne - er forudsætningen for at skabe nye relationer mellem folkeskole og erhvervsliv, og ambassadørkorpset er altså også forudsætningen for de øvrige tre opskrifter. Tip 1: Det er ikke alt eller intet! Kogebogens opskrifter er afprøvet i sammenhæng, men det er ikke en betingelse. Når først ambassadørkorpset er etableret, kan de tre andre opskrifter sagtens bruges hver for sig. Kogebogen indeholder egnsretter, og de bør derfor bruges i lokalt! Opskrifterne fokuserer på netværk og relationer, som giver mest mening i lokale sammenhænge. Kogebogen henvender sig til lokalt forankrede institutioner og foreninger som fx UU-centre, folke- og erhvervsskoler, håndværker- og industriforeninger og erhvervsnetværk. Alle kan i princippet gå i gang. Det afgørende er lokal opbakning, ressourcer til koordinering og et ønske om at bringe folkeskole og erhvervsliv tættere på hinanden. Alle opskrifter er afprøvet i samarbejde med UUV Køge Bugt og UU Roskilde samt et ambassadørkorps af små og mellemstore virksomheder i de to UU-centres dækningsområde. Tip 2: Hvilke klassetrin er relevante? Opskrifterne er udviklet til folkeskolens ældste klasser, og elever i klasse vil have størst faglig gavn af at deltage, fordi aktiviteterne er med til at kvalificere deres valg af ungdomsuddannelse. 3

4 Opskrift 1: Ambassadørkorpset Ambassadørkorpsets rolle er at stå til rådighed for de opskrifter, du vil afprøve. Det kan være tidkrævende at rekruttere tilstrækkeligt med virksomheder, så begynd i god tid og rust dig med tålmodighed. Brug tid og kræfter på at formulere formålet: Hvad skal virksomhederne bidrage med? Hvor meget tid skal de afse? Hvad er gevinsten for virksomhederne? Ingredienser 1 transportmiddel 1 telefon 1 oversigt over lokale virksomheder med lærlinge 1 beskrivelse af formålet med ambassadørkorpset gerne både trykt og elektronisk Fremgangsmåde Ring til virksomhederne og præsentér idéen. Besøg gerne virksomhederne personligt. Send formålsbeskrivelse pr. brev eller mail til virksomhederne inden besøget, så de kan nå at forberede sig. FILM 1: Finn Richardt fra Herfølge Kleinsmedie fortæller om, hvorfor virksomheden valgte at være en del af Håndværkerkampagnens Ambassadørkorps. Tip 3: Variation! Sørg for at have kontakt til mange forskellige virksomheder. Få mange forskellige brancher repræsenteret, og få fat i både små og store virksomheder. Vær opmærksom på, at der er stor forskel på, hvad små og store, udkørende virksomheder og virksomheder med fast forretningssted kan være med til. Ved besøget: Fokusér på de fordele, virksomheden har ved at være ambassadør: Synlighed i lokalområdet, tætte relationer til vejledere og unge, mulighed for at påvirke unges uddannelsesvalg i retning af erhvervsuddannelserne. Følg op, gerne pr. telefon. Få virksomheden til at sige konkret ja eller nej til at være med og sæt de usikre på en observationsliste, som du kan bringe i spil senere. Tip 4: Registrér alt! Sørg for at have en database eller et excelark, hvor alle aktiviteter og væsentlige oplysninger er registreret. Fx: Kontaktperson, antal lærlinge og inden for hvilke(t) fag, branchetilhørsforhold, hvornår virksomheden er besøgt og/eller kontaktet, hvad der er aftalt. Husk også at registrere de kontaktede virksomheder, som ikke medvirker. De skal ikke ringes op to gange! Den kritiske masse er virksomheder. 4

5 Når du har kontaktet alle virksomheder på oversigten, skal du have en liste med virksomheder, som du kan bruge, når opskrifterne skal afprøves. Tip 5: Hvor findes virksomhederne? Virksomhederne skal være fra lokalområdet. Gode steder at begynde rekrutteringen er: Erhvervsskolen (teknisk skole, handelsskolen), håndværker- og industriforeningen, erhvervsforeningen, handelstandsforeningen og erhvervsrådet. Mange branche-, erhvervs- og/eller arbejdsgiverorganisationer kan også henvise til lokalforeninger eller hjælpe med at finde de relevante virksomheder i lokalområdet. 5

6 Opskrift 2: Vejledere på virksomhedsbesøg Der er tre formål med virksomhedsbesøg for vejledere: 1. Vejlederne får et meget konkret billede af, hvad der foregår i den praktiske del af erhvervsuddannelserne. 2. Virksomhederne får mulighed for at præsentere deres fag og de muligheder, det giver for uddannelse og job. 3. Besøgene er et redskab til at opbygge (lokale) netværk, som kan bruges til lærepladser og erhvervspraktikker for unge og til at involvere virksomhederne i UEA-undervisningen, virksomhedsbesøg osv. Tip 6: Indgå faste aftaler Det er lettest at koordinere og informere, når udgangspunktet er en fast aftale om datoer og tidspunkter fx mandag den 23. maj fra 9 til 11. Det giver både virksomheder og vejledere noget meget konkret at sige ja og nej til, og det kan sagtens lade sig gøre efterfølgende at afvige fra aftalen, hvis der er behov herfor. Ingredienser 1 ambassadørkorps 1 håndfuld vejledere 1 formålsbeskrivelse 2 besøgsvejledninger (1 til virksomheder, 1 til vejledere) Besøgsdatoer (1 eller flere) inkl. tidspunkt FILM 2: UU-vejleder Susanne Kaare-Andersen fra UUV Køge Bugt fortæller om, hvorfor det er vigtigt for vejledere at have kontakt til det lokale erhvervsliv. Tip 7: Maks. to vejledere pr. virksomhed Den bedste dialog fås, når maks. to vejledere er på besøg i den enkelte virksomhed. Det giver den bedste snak henover bordet, og især for små virksomheder giver det en overskuelighed, som gør det lettere at medvirke. Hvis mange vejledere ønsker at besøge den samme virksomhed, så arrangér ekstra aftaler, hvis virksomheden har mod på det. Undgå gruppebesøg. Det hæmmer dialogen. Fremgangsmåde Aftal datoer og tidspunkter med vejlederne typisk er april/maj og september gode måneder. Begynd hos UU-centerlederen, der har overblik over relevante tidspunkter, og som véd, hvilke vejledere der har særlig interesse for virksomhedskontakt. 6

7 Tip 8: Koordinatoren skal være synlig Hvis du ikke selv er vejleder, så besøg UU-centret. Deltag på et personalemøde, hvor du kan fortælle om formålet. Det skaber engagement om besøgene. Når datoerne er aftalt, kontaktes ambassadørkorpset. Send formålsbeskrivelsen og datoerne til virksomhederne - og følg op i telefonen. Sammensæt en komplet liste over, hvilke virksomheder der vil deltage og send listen retur til UU-centret (til centerlederen eller de enkelte vejledere, alt efter aftale). Vejlederne skal nu ønske, hvor de gerne vil hen. Når du har ønskerne, så udarbejd en oversigt over, hvem der besøger hvem. Virksomhederne skal nu have besked om, hvem de får besøg af. Brug gerne almindelige breve. Medsend en vejledning til, hvordan virksomheden kan bidrage til et godt besøg. FILM 3: Torben Grendslev Nielsen fra JNF smede- og maskinværksted i Køge fortæller om vejledernes besøg på hans virksomhed. Tip 9: Hvorfor en besøgsvejledning? Og hvad skal den indeholde? Begge parter kender selvfølgelig formålet med besøget, mens besøgsvejledningen gør formålsbeskrivelsen konkret. Den hjælper ganske enkelt virksomhed og vejledere til at få dét ud af besøget, som de gerne vil have. Besøgsvejledningen består i sin gode form af maks. 1 A4-side med 3-4 forslag til spørgsmål og emner, der kan tages op. Besøgsvejledningen til virksomheder bør indeholde en opfordring til at lade en lærling eller nyuddannet svend deltage. Vejlederne skal også have at vide, om de har fået opfyldt deres ønske, eller om der er for mange ønsker til den enkelte virksomhed. Indgå ekstra aftaler med de virksomheder, der er meget ønsket. Medsend en vejledning til, hvordan vejlederne kan bidrage til, at besøget bliver udbytterigt. Gennemfør evt. en kort gerne elektronisk evaluering, når det første besøg er gennemført. Det er værdifuld information, hvis der skal gennemføres flere besøg. Send et brev eller en mail med tak for hjælpen til alle medvirkende, når det sidste besøg er overstået. Medsend gerne resultaterne fra evalueringen. Det giver det bedste udgangspunkt for at henvende sig igen med andre aktiviteter. Tip 10: Prøv med lærere i stedet Opskriften er afprøvet med vejledere på virksomhedsbesøg. Prøv at erstatte vejlederne med lærere på udvalgte klassetrin eller udvalgte skoler. Mange lærere har stor indflydelse på unges valg af ungdomsuddannelse. 7

8 FILM 4: UU-vejleder Birgitte Sørensen fra UU Roskilde fortæller om sit udbytte af sit besøg hos Dansk Stålmontage, og hvordan hun anvender det i sin daglige vejledningspraksis. Tip 11: Hvad skal virksomheder og vejledere vide? Aftalebrevet til virksomhederne skal indeholde følgende: Navne, og telefonnumre på de vejledere, der kommer på besøg Dato og tidspunkt for besøget Virksomhedsrettet besøgsvejledning En anbefaling om, at en lærling eller en nyuddannet svend er til stede En opfordring til at bruge besøget til at netværke Aftal en til vejlederne skal indeholde: Kontaktinformationer til virksomheden (kontaktperson, adresse og telefonnummer) En opfordring til at kontakte virksomheden et par dage før besøget (for at sikre enighed om adresse, dato og tidspunkt) Vejlederorienteret besøgsvejledning En opfordring til at bruge besøget til at netværke 8

9 Opskrift 3: Korte praktikker Formålet med de korte praktikker er at tilbyde folkeskoleelever et ekstra kig ind bag facaden hos de lokale virksomheder som et supplement til almindelige erhvervspraktikker og brobygningsforløb. Målgruppen er primært de unge, der gerne vil arbejde praktisk, men praktikkerne kan også bruges til at udfordre de unge, der ikke kender til erhvervsuddannelserne overhovedet. Ingredienser 1 ambassadørkorps En håndfuld samarbejdspartnere (vejledere eller lærere) Folkeskoleelever fortrinsvis fra klassetrin Informationsskrivelser til forældre og elever Fremgangsmåde Tag fat i ambassadørkorpset først og find ud af, hvordan hver enkelt virksomhed gerne vil tilbyde praktikken (en uge, en dag eller andet). Lav en oversigt over, hvilke virksomheder der tilbyder hvilke former for praktikker og husk at notere, hvilke uddannelser den enkelte virksomhed tilbyder. Mange virksomheder er godkendt til mere end én uddannelse! FILM 5: Barbara Hoffmann fra Frisør Wintherhof fortæller om værdien af erhvervspraktikker og åbent husarrangementer. Tip 12: Der er forskel på virksomheder! Virksomheder med fast forretningssted kan ofte tilbyde halvdagspraktikker, mens udkørende virksomheder helst vil have praktikanter hele dage. Der kan også være forskel på store og små virksomheders ønsker til og muligheder for at have praktikanter enkelte dage, en hel uge, eftermiddage etc. Herefter skal listen og informationen om tilbuddet ud på skolerne, til de relevante klasser. Tip 13: Relevante klassetrin? Alle klassetrin fra 7. til og med 10. klasse er relevante, men det kan være praktisk at udvælge et/to klassetrin eller et par skoler, som praktikkerne tilbydes til. Det letter overskueligheden og koordinationen. Kontakten til eleverne går via de enkelte vejledere eller lærere i klasserne, så du skal etablere gode relationer til dem, du samarbejder med. Den første information om praktikkerne kan lægges på elev- og/eller forældreintra, og herefter afhænger succesen af, at dine samarbejdspartnere (lærere/vejledere) følger op: informerer om tilbuddet og aktivt kontakter de mest relevante elever. 9

10 Tip 14: Informér på mange måder Elev- og forældreintra er fint, men supplér med at deltage på forældremøder eller lignende. Dialogen med forældrene er vigtig, fordi det gerne er i hjemmet, beslutningen om praktik tages. Så møder med forældrene er optimalt. Mød også eleverne i klasserne og fortæl om, hvad praktikkerne går ud på. FILM 6: Cecilie giver gode råd til, hvordan vi bedst muligt kommer i kontakt med de unge om praktikker og uddannelsesvalg. Eleverne skal have hjælp til at etablere kontakten til praktikværten og indgå den endelige aftale. Det virker bedst, når vejleder eller lærer assisterer her. Når aftalen er indgået, gennemføres praktikken som aftalt. Det er en god idé at minde praktikanten om aftalen et par dage før! Følg op tag en snak med praktikanten og virksomheden, når praktikken er slut. Arbejder du gennem vejledere/lærere som samarbejdspartnere, kan du evt. uddelegere opgaven til dem. Du kan bruge opfølgningssamtalerne til at finde ud af, om praktikkerne fungerer efter hensigten bidrager de til at kvalificere de unges uddannelsesvalg? FILM 7: Ali fortæller om, hvordan praktikophold kan være med til at kvalificere beslutningen om valg af uddannelse. Tip 15: Alternativ til praktikker Nogle brancher har svært ved at lade erhvervspraktikanter deltage i det daglige arbejde, fx pga. regler om arbejdsmiljø (farlige maskiner), aftaler i overenskomster (må praktikanterne have kundekontakt?) eller andet. Praktik den anden vej, hvor virksomhederne kommer på skolebesøg med lærlinge, redskaber og materialer, kan derfor være en god løsning, hvis virksomhederne peger på dette problem. Et åbent hus-arrangement er også en alternativ løsning. Vi kalder det Håndværkets Dag, og opskriften herpå er beskrevet nedenfor. 10

11 FILM 8: UU-vejleder Susanne Kaare-Andersen beskriver, hvordan praktikker kan være et vigtigt instrument i vejledningen af de unge. 11

12 Opskrift 4: Håndværkets Dag Formålet med Håndværkets Dag er at vise de arbejdende virksomheder frem. Den primære målgruppe er folkeskoleelever og deres forældre, som måske kender til erhvervsuddannelserne, men ikke har set de tilhørende erhverv i praksis. Tip 16: Hvorfor besøg og ikke praktikker? Håndværkets Dag er en anden måde at vise erhvervsuddannelserne frem på især hvis virksomhederne har begrænsede muligheder for erhvervspraktik, eller hvis man ønsker at vise uddannelserne og virksomhederne frem til forældre og til lidt større grupper. Håndværkets Dag gennemføres ved, at de involverede virksomheder på en aftalt dato holder dørene åbne og virksomhederne i drift, så gæsterne ser, hvad der foregår bag facaden og fabriksporten. Ingredienser 1 ambassadørkorps 1 håndfuld samarbejdspartnere (vejledere eller lærere) 1 aftale om dato, tidspunkt og varighed 1 vejledning til virksomhederne om formålet med Håndværkets Dag, og hvad de skal bidrage med Folkeskoleelever alle fra 6. til 10. klasse kan være med Fremgangsmåde Aftal med samarbejdspartnerne, hvilken dato og hvilket tidspunkt der passer bedst i forhold til de deadlines og arrangementer, der handler om unges uddannelsesvalg. FILM 9: Maler-Svend fra Ølby fortæller om, hvor vigtigt det er at få de unge ud i virksomhederne, så de kan mærke forskellen på skole og arbejdsliv. Tip 17: Hvilket tidspunkt? Hvilken ugedag? Hvad er bedst? Den rigtige ugedag og det rigtige tidspunkt for Håndværkets Dag findes ikke. Weekender er et godt tidspunkt for folkeskoleelever og forældre, mens hverdage er bedre for virksomhederne. Vælger du at afvikle Håndværkets Dag på en hverdag, er det bedste tidspunkt mellem 15 og 17, hvor mange virksomheder stadig holder åbent, og hvor forældre har en rimelig mulighed for at deltage. Virksomheder, der har mange kunder på dette tidspunkt, kan dog have problemer med at medvirke. Vælger du at afvikle Håndværkets Dag i en weekend, skal du afsætte god tid til at få virksomhederne med på idéen. Derfor kan Håndværkets Dag i en weekend med fordel kobles til et eksisterende lokalt arrangement høstfest, markedsdage eller lignende, hvor mange virksomheder i forvejen er engageret. Begræns besøget til 1-2 timer. 12

13 Når dato og tidspunkt er aftalt, skal du have fat i dit ambassadørkorps. Kontakt virksomhederne og forklar kort og præcist, hvad formålet er, og hvad du har brug for, at de bidrager med. Tilbyd at komme forbi og at sende dem vejledningen. Registrér undervejs, hvem der melder sig til, så du hele tiden har en opdateret liste. Når du har været hele ambassadørkorpset igennem, skal dine samarbejdspartnere have listen, så de kan se, hvor dørene er åbne. FILM 10: UU-vejleder Birgitte Sørensen om, hvordan virksomheder kan inddrages i informationsdage, fordi virksomhederne reelt er uddannelsesinstitutioner på erhvervsuddannelserne. Tip 18: Håndværkets Dag på andre måder Alternativ 1: Prøv at afvikle Håndværkets Dag i dagtimerne. Se bort fra forældrene og aftal med dine samarbejdspartnere, at folkeskoleeleverne køres i bus rundt til virksomhederne. Dette kræver lidt mere økonomi. Hav aftaler med hver virksomhed om, hvor mange besøgende virksomheden kan rumme og sæt det aftalte antal elever af på virksomheden sammen med en lærer eller vejleder. Alternativ 2: Lad Håndværkets Dag gå den anden vej invitér ambassadørkorpsets virksomheder med lærlinge ind på skolerne. Lad dem vise deres fag, dets materialer og produkter frem i klasserne eller til grupper af elever, der har særlig interesse i praktiske fag. FILM 11: Birgitte Sørensen udvikler idéer til arrangementer med fokus på virksomheders rolle i uddannelsessystemet. Du har brug for dine samarbejdspartnere til at få informationen om Håndværkets Dag ud til folkeskoleeleverne og deres forældre. Brug elev- og forældreintra, men nøjes ikke med det. Supplér med at informere om Håndværkets Dag på forældremøder og i de klasser/på de skoler, du samarbejder med. Brug evt. dine samarbejdspartnere til dette. Tip 19: Koordinator på overarbejde! Håndværkets Dag kræver megen koordination, fordi du sidder med alle virksomhederne på den ene hånd og alle tilmeldingerne på den anden. Alle skal have besked om alt! Er du alene om koordinationen, skal du sørge for at begrænse tilbuddet til enkelte skoler eller enkelte klassetrin. 13

14 Folkeskoleeleverne og deres forældre skal have en deadline for, hvornår de skal give besked om, hvilke(n) virksomhed(er) de ønsker at besøge. De fleste virksomheder vil gerne vide omtrentligt, hvor mange besøgende de kan forvente (kommer der 2 eller 10?). Du kan vælge at modtage tilmeldingerne selv, eller du kan gøre det via dine samarbejdspartnere. Efter deadline har du en oversigt over, hvem der besøger hvilke virksomheder. Den information skal virksomhederne have også hvis der ingen besøgende kommer. Tip 20: Hvordan kommer vi rundt? Det grundlæggende koncept er bygget op om, at forældrene tager med og lægger biler til. Det kræver koordination, men er billigt. Afvikler du Håndværkets Dag uden forældre, men med lærere og/eller vejledere, kræver det lidt mere økonomi til transporten. I byområder kan det måske lade sig gøre at cykle eller tage offentlig transport, mens arrangementet i landlige omgivelser eller over et stort geografisk område typisk vil kræve, at der er økonomi til fx minibusser. Hvad der sker i virksomhederne, er op til virksomhederne selv og de ressourcer, der er til stede her. Det vigtigste er, at virksomheden er klar til at modtage de besøgende, vise dem rundt og fortælle om de uddannelser og fag, som den tilbyder. Udarbejd gerne et forslag til køreplan for besøget, som du kan tilbyde virksomhederne. Det vil også lette dit rekrutteringsarbejde. 14

15 Før du går i gang forfatterens efterskrift Opskrifterne er meget detaljerede, og det skulle gerne betyde, at de er lette at bruge og lette at få gode resultater med. Der er dog en række forudsætninger, som skal være opfyldt, før opskrifterne for alvor kan give mening for de medvirkende vejledere, virksomheder, folkeskoleelever og deres forældre. 1. Virksomhedernes lærlinge skal deltage aktivt i alle aktiviteterne alternativet kan være en nyuddannet svend. Det er i mødet med lærlingen, man får mest viden om uddannelsen. Det gælder, uanset hvilken opskrift du er i gang med: Alle deltagere skal møde lærlingen i eller uden for virksomheden. 2. Opskrifterne er egnsretter. De kan udvikle lokale relationer og samarbejder, og den lokale forankring er helt afgørende for resultaterne. 3. Selv gennemprøvede opskrifter kan mislykkes. Vær forberedt på, at virksomheder trækker sig, at folkeskoleeleverne bliver væk fra praktikker uden afbud, at aftalte besøg aflyses. Både koordinator og andre deltagere skal være forberedt på kiksere undervejs. Det er ikke nok at kunne læse og følge opskrifterne. Som ansvarlig koordinator skal du også have overblik, kunne skabe engagement og være en dygtig kommunikator. De gode resultater kræver: 1. At du kan koordinere og holde styr på mange aftaler. Skal opskrifterne lykkes, kræver det, at kokken har styr på alle ingredienser, og hvornår hvilke ingredienser skal bruges. Det er koordinatoren, der ved alt om alle aftaler hvem skal hvad med hvem hvornår? så opfølgning, overblik og registrering af aftaler er nøgleord. 2. At du kan begejstre og sælge idéen - opskriften. Acceptér, at interessen fra dem, du har brug for at samarbejde med, ikke matcher dit engagement. Du skal kunne få deltagerne til at engagere sig og tage ansvar for hver deres opgave. Du kan ikke varetage alle opgaverne selv, men skal arbejde gennem andre. 3. At du kan kommunikere med mange forskellige modtagertyper, i hver deres sprog og med hver deres redskaber. Til folkeskoleeleverne og deres forældre er elev- og forældreintra den nemme, men måske ikke særligt effektive løsning. Virksomhederne beder måske om information på mail men får måske ikke lige tjekket inboxen. Du skal derfor kunne omstille kommunikationen fra mails til breve, fra skrift til personlige oplæg, og du skal kunne tale og skrive de meget forskellige sprog, som skal bruges til virksomheder, vejledere, lærere, folkeskoleelever og deres forældre. God arbejdslyst Håndværkerkampagnen er gennemført af Håndværksrådet i 2011 i tæt samarbejde med UUV Køge Bugt og UU Roskilde. Kampagnen er finansieret af Ministeriet for Børn og Undervisning. 15