KNV79 SEAS Salby-Ølby Højelse sogn, Ramsø herred, tidl. København amt. Sted nr Sb.nr. 95.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KNV79 SEAS Salby-Ølby Højelse sogn, Ramsø herred, tidl. København amt. Sted nr Sb.nr. 95."

Transkript

1 KNV79 SEAS Salby-Ølby Højelse sogn, Ramsø herred, tidl. København amt. Sted nr Sb.nr. 95. Figur 1. Der arbejdes i grøft G7, mens et løssluppent får hviler sig i bunkerne. Foto: Gerd Bindesbøl Ravnholt, Museum Sydøstdanmark. Forundersøgelse og udgravning af et fire meter bredt tracé mellem Salby og Ølby forud for SEAS NVEs nedlægning af højspændingskabler, udført af Museum Sydøstdanmark i perioden juli-september Ved undersøgelsen blev der bl.a. fundet en cirka 2800 år gammel urnegrav C14-dateret til yngre bronzealder per. V (ca. 800 f. Kr.), et større kogegrubefelt med to C14-dateringer til yngre bronzealder per. IV (ca f. Kr.) og en enkelt fra germansk jernalder (ca e. Kr.), bebyggelsesspor fra bronze- og jernalder i form af stolpehuller fra huse og hegn, bl.a. et formodet hus (K13) dateret med én C14-dateret prøve til førromersk jernalder (ca f. Kr.), et nord-syd orienteret hus (K5) C14-dateret til ældre germansk jernalder (ca e. Kr.), en mulig brydegrube er C14-dateret til 1800-tallet foruden spredte affalds- og kogegruber bredt dateret til oldtid indenfor strækningen på 5,6 km mellem Salby og Ølby. 1

2 Indholdsfortegnelse Tidligere fund i området... 3 Administrative data... 5 Landskabet... 6 Udgravningsmetode... 6 Undersøgelsens resultater... 7 Nyere tid... 8 Brydegruben A Vikingetid og middelalder... 9 Konstruktion K8 og østersøkeramikken... 9 Yngre jernalder Konstruktion K Yngre bronzealder og førromersk jernalder Kogegrubefeltet K Urnebrandgraven A Bronze- eller jernalder Yngre stenalder Oldtid Fundmaterialet Sammenfatning Fremtidigt arbejde på stedet Litteratur Tidstavle

3 Tidligere fund i området I det område, traceet løber igennem er der mange kendte lokaliteter i umiddelbar nærhed, som samlet set giver høj risiko for, at der kan påtræffes fortidsminder indenfor traceet. Flere steder krydser traceet desuden den 100 meters beskyttelseszone omkring fredede gravhøje. Blandt de nærmest beliggende lokaliteter kan nævnes: På den første del af strækningen frem til Højelsevej er der ikke så mange tidligere fund. Der er dog i umiddelbar nærhed til traceet fundet Figur 2. Traceets forløb set på 4 cm kort fra Kortgrundlag: Geodatastyrelsen, Illustration: Tina Villumsen, Museum Sydøstdanmark. flintredskaber og kogegruber ved Grønnevang ( sb. 27), en boplads bl.a. med flere huse fra yngre bronzealder samt en jordfæstegrav og to brandgrave fra jernalder (KØM1080 Brunnebjerg, sb. 23). Lige syd for Store Salby er der umiddelbart nord for traceet fundet bebyggelse med huse og hegn fra jernalder (KØM2048 Svinehøjs Ager, sb. 40). På strækningen efter Højelsevej er der lige syd for traceet foretaget udgravninger i forbindelse med Ringstedbanen, af et større bopladsområde, formentlig i flere faser med huse og hegnsforløb, materialegruber med keramik og mange kogestensgruber. Ydermere fandtes nord for bebyggelsen to grave: en urnegrav og en brandgrav (KØM2769 Fuglebjerg St. Salby, sb. 72), og lige nord for traceet ligger desuden gravhøjen Holmehøj ( sb. 5). Længere østpå i traceets retning langs motorvejen er der lige nord for traceet gjort fund af bronzegenstande, bl.a. en fragmenteret nål, muligvis en ringhovednål, ornamentert manpele, lille bronzebeslag, diverse bronzefragmenter ( sb. 89). Lidt længere østpå er der desuden fundet mange kulturhistoriske spor syd for traceet. Især gruber dominerer fundbilledet, og sydligst var der større lavninger, hvor der i flere fandtes koncentrationer af trækul. I gruberne og i toppen af lavningerne blev der registreret meget forarbejdet flint; skrabere, flækkeknive og retoucherede afslag (KØM 2770 Skibshøj St. Salby, sb. 75). Lige syd for Ølby, før underboringen under motorvejen, er der fremkommet bopladsområder med hustomter fra yngre stenalder, bronzealder og jernalder. Hustomterne er midtsulehuse og treskibede konstruktioner. Bebyggelsen ligger fordelt på arealet på små mindre forhøjninger og synes at repræsenterer små gårdsenheder fra forskellige forhistoriske perioder. Bebyggelsernes ressourceområder synes kun at være afgrænset i områdets vestlige del, hvor de kulturhistoriske spor ophører. Store koncentrationer af materialegruber med meget keramik blev registreret på hele området (KØM2771 Pilegårdsvej, Ølby, sb. 77). Øst for traceet er der ligeledes fremkommet bebyggelsesspor her i form af treskibede og midtsulehuse. Midtsulehusene lå med en tæthed på ca. 3 m, der givetvis må afspejle to enkeltgårde i to faser. Koncentrationen af stolpehuller var flere steder i området markant, men under prøvegravningen var det ikke muligt at sætte alle stolpehullerne i relation med konstruktioner. Gruberne var jævnt fordelt i området, dog med en koncentration omkring stolpehuller og konstruktionerne. Det samlede billede efterlod 3

4 et indtryk af et bopladsområde i flere faser. De kulturhistoriske spor var koncentreret ca. midt i anlægstraceet, hvor der i terrænet tegnede sin en mindre forhøjning (KØM2772 Lange Byager Ølby, sb. 79). Efter underboringen under motorvejen kommer traceet ind i det kulturarvsareal, der knytter sig til Borgring mod sydvest ( sb. 58). Kulturarvsarealet rummer bl.a. Ellebækgård og Skovgård lige øst for traceet (KØM1518 Ellebækgård, sb. 36 og KØM2749 Skovgård, sb. 87), som er en rig detektorplads med fund, der spænder fra førromersk jernalder til og med middelalder, og hvor især vikingetid er meget velrepræsenteret med et flot og varieret materiale. Alene i kraft af sit fundmateriale adskiller Ellebækgård sig herved fra de øvrige kendte jernalder- og vikingetidspladser i området, og pladsen kan med tanke på beslægtede lokaliteter andetsteds i landet forventes at have en stor udstrækning. Lige vest for traceet er ligeledes fundet kulturlag fra romersk jernalder (KØM1545, sb. 55). I den sydøstlige del af det udpegede kulturarvsareal, og lige nord for traceet ved underboringen under Salbyvej findes en mindre, men markant højgruppe, hvoraf én er udgravet ( ), fire er fredede ( ,3,5 og 7) og to er "sløjfede" ( og 6). Ud over denne klynge af høje er ligeledes en gravhøj, som formentlig er fra bronzealder, lige nordøst for traceet ( sb. 2). Kulturarvsarealet rummer også det cirkelformede voldanlæg Borgring ( ), som ligger noget vest for traceet. Der er foretaget mindre undersøgelser af Borgring, der resulterede i fremkomsten af anlægsspor fra ældre romersk jernalder, og de nylige tyder på, at der er tale om en borgring fra vikingetid. Mellem Borgring og herregården Gl. Figur 3. Andre fund i området omkring den vestligste del af traceet. Med blåt er særlige koncentrationer markeret. Den grønne markering er målepunkterne ved urnebrandgraven A141. Kortgrundlag: Geodatastyrelsen, Illustration: Tina Villumsen, Museum Sydøstdanmark. 4

5 Figur 4. Andre fund i området omkring den østligste del af traceet. Med blåt er særlige koncentrationer markeret, med sort er kogegrubefeltet markeret. Den grønne markering er målepunkterne ved naturlige fyldskifter tæt ved en gravhøj, som først blev formodet mulige jordfæstegrave. Kortgrundlag: Geodatastyrelsen, Illustration: Tina Villumsen, Museum Sydøstdanmark. Lellingegård ( ) findes et mindre skovområde med velbevarede hulveje, hvoraf en fører op forbi Lellinge Kirke. Selve Gl. Lellingegård, der er beliggende ved et trafikalt knudepunkt over Køge Å, har haft mindst en forgænger. Umiddelbart syd for Køge Å er der på skråningerne op mod kirken fundet tegl og munkesten, der kan stamme fra en middelalderlig teglovn. Administrative data Undersøgelsen blev startet den 28/ og afsluttet den 29/ Efterfølgende blev der foretaget overvågning af muldafrømning den 11/ til 14/ Ved undersøgelsen deltog Tina Villumsen (daglig leder), Gerd Bindesbøl Ravnholt, Jeanette Ørskou, Emil Winther Struve samt i kortere perioder Nikolaj Wiuff Kristensen, Mathias Søndergaard og Sune Villumsen. Kontakt hos museet: Ansvarlig inspektør: Maja Kildetoft Schultz/Mette Madsen. Daglig leder: Tina Villumsen Kontakt hos bygherre: 5

6 SEAS-NVE, Projektleder Søren Halle Kristensen Arkil: John Hansen Oldsager og original dokumentation opbevares på Museum Sydøstdanmark. Dyreknogler uddeponeres på Statens Naturhistoriske Museum, og humant knoglemateriale er indsendt til analyse på Moesgård Museum, hvorefter det magasineres på Panum. Landskabet Landskabets topografi kan ofte også afsløre, om det kan forventes at støde på fortidsminder. Landskabet er generelt præget af mindre bakketoppe beliggende på grænsen til det mere lavtliggende og fugtige område mod syd, som er de gamle strandenge. Bebyggelsesspor forekommer oftest på sådanne bakketoppe, mens der ofte i mere lavtliggende områder oftere ses spor af andre bosættelsesspor som nedgravninger efter ressourcer som ler og tørv, eller kogegruber, som formodes at være brugt som en art jordovn. Syd for motorvejen krydser traceet udkanten af Asemose og herfra er landskabet let kuperet. Landskabet i dag er noget udjævnet, men ved afrømning af jorden kan der ses tidligere lavninger mellem mindre bakketoppe, som er opfyldt af tykke muldlag på op til en meter. I nogle af lavninger kan man desuden se, at de har været fugtige konstant eller i perioder. Syd for motorvejen er området præget meget tykke (over en meter) tørvelag og ældre muldlag samt spor af dræning, men uden spor af fortidsminder eller fundmateriale. Vådområdet er en del af Asemose, som idag ligger længere mod vest, men som på Høje Målebordsblade fra slutningen af 1800-tallet kan ses at strække sig længere mod øst også østligere end tracéet. Udgravningsmetode Undersøgelsen er foregået som komplet overvågning af muldafrømningen af traceet, som er 4 m bredt over en strækning på 5,6 km. Derudover tilkom et ekstra areal til mulddepot. Undersøgelsen er udført efter almindelig praksis for arkæologiske undersøgelser, hvor afrømningen af muld er sket ved tilstedeværelsen af en arkæolog, som har bestemt afrømningsniveauet. Derefter er fyldskifter indridset, nummereret og indmålt med GPS. Størsteparten af fyldskifterne er undersøgt ved snit, og de fleste reelle anlæg er tegnet og beskrevet, mens andre blot er beskrevet. Der er desuden taget fotos og naturvidenskabelige prøver af udvalgte anlæg. To lerkar er optaget i præparat. Heraf er A141 urnebrandgraven røngtenfotograferet, udgravet og konserveret/stabiliseret af Natasha Pasajlic, Bevaringscenter Øst. Der er udtaget floteringsprøver fra formodede konstruktioner samt et udvalg af gruber og kogegruber gennem hele traceet. Floteringsprøverne er floteret og makrofossilerne herfra er gennemset ved Moesgård Museums afdeling for naturvidenskab og konservering, som også har udtaget materiale til C14-datering. C14-dateringerne er foretaget ved Lunds universitet. Prøverne og knoglematerialet fra urnegraven A141 er desuden indsendt til arkæobotanisk, vedanatomisk og osteologisk analyse ved Moesgård Museum, da der er tale om prøver fra en urnegrav, som kan bidrage med væsentlig 6

7 ny viden set i relation til tidligere undersøgelser i området og til forskningen i urner og begravelsesskik i yngre bronzealder generelt. Urnegraven var relativt velbevaret, og er en af flere brandgrave, der tidligere er undersøgt i området. Urnegraven indgår derfor formodentlig i en mindre, lidt spredt beliggende urnegravplads. Urnegravens makrofossiler (som bl.a. indeholder korn, trækul og knoldet draphavre) er ligeledes interessante i et forskningsmæssigt perspektiv, da en samlet analyse vil kunne fortælle om brændsel og ritualer tilknyttet brandgravene, hvorfor de er analyseret yderligere. En opsummering af resultaterne kan findes under afsnittet med brandgraven under udgravningens resultater. Der udvælges ikke C14-prøver fra bebyggelsen fra den øst-vestgående del af traceet, da der her er bedre bevarede bebyggelsesspor i den del, der er undersøgt i forbindelse med de arkæologiske undersøgelser forud for Ringstedbanen. Der udtages dog to prøver fra urnegraven A141, som kan relateres til tidligere undersøgte urnegrave på arealet syd for. Der udtages ligeledes prøver fra to relativt sikre konstruktioner lige vest og syd for lokaliteterne Ellebækgård og Skovgård, hvor et stort (relativt dateret) bebyggelseskompleks tidligere er undersøgt. Desuden dateres 3 prøver fra et stort kogegrubefelt samme sted (K14). Undersøgelsens resultater Ved undersøgelserne fremkom overordnet set en urnegrav C14- dateret til yngre bronzealder per. V (ca. 800 f. Kr.), et større kogegrubefelt med to dateringer til yngre bronzealder per. IV (ca f. Kr.) og en enkelt fra germansk jernalder (ca e. Kr.), bebyggelsesspor fra bronze- og jernalder i form af stolpehuller fra huse og hegn, bl.a. et formodet hus (K13) C14-dateret med én prøve til førromersk jernalder (ca f. Kr.), et nord-syd orienteret hus (K5) C14-dateret til ældre germansk jernalder ( e. Kr.), en mulig brydegrube C14-dateret til 1800-tallet foruden spredte affalds- og kogegruber bredt dateret til oldtid indenfor den undersøgte strækning. Der er i forbindelse med undersøgelsen registreret 525 fyldskifter fra oldtid til nyere tid. Fra nyere tid er der tre recente forstyrrelser, 100 dræn, 26 grøfter og fem mulige grøfter. Fra middelalder eller efterreformatorisk tid er der fire formodede agerrener, som er spor efter ældre marksystemer, hvor agerrenerne er den upløjede jordstrimmel, som danner skel mellem de smalle marker. De øvrige registreringer omfatter formodede spor fra forskellige perioder af 7

8 oldtiden. Blandt stolpehullerne kan der udskilles fragmenter af tre mulige hegnsforløb, seks formodede treskibede - og tre mulige treskibede bygninger. Bygningerne kan ikke dateres nærmere end oldtid eller bronze-jernalder ud fra konstruktionstypen bortset fra K5, som er C14-dateret til germansk jernalder ( e. Kr.) og K8 som muligvis kan henføres til yngre vikingetid-ældre middelalder på baggrund af østersøkeramik i et af stolpehullerne. Derudover er der 97 stolpehuller og 25 mulige stolpehuller, der ikke har kunnet henføres til nogen bygningskonstruktioner. Fra oldtid stammer desuden 196 såkaldte gruber, der er nedgravninger af forskellig størrelse. Af disse er 102 kogegruber og 2 mulige kogegruber, som næsten alle indgår i et stort kogegrubefelt fra yngre bronzealder per. IV, som ligger lige nord for Salbyvej. I lavninger er der desuden fremkommet fem mulige kulturlag eller ældre muldrester alle formentlig fra oldtid pga. fund af bl.a. fragmenter af oldtidskeramik. Sidst men ikke mindst er der fremkommet to formodede brønde, og ikke mindst en urnebrandgrav, dateret til yngre bronzealder per. V. Herunder er udvalgte anlæg fra de forskellige perioder fremdraget. Nyere tid Fra nyere tid er der spor i form af tre er recente forstyrrelser, 100 dræn fra nyere tid, 24 grøfter, en mulig digegrøft (A316) og fem gruber bedømt til at være fra nyere tid på baggrund af fylden og tilstedeværelsen af tegl heri. Fra nyere tid er ligeledes en brydegrube med en stor del forkullet plantemateriale (A562), hvorfra der blandt makrofossilerne blev fundet et hørfrø, som er anvendt til C14-dateringen, der landede med størst sandsynlighed i 1800-tallet (P44). Det er sandsynligt, at der er tale om en hørbrydegrube, hvor hørren er tørret. Figur 5. Daterede konstruktioner og anlæg med karakteristiske fund fra traceet. Med blåt er særlige koncentrationer markeret, med sort er kogegrubefeltet K14 markeret. De blå trekanter markerer anlæg med yngre stenalder keramik, de grønne trekanter markeret anlæg med keramik fra yngre bronze- eller førromersk jernalder. Kortgrundlag: Geodatastyrelsen, Illustration: Tina Villumsen, Museum Sydøstdanmark. 8

9 Brydegruben A562 Anlægget er kun delvist fritlagt, men er langovalt med et tværsnit på 82 cm og en dybde på 22 cm. I profil har anlægget skrå sider og rund bund, og der ses to omtrent vandrette lag. Øverst er et opfyldslag og nederst et trækulsholdigt, nærmest tørveagtigt lag. I kanterne er fylden rød efter varmepåvirkning. Anlægget blev formodet at stamme fra middelalder eller nyere tid, dels bedømt ud fra fylden, og dels ud fra, at der i en dyregang i anlægget blev fundet keramik fra formentlig 1400-tallet (X28). Fra brandlaget blev der udtaget en floteringsprøve (P44), som indeholdt frø (cf. brassica sp., potamogeton cf. natans, potamogeton sp., linum usitatissimum, brassicaceae), en høj mængde forkullet tørv og en mindre andel trækul. Blandt frøene var bl.a. frø af hør (Linum usitatissimum), samt nogle frø fra vådområder og vandplanter, såsom Brassica sp. (kål), Brassicaceae (korsblomst-familien), Potamogeton cf. natans (mulig svømmende vandaks) og Potamogeton sp. (vandaks). Frøene fra vandplanterne kommer sandsynligvis fra tørven. Kombinationen af brændt tørv og fund af hør kunne være indikator for produktionsprocessen for hørfibre. To af hørfrøene blev indsendt til C14- datering (LuS 11701, 14C-alder BP 105 ± 35), som kalibreret (1 sigma) giver en datering til sandsynligvis (42,7%), (18,7%) eller (6,9%). Gruben er derfor højst sandsynligt en brydegrube fra 1800-tallet. Figur 6. Brydegraven A562 i flade og profil. Floteringsprøven fra det forkullede lag viste brændt tørv og frø fra hør, hvilket underbygger tolkningen som hørbrydegraven, hvor hør er tørret. En C14-datering fra anlægget giver den mest sandsynlige datering til 1800-tallet. Foto: Jeanette Ørskou, Museum Sydøstdanmark. Vikingetid og middelalder Fra yngre vikingetid og middelalder er der spor i form af fire formodede agerrener, som er spor efter ældre marksystemer, hvor agerrenerne er den upløjede jordstrimmel, som danner skel mellem de smalle marker. Derudover er der bygningen K8, som er dateret til yngre vikingetid til starten af 1200-tallet ud fra et skår af østersøkeramik i et af de dybe formodede tagbærende stolpehuller i en stolpehulskoncentration. De formodede tagbærende stolper udgør en treskibet nord-sydorienteret konstruktion, som enten kan være spor af et hus eller et hegn, som blev formodet at stamme fra jernalder, indtil fundet af østersøkeramikken antydede en lidt yngre datering. Konstruktion K8 og østersøkeramikken I området omkring den udskilte K8, lige syd for Ølby, var en mængde stolpehuller, der lignede hinanden i fyld og 9

10 dimensioner, men det kunne pga. det smalle tracé ikke udledes sikkert, hvordan stolperne skulle relateres til hinanden i konstruktioner., Der er dog højst sandsynligt tale om mere end en konstruktion eller fase. Den formodede konstruktion er beliggende på en lille jævn bakketop, og er udskilt på baggrund af, hvilke stolper der var mest markante, og dermed formodentlig har været tagbærende stolper. De formodede tagbærende stolper ligger i et omtrent nordsydgående forløb som to til tre let skæve stolpepar (A324-A327 og A326-A346) med indbyrdes tværspænd på hhv. 1,2 og 1,4 m og med længdespænd mellem de to sæt på 3,5-3,9 m, dog med A325 placeret nogenlunde i den vestlige stolperække mellem de to sæt, cirka 1,2 m nord for A324, som kunne have en makker i den dybe stolpe A328, som ligger 1,7 m øst for nogenlunde i den østlige stolperække. Der blev i felt udtaget seks jordprøver til flotering fra mulige tagbærende stolper, udvalgt på baggrund af beliggenhed og tilstedeværelse af reelle stolpespor. I nærheden er dog en del flere også ret gode stolpehuller, som kunne indgå i en til flere konstruktioner. Makrofossilerne fra floteringsprøverne opbevares og kan bruges til datering, såfremt der på et senere tidspunkt foretages undersøgelse op til tracéet, hvor de her registrerede stolper kan indgå i mere afklarede konstruktioner. De mulige tagbærende stolper kunne udgøre en treskibet bygning i form af et hus eller et hegnsforløb af sadeltagslignende karakter med to stolpebærende rækker, nord-syd orienteret. Dateringen formodedes at være jernalder, men keramik fra stolpesporet i den formodede tagbærende stolpe A324 (X14) i form af et ornamenteret østersøskår kunne dog antyde, at dateringen snarere ligger i yngre vikingetid til ældre middelalder. Skåret har en højde af 5,5 cm og bredde på cirka 6 cm. Skåret har en glat yderside med ornamentik. Ornamentikken ses efter et bart stykke på godt 3 cm. Herunder ses en række skrå spidsovale indtryk/furer på 1,5 cms længde og ½ cms bredde på midten. Direkte under denne vandrette række furer ses mindst to parallelle vandrette furer på hver 0,4 cms bredde. Keramikkens form, randens udseende samt ornamentik er helt lig østersøkeramikken fra Vippower gruppen (Schuldt 1964 planche 29 nr. 2 ). Denne type keramik blev produceret i stort antal fra midten af 10. årh. til starten af 13. årh (Schuldt 1964: 12). 10

11 Figur 7. Oversigtsplan over stolpekoncentrationen og de formodede tagbærende stolper i K8 markeret med sort. Kortet er i 1:200, nord er op. Til højre ses østersøskåret, som blev fundet i en af de tagbærende stolper markeret her, og antyder en datering til vikingetid eller ældre middelalder. Illustration og foto: Tina Villumsen, Museum Sydøstdanmark. Yngre jernalder Til germansk jernalder kan hus K5 sikkert henføres på baggrund af to samstemmende C14-dateringer fra huset, der placerer det i ældre germansk jernalder. Derudover har et korn fra en kogegrube (P11, A486) givet en datering til germansk jernalder, hvilket dog meget vel kan være spor af indblanding i form af materiale eller et anlæg fra den senere bebyggelse, som K5 ligeledes viser spor af. Figur 8. Foto af huset K5 set fra syd og oversigtskort over konstruktionen i 1:200 (nord er op). Huset fortsætter sandsynligvis mod nord, og det lidt smallere sydlige stolpesæt er formentlig et indtrukket gavlparti. Huset er C14-dateret til ældre germansk jernalder. Foto og illustration: Tina Villumsen, Museum Sydøstdanmark. 11

12 Konstruktion K5 Konstruktionen består af to sæt tagbærende stolper, og en mulig støtte- eller skillerumsstolpe, som udgør et treskibet hus, orienteret nordnordøst-sydsydvest. Konstruktionen ligger i et jævnt terræn, der falder mod syd, (helt ude) på kanten af den svage bakkeknold, som rummer de store bebyggelser Ellebækgård og Skovgård (KØM1518 og KØM2749), som konstruktionen her også meget vel kan være en del af. Stolperne står placeret i to sæt, hvor det sydlige sæts bredde er 1,6 m og det nordlige 1,9 m. Afstanden mellem sættene er 4,2 m. Det er sandsynligt, at konstruktionen fortsætter udenfor feltgrænsen, og en fortsættelse synes mest sandsynlig mod nord, hvorved det sydlige sæt kunne være et indtrukket gavlparti. Stolpehullernes fyld er meget ensartet, dimensionerne er lidt variererende. A619 ligner de øvrige stolper i konstruktionen og må derfor knyttes til denne, især da konstruktionen ellers ligger meget rent. A619 ligger nogenlunde midt mellem de to sæt tagbærende, men forskudt mod vest i forhold til midten af konstruktionen, derfor tolkes den som støtte- eller skillerumsstolpe, snarere end midtsule. Der kan være flere sæt tagbærende både nord og syd for feltgrænsen. Der er indsendt to C14-dateringer fra konstruktionen på byg og korn, og målingen af prøverne falder samme sted i ældre germansk jernalder (P ±40BP, P29 og 1580±45BP), enten AD (sigma 2, ca. 33% sandsynlighed) eller AD (sigma 2, ca. 35% sandsynlighed). Yngre bronzealder og førromersk jernalder Fra yngre bronzealder eller førromersk jernalder er der fremkommet en del anlæg. Fra førromersk jernalder er der fundet en grube (A258), som ud fra keramikken (X12, X13) kan henføres til førromersk jernalder. Udover A258 kan størsteparten af fundene ikke henføres specifikt til enten yngre bronzealder eller førromersk jernalder, da de primært er dateret på baggrund af fund fra anlæggene af beklasket keramik, som kan forekomme i begge perioder. Dette ombefatter bl.a. to gruber (A494, A480), et grubekompleks (A313) samt en formodet brønd på 148 cm i dia., en dybde på 99 cm og vandafsatte vandrette lag i bunden (A251). Derudover kan flere anlæg dateres mere specifikt til yngre bronzealder på baggrund af keramik og især C14-dateringer. Det drejer sig bl.a. om to kogestensgruber (A525 og A582) fra kogegrubefeltet K14, som er C14-dateret til yngre bronzealder per. IV. Dermed antyder dateringerne, at kogegrubefeltet samlet set kan være fra denne periode. Selvom to dateringer udgør et spinkelt tolkningsgrundlag, kunne dateringerne også antyde, at kogegrubefeltet ikke er blevet til over en mange hundredeårig periode, men over en kortere årrække, siden dateringerne falder i samme periode. Ud over kogegrubefeltet falder to C14-dateringer fra urnebrandgraven A141 ligeledes i yngre bronzealder, dog i per. V. 12

13 Figur 9. Kogegruber i kogegrubefeltet K14 er markeret med sort og vådbundsområderne med blå. 1:1000. Nord er op. Illustration: Tina Villumsen, Museum Sydøstdanmark. Kogegrubefelt K14 Langs med Salbyvej mod gården Skovgård ses en del af et større kogegrubefelt, som består af 59 kogegruber, som ligger omkring en muldopfyldt lavning (A601). Der kan iagttages to typer af kogegruber i kogegrubefeltet, en hvor der kun er ét lag i gruben iblandet trækul og ildskørnede sten (type 2), og én hvor der oftest er to lag, hvor kun bundlaget er iblandet trækul og ildskørnede sten, mens de øvrige lag ofte er undergrundsopblandede og næsten uden trækul og ildskørnede sten (type 1). I den nordvestlige del af kogegrubefeltet består kogegruberne hovedsagelig af type 1, men sydøst for lavningen A601 og A512 er en klynge kogegruber primært af type 2. I den sydøstligste del af kogegrubefeltet er begge typer repræsenteret. Der er desuden erkendt flere helt små kogegruber især omkring den nordvestlige del af feltet, hvor især type 1 kogegruberne er repræsenteret, og en enkelt kogegrube kunne ses at have flere faser. Der er udtaget otte jordprøver til flotering af kogegruberne, og herfra er der indsendt tre dateringer fra kogegruber fordelt i feltets udbredelse på hhv. knoldet draphavre (P47, A582, type 1), avnklædt byg (P11, A486) og trækul fra en gren fra bøg (P51, A525, type 1). Dateringen af P11 gav et resultat til germansk jernalder, hvilket afviger noget fra de to øvrige dateringer af P47 og P51, som begge falder i yngre bronzealder per. 4, og dermed antyder muligheden af en ret kortvarig anlæggelse af kogegrubefeltet. P11 kan meget vel være udtryk for indblanding fra den senere bebyggelse på stedet, som bebyggelsessporene ligeledes vidner om. 13

14 Urnebrandgraven A141 I overfladen sås brandgraven som et ovalt fyldskifte på 50 x 36 cm med sortbrunt let sandet ler med nister af trækul og ved snit sås hurtigt enkelte nister af brændt knogle og keramik, hvilket viste sig at være opfyld i nedgravningen omkring karret (lag 2), mens der inden for karrets omkreds var et mere heterogent lag af gråbrunt let sandet ler med nister af trækul, som inden i karret var pakket med brændt knogle fra en kvinde over 25 år. Urnen blev tegnet i 1:10, og optaget i præparat (X4). Urnegraven er derefter udgravet udefra med bunden opad først. Der blev taget fotos ved udgravning af bund og efterfølgende af afdækning af urnens top. Al jord er taget fra til flotering. Skår fra den ene side af urnens top er udtaget som X3. Ved udgravning fra ydersiden fra bunden og op kunne der ses små koncentrationer af brændt knogle og trækul iblandet undergrundsmateriale under karrets bund og sider, formentlig redeponeret undergrundsmateriale iblandet lidt fyld fra ligbålet, som derfor formodes at have ligget i tilknytning til urnegraven. Der kan også være tale om en urnebrandgrube, hvis denne er gravet op og fyldet sorteret og derefter lagt i urnen, men det ville være oplagt, at man ville kunne se spor af ildpåvirkning af undergrunden, hvis ligbrændingen var foregået her. Figur 10. Tidligere fund i området omkring urnebrandgrav A141. Illustration: Tina Villumsen, Museum Sydøstdanmark. 14

15 Figur 11. Brandgraven A141 som den så ud i fladen, da det blev erkendt, der var tale om en grav, og til højre karret fritlagt på ydersiden. Fotos hhv. Emil Winther Struve og Jeanette Ørskou, Museum Sydøstdanmark. Trækulsfragmenterne fra både fylden omkring urnen og inden i denne er relativt stor (inden i urnen (P64) 37 g), men kulfragmenterne fra urnens inderside er generelt meget små, mens der er en del større stykker udenfor urnen. Det omvendte er tilfældet med brændte knogler, hvor knoglefragmenterne fra urnens indre (X67) er talrige (670 g) og har mange store stykker blandt, mens der fra ydersiden af urnen kun er små mængder knogle og primært små fragmenter på 0,5-1 cm eller mindre. Dette kunne antyde, at der er sket en vis sortering af ligbålet, hvor knogler iblandet noget trækul fra bålet er kommet i urnen, og noget er blevet i urnebrandgruben, hvori urnen herefter er nedsat - eller at resterne af ligbålet er skovlet ned omkring urnen som opfyldning af nedgravningen til denne. Den osteologiske analyse af knoglerne viser kun rester af menneske, en kvinde over 25 år, brændt ved omkring 800 C. Knoglerne er sandsynligvis opsamlet direkte fra det afkølede ligbål og er kun håndteret kortvarigt efterfølgende. Inden i urnen (X4) lå endnu et mindre kar på siden med en randdiameter på cirka 13 cm. Det lille kar kan eksempelvis have været brugt som låg til urnen. Urnens største diameteren ser ud til at have været cirka 22 cm, mens randdiameteren synes at have været omkring 19 cm. Keramikken fra urnen er glattet eller glittet på ydersiden af halsen, mens ydersiden mod bunden ser mere beklasket ud. Keramikken fra det mindre kar viser et tilsvarende randforløb, og keramikkens farve over overfladebehandling på halsen er meget lig urnen. Bunden er flad, og mindre klart afsat, da karsiden fortsætter ud i en ret skrå vinkel på cirka 45 grader. Det er derfor også muligt, at det mindre kar har haft en begrænset højde med en mere jævn svungen karprofil mod urnens umiddelbart mere markante profil. En sådan karform forekommer både i yngre bronzealder og førromersk jernalder, mens urnens mere markante profil med det kraftige bugknæk og den lille, nærmest skulderlignende overgang mellem bug og hals, samt den ret høje, næsten lodrette hals på begge karrene, i højere grad ligner keramikken fra yngre bronzealder. Selve urnen ligner andre kar fra grave, mens det lille kar i højere grad kunne minde mere om bopladskeramikken, se f.eks. Jensen 1997: 98ff. Der er derfor tale om to kar, et lille jævnt svunget kar og et større kar (urnen) med en mere markant karprofil med en lille skulder på overgangen fra bug til hals. Karform, rand og overfladebehandling peger på en datering til yngre bronzealder, alternativt tidlig førromersk jernalder. Materialet fra urnen er først indsendt til kursorisk gennemsyn og siden egentlig analyse, begge dele ved Moesgård Museum. En gennemgang af makrofossiler (arkæobotanik), trækul (vedanatomi) og menneskeligt knoglemateriale (osteologi) fra urnegraven kan bidrage med væsentlig ny viden set i relation til tidligere undersøgelser i området og til forskningen i urner og begravelsesskik i yngre bronzealder generelt. Urnegraven er relativt velbevaret, og er en af flere brandgrave, der tidligere er undersøgt i området (KØM2769). Desuden er der i nærområdet tidligere fundet 15

16 bebyggelsesspor og fund fra bronzealder, og godt 100 m nord for urnegraven ligger den fredede gravhøj Holmehøj. Urnegraven indgår derfor formodentlig i en mindre, lidt spredt beliggende gravplads. Urnegravens makrofossiler er ligeledes interessante i et forskningsmæssigt perspektiv med sit indhold af knoldet draphavre, som forekommer i danske brandgrave fra omkring slutningen af bronzealderen og indtil starten af yngre romersk jernalder (Jensen 2010). Med en datering til yngre bronzealders periode V repræsenterer fundet her nemlig sandsynligvis det hidtil ældste danske eksempel på denne type fund. Peter Mose Jensens og Rie Bloch Holms analyse af urnegravens makrofossiler og trækul (Jensen & Holm 2016) viser ikke den store forskel på indhold indeni og uden for urnen, hvorfor det er sandsynligt, at der er tale om samme ligbål, hvor der blot er sket en sortering af bålet, så mest mulig knoglemateriale og mindst mulig trækul er havnet indeni urnen, og omvendt med resten af ligbålet, som er opfyldt omkring urnen, da undergrundsmateriale er pakket omkring den i nedgravningen til urnen. Analysen af trækul viser, at træet til ligbålet har bestået af lokalt tilgængeligt træ. Samtlige prøver indeholdt overvejende forkullede rester af rodknolde fra knoldet draphavre, foruden ganske små mængder af forkullede kornkerner og ukrudtsfrø, udover at der i flere af prøverne fandtes forkullede og ikke nærmere identificerbare plantestængler. Endelig indeholdt prøverne ikke overraskende trækul i meget høje mængder, brændt knogle, der optrådte i middelhøje til høje mængder samt uidentificeret forslagget organisk materiale i middelhøje mængder. Det uidentificerede slagge bestod af små afrundede klumper med en glinsede, sort og glasagtig indre struktur. Det antages, at denne materialegruppe repræsenterer enten vegetabilsk eller animalsk materiale (fedt eller kød?), som har været udsat for så høje temperaturer, at materialet er forslagget, hvorved det har mistet sin normale struktur. Klumper af forslagget organisk materiale ses forholdsvis hyppigt i brandgravsprøver og tyder på, at brændingstemperaturerne omkring liget har været særdeles høje (måske helt oppe omkring 1000 grader C (Jensen 2010: 51)). Med hensyn til makrofossiler i brandgrave har det været diskuteret, om planterne kan være havnet i brandgravsfylden af andre og mere tilfældige årsager. F.eks. har det været foreslået, at planteresterne kunne afspejle planter, der tilfældigt har vokset på stedet for ligbålet, eller at de f.eks. kan Figur 12. Draphavre som den ser ud, når den vokser og fotos af draphavre fra floteringsprøver fra brandgraven A141. Målestokkens felter er 1 cm. Fotos: Tina Villumsen. 16

17 have været indsamlet og senere brændt sammen med brændslet til ligbålet (Jensen 2010). Det er også muligt, at plantematerialet simpelthen hidrører fra tidligere aktiviteter, som har foregået på stedet tidligere og som er blevet sammenblandet med brandgravsmaterialet i forbindelse med gravningen af gruben. I forhold til det konkrete materiale kan det ikke udelukkes, at de meget sporadisk forekommende forkullede kornkerner og for så vidt også ukrudtsfrøene i prøverne af en eller flere ovenstående grunde tilfældigt er havnet i nedgravningen til urnen sammen med materialet fra ligbålet. Denne tolkning er dog ikke særligt sandsynlig i forhold til tolkningen af rodknoldene fra draphavre, da de optræder i samtlige analyserede brandgravsprøver og med adskillige eksemplarer i hver prøve. Dette indikerer snarere, at deres forekomst i brandgraven er udtryk for en bevidst handling og ikke en tilfældig forekomst. Hvad betydningen af rodknoldene i graven har været er imidlertid vanskelig at afgøre. Draphavre er en høj, lidt havrelignende græsart, der i dag findes hyppigt f.eks. på enge og vejkanter. Den rituelle betydning af rodknoldene af draphavre er diskuteret de senere år, fordi rodknoldene optræder forholdsvis hyppigt især i brandgrave, men også i andre formodede rituelle sammenhænge som f.eks. i stolpefyld i indgangsområder i ældre jernalders huse (Jensen et.al 2010). Fænomenet med rodknolde i brandgrave ses ud over i Danmark også i store dele af det øvrige førkristelige Nordeuropa, og dateringsmæssigt spænder fundene meget bredt (Jensen 2010). I England forekommer der således sandsynligvis rodknolde i brandgrave, der dækker perioden fra yngre stenalder indtil vikingetid (Robinson 1992), og i Danmark er de indtil videre fundet i brandgrave fra omkring slutningen af bronzealderen og indtil starten af yngre romersk jernalder (Jensen 2010). Med en datering til yngre bronzealders periode V repræsenterer fundet her dermed sandsynligvis det hidtil ældste danske eksempel på denne type fund. Rodknolde fra draphavre er stivelsesholdige og spiselige (Robinson 1992), og af denne grund er det muligt, at de har udgjort en slags madoffer. Andre foreslåede tolkninger har været, at de måske har symboliseret frugtbarhed og genfødsel, og at de måske endda, pga. plantens lighed med korn, har været anset som en slags kornets forfader (Artelius 1999). Hvad end betydningen har været, tyder den gode bevaring af rodknoldene dog ikke på, at de har været placeret sammen med den døde på bålet. En god bevaring af forkullet plantemateriale kræver forholdsvis lave temperaturer på omkring grader C (Viklund 1998). Disse temperaturer er klart lavere end de meget højere temperaturer måske helt oppe omkring 1000 grader C, som slaggeklumperne indikerer, at der har været ved liget, centralt i bålet. At temperaturerne i forbindelse med ligbrændinger kan være særdeles høje understøttes af etnografi ske undersøgelser, der indikerer temperaturer i ligbål fra omkring 650 til over 900 grader C (Runge 2010). En sandsynlig tolkning af rodknoldenes deponeringsforløb kunne være, at de enten er lagt i kanten af ligbålet, eller at de alternativt er blevet smidt på ligbålet, da dette var næsten udbrændt. Snarere end at betragte draphavreknoldene som deciderede gravgaver, der har fulgt den døde, skal de således nok snarere betragtes som et særskilt ritual i forbindelse med begravelsen. At de arkæologiske undersøgelser tyder på, at der har foregået en grad af sortering af både de brændte knogler og trækullet, er med til at understøtte fornemmelsen af, at der har foregået en række særskilte ritualer i forbindelse med afbrændingen og nedgravningen af den døde. De forkullede kornkerner i prøverne var relativt dårligt bevarede, men der kunne identificeres byg (Hordeum vulgare sp.) og hvede, og sandsynligvis nærmere bestemt enten emmer eller spelt (Triticum cf. dicoccum/spelta). Både byg, som regel i form af nøgen, seksradet byg, samt emmer og spelt er meget hyppigt forekommende kornsorter i prøver fra bronzealderens Danmark (Robinson 2000, 2003). Rester af ukrudt i arkæobotaniske prøver kan normalt fortælle om de økologiske forhold, som ukrudtet oprindeligt har vokset under, men den meget sporadiske forekomst i prøverne her gør deres udsagnsværdi yderst begrænset. De eneste sikkert identificerede ukrudtsarter i prøverne er lancetvejbred (Plantago lanceolata) og vejpileurt (Polygonum aviculare), som formentlig repræsenterer rester af det markukrudt, som har hørt til kornet i prøverne og eventuelt også en rest planter fra engarealer. Knoldet draphavre er det mest forekommende i prøverne. 17

18 Urnegraven er C14-dateret ved to prøver fra fyld fra den øvre del af urnens indre på byg (P12) og fra fyld udenfor urnen med knoldet draphavre (P57). De to dateringer er sammenfaldende til yngre bronzealder per. V ( BC sigma 2, hhv. 68,2% og 57,7% sandsynlighed). Den typologiske datering af keramikken peger på en datering til yngre bronzealder, hvilket således samstemmer godt med C14-dateringerne. Samlet set er der derfor tale om en brandgrav med en 25-årig kvinde med spor af, at der i forbindelse med afbrændingen af været høje temperaturer i bålet, som har bestået af formentlig lokale træsorter og lidt tilfældigt forekommende korn og ukrudt. Derudover peger fundene af knoldet draphavre på et formodet ritual i tilknytning til afbrændingen, hvor draphavre er smidt på det hendøende bål muligvis som et offer. Med en datering til yngre bronzealders periode V repræsenterer fundet her dermed sandsynligvis det hidtil ældste danske eksempel på denne type fund. Vedanalysen underbygger, at ligbålet er sorteret og fyldt i urnen, mens resten af ligbålet er spildt eller fyldt omkring urnen som en del af opfyldningen omkring karret. I karret er der desuden lagt et mindre kar som enten gravgave eller som en art låg til karret. Bronze- eller jernalder Størsteparten af bygningerne i traceet er meget fragmentariske og kan derfor r ikke dateres typologisk nærmere end jernalder (K4) og bronzealder-jernalder (K6, K17, K1, K3, K13, K15). Selv rammedateringerne må tages med et vist forbehold, da så fragmentariske konstruktioner i mange tilfælde er tvivlsomme. Bygningerne udgøres i de fleste tilfælde kun af et eller 1½ stolpesæt, og er udskilt på baggrund af beliggenhed og dimensioner samt lighed i stolpehullernes fyld og dimensioner, også sammenlignet med eventuelle øvrige anlæg i nærheden. Yngre stenalder Fra yngre stenalder skal flere anlæg sandsynligvis også henføres, dateret på baggrund af keramik fundet i anlæggene. Keramikken omfatter ornamenterede randskår. Det drejer sig bl.a. om gruben A298 med daterende keramik X6, men gruben indeholder også andre fund såsom flintafslag. Et andet anlæg er grubekomplekset A695, som dateres til yngre stenalder ud fra de randen formodentlig ornamenteret med tosnoet snor (X34). Oldtid De øvrige anlæg kan ikke dateres nærmere end oldtid. Det omfatter bl.a. 2 treskibede bygninger (K11, K12), et muligt hus/hegn (K10), 3 mulige hegn (K2, K7, K9), 61 gruber, 14 mulige gruber, 5 grubekomplekser og 99 kogegruber, hvor størsteparten dog indgår i K14 og dermed formodentlig skal dateres til yngre bronzealder. Derudover kan en formodet brønd (A513) med en diameter på 130 cm og en dybde på 123 cm heller ikke dateres nærmere end oldtid, og 2 grøfter som muligvis indeholder mørk fyld og brændte sten enten er natur eller kulturelle anlæg, eksempelvis kogegrøfter dateres også forløbigt til oldtid (A575, A587). 18

19 Fundmaterialet Fundmaterialet udgøres af 71 fundnumre og i alt 63 prøver. Af prøver er 60 floteringsprøver udtaget fra stolpehuller i formodede konstruktioner, udvalgte gruber og kogegruber. Derudover er tre prøver udskilt fra floteringsrester fra kogestensgruber i kogegrubefeltet K14. Prøverne består af konglomorater, som muligvis vil kunne benyttes til fremtidige kemiske eller fedtsyreanalyser i forskningen af kogegruber. Fundmaterialet rummer blandt andet et fund af jern (X31, A649), som er en del af en hestesko fremkommet i en nyere grøft. 11 fundnumre omfatter flintgenstande. Heraf kan otte ikke dateres nærmere end oldtid, og omfatter især afslag. Der er dog også en lille mulig flintkniv fra en grube (X24 A471) og en skraber fra en lavning (X38 A707). Et fund kan dateres bredt til yngre stenalder, da der er tale om et afslag af en sleben genstand som en økse eller mejsel, som er fremkommet i en grube/stenspor (X15 A452). De to sidste flintgenstande er løsfundne flintøkser, bl.a. en fin knækket huløkse som kan henføres til enkeltgravstid (X69) og en kraftigt omhugget økse, som ser ud til at have været en tyndbladet økse fra enkeltgravstid eller senneolitkum/dolktid (X8). 26 fundnumre omfatter oldtidskeramik. Heraf kan 12 ikke dateres nærmere end oldtid, og omfatter især sideskår, bundskår, men også enkelte randskår, som ikke kan henføres sikkert til en tidsperiode. Et fund fra et grubekompleks kan med forsigtighed henføres til sten- eller bronzealder ud fra keramikkens struktur (X26 A382). Derudover kan et ornamenteret sideskår (X47) henføres til oldtid eller middelalder, sandsynligvis vikingetid-middelalder, da fundet stammer fra samme konstruktion som X14 (østersøkeramik). To fund fra to forskellige større gruber kan henføres til yngre stenalder ud fra randforløb og ornamentik (X34 fra A695 og X6 fra A298). Tre fund (X3,X4,X62) kunne henføres til yngre bronze- eller førromersk jernalder ud fra keramikkens karakteristika, men stammer fra den C14-daterede urnegrav A141, hvor dateringen indsnævres til YBA (per. V). 6 øvrige fund af keramik fra gruber, store gruber og mulige brønde kan henføres til yngre bronze- eller førromersk jernalder primært ud fra beklaskning af keramikken og randenes udformning. Tre fundnumre omfatter keramik fra historisk tid. Et ornamenteret randskår af østersøkeramik fra en tagbærende Figur 13. Flintgenstande fra undersøgelsen. Øverst den omhuggede økse X8, herunder den mulige flintkniv X24, herunder huløksen X69 og nederst skraberen X38. Fotos: Tina Villumsen, Museum Sydøstdanmark. stolpe i et muligt nord-syd-orienteret hus/hegn (X14 A324, K8) kan henføres til yngre vikingetid til 1200-tallets start. Et øre af rødgods med glasur fra en dyregang i 19

20 brydegruben C14-dateret til 1800-tallet kan henføres til yngre middelalder, formentlig 1400-tallet (X28 A562), og et fragment af en stjert i rødgods fundet i ældre muld over en kogegrube (X30 A581) kan henføres til middelalder eller nyere tid. Tre fundnumre omfatter lergenstande dateret til oldtid, især brændt ler og lerklining. Figur 14. Formodentlig ymgre stenalder keramik med indtryk af formodentlig tosnoet snor, X34. Foto: Tina Villumsen, Museum Sydøstdanmark. 25 fundnumre omfatter knoglemateriale. Heraf er de 7 fundnumre brændte humane knoglefragmenter fra urnebrandgrav A141. De øvrige fundnumre omfatter dyreknogler, bl.a. 8 fundnumre med brændte knoglefragmenter fra floteringsrester, Et fragment af muslingeskal fra floteringsresten fra en kogegrube (X58 A565) og ellers dyreknogler og -tænder. Sammenfatning Undersøgelsen viser generelt en forekomst af bosættelsesspor i området, som spænder bredt fra yngre stenalder til ældre middelalder, foruden fundet af en brydegrav fra formentlig 1800-tallet. Resultaterne fra undersøgelsen giver i sig selv flere vigtige bidrag til fremtidig forskning og øget viden om udviklingen af den fortidige bebyggelse i området. C14-dateringerne fra bebyggelsen, som ligger i nærheden af den tidligere kendte bebyggelse Ellebækgård og Skovgård, som indgår i et kulturarvsareal, antyder dateringer fra førromersk jernalder til (mere sikkert) ældre germansk jernalder. Derudover viser fundene fra traceet ligeledes flere væsentlige spor af bebyggelse, et kogegrubefelt og en brandgrav fra bronzealderen, som tyder på, at bebyggelsen i området allerede i bronzealderen var omfattende. Fund fra yngre stenalder viser ligeledes, at området også har været beboet i perioden, selvom de fysiske spor heraf er mere sporadiske. Fremtidigt arbejde på stedet Det berørte areal, der er afrømmet og overvåget i forbindelse med tracéet, vurderes at være tilstrækkeligt undersøgt. Mange steder fremkom jordfaste fortidsminder såsom gruber og stolpehuller, hvoraf mange udgjorde dele af konstruktioner, som fortsætter på tilstødende arealer. Det er derfor tydeligt, at der er stor sandsynlighed for at påtræffe fortidsminder på de tilstødende arealer. Museum Sydøstdanmark d

21 Litteratur: Artelius, T Arrhenatherum Elatius ssp. Bulbosum om växtsymbolik i vikingatida begravningar, s I: A. Gustafsson & H. Karlsson (red.): Glyfer och arkeologiska rum en vänbok till Jarl Nordbladh. Gotarc Series A vol. 3. Hammers, N Evaluation of archaeobotanical samples from KNV 00079, SEAS Salby-Ølby (FHM 4296/1853). Upubliceret rapport. Harvig, L Kursorisk gennemgang af brændt knoglemateriale fra urnebegravelse fra KNV SEAS Salby-Ølby (FHM 4296/1853). Upubliceret rapport. Jensen, J Fra Bronze- til Jernalder. En kronologisk undersøgelse. København: Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab. Jensen, P.M Kapitlet om makrofossiler, s I: Runge M.T. (red.): Kildehuse II Gravpladser fra yngre bronzealder og vikingetid i Odense Sydøst. Fynske Studier 23. Jensen, P.M., M.H. Andreasen, & P.H. Mikkelsen 2010 Bulbous oat grass a magic plant in prehistoric Jutland and Funen, s I: C. Bakels, K. Fennema, W.A. Out & C. Vermeeren: Van Planten en Slakken Of Plants and Snails. A Collection of Papers presented to Wim Kuijper in Gratitude for Forty Years of Teaching and Identifying. Sidestone Press. Jensen, P. M. & Holm, R. B KNV00079, SEAS Salby-Ølby (FHM 4296/1853). Kombineret makrofosil- og vedanalyse af trækul og makrofossiler fra en urnebrandgrav fra yngre bronzealder, periode V. Nr Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum. Upubliceret rapport. Muscheler, R. & Rundgren, M Dateringsattest. LuS11696-LuS Upubliceret rapport. Nørgaard Mehlsen, S Kursorisk gennemsyn af arkæobotanisk materiale fra KNV 00079, SEAS Salby-Ølby (FHM 4296/1853). Upubliceret rapport. Petersen, L. Bjerre C rapport. Lokalitetsnavn: KNV 00079, SEAS Salby-Ølby. J.-nr. FHM4296/1853. Upubliceret rapport. Petersen, P. Vang 1991 Flint fra Danmarks oldtid. København: Høst og søn. Robinson, D.E Plantemakrofossilanalyse af indholdet af seks brandgrave fra ældre romersk jernalder ved Vinding, Silkeborg. NNU rapport nr. 24, Robinson, D.E Det slesvigske agerbrug i yngre stenalder og bronzealder, s I: Per Ethelberg, Erik Jørgensen & David Earle Robinson: Det sønderjyske Agerbrugs Historie Sten- og Bronzealder. Haderslev Museum. Robinson, D.E Neolithic and Bronze Age Agriculture in Southern Scandinavia Recent Archaeobotanical Evidence from Denmark. Environmental Archaeology 8, s Runge M.T Kildehuse II Gravpladser fra yngre bronzealder og vikingetid i Odense Sydøst. Fynske Studier 23. Schuldt, E Slawische Töpferei in Mecklenburg. Schwerin: Museum für Ur- und Frühgeschichte Schwerin. Viklund, K Cereals, Weeds and Crop Processing in Iron Age Sweden. Archaeology and Environment 14. University of Umeå. 21

22 Figur 15. Tidstavle med pile som markerer hvilke perioder, der er fremkommet fund fra ved undersøgelsen. 22

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Nielstrup-Ulse SMV 8194

Nielstrup-Ulse SMV 8194 Forsknings- & formidlingsafdelingen Afdeling for arkæologi Slotsruinen 1 4760 Vordingborg + 45 55 37 25 54 ark@museerne.dk museerne.dk/arkæologi Prøvegravningsrapport Nielstrup-Ulse SMV 8194 Udarbejdet

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested

Læs mere

KNV00079, SEAS Salby-Ølby (FHM 4296/1853)

KNV00079, SEAS Salby-Ølby (FHM 4296/1853) KNV00079, SEAS Salby-Ølby (FHM 4296/1853) Kombineret makrofosil- og vedanalyse af trækul og makrofossiler fra en urnebrandgrav fra yngre bronzealder, periode V Peter Mose Jensen og Rie Bloch Holm Afdeling

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

OBM 2578 Horsebækgyden

OBM 2578 Horsebækgyden OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

VHM Danserhøj. VHM00571_F4048. Udvidelse ved brønden (A001). Fladen inden maskinsnitning påbegyndtes. Set fra syd

VHM Danserhøj. VHM00571_F4048. Udvidelse ved brønden (A001). Fladen inden maskinsnitning påbegyndtes. Set fra syd VHM 00571 Danserhøj Øster Brønderslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100119-137 VHM00571_F4048. Udvidelse ved brønden (A001). Fladen inden maskinsnitning påbegyndtes. Set fra syd Arkæologisk

Læs mere

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum ROM j.nr. 2377 Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr. 020405- Roskilde Museum Undersøgelsens data Udgravningen af ROM 2377 Børnehøjen blev gennemført

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Bæveren II, Støvring Boplads med langhuse fra enkeltgravskultur, senneolitikum, ældre og yngre bronzealder, samt ældre førromersk jernalder J.nr.

Læs mere

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk

Læs mere

SMS 654, Hellegård. Moesgård Museum. Arkæobotanisk gennemgang af materiale fra brandgrave, dateret til omkring 500 f.kr. Peter Hambro Mikkelsen

SMS 654, Hellegård. Moesgård Museum. Arkæobotanisk gennemgang af materiale fra brandgrave, dateret til omkring 500 f.kr. Peter Hambro Mikkelsen SMS 654, Hellegård KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk gennemgang af materiale fra brandgrave, dateret til omkring 500 f.kr. Peter Hambro Mikkelsen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser Af stud. mag Jesper Jensen og museumsinspektør Mads Runge Arkæologisk rapport nr. 196, 2008 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold: Indledning...

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred

OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred Arkæologisk undersøgelse af bopladslevn fra yngre bronzealder og ældre romersk eller tidlig yngre romersk jernalder udført forud for anlægsarbejde.

Læs mere

OBM 6148, Heftebjerggård, Flemløse sogn, Båg Herred, tidl. Odense Amt. Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard

OBM 6148, Heftebjerggård, Flemløse sogn, Båg Herred, tidl. Odense Amt. Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard OBM 6148, Heftebjerggård, Flemløse sogn, Båg Herred, tidl. Odense Amt. Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard Arkæologisk Rapport nr. 451, 2014 Indledning 3 Udgravningens forhistorie.. 3 Udgravningens

Læs mere

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse af et 350 meter langt vejtracé. Af Arkæolog Maria Lauridsen Arkæologisk Rapport nr. 521, 2016 Indledning.s.3 Udgravningens

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b

Kulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b Kulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b udført af cand. mag. Marie Brinch for Kort KMS Museets j.nr.: MLF01034 KUAS j.nr.: 2013-7.24.02/MLF-0020 Stednavn: Rødbyvej 6b Stednr: 07.06.10 Sb.nr.:

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

OBM 7225 Jyllandsvej Nord, i Middelfart.

OBM 7225 Jyllandsvej Nord, i Middelfart. OBM 7225 Jyllandsvej Nord, i Middelfart. - Forundersøgelse forud for byggemodning Af Arkæolog Line Borre Lundø Arkæologisk Rapport nr. 509, 2016 Indledning... Udgravningens forhistorie. Udgravningens hovedresultater

Læs mere

Lisbjerg etape 1. Rapport over prøvegravning. dec. 04 jan. 05 FHM 4637 Lisbjerg, Lisbjerg Sogn, Vester-Lisbjerg Herred, Århus Amt (sted nr

Lisbjerg etape 1. Rapport over prøvegravning. dec. 04 jan. 05 FHM 4637 Lisbjerg, Lisbjerg Sogn, Vester-Lisbjerg Herred, Århus Amt (sted nr Lisbjerg etape 1 Rapport over prøvegravning dec. 04 jan. 05 FHM 4637 Lisbjerg, Lisbjerg Sogn, Vester-Lisbjerg Herred, Århus Amt (sted nr. 15.06.04) Areal der er prøvegravet. Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Alfehøjvej II NÆM 2004:131 KUAS FOR Prøvegravningsrapport

Alfehøjvej II NÆM 2004:131 KUAS FOR Prøvegravningsrapport Alfehøjvej II NÆM 2004:131 KUAS FOR 2003-2122-0691 Prøvegravningsrapport Næstved Museum 2005 NÆM 2004:131 Alfehøjvej II Prøvegravningsrapport Kalkerup By, Fensmark Sogn, Tybjerg herred, Storstrøms Amt

Læs mere

Beretning For undersøgelse af Journalnr.: SIM 3/2009 Sb nr. 207 KUAS j.nr.: /SIM-0018

Beretning For undersøgelse af Journalnr.: SIM 3/2009 Sb nr. 207 KUAS j.nr.: /SIM-0018 Beretning For undersøgelse af Journalnr.: SIM 3/2009 Sb nr. 207 KUAS j.nr.: 2008-7.24.02/SIM-0018 Sted: Skærskovvej Matr. nr.: 14c Ejerlav: Funder By Sogn: Funder Herred: Hids Gl. Amt: Viborg Fig. 1. Oversigtplan

Læs mere

FHM 4887 Onsholtgårdsvej II- Viby. Bygherrerapport og beretning KUAS j.nr

FHM 4887 Onsholtgårdsvej II- Viby. Bygherrerapport og beretning KUAS j.nr FHM 4887 Onsholtgårdsvej II- Viby Bygherrerapport og beretning KUAS j.nr. 2123-1539 Prøvegravning af 2,4 ha stort område i forbindelse med Århus Kommunes Lp 813 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Viby

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV 00244 Åmarken 4 KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0027 Matrikelnummer 13k Jersie by Jersie Sogn, Tune Herred, Tidl. København Amt. Stednummer 020503-36 Fig. 1. Undersøgelsesområde

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Hobro N - Hadsund Tracé-udgravning med fund domineret af bebyggelsesspor fra bronzealderen og den ældre jernalder J.nr. ÅHM 6316 Februar 2014 Ved

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

VSM Gemmegård, Rødding Sogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt

VSM Gemmegård, Rødding Sogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt VSM 09278 Gemmegård, Rødding Sogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt 130812-212 Kulturstyrelsens j.nr.: Rapport for prøvegravning forud for byggeri. Udført af Ida Westh Hansen for Viborg Museum i 2015. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV 00260 Karlslunde kirkegård KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0035 Matrikelnummer 16n Karlslunde by, Karlslunde Karlslunde Sogn, Tune Herred, Københavns Amt. Stednummer 020504-58

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

VHM Præstegårdens Lod

VHM Præstegårdens Lod VHM 00623 Præstegårdens Lod En stenalderlokalitet med en tuegrav fra enkelgravskulturen (2800-2351 f.kr.) samt aktivitetsområde med gruber og kogestensgruber. Vrå sogn Fund og Fortidsminder 100118-57 VHM00623_F052.

Læs mere

Ørum Sportsplads, Ørum - et aktivitetsområde fra ældre jernalder -

Ørum Sportsplads, Ørum - et aktivitetsområde fra ældre jernalder - 1 Ørum Sportsplads, Ørum - et aktivitetsområde fra ældre jernalder - Mikael Holdgaard Nielsen Udgravningsfelt med gruber og stolpehuller under den afrømmede muld. (Foto: MHN). Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport

Læs mere

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 Af Maria Lisette Jacobsen Bygherrerapport,

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Sønder Elkær, Sulsted Bebyggelsesspor og brandgrave fra førromersk jernalder J.nr. ÅHM 6226 September 2012 Ved BA Liv Stidsing Reher-Langberg Telefon:

Læs mere

HOM 2672 Petersminde, Haldrup by, Vær

HOM 2672 Petersminde, Haldrup by, Vær Arkæologisk udgravning Beretning HOM 2672 Petersminde, Haldrup by, Vær Tidl. Vejle Amt, Voer Herred, Vær Sogn, Haldrup By Ejerlav Sted-SBnr.: 160512-101 KUAS: 2010-7.24.02/HOM-0014 Fig. 1. Kort over det

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby

Staderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby Staderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby deletape Askhøjvej SB Stednummer: 160105-270 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/SIM-0007

Læs mere

Abstract. Det under søgte område er markeret med pink streg.

Abstract. Det under søgte område er markeret med pink streg. VSM 10409 Kærvej 3, Viborg sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130815-247 Rapport for prøvegravning forud for etablering af jordvarme på Kærvej 3, Viborg. Udført af Katrine Vestergaard for Viborg Museum i

Læs mere

KROPPEDAL. TAK 1494 Haraldsminde 2, Herstedøster sogn, Smørum herred, Københavns amt. Stednr (KUAS j.nr /TAK-0016).

KROPPEDAL. TAK 1494 Haraldsminde 2, Herstedøster sogn, Smørum herred, Københavns amt. Stednr (KUAS j.nr /TAK-0016). KROPPEDAL Museum for Astronomi Nyere tid Arkæologi Arkæologi TAK 1494 Haraldsminde 2, Herstedøster sogn, Smørum herred, Københavns amt. Stednr. 020206-27 (KUAS j.nr. 2010-7.24.02/TAK-0016). Beretning om

Læs mere

ÅHM 5731 Fjelsted Vest, Mariager sogn, Onsild herred, Randers amt. Stednr

ÅHM 5731 Fjelsted Vest, Mariager sogn, Onsild herred, Randers amt. Stednr ÅHM 5731 Fjelsted Vest, Mariager sogn, Onsild herred, Randers amt. Stednr. 140706. Beretning for undersøgelsen af betydningsfulde fortidsminder i form af bebyggelsesspor forud for nedlægning af elkabel

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Journalnr.: SIM 32/2010 Sted og sb. nr.: 130303-211 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Kirkebjeggård Matr. nr.: 1an og 19bd

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

SIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard

SIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard Langsø Journalnummer: SIM 22/2011 Sted: Silkeborg Langsø Sted og SB nr. 16.01.08-11 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/SIM-0006 Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Silkeborg Matr. nr.:171a, 173, 175a og 177

Læs mere

Finérvej, Gadstrup sogn

Finérvej, Gadstrup sogn Arkæologisk undersøgelse af bebyggelse fra bronzealder og yngre førromersk jernalder Finérvej, Gadstrup sogn Bygherrerapport ROM 2394 Stednr. 020110 FINÉRVEJ Bebyggelse Matr.nr. 10a Brordrup By, Gadstrup

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009

Læs mere

Arkæologisk forundersøgelse Beretning. HOM897, Saaby, Østbirk. Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Yding Sogn. Sted-SBnr.

Arkæologisk forundersøgelse Beretning. HOM897, Saaby, Østbirk. Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Yding Sogn. Sted-SBnr. Arkæologisk forundersøgelse Beretning HOM897, Saaby, Østbirk Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Yding Sogn. Sted-SBnr.: 160515-230 Fig. 1. Den gule linje markerer kloakledningens forløb. Kort fra Gedved

Læs mere

OBM 2758, Skrillinge Nord III, etape 2

OBM 2758, Skrillinge Nord III, etape 2 OBM 2758, Skrillinge Nord III, etape 2 - Arkæologisk undersøgelse af grubekomplekser fra ældre jernalder og en hustomt fra jernalder forud for anlægsarbejde. Af Arkæolog Charlotte Kaastrup Kolmos Arkæologisk

Læs mere

Arkæologisk udgravnings Rapport

Arkæologisk udgravnings Rapport Arkæologisk udgravnings Rapport HOM2751, Spildevandsledning Voervadsbro Vestbirk Åstrup. Etape 1.3 Tidl. Skanderborg Amt, Tyrsting Herred, Sønder Vissing Sogn Sted-SBnr.: 160404-252 KUAS: 2011-7.24.2/HOM-0015

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: 150604

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af fjernvarmetracé fra Ønslev-Eskilstrup

Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af fjernvarmetracé fra Ønslev-Eskilstrup Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af fjernvarmetracé fra Ønslev-Eskilstrup udført af Katrine Kølle Hansen og Stine Jæger Hoff for, forår/sommer 2011 Foto: Muldafrømning ved Ønslev

Læs mere

VSM Romlund Syd, Romlund sogn, Nørlyng herred, Viborg amt

VSM Romlund Syd, Romlund sogn, Nørlyng herred, Viborg amt VSM 10565 Romlund Syd, Romlund sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130811-109 1 Notat for prøvegravning forud for udstykning af 4 grunde og byggeri af et enfamiliehus Udført af Mikkel Kieldsen & Lars Agersnap

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

Kopi af 4cm kort 1215 IV SV/NV(med grøfter indtegnet med rødt)

Kopi af 4cm kort 1215 IV SV/NV(med grøfter indtegnet med rødt) VSM 09707, Tastum Plantage, Kopperup sogn, Fjends herred, Viborg amt 130107-309 SNS 1071, Tastum Hede, Dommerby sogn, Fjends herred, Viborg amt 130102-99 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/VSM-0004 Rapport for overvågning

Læs mere

OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn

OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn 080407-254 - Forundersøgelse af ca. 1,4 ha udlagt til byggeri, parkering og græs med to områder med bopladsspor fra bronze og jernalder. Af Arkæolog Kirsten Prangsgaard

Læs mere

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus-

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- -Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- MKH 1588 Viuf Vesterby, Viuf sogn, Brusk herred, Vejle amt. St. nr. 170210-50 Arkæologisk prøvegravning af et område på 8 ha. Herved fremkom hegnsforløb, bebyggelsesspor

Læs mere

HBV 1261 Tuesbøl. Museet på Sønderskov. Arkæologisk undersøgelse Bygherrerapport. Det undersøgte og udgravede

HBV 1261 Tuesbøl. Museet på Sønderskov. Arkæologisk undersøgelse Bygherrerapport. Det undersøgte og udgravede HBV 1261 Tuesbøl Arkæologisk undersøgelse 2006 Bygherrerapport Det undersøgte og udgravede område ved udstykningen Søparken. Matr.nr. 1.dl, Tuesbøl By, Brørup sogn, Malt herred, Ribe amt. Museet på Sønderskov

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing

Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing Foto: Rendegraveren rømmer jord af Museets j.nr.: MLF00286 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/MLF-0005 Stednavn:

Læs mere

HAM5236 Nustrup I, Nustrup sogn, Gram herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr Sb.nr. 297.

HAM5236 Nustrup I, Nustrup sogn, Gram herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr Sb.nr. 297. HAM5236 Nustrup I, Nustrup sogn, Gram herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 22.02.06. Sb.nr. 297. Arkæologisk undersøgelse i forbindelse med afgravningskontrol af kabeltracé fra Nustrup til Gram (Haderslev

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for udgravning af hus med forsænket gulv ved Kathøj

Kulturhistorisk rapport for udgravning af hus med forsænket gulv ved Kathøj Journalnummer: SIM 38/2011 Sted: Kathøj SB Stednummer: 13.03.07. Kulturstyrelsens j.nr.: 2012-7.24.02/SIM-0003 Kulturhistorisk rapport for udgravning af hus med forsænket gulv ved Kathøj Matr. nr.:4e Ejerlav:

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder

Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder Journalnummer: SIM 7/2011 Sted: Kirkebjerggård II SB Stednummer: 13.03.03-217 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Matr. nr.: 3am og 7a

Læs mere

KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42.

KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42. KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42. Beretning for forundersøgelse forud for etablering af et stort jordvarmeanlæg beliggende

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Kollerup Klitvej Boplads med treskibede langhuse fra førromersk jernalder J.nr. ÅHM 5672 Juni 2015 Ved arkæolog Marie Vang Posselt Telefon: 99 31

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport SOM 468 Bregnegårdshaven Svendborg sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt sted.nr. 09.05.13. KUS jr.nr. 2012-7.24.02/SOM-0002, Svendborg matr.nr. 44i Forfatter: Søren Jensen Søgegrøft

Læs mere

Kulturhistoriskrapport for udgravning på Måruplund

Kulturhistoriskrapport for udgravning på Måruplund Kulturhistoriskrapport for udgravning på Måruplund Journalnummer: SIM 34/2010 Sted: Måruplund SB Stednummer: 130301-156 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/SIM-0012 Matr. nr.:15g og 15k Ejerlav: Balle by, Balle Sogn:

Læs mere

Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport

Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport HOM2898, Meldrupvej 14 Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Vær Sogn, Meldrup By Ejerlav, matrikelnr.: 5a Sted-SBnr.: 160512-111 KUAS: 2012-7.24.02/HOM-0005

Læs mere

Dybbøl matr. 1885, Dybbøl sogn, sb 341, Nybøl herred, Sønderborg amt, St. nr

Dybbøl matr. 1885, Dybbøl sogn, sb 341, Nybøl herred, Sønderborg amt, St. nr Dybbøl matr. 1885, Dybbøl sogn, sb 341, Nybøl herred, Sønderborg amt, St. nr. 230302 J. nr. HAM 5229, sags nr. 12/3605-8.1.1 Ved prøvegravningen forud for udstykning til boligområde, blev der påvist spor

Læs mere

Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport

Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport HOM 2269, Mariendal, etape 1 Tidl. Vejle Amt, Tyrsting Herred, Voerladegård Sogn, Gantrup By, matrikelnr.: 4k og 9f Sted-SBnr.: 160411-120 KUAS: 2009-7.24.02/HOM-0001

Læs mere

OBM 4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov sogn

OBM 4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov sogn OBM 4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov sogn - Arkæologisk forundersøgelse af bebyggelse fra jernalderen Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard Arkæologisk rapport nr. 255, 2009 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK

Læs mere

Prøvegravningsrapport

Prøvegravningsrapport Prøvegravningsrapport NÆM 1999:113 H.C. Andersensvej, Lille Næstved Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg herred, Sorø amt. sted.nr. 04.05.07 Undersøgelsens forhistorie: Næstved Museum foretog prøvegravning

Læs mere

VSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt

VSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt VSM 002, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt Kulturstyrelsens j.nr.: 203-7.24.02/VSM-0003 300-43(areal) 54 (lok) Rapport for prøvegravning forud for byggemodning Udført af Astrid Skou Hansen og Kamilla

Læs mere

FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport.

FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport. FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006 Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751 Bygherrerapport Gylling Prøvegravningsområde Kirke og kirkegård Malskær bæk Resumé: I

Læs mere

OBM 4924, Industrivej 3, Ejby sogn - Arkæologisk forundersøgelse af bebyggelsesspor fra ældre jernalder

OBM 4924, Industrivej 3, Ejby sogn - Arkæologisk forundersøgelse af bebyggelsesspor fra ældre jernalder OBM 4924, Industrivej 3, Ejby sogn - Arkæologisk forundersøgelse af bebyggelsesspor fra ældre jernalder Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard Arkæologisk rapport nr. 260, 2009 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold:

Læs mere

Bygherrerapport for VMÅ 2415 Klovenhøj Hustomter fra ældre jernalder Ved: Mag. art. Niels Terkildsen

Bygherrerapport for VMÅ 2415 Klovenhøj Hustomter fra ældre jernalder Ved: Mag. art. Niels Terkildsen Bygherrerapport for VMÅ 2415 Klovenhøj Hustomter fra ældre jernalder Ved: Mag. art. Niels Terkildsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3 3. Udgravningsmetode...4

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 32, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra bronzealderen. J.nr. ÅHM 6196 Udgravning august 2012. Telefon: 99 31 74 00 E-mail:

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sdr. Tranders IV J.nr. ÅHM 6785 Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning maj/juni 2017 Rapport udfærdiget

Læs mere

Bygherrerapport. Arkæologisk forundersøgelse. HOM2520, Ponygården Solvang, Stensballe. Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Vær Sogn. Stednr.

Bygherrerapport. Arkæologisk forundersøgelse. HOM2520, Ponygården Solvang, Stensballe. Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Vær Sogn. Stednr. Arkæologisk forundersøgelse Bygherrerapport HOM2520, Ponygården Solvang, Stensballe Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Vær Sogn Stednr.: 160512 HOM2520 Grøft 1 Grøft 2 Resume Forundersøgelsen har vist

Læs mere

HEM 5270 Krogstrup VII, Snejbjerg Sogn. Kulturhistorisk rapport

HEM 5270 Krogstrup VII, Snejbjerg Sogn. Kulturhistorisk rapport HEM 5270 Krogstrup VII, Snejbjerg Sogn. Kulturhistorisk rapport Indledning Undersøgelsen fandt sted i perioden 31. oktober til 21. november 2014 som et led i den arkæologiske forundersøgelse, forud for

Læs mere

Arkæobotanisk analyse af prøve fra Tyrsbjergvej (OBM 2830, FHM 4296/567), fra ældre germansk jernalder

Arkæobotanisk analyse af prøve fra Tyrsbjergvej (OBM 2830, FHM 4296/567), fra ældre germansk jernalder Rapport fra Moesgårds konserverings og naturvidenskabelig afdeling Moesgård d. 25/8 2011 Arkæobotanisk analyse af prøve fra Tyrsbjergvej (OBM 2830, FHM 4296/567), fra ældre germansk jernalder Indledning

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Mejlby Efterskole. Undersøgelse af en boplads fra bronzealderen i Mejlby. J.nr. ÅHM 6207 Udgravning Juni 2012. Telefon: 99 31 74 00

Læs mere

Rapport fra prøvegravning forud for boligbyggeri Udført af Martin Mikkelsen for Viborg Stiftsmuseum d. 28. sept. 2009

Rapport fra prøvegravning forud for boligbyggeri Udført af Martin Mikkelsen for Viborg Stiftsmuseum d. 28. sept. 2009 VSM 09664, Klovenhøjvej 11, Sønder Rind sogn, Middelsom herred, Viborg amt 130711-161-162 KUAS j.nr.: Ingen, da der var tale om museets egen mindre forundersøgelse 1 Rapport fra prøvegravning forud for

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

VSM G432, Hjorthedevej, Hjorthede sogn, Middelsom herred, Viborg amt KUAS j.nr.: ingen

VSM G432, Hjorthedevej, Hjorthede sogn, Middelsom herred, Viborg amt KUAS j.nr.: ingen VSM G432, Hjorthedevej, Hjorthede sogn, Middelsom herred, Viborg amt 130706-33 KUAS j.nr.: ingen 1 Rapport for prøvegravning forud for udvidelse af stald Udført af Bente Grundvad for Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr

KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

Rapport for større forundersøgelse forud for byggemodning af Svinholdvej,Vinding.

Rapport for større forundersøgelse forud for byggemodning af Svinholdvej,Vinding. Rapport for større forundersøgelse forud for byggemodning af Svinholdvej,Vinding. Journalnummer: Sted: 170507 Lokalitetsnummer: 170507-71 KS j.nr. 2015-7.24.02/VKH-0016 Matr. nr.: 5a og 11a Ejerlav: Vinding

Læs mere

SMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt

SMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt Skive Museum, ark. afd. Bygherrerapport SMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt Kurt Glintborg Overgaard * 2007 Indledning I sensommeren 2007 skulle tre bakketoppe planeres.

Læs mere

OBM 2592 Hyllehøjskolen, Kavslunde sogn Arkæologisk udgravning af hus og gruber fra yngre bronzealder

OBM 2592 Hyllehøjskolen, Kavslunde sogn Arkæologisk udgravning af hus og gruber fra yngre bronzealder OBM 2592 Hyllehøjskolen, Kavslunde sogn Arkæologisk udgravning af hus og gruber fra yngre bronzealder Af Museumsinspektør Mette Sejr Thomsen Arkæologisk rapport nr. 101, 2007 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold:

Læs mere

Kulturstyrelsen H. C: Andersens Boulevard København V 14/10/2014 KNV Kildevej KUAS j. nr /KNV-0031

Kulturstyrelsen H. C: Andersens Boulevard København V 14/10/2014 KNV Kildevej KUAS j. nr /KNV-0031 Kulturstyrelsen H. C: Andersens Boulevard 2 1553 København V 14/10/2014 KNV00247-02-62 Kildevej KUAS j. nr. 2014-7.24.02/KNV-0031 Vedr: Arkæologisk undersøgelse forud for udstykning ved Havdrup Vest Museum

Læs mere

Bækgårdsvej II NÆM 2004:130 KUAS FOR Prøvegravningsrapport

Bækgårdsvej II NÆM 2004:130 KUAS FOR Prøvegravningsrapport Bækgårdsvej II NÆM 2004:130 KUAS FOR 2003-2122-0692 Prøvegravningsrapport Næstved Museum 2005 NÆM 2004:130 Bækgårdsvej II Prøvegravningsrapport Kalkerup By, Fensmark Sogn, Tybjerg Herred, Storstrøms Amt

Læs mere

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE Enghøj 7, etape 3

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE Enghøj 7, etape 3 Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 00084 Enghøj 7, etape 3 Af arkæolog Lotte Bach Christensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk Matr. 10ah, Helsted

Læs mere

VSM Jegstrupvej Vest 107, Ravnstrup sogn, Nørlyng herred, Viborg amt Indholdsfortegnelse. Topografi, terræn og undergrund...

VSM Jegstrupvej Vest 107, Ravnstrup sogn, Nørlyng herred, Viborg amt Indholdsfortegnelse. Topografi, terræn og undergrund... VSM 09819 Jegstrupvej Vest 107, Ravnstrup sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130810-209 KUAS j.nr.: 2011-7.24.04/VSM-0001 Rapport for prøvegravning forud for skovrejsning med dybdepløjning Udført af Sanne

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

OBM 7046 etape 1, Stensgårdvej 11-13, Vejby sogn, Vends Herred.

OBM 7046 etape 1, Stensgårdvej 11-13, Vejby sogn, Vends Herred. OBM 7046 etape 1, Stensgårdvej 11-13, Vejby sogn, Vends Herred. - Forundersøgelse med enkelte anlægsspor fra oldtiden Af Arkæolog Maria Lauridsen Arkæologisk Rapport nr. 498, 2015 Indledning.s.3 Udgravningens

Læs mere

DKM Bukdal. Borbjerg sogn, Hjerm herred, tidl. Ringkøbing amt. Stednr

DKM Bukdal. Borbjerg sogn, Hjerm herred, tidl. Ringkøbing amt. Stednr DKM 20.695 Bukdal Borbjerg sogn, Hjerm herred, tidl. Ringkøbing amt. Stednr. 180502-743 Abstract Arkæologisk forundersøgelse af matr. nr. 5br og 6a, Den mellemste del, Borbjerg forud for byggemodning.

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere