SUPPLERENDE ANALYSE AF DE VIDEREGÅENDE KUNSTNERISKE UDDANNELSER ARKITEKTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SUPPLERENDE ANALYSE AF DE VIDEREGÅENDE KUNSTNERISKE UDDANNELSER ARKITEKTER"

Transkript

1 SUPPLERENDE ANALYSE AF DE VIDEREGÅENDE KUNSTNERISKE UDDANNELSER ARKITEKTER Rapport Styrelsen for Videregående Uddannelser Januar 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 2. KONKLUSION 3 3. EFTERSPURGTE KOMPETENCER 6 4. KOMPETENCEMATCH Nyuddannede versus erfarne arkitekter Snitflader til beslægtede uddannelser Ønsker til uddannelsen FREMTIDIGE KOMPETENCEBEHOV SAMARBEJDE MED UDDANNELSERNE METODE OG DATAGRUNDLAG 22 1

3 1. INDLEDNING Nærværende rapport beskriver resultaterne af en aftageranalyse på arkitektområdet gennemført af Epinion ultimo primo 2015 for Styrelsen for Videregående Uddannelser. Aftageranalysens motivation skal findes i regeringens ønske om at fremtidssikre de kunstneriske uddannelser. I den forbindelse har regeringen nedsat et udvalg, som frem til marts 2015 skal udarbejde konkrete anbefalinger til, hvordan arkitekt- og designuddannelserne fremtidssikres fagligt og økonomisk. Som et led i dette arbejde ønsker udvalget at inddrage aftagerne af dimittender fra de kunstneriske uddannelser. Det overordnede formål med aftageranalysen er at undersøge: 1. Aftagernes nuværende og fremtidige behov for kompetencer (efterspørgsel) 2. Aftagernes vurdering af de nuværende kompetencer (udbud) 3. (Mis)matchet mellem udbuddet og efterspørgslen Analysen er baseret på telefoniske, kvalitative interview med 12 aftagere af arkitekter, som er spredt på fire brancher: tegnestuer, rådgivende ingeniører, offentlige organisationer og bygherrer. På den baggrund giver analysen et åbent, eksplorativt billede af de forskellige aftageres efterspørgsel efter kompetencer og vurdering af udbuddet, mens det ikke er muligt at konstatere generaliserbarheden af resultaterne. Rapporten indledes med en samlet konklusion i kapitel 2. Herefter følger analysen: Analysen af de kompetencer, som aftagerne efterspørger i kapitel 3 Analysen af aftagernes vurdering af (mis)matchet mellem de efterspurgte kompetencer og det reelle udbud - herunder snitflader til beslægtede uddannelser i kapitel 4 Aftagernes bud på deres fremtidige kompetencebehov i kapitel 5 Analyse af samarbejdet mellem aftagerne og uddannelsesinstitutionerne i kapitel 6 Metode og datagrundlag beskrives i kapitel 7. 2

4 2. KONKLUSION Analysen er baseret på kvalitative telefoninterview med 12 aftagere af arkitekter i Danmark. Aftagerne er spredt på brancherne offentlige aftagere, rådgivende ingeniører, tegnestuer og bygherrer, hvilket betyder stor variation i de funktioner, som arkitekter varetager hos de interviewede aftagere. Funktionerne får en naturlig betydning for, hvilke kompetencer aftagerne efterspørger hos arkitekterne (oversigt over alle funktioner hos de interviewede aftagere er at finde i tabel 1 i kapitel 3). De væsentligste skillelinjer er mellem: Konceptualisering, hvor ideer udvikles og tegnes Projektering, hvor de tegnede ideer realiseres - herunder både planlægning, rådgivning, tilsyn, udførelse mv. Planlægning og udvikling af by og land - herunder eksempelvis byggesagsbehandling, områdefornyelse, byfornyelse, byplanlægning mv. Nyuddannede ansættes typisk på konceptualiseringsområdet, mens de øvrige to områder ifølge aftagerne i højere grad kræver ansættelse af mere erfarne arkitekter. Det er også her der oftest ansættes personer fra beslægtede uddannelser. Hvilke kompetencer efterspørger aftagerne? De kunstneriske kompetencer vægtes højest af alle aftagerne, fordi det er dem, der adskiller arkitekterne fra beslægtede uddannelser. Det handler om iderighed, holistisk perspektiv, æstetisk sans og evnen til at formgive produktet ud fra indsamlet viden om behov og muligheder til et design, som ikke er kendt på forhånd og som udgør en helhed. Designet skal desuden både være æstetisk smukt og funktionelt. Det er denne kunstneriske proces - også kaldet kreativ problemløsning af nogle af aftagerne - som ifølge aftagerne er helt central og unik for arkitekterne. Samtidig er der dog også en række praksis- og forskningsorienterede kompetencer, som aftagerne efterspørger. Inden for praksisområdet er det tegnekompetencer, IT-kompetencer, materialekendskab, kendskab til relevant lovgivning, planlægningshåndværk og forståelse for den kontekst som byggeriet skabes i. Inden for det forskningsbaserede vidensgrundlag efterspørges akademiske kompetencer som evnen til at researche og tilegne sig nødvendig viden, analysere den indsamlede viden, omsætte den til udvikling af projekter og reflektere over metode, målgruppe mv. Dertil kommer kommunikative kompetencer (særligt grafiske og skriftlige) og en generel teoretisk arkitektonisk forståelsesramme. Sidst, men ikke mindst, efterspørger aftagerne specialiseret faglig viden afhængig af arkitektens funktioner. De centrale vidensområder er viden om konstruktive forhold (projektering på tegnestuer, bygherrer og rådgivende ingeniører) samt planlægningsteori og -forståelse (rådgivende ingeniører og offentlige aftagere). Hertil kommer en række understøttende kompetencer omkring eksempelvis projektledelse, forretningsforståelse, tværfagligt perspektiv, sprogkundskaber mv. 3

5 En samlet oversigt over de efterspurgte kompetencer er at finde i tabel 2, kapitel 3. I kapitel 3 er også yderligere uddybning af kompetencerne og aftagernes prioritering heraf samt forskelle mellem brancherne. Hvordan matcher arkitekternes kompetencer de efterspurgte kompetencer? Der er generelt bred enighed blandt de interviewede aftagere om, at de danske arkitekter er dygtige. Det gode match gælder særligt deres kunstneriske kompetencer samt de akademiske kompetencer, som anvendes i den kreative problemløsning, mens der er et manglende match mellem aftagernes kompetencebehov og arkitekternes kompetencer på en række af de øvrige kompetencer: Skriftlig kommunikation Teoretisk viden om og praksisforståelse for byplanlægning, byrumsudvikling, byens mekanismer og evnen til at omsætte den til planlægning mv. Viden om konstruktive forhold gælder særligt aftagerne i rådgivende ingeniørvirksomheder, mens flertallet af aftagerne på tegnestuerne mener, at det er tilstrækkeligt med en grundforståelse. Derudover er der forskelle på aftagernes vurdering af matchet på: Tegnekompetencer: Enkelte aftagere mener, at disse kan styrkes yderligere - herunder særligt digitale tegnefærdigheder, mens andre mener, at der er et godt match. Materialekendskab, forståelse af den kontekst arkitekten arbejder i og juridiske kompetencer: Mens tegnestuerne typisk mener, at et enkelt grundniveau er tilstrækkeligt, når de ansætter nyuddannede og derfor synes matchet er tilstrækkeligt, efterspørger de rådgivende ingeniører, bygherrerne og de offentlige aftagere et mere indgående kendskab, som de ikke mener, er opfyldt. I forhold til de understøttende kompetencer er der ingen af de nødvendige kompetencer, som systematisk ikke matches, da der er store forskelle på, hvad aftagerne efterspørger og vægter. Projektledelse er dog et af de kompetenceområder, som nævnes af flere aftagere som et område, hvor arkitekternes profil med fordel kunne styrkes yderligere. Se oversigt over kompetencematch og mismatch i tabel 3 samt yderligere uddybning i kapitel 4. Hvem er arkitekternes konkurrenter og hvorfor? De primære alternativer til arkitekterne, som de interviewede aftagere nævner, er konstruktører og ingeniører. Heraf bliver primært ingeniørerne betragtet som reelle konkurrenter til arkitekterne, da konstruktørerne mere betragtes som en komplementær og supplerende faggruppe. Aftagerne i de offentlige organisationer nævner desuden andre fagligheder som eksempelvis geografer og dimittender uddannet på Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, RUC. I forhold til ingeniørerne nævnes særligt ofte uddannelserne på AAU, men også uddannelserne på DTU bliver nævnt. Ingeniørerne nævnes primært som en relevant faggruppe for de offentlige virksomheder og de rådgivende ingeniører. Flere af disse fortæller, at de langt oftere ansætter 4

6 ingeniører end arkitekter, netop fordi arkitekterne mangler den byggetekniske eller planfaglige viden, mens tegnestuerne reelt ikke ser gode alternativer til arkitekterne, når de ansætter. Aftagerne er enige om, at arkitekternes styrke i forhold til ingeniørerne er den kunstneriske udviklingsproces og evnen til at kunne kombinere æstetik og funktionalitet. Ingeniørerne har derimod ofte stærkere teknisk baggrund og større viden om konstruktive forhold, byggeriets kontekst, projektledelse mv. En aftager fra en rådgivende ingeniørvirksomhed siger, at ingeniørerne er rigtig gode til opgaver, der er systematiseret og skal løses på samme måde gang på gang, mens de i forhold til arkitekterne mangler evnen til kreativ problemløsning og det æstetiske blik. For at styrke arkitekternes position på arbejdsmarkedet yderligere, har aftagerne følgende forslag til styrkelse af arkitektuddannelsen: Mere praktik, da praktik ifølge aftagerne er en god måde for de studerende at få realitetssans og en kontekstualisering og konkret erfaring med det, de lærer på uddannelsen. Øget mulighed for specialisering og mindre fokus på byggeri, uden at det går ud over de kunstneriske kompetencer. Styrkelse af den byggetekniske viden og viden om konstruktive forhold. Mere formaliseret overgang fra uddannelse til arbejdsmarked: Enkelte aftagere foreslår, at man accepterer behovet for praksisnær læring, som først kan tilegnes efter endt uddannelse med en udslusnings -periode, som eksempelvis kan være inspireret af advokatfuldmægtigperioden for jurister, som vil være advokater, eller lægernes turnus. Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv fungerer bedst for tegnestuerne De interviewede aftagere er generelt meget positive overfor samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, og størstedelen af dem samarbejder allerede i en eller anden form. Eksempelvis: Praktikforløb Ekstern kritiker (Gæste)undervisning Censorer Aftagerpanel Samarbejde om projekter/opgaver Sommer- og vinterskole Virksomhederne er motiveret til samarbejdet og muligheden for at holde sig opdateret med uddannelsens indhold, ligesom de får mulighed for dialog med underviserne og herigennem holde sig opdateret med de teoretiske dele af faget. Det væsentligste udbytte for virksomhederne er dog, at de får mulighed for at spotte særlige talenter og på den baggrund bruge det som rekrutteringskanal. De interviewede aftagere fremhæver dog også om end i varierende grad at 5

7 det er ressourcekrævende at samarbejde med uddannelserne, og at det derfor primært er rentabelt for dem, så længe de selv oplever at få et udbytte af relationen. Der er desuden en tendens til, at tegnestuerne og øvrige virksomheder oplever samarbejdsmuligheder og udbytte forskelligt. Mens tegnestuerne generelt har et tæt og godt samarbejde med arkitektskolerne om særligt gæsteundervisning, ekstern kritiker, censoropgaver mv., oplever særligt de rådgivende ingeniører, at det kan være svært at etablere samarbejde med skolerne. Flere har oplevelsen af, at uddannelsesinstitutionerne ikke er interesseret i et samarbejde. 3. EFTERSPURGTE KOMPETENCER Da de interviewede aftagere repræsenterer forskellige brancher, varierer de funktioner, som arkitekterne i de pågældende virksomheder udfylder. Grundlæggende kan aftagernes beskrivelse af funktionerne kondenseres således: Tabel 1. Oversigt over arkitekternes funktioner hos de interviewede aftagere Offentlige virksomheder 6 Strategisk arbejde i forbindelse med udvikling af fx bylivsstrategi, grøn strategi etc. Byggesagsbehandling Områdefornyelse Byfornyelse med udgangspunkt i den eksisterende arkitektur, kan være på vej til restaureringsarkitektur Rådgivende ingeniører Tegnestuer Konceptualisering, konkurrence, skitsering og udvikling af projekter Virtuelt design og konstruktion (VDC), som omfatter bl.a. analyse, visualisering, strategisk ledelse og økonomisk analyse Arealudvikling Opgaver i forhold til fx kulturarv, bæredygtighed, digitalisering og formidling Detailprojektering af byggeprojekter og planlægning Byggeledelse, opfølgning og fagtilsyn Visualiseringer og kommunikation Bygherrer Skitsering og planlægning i forbindelse med indkøb og renovering Indkøb af ydelser og programmering heraf Indkøb af bygninger Byplanlægning Landskabsarkitektur Restaurering Renovering Note. Da der på nuværende tidspunkt kun er interviewet en bygherre er vedkommendes beskrivelse af funktioner ikke medtaget i tabellen af anonymitetshensyn Det er generelt svært for de interviewede aftagere at beskrive de konkrete kompetencer, som de efterspørger, og der er i højere grad tale om forskellige profiler, samtidig med at en række af dem særligt tegnestuerne fremhæver mere personlige kompetencer som væsentlige. De efterspurgte kompetencer varierer med den funktion, arkitekten skal varetage. I den følgende analyse beskrives

8 de samlede kompetencebehov hos virksomhederne, samtidig med at der differentieres mellem funktioner og/eller brancher, når det er muligt. Der er i nedenstående fokus på de arkitektfaglige kompetencer, som kategoriseres inden for tre områder, der udgør arkitektuddannelsens tredelte vidensgrundlag: praksis, forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Nedenstående tabel opsummerer de kompetencer inden for de tre områder, som de interviewede aftagere efterspørger. Kompetencerne beskrives nærmere efter tabellen. Tabel 2. Oversigt over efterspurgte kompetencer Praksis Forskning Kunstnerisk udviklingsproces Tegnekompetencer En teoretisk forståelsesramme Holistisk perspektiv at kunne se helheder IT-kompetencer og 3D forståelse Akademiske kompetencer Kunne få gode idéer/ idérighed At kunne stille de rigtige Æstetisk sans, forståelse for Materialekendskab spørgsmål og indsamle al relevant rummelighed og viden om viden, som produktet skal arkitektur forholdes til Forståelse af virkeligheden /kontekst/praksis Juridiske kompetencer Specifikt ift. byplanlægning og udvikling: Evne håndværket i forbindelse med planlægningsopgaver mv. Kommunikative kompetencer, særligt grafisk kommunikation og skriftlig formidling Specialiseret viden afhængigt af virksomhedens område (se nedenfor) Specifikt ift. byplanlægning og udvikling: Planlægningsteori Sociologi Viden om og forståelse for byens mekanismer Specifikt ift. rådgivende ingeniører, bygherrer og til dels tegnestuer Viden om konstruktive forhold Viden om byggeriets organisation og økonomi i byggeriet Planlægning af byggerier og evnen til at bringe bygninger frem Viden om bæredygtigt byggeri Designe og formgive produktet ud fra den indsamlede viden til et design, som ikke var kendt på forhånd, og som udgør en helhed At kunne designe produkter, som er æstetisk smukke og samtidig funktionelle i forhold til de behov, det skal opfylde Alle de interviewede aftagere fremhæver kunstneriske eller æstetiske kompetencer som noget centralt. Centralt fordi det er det unikke, som adskiller arkitekterne fra personer med beslægtede uddannelser. Flere af de interviewede aftagere taler om kreativ problemløsning eller den kunstneriske proces, som de har svært ved at definere, men som fremhæves som arkitekternes unikke styrke. Aftagerne fortæller, at der i den kunstneriske praksis arbejdes med innovative processer, som kræver, at man kan stille de rigtige spørgsmål samt indsamle og forholde sig til al den 7

9 relevante viden (også kaldet akademiske kompetencer nedenfor). Dernæst at formgive på baggrund af den indsamlede viden og skabe et design, som ikke var kendt på forhånd, som udgør en helhed. Produktet skal være æstetisk smukt og samtidig funktionelt. Det holistiske perspektiv fremhæves som en særlig arkitektfaglig kompetence, som sætter arkitekterne i stand til at kunne se produktet i hele sin kontekst og kræver også en tværfaglig åbenhed. Der er dog en klar tendens til, at de kunstneriske kompetencer i højere grad efterspørges blandt aftagere på tegnestuer, hvor æstetik, idérighed og design fremhæves som det afgørende i forhold til en ansættelse, mens de rådgivende ingeniører og de offentlige virksomheder lægger mere vægt på den kreative proces som en innovationsproces. I forhold til mere praksisorienterede kompetencer og de forskningsorienterede kompetencer er aftagerne mere differentierede både i forhold til de kompetencer de efterspørger og i forhold til hvilket kompetenceniveau, de forventer. De praksisorienterede kompetencer, som de interviewede aftagere efterspørger, kan sammenfattes til: Tegnekompetencer: Arkitekten skal kunne visualisere idéer og design både i hånden og i ITprogrammer. Tegning i hånden vægtes af en del aftagere, særligt på tegnestuerne, selvom digitale tegnefærdigheder er den mest anvendte metode. Tegning i hånden er bl.a. en fordel, når de sidder til et kundemøde og hurtigt skal skitsere de ting, man drøfter med kunden og visualisere det, kunden taler om, i hånden. IT-kompetencer: Arkitekten skal kunne anvende de 2D og 3D tegneprogrammer, som aftagerne anvender, så de eksempelvis kan tegne planer og snit og lave visualiseringer på et overbevisende niveau. Mens nogle aftagere efterspørger, at arkitekten kan bruge de ITprogrammer, som virksomheden bruger, kræver andre blot, at arkitekten har flair for at lære nye systemer og på overfladisk niveau kender til virksomhedens programmer. ITkompetencer handler således om at kunne tegne, designe og visualisere i relevante ITprogrammer. Materialekendskab: Det varierer meget på hvilket niveau aftagerne forventer dette. Mens nogle blot forventer, at arkitekterne ved, at der er noget, der hedder en mursten, og noget der hedder beton (aftager, tegnestue), forventer aftagerne fra de rådgivende ingeniører meget mere konkret viden om de forskellige materialers egenskaber. Forståelse af virkeligheden /kontekst/praksis, som handler om at have en grundlæggende forståelse for byggeriets værdikæde, aktører og økonomi, så arkitekten forstår, hvilken kontekst vedkommende agerer i. En bygherrer fremhæver særligt forståelse for alle de elementer, der kan påvirke projektets økonomi - herunder eksempelvis klimaforandringer og ledninger i bygningen. Den pågældende aftager fra en bygherre fremhæver i øvrigt, som den eneste, viden om levetidsbetragtninger, da det også er økonomien på længere sigt, der har betydning for bygherren. Juridiske kompetencer: Kendskab til lovgivningsmæssige og planlægningsmæssige krav det kan eksempelvis være viden om, hvor tyk en dør skal være eller hvor tyk isolering, der skal være. Dvs. kendskab til eksempelvis byggelovgivning, bygningsfredning, planlovgivning mv. 8

10 Særligt for byplanlægning og udvikling: Arkitekten skal evne håndværket i forbindelse med planlægningsopgaver mv. Dvs. at arkitekten skal kunne omsætte den kunstneriske forståelse til matematik på lokalplan og det håndværk, det er at forstå planloven og omsætte den til en plan. Inden for det forskningsbaserede videngrundlag efterspørger de interviewede aftagere følgende kompetencer: 9 En teoretisk forståelsesramme for arkitektur - herunder eksempelvis viden om arkitekturhistorie og evnen til at vurdere, hvilke elementer fra historien, der kan være relevante at anvende og hvilke der ikke skal gentages. Akademiske kompetencer: o Evnen til at researche og tilegne sig nødvendig viden om et afgrænset emne o Evnen til at analysere komplekse sammenhænge, så arbejdet bliver funderet i forskningsbaseret viden o Evnen til at omsætte forskningsbaseret/teoretisk viden til udvikling af projekter o Evnen til at reflektere over metode, målgruppe mv. på et teoretisk grundlag Kommunikative kompetencer, særligt grafisk kommunikation og skriftlig formidling - herunder også evnen til at kunne argumentere sagligt for sine valg. Specialiseret viden afhængigt af virksomhedens område, hvilket vil sige, at til eksempelvis byplanlægningsfunktioner efterspørger aftagerne teoretisk viden om byplanlægning og til projekteringsfunktioner efterspørges viden om bygningskonstruktioner, og om hvordan man sikrer, at en bygning hænger sammen og er egnet til dens formål. Dvs.: o Specifikt i forhold til byplanlægning og udvikling: Planlægningsteori Sociologi Viden om og forståelse for byens mekanismer o Specifikt i forhold til rådgivende ingeniører og til dels tegnestuer (projektering): Viden om konstruktive forhold Viden om byggeriets organisation og økonomi i byggeriet Skal kunne planlægge byggerier og bringe bygninger frem Viden om bæredygtigt byggeri Flere af aftagerne på tegnestuer og i rådgivende ingeniørvirksomheder fremhæver, at kompetencer inden for den kunstneriske udviklingsproces, forskning og praksis hænger tæt sammen. Flere af aftagerne på tegnestuerne fortæller eksempelvis, at de kunstneriske kompetencer er væsentlige i skitserings- og visualiseringsprocessen, men at de praktiske og teoretiske færdigheder er nødvendige for at sikre funktionalitet dvs. for at sikre, at designet kan realiseres. Den kunstneriske proces, som den er beskrevet ovenfor, favner ligeledes kompetencer inden for alle tre områder - research, analyse, grundlæggende teoretisk viden om arkitekturhistorie, lovgivning og bygningskonstruktion, specialiseret faglig viden på det område man er beskæftiget, æstetisk sans og evnen til at designe et nyt, æstetisk og funktionelt produkt, som favner alle relevante behov og hensyn mv.

11 Groft sagt kan man sige, at de enkeltstående kompetencer inden for særligt det praksisorienterede og det teoretiske område samt delvist inden for det kunstneriske område i forskelligt omfang også kan mestres af personer uddannet ved beslægtede uddannelser, mens det er den kunstneriske proces, der er unik for arkitekterne. Foruden de grundlæggende arkitektfaglige kompetencer efterspørger de interviewede aftagere en række understøttende kompetencer: Projektledelse. Forretningsforståelse - herunder særligt forståelsen for, hvad det koster at løse en række opgaver og hvor meget den tid, der bruges på at løse en opgave, betyder for økonomien i projektet. Dvs. en bevidsthed om betydningen af ens arbejde og effektivitet. Evnen til at indgå i tværfagligt samarbejde - herunder interesse i og åbenhed overfor andre fagligheder, samt at man gerne vil udfordres på sin egen faglighed og udvikle den i mødet med andre fagligheder. Evnen til både at kunne arbejde selvstændigt og i teams - herunder at arbejde effektivt og overholde tidsplaner, når de arbejder selvstændigt og at kunne strukturere en arbejdsproces sammen med andre og indgå i teamet. Internationale virksomheder efterspørger desuden evnen til at kunne begå sig internationalt - herunder sprogkundskaber. Dertil kommer en række personlige kompetencer, som kan være svære at vurdere i en ansøgning. Aftagerne nævner eksempelvis: o Aktiv tilgang til livet o Engagement i arkitektfaget o Selvtillid og evnen til at præstere i større forsamlinger o Humor Hvilke kompetencer aftagerne prioriterer som de væsentligste varierer så meget mellem de interviewede aftagere, at der ikke kan laves en entydig, generel prioritering af kompetencerne. Dog er der en tendens til følgende: Forudsætninger for ansættelse: o Den kunstneriske proces og de kunstneriske kompetencer er centrale, når aftagerne ansætter arkitekter, fordi det er netop det, der adskiller dem fra de beslægtede uddannelser - herunder særligt ingeniører og konstruktører. o De skal kunne tegne og anvende de relevante IT-programmer til 2D og 3D tegning og visualisering. o De skal have en grundlæggende arkitekturviden og -blik samt evne at omsætte den gennem analyse til nye design, der imødekommer krav og behov samt fungerer i forhold til lokation og omgivelser. o De skal kunne argumentere fagligt for deres valg og have en høj grad af skriftlighed. Et konkurrenceparameter: 10

12 o o o o En grundlæggende viden om hvad der er ude i virkeligheden (aftager, tegnestue). Dvs. viden om konstruktioner, materialer, byplanlægning mv. afhængigt af deres arbejdsområde. I nogle funktioner er denne væsentligere eksempelvis vægtes den højere af offentlige aftagere og aftagere i rådgivende ingeniørvirksomheder end af tegnestuerne, ligesom de også forventer et dybere kendskab end tegnestuerne. Generelle kommunikative kompetencer - herunder særligt mundtlig formidling, da grafisk og skriftlig formidling er en forudsætning for ansættelse (se ovenfor). De skal kunne samarbejde med kolleger (ofte i teams). De skal have fornemmelse for betydningen af tidsforbrug, kunne arbejde effektivt og kunne styre sin egen proces og leverancer inden for tidsrammen. Bonuskompetencer for tegnestuerne, men et konkurrenceparameter eller en forudsætning for aftagere i offentlige virksomheder, bygherrer og rådgivende ingeniører: o Projektledelse o Yderligere faglig specialisering, dvs. mere indgående viden om og erfaring med fagområdet o Samarbejdsevner i en bredere kreds - herunder også tværfagligt. 4. KOMPETENCEMATCH Der er generelt bred enighed blandt de interviewede aftagere om, at de danske arkitekter er dygtige. En aftager fra en tegnestue siger eksempelvis: Jeg oplever egentlig, det matcher ret godt. Jeg har nok ændret lidt opfattelse for 5-10 år siden syntes jeg, at de danske uddannelser kunne være bedre, men danske arkitektstuderende er ekstremt meget bedre end dem fra andre lande i dag. På næsten alle områder bedre sans for realisme og det håndværksmæssige, de er mere selvstændigt tænkende, og de arbejder hurtigere. Det gode match gælder særligt deres kunstneriske kompetencer samt de akademiske kompetencer, som anvendes i den kreative problemløsning, mens der er et manglende match mellem aftagernes kompetencebehov og arkitekternes kompetencer på en række af de øvrige kompetencer. I nedenstående tabel ses oversigten over de kompetencer, som aftagerne jævnfør afsnit 3 efterspørger. Kompetencer, som af de fleste eller alle interviewede aftagere, vurderes at være opfyldt hos danske arkitekter, er markeret med et flueben. Kompetencer, som af nogle aftagere men ikke alle, vurderes at være opfyldt, er markeret med et flueben i parentes. De øvrige kompetencer er der en overvægt af aftagerne, som ikke mener, er opfyldt hos danske arkitekter. Oversigten beskrives nærmere efterfølgende, og der forsøges at tage hensyn til de forskellige aftageres forskellige behov og vægtning af kompetencerne. 11

13 Tabel 3. Oversigt over kompetencematch og mismatch Praksis Forskning Kunstnerisk udviklingsproces Tegnekompetencer ( ) En teoretisk forståelsesramme Holistisk perspektiv at kunne se helheder IT-kompetencer Akademiske kompetencer Kunne få gode idéer /idérighed Materialekendskab ( ) At kunne stille de rigtige Æstetisk sans, forståelse for spørgsmål og indsamle al relevant rummelighed og viden om viden, som produktet skal arkitektur forholdes til Forståelse af ( ) virkeligheden /kontekst/praksis Juridiske kompetencer ( ) Specifikt ift. byplanlægning og udvikling: Evne håndværket i forbindelse med planlægningsopgaver mv. Kommunikative kompetencer, særligt grafisk kommunikation og skriftlig formidling Specialiseret viden afhængigt af virksomhedens område (se nedenfor) Specifikt ift. byplanlægning og udvikling: Planlægningsteori Sociologi Viden om og forståelse for byens mekanismer Specifikt ift. rådgivende ( ) ingeniører og til dels tegnestuer Viden om konstruktive forhold Viden om byggeriets organisation og økonomi i byggeriet Skal kunne planlægge byggerier og bringe bygninger frem Viden om bæredygtigt byggeri Designe og formgive produktet ud fra den indsamlede viden til et design, som ikke var kendt på forhånd, og som udgør en helhed At kunne designe produkter, som er æstetisk smukke og samtidig funktionelle i forhold til de behov, det skal opfylde Arkitekter uddannet ved Arkitektskolen Aarhus og Kunstakademiets Arkitektskole vurderes i høj grad til at have de kunstneriske kompetencer, der, som tidligere nævnt, også er der de udmærker og differentierer sig fra personer uddannet ved beslægtede uddannelser. Samtidig vurderes deres tegnekompetencer og IT-kompetencer overvejende at matche behovet hos aftagerne. Enkelte aftagere fremhæver, at ikke alle er lige gode til at tegne, og nogle aftagere vægter digitale tegnekompetencer højest, mens andre vægter tegning i hånden højt, hvilket er den eneste årsag til, at de kompetencer har et flueben i parentes. En aftager på en tegnestue beskriver eksempelvis: Vi har brug for, at de kan vores IT-redskaber, eller at de nemt kan tilegne sig vores metoder og redskaber, og at de kan kommunikere på en grafisk overbevisende måde. Rigtig mange kan ikke det eller deres ansøgninger viser det ikke. Det er ikke nødvendigvis, fordi de ikke kan, men de projekter, de har lavet på skolerne, kan have så kunstnerisk præg, at det kan være svært for os at se, hvad de kan. En smuk kunstnerisk kultegning siger jo ikke særlig meget om, hvorvidt de kan programmerne, 12

14 kan de tegne et snit og lave en flot visualisering?. Derudover oplever aftagerne også generelt et passende match på de efterspurgte akademiske kompetencer samt på den efterspurgte teoretiske forståelsesramme. Der er til gengæld generel enighed om et manglende match på de skriftlige formidlingskompetencer, idet en stor del af de interviewede aftagere oplever, at arkitekterne har meget dårlige skriftlige formidlingsevner. Derudover oplever særligt aftagerne fra de offentlige organisationer og de rådgivende ingeniørvirksomheder, at arkitekterne mangler teoretisk viden om byplanlægning, byrumsudvikling, byens mekanismer mv. og evnen til at omsætte den viden til planlægning mv. De rådgivende ingeniører og bygherrerne savner endvidere større byggeteknisk viden om konstruktive forhold samt viden om byggeriets organisation, aktører og økonomi hos arkitekterne. Flere aftagere på tegnestuerne nævner også denne viden som et af de områder, hvor særligt nyuddannede arkitekters kompetencer kan være svage. Men for mange tegnestuer har det ikke så stor betydning, som det har for de rådgivende ingeniører og bygherrerne. På samme måde varierer det, hvordan aftagerne oplever matchet på efterspørgslen på materialekendskab, forståelse af den kontekst arkitekten arbejder i og de juridiske kompetencer. Mens nogle aftagere mener, det er noget, arkitekterne kan lære med tiden, hvis det er relevant i deres job, er det for andre en forudsætning for ansættelse. Det gælder særligt aftagere fra tegnestuerne, hvoraf de fleste mener, at det ikke er nødvendige kompetencer for skitserings- og konceptualiseringsprocessen, hvor mange nyuddannede ansættes. Dog er der enkelte aftagere på tegnestuerne, som mener, at de er nødt til at have tilstrækkelig konstruktiv viden for at kunne tegne idéer, som rent faktisk kan realiseres, selvom de ikke skal kunne decideret projektering. De er dog i tvivl om, hvorvidt det er muligt at lære på uddannelsen, eller om det er nødt til at ske i praksis - eksempelvis i praktik eller i en udslusnings -periode (se også afsnit 4.3). Men flere aftagere fra offentlige virksomheder og rådgivende ingeniører oplever, at Arkitektskolen i Aarhus og Kunstakademiets Arkitektuddannelse har for stort fokus på æstetik og byggeri, selvom en meget stor andel af de danske arkitekter arbejder med helt andre områder. En af aftagerne siger eksempelvis: De planfaglige arkitekter, vi har behov for, kan vi ikke få fra arkitektskolerne. Det er en udfordring, at man fokuserer på bygninger og æstetik og ikke bidrager med det åbenbart lidt mindre prestigefyldte planfaglige område. Det fagområde, vi efterspørger, er nedprioriteret, særligt på arkitektuddannelsen i Aarhus, men i uddannelserne generelt. Og det er meget, meget tydeligt. Det er, fordi man ser sig selv som kunstnerisk uddannelse, og man glemmer, at de fleste jobs ligger inden for det planfaglige. De [arkitektskolerne] har selv været med til at gøre platformen langt mindre attraktiv, fordi de har fravalgt den nødvendige projektledelseskompetence og planfagligheden. De gør deres egen platform mindre og mindre. Det er for denne aftager nødvendigt, at arkitekterne lærer at forstå, hvordan en lokalplan er opbygget, og hvordan man omsætter det kunstneriske til en plan, man kan regulere i. Det samme nævnes i forhold til bygherrerådgivning og landskabsarkitektur. I forhold til de understøttende kompetencer er der ingen af de nødvendige kompetencer, som systematisk ikke matches, men da flere af dem handler meget om personlige kompetencer, afhænger matchet af den enkelte arkitekt. Lidt mere generelt fremhæves det positivt, at 13

15 arkitekterne er generalister, fordi det ofte gør dem i stand til hurtigt at sætte sig ind i et nyt område, at se projektet i sin helhed fremfor at fortabe sig i detaljer og at sidde i midten af et tværfagligt samarbejde, se helheden og styre samarbejdet. Sidstnævnte kræver noget procesledelseserfaring, som sammen med projektledelseskompetencer er de understøttende kompetencer, som alle aftagere efterspørger, men kun meget få kræver. En af disse aftagere mener, at de arkitektstuderende får en del projekterfaring på studiet, men at der mangler en formalisering og en begrebsdannelse omkring projekterne og projektledelsen, før de studerende opnår de efterspurgte projektlederkompetencer. Samlet tegnes der således et billede af arkitekter, som er meget stærke på de kunstneriske kompetencer og en del af de forskningsrelaterede kompetencer, som særligt gør dem attraktive for tegnestuerne. De øvrige aftagere oplever i langt mindre grad deres kompetencebehov matchet, hvorfor de oftere ansætter personer med alternative uddannelser - herunder særligt ingeniører fra AAU og til dels DTU samt geografer mv. (se mere i afsnit 4.2). 4.1 NYUDDANNEDE VERSUS ERFARNE ARKITEKTER De interviewede aftagere fra offentlige virksomheder, bygherrer og rådgivende ingeniører fortæller, at de sjældent ansætter nyuddannede, fordi de oplever, at de kompetencer de efterspørger i forhold til særligt projektledelse samt erfaring med byplanlægning og byudvikling oftest findes hos arkitekter med erfaring. De interviewede aftagere på tegnestuerne fortæller, at nyuddannede oftest ansættes til opgaver i skitseringsfasen, hvor opgaverne i høj grad handler om idégenerering, design, æstetik og formgivning, mens nyuddannede sjældent ansættes direkte til at løse opgaver i projekteringsfasen, hvor der kræves større forståelse for bygningskonstruktion, byggeøkonomi, lovkendskab og ledelseskompetencer - herunder både selvledelse, projektledelse og ledelse af andre. Det skyldes en generel oplevelse af, at de nyuddannede sjældent har tilstrækkelig viden om og forståelse for disse elementer. Flere af de interviewede aftagere på tegnestuerne mener dog heller ikke, at det er nødvendigt, da de nyuddannede lærer dette med tiden. Generelt peger analysen således på, at dimittenderne i høj grad uddannes til arbejdet på tegnestuerne med fokus på kompetencer inden for det kunstneriske og det forskningsorienterede område, mens deres kompetencer inden for det praksisorienterede område mest handler om skitsering, tegnefærdigheder, IT-færdigheder mv., og langt mindre om lovkendskab, viden om byplanlægning og -udvikling og viden og erfaring om byggekonstruktion. En aftager fortæller eksempelvis: I Projektering er det konstruktive grundlag det vigtigste jeg har haft helt unge arkitekter, der har tegnet detaljer i en bygning, som betød at regnen ville have løbet ned på indersiden af terrassedøren, hvis vi havde bygget huset. Det skal fungere de skal have viden om, hvordan man bygger og hvordan byggelementerne er i forhold til hinanden det handler også om, hvordan man dimensionerer og at kunne argumentere for sine valg. 14

16 4.2 SNITFLADER TIL BESLÆGTEDE UDDANNELSER De primære alternativer til arkitekterne, som de interviewede aftagere nævner, er konstruktører og ingeniører. Heraf bliver primært ingeniørerne betragtet som reelle konkurrenter til arkitekterne, da konstruktørerne mere betragtes som en komplementær og supplerende faggruppe. En aftager fortæller dog, at konstruktørernes styrke i forhold til arkitekterne er, at de ved noget om bygbarhedsforhold, hvilket er nødvendigt, når der skal argumenteres for eksempelvis en bjælkes dimensioner over for ingeniørerne. I forhold til ingeniørerne nævnes særligt ofte uddannelserne på AAU, men også uddannelserne på DTU bliver nævnt. Aftagerne i de offentlige organisationer nævner desuden andre fagligheder som eksempelvis geografer og dimittender uddannet på Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, RUC. Ingeniørerne nævnes primært som en relevant faggruppe for de offentlige virksomheder og de rådgivende ingeniører. Flere af disse fortæller, at de langt oftere ansætter ingeniører end arkitekter, netop fordi arkitekterne mangler den byggetekniske eller planfaglige viden. Eksempelvis nævner en aftager, at bygherrerådgivning efterhånden er en ren ingeniørdisciplin. Flertallet af de interviewede aftagere efterspørger flere arkitekter inden for bygherrerådgivning, fordi de bidrager med det kunstneriske aspekt. En aftager i en offentlig virksomhed udtrykker det således: Bygherrerådgivning er i dag en ren ingeniørdisciplin, men ingeniørerne har ikke forståelsen for de kreative og kunstneriske værdier, så de gør det ud fra skematik. Arkitekten vil gøre det meget mere ud fra værdier. På den måde kan arkitekterne være med til at branchen løftes. De skal facilitere processerne med forståelsen for innovation altså ved at bruge den kunstneriske proces (aftager fra offentlig virksomhed). Den pågældende aftager mener desuden, at arkitektfaget har en stor udfordring i at forklare og udbrede kendskabet til, hvad den kunstneriske udviklingsproces konkret består i, og hvordan den bidrager til arbejdet. Vedkommende mener, at der nogle steder er en misforstået idé om, at arkitekter er mere optagede af det æstetiske end af det funktionelle. Den pågældende aftager mener, at en god arkitekts styrke netop er, at kunne kombinere æstetik og funktionalitet. Det bakkes op af de øvrige aftagere fra de rådgivende ingeniører og offentlige organisationer. En aftager fra en rådgivende ingeniørvirksomhed siger, at ingeniørerne er rigtig gode til opgaver, der er systematiseret og skal løses på samme måde gang på gang, mens de i forhold til arkitekterne mangler evnen til kreativ problemløsning og det æstetiske blik. Vedkommende mener desuden, at arkitekterne har en særlig adgang til deres fag, som beskrives således: Hvis man sammenligner med dem [ingeniører], så har arkitekterne en kunstnerisk vinkel hvordan skal jeg forklare det? Det er en revolte, radikalitet, dedikation, fandenivoldskhed, som man ikke ser hos AAU-dimittenderne eller ret mange andre faggrupper. Til gengæld er ingeniørerne netop gode til at styre processer, projektlede og har det tekniske kendskab. En aftager mener, at uddannelserne på AAU netop uddanner projekteringsledere, som han efterspørger blandt arkitekterne, men uden praktisk erfaring, hvilket også er et problem. Flere aftagere fremhæver, at det handler om at finde den rette kombination af ingeniører og arkitekter i virksomheden, fordi deres kompetencer skal ses som komplementære og ikke konkurrerende. 15

17 Ifølge nogle af de interviewede aftagere fra rådgivende ingeniørvirksomheder og offentlige virksomheder er det samme tilfældet på planområdet. Flere ansætter således sjældent medarbejdere til planområdet fra arkitektskolerne. Det begrundes med oplevelsen af, at arkitektskolerne fokuserer for entydigt på det æstetiske byggeri og for lidt på planområdet. En enkelt af de interviewede aftagere fra en rådgivende ingeniørvirksomhed sammenligner det, han kalder designingeniørerne fra AAU og DTU, med ingeniører generelt og mener, at man lidt groft sagt kan sige, at designingeniørerne mangler både den dybe tekniske forståelse, som ingeniørerne har og den æstetiske forståelse som arkitekterne har. Han mener, det er en lidt overfladisk uddannelse, som kræver meget skoling, når de ansættes i virksomheden. Enkelte tegnestuer har haft erfaring med ansættelse oftest i praktik af ingeniører uddannet på AAU, men oftest med mindre succesfulde resultater, end ved ansættelsen af arkitekter. Aftagerne på tegnestuerne nævner samme forskel på arkitekterne og ingeniørerne som de øvrige aftagere: Arkitekterne udmærker sig ved de kunstneriske kompetencer og den kunstneriske udviklingsproces, mens ingeniørerne udmærker sig ved deres tekniske viden om eksempelvis bygningskonstruktion og deres teoretiske viden om planlægning, byrum og udvikling. Ingeniørerne fremhæves desuden positivt for deres IT-kundskaber. Mens nogle af aftagerne fra tegnestuerne betragter både arkitekterne og ingeniørerne fra AAU og DTU som relevante kandidater, der dog ikke ansættes i de samme stillinger, da de som nævnt har forskellige kompetenceprofiler, afviser andre aftagere fra tegnestuerne helt ansættelsen af ingeniører, fordi de ikke har tilstrækkelig vægt på de kunstneriske kompetencer. Flere aftagere har oplevet, at ingeniørerne fra AAU ansøger job med overbevisning om, at de kan det samme som arkitekterne. Aftagerne savner således større erkendelse hos AAUingeniørerne af deres begrænsninger i forhold til de kunstneriske kompetencer. Flere af tegnestuerne ansætter også arkitekter fra udlandet. Eksempelvis nævnes de polske og tyske arkitekter som dygtige af enkelte aftagere, fordi de har en dybere teknisk forståelse. Men selvom flere af tegnestuerne har udenlandske arkitekter ansat, fremhæver de ikke særlige årsager hertil udover, at de ansætter den bedste til jobbet. Der er således ikke systematisk fremhævelse af nogen udenlandske skoler frem for andre. En enkelt aftager nævner, at det kan være en udfordring at ansætte danskuddannede arkitekter, som har arbejdet i udlandet nogle år, fordi de med erfaring typisk vil blive ansat i mere specialiserede stillinger, men fordi erfaringen er opnået i udlandet ikke har det krævede kendskab til bygningsreglementet mv. i Danmark. 4.3 ØNSKER TIL UDDANNELSEN I forbindelse med interviewene er flere aftagere uden opfordring kommet med refleksioner over uddannelsen, som, de mener, kunne styrke den yderligere. Disse nævnes her: Mere praktik: Alle aftagere er enige om, at praktik er en rigtig god måde for de studerende at få realitetssans og en kontekstualisering og konkret erfaring med det, de lærer på 16

18 uddannelsen. Enkelte aftagere mener på den baggrund, at praktikken skulle være etårig og fordelt på to forskellige organisationer. Øget mulighed for specialisering og mindre fokus på byggeri: Flere aftagere uden for tegnestuerne oplever, at arkitektskolerne har et for eksklusivt fokus på byggeri, og at de derfor har svært ved at få tilstrækkeligt med kvalificerede ansøgninger til deres stillinger. Disse aftagere oplever, at arkitekterne ser sig selv mere som formgivere end som nogen, der skal være gode til bygherrerådgivning eller planlægning. Der er således et ønske fra disse aftagere om dels at øge muligheden for specialisering på uddannelsen og dels at øge optaget af arkitektstuderende, som specialiserer sig inden for disse områder. Dette må dog ikke gå ud over de kunstneriske kompetencer, som er den særlige positive værdi ved at ansætte en arkitekt. Styrkelse af den byggetekniske viden: En aftager fra en rådgivende ingeniørvirksomhed foreslår, at man kan styrke den tekniske konstruktionsviden hos de studerende ved at skele til den tyske uddannelse, som starter med en grundlæggende uddannelse, der svarer til den danske uddannelse til bygningskonstruktør, hvorefter de studerende specialiserer sig i særligt de kunstneriske kompetencer. Der er dog kun en aftager, der nævner denne løsning, som ikke ser ud til at matche de øvrige aftageres store fokus på den kunstneriske proces som den grundlæggende del og vigtigste del af den danske arkitektuddannelse. Mere formaliseret overgang fra uddannelse til arbejdsmarked: Enkelte aftagere foreslår, at man accepterer behovet for praksisnær læring, som først kan tilegnes efter endt uddannelse med en udslusnings -periode, som eksempelvis kan være inspireret af advokatfuldmægtigperioden for jurister eller lægernes turnusordning. Der skal være en markant lønforskel for arkitekterne i udslusnings -perioden og dem, der har afsluttet perioden. Til gengæld skal virksomheden forpligte sig på at sikre arkitektens læring på en række definerede områder i perioden. Det vil være den byggetekniske, konstruktive viden, forretningsforståelse, kendskabet til områdets organisation og aktører, projektledelse mv. 5. FREMTIDIGE KOMPETENCEBEHOV De interviewede aftagere er blevet bedt om at overveje mulige, realistiske udviklinger i markedet, som kan få betydning for de kompetencer, de efterspørger, når de ansætter arkitekter. Der nævnes følgende tendenser: Generelt o Fortsat digital udvikling med vægt på 3D visualiseringer mv. Herunder mere parametrisk arbejde, hvor tegningerne indeholder mere information om bygningen o Yderligere bureaukrati som kræver evne til at dokumentere og formidle o Øget internationalisering og fokus på udlandet o Styrkelse af den holistiske tilgang til rum, livskvalitet og byggeri 17

19 Indenfor byggeri o Ligesom på alle andre områder skal produkter i stigende grad udtrykke identitet. Eksempelvis vil et firma, som skal have bygget nye kontorer, i endnu højere grad end i dag forvente, at arkitekturen udtrykker virksomhedens identitet. Det kræver en arkitekt, som kan håndtere den kunstneriske proces og udvikle med udgangspunkt i behov, værdier mv. o Bæredygtigt byggeri Inden for planlægning og byudvikling o Mere processuelt fokus, som kræver dialog, tværfaglighed og fleksibilitet o Bevægelse væk fra traditionel planlægning mod mere udvikling, som er mere værdiskabende Samlet peger det på, at følgende kompetencer fortsat vil være væsentlige: Evne til at samarbejde med andre fagligheder og lave tværfaglige løsninger Forståelse for realiseringsøkonomi Evne til at drive kreative processer og kreativ problemløsning Skriftlig dokumentation og kommunikation Internationalt udsyn Fremmedsprog, forståelse for andre kulturer og andre målgruppers behov Desuden fremhæver de særligt følgende to områder, hvor arkitekter med fordel kan være mere til stede end de er i dag: Bygherrerådgivning, hvor arkitekterne som tidligere nævnt vurderes til at kunne løfte branchen Stabsfunktioner som ledelse, PR, kommunikation og udbudsforretning, hvor arkitekterne kan bidrage til formidling af fagligheden på en anden måde Salgsfunktioner, hvor de skulle lytte til investorer og forme betingelserne i salget i forhold til investorers ønsker og købers vilkår 6. SAMARBEJDE MED UDDANNELSERNE De interviewede aftagere er generelt meget positive overfor samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og størstedelen af dem samarbejder allerede i en eller anden form. Der er bl.a. tale om følgende former for samarbejde: Virksomheden har eller har haft praktikanter fra uddannelserne Medarbejdere fungerer som eksterne kritikere på uddannelserne Medarbejdere (gæste)underviser på uddannelserne Medarbejdere fungerer som censorer på uddannelserne 18

20 Virksomheden er repræsenteret i aftagerpanel Virksomheden samarbejder med studerende om projekter/opgaver Samarbejde omkring sommer- og vinterskole De fleste af de interviewede aftagere vurderer et samarbejde som en gensidig udbytterig relation. I deres øjne får de studerende gennem samarbejdet et indblik i arkitektur i virkelighedens verden og en erfaring med de rammer og betingelser, der er i en virksomhed. Samtidig bliver de faste undervisere opdaterede på udviklingen i erhvervet. Motivationsfaktorer for virksomhederne er bl.a. muligheden for at holde sig opdateret med uddannelsens indhold, ligesom de får mulighed for dialog med underviserne og herigennem mulighed for at holde sig opdateret med de mere teoretiske dele af faget. En aftager på en tegnestue fortæller eksempelvis: Det er sindssygt vigtigt med samarbejdet med uddannelserne, for det er den eneste måde, vi får indblik i, hvad der sker vi kan diskutere med professorer, om hvad vi har behov for, og de kan fortælle, hvorfor de gør det, de gør. Det giver fælles holdning til, hvorfor de gør det, de gør, og hvad vi har brug. Det væsentligste udbytte for virksomhederne er dog, ifølge dem selv, at de får mulighed for at spotte særlige talenter og på den baggrund bruge det som rekrutteringskanal. En aftager fremhæver, at det ikke er tilstrækkeligt med samarbejde igennem aftagerpaneler og bestyrelsesarbejde. Vedkommende mener, at samarbejdet både skal ske top down og bottom up, hvis det skal have effekt. På den måde fremhæves muligheden for at samarbejde på alle niveauer i skolernes virke ved at inddrage relevante og spændende fagpersoner, så praksis i højere grad integreres i undervisningen, og elever og undervisere får mulighed for at møde erhvervslivet og praksis i undervisningen. En af de interviewede aftagere fra en tegnestue fortæller netop om udbyttet ved at være gæsteunderviser og ekstern kritiker på uddannelserne: Vores udbytte er for det første det at komme tilbage i et mere teoretisk miljø, hvor teknik og økonomi fylder mindre det giver os chance for at tale om og reformulere arkitektur og reflektere over, hvad man selv går ind for og står for. Altså muligheden for at give egne erfaringer videre. Det er smukt med ældre arkitekter, som giver viden og erfaringer videre viden der går videre fra generation til generation, og som er noget andet, end underviserne på skolerne kan lære dem. En af de interviewede aftagere i en offentlig virksomhed nævner bl.a. praktik som en mulighed for, at de studerende selv kan løfte deres kompetencer ind i en virkelighedsnær kontekst, fremfor de mere top down orienterede initiativer. Praktik nævnes af flere som en særlig betydningsfuld samarbejdsform, som mange af de interviewede aftager enten periodisk eller fast benytter sig af. Mens nogle således sporadisk har en praktikant, har andre faste praktikforløb med en hel gruppe af praktikanter, der hvert semester følger et formaliseret praktikprogram. Enkelte betaler praktikanterne en fast løn på eksempelvis 5000 kr. om måneden, mens andre oplyser, at praktikken er meritgivende, og at praktikanterne derfor får SU. Aftagerne vurderer, at de studerende får stort udbytte af praktikken, som kan give dem noget af den erfaring og kontekstualisering, som uddannelsen ikke kan og måske heller ikke skal give dem. De fleste af de interviewede aftagere beskriver virksomhedens udbytte af praktikanternes konkrete arbejde som relativt begrænset, da de studerende endnu mangler mange kompetencer som eksempelvis viden om konstruktioner, økonomi og materialer. I stedet fremhæves 19

21 den rekrutteringskanal, som praktikken udgør for virksomheden, som det primære udbytte. Praktikken giver virksomheden mulighed for at lære de studerende at kende og at prøve dem af i virksomheden og på den måde spotte talenter blandt de studerende til mulig senere ansættelse. En aftager på en tegnestue beskriver praktikudbyttet således: Praktikken er enormt givende [for de studerende], fordi den kan give dem den der dråbe af realitetssans. Den mulighed er vi rigtig glade for og ville være meget kede af at miste. Det er også et rekrutteringsredskab. En anden aftager fremhæver det positive udbytte ved at være i praktik på en dansk arbejdsplads, hvor man dels får viden om love og regler på det danske marked og samtidig opbygger netværk, som kan være en stor hjælp, når man er færdiguddannet og skal søge job. Enkelte af de interviewede aftagere særligt blandt rådgivende ingeniører har haft dårlige erfaringer med praktikanter, fordi virksomhedens dagligdag og opgaver har været for fremmede for de studerende. Eksempelvis fortæller en aftager: Vi har haft praktikanter, men altså ikke med de bedste erfaringer de er helt tomme i ansigtet, når de ser virkelighedens verden hvis jeg eksempelvis beder om input til alment byggeri, som jo typisk har stramme økonomiske rammer. En af de interviewede aftagere i en rådgivende ingeniørvirksomheder fortæller, at de altid har fire til fem ph.d.-studerende ansat i erhvervs ph.d.-forløb og på nuværende tidspunkt er en af disse en arkitekt, selvom det oftest er ingeniører. Aftageren er glad for den samarbejdsform, fordi det bidrager til vidensopbygning i virksomheden. På samme måde kan vedkommende forestille sig, at det kunne være interessant at samarbejde med arkitektstuderende i forbindelse med opgaver eller specialer, men det er ikke noget virksomheden har særlige erfaringer med. Ellers er det særligt de interviewede aftagere i offentlige virksomheder, som enten har eller overvejer samarbejdet med studerende/uddannelsesinstitutioner i forbindelse med eksempelvis opgaver, projekter, specialer mv. En aftager i en offentlig virksomhed fortæller eksempelvis, at vedkommende i øjeblikket overvejer muligheden for at udpege byområder, hvor de studerende kan arbejde med ideer og forslag til projekter. På den måde vil de studerende få mulighed for at lave projekter med udgangspunkt i virkelige byområder og udfordringer, og virksomheden kan få del i de studerendes ideer. Det er ifølge aftageren blot væsentligt for et sådan samarbejde, at de studerende ikke løser konkrete opgaver, som kunne være løst af lønnede arkitekter. På samme måde har en anden offentlig aftager flere projekter, hvor studerende er involveret på forskellig vis. Tilsvarende fortæller flere aftagere, at anvendelsen af dem som eksterne undervisere eller kritikere er en stor styrke, fordi det netop er med til at bygge bro mellem uddannelse og arbejdsmarked og give de studerende en realitetssans i uddannelsen. En aftager forklarer således: I forhold til de kunstneriske kompetencer, så er det vigtigt at understøtte den design- og konceptuelle proces, som man lærer på arkitektskolerne. Og meget gerne ved at inddrage eksterne kritikere. Arkitektskolerne kan godt blive lidt en lukket enklave, og det kan give de studerende rigtig meget at få kritik fra en ekstern part altså fra den virkelige verden. Vi vil meget gerne have nogen med praktisk erfaring. Så på skolerne er det vigtigt med en synergi med branchen udenfor, uden at sætte den kunstneriske læring og proces over styr. 20

22 De interviewede aftagere fremhæver dog også om end i varierende grad at det er ressourcekrævende at samarbejde med uddannelserne, og at det derfor primært er rentabelt for dem, så længe de selv oplever at få et udbytte af relationen. Men mens nogle oplever, at det er et udbytte i sig selv at bidrage til uddannelsen og derfor en høj grad af motivation for samarbejdet, så nævner andre (manglen på) mere økonomiske incitamenter. Eksempelvis nævner en af de interviewede aftagere en oplevelse af, at honoraret for gæsteundervisning er for lavt til reelt at dække deres omkostninger til forberedelse og undervisning, mens en anden nævner, at omkostningerne til at have en praktikant er højere end udbyttet, fordi de skal følges så tæt i forløbet. Der er desuden en tendens til, at tegnestuerne og øvrige virksomheder oplever samarbejdsmuligheder og udbytte forskelligt. Mens tegnestuerne generelt har et tæt og godt samarbejde med arkitektskolerne om særligt gæsteundervisning, eksterne kritikere, censoropgaver, bestyrelsesarbejde mv., oplever særligt de rådgivende ingeniører, at det kan være svært at etablere samarbejde med skolerne. Flere har oplevelsen af, at uddannelsesinstitutionerne ikke er interesseret i et samarbejde. En af de interviewede aftagere fra en rådgivende ingeniørvirksomhed, som sidder i aftagerpanelet for ingeniøruddannelserne på AAU, fortæller: Arkitektskolerne virker ikke særlig interesserede i at have praksis med inde. Jeg tror, det er fordi, man er lidt bange for, at praksis ikke sætter pris på det, man gør som undervisere. Og det er misforstået. Men de kunne godt være bedre til at bruge os mere eksempelvis også som undervisere. Skolerne skal have lov at være skole. Vi skal respektere den uddannelsesmæssige faglighed, som de udvikler de skal ikke lave det samme som arbejdsmarkedet. Men de skal ikke være bange for samspil med erhvervslivet. Dette er særligt værd at bemærke, fordi det er den type virksomheder, som jævnfør kapitel 4 også i størst grad oplever et mismatch mellem virksomhedens kompetencebehov og arkitekternes kompetencer. En af disse virksomheder foreslår muligheden for et udslusningsår, hvor dimittenderne kan ansættes det første år til en lavere løn, mod at virksomheden forpligter sig til at oplære dem i konkrete, virkelighedsnære kompetencer. For at motivere et samarbejde med aftagerne er det således væsentligt at være opmærksom på, at de oplever at få et udbytte af samarbejdet, og at de væsentligste motivationsfaktorer med mindre der ændres på de økonomiske rammevilkår er muligheden for at holde sig opdateret med uddannelsen, uddannelsens indhold og fagets teoretiske udvikling, mulighed for dialog med uddannelsen om aftagernes behov samt muligheden for at identificere særlige talenter blandt de studerende med henblik på eventuelle jobtilbud. 21

23 7. METODE OG DATAGRUNDLAG Der er gennemført telefoniske, kvalitative interview med 12 aftagere af arkitekter. Informanterne er rekrutteret via en liste over relevante aftagere leveret af Styrelsen for Videregående Uddannelser. Disse repræsenterer spredning på geografi, størrelse og branche: Geografisk spredning dog med overvægt af virksomheder placeret i Aarhus og København. 7 af de 12 virksomheder har desuden kontorer i udlandet. Virksomhedernes størrelse: Fra omkring 20 medarbejdere op til flere tusinde medarbejdere, heraf er fra 7 op til flere hundrede arkitekter. Branche: 2 bygherrer, 2 offentlige organisationer, 3 rådgivende ingeniørvirksomheder og 5 tegnestuer. Størstedelen af de interviewede aftagere er selv uddannede arkitekter. En enkelt er ingeniør og en er uddannet inden for økonomi, jura og kommunikation. De interviewede aftagere har alle lederstillinger dog på forskellige niveauer og er i varierende grad involveret i ansættelser og personaleledelse i virksomheden. Mens nogle decideret er ansvarlig for ansættelse og personaleledelse, er andre primært involveret når der ansættes til vedkommendes eget område. Alle interviewene er gennemført med udgangspunkt i en semi-struktureret interviewguide godkendt af Styrelsen for Videregående Uddannelse. Interviewet har typisk haft en varighed på minutter og er dokumenteret med meningstransskription, som efterfølgende er kodet tematisk og analyseret. 22

24 OM OS Vi er et af Skandinaviens største konsulent- og analysefirmaer med kontorer i Danmark, Grønland, Norge, Storbritannien, Sverige, Tyskland, Vietnam og Østrig. Vi er en mangfoldig arbejdsplads med internationalt perspektiv og samarbejdspartnere i hele verden og beskæftiger mere end 150 fastansatte medarbejdere og 500 interviewere. Vi leverer skræddersyede undersøgelser, der sikrer et solidt grundlag for optimale beslutninger. Vores mål er altid at præsentere analyseresultater og yde rådgivning af højeste kvalitet. EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F 2200 KØBENHAVN N T: E: W: EPINION AARHUS NORDHAVNSGADE AARHUS C T: E: W: DANMARK GRØNLAND NORGE STORBRITANNIEN SVERIGE TYSKLAND VIETNAM ØSTRIG

Aftageranalyse for Arkitektskolen Aarhus. - Udarbejdet af DAMVAD Analytics 2019

Aftageranalyse for Arkitektskolen Aarhus. - Udarbejdet af DAMVAD Analytics 2019 Aftageranalyse for Arkitektskolen Aarhus - Udarbejdet af DAMVAD Analytics 2019 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence.

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER BLANDT BYGNINGSKONSTRUKTØRER. ved analyserådgiver Sune Holm Thøgersen og seniorrådgiver Thomas Uhd, Advice

UNDERSØGELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER BLANDT BYGNINGSKONSTRUKTØRER. ved analyserådgiver Sune Holm Thøgersen og seniorrådgiver Thomas Uhd, Advice UNDERSØGELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER BLANDT BYGNINGSKONSTRUKTØRER ved analyserådgiver Sune Holm Thøgersen og seniorrådgiver Thomas Uhd, Advice 1 Rapportens indhold OM UNDERSØGELSEN KONKLUSIONER VIRKSOMHEDERNES

Læs mere

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

ByPLANFAMilien SKifter ANSigt

ByPLANFAMilien SKifter ANSigt ByPLANFAMilien SKifter ANSigt Byplanlaboratoriet har undersøgt, hvilke kvalifikationer dagens unge planlæggere har, hvordan deres kvalifikationer svarer til de opgaver, der skal løses, og hvor langt generationsskiftet

Læs mere

JOB- OG PERSONPROFIL. Planlæggere Nordfyns Kommune

JOB- OG PERSONPROFIL. Planlæggere Nordfyns Kommune JOB- OG PERSONPROFIL Planlæggere Nordfyns Kommune Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. INDLEDNING... 3 2. KORT OM NORDFYNS KOMMUNE... 3 3. STILLINGERNE... 4 4. PROFIL... 5 5. ANSÆTTELSESVILKÅR...

Læs mere

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Jens Krarup, Konstruktørforeningen Projekter er gennemført i tæt samarbejde med Simon

Læs mere

ærlighed gennem enkelhed

ærlighed gennem enkelhed Paustian Arkitekt ærlighed gennem enkelhed 2 Paustian Arkitekt arbejder ud fra et ønske om, at funktion, arkitektur og byggeøkonomi skal gå op i en højere enhed. Paustian Arkitekt, ærlighed gennem enkelhed

Læs mere

Pædagoguddannelsen i Odense og i Svendborgs relevans

Pædagoguddannelsen i Odense og i Svendborgs relevans UDARBEJDET JANUAR 2018 Pædagoguddannelsen i Odense og i Svendborgs relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation

Læs mere

MODUL Studieplan for didaktisk design/ format

MODUL Studieplan for didaktisk design/ format Kort om konteksten for modulet (Årgang, sammenhæng med fagområdet, andre fagområder på årgangen, udvalgte kvalitetskriterier som afsæt for det didaktiske design/ format, andet) Hvorfor er det vigtigt med

Læs mere

FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN

FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN 1 1 INDLEDNING Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har taget et kig ud i fremtiden for at se nærmere på de toneangivende tendenser, der påvirker arbejdsgivernes

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship

STUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship STUDIEORDNING for Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Revideret 3. juli 2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4

Læs mere

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG?

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? Går du/i med drømmen om at bygge/renovere parcelhus, villa eller sommerhus? ZENI arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen! Vi har kun positive ord at sige om vores

Læs mere

KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet

KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet S Y D D A N M A R K S Y D D A N M A R K KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet Layout: KL s Trykkeri

Læs mere

FORM FREMTIDEN BLIV BACHELOR I ARKITEKTUR OG DESIGN

FORM FREMTIDEN BLIV BACHELOR I ARKITEKTUR OG DESIGN FORM FREMTIDEN BLIV BACHELOR I ARKITEKTUR OG DESIGN SKAB MORGENDAGENS RAMMER ER DU VILD MED ARKITEKTUR, DESIGN, TEKNIK OG UDVIKLING? OG VIL DU VÆRE MED TIL AT FORME FREMTIDENS RUM, BYER OG BYGGERIER? Så

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret videregående

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

Strategisk rammekontrakt

Strategisk rammekontrakt Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Erhvervsakademi Sjælland indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Køge 25. juni 2018 København den 3. juli 2018 Bestyrelsesformand

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

s1. Af Jakub Slusarek

s1. Af Jakub Slusarek s1. Af Jakub Slusarek Arbejdsprocessen Jeg lagde ud med at lave en hjemmeside omkring uddannelsen og jobbet som arkitekt. Informationerne fandt jeg på hjemmesiden www.ug.dk, som er en hjemmeside der informerer

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

+2 Unik overbygning til arkitektuddannelsen

+2 Unik overbygning til arkitektuddannelsen +2 Unik overbygning til arkitektuddannelsen BAGGRUND Mens det i mange lande slet ikke er muligt at praktisere som arkitekt uden en praksisdokumentation, har Danmark ingen krav til formalisering af denne

Læs mere

Bestyrelsesuddannelse. Få den nyeste viden om fremtidens bestyrelsesarbejde

Bestyrelsesuddannelse. Få den nyeste viden om fremtidens bestyrelsesarbejde Bestyrelsesuddannelse Få den nyeste viden om fremtidens bestyrelsesarbejde Executive Board Programme INSEAD Skab værdi i bestyrelsen og bidrag til forretningsudviklingen På vores bestyrelsesuddannelse

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Aftagerpanelmøde for Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning. Studienævnet for Arkitektur og Design. Aftagergruppen for Arkitektur

Aftagerpanelmøde for Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning. Studienævnet for Arkitektur og Design. Aftagergruppen for Arkitektur :sadp Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning Vestre Havnepromenade 5, 1 9000 Aalborg www.sadp.aau.dk Studieleder Michael Tophøj Sørensen tophoej@plan.aau.dk Skolesekretær Louise Hartmann lhh@plan.aau.dk

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Uddannelse og ansættelse 2007

Uddannelse og ansættelse 2007 Juli 2007 - nr. 2 Uddannelse og ansættelse 2007 Baggrund: DANSK IT s it-chef-panel er sammensat af 184 offentlig eller privat ansatte it-chefer i små og store virksomheder. DANSK IT har årligt siden 2005

Læs mere

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Professionel faglighed

Professionel faglighed Professionel faglighed Samarbejde Kommunikation Fleksibilitet håndtering af ændringer Relations kompetence Markedsføring PR Indledning og baggrund I Børne- og Familiecentret er det vores opgave og målsætning

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

UDDANNELSES. STRATEGI iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2020

UDDANNELSES. STRATEGI iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2020 UDDANNELSES STRATEGI Professionsbachelor i international handel og markedsføring iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2020 status Status Uddannelsen fokuserer på international handel og markedsføring og bygger

Læs mere

RENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN

RENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN RENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN Et eksempel til inspiration Grith Bech-Nielsen, arkitekt MAA, PhD, specialkonsulent VIA University College, Horsens DISPOSITION Bygningskonstruktøruddannelsen

Læs mere

Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig

Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen. KPF Arkitekter realisere

Læs mere

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER BLANDT INGENIØRER OG ARKITEKTER. ved seniorrådgiver Thomas Uhd

UNDERSØGELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER BLANDT INGENIØRER OG ARKITEKTER. ved seniorrådgiver Thomas Uhd UNDERSØGELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER BLANDT INGENIØRER OG ARKITEKTER ved seniorrådgiver Thomas Uhd 1 Indhold 1. OM UNDERSØGELSEN 2. HOVEDKONKLUSIONER 3. GENERELLE RENOVERINGSKOMPETENCER 4. KOMPETENCER

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

DAGENS TEMAER ERHVERVSKANDIDATUDDANNELSE I ARKITEKTUR STYRKET PRAKSISSAMARBEJDE DIMITTEND- OG AFTAGERANALYSE

DAGENS TEMAER ERHVERVSKANDIDATUDDANNELSE I ARKITEKTUR STYRKET PRAKSISSAMARBEJDE DIMITTEND- OG AFTAGERANALYSE DAP // DIALOGMØDE 2 DAGENS TEMAER ERHVERVSKANDIDATUDDANNELSE I ARKITEKTUR STYRKET PRAKSISSAMARBEJDE DIMITTEND- OG AFTAGERANALYSE TEMADRØFTELSE UDVIKLING AF ERHVERVSKANDIDAT- UDDANNELSE I ARKITEKTUR OPSTART

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION

INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION REALDANIAS KAMPAGNE UNDERVÆRKER SØGER ARKITEKTER OG LANDSKABSARKITEKTER Maj-juni 2019 Foto: Knippelsbrotårnet, Daniel Urhøj Foto: Svendborg forsamlingshus, Tim Kildeborg

Læs mere

Konstruktion og design

Konstruktion og design Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Konstruktion og design November 2014 Fælles mål Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i konstruktion og design

Læs mere

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov_færdig.indd 1 03-06-2015 09:44:53 Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Side 2 Hvordan arbejder uddannelsesinstitutionerne

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at

Læs mere

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget byggeværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Byggepladsen 4 Håndværk 5 Sikkerhed og arbejdsmiljø 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget byggeværksted

Læs mere

Aftagerpanelundersøgelser på. Læreruddannelsen UCC BAGGRUNDSNOTAT

Aftagerpanelundersøgelser på. Læreruddannelsen UCC BAGGRUNDSNOTAT BAGGRUNDSNOTAT Aftagerpanelundersøgelser på Læreruddannelsen UCC AFTAGERPANELUNDERSØGELSERNES FORMÅL Aftagerpanelundersøgelserne giver på systematisk vis uddannelserne viden om aftageres vurderinger af

Læs mere

Nye muligheder til de dygtigste

Nye muligheder til de dygtigste Nye muligheder til de dygtigste I Danmark skal vi satse på de dygtigste. Dem som har ekstraordinære evner og drive, og som kan sætte et afgørende aftryk på fremtiden, hvis de får mulighed for at udfolde

Læs mere

Handlingsplan 2021 for design- og arkitekturuddannelser med henblik på øget efterspørgsel og øget beskæftigelse.

Handlingsplan 2021 for design- og arkitekturuddannelser med henblik på øget efterspørgsel og øget beskæftigelse. 4. juli 2014. Handlingsplan 2021 for design- og arkitekturuddannelser med henblik på øget efterspørgsel og øget beskæftigelse. Fremtidens design- og arkitektuddannelser skal have øget relevans og sikre

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Virksomhedsinterviews

Virksomhedsinterviews APPENDIKS Virksomhedsinterviews Interviews med 6 virksomheder om at have udsatte unge i praktik November, 6 www.qvartz.com COPENHAGEN Ryesgade A Copenhagen N Denmark T: + 7 STOCKHOLM Birger Jarlsgatan

Læs mere

Sammen om fremtidens byggeri

Sammen om fremtidens byggeri Jakob Orbesen, konsulent i DI Byg jaor@di.dk, 2132 0321 APRIL 2018 Sammen om fremtidens byggeri På tværs af værdikæden i byggeriet tegner der sig en vilje til - og ikke mindst et ønske om - at styrke samarbejdet

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug

Læs mere

Hvilke kompetencer har cand.it.er og hvordan skaber de værdi? cand.it.-dimittender fra

Hvilke kompetencer har cand.it.er og hvordan skaber de værdi? cand.it.-dimittender fra Hvilke kompetencer har cand.it.er og hvordan skaber de værdi? 3.499-14 aktuelle cand.it.-uddannelser fordelt på tre universiteter - uddannelserne har forskelligt fokus på teknologi, design og organisation

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Aftagerundersøgelse Jordemoderuddannelsen Metropol 2012

Aftagerundersøgelse Jordemoderuddannelsen Metropol 2012 Aftagerundersøgelse Jordemoderuddannelsen Metropol 2012 Indhold Baggrundsoplysninger om aftagerne/respondenterne til jordemoderuddannelsen 3 De nyuddannedes kompetencer overordnet set 4 Vigtighed af kompetencer

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse:

Aktivitetsbeskrivelse: Aktivitetsbeskrivelse: Praksisnær undervisning - Videregående uddannelser 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

Ledelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV

Ledelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores markedsføringsøkonomer. Her har vi

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Er du dygtig nok til at blive faglært?

Er du dygtig nok til at blive faglært? 13. februar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Er du dygtig nok til at blive faglært? Opgaverne på erhvervsuddannelserne stiller allerede i dag høje faglige krav til eleverne, og kravene fortsætter

Læs mere

Pædagoguddannelsen i Jellings relevans

Pædagoguddannelsen i Jellings relevans UDARBEJDET JANUAR 2018 Pædagoguddannelsen i Jellings relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

Kandidatundersøgelsen 2015

Kandidatundersøgelsen 2015 Kandidatundersøgelsen 2015 Kandidatundersøgelsen er fra i november/december 2015. Undersøgelsen er udelukkende udført blandt kandidater, der er dimitteret fra Designskolen Kolding juni 2015. Undersøgelsen

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft. en undersøgelse af akademikeres præferencer

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft. en undersøgelse af akademikeres præferencer Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Kompetencestrategi

Kompetencestrategi Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,

Læs mere

Bachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017

Bachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017 Bachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017 Samlet status Blot en studerende ud af 3 mulige, har valgt at besvare evalueringsskemaet. Modul 14: Bachelorprojekt

Læs mere

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol

Læs mere

ÅRSBERETNING FOR DET FÆLLES CENSORKORPS 2016

ÅRSBERETNING FOR DET FÆLLES CENSORKORPS 2016 ÅRSBERETNING FOR DET FÆLLES CENSORKORPS 2016 Side 1 af 6 Årsberetning Efter bekendtgørelse nr. 1526 af 16. december 2013 om eksamen og censur ved de videregående kunstneriske uddannelser med senere ændringer

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere