Miljøkonsekvensrapport for udvidelse af Studsgaard Biogasanlæg

Transkript

1 Miljøkonsekvensrapport for udvidelse af Studsgaard Biogasanlæg 18. februar 2020 Udarbejdet til: Herning Kommune Udarbejdet af: EnviDan A/S Side 1 af 82

2 31. december 2019 Side 2 af 82 Indholdsfortegnelse 1. Forord Indledning Miljøkonsekvensrapportens lovgrundlag Miljørapportens lovgrundlag Procesforløb for miljøkonsekvensrapport Andre forhold Miljøgodkendelse Lokalplan Kommuneplantillæg Risikobekendtgørelsen Ikke-teknisk resumé Baggrund for projektet Planforhold Projektbeskrivelse Nul-alternativ Trafik Miljøpåvirkning Luftemissioner Støj Overfladevand Natur, flora og fauna Visuel påvirkning Miljømonitering Projektbeskrivelse Studsgaard Biogasanlæg Projektet for udvidelse af Studsgaard Biogasanlæg Nye anlægsdele Nul-alternativet Trafik Metode Nærliggende veje og opmærksomhedspunkter Trafik i anlægsfase Trafik i driftsfase Fordeling af trafik i driftsfase Opsummering og vurdering... 33

3 31. december 2019 Side 3 af Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Miljøpåvirkninger Luftemissioner Metode Identifikation og beskrivelse af emissioner Fyringsanlæg Resultater Kumulative effekter Støj Metode Støj og i anlægsfase Støj og i normal driftsfase Støj i unormal driftsfase Vurdering af støj Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Overfladevand Metode Håndtering af overfladevand i dag Håndtering af overfladevand i anlægsfase Håndtering af overfladevand i driftsfase Vurdering af overfladevand Kumulative effekter Natur, flora og fauna Metode Beskrivelse af de overordnede omgivelser Vurdering af natur, flora og fauna Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Visuel påvirkning Metode Naturgeografisk analyse Fotovisualiseringer Vurdering af visuel påvirkning Kumulative effekter... 79

4 31. december 2019 Side 4 af Afværgeforanstaltninger Miljømonitering og overvågning Monitering på biogasanlægget Forslag til egenkontrolprogram Bilagsfortegnelse Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Høringssvar fra debatfase/foroffentlighedsfase Afgrænsningsnotat Situationsplan Trafik OML-inputs og OML-Multi results Støjredegørelse

5 31. december 2019 Side 5 af Forord Studsgaard Biogasanlæg har ansøgt Herning Kommune om tilladelse til at udvide det eksisterende anlæg, der er placeret på Ørneborgvej 11, 7400 Herning. Projektet omfatter udbygningen med nye haller og tanke samt modtagelse mere biomasse. I dag modtages ton biomasse pr. år og fremadrettet forventes at modtage op til ton biomasse pr. år. Udvidelsen af biogasanlægget er VVM-pligtigt, da udvidelsen omhandler en stigning i modtaget biomassemængde på mere end 100 tons pr. dag ( tons pr. år). Studsgaard Biogasanlæg er bygherre for projektet og fremlægger en miljøkonsekvensrapport. For projektområdet skal der foruden miljøkonsekvensrapporten udarbejdes en ny lokalplan. Miljøkonsekvensrapporten indgår som miljørapport for lokalplanen. Desuden skal anlæggets miljøgodkendelse revurderes. Formålet med miljøkonsekvensrapporten er at belyse projektets virkninger på miljøet ifm. biogasanlæggets anlægsarbejde og drift. Ved miljøet forstås den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, flora, fauna, jordbund, jordarealer, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser og arkitektonisk og arkæologisk arv, større menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker og ressourceeffektivitet. Forud for udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten har Herning Kommune, bl.a. ved inddragelse af offentligheden, afgivet udtalelse om, hvor omfattende og detaljerede de førnævnte miljøemner skal indgå i miljøkonsekvensrapporten. Miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet med det formål at give myndigheden det bedst mulige grundlag for at vurdere det ansøgte projekts virkninger på miljøet og danne baggrund for kommunalbestyrelsens afgørelse om tilladelse til projektet. Herudover er miljøkonsekvensrapporten medvirkende til at sikre en højere grad af borgerinddragelse i beslutningsprocessen.

6 31. december 2019 Side 6 af Indledning I miljøkonsekvensrapporten vurderes virkninger på miljøet ifm. Studsgaard Biogasanlægs anlægsarbejde og drift. Studsgaard Biogasanlæg er beliggende på Ørneborgvej 11, 7400 Herning på matrikelnummer 2a ved ejerlavet Mørup, Rind og på matrikelnummer 4v ved Studsgård By, Studsgård. I Figur 2-1 ses anlæggets placering. Figur 2-1: Oversigtsbillede af Studsgaard Biogasanlæg Herning Kommune har i et afgrænsningsnotat vurderet hvilke miljøemner, som er relevant at undersøge i miljøkonsekvensrapporten. Afgrænsningsnotatet findes i bilag 2. De relevante emner er: Trafik Lugt og støj Visuel påvirkning Natur, fauna og flora Overfladevand Miljøkonsekvensrapportens struktur er bygget op om de relevante miljøemner, hvormed projektets indvirkning på hvert emne fremgår tydeligt. Foruden en vurdering af miljøpåvirkningerne indeholder miljøkonsekvensrapporten en beskrivelse af nul-alternativet, miljømonitering og overvågning samt forhold vedr. planlægning og proces for miljøkonsekvensrapporten.

7 31. december 2019 Side 7 af Miljøkonsekvensrapportens lovgrundlag Projektet er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 pkt. 10, LBK nr af 25/10/2018 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), hvormed projektet ikke må påbegyndes før den pågældende myndighed har meddelt tilladelse hertil jf. lovens 15, stk. 1, nr. 1. Det er Studsgaard Biogasanlægs ansvar, at der udarbejdes en miljøkonsekvensrapport, der er fuldstændig og af tilstrækkelig høj kvalitet. Herning Kommune er myndighed for projektet og varetager udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapportens afgrænsning, inddragelse af offentligheden samt tilladelse efter miljøvurderingslovens 15, stk. 1. Herning Kommune har forud for udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten afholdt en foroffentlighedsfase fra den 10. oktober 2019 til den 7. november Herning Kommune annoncerer miljøkonsekvensrapporten i høring i 8 uger hos berørte myndigheder og offentligheden. Efter endt høring træffer Herning Kommune afgørelse om projektet Miljørapportens lovgrundlag Forud for vedtagelse af nye planer som f.eks. lokalplaner og kommuneplantillæg skal myndigheden iht. miljøvurderingslovens 10, stk. 1 træffe afgørelse om, hvorvidt planer skal miljøvurderes i en miljørapport. Herning Kommune har som myndighed truffet afgørelse om, at lokalplan og kommuneplantillæg for Studsgaard Biogasanlæg skal miljøvurderes. Det konkrete projekt, som er inden for lokalplanens og kommuneplantillæggets afgrænsning, er miljøvurderingspligtigt. For projektet udarbejdes en miljøkonsekvensrapport som fungerer som miljørapport til lokalplanen og kommuneplantillægget. 2.2 Procesforløb for miljøkonsekvensrapport Processen opstartes ved, at bygherre, Studsgaard Biogasanlæg, indsender ansøgning om VVMtilladelse til projektet. Herefter der starter følgende proces: Foroffentlighed for miljøkonsekvensrapport Forud for foroffentlighedsfasen udsender Herning Kommune et debatoplæg, hvor det forventede projekt beskrives. Foroffentlighedsfasen har til formål at give offentligheden mulighed for at bidrage med kommentarer, forslag og ideer til det videre arbejde med vurderingen af projektet pba. det udsendte debatoplæg. Foroffentlighedsfasen blev afholdt fra den 10. oktober 2019 til den 7. november I foroffentlighedsfasen er der indkommet 5 høringssvar. I bilag 1 ses et overblik over emnerne, der er givet i høringssvarene, samt i hvilke kapitler høringssvarene behandles i nærværende miljøkonsekvensrapport. Afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold Herning Kommune vurderer i et afgrænsningsnotat, hvilke miljøparametre og hvor omfattende miljøparametre skal belyses i miljøkonsekvensrapporten. Dette vurderes bl.a. på baggrund af høringssvarene fra foroffentlighedsfasen. Hensigten er, at miljøkonsekvensrapporten afgrænses til at fokusere på de miljøforhold, der er væsentlige at få belyst. Afgrænsningsnotatet ses i bilag 2.

8 31. december 2019 Side 8 af 82 Udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport og den videre proces Miljøkonsekvensrapporten udarbejdes af Studsgaard Biogasanlægs rådgivere og indsendes til Herning Kommune til videre behandling. Herefter vurderer Herning Kommune projektet og igangsætter en høringsperiode på 8 uger med efterfølgende behandling af høringssvarene. Det forventes, at der kan udstedes VVM-tilladelse juli Herefter påbegyndes arbejdet med de øvrige tilladelser (byggetilladelser mv.). Miljøvurderingsprocessen frem til udstedelse af VVM-tilladelse er vist i Figur 2-2. Figur 2-2: Miljøvurderingsprocessen frem til udsendelse af VVM-tilladelse 2.3 Andre forhold Udover miljøkonsekvensrapporten, der også er miljørapporten, skal der udarbejdes en miljøgodkendelse. Herudover skal der gennemføres en lokalplan samt vurderes, om der skal udarbejdes et tillæg til kommuneplanen. Miljøkonsekvensrapport, lokalplan og evt. kommuneplantillæg behandles i samtidighed ift. høringsfaser og vedtagelse Miljøgodkendelse Studsgaard Biogasanlæg skal i forbindelse med udvidelsen have en revurdering af miljøgodkendelse. Miljøgodkendelsen udarbejdes jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed 1, bilag 1, punkt 5.3.b.i, idet der er tale om nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 100 tons/dag, og metoden er anaerob nedbrydning. Miljøgodkendelsen består dels af en redegørelse og dels af konkrete vilkår, som anlægget skal overholde. Biogasanlægget er omfattet af BAT-konklusioner for affaldsbehandlingsanlæg, som blev offentliggjort d. 17. august Studsgaard biogasanlæg skal efterleve BAT-vilkår senest 4 år efter offentliggørelsen. Det vil sige senest 17. august BAT-konklusionerne skal inddrages i biogasanlæggets nye miljøgodkendelse Lokalplan Den eksisterende lokalplan er ikke tidssvarende og skal erstattes af en ny lokalplan. Nærværende miljøkonsekvensrapport er miljørapport til lokalplanen. Lokalplanen følger samme proces som 1 BEK nr. 725 af 14/06/2017

9 31. december 2019 Side 9 af 82 miljøkonsekvensrapporten, som det fremgår på Figur 2-2. Det betyder, at den offentlige høring omhandler både forslag til lokalplan og miljøkonsekvensrapport. Herning Kommunes Byplanudvalg besluttede d. 18. marts 2019, at igangsætte ny planlægning for udvidelse af Biogasanlæg ved Studsgaard på baggrund af Studsgaard Biogasanlægs ønsker om udbygning Kommuneplantillæg Den eksisterende kommuneplanramme for området vurderes at være utidssvarende og uspecifik. Af den årsag udarbejdes et nyt kommuneplantillæg for området, hvor bl.a. områdets tilladte bygningshøjde specificeres. I øvrigt fastlægges området til miljøklasse Risikobekendtgørelsen Biogasanlæg er omfattet af Risikobekendtgørelsens 2 bilag 1. Risikobekendtgørelsen omhandler kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Virksomheder opdeles i grupper (kolonner) med forskellige krav afhængig af virksomhedens risikokvotient, som beregnes på baggrund af virksomhedens maksimale oplag af stoffer. Virksomheden er kun omfattet af risikobekendtgørelsens regler, hvis risikokvotienten er over 1. Studsgaard Biogasanlæg har oplag af P2 Brandfarlige gasser (metan) med tærskelmængde på 10 ton. Herudover har Studsgaard Biogasanlæg oplag af P5c Brandfarlige væsker (kan f.eks. være glycerin) med tærskelværdi på 5000 ton. Ved beregning af anlæggets oplag af (P2) gasser summeres de væsentligste gasoplagsvolumen fra reaktortanke, pasteuriseringstanke, gasrensetanke og gaslager. Ift. oplag af relevante (P5c) væsker antages 600 m 3 oplag, idet der forudsættes oplag af P5c væsker i 6 tanke på hver 100 m 3. Herudover antages der en densitet på materialet på 1,26 ton/m 3. Dette resulterer i et oplæg på i alt 756 ton relevante (P5c) væsker, som anvendes til beregning af risikokvotienten. Oplag af P2 Brandfarlige gasser (metan) ses i Tabel 2-1. Komponent Antal/ længde Volumen [Nm 3 ] Metan [%] Densitet Biogas [kg/nm 3 ] Mængde Biogas [kg] Reaktortank 1, , Reaktortank 3, , Reaktortank 5, 6, , Pasteuriseringstanke eksisterende ,16 97 Pasteuriseringstanke nye , H 2S tanke , BEK nr. 372 af 25/04/2016: Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer

10 31. december 2019 Side 10 af 82 Gasklokke/lager , Totaloplag i tons 6,58 Tabel 2-1: Oplag af P2 Brandfarlige gasser På baggrund af ovenstående beregnes Studsgaard Biogasanlægs risikokvotient til: 6, = 0,81 Studsgaard Biogasanlæg er ikke en risikovirksomhed, idet risikokvotienten er mindre end 1. Rørsystemer og lign. er udeladt af beregningen, da disse udgør et minimalt oplag ift. oplag i tanke. Det vurderes ikke nødvendigt at udføre en mere detaljeret beregning, da resultatet viser en god margin til grænseværdien på 1.

11 31. december 2019 Side 11 af Ikke-teknisk resumé Det ikke-tekniske resumé har til formål at give et læsevenligt overblik over indhold og konklusioner i miljøkonsekvensrapporten afsnit. 3.1 Baggrund for projektet Studsgaard Biogasanlæg ønsker at udvide anlægget på adressen Ørneborgvej 11, 7400 Herning. Udvidelsen indebærer en udvidelse af godkendt mængde til modtagelse samt anlægsdele. Med udvidelsen vil Studsgaard Biogasanlæg behandle tons biomasse om året. I dag behandles tons biomasse om året. 3.2 Planforhold Studsgaard Biogasanlæg er i dag omfattet af kommuneplanramme 59.T4, som er udlagt til teknisk anlæg, og herunder biogasanlæg. For udvidelse af Studsgaard Biogasanlæg kræves en ny lokalplan og et nyt kommuneplantillæg. Nærværende miljøkonsekvensrapport gælder som miljørapport for miljøvurdering af lokalplanen og kommuneplantillægget. Lokalplanens og kommuneplantillæggets procesforløb forløber parallelt med miljøkonsekvensrapporten. Foruden miljøkonsekvensrapport og lokalplan revurderes Studsgaard Biogasanlægs miljøgodkendelse. Dennes forløb er også parallelt med lokalplan og miljøkonsekvensrapport. 3.3 Projektbeskrivelse Produktion af biogas foregår ved en mikrobiologisk nedbrydning af de biomassefraktioner, der kommer til anlægget. Den mikrobiologiske nedbrydning foregår under iltfri forhold (kaldet anaerob udrådning i fagsprog), hvilket finder sted i lukkede reaktorer.

12 31. december 2019 Side 12 af 82 Figur 3-1: Principskitse over biogasproduktion Efter modtagelse af biomasse, der foregår via transporter, opbevares biomassen i modtagetanke, hvorefter den opvarmes ved varmeveksling inden indpumpning til selve reaktorerne. I reaktorerne dannes biogas under iltfrie forhold. I toppen af reaktoren er der en gasfase, hvor biogassen samles, inden den pumpes til et gaslager (gasklokke). Herfra vil den producerede biogas blive leveret via gasrør til en ekstern aftager, som anvender biogassen til energiformål. Den afgassede biomasse fra reaktoren ledes til lagertanke, hvorfra det via lastbiler køres til landbruget og anvendes som gødning. Udvidelse af Studsgaard Biogasanlæg omfatter etablering af følgende anlægsdele: Ny modtagehal til af- og pålæsning af biomasse Nye biofiltre til luftrensning fra nye modtagefaciliteter Modtagetanke til oplag af modtaget biomasse Reaktortanke til udrådning af biomasse Pasteuriseringsanlæg til pasteurisering af biomasse To tankgrupper af mindre modtagetanke til oplag af højværdi biomasse Udskiftning af eksisterende gaslager med ny større gaslager H 2S-tanke til rensning af svovlbrinte i biogassen Supplerende gasblæserhus Ny vaskehal til vask af lastbiler Den forventede indretning af udvidelsen er skitseret på situationsplanen i bilag 3.

13 31. december 2019 Side 13 af Nul-alternativ I nul-alternativet redegøres for, hvordan Studsgaard Biogasanlæg drives, hvis ansøgte projekt ikke realiseres. Det betyder, at den nuværende praksis, hvor tons biomasse bestående af husdyrgødning og restprodukter fra de involverede industrier bortskaffes som nu. Der vil ligeledes blive produceret samme mængde biogas. Hvis projektet realiseres, vil der være øget recirkulering af næringsstoffer og øget biogasproduktion, som kan erstatte fossile brændstoffer som f.eks. naturgas. 3.5 Trafik Projektet giver anledning til øgning af trafik på de omkringliggende veje, da udvidelsen medfører behov for at fragte mere biomasse til og fra biogasanlægget. I fuld drift forventes 62 biler pr. dag på årsbasis. Studsgaard Biogasanlæg vil transportere biomasse i hverdage, mandag til fredag. Sammenhængende helligdage og vejrlig kan give begrænsninger for muligheden for at køre det gennemsnitlige antal lastbiler pr. dag. Derfor vil der kunne forekomme dage, hvor det er nødvendigt at køre ca. 25 % flere biler end det gennemsnitlige antal. Fordelingen af trafikken er i afsnit 5 vurderet på 3 scenarier. Scenarie A er vurderet som mest hensigtsmæssig for den fremtidige drift af Studsgaard Biogasanlæg. I scenarie A vil der ikke forekomme merbelastning af Ørneborgvej og krydset ved Vardevej/Ørneborgvej. I stedet vil merbelastning benytte omkørsel via Snejbjergvej og Messemotorvejen til Vardevej. 3.6 Miljøpåvirkning Luftemissioner Projektet indeholder hal, tanke og beholdere, der ventileres med et luftskifte, som sikrer en indadgående luftstrøm, hvormed der ikke ledes luft direkte til det fri. Lugt fra de nye anlægsdele ledes til et nyt luftbehandlingsanlæg. Her renses luften i filtre, hvorefter det udledes via skorsten. Ved opstart af de to nye reaktorer skal disse fyldes med podemateriale fra eksisterende reaktortanke. Dette kan give anledning til kortvarige lugtgener. Der vil kunne forekomme kortere periode, hvor urenset luft ledes til atmosfæren, og dermed forårsage lugtgener. Dette ville kunne ske med tankrensning eller vedligehold af filtre i luftbehandlingssystemet. Ved større vedligeholdelsesopgaver, der kan bevirke lugtgener, vil dette blive annonceret. Der er knyttet alarmsystem til anlægget, således uregelmæssigheder i driften spores, desuden tilkaldes driftsmandskab. I den daglige drift er det primært ventilationsanlægget, som er kilden til anlæggets luftemission. Der er foretaget beregninger og analyser af emissioner fra anlægget. Disse er sammenholdt med Miljøstyrelsen vejledende grænseværdier for emissioner. Beregninger og analyser af anlægget viser, at anlægget har mindre udledning, end der er givet som vejledende grænseværdi af Miljøstyrelsen.

14 31. december 2019 Side 14 af Støj Udvidelse af Studsgaard Biogasanlæg kan give anledning til støj i anlægsfase og driftsfase. I anlægsfasen vil der forekomme mindre støjpåvirkning ifm. almindeligt anlægsarbejde, der udføres i dagtimer. Miljøstyrelsen vejledende grænseværdier for støj vil blive overholdt i anlægsfasen. For driftsfasen er der udarbejdet en støjredegørelse, som er vedlagt i bilag 6. Støjredegørelsen viser, at udvidelsen af Studsgaard Biogasanlæg ikke fører til overskridelser af miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj Overfladevand I projektet udgøres overfladevand af regnvand fra tage, vejareal samt befæstede arealer. Som følge af projektet skal 4650 m 3 overfladevand håndteres. Overfladevandet håndteres ved nedsivning på anlæggets matrikel. Projektet giver ikke anledning til væsentlig påvirkning af Rind Å. Dette skyldes, at der kun i meget lille grad ændres på området, hvorfra overfladevand afledes til anlæggets forsinkelsesbassin, som leder til Rind Å. Dette er et aktivt valg, da det i projektfasen er vurderet mest hensigtsmæssigt at undgå at udlede yderligere overfladevand til Rind Å Natur, flora og fauna I driftsfasen vurderes at projektet ikke vil påvirke naturen væsentligt ifm. øget atmosfærisk udledning af kvælstof. Samlet set vurderes afsætningen af kvælstof at udgøre en ikke væsentlig merbelastning, da de ligger under 1 % af tålegrænserne for kvælstofbelastningen af kortlagte 3-beskyttede naturtyper i nærheden af projektområdet. Anlæggets kvælstofbelastning til de omkringliggende 3-beskyttede naturtyper, potentielle ammoniakfølsomme skove, fredede områder og Natura 2000-områder vurderes ikke at få negative konsekvenser. Dels vurderes baggrundsbelastningen i området at være relativ lav, dels er totalbelastningen fra anlægget så lav, at der ikke biologisk set vil ske ændringer over tid. Eventuelle bilag IVarter, fredede, rødlistede eller sjældne arter i området vurderes heller ikke at blive påvirket i væsentlig grad, idet relevante yngle- eller rasteområder ikke vil ændre karakter på baggrund af anlægget Visuel påvirkning Studsgaard Biogasanlæg er placeret i det åbne land, og udvidelse af anlægget foretages på anlæggets egen matrikel. Området er præget af landbrugsaktiviteter med landbrugsejendomme, fladt terræn og beplantningsbælter. Der er foretaget visualiseringer af det udvidede anlæg fra fire placeringer. I Figur 3-2 ses det eksisterende biogasanlæg fra Ørneborgvej 14, i Figur 3-3 ses biogasanlægget visualiseret med udvidelsen.

15 31. december 2019 Side 15 af 82 Figur 3-2: Visualiseringspunkt 1 - Før udvidelse Figur 3-3: Visualiseringspunkt 1 - Efter udvidelse

16 31. december 2019 Side 16 af 82 Udvidelse af anlægget holdes i lignende farver og synlige reaktortanke vil have samme dimensioner som det eksisterende. Anlægget er omgivet af læhegn, der skærmer en del af biogasanlægget, og som samtidig er en del af områdets udtryk. Biogasanlægget vurderes ikke at vil medføre en væsentlig påvirkning af områdets visuelle udtryk. 3.7 Miljømonitering Driften på anlægget overvåges automatisk af anlæggets styrings-, regulerings- og overvågningssystem (SRO-system), og herudover føres der eksternt tilsyn af miljømyndighederne. I forbindelse med udvidelsen af anlægget revurderes anlæggets eksisterende miljøgodkendelse. I miljøgodkendelsen fremgår vilkår for driften af anlægget og Herning Kommune vil som myndighed føre tilsyn med anlægget.

17 31. december 2019 Side 17 af Projektbeskrivelse Herning Bioenergi A/S har ansøgt om tilladelse til at udvide Studsgaard Biogasanlæg. I dette afsnit redegøres der for det ansøgte projekt om udvidelse af Studsgaard Biogasanlæg. Projektet omhandler dels tilladelse til at modtage mere biomasse og dels til at opføre nye anlægsdele til behandling af biomasse. 4.1 Studsgaard Biogasanlæg Studsgaard Biogasanlæg blev opført i 1996 af Herning Kommunale værker, som også stod bag opførelsen af Sinding Biogasanlæg i Biogasanlæggene ved Sinding og Studsgaard udgør Herning Bioenergi A/S, der siden 2009 har været ejet og drevet af Bigadan A/S. Studsgaard Biogasanlæg er beliggende på et ca. 9 ha stort område beliggende nord for Studsgaard og syd for Herning og Messemotorvejen. Anlægget har udkørsel til både Ørneborgvej og Snejbjergvej. Studsgaard Biogasanlægs placering ses på nedenstående Figur 4-1. Figur 4-1 Projekt- og lokalplanområde for Studsgaard Biogasanlæg.

18 31. december 2019 Side 18 af Projektet for udvidelse af Studsgaard Biogasanlæg Studsgaard biogasanlæg ønsker at udvide og producere en større mængde biogas for fremadrettet at bevare sin styrke og konkurrencedygtighed i en sektor, der er under forandring. Dette indebærer, at anlægget skal behandle en større mængde biomasse. Studsgaard Biogasanlæg modtager i dag ton biomasse pr. år. Anlægsudvidelsen medfører, at anlægget fremadrettet vil behandle op til ton biomasse pr. år. Den nye biomasse vil bestå af husdyrgødning og industrielle organiske restprodukter, der udnyttes til produktion af biogas. Biogassen sælges til en ekstern produktionsvirksomhed, som allerede i dag anvender biogassen fra Studsgaard Biogasanlæg til produktion af procesenergi. Biogassen fortrænger anvendelsen af fossile brændstoffer, fordi virksomheden alternativt formodes at anvende naturgas til energiproduktion. Efter biomassen er afgasset på biogasanlægget udspredes biomassen på landbrugsjord som gødning. Afgasning af husdyrgødning medvirker, at næringsstofferne i husdyrgødningen bliver mere plantetilgængelige, hvorved husdyrgødningen bliver et bedre gødningsprodukt. Modsat husdyrgødning anvendes industrielle organiske restprodukter ikke traditionelt til gødningsformål, hvorved næringsstofferne ikke cirkuleres. Ved at indgå i biogasprocessen vil disse restprodukter blive anvendt til gødning. Som en del af projektet etableres nye tanke og procesudstyr til behandling af en større mængde biomasse. Projektet indeholder også nogle generelle forbedringer af det eksisterende anlæg ved etablering af blandt andet nye modtagefaciliteter og ny vaskehal. Desuden etableres nye biofiltre, der sikrer rensning af fortrængningsluft fra nye modtagefaciliteter og tanke. Projektet indeholder nedenstående nye bygværker: Ny modtagehal til af- og pålæsning af biomasse Nye biofiltre til luftrensning fra nye modtagefaciliteter Modtagetanke til oplag af modtaget biomasse Reaktortanke til udrådning af biomasse Pasteuriseringsanlæg til pasteurisering af biomasse To tankgrupper af mindre modtagetanke til oplag af højværdi biomasse Udskiftning af eksisterende gasklokke med ny større gasklokke H 2S-tanke til rensning af svovlbrinte i biogassen Supplerende gasblæserhus Ny vaskehal til vask af lastbiler Udbygningen af anlægget vil ske mod Snejbjergvej langs anlæggets eksisterende udkørsel. Det påtænkes at etablere en ny intern vej, der giver mulighed for, at lastbiler kan køre direkte til den nye modtagehal og vaskehal. Placering af modtagehal, vaskehal og projektets øvrige bygværker fremgår på situationsplanen i bilag 3 De nye anlægsdele vil blive etableret i sammenhæng med det eksisterende biogasanlæg. 4.3 Nye anlægsdele De nye anlægsdeles placering fremgår på situationsplanen i bilag 1. Nedenfor redegøres der for hvert bygværks funktion i på biogasanlægget. Modtagehal til af- og pålæsning af biomasse Den nye modtagehal etableres med et gennemgående kørespor, hvor tankbiler har mulighed for at aflæsse og pålæsse pumpbar biomasse via studse. I modtagehallen er der også mulighed for at

19 31. december 2019 Side 19 af 82 tilføre ikke-pumpbar biomasse til anlægget ved at bakke lastbiler ind i hallen og tippe biomassen. Modtagehallen indrettes i øvrigt med et mindre pumperum. Modtagehallen indrettes med ventilationssystem, der vil opretholde indadgående luftstrømme i hallen. Ventilationsluften tilføres anlæggets luftrensesystem, der består af nye biofiltre. Modtagetank (MT2) Modtagetanken er nedgravet betontank, der vil være indbygget i modtagehallen. Der vil være mulighed for tippe biomasse direkte til tanken. Biomasse fra modtagetanken føres til en tank, hvor biomassen blandes med den øvrige biomasse. Modtagetanken er tilsluttes luftrenseanlægget, som sikrer en indadgående luftstrøm samt behandling af fortrængningsluft fra tanken. Gylletank (GT2) GT2 er en lukket betontank med fast overdækning, der anvendes til oplag af frisk gylle. I tanken oplagres gyllen inden den blandes med øvrige biomassetyper i blandetanken. Tanken tilsluttes luftrenseanlægget, som sikrer at evt. fortrængningsluft fra tanken behandles i luftrenseanlægget. blandetank (BT2) Blandetanken (BT2) er en betontank med fast overdækning. I blandetanken blandes fast og flydende biomasse til en homogen masse inden den tilføres reaktortankene. Blandetanken vil være tilsluttet luftrenseanlægget på samme måde som gylletanken (GT2) og modtagetanken (MT2). Industritanke Der opføres 6 industritanke i en tankgruppe og 4 industritanke indendørs i den gamle lossehal. Industritankene er mindre tanke, der anvendes til oplag af industrielle restprodukter. Det er typisk produkter, der reagerer anderledes i biogasproduktionen end almindeligt gylle. Det er derfor en fordel at oplagre produkterne i særskilte tanke og løbende tilføre produkterne til biogasprocessen. Industritankene tilsluttes luftrenseanlægget, således fortrængningsluft fra tankene kan behandles. Reaktortanke Projektet omfatter opførelse af to nye reaktortanke magen til reaktortank 5, der er blevet opført i løbet af Reaktortankene er altid fyldt med biomasse. Biomassen opvarmes i varmevekslere, inden den tilføres reaktortankene fra anlæggets øvrige tanke. Den afgassede biomasse tilføres efterlagertankene. I toppen af reaktortankene findes biogassen, der afgives fra biomassen. Reaktortankene tilsluttes anlæggets gassystem. Buffertank ved reaktortanke Buffertanken etableres i tilknytning til reaktortankene. Tanken etableres for nemmere at tilføre biomasse i reaktortanken i et konstant flow. Tanken vil indeholde fast biomasse, der er opblandet til en pumpbar masse.

20 31. december 2019 Side 20 af 82 Pasteuriseringsanlæg Pasteuriseringsanlægget etableres i tilknytning til den nye modtagehal. Lignende pasteuriseringsanlæg findes allerede på anlægget i dag. Pasteuriseringsanlægget opvarmer biomassen til 70 C i en time. Biofilter (hovedfilter) og afkast Der opføres en betontak, der beskrives som biofilter. Der er tale om hovedfilteret i det nye lugtrensesystem, der behandler luftstrømme fra de nye modtagefaciliteter. Lugtrensesystemet beskrives nærmere i afsnit XX (lugt-afsnit). Forfilter Forfilteret er en del af det nye lugtrenseanlæg, der behandler luftstrømme fra de nye modtagefaciliteter. Forfilteret er en mindre tank med biologisk filterteknologi. I forfilteret tilføres luften i bunden af tanken for stiger op gennem det biologiske filtermateriale. I toppen af filteret risles væske ned gennem filteret. I væsken bindes de luftstoffer, herunder svovlholdige stoffer, som ønskes fjernet inden luftstrømmen udledes via skorsten. Væsken tilføres biogasanlæggets proces. Gasrensetanke med container Der opføres nye gasrensetankene, der renser biogassen for svovlbrinte, inden gassen sendes videre til aftagervirksomheden. I gasrensertankene bindes svovl i væske, der tilføres efterlagertanke og køres ud på landbrugsjord med den afgassede biomasse. Gasrensetanke udføres efter samme princip som forfilter til luftrenseanlægget. Vaskehal Vaskehallen etableres med to gennemgående spor. Lastbiler, der leverer biomasse til anlægget kan spules vand for at fjerne evt. biomasserester. Det er særligt bilernes hjul og aksler, der kan være behov for at rengøre. I dag sker rengøringen Indendørs med lukkede porte, når det er muligt. Der er dog lastbiler, der har en størrelse som gør, at de ikke kan vaskes indendørs med lukkede porte. I den nye vaskehal kan alle typer lastbiler vaskes indendørs med lukkede porte. Udskiftning af gaslager (gasklokke) Det eksisterende gaslager udskiftes med et nyt gaslager. Det forventes, at det nye gaslager vil blive større end det eksisterende. Gaslagerets funktion er primært at have en buffer mellem anlæggets biogasproduktion og gasleverance til aftagervirksomheden. Gaslageret består af en dobbeltmembran udført i gastætte duge, hvor volumenet under den nederste membran fungerer som gaslager, mens volumenet mellem de to membraner er luftfyldt og via en regulerbar blæser fungerer som volumenregulator for gaslageret. Gaslageret fastgøres til en betonplade. Trykket i gassystemet er typisk mbar (g).

21 31. december 2019 Side 21 af Nul-alternativet I nul-alternativet fortsættes den nuværende produktion baseret på de samme biomassefraktioner, hvorved den samme mængde biogas produceres. Det betyder, at den planlagte fremtidige produktion af biogas, skal dækkes af de samme energikilder, som det er tilfældet på nuværende tidspunkt. I nul-alternativet skal denne energi derfor produceres via andre energiformer, vedvarende eller fossile. Samfundet vil dermed gå glip af de miljømæssige fordele, der knyttes til den cirkulære ressourceøkonomi omkring biogas. Studsgaard Biogasanlæg i dag Studsgaard biogasanlæg vil fortsætte den nuværende drift af biogasanlægget med de tanke og haller, som er til rådighed i dag. Der vil ikke være tilladelse til at behandle mere end tons biomasse. Det betyder, at Studsgaard Biogasanlæg vil være nødsaget til at undvære de forbedringer, der er ansøgt om i projektet. Det er bl.a. nye tanke til oplag af industriel biomasse, der er fordelagtige at holde afskilt, således biomassen kontrolleret kan tilsættes biogasanlæggets proces. Desuden vil vask af lastbiler fortsætte udendørs, idet der ikke findes en hal på anlægget, hvor lastbilerne kan vaskes indendørs. Biomasse og recirkulering af næringsstoffer For at udvide biogasproduktionen på Studsgaard Biogasanlæg er der behov for at øge biomassemængderne. Biomassemængden øges både med husdyrgødning og industrielle restprodukter. Såfremt restprodukter fra industrien ikke afsættes til f.eks. et biogasanlæg vil dette blive bortskaffet på anden vis, hvorved restprodukterne fra industriaffaldets næringsstoffer risikerer at gå tabt. Når restprodukter fra industrier tilføres et biogasanlæg, bliver næringsstoffer recirkuleret ved den efterfølgende udspredning som gødning på marker. Husdyrgødningen som ikke afsættes til et biogasanlæg, men anvendes direkte til gødningsformål, er der risiko for, at der ved udspredning i højere grad sker udvaskning af næringsstoffer. Dette skyldes, at husdyrgødning er mere plantetilgængelig, når det har været behandlet i et biogasanlæg. 3 Energiproduktion og klimaforandringer Biogassen som produceres på Studsgaard Biogasanlæg sendes til en ekstern virksomhed, hvor biogassen anvendes til procesformål. I nul-alternativet vil Studsgaard Biogasanlæg levere den samme mængde biogas som hidtil, hvormed aftageren vil supplere med andre energikilder for at dække energiproduktionen. Den øgede biogasproduktion vil medvirke til at reducere drivhusgasser ved at fortrænge anvendelsen af alternative fossile brændsler som f.eks. naturgas. Husdyrgødning som bliver spredt direkte på marker uden forudgående behandling i et biogasanlæg, udleder drivhusgasser, herunder metan, til det fri. Ved at anvende husdyrgødning i et biogasanlæg opsamles metanen, hvilket anvendes som grøn energi. I nul-alternativet vil metan fra husdyrgødning blive udledt til det fri. 4 Ud fra en klimamæssig betragtning vil projektet forbedre nul-alternativet væsentligt. 3 Foreningen Biogasbranchen, 4 EVIDA,

22 31. december 2019 Side 22 af Trafik Driften af et biogasanlæg kræver en kontinuert modtagelse af frisk biomasse og afhentning af afgasset biomasse. I dette afsnit redegøres der for biogasanlæggets trafikale merbelastning på det omkringliggende vejnet i anlægsfase og driftsfase. Indledningsvist redegøres der for vejnettet omkring biogasanlægget samt for særlige opmærksomhedspunkter ift. at belaste bl.a. Ørneborgvej mere end i dag. Det er ukendt hvorfra anlæggets biomasse i fremtiden vil blive leveret til og fra, men der er i afsnittet estimeret, hvorfra den fremtidige leverance af biomasse forventes at komme fra. De konkrete biomasseaftaler med leverandører og aftagere indgås løbende i løbet af de kommende år. Endvidere redegøres for 3 alternative transportveje, som kan anvendes til transport af biomasse til og fra anlægget. Disse er beskrevet som Scenarie A, Scenarie B og Scenarie C. Scenarie A er vurderet som det mest hensigtsmæssige scenarie. I metodeafsnittet redegøres for hvorledes omfanget af trafikken opgøres, samt hvordan nærværende afsnit struktureres. Desuden inddrages høringssvar fra foroffentlighedsfasen vedrørende trafik. 5.1 Metode Projektet giver anledning til øget transport med biomasse og derved en trafikal merbelastning. Antallet af biomassetransporter er et gennemsnit pr. dag på årsbasis baseret på følgende beregningsforudsætninger: Nuværende tons biomasse på årsbasis Tilladelse til tons biomasse på årsbasis Ca. 80 % flydende biomasse Ca. 20 % fast biomasse Tankbiler kører med 35 ton pr. læs (flydende) Tipbiler kører med 20 ton pr. læs (fast) Tankbiler fyldes med afgasset biomasse inden udkørsel Tipbiler kører tomme ud fra anlægget Der køres 250 dage om året (hverdage) Fordeling af biogasanlæggets trafik på transportveje er estimeret efter bedste evne. Der skal tages forbehold for, at der ikke er indgået konkrete biomasseaftaler til behandling af tons biomasse. Biomasseaftaler indgås løbende og eksisterende biomasseaftaler kan i øvrigt ændres. Projektets trafikale merbelastning vurderes for fire scenarier, hvor der anvendes forskellige transportveje. De fire scenarier struktureres således: Referencescenarie - redegørelse for trafikken i dag. Scenarie A Ingen merbelastning på Ørneborgvej. Øget trafik ledes uden om Ørneborgvej via Snejbjergvej Messemotorvejen Vardevej. Scenarie B - Merbelastning fra udvidelsen ved anvendelse af samme transportveje som anvendes i referencescenariet. Transportvejene er de kortest mulige.

23 31. december 2019 Side 23 af 82 Scenarie C Al trafik køres via Snejbjergvej med omkørsel via Messemotorvejen. Ørneborgvej anvendes ikke til tung trafik. Scenarie C er foreslået i høringssvar i foroffentlighedsfasen. I referencescenariet redegøres for biogasanlæggets nuværende trafik på de transportveje, som benyttes i dag. De tre øvrige scenarier vurderes i forhold til referencescenariet. I vurderingen af projektets merbelastning på de omkringliggende veje anvendes fra Herning Kommunes trafiktællinger 5 udført i Projektets antal køreture sammenlignes direkte med trafiktællingerne, der er angivet som årsdøgntrafik, der er et beregnet gennemsnit af døgntrafik på årsbasis. Scenarierne beskrives enkeltvis og opsummeres og vurderes til sidst. Desuden redegøres for eventuelle afværgende foranstaltninger samt kumulative effekter. 5.2 Nærliggende veje og opmærksomhedspunkter Studsgaard biogasanlæg er beliggende på Ørneborgvej nr. 11 med udkørsel til både Ørneborgvej og Snejbjergvej, som vist på Figur 5-1. Udkørslen til Snejbjergvej er klassificeret som privat fællesvej, hvor biogasanlægget er eneste vejberettiget. Udkørslen er etableret med tre passagelommer, hvor to lastbiler let kan passere uden at køre i vejrabatten. Ørneborgvej er klassificeret som Kommunevej - Lokal Sekundærvej. Ørneborgvej forbinder Snejbjergvej mod vest i et T-kryds og Vardevej mod øst i et firevejskryds. Strækningen mellem biogasanlægget og T-kryds ved Snejbjergvej anvendes ikke til transport af biomasse, idet biogasanlægget anvender egen udkørsel til Snejbjergvej. Snejbjergvej er klassificeret som Kommunevej Trafikveje. Fra T-kryds ved Ørneborgvej fortsætter Snejbjergvej mod Messemotorvejen. I sydlig retning fortsætter Snejbjergvej mod T-kryds til Bæktoftvej og Studsgaard by. Der er forbud mod tung trafik gennem Studsgaard via Snejbjergvej og Voldsgårdvej, hvorfor denne strækning ikke anvendes til biomassetransport. Forbuddet mod gennemkørsel i Studsgaard medfører, at tung trafik er nødsaget til at køre via Bæktoftevej. Vardevej (rute 12) er klassificeret som statsvej, hvormed Vejdirektoratet er vejmyndighed. I nordlig retning fra firevejskryds ved Ørneborgvej fortsætter Vardevej mod Herning og Messemotorvejen. I sydlig retning fortsætter Vardevej mod Kibæk. 5

24 31. december 2019 Side 24 af 82 I Tabel 5-1 fremgår den nuværende trafikale belastning på de omkringliggende veje. Tallene fremgår i årsdøgntrafik, hvilket er gennemsnit af døgntrafik på årsbasis. Tabel 5-1: Årsdøgntrafik på omkringliggende veje. Årsdøgntrafik Total Ørneborgvej 127 Snejbjergvej Vardevej Messemotorvejen øst for Vardevej Messemotorvejen vest for Snejbjergvej Figur 5-1: Oversigtskort af nærliggende veje og opmærksomhedspunkter. Opmærksomhedspunkt 1 er jernbaneoverkørsel. Opmærksomhedspunkt 2 er vejkryds ved Vardevej og Ørneborgvej.

25 31. december 2019 Side 25 af 82 Særlige opmærksomhedspunkter Herning Kommunes planafdeling og afdeling for vej og trafik har præsenteret særlige opmærksomhedspunkter for bygherre og bygherres rådgiver. Opmærksomhedspunkterne er bl.a. også nævnt i høringssvar indgivet ifm. foroffentlighedsfasen. Der er to trafikale opmærksomhedspunkter på Ørneborgvej, som vist på Figur 5-1. Det første punkt omhandler en jernbaneoverkørsel øst for biogasanlægget. Der er tale om en jernbaneoverskæring uden bomme med forholdsvis dårlige oversigtsforhold. Det kan være hensigtsmæssigt at etablere bomme ved jernbaneoverskæringen for at mindske risiko for uheld. Det andet opmærksomhedspunkt omhandler firevejs-krydset ved Ørneborgvej og Vardevej. Krydset er opmærksomhedspunkt, fordi der ikke er etableret venstre- og højresvingsbane på Vardevej. Desuden er der i foroffentlighedsfasen indkommet bemærkninger ift. firevejskrydset. Herudover vurderes Ørneborgvejs vejbredde ikke at være tilstrækkelig ift. at håndtere yderligere tung trafik. Der er en risiko for, at to lastbiler ikke kan passere, uden at den ene lastbil kører i rabatten. 5.3 Trafik i anlægsfase I anlægsfasen vil der forekomme trafik til anlægget i form af leverancer med byggematerialer. Der vil være tale om relativt få lastbiler ift. den øvrige trafik, der forekommer ifm. den almindelige drift af biogasanlægget. Den trafikale belastning ifm. anlægsfasen vurderes ikke at give anledning til væsentlig påvirkning. 5.4 Trafik i driftsfase Studsgaard Biogasanlæg vil behandle ca tons biomasse om året, hvor der i dag behandles ca tons biomasse om året. Den friske biomasse modtages både i fast form og i flydende form, som transporteres med hhv. tipbiler eller tankbiler. Den afgassede biomasse er flydende og transporteres derfor altid med tankbil. I praksis er der mulighed for, at de tankbiler der kommer ind med flydende biomasse, kan tage afgasset biomasse med ud fra anlægget. I Tabel 5-2 fremgår den daglige trafikbelastning fra Studsgaard Biogasanlæg ud fra en gennemsnitsbetragtning på årsbasis. I dag kører ca. 35 biler pr dag og i fremtiden vil der være behov for 62 biler pr. dag i hverdage, mandag til fredag.

26 31. december 2019 Side 26 af 82 Tabel 5-2: Antal biler i driftsfase i hverdage på Studsgaard Biogasanlæg beregnet som gennemsnit på årsbasis Antal biler på årsbasis Nuværende ( tons) Merbelastning ( tons) Total ( tons) Ind Tankbil (flydende) Lastbil (fast) Ud Tankbil (flydende) Total Tankbil og Lastbil Der vil forekomme variationer i antallet af lastbiler pr. dag som følge af helligdage og vejrlig. Variationerne estimeres at kunne øge det daglige antal lastbiler med ca. 25 %. Det vil betyde, at der nogle dage vil køre 78 biler, hvis anlægget er nødsaget til at køre færre biler andre dage Fordeling af trafik i driftsfase Trafik der skal fordeles i driftsfase 35 lastbiler i dag ved tons biomasse og 62 lastbiler ved behandling af tons biomasse. Anvendte transportveje i referencescenariet og i det forventede fremtidige scenarie er estimeret i Figur 5-2. Hvorvidt biomassen leveres fra nord, syd, øst eller vest afhænger af, hvorfra biomassen i fremtiden vil blive leveret til og fra. I dette afsnit fremgår, hvorledes den fremtidige situation forventes at være. Som beskrevet i metodeafsnittet skal der tages forbehold for, at der ikke er indgået konkrete biomasseaftaler til behandling af tons biomasse. Biomasseaftaler indgås løbende og eksisterende biomasseaftaler kan i øvrigt ændres, hvilket kan ændre fordelingen trafik på de omkringliggende veje. Referencescenarie - Transport af biomasse i dag I referencescenariet redegøres for trafiksituationen i dag, hvor Studsgaard Biogasanlæg modtager tons biomasse om året, som fragtes til og fra anlægget. I gennemsnit kører ca. 35 lastbiler pr. dag i hverdage, mandag til fredag. De 35 biler fordeles på de omkringliggende veje som vist på Figur 5-2. På baggrund af Herning Kommunes trafiktal for de omkringliggende veje, er det muligt at vurdere, hvilken andel af den nuværende trafikbelastning, som kan henføres til Studsgaard Biogasanlæg. 6 I Tabel 5-3 fremgår førnævnte trafiktal, samt Studsgaard Biogasanlægs andel, vurderet som gennemsnit på årsbasis. Det vurderes, at ud af de 35 lastbiler kører ca. 21 (60%) via Ørneborgvej og ca. 14 (40%) via Snejbjergvej. Bilerne kører både ind på anlægget og ud fra anlægget igen, hvorfor antallet er dobbelt i Tabel 5-3. F.eks. er der 42 på Ørneborgvej, når begge kørselsretninger inkluderes. Der er desværre ikke trafiktællinger tilgængelig på Bæktoftevej. 6 Trafiktal fremgår i bilag 4 og er tilgængelig Herning Kommunes webside:

27 31. december 2019 Side 27 af 82 Tabel 5-3: Årsdøgntrafik på nærliggende veje ved Studsgaard Biogasanlæg samt Studsgaard Biogasanlægs andel. Årsdøgntrafik Trafiktal Studsgaard Biogasanlæg ( tons) Procentvis andel Ørneborgvej % Snejbjergvej % Vardevej % Messemotorvejen øst for Vardevej % Messemotorvejen vest for Snejbjergvej % Bæktoftvej Scenarie A I scenarie A fastholdes den nuværende trafikbelastning på Ørneborgvej som beskrevet i referencescenariet. Det er vurderet, at Ørneborgvejs nuværende beskaffenhed ikke tillader merbelastning fra mere tung transport. Det er vurderet på baggrund af vejens bredde og forholdende omkring højreog venstresving fra Vardevej. Merbelastningen fordeles derfor ikke ad Ørneborgvej. Fordelingen af trafik i scenarie A fremgår på Figur 5-2. Det fremgår, at der total vil være 62 biler pr. dag. 35 af de 62 biler kører i dag og er beskrevet i referencescenariet. De resterende 27 biler kan henføres til udvidelsen af biogasanlægget. De 27 biler anvender adgangsvejen mod Snejbjergvej, hvoraf 3 biler kører via Bæktoftvej og 24 biler af kører nord mod Messemotorvejen. 18 biler kører mod øst på Messemotorvejen, hvor 5 fortsætter mod øst og 13 benytter første afkørsel syd mod Vardevej. Bilerne, der ledes uden om Ørneborgvej via Snejbjergvej og Messemotorvejen kører en omvej for at undgå merbelastning af Ørneborgvej. Der er tale om en omkørsel fra biogasanlæggets adgangsvej ved Snejbjergvej til krydset ved Vardevej/Ørneborgvej/Nr Vejenvej. Kørselsafstanden er ca. 5 km og ca. 6 minutter længere end via Ørneborgvej. De 5 biler som kører via Messemotorvejen og videre mod øst kører ca. 1,5 km og ca. 1 min. længere end via Ørneborgvej. 9 Antallet er 1 tur frem til anlægget, hvormed trafikbelastningen vil være dobbelt, idet lastbilen skal retur fra anlægget. I afsnit 5.5 opsummeres trafikbelastningen og vurderes ift. eksisterende trafikbelastning på de omkringliggende veje. 7 Beregnet gennemsnit af døgntrafik på årsbasis 8 Trafiktal for strækning mellem til-/frakørsel ved Messemotorvejen og kryds ved Voldsgårdvej og Hjortsballehøjvej. 9 Distance og køretid er baseret på Google Maps rutevejledning. Udskrift findes i bilag 4.

28 31. december 2019 Side 28 af 82 Figur 5-2: Scenarie A Estimeret trafikbelastning på omkringliggende veje. Antal biler er gennemsnit pr. hverdag på årsbasis. Antal biler er kun 1 tur, ikke retur.

29 31. december 2019 Side 29 af 82 Scenarie B I scenarie B fordeles den trafikale merbelastning således, at kørselsafstande bliver kortest mulig. Det er valgt at redegøre for scenarie B på trods af, at scenariet vurderes ikke at være realiserbart på baggrund af redegørelsen i afsnit 5.2. Fordeling af trafikken i Scenarie B fremgår på Figur 5-3. Det ses, at Ørneborgvej belastes med 18 yderligere biler. 13 af disse biler kommer fra syd via Vardevej og 5 af bilerne kommer fra øst via Messemotorvejen. Biler fra vest kører til biogasanlægget via Messemotorvejen og Snejbjergvej eller via Bæktoftevej og Snejbjergvej. B Strækningen på Ørneborgvej fra biogasanlægget til krydset på Vardevej som benyttes i Scenarie B er kortere end omkørslen, der anvendes i Scenarie A. De 13 biler, der skal via Vardevej kan reducere kørselsafstand og køretid med hhv. 5 km og 4 minutter pr. tur ift. scenarie A. De 5 biler, der kører mod øst ad Messemotorvejen kan reducere kørselsafstand med ca. 1,5 km og køretid med ca. 1 minut. Der er tale om en reduktion på ca. 145 km pr. dag eller km på årsbasis ift. Scenarie A. I køretid svarer det til knap 1 timer og 55 minutter pr. dag eller ca. 475 timer på årsbasis. En lastbil kører ca. 2,69 km/l 10, hvormed dieselforbruget pr. dag er ca. 54 l om dagen eller l om året. På baggrund af ovenstående har Studsgaard Biogasanlæg incitament til at samarbejde med relevante myndigheder, herunder Herning Kommune, Vejdirektoratet og Banedanmark om, at forbedre Ørneborgvejs beskaffenhed. Således, at Ørneborgvej på sigt kan anvendes til yderligere tung trafik. 10 Nøgletal fra Energistyrelsen AD-model 3.0.

30 31. december 2019 Side 30 af 82 Figur 5-3: Scenarie B Estimeret trafikbelastning på omkringliggende veje. Antal biler er gennemsnit pr. hverdag på årsbasis. Antal biler er kun 1 tur, ikke retur.

31 31. december 2019 Side 31 af 82 Scenarie C I scenarie C anvendes Ørneborgvej ikke til tung trafik. Herved skal al trafik, både eksisterende biomassetransport og fremtidig biomassetransport til biogasanlægget skal anvende omkørslen fra Vardevej via Messemotorvejen og Snejbjergvej. Fordelingen af trafik i scenarie C er foreslået i et høringssvar indsendt i foroffentlighedsfasen. Fordeling af trafikken i scenarie C fremgår på Figur 5-4. Det ses, at alle fremtidige 62 biler anvender anlæggets udkørsel til Snejbjergvej. 8 biler kører via Bæktoftevej mod sydvest ligesom i de øvrige scenarier. De resterende 54 biler af de 62 biler kører mod Messemotorvejen, hvor 39 biler kører mod øst for enten at fortsætte på motorvejen eller køre ad Vardevej. Der er 10 biler, som fortsætter ad Messemotorvejen og 29 biler, som kører ad Vardevej. For de 10 biler som kører til Messemotorvejen mod øst er adgangsvejen til Snejbjergvej ca. 1,5 km og ca. 1 minutter længere end fra Ørneborgvej til Messemotorvejen. Omkørslen til Vardevej for de resterende 29 biler er 5 km og 4 minutter længere som beskrevet i Scenarie B. Fordelingen af trafikken i Scenarie C vil medføre 175 km kørsel mere pr. dag svarende til km på årsbasis mere ned Scenarie A. Kørselstiden øges med ca. 2 timer og 20 minutter pr dag, svarende til ca. 575 minutter på årsbasis. I dieselforbrug er der tale om et yderligere forbrug på 65 l pr. dag eller liter på årsbasis ift. Scenarie A. Scenariernes forskel på kørselsafstand, køretid og dieselforbrug fremgår i Tabel 5-5. Der er tale om væsentlig længere kørselsafstand, køretid og dieselforbrug ved at flytte al tung trafik fra Ørneborgvej. Det vurderes at Scenarie C vil besværliggøre biogasanlæggets daglige drift betydeligt.

32 31. december 2019 Side 32 af 82 Figur 5-4: Scenarie C Estimeret trafikbelastning på omkringliggende veje. Antal biler er gennemsnit pr. hverdag på årsbasis. Antal biler er kun 1 tur, ikke retur.

33 31. december 2019 Side 33 af Opsummering og vurdering Alle tre scenarier er beskrevet ovenfor i afsnit 5.4.1, hvor fordelingen af trafikken i hvert scenarie er vist i Figur 5-2, Figur 5-3 og Figur 5-4. Nøgletal vedrørende scenariernes trafikale merbelastning samt kørselsafstand, køretid og dieselforbrug fremgår i nedenstående Tabel 5-4 og Tabel 5-5. Fordeling af trafikken som beskrevet i Scenarie A vurderes som mest hensigtsmæssig for den fremtidige drift af Studsgaard Biogasanlæg. Der vil ikke forekomme merbelastning af Ørneborgvej og krydset ved Vardevej/Ørneborgvej. For at forbedre forholdene for den eksisterende trafik på Ørneborgvej, vil der være mulighed for at etablere 1-2 passagelommer langs Ørneborgvej. I Scenarie A vil mertrafikken på Snejbjergvej, Messemotorvejen og Vardevej udgøre en mindre og uvæsentlig merbelastning som angivet i Tabel 5-4. Fordeling af trafikken som beskrevet i Scenarie B vurderes som ikke realiserbar. Det vurderes på baggrund af, at Ørneborgvejs beskaffenhed samt øvrige opmærksomhedspunkter beskrevet i afsnit 5.2 ikke tillader øget belastning. I Tabel 5-4 fremgår, at Scenarie B vil øge trafikbelastningen på Ørneborgvej med 28 % ift. Herning Kommunes trafiktælling i Scenarie B reducerer køreafstand, køretid og dieselforbrug mere end Scenarie A og Scenarie C, hvilket fremgår af nedenstående Tabel 5-5. I Scenarie C fordeles trafikken således, at Ørneborgvej ikke anvendes til transport af biomasse, som beskrevet i et høringssvar indkommet i foroffentlighedsfasen. Det medfører en reduktion i trafikbelastningen på Ørneborgvej på ca. 33 % i forhold til Herning Kommunes trafiktælling i 2018, som vist i Tabel 5-4. Samtidig medfører scenarie C, at der skal biomassen skal transporteres længere end de øvrige scenarier. I Tabel 5-5 fremgår, at der skal kørselsafstanden øges med 175 km pr. dag, dieselforbruget øges med 65 liter pr. dag og der køretiden øges med ca. 2 timer pr dag. Den øgede køretid og dieselforbrug vurderes at have en ikke uvæsentlige betydning for driften af Studsgaard Biogasanlæg. I foroffentlighedsfasen er der indkommet et høringssvar vedrørende gener fra tung trafik på Bæktoftvej. Forbud mod tung trafik gennem Studsgaard by vurderes at være den primære årsag til trafikken på Bæktoftvej, da der ikke findes andre hensigtsmæssige transportveje til områderne vest for Studsgaard by. Studsgaard Biogasanlæg forventer, at merbelastningen på Bæktoftevej vil være ca. 3 lastbiler mere pr dag ved fuld udvidelse til tons på årsbasis.

34 31. december 2019 Side 34 af 82 Tabel 5-4: Trafikal merbelastning på omkringliggende veje i procent. Eksisterende trafik er indeholdt i Antal talte biler. *Scenarie C mertrafik % er fratrukket antal biler fra referencen. Årsdøgntrafik Antal talte biler A Mertrafik % B Scenarie Mertrafik % C Mertrafik %* Ørneborgvej % % 0-33 % Snejbjergvej % 18 1 % % Vardevej % 26 0 % 58 0 % Messemotorvejen øst for vardevej Messemotorvejen vest for Snejbjergvej Messemotorvejen mellem Vardevej og Snejbjergvej % 10 0 % 20 0 % % 12 0 % 30 0 % % 0 0 % 78 1 % 11 Beregnet gennemsnit af døgntrafik på årsbasis

35 31. december 2019 Side 35 af 82 Tabel 5-5: Forskel på kørselsafstand, køretid og dieselforbrug ved i vurderede scenarier. *Kryds ved Vardevej/Ørneborgvej. **Messemotorvej efter tilkørsel fra Vardevej. Tur/retur Scenarie A Scenarie B Scenarie C Antal ture, Ørneborgvej til Vardevej* biler/dag Antal ture, omkørsel til Vardevej* biler/dag Antal ture, Ørneborgvej til Messemotorvej** Antal ture, omkørsel til Messemotorvej** Distance km/dag Dieselforbrug l/dag Køretid min/dag Difference ift. scenarie A Scenarie A Scenarie B Scenarie C Distance km/dag Dieselforbrug l/dag Køretid min/dag 5.6 Kumulative effekter Trafikken fra Studsgaard Biogasanlæg medvirker kumulativt til den øvrige trafik på de omkringliggende veje. På Vardevej, Snejbjergvej og Messemotorvejen er der øget trafikbelastning fra pendlere til og fra Herning i morgentimer og eftermiddagstimer på hverdage. Der er også tale om et område med meget landbrug, hvorfor landbrugsmaskiner også vil være repræsenteret på de omkringliggende veje. I praksis vil mertrafikken fra Studsgaard Biogasanlæg udgøre en meget lille andel af den samlede øvrige trafik på de større veje som angivet i Tabel Afværgeforanstaltninger Der er mulighed for at reducere belastningen på Ørneborgvej og krydset ved Vardevej ved udførelse af afværgende foranstaltninger. Etablering af midlertidige passagelommer på Ørneborgvej, hvor modkørende lastbiler kan passere uden risiko for at køre i vejrabatten. Etablering af højre- og venstresvingsbane på Vardevej mod Ørneborgvej. Udvidelse af Ørneborgvejs vejbredde, således to lastbiler kan passere inden for fuldt optrukne linjer. Etablering af jernbanebomme ved jernbanen.

36 31. december 2019 Side 36 af Miljøpåvirkninger I dette afsnit beskrives og vurderes de miljøpåvirkninger, der kan forventes fra projektets i anlægsog driftsfase. Endvidere vurderes de kumulative effekter, som disse påvirkninger kan give anledning til. Der redegøres for forureningsbegrænsende tiltag, som indgår i biogasanlæggets opbygning og funktion samt for eventuelle yderligere afværgende foranstaltninger, som kan medvirke til at undgå eller mindske forurening. 6.1 Luftemissioner Formålet med nærværende afsnit er at identificere, beskrive og kvantificere biogasanlæggets lugtog luftemissioner og deres påvirkning af miljøet igennem projektets forskellige faser. Der sættes fokus på udspredelsen af lugt og hvilke afværgeforanstaltninger, der kan benyttes til at begrænse lugtgener og andre emissioner. I foroffentlighedsfasen er der indkommet 1 høringssvar vedr. lugt fra biogasanlægget. Ligeledes behandles emissioner af kvælstofoxider (NO x), kulilte (CO), svovldioxid (SO 2) samt støv fra forbrænding af naturgas og træpiller i anlæggets procesvarmeanlæg, og emissioner af ammoniak (NH 3) ifm. kvælstofdeposition. Udover anlæggets egne emissioner, beskrives og vurderes kumulative forhold for luftforureningen. Beregningsforudsætninger, modelinput mv. fremgår af bilag Metode For luftemissioner beskrives anlæggets påvirkninger og de kilder, hvorfra en væsentlig del af påvirkningen vurderes at stamme. Der vil blive foretaget kalkulationer for at kvantificere påvirkning og muliggøre sammenligning med de gældende krav for emissioner 12 og b-værdier 13. Luftemissioner er generelt vurderet med baggrund i Miljøstyrelsens Lugtvejledning 14 og Luftvejledning 15. Kildestyrker fra nye anlægsdele (som anvendes i OML-beregningen) er estimeret på baggrund af målinger fra andre biogasanlæg samt målinger på den eksisterende del af anlægget. Kildestyrker og røggasvolumener fra biogasanlæggets forbrændingsanlæg er estimeret med baggrund i luftvejledningen og for de respektive forbrændingsanlægs gældende emissionsgrænseværdier. Det ansøgte projekt giver ikke anledning til ændringer på anlæggets forbrændingsanlæg. Beregninger for anlæggets forbrændingsanlæg ift. overholdelse af b-værdier er senest udført i foråret Spredningen af lugtemissioner, samt immissionsværdier er beregnet ved hjælp af en atmosfærisk spredningsmodel i programmet OML-Multi 6.2, som er udviklet og vedligeholdes af Institut for Miljøvidenskab hos Aarhus Universitet. Alle immissionsværdier er beregnet som 99-fraktiler med 10-års meteorologisk klimadata. Nyere versioner af OML-Multi (version 6.2 og frem), anvender (og tager højde for) terrændata fra Kortforsyningen 16 samt bygningskorrektioner. Alle OML-beregninger er derfor udført med terrændata for det lokale beregningsområde. Der findes flere oplysninger om softwaren, OML (Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller) og andre luftforureningsmodeller på Aarhus Universitets 12 Luftvejledningen (vejledning nr. 2, 2001), Miljøstyrelsen. 13 Vejledning om B-værdier (August 2016), Miljøstyrelsen. 14 Lugtvejledningen (vejledning nr.4, 1985), Miljøstyrelsen. 15 Luftvejledningen (vejledning nr.2, 2001), Miljøstyrelsen. 16 Kortforsyningen er Styrelsen for Dataforsyning og Effektiviserings distribution af kort og geodata på internettet

37 31. december 2019 Side 37 af 82 hjemmeside 17. Illustrationer af modeldata er udarbejdet med GIS-software (QGIS) og baggrundskort fra Kortforsyningen. Biogasanlæggets lugtpåvirkning på omgivelserne beregnes i såkaldte lugtenheder (LE) pr. kubikmeter luft. Definitionen på en lugtenhed er den koncentration af et stof, der gør, at halvdelen af personenerne i et lugtpanel vil kunne lugte stoffet, mens den anden halvdel ikke kan. Ud fra denne koncentration fastsættes skalaen således, at den dobbelte koncentration angives som 2 LE/m 3 osv. Biogasanlægget må ikke give anledning til væsentlige lugtgener uden for virksomhedens areal. Lugtgenekriterierne sættes til følgende, jf. Miljøstyrelsens lugtvejledning (fra 1985). Område Lugtgenekriterium LE/m³ Åbent land og industriområder/erhvervsområder 10 Boligområder 5 Tabel 6.1 Lugtgenekriterium Identifikation og beskrivelse af emissioner Emissionskilder i anlægs- og opstartsfase Anlægsfase Luftemissioner fra anlægsfasen vil være begrænset til udstødningsgas fra gravemaskiner og lastbiler m.v., og vurderes med anlæggets placering i et åbent landområde ikke at udgøre en væsentlig påvirkning. Såfremt støvgener skulle blive et problem i anlægsfasen, vil der blive vandet på byggepladsen for at mindske dette. Opstart Ved opstart af de to nye reaktortanke og biologiske filtre vil der forekomme øget lugt i forhold til normal drift. Reaktortankene fyldes en ad gangen med varmt podemateriale fra en eksisterende reaktor. Podematerialet pumpes direkte ind i reaktortanken. Indpumpningskapaciteten er ikke fastlagt, men i gennemsnit kan påregnes ca. 100 m³/h. Fortrængningsluften fra tanken lukkes ud til atmosfæren over reaktortoppen. Tilførslen af podemateriale fortsætter til tanken er ca. 50 % fuld, hvilket tager ca. 5 dage. Podematerialet er afgasset biomasse med et begrænset restgaspotentiale, der antages at blive frigivet langsomt under opstarten, hvorfor det ikke vil give en væsentlig forøgelse af flowet til atmosfæren. Efter påfyldning af podemateriale påbegyndes indfødning af frisk biomasse og gasproduktionen starter. Den producerede biogas vil bestå af metan og CO 2, der vil drive luften ud af reaktoren. I løbet af ca. 10 dage vil den resterende luft være udskiftet, og gassen forventes at nå et brændbart blandingsforhold. Så snart gassen kan brænde, vil den blive tilført anlæggets fakkel og afbrændt her. Efter yderligere 5-10 dage forventes det, at gassen når et metanindhold, der muliggør den tiltænkte anvendelse, hvorefter anlæggets drift i lugtmæssig henseende vil være næsten normal. 17 Aarhus Universitets hjemmeside om OML. Link: set den

38 31. december 2019 Side 38 af 82 Den afgassede biomasse fra den første reaktor bruges efterfølgende som podemateriale til opstart af den næste reaktor efter samme opstartsprocedure. Indkøringen vil også omfatte biofilteret i anlæggets lugtbehandling. Biofilteret kræver en opstartsfase for at opnå optimal renseeffekt. Dette skyldes, at biofilteret er baseret på biologisk omsætning ved hjælp af mikroorganismer. Ved idriftsætning af et biofilter podes dette med aktiv slamkultur fra spildevand, eller andet biogasanlæg, hvilket gør, at der etableres en biofilm af bakterier. Filtervæsken tilsættes løbende opløste næringsstoffer til bakterierne i biofilmen. Opstarten er en biologisk proces, der normalt tager nogle dage, indtil filteret begynder at rense effektivt. Normalt forventes god effekt indenfor 1-2 uger, men biologien kan slå fejl, og skal så genstartes. Der kan også opstå mindre uregelmæssigheder i forbindelse med indkøringen blandt andet i forbindelse med at sikre undertryk mv. fra transportsystemer og lagertanke. Det vurderes at kunne give sig udslag i ekstern lugt til omgivelserne. Emissioner i driftsfase I daglig drift vil biogasanlæggets udledning af emissioner til atmosfæren ske via anlæggets afkast. Emissionskilderne er primært fortrængningsluft fra stationære tanke og modtagehallen, hvor lastbiler i forbindelse med af- og pålæsning af biomasse. I modtagehallen opsamles diffuse emissioner i ventilationssystemet og behandles i biofiltre, før det sendes til atmosfæren via afkast. Der opretholdes et mindre undertryk i hallen, der sikrer en indadgående luftstrøm ved åbning af port. Den rå biogas renses for at fjerne indholdet af svovl, inden gassen i en rørledning transporteres væk fra biogasanlægget. Den udskilte (og nu vandopløste) svovl ledes til lagertank med afgasset biomasse, og anvendes hermed til gødskning, når biomassen udbringes på landbrugsjord. Hovedluftstrømmene som filtreres i anlæggets luftbehandlingssystem er illustreret på figur 6-1. Modtagetank Afkast Blandetank 5 Gylletank Forfilter Hovedfilter Blegejordstank 3 Modtage-/aflæssehal Industritanke

39 31. december 2019 Side 39 af 82 Figur 6-1: Flowdiagram luftbehandlingssystem Der vil kunne forekomme diffuse udledninger ved eksempelvis vedligeholdelsesopgaver, hvor der kortvarigt er åbnet for tanke med biomasse og der vil desuden kunne forekomme en mindre diffus udledning af lugtstoffer fra akseltætninger o. lign. Ved nedbrud af luftbehandlingssystemet lukkes tanke for tilførsel af biomasse, således at det kun er ubetydelige luftmængder, der trænger igennem tætninger. Luftmængderne vil derfor være i en størrelsesorden, der ikke medfører væsentlige lugtgener og mængderne vurderes derfor negligerbare. Der opretholdes et svagt undertryk på alle haller, bygninger og tanke, således der f.eks. ved åbning af en hal er en indgående luftstrøm og lugtgener i omgivelserne herved mindskes. I forbindelse med udførelse af lugtberegningerne er det forudsat, at der ikke forekommer en betydende lugtemission fra fyringsanlæggene. Dette skyldes, at forbrændingstemperaturen i kedler er høj, hvorfor volatile stoffer, der forårsager lugtemission (eks. svovlforbindelser) i vid udstrækning oxideres i forbrændingsprocessen og dermed ikke forårsager lugtemission. Lugt- og luftemission i unormale driftssituationer I forbindelse med rensning af tanke og tankeftersyn, skal tankene åbnes, renses og tømmes. Arbejdet vil kunne udføres på 3-5 dage pr. tank, og kan give anledning til kortvarige overskridelser af lugtemissionsgrænser. Tidspunkterne for dette vil kunne planlægges af driften og kunne varsles. I en anden unormal driftssituation kan der forekomme mindre lugtgener som følge af overtryk på tanke med biogas, hvormed der ventileres til det fri via tankenes sikkerhedsventiler. Udslip af urenset biogas kan lugtes, men disse udslip vil være ganske kortvarige, idet anlæggets gasfakler vil starte op og afbrænde overskudsgassen. En gasfakkel er et nødanlæg 18 som kun anvendes i unormale driftssituationer. Afbrændingen af biogas i gasfakkel medfører erfaringsmæssigt ikke lugtgener. Anlæggets procesvarme produceres ved afbrænding af naturgas eller træpiller i egen kedelanlæg. Forbrændingen af dette medfører en emission af NO x er og CO, som udledes igennem kedlens egen skorsten. Diffuse emissioner Da udledningen fra diffuse kilder normalt opsamles af ventilationsanlægget eller kun optræder kortvarigt under driftsforstyrrelser, vil anlægget behandles med to typer punktemissionskilder i OMLmodellen: ventilations- og kedelafkast. Udledningen fra de to afkast er beregningsmæssigt delt op i to typer: Lugt og øvrige emissioner (kemiske forbindelser som eksempelvis NO x, SO 2 og CO). I forbindelse med vedligehold på selve lugtfilterenheden kan denne have nedsat effektivitet. Filtermaterialet udskiftes helt eller delvist med 2 til 5 års mellemrum, hvor filteret lukkes ned og startes op igen. Derfor vil vedligehold af filterenheder kunne medføre reduceret lugtrensning ca. hvert 2. år af 1-2 ugers varighed. Lugtgener på anlægget vil også kunne forekomme ved rensning af tanke, eller ved brud på rør eller lignende. Rensning af anlæggets reaktortanke påregnes efter 10 års drift i forbindelse med tankinspektion. Herudover må rensning af modtagetanke påregnes 1-2 års mellemrum og lagertanke 3-5 års mellemrum. Ved tankrens kan der forekomme mindre lugtgener med en varighed på 3-5 dage pr. tank. Arbejdet vil blive samlet i to perioder i vinterhalvåret på 3-5 dages varighed. 18 Definitionen af nødanlæg iht. MCP-bekendtgørelsen: Mellemstore fyringsanlæg, der holdes i beredskab og kun sættes i drift, hvis det normalt benyttede anlæg havarerer, eller ved udfald af transmissionsnettet.

40 31. december 2019 Side 40 af 82 I situationer hvor der er unormal drift vil der lejlighedsvis kunne forekomme overtryk på tanke med biogas, der ventileres til det fri via tankenes overtryksventiler. Udslip af urenset biogas kan forårsage lugtgener, men disse udslip vil være ganske kortvarige. Normalt vil anlæggets fakkel starte op, og afbrænde overskudsgassen og dermed eliminere lugten. Tab af fast biomasse fra transport vil kunne ske, men det indskærpes overfor transportørerne, at biomasse skal håndteres på en måde, der sikrer at risikoen for tab minimeres. Alle tankbiler rengøres før de forlader biogasanlægget, så de fremstår rene og ikke giver anledning til lugtgener under kørslen fra anlægget. Tankbilerne rengøres altid indendørs, hvormed eventuelle lugtgener i forbindelse med rengøring reduceres Fyringsanlæg Emissionsgrænseværdier for anlæggets udledning er fastsat i Luftvejledningen 19 og Bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg 20. Studsgaard Biogasanlæg har tre fyringsanlæg: Naturgasfyret kedel, 2,5 MW Træpillekedel, 950 kw Oliekedel, 830 kw Oliekedelen anvendes kun i driftssituationer, hvor træpillekedlen ikke er i drift. Dvs. der ikke forekommer situationer, hvor alle tre fyringsanlæg er i drift samtidig. På den baggrund er der beregnet to scenarier med hhv. naturgaskedel + træpillekedel (scenarie 1) samt naturgaskedel + oliekedel (scenarie 2). Der foretages ikke ændringer på fyringsanlæggene i forbindelse med nærværende projekt. Grænseværdier/bidragsværdier (b-værdier) til immissioner er angivet for specifikke stoffer i Vejledning om B-værdier 21. Grænseværdier for både emission og immission for relevante stoffer er angivet Tabel 6.2. Stofnavn Formel Emissionsgrænseværdi mg/nm³ Immissionsgrænseværdi mg/nm³ Kvælstofoxider NO x 100 0,125 Carbonmonoxid 22 CO 125 1,0 Svoldioxid SO ,25 Støv (inert, < 10 µm) ,08 Tabel 6.2: Emission- og immissionsgrænseværdier (sidstnævnte = b-værdier). De spredningsmeteorologiske beregninger (OML) er udført med ovennævnte emissionsgrænseværdier, der er den maksimalt tilladelte udledning. Dermed sikres det, at skorstenshøjden beregnes på baggrund af en worstcase betragtning, da den reelle udledning forventes at være lavere. Beregningsresultatet angives som maksimale månedlige 99 %-fraktiler. 19 Vejledning nr.2 Luftvejledning, Miljøstyrelsen 20 BEK nr 751 af 28/05/2018, Miljø- og Fødevareministeriet 21 Vejledning nr.20 Vejledning om B-værdier, August Miljøstyrelsen 22 Ved afbrænding af naturgas og referenceilt på 3%

41 31. december 2019 Side 41 af 82 Spredningsberegningen af NO x indgår endvidere også i depositionsberegningen for kvælstof (sammen med ammoniak). Inputværdier til beregningen fremgår af bilag Resultater Fyringsanlæg (b-værdier) Nedenfor i tabel 6.3 og tabel 6.4 ses en oversigt over beregningsresultaterne for både scenarie 1 og 2, hvor de sammenholdes med de respektive b-værdier: Stofnavn Formel Immissionsgrænseværdi [mg/nm³] Beregnet immission* [mg/nm 3 ] Kvælstofoxider NO x 0,125 0,018 Carbonmonoxid CO 1,0 0,041 Svoldioxid SO 2 0,25 0,017 Støv (inert, < 10 µm) - 0,08 0,013 Tabel Emission, immission samt b-værdi for scenarie 1, dvs. drift af træpillekedel og gaskedel samtidigt. *Maksimal månedlig 99 %-fraktil. Stofnavn Formel Immissionsgrænseværdi [mg/nm³] Beregnet immission* [mg/nm 3 ] Kvælstofoxider NO x 0,125 0,108 Carbonmonoxid CO 1,0 0,525 Svoldioxid SO 2 0,25 0,017 Støv (inert, < 10 µm) - 0,08 - Tabel Emission, immission samt b-værdi for scenarie 2, dvs. drift af oliekedel og gaskedel samtidigt. *Maksimal månedlig 99 %-fraktil. Da træpillekedlen ikke er i anvendelse i dette scenarie er der ikke regnet på støv. Som det fremgår af tabellerne, overholdes b-værdierne for alle stoffer med de nuværende skorstenshøjder. Spredningsberegningen af NO X indgår samtidigt i depositionsberegningen for kvælstof. Der er ikke udført beregning for overholdelse af B-værdi for H 2S (svovlbrinte), da luft fra anlægget renses i lugtfilter, hvorved H 2S opfanges og opløses i filterets væskefasen samt omsættes af mikroorganismer. Ammoniak, der kan medvirke til forsuring, vil også ledes til filteret, men rensegraden er typisk %, hvorfor kun en lille mængde vil passere filteret. Samtidigt er der krav til, hvor meget kvælstof de omkringliggende arealer må blive belastet med. Der er lavet en samlet vurdering af kvælstofdeposition i afsnit 6.4. Lugt I Figur 6-2 ses et kort over den beregnede lugtudbredelse fra anlægget (maksimale månedlige 99 %- fraktiler). Som det fremgår, er den maksimalt beregnede lugtpåvirkning ved de nærmeste naboer i

42 31. december 2019 Side 42 af 82 størrelsesordnen 3-4 LE/m 3, hvorfor lugtvejledningens kravværdi på 10 LE/m 3 (som gælder, når der er tale om områder i åbent land) overholdes med god margin. Figur 6-2. Lugtudbredelseskort for Studsgård Biogasanlæg. Skel mellem matrikler er markeret med lilla. Lugtudbredelsen, der ses på kortet i figur 6-2 viser lugtudbredelsen for den totale emission fra anlægget. Dvs. der er ikke kun tale om merbidraget fra anlægsudvidelsen, som skal lægges til et eksisterende lugtbidrag. Dette betyder altså, at en del af det viste lugtbidrag allerede forekommer under de nuværende forhold.

43 31. december 2019 Side 43 af Kumulative effekter Eftersom Studsgaard Biogasanlæg er omgivet af dyrkede marker, kan der i de perioder, hvor der transporteres og udbringes gylle forekomme en kumulativ effekt for lugt. Pga. variation i vindretning og andre skiftende faktorer er lugtpåvirkningen herfra og dermed det samlede bidrag svært at kvantificere. Idet lugtudbredelseskortet i figur 6-2 viser den maksimale månedlige 99 %-fraktiler, vil den kumulative effekt under en gennemsnitlig driftssituation betyde et noget mindre bidrag fra biogasanlægget, hvorved gylleudspredningen vil udgøre hovedparten af lugtbelastningen. 6.2 Støj Udvidelse af Studsgaard Biogasanlæg kan give anledning til støj i anlægs- og driftsfase. Der er udarbejdet et støjnotat for biogasanlæggets driftsfase, hvor anlæggets støjudbredelse vurderes efter udvidelsen. I dette afsnit redegøres der for resultaterne af støjberegningen, der fremgår af støjnotatet i bilag 6. Desuden redegøres der for støj i anlægsfase og driftsfase Metode Biogasanlæggets støjpåvirkning i driftsfase vurderes på baggrund af støjberegninger. Støjberegningen udføres for at sikre, at anlægget i fuld driftssituation ikke overskrider Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj. Grænseværdierne for arealet er 55/45/40 db(a) i perioderne hhv. dag/aften/nat. I støjmæssig sammenhæng er dagperioden i hverdage fra kl. 7-18, aftenperiode fra kl og natteperiode fra kl På lørdage er dagperioden fra kl. 7-14, aftenperiode fra kl og natperiode fra kl På søndage betragtes hele perioden fra kl som aftenperiode og natperiode fra kl Der foreligger ikke aktuelle støjmålinger på det eksisterende anlæg, hvorfor der i støjberegningen er anvendt kildestyrker på det aktuelle anlæg ud fra tidligere målinger udført på et tilsvarende biogasanlæg (Fangel Biogas). Der benyttes for nye kilder på det nye anlæg de samme kildestyrker som målt ved Fangel Biogas, selvom de nye kilder forventes at støje mindre. Projektets anlægsfase består af almindeligt anlægsarbejde, som udføres i dagtimer. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra anlægsarbejde kan overholdes. Der udføres ikke støjberegning for biogasanlæggets anlægsfase. Forudsætninger for støjberegning for driftsfase Firmaet Arbejdsmiljøeksperten har udarbejdet en støjberegning for hele anlægget inkl. udvidelse i fuld driftssituation. Støjberegningen er dokumenteret i støjnotat som findes i bilag 6. Støjberegningen udføres ved en digital model, der muliggør, at bestemme støjbelastningen ved udvalgte punkter, boliger eller lignende. Støjbelastningen bestemmes ud fra støjkildernes afstand, afskærmning og refleksioner. I støjberegningen indgår både stationære og mobile støjkilder. De stationære støjkilder udgøres bl.a. af rørværker i tanke, blæsere m.v. De stationære kilder forudsættes i støjberegningen at være i drift alle timer af døgnet. De mobile støjkilder udgøres primært af lastbiler til transport af biomasse. Antal af lastbiler/mobile støjkilder der forventes på dagsbasis, er beskrevet afsnit 5. I støjberegningen skal mobile kilder indgå med stor nøjagtighed på antal lastbiler pr. time eller pr. halve time. I praksis på biogasanlægget varierer antallet af lastbiler pr. time. Derfor forudsættes i støjberegningen flere lastbiler pr. time eller pr. halve time end der sammenlagt forventes på

44 31. december 2019 Side 44 af 82 dagsbasis. Det er valgt for at sikre, at grænseværdier for støj ikke overskrides, uagtet at der forekommer variation i antallet af lastbiler fra time til time. I støjberegningen er der forudsat 20 leverancer pr. time som fordeles på anlæggets to adgangsveje Støj og i anlægsfase I anlægsfasen forekommer almindelige bygge- og anlægsaktiviteter. Tilkørsel med byggematerialer vil ske via Snejbjergvej og anlægsaktiviteter vil ske inden for normal arbejdstid. Det vurderes, at der i anlægsfasen ikke vil være problemer forbundet med at overholde støjgrænser, svarende til normale anlægsarbejder: 70 db(a) mandag-fredag kl og 40 db(a) uden for dette tidsrum. Særligt støjende aktiviteter begrænses til dagperioden, som er mindst støjfølsom. Arbejdstilsynets støjgrænse er til sammenligning 85 db(a) Støj og i normal driftsfase I normal driftsfase er anlæggets primære støjkilder trafik, pumper og blæsere. I driftsfasen udgøres biogasanlæggets støjbidrag af omrørere på tanke, ventilation og blæsere til opretholdelse af tryk på gaslagertanke. Endvidere vil tankbiler under til- og frakørsel bidrage med støj. Støjende komponenter som fyringsanlæg er være placeret indendørs. Lavfrekvent støj er yderst vanskelig at beregne, før udvidelsen er etableret. Væsentligste kilder på anlægget, der muligvis kan bidrage til lavfrekvent støj, er langsomtgående røreværker samt ventilations- og skorstensåbninger. I normal driftsfase er der ikke problemer med lavfrekvent støj. I støjnotat i bilag 6 er støjpåvirkning fra det samlede anlæg inkl. udvidelsen beregnet. I bilag 6 fremgår de nærmeste ejendommen til biogasanlægget. Støjbelastningen ved alle ejendomme er inden for det tilladte i alle perioder ift. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj. Der er i støjberegningen anvendt forudsætninger, der er markant større end den forventede driftssituation. I Studsgaard Biogasanlægs miljøgodkendelse vil der være vilkår om, at Studsgaard Biogasanlæg overholder Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj Støj i unormal driftsfase I foroffentlighedsfasen er der indkommet høringssvar fra de nærmeste naboer vedr. støjgener. Støjgenerne forekommer ifm. afbrænding af biogas i anlæggets nødfakkel. Studsgaard Biogasanlæg har været nødsaget til at afbrænde biogas i nødfaklen, fordi aftageren af biogassen har haft uforudsete udfordringer med deres forbrændingsanlæg. Udfordringerne ved biogasaftager er blevet løst i løbet af januar måned 2020, hvorefter nødfaklen kun anvendes sjældent. Studsgaard Biogasanlæg har på baggrund af høringssvarene orienteret naboerne om udfordringerne og årsagen til den unormale driftssituation. I januar 2020 har en ekstern tekniker gennemgået faklerne og bl.a. udskiftet dyserne på faklen. Endvidere vil Studsgaard Biogasanlæg undersøge mulighederne for at indkøbe en mere støjsvag fakkel, såfremt der opstår nye og vedvarende udfordringer der medfører, at faklerne vil være i drift i længere perioder. I normal driftsfase kan aftageren modtage mere biogas end Studsgaard Biogasanlæg kan producere, hvormed anlæggets fakkel ikke anvendes.

45 31. december 2019 Side 45 af Vurdering af støj I dette afsnit opsummeres støjafsnittet, og der vurderes på Studsgaard Biogasanlægs påvirkning af støj i anlægsfase og driftsfase. Anlægsfase Støj under anlægsfasen vurderes ikke at medføre væsentlige påvirkninger på det omkringliggende miljø, da disse vil overholde støjgrænser, svarende til normale anlægsarbejder. Driftsfase Biogasanlæggets støjpåvirkning i driftsfasen vil overholde grænseværdier for støj i alle perioder med god margin. I støjnotatet, bilag 6, er der udført beregninger på en driftssituation med flere lastbiler end forventet på dagsbasis. Desuden vil Studsgaard Biogasanlæg køre med lastbiler i hverdage, mandag til fredag, som beskrevet i afsnit 5. På baggrund af ovenstående vurderes, at biogasanlæggets udvidelse ikke vil medføre væsentlig støjpåvirkning Kumulative effekter Anlægget er placeret i det åbne land. Der vil kunne forekomme kumulative effekt fra omkringliggende landbrugsejendommen. Der forventes dog ikke at være væsentlige kumulative effekter ift. støjpåvirkning Afværgeforanstaltninger Der vil ikke blive etableret afværgende foranstaltninger for støjpåvirkning. Udvidelse af anlægget vil overholde de vejledende støjgrænseværdier fra Miljøstyrelsen. På biogasanlægget findes flere elementer, som virker støjafværgende, f.eks. anlæggets bygninger, tanke og læhegn. 6.3 Overfladevand Overfladevand defineres som regnvand fra tageoverflader og befæstede arealer. I dette afsnit redegøres for, hvordan overfladevand håndteres på anlægsområdet samt hvilken merbelastning der forventes på Rind Å. I Studsgaard Biogasanlægs miljøgodkendelse er der integreret en udledningstilladelse til Rind Å. Miljøgodkendelsen revurderes sideløbende med tilblivelsen af ny lokalplan og miljøkonsekvensrapport Metode Overfladevand vurderes på baggrund af den estimerede mængde overfladevand, der vil forekomme som følge af øgede befæstede arealer, og hvorledes dette håndteres. Mængden af overfladevand estimeres ud fra Spildevandskomiteen opdaterede regneark baseret på Skrift 30, der er opdateret i Håndtering af overfladevand i dag På Studsgaard Biogasanlæg nedsives en del af overfladevandet ved naturlig infiltration, mens den resterende del afledes til anlæggets forsinkelsesbassin, der er placeret som vist på Figur 6-3. Forsinkelsesbassinets formål er at forsinke og rense overfladevand fra anlæggets befæstede arealer inden det afledes til via rørledning til Rind Å. Forsinkelsesbassinet har en dimension på 300 m 3.

46 31. december 2019 Side 46 af 82 Rind Å er målsat til god økologisk tilstand i Vandområdeplan for Ringkøbing Fjord. Målsætningen for Rind Å er dog pt. ikke opfyldt, dog er der god tilstand for smådyr og vandplanter. I Figur 6-3 ses en principskitse over, hvordan overfladevand håndteres på området. Overfladevand fra det nordlige område ledes til forsinkelsesbassin, og i det syd og vestlige område infiltreres overfladevandet naturligt. Figur 6-3: Principskitse af områdets håndtering af overfladevand. Der er drænledninger i området, der afleder til forsinkelsesbassin. Figur 6-3 viser, at den nordlige del af biogasanlæggets matrikel ledes til forsinkelsesbassin, hvorfra det udledes til Rind Å. Den sydlige del af anlæggets matrikel nedsiver ved naturlig infiltration. I praksis vil der ikke være en så skarp opdeling som skitseret. På ubefæstede arealer i den nordlige del af anlægget er der tidligere etableret en drænledning, der afleder overfladevand til forsinkelsesbassinet.

47 31. december 2019 Side 47 af Håndtering af overfladevand i anlægsfase Anlægsfasen vil i ikke væsentligt omfang give anledning til øgning af overfladevand. I anlægsfasen anvendes eksisterende fordeling af områder, hvor overfladevand ledes til henholdsvis forsinkelsesbassin eller nedsivning ved naturlig infiltration Håndtering af overfladevand i driftsfase Afledning til forsinkelsesbassin med udledning til Rind Å Overfladevand fra det eksisterende biogasanlæg afledes til forsinkelsesbassin som vist på Figur 6-3. Det samlede areal af bygværker, befæstede arealer og arealer, hvorfra der sker afdræning fra er ca m 2. Beregningen er overestimeret, da der inden for området findes ubefæstede områder, hvorfra der ske nedsivning ved overfladisk infiltration. Overfladevand fra det eksisterende anlæg ledes via det eksisterende opsamlingsbassin på ca. 58 m 3 til forsinkelsesbassinet på ca. 300 m 3 med udløb til Rind Å. Med en regnintensitet på 145 l/s/ha udgør mængden af overfladevand til Rind Å ca. 200 l/s. Efter forsinkelsesbassinet er der etableret to brønde. I brønd 1 er der placeret en pumpe med en ydelse på 70 l/s. Pumpen suger vand fra forsinkelsesbassinet ind i brønden. Vandet løber via overløb øverst i brønden over i brønd 2. Herfra udledes vandet til Rind Å via en ø 200 mm rør. Det er således ikke pumpens kapacitet, der afgør den udledte vandmængde pr. sekund til Rind Å, men den vandmængde, der kan afledes via afløb ø 200 mm fra brønd 2. Hvis vandstanden i brønd 1 stiger til op over overløbet, aktiveres en niveau-aftaster, der stopper pumpen, og vandstanden i brønd 1 falder til forsinkelsesbassinets vandstandsniveau. Hvis pumpen ikke starter på signal fra en aftaster nederst i brønd 1, og vandstanden som følge heraf fortsætter med at stige, er der installeret en alarm lidt højere i brønden. Alarmen tilgår biogasanlæggets SRO-anlægget. Afløbsrøret på ø 200 mm afleder til et drænrør på ø 400 mm, der er placeret på tilstødende markareal. Røret afleder til grøft med afløb til Rind Å. Afløb til Rind Å kan afspærres ved uheld, hvormed en eventuel lækage vil forblive på anlægget. I Tabel 6.5 fremgår relevante stoffer i regnvand for Studsgaard Biogasanlæg. I tabellen er der præsenteret grænseværdier fra den hidtidige miljøgodkendelse fra 2015 samt gennemsnit af målinger foretaget på anlægget ultimo 2015 og 2016 (7 målinger for suspenderet stof (SS) og 4 målinger for de øvrige parametre). Som det fremgår, overholdes alle grænseværdier. Parameter Grænseværdi jf. miljøgodkendelse 2015 [mg/l] Suspenderet stof (SS) 15 9,1 Middelværdi af målinger ( ) [mg/l] COD 75 21,0 BI5 15 0,7 Total-N 8 2,6 Total-P 1,5 1,1

48 31. december 2019 Side 48 af 82 Min. olie og fedt 5 0,3 Olie/fedt 5 0,5 Tabel 6.5. Grænseværdier og gennemsnitlige koncentrationsmålinger fra Studsgaard Biogasanlæg af relevante parametre for afstrømmende regnvand. På vejarealet køres med lastbiler, hvorfor der kan være risiko for olie og fedt i overfladevandet herfra. Vejarealet anvendes som gennemkørsel med lastbiler, dvs. der hverken forekommer af- eller pålæsning af biomasse eller foretages af reparationer på vejarealet, hvilket reducerer sandsynligheden for forekomst af en betydende mængde olie/fedt i regnvand fra arealet. Som vist i Tabel 6.5 overholdes grænseværdier med stor margin, hvilket bekræfter ovenstående. Hvad angår kvælstof og fosfor (hhv. N og P), så viser målingerne, at disse parametre overholdes med pæn margin. Desuden vurderes disse parametre ikke at have nævneværdig betydning for iltkoncentrationen i Rind Å. Kun ammonium (som udgør en fraktion af Total-N) vil kunne bruge ilt under oxidationsprocesser, men jf. den tilgængelige litteratur, udgør ammoniumfraktionen kun en beskeden andel af den samlede mængde total-n 23. Fosforindholdet påvirker ikke iltforhold eller fauna i Rind Å, men kan medvirke til eutrofering (dvs. algevækst) i slutrecipienten (altså det marineområde som vandet i Rind Å ender i). Ved vedtagelse af projektet for udvidelse af biogasanlægget er det alene gruppen med fire industritanke samt udskiftning af gasklokken, som placeres i området, hvor overfladevand ledes til anlæggets forsinkelsesbassin og heraf til Rind Å. De fire industritanke placeres i en eksisterende hal, hvorved disse ikke øger befæstelsesgraden. Den eksisterende gasklokke udskiftes med en ny gasklokke, som forventes at blive lidt større end den nuværende. Udskiftningen til en større gasklokke vil medføre en mindre forøgelse i befæstelsesgraden for området. Overfladevandet fra området ledes jf. Figur 6-3 til nedsivningsbassinet. Overfladevand til nedsivning ved infiltration Størstedelen af projektet etableres i det område, hvor overfladevand nedsives ved infiltration. Ved fuld udbygning af projektet udgør nye anlægsdele og nyt vejareal et befæstet areal på ca m 2. Anlægsdelene samt vejarealet medfører på årsbasis ca m 3 overfladevand, der skal håndteres ved infiltration. Mængden af overfladevand er beregnet ud fra en årsmiddelnedbør på 860 mm og en hydrologisk reduktionsfaktor på 0,9. Overfladevandet nedsives ved naturlig infiltration, da der er store forekomster af ubefæstet areal, samt at regnvand i området i forvejen nedsives ved naturlig infiltration Vurdering af overfladevand Det er i planlægningsfasen vurderet mest hensigtsmæssigt at nedsive mest mulig af projektets overfladevand ved naturlig infiltration, hvormed merbelastningen på Rind Å bliver mindst mulig. Det befæstede areal for området, der afleder overfladevand til forsinkelsesbassinet og herefter til Rind Å vurderes ikke at give anledning til en væsentlig merbelastning af Rind Å, idet den nye dog større gasklokke placeres på samme areal, som den nuværende gasklokke. 23

49 31. december 2019 Side 49 af 82 Det øgede befæstede areal for området, hvor overfladevand nedsives ved infiltration vurderes ikke at give anledning til en væsentlig påvirkning. Der er jf. Tabel 6.5 foretaget målinger af regnvand i 2015/2016, hvilke overholder grænseværdier ift. anlæggets miljøgodkendelse Anlægsudvidelsen forventes at give anledning til ca. samme indholdsniveau i regnvandet. I Tabel 6.5 fremgår, at nuværende grænseværdi for udløb fra forsinkelsesbassinet for mineralsk olie er 5 mg/l og for olie/fedt er 5 mg/l. Det forventes ikke, at projektet vil øge overfladevandets indhold yderligere end 0,5 mg/l tilsvarende målte værdier i 2015 og Overfladevand som følge af projektet indeholder altså mindre olie og fedt, end der er givet i grænseværdien for udledning til Rind Å. Olie og fedt er apolære stoffer (høj log K ow-værdi), dvs. at de er ikke eller kun dårligt vandopløselige, hvorfor nedsivende regnvand har svært ved at opløse dem og transportere dem mod grundvandsmagasinerne (med mindre der er tale om større mængder). De apolære olier og fedtstoffer vil i stedet ofte udvise tendens til at binde sig til organisk stof, som findes i jordmatricen. Dette vil i nogen udstrækning gøre stofferne immobile. Såfremt bindingen finder sted i den aerobe del af jordmatricen (dvs. at der ilt tilstede) vil de fleste olie- og fedtstoffer ganske langsomt omsættes og nedbrydes af mikroorganismer. Overfladevand som nedsives vurderes pba. ovenstående ikke at give anledning til væsentlig miljøpåvirkning Kumulative effekter Der vurderes ikke at være kumulative effekter, der giver anledning til miljømæssig indvirkning på overfladevand. 6.4 Natur, flora og fauna Dette kapitel belyser, hvilke naturforhold, der findes i anlægsprojektets nærområde og hvilke konsekvenser udvidelsen af biogasanlægget eventuelt vil kunne have på disse og den biologiske mangfoldighed i øvrigt Metode Ved vurdering af anlæggets påvirkning på den omgivende natur, flora og fauna anvendes resultatet fra totaldepositionsberegningerne for kvælstof. Alle depositionsberegninger er baseret på meteorologiske spredningsberegninger i programmet OML-Multi 6.2. Databehandlingen af modeldata er foretaget i programmet QGIS. For ammoniakfordampningen tages der udgangspunkt i tons biomasse og ikke de ton, som fremgår af ansøgningen, hvilket skyldes, at det ønskes at beregne merdepositionen af kvælstof (som følge af anlægsudvidelsen) og ikke den totale deposition. Baggrunden herfor er, at grænseværdien, som beregningen sammenlignes med, omhandler merdepositionen for de berørte områder/naturtyper og ikke den totale deposition. Hvad angår NO x-emission fra fyringsanlæggene, er der her korrigeret for udvidelsen vha. et forholdstal på 0,43, som er bestemt ved at udvidelsen på ton i fremtiden udgør 43 % af den totale mængde biomasse ( ton). Det vil sige, at den maksimale emission er ganget med 0,43, som antages at være den del af driften (til procesvarme), der vedrører udvidelsen. De generelle beregningsforudsætninger og OML-multi resultater fremgår af bilag 5. Afskæringskriteriet for, hvornår en merdepostion af kvælstof betragtes som værende væsentlig i forhold til terrestriske habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, er sat til 1% af den laveste tålegrænse for en naturtype. Tålegrænserne er normalt angivet i hele kilogram N/ha/år, og

50 31. december 2019 Side 50 af 82 afskæringskriterieret vil for de mest kvælstoffølsomme naturtyper ligge på 0,05 kg N/ha/år. I de benyttede figurer, som viser hhv. den totale kvælstofdeposition og merdepositionen af kvælstof fremgår 0,05 kg N/ha/år afskæringskriteriet, som gælder for de mest kvælstoffølsomme naturtyper med en tålegrænse på 5 kg N/ha/år. Depositionen udenfor denne isolinje er under 1% af tålegrænsen for de mest kvælstoffølsomme naturtyper, og betragtes som et nul-bidrag. Merdepositionen falder yderligere med stigende afstand fra biogasanlægget. Der er ikke foretaget egentlige feltundersøgelser i området. I stedet er vurderingen primært foretaget på baggrund af data, der er tilgængelig via følgende kilder: Danmarks Miljøportal herunder Naturdatabasen 24 Miljø- og Fødevareministeriets Digitale Naturkort, Biodiversitetskort 25 Data fra Global Biodiversity Information Facility, GBIF 26 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV 27 Natura 2000-basisanalyse 28 og Natura 2000-plan for nr. 68, Skjern Å 29. Ved vurderingen af anlæggets påvirkning er der foretaget en afgrænsning på 1 km fra projektområdet. Indenfor denne afgrænsning vurderes anlæggets påvirkning på den omgivende natur, flora og fauna, herunder bilag IV-arter. Såfremt vurderingen viser, at der ikke vil ske påvirkninger, antages det, at der heller ikke sker påvirkninger af natur, flora og fauna længere væk end afgrænsningen. I forhold til evt. nærliggende Natura 2000-områder foretages en vurdering af kvælstofdepositionen til kortlagte habitat-naturtyper, som ligger længere væk end 1 km. Indledningsvist vurderes dog kun på de nærmeste kortlagte habitatnaturtyper. Viser denne vurdering, at der ikke sker væsentlige påvirkninger, antages det også her, at områder længere væk ikke vil blive påvirket Beskrivelse af de overordnede omgivelser Indenfor projektområdet findes der ikke 3-beskyttede naturtyper. Af 3-beskyttede naturtyper findes i nærområdet en række moser, vandhuller og ferske enge. Mod sydøst, i en afstand af ca. 11 km ligger Natura 2000-område nr. 68, Skjern Å. I de følgende afsnit er der et overvejende fokus omkring kvælstoffølsomhed, idet det må antages, at den største potentielle naturpåvirkning fra et kommende større biogasanlæg vil stamme fra den øgede kvælstofemission. Natura 2000-områder Natura 2000 er en samlet betegnelse for EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder. Det nærmeste Natura 2000-område nr. 68, Skjern Å, fremgår af figur 6-4, og ligger ca. 11 km sydøst for projektområdet. På grund af afstanden til Natura 2000-området belyses det ikke nærmere, da det vurderes, at udvidelsen ikke vil påvirke 11 km væk fra projektområdet

51 31. december 2019 Side 51 af 82 Figur 6-4 Nærmeste Natura 2000-område nr. 68 (Habitatområde nr. 61, grøn skravering) samt angivelse af projektområdet for Studsgaard Biogasanlæg (rød polygon). 3 beskyttede naturtyper og vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 har til formål at sikre tilstanden af beskyttede naturtyper, de såkaldte 3-områder. 3-beskyttede naturtyper dækker over følgende områder: Søer større end 100 m 2 Moser, ferske enge, strandenge, heder og overdrev, hvis de enkeltvis eller i mosaik med hinanden er større end 2500 m2. Moser under 2500 m2 er også beskyttede, hvis de ligger i tilknytning til beskyttede søer eller vandløb Vandløb, der er udpegede som 3-beskyttede Figur 6-5 viser de nærmeste 3-områder, jf. den vejledende 3-registrering på Danmarks Arealinformation. Figuren viser også udpegede vandløb, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3.

52 31. december 2019 Side 52 af 82 Figur 6-5 Udpegning af de nærmeste 3-beskyttede naturtyper og udpegede 3-beskyttede vandløb jf. den vejledende 3-registrering, hvor selve projektområdet er markeret med rød. Øvrige områder I dette afsnit er øvrige relevante naturområder i den umiddelbare nærhed til projektområdet beskrevet. Fredede områder Der er tre fredede områder indenfor tre kms afstand fra projektområdet, hvor det nærmeste af områderne er Mørupstenen 30, der ligger ca. 700 meter nordvest fra projektområdet (figur 6-6). De to andre fredede områder ligger i forbindelse med henholdsvis Studsgård Kirke 31 og Rind Kirke

53 31. december 2019 Side 53 af 82 Figur 6-6 Udpegning af de nærmeste fredede områder (skraveret med blå), hvor selve projektområdet er markeret med rød. Ammoniakfølsomme områder Et enkelt område er indenfor en afstand af ca. 850 meter fra projektområdet udpeget som værende potentielt ammoniakfølsom skov. I husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 33 er der opstillet en række kriterier for ammoniakfølsomme naturtyper, som kan være relevante at skele til. Bekendtgørelsen opererer med: Kategori 1-natur Ammoniakfølsomme Natura 2000-naturtyper Tillades en maksimal totaldeposition på mellem 0,2 til 0,7 kg N/ha/år Kategori 2-natur Ammoniakfølsomme naturtyper, uden for Natura 2000-områder, omfattet af 3-beskyttelse o Højmoser, lobeliesøer, heder > 10 ha, overdrev > 2,5 ha Tillades en maksimal totaldeposition på 1,0 kg N/ha/år 33 BEK nr. 718 af 08/07/2019, Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug

54 31. december 2019 Side 54 af 82 Kategori 3-natur Ammoniakfølsomme naturtyper, ikke omfattet af kategori 1 og 2 o Heder, moser og overdrev omfattet af 3-beskyttelse o Ammoniakfølsomme skove > 0,5 ha og mere end 20 meter brede med lang kontinuitet Tillades en merdeposition på min. 1,0 kg N/ha/år Figur 6-7 Udpegning af nærliggende arealer, der er registreret som potentiel ammoniakfølsom skov (markeret med lysegrøn), hvor selve projektområdet er markeret med rød. Der kan således vise sig at forekomme deciderede ammoniakfølsomme skove i nærområdet. Danmarks Miljøportal udstiller kortet: Potentiel ammoniakfølsom skov, som fremgår af figur 6-7. Hvorvidt de indtegnede skovområder reelt er ammoniakfølsomme, kræver en nærmere gennemgang af luftfotos og historiske kort samt en besigtigelse for at verificere, om der er arter, der indikerer lang kontinuitet. Skulle kvælstofdepositionsberegninger dog vise, at områderne modtager en merdeposition fra anlægget som er mindre end 1 kg N/ha/år vurderes der ikke grund til at vurdere nærmere på disse skovområder. Bilag IV-arter En række arter er strengt beskyttelseskrævende, jf. EF-habitatdirektivets bilag IV. Beskyttelsen omfatter både planter og dyr. Beskyttelsen af arter handler blandt andet om at sikre arterne mod at blive efterstræbt (jagt, indsamling, ødelæggelse af æg og yngel), men medlemslandene skal også

55 31. december 2019 Side 55 af 82 sikre, at arternes yngle- og rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges. Ligeledes må bilag IVplantearter ikke ødelægges uanset livsstadie. Beskyttelsen kan kun fraviges i helt særlige tilfælde. Det er derfor nødvendigt at vurdere om byggeri og aktiviteter i projektområdet vil medføre ødelæggelse af yngle- og rasteområder for bilag IV dyrearter, væsentlig dødelighed i lokale bestande eller beskadigelse af beskyttede planter. Der forekommer Bilag IV-arter i området. Der findes ikke nøjagtige fundoplysninger for alle arter, men følgende bilag IV-arter er eller har der været kendskab til indenfor en afstand af op mod 11 km fra projektområdet: Spidssnudet frø o Almindeligt forekommende i Danmark o Yngleområder: Fra små vandhuller til bredden af store søer, fra overskyggede ellesumpe til lysåbne vandhuller. Afhængig af gode levesteder på land udstrakte enge og moser omkring ynglevandhullerne. o Rasteområder: Fugtige områder tæt på ynglestederne. Markfirben o Forekommer spredt i store dele af landet o Kræver åbne, varme, solrige lokaliteter og ses oftest på steder med løs sandet jord, det vil sige heder, klitter og vej- og jernbaneskråninger. Odder o Forekommer i store dele af Jylland o Yngleområder: I tilknytning til vådområder. Odderen findes i stillestående og rindende vand og det kan både være i saltvand og ferskvand. Det drejer sig især om søer og moser med rørskovsområder. Odderen er aktiv i perioden fra skumring til solopgang, hvor den om dagen opholder sig i en hule. o Odderen kan parre sig året rundt, hvor 80 % af fødslerne sker fra juni til november. Sydflagermus o Almindeligt forekommende i Danmark o Yngleområder: Tilknyttet til mennesket, da de i høj grad findes i huse/bebyggelse, som regel i større villaer og større huse på landet. Fortrukne fourageringsområder er mosaiklandskaber med løvskov, åbne marker, levende hegn og enlige træer, parker og haver. Fredede, rødlistede og sjældne arter De såkaldte fredede arter er nærmere defineret af den såkaldte Artsfredningsbekendtgørelse 34. Ifølge Allearter.dk, som har til formål at udarbejde en samlet oversigt over Danmarks dyr, planter, svampe m.v., er 666 arter klassificeret som fredede i Danmark i henhold til fredningsbekendtgørelsen. Heraf udgør fugle størsteparten med 471 arter. De øvrige artsgrupper omfatter biller, fisk, guldsmede, karplanter, krybdyr, ledorme, muslinger, padder, pattedyr, snegle og sommerfugle. Rødlistede arter angiver en oversigt over plante- og dyrearter, som er sjældne og i fare for at forsvinde eller allerede er forsvundet. Ved udarbejdelse af den danske rødliste bedømmes alle arter herunder også almindelige arter. Den danske rødliste er således en fortegnelse over de danske plante- og dyrearter, der er blevet rødlistevurderet efter internationale retningslinjer. I Danmark 34 BEK nr af 06/12/2018, Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt

56 31. december 2019 Side 56 af 82 udarbejder DCE/Aarhus Universitet den danske rødliste og ifølge DCE er arter rødlistevurderet, hvoraf 2262 arter er rødlistede 35, dvs. tilhørende en af følgende kategorier: Forsvundet (RE), kritisk truet (CR), moderat truet (EN), sårbar (VU) eller næsten truet (NT). Øvrige kategorier er: Ikke truet (LC), utilstrækkelige data (DD), vurdering ikke mulig (NA) samt ikke bedømt (NE). Ikke alle artsgrupper er rødlistevurderet, hvorfor det også giver mening at tale om sjældne arter i al almindelighed. At dyre- og plantearter fremgår af rødlisten, giver ikke i sig selv restriktioner. Hvis der er tale om udryddelsestruede arter, kan nogle arter være omfattet af en artsfredning eller være beskyttet via habitatdirektivets bilag IV, men der er mange rødlistede arter, som ikke er hverken artsfredede eller bilag IV-beskyttet. En søgning indenfor en afstand af op til 1 km fra projektområdet i Danmarks Naturdata viser ingen forekomst af rødlistede arter, men der er registreret forekomst af følgende fredede arter: maj-gøgeurt og butsnudet frø, hvor butsnudet frø ligeledes er en Bilag V art. Den biologiske mangfoldighed Set i et historisk perspektiv har det først været biotoptab og fragmentering og siden forurening og hårdhændet drift og vedligeholdelse, der har reduceret den biologiske mangfoldighed i Danmark. I fremtiden vil bioinvasion og klimaforandringer tage over, som de væsentligste trusler. Der findes ikke et mål for den biologiske mangfoldighed for området og kendskabet til mangfoldigheden er kun sparsomt beskrevet ved få artsforekomster og -grupper Vurdering af natur, flora og fauna Vurderingen er baseret på følgende: Habitatbekendtgørelsen 36 Beregninger af kvælstofdepositionen fra anlægget Vurderingen tager udgangspunkt i de påvirkninger, der kan forventes i hhv. anlægs- og driftsfasen. Jf. 6, stk. 1 i habitatbekendtgørelsen, skal det vurderes, om anlægget vil påvirke arter og naturtyper væsentligt. Der er ikke kendskab til forekomst af beskyttede arter på biogasanlæggets område, men der findes som nævnt beskyttede naturtyper og arter i nærområdet. I forhold til et muligt udslip af biomasse i tilfælde af lækage på en tank henvises til afværgeforanstaltninger i afsnit Anlægsfase Ved anlæg skal der graves, og der vil forekomme nogen støj og vibrationer fra brug af og kørsel med maskiner. Med henblik på vurdering af grundvandsforholdene er data fra boring nr gennemgået. Jf. borerapporten, som er en vandboring på nabomatriklen i nærheden af mosen er vandspejlet 0,9 meter under terræn. Jordtypen er i øverste lag sand, men fra 2,1 meter til 12,2 meter er jordtypen ler, som har en lav infiltrationskapacitet. Det bevirker, at der vil være en lav strømning BEK nr af 06/12/2018, Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter

57 31. december 2019 Side 57 af 82 af vand herigennem, hvormed behovet for grundvandssænkning mindskes. Vandboringen er filtersat fra 18 meters dybde og ned, fordi infiltrationskapacitet i jordlagene her er størst. Der er desuden en faldende terrængradient ned mod projektområdet fra nordvest (dvs. modsat projektlokaliteten), hvilket fremgår af Figur 6-8, hvor det efterfølgende flader ud. Fordi projektlokaliteten ligger nedstrøms moseområdet, vil en eventuel grundvandssænkning ikke påvirke tilførslen af grundvand til moseområdet, da det forventeligt vil ske fra nordvest. Figur 6-8 Beskrivelse af den faldende gradient ned mod projektområdet. (Kilde: Scalgo) Skulle det mod forventning være nødvendigt med midlertidig grundvandssænkning vil dette ske efter forudgående tilladelse fra kommunen og således, at de nærmeste naturområder ikke bliver påvirket væsentligt. Udgravninger til fundament og lignende forventes således ikke at få nogle konsekvenser for hydrologien i området og de naturtyper, som er afhængige af vand, som for eksempel vandløb, vandhuller, moser. Eventuelt behov for håndtering af overfladevand og lignende vil blive håndteret lokalt og indenfor projektområdet og anlægsarbejdet vil i øvrigt ske i dagtimerne indenfor almindelig arbejdstid. Som det fremgår af nedenstående afsnit omkring Natura 2000-områder, 3-beskyttede naturtyper, øvrige områder, bilag IV-arter samt fredede, rødlistede og sjældne arter vurderes det usandsynligt, at anlægsfasen vil påvirke natur, flora og fauna i væsentlig grad. Natura 2000-områder Det nærmeste Natura 2000-habitatområde (figur 6-4) nr. 68 er Skjern Å og det ligger ca. 11 km sydøst for projektområdet. Det vurderes dermed, at Natura 2000-områder ikke belyses nærmere i denne miljøkonsekvensrapport, da afstanden til projektområdet er over 11 km væk. 3-beskyttede naturtyper og vandløb Der forekommer ikke 3-beskyttede naturtyper indenfor projektområdet. Nærmeste 3-område er to moseområder (se figur 6-5), som støder op til projektområdet mod hhv. nord og syd. De

58 31. december 2019 Side 58 af 82 beskyttede naturområder fremgår af de historiske kort som mosearealer, hvor der i den sydlige mose har foregået tørvegravning. Skulle det vise sig nødvendigt at foretage midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med anlæg af fundament og lignende vil det ske efter forudgående tilladelse fra kommunen og således, at de nærmeste naturområder ikke bliver påvirket. Eksempelvis ved brug af reinfiltration. Således vil der ikke forekomme grundvandssænkning, som indebærer risiko for at påvirke de hydrologiske forhold i de nærmeste 3-beskyttede områder. Støj og vibrationer fra anlægsarbejdet vurderes ikke i væsentlig grad at overstige de nuværende forhold, hvorfor det vurderes usandsynligt, at der kan ske påvirkning af de 3-beskyttede naturtyper. Øvrige 3-beskyttede naturområder ligger længere væk og vurderes ikke at blive påvirket, hverken direkte eller indirekte på grund af afstanden til projektområdet og ligeledes, fordi der ikke sker påvirkninger fra eventuelle midlertidige grundvandssænkninger. Øvrige områder, anlægsfase Bilag IV-arter Der er ikke kendskab til forekomst af bilag IV-arter indenfor projektområdet eller i de nærliggende 3-beskyttede moseområder. Der findes der ikke nøjagtige fundoplysninger for arterne, men at følgende bilag IV-arter er eller har der været kendskab til indenfor en afstand af op mod 11 km fra projektområdet og registreret i et grid i Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV 37. Spidssnudet frø vurderes ikke at være påvirkelig af anlægsarbejderne og det kan udelukkes, at arten vil blive påvirket i væsentlig grad på populationsniveau. Markfirben er kendt indenfor en afstand af op mod 11 km fra projektområdet. Markfirben kræver åbne, varme, solrige lokaliteter og ses oftest på steder med løs sandet jord. Markfirben vurderes ikke at forekomme i projektområdet eller i nærområdet og vurderes på den baggrund ikke at blive påvirket. Odder er ligeledes kendt indenfor en afstand af op mod 11 km fra projektområdet. Odderen lever i tilknytning til større vådområder og langs vandløb. Dermed vurderes det, at odderen ikke forekommer i projektområdet eller i nærområdet og vurderes på den baggrund ikke at blive påvirket. Sydflagermus er almindeligt forekommende i Danmark. Det må forventes, at flagermusen fouragerer i området, men det vurderes usandsynligt, at de bliver påvirket af anlægsarbejderne, da forstyrrelsesniveauet i området ikke ændres væsentligt og da der ikke fældes træer eller læhegn. Fredede, rødlistede og sjældne arter Der er ikke kendskab til forekomst af fredede, rødlistede eller sjældne arter indenfor projektområdet, men der er ifølge Danmarks Miljøportal Naturdata spredte registreringer af: Butsnudet frø Maj-gøgeurt 37

59 31. december 2019 Side 59 af 82 Den potentielle trussel for den nævnte planteart vurderes at være grundvandssænkning, men da dette ikke forventes at forekomme (hvor maj-gøgeurten er fundet, figur 6-9), kan det udelukkes maj-gøgeurt vil blive påvirket. Figur 6-9 Udpegning af den nærmeste registrering af maj-gøgeurt til projektområdet (rød pil, orange polygon), hvor projektområdet er markeret med rød (Kilde: naturdata). Butsnudet frø vurderes potentielt at kunne reagere negativt på støj og vibrationer, men da de beskyttede moseområde og vandhuller ligger ca. 1,5 km væk (figur 6-10) og er isoleret vurderes det usandsynligt, at arten vil blive påvirket i negativ grad, da anlægsarbejderne ikke vil støje i særlig grad.

60 31. december 2019 Side 60 af 82 Figur 6-10 Udpegning af den nærmeste registrering af butsnudet frø til projektområdet (rød pil), hvor projektområdet er markeret med rød (Kilde: naturdata). Driftsfase Driften vil ikke give anledning til støj og vibrationer, der kan forventes at påvirke plante- og dyrelivet. Der vil kun være meget minimale vibrationer i projektområdet fra lastbilkørsel, pumper og andet udstyr, mens der ikke vil være vibrationer udenfor projektområdet. I driftsfasen vil biogasanlægget udlede atmosfærisk kvælstof og svovl, og anlægget vil således bidrage til den generelle baggrundsbelastning med kvælstof- og svovlforbindelser skabt af industri, landbrug, trafik og i mindre grad naturlige kilder. Svovl spiller en rolle for den samlede belastning af de danske landområder med forsurende stoffer. Der er i Danmark ikke opstillet direkte målsætninger for svovldepositionens størrelse. Der er dog et mål om, at den bliver reduceret. I det konkrete tilfælde er svovldepositionen ubetydelig, da der udføres svovlrens på anlægget, se afsnit 6.1, og svovldeposition vil derfor ikke blive behandlet yderligere.

61 31. december 2019 Side 61 af 82 Kvælstofdepositionen er i Danmark problematisk i forhold til bevarelsen af de næringsfattige naturtyper, som for eksempel hede, sure moser og næringsfattige søer som lobeliesøer. Kvælstof Biogasanlægget udleder kvælstof både i form af kvælstofoxider, der stammer fra anlæggets forbrændingsanlæg og i form af afdampning af ammoniak fra biomasse. Afkast for kvælstofkilder er dimensioneret efter gældende regler og sikrer herved tilstrækkelig spredning af stofferne. Herved vil de udledte stoffer kun forekomme i små koncentrationer i luften og overholde gældende bidragsværdier for luftforurening. En afledt effekt af emissionen er, at en brøkdel af stofferne i luften afsættes til overflader, der kommer i kontakt med luften. Denne afsætning af stoffer kaldes atmosfærisk deposition og foregår igennem to processer, henholdsvis tør- og våddeposition. Alle emissions- og depositionsberegninger er baseret på meteorologiske spredningsberegninger i programmet OML-multi 6.2. Databehandlingen af modeldata er foretaget i programmet QGIS. Generelle beregningsforudsætninger og OML-Multi resultater fremgår af bilag 5. Koncentrationen af stofferne fra emissionskilden i atmosfæren falder generelt i takt med afstanden til kilden på grund af stigende fortynding. Dermed falder depositionens størrelse ligeledes med afstanden. Beregningsmodellen tager ikke hensyn til det løbende fald i røgfanens stofmængdekoncentration, som følge af depositionen, hvilket medfører, at modellen i stigende grad overvurderer depositionen desto længere væk fra afkastet depositionen beregnes 38. Afsætningen af kvælstof til naturområderne afhænger af deres ruhed. Skov har en væsentlig større ruhed end en vandflade. Dette har modellen, som ligger til grund for beregningerne, i store træk taget højde for, men eksempelvis er værdierne for vandhullerne overestimerede, da modellen ikke opererer på dette detaljeringsniveau og således betragter vandhuller som græs eller skov. De beregnede værdier til vandhullerne er således for høje. Kvælstofdeposition for NO X til vand forgår med en betydelig mindre hastighed end til skov eller markområder. Selvom depositionshastigheden for NH 3 til vand er væsentlig større end for NO X, er ammoniakkens andel af anlæggets samlede kvælstof emission mindre. Dette medvirker til, at kvælstofdepositionen i større omfang sker på land. Beregningsområdet for OML-modellen er sat til at kunne give en vurdering af en eventuel påvirkning af den nærliggende beskyttede natur. Ifølge de seneste landsdækkende kvælstofdepositionsberegninger lå baggrundsbelastningen 39 i Herning Kommune gennemsnitligt på 14,2 kg N/ha/år i 2017 og 14,4 kg N/ha/år i Forskellen tilskrives forskelle i de meteorologiske forhold. 38 Anbefaling af metoder til estimering af tør- og våddeposition af gasser og partikler i relation til VVM, Januar 2004, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, 39 Ellermann, T., Bossi, R., Nygaard, J., Christensen, J., Løfstrøm, P., Monies, C., Grundahl, L., Geels, C., Nielsen, I. E., & Poulsen, M. B., 2019: Atmosfærisk deposition NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. 84s. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

62 31. december 2019 Side 62 af 82 Natura 2000-områder De belyses ikke nærmere, da der er 11 km til det nærmeste Natura 2000-område, Skjern Å. 3-beskyttede naturtyper og vandløb I forhold til de 3-beskyttede naturtyper skal det vurderes, om projektet vil føre til tilstandsændringer af de omkringliggende naturområder og derigennem også indirekte påvirke eventuelle beskyttede arter. Det skal herunder vurderes, om merbelastningen udgør et væsentligt merbidrag af ammoniak, og om dette merbidrag vil kunne medføre en tilstandsændring. Denne vurdering skal tage udgangspunkt i områdets nuværende faktiske tilstand, og den baggrundsbelastning, som området udsættes for, samt hvilken belastning området kan udsættes for, førend områdets tilstand ændres. Ved denne vurdering kan det lægges til grund, at en merbelastning på mindre end 1 kg ammoniak pr. hektar pr. år i udgangspunktet ikke udgør et væsentligt merbidrag, og derfor ikke kan medføre en tilstandsændring af et konkret 3-beskyttet område. Dette er fordi merbelastningen i denne situation er så lav, at det ikke er muligt biologisk at påvise, at det påtænkte projekt dermed har nogen effekt på området. Det tidligere Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har tilbage i 2005 vurderet usikkerheder ved beregning af udslip og afsætning af kvælstof i forbindelse med vurderinger af virkninger på miljøet. På baggrund heraf vurderer DMU, at et rimeligt skøn for tærskelværdi for en isoleret kilde forstået som den merbelastning, hvorunder bidraget beregnet med de nuværende modeller statistisk set er lig nul, og hvor der ikke i 95% af de beregnede tilfælde forventes påviselige effekter, er ca. 0,6 kg N/ha/år med det nuværende belastningsniveau kg-grænsen fører i de fleste tilfælde til, at det kun er naturarealer inden for 1000 m fra anlægget, der er relevante at fokusere på ved vurderingen. Længere væk end 1000 meter vil det typisk ikke være muligt at spore kilden tilbage til anlægget på grund af diffus forurening fra andre kilder, og en deposition, der er er lavere end 1 kg N/ha/år. Som det fremgår af figur 6-11 ligger alle merdepositionsværdierne under 0,6 kg N/ha/år i en afstand større end 100 meter (uanset retning) fra projektområdet for de 3-beskyttede områder, hvilket betyder, at der ikke er nogle af de nærliggende 3-beskyttede områder, som overstiger en merdeposition på de 0,6 kg N/ha/år. På den baggrund vurderes det, at kvælstofdepositionen forårsaget af anlægget ikke vil forårsage tilstandsændringer af de 3-beskyttede områder, som ligger længere væk end 100 meter fra projektområdet. Det gælder ligeledes for de to nærmeste 3-beskyttede moser (Figur 6-12 og Figur 6-13), som ligger tæt på projektområdet. Som det fremgår af Figur 6-12 og Figur 6-13 ligger de to nærmeste 3-beskyttede moseområder hhv. ca. fem og ti meter fra projektområdet, hvor den beregnede merdepositionsværdi er hhv. 0,13 kg N/ha/år og 0,47 kg N/ha/år, hvor det på baggrund af de beregnede værdier vurderes, at det ikke vil forårsage tilstandsændringer af de nærmeste 3-beskyttede moseområder. At disse områder er lavere end 0,6 kg N/ha/år skyldes, at emissionsfanen ikke udbredes ligeligt i alle retninger. Da den fremherskende vindretning er vest og sydvest sker udbredelsen af depositionsfanen primært mod øst og nordøst altså væk fra de pågældende 3-områder. 40 Danmarks Miljøundersøgelsers notat om modeller for ammoniakbelastning fra enkelte kilder

63 31. december 2019 Side 63 af 82 Figur 6-11 Oversigtskort, der viser den beregnede kvælstofdeposition omkring Studsgaard Biogasanlæg og de nærmeste 3-beskyttede naturtyper. Isolinjerne viser merdepositionen af kvælstof angivet i kg N/ha/år.

64 31. december 2019 Side 64 af 82 Figur 6-12 Udpegning af 3-beskyttet mose (nr. 1 fra Figur ), som grænser op til projektområdet, hvor isolinjerne viser merdepositionen af kvælstof angivet i kg N/ha/år. Figur 6-13 Udpegning af 3-beskyttet mose (nr. 2 fra Figur ), som grænser op til projektområdet, hvor isolinjerne viser merdepositionen af kvælstof angivet i kg N/ha/år.

65 31. december 2019 Side 65 af Figur 6-14: Skråfoto af Studsgaard Biogasanlæg og de to nærmeste moseområder, markeret med nr. 1 og nr. 2. Skråfoto er hentet fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering pr. 27. november De to 3-beskyttede moseområder nærmere end 100 meter fra projektområdet fremstår som værende mosearealer med hel eller delvis træbevoksning (se figur 6-14). Ved gennemgang af luftfotos siden 1954 ses, at området har været moseareal med hel eller delvis træbevoksning tilbage i tiden. På baggrund af luftfotogennemgang vurderes de 3-beskyttede områder i en afstand af op til ca. 20 meter fra projektområdet er være omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som naturtypen mose. Tålegrænsen for mose ligger i intervallet 5-25 kg N/ha/år 41. I det konkrete tilfælde, hvor der er tale om et forstyrret mose-areal (på grund af den intensive landbrugsdrift, som omkranser begge moseområder) vurderes tålegrænsen at ligge i den høje ende af intervallet, dvs. ml kg N/ha/år. 41

66 31. december 2019 Side 66 af 82 De nærmeste moseområder nærmere end 100 meter fra projektområdet vil modtage en merdeposition af kvælstof mellem 0,13 til 0,47 kg N/ha/år, disse nøjagtige angivelser er bestemt af OMLprogrammets beregning. Isolinjernes værdier (med 0,1 kg N/ha/års interval) ses i Figur 6-12 og Figur Da baggrundsbelastningen med kvælstof i området ligger omkring 14,2 kg N/ha/år og tålegrænsen for naturområdet vurderes at ligge højere end 20 kg N/ha/år vurderes en merbelastning på op til 0,47 kg N/ha/år ikke at forårsage tilstandsændringer i de konkrete områder. Samlet set vurderes det, at projektet ikke vil påvirke de omkringliggende 3-beskyttede områder i væsentlig negativ retning. Øvrige områder, driftsfase Fredede områder Det fredede område (se figur 6-6), Mørupstenen, ligger ca. 700 meter mod nordvest fra projektområdet og merdepositionen er beregnet til at være på 0,05 kg N/ha/år. På baggrund af afstanden til projektområdet kan det afvises, at de landskabelige værdier indenfor det fredede område vil blive påvirket. Ammoniakfølsom skov I en afstand af knap 800 meter fra projektområdet har staten registret en potentiel ammoniakfølsom skov, se figur 6-7. Merdepositionen af kvælstof til de nærmeste potentielle ammoniakfølsomme skove udgør 0,07 kg N/ha/år eller mindre. På den baggrund vurderes det, at kvælstofdepositionen forårsaget af anlægget ikke vil forårsage tilstandsændringer såfremt skovområdet ved en gennemgang rent faktisk skulle vise sig at være kvælstoffølsom. Af den grund vurderes ikke yderligere på de potentielt ammoniakfølsomme skovområder, da merdepositionen ligger væsentligt under 1 kg N/ha/år og det kan afvises, at ammoniakfølsomme skove bliver påvirket af projektet. Bilag IV-arter Som tidligere nævnt vurderes kun kvælstofemissionen i driftsfasen at være en relevant påvirkningsfaktor. Normal drift vil ikke give anledning til støj og vibrationer, der kan forventes at påvirke plante- og dyrelivet. Der vil kun være meget minimale vibrationer i projektområdet fra lastbilkørsel, pumper og andet udstyr, mens der ikke vil være vibrationer udenfor projektområdet. De fremtidige forhold forventes at være sammenlignelige med de nuværende forhold i området. Der findes således ikke grund til at antage, at arter som de nævnte arter vil blive påvirket i væsentlig grad. Kvælstofemissionen vurderes ikke at kunne påvirke forekommende og potentielt forekommende bilag IV-arter i området direkte. Indirekte kunne en påvirkning ske ved, at bilag IV-arternes yngle- og rasteområder ændrer tilstand mod mindre favorable forhold som følge af en øget kvælstofdeposition. Det er dog vurderet, at kvælstofdepositionen er ubetydelig og ikke vil forårsage ændringer af tilstanden af de 3-beskyttede naturtyper. På baggrund af dette vurderes det, at eventuelt forekommende bilag IV-arter i projektområdet eller i den umiddelbare nærhed ikke vil blive påvirket som følge af, at det vurderes, at deres potentielle levesteder ikke bliver påvirket.

67 31. december 2019 Side 67 af 82 Fredede, rødlistede og sjældne arter Der er ikke kendskab til fredede, rødlistede eller sjældne arter i projektområdet som vil blive påvirket i væsentlig grad i anlæggets driftsfase. Som tidligere nævnt vurderes kun kvælstofemissionen i driftsfasen at være en relevant påvirkningsfaktor. Driften vil ikke give anledning til støj og vibrationer, der kan forventes at påvirke fredede, rødlistede eller sjældne arter. Der vil kun være meget minimale vibrationer i projektområdet fra lastbilkørsel, pumper og andet udstyr, mens der ikke vil være vibrationer udenfor projektområdet. De fremtidige forhold forventes at være sammenlignelige med de nuværende forhold i området. Der findes således ikke grund til at antage, at de fredede arter vil blive påvirket i væsentlig grad. I forhold til kvælstofdepositionen er vurderingen igen baseret på en antagelse om, at det ikke er muligt biologisk at påvise, at det påtænkte projekt har nogen effekt på naturen i området. Habitaterne ændrer således ikke karakter og det vurderes deraf, at eventuelt forekommende fredede arter ikke vil blive påvirket i væsentlig grad. Den biologiske mangfoldighed Vurderingen af den biologiske mangfoldighed er en samlet stillingtagen til, hvorvidt projektet helt eller delvist forringer økosystemer, som fører til tab eller degenerering af leve-/yngle- og rasteområder, tab af diversitet mellem arterne og tab af genetisk diversitet. Biodiversitetsbetragtningerne kan sammenlignes med kumulative overvejelser, men med inddragelsen af et relevant bredere spektrum af mulige indvirknings- og påvirkningsfaktorer herunder blandt andet samspillet med samfund og kultur. I det konkrete projekt vurderes forurening i form af emission af kvælstof fra anlægget at være den faktor, der potentielt kan påvirke den biologiske mangfoldighed i området. Anlægget ligger dog ret isoleret i forhold til naturområder med undtagelse af de to mosearealer, som grænser op til projektområdet, men her viser beregningerne, som tidligere beskrevet, at merdepositionen er uvæsentlig, hvormed det vurderes, at det ikke forårsager væsentlige ændringerne af naturen. Beregninger viser, at anlæggets kvælstofpåvirkning til de nærmeste naturområder er så lav (se ovenstående afsnit), at det ikke vil være muligt biologisk at påvise, at projektet vil have nogen effekt. I sig selv vurderes anlægget således ikke at få betydning for den biologiske mangfoldighed i området. Sammenfattende vurdering Potentielle påvirkninger af naturen under anlægsfasen er forstyrrelser i form af støj og vibrationer fra maskiner. Den samlede påvirkning i anlægsfasen vurderes at være uden væsentlig betydning for de nærmeste 3-beskyttede områder, øvrige naturområder, bilag IV-arter samt fredede, rødlistede eller sjældne arter. I forhold til driftsfasen vurderes påvirkninger af naturen at være forårsaget af øget atmosfærisk udledning af kvælstof. Kvælstof kan afsættes på vegetationen og potentielt føre til næringsstofberigelse og forsuring. Beregninger af kvælstofdepositionen viser, at den maksimale afsætning af kvælstof udgør mindre end 0,82 kg N/ha/år og meget hurtigt falder til under 0,6 kg N/ha/år til beskyttede naturområder.

68 31. december 2019 Side 68 af 82 Dette niveau svarer statistisk set til den grænse på 1 kg N/ha/år, som er den grænse, hvor man ikke biologisk kan påvise en effekt. I forhold til nærmeste Natura 2000-område er der ikke beregnet en totalafsætning af kvælstof, da det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 11 km fra projektområdet. I forhold til baggrundsbelastningen med kvælstof udgør afsætningen fra biogasanlægget under 0,6 %. Samlet set vurderes afsætningen af kvælstof at udgøre en ubetydelig merbelastning, da de ligger under 1 % af tålegrænserne for kvælstofbelastningen af kortlagte 3-beskyttede naturtyper i nærheden af projektområdet. Anlæggets kvælstofbelastning til de omkringliggende 3-beskyttede naturtyper, potentielle ammoniakfølsomme skove, fredede områder og Natura 2000-områder vurderes således ikke at få negative konsekvenser. Dels vurderes baggrundsbelastningen i området at være relativ lav, dels er totalbelastningen fra anlægget så lav, at der ikke biologisk set vil ske ændringer over tid. Eventuelle bilag IV-arter, fredede, rødlistede eller sjældne arter i området vurderes heller ikke at blive påvirket i væsentlig grad, idet relevante yngle- eller rasteområder ikke vil ændre karakter på baggrund af anlægget Kumulative effekter Projektets påvirkninger i forhold til natur, flora og fauna er blevet vurderet i indeværende afsnit, men der er også behov for at overveje om påvirkninger kan interagere med påvirkninger fra andre projekter. Disse andre projekter kan generere egne individuelt set ubetydelige påvirkninger som, når de betragtes kombineret med påvirkningen fra dette projekt, kan resultere i en betragtelig kumulativ påvirkning. Udvidelse af et biogasanlæg vil betyde, at baggrundsbelastningen af kvælstof lokalt vil blive højere, hvilket også fremgår af figur Nærværende projekt vurderes potentielt at kunne påvirke i op til 2,5 km fra projektområdet. I ovenstående vurdering af, hvorvidt flora og fauna påvirkes med kvælstof, er der taget udgangspunkt i baggrundsdepositionsdata fra 2016 og 2017, som medtager lokale kvælstofkilder. I forhold til kumulative effekter er det således relevant at se på om der er sket ændringer i perioden fra 2017 til nu og hvad der eventuelt er planlagt for. I nærområdet er der ikke kendskab til virksomheder eller landbrug, som har ændret deres udledning siden 2017 eller som har planlagt øgede udledninger. I forhold til bl.a. trafik, lugt og støj henvises til afsnit 5, 6.1 og 6.2. Den potentielle kumulative påvirkning er den overordnede påvirkning fra projektet i tillæg til potentiel påvirkning fra andre eksisterende eller planlagte aktiviteter i området. Med det kendskab der er til eksisterende og planlagte forhold vurderes der samlet set ikke at forekomme kumulative effekter, der medfører væsentlige påvirkninger af hverken natur, flora eller fauna.

69 31. december 2019 Side 69 af Afværgeforanstaltninger Følgende tiltag vil forhindre eller mindske forurening af nærtliggende naturområder samt jord og grundvand i området: Alle nye overflader med kørende trafik og håndtering af biomasse bliver asfalteret og forsynet med afløb til pumpebrønde. Nye tanke forsynes med omfangsdræn og inspektionsbrønde for kontrol af tæthed, hvorved evt. lækager kan detekteres. Anlægget vil desuden have både stationær og mobil pumpekapacitet i tilfælde af lækage el. spild. Slutteligt udarbejdes der en beredskabsplan for håndtering af uheld. Forsinkelsesbassin kan aflukkes, mens spild fra uheld opsamles. På det nuværende anlæg findes ingen tilbageholdelsessystem i form af volde eller lignende, som kan tilbageholde biomasse i tilfælde af lækage på en tank. 6.5 Visuel påvirkning I dette afsnit vurderes projektets visuelle påvirkning med udgangspunkt i nærmeste boliger med ude opholdsarealer vendt mod projektområdet. Herudover udføres en generel landskabsvurdering ift. projektets påvirkning af landskabet Metode Landskabsvurderingen tager udgangspunkt i to GIS-baserede kortbladsanalyser. Data stammer fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Der er udarbejdet fotovisualiseringer baseret på en digital 3D-model af det udvidede biogasanlæg. Herning Kommune har i afgrænsningsnotatet forudbestemt de fire visualiseringspunkter, som fremgår i afsnittet. Afgrænsningsnotatet findes i bilag 2. Herning Kommune har desuden stillet følgende krav til fotovisualiseringerne: Foto skal tages i klart vejr med god sigtbarhed Hvor vejrforhold eller afstand gør anlæg svært at se, optegnes det for at få større kontrast Fotostandspunkt og referencepunkter i fotoet skal være GPS opmålt Der skal benyttes et digitalt 24x36 mm kamera med normaloptik. Det vil sige 50 mm brændvidde som svarer til menneskets synsoplevelse Kameratype og anvendt objektiv skal oplyses Projektets visuelle påvirkning vurderes ud fra projektets synlighed og kontrast ift. det eksisterende landskab. Synligheden omhandler hvilke anlægsdele, der er synlige, samt graden af synlighed fra det forudbestemte visualiseringspunkt. Kontrast omhandler hvorvidt, de synlige anlægsdele vil være en del af landskabets eksisterende visuelle udtryk.

70 31. december 2019 Side 70 af Naturgeografisk analyse Landskabsvurderingen tager udgangspunkt i to GIS-baserede kortbladsanalyser. Data stammer fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Studsgaard Biogasanlæg ligger i et geografisk område, der er fladt, hvilket fremgår i Figur Terrænhældningen er mellem 0 og 6 grader og er en del af det flade landskab, som kendetegner Vestjylland. Det flade område ses ligeledes på Figur Figur 6-15: Terrænhældning Studsgaard Biogasanlæg er placeret i udkanten i landskabselementet bakkeø, som vist på Figur En bakkeø er en betegnelse for istidslandskaber fra den næstsidste istid og er det ældste istidslandskab. Bakkeøer er et ensformigt landskab næsten uden lavninger og med lange, jævnt opstigende skråninger, hvilke stemmer overens med terrænhældningen i Figur Øst for Studsgaard Biogasanlæg ligger der spredte klitter. Disse må antages at have en hældning mindre end 6 grader, da disse ikke kan ses i Figur Den store danske,

71 31. december 2019 Side 71 af 82 Figur 6-16: Landskabselementer

72 31. december 2019 Side 72 af Fotovisualiseringer Der er foretaget visualiseringer fra fire visualiseringspunkter. På Figur 6-17 ses de udvalgte visualiseringspunkter. Figur 6-17: Visualiseringspunkter til visualiseringer Visualiseringspunkt 1 Visualiseringspunkt 1 er taget fra Ørneborgvej 14 vest for biogasanlægget. Visualiseringspunktets afstand til biogasanlægget er ca. 270 meter og vurderes som en mellemafstand fra anlægget. Det eksisterende biogasanlæg ses på Figur Gavlen på den ene hal samt to reaktortanke er de eneste synlige bygværker. De to reaktortanke har samme dimensioner og tankvæggene har samme blå farve. Den ene reaktortanktop er blå, mens toppen på den anden ikke er malet. Det fuldt udbyggede biogasanlæg er indgår på visualiseringen på Figur Fra visualiseringspunkt 1 ses yderligere 2 reaktortanke og 1 skorsten. Skorstenen ses til højre for reaktortankene. De 2 reaktortanke vil have samme dimensioner, materiale og farve, som de senest byggede reaktortanke. Toppen af reaktortankene i stål kan opleves som reflekterende. Beplantningsbæltet foran reaktortankene afskærmer en del af reaktortankene samt øvrige bygværker og aktiviteter inde på anlægget. Den øvre del af reaktorerne dækkes dog ikke af beplantningsbæltet.

73 31. december 2019 Side 73 af 82 Figur 6-18: Visualiseringspunkt 1 - Før udvidelse Figur 6-19: Visualiseringspunkt 1 - Efter udvidelse

74 31. december 2019 Side 74 af 82 Visualiseringspunkt 2 Visualiseringspunkt 2 er fra Ørneborgvej, ca. 170 meter øst for anlægget. Visualiseringspunktet vurderes at være på nærafstand. I Figur 6-20 er det primært anlæggets eksisterende 2 reaktortanke der kan ses samt en skorsten. I Figur 6-21 ses yderligere 2 reaktortanke. De 2 yderligere reaktortanke er visuelt trukket tilbage samt i sammenhæng med de eksisterende reaktortanke. Det er reaktortankenes øverste del, der kan ses, idet selve anlægget er omkranset af beplantningsbælte. Figur 6-20: Visualiseringspunkt 2 - Før udvidelse

75 31. december 2019 Side 75 af 82 Figur 6-21: Visualiseringspunkt 2 - Efter udvidelse Visualiseringspunkt 3 Visualiseringspunkt 3 er ca. 200 meter sydøst for anlægget og vurderes som en mellemafstand. På Figur 6-22 ses primært 3 af anlæggets reaktortanke. På Figur 6-23 ses yderligere 2 reaktortanke. Fra visualiseringspunkt 3 er anlægget visuelt omkranset af beplantningsbælte, hvormed det kun er den øverste del af reaktortankene, der kan ses. De 2 nye reaktortanke etableres med samme farve og dimensioner, som den nyeste etableret reaktortank. Mellem visualiseringspunkt 3 og biogasanlægget ligger en jernbane samt mark, hvilke udgør et fladt terræn. Det er biogasanlæggets tætte beplantningsbælte, der er medvirkende til at afskærme en del af anlægget.

76 31. december 2019 Side 76 af 82 Figur 6-22: Visualiseringspunkt 3 - Før udvidelse Figur 6-23: Visualiseringspunkt 3 - Efter udvidelse

77 31. december 2019 Side 77 af 82 Visualiseringspunkt 4 Visualiseringspunkt 4 er ca. 550 meter syd for anlægget og vurderes som fjernafstand. Det ses på Figur 6-24, at det eksisterende biogasanlæg fremgår tydeligere fra visualiseringspunkt 4 end fra de øvrige visualiseringspunkter. Fra visualiseringspunkt 4 ses bl.a. 4 reaktortanke samt toppen af to haller. Det fuldt udbyggede anlæg fremgår i Figur 6-25, hvor det er muligt at se de nye mindre tanke, der etableres med udvidelse samt toppen af modtagehal og vaskehal. Flere af de nye anlægsdele er synlige fra visualiseringspunkt 4, idet anlægsdelene placeres foran det eksisterende anlæg set fra sydlig retning. Anlægsdele beklædes med trapez stålplader i blålige eller grålige nuancer, således det har samme visuelle udtryk som det eksisterende anlæg. Anlægsdelene vil desuden ikke være reflekterende. Det er anlæggets beplantningsbælte, samt øvrige læhegn der omkranser marker og et moseområde indeholdende træer og buskads, der visuelt afskærmer en del af biogasanlægget fra visualiseringspunkt 4. På Figur 6-25 fremgår også, at området er fladt og åbent. Foruden biogasanlægget er det muligt fra visualiseringspunkt 4 at se skorstene fra industriområdet, der er placeret nord for Messemotorvejen, ca. 1,3 km nord for biogasanlægget. I Figur 6-24 ses dette til højre for biogasanlægget. Pga. det flade åbne landskab er det muligt at se industriområdet på lang afstand, hvorfor det også må forventes, at biogasanlæggets højeste bygværker kan ses på lang afstand. Figur 6-24: Visualiseringspunkt 4 - Før udvidelse