481. Beretning fra Statens Husdyrbrugs forsøg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "481. Beretning fra Statens Husdyrbrugs forsøg"

Transkript

1 48. Beretning fra Statens Husdyrbrugs forsøg E. Nielsen og J. Jørgensen Jerseykøer drægtige ved tyre af racerne Jersey og Charolais Jersey cows pregnant with bulls of the breeds Jersey and Charolais With English summary and subtitles I kommission hos Landhusholdningsselskabets forlag, Rolighed s vej 6, 958 København V. Trykt i Frederiksberg Bogtrykkeri 979

2 Forord I flere år har mange landmænd med Jerseykøer anvendt brugskrydsning med Charolais-tyre for at få en større kødproduktion. Imidlertid mener en del af disse landmænd at have observeret, at Jerseykøer, som er drægtige ved Charolais-tyre, får en større nedgang i ydelsen end normalt, og det var derfor naturligt, at Danmarks Jerseyforening ønskede gennemført et forsøg for at få dette forhold belyst. Hertil kommer, at flere forsøg og undersøgelser i de seneste år - såvel hos kvæg som hos andre dyrearter - har vist, at et dyrs foster kan påvirke mælkeydelsen i den efterfølgende laktationsperiode. Påvirkningen formodes at ske via et nyopdaget hormon (placental laktogen). Nærværende forsøg har været planlagt, således at også disse forhold har kunnet belyses. Forsøget blev planlagt af forsøgsleder Ejner Nielsen i samarbejde med Danmarks Jerseyforening. Holbæk Amts Kvægavlsforening kom hurtigt med i forhandlingerne, og forsøget blev gennemført på foreningens tidligere afkomsprøvestation Torntofte ved Høng. Ved dannelsen af Østdansk Kvægavlsforening blev denne forening ejer af Torntofte. Der skal rettes en tak til ledelsen af disse to kvægavlsforeninger og Danmarks Jerseyforening for et meget fint samarbejde. Der skal endvidere rettes en speciel tak til bestyrer Arnold Madsen, Torntofte og forsøgsmedhjælper Aksel Breum Nielsen for dygtigt udført arbejde. Der blev foretaget ugentlige kontrolleringer af ydelsen, og de mange dataregistreringer blev hullet af assistent Cathrine Petersen, og databehandlingen blev foretaget på NEUCC, Lyngby, ved hjælp af et EDB-program specielt udarbejdet til dette forsøg. Manuskriptet er renskrevet af assistent Hertha Jensen. De nødvendige kemiske analyser blev udført på Statens Husdyrbrugsforsøgs afdeling for dyrefysiologi, biokemi og analytisk kemi. København, januar 979. A. Neimann-Sørensen

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Side I. Indledning 4 II. Tidligere undersøgelser 4 A. Fosterets indflydelse på drægtighedens længde 5 B. Fosterets indflydelse på hormonproduktionen 6 C. Fosterets indflydelse på koens ydelse 7 D. Laktationskurvens form 8 III. Forsøg på Torntofte 9 A. Forsøgsplan 0. Forsøgsdyrenes fodring 0 a. Fodringen før kælvningen 0 b. Vinterfodringen c. Fodringen i sommerperioden. Malkningen. Forsøgshold 4. Vejning 4 5. Inseminering 4 6. Ydelseskontrol 4 B. Kælvning 6 C. Drægtighed sre sultater 6 D. Køernes vægt 8 E. Kalvenes fødselsvægt 8 F. Ydelsesresultater 0. Malke- og golddage 0. Ydelsen i 05 dage. Udholdenheden i smørfedtydelsen 4 4. Eftervirkning fra fødsel af krydsningskalve 0 G. Regressionskoefficienter H. Laktationskurver I. Diskussion 5 IV. Sammendrag 6 V. Summary 7 VI. Litteraturliste 8

4 I. Indledning I de senere år har mange landmænd med Jerseykøer ønsket at få forøget kødproduktionen ved at inseminere nogle af køerne med sæd fra Charolais-tyre, da tyrekalve af denne krydsningskombination var velegnede til fedning. Af hensyn til besætningens fremtidige avlsmæssige standard var det normalt de lavestydende køer, som blev anvendt til frembringelse af disse krydsning skalve. Efter nogen anvendelse af denne fremgangsmåde blev en del af disse landmænd betænkelige ved denne krydsningsavl, og der var flere årsager til dette. Ca. halvdelen af disse krydsningskalve var kviekalve, og de var ikke så gode til fedning som tyrekalvene. Der blev tillige færre renracede Jersey kalve, hvilket ofte resulterede i, at der ikke kunne foretages den ønskede selektion i besætningen, og dette var især tilfældet, hvis der var lidt uheld i besætningen, eller der fødtes forholdsvis mange tyrekalve i en periode. Endelig ville denne krydsningsavl formindske et eventuelt salg af kvier eller køer til avl. Foruden det omtalte var der forhold, som landmændene, der havde praktiseret denne krydsning mellem Jersey og Charolais, klagede over, og det var følgende:. Drægtighedsperioden blev forlænget.. Ydelsen faldt stærkere i indeværende laktationsperiode.. Ydelsen blev mindre i den følgende laktationsperiode. Af disse grunde ønskede Danmarks Jerseyforening, at der blev foretaget et forsøg med krydsning af Jersey og Charolais for at undersøge effekten på ydelsen ved denne form for krydsning. II. Tidligere undersøgelser Køernes ydelse angives normalt at være afhængig af faktorerne avl, fodring og pleje, men hver af disse faktorer er meget omfattende. Under de faktorer, som angives at være genetisk betingede, hører også produktionen af hormoner. Som eksempel kan nævnes, at produktionen af hormonet oxytocin, der blandt andet influerer på nedlægning af mælken, i nogen grad er arvelig betinget. Medens afkomsprøverne med tyre eksisterede, var nedlægning af mælken et specielt problem inden for enkelte tyrelinier. Mange forskere har arbejdet med mælkens, blodets og urinens indhold af hormoner og hormonernes betydning for mælkeproduktionen, og der forefindes en omfattende litteratur på dette område.

5 A. Fosterets indflydelse på drægtighedens længde Der har været udført mange undersøgelser over drægtighedens længde, og en del af dem har også vedrørt fosterets indflydelse på denne. Rottensten (956) påviste, at tyrene havde indflydelse på drægtighedens længde, idet den i gennemsnit var 8, dage, når 0 forskellige tyre var morfædre til kalvene, medens den blev 8, dage, når de samme 0 tyre var fædre. Nielsen (964) fandt, at kalvens køn, koens alder og fosterets fader havde indflydelse på drægtighedens længde. Brakel et al. (95) refererer til en omfattende litteratur vedrørende længden af drægtighedsperioden, og de påviste, at der var statistisk sikker korrelation mellem den tid, køerne var drægtige, og den drægtighedslængde mødrene havde forud for døtrenes fødsel. Korrelationskoefficienten blev 0, for Ayrshire-racen og 0,0 for Jersey-racen. To eller flere drægtigheder kan være af forskellig længde hos samme ko, men flere forfattere refererer dog, at mange køer har en drægtighedslængde af karakteristisk størrelse fra den ene drægtighed til den anden. Johansson (99) fandt en korrelationskoefficient på 0,9 mellem længden af. og. drægtighed for de samme køer. Rendel (958) påviste, at tyre inden for den ene af to linier hos SRB gav,7 dages længere drægtighedstid end tyre inden for den anden linie. Flere andre forskere har ligeledes meddelt resultater, som viser fosterfaderens indflydelse på drægtighedens længde, således Foote et al. (960), Pohlmann (960) og Rottensten (956). Flere forskere har vist, at drægtighedens længde er arvelig betinget; således har Jafar et al. (950), De Fries et al. (959) og Osinga (970) foretaget omfattende studier af dette forhold. Osinga (970) konkluderer fra litteraturstudier, at drægtighedens længde hovedsagelig er afhængig af fosterets genotype. Ifiq er*>ørfech. daglig Lo r --Hold Figur. Laktationskurver for holdene i. laktation Uger Fra kælvning

6 B. Fosterets indflydelse på hormonproduktionen Under drægtighedstiden er der to organer, som spiller en aktiv rolle for hormonproduktionen, og det er det gule legeme og placenta. Det gule legeme er en endokrin kirtel, hvilket vil sige, at det er en kirtel uden udførselsgang, og at sekretet - hormonet - diffunderer direkte over i blodet via kapillærerne. De endokrine kirtler er særdeles velforsynede med blodkar, og hormonerne kan derfor forholdsvis let komme over i blodets kredsløb. Placenta har flere opgaver, idet den er nødvendig for fosterets ernæring og beskyttelse, men der foregår også en sekretion samt en dannelse af hormoner, der går over i blodet. Man har i lang tid vidst, at der er et højt indhold af hormoner i blodet hos drægtige køer, og at udskillelsen af hormonerne, østrogen og progesteron, i mælk og urin især er høj i den sidste del af drægtighed sperioden. Tidligere blev det i reglen antaget, at denne forøgede hormonproduktion foregik i æggestokkene og det gule legeme. I nyere tid blev det - takket være en moderne teknik - bevist, at placenta var i stand til at producere disse hormoner og endog i større mængder end æggestokkene. Der er udført mange undersøgelser over den hormonale produktion hos såvel køer som søer, får, geder og rotter. Mange forskere har beskæftiget sig med produktionen af hormoner og deres betydning. Gorski og Erb (959) fandt, at der forekom en produktion af østrogen i placenta. Tücher (969) påviste, at hormoner produceredes i placenta og havde indflydelse på celletallet i malkeorganerne. Malven (977) refererer til nogle undersøgelser vedrørende prolaktin og andre hormoner i mælk. Der fandtes en korrelation mellem prolaktinet i mælk og prolaktinet i blod. Det antydedes, at mælkeprolaktinet muligvis kunne være et skøn for mælkeydelsen, men der kunne ikke regnes med nogen større nøjagtighed. Erb et al. (977) henviser til mange undersøgelser fra et omfattende litteraturstudium vedrørende blandt andet hormonerne progesteron og østrogen og deres forekomst i mælk, blod og urin hos kvæget. Undersøgelserne med radioaktivt progesteron viste, at kun 0,06 til 0,5 procent af progesteronet blev udskilt i mælken. I råmælken fra den dag en ko havde kælvet, var der 65 til 80 gange højere indhold end normalt af østradiol-7/ og østron, medens der var 8 gange så højt et indhold af østradiol-7a. Laktationstidspunktet havde indflydelse på mælkens indhold af hormoner. Mellin og Erb (965) udførte omfattende studier over hormonproduktionen i placenta, og det påvistes, at østrogen fandtes i placentas cotyledoner allerede i den 4. drægtighedsmåned. Shoda og Ishi (977) viste, at der var en statistisk sikker korrelation mellem serum thyroxin-niveauet - korrigeret for tidspunktet i laktationsperioden - og den totale mælkeydelse i laktationen, r = 0,698. Bolander et al. (976) viste, at serum-niveauet af laktogen fra placenta steg kraftigt i perioden dage fra drægtighedens indtræden, samt at laktogen produktionen for Holstein-Friesian køer var højere end for køer af kødracer, og forskellen var statistisk sikker. Endelig fandt de, at højtydende malkekøer også tenderede til at have en høj placental laktogen-

7 produktion. Osinga (970) udførte nogle forsøg, der viste, at drægtige køers udskillelse af østrogen i urinen var afhængig af den tyr, som køerne var drægtige ved. Et af forsøgene udførtes med hollandske sortbrogede køer og rødbrogede køer af MRIj-racen. I dette forsøg havde de rødbrogede køer, som var drægtige ved rødbrogede tyre, den mindste udskillelse af østrogen i urinen. De sortbrogede havde en højere udskillelse af østrogen, men den højeste havde de rødbrogede køer, som var drægtige ved den samme sortbrogede tyr, der var anvendt til de sortbrogede køer. I et andet forsøg med 6 par enæggede tvillinger af sortbroget kvæg blev den ene tvilling af hvert par drægtig ved en sortbroget tyr, medens den anden blev drægtig ved en Gharolais-tyr. I den sidste del af drægtighedsperioden fandtes den mindste udskillelse af østrogen i urinen hos de køer, som var drægtige ved en Charolais-tyr, selv om disse fik de største kalve. Normalt forventes den største udskillelse af østrogen i urinen hos de køer, som føder de største kalve. Udskillelsen af østrogen i urinen var afhængig af såvel tidspunktet i drægtighedsperioden som kælvningsmåned, fødselsvægt og fosterfader. Undersøgelserne viste også, at der var en lavere udskillelse af østrogen end normalt, når der kom en vanskelig kælvning. Disse forsøg viste tydeligt, at fosterfaderen havde indflydelse på hormonproduktionen hos den drægtige ko. Da det ser ud til, at udskillelsen af østrogen i den midterste og sidste del af drægtighedsperioden hovedsagelig er af placental oprindelse, har fosterets genotype betydelig indflydelse på kvantiteten af den dannede østrogen. C. Fosterets indflydelse på koens ydelse I de to foregående afsnit er omtalt indflydelsen af fosterets genotype på drægtighedens længde og hormonproduktionen. Det er derfor naturligt at rejse spørgsmålet, om fosterets genotype har indflydelse på ydelsen såvel i den laktation, hvor koen bærer fosteret, som i den følgende. Da der er konstateret en betydelig produktion af hormoner i placenta, kunne det tænkes, at fosteret havde indflydelse på ydelsen i den laktation, koen gik med vedkommende foster. Auran et al. (977) fandt på grundlag af en undersøgelse omfattende ca køer, at fosterfaderen havde indflydelse på ydelsen i samme laktation, som de var drægtige ved fosterfaderen. Korrelationskoefficienterne mellem den fænotypiske mælkeydelse hos koen og fosterfaderens genotype varierede fra 0,0 til 0,0, og de var alle statistisk sikre. Korrelationskoefficienten var kun 0,0 0 dage før kælvning, og den nåede maksimum på 0, dage før kælvning. Da fosterets genotype har indflydelse på dannelsen af secernerende celler i yveret, kunne det tænkes, at køernes ydelse i den første laktation var afhængig af, hvilken tyr kvierne blev drægtige ved. Skjervold og Fimland (975) udførte i årene en undersøgelse, som omfattede kalvs køer, der var efterårskælvere, og som havde født

8 kalve efter 47 forskellige tyre. I beregningerne blev medtaget såvel laktationsydelsen som højeste dagsydelse. Laktationsydelsen blev korrigeret for alder ved kælvning og udtrykt som afvigelse fra besætningens gennemsnit. Højeste dagsydelse blev korrigeret for besætningsgennemsnittet. Fosterfaderens effekt blev udtrykt ved korrelationskoefficienterne mellem koens fænotypiske mælkeproduktion i den følgende laktation og fosterfaderens genotype. I de 4 års materiale, undersøgelsen omfattede, varierede korrelationskoefficienterne fra 0,08 til 0,, og for højeste dagsydelse blev det fra 0,07 til 0,09. Alle korrelationskoefficienterne var statistisk sikre. Disse to norske undersøgelser viste, at fosterfaderen havde indflydelse på ydelsen såvel i den løbende som den efterfølgende laktation. D. Laktationskurvens form I litteraturen findes mange måder at beskrive laktationskurvens form på. En del af metoderne er enkle og som følge deraf ikke fuldkomne, medens andre metoder er meget avancerede og derfor i stand til at give et temmelig korrekt svar på laktationskurvens form. Køernes laktatiônskurve er til dels afhængig af tidspunktet for drægtighedens indtræden. Frederiksen og Østergaard (9) viste, at der kom et svagt fald i laktationskurven fra 4 til 54 dage efter drægtighedens indtræden, og derefter kom der et stærkt fald i laktationskurven. Det var således først i midten af drægtighedsperioden, at nedgangen i mælkeydelsen begyndte at gøre sig gældende. Keown og Van Vleck (97) udførte en undersøgelse, som var baseret på data fra laktationer af Holstein Friesian. Laktationsperioden var inddelt i 9 stadier. Den gennemsnitlige 05 dages ydelse blev beregnet efter følgende formel: 9 P = di (p, + Si) i = hvor di er antal dage i vedkommende stadie, (i er et gennemsnitstal, og Si er en vektor. Wood (974) foreslog anvendelse af følgende formel: b -en Y n = an e, hvor Y n er dagsydelsen i den n'te uge af laktationen, a, b og c konstanter, medens e er grundtallet for den naturlige logaritme. Totalydelsen får derved følgende udseende: n b -en Y = a S n e

9 Schaeffer og Burnside (976) foretog beregninger over laktationskurvens form for materiale baseret på ydelsestal for Holstein-Friesian og Jersey. Dagsydelsen anførtes i 6 stadier af laktationen. De viste, at skønnet på køernes 05 dages ydelse kunne beregnes efter følgende formel: x = c v- (Y - JA) + m hvor x er et skøn for koens sande ydelse i 05 dage. c' er en vektor for kovarianserne mellem dagsydelsen i., 6. og 8. stadie ved 05-dages ydelsen. V" refererer til en varians-kovarians matrix af dagsydelsen i stadie, 6 og 8. Y er en vektor for den daglige vægt for koen ved hver prøvemalkning. ^ er en vektor af»kendte«gennemsnitlige vægte for alle køer i vedkommende alderårstid underklasse. [x t er den»kendte«gennemsnitlige 05-dages ydelse for alle køer i vedkommende alder-årstid underklasse. De anførte metoder bygger på komplicerede beregninger, men det er heller ikke muligt at give en enkel og god formel for laktationskurvens form eller for 05-dages ydelsen. III. Forsøg på Torntofte Efterforhandlinger mellem Danmarks Jerseyforening, Holbæk Amts Kvægavlsforening og Statens Husdyrbrugsforsøgs afdeling for forsøg med kvæg og får opnåedes der enighed om at gennemføre et forsøg med at lade nogle Jerseykøer inseminere med sæd fra en tyr af Charolais-racen. Det blev vedtaget tillige at lade forsøget foretage på den tidligere afkomsprøvestation Torntofte ved Høng. Ved oprettelsen af Østdansk Kvægavlsforening blev denne forening den retmæssige ejer af Torntofte. Danmarks Jerseyforening fandt kvierne til forsøget, og Holbæk Amts Kvægavlsforening købte dem. Kvierne blev købt efter tyrene Fyns Nar, stbg. 450, og Bornholms Rex, stbg. 48, og de ankom til Torntofte i begyndelsen af september 974. De 4 sidste kvier efter Bornholms Rex samt den sidste efter Fyns Nar kom dog på et senere tidspunkt. Disse 5 kvier blev indsat i forsøget, da det blev nødvendigt at udsætte enkelte af de først modtagne kvier af forsøget af forskellige årsager.

10 0 A. Forsøgsplan Inden forsøgets start var udarbejdet en forsøgsplan, hvori der var fastlagt regler for fodring, malkning, vejning af forsøgsdyrene, inseminering og ydelseskontrol.. Forsøgsdyrenes fodring Fodringen inddeltes i følgende perioder: a. Fodringen før kælvningen b. Fodringen i vinterperioden c. Fodringen i sommerperioden. a. Fodringen før kælvningen. Kvier, der skulle kælve før. oktober, blev taget på stald om natten og fodret med de i tabel angivne fodermængder, medens de var på græs om dagen. I den første tid efter ankomsten fodredes med bederoer med top i stedet for bederoer og top hver for sig. Ved kraftfoderets tildeling blev der taget hensyn til kviernes huld og afstanden til kælvningen. Kvier, der skulle kælve efter. oktober, kom på græs hele døgnet, hvis de var i godt huld ved ankomsten til Torntofte. Kvierne fik dog tilskudsfoder, hvis de ikke kunne klare sig med græs alene. Senere kom kvierne på stald om natten og blev fodret som anført i tabel. De fik dog adgang til græsmarken om dagen, hvis vejret i øvrigt var godt. Såvel med hensyn til kraftfodertilskuddets størrelse som indbindingsdatoen blev der taget hensyn til kviernes huld og kælvningsdato, og man bestræbte sig på at få kvierne til at kælve i så ensartet foderstand, som det var muligt. Det anvendte kraftfoder var blanding II, som havde følgende sammensætning: 5% blanding I 48% byg 5% hvedeklid % dikalciumfosfat Tabel. Fodring før kælvning Table. Rations before calving f.e. f.u. f.e. bederoer f.u. beets.0 f.e. roetop eller ensilage f.u. beet tops or silage kraftfoder concentrates.9 I alt total 5.9 g ford, råprotein g digest, crude protein

11 Blanding I var en DLG C-8 blanding. Fodermængderne sattes gradvis op til de mængder, der var anført i tabel. de sidste ca. 0 dage før kælvningen gik kvierne lidt efter lidt over på vinterfoderplanen, og der anvendtes bederoer og 0,5-,0 blanding I pr. kvie daglig plus roetop eller ensilage samt hø, halm og blanding II. Herved vænnedes kvierne til at æde de fodermidler, som anvendes i vinterperioden. I dagene lige før, under og efter kælvningen fodredes kvierne ret svagt, så deres ædelyst hele tiden blev den bedst mulige. På græsmarkerne havde kvierne adgang til en mineralstofblanding bestående af dele dikalciumfosfat, dele dinatriumfosfat og del kogsalt. b. Vinterfodringen. Fra kælvningen og indtil udbindingen fodredes køerne efter planen i tabel. Der blev foretaget en udmåling af grovfoderet, medens kraftfoderet blev vejet ud ved hver fodring. Køerne fik desuden den mængde byghalm, de kunne fortære. Kraftfoderblanding I indeholdt i gennemsnit,05 f.e. og 68 g ford, råprotein pr., medens blanding II pr. indeholdt 0,95 f.e. og 5 g ford, råprotein. Køerne var i særdeles god foderstand i alle forsøgsårene. Tabel. Vinterfoderplan Table. Rations in winter periods Ydelse 4% mælk Yield 4% FCM kraftfoder conctentrâtes Bl. I Mixture I Bl. II Mixture U Foderenheder Feed units Bederoer Beets Ensilage Silage Hø Hay f.e. f.u. I alt pr. dag Total per day g ford, råprotein g digest. crude protein Ö

12 c. Fodringen i sommerperioden. Overgangen fra vinter- til sommerfodringen foregik gradvis, idet køerne fik et stort grovfoder i den første tid efter udbindingen. Der blev som minimum givet f.e. grovfoder pr. ko daglig, men hvis det kneb med græsmarkens kvalitet, blev grundfoderet på stald forhøjet. Desuden blev der givet en kraftfoderblanding bestående af 0% blanding I, 60% byg og 0% klidmelasse. Denne kraftfoderblanding indeholdt i gennemsnit 0,98 f.e. og 4 g ford, råprotein pr.. Kraftfodertilskuddets størrelse var afhængig af såvel ydelsen som græskvaliteten, således som det fremgår af tabel. Køerne var også i god foderstand i sommerperioderne, men der var også rigeligt med gode fodermidler i hele forsøgsperioden. Tabel. Kraftfodertilskuddets størrelse i forhold til græskvaliteten Table. Concentrates given according to quality of pasture Ydelse i 4% mælk Yield in 4%FCM ug excellent mg very good g good tg fair mdl. poor slet bad kraftfoder concentrates Malkningen Der anvendtes maksimalt malkemaskiner pr. mand, og der eftermalkedes ikke med hånd. Malkningen foregik gange daglig med timer mellem påbegyndelse af morgen- og aftenmalkning, medens nat-intervallet blev timer.. Forsøgshold De indsatte kvier var efter tyrene Fyns Nar, stbg. 450 og Bornholms Rex, stbg. 48, og de var drægtige ved en tyr af Jersey-racen. Der var dog en kvie, som var drægtig ved en Hereford-tyr.. laktation blev køerne med lige numre insemineret med sæd fra Jersey-tyren Brutus Syd, stbg. 95, medens de med ulige numre blev insemineret med sæd fra Charolais-tyren Ekko, stbg laktation foretoges en tilfældig deling af holdene, således at halvdelen af dem,

13 der var drægtige ved Brutus Syd i. laktation, atter blev insemineret med sæd fra Brutus Syd, medens der benyttedes sæd fra Ekko til den anden halvdel. Ligeledes blev halvdelen af dem, der var drægtige ved Ekko i. laktation, insemineret med sæd fra denne tyr i. laktation, medens der anvendtes sæd fra Brutus Syd til den anden halvdel. I. laktation blev alle køerne insemineret med sæd fra Jersey-tyre. Forsøgsholdene fremgår af følgende oversigt: Insemineret ved Køernes fader Fyns Nar i. laktation -J Bornholms Rex N: Fyns Nar R: Bornholms Rex J: Jersey C: Charolais Der blev i alt 6 forsøgshold, hvilket fremgår af følgende oversigt:. laktation: NJ, NC, RJ og RC. laktation: NJJ, NCJ, NJC, NCC, RJJ, RCJ, RJC og RCC. laktation: NJJJ+NCJJ, NJCJ+NCCJ, RJJJ+RCJJ, RJCJ+RCCJ NJ betyder, at koen er datter af Fyns Nar, og at den blev drægtig ved Brutus Syd i. laktation. RCCJ betyder, at det er en datter af Bornholms Rex, som i. og. laktation var drægtig ved Charolais-tyren Ekko, og at den i. laktation blev drægtig ved en Jersey-tyr. I følgende oversigt er anført numrene på køerne i de enkelte forsøgshold:

14 4 Hold Hold Hold Hold Hold Hold Hold Hold Hold Hold Hold Hold Hold Hold Hold Hold : NJ: : NC: : RJ: 4: RC: 5: NJJ: 6: NCJ: 7: NJC: 8: NCC: 9: RJJ: 0: RCJ: : RJC: : RCC: : NJJJ+NCJJ: 4: NJCJ+NCCJ: 5: RJJJ+RCJJ: 6: RJCJ+RCCJ: ^4-45-^ _47^9_ _4_ _8_O Vejning Der blev foretaget følgende. Ved ankomst,. Efter kælvning,. Ved udbinding 4. Ved indbinding 5,. Ved afgang vejninger: 5. Inseminering Køerne skulle insemineres ved den brunst, der lå nærmest 8 uger fra kælvning. Der var udarbejdet insemineringslister, hvor køernes inddeling var anført. Af hensyn til forsøg på opnåelse af gode og ensartede drægtighedsresultater i såvel. som. laktationsperiode anvendtes der sæd af den samme Jersey-tyr og Charolais-tyr i begge disse laktationsperioder.. og 4. laktation benyttedes tyre fra Østdansk Kvægavlsforening. 6. Ydelseskontrol Forsøgsassistenten kontrollerede de enkelte køers mælkeydelse. Bestemmelsen af mælkeydelsen blev foretaget et døgn ugentligt. Der anvendtes rørmalkning, og der benyttedes milkoscoper ved kontrolleringen. Der blev foretaget en ugentlig bestemmelse affedtprocenten, medens mælkens proteinprocent blev bestemt hveranden uge.

15 5 Tabel 4. Kælvningsdatoer Table 4. Date of calvings Ko nr. Cow No.. kælvning st calving. kælvning nd calving. kælvning rd calving 4. kælvning 4th calving ,

16 6 B. Kælvning Kælvning sdatoerne er anført i tabel 4. En del af køerne udsattes, inden forsøget blev afsluttet, og enkelte kunne ikke medtages i en enkelt eller to laktationsopgørelser på grund af kastning eller tvillingfødsel. Nr. kastede og fik tvillinger i. laktation, og derfor udgik den af. laktationsopgørelse. Nr. 4 udsattes på grund af kastning. Nr. 5 udsattes på grund af pattetråd. Nr. 6 udsattes efter første kælvning på grund af yverlidelse. Nr. udsattes på grund af kastning. Nr. afgik på grund af kastning. Nr. 4 indgik ikke i forsøget, da den var drægtig ved en tyr af SDM. Nr. 7 kælvede for tidligt, hvorfor den ikke gav nogen ydelse. Nr. 9 afgik i. laktation, da den var blevet brummer. Nr. udgik på grund af pattetråd og dårligt yver. Nr. kom ikke med i. laktationsopgørelse på grund af kastning. Nr. 4 måtte udgå, da den ikke var drægtig. Nr. 5 udgik i. laktation, da den havde betændelse i lemmerne. Nr. 7 døde af lungebetændelse i begyndelsen af. laktation. Nr. 8 udsattes på grund af yverlidelse. Nr. 9 afgik ved døden i april 977. Nr. 46 kastede i. laktation. Nr. 47 udsattes, da den var topattet. Nr. 49 afgik på grund af for dybt yver. Nr. 50 udgik på grund af et sprængt y verband. Nr. 5 udsattes på grund af yverbetændelse efter pattetråd samt et langt kælvningsinterval. Nr. 5 udgik, da den var trepattet og havde haft yverbetændelse. Nr. 54 var ikke med i opgørelsen vedrørende. og. laktation, da den anden kælvning var en kastning. C. Drægtighedsresultater Drægtighedsresultaterne fremgår af tabel 5, hvor der er oplysning om insemineringer pr. drægtighed og det gennemsnitlige kælvningsinterval for de køer, som blev medtaget i opgørelsen. I. laktation kneb det med drægtighedsresultaterne for døtrene efter Fyns Nar, som blev insemineret med sæd efter Charolais-tyren, idet der medgik,89 insemineringer pr. drægtighed, men der var dog ingen, som blev insemineret

17 7 Tabel 5. Drægtighedsresultater Table 5. Results for pregnancies Hold nr. No. of group Antal køer No. of cows Insemineringer pr. drægtighed Inseminations per pregnancy Kælvningsinterval i dage Calving interval days mere end 4 gange. Fyns Nar-døtrene, som blev drægtige ved Jersey-tyren, opnåede derimod fine drægtighedsresultater.. laktation kneb det med drægtighedsresultateme for hold, som dog kun bestod af 4 køer. Kælvningsintervallet blev for langt for dette hold, men en af køerne havde også et kælvningsinterval på 5 dage, og for en anden blev det 44 dage. I. laktation blev gennemsnitsresultaterne tilfredsstillende for alle 4 hold. Tabel 6. Drægtighedens længde i dage Table 6. Length of pregnancy in days Drægtig ved I. laktation. laktation. laktation Pregnant with st lactation nd lactation rd lactation Jersey Charolais I tabel 6 findes oplysninger om den gennemsnitlige drægtighedslængde efter drægtighed ved tyre af racerne Jersey og Charolais. I første laktation var drægtighedsperioden,8 og i anden,7 dage længere, når de var drægtige ved Charolais-tyren, end når de var drægtige ved Jersey-tyren.

18 8 Køernes fader Sire of cows Fyns Nar Bornholms Rex Tabel 7. Table 7. Efter. kælvning After st calving Vægt efter kælvning Weight after calving Gennemsnitsvægten i Average weight in Efter Efter. kælvning. kælvning After After nd calving rd calving Efter 4. kælvning After 4th calving D. Køernes vægt I tabel 7 findes oplysning om gennemsnitsvægten for køerne efter kælvning. Den gennemsnitlige tilvækst fra første til fjerde kælvning var over 00 for begge hold. Vejetallene understreger, at fodringen har været god i alle forsøgsårene. Tabel 8. Kalvenes gennemsnitlige fødselsvægt i Table 8. Average birth weight of the calves in Efter I. kælvning After st calving Efter. kælvning After nd calving Efter. kælvning After rd calving Efter 4. kælvning After 4th calving Faderen: Jersey-tyr Sire: Jersey bull å Faderen: Charolais-tyr Sire: Charolais bull 9 5 S 8 8 E. Kalvenes fødselsvægt Tabel 8 giver oplysning om den gennemsnitlige fødselsvægt for såvel kviesom tyrekalve efter køernes første 4 kælvninger, og fødselsvægten er anført efter såvel Jersey-tyrene som Charolais-tyren. Den gennemsnitlige fødselsvægt for Jersey-kalvene efter mødrenes. og. kælvning blev 5 for kviekalvene og 7 for tyrekalvene, medens det for krydsningskalvene efter Charolais-tyren Ekko blev 4 for kviekalvene og 8 for tyrekalvene, hvilket blev en forøgelse på ca. 8%. Resultaterne fra en hierarkisk variansanalyse er anført i tabel 9. Grundlaget for denne analyse er kalvenes fødselsvægt efter køernes. og. kælvning, hvor der foruden renracede Jersey-kalve også fødtes krydsninger efter den anvendte

19 9 Variationsårsag Source of variation Tabel 9. Variansanalyse for kalvenes fødselsvægt Table 9. Analysis of variance for birth weight of the calves Frihedsgrader Degrees of freedom Middelkvadrat Mean square Mellem laktationer Between lactations Mellem morfædre inden for laktationer.0 Between dam's sires within lactations Mellem fædre inden for laktationer og morfædre * Between sires within lactations and dam's sires Mellem køn inden for laktationer, morfædre og fædre Between sexes within lactations, dam's sires and sires Rest Residual 48.4 Total Total 6 *** P < 0.00 Charolais-tyr. Der konstateredes en statistisk meget sikker forskel mellem fædrene, hvilket vil sige mellem Charolais-tyren Ekko og Jersey-tyren Brutus Syd. Når der ikke blev statistisk sikker forskel mellem kalvenes køn, kan forklaringen være, at materialet var af begrænset omfang. Tabel 0. Kalvenes fødselsvægt i procent af mødrenes vægt Table 0. The birth weight of the calves in per cent of the dams' weight Efter I. kælvning After st calving Efter. kælvning After nd calving Efter. kælvning After rd calving Efter 4. kælvning After 4th calving Faderen:.Jersey-tyr Sire: Jersey bull Faderen: Charolais-tyr Sire: Charolais bull â Tabel 0 giver oplysning om, hvor mange procent kalvenes fødselsvægt udgør af mødrenes vægt efter kælvning. Da køernes vægt relativt steg mere fra. til. kælvning end deres fødte kalve, blev kalvenes fødselsvægt i procent af moderens vægt mindre i dette tidsrum. Jersey-kalvene vejede fra 5,5 til 6,8% af moderens vægt, og det var mest for tyrekalvenes vedkommende. Krydsning skal vene efter Charolais-tyren udgjorde 8,% af moderens vægt for kviekalvenes vedkommende, medens det blev lidt mere for tyrekalvene. Alvorlige kælvningsproblemer forekom ikke, men der var heller ingen af kvierne, som var drægtige ved en Charolais-tyr.

20 0 F. Ydelsesresultater Der er gennemført forskellige beregninger for at undersøge, om det fik indflydelse på ydelsen og specielt nedgangen i ydelsen, når køerne var drægtige ved en Charolais-tyr i stedet for en Jersey-tyr.. Malke- og golddage Tabel giver oplysning om det gennemsnitlige antal malke- og golddage for de enkelte forsøgshold. Der blev tilstræbt en goldperiode på 6 uger, men nogle af køerne blev golde på et tidligere tidspunkt. Tabel. Malkedage og golddage Table. Days in milk and days dry. laktation st lactation Hold nr. Malkedage Golddage No. of group Days in milk Days dry laktation.. nd lactation laktation. rd lactation I. laktation ses det, at køerne på holdene og 4, som var drægtige ved en Charolais-tyr, havde flere golddage end køerne på holdene og, der var drægtige ved en Jersey-tyr. I. laktation var køerne på hold 5, 6, 9 og 0 drægtige ved en Jersey-tyr, medens de på hold 7,8, og var drægtige ved en Charolais-tyr. Der var flere gold dage på hold 6 end på hold 5, flere på hold 8 end på hold 7 o. s.v. Anvendelse af Charolais-tyren forøgede antallet af golddage, og i gennemsnit blev der 6 golddage mere, når køerne havde født en krydsningskalv i stedet for en Jersey-kalv. Der var færre golddage på holdene 5-8, som var døtre af Fyns Nar, end der var på holdene 9-, som var døtre af Bornholms

21 Rex. I. laktation var alle køerne drægtige ved en Jersey-tyr, og det gennemsnitlige antal golddage blev praktisk taget ens for alle 4 hold.. Ydelsen i 05 dage Resultaterne fra 05 dages ydelsen i. laktation for holdet efter Fyns Nar fremgår af tabel. Mælkeydelsen blev særdeles god, og der opnåedes gode fedtprocenter og godt middelhøje proteinprocenter. Ydelsestallene for smørfedt og mælkeprotein blev særdeles gode. Mange af kvierne var unge ved ankomsten til Torntofte, og den gennemsnitlige alder ved kælvning blev kun 770 dage. Malketiden blev for lang for nogle af køerne i den første tid efter kælvningen, og de opnåede malkbarhedsresultater blev knap tilfredsstillende. Den gennemsnitlige malketid blev 4,8 minutter, og malkbarhedstallet blev,46. På andre områder var det et tiltalende hold at arbejde med. Tabel. Ydelse i 05 dage i. laktation Table. Yield in 05 days in st lactation Holdet efter Fyns Nar The group after Fyns Nar Ko nr. Cow No. Malkedage Days in milk Mælk Milk Fedt % Fat % Smørfedt Butterfat Protein % Protein % Mælkeprotein Protein Gns. Av

22 Tabel. Ydelse i 05 dage i. laktation Table. Yield in 05 days in st lactation Holdet efter Bornholms Rex The group after Bornholms Rex Ko nr. Cow No. Malkedage Days in milk Mælk Milk Fedt % Fat% Smørfedt Butterfat Protein % Protein % Mælkeprotein Protein * Gns.Av * Kun 98 foderdage på grund af kastning On account of abortion only 98 feeding days 05 dages ydelsen for holdet efter Bornholms Rex i. laktation fremgår af tabel. Mælkeydelsen blev god, fedtprocenterne særdeles gode og proteinprocenterne middelhøje. Der opnåedes fine resultater for smørfedtydelsen og et godt middelhøjt resultat for mælkeproteinet. Den gennemsnitlige alder ved. kælvning blev 780 dage. Køerne på dette hold var gode at malke, og der opnåedes fine resultater ved malkbarhedsundersøgelsen. Den gennemsnitlige malketid blev 4, minutter og malkbarhedstallet,6. Brugsmæssigt var køerne gode at arbejde med.

23 Ydelsestallene for 05 dage i. laktation for holdet efter Fyns Nar er anført i tabel 4. Køerne på dette hold havde en fremragende udholdenhed i ydelsen, og de opnåede en gennemsnitsydelse på 04 smørfedt, hvilket er fint. Malkbarheden blev ret tilfredsstillende, og malkbarhedsresultaterne blev forbedret fra. laktation. Eksteriørmæssigt var det et tiltalende hold. Resultaterne for holdet efter Bornholms Rex i. laktation er anført i tabel 5. Flere af køerne opnåede meget fine ydelsestal for højeste dagsydelse, men nedgangen i dagsydelsen var forholdsvis stor, og en del af dem fik en lang goldperiode, og specielt dem, der var drægtige ved Charolais-tyren. Gennemsnitsydelsen for mælk kom på samme niveau som i. laktation. Flere af køerne fik lidt lavere fedtprocenter end i. laktation, medens der forekom en mindre stigning i proteinprocenterne. Også i. laktation var køerne på dette hold gode at malke og i besiddelse af gode brugsmæssige egenskaber, men enkelte af dem fik lidt for dybe yvere. Tabel 4. Ydelse i 05 dage i. laktation Table 4. Yield in 05 days in nd lactation Holdet efter Fyns Nar The group after Fyns Nar Ko nr. Cow No. Malkedage Days in milk Mælk Milk Fedt % Fat% Smørfedt Butterfat Protein % Protein % Mælkeprotein Protein Gns. Av

24 4 Tabel 5. Ydelse i 05 dage i. laktation Table 5. Yield in 05 days in nd lactation Holdet efter Bornholms Rex The group after Bornholms Rex Ko nr. Cow No. Malkedage Days in milk Mælk Milk Fedt% Fat % Smørfedt Butterfat Protein % Protein % Mælkeprotein Protein Gns.Av Udholdenheden i smørfedtydelsen Der er foretaget forskellige undersøgelser over udholdenheden i smørfedtydelsen for de enkelte forsøgshold. I den første undersøgelse er smørfedtydelsen i de første 00 dage efter drægtighedens indtræden sat til 00, medens smørfedtydelsen i perioden 0-00 dage samt perioden efter de 00 dage er udtrykt ved forholdstal. Resultaterne er anført i tabel 6. I den første laktation blev den gennemsnitlige daglige smørfedtydelse i de første 00 dage efter drægtighedens indtræden 0,90 for såvel holdene efter Fyns Nar som efter Bornholms Rex. Holdene og var drægtige ved Jersey-tyren, medens holdene og 4 var drægtige ved Charolais-tyren. For holdet efter Fyns Nar kostede det 0,90 x ((87-8) + (-6)) = smørfedt, at køerne var drægtige ved Charolais-tyren, og det blev ligeledes 0,90 x (5+7) = smørfedt for holdet efter Bornholms Rex. Resultatet med de smørfedt er under forudsætning af, at krydsningsfosteret ikke har øvet negativ indflydelse

25 5 Tabel 6. Forholdstal for smørfedtydelse Table 6. Proportionals for butterfat yield Laktation Lactation Hold nr. Group No. -00 dage efter inseminering -00 days after insemination 0-00 dage efter inseminering 0-00 days after insemination >00 dage efter inseminering >00 days after insemination på ydelsen i de første 00 dage. Køerne på hold blev noget senere drægtige end dem på hold, men den gennemsnitlige afstand fra kælvning til drægtighed var meget ensartet for holdene og 4 - henholdsvis 0, og 99,5 dage. Flere af holdene blev mindre end ønskeligt i. laktation, hvor laktationskurven fik forskellig form for afkommet efter Fyns Nar og Bornholms Rex. Holdet efter Fyns Nar fik en pæn laktationskurve, medens den blev stærkt faldende for holdet efter Bornholms Rex. Nogle af døtrene fik høje tal for højeste dagsydelse, men nedgangen i ydelsen blev for stor, og en del af køerne fik en lang goldperiode. Køerne på holdene 5 og 7 samt 9 og fødte alle Jersey-kalve ved den. kælvning, og køerne på holdene 5 og 9 blev drægtige ved Jersey-tyren i. laktation, medens de på holdene 7 og blev drægtige ved Charolais-tyren. Udholdenheden i smørfedtydelsen blev mindst lige så god for holdene 7 og som for de korresponderende hold 5 og 9. Holdene i. laktation var små, og det kan give lidt usikre tal, men det er også sandsynligt, at det ikke får så stor negativ indflydelse for. kalvs køer at blive drægtige ved en Charolais-tyr, som det gør for. kalvs køer. Den gennemsnitlige dagsydelse for de første 00 dage efter drægtighedens indtræden blev,09 smørfedt for holdene 5 og 6 og,00 for holdene 9 og 0. Køerne på hold 5, 6, 9 og 0 var alle drægtige ved Jersey-tyre, men forskellen i forsøgsbehandlingen var, at køerne på holdene 5 og 9 havde født Jersey-kalve, medens køerne på holdene 6 og 0 havde født

26 6 krydsnings-kalve. Hold 5 havde bedre udholdenhed i ydelsen end hold 6, og der var ligeledes en bedre udholdenhed i ydelsen for hold 9 end for hold 0. Desuden kunne det tænkes, at der også var en mindre ydelse i den første del af laktationsperioden, men de store forsøgsudslag på 4 og 9 smørfedt bør tages med et vist forbehold, da der kun var få køer på holdene i. laktation. Noget tyder tillige på, at hold 9 genetisk var lidt bedre end hold 0. På grundlag af de nævnte resultater kunne man forvente de fineste tal på hold 5 og de ringeste på hold 8 for holdene 5-8, og af holdene 9- skulle de bedste resultater findes på hold 9 og de ringeste på hold, men der var ikke ret stor forskel mellem disse hold.. laktation var alle køerne drægtige ved Jersey-tyre, og køerne på holdene og 5 havde født Jersey-kalve ved den. kælvning, hvorimod køerne på holdene 4 og 6 havde født krydsningskalve. Der var kun 4 køer på hold 4, men resultaterne stemte fint med dem, der opnåedes afhold. Udholdenheden i ydelsen blev lidt bedre for hold 6 end for hold 5, hvilket ikke stemte med resultaterne fra. laktation. Uoverensstemmelserne kan skyldes de små hold i. laktation, men det kan heller ikke afvises, at det ikke betyder så meget for en. kalvs ko at føde en kalv efter en Charolais-tyr som for en. kalvs ko. I den. undersøgelse over udholdenheden i ydelsen blev den gennemsnitlige daglige smørfedtydelse fra kælvning til 00 dage efter drægtighedens indtræden sat til 00, medens ydelsen i perioden 0-00 dage efter insemineringen og i perioden efter de 00 dage blev angivet i forhold til den første periode. Resultaterne er anført i tabel 7. For døtrene efter Bornholms Rex er der ikke anført tal i den sidste kolonne, da mange af køerne efter denne tyr blev tidligt golde i. laktation. Den gennemsnitlige dagsydelse i den. laktation for tiden fra kælvning til 00 dage efter drægtighedens indtræden blev 0,97 smørfedt for holdene efter Fyns Nar og 0,96 for holdene efter Bornholms Rex. Det kom således til at koste 0,97 x 0 = 0 smørfedt for holdet efter Fyns Nar og 0,96 x (7+) = 9 smørfedt for holdet efter Bornholms Rex, hvortil kommer en eventuel indtruffet nedgang i ydelsen i de første 00 dage efter kælvning. I. laktation kunne der ikke konstateres nogen forskel på nedgangen i ydelsen mellem holdene 5 og 7 eller mellem 9 og. Som nævnt i forbindelse med tabel 6 kan denne uoverensstemmelse skyldes de små hold i. laktation eller eventuelt, at det er mindre belastende for. kalvs køer at være drægtige ved Charolais-tyre end for køer i. laktation. Der var ikke ret stor forskel mellem holdene 5 og 6, men derimod var der stor forskel mellem holdene 9 og 0. Forskellen mellem de to sidstnævnte hold bør dog næppe tillægges større betydning, da køerne på hold 0 sandsynligvis genetisk var ringere end dem på hold 9. Køerne på disse 4 hold var alle drægtige ved Jersey-tyren, og køerne på holdene 5 og 9 havde født Jersey-kalve ved den. kælvning, medens de på holdene 6 og 0 havde født krydsningskalve.

27 7 Tabel 7. Forholdstal for daglig smørfedtydelse Table 7. Proportionals for daily butterfat yield Laktation Lactation Hold nr. Group No. Fra kælvning til 00 dage efter inseminering From calving to 00 days after insemination 0-00 dage efter inseminering 0-00 days after insemination >00 dage efter inseminering >00 days after insemination laktation var alle blevet drægtige ved Jersey-tyre, men køerne på holdene og 5 havde født Jersey-kalve i modsætning til køerne på holdene 4 og 6, som havde født krydsningskalve. Udholdenheden i ydelsen var bedre for hold end for hold 4, men den var til gengæld bedre på hold 6 end på hold 5. Resultaterne blev modstridende, og. laktation gav intet svar på, om Jersey-køer, der fødte en kalv efter en Charolais-tyr, ville få ringere udholdenhed i ydelsen i den kommende laktation end køer, der fødte renracede kalve. Resultaterne fra den. undersøgelse er anført i tabel 8. denne undersøgelse blev dagsydelserne i perioden -00 og 0-00 dage efter insemineringen sat i forhold til den daglige smørfedtydelse før insemineringen. Den daglige smørfedtydelse i perioden før insemineringen var usædvanlig ensartet for holdene i. laktation, idet den blev,0 for holdene og,,0 for hold og,00 for hold 4. For døtrene efter Fyns Nar kostede det,0 x (6 + 0) = 6 smørfedt at lade køerne blive drægtige ved en Charolais-tyr, medens det for holdene efter Bornholms Rex blev = smørfedt. Desuden må der regnes med en mindre ydelse i perioden, som ligger efter de 00 dage, idet holdene og 4 fik flere golddage end holdene og. Køerne startede. laktation med høje dagsydelser, og den gennemsnitlige dagsydelse fra kælvning til drægtighedens indtræden for alle 8 hold blev,4

28 8 Tabel 8. Forholdstal for daglig smørfedtydelse Table 8. Proportionals for daily butterfat yield Laktation Lactation Hold nr. Group No. Fra kælvning til inseminering From calving to insemination -00 dage efter inseminering -00 days after insemination 0-00 dage efter inseminering days after insemination smørfedt. Af holdene 5-8 burde de bedste resultater forventes af hold 5 og de ringeste på hold 8, men der opnåedes ret ensartede resultater for disse 4 hold. Der var meget lille forskel på ydelsesnedgangen mellem holdene 9 og, og den relativt store forskel, som fandtes i. laktation, kunne ikke konstateres i. laktation. Eftervirkningen af fødsel af krydsningskalve skulle kunne ses mellem holdene 5 og 6 samt mellem 9 og 0. Der var ingen forskel af betydning mellem holdene 5 og 6, hvorimod der forekom en stor forskel mellem holdene 9 og 0, men den er muligvis hovedsagelig af genetisk oprindelse. Hold 0 bestod kun af 4 køer, og en af dem fik kun 48 malkedage, og den blev gold allerede 58 dage efter, at den var blevet drægtig. Mellem holdene 7 og 8 var forskellen uden betydning, men derimod forekom en forskel mellem holdene og. Køerne på disse 4 hold var alle drægtige ved Charolais-tyren, og køerne på holdene 8 og havde tillige født krydsningskalve ved. kælvning. I. laktation, hvor køerne på holdene 4 og 6 havde født krydsningskalve, var der en bedre udholdenhed i ydelsen for hold end for hold 4. Da hold 6 udviste bedre resultater end hold 5, må det erkendes, at resultaterne fra. laktation ikke gav svar på, om der var forskel på udholdenheden i ydelsen for køer, som havde født renracede kalve og dem, som havde født krydsningskalve.

29 9 Efter den. undersøgelse blev ydelsen i. laktation formindsket med smørfedt, hvis køerne var drægtige ved en Charolais-tyr, og i. undersøgelse blev det 9-0 smørfedt. I begge disse undersøgelser skal der desuden tillægges lidt, hvis ydelsen også formind skes i de første loodageefter, at køerne er blevet drægtige. Den. undersøgelse skulle vise det samlede tab for køer i. laktation, som var drægtige ved en Charolais-tyr, og det blev ca. 5 smørfedt. Køerne var højtydende, og der må regnes med noget mindre indflydelse i lavtydende besætninger. I. laktation forekom ikke noget sikkert udslag af forsøgsbehandlingen. Årsagen kan være små hold og dermed lidt usikre resultater, men det kan også skyldes, at. kalvs køer bedre kan klare at gå med et foster efter en Charolais-tyr end. kalvs. Der udregnedes variansanalyser for at undersøge, om der kunne konstateres statistisk sikre forskelle mellem forsøgsholdene med hensyn til ydelsen i drægtighed sperioden samt med hensyn til dagsydelsen i drægtighedsperioden i forhold til ydelsen i tomperioden. Disse variansanalyser udregnedes efter SAS programmer - Statistical Analysis System. Den afhængige variabel blev udtrykt ved følgende to ligninger: Y= Y = V-X 00 (Z-B)X (V-X)B Z = ydelse i smørfedt i laktationen B = ydelse i smørfedt i tomperioden V = antal malkedage X = antal dage før drægtighedens indtræden (tomperioden) I variansanalyserne medtoges laktationer, fædre og hold, og desuden beregnedes variansanalyser, hvor faktoren X blev medtaget, således at den variation, som skyldtes forskelle i antal dage før drægtighedens indtræden, blev elimineret. Modellen uden X havde følgende udseende: Y = fi + L, + TV + Hijk + e ijkl hvor /JL er middeltallet, L laktationer, T tyre og H hold, medens e ijld er en rest, som antages at have normal fordeling med gennemsnit 0 og varians o. Den anførte model er hierarkisk. I alle beregninger viste det sig, at modellen var statistisk meget sikker (P < 0,00). For X var P også < 0,00. Laktationer og tyre var ligeledes statistisk sikre, men der konstateredes ingen statistisk sikre forskelle mellem holdene

Brug af kønssorteret sæd på besætningsniveau

Brug af kønssorteret sæd på besætningsniveau Brug af kønssorteret sæd på besætningsniveau Jehan Ettema, Morten Kargo Sørensen, Anders Fogh, Michael Friis Pedersen Dansk Kvæg s informationsdag 15. maj 2007 Præsentation Regnearket Mål og muligheder

Læs mere

Kønssorteret sæd giver mange muligheder!

Kønssorteret sæd giver mange muligheder! Ny Kvægforskning KvægInfo nr.: 1785 Af Anders Fogh 1, Morten Kargo Sørensen 1 og Jehan Ettema 2 1: Dansk Kvæg 2: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet Dato: 10-10-2007 Forfatter: Anders

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed

Læs mere

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk

Læs mere

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis

Læs mere

Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden

Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden Bilag til informationsmøde Overgang til NAV avlsværdital betyder store ændringer. I

Læs mere

Blending af testdagsydelser og laktationsydelser ved avlsværdivurdering for ydelse hos malkekvæg.

Blending af testdagsydelser og laktationsydelser ved avlsværdivurdering for ydelse hos malkekvæg. Blending af testdagsydelser og laktationsydelser ved avlsværdivurdering for ydelse hos malkekvæg. Bilag til konsulentmøde om avlsmæssige aktiviteter på Landskontoret d. 16. maj 2002 Af Trine Villumsen

Læs mere

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets

Læs mere

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Dansk Kvægs Kongres 2007 Mandag den 26. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ulrik Sander Nielsen Dansk Kvæg, Afdeling

Læs mere

Sådan avler jeg min favoritko

Sådan avler jeg min favoritko Sådan avler jeg min favoritko Teamleder Anders Fogh, VFL, Kvæg Team Reproduktion og Avl Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

Fysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk

Fysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk Fysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk Kristen Sejrsen Afdelingen for Husdyrernæring og Fysiologi Danmarks JordbrugsForskning KO + GRÆS = MÆLK K. Sejrsen 1 Indledning Stor ydelsesfremgang

Læs mere

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race

Læs mere

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Jehan Ettema og Jan Tind Sørensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

1. hovedforløb Kvier

1. hovedforløb Kvier 1. hovedforløb 2018 Kvier Kvie fra fødsel til ko Målet med opdræt af kvier er følgende: At få nye og gode (bedre) køer At lave gode kælvekvier Nem overgang fra kvie til ko uden problemer Køer med et stort

Læs mere

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Fodring af kvier, som kælver ved måneder Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

Nordisk avlsværdivurdering for hunlig frugtbarhed Morten Hansen, Afdeling for Specialviden

Nordisk avlsværdivurdering for hunlig frugtbarhed Morten Hansen, Afdeling for Specialviden Nordisk avlsværdivurdering for hunlig frugtbarhed Morten Hansen, Afdeling for Specialviden Oversigt over ændringer fra 15. april 2005 RDM, SDM, og DRH Data fra Sverige og Finland inkluderet Ændret beregningsmetode

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Køers respons på gruppeskift

Køers respons på gruppeskift Køers respons på gruppeskift Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg og Dorte Bossen* Inst. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet *AgroTech Sammendrag

Læs mere

Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger. Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm

Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger. Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm Indhold Indledning:... 2 Svanholm:... 3 Kælvning... 4 De første døgn... 4 Skift til fællesholdet...

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Teknikken i testdagsmodellen (2)

Teknikken i testdagsmodellen (2) Teknikken i testdagsmodellen (2) Gert Pedersen Aamand Single trait versus multi trait Den gamle danske model Single trait en egenskabs model mælk fedt og protein separat NAV-model Multitrait fleregenskabsmodel

Læs mere

Internationale resultater om kødproduktion på ammekøer

Internationale resultater om kødproduktion på ammekøer Internationale resultater om kødproduktion på ammekøer Finn Strudsholm, SEGES KVÆGKONGRES 2018 Agenda: a) Bæredygtighed - CO2-belastning / CO2 lagring i klimaregnskabet b) Produktion - Livskraft hos nyfødte

Læs mere

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Til avlsledere og avlsrådgivere April 2012 INTERBULL avlsværdital beregnet april 2012 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber

Læs mere

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Januar 2008 Til avlsledere og avlsrådgivere INTERBULL avlsværdital beregnet januar 2009 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber

Læs mere

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet Per Madsen & Trine Villumsen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Genetik og Bioteknologi Baggrund Omfanget af økologisk mælkeproduktion

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Dansk Kødkvæg Årsstatistik 2008 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Landscentret, juli 2009 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, helt som det har været hidtil. Den er

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Kødproduktion Søer på græs Mærkevarer Statsgodkendte varer Kvægbrug

Kødproduktion Søer på græs Mærkevarer Statsgodkendte varer Kvægbrug Søer på græs I Danmark har vi ikke skove til vores svineproduktion, så her er det udesvin, vi har erfaring med. Det mest almindelige er søer på friland. De bor i små huse eller i fælleshus på en græsmark,

Læs mere

v./ Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail:

v./ Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail: v./ Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail: kammerherre@kammerherre.dk Har Hereford et økonomisk potentiale i genet for Mælk? På seneste avlsdag kom genet for Mælk ind som prioritet 3. Vigtigst var

Læs mere

Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening

Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening Avlsprogrammet er revideret i februar 2017 Motiveringen herfor findes i det øgede sædsalg fra ca. 2.500 til 10.000 doser årligt og stadig stigende. Sædsalget

Læs mere

FOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER

FOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER FOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER V. HEIDI VOSS, INGER ANNEBERG OG MOGENS A. KROGH. FODRINGSDAGEN I HERNING, 5. SEPTEMBER 2017 PROJEKTET ER FINANSIERET AF MÆLKEAFGIFTSFONDEN UDFORDRINGEN

Læs mere

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af

Læs mere

Testdagsmodel for ydelse

Testdagsmodel for ydelse Bilag til Tema C Testdagsmodel for ydelse Testdagsmodel for ydelse Resultater fra testkørsler for Jersey v/jørn Pedersen og Jette Halkjær Jakobsen, Afdeling for Avlssystemer, Dansk Kvæg samt Per Madsen,

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte

Læs mere

TEMA: Avl KvægKongres 2015

TEMA: Avl KvægKongres 2015 Indlæg 5 og 11: Avl, Tør kan og vil du? I,II Sæt pris på krydsningskalvene Morten Kargo, Anders Fogh, Jehan Ettema, Line Hjortø og Kevin Byskov Produktion af krydsningskalve i Danmark kræver, at mælkeproducenten

Læs mere

Holstein-aftenmøde 29. februar Sidste nyt om Holstein Af landskonsulent Keld Christensen

Holstein-aftenmøde 29. februar Sidste nyt om Holstein Af landskonsulent Keld Christensen Holstein-aftenmøde 29. februar 2016 Sidste nyt om Holstein Af landskonsulent Keld Christensen Udvikling de seneste 20-25 år De gode historier om Holstein Udvikling frem til Effektive køer Sunde køer Holdbare

Læs mere

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".

Læs mere

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, den er RYK s kvittering til besætningsejeren

Læs mere

NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES

NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES FREMTIDENS PRODUKTIONSSYSTEM Store enheder Flere medhjælpere Malkerobotter eller store malkestalde Højt omkostningsniveau Højere

Læs mere

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Til avlsledere og avlsrådgivere August 2011 INTERBULL avlsværdital beregnet august 2011 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber

Læs mere

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer Kvæg årsmøde Heden & Fjorden - 17-2 2015 Morten Kargo Fra Kvægbrugets Task Force side 27 Avlskort som kan spilles for at trække stikket

Læs mere

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac

Læs mere

Persistens. 1. Generelt

Persistens. 1. Generelt Persistens 1. Generelt Persistens er en beskrivelse af laktationskurvens form. Køer med høj persistens, vil have en fladere laktationskurve og dermed en lavere ydelse end forventet i den første del og

Læs mere

Slagtekalve resultater og økonomi

Slagtekalve resultater og økonomi Slagtekalve resultater og økonomi Kevin Byskov Steen Hansen Per Spleth Morten Kargo Anders Fogh Disposition Krydsningskalve Resultater Økonomi Malkeracekalve Differentieret afregning 2... Krydsningskalve

Læs mere

Krydsning et stærkt alternativ

Krydsning et stærkt alternativ Krydsning et stærkt alternativ Morten Kargo Sørensen og Anders Fogh Krydsning hos andre arter På New Zealand er ⅓ af køerne krydsninger 4,25 millioner malkekøer i New Zealand Betydelig krydsningsfrodighed

Læs mere

NTM Avlsmål for kvæg Brugergruppemøde SOBcows Morten Kargo

NTM Avlsmål for kvæg Brugergruppemøde SOBcows Morten Kargo NTM Avlsmål for kvæg Brugergruppemøde SOBcows 2-6 2015 Morten Kargo NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race for Holstein køer i Danmark, Finland og Sverige 2 Samlede indekser i Norden Introduceret

Læs mere

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer Fodernormerne til malkekøer, kvier, tyre og stude samt ammekøer gældende i NorFor og DMS Dyreregistrering. Malkekøer Holstein,.00 kg EKM Energibehov,

Læs mere

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran! Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at

Læs mere

Godt igang med nordisk total indeks (NTM) Testdagsmodel med svenske data

Godt igang med nordisk total indeks (NTM) Testdagsmodel med svenske data Godt igang med nordisk total indeks (NTM) Testdagsmodel med svenske data Holstein og RDC: Data Model Generelle resultater Jersey: Svenske data Model Resultater Projektgruppen Jørn Pedersen & Jukka Pösö

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Sæt mål for indsatsområder

Sæt mål for indsatsområder Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,

Læs mere

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1 Avlsarbejde 4. Avlsteori Arveanlæggene (gener) ligger på kromosomer Kromosomer befinder sig i alle celler Arveanlæggene optræder altid parvis, to og to De to gener i hvert par adskilles, når dyret senere

Læs mere

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed

Læs mere

Aktuelt om kødkvæg - fodring og andre ting

Aktuelt om kødkvæg - fodring og andre ting Som tidligere, har vi fået mulighed for at videregive Jakobs artikel. I 2017 skrev Jakob om årets gang i medlemsbladet Angus Kontakt. Nu har han skrevet flere artikler til andre kødkvægsforeningers medlemsblade

Læs mere

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Sukker, % af ts. 20 15 10 5 Foldafgræsning Reg. storfold 0 14-4 02 15-5 02 15-6 02 16-7 02 16-8 02 16-9 02 Dato Græssets indhold

Læs mere

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder øget frekvens af registrering for racens avlsfremgang Avlsseminar for Dansk Kødkvæg Horsens Januar 2010

Læs mere

Én fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech

Én fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech Én fuldfoderblanding til alle kvier Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech INDHOLD Én fuldfoderblanding til alle kvier... 3 Forskelligt næringsstofbehov... 3 Hvordan vokser kvierne på

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer Side 1 af 6 Bilag 1 - Kvæg Landbrug Afklarende spørgsmål : 1. Skotsk højlandskvæg og beregning for ammekøer 2. Hvornår kan begrebet jersey anvendes? 3. Beregning af DE for opdræt 4. Korrektion i forbindelse

Læs mere

Studietur til Israel 3-8 Juni 2012

Studietur til Israel 3-8 Juni 2012 Studietur til Israel 3-8 Juni 2012 Hvorfor studietur til Israel? 120.000 malkekøer 11.600 kg mælk/årsko Vi skal lære af nogle der er bedre end os selv! 11.600 kg mælk 3,66 3,28 På trods af Ekstremt klima

Læs mere

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen Planlægning og styring af afgræsning Udfordringerne - Større besætninger - Højere ydelse - Mindre afgræsning (ts pr dag) - Mere suppleringsfoder - Øgede krav til stabilitet i fodertildeling - Længere afstand

Læs mere

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

2 Koens reaktion på forskelle i planlagt kælvningsinterval og energiforsyning

2 Koens reaktion på forskelle i planlagt kælvningsinterval og energiforsyning 2 Koens reaktion på forskelle i planlagt kælvningsinterval og energiforsyning Hans Christian Christiansen, Allan Danfær & Jakob Sehested Danmarks JordbrugsForskning 2.1 Baggrund Forlængelse af kælvningsinterval

Læs mere

NTM HANDLER OM PENGE!

NTM HANDLER OM PENGE! NTM HANDLER OM PENGE! Gert Pedersen Aamand, NAV Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES FREMTIDENS PRODUKTIONSSYSTEM Store enheder Flere medhjælpere Malkerobotter eller store malkestalde Højt omkostningsniveau

Læs mere

TOPRESULTAT MED ENKLE METODER SÆSONKÆLVNING UNDER DANSKE FORHOLD PÅ SALSBJERGGÅRD. Kvæg kongres 2011

TOPRESULTAT MED ENKLE METODER SÆSONKÆLVNING UNDER DANSKE FORHOLD PÅ SALSBJERGGÅRD. Kvæg kongres 2011 TOPRESULTAT MED ENKLE METODER SÆSONKÆLVNING UNDER DANSKE FORHOLD PÅ SALSBJERGGÅRD Kvæg kongres 2011 Det er her det sker.. Hele Sjælland er ikke København Mælkeproduktion på Sjælland Ca. 200 besætninger

Læs mere

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Jørgen Madsen 1, Martin R. Weisbjerg 2 og Torben Hvelplund 2 1 Inst. for Produktionsdyr og Heste Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. februar 2012

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. februar 2012 Nyheder - NAV rutine evaluering 2. februar 2012 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed

Læs mere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere 1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har

Læs mere

Ansvarlig Oprettet 21/ Opgørelse af forsøg med forskellige mælkemængder og forskellige fravænningsstrategier til småkalve.

Ansvarlig Oprettet 21/ Opgørelse af forsøg med forskellige mælkemængder og forskellige fravænningsstrategier til småkalve. Forsøgsrapport Ansvarlig AK Projekt: Oprettet 21/11 2014 Opgørelse af forsøg med forskellige mælkemængder og forskellige fravænningsstrategier til småkalve. Side 1 af 38 I denne rapport præsenteres de

Læs mere

Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint

Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint af Finn Strudsholm 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Et nyt forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter viser, at kalve som er fravænnet ved 3 måneder klarer sig mindst

Læs mere

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Måling af biologiske værdier omsat til praksis Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet

Læs mere

Beregning af GEBV ud fra DGV og fænotypiske registreringer (blending) Jørn Pedersen Ulrik S. Nielsen Gert P Aamand Anders Fogh

Beregning af GEBV ud fra DGV og fænotypiske registreringer (blending) Jørn Pedersen Ulrik S. Nielsen Gert P Aamand Anders Fogh Beregning af GEBV ud fra DGV og fænotypiske registreringer (blending) Jørn Pedersen Ulrik S. Nielsen Gert P Aamand Anders Fogh Oversigt Beregning af GEBV: Egenskaber og data Resultater Avlsmæssig fremgang

Læs mere

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics Disposition Sædens befrugtningsevne Sædkvalitet Frugtbarheden med kønssorteret sæd Hunlig frugtbarhed Danske avlsværdital

Læs mere

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Januar 2010 Til avlsledere og avlsrådgivere INTERBULL avlsværdital beregnet januar 2010 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber

Læs mere

Forsøg med tildeling af BeneoCarb S i malkerobotter

Forsøg med tildeling af BeneoCarb S i malkerobotter 2017 Forsøg med tildeling af BeneoCarb S i malkerobotter SEGES Anlæg og miljø 31-12-2017 Specialkonsulent Morten Lindgaard Jensen Forsøget er udført som en del af projekt Kvægbrugets Testplatform til udvikling

Læs mere

Udvikling af bedriften:

Udvikling af bedriften: EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003

Læs mere

Øko SOP-Afgræsning beskriver de arbejdsgange, der sikrer, at økologikravene overholdes med hensyn til kvægets afgræsning.

Øko SOP-Afgræsning beskriver de arbejdsgange, der sikrer, at økologikravene overholdes med hensyn til kvægets afgræsning. Øko SOP-Afgræsning Øko SOP-Afgræsning beskriver de arbejdsgange, der sikrer, at økologikravene overholdes med hensyn til kvægets afgræsning. Blandt de emner der behandles, er: Specifikke krav til afgræsning

Læs mere

Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen

Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen Historien bag bedriften 2000 Vi overtager Havredalsgaard Bygger ny stald til 135 køer 2006 Begynder at malke tre gange

Læs mere

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %

Læs mere

Genomisk prediktion Informationsmøde 8. oktober 2014

Genomisk prediktion Informationsmøde 8. oktober 2014 Genomisk prediktion Informationsmøde 8. oktober 2014 Ulrik S. Nielsen Jørn Pedersen, Anders Fogh Nuværende 2-step metode SNP og deregressed proof (DRP) Direct genomic values (DGV) Genomic enhanced breeding

Læs mere

HÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER

HÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER HÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER ORGANICDAIRYHEALTH - Arbejdspakke 5 DISPOSITION Baggrund Spørgeskemaundersøgelse Eksperimentelt forsøg Opsætning

Læs mere

Sådan fungerer den moderne ko indvendig

Sådan fungerer den moderne ko indvendig Sådan fungerer den moderne ko indvendig Kristen Sejrsen Afdelingen for Husdyrernæring og Fysiologi KO + GRÆS = MÆLK K. Sejrsen, DJF 1 Disposition 1.Faktorer af betydning for koens ydelseskapacitet 2. Regulering

Læs mere

Avl og Velfærd modsætninger eller muligheder

Avl og Velfærd modsætninger eller muligheder Avl og Velfærd modsætninger eller muligheder Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ Morten Kargo Sørensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Dansk Kvæg 1 Fænotype

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2012 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2013 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

Grovfoder anno 2018 AgriNord d. 30. jan.

Grovfoder anno 2018 AgriNord d. 30. jan. www.maksigrass.dk/?page_id=28 Grovfoder anno 2018 AgriNord d. 30. jan. Definer Zerograsser: Udbredt Britisk/Irsk fodringskoncept hvor køerne tages på stald og græsset hentes ind i stedet, - eller i kombination

Læs mere

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA Fodringsdagen i Herning, 1. september 2015 Finn Strudsholm NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA JAM 2015 I ORLANDO, FLORIDA Over 1000 indlæg og posters heraf en pæn del om kvæg 2... 2. september 2015 FODRINGSDAG

Læs mere

Atypisk mælkefeber. Niels-Henrik Hjerrild

Atypisk mælkefeber. Niels-Henrik Hjerrild Atypisk mælkefeber Niels-Henrik Hjerrild Gården i Munke-Bjergby Niels-Henrik og Christa Hjerrild 3 voksne børn 2 plejebørn 3 fastansatte 270 jerseykøer + opdræt Non-GM mælk Produktion 9.842 kg EKM / årsko

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2011 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2012 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning

Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning December 2013 Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning Vejledning vedrørende typiske mangler og fejl ved handlet kvæg Videncentret for Landbrug og SamMark foreslår i dette dokument konkret håndtering

Læs mere

Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder

Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder KvægInfo nr.: 1453 Dato: 24-02-2005 Forfatter: Martin Riis Weisbjerg,Verner Friis Kristensen Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder Af Martin Riis Weisbjerg og Verner Friis

Læs mere