8 SIDERS TEMA Kan du bruge denne oplysning? Brændeovne koster liv Sådan får du ren røg. Billigere tørretumbling Spar på elregningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "8 SIDERS TEMA Kan du bruge denne oplysning? Brændeovne koster liv Sådan får du ren røg. Billigere tørretumbling Spar på elregningen"

Transkript

1 FORBRUGERRÅDETS MEDLEMSBLAD 1 OKTOBER 2012 Kun for medlemmer: APP TIL TEST Side 1 Brændeovne koster liv Sådan får du ren røg 8 SIDERS TEMA Kan du bruge denne oplysning? Nu kommer der sundhedsanprisninger på dine fødevarer Billigere tørretumbling Spar på elregningen Dårlig kundeservice Ingen hjælp hos Boxer TV

2 2 TÆNK // OKTOBER 2012 // LEDER OG INDHOLD Hør lige... Misvisende sandheder Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde. At anprise vand for at regulere kropstemperaturen og fuldkorn for at øge afføringens volumen er jo latterligt som forbruger vil jeg ikke tales ned til, men have, at politikere, eksperter og fødevareindustri sikrer mig reel og anvendelig forbrugeroplysning. Redaktør Mette Schmidt, I min research til brændeovnsartiklerne blev jeg overrasket over, hvor relativt sundhedsskadelige de kan være. Vi mennesker har jo siddet omkring bålet i tusindvis af år, og vi er her endnu. Heldigvis kan du selv gøre meget for at minimere de sundhedsskadelige partikler ved kun at fyre med rent, tørt brænde og give ovnen godt med ilt. Journalist Thomas Lemke, Fiolstræde 17, Postboks 2188, 1017 København K. Tlf KONTAKT Læserbreve og kommentarer: Testresultater og metode: Abonnement og adresseændring: Medlemsservice: MAGASINET Ansv. chefredaktør: Lis Hornø. Tænk er Forbrugerrådets medlemsblad, og vi optager ikke annoncer. Alt materiale i Tænk og på tænk. dk er ophavsretligt beskyttet. Som medlem/abonnent må du kopiere, udskrive og downloade materiale til eget brug, men materialet må ikke deles med andre på sociale medier eller på anden vis. Redaktionel gengivelse af artikler og skemaer samt enhver kommerciel brug af oplysninger i Tænk og fra tænk.dk må kun finde sted med tilladelse fra Tænk. Krænkelser af disse rettigheder kan blive retsligt forfulgt. PRISER Bladmedlemskab, 6 mdr: 19 kr., 12 mdr.: 619 kr. Webmedlemskab, 12 mdr.: 99 kr. Erhvervsabonnement, Tænk 12 mdr.: 77,7 kr., web 12 mdr.: 98,7 kr. (begge inkl. moms). PRODUKTION Repro: Highlight A/S. Tryk: Color Print A/S. Papir: Galerie Fine Silk. ISSN Næste nummer af Tænk: 26. oktober Forsidefoto: Jeppe Carlsen Layout: Toke Nielsen Din garanti for et kvalitetskøb! BEDST I TEST Månedens Tænk-tema er en gyser for folkesundheden. Fra 1. december får fødevareindustrien opfyldt et mangeårigt ønske: Den får tilladelse til i hele EU at mærke emballagen til vores mad med 222 forskellige sundhedsanprisninger om en række næringsstoffer. På forsiden ser du et eksempel på, hvordan vand på flaske må anprises for sin sundhedsfremmende effekt. Et andet stof, der kan anprises, er mineralet kobber. Snart må der stå på eksempelvis jordbærmarmelade: med kobber, som beskytter cellerne mod oxidativt stress. Hvad er problemet? Det er, at en oplysning godt kan være misvisende, selv om den er sand. Står du i supermarkedet og ser førnævnte anprisning på et glas marmelade, forstår du, at kobber gør noget godt for din sundhed. Er du entusiast, slår du fremmedordet op på smartphonen og læser, at kobber hæmmer antallet af frie radikaler i cellerne. Men at jordbærmarmelade indeholder kobber, gør den altså ikke sund, og det er direkte usandsynligt, at du som normalnæret europæer lider af kobbermangel. Sundhedsanprisninger forrykker fokus fra helheden til detaljen. Pludselig bliver det indviklet at købe mad. Er jeg en kritisk forbruger, får jeg flere informationer at forholde mig skeptisk til. Er jeg travl, ligeglad eller forstår jeg ikke informationen, overser jeg den i bedste fald, i værste fald forfører eller vildleder den mig. Måske får den mig til at spise for meget af visse stoffer, så jeg bliver syg. Fødevareindustrien jubler, for der er penge i sundhedsanprisninger. Står valget mellem jordbærmarmelade med og uden kobber, vælger mange kobberet til og betaler måske en merpris. Sådan virker markedsføring netop; man fremhæver produktets fordele, og salget stiger. Forbrugerrådet har sammen med tre danske sygdomsforebyggende organisationer i årevis kæmpet imod, at sundhedsanprisninger bliver tilladt herhjemme. Den danske regering stemte imod, da listen med stoffer var til afstemning i det relevante EU-organ. Nu får vi anprisningerne, desværre. Så rust dig med smartphone og kritisk sans fra medio december! Lis Hornø Chefredaktør, REDAKTION Redaktør Tage Majland Produktion Bjarne Østergaard Petersen Journalist Julie Hjerl Hansen Journalist Marianne Troelsen Skou Journalist Thomas Lemke Journalist Kerstin Bruun-Hansen Journalistpraktikant Asbjørn Brandt- Pedersen Journalistpraktikant Martin Stokkebro Moestrup

3 TEMA SUNDHEDSANPRISNINGER ligegyldige anprisninger på din mad Til december må fødevareindustrien anprise fødevarer for deres sundhedsfremmende effekt. 10 Sundhedsanprisninger kan være dybt skadelige Anprisninger vil fordreje vores forståelse af at spise sundt, advarer eksperter. 12 Dine måltider kan forebygge kræft Fremtidens fødevarer kan måske forebygge sygdomme. ARTIKLER 20 Servicen har været alt for ringe Ungt par følte, at Boxer TV talte ned til dem i stedet for at hjælpe med deres signal-problemer. 22 Boxer lover bedre kundeservice Klagerne strømmer ind over Boxer TV. Selskabet opruster nu i sin kundeservice. Min største bekymring er, at folk tror, at den hellige grav er vel forvaret, og derfor lader være med at sikre sig en varieret og alsidig kost E-nummer-guiden: Konsistensmidler 2 Fiberrige fornyelser Korn og frø haler ind på pasta og ris på danskernes middagstallerkener. 8 Afblegning kan ætse din hovedbund Du kan få store sår og blive permanent skamferet af at afblege dit hår. 6 Problematisk ny mærkning af dæk Det skal være lettere at vælge miljørigtige bildæk. Men ny mærkningsordning har en række svagheder. KORT OG GODT Kort nyt om sunde æg, film på internettet og Facebook 8 Medlemmerne spørger 1 Medlemssiden: App til test 20 FOTO JEPPE CARLSEN TEST 1 Tørretumblere 18 Vaskemaskiner 2 Brændeovne Mobiltelefoner 2 Bodylotion FOTO JEPPE CARLSEN TEST Testchef Niels Ebbe Jacobsen Projektleder Stine Müller, Projektleder Gitte Sørensen Projektleder Jakob Sindballe Projektleder Lars Baadsgaard Projektleder Rasmus Partsch Markedsresearch Lisette Olsgaard Markedsresearch Mariane Andersen Markedsresearch Peter Skjødt

4 TÆNK // OKTOBER 2012 // KORT NYT kort nyt Erhvervsstyrelsen vil stramme cookie-regler PRIVACY Det er ikke nok, at du møder en diskret henvisning til en cookie-politik, når du besøger en hjemmeside. Inden året er omme, skal der enten poppe et vindue op, som informerer om cookies og giver dig mulighed for at acceptere eller afslå, eller der skal være en meget synlig bjælke på siden med information om brugen af cookies. De skærpede krav, som kommer fra Erhvervsstyrelsen, skal sikre, at EU s cookiedirektiv bliver efterlevet. Der er især fokus på brugen af de cookies, som kortlægger brugernes adfærd på tværs af forskellige hjemmesider. tl Spegepølsen kan gøre dig syg FØDEVARER Din spegepølse risikerer at gøre dig syg, selv om den er konserveret efter alle kunstens regler. Det viser ny foruroligende forskning fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Gennem laboratorieforsøg har forskerne påvist, at rester af antibiotika der benyttes i landbruget og ender i kødet hæmmer den nødvendige konserveringsproces. Resultatet er, at sygdomsfremkaldende bakterier i pølsen kan udvikle sig og risikere at føre til alvorlige madforgiftninger. I Danmark bruges der væsentligt mindre antibiotika i landbruget end i mange andre lande, og generelt er reglerne for brug af medicin skrappere i økologisk landbrug end hos de konventionelle landmænd. Vil man være på den sikre side, er det bedste råd til forbrugerne derfor at købe dansk og økologisk. keb H&M-tøj uden farlig kemi BÆREDYGTIGHED Man kan godt fremstille vandafviseligt tøj uden at fylde det med farlige kemikalier. Det beviser den svenske tøjgigant H&M, når de fra januar 201 stopper brugen af de kemiske stoffer PFC er, der blandt andet bruges til imprægnering af overtøj. Stofferne er mistænkt for at have hormonforstyrrende og kræftfremkaldende effekt, og det har derfor store konsekvenser for mennesker og miljø, når stofferne udledes med tekstilfabrikkernes spildevand og ender i vandløb og drikkevand. Ifølge H&M har firmaet fundet et alternativt stof uden skadelig effekt som vil erstatte de farlige PFC-stoffer. Miljøorganisationen Greenpeace håber, at initiativet fra den svenske tøjproducent vil overbevise andre producenter om, at brugen af de farlige kemikalier er helt unødvendig. keb Pas på proteinpulver SUNDHED Det kan skade kroppen at indtage store mængder ekstra protein. Advarslen kommer fra sammenslutningen af diætister i Storbritannien, British Dietetic Association. Diætisterne ønsker tydeligere varedeklarationer og advarsler på proteinpulver og andre tilskud, som særligt bruges i forbindelse med fitness og bodybuilding. Ifølge diætisterne er problemet med et langvarigt og højt forbrug af protein, at kroppen ikke kan omsætte det. Overdrevet brug af proteinpulver kan derfor i værste fald give lever- og nyreskader. Mindre alvorlige og hyppigere bivirkninger er blandt andet kvalme. Diætisterne anbefaler, at man uanset hvor meget eller lidt man træner maksimalt tager dobbelt så meget protein som de officielle britiske anbefalinger, der er gram pr. dag for en mand og gram pr. dag for en kvinde. sus Nanosølv optages i miljøet KEMIKALIER Sko og sokker, der ikke lugter af sved, skærebrætter og køleskabe med antibakterielle overflader og vaskemaskiner, der bekæmper mikroorganismer. Det bakteriedræbende ædelmetal sølv finder vej til flere og flere forbrugerprodukter. Men ny forskning viser, at sølv hvis det kommer ud i naturen i nanoform bliver optaget af planter og dyr. Amerikanske forskere tilsatte nanosølv til et model-økosystem, og efter 18 måneder fandt de ud af, at miljøgiften blev optaget i planter, insekter og fisk. Vil du undgå de små sølvpartikler, kan du fravælge tøj og sko, der beskrives som antibakterielle, mel-dug-resistente, bakteriehæmmende eller lignende, og undgå vaskemaskiner og andre husholdningsartikler, som reklamerer med at indeholde nanosølv. Kilde: forbrugerkemi.dk Du kan læse mere om nanomaterialer i forbrugerprodukter på nano.tænk.dk 2% mindre fedt og færre kalorier helt uden forringelser i smagen. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men ikke desto mindre viser en ny undersøgelse, at et blødkogt æg i dag er væsentligt sundere end for bare 0 år siden. Det oplyser det britiske Institute of Food Research. Samtidig er æggenes indhold af kolesterol faldet med 10 procent, selenindholdet er fordoblet, og indholdet af D-vitamin er steget med 7 procent. Forskerne mener, at forbedringerne skyldes ændringer i hønsenes foder. I 1980 erne gik man nemlig væk fra at fodre dyrene med kød- og benmel, og det har øget optagelsen af næringsstoffer. keb

5 Alternative kulhydrater Ris og pasta må vige pladsen på danskernes middagstallerkener. Forbrugerne spiser i stigende grad alternative kulhydrater som bulgur, couscous og quinoa. Men hvor sunde er alternativerne egentlig? Læs side 2 AKTUEL FORBRUGER- HJÆLP Slip fri af skjult abonnement Har du sagt ja til et godt, uforpligtende tilbud på nettet, men er endt med at modtage løbende månedspakker med kosttilskud, slankepiller eller e-cigaretter, så fortvivl ikke. Du har krav på at få annulleret en abonnementsaftale, hvis den er markedsført på en vildledende måde. Hvis det gode tilbud har vist sig at gemme på betingelser om et løbende abonnement, skal tilbuddet i sig selv have informeret dig om sådanne væsentlige forhold. Du skal ikke være nødt til at klikke videre til vilkårene for et tilbud, før du er i stand til at bedømme, om du er interesseret i at benytte tilbuddet. Du kan klage over vildledende markedsføring til Forbrugerombudsmanden. Få hjælp fra Forbrugerrådet på tænk.dk/gode-råd 1 nye aktører på markedet for film- og tv-leje over nettet, såkaldt video-on-demand, vil være at finde i Danmark, inden året er omme. Film-leje over internettet rammer Danmark ELEKTRONIK Er du vild med prisbelønnede amerikanske serier som Sex and the City, The Sopranos eller Game of Thrones, så kan du godt glæde dig. Den amerikanske tv-kanal HBO, der står bag publikumssucceserne, har annonceret sin entre i Danmark. Fra midten af oktober kan du se indholdet via internettet mindre end 2 timer efter premieren i USA. Det kan ses på dit smart-tv, tablet, smartphone, spillekonsol eller computer. Prisen for et abonnement ligger på godt 70 kroner, men du vil også kunne leje film enkeltvis. Og der bliver kamp om kunderne. Virksomheder som Netflix og Blockbuster, der også tilbyder leje af film og serier over nettet dog uden egenproduceret indhold som HBO har meldt deres ankomst i Danmark. Ligesom danske YouSee allerede har lanceret deres egen YouBio. Du vil kunne se YouBio uanset tv-abonnement i hele Danmark med en boks, der kan køre wifi og forbindes med fjernsynet med et HDMI-kabel. Også Stofa har sagt, at de er på vej med deres eget koncept inden nytår. I alt ser det ud til, at ikke færre end 1 nye aktører på markedet for film- og tv-leje over nettet såkaldt video-on-demand eller VoD vil være at finde i Danmark ved årsskiftet, skriver Mediawatch. YouSee har over for Mediawatch nedtonet forventningerne til udviklingen, fordi danskerne er meget glade for dansksprogede tv-serier og -shows, hvilket video-ondemand-tjenesterne ikke tilbyder. Samtidig tegner VoD sig kun for fem procent af markedet i dag, mens fysisk salg og udlejning af dvd er står for 6 procent og biograferne 0 procent. tl FOTO POLFOTO

6 6 TÆNK // OKTOBER 2012 // KORT NYT kort nyt Telenor får bøde for uønskede reklamer MARKEDSFØRING Hvis du fortryder at have sagt ja til at modtage mails med for eksempel nyheder og tilbud fra diverse firmaer, kan du til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Ifølge markedsføringsloven er det nemlig ulovligt for erhvervsdrivende at sende mails, som du ikke har givet samtykke til at modtage. Det koster nu teleselskabet Telenor en bøde på kroner for fortsat at have sendt markedsføringsmails til en forbruger, der flere gange havde frabedt sig det først ved gentagne telefonopringninger og siden i et brev. Er du blevet træt af markedsføring i indbakken, kan du altid framelde det mundtligt såvel som skriftligt. Hvis det fører til en sag, fordi markedsføringen fortsætter, vil du have lettest ved at bevise, at du har trukket dit samtykke tilbage, hvis du har det på skrift, lyder rådet fra Forbrugerombudsmanden på baggrund af den aktuelle sag. abp Kun to müslier garanterer ingen fluor KEMIKALIER I supermarkedet kan det være svært at vælge mellem de mange forskellige havregryn, bageblandinger eller mikroovnspopkorn. Og vil du undgå produkter med de omdiskuterede fluorforbindelser i emballagen, er der ikke megen hjælp at hente. Stofferne er miljøbelastende og mistænkes for at kunne ende i fødevaren og påvirke menneskers sundhed. Informationscenter for Miljø & Sundhed besluttede derfor at udarbejde en liste over madpapir og produkter, hvor emballagen ikke indeholder fluorforbindelser. 0 producenter og forhandlere af morgenmadsprodukter, mikroovnspopkorn, bageblandinger, mel og madpapir blev spurgt, men kun fire har svaret tilbage, at de opfylder kravene. Heraf indsendte kun én producent den nødvendige dokumentation for at komme på listen. Det betyder, at der foreløbig kun er to müsli-produkter på listen hos forbrugerkemi.dk. Kilde: forbrugerkemi.dk Virksomheder følger din PRIVACY Når du oplyser din i forbindelse med kundekort, medlemskab af et fitnesscenter eller online-køb, kan butikkerne fremover følge dig helt ind på Facebook og reklamere direkte på din væg. Det sørger en ny tjeneste fra Facebook for. Folkene bag Facebook giver nemlig nu virksomhederne mulighed for at få del i den detaljerede viden, de har opsamlet om de tre millioner brugere i Danmark. Som forbruger oplyser du din adresse mange gange, når du handler. Det kan være for at få et kundekort i et supermarked, når du tegner abonnement hos et fitnesscenter, eller hvis du handler bøger, musik eller noget helt tredje online. Og netop din adresse kan både fysiske virksomheder og online-butikker nu bruge til at finde ud af, om du har en profil på Facebook. Derefter kan virksomhederne reklamere direkte over for dig på Facebook, selv om du for længst har forladt supermarkedet eller online-butikken og reelt ikke har givet dem tilladelse til at kontakte dig med tilbud. Du kan træffe dine forholdsregler. Ved at anvende forskellig adresse til henholdsvis Facebook og til køb og aftaler uden for Facebook undgår du, at du kan genkendes på adressen. tsm Apotekers håndkøbsudsalg dumper SUNDHED Medicinen står ulovligt tæt på kunderne, eller den er så gammel, at den skulle have været destrueret. 11 procent af apotekernes håndkøbsudsalg har i 2011 haft så dårligt styr på reglerne, at Sundhedsstyrelsen har meldt dem til politiet og indstillet dem til en bøde. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens årsrapport. Foruden de 11 procent af håndkøbsudsalgene, hvor Sundhedsstyrelsen betegner medicinhåndteringen som ikke acceptabel, får andre 11 procent vurderingen ikke tilfredsstillende. I alt altså 22 procent i de to dårligste kategorier. Apotekernes håndkøbsudsalg i detailhandlen er typisk små forretninger i forretningen, hvor et nærliggende apotek sælger håndkøbsmedicin i f.eks. den lokale brugs. Til gengæld viser Sundhedsstyrelsens gennemgang, at detailhandlen selv har fået godt styr på medicinhåndteringen. Her er fem procent af salgsstederne meldt til politiet, typisk på grund af en kraftig overskridelse af sidste salgsdato, og fire procent andre salgssteder får alvorlige påtaler. sus % så mange kvinder over 6 år har aldrig brugt internettet. For mændene i samme aldersgruppe gælder det kun 29 procent, fremgår det af Danmarks Statistiks tiårsoversigt for Blandt de ældre, der bruger internettet, går hver anden mand på nettet dagligt eller næsten dagligt, mens det kun er lidt mere end hver fjerde kvinde. De ældre bruger især internettet til at maile, søge information om varer eller tjenesteydelser eller benytte netbank. tl

7 7 tema: 222 LIGEGYLDIGE ANPRISNINGER PÅ DIN MAD >

8 8 TÆNK // OKTOBER 2012 // TEMA SUNDHEDSANPRISNINGER 222 LIGEGYLDIGE ANPRISNINGER PÅ DIN MAD De danske myndigheder har bekæmpet det i årevis, og forbrugerne har aldrig efterspurgt det. Alligevel får industrien nu lov til at anprise sundhedseffekten af en række næringsstoffer i vores mad. Anprisninger, som hverken er relevante eller anvendelige for forbrugeren. AF KERSTIN BRUUN-HANSEN / FOTO JEPPE CARLSEN Du ved måske allerede, at der er kalcium i mælkeprodukter, og at der er A-vitamin i leverpostej. Men ved du også, hvad de forskellige næringsstoffer gør ved din krop og din sundhed? Det har fødevareproducenterne gerne villet fortælle dig i årevis, og fra december i år får de lov. Som noget nyt bliver det tilladt at sundhedsanprise fødevarer i Danmark. Fremover må producenterne ikke alene skrive, hvilke næringsstoffer der er i produktet, men også hvilken sundhedsfremmende effekt de har på din krop. For eksempel kan mælken tilsat D-vitamin bryste sig af at styrke dit immunforsvar. Sodavanden sødet med sukkererstattere i stedet for sukker kan anprises for at begrænse stigningen i dit blodsukkerniveau, og osten eller den kalciumberigede appelsinjuice fortæller dig, at kalcium er nødvendig for at vedligeholde knogler og tænder. I alt er 222 forskellige anprisninger af vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer som for eksempel fedtsyrer og fibre på vej til de danske emballager. Men ifølge en række ernæringseksperter er de mange nye anprisninger helt unødvendige. Ernæringsproblemerne i Danmark handler ikke om, at vi mangler enkelte næringsstoffer. Problemet er ikke mangelsygdomme, men hvordan vi kombinerer vores kost, og derfor er størstedelen af de her stoffer slet ikke relevante at anprise. De bidrager ikke til at gøre os sundere, siger Anja Biltoft-Jensen, der forsker i folkesundhed på DTU Fødevareinstituttet. Et krav fra industrien Den opfattelse deler man hos Fødevarestyrelsen. Her vurderer ernæringsmedarbejderne, at op mod 80 procent af de nye anprisninger vedrører næringsstoffer, som vi danskere slet ikke behøver bekymre os om, fordi vi i forvejen får dækket vores behov for dem. Og listen med de 222 sundhedsanprisninger er da heller ikke de danske myndigheders værk. Men fødevareindustrien har længe lobbyet for dem, og da EU-lovgivningen i 2007 åbnede for muligheden, væltede det derfor ind med titusindvis af forslag til anprisninger fra fødevareproducenterne. De forslag er nu barberet ned til listen med de 222 godkendte og videnskabeligt dokumenterede anprisninger. Hele forløbet slår en tyk steg under, at det her ikke har en pind med sundhedspolitik at gøre. Sundhedsanprisninger er et krav fra industrien, som mangler nye vækstområder; de kommer altså ikke på grund af et ernæringsmæssigt behov i befolkningen, siger Lotte Holm, professor på Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet. Lotte Holm har netop skrevet et kapitel om sundhedsanprisninger og funktionelle fødevarer til bogen Mad, mennesker og måltider. Heri forklarer hun, at fødevareproducenterne har kæmpet hårdt for tilladelsen til at sundhedsanprise, fordi forbuddet har bremset udviklingen af de såkaldt funktionelle fødevarer i Danmark og dermed også hindret ekstra indtjening: et produkt, der for eksempel er beriget med vitaminer, skal producenterne jo kunne markedsføre den sundhedsfremmende effekt. Det kan de nu, og på den måde håber de at kunne hæve prisen og tjene flere penge. Forbrugerne er skeptiske Hos erhvervsorganisationen DI Fødevarer lægger chefkonsulent på ernæringsområdet Mette Peetz-Schou ikke skjul på, at vækstmulighederne spiller en rolle for industrien. Men hun mener i lige så høj grad, at sundhedsanprisningerne er til gavn: Det her er en sejr for alle parter. Producenterne får mulighed for at fortælle om fordelene ved deres produkter, og forbrugerne får adgang til veldokumenteret viden om sammenhængen mellem det, de spiser, og den effekt, det har for sundheden. Det synes vi faktisk er en forbrugerret, siger hun og nævner, at mange livsstilssygdomme netop skyldes forkert kost. Spørger man forbrugerne, er der udbredt skepsis over for de kommende sundhedsanprisninger. Det viser en spørgeundersøgelse blandt danskere i alderen år, som Tænk Analyse har foretaget. Direkte adspurgt svarer 86 procent af deltagerne, at de ikke har manglet den type information på deres fødevarer. Og mere end halvdelen af forbrugerne i undersøgelsen svarer enten, at de får den slags oplysninger andre steder fra, eller at de helst er fri for flere anprisninger og mærkning på deres fødevarer. Umulige at forstå Hver femte forbruger i Tænks spørgeundersøgelse forventer dog, at sundhedsanprisningerne vil give anvendelige oplysninger. Men blandt ernæringsfolk og forbrugeradfærdsforskere kritiseres listens anprisninger netop for at være meget svære for forbrugerne at anvende i praksis. Den enkelte forbruger ved jo ikke, hvilke næringsstoffer han eller hun måske mangler. Og når man ikke kender sit udgangsniveau, ved man jo heller ikke, hvad man skal kigge efter, siger Anja Biltoft-Jensen. Hun mener, at sundhedsanprisningerne kun kan bruges fornuftigt af forbrugere, der virkelig sætter sig ind i sagerne. Samme syn har professor Klaus Grunert, der forsker i forbrugeradfærd og fødevarer ved Handelshøjskolen på Aarhus Universitet. Han tvivler ligeledes på, at den almindelige forbruger vil få glæde af de mange nye anprisninger. Mange af formuleringerne på listen over godkendte anprisninger er jo ganske uforståelige for almindelige mennesker. Derfor har jeg svært ved at se, at det kan få en positiv effekt på befolkningens sundhed, siger han. Hvis forbrugerne skal betale ekstra for >

9 9 FAKTA OM ANPRISNINGER Anprisninger er udsagn, som fremhæver en fødevares positive egenskaber. De deles op i ernærings- og sundhedsanprisninger: ERNÆRINGSANPRISNINGER er et velkendt fænomen i Danmark. De kommunikerer om konkret indhold i produktet via budskaber som for eksempel sukkerfrit, højt fiberindhold eller fedtfattigt. Der findes omkring 0 tilladte ernæringsanprisninger. De må anvendes på fødevarer, der lever op til betingelserne, som er bestemt af EU og kontrolleres af de nationale fødevaremyndigheder. SUNDHEDSANPRISNINGER har indtil nu været forbudt i Danmark. De kæder indtag af produktet sammen med en sundhedsmæssig effekt via budskaber som for eksempel: indeholder kalcium, der er nødvendigt for at vedligeholde normale knogler og tænder. De 222 tilladte sundhedsanprisninger kan bruges på fødevarer, hvor indholdet af det enkelte næringsstof lever op til de officielle anvendelsesbetingelser. Det gælder, uanset om næringsstoffet er tilsat eller forekommer naturligt. Dog kræver det fortsat en særskilt ansøgning og godkendelse fra Fødevarestyrelsen at få lov til at vitaminberige fødevareprodukter.

10 10 TÆNK // OKTOBER 2012 // TEMA SUNDHEDSANPRISNINGER EKSPERTER: Sundhedsanprisninger kan være dybt skadelige Ernæringseksperter frygter, at sundhedsanprisninger fordrejer vores forståelse af at spise sundt. Fokus flyttes fra sund og varieret kost til enkeltstoffer og enkeltprodukter og det vil mange forbrugere misforstå og overfortolke. AF KERSTIN BRUUN-HANSEN Spis varieret og spis mere frugt, fisk og fuldkorn. Sådan lyder nogle af de kostråd, som de danske sundhedsmyndigheder i snart 0 år har givet på baggrund af undersøgelser af befolkningens kostvaner. Men myndighedernes budskaber risikerer nu at blive undermineret og nedbrudt af budskaber fra fødevareindustrien. Det mener flere ernæringseksperter, som Tænk har talt med om konsekvenserne af de 222 sundhedsanprisninger, som producenterne fra december må pryde deres produkter med. Sundhedsanprisningerne kan være dybt skadelige, fordi de fordrejer vores opfattelse af, hvad det vil sige at spise sundt. Fokus flyttes fra kosten som helhed over på enkelte stoffer og enkelte produkter, og det forvrider sundhedsinformationen til befolkningen, siger professor Lotte Holm, som forsker i fødevaresociologi ved Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet. Anprisningerne vildleder Hun bakkes op af ernæringsmedarbejder Anne Scott fra Fødevarestyrelsen og Anja Biltoft-Jensen fra DTU Fødevareinstituttet. De frygter begge, at anprisningerne fjerner fokus fra kostrådene. Hvis brugen af de her anprisninger bliver udbredt, risikerer du at fjerne fokus fra de egentlige problemer og sætte fokus på detaljer, som både kan være uvæsentlige og meget svære at gennemskue for forbrugeren, siger Anja Biltoft-Jensen. På den måde kan de enkelte anprisninger komme til at vildlede frem for at vejlede forbrugerne. Det skyldes især, at en anprisning af sundhedsgevinsterne ved leverpostejens indhold af selen eller A-vitamin i sig selv kan få forbrugeren til at tro, at han eller hun nok mangler disse stoffer. Det er en meget nærliggende risiko for hvorfor skulle man ellers fremhæve det?, spørger Lotte Holm retorisk og tilføjer, at det nemt kan lede til en overdreven tro på de enkelte stoffers sundhedsmæssige betydning. Vi dropper æblet Og det er ikke uden konsekvenser, hvis sundhedsanprisningerne misforstås og overfortolkes, påpeger Lotte Holm: Vi ved fra undersøgelser, at fremhævning af enkelte næringsstoffer kan få forbrugerne til at tro, at jo mere, desto bedre hvilket langt fra er tilfældet med mange næringsstoffer. Tværtimod kan det være et lige så stort problem, hvis du får for meget. Hun mener dog ikke, at overdrevent indtag er den største risiko. Bekymringerne går i højere grad på, at anprisningerne af diverse sundhedsfremmende egenskaber i vores produkter snyder forbrugerne til at tro, at de spiser sundere, end de måske gør. Min største bekymring er, at folk tror, at den hellige grav er vel forvaret, og derfor lader være med at sikre sig en varieret DERFOR STEMTE DANMARK NEJ Kort før årsskiftet 2011/2012 var listen med sundhedsanprisninger til afstemning i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed i EU. Komitéen består af delegerede fra alle EU-landenes myndigheder på området, som stemmer på vegne af deres regeringer og den danske regering stemte nej. Begrundelsen lød, at nogle af anprisningerne kunne virke vildledende og ville påvirke det danske beskyttelsesniveau i en negativ retning. Bekymringen var blandt andet risikoen for, at forbrugerne i nogle tilfælde ikke ville være i stand til at forstå den sundhedsmæssige effekt, der anprises for og at det for udsatte grupper potentielt kunne føre til overindtag af enkelte næringsstoffer. Men flertallet af EU-landene stemte for, og fra december må fødevareindustrien anvende listens anprisninger på deres produkter.

11 11 DE RELEVANTE SUNDHEDS- ANPRISNINGER Størstedelen af de tilladte sundhedsanprisninger er irrelevante, da langt de fleste danskere uden problemer får dækket deres behov for vitaminer og mineraler. De få undtagelser er: D-vitamin er en mangelvare i de fleste danskeres kost, og befolkningens indtag er generelt for lavt. Jern er vigtigt at være ekstra opmærksom på for kvinder i den fødedygtige alder. Kalcium kræver særlig opmærksomhed, hvis man ikke drikker mælk eller spiser yoghurt. Folat er vigtigt for kvinder, der er gravide eller planlægger graviditet. og alsidig kost. At de for eksempel dropper at spise et æble, fordi de jo allerede har spist et produkt, der var anprist for sit indhold af C-vitamin. Der kan komme rigtig meget uhensigtsmæssig småadfærd ud af det her, siger Lotte Holm. Vend kræfterne Alle tilladte sundhedsanprisninger har været igennem en godkendelsesprocedure i EU s fødevare-sikkerhedsorgan EFSA, som har vurderet deres videnskabelige dokumentation. Derfor mener chefkonsulent på ernæringsområdet Mette Peetz- Schou fra erhvervsorganisationen DI Fødevarer ikke, at der er grund til bekymring. Det er trist, at man har så travlt med at bekymre sig frem for at se på mulighederne. Det her er en oplagt mulighed for at gøre forbrugerne mere interesserede i at sætte sig ind i deres ernæring. Selvfølgelig kan man altid spekulere i risikoscenarier, men vi tror altså på, at forbrugerne er fornuftige mennesker, som tænker sig om, siger hun. Men på DTU Fødevareinstituttet, som rådgiver myndighederne på området, ville Anja Biltoft-Jensen ønske, at sundhedsinformationen ikke kom fra fødevareindustriens anprisninger. Jeg ville ønske, at kræfterne blev vendt lidt om, så man sørger for at få befolkningen til at spise efter kostrådene i stedet. Det ville de være bedre tjent med end at skulle gå og kigge efter anprisninger, siger hun. Følg med i næste måned Du kan læse mere om slagsmålet om sundhedsanprisningerne, når Tænk i næste nummer løfter sløret for fødevareindustriens enorme lobbyapparat i EU. >

12 12 TÆNK // OKTOBER 2012 // TEMA SUNDHEDSANPRISNINGER DINE MÅLTIDER KAN FOREBYGGE KRÆFT Fødevareindustrien jubler over muligheden for at anprise produkter for deres sundhedseffekt. Det åbner nemlig det danske marked for en udvikling, hvor fødevarer i stigende grad designes til at fremme sundhed og forebygge sygdomme. AF KERSTIN BRUUN-HANSEN Forestil dig, at du kan forebygge kræft ved at spise rugbrød tilsat aktive superfibre, der styrker dit immunsystem. Eller at du kan vælge en yoghurt tilsat stoffer, der sænker dit blodtryk, eller en juice tilsat antioxidanter, der hindrer aldringsprocesser i din hjerne. Det lyder måske som science fiction, men ikke desto mindre er det nogle af de ting, som fødevarevirksomheder og forskerhold verden over lige nu arbejder ihærdigt på. Begrebet kaldes funktionelle fødevarer og er den hurtigst voksende del af den internationale fødevareindustri. Sundhed er blevet et kvalitetsparameter på lige fod med smag og kvalitet, og derfor er der ekstrem stor kommerciel interesse for det her område. Stort set alle fødevarevirksomheder følger det meget tæt, og jeg forventer, at almindelig mad kommer til at undergå en forandring, siger professor Anne Meyer, der forsker i nye fødevareingredienser på DTU s institut for kemiteknik. I funktionelle fødevarer kan mælkens gode næringsstoffer tilsættes juice, og de sunde fedtsyrer i fisk kan optræde i brød. Forskning i nye fødevarer Selv om funktionelle fødevarer langt fra er udbredt i Danmark, har udviklingen mod mad designet til at fremme sundhed eller forebygge sygdomme allerede været i gang i mange år. I lande som Japan og USA er den slags produkter velkendte, og herhjemme er forskerne enige om, at de er på vej. Det skyldes blandt andet tilladelsen til at sundhedsanprise, som for alvor åbner det danske marked for funktionelle fødevarer. Og potentialet ved de nye former for fødevarer er enormt, fortæller Anne Meyer: Der bliver skudt ind på alle de helt store sygdomme. Fødevarekomponenter, som kan forebygge kræft, ingredienser, der kan afhjælpe fedme, nedsætte kolesterolniveau og sænke blodtryk og dermed også modvirke hjerte-kar-sygdomme og diabetes.

13 1 Ofte er det svært at bevise de enkelte komponenters effekt på for eksempel risikoen for på sigt at udvikle kræft, og derfor er ingredienser med mere direkte målbar effekt også dem, vi kommer til at se først. Det gælder især fødevarer tilsat aktive bakterier og superfibre de såkaldte probiotika og præbiotika som kan påvirke immunsystemet via tarmen og dermed få stor betydning for vores helbred. Mad som medicin Det er endnu ikke tilladt at anprise probiotika og præbiotika, og generelt blokerer lovgivningen stadig for meget. Men også forbrugerne kan udgøre en barriere, fortæller professor Klaus Grunert, der har forsket i forbrugernes holdning til funktionelle fødevarer ved Aarhus Universitet. I den brede befolkning er der en udpræget skepsis over for produkter, der vurderes som ikke-naturlige. Det opfattes som medicinering gennem fødevarer, og det er ikke positivt, siger han. Alligevel er han ikke i tvivl om, at udviklingen går mod flere funktionelle fødevarer: Jo flere produkter vi får, desto mere bliver forbrugerne vænnet til dem. På den måde vil befolkningen med tiden blive mere positive over for funktionelle fødevarer. Eksperterne er uenige Men blandt eksperter på ernæringsområdet er holdningerne til fænomenet delte. Ifølge kritikerne er usikkerheden for stor, for vi ved endnu meget lidt om samspillet mellem de forskellige næringsstoffer i vores kost. Selv om et næringsstof beviseligt har en sundhedseffekt, har det ikke nødvendigvis samme effekt, hvis man hiver det ud, ganger det med to og tilsætter det til noget andet. Samtidig frygter eksperterne, at tendensen til at flytte rundt på næringsstoffer og ændre på indholdet i fødevarer, som vi ken- Funktionelle fødevarer er ikke et klart defineret begreb i lovgivningen. Traditionelt forstår man det dog som fødevarer udviklet til at have ekstra sundhedsfremmende eller sygdomsforebyggende effekt. Kun ganske få produkter herhjemme kan betegnes som reelle funktionelle fødevarer. Et af de ældste og mest almindelige eksempler er skummetmælk, hvor fedtet der dem, forvirrer forbrugerne og gør det sværere at spise sundt. Det komplicerer virkelig ernæringsområdet, hvis de næringsstoffer, vi normalt får fra fisk, pludselig kan fås i brød, og hvis alle de gode ting i mælk pludselig også findes i juice, siger sociolog Lotte Holm fra Fødevareøkonomisk institut på Københavns Universitet. Det er hendes kollega professor Lars Ove Dragsted fra Institut for Human Ernæring dog ikke enig i. Funktionelle fødevarer er måske ikke løsningen på at skabe sundhed i befolkningen. Men det er en udvikling, der giver folk nogle valg, som rent faktisk kan være sundhedsfremmende, siger han. Endnu mere positivt indstillet er Anne Meyer: Drømmerscenariet er selvfølgelig, at alle bare spiser en sund og varieret kost. Men fakta viser jo, at det gør alle ikke. Derfor synes jeg da, at enhver seriøs interesse for at fremstille fødevarer, der kan gavne, skal modtages med kyshånd. HVAD ER FUNKTIONELLE FØDEVARER? er fjernet, mens mælkens næringsstoffer stadig er bevaret. Andre eksempler er husholdningssalt beriget med jod, som har betydet et fald i antallet af danskere med jodmangel, D-vitaminberiget mælk, brød med omega -fedtsyrer, margarine med plantesteroler, der sænker kolesteroltallet, og yoghurtprodukter som for eksempel Cultura og Actimel med gavnlige bakteriekulturer, der virker positivt på fordøjelses- og immunsystemet. FREMTIDENS FØDEVARER ELIKSIR FOR TARMEN procent af immunsystemet ligger i mave-tarm-kanalen, som derfor er afgørende for evnen til at bekæmpe sygdomme. Bioaktive fødevarekomponenter som sunde bakterier og fibre de såkaldte probiotika og præbiotika har stor betydning for at holde maven sund, så mange fødevarer vil derfor kunne gøres funktionelle ved tilsætning af fibre og bakterier. Disse kan blandt andet få immuncellerne til at producere antistof, der måske gør dem i stand til at genkende og uskadeliggøre kræftceller. FEDT, DER IKKE FEDER Markedet for kaloriefrie fedterstattere er stort især i USA, hvor fødevarevirksomhedernes brug af for eksempel det syntetiske fedtstof Olestra vokser. Olestra består af et kunstigt molekyle, hvor fedtsyrerne er pakket så tæt sammen, at tarmens enzymer ikke kan nedbryde stoffet. Derfor optages det ikke, men passerer ud i afføringen. Fedterstatterne feder ikke, men har stadig mange bivirkninger. FRA SUNDT TIL ENDNU SUNDERE Forskning tyder på, at en række helt almindelige fødevarer som rugbrød, rødvin og yoghurt indeholder nogle komponenter, som har en særlig sundhedsfremmende eller sygdomsforebyggende effekt. I yoghurt dannes for eksempel nogle proteinfraktioner, som kan sænke blodtrykket, og ved at modificere og opgradere disse kan sunde fødevarer gøres funktionelle og endnu sundere. FØDT FUNKTIONELT Men det er ikke kun i industrileddet, at en fødevare kan gøres funktionel. Nye metoder til avl og dyrkning kan optimere de stoffer, vi ønsker, og reducere dem, vi ikke ønsker. For eksempel kan køer avles til at producere mindre fed mælk, og ny dansk forskning viser, at indholdet af D-vitamin i champignon kan forøges væsentligt, hvis de bliver belyst med ultraviolet lys, mens de gror. >

14 1 TÆNK // OKTOBER 2012 // TEMA SUNDHEDSANPRISNINGER Fødevarevirksomhederne er klar Sundhedsanprisninger er positivt, lyder det fra fire store fødevareproducenter. De vil dog gerne have lov til selv at bestemme, hvad de må skrive på emballagen. 1. LANTMÄNNEN SCHULSTAD Selv om kun få af de tilladte sundhedsanprisninger kan bruges på helt almindeligt brød, er man alligevel glad for de nye muligheder hos en af de største brødproducenter herhjemme. Incitamentet til at udvikle nye produkter er højere, når man må oplyse forbrugerne om, hvad de specifikke ingredienser i produktet gør godt for, siger innovationschef Tina Lindeløv. Indtil videre har Lantmännen Schulstad ikke andre produkter med særligt udviklede egenskaber end D-vitaminberiget rugbrød. Og de eneste naturlige næringsstoffer, de vil kunne anprise, er fibre fra rug og byg. Men ordvalget i de her anprisninger er ikke særlig brugervenligt, og formuleringerne er meget videnskabelige. Så de anprisninger er vi faktisk ikke særlig interesserede i at bruge, siger hun og håber, at producenterne vil kunne få lov at omskrive budskaberne, så formuleringerne passer dem bedre. 2. ARLA Hos den danske mejerigigant er direktør for global handel og lovgivning, Kasper Thormod Nielsen, glad for muligheden for at kunne sundhedsanprise. Mælk og mejeriprodukter bidrager med en masse godt, og derfor er vi selvfølgelig glade for at kunne oplyse om de positive effekter, siger han og nævner som eksempler proteiner i mælk, som kan være relevante at anprise for 1 deres muskelopbyggende egenskaber, ligesom kalciumindholdet i ost eller effekten af den D-vitaminberigede mælk formentlig også vil få en sundhedsanprisning. Men vi har ikke nogen intentioner om at drukne vores produkter i anprisninger, selv om vi nu har 222 at vælge imellem, understreger han. 2. CHR. HANSEN Hos den danske ingrediensvirksomhed, der blandt andet producerer aktive helsefremmende ingredienser til fødevarer og kosttilskud, er muligheden for at kunne anprise vigtig. For at produkter med vores ingredienser kan differentiere sig i markedet, er det enormt vigtigt at kunne oplyse forbrugerne om, hvad der gør det her produkt ekstra godt i forhold til andre. Derfor er vi tilhænger af den nye lovgivning, siger chef for scientific affairs, Birgit Michelsen. De aktive mælkesyrebakterier probiotika, som Chr. Hansen producerer, er ikke kommet med på listen over næringsstoffer, som nu må anprises. Men målet er at få dem på listen hurtigst muligt. Vi har intensiveret vores kliniske forskning, så vi arbejder målrettet på at skaffe de data, der skal til for at få en godkendelse, fortæller Birgit Michelsen.. NESTLÉ NORDIC I den nordiske afdeling hos verdens største fødevareproducent ser man sundhedsanprisningerne som et positivt skridt i retningen mod total harmonisering af reglerne i Europa. Vi vil selvfølgelig gerne kunne kommunikere på pakkerne, hvad vi synes er vigtigt for forbrugerne, ligesom vi allerede gør i andre lande. Det letter varernes frie bevægelighed, siger lovgivningsansvarlig Jette Krarup, der ikke mener, at vi vil se den store forskel, så længe det stadig kræver en særlig tilladelse fra de danske myndigheder at berige med vitaminer og mineraler. Vi kunne have flere interessante produkter på det danske marked, hvis lovgivningen var den samme i hele Europa. Man skal passe på med at tro, at de danske forbrugere ikke selv kan tænke og vurdere, hvad de vil putte i indkøbskurven. Det kan de i høj grad, siger hun. keb

15 1 TØRRETUMBLERE LABORATORIETEST ELREGNINGEN VOKSER NÅR FILTERET FNUGGER TIL Mikrofilteret sidder typisk bag en lille låge nederst på tørretumbleren og bør renses jævnligt. Det er vigtigt for miljøet og pengepungen at huske at rense tørretumblerens mikrofilter. For maskinens strømforbrug stiger hurtigt og markant, hvis filteret ikke bliver gjort rent. AF KERSTIN BRUUN-HANSEN / TESTANSVARLIG GITTE SØRENSEN / MARKEDSRESEARCHER MARIANE ANDERSEN / FOTO HENRIK BRUS Skal, skal ikke? Nej jeg gør det næste gang! Er du heller ikke altid god til at få renset filtrene i din tørretumbler, så ofte som du burde? I så fald gør du klogt i at blive det. Tænk har testet, hvad der sker, hvis man lader være med at rengøre det mikrofilter, der sidder foran kondensatoren på de fleste varmepumpetørretumblere. Og testen viser, at det hurtigt koster på elregningen, hvis du sløser med rengøringen. Afhængig af filtertypen er der stor forskel på, hvordan manglende rengøring påvirker maskinen. Og faktisk kan du helt undgå den jævnlige rengøring. 0 procent stigning i elforbruget Mikrofilteret sidder typisk bag en lille låge nederst på tørretumbleren og skal altså ikke forveksles med det almindelige fnugfilter i døren. Modsat fnugfilteret, som skal renses, hver gang maskinen har kørt, er det forskelligt fra model til model, hvor ofte mikrofilteret skal rengøres. Vi har testet tre maskiner, der alle har forskellige filtersystemer. Den maskine, der påvirkes mest af manglende rengøring, er en maskine fra Electrolux-gruppen med et forholdsvis simpelt filtersystem. Filteret skal rengøres, når indikatoren i displayet angiver det men det gør den først, når maskinen har kørt syv gange uden rengøring. Strømforbruget begynder dog allerede at stige markant efter en lille håndfuld ture, og efter syv ture uden rengøring er det steget med 0 procent. I stedet for at bruge 2, timer på at tørre tøjet bruger maskinen nu, timer. Bruger du din tørretumbler seks gange om ugen, betyder det cirka 60 kroner ekstra på elregningen om året for en gennemsnitlig A-mærket tørretumbler, sammenlignet med, hvis mikrofilteret altid var rent. Selvrensende system er bedre Samme tendens ses hos den testede tørretumbler fra Asko, som repræsenterer maskiner med et lidt mere avanceret mikrofilter. Her stiger strømforbruget ikke helt så kraftigt, men efter otte tørringer uden rengøring er det alligevel steget med 0 procent. Generelt tyder vores test af de tre udvalgte maskiner altså på, at det kan være en god ide at rense mikrofilteret i tørretumbleren hver tredje til fjerde gang, der tørres tøj. Vil du undgå besværet med jævnligt at rense mikrofilteret, viser testen, at det betaler sig at investere i en tørretumbler med selvrensende system. Sådan et system har den testede maskine fra Bosch, og her er maskinen efter otte tørringer stort set ikke påvirket af manglende rengøring. Ulempen ved det selvrensende system fra Bosch er, at kondensbeholderen skal tømmes manuelt for vand. Maskinen bruger nemlig vandet fra tørringen til efterfølgende at rense kondensatoren, og derfor er det ikke muligt at montere en slange, så vandet fra maskinen løber direkte i kloakken. >

16 16 TÆNK // OKTOBER 2012 // TØRRETUMBLERE Effektiv tørring men krøllet tøj A-mærkede tørretumblere sparer på strømmen, men der er forskel på, hvor hurtigt og billigt de tørrer tøjet. Uanset hvilken maskine du vælger, undgår du hverken støj eller krøllet tøj. TEST Sol og vind er stadig elregningen og miljøets bedste ven, når vasketøjet skal tørres. Men bor du et sted uden adgang til udendørs tørresnore eller et rum med god udluftning, kan en tørretumbler være svær at undvære. Og heldigvis bliver maskinerne hele tiden bedre til at spare på strømmen. Tænk har testet 10 af de mest strømbesparende varmepumpetørretumblere på markedet. De 10 A-mærkede maskiner er testet på tre forskellige programmer, og de forskellige testparametre er både vurderet ved en maskine fyldt med lagner og sengetøj og ved en halvt fyldt maskine med mere blandede tekstiler som for eksempel jeans, håndklæder og bluser. Med en enkelt undtagelse tørrer alle testens tørretumblere tøjet med et strømforbrug, der er to-tre gange lavere end maskiner med energimærket B. Tørretumbler du ofte dit tøj, kan det derfor sagtens betale sig at investere i en strømbesparende maskine, selv om den typisk er dyrere. Gradsforskelle på A-mærket Testens eneste tørretumbler, der ikke får bedømmelsen god af energiforbruget, er Indesit IDCE8 A. Det skyldes især, at den er markant langsommere til at tørre tøjet end de andre testede maskiner. Mens de fleste andre tumblere bruger 2, timer på at tørre tøjet knastørt, når de er fyldt til deres maksimale kapacitet med lagner og viskestykker, bruger modellen fra Indesit næsten, timer. Endnu værre går det, når maskinen skal testes på en halvt fyldt maskine med forskellige typer af tekstiler. Her er Indesit IDCE8 A ekstremt langsom og bruger faktisk længere tid på at tørre tre kilo jeans, håndklæder og bluser, end den gør på at tørre 7, kilo lagner og viskestykker. Generelt er det en fordel at fylde maskinen helt op, da alle de testede tørretumblere bruger mere tid og strøm på hvert kilo tøj, når de er under halvt fyldte. Testens to AEG-modeller har det laveste strømforbrug, mens Gorenje, Blomberg, Whirlpool samt Indecit er blandt de mest strømslugende A-mærkede maskiner. Den bedste AEG-maskine ligger endda i den billige ende af prisskalaen Alle larmer og krøller Tøj bliver krøllet i tørretumbler, og derfor har de fleste tørretumblere en såkaldt antikrølfase. Her blæser maskinen jævnligt luft ind i tøjet, så det ikke ligger og Placering Samlet bedømmelse Energimærkning Samlet bedømmelse, pct. Fundet til, kr. 1 Miele T 8827 WP A 7, 2 2 AEG T770AH 6.9 A 7, 2 AEG T8690IH 6.82 A 9, 1 2 Bosch WTW868SN A 7, 2 Siemens WT6W7DN A 7, 2 6 Blomberg TKF 71 A A 7, Whirlpool AZA-HP A 9, Gorenje D766N A 7, Asko T7HP A 7, Indesit IDCE8 A A 7, 2 MEGET GOD GOD MIDDEL 2 UNDER MIDDEL 1 DÅRLIG Kapacitet, bomuld, kg Kapacitet, syntetisk, kg Tidsforbrug Strømforbrug Brugervenlighed Kondensering Ensartethed i tørringen Modvirkning af krøllet tøj Støj Nøjagtighed af programmerne

17 17 BEDST I TEST TÆNK ANBEFALER Miele T 8827 WP bliver Bedst i Test og klarer sig især godt målt på kondensering og støj. Går du efter en billigere tørretumbler med et meget lavt energiforbrug, er AEG T770AH et rigtigt godt valg. Den er dog lidt længere tid om at tørret tøjet. Vil du undgå besværet med at rense mikrofiltrene og kondensatoren, kan du overveje en model med selvrensende kondensator fra Bosch/Siemens. Scan koden med din smartphone, og se alle de 2 modeller, som Tænk har testet: tænk. dk/test/tørretumblere FAKTA OM TESTEN Vi har testet 10 tørretumblere, der alle har energimærkning A. Alle modellerne er kondenstørretumblere med varmepumpe. Vi har testet på tre programmer: bomuld/ skabstørt, bomuld/strygetørt og syntetisk/ skabstørt. På programmet bomuld/skabstørt har vi både testet med en fyldt tromle og med kun tre kg tøj. Alt i alt er der altså tale om fire forskellige testfyldninger. Miele T 8827 WP krøller, efter programmet er stoppet men funktionen har minimal effekt, og ingen af maskinerne sparer dig for at stryge skjorterne. Heller ikke støj slipper man for, når man tørrer tøj i tørretumbler. Ingen af maskinerne får topkarakterer, og især Whirlpool og Asko larmer rigtig meget. Skal maskinen stå et sted, hvor støjen er meget generende, er modellen fra Miele det bedste valg. Skal tørretumbleren stå på et lille badeværelse, kan det desuden være en god ide at gå efter en maskine, der afgiver mindst muligt fugt til rummet kondensering. Også her klarer Indesit-modellen sig dårligst, og samler kun 6 procent af vandet fra tøjet op resten ryger ud i rummet. Tørretumblerne fra Miele og Bloomberg formår som de bedste at opsamle 90 procent af vandet fra tøjet i maskinen. Tidsforbrug Vi har taget tid ved alle fire testfyldninger og bedømt i forhold til maskinens kapacitet. Strømforbrug Ved alle testfyldninger har vi målt strømforbruget, og det er vurderet i forhold til maskinens kapacitet. Brugervenlighed Vi har foretaget en samlet bedømmelse af brugermanualen, programvalget, fyldning og tømning af maskinen, rensning af fnugfilteret, tømning af kondensbeholderen og rengøring af kondensatoren/varmeveksleren. Kondensering Vi har målt, hvor effektive tørretumblerne er, når det gælder om at kondensere vanddampen, og hvor meget der afgives til rummet. Ensartethed i tørringen Vi har tjekket, hvor godt maskinen opnår en ensartet tørring på programmet bomuld/strygetørt. NY ENERGIMÆRKNING PÅ VEJ FOR TØRRETUMBLERE Fra foråret 201 betyder en ny energimærkning af tørretumblere, at det bliver nemmere for forbrugeren at købe den allermest strømbesparende maskine. A-mærket bliver inddelt i kategorier, så de mest strømbesparende tørretumblere mærkes med A+, A++ eller A+++, sådan som vi allerede kender det fra vaskemaskiner. Samtidig vil udgangspunktet for mærkningen som noget nyt også tage højde for strømforbruget ved en halvt fyldt maskine, da det typisk er den mængde, de fleste forbrugere tørrer ad gangen. WWW Se Tænks tjekliste til køb af tørretumbler, før du handler: tænk.dk/tjeklistetørretumbler COPYRIGHT TÆNK Modvirkning af krøllet tøj Krøl kan ikke undgås i en tørretumbler, men vi har vurderet, i hvor høj grad tøjet krøller. Støj Larmen fra tørretumblerne er bedømt subjektivt af et panel på fem personer. Nøjagtighed af programmerne Vi har målt, i hvor høj grad maskinerne er i stand til at tørre til den ønskede restfugtighed på de enkelte programmer. Samlet bedømmelse vægtes således: Tidsforbrug 22, pct., strømforbrug 22, pct., brugervenlighed 17, pct., kondenseringseffektivitet 1 pct., ensartethed i tørringen 10 pct., krøl pct., støj pct. og nøjagtighed af programmerne 2, pct. Testen er udført i samarbejde med andre forbrugerblade i International Consumer Research & Testing, ICRT.

18 18 TÆNK // OKTOBER 2012 // VASKEMASKINER LABORATORIETEST VASKER GODT, MEN SKYLLER SKIDT TEST Rent og pletfrit tøj er for de fleste det vigtigste succeskriterium for en vaskemaskine. Og den gode nyhed er, at 1 ud af 1 maskiner i Tænks test af vaskemaskiner klarer denne del af testen godt eller endda rigtig godt. Maskinernes vaskeevne er blandt andet testet på, hvor effektivt de fjerner pletter af olivenolie, fedt, blæk og kosmetik og især vaskemaskinerne fra LG og Miele får has på pletter og skidt til bedømmelsen meget god. Testens eneste maskine, der kun opnår en middelgod bedømmelse for sin evne til at vaske tøjet rent, er maskinen fra Asko. Modsat flertallet af de testede maskiner er Asko til gengæld god til at spare på strømmen, og maskinen opnår derfor alligevel en fin samlet karakter. De fleste maskiner i Tænks test af vaskemaskiner fjerner effektivt snavs og pletter fra dit tøj. Til gengæld har de fleste et højt strømforbrug og er ikke særligt gode til at skylle sæben ud af tøjet. BEDST I TEST BEDST I TEST AF KERSTIN BRUUN-HANSEN / TESTANSVARLIG RASMUS PARTSCH / MARKEDSRESEARCHER MARIANE ANDERSEN LG F180QDS 1 2 Miele W71 Placering Samlet bedømmelse 1 LG F180QDS A+++ 2 Miele W A+++ Bosch WAQ270SN A+++ AEG L780FL A+++ Samsung WF700BBKWQ A+++ 6 Hotpoint WMD72SK A++ 7 Asko W A++ 8 AEG L6060FL A Siemens WM1E66DN * A Bosch WAE2866SN * A++ 11 Electrolux EWF1678W A Whirlpool AWOE A Zanussi ZWG6160P A+ 2 1 Beko WMB6121M A+ 2 * Modellerne er identiske, men forhandles under to navne. Samlet bedømmelse, pct Fundet til, kr. MEGET GOD GOD MIDDEL 2 UNDER MIDDEL 1 DÅRLIG Energimærkning Maksimal centrifugeringshastighed, omdr./min. Kapacitet, kg Vask, 0 grader Skyl Centrifugering Tidsforbrug Strømforbrug Vandforbrug

19 19 Billige maskiner sluger strøm og vand Alle vaskemaskinerne i testen er mærket med energimærket A+, A++ eller A+++, men alligevel er Bosch WAQ270SN den eneste ud over Asko, som får bedømmelse god af strømbruget. Især maskinerne i den billige ende af testens prisskala scorer dårligt på dette testparameter, fordi de ikke er i stand til at tilpasse strømforbruget efter mængden af tøj i maskinen. Typisk bruger de billigere maskiner også længere tid på en vask end de dyrere maskiner fra for eksempel Electrolux, LG og Asko. De fleste maskiner nedsætter tidsforbruget, når maskinen ikke er fuld, men ligegyldigt hvilken maskine du vælger, vil antallet af minutter og energi pr. kilo tøj altid være højere, hvis maskinen kun er halvt fyldt op. Også når det kommer til vandforbruget, er der forskel på, hvor godt de forskellige maskiner formår at tilpasse vandmængden til mængden af tøj. Af hensyn til både strøm- og vandforbrug kan det derfor bedst betale sig at fylde maskinen op. Allerbedst er det at gå efter en af testens tre bedst bedømte maskiner, da de tilpasser forbruget til mængden af tøj i tromlen. Sæberester i tøjet Ulempen ved, at producenterne hele tiden nedbringer maskinernes vandforbrug, er, at de får sværere ved at skylle sæben ud af tøjet. Sæberester i tøjet kan irritere huden og fremkalde allergi, og testen viser, at ingen af de testede maskiner vasker tøjet fri for sæberester. Særligt maskinen fra Whirlpool som har et meget lavt vandforbrug efterlader for meget sæbe i tøjet. Miele klarer sig bedre end de fleste andre, men mængden af sæberester i tøjet er stadig for højt til, at maskinen kan snige sig op over en middelkarakter for skylleevnen. For at undgå sæberester i tøjet kan du vælge et vaskeprogram med ekstra skyl. Det er også vigtigt ikke at overfylde maskinen, og at man følger de doseringsangivelser, der står på vaskemiddelemballagen. Vaskemaskiner støjer De 1 maskiner er også testet på, hvor nemme de er at bruge, og hvor meget de støjer. Støj er svært at undgå, og flere af maskinerne larmer især rigtig meget under centrifugeringen. I dag er mange af de dyrere vaskemaskiner udstyret med et LCD-display, som løbende informerer om, hvor lang tid der er tilbage af vaskeprogrammet. Disse maskiner scorer højt på brugervenligheden, mens maskiner uden display bliver trukket ned på det testparameter. Flere af maskinerne får desuden hug for at være besværlige at fylde og tømme. Her klarer Bosch WAQ270SN sig en anelse bedre end de øvrige maskiner uden dog at klare sig godt. TÆNK ANBEFALER Den tidligere testede LG F180QDS ligger i toppen blandt alle vores testede modeller og er Bedst i Test. Den kan anbefales, fordi den vasker rent og hurtigt. Miele W71 vasker også rigtig godt og med lavere vandforbrug og støjniveau, som miljømæssigt gør den til et bedre valg. Modellen er ligeledes Bedst i Test. Bosch WAQ270SN er den mest økonomiske af de tre, hvad angår indkøbspris, strøm-, vand- og tidsforbrug. Scan koden med din smartphone, og se resultatet af Tænks test af 7 vaskemaskiner: tænk.dk/test/ vaskemaskiner FAKTA OM TESTEN Tænk har testet 1 vaskemaskiner med kapacitet på seks til ni kg. Efter granskning af informationen på maskinerne og brugervejledninger har vi udvalgt et bomulds- og et syntetisk program på 0 til test af vaskeevne. Vask Vi har testet maskinernes vaskeevne ved at fylde dem op til 80 pct. af den angivne kapacitet, hvilket er, hvad de fleste gør i hjemmet. Skyl Hvor godt maskinerne skyller sæben ud af tøjet, er testet ved at centrifugere vasketøjet umiddelbart efter vask ved omdrejninger i minuttet. Herefter måles sæbeindholdet i restvandet. Centrifugering Evnen til at slynge vandet ud af tøjet er målt ved at veje vasketøjet før og umiddelbart efter vask. Brugervenlighed Fylde og tømme maskinen Rengøring og håndtering af sæbeskål Indstille program Information under og efter vask Vedligeholdelse Brugervejledning Støj WWW Lær at forstå energimærkningen på vaskemaskiner: tænk.dk/ energimærke-påvaskemaskiner Tidsforbrug er en samlet bedømmelse af vasketiden for tre programmer. Strøm- og vandforbrug Forbruget af strøm og vand er målt og bedømt ud fra maskinens kapacitet for at give det mest retvisende billede ved sammenligning af maskinerne. Brugervenlighed Tre personer har vurderet, hvor nem maskinen er at arbejde med. Vi har set på, om lågen kan åbne helt, om sæbeskålen er nem at tage ud med én hånd, og om betjeningspanelet er logisk udformet. Støj er en subjektiv vurdering af, hvor højt maskinen støjer, når den henholdsvis vasker og centrifugerer. Samlet bedømmelse vægtes således: Vaskeevne 7 pct., skylleevne 11 pct., centrifugering 11 pct., strømforbrug 10 pct., vandforbrug 10 pct., brugervenlighed 10 pct., tidsforbrug 6 pct. og støj pct. Testen er udført i samarbejde med andre forbrugerblade i International Consumer Research & Testing, ICRT. COPYRIGHT TÆNK

20 20 TÆNK // OKTOBER 2012 // BOXER SERVICEN HAR VÆRET ALT FOR RINGE Da Louise Pedersens og Thor Sigmunds' tv-signal forsvandt i maj måned, kunne deres fjernsyn selv fortælle, at det var tv-udbyderen Boxers kort, den var gal med. I stedet for at tro på dem var beskeden fra Boxers kundeservice, at de ikke skulle være så pessimistiske. AF MARTIN STOKKEBRO MOESTRUP / FOTO JEPPE CARLSEN

21 21 < Efter i ugevis at have været uden de tv-kanaler, som abonnementet hos Boxer ellers skulle give dem adgang til, fik Louise Pedersen og Thor Sigmunds endelig Boxer til at hjælpe dem. Men efter Tænks deadline ringede Louise Pedersen og fortalte os, at problemerne med sort skærm på deres Boxer-kanaler var opstået igen og nu blevet værre. Hvis man ville fortsætte med at se TV2 via sin antenne, efter at kanalen i januar blev betalingskanal, var den eneste mulighed Boxer TV. Og de danske tv-seere blev bombarderet med tv-reklamer fra den svenskejede tv-udbyder, hvis animerede frontfigur Robert lovede, at det var jätte nemt at få Boxer. Men for Louise Pedersen og Thor Sigmunds har det været alt andet end nemt. Vi er overhovedet ikke tilfredse med vores abonnement hos Boxer. Da vores problemer begyndte, talte de ned til os i stedet for at hjælpe, og generelt har vi følt os rigtig dårlig behandlet, siger Louise Pedersen. Det begynder ellers meget godt. Efter at have oprettet abonnement hos Boxer modtager Louise Pedersen og Thor Sigmunds et Boxer-kort, som de kan sætte direkte ind i deres tv. Det fungerer i fem måneder, men midt i maj måned går tvskærmen pludselig i sort. Kanalerne forsvinder fuldstændig fra den ene dag til den anden. Det gik fra at fungere fint til slet ikke at virke, fortæller Louise Pedersen. Signalet er for godt Før de blev kunder hos Boxer havde Louise Pedersen via internettet fundet ud af, at der ved deres bopæl i Sakskøbing på Lolland var optimale signalforhold for at se digitalt tv via deres antenne. Nu ringer de så til Boxers kundeservice for at løse problemerne, men får en noget overraskende tilbagemelding. Vi får at vide, at vores signal er for godt. Det undrer vi os meget over, for det har jo virket fint i fem måneder, siger Louise Pedersen. På deres fjernsyn er der en fejlfindingsfunktion. Den fortæller dem, at det er Boxer-kortet, den er gal med. Men den forklaring godtager de ikke umiddelbart hos Boxer. Medarbejderen hos kundeservice fortæller os, at vores kort ikke passer til fjernsynet, men da vi modsiger ham, bliver han rigtig uforskammet. Han siger blandt andet til mig, at jeg ikke skal tage sorgerne på forskud og være så pessimistisk, fortæller Louise Pedersen. 8. gang var lykkens gang Louise Pedersen og Thor Sigmunds ringer til Boxer i alt syv-otte gange over en periode på to en halv uge. I al den tid kan de ikke se de betalingskanaler, som for eksempel TV2-kanalerne, 6 eren og eren, som de abonnerer på via deres Boxer-kort. Hver gang de ringer til kundeservice, får de en ny medarbejder i røret. Derfor skal vi gentage os selv gang på gang, hvilket er frustrerende. Det ville fungere bedre med en fast medarbejder, der er inde i vores problemer, siger Louise Pedersen. Boxer fastholder gang på gang, at der ikke er noget galt med Boxer-kortet i parrets fjernsyn. Boxer vil i stedet betale for at sende en antennemontør hjem til Louise og Thor i det nordøstlige hjørne af Lolland; montøren kan måske finde frem til problemet, lyder beskeden fra Boxer. HAR DU HAFT EN DÅRLIG OPLEVELSE? KONTAKT OS! Hvis du har haft en dårlig oplevelse som forbruger, hører vi gerne fra dig. Måske bliver det netop din historie, som vi vælger at beskrive i Tænk. Send en til redaktionen på FÅ GRATIS HJÆLP HOS FORBRUGERRÅDET Er du i tvivl om dine rettigheder inden for købelov, reklamation og fortrydelsesret, eller vil du gerne vide, hvor du kan klage over en tjenesteydelse eller vare, som du har købt hos en erhvervsdrivende? Forbrugerrådet tilbyder gratis telefonrådgivning til medlemmer mandag-fredag mellem klokken 9-1 på telefon: Du kan også henvende dig via ved at skrive til: Modtager du Tænk, er du automatisk medlem af Forbrugerrådet. Husk at oplyse dit medlemsnummer ved henvendelse. Fjernsynet kunne selv fortælle, at den var gal med de kanaler, som Boxer-kortet skulle give adgang til. Thor Sigmunds ringer derfor efter en antennemontør, men får at vide, at der vil gå to uger, før de kan sende en mand. Udsigten til at skulle vente i endnu to uger irriterer Thor Sigmunds. Han ringer derfor til Boxer igen. Nu får vi så endelig fat i en fra kundeservice, der godt kan se, at det er vores kort, den er gal med. Men det er først efter, at min kæreste er blevet sur, og det er da for dårligt, at det er det, der skal til, før der sker noget, siger Louise Pedersen. Færdige med Boxer Endelig får parret tilsendt et nyt Boxer-kort, og efter to en halv uges venten kan de igen se det tv, de ønsker og betaler for. Men problemerne stopper ikke der. Ifølge Louise Pedersen falder tv-signalet nu ud cirka en gang om ugen. Det sker ved, at de skifter over på en af Boxers kanaler, som de så kan se et splitsekund, hvorefter kanalen går fuldstændig i sort. Efter at have siddet og kigget på deres spejlbillede i skærmen i et minuts tid kommer billedet igen, og Louise Pedersen og Thor Sigmunds kan se videre. Når parrets abonnement hos Boxer løber ud omkring årsskiftet, er de færdige med tv-udbyderen og dermed også betalingskanalerne. Der har simpelthen været for mange dårlige oplevelser. Vi fik også lovning på, at vi ikke skulle betale for de to en halv uge, vi var uden signal, men da vi får regningen, er pengene alligevel trukket. Alt i alt har servicen været alt for ringe, siger Louise Pedersen. >

22 22 TÆNK // OKTOBER 2012 // BOXER Boxer lover bedre kundeservice Alt for mange forbrugere har haft dårlige oplevelser med Boxer. Det erkender selskabet. Derfor er tv-udbyderen nu i gang med ændringer i deres kundeservice. AF MARTIN STOKKEBRO MOESTRUP / FOTO JEPPE CARLSEN Louise Pedersen og Thor Sigmunds er ikke de eneste, der er utilfredse med Boxer TV. Forbrugerrådets Medlemsservice har i løbet af 2012 fået langt flere klager over Boxer end nogen anden tv-distributør. I forbindelse med TV2 s overgang til betalingskanal er Boxer vokset fra cirka danske kunder til cirka kunder, og den eksplosive kundetilvækst har været svær at håndtere, oplyser selskabets administrerende direktør, Steen Ulf Jensen. De mange nye kunder på så kort tid har været for stor en mundfuld for os. Det satte os under pres, og det gør det stadig, men vi arbejder på det og er ikke tilfredse med, hvor vi er nu, siger han. Ny ledelse strammer op Boxer syvdoblede ifølge Steen Ulf Jensen antallet af ansatte i deres kundeservice ved årsskiftet. Og han erkender, at de nye ansatte ikke har været uddannet godt nok, hvilket har ført til situationer som Louise Pedersen og Thor Sigmunds' oplevelse af at skulle gentage sig selv ved hvert opkald til kundeservice Vi har ikke formået at coache de ansatte i kundeservice godt nok og gøre dem klar til udfordringen med de mange nye kunder. Det er vi selvfølgelig kede af, siger han. Boxer udarbejdede prognoser på, hvor mange nye kunder de kunne regne med at få, når TV2 blev betalingskanal. Men de faktiske tal har været langt højere. Desværre var vores forudsigelser for lave, og det er beklageligvis gået ud over en del kunder, siger Steen Ulf Jensen. De mange problemer har fået Boxer til at ændre i ledelsen i kundeservice. Den nye ledelse er i gang med at stramme op. Blandt andet styrker vi her til september vores tekniske del af kundeservice, så kunder kan modtage bedre rådgivning på det område, siger han. Ifølge Steen Ulf Jensen kan det faktisk godt lade sig gøre at have et for godt tv-signal, som det var tilfældet for Louise Pedersen og Thor Sigmunds. Hvis man bor tæt på en sender, kan der være så meget knald på signalet, at det kan være nødvendigt at fjerne den antenneforstærker, der normalt sidder på kablet, forklarer han. Sendt til inkasso ved en fejl Ud over problemerne i Boxers kundeservice har en del forbrugere henvendt sig til Forbrugerrådet, fordi de er uenige i de opkrævninger, som Boxer sender til dem. Tænk har talt med flere, som endda er røget til inkasso, fordi Boxer er blevet ved med at sende dem regninger, efter at de har opsagt deres abonnement. Det er ifølge Steen Ulf Jensen én af årsagerne til, at Boxer i løbet af efteråret også styrker behandlingen af kundesager, der omhandler fakturering og økonomi, med nyansættelser i afdelingen. Det er ikke godt nok, at folk er blevet sendt til inkasso på grund af fejl, vi har begået. Derfor håber vi, at et øget fokus på problemerne vil forhindre, at lignende fejl opstår i fremtiden, siger Steen Ulf Jensen. BOXER HAR MONOPOL PÅ DIGITALT TV VIA ANTENNE Boxer TV har rettighederne til at sende betalings-tv via det såkaldte jordbaserede digitale sendenet i Danmark. Det vil sige, at de som de eneste i Danmark udbyder digitalt tv, som du kan modtage via din antenne. Du kan også se digitalt tv via kabel-tv, bredbånd eller parabol. Som Boxer-kunde skal du bruge en digital modtagerboks. Derefter bestiller du så et Boxer-kort med det abonnement, du vil have, og sætter det i boksen. Abonnementspriserne varierer, da der ofte vil være kampagnetilbud. Vær opmærksom på, at du ud over abonnement i de fleste tilfælde også skal betale en halvårlig eller årlig kortafgift for dit Boxer-kort. Vil du se digitalt tv via din antenne med Boxer, skal du også vide, at det kan betyde, at du skal have optimeret dit antenneanlæg. Det vil typisk koste op til kroner hos en antennemontør, men kan snige sig helt op på kroner, hvis der eksempelvis er dårlige modtagerforhold, der hvor du bor.

23 2 E-NUMMER-GUIDEN KONSISTENSMIDLER SURHEDSREGULERENDE MIDLER SMAGSFORSTÆRKERE OVERFLADEBEHANDLINGS- MIDLER SØDESTOFFER FARVESTOFFER KONSERVERINGSSTOFFER ANTIOXIDANTER DE USYNLIGE MANIPULATORER KONSISTENSMIDLER giver fødevareproducenterne mulighed for at manipulere med fødevarerne, hvilket fødevareindustrien tilsyneladende holder meget af. Denne gruppe af tilsætningsstoffer påvirker madens konsistens. Konsistensmidler kan sørge for, at vand og olie ikke skiller, når det bliver blandet; man kan sænke produktionsprisen ved at øge mængden af vand eller luft i et produkt; og man kan ændre den fornemmelse, produktet giver, når man får det i munden. Is er et oplagt sted at anvende konsistensmidler, fordi isproducenter ved hjælp af konsistensmidler kan piske mere luft i produktet. Og hvis en fødevareproducent vil sikre sig, at et produkt er ensartet, kan tilsætning af et konsistensmiddel sørge for, at forbrugerne ikke oplever, at deres yndlingsprodukt svinger i kvalitet. WWW Find E-nummer-guidens tidligere artikler om farvestoffer, konserveringsstoffer og antioxidanter på tænk.dk/e-numre. KÆRT BARN, MANGE NAVNE Stabilisator: Stof, som hjælper til, at et produkt opretholder sin fysisk kemiske tilstand. Emulgator: Stof, som er i stand til at gøre to ikke-blandbare væsker blandbare (olie og vand). Fortykningsmiddel: Stof, som gør, at væske bindes til fødevaren og herved bliver mere tyktflydende. Kaldes også geleringsmiddel. KAKAOMÆLK E 07 (carrageenan) udvindes af rødalger, hvor stoffet findes naturligt i store mængder. Det bruges ofte i mælkeprodukter til at forhindre, at partiklerne klumper sig sammen. Derved opnår man, at produktet bliver ens fra gang til gang. Mundfornemmelsen bliver samtidig mere cremet og fyldig. I produkter for vegetarer bruger man ofte carrageenan i stedet for gelatine, der er fremstillet fra dyrehud og knogler. E 00 E 01 E 02 E 0 E 0 E 0 E 06 E 07 E 07a E 10 E 12 E 1 E 1 E 1 E 16 E 17 E 18 E 20 E 21 E 22 E 2 E 26 E 27 E 1 E 2 E E E E 6 E 0 E 2 E E E 0 E 1 E 2 E 9 E 60 E 61 E 62 E 6 E 6 E 6 E 66 E 68 E 69 E 70a E 70b E 71 E 72a E 72b E 72c E 72d E 72e E 72f E 7 E 7 E 7 E 76 E 77 E 79b E 81 E 82 E 8 E 91 E 92 E 9 E 9 E 9 AF MORTEN KOED / ILLUSTRATIONER RASMUS BUHL MARMELADE E 0 (pectin) fremstilles af appelsinog citronskaller, men findes i mange frugter og grøntsager. Selv om pectin forekommer naturligt, opfattes det som et tilsætningsstof. Der er ingen mængdebegrænsning, og det bliver brugt som geleringsmiddel specielt i syrlige fødevarer med et højt sukkerindhold, for eksempel marmelade. Pectin bruges også i økologiske produkter. BEARNAISESAUCE E 10 (johannesbrødkernemel) er en emulgator, som blandt andet anvendes i bearnaisesauce. De, som har prøvet at lave en bearnaise fra bunden, ved, at saucen er ret ustabil og let skiller. Årsagen er, at æggeblommerne, som binder fedt og vand sammen, ændrer konsistens ved cirka 70 grader. Det kan undgås, hvis man bruger en emulgator for eksempel johannesbrødkernemel i stedet for æggeblommer.

24 2 TÆNK // OKTOBER 2012 // MARKEDSOVERSIGT BRÆNDEOVNE Se her, hvor meget din brændeovn udleder, og hvor mange nye og gamle brændeovne der står rundt om i de danske hjem. > BRÆNDEOVNE SKYLD I FOR TIDLIGE DØDSFALD Cirka 00 mennesker i Europa dør hvert år for tidligt af lungekræft og blodpropper på grund af danske brændeovne, viser nye beregninger. Udskiftning af gamle ovne til nye kan halvere antallet. AF THOMAS LEMKE / ILLUSTRATIONER RASMUS BUHL Det er ikke kun varme, romantik og et smukt gyldent skær fra flammerne og gløderne, der kommer ud af brændeovne i de danske hjem. Op gennem skorstenen kommer også partikler i form af sod, organisk kulstof, mineralsk støv, organiske partikler og forskellige gasser. Det gør de i så store mængder, at 70-0 mennesker hvert år dør for tidligt i Danmark og i landene omkring os, fordi forurening fra danske brændeovne føres over til vores nabolande, ligesom de andre landes forurening fra ovne spreder sig til Danmark. I Danmark alene dør mennesker for tidligt på grund af udslip fra de danske brændeovne. Det viser beregninger, som seniorforsker på Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) på Aarhus Universitet, Jørgen Brandt, har foretaget for Tænk baseret på sin egen forskning. Forkortet levetid: 10 år Ifølge forsker på Institut for Folkesundhed, Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin på Aarhus Universitet, Jakob Bønløkke, mister de 70-0 mennesker cirka 10 år i gennemsnitlig levetid, hvilket dækker over et spænd på 6-1 år for tidlig død. Typisk dør man af blodpropper i hjerte og hjerne eller af lungekræft, men partikelforureningen kan også føre til forhøjet blodtryk og luftvejssygdomme som astma. Antallet af for tidlige dødsfald er beregnet ud fra viden om, hvor meget kortere levetiden er i gennemsnit for befolkningsgrupper, der er udsat for forskellige koncentrationer af partikler. Antal tidlige dødsfald er lavt sat Men antallet af for tidlige dødsfald er sandsynligvis lavt sat, mener Jørgen Brandt fra DCE. Beregningerne af antallet af for tidlige dødsfald som følge af partikeludledning fra brændeovne er baseret på den bedst tilgængelige viden på området. Men det faktiske antal af for tidlige dødsfald er sandsynligvis endnu højere, siger han. Det skyldes især, at bidraget fra de såkaldte sekundære organiske partikler endnu ikke er medtaget i beregningerne. BRÆNDEOVNE FRA FØR 200 STORSVINER Brændeovne indkøbt inden 200 udleder mere end tre gange så mange partikler som nye, svanemærkede ovne. Men desværre er der langt flere gamle brændeovne i Danmark end nye mennesker i Europa dør hvert år for tidligt af lungesygdomme og blodpropper på grund af partikeludledning fra de danske brændeovne. Hvis de forbrugere, der ejer de ældste brændeovne, udskiftede dem med nye ovne, ville kun mennesker i Europa dø for tidligt hvert år. Sekundære organiske partikler kan også medføre blodpropper, lungekræft og nedsat lungekapacitet, men de tusindvis af kemiske sammensætninger, de indgår i, gør dem meget vanskelige at beskrive i beregningsmodellen. Forskerne er dog ikke i tvivl

25 2 Udleder i gennemsnit 1,6 g/kg Udleder maksimalt 10 g/kg Udleder maksimalt g/kg Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), Aarhus Universitet tidligere DMU brændeovne i Danmark fra før med Dansk Standard-mærke fra og ovne uden Dansk Standard-mærke fra før brændeovne i Danmark lever op til brændeovnsbekendtgørelsen fra brændeovne i Danmark er svanemærkede. Ifølge branchen er næsten alle ovne, der sælges i dag, svanemærkede. om, at disse partikler vil øge antallet af for tidlige dødsfald spørgsmålet er blot hvor meget. Desuden er det i beregningerne forudsat, at partiklerne fra brændeovne og for eksempel vejtrafik, landbrug og kraftværker er lige skadelige. Den nyeste forskning peger dog i retning af, at partiklerne fra brændeovne sandsynligvis er mere skadelige end fra for eksempel landbruget, hvor udledningerne til luften primært består af ammoniak fra gylle. Er partiklerne fra brændeovne mere skadelige, vil dette også hæve antallet af for tidligt døde som følge af partikeludledning fra brændeovne. Der kan også være store individuelle forskelle på skorstene, brændeovne og brugen af dem, hvilket kan gøre det svært at anslå, hvor stor udsendelsen af skadelige stoffer er. Usikkerheden, som denne faktor bidrager med, er dog beskeden, når alle Danmarks brændeovne medregnes, fordi de individuelle forskelle udligner sig med hinanden i det samlede regnestykke. Landbruget er værre end brændeovne I alt dør mellem danskere årligt for tidligt på grund af luftforurening fra alle kilder i ind- og udland samt skibstrafik, og heraf tegner brændeovne sig for omkring, procent. Ser man alene på danske luftforureningskilder, står brændeovnene dog for hele 21, procent af såkaldt helbredsrelaterede indirekte omkostninger fra danske udledninger. Det er mere end vejtrafik (16, procent) og store centrale kraftværker (, procent) tilsammen. I mængde af partikeludledning er brændeovne kun overgået af landbruget, der ligger på,2 procent. Det er dog ikke sikkert, at partiklerne fra de forskellige kilder er lige skadelige. Nye ovne er langt renere Luftforureningen fra brændeovne kunne imidlertid begrænses kraftigt, hvis de lidt over en halv million gamle ovne fra før 200 blev udskiftet med nye, svanemærkede ovne. Det ville medføre mere end en halvering i antallet af for tidligt døde fra 70-0 til personer i Europa. I Danmark alene vil antallet af for tidligt døde falde fra til personer. Miljøstyrelsen har dog ingen planer om at forbyde brug af eksisterende brændeovne, siger Charlotte von Hessberg fra Miljøstyrelsen, der arbejder med luftforurening fra brændeovne. Til gengæld planlægger styrelsen at stille skrappere krav til partikeludledningen for nye brændeovne i en ny brændeovnsbekendtgørelse, der skulle have været på plads i år, men først kommer i begyndelsen af næste år. Forsinkelsen skyldes, at EU endnu ikke er klar med retningslinjerne, som den danske bekendtgørelse skal leve op til. De kommende krav vil dog sandsynligvis medføre, at nye brændeovne kun må udlede fem gram partikler pr. kilo brænde. Det krav har de europæiske brændeovnsproducenter også accepteret, fortæller formanden for den danske brændeovnsorganisation (DAPO), Peter Jessen Hansen. >

26 26 TÆNK // OKTOBER 2012 // BRÆNDEOVNE Den totale luftforurening i Danmark stammer både fra danske kilder og fra udlandet, skibstrafikken og naturlige kilder. 2% af den totale luftforurening i Danmark kommer fra danske landbaserede kilder. Højere skorstene nedsætter partikeludledningen Forbrændingen i din brændeovn bliver bedre med en højere skorsten, og det reducerer udledningen af skadelige partikler. Miljøstyrelsen er på vej med nye krav til skorstenshøjden. AF THOMAS LEMKE / ILLUSTRATIONER RASMUS BUHL Alt for mange skorstene på danske huse er alt for korte. Og det kan du dø af. En for kort skorsten betyder ringere træk og dermed mindre ilt til ilden i din brændeovn. Mindre ilt giver en uren forbrænding, og en uren forbrænding fører til flere sodpartikler, organisk kulstof og mineralsk støv i luften. Dette kan give blodpropper i hjerte og hjerne samt lungekræft. For at opnå en korrekt forbrænding er det vigtigt at sikre, at skorstenen har den rigtige højde, forklarer oldermand i brancheforeningen Skorstensfejerlauget, Keld Jensen. Skorstenen er helt afgørende for kvaliteten af forbrændingen. Du kan have en nok så god brændeovn, men hvis skorstenen har forkert højde eller på anden måde er utæt eller dårligt isoleret, kan du stadig være skyld i udledning af sodpartikler og andre partikler, fortæller han. Svært at kontrollere skorstene Men det er svært for skorstensfejerne at kontrollere, om en skorsten er høj nok. I 1988 fjernede myndighederne de faste krav til skorstenene, som blandt andet bestod i, at skorstenene skulle række mindst 80 cm over tagryggen. I stedet gik man over til såkaldte funktionskrav, hvor skorstenen skal give tilfredsstillende trækforhold og røgafkast. Med andre ord er kravet nu blot det tilsyneladende simple, at skorstenen skal passe til brændeovnen, og hvordan du bruger den. Men i praksis gør det det nærmest umuligt for skorstensfejerne at kontrollere, om skorstenen er korrekt. Det kræver, at vi ser, hvordan ejeren fyrer i praksis, og at det derefter konstateres, om skorstensforholdene er i orden, fortæller Keld Jensen.

27 27 Luftforurening stammer fra skibstrafik, flytrafik (starter og landinger), landbrug, boligopvarmning, vejtrafik (biler, lastbiler, motorcykler), traktorer, plæneklippere, gravemaskiner, opløsningsmidler i eksempelvis maling, kraftvarmeværker, udvinding af olie og gas, industriproduktion og affaldsforbrænding. Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), Aarhus Universitet tidligere DMU 0% af luftforureningen fra danske kilder stammer fra brændefyringen i danske boliger og altså uden de centrale kraftværker, som kun udgør, procent af den samlede luftforurening i Danmark fra danske kilder. 72% af luftforureningen fra brændefyring i danske hjem kommer fra brændeovne, mens pillefyr og brændekedler udgør de øvrige 28 procent. Nye krav til skorsten på vej Overgangen til funktionskrav havde dog én markant effekt. Vi har registreret, at gennemsnitshøjden på nye skorstene i Danmark er blevet væsentlig lavere siden 1988, fordi det er billigere at bygge lavere skorstene. Vi ville gerne tilbage til mere faste regler for en minimumshøjde for skorstene, fordi det gør det lettere for os at administrere og kontrollere, siger Keld Jensen. Og det er også på vej, oplyser ansvarlig for luftforurening fra brændeovne i Miljøstyrelsen, Charlotte von Hessberg. Vi har haft møder med branchen og er i gang med at opdatere brændeovnsbekendtgørelsen og blandt andet indføre en minimumshøjde for nye skorstene. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft i begyndelsen af 201, siger hun. Keld Jensen glæder sig over udsigten til minimumskrav til nye skorstenes højde. Som det er nu, oplyser brændeovnsproducenterne kunderne om, at deres brændeovn kræver en trækstørrelse på for eksempel 10 pascal i skorstenen, men hvad skal forbrugeren bruge denne oplysning til? Det kommer an på skorstenens højde, lysning, om der er knæk på. Enkle krav til minimumshøjden vil gøre det lettere for alle. Men selv om kravene kun kommer til at gælde for nye skorstene, vil de stadig kunne bruges på eksisterende skorstene, mener Charlotte von Hessberg. Med den nye bekendtgørelse vil kommunen bedre kunne stille krav om, hvor høj en skorsten skal være, hvis en familie klager over røg- eller sodgener fra et andet hus, siger Charlotte von Hessberg. Det kan blandt andet ramme de små stålrørsskorstene, der er meget udbredte på nyere parcelhuse, men også ses på andre typer huse. De vil ofte være for korte. Keld Jensen peger også på, at gamle skorstene kan mangle isolerende foring, der både giver bedre træk og røgspredning. En effektiv brændeovn holder på varmen ved hjælp af røgslag og snævre træk, og det kræver en høj, tæt og velisoleret skorsten. Det er ligesom med en bil og campingvogn: Jo større campingvogn, des stærkere bil skal der til, forklarer Keld Jensen. Han kan dog spore en større opmærksomhed om det at fyre korrekt. Vi fjerner mindre sod fra skorstenene. Folk er blevet bedre til at fyre og spørger os mere om råd, og Miljøstyrelsen har lavet oplysningskampagner. På den måde er der virkelig sket fremskridt, siger han. Samtidig siger Charlotte von Hessberg, at Miljøstyrelsen vil videreføre sin kampagne for korrekt fyring her til efteråret, når fyringssæsonen går i gang. >

28 28 TÆNK // OKTOBER 2012 // BRÆNDEOVNE Småt er nok En brændeovn udsender færrest partikler, når der er flammer over brændet. Hvis ovnen er for stor, bliver rummet, den står i, kvælende varmt især hvis du har et velisoleret hus. AF THOMAS LEMKE / TESTANSVARLIG RASMUS PARTSCH / MARKEDSRESEARCHER PETER SKJØDT Hygge med hele familien eller en romantisk middag med din partner? Der er ikke noget som en tændt brændeovn til at skabe en god stemning medmindre brændeovnen forvandler din stue til en finsk sauna. Og det kan nemt ske, hvis du har købt en brændeovn, der er for stor. Vælg en lille ovn For at en brændeovn virker bedst, skal der være synlige flammer over brændeknuderne så længe som muligt. Det sikrer en ren forbrænding med mindst mulig partikeludledning. Men en ren forbrænding giver også masser af varme, og derfor bør du tilpasse størrelsen på brændeovnen til det areal, du skal opvarme. Som tommelfingerregel opvarmer hver kw, brændeovnen yder, mellem 10 og 20 kvadratmeter bolig alt efter, hvor godt boligen er isoleret. En ovn med en effekt på kw kan altså opvarme en dårligt isoleret bolig på 0 kvadratmeter, for eksempel et gammelt sommerhus, eller et godt isoleret hus på 80 kvadratmeter. Er ovnen på 9 kw, svarer det til kvadratmeter. Men da ovnen jo kun står ét sted og udsender varme derfra, vil de fleste kun have behov for en lille ovn. Selv om man har et halvdårligt isoleret hus på 10 kvadratmeter, og man derfor ville investere i en ovn på 9 kw, ville det jo være uudholdeligt at opholde sig i den stue, som ovnen stod i, siger formanden for brændeovnsproducenternes brancheforening DAPO, Peter Jessen Hansen. Derfor vil de fleste typisk kunne klare sig med en mindre ovn. Hvis huset er velisoleret, skal du sandsynligvis helt ned på - kw, som er den mindste størrelse ovne på markedet. Der findes imidlertid kun en enkelt ovn på nominelt kw i vores oversigt over brændeovne Nordpeis Orion. Det skyldes ifølge Peter Jessen Hansen, at det er vanskeligt at konstruere en brændeovn med så lav en ydelse, når kunderne samtidig efterspørger ovne med stort vinduesparti, så man kan se ilden. Men det er den vej, det kommer til at gå, og det er den vej, vi udvikler, siger DAPO-formanden. Konvektions- eller stråleovn? Hvis du har et stort, åbent hus, bør du overveje en konvektionsovn, der suger kold luft ind udefra og afgiver varme. Dette giver en bedre varmefordeling i rummet og i resten af huset end en strålevarmeovn, der især varmer lige omkring ovnen. Med konvektionsovnen kan du også stille møbler tættere på ovnen, fordi den ikke udstråler høj varme som en strålevarmeovn. Til gengæld vil du hurtigere kunne mærke varmen fra en strålevarmeovn. De fleste ovne, der sælges, er ifølge Peter Jessen Hansen konvektionsovne på 6 kw. Drop sjatbrænderiet Hvis du vil skrue ned for varmen fra din brændeovn, bør du ikke lukke så meget for lufttilførslen til brændeovnen, at flammerne dør ud. Brug i stedet for en mindre mængde brænde og mindre stykker træ, der ikke giver så voldsom varmeudvikling. Drop også ideen om at forsøge at få ilden til at holde natten over ved at skrue helt ned for lufttilførslen. Det har alligevel ingen effekt på varmen, men leder til gengæld en masse skadelige partikler ud. Kom i stedet mere brænde i ovnen, inden du går i seng, og lad det brænde ud af sig selv i de halvanden til to timer, det holder. Så kan du tænde op om morgenen, hvor ovnen og skorstenen stadig kan være lidt lun. Nogle ovne fås med varmesten, der holder lidt længere på varmen. Hvam 20m og Rais Viva 120 er eksempler på ovne, der kan købes med varmelagrende sten. Derudover holder de tungere støbejernsovne bedre på varmen end pladeovnene. EKSEMPLER PÅ GODE OVNE De udvalgte brændeovne er eksempler blandt de nye modeller i vores oversigt med fritstående ovne med forskellig størrelse målt på effekt. Partikeludledningen kan måles efter to ikkesammenlignelige standarder: den norske angivet i g/kg og den tyske angivet i mg/nm. MINDRE OVNE Nordpeis Orion Effekt: kw. Udledning:,78 g/kg. Ovnen er den ovn med mindst effekt i vores udvalgte modeller her i bladet. Mærkning: Det østrigske 1a og tyske DIN+. Pris.900 kroner. Aduro 1 Effekt: kw. Udledning: 1,16 g/kg. Ovnen har sideruder med godt indkik til flammerne. Mærkning: Svanemærket, det østrigske 1a og tyske DIN+. Pris 7.99 kroner. HWAM 20m Effekt kw. Udledning: 2,0 g/kg. Stålsider og glasfront. Del af en større serie af mange udgaver af samme model. Ovnen har flotte målinger. Mærkning: Svanemærket, det østrigske 1a Pris kroner. Rais Viva 120 Effekt: kw. Udledning: 1,9 g/kg. Mærkning: Svanen, det østrigske miljømærke 1a og tyske Din+. Pris kroner.

29 29 STØRRE OVNE TÆNK ANBEFALER Vi har samlet data om 91 ovne til vidt forskellige behov på tænk.dk, så vi kan ikke anbefale enkelte modeller her i bladet. Svendsen 1 Effekt: 8 kw. Udledning: <7 mg/nm. Godt bud på stor og effektiv ovn. Traditionelt design og høj virkningsgrad. Brænder meget rent. Mærkning: Det østrigske miljømærke 1a og tyske DIN + Pris 1.90 kroner. Lotus 8010 Effekt: 8 kw. Udledning: mg/nm. Del af serie med flere farver og specifikationer samt mulighed for at suge kold luft ind udefra med samme effekt, CO-udslip og virkningsgrad. Mærkning: Det østrigske 1a og tyske DIN+ Pris kroner. Scan line 100 Effekt: 9 kw. Udledning: 2,68 g/kg. Mulighed for ekstern lufttilførsel. Mærkning: Ikke Svanemærket, men partikeludledningerne er meget lave og det tyske DIN+ Pris kroner. Scan koden med din smartphone, og se alle detaljer om 91 brændeovne: tænk.dk/ test/braendeovne FAKTA OM OVERSIGTEN I udarbejdelsen af denne oversigt over brændeovne har vi valgt at basere os på oplysninger fra producenterne. De skal over for myndighederne dokumentere, at de har fået testet ovnene på et uafhængigt, akkrediteret laboratorium og oplyse de målte resultater. Disse oplysninger har vi suppleret med information om særlige miljømærker, som de enkelte ovne har opnået, og som stiller ekstra skrappe krav til den gode brændeovn. Det gælder det nordiske Svanen, det tyske DIN+ og det østrigske 1a-mærke. I oversigten findes mange serier af ovne med ens specifikationer. De er testet med samme brændkammer, men kan have vidt forskellig ydre udformning. Vi har også spurgt til, om ovnene har mulighed for at tage luft ind uden for huset (eksternt luftindtag), antal reguleringshåndtag på ovnen samt ovnens anbefalede afstand til brændbart materiale i det rum, den placeres i. MELLEMSTORE OVNE Morsø 7900-serie Effekt 7 kw. Udledning: 2 g/kg. Nye ovne fra Morsø med meget lave målinger på partikeludslip. Mulighed for at suge kold luft ind udefra. Mærkning: Venter på at få Svanen, tyske DIN+. Pris 1.99 kroner. Contura 6 Effekt: kw. Udledning: 2,67 g/kg. Fra en serie af ovne. Mulighed for at suge kold luft ind udefra. Mærkning: Svanen, det østrigske miljømærke 1a og tyske Din+. Pris kroner. Jøtul F 16 Effekt: kw. Udledning: 2,1 g/kg. Har stort indkik til flammerne og mulighed for at suge kold luft ind udefra. Mærkning: Svanemærket Pris 1.00 kroner. Heta Scan-Line 0 med bageovn Effekt: kw. Udledning: mg/ Nm. Indbygget bageovn. Ovnen er en del af en større serie, også uden bageovn. Mærkning: Østrigs 1a Pris kroner. TermaTech TT20 RS Black Edition Effekt: kw. Udledning:,99 g/kg. Indbygget opbevaringsrum til brænde. Mærkning: Svanen, tyske Din+ og det østrigske 1a. Pris 1.9 kroner. Varde Fuego 1 Effekt: kw. Udledning: < g/kg. Ovn i det lidt lavere prisleje. Modellen har stort indkik til flammerne og flotte måleresultater. Mærkning: Tyske DIN+ Pris 8.99 kroner. >

30 0 TÆNK // OKTOBER 2012 // BRÆNDEOVNE De tre led i en ren forbrænding DIG. Du har selv allerstørst indflydelse på, hvad der bliver udledt af 1 skadelige partikler. Undlad at fyre med emballage, aviser, trykimprægneret træ og andet, som ikke er tørt og rent brænde. Lad være med at skrue ned for lufttilførslen til ovnen for at få brændeovnen til at holde i lang tid. Hvis du vil skrue ned for varmen, så brug mindre stykker træ og mindre mængde. 2 BRÆNDEOVNEN. Nye, svanemærkede brændeovne udleder under gram partikler pr. kilo brænde. Gamle brændeovne kan udlede over tre gange mere. Overvej at udskifte din brændeovn til en ny, hvis den er fra før 200. SKORSTENEN. Det er afgørende for en god og dermed ren forbrænding, at skorstenen er høj, tæt og velisoleret. Som tommelfingerregel bør skorstenen aldrig være lavere end det højeste punkt på huset, men spørg din skorstensfejer til råds, inden du bygger. Sådan får du god ild i brændeovnen uden at svine 1. VÆLG TRÆSORT Løvtræ har generelt en højere brændværdi end nåletræ med den undtagelse, at poppeltræ brænder lige så dårligt som gran. 2. KLØV BRÆNDET Hvert stykke brænde skal have et tværsnit på 6-8 cm og være omkring 0 cm langt. Det giver optimal tørring og den bedste forbrænding. Korrekt lufttørring udendørs tager cirka to år, og træet skal beskyttes mod regn dog ikke med plastik, der holder på fugten. Tag først træet indendørs, når det er tørt. Træ med en fugtighed på over 20 procent afgiver mindre varme, mere røg og soder ovnens glasrude.. BRUG KUN UBEHANDLET TRÆ Brug ALDRIG trykimprægneret træ, bemalet træ, plastik, avispapir eller pap, da det udsender giftige dampe og soder.. TÆND OP OVENFRA Læg to-tre stykker kløvet brænde nederst, derover pindebrænde lagvis på kryds og tværs, og sæt så kun ild til det øverste lag. Det giver en hurtig opvarmning af ovnen og langt færre partikler op i luften.. FYLD IKKE OVNEN FOR MEGET Ellers hindrer det en optimal lufttilførsel og fører til uforbrændte gasser, der strømmer ud af skorstenen som røg. Ved korrekt forbrænding kan man stort set ikke se eller lugte røg fra skorstenen, undtagen ved optændingen, hvor det primært er damp. 6. SKRU IKKE FOR MEGET NED FOR LUFTEN Der skal stadig være flammer, ellers giver det en uren forbrænding med udledning af en masse farlige partikler. Hvis du vil skrue ned for varmen, så brug mindre stykker træ og mindre mængde. WWW Vil du fjerne op til 80 procent af partikeludledning fra din brændeovn? Se skorstensfejeren vise, hvordan du fyrer miljørigtigt: tænk.dk/video/taend-braendeovnen Kilder: DAPO, Miljøstyrelsen, Skorstensfejerlauget, Dansk Brændesalg

31 Rådgivning om realkreditlån er fuld af fejl og mangler, afslører Tænk Pengetest

32 2 TÆNK // OKTOBER 2012 // KULHYDRATER Korn, frø og ris i forskellige farver fylder mere og mere på danskernes middagstallerkener og haler ind på klassisk pasta og ris. Flere af de nye kulhydrater er mere fiberrige end selv grove versioner af de gamle. Men ikke alt er fuldkorn, og nogle gange er forskellene i virkeligheden minimale. AF KERSTIN BRUUN-HANSEN OG GITTE SØRENSEN / FOTO JEPPE CARLSEN Fiberrige fornyelser RØDE RIS Røde ris er en variant af fuldkornsris, men fiberindholdet er typisk lidt højere end i almindelige brune fuldkornsris. Uanset typen af ris er indholdet af fibre stadig lavere end i for eksempel bulgur. Den røde farve på skallen skyldes gærsvampen Monascus Purpureus. Risene dyrkes blandt andet i Sydfrankrig og Italien, men kendes også fra Kina. De røde ris skal koges cirka 2- minutter. QUINOA Modsat de fleste andre alternative kulhydrater er quinoa ikke en kornsort, men et frø fra quinoaplanten, som har været dyrket i Sydamerika i mange tusinde år. Quinoa kan derfor ikke regnes som fuldkorn. Fiberindholdet er altid højt, mens næringsindholdet kan variere en del, alt efter hvor frøene dyrkes. Frøene, der kan være røde, gule eller sorte, har et forholdsvist højt protein- og fedtindhold sammenlignet med kornsorterne, men der er hovedsageligt tale om de gode umættede fedtsyrer. Koge-/trækketid cirka 20 minutter. PERLERUG Perlerug er ikke et fuldkornsprodukt, da rugkernens yderste grove skal er poleret af. Men fiberindholdet er alligevel højt næsten 12 gram pr. 100 gram fordi rug er en meget fiberholdig kornsort. Går du efter perler med flest mulige fibre, skal du derfor vælge perlerug frem for perlespelt. Koges cirka 1-2 minutter afhængigt af, hvor hård kernen skal være. BULGUR Bulgur stammer oprindeligt fra de arabiske lande og er dampede og tørrede durumhvedekerner, som efterfølgende er knækkede. Typisk er kernens klidog kimdele fjernet, og fiberindholdet i bulgur er derfor på niveau med eksempelvis perlespelt. Bulgur fås også i en fuldkornsversion med hele hvedekerner, hvor fiberindholdet er helt oppe på 1 gram pr. 100 gram. Koge-/trækketid er cirka 20 minutter.

33 COUSCOUS Couscous er fremstillet af en pastadej af durumhvede, der er gnedet gennem en sigte og formet til små gryn. Det stammer oprindeligt fra Nordafrika og findes i dag både i den almindelige version og i en fuldkornsversion, hvor alle skal- og kimdele er med. Fiberindholdet er derfor på niveau med fuldkornspasta. Uanset hvilken variant du vælger, er fiberindholdet i couscous lavere end i bulgur. SORTE RIS Ligesom røde ris er sorte ris en smule sundere end almindelige brune fuldkornsris. Det skyldes primært den sorte farve, som stammer fra antioxidanter i skallen, der menes at kunne medvirke til lavere risiko for kræft og hjerte-kar-sygdomme. Ud over de sunde antioxidanter har de sorte ris, som dyrkes i Po-dalen i Italien, også et forholdsvist højt fiberindhold sammenlignet med andre fuldkornsris. Koges cirka minutter. PERLESPELT Perlespelt kendes fra Middelhavsregionen og fremstilles ligesom perlebyg og perlerug ved at fjerne den yderste skal og derefter rense og polere kernen. Det er derfor heller ikke et fuldkornsprodukt og modsat manges opfattelse er spelt en hvedesort, som kun er marginalt sundere end helt almindelig hvede. Perlespelt indeholder typisk seks-syv gram fibre pr. 100 gram og koges cirka 20 minutter. Læs mere om fuldkornsmærket: tænk.dk/ fuldkornsmærket HELE HVEDEKERNER Selv om hvede i manges bevidsthed ikke er det sundeste valg, er indholdet af fibre i hele hvedekerner alligevel højt. Det skyldes, at det er et fuldkornsprodukt, der både indeholder skaldele og kim og med cirka 11 gram fibre pr. 100 gram er fiberindholdet næsten lige så højt som i perlerug. Hvedekernerne lægges i blød natten over og koges kortvarigt inden brug. PERLEBYG Perlebyg er polerede bygkerner, hvor kernens yderste grove skal er fjernet ved hjælp af en specialmaskine. Det er derfor ikke et fuldkornsprodukt. Da mange skaldele er bevaret, er indholdet af fibre alligevel cirka lige så højt som i fuldkornspasta og højere end i brune fuldkornsris. Koges cirka 20 minutter. OM FULDKORN OG FIBRE I et fuldkornsprodukt indgår alle dele af kornets kerne fra de yderste skaldele til de inderste kim. Ved at anvende det fulde korn får man flest vitaminer, mineraler og kostfibre. Det er altså ikke afgørende, om kernerne er hele, knækkede eller malet til mel eller om de stammer fra hvede, rug eller majs er hele kornets kerne anvendt, er der tale om fuldkorn. De fleste fuldkornsprodukter har et højt fiberindhold, men der er ingen krav til indholdet af fibre. Omvendt kan et produkt godt have et højt indhold af fibre uden at være et fuldkornsprodukt. Produktet må ifølge EU-regler fremhæves for at være en kilde til fibre, hvis produktet indeholder mindst tre gram fibre pr. 100 gram. Er der mindst seks gram fibre pr. 100 gram, må fiberindholdet betegnes som højt.

34 TÆNK // OKTOBER 2012 // LABORATORIETEST SMARTPHONES G-smartphones bliver snart almindelige i Danmark. Bor du i et tætbefolket område og er vild med alle de datatunge funktioner på din smartphone, vil G lige være dig. Hvis ikke kan du trygt beholde din nuværende telefon. G GØR DIN MOBIL LYNHURTIG AF MARTIN STOKKEBRO MOESTRUP / FOTO SCANPIX Video afspillet uden hakker, mere avancerede spil og hjemmesider proppet med data, der indlæses med fuld speed. Det er, hvad du kan se frem til, når G-telefoner gør deres indtog på det danske marked. Ved udgivelsen af dette Tænk er Apples iphone med G på vej ud i de danske butikker. Desuden har japanske Sony Mobile annonceret, at firmaets nye smartphone Sony Xperia V vil kunne gøre brug af G og være til salg på det danske marked i løbet af årets sidste måneder. At vente eller ikke at vente Spørgsmålet er, om din næste telefon skal være en G-smartphone. Det korte svar er, at det kommer an på, hvilken type smartphonebruger du er. Smartphonefunktioner som at tjekke din mail, ordne økonomien på din netbank eller almindelig surfing på nettet går nemlig i forvejen hurtigt på et G-netværk, fortæller Knud Erik Skouby, der er professor i HVAD ER G? G står for fjerde generations mobilnetværk. I Danmark er G det populære kaldenavn for teknologien LTE (Long Term Evolution). Med G får du endnu hurtigere trådløst mobilt netværk end G, på sigt op til Mb. Indtil videre er det kun tilgængeligt på stationære computere og bærbare med det rette udstyr. telekommunikation på Aalborg Universitet. Har man allerede en telefon, hvor disse funktioner går hurtigt, vil man ikke kunne mærke en forskel ved at opgradere til G. Der, hvor G vil få den helt store betydning, er, når det kommer til tv og levende billeder, siger han. Drop faste forbindelser Du skal altså være storforbruger af alle multimediemulighederne på en smartphone, hvis G-telefoner i første omgang skal blive noget for dig. Live-streaming af sportsbegivenheder vil kunne vises i meget højere opløsning med G, ligesom film og video i det hele taget vil blive meget flottere. G vil, ifølge Knud Erik Skouby, også have meget højere uploadhastigheder. Upload af data er det modsatte af, når du surfer normalt på nettet, hvor du downloader data fra de forskelle hjemmesider, du besøger. Når du uploader, sender du derimod data ud på nettet. Med højere uploadhastigheder kan du altså lægge dine billeder op på Facebook langt hurtigere end hidtil. Det åbner også nye muligheder for interaktive spil, der er lidt mere avancerede end Wordfeud. Som en såkaldt host (vært) for et spil kan du hurtigere uploade data fra spillet, som andre mod- og medspillere så kan downloade. Ifølge Knud Erik Skouby har G potentiale til på langt sigt helt at erstatte både fastnettelefoni og de faste internetforbindelser: Med G bliver man endnu mere mobil. Du vil på sigt kun have behov for ét abonnement, sådan at når du for eksempel tager i sommerhus, har du stadig dit hurtige internet lige ved hånden." Søg god dækning Hvis du vil være først ude, når G-telefonerne kommer på markedet, skal du være opmærksom på, at du måske skal skifte teleselskab, hvis du vil have mest ud af G-signalet. De fire store teleselskabers G-dækning er nemlig forskellig, om end de alle er i fuld gang med at udbygge deres dækningsområder. Telia har i øjeblikket den største dækning herhjemme og dækker 7 procent af danskerne, men også TDC leverer G. TDC har i en frisk licensaftale med staten forpligtiget sig til at sikre en 99,8 procents dækning af hustande, virksomheder og sommerhuse med udgangen af 201. Den nye iphone vil dog kun fungere på Telia og 's G-netværk og ikke på TDC's G-netværk i hvert fald i første omgang. Det skyldes, at TDC's G sendes ud via en anden frekvens end Telia og 's. Teleselskabet er ved at lancere G-dækning, men vil i første omgang kun dække landets 1 største byer. Telenor forventer ifølge Tom Lehn- Christiansen, der er seniorrådgiver i Telenors afdeling for kommunikation, at kunne levere G til Telenor-kunder i løbet af det nye år. Telenor og Telia har indgået en aftale om at dele netværk, hvilket betyder, at de to selskaber i løbet af 201 vil få samme dækning på G. >

35 G ER ENDNU IKKE TIL TALEOPKALD G-netværk er en anderledes type netværk end 2G og G. Man kan ikke foretage almindelige taleopkald over G. Derfor skal G-telefoner være i stand til at gå på et G- eller 2G-netværk, når man skal tale. Du skal ikke forvente bedre opkaldskvalitet med en G-telefon. På sigt vil taleopkald blive muligt via G, formentlig via teknologien VoLTE. VoLTE står for Voice over LTE (Long Term Evolution) og gør det netop muligt at tale via G. Både USA og Sydkorea har i år fået deres første VoLTE-kompatible netværk. MOBILDATA Det mobile dataforbrug i Danmark er steget med 7 procent fra 2010 til 2011 fra cirka 8, mia. MB til cirka 1,7 mia. MB i andet halvår I slutningen af 2011 var der 17 mobilabonnementer pr. 100 danskere var året, hvor der for første gang blev talt dobbelt så meget i mobiltelefon som i fastnettelefon. Således blev der i 2011 talt næsten 12 mia. minutter i mobiltelefon mod kun mia. minutter i fastnettelefon men der findes også cirka ½ gange så mange mobilabonnementer som fastnetabonnementer. Kilde: Telestatistik 2011 Med en hurtig G-forbindelse bliver det lettere at spille avancerede spil mod andre og se livevideo i høj kvalitet.

36 6 TÆNK // OKTOBER 2012 // SMARTPHONES Skærme med vokseværk Du kan få lommen fuld af tommer med den bedste smartphone. Den største har så stor en skærm, at den nærmest er en krydsning mellem telefon og tablet. AF MARTIN STOKKEBRO MOESTRUP / TESTANSVARLIG RASMUS PARTSCH / MARKEDSRESEARCHER LISETTE OLSGAARD TEST Du skal nok lige tjekke efter, om du har plads i lommen, før du køber en af de smartphones, der scorer højest i vores test. For tendensen er, at skærmene bliver større og større. Det ekstreme tilfælde er testens tredjeplads, Samsung Galaxy Note. Med en skærm på, tommer er den nærmest en krydsning mellem en telefon og en tablet. Testvinderen Samsung Galaxy S lll s skærm er kun 0, tomme mindre, og det generelle mønster hos producenterne er større og større skærme. En stor skærm gør det lettere at udnytte de mange muligheder, en smartphone har at tilbyde. Hvad enten du kan lide at spille spil, at se live-tv, at læse bøger eller at surfe på nettet, er oplevelsen bare bedre, når skærmen er større. Fælles for telefonerne i toppen af testen er, at de alle er i høj kvalitet. Samsung Galaxy S lll bliver Bedst i Test. Sværger du til HTC, er One X et godt alternativ. Apples iphone blev lanceret lige inden bladets deadline og er derfor ikke med i testen. HTC s modeller har testens hurtigste processorer, og One X har tilmed som den eneste i testen 2 gigabytes hukommelse. Det er en god ide at købe en smartphone med mindst 16 gigabyte hukommelse, hvis du vil have det maksimale ud af den. Vær derfor opmærksom på, at det ikke er muligt at skifte hukommelseskort på en del nye smartphones. Motorola i fornemt comeback Den amerikanske producent Motorola var en af de største producenter på det dan- ske marked, da mobiltelefonerne begyndte at blive hvermandseje op igennem slutningen af 1990 erne. Siden da er der gået en del år, hvor Motorola ikke har solgt særlig godt i Danmark. Modellen Razr XT910 er et godt bud på, at det vil ændre sig fremover. Den har især to fordele. Til 2.92 kroner er den rigtig god til prisen, og så har antennen høj følsomhed. Det betyder, at den giver dig et bedre signal i områder, hvor dækningen er lav. Nokia er en sovende kæmpe Tilbage i den førnævnte periode, hvor Motorola var stor, var Nokia størst. Det er den finske producent ikke længere. Nokia Lumia 900 får bedømmelsen god. Men lad være med at købe den. Den har styresystemet Windows Phone 7,, hvilket du ikke kan opgradere til Windows Phone 8, der BEDST I TEST Placering Samlet bedømmelse Samlet bedømmelse, pct. Fundet til, kr. Operativsystem Skærmstørrelse, tommer Skærmopløsning Processor/clock rate, GHz Hukommelse, indbygget eller som medfølgende kort, Gb 1 Samsung Galaxy S III 16GB GT-I Android,8 720 x , 16 Nej 2 Motorola Razr XT Android, 0 x 960 1,2 8 Nej Samsung Galaxy Note Android, 800 x , 16 Nej HTC One X 76.8 Android,6 720 x , 2 Nej Sony Xperia P LT22i Android,0 0 x 960 1,0 16 Nej 6 HTC One S Android, 0 x 960 1, 16 Nej 7 Nokia 808 PureView RM Nokia Belle,9 60 x 60 1, 16 Nej 8 LG Prada.0 P Android, 80 x 800 1,0 8 Nej 9 Nokia Lumia Windows Phone 7., 80 x 800 1, 16 Nej 10 Huawei Honour U Android,0 80 x 8 1,, Nej 11 Motorola Defy Mini XT Android,2 20 x 80 0,6 2 Ja 12 Sony Ericsson Xperia active Android,0 20 x 80 1,0 2 Ja 1 LG Optimus L E Android,2 20 x 20 0,8 1 Nej 1 Samsung Galaxy Pocket GT-S00 79 Android 2,8 20 x 20 0,8 Nej Samlet bedømmelse som telefon Robust ifølge producenten MEGET GOD GOD MIDDEL 2 UNDER MIDDEL 1 DÅRLIG

37 7 skulle komme på markedet sidst i oktober. Det betyder ikke, at du ikke kan bruge telefonen, når Windows Phone 8 kommer. Men det er svært at forestille sig andet end, at Microsoft vil satse langt mere på det nye styresystem end på det gamle. I det hele taget er det meget afgørende for Nokias fremtid, hvordan Windows Phone 8 kommer til at klare sig. Er du Nokia-fan, anbefaler vi dig derfor at vente til de nye Windows Phone 8-smartphones er på det danske marked Lumia 820 og 920 med Windows 8 blev præsenteret i begyndelsen af september og er ikke med i denne test. Som det er nu, er der heller ikke nær så mange apps til Windows Phone-styresystemet, som der er til Android-smartphones og Apple-produkter. Nokia 808 PureView RM-807 virker mere som et kamera end en telefon, for alt handler om kameraet. Med de rette indstillinger kan modellen tage fotos på 1 megapixels. Det er rigtig mange pixels, men telefonen koster.10 kroner, så du betaler for det. Telefonen har en linse af mærket Carl Zeiss, der markedsføres som en af de bedste producenter af linser til kameraer. Det er besværligt at slå den funktion til, der tager de gode fotos. Slår du den ikke til, tager den fotos med standardkameraet, der ikke er specielt godt. Med styresystemet Nokia Belle skal du heller ikke regne med at finde et stort udvalg af spændende apps til PureView-modellen. Kinesere kan konkurrere på prisen Den kinesiske producent Huawei er en forholdsvis ny spiller på det danske marked, men globalt bliver firmaet stadigt større, og du vil formentlig se mange flere af Huaweis telefoner på det danske marked fremover. Til under kroner er Honour U8860 et billigt alternativ, men vær opmærksom på, at du kun får, gigabyte hukommelse til den pris. Det er muligt at købe ekstra hukommelse til den. Du kan få 16 ekstra gigabyte til cirka 129 kroner. Robuste telefoner bedst til børn Sony Ericsson Xperia active og Motorola Defy Mini XT20 er af typen ekstra robuste telefoner, der også markedsføres sådan og nogle gange kaldes håndværkermobiler. De to smartphones er så små, at det er svært at ramme de rigtige taster. Samtidig gør de små skærme, at det kan være svært at læse tekst på dem. De kan være en god, men lidt dyr førstetelefon til børn. TÆNK ANBEFALER Samsung Galaxy S III bliver Bedst i Test, men er også temmelig dyr. Motorola Razr XT910 er et godt alternativ til en billigere pris. Undersøg priserne for telefonerne med abonnement, da de ændrer sig hele tiden. Scan koden med din smartphone, og se alle detaljer om mere end 100 testede mobiltelefoner: tænk.dk/test/ mobiltelefoner FAKTA OM TESTEN Telefonerne i skemaet er udvalgt blandt de bedste og nyeste i vores fortløbende test af mobiltelefoner. Samlet bedømmelse som telefon angiver, hvor godt telefonen virker, når alle de smarte ekstrafunktioner er skrællet af. Derudover dækker det over antennens følsomhed, brugervenlighed, holdbarhed, batteri, størrelse og vægt samt sms og samtale. Kamera er testet ved at vurdere kvaliteten af forskellige funktioner som blitz, autofokus, zoom og hukommelsesfunktioner. Video er en test af, hvor godt kameraet optager videoklip, inklusive lyd. Musik dækker over, hvor let det er at overføre og finde musiknumrene, lydkvaliteten samt, hvilke formater telefonen kan afspille Antennens følsomhed Skærm Touchskærm Brugervenlighed Holdbarhed Sms Sms-brugervenlighed Kamera Video Musik Internet Batterilevetid Medfødt navigation Synkronisering med pc 0,7 0,8 0,26 0,909 0,78 2 0,80 2 1,2 2 0,762 1, 2 0,89 2 1, ,86 1,1 1 0,79 SAR-værdi (10 g), W/kg COPYRIGHT TÆNK er en samlet bedømmelse af, hvor mange funktioner telefonen har, og om det er brugervenligt at bruge telefonens touchskærm til at skrive på. Internet er testet på hurtighed og visning af forskellige hjemmesider. Vi giver også point for at understøtte Java og Flash. Medfødt navigation er testet på opstartshastigheder og præcision af telefonens gps. Vi har også vurderet, hvor velegnet skærmen er til at bruge som gps. Synkronisering med pc er bedømt ud fra, hvor godt telefonen synkroniserer en lang række tjenester som kalender, , musik, fotos og meget andet. Resultaterne vægtes således: Samlet bedømmelse som telefon 0 pct., kamera 10 pct., video pct., musik 10 pct., 10 pct., internet 1 pct., medfødt navigation pct. og synkronisering med pc pct. Testen er udført i samarbejde med de andre europæiske forbrugerorganisationer i International Consumer Research & Testing, ICRT.

38 8 TÆNK // OKTOBER 2012 // HÅRFARVE AFBLEGNING KAN ÆTSE DIN HOVEDBUND Man kan risikere at få så alvorlige skader af at afblege sit hår, at det kræver hospitalsindlæggelse og selv efter operationer får man aldrig sit oprindelige udseende igen. Eksperter mener, at området bør undersøges og reguleres bedre. AF JULIE HJERL HANSEN Et stort åbent sår i hovedbunden, adskillige plastikkirurgiske operationer og en skaldet plet, hvor der aldrig vil gro hår igen. Så galt kan det ende, hvis du afbleger dit hår. Som forbruger er det meget vigtigt at vide, at afblegningsprodukter ikke er legetøj. Det er produkter, man skal være meget forsigtig med at bruge, for man kan komme alvorligt til skade, og i sjældne tilfælde går det rigtigt galt, siger Heidi Søsted, forskningsleder ved Videncenter for Frisører og Kosmetikere, Gentofte Hospital. Reaktionerne på afblegningsprodukter kan spænde fra milde symptomer som mindre pletter med hårtab, rødme, kløe og afskalning i hovedbunden til meget alvorlige ætsninger i hovedbunden, som kræver hospitalsindlæggelse, og hvor patienterne aldrig får deres oprindelige udseende igen. Heidi Søsted har kendskab til fire danske tilfælde af meget alvorlige reaktioner på afblegningsprodukter, som har resulteret i åbne kødsår og hospitalsindlæggelse. To blev indlagt i 2006 og to i Hun kender desuden til yderligere seks udenlandske tilfælde i løbet af de seneste 12 år. Men der kan godt være flere udenlandske tilfælde, jeg ikke har kendskab til, siger Heidi Søsted. Får aldrig oprindeligt udseende igen I 2010 fik daværende reservelæge på Herlev Hospitals plastikkirurgiske afdeling, Lene Wagenblast, i løbet af få måneder to unge piger på 1 og 19 år ind, som havde samme type store åbne brandsår i hovedbunden efter at have fået afbleget deres hår. Den 1-årige pige havde fået afbleget sit hår hos frisøren, og da hun blev tilset første gang på Herlev Hospital, havde hun et ildelugtende og væskende sår på fem centimeter i diameter med rester af løs hud. Den 19-årige pige havde fået afbleget sit hår af en venindes mor, som var frisøruddannet. Under afblegningen mærkede hun en svien i hovedbunden, og kort tid efter var hun hævet, rød og havde blærer i hovedbunden. Hendes egen læge gav hende en penicillinkur, men få dage senere fik hun sår i hovedbunden og blev hospitalsindlagt. Da lægerne på Herlevs plastikkirurgiske afdeling tilså hende, havde hun et otte gange otte centimeter åbent sår i hovedbunden. De to unge piger havde meget alvorlige skader. For den ene har behandlingen taget næsten et år med adskillige operationer, og den anden har også været igennem mange operationer, siger Lene Wagenblast: I begge tilfælde har det været frisører, der stod for afblegningen, så det er ikke, fordi afblegningen har været amatøragtigt udført. Behov for undersøgelse Forskerne ved ikke med sikkerhed, hvad der er årsag til de meget alvorlige reaktioner på afblegningsmidler. Afblegningsprodukter indeholder en blanding af persulfater og brintoverilte, og der har blandt andet været en teori om, at ætsningerne opstår ved forkerte blandingsforhold. Men der står på produkterne, hvordan man skal blande produktet sammen, og vi har mødt patienter, som siger, at de har > DET FØLTES, SOM OM NOGEN HAVDE SAT ILD TIL MIN HOVED- BUND Som 16-årig får Maria Lykke M. Mousing afbleget sit hår hos frisøren. Da frisøren putter afblegningsproduktet i, svier det. Jeg sagde det til hende, men hun sagde, at det var normalt. Mens produktet sidder i håret for at virke, bliver smerten værre og værre. Det føltes, som om nogen havde sat ild til min hovedbund. Det var en helt ubeskrivelig smerte, fortæller Maria Lykke M. Mousing. Da frisøren skyller produktet ud, bliver smerten kun værre, og et par dage efter er hendes hovedbund fuld af sår. Min hovedbund var helt ødelagt. Sårene kløede, så jeg kradsede hul på dem om natten, når jeg sov, og så blev de større og blødte. Samtidig begynder håret at falde af i store totter, når hun børster det. Min skraldespand var halvt fyldt med hår, siger Maria Lykke M. Mousing: Det blev ved med at gøre ondt 1 dage efter. I dag er Maria Lykke M. Mousing 18 år. Hun får stadig lavet striber i håret, men hun er færdig med afblegning. jhh

39 9 Efter en afblegning fik Maria Lykke M. Mousing blødende sår i hovedbunden, og når hun redte håret, faldt det af i store totter. Foto: Kåre Viemose

40 0 TÆNK // OKTOBER 2012 // HÅRFARVE Camilla Mie Eriksen er nyuddannet frisør, men på grund af svære udbrud af allergi på hænder og arme, går hun nu i gang med at videreuddanne sig til makeupartist. Foto: Jeppe Carlsen FOTO JEPPE CARLSEN FRISØREN KAN FÅ VOLDSOM ALLERGI AF AT AFBLEGE DIT HÅR Jeg havde været i lære i et år, da jeg begyndte at få små blærer og eksem på hænderne, siger Camilla Mie Eriksen. Hun er netop færdiguddannet som frisør. I dag kan hun hverken lave mad, tage et bad eller hænge vasketøj op uden at have gummihandsker på. Camilla Mie Eriksen viser hånden frem, hvor der stadig er lidt eksem mellem lillefingeren og ringfingeren. Hun har i lange perioder været sygemeldt fra frisørstudiet. Eksemen bredte sig til arme, bryst og ansigt. Jeg blev dagsindlagt på Gentofte Hospital, hvor jeg skulle møde op tre gange om ugen for at få lysbehandling. Camilla Mie Eriksen fik foretaget en priktest, som viste, at hun ikke kan tåle stofferne, der er i afblegningsprodukter. Alligevel fortsætter hun sin praktik. Jeg havde dage, hvor jeg kunne mærke, at det begyndte at snurre og klø i mine fingre, straks bøtten med afblegning blev åbnet. Og så begyndte jeg som en refleks at gnide fingrene mod hinanden, så huden blev trukket af fingrene. I sommeren 2011 går det helt galt. Jeg har slet ikke noget hud tilbage på fingrene. Mine hænder er åbne sår. Til sidst bliver hun sygemeldt. Jeg havde sår og store plamager i ansigtet, og jeg var helt hævet om øjnene. Jeg var rød alle steder og fik blærer, som man kunne trykke som vabler, siger hun og viser arrene på armene frem. Det kløede så meget, at min kæreste måtte binde mine hænder ind, for ellers vågnede jeg op fuldstændig blodig om morgenen. Ifølge Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund er Camilla Mie Eriksen blot en af mange frisørelever, som har udviklet alvorlig allergi over for hårfarve- og afblegningsprodukter. Vi ser det hele tiden, siger forbundssekretær i Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund Pia Backer: Jeg synes, at det bliver værre og værre. Nogle må stoppe midt i uddannelsen. jhh

41 1 fulgt blandingsforholdet, og som alligevel har oplevet de her voldsomme ætsningsskader, siger Heidi Søsted. Hun hælder mest til en teori om, at ætsningsskaderne sker, hvis afblegningsproduktet ved en fejl bliver påført, så det kommer i kontakt med hovedbunden og ikke kun håret. Produktet må ikke røre huden. Hvis det sker, og man pakker håret sammen med et håndklæde, kan der måske ske en kemisk reaktion med for meget varmeudvikling, som fører til ætsningerne, siger Heidi Søsted. Hun understreger dog, at der er brug for mere viden om, hvorfor skaderne sker: Lovgivningen siger, at kosmetiske produkter ikke må skade ved almindelig brug. Derfor skal vi hurtigst muligt have afklaret, om der kan forekomme de her skader ved almindelig brug. Denne 12-årige pige fik et stort åbent sår i hovedbunden, efter en afblegning hos frisøren endte med en kemisk forbrænding i hovedbunden. Pigen måtte efterfølgende igennem plastikoperation. Foto: Acta Dermato-Venereologica Venter på Miljøstyrelsen I 2010 tog Heidi Søsted kontakt til Miljøstyrelsen for at få problemet med afblegningsprodukterne undersøgt i EU. Hendes ønske er, at EU skal udarbejde en såkaldt opinion det vil sige en videnskabelig vurdering af, om afblegningsprodukterne kan være skadelige for forbrugere ved almindelig brug. I november 2011 skrev Heidi Søsted igen til Miljøstyrelsen: Der må ske noget, for der kommer flere og flere af disse uhyggelige sager. Og i december 2011 rykkede hun atter styrelsen og skrev: Jeg har prøvet i halvandet år at få en opinion på persulfater. Kan I hjælpe mig med, hvad jeg mere kan gøre i denne sag? I dag er der fortsat ingen afklaring på området. Jeg synes, det er uhyggeligt, at der ikke ligger en opinion på persulfater. Det bør der komme meget hurtigt, for de skader, der er sket på mennesker, er uacceptable for kosmetiske produkter, siger Heidi Søsted. Også læge Lene Wagenblast mener, at der er brug for en opinion fra EU: Vi bliver nødt til at få mere snor i det her område. Der burde være nogle restriktioner for, hvad man må putte i afblegningsmidler, hvem der må anvende produkterne, og hvor de kan købes, så det ikke som i dag er fuldstændigt frit tilgængeligt, og hvor enhver tiårig kan købe afblegningsprodukter i Føtex eller Matas, siger Lene Wagenblast. For øjeblikket er der ingen regulering af koncentrationen af persulfater i afblegningsprodukter, og i modsætning til almindelige hårfarvningsprodukter er der heller ingen krav om advarsler til børn under 16 år. Og før der ligger en opinion, vil Miljøstyrelsen ikke stille krav om hverken advarsler eller regulering ud over de krav, som allerede findes i kosmetiklovgivningen, oplyser biolog Bettina Ørsnes Andersen, der arbejder med regulering af hårfarver i Miljøstyrelsens kemikalieafdeling. Man kan ikke bare uden belæg stille yderligere krav til producenterne om mærkning. Afhængig af, hvad de videre undersøgelser når frem til, vil vi vurdere, om der er behov for nye advarsler og ny regulering, siger Bettina Ørsnes Andersen. EU: For lidt dokumentation Miljøstyrelsen mener, at de har gjort, hvad de kan i sagen. Bettina Ørsnes Andersen understreger, at der i de fire danske tilfælde har været tale om, at håret i modstrid med retningslinjerne ved en afblegning enten er blevet pakket ind i aluminium eller sat op med en hårelastik, og at denne fejlprocedure kan være kilden til de alvorlige skader. Selv om pilen peger på, at produktet i de fire danske tilfælde ikke har været brugt i overensstemmelse med brugsanvisningen, rettede vi alligevel henvendelse til EU, men de mente, at der var for lidt GODE RÅD Afblegningsprodukter kan give allergiske reaktioner og i sjældne tilfælde alvorlige ætsningsskader i hovedbunden. Overvej derfor grundigt, om det er en risiko, du er villig til at løbe. Afbleg ikke dit hår: Hvis du har sart hovedbund med tendens til eksem eller tør hud. Hvis du tidligere har reageret på afblegningsprodukter. Hvis du alligevel vælger at afblege dit hår: Vælg striber frem for at afblege alt håret, da der er mindre risiko for kontakt med hovedbunden. Følg brugsanvisningen grundigt, hvis du bleger håret selv. Stop øjeblikkeligt, hvis du oplever svien, kløen eller en brændende fornemmelse. Skyl grundigt og kontakt eventuelt læge. Kilde: Miljøstyrelsen dokumentation til at få udarbejdet en opinion. Vi skrev derfor rundt til medlemslandene for at indhente deres erfaringer. Vi fik svar fra tre lande, som ikke har set lignende sager, og vi går ud fra, at de øvrige lande heller ikke har oplevet lignende sager, siger Bettina Ørsnes Andersen: Frankrig syntes dog, at det var så alvorlige sager, at de gerne frivilligt ville kigge mere på det og foretage en litteratursøgning og en sikkerhedsevaluering af blegeprodukter, og den venter vi på nu. Men vi kunne da også godt ønske os, at det gik hurtigere. Miljøstyrelsen kan ikke selv kræve, at Den Videnskabelige Komité i EU udarbejder en opinion. Den beslutning ligger hos EU-Kommissionen. Miljøstyrelsen afventer derfor nu svar fra Frankrig, inden de kan gå videre med sagen, men da Frankrig har påtaget sig opgaven frivilligt, er der ingen deadline for, hvornår de skal være færdige med sikkerhedsevalueringen. Har du oplevet problemer med afblegningsprodukter? Så hører Tænk meget gerne fra dig. Send en mail til

42 2 TÆNK // OKTOBER 2012 // BODYLOTIONS LABORATORIE- OG BRUGERTEST Alle på nær én creme giver din hud fin fugt, men der er stor forskel på, hvor meget du skal betale for den ønskede effekt. Og der er ingen sammenhæng mellem fugt til huden, og om cremen er til "normal", "tør" eller "meget tør" hud. RIGELIG FUGT OGSÅ TIL SMÅ PRISER AF JULIE HJERL HANSEN / TESTANSVARLIG STINE MÜLLER / MARKEDSRESEARCH MARIANE ANDERSEN B Placering B Angivet hudtype Samlet bedømmelse Samlet bedømelse, pct. Fundet til, kr. 1 La Roche-Posay Lipikar Lait Tør Biotherm Baume Corps Oil Therapy Tør HTH Original Lotion (Bilka) Tør til meget tør Vichy NutriExtra fluid Normal til tør Nivea Pure & Natural body milk Meget tør Nuxe Body 2 hr Moisturizing bodylotion Tør Matas Natur Bodylotion Nivea Cream Alle Clarins Moisture-rich body lotion Tør Nivea Nourishing body milk Tør til meget tør Lavera Coconut dream bodylotion Nivea Express Moisturising body lotion Normal til tør Yves Rocher Nutrition, nourishing body lotion Tør 60 * The Body Shop White musk Smooth satin body lotion Dove Body milk Essential nourishment Tør Avène Moisturizing body lotion Normal til tør Cien Body milk (Lidl) Tør Derma Eco Bodylotion L Oréal Nutri Soft 2H Tør Avivir Aloe Vera Cream Tør tør Nej tør Nej tør til meget tør Nej - ** normal til tør Ja meget tør Nej tør Ja Nej alle Nej 2 tør Nej tør til meget tør Ja Nej normal til tør Ja tør 60 * Nej 2 lotion Nej tør Ja normal til tør Nej 1 tør Ja Nej 2 - ** tør Ja * Ekskl. tør fragt. ** Cremen 2 har skiftet 6 beholder, 109 siden testen 10 blev udført. 7 *** Cremen 2 er for nylig kommet 2 i denne Nej udgave 2 uden parabener. På hylderne i forretningerne Indhold, ml Pris pr. 100 ml, kr. Fugtgivende evne Efter 1 time Efter 2 timer MEGET GOD GOD MIDDEL 2 UNDER MIDDEL 1 DÅRLIG

43 TEST Måske foretrækker du duften eller konsistensen af Clarins bodylotion, og så er den alle pengene værd, selv om du skal hoste op med 1 kroner for 100 milliliter. Men hvis du går efter effekten og har nogenlunde samme smag som de 200 deltagere i brugerpanelet, der har vurderet cremerne, kan du nøjes med at betale en brøkdel af prisen for en god fugtgivende bodylotion. Testvinderen fra La Roche-Posay koster nemlig kun 9 kroner pr. 100 milliliter. Og for blot 19 kroner pr. 100 milliliter kan du i Bilka købe HTH Original Lotion, som kommer ind på en tredjeplads. Begge cremer klarer sig godt, både når det gælder vores laboratoriemåling af, hvor meget fugt de giver, og når brugerpanelet skal dele karakterer ud, men La Roche-Posay bliver Bedst i Test, blandt andet fordi den giver huden en anelse mere fugt, og fordi den føles lidt mindre klisteret og fedtet på huden. Huden har brug for fugt Selv om nogle bruger bodylotions, fordi de synes, det er dejligt at smøre sig ind i velduftende cremer, er fugtighedscremer også andet og mere end wellness. 100 procent sund hud har ikke brug for fugtighedscremer, men hvis man har tendens til tør hud, så er fugtighedscremer en god og vigtig behandling, siger Tover Agner, som er professor og overlæge ved dermatologisk afdeling på Bispebjerg Hospital. Hvis huden udtørrer, opstår der små revner, og dem kan allergifremkaldende stoffer, virus og svampe trænge ned i. Tør hud er første skridt på vejen til > TÆNK ANBEFALER Bedst i Test er La Roche-Posay Lipikar Lait, der er en meget god fugtgivende creme i pumpe. Den er med parfume. Et andet parfumeret, men billigere godt valg er cremen fra HTH, der bl.a. fås i Bilka, og som også fugter huden godt. Vil du hellere have en uparfumeret creme, der også er miljømærket og med en del økologiske indholdsstoffer, giver Matas Natur også god fugt til huden. FAKTA OM TESTEN Vi har testet 20 bodylotions til normal, tør eller meget tør hud. Fugtgivende evne Fugt i huden er for hver bodylotion målt på 20 testpersoner, kvinder mellem 18 og 60 år. Målingen blev foretaget med et corneometer, der måler ionkapaciteten i overhuden, hvilket er direkte forbundet til fugtigheden i huden. Målingerne blev udført på testpersonerne én time og 2 timer efter, at de havde smurt et stykke af underarmen ind i creme, samt efter at de en gang om dagen i 1 dage smurte creme på benene. Til sammenligning målte vi også hudområder, der ikke var blevet smurt i creme Angivet 2 timers virkning Efter 1 dage I brug Nej Nej Nej - ** Ja Nej Ja Nej Nej 2 Nej Ja Nej 2 Ja Nej 2 Nej Ja Nej 1 Ja 2 Nej 2 - ** Ja Nej 2 Ja Nej Nej Absorption af cremen Fedtet og klistret hud Fugt og pleje af huden Rest tilbage i beholder Ja Nej Nej Ja Nej Nej Ja Nej Nej Ja Nej Ja Ja Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Nej Ja Ja Nej Ja Nej Nej Ja Nej Nej Ja Nej Ja Ja Ja Nej Ja Nej*** Nej Ja Ja Nej Ja Nej Nej Ja Ja Nej Nej Nej Nej Ja Ja Ja kan Nej der stadig Nej forekomme Nej White Musk-creme med parabener. Mærkning og indpakning Parfume Ja Nej Nej Ja Nej Nej Ja Nej Nej Ja Nej Nej Ja Nej Ja Ja Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Nej Ja Ja Nej Ja Nej Nej Ja Nej Nej Ja Nej Ja Ja Ja Nej Ja Nej*** Nej Ja Ja Nej Ja Nej Nej Ja Ja Nej Nej Nej Nej Ja Ja Ja Nej Nej Nej Mistænkt hormonforstyrrende stoffer Allergifremkaldende konserveringsmidler COPYRIGHT TÆNK I brug Testpersonerne har bedømt en lang række faktorer ved cremerne, bl.a. hvor lette de er at få ud af beholderen, hvor hurtigt de absorberes i huden, og om huden bliver klistret eller fedtet efter indsmøring. De bedømte også, hvor fugtig og smidig huden blev både umiddelbart efter indsmøring og efter 1 dages brug. Rest tilbage i beholder Vi har undersøgt, hvor meget creme der forbliver i beholderen, efter at vi har tømt den. Først har vi tømt beholderen så godt, vi kunne. Dernæst har vi af tre omgange ladet den stå på hovedet natten over og derefter tømt den, inden vi har bestemt den tilbageværende mængde. Beholdere med pumpe har vi tømt, så godt vi kunne, ved at trykke på pumpen. Mærkning og indpakning Vi har bedømt oplysningerne på cremerne. Nogle af cremerne oplyser eksempelvis at have 2 timers effekt, og det har vi sammenholdt med vores måling af cremens effekt efter 2 timer. Vi har også kigget på, om betegnelserne til normal, tør eller meget tør hud hang sammen med den mængde fugt, cremerne tilfører huden. Vi har gennemgået cremernes indholdsstoffer. I skemaet angiver vi indhold af parfume, allergifremkaldende stoffer samt mistænkt hormonforstyrrende stoffer. Hormonforstyrrende stoffer trækker ned i bedømmelsen. Samlet bedømmelse vægtes således: Fugt i huden 60 pct., brugerbedømmelsen 2 pct., mærkning og indpakning 10 pct. og rest af creme tilbage i beholder pct. Testen er lavet i samarbejde med ICRT, International Consumer Research and Testing.

44 TÆNK // OKTOBER 2012 // BODYLOTION eksem, og derfor er det en rigtig god ide at bruge cremer, hvis ens hud tørrer ud eller skæller, siger Tove Agner. Vand, sæbe, kemikalier og kulde kan være med til at udtørre huden, men det er individuelt, hvor stort et behov man har for at tilføre fugt til sin hud. Nogle kan tåle at gå i bad fem gange om dagen uden at tørre ud, og andre tørrer ud efter et enkelt bad, siger Tove Agner. De fleste cremer virker Fugtighedscremer kan overordnet set virke på to måder, og ofte er det en kombination af begge. Fedtstoffer i cremerne kan danne en film på huden, som sørger for, at vandet bliver i huden og ikke blot fordamper. Og cremerne kan indeholde fugtbindende stoffer, som trænger ind i hudens øverste lag, hvor de fastholder vand i huden. Alle cremerne i testen har en virkning, når vi foretager en måling af, hvor meget fugt de har tilført huden. Men der er stor forskel på, hvor godt de virker: Efter en time og efter et døgn er cremen fra HTH den mest fugtgivende. En time efter indsmøring har den næsten fordoblet mængden af fugt i huden, og 2 timer efter er der stadig 27 procent mere fugt i huden. På langt sigt virker cremen fra La Roche- Posay dog lidt bedre end den fra HTH. Efter 1 dage har den tilført huden 9 procent mere fugt. Uanset hvornår vi måler, har den testede bodylotion fra Avivir tilført huden mindst fugt. Efter en time har den således kun tilført 21 procent mere fugt. Mens de andre cremer i testen indeholder glycerin eller urea (også kaldet carbamid), som er effektive fugtbindende stoffer, er det virksomme stof aloe vera i bodylotionen fra Avivir, og det kan ifølge direktør i Avivir Jesper Hummeluhr være en forklaring på, hvorfor cremen giver mindre fugt. Aloe vera giver i sig selv kun lidt fugt. Det er olierne i cremen, som skal sørge for at holde på fugten. Vores rene aloe veragel holder eksempelvis ikke i sig selv på fugt, siger Jesper Hummeluhr, som understreger, at aloe vera i stedet har andre gavnlige effekter på huden. Aloe vera er et virksomt stof, som i høje mængder eksempelvis kan reparere skader fra solskoldning og frostskader, siger Jesper Hummeluhr. Ifølge Nina Dürr, som er regulatorisk koordinator i Sundhedsstyrelsen, er der dokumentation for, at aloe vera-bladgel i SÅ MEGET CREME GÅR TIL SPILDE Når en stor del af cremen bliver siddende på indersiden af beholderen i stedet for at give fugt til dine ben, er det både spild af bodylotion og af dine penge. Vi har derfor gennemgået produkterne for at se, hvor meget bodylotion der bliver siddende i emballagen. Flasker og tuber har vi tømt, så godt vi kunne, vendt på hovedet og tømt igen tre gange, og pumperne har vi trykket på, indtil vi ikke kunne få mere ud. Avènes emballage har det største spild med pumpen fra Avène går du glip af 1 procent af den oprindelige mængde creme. Ud af de 200 gram creme, der var i beholderen, da vi købte Avènes bodylotion, var der 26 gram tilbage, da vi ikke kunne få mere ud af pumpen. Det svarer til 2 kroner. Omvendt efterlader flasken fra Yves Roche den mindste rest creme efter tre tømninger. Her bliver kun cirka to procent af indholdet tilbage. 1% 2% forholdsvis høje koncentrationer kan være godt for forbrændt eller på anden måde lettere beskadiget hud. Nina Dürr understreger dog, at hun ikke kan sige noget om, hvorvidt den testede bodylotion fra Avivir har den effekt. Masser af fugt til normal hud Testen af de 20 fugtighedscremer viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem, om cremerne oplyser at være til normal, tør eller meget tør hud, og hvor meget fugt de giver huden. Tove Agner understreger, at man skal være klar over, at hvis man køber et produkt, der oplyser at være til normal, tør eller meget tør hud, så er det producenten, der har valgt, hvad der skal stå. Der findes ikke regler for, hvad man må skrive, siger Tove Agner: Nogle producenter oplyser, hvor meget fedt der er i cremen, og det ville være godt, hvis de skulle det, for så har man som forbruger i det mindste det at gå ud fra. Jo mere fedt der er i cremen, jo mere fugt giver den. På cremen fra Avivir står der eksempelvis, at den er til tør hud, selv om flere af de testede cremer til både alle hudtyper og til normal til tør hud giver markant mere fugt til huden. Da tør hud er subjektivt, vil vi fortsat bruge den betegnelse. Vi har en lotion til normal/mindre tør hud og anbefaler vores Creme Xtreme til ekstra tør hud, siger Jesper Hummeluhr fra Avivir. Kras kemi i de fleste Mange af de testede cremer indeholder allergifremkaldende parfumestoffer, og hvis man har tør hud, trænger den slags stoffer lettere igennem hudens sprækker. Kun tre af cremerne er helt uden parfume, og 12 af de 20 cremer indeholder parfumestoffer, som er deklarationspligtige, fordi de er dokumenteret allergifremkaldende. Det betyder imidlertid ikke, at de øvrige parfumestoffer ikke er allergifremkaldende. EU s videnskabelige Komite for Forbrugersikkerhed har netop vurderet, at yderligere 100 parfumestoffer og æteriske olier sandsynligvis er allergifremkaldende, men EU har endnu ikke taget stilling til, om stofferne skal være deklarationspligtige. Tænk fandt også allergifremkaldende konserveringsmidler i cremen fra L Oreal og i to Nivea-produkter. Fem af cremerne indeholder desuden forskellige parabener, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Hvis du vil være sikker på at købe et produkt, hvor der stilles krav til indholdsstoffernes miljøbelastning og sundhedsvirkning, så gå efter Svanemærket og Astma-Allergi Danmarks blå krans.

45 Smarte ord der lokker dig Producenterne skriver så meget på cremerne her kan du se, hvad der passer, og hvad du skal tage med et gran salt. ILLUSTRATION RASMUS BUHL EFFEKTIV I 2 TIMER: Flere af de testede cremer skriver, at de har 2 timers effekt. Vores test viser imidlertid, at der ikke er nogen sammenhæng mellem den fugt, cremerne tilfører huden efter 2 timer, og hvorvidt produktet oplyser at have 2 timers virkning. Både gruppen af cremer, der lover 2 timers virkning, og gruppen af de øvrige cremer, der ikke lover dette, har i gennemsnit forøget fugtigheden med omkring 20 procent efter 2 timer. Den creme, der efterlader huden mest fugtig efter 2 timer, er HTH, som ikke angiver 2 timers virkning. DERMATOLOGISK TESTET: Generelt skal producenter kunne dokumentere anprisninger af kosmetiske produkter. Der findes ikke specifikke krav til, hvordan man skal have testet et kosmetisk produkt, hvor mange personer det skal være testet på, eller hvor godt resultatet af testen skal være, for at man må bruge betegnelsen dermatologisk testet. Hvis et produkt bliver anmeldt, kan Miljøstyrelsen vurdere, om de mener, at testen har været udført på en fyldestgørende måde. HYPOALLERGEN: Betyder mindre allergifremkaldende, men kosmetikproducenter kan frit skrive hypoallergen på deres produkter og samtidig putte parfume og allergifremkaldende konserveringsmidler i, for der er ingen klare regler for, hvad et produkt skal leve op til, for at det må bære anprisningen. Den testede bodylotion fra Avène skriver hypoallergenic på beholderen, men indeholder parfumestoffer. En arbejdsgruppe i EU arbejder i øjeblikket på at fastsætte kriterier for anprisninger på kosmetiske produkter, herunder betegnelsen hypoallergen. WWW Se, hvilke konserveringsmidler i creme du skal gå udenom, hvis du vil undgå risiko for allergi: tænk.dk/kedelig-kemi-i-cremen REN OG NATURLIG: Nivea kalder en af sine bodylotions Pure & Natural body milk (ren og naturlig kropsmælk, red.). På produktet står der 9 % of natural origin (9 procent naturlig oprindelse, red.), men det er ikke ensbetydende med, at den er fri for problematiske stoffer. Nivea Pure & Natural indeholder således syv deklarationspligtige allergifremkaldende stoffer og et allergifremkaldende konserveringsmiddel. ECOCERT-MÆRKET: I modsætning til, når man køber fødevarer, findes der ikke nogen officiel økologimærkning af kosmetik hverken i Danmark eller i EU-regi. I stedet er der en række private mærkningsordninger, som certificerer kosmetik som økologisk. Du skal være opmærksom på, at kriterierne for at opnå certifikaterne er forskellige, og kravene er ikke altid lige stramme. Et af de mest udbredte mærker er Ecocert. For at få mærket skal mindst 10 procent af ingredienserne være økologiske. IMOD DYREFORSØG: Against animal testing (imod dyreforsøg, red.) står der på bodylotionen fra The Body Shop. Men i dag er det slet ikke tilladt at teste kosmetik på dyr hverken de enkelte ingredienser eller de færdige produkter.

46 6 TÆNK // OKTOBER 2012 // BILDÆK PROBLEMATISK NY MÆRKNING AF DÆK En ny EU-mærkning af bildæk er på vej ud til de danske forhandlere. Den skal gøre det lettere for forbrugerne at vælge miljørigtige og sikre dæk, men mærket har en række svagheder. AF ASBJØRN BRANDT-PEDERSEN Dæk har afgørende indflydelse på, hvad din bil kan præstere. Dækkene påvirker blandt andet, hvor meget benzin bilen bruger, hvor sikkert du kan manøvrere i kritiske situationer, og hvor meget bilen larmer. Dækfabrikanterne bruger derfor mange penge på hele tiden at optimere dækkene. De afprøves på firmaernes dyrt anlagte testbaner af erfarne racerkører. Og firmaerne har højtuddannede forskere på lønningslisten. Samtidig udvikler de utallige modeller. Nu kommer EU med en ny mærkningsordning, som skal gøre det nemmere at vælge det bedste dæk. Mærket fremhæver tre faktorer: brændstofforbrug, bremselængde på våd vej og dækstøj. I de to første kategorier kan dækket score fra A til G. Jo tættere på A, jo bedre er dækket. Kategorien dækstøj er angivet med sorte streger, hvor få sorte streger er bedst. Det nye mærke på dæk er dermed i familie med den energimærkning, som forbrugerne allerede kender fra hårde hvidevarer. Løse retningslinjer De tyske bilejeres organisation, ADAC, står bag Europas største uafhængige forbrugertest af dæk til personbiler. Det er test, som Tænk og en række europæiske forbrugermagasiner offentliggør. Daniel Bott fra ADAC er ansvarlig projektleder for disse test, og han er dybt skeptisk over for den nye EUmærkning. Han fortæller, at dæk er meget påvirkelige af de forhold, de testes under, og at det er svært at sikre, at alle dækfabrikanter tester under ens forhold. Derfor er han også i tvivl om, hvor effektiv mærkningen bliver i praksis: Selv om EU har fastsat retningslinjer for, hvilke testbaner producenterne må bruge til test af dæk på våd vej, er reglerne tilpas løse til, at nogle producenter bevidst kan teste på baner, hvor dæk, som er tæt på grænsen mellem to karakterer, scorer bedre, end de ville gøre på andre baner. Daniel Bott mener også, at karaktergivningen kan forvirre. For eksempel kan dæk til personbiler ikke score D i mærkningen. Det skyldes, at det ikke giver mening at inddele dæk i så mange kategorier. Derfor lader EU feltet med kravet til at score D stå tomt, så hvis et dæk akkurat er for dårligt til C, får det E. Det gør, at forskellen på to dæk kan virke større, end den reelt er. Bedre end ingenting Tænk bad Trafikstyrelsens dækeksperter om at se nærmere på testmetoderne til mærket, og de medgiver, at producenterne kan få deres dæk til at score én karakter bedre, hvis de tester under de mest gunstige forhold. Det er måske ikke optimalt, men det er bedre end slet ikke at have en mærkning. Vi vurderer ikke, at dækket kan springe mere end en enkelt klasse op på baggrund af testforholdene, så mærket kan stadig bruges som en god indikator for de forbrugere, der ikke har adgang til de test, som ADAC og andre forbrugerorganisationer foretager, siger Trafikstyrelsens kommunikationschef, Thorbjørn Ancker. Det er en ommer Helt så positive er Forbrugerrådet ikke. Her er seniorrådgiver for miljø og samfundsansvar, Claus Jørgensen, også utilfreds med karaktergivningen, som han mener er for svær at gennemskue for forbrugerne. Og så er han skuffet over, at producenternes individuelle testforhold kan påvirke resultaterne. Noget tyder på, at kriterierne bag mærkningen ikke er helt klare, hvis det kan lade sig gøre at snyde sig til en bedre karakter, alt efter hvilke forhold man tester bilen under, siger Claus Jørgensen og opfordrer EU til at ændre retningslinjerne: Meningen med ordningen er at give troværdig information til forbrugerne, så de kan tage et oplyst valg, der er godt for miljøet. Hvis man ikke kan stole på, at mærkningen holder, hvad den lover, er den jo intet værd. Måske ændringer på vej EU s talskvinde på energiområdet, Marlene Holzner, oplyser, at EU har nedsat en ekspertgruppe, som skal sikre, at mærkningen fungerer i praksis. De vil præcisere retningslinjerne, hvis det bliver nødvendigt at ændre på dem. De europæiske dækfabrikanters brancheforening, ETRMA, har bidraget til arbejdet med retningslinjerne for EU-mærket, og foreningens generalsekretær, Fazilet Cinaralp, forventer, at de bliver strammet i den nære fremtid. Testmetoden på våd vej er ny, og jeg regner med, at retningslinjerne snart bliver gjort mere præcise. Det kan virke som en lille opgave at sætte et nyt mærke sammen, men det er en af de sværeste processer, dækindustrien har været igennem, og vi har haft en kort tidsramme til det, siger hun.

47 7 FORSTÅ MÆRKET Fra november 2012 skal det nye mærke være på samtlige dæk til passagerbiler, der sælges i EU. Brændstofforbrug: Din bils brug af brændstof bliver påvirket af, hvilke dæk du har sat på. Hvis dækket har en lav rullemodstand, skal det bruge mindre energi på at få bilen fremad, hvilket betyder, at din bil kan køre længere på literen. Støjniveau: Jo færre streger der er fyldt ud med sort, des mindre larmer dækket. Decibelniveauet angiver, hvor høj larmen er uden for bilen og ikke inde i bilen. De to ting hænger som regel sammen men ikke altid. Våd vej: Dette ikon dækker over, hvor godt dækket bremser på våd vej. Som regel er et dæks bremseevner på våd vej også en god indikator for, hvor sikkert det er på andre punkter. I Tænks seneste test af sommerdæk skulle det bedste dæk for eksempel bruge 1 meter mindre på at bremse ned fra 80 km/t på våd vej end det dårligste. SVAGHEDER VED MÆRKET Hvis et dæk ligger tæt på grænsen mellem to karakterer, kan forholdene, som det er testet under, afgøre, hvilken kategori dækket havner i. Dermed kan to lige gode dæk få forskellige karakterer. Nogle producenter skriver dårligere karakterer på mærket, end de behøver. Det er nemlig praktisk for dem at sætte samme mærke på så mange dæk som muligt. De gør det blandt andet, fordi de ønsker at mindske den forvirring, der kan opstå, når dæk af samme type opnår forskellig karakter alt afhængig af dækkets størrelse. Små dæk får generelt dårligere karakterer end store dæk. Hvis du har en lille bil, som bruger små dæk, betyder det, at et dæk sagtens kan være godt på våd vej, selv om du nede i butikken kan se større dæk med betydeligt bedre karakterer. Det er ikke muligt for dæk til passagerbiler at score D på skalaen A-G i hverken brændstofforbrug eller på våd vej. Derfor kan forskellen på to dæk virke større, end den egentlig er. Kilde: ADAC WWW TEST AF VINTERDÆK Tænk har testet vinterdæk på mange andre parametre end dem, du vil kunne se på det nye EU-mærke. Se testen allerede nu på tænk.dk/test/vinterdæk eller læs med i næste måneds Tænk.

48 8 TÆNK // OKTOBER 2012 // MEDLEMMERNE SPØRGER medlemmerne spørger Finansiering af bil Jeg synes, der er noget underligt i den aktuelle sag om Ford Ka-finansiering (Ford udnævnte Ka en til Danmarks billigste bil, men havde ikke regnet finansieringen med i prisen, red.). Er det ikke sådan, at en forbruger altid har ret til at betale restbeløbet ud på et lån eller en afbetalingsordning? Jan Nøhr Pedersen, Klovborg SVAR Det er korrekt, at forbrugere til enhver tid kan indfri en kreditaftale. Du skal dog være opmærksom på, at en førtidig indfrielse er forbundet med omkostninger for forbrugeren. Ved førtidig indfrielse af kreditaftalen har forbrugeren ret til en reduktion af de samlede kreditomkostninger, der består af renter og øvrige omkostninger, der relaterer sig til den resterende del af kreditaftalen. Ud over at forbrugeren skal betale reducerede kreditomkostninger, har kreditgiveren ret til kompensation for eventuelle omkostninger, der er direkte forbundet med den førtidige tilbagebetaling. Andrea Banasik Ramsgaard, stud.jur. Bytte vare til nedsat pris Jeg købte i november 2011 en mælkeskummer, som i den pågældende forretning blev solgt til halv pris (20 kroner) i den hvide udgave. Nu nægter den at skumme mælken, og jeg kan ikke umiddelbart finde en årsag. Kan jeg forlange at få en erstatningsvare, som svarer til den, jeg købte sidste år? Sagen er den, at i mellemtiden er de hvide skummere forsvundet fra markedet, og nu kan man kun få en sort men ellers identisk model, som dog er steget til 600 kroner. Jeg har jo sikret mig en vare til en god pris, og jeg er ikke interesseret i at få pengene retur, for derefter at lægge 0 kroner oveni for at få en tilsvarende skummer. Hanne Andersen, Frederiksberg SVAR Der skal ske ombytning til en ny tilsvarende vare. Ombytningsvaren skal i princippet være helt magen til den oprindelige vare for så vidt angår mærke, model, funktioner, design og farve. Har farveforskellen derimod ikke afgørende betydning for dig, er der intet til hinder for, at I aftaler at ombytte til en sort mælkeskummer. At varen er steget i pris, har som udgangspunkt ingen betydning i forhold til din ret til ombytning. Du har ret til en omkostningsfri ombytning, og sælgeren må derfor afholde eventuelle tab. Du har krav på en ombytning og skal derfor ikke tage til takke med at få pengene retur for en vare, der er steget i pris. Andrea Banasik Ramsgaard, stud.jur. Rabat på Illustreret Videnskab Jeg abonnerer på bladet Illustreret Videnskab og har spurgt deres abonnementsafdeling, om det er muligt at få rabat, hvis jeg ændrer min betaling fra hvert andet nummer til hvert halvår. Jeg fik et svar fra Illustreret Videnskab via mail, at abonnementsprisen pr. halvår ville blive ændret fra 9, kroner til 9,70 kroner. Jeg fik altså en rabat på cirka procent. Efterfølgende har firmaet kontaktet mig og fortalt, at den aftalte rabat var en tastefejl, og at den normale abonnementspris på 9, kroner stadig er den gældende. Som kompensation, som de kalder det, vil de give mig et halvt år af abonnementet til den aftalte rabatpris på 9,70 kroner, hvorefter jeg skal betale fuld pris. Jeg ønsker at vide, om firmaet er i sin gode ret til at ændre på abonnementsprisen, som det passer dem, eller om den rabataftale, de tilbød mig, er gældende. Og hvor kan jeg eventuelt klage over dem? Roel Rademakers, Korsør SVAR Udgangspunktet er, at Illustreret Videnskabs abonnementsafdeling er forpligtet til at sælge dig bladet til den tilbudte rabatpris på 9,70 kroner. Der findes dog en mulighed for at tilbagekalde tilbud. Her er det et krav, at du har modtaget besked om, at prisen var forkert angivet i tilbuddet, inden du når at læse tilbuddet, eller beskeden kommer samtidig med, at du læser tilbuddet. Har Illustreret Videnskab ikke nået at tilbagekalde tilbuddet, vil det være bindende og gældende for dig. Den kompensation, du er blevet tilbudt, har du derfor krav på ifølge retsreglerne. Du kan derfor kræve at købe bladet til den tilbudte pris i hvert fald i den første periode på et halvt år. Hvorvidt du har ret til at fortsætte abonnementet til den fordelagtige pris efter den første periode, afhænger af de aftalevilkår, du har indgået aftalen under. Andrea Banasik Ramsgaard, stud.jur. Er det lovligt at runde op? Jeg oplever som regel, at forretninger tager det præcise beløb, når jeg betaler med dankort også selv om beløbet er skævt med én undtagelse: I min lokale SuperBest bruger de øreafrunding også ved kortbetaling. Sidst skulle jeg betale et beløb, der endte på 0,90 kroner, og skærmen ved kasseapparatet viste det korrekte beløb, men der blev trukket 10 øre mere. Kassebonen viste slutbeløbet oprundet til hele kroner. Jeg sagde til kassedamen, at det vist ikke var lovligt, og hun svarede, at sådan er deres kasser indstillet. Er det lovligt? Wulf D. Wätjen, Værløse SVAR Du har helt ret. Det er ikke en lovlig praksis, de følger i din lokale SuperBest. Forbrugerombudsmanden har udtalt, at det som udgangspunkt er i strid med god markedsføringsskik at foretage afrunding ved betaling med dankort. Betalingen skal gennemføres på det præcise beløb, også selv om det er skævt. Det gælder også, hvis du beder om at hæve 100 kroner over beløbet. Afrunding til nærmeste 0-øre kan kun ske, når der betales med mønter og sedler, idet 2-ørerne er afskaffet. Det er altså udelukkende af praktiske årsager, at man afrunder beløbet ved kontant betaling. Dankortbetalinger gør det derimod muligt at betale det præcise beløb, og derfor må butikken ikke runde af. Ændrer SuperBest ikke praksis på din

49 9 Stud.jur. Hanne L. Høimark Jurist Mads Mølgaard Braüner Stud.jur. Andrea Banasik Ramsgaard Jurist Jakob Steenstrup Et gebyr på 1.20 kroner for undersøgelse af en mus virker absurd og vil formentlig afholde mange fra at klage. opfordring, synes jeg, at du skal kontakte Forbrugerombudsmanden ved at sende en mail eller udfylde en klageblanket på hans hjemmeside: forbrugerombudsmanden.dk/ om-forbrugerombudsmanden/kontakt Andrea Banasik Ramsgaard, stud.jur. Rimeligt gebyr ved reparation? Jeg er pt. ved at klage over en mus til en computer, som ikke længere virker. Jeg har fulgt firmaets klagepolitik på deres hjemmeside, og det fungerer for så vidt o.k. Men når man når hen til slutningen af klageformularen, skal man godkende, at der eventuelt kan komme et gebyr på 1.20 kroner, hvis fejlen er uden for garantien eller ikke er dækket af reklamationsretten! Alene det krav er jo nok til, at man ikke tør gå videre med sagen tænk, hvis jeg skal betale et gebyr på 1.20 kroner for at klage over en mus til 200 kroner. Men det er vel firmaets strategi. Kan det være rigtigt, at de må opkræve så høje gebyrer? Jeg har jo ikke en jordisk chance for at bedømme, om fejlen er dækket af reklamationsretten. Det eneste, jeg ved, er, at jeg har købt en mus, som efter normalt brug ikke mere virker. Uanset hvad er det i al fald superdårlig kundeservice, og det er selvfølgelig ikke et sted, jeg handler fremover. Firmaet er i øvrigt ComputerSalg.dk. Per Johansson, Haderslev SVAR I Forbrugerrådet mener vi, at sådanne undersøgelsesgebyrer helt burde forbydes da der er en risiko for, at rettigheden til at klage udhules i praksis. Gebyrerne er imidlertid ikke i sig selv ulovlige, men en opkrævning forudsætter, at vilkåret er accepteret ved indleveringen, og at reklamationen i øvrigt viser sig at være uberettiget. Derudover må det ikke være urimeligt højt, og i dit tilfælde vil jeg mene, at der er skudt langt over målet. Et gebyr på 1.20 kroner for undersøgelse af en mus virker absurd og vil formentlig afholde mange fra at klage. Oplever du at blive opkrævet urimelige undersøgelsesgebyrer, kan du rette henvendelse til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og høre om dine klagemuligheder. Jakob Steenstrup, jurist Norwegians priser Går man ind på Norwegians hjemmeside, finder man oplysninger om (lave) flypriser. Et stykke inde i reservationsproceduren bliver man så oplyst om ekstra omkostninger nemlig et bagagegebyr. Jeg havde ellers opfattelsen af, at man skal oplyse totalprisen i pristabellerne? Tager jeg fejl? Mogens Palmark, Birkerød SVAR Udgangspunktet er, at priserne efter markedsføringsloven skal være klare, entydige og reelle. Efter regler fra EU skal den oplyste og markedsførte pris inkludere alle gældende skatter og afgifter, tillæg og gebyrer, der er obligatoriske og forudseelige på tidspunktet for offentliggørelsen. Det betyder, at brændstofstillæg, lufthavnsskatter og afgifter med videre skal være med i den pris, som Norwegian oplyser. Når Norwegian til trods herfor kan oplyse og markedsføre sig med en pris uden bagagetillægget, er det, fordi det ikke er et oplagt obligatorisk tillæg, da mange rejsende også rejser uden bagage, for eksempel forretningsrejsende. Alle valgfrie tillæg skal nemlig først meddeles på en klar, gennemskuelig og utvetydig måde, når man begynder at reservere billetter. I Forbrugerrådet synes vi dog, at bagage burde være med i den markedsførte pris, idet bagage i vores verden hører obligatorisk med i billetprisen. Så kan man nemlig altid efterfølgende sige nej tak til bagage, hvis man kun rejser med håndbagage. Bemærk, at flere og flere selskaber da også i dag tager sig betalt for håndbagage. Problemet med denne form for uigennemsigtig prismarkedsføring er, at nogle selskaber virker som meget billige i forhold til andre selskaber. Dermed kan de tiltrække flere kunder. Når man så allerede er i gang med reservationsprocessen, er det sjældent, at man som forbruger vælger at afbryde, fordi der allerede er brugt så meget tid på at søge frem til de billigste billetter. Men et godt råd er altid at tjekke op på priserne ved at gennemgå processen >

50 0 TÆNK // OKTOBER 2012 // MEDLEMMERNE SPØRGER indtil betalingen/bekræftelsen og bruge disse priser til at sammenligne med. Selv om det tager tid, vil du opdage, at andre selskaber er mindst lige så konkurrencedygtige. Mads Mølgaard Braüner, jurist Codan-forsikring steget med 0% Jeg fik for nylig et brev fra Codan vedrørende min ulykkesforsikring. Det var en prisregulering fra 2.00 til.7 kroner, altså en stigning på 0 procent. Begrundelsen er, at forsikringsselskabet har oplevet en stigning i antallet af skader og dyrere erstatninger i forbindelse med skybrud. Er det lovligt at hæve præmien så meget med de begrundelser? Hvis I også synes, det er urimeligt, hvordan skal jeg så klage over det? Dirk Bucka-Lassen, Farum SVAR Forsikringsselskaber har ret til at beregne en præmie, der modsvarer deres økonomiske risiko med tillæg af administrative omkostninger. Det er svært at gennemskue, om ens præmie modsvarer den økonomiske risiko. Er man i tvivl, kan man klage til Ankenævnet for Forsikring eller Finanstilsynet, men der sås sjældent tvivl om den beregnede risiko. Særlig i en tid, hvor der er en påviselig stigning i antal af skader og dyrere erstatninger. Jeg vil anbefale, at du beder selskabet uddybe beregningen af din præmie. Stil dig ikke tilfreds med den første begrundelse. Bed om tallene for, hvordan de har beregnet ændringen for dig, og hvad de særligt har lagt vægt på. Spørg til andre selskabers priser, eller tjek på Forsikringsguiden.dk, så kan du spørge kritisk til, hvorfor netop du skal betale mere. Vil selskabet ikke forhandle, er eneste mulighed at skifte til et andet. Andrea Banasik Ramsgaard, stud.jur. Telefonisk salg af energi-aftale Jeg er blevet kontaktet telefonisk om levering af strøm: Klimax-kontrakt hos Natur- Energi. Jeg har ikke nogen mulighed for at vurdere relevansen af tilbuddet, så længe det kun er mundtligt fremført. Det var vanskeligt at få fremsendt skriftligt materiale hun ønskede et mundtligt tilsagn med efterfølgende ordrebekræftelse. Jeg indgår imidlertid aldrig aftaler mundtligt pr. telefon, hvorfor jeg endte med at få et skriftligt tilbud: Som nævnt kan vi tilbyde dig mulighed for at udnytte elpriserne, når de er lave, samtidigt sætter vi et loft over prisen, som sikrer dig mod prisstigninger kort fortalt du får en spotpris med et loft på 0,60 DKK pr. kwh. Jeg vil gerne høre, hvilke erfaringer I har med denne specielle salgsform, også når det gælder salg af elektricitet. Anders Foldspang, Aarhus SVAR Forbrugerrådet mener, at forbrugerne i enhver situation skal have adgang til at vurdere både vare og pris nøje. Derfor er det naturligvis også kun rimeligt, at du får adgang til skriftligt tilbudsmateriale. Du skal være opmærksom på, at du har 1 dages fortrydelsesret ved fjernkøb, det vil sige køb på internettet og over telefonen. Sælgeren er forpligtet til at fortælle dig om din fortrydelsesret. Desuden må sælgeren af el-aftaler kun kontakte dig telefonisk, hvis du selv har accepteret opkaldet. Andrea Banasik Ramsgaard, stud.jur. Påtvunget rejseforsikring Jeg skal rejse til Portugal med Albatros. En simpel femdages grupperejse, ikke noget med ski eller andet risikabelt. Rejsebureauet vil have, at man tegner en rejseforsikring til dækning af hjemtransport, fordi det gule kort (sygesikringsbeviset, red.) ikke længere dækker hjemtransport. Kan de forlange det? Mette Marie Andersen, København SVAR At tegne en rejseforsikring er valgfrit. Rejsebureauet kan ikke tvinge dig til at tegne eller gøre det til et krav for deltagelse, at du skal tegne en rejseforsikring og slet ikke i et bestemt selskab. Dertil kommer dog, at efter at det gule sygesikringskort ikke længere dækker hjemtransport fra 2008, er det blevet mere vigtigt at overveje behovet for en hjemtransportsdækning. Da du allerede er dækket for dine hospitals- og sygeudgifter gennem det offentlige, behøver du som udgangspunkt ikke at tegne en rejseforsikring, medmindre du rejser over 0 dage eller rejser andet end rent privat. Du kan tilkøbe en forholdsvis billig hjemrejsedækning alene gennem de store rejseforsikringsselskaber. Mads Mølgaard Braüner, jurist

51 MEDLEMSSIDEN 1 TÆNK ER FORBRUGERRÅDETS MEDLEMSBLAD Du kan ringe til Medlemsrådgivningen på mandag til fredag klokken Husk at opgive dit medlemsnummer, som står på bagsiden af bladet lige over dit navn. Tag Tænks test med på indkøb Med få tryk på din mobil kan du nu tjekke Tænks test, mens du er ude at handle. Tænks nye app til smartphones er en god hjælp i hverdagen, lyder det fra et af de første medlemmer, der har haft app en i hånden. AF MARIA STOVE ROMDAL / FOTO JEPPE CARLSEN Jeg ved ikke, om jeg er atypisk, men jeg køber næsten ikke noget uden først at have læst Tænks test. I min familie er jeg kendt som den, man ringer til, fordi jeg ved, hvad der er bedst at købe. 1-årige Frank Hinnerskov fra Smørumnedre, nord for København, meldte sig straks til at afprøve Tænks nye mobile app, da Tænk i forrige nummer søgte testere blandt Forbrugerrådets medlemmer. Frank Hinnerskov, der til daglig underviser på Niels Brocks erhvervsuddannelser, plejer at tjekke Tænks test på nettet og printe detaljerne ud eller skrive dem af i hånden, inden han tager på indkøb. Senest har han købt et digitalkamera og en beskæresaks på den måde. App en betyder, at jeg kan bruge Tænks test mere impulsivt. Når jeg står nede i butikken, kan jeg lige tjekke testens resultater med det samme, uden først at skulle hjem og slå det op. Det gør det lettere for mig, siger han. Hurtigt viser han, hvor nemt det er at Frank Hinnerskov, 1 år, har været fast læser af Tænk i mere end ti år. Han har været med til at afprøve Tænks nye mobile testunivers, som du nu har mulighed for at downloade til din smartphone. åbne app en og finde den test, han leder efter: Den er meget brugervenlig, funktionel og simpel. Jeg kan godt lide, at man kan se alle test i en alfabetisk liste, og at der er gode råd om de forskellige produkter. Men det mest geniale er: Tænk anbefaler. Jeg bruger selvfølgelig også min sunde fornuft, men når Tænk anbefaler, så ved jeg, at det er gennemanalyseret og tjekket af alle mulige eksperter. Det gør, at jeg kan tage en hurtigere beslutning, siger Frank Hinnerskov. SÅDAN FÅR DU TEST PÅ DIN MOBIL Med Tænks nye app kan du søge i mere end 100 forskellige test. Du får de nyeste testresultater og gode råd. Hent app en til din smartphone ved at søge efter Tænk i App Store eller Android Market. Eller scan QR-koden her på siden for at downolade app en med det samme. App en er kun for Forbrugerrådets medlemmer, og den er gratis. Log på med dit brugernavn og din kode til tænk.dk.

52 TÆNK POSTBOX KBH. K UAFHÆNGIGE OG VIDENSKABELIGE TEST I DETTE NUMMER FIND OVER 100 TEST PÅ TÆNK.DK BODYLOTIONS SIDE 2 Vores bruger- og laboratorietest af 20 bodylotions viser, at næsten alle giver huden god fugt. Der er store udsving i prisen, uden at det hænger sammen med kvaliteten. De fleste af cremerne indeholder parfume og nogle også stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. BRÆNDEOVNE SIDE 2 Det er vigtigt at vælge en brændeovn, der passer til størrelsen af de rum, ovnen skal opvarme så undgår du at forvandle stuen til en finsk sauna. Vi har udvalgt 1 gode ovne fra til 9 kw alle med lave partikeludledninger blandt de 91 modeller i oversigten på tænk.dk. SMARTPHONES SIDE Tendensen går mod større og større skærme på mobiltelefoner, som bliver sværere at have i bukselommen. Det viser vores test af 1 smartphones på helt op til, tommer. Til gengæld bliver det en bedre oplevelse at benytte alle telefonens muligheder. BEDST I TEST BEDST I TEST TØRRETUMBLERE SIDE 1 De 11 testede A-mærkede tørretumblere koster fra cirka.000 kroner, til gengæld sparer de markant på strømregningen i forhold til de B- og C-mærkede. Men du undgår ikke krøllet tøj, og på nær en enkelt model støjer maskinerne en del. VASKEMASKINER SIDE 18 Stort set alle 1 testede modeller vasker rent, men de skyller dårligt. To maskiner er Bedst i Test og koster fra.000 kroner, mens en lidt billigere model er næsten lige så god og mest økonomisk, hvad angår strøm-, vand- og tidsforbrug. BEDST I TEST BEDST I TEST

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Markedsanalyse. 11. juli 2018 Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der

Læs mere

Sådan 爀爀 nder du den perfekte tørretumbler

Sådan 爀爀 nder du den perfekte tørretumbler Sådan 爀爀 nder du den perfekte tørretumbler En guide, som hjælper dig med at vælge rigtigt Af Heidi Lund d. 24/08/2016 Hvor skal jeg begynde? Du ved, at du skal have en ny tørretumbler, men ikke hvilken

Læs mere

Bosch/Siemens de to bedste mærker De identiske modeller fra Bosch og Siemens klarer sig næsten altid bedre end gennemsnittet for opvaskemaskiner. De vasker og tørrer godt med lavt forbrug af vand og strøm.

Læs mere

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før Salget af fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo oplever en massiv vækst hos danskerne, som i stigende grad vælger

Læs mere

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre

Læs mere

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Danskerne får for lidt

Danskerne får for lidt PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Danskerne får for lidt men fuldkorn på morgenbordet er i massiv vækst Fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo på morgenbordet er i massiv vækst, og det er gode

Læs mere

CASE 2: Lauras brunch

CASE 2: Lauras brunch CASE 2: Lauras brunch Laura har inviteret tre veninder hjem til sund og lækker brunch. Først skal hun i supermarkedet og købe ind til sin brunch og I skal hjælpe hende. Nedenfor er der 7 stop i supermarkedet

Læs mere

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011.

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 8 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 6. oktober 2011 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

kan give vækst i fødevarevirksomheder

kan give vækst i fødevarevirksomheder November 2012 Sundhedsanprisninger kan give vækst i fødevarevirksomheder Af chefkonsulent Mette Peetz-Schou, MEPS@DI.DK og konsulent Mie Ole Lauritzen, MOLA@DI.DK Danske fødevarevirksomheder får nye vækstmuligheder,

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208 Dep. sagsnr. 14890 Den 9. juli 2009 FVM 676 NOTAT

Læs mere

Bliv klar til turen i supermarkedet

Bliv klar til turen i supermarkedet Bliv klar til turen i supermarkedet Dette materiale er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Ved hjælp af cases, opgaver og videoer får du ideer til og mulighed for at tænke

Læs mere

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED? NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208/Dep. sagsnr. 14890 Den 25. september 2009 FVM 695 REVIDERET

Læs mere

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 11. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45

Læs mere

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012 Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen vedrørende ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Teknisk gennemgang 18. maj 2010

Teknisk gennemgang 18. maj 2010 Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0368 Bilag 3 Offentligt Teknisk gennemgang 18. maj 2010 (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger

Læs mere

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg? Økonomisk analyse 6. januar 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg E info@lf.dk W www.lf.dk En ny undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Ulla Holmboe Gondolf, Postdoc Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Nye kostråd lanceres 17/9-2013 Arbejdet

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og

Læs mere

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og alkohol gør ved kroppen. NYE ORD Rygning Match tekst med billede. Læs sætningen.

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion 10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Guide: Bliv vegetar og lev længere

Guide: Bliv vegetar og lev længere Guide: Bliv vegetar og lev længere Skift bøffer ud med bønner og få ekstra leveår på kontoen Af Lisbeth Kjær Larsen, 7. november 2012 03 Lev otte år længere 05 Huskeseddel for vegetarer 07 5 typer vegetar

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Høringsnotat til udkast til kosttilskudsbekendtgørelse og -vejledning

Høringsnotat til udkast til kosttilskudsbekendtgørelse og -vejledning NOTAT Ernæring J.nr. 2017-27-31-00296 Ref. ANNCH Dato: 27-11-2017 Høringsnotat til udkast til kosttilskudsbekendtgørelse og -vejledning Bekendtgørelse om kosttilskud og vejledning om kosttilskud blev i

Læs mere

Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser

Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser Indhold Baggrund... 1 A. Forkortelser der anvendes i teksten... 3 1. Hvornår gælder reglerne

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Kosttilskudsguide til ammende

Kosttilskudsguide til ammende Kosttilskudsguide til ammende Din baby bygges af byggesten, som den får fra din ammemælk! Derfor har du som ammende de allerbedste muligheder for at give din baby en god start på livet. Først og fremmest

Læs mere

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018 Markedsanalyse 10. januar 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse En stor del af danskerne

Læs mere

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006 Stop unødvendige dyreforsøg 2 April 2006 Tekst: Tom Bengtsen og Helene Kemp DYRENES BESKYTTELSE MENER 340 forsø Astronomisk mange dyr bliver brugt til Sæt penge af til alternative test Arne Stevns, 10

Læs mere

Ny rapport fra Fødevareøkonomisk Institut om danske forbrugeres opfattelse af tilsætningsstoffer og andre teknologier

Ny rapport fra Fødevareøkonomisk Institut om danske forbrugeres opfattelse af tilsætningsstoffer og andre teknologier Ny rapport fra Fødevareøkonomisk Institut om danske forbrugeres opfattelse af tilsætningsstoffer og andre teknologier Indledning Fødevareøkonomisk Institut, ved Københavns Universitet har undersøgt forbrugernes

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Markedsanalyse. 11. juli 2018 Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Æg tilskrives stadigt større sundhedsmæssig værdi Landbrug & Fødevarer har igen

Læs mere

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu. Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke

Læs mere

E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej?

E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej? E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej? Salget af elektroniske cigaretter går forrygende herhjemme, men de er ikke nær så ufarlige, som producenterne får dem til at lyde, lyder advarslerne Af Heidi Pedersen,

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Bliv klar til turen i supermarkedet

Bliv klar til turen i supermarkedet Bliv klar til turen i supermarkedet Denne side er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Du kan også bruge materialet, hvis du går på en anden ungdomsuddannelse eller i 9. eller

Læs mere

CASE 1: Nikolajs lasagne

CASE 1: Nikolajs lasagne CASE 1: Nikolajs lasagne Nikolaj vil gerne imponere sin veninde Stine. Han har derfor inviteret hende på hjemmelavet lasagne. Først skal Nikolaj i supermarkedet og købe ind til lasagnen og du skal hjælpe

Læs mere

Inspiration til fagligt indhold

Inspiration til fagligt indhold Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet

Læs mere

Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger

Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring Maj 2017 Formålet

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

En interessenttilgang til innovation i sundhed og wellness

En interessenttilgang til innovation i sundhed og wellness MAPP-konference 1. dec. 16 En interessenttilgang til innovation i sundhed og wellness -Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation Mette Peetz-Schou, DI Fødevarer Formål At dele erfaringer og illustrere

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

guide Gæld er hårdt for dit helbred sider September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk

guide Gæld er hårdt for dit helbred sider September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk Foto: Byline guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk 5 gode råd til hvordan du slipper af med gælden Tips til hvordan du selv kan sænke dit blodtryk

Læs mere

Fødevarestyrelsen. 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ

Fødevarestyrelsen. 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ Notat om hvornår et produkt eller et markedsføringsudsagn er omfattet af reglerne om brug af ernærings- eller sundhedsanprisninger

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 463 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 9614 Den 24. juni 2011 FVM 901 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Fitness Kosttilskud Anti-aging

Fitness Kosttilskud Anti-aging Fitness Kosttilskud Anti-aging Vi har stor interesse i vores helbred, men vores sundhedsmæssige udfordringer er stigende. Det er på tide at spørge, hvorfor! Vi mener, at en årsag er den dramatiske ændring

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 232 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 232 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09 FLF alm. del Bilag 232 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. april 2009 Sagsnr.: 39./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

Forvaltningen af ernærings- og sundhedsanprisninger

Forvaltningen af ernærings- og sundhedsanprisninger Forvaltningen af ernærings- og sundhedsanprisninger DI-seminar om sundhedsanprisninger og tilsætningsstoffer den 29. november 2010. Dagny Løvoll Warming og Jens Therkel Jensen, Fødevarestyrelsen 29. November

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Fødevareenheden/EU-enheden Sagsnr.: 2010-20-24-01536/Dep. sagsnr. 15256 Den 20. april 2012 FVM 026 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sundere. Sådan griller du. sider

Guide. Foto: Scanpix. Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sundere. Sådan griller du. sider Foto: Scanpix Guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan griller du 18 sundere Masser af tips og tricks til grillsæsonen sider Grillmad INDHOLD I DETTE HÆFTE: Sådan griller du sundere...

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Sådan får du stærke knogler hele livet

Sådan får du stærke knogler hele livet Sådan får du stærke knogler hele livet Knoglerne er sværere at træne end musklerne, men det kan godt lade sig gøre. Her følger en guide til, hvad du bør gøre. Af Julie Bach - redigering: Philip Dam - September

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Værd at vide om. kosttilskud

Værd at vide om. kosttilskud Værd at vide om kosttilskud Indhold Hvad er et kosttilskud? Er kosttilskud nødvendigt? Kan mit kosttilskud være forurenet og hvordan kan jeg sikre mig? Hvilke kosttilskud er typisk forurenet? Hvis ansvar

Læs mere

Om detailsalg af kosttilskud. Enkle råd om, hvad du må fortælle dine kunder om produkterne

Om detailsalg af kosttilskud. Enkle råd om, hvad du må fortælle dine kunder om produkterne Enkle råd om, hvad du må fortælle dine kunder om produkterne Fem råd om detailsalg af kosttilskud side 2 >> 1. Oplys gerne om produktets indhold side 3 >> 2. Oplys gerne om produktets virkning, hvis virkningen

Læs mere

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup. Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket

Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup. Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Ref Susanne Kofoed Dato 28. marts 2014 Side 1 af 7 Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Med henvisning til

Læs mere

VITAMINER OG MINERALER

VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af balance. Langt de fleste danskere får tilstrækkeligt

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR ERNÆRING 03.05.2010 J.nr.: 2010-20-2301-00416/ANFL Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Indledning

Læs mere

Electrolux testvinder: Bruger mindre strøm og vand end andre vaskemaskiner

Electrolux testvinder: Bruger mindre strøm og vand end andre vaskemaskiner strøm 19 % mindre strøm vand 35% mindre vand Electrolux testvinder: Bruger mindre strøm og vand end andre vaskemaskiner På opdrag af Dansk Energi, er professionelle vaskemaskiner fra fem forskellige leverandører

Læs mere

Markedsanalyse. 19. juni 2017

Markedsanalyse. 19. juni 2017 Markedsanalyse 19. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Kræsne børn? Forældre og børn er uenige Uden mad og drikke, dur helten ikke det

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Indkøbslisten flytter over på mobiltelefonen

Indkøbslisten flytter over på mobiltelefonen Indkøbslisten flytter over på mobiltelefonen Marts 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 21. marts 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141

Læs mere

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Mad og type 1 diabetes

Mad og type 1 diabetes Mad og type 1 diabetes Cecilie Meldgaard, Klinisk diætist og cand.scient. klinisk ernæring Børne- Ungeafdelingen Herlev Hospital D. 31.10.2018 Cecilie Meldgaard Andersen Dagsorden Anbefalinger Kulhydrater

Læs mere