FORBUDTE, FARLIGE OG FRASTØDENDE FØLELSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORBUDTE, FARLIGE OG FRASTØDENDE FØLELSER"

Transkript

1 FORBUDTE, FARLIGE OG FRASTØDENDE FØLELSER KAREN VALLGÅRDA Nogle følelser såsom skyld, skam eller ydmygelse kan være ubehagelige, men bliver ikke nødvendigvis opfattet som moralsk forkastelige. Andre følelser eksempelvis misundelse eller fejladresseret begær kan blive dømt upassende eller afvigende, uden at de nødvendigvis i sig selv er ubehagelige. I nogle sammenhænge kan dyrkelsen af uønskede eller jendtlige følelser såsom frygt eller foragt mobiliseres til at understøtte forskellige politiske dagsordener. 1 For den enkelte kan grimme følelser medføre handlingslammelse eller omvendt, skærpet modstand mod magtudøvelse. 2 Det er negative følelser i alle disse betydninger og forhold, som vi i dette temanummer ønsker at granske. Hvornår bliver en følelse ukomfortabel eller anstødelig, og hvad er sammenhængen mellem det ukomfortable og det anstødelige? Hvordan kan vi forstå eller forklare forekomsten af de uacceptable følelser på individ- eller samfundsniveau? Hvilke roller spiller de negative følelser i sociale relationer og i politiske regimer? Hvad betyder omgivelsernes vurdering af følelsesmæssig adfærd for dennes potentiale som transformerende kraft? Temanummeret handler altså dels om, hvordan nogle følelser bliver udgrænset som forbudte eller frastødende, dels om hvordan negative følelser er blevet kultiveret eller instrumentaliseret. Hvordan vi kategoriserer, vurderer og erfarer følelser ændrer sig over tid og sted. Det samme gør måderne, hvorpå følelser indgår i sociale, politiske og juridiske forhold. Historikere har med deres forståelse for de historiske omstændigheders betydning for et fænomens speci ikke gestaltning derfor meget at bidrage med til forståelsen af de negative følelser. Ligeledes kan historikeres opmærksomhed på forandring over tid være nyttigt i analysen af disse følelsers fundamentale historicitet. 1 Ngai: Ugly Feelings; Bendix (red.): Rage, Anger and Other Don ts; Scheer og Gammerl: Feeling Differently. 2 Dermed bygger vi videre på de seneste årtiers forskning i følelsernes historie. For en ny og god introduktion til feltet, se Rob Boddice: The History of Emotions. Forfatterne opererer med forskellige forståelser af, hvad en følelse (og dermed følelseshistorie) er. For et hurtigt indblik i den omfattende debat om netop de initionen af følelser, se Vallgårda: Følelseshistorie.

2 6 POLITISK MAGT GENNEM FØLELSESMÆSSIG REGULERING I visse historiske kontekster er følelserne som sådan blevet betragtet som primitive og derfor potentielt problematiske. Blandt de af Oplysningstidens tænkere, der forstod fornuft og følelse som sindets duellerende kræfter, talte lere for nødvendigheden af at tøjle og for ine de genstridige passioner, der ellers let kunne lede mennesket i moralsk fordærv. Som en amerikansk iagttager udtrykte det i 1735: Whilst there is a Con lict betwixt [ ] Passion and Reason, we must be miserable in Proportion to the Struggle; and when [ ] Reason [is] subdued [ ] the Happiness we have then, is not the Happiness of our rational Nature, but the Happiness only of the inferior and sensual Part of us. 3 Passioner var i uraf ineret form rationaliteten underlegne. 4 En lignende forestilling om følelser forfægtede Lucien Febvre i sin klassiske følelseshistoriske artikel fra 1941, hvori han betonede faren for at følelserne overtog folkemassernes fornuft. 5 Mens nogle altså opfatter følelser som farlige i sig selv, har mennesker i de leste samfund skelnet mellem gode og dårlige følelser eller mellem god og dårlig emotionel adfærd, og almindelige menneskers følelser er blevet af- og tilrettet gennem samfundsmæssige foranstaltninger. William Reddy, en af pionererne inden for følelseshistorisk forskning, har argumenteret for, at vi bør undersøge politiske systemer som emotionelle regimer, der tilskynder til bestemte former for emotionel adfærd og forbyder eller tabuiserer andre. Følelser, skriver Reddy, is the real site of the exercise of power: politics is just a process of determining who must repress as illegitimate, who must foreground as valuable, the feelings and desires that come up for them in given contexts and relationships. 6 Man kan altså betragte forsøg på at tæmme de grimme følelser som et centralt element i den politiske magtudøvelse. Flere forskere har taget begrebet emotionelle regimer til sig og undersøgt, hvordan politiske systemer har forsøgt at kontrollere følelsesmæssig adfærd, der blev opfattet som en trussel. Juliane Brauer har analyseret DDR-styrets arrestationer og retsforfølgelse af punkere i begyndelsen af 1980 erne som et udtryk for et emotionelt regimes indgriben i borgernes følelsespraksisser. De politiske ledere opfattede ungdommens hengivenhed og kærlighed til styret som afgørende for landets fremtid. Punkmusikken repræsenterede det modsatte: 3 Citeret i Eustace: Passion is the Gale: Emotion, Power, and the Coming of the American Revolution, 4. 4 Mere raf inerede, moralske følelser var i romantikken generelt højt agtede blandt mange, særligt i borgerskabet. Fra slutningen af 1700-tallet i både Europa og USA udviklede der sig en såkaldt følsomhedskult, dvs. en kulturel dyrkelse af sensibilitet, de moralsk anseelige følelser. Barker-Ben ield: The Culture of Sensibility; Damsholt: Fædrelandskærlighed og Borgerdyd; Eustace: Passion is the Gale. 5 Febvre: La sensibilité et l histoire. 6 Reddy: Against Constructionism, 336; Reddy: The Navigation of Feeling; Plamper: The History of Emotions.

3 7 emotionel dekadence, frustration og et begær efter vestlig livsstil. Derfor måtte den bekæmpes med de nødvendige midler. 7 Et andet eksempel på statslige forsøg på at styre borgeres uønskede følelsesadfærd kan indes i nutidens europæiske liberale demokratier. Uden at bruge Reddys begreb viser Birgitte Schepelern, hvordan europæiske politikere og myndigheder gennem kampagner og politiske udtalelser forsøger at bekæmpe og tabuisere had og i særdeleshed de forbrydelser, der betegnes som hadforbrydelser. Had beskrives som den mest ekstreme form for antipati, en yderlighed som almindeligvis umuliggør dialog og forsoning. If hate is this, skriver Schepelern, it is not surprising that it is considered problematic in a political order that emphasises deliberation through speech. 8 Hadets egenskaber er med andre ord i direkte modstrid med de idealer, som det liberale demokrati bygger på. Ikke desto mindre peger Schepelern på, at de liberale demokratiers forherligelse af individuel frihed og territoriel suverænitet som grundlag for vores identitet, samtidig medvirker til at producere og give næring til det xenofobiske had. Mens pluralistiske liberale demokratier utvivlsomt kan betegnes som mere leksible emotionelle regimer end 1980 ernes DDR, så er de politiske autoriteter også i disse stater altså investerede i at regulere borgeres emotionelle adfærd på en fundamentalt paradoksal vis. 9 Staters tilgang til befolkningers følelser selv de negative af slagsen var altså langt fra altid entydig. For selvom visse følelser kunne udgøre en trussel mod et styres fremtid eller mod et samfunds sammenhængskraft, kunne de selvsamme følelser i nogle tilfælde være produktive i rette mål og format. I sin artikel i dette nummer viser Casper Sylvest, hvordan det danske civilforsvar i den tidlige atomalder blev til en vigtig arena for håndtering af atomfrygten. Den tilsyneladende uafvendelige frygt, viser Sylvest, var i politisk henseende ambivalent. På den ene side kunne den underminere samfundets modstandsdygtighed over for den ydre jende, og på den anden side kunne den blive en kilde til folkelig mobilisering og politisk legitimitet. Her var altså tale om en simultan problematisering og instrumentalisering af en følelse, der blev opfattet som negativ. Ud over de formelle politiske autoriteter kunne den kulturelle elite også bruge følelser som politisk virkemiddel mod en ydre jende. Som Jonas Liliequist demonstrerer i sin artikel i dette nummer, søgte historikere og kronikører i tallet at vække og vedligeholde antagonistiske følelser over for den daværende ærke jende Danmark. En falsk kussemønt, dvs. en mønt angiveligt (men ikke reelt) 7 Brauer: Clashes of Emotions. 8 Schepelern: Hate as a Political Outcast, Andre emner der kunne undersøges i den optik, er den lange række følelser, som problematiseres i forbindelse med kultiveringen af patriotisme f.eks. indignation over socioøkonomisk uretfærdighed, klassesolidaritet, tværnationale fællesskaber osv. Et andet eksempel kunne være følelsesarbejdet i sandheds- og forsoningskommissioner, hvor vrede og hævnlyst fordømmes til fordel for tilgivelse.

4 8 trykt af Dronning Margrethe 1., hvis ene side var præget med et billede af hendes køn, blev benyttet til at stimulere foragt, hån og afsky over danskerne. Disse følelser var altså hverken tabuiserede eller ubehagelige, men derimod så at sige ladede med negativitet over for objektet. Det politiske følelsesarbejde indebar desuden en implicit regulering af kvindelighed og mandlighed, idet det udfordrede dronningens kønsidentitet. FORKERTE FØLELSER OG SOCIAL GRÆNSEDRAGNING Det var ikke kun i det tidligt moderne Sverige, at følelser og køn var uløseligt forbundet. Historikere og antropologer har påpeget, at hvad der opfattes som ønskelig eller ikke-ønskelig følelsesmæssig opførsel ofte er stærkt kønnet og at de måder, hvorpå mennesker gør følelser, er med til at definere deres kønsidentitet. 10 Ute Frevert har fremhævet lere eksempler. Raseri, pointerer hun således, blev i 1700-tallets Europa forstået som en maskulin følelse, der var forventelig blandt mænd i de øvre samfundslag og i de rette sammenhænge. Blandt kvinder var det imidlertid en fæl følelse, der blottede dem som ikke-feminine. Raseri kunne endda forpeste modermælken til fare for de diende spædbørn. 11 For kvinder var raseri med andre ord en potentielt farlig kraft, der måtte elimineres, hvis man skulle leve op til kønsidealerne. Seksuelt begær, der ikke rettede sig, som det ifølge tidens normer burde, kunne ligeledes udfordre et menneskes kønsidentitet. I dette temanummer viser Cecilie Bønnelyckes analyse af Sædelighedsskandalen i København blandt andet, at det mandlige homoseksuelle begær blev kon igureret som en grim følelse, samt at dette fejladresserede begær i smudspressen blev kædet sammen med en anfægtelig mandlig identitet. 12 Man kan med andre ord iagttage en vekselvirkning mellem regulering af køn og regulering af følelser. Mere grundlæggende kan man forstå udgrænsningen af forkerte følelser som en afgørende dynamik i social grænsedragning og hierarkisering. 13 I deres analyse af følelsesdiskurser i missionstidsskrifter fra og 1900-tallet har Jane Haggis og Margaret Allen således argumenteret for, at missionærerne her etablerede transnationale følelsesfællesskaber, der hvilede på tydelige, om end ustabile, eksklusioner af ikke-kristne, koloniserede mennesker. Denne eksklusion afhang blandt andet af fremstillinger af hinduer som emotionelt fattige og ude af stand til at føle rigtigt modsat de hvide kristne, hvis tro og moral understøt- 10 Om følelser som praksis eller noget, vi gør, se f.eks. Monique Scheer: Are Emotions a Kind of Practice. Om følelser og køn, se f.eks. Peter N. Stearns: Girls, Boys, and Emotions ; Coontz: Marriage. 11 Frevert: Emotions in History, 95ff. 12 Judith Butler peget på samme dynamik. Se f.eks. Butler: Gender Trouble, Sara Ahmeds teoretiske re leksioner over følelsernes politik har været toneangivende, herunder ikke mindst analysen af, hvordan følelser generelt medvirker til at etablere fællesskaber baseret på emotionel eksklusion. Se især Ahmed: The Cultural Politics of Emotion.

5 9 tede gode og ønskelige følelser. 14 Her, som i andre sammenhænge, tegnede identi ikationen af den forkerte eller angribelige følelsesmæssige adfærd konturerne af det moralsk attråværdige og underbyggede samtidig et socialt hierarki. Mens problematisering af følelsesmæssig adfærd kunne bidrage til at de inere det gode samfund eller det respektable menneske, kunne manglende evne eller vilje til at udvise, hvad man blandt de socialt og økonomiske privilegerede betragtede som passende følelsesmæssig opførsel, omvendt stemple en person som mandhaftig, kvindagtig, syg eller uciviliseret. 15 Tilsvarende er klasseidentitet og følelsesadfærd ofte vævet uløseligt sammen. I en analyse af følelsespraksisser i forbindelse med separation og skilsmisse omkring indgangen til det 20. århundrede i København har jeg argumenteret for, at det offentlige bureaukrati fremmede en hø lig og afdæmpet følelsesadfærd, og at ægtefællernes følelsespraksisser medvirkede til at afgøre omgivelsernes opfattelse af deres klassestatus. Ægtefæller, næsten udelukkende fra arbejderklassen, der tilsvinede hinanden og på anden vis tilkendegav umoralske eller smålige følelser, de inerede samtidig indirekte sig selv som ikke-dannede og socialt underlegne. Deres følelsespraksisser havde desuden ind lydelse på sagens gang og somme tider på dens udfald. 16 Også i andre samfund knytter den kulturelle udgrænsning eller patologisering af visse former for følelsesadfærd sig på forskellig vis til distributionen af økonomisk, social og politisk magt. I deres analyse af samtidens diagnosekultur påpeger Svend Brinkmann og Anders Petersen, at menneskelig lidelse og ubehag nu i stigende grad bliver set med et psykiatrisk blik frem for eksempelvis et moralsk, religiøst, socialt eller psykologisk ditto med mærkbare konsekvenser på individog samfundsniveau. I moderne velfærdsstater anvendes psykiatriske diagnoser ifølge Brinkmann og Petersen som reguleringsmekanisme i forhold til tildeling af privilegier og ressourcer, herunder adgang til orlov, pensioner, behandling og legitim sygdomsadfærd. 17 Men selvom syge eller sygeliggjorte følelser på den ene side kan give adgang til ressourcer som f.eks. en månedlig overførselsindkomst, så kan det formentlig også have den modsatte effekt, idet stigmatiseringen af psykisk sygdom kan medføre eksklusion fra arbejdsmarkedet, fra tillidsposter eller fra andre muligheder for at udøve magt og ind lydelse. MANGEARTEDE FØLELSESSYSTEMER OG SITUEREDE FØLELSER Mens et samfund som helhed kan udvikle en særlig følelseskultur, eksempelvis en diagnosekultur, er det også vigtigt at fremhæve, dels at følelseskulturer som 14 Haggis og Allen: Imperial Emotions. 15 Se Elias: Über Den Prozeß Der Zivilisation for en tidlig undersøgelse af sammenhængen med følelsesadfærd og civiliseringsproces. 16 Vallgårda: Divorce, Bureaucracy, and Emotional Frontiers. 17 Brinkmann og Petersen: Diagnoser i Samtiden, 8.

6 10 regel er lerstrengede, dels at følelser er situerede. Et følelsesudtryk, der er på sin plads i én sammenhæng, kan således være anstødelig i en anden. En sentimental kærlighedserklæring, der kunne være ønskelig eller eftertragtet mellem to high school sweethearts ved et prom i Nebraska, ville måske blive opfattet som pinlig eller vulgær mellem to elskende i parisiske kunstnerkredse. Latter er forventelig ved et stand-up show, men for det meste moralsk forkastelig i forbindelse med synet af andres lidelse. Barbara Rosenwein søger med begrebet emotionelle fællesskaber at tydeliggøre, at det enkelte samfund kan rumme lere følelseskulturer, og at de leste mennesker efterlever lere normsæt for emotionelle manerer. Et emotionelt fællesskab er ifølge Rosenwein et fællesskab, inden for hvilket der hersker fælles forestillinger om, hvilke følelsesmæssige udtryk der bør opmuntres, tolereres eller modvirkes samt om karakteren af de følelsesmæssige bånd, man kan eller bør danne inden for fællesskabets rammer. 18 For Rosenwein er det således afgørende, at der i et samfund ikke hersker én hegemonisk følelseskultur, men derimod mange sideordnede følelsessystemer. 19 Hun fremhæver, at det enkelte menneske kan indgå i en række forskellige emotionelle fællesskaber og tilpasse sin følelsesmæssige ageren til de lokalt gældende regler. Mens Rosenweins fremstilling antyder en relativt harmonisk sameksistens af klart afgrænsede, parallelle emotionelle fællesskaber, er grænserne i realiteten ofte lydende, og man kan observere uoverensstemmelser og mere eller mindre udtalte kon likter mellem forskellige emotionelle fællesskaber om, hvad der er god følelsesmæssig adfærd, og hvad der er forbudt, farligt eller frastødende. I vores artikel her i temanummeret om sorgkultur på den danske mindeside Mindet. dk argumenterer Caroline Nyvang og jeg for, at man kan forstå websitet som et særligt emotionelt rum, der muliggør etableringen af et nyt, vidtrækkende emotionelt fællesskab. Medlemmerne af dette fællesskab konstituerer sorg som en legitim følelse i opposition til of line-følelseskultur, hvori de fremhæver, at deres sorg bliver betragtet som problematisk eller illegitim. Følelsesfællesskabet på Mindet. dk kan med andre ord forstås som en slags modsvar til mainstream-sorgkultur snarere end blot som en parallel. 18 Rosenwein: Worrying About Emotions in History, 842; Rosenwein: Problems and Methods in the History of Emotions. 19 Rosenwein formulerede sit begreb som delvis kritik af Reddys begreb om emotionelle regimer, som hun opfattede som mere ensidigt og top-down. I realiteten behøver de to begreber imidlertid ikke at være gensidigt ekskluderende. De kan derimod operationaliseres i forskellige typer historiske analyser. Mens emotionelt regime er oplagt, når fokus er på de måder, hvorpå et politisk styre som helhed fremmer eller forhindrer følelsesadfærd, er emotionelle fællesskaber mere relevant, når fokus er på forskellige samfundsgruppers følelseskulturer. Jf. Plamper: The History of Emotions for forfatternes egen diskussion af forskelle og ligheder mellem de to begreber.

7 11 Følelsers betimelighed eller mangel på samme er stærkt a hængig af den konkrete sociale og rumlige 20 kontekst også inden for det, der kunne betegnes som et enkelt følelsesfælleskab. Desuden er det ofte sådan, at hverken den kollektive vurdering eller den enkeltes følelsesmæssige erfaring er helt entydig. Empati med en nazist ville eksempelvis være moralsk tvivlsom i de leste sammenhænge i nutidens Danmark. Men i forbindelse med de stort anlagte simulationer af 2. Verdenskrig er netop indlevelse i nazisters situation en nødvendighed og derfor acceptabelt i hvert fald næsten. Det viser Anne Brædder i sit bidrag, hvori hun også argumenterer for, at de reenactere, der frivilligt imiterer tyske soldater, og dermed repræsenterer det onde i fortidssimulationerne, er tvesindede i forhold til rollen, de indtager. At tage det følelsesbetændte hagekors på kroppen er en emotionelt ambivalent oplevelse. Brædders artikel illustrerer en anden pointe om de ambivalente og uønskede følelser: De kan være vanskelige for forskeren at identi icere, fordi kilderne uanset om de som i Brædders tilfælde er konstitueret af deltagerobservation og interviews, eller om de er gravet frem fra en arkivkasse, i sagens natur ofte undviger en eksplicitering af disse følelser. Som følelseshistoriker må man derfor ofte træffe nogle svære teoretisk-metodiske valg om, hvordan man kan a kode og kategorisere andre menneskers følelser, når de ikke selv åbenlyst gør det. DET FORKASTELIGE BLIVER ACCEPTABELT, MENS DET GODE BLIVER DÅRLIGT At følelsesmæssig kon likt, forhandling, variation og ambivalens præger kulturelle sammenhænge og sammenstød kan formentlig være med til at forklare historiske forandringer i følelsesnormer og -erfaringer. Der indes mange eksempler på, at følelser, der tidligere var attråværdige eller nyttige i en given kontekst, over tid er blevet upassende eller forkerte. Peter Stearns har i sin analyse af amerikansk anvisningslitteratur fra midten af 1800-tallet til midten af 1900-tallet vist, at vrede gik fra at være en ønskelig maskulin følelse blandt drenge til at være ildeset adfærd: The angry boy, once prized as a spirited lad demonstrating his de iance of sissy qualities, had become a family menace. 21 I løbet af relativt få årtier var koblingen mellem vrede og ideel maskulinitet således blevet nedbrudt. I en anden undersøgelse har Stearns vist, at jalousi i USA gik fra at være en forventelig følelse blandt mænd, til i det 20. århundrede at være problematisk blandt både mænd og kvinder og ikke mindst mellem søskende Benno Gammerl har foreslået begrebet (lånt fra William Reddy) emotional styles til at betegne følelsespraksissers rumligt forankrede karakter. Gammerl: Emotional Styles. 21 Stearns: Girls, Boys, and Emotions. 22 Stearns: Jealousy. For endnu et eksempel på kulturel revurdering af en følelse, se Stearns og Haggerty: The Role of Fear.

8 12 Andre følelser kunne undergå den omvendte forvandling: Fra uacceptabel eller farlig til smuk eller i det mindste forståelig og legitim. I sin artikel i dette temanummer, om svenske sager om incest mellem frivillige voksne, skitserer Bonnie Clementsson en sådan ændring i normer om kærlighed fra begyndelsen af 1700-tallet til midten 1800-tallet. Mens passioneret kærlighed uden for ægteskabets rammer i tidlig moderne tid blev opfattet som en djævelsk fristelse, blev det i midten af 1800-tallet betragtet som en formildende omstændighed. Forskydningen i normerne for kærlighed afspejlede sig både i incestlovgivningen og i domstolenes forvaltning af loven i behandlingen af de enkelte incestsager. Det er ikke kun en konkret følelse, der kan gennemgå en sådan metamorfose. Det samme kan de fælles følelsesmæssige kon igurationer af bestemte fænomener eller steder. At det f.eks. har været tilfældet med Gellerupplanen i Aarhus, viser Silke Holmqvist og Mikkel Høghøj i deres bidrag. Ved dets etablering i slutningen af 1960 erne blev området konstitueret som en yndig følelsesgeogra i. I det følgende årti undergik det imidlertid en emotionel mutation og kom i stigende grad til at understøtte uønskede følelser og utiltalende social adfærd. Som Høghøj og Holmquist såvel som Clementsson viser i deres bidrag til dette temanummer, hænger emotionelle transformationer ofte nøje sammen med andre samfundsmæssige, videnskabelige, politiske, økonomiske og juridiske forandringer. GRIMME FØLELSER SOM KRITISK PRAKSIS? Der altså næppe tvivl om, at følelsesregulering udgør en stærk styringsmekanisme, men spørgsmålet er, om de upassende eller ukomfortable følelser omvendt kan bevirke social og kulturel forandring? Hvis gode, normale menneskers følelsesadfærd er kønnet, racialiseret og sammen lettet med andre sociale kategoriseringer, bliver det interessant nøjere at undersøge de vulgære, ambivalente, syge og ubehagelige, men måske dragende følelser som en ikke-artikuleret og gryende, men kritisk praksis. 23 Der er mange mulige indgange til at forfølge en sådan spørge horisont. Mennesker er langt fra altid bevidste om, at de kompromitterer de gældende følelsesregler at de gør følelser på en forbudt eller grim måde. Når mennesker lytter sig fra én kulturel kontekst til en anden, indebærer det ofte mødet med ubekendte sociale koder for følelsesmæssig adfærd, hvilket kan udmønte sig i alt fra mindre misforståelser til voldsomme konfrontationer. Som analytisk redskab til at identi icere den type situation har Kristine Alexander, Stephanie Olsen og jeg formuleret begrebet emotional frontier eller på dansk følelsesmæssig 23 Raymond Williams har argumenteret for, at vi bør forstå de endnu ikke-artikulerede eller institutionaliserede følelsesstrukturer som netop gryende samfundsforandring. Raymond Williams, Marxism and Literature, Se også Scheer og Gammerl, Feeling Differently for en diskussion af de anderledes følelsers kritiske potentiale.

9 13 grænsezone. 24 Begrebet bygger på en antagelse om, at opdragelse og andre sociale erfaringer disponerer den enkelte for speci ikke følelsesmæssige reaktioner og tilkendegivelser i speci ikke situationer. Som et afgørende element i subjektiveringsprocesser tilegner mennesker sig løbende bevidst og ubevist de gældende følelsesregler og tilpasser deres adfærd hertil. Men har man ikke intimt, kropsligt kendskab til de følelsesmæssige koder, kommer man uundgåeligt til at krænke dem. I hvilken grad en sådan overskridelse af følelseskoderne har transformerende potentiale, a hænger uden tvivl af den overskridendes position i den konkrete kontekst og af lere andre faktorer. Det er en af de problematikker, det kunne være interessant at undersøge gennem lere historiske analyser. I sin behandling af dysforiske, negative og grimme følelser i kapitalistiske samfund fremhæver Sianne Ngai disse følelsers ambivalens i henseende til affektiv erfaring såvel som til politisk potentiale. Ngai betoner de grimme følelsers potentielt kritiske produktivitet, men påpeger samtidig, at kapitalismen har en pervers evne til at inkorporere de negative affekter i sin operationelle logik. 25 Misundelse bliver almindeligvis opfattet som en urimelig, smålig og uproduktiv følelse, men vi bør have blik for, at følelsen er et udtryk for en skærpet erkendelse af ulighed, som samtidig udgør en jendtlig reaktion herpå om end på en utydeligt intenderet facon. Den dybe kulturelle problematisering af følelsen udtømmer den imidlertid for dens kritiske potentiale og inddæmmer dens mulige destabiliserende effekter: Moralized and ugli ied to such an extent that it becomes shameful to the subject who experiences it, envy also become stripped of its potential critical agency as an ability to recognize, and antagonistically respond to, potentially real and institutionalized forms of inequality. 26 At følelsen betragtes som gemen og grim, påpeger hun endvidere, hænger sammen med dens feminisering, dvs. med den udbredte opfattelse af følelsen som særligt kendetegnende for og ekstra problematisk hos kvinder. En anden re leksion over de irriterende og negative følelseshandlingers kritiske potentiale inder man hos Sara Ahmed, som taler for genrejsning af the feminist killjoy, eller på dansk den feministiske glædesdræber. I sin analyse af lykkeidealet som en form for social kontrol, argumenterer Ahmed for, at et fravalg af lykke kan være et vigtigt politisk valg. Kulturelle forventninger om lykke har ifølge Ahmed en stærk regulerende kraft, idet mennesker motiveres til at forfølge et socialt acceptabelt livsspor, der ikke udfordrer den herskende orden eller de gældende forestillinger om det gode liv. De handlinger, der ødelægger glæden, kan 24 Vallgårda, Alexander og Olsen: Emotions and the Global Politics of Childhood. 25 Ngai: Ugly Feelings, Ngai: Ugly Feelings, 129.

10 14 derfor være nødvendige og frisættende, om end ofte ubehagelige, også for den feministiske glædesdræber. Når et rum fuldt af mennesker griner af den samme sexistiske eller racistiske vittighed, insisterer den feministiske glædesdræber i stedet for at grine med på at skabe dårlig stemning, eksempelvis ved at påpege vittighedens ekskluderende effekter. 27 På den måde er afvisningen af lykke som ideal, samt erkendelsen af og viljen til at fremme ubehagelige følelser, altså en forudsætning for kampen mod eksklusion og uretfærdighed. Mens det således er muligt at tænke de negative følelser som mere eller mindre potente politiske udtryk eller handlinger, er deres effekter ubestrideligt altid a hængig af både kontekst og følelsens egenskaber. Som dette lille essay har vist, gives der af mange grunde ingen entydige svar på, hvad der gør en følelse enten ubehagelig eller anstødelig. De leste følelseshistorikere er nok enige om, at sådanne følelser er fundamentalt socialt forankrede og derfor historisk betingede og bevægelige. Men hvordan følelserne udfolder sig som effekter af og dynamikker i intime og samfundsmæssige magtforhold, og gennem hvilke processer den enkelte følelses kulturelle status transformeres, er vi kun så småt begyndt at begribe. Med dette temanummer ønsker vi både at bidrage med og inspirere til yderligere analyser af de forbudte, farlige og frastødende følelsers ambivalente og historisk foranderlige såvel som forandrende egenskaber. Dette temanummer er redigeret af Signe Nipper Nielsen, Caroline Nyvang, Nils Arne Sørensen og Karen Vallgårda. LITTERATUR Ahmed, Sara: The Cultural Politics of Emotion. New York: Routledge, Ahmed, Sara: The Promise of Happiness. Durham og London: Duke University Press, Ahmed, Sara: Living a Feminist Life. Durham og London: Duke University Press, Barker-Ben ield, G.J.: The Culture of Sensibility: Sex and Society in Eighteenth-Century Britain. Chicago: Chicago University Press, Bendix, Regina F. (red.): Rage, Anger and Other Don ts. Ethnologia Europaea (special issue), Boddice, Rob: The History of Emotions. Manchester: Manchester University Press. Brauer, Juliane: Clashes of Emotions: Punk Music, Youth Subculture, and Authority in the Gdr ( ), Social Justice, 38 (4), 2012, s Brinkmann, Svend og Anders Petersen: Diagnoser i Samtiden: En Introduktion. I Svend Brinkmann og Anders Petersen: Diagnosekulturer. Aarhus: Klim, 2015, s Butler, Judith: Gender Trouble. Feminism and the Subversion of Identity. New York og London: Routledge, Coontz, Stephanie: Marriage, a History. How Love Conquered Marriage. New York: Penguin Group, Damsholt, Tine: Fædrelandskærlighed og Borgerdyd Patriotisk diskurs og militære reformer i Danmark i sidste del af 1700-Tallet. København: Museum Tusculanum Forlag, Elias, Norbert: Über Den Prozeß Der Zivilisation. Basel: Verl. Haus zum Falken, Eustace, Nicole: Passion is the Gale: Emotion, Power, and the Coming of the American Revolution. Williamsburg: UNC Press, Ahmed: The Promise of Happiness; Ahmed: Living a Feminist Life.

11 15 Febvre, Lucien: La sensibilité et l histoire: Comment reconstituer la vie affective d autrefois?, Annales d histoire sociale 3, no. 1/2, 1941, s Frevert, Ute: Emotions in History Lost and Found. Budapest, New York: Central European University Press, Gammerl, Benno: Emotional Styles Concepts and Challenges, Rethinking History The Journal of Theory and Practice, 16 (2), 2012, s Haggis, Jane og Margaret Allen: Imperial Emotions: Affective Communities of Mission in British Protestant Women s Missionary Publications C , Journal of Social History, 41 (3), 2008, s Ngai, Sianne: Ugly Feelings. Cambridge, Mass.: Harvard University Press, Plamper, Jan: The History of Emotions: An Interview With William Reddy, Barbara Rosenwein, and Peter Stearns, History and Theory, 49 (2), 2010, s Reddy, William. The Navigation of Feeling. Cambridge: Cambridge University Press, Reddy, William: Against Constructionism, Cultural Anthropology, 38 (3), 1997, s Rosenwein, Barbara: Problems and Methods in the History of Emotions, Passions in Context: International Journal for the History and Theory of Emotions, 1, 2010, s Rosenwein, Barbara: Worrying About Emotions in History, The American Historical Review, 107 (3), 2002, s Scheer, Monique: Are Emotions a Kind of Practice (and is That What Makes Them Have a History)?: A Bourdieuan Approach to Understanding Emotion, History and Theory, 51, 2012, s Scheer, Monique og Benno Gammerl: Feeling Differently: Approaches and their Politics, Emotion, Space and Society, 25, 2017, s Schepelern, Birgitte: Hate as a Political Outcast, Ethnolgia Europaea, 45 (2), 2014, s Stearns, Peter N.: Jealousy: The Evolution of an Emotion in American History. New York: New York University Press, Stearns, Peter N.: Girls, Boys, and Emotions: Rede initions and Historical Change, The Journal of American History, 80 (1), 1993, s Stearns, Peter N. og Timothy Haggerty: The Role of Fear: Transitions in American Emotional Standards for Children, , American Historical Review, 96, 1991, s Vallgårda, Karen: Følelseshistorie Teoretiske brud lader og udfordringer, Kulturstudier, 2013, s Vallgårda, Karen: Divorce, Bureaucracy, and Emotional Frontiers: Marital Dissolution in Late Nineteenth-Century Copenhagen, Journal of Family History, 42 (1), 2017, s Vallgårda, Karen, Kristine Alexander og Stephanie Olsen: Emotions and the Global Politics of Childhod. I Olsen, Stephanie (red.): Childhood, Youth and Emotions in Modern History: Global, Imperial and National Perspectives, London: Palgrave, Williams, Raymond: Marxism and Literature. Oxford: Oxford University Press, KAREN VALLGÅRDA LEKTOR, PH.D. SAXO INSTITUTTET KØBENHAVNS UNIVERSITET KARENVA HUM.KU.DK

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

KULTUREL BETYDNING. Fiktionsdag

KULTUREL BETYDNING. Fiktionsdag KULTUREL BETYDNING Fiktionsdag 11.06.18 HVORFOR? Hvorfor pludselig så manisk optaget af kulturel betydning? vigtigt med fokus på dansk films værdi for samfundet og den enkelte forudsætning for at kunne

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold 1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som

Læs mere

Diagnosekulturen i et kritisk perspektiv. Anders Petersen

Diagnosekulturen i et kritisk perspektiv. Anders Petersen Diagnosekulturen i et kritisk perspektiv Anders Petersen Diagnosekultur Dagsorden Velkommen til diagnosekulturen Diagnosekulturens normalitet Diagnosekulturens konsekvenser Diagnosekultur Diagnosekultur

Læs mere

1) Den menneskelige natur 2) Anomi 3) Durkheims frihedsbegreb 4) Opsummering 5) Diskussionsspørgsmål. Oversigt

1) Den menneskelige natur 2) Anomi 3) Durkheims frihedsbegreb 4) Opsummering 5) Diskussionsspørgsmål. Oversigt Durkheim 1) Den menneskelige natur 2) Anomi 3) Durkheims frihedsbegreb 4) Opsummering 5) Diskussionsspørgsmål Oversigt 1) Den menneskelige natur Homo duplex Kroppen vs. Sjælen Følelser vs. Moralsk aktivitet

Læs mere

Mand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd

Mand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd Mand genopdag dine værdier - og styrk din sundhedsadfærd Adfærdsændring gennem narrativer Fakta om den sociale ulighed i danske mænds sundhed Fortællingens struktur og relationelle karakter De tre dimensioner

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

Mennesket i katastrofen og civilsamfundets potentiale

Mennesket i katastrofen og civilsamfundets potentiale Mennesket i katastrofen og civilsamfundets potentiale Kristoffer Albris Antropolog, Ph.d., Post doc Juridisk Fakultet, Københavns Universitet Copenhagen Center for Disaster Research (COPE) ESPRESSO www.espressoproject.eu

Læs mere

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår

Læs mere

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer:

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer: Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10 Salmer: Jeg tænker, at alle mennesker flere gange i deres liv har oplevet at møde fællesskaber, der lukkede sig om sig selv. Fællesskaber, man egentlig gerne ville være

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4 Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Diskrimination i Danske kontekster

Diskrimination i Danske kontekster Diskrimination i Danske kontekster Adoption og Samfund Mira C. Skadegård Maj 2017 Baggrund i filosofi, antropologi, litteraturvidenskab; pt. Studieadjunkt og i gang med en PhD i strukturel diskrimination

Læs mere

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur: 1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Den svære samtale - ér svær

Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm 18. november 2017 www.diakoni.dk cohj@filadelfia.dk Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse cohj@filadelfia.dk Den svære samtale ér svær Nogle gange er samtalen svær,

Læs mere

Stigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter

Stigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter Stigmatisering v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter 1 En hurtig flyvetur henover begrebet stigmatisering - Definition af Stigmatisering - Konsekvenser på individniveau og samfundsniveau

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

KØN & RUM. Årskonference for Dansk Kønsforskning 2014

KØN & RUM. Årskonference for Dansk Kønsforskning 2014 KØN & RUM Årskonference for Dansk Kønsforskning 2014 Hvor: Nobelparken, Aarhus Universitet Hvornår: Lørdag den 29. marts 2014 Foreløbigt program (9.januar 2014) 09.00-10.00: Indskrivning og kaffe 10.00-10.15:

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013

Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013 Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013 OVERVIEW I m working with Professor Evans in the Philosophy Department on his own edition of W.E.B.

Læs mere

-et værktøj du kan bruge

-et værktøj du kan bruge Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.

Læs mere

Fra integration til inklusion

Fra integration til inklusion Fra integration til inklusion Janne Hedegaard Hansen Ph.d., lektor, Institut for læring, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet at tosprogede småbørn understøttes i deres udvikling

Læs mere

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Bestyrelseshåndbogen Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Skilsmisser blandt tyrkere i Danmark. Dansk demografisk forening, 22.april, 2010 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI

Skilsmisser blandt tyrkere i Danmark. Dansk demografisk forening, 22.april, 2010 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI Skilsmisser blandt tyrkere i Danmark Dansk demografisk forening, 22.april, 2010 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI Studie FSE 2-årig post doc. Denne præsentation: Kapitel til Routledge antologi Artikel,

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Aktiv aldring En annullering af alderdommen?

Aktiv aldring En annullering af alderdommen? Aktiv aldring En annullering af alderdommen? Aske Juul Lassen Kirsten Avlund Prisforelæsning 2014 ved Dansk Gerontologisk Selskabs nationale konference 1. Aldring som bekymringsgenstand og formbar proces

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

SKAL VI TALE OM KØN?

SKAL VI TALE OM KØN? SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Anika Liversage. Tyrkiske skilsmisser i Danmark

Anika Liversage. Tyrkiske skilsmisser i Danmark Anika Liversage Tyrkiske skilsmisser i Danmark I indgår opløsning Anika Liversage Seniorforsker ved SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd E-mail: ani@sfi.dk 1 Analysetilgang Arnetts begreber om

Læs mere

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til?

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til? Diskursanalyse - Form over for kontekst Når vi laver diskursanalyser, undersøger vi sprogbrugen i kilderne. I forhold til en traditionel sproglig analyse ser man på, hvilket betydningsområder sproget foregår

Læs mere

Fremme af mental sundhed i et psykiatrihistorisk perspektiv. Jette Møllerhøj, cand.mag., ph.d.

Fremme af mental sundhed i et psykiatrihistorisk perspektiv. Jette Møllerhøj, cand.mag., ph.d. Fremme af mental sundhed i et psykiatrihistorisk perspektiv Jette Møllerhøj, cand.mag., ph.d. Mental sundhed i et psykiatrihistorisk perspektiv HVORFOR et historisk blik? Hjælpe til at forstå psykiatriens

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Trans kønnet vestit person mand kvinde

Trans kønnet vestit person mand kvinde Trans kønnet vestit person mand kvinde A side 1 Amnesty_Trans_Ordbog_2016_VS2.indd 1 09/02/16 09.47 A Ordbog En introduktion til korrekt brug af betegnelser og tiltaler i forbindelse med transkønnethed.

Læs mere

De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole

De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Børne- og Undervisningsudvalget 205-6 (Omtryk - 27-09-206 - Bilag tilføjet) BUU Alm.del Bilag 274 Offentligt AARHUS De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Kristine Kousholt DPU, Aarhus

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

EFT. Emotions-fokuseret terapi-eft. Det eksistentielle tilværelsesperspektiv. Emotionsteori. Klientcentreret terapi. Kognitionsforskning

EFT. Emotions-fokuseret terapi-eft. Det eksistentielle tilværelsesperspektiv. Emotionsteori. Klientcentreret terapi. Kognitionsforskning Emotions-fokuseret terapi-eft Emotionsteori Kognitionsforskning Klientcentreret terapi Fokusering EFT Neuro-affektiv forskning Fænomenologi Gestaltterapi Empatisk kommunikation Det eksistentielle tilværelsesperspektiv

Læs mere

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk.

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk. Back to basics - systemic virtues for social work and clinical practise in future society Maturana: 100% of human existence is about love, all pain and suffering for which people search for help is of

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

DE VREDE UNGE. Hvad skal vi gøre med dem? 1

DE VREDE UNGE. Hvad skal vi gøre med dem?   1 DE VREDE UNGE Hvad skal vi gøre med dem? www.diamantforlobet.dk 1 Hvem er vi? Og hvad er vores baggrund for at tale om de vrede unge? www.diamantforlobet.dk 2 www.diamantforlobet.dk 3 DAGENS PROGRAM Vredesforståelser

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Jeg vil bede deltagerne om at forholde sig til følgende udsagn: Børn og unge er ikke problemet. De viser problemet.

Jeg vil bede deltagerne om at forholde sig til følgende udsagn: Børn og unge er ikke problemet. De viser problemet. Jeg vil bede deltagerne om at forholde sig til følgende udsagn: Børn og unge er ikke problemet. De viser problemet. De viser med deres symptomer og særlige vanskeligheder, at der er nødvendige dialoger,

Læs mere

Det diagnosticerede liv

Det diagnosticerede liv Det diagnosticerede liv Svend Brinkmann, Cand. Psych., PhD, Professor Institut for Kommunikation Aalborg Universitet svendb@hum.aau.dk Forskningsmæssig baggrund: Projektet Diagnostic Culture www.dc.aau.dk

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Hvem er jeg? Uddannet Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda 21

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV

SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt INDBLIK I NORSK FORSKNING OG PRAKSIS Halima EL Abassi Socialrådgiver og cand.soc. Adjunkt VIA University

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre.

Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre. Hej læser! Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre. Bogen fortæller om et svært emne, som skaber utryghed i ungdomslivet - digitale sexkrænkelser. I bogen kan du læse om unge,

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. 22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Unge og kropsidentitet - Om kropsidealer hos mænd og kvinder og brugen af udseendeforbedrende

Unge og kropsidentitet - Om kropsidealer hos mænd og kvinder og brugen af udseendeforbedrende Unge og kropsidentitet - Om kropsidealer hos mænd og kvinder og brugen af udseendeforbedrende stoffer Ask Vest Christiansen Institut for Idræt Aarhus Universitet Perron 3, Ungekonference, Korsør, Marts

Læs mere

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Foto: Brian Curt Petersen Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Niveau: 8.-10. klasse Formål: I skal få viden om, hvad en persons kønsidentitet er, og hvad den består

Læs mere

Seminar 1 Dag 2 AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016

Seminar 1 Dag 2 AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Seminar 1 Dag 2 AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 8.30 Velkommen tilbage Introduktion til Karl Tomm samt gruppeøvelse med spørgsmålstyper i f.t.

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Sexchikane trives i byrådene Kommunen. Sexchikane trives i byrådene

Sexchikane trives i byrådene Kommunen. Sexchikane trives i byrådene Side 1 af 12 Abonnement / Kontakt Chikane Sexchikane trives i byrådene 5. maj 2017 En rundspørge blandt nyvalgte byrådsmedlemmer ved KV13 viser, at otte procent af kvinderne har været udsat for sexchikane.

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning... Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.

Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København. Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Interkulturel kompetence på danske efterskoler. Iben Jensen 9. maj

Interkulturel kompetence på danske efterskoler. Iben Jensen 9. maj Interkulturel kompetence på danske efterskoler Iben Jensen 9. maj Plan Begrebet interkulturel kompetence En model og teorien bag Hvad er det eleverne skal mestre? Work in progress (vil gerne have jeres

Læs mere

Åse Lading, ph.d. Roskilde universitet. Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling

Åse Lading, ph.d. Roskilde universitet. Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling Åse Lading, ph.d. Roskilde universitet Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling Forskellighed og enshed 150.000 er i dag ramt af depression ifølge Sundhedsstyrelsen og endnu flere oplever symptomer

Læs mere

Ret som algoritme - mellem det smarte og det meningsløse STEN SCHAUMBURG-MÜLLER SOCIALRETLIG KONFERENCE 2017 PROFESSOR, DR.JUR. SYDDANSK UNIVERSITET

Ret som algoritme - mellem det smarte og det meningsløse STEN SCHAUMBURG-MÜLLER SOCIALRETLIG KONFERENCE 2017 PROFESSOR, DR.JUR. SYDDANSK UNIVERSITET Ret som algoritme - mellem det smarte og det meningsløse STEN SCHAUMBURG-MÜLLER SOCIALRETLIG KONFERENCE 2017 PROFESSOR, DR.JUR. SYDDANSK UNIVERSITET "the human mind will forever be superior to artificial

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

Det hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler. Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Det hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler. Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet Det hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet Program Baggrund for studiet Studiedesign og informanter Sjælesorgens

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Pensum i Politisk teori, forår 2014

Pensum i Politisk teori, forår 2014 Pensum i Politisk teori, forår 2014 Grundbog: Will Kymlicka (2002), Contemporary Political Philosophy: An Introduction, Oxford: Oxford University Press. Til de enkelte ugers emner vil der før semesterstart

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Generelt om faget: (Eventuelle kommentarer til højre) - Givet målbeskrivelsen ovenfor, hvordan vurderer du så pensum?

Generelt om faget: (Eventuelle kommentarer til højre) - Givet målbeskrivelsen ovenfor, hvordan vurderer du så pensum? Generelt om faget: (Eventuelle kommentarer til højre) - Givet målbeskrivelsen ovenfor, hvordan vurderer du så pensum? Meget Godt 4 20,0% Godt 12 60,0% Gennemsnitligt 4 20,0% Dårligt 0 0,0% Meget Dårligt

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere